Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling"

Transkript

1 NOTAT Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling Vedtaget på bestyrelsesmøde den 26. marts 2015 Esnords strategi skal danne grundlag for udviklingen af skolen på kort, mellemlangt og langt sigt. Strategien består af mål og midler på et overordnet plan, men ikke af konkrete politikker, procedurer, projekter eller finansiering. Strategien har en tidshorisont på 5 år fra 2015 til 2020 og derfor er den udarbejdet, så den kan fungere som en ramme, som de enkelte uddannelsesområder kan tilpasse sig inden for, når deres omgivelser, lovgivningen eller andre aspekter ændrer sig. Dette dokument har tre dele: Del 1 er en præsentation af Esnords mål herunder mission, vision og strategiske udviklingsmål og midlerne skolens værdier og organisation. Denne del er vedtaget af bestyrelsen på bestyrelsesmødet i december Del 2 er en beskrivelse af, hvordan ledelse og medarbejdere vil komme fra strategi til handling på kort sigt, dvs. med hovedvægt på indsatser i 2015 og Denne del er en sammenskrivning af de handleplaner, som ledere og medarbejdere har udarbejdet i perioden januar-marts 2015, samt hovedlinjerne i en SWOT-analyse udarbejdet i efteråret Del 3 beskriver, hvordan vi på Esnord vil arbejde med opfølgning på strategien. I dette afsnit skitseres samspillet mellem bestyrelsens overordnede strategi samt udefrakommende, lovpligtige opfølgningsprocedurer, som fx Handlingsplan for øget gennemførsel, handleplaner udarbejdet i afdelingerne samt resultatløns- og MUS-/LUS-processer. - Side 1 af 18 -

2 DEL 1 Esnords mål og midler (Denne del er godkendt af Esnords bestyrelse den 11. december 2014) Målene i Esnords strategi udgøres af: - Esnords mission, det vil sige skolens eksistensberettigelse - Esnords vision, det vil sige forestillingen om, hvordan skolen skal præge sin omverden i fremtiden - Esnords strategiske mål, dvs. skolens overordnede udviklingsmål i den 5-årige periode, som strategien spænder over Midlerne i Esnords strategi er: - Værdier, dvs. skolens idealer for adfærd og holdninger - Organisation, dvs. skolens overordnede organisatoriske arbejdsdeling med tilhørende ansvar og kompetence Mål og midler beskrives nedenfor. Målene Mission Esnord skal tilbyde målrettede, innovative og attraktive erhvervsrettede uddannelser, der gør vores elever og kursister parat til at skabe værdi for sig selv, virksomhederne og regionen. Vision Vi vil være det naturlige og attraktive valg af erhvervsrettet uddannelsessted for både unge og voksne, hvad enten de ved, hvad de vil eller har brug for hjælp til afklaring. Vi vil tilbyde et inspirerende skole- og undervisningsmiljø under devisen for dig, der vil og kan og udløse det fulde faglige, sociale og personlige udviklingspotentiale hos vores elever og kursister gennem en stærk faglig profil på de uddannelser, vi udbyder. Vi vil spille en central og drivende rolle i udviklingen af vores uddannelser og vores region i samarbejde med virksomheder, kommuner, organisationer og Region Hovedstaden. Vi vil være en arbejdsplads, der på alle områder er præget af høj faglighed, samarbejde og arbejdsglæde, og vi vil gå foran i tilpasningen til de udfordringer, vi møder. - Side 2 af 18 -

3 Vi vil have kompetente, kvalitetsbevidste, ambitiøse og engagerede medarbejdere, som er parate til at udvikle sig sammen med skolen og vores interessenter. Vi vil være en skole, der har fokus på god ressourceudnyttelse og er bevidste om det aftryk, vi sætter på vores omverdens miljø og klima. Vi vil opfattes som én skole med mange muligheder. Strategiske mål Generelt Esnord skal som Nordsjællands største erhvervsskole fastholde og udbygge sin profil som en attraktiv udbyder af praksisnære erhvervsrettede uddannelser, der har fokus på at tiltrække, fastholde og udvikle elever, der vil og kan, og udfordre dem fagligt, så de når så langt, som deres evner rækker. Esnord skal styrke sit fokus på kerneydelsen uddannelse ved at arbejde struktureret med pædagogisk udvikling og pædagogisk ledelse, så vi skaber de bedste forudsætninger for at støtte eleverne i at nå deres egne og uddannelsernes mål. Esnord skal styrke den tætte relation med regionens virksomheder og stå skarpt som en troværdig og dygtig medspiller over for virksomhederne i regionen, som skal opleve, at skolen forstår deres behov og møder dem i den udstrækning, det er muligt, hvad enten det drejer sig om samarbejdsprojekter, lærlinge, praktik eller rådgivning. Uddannelserne Esnord skal videreudvikle sine gymnasiale uddannelser og fastholde og udbygge søgningen til dem ved at arbejde målrettet med kvaliteten af og informationen om udbuddene. Esnord skal udbyde og udvikle sine tekniske erhvervsuddannelser inden for teknologi, byggeri og transport og på området levnedsmidler og have fokus på de uddannelser, som bidrager positivt til skolen enten økonomisk, gennem synergi med andre uddannelser eller fordi vi har en speciel stærk faglig profil. Esnord skal satse på at tilbyde erhvervsrettede 10. klasseforløb, som bygger bro til erhvervsuddannelserne og til Esnords erhvervsgymnasiale udbud og udnytte mulighederne for at gøre dette i hele regionen. - Side 3 af 18 -

4 Esnord skal fokusere på de områder, hvor skolen står stærkt i konkurrencen på efter- og videreuddannelsesområdet og på de områder, hvor der er eller kan skabes en god synergi mellem erhvervsuddannelses- og kursusområdet. Esnord skal sikre og udbygge skolens faciliteter, så de kan være understøttende for læringen på alle niveauer og indvirke positivt på de uformelle studie- og læringsmiljøer på skolens adresser. Esnord skal, hvis det giver direkte værdi for eleverne, lærerne eller for skolens samarbejde med virksomheder, deltage i udviklingsprojekter af regional eller national karakter. Esnord skal integrere innovation og entreprenørskab i uddannelserne, der hvor det er muligt, og igangsætte aktiviteter, der bygger bro mellem uddannelsesniveauerne. Esnord skal bruge IT som et værdiskabende værktøj i undervisningen på alle områder og aktivt sikre, at der skabes en skarp IT-profil for uddannelserne på det gymnasiale område. Esnord skal have tilbud, som tilgodeser både de stærke og de svage elever og sikre, at undervisernes kompetencer udvikles, så de evner at undervise differentieret. Geografisk repræsentation Esnord skal fastholde og udbygge sin position som hele Nordsjællands erhvervsskole ved at fastholde sin aktivitet i Hillerød, styrke sin aktivitet i Helsingør og etablere sig andre steder i regionen, hvor analyser viser, at der er et behov, og hvor der kan skabes en fornuftig forretningsmodel. Esnord skal tilbyde grundforløb til erhvervsuddannelserne på andre steder end Hillerød og Helsingør, hvis der kan sikres en kritisk masse, og hvis grundforløbet kan placeres i tilknytning til andre uddannelsesinstitutioner, så der kan opbygges et studiemiljø. Esnord skal satse på at udbyde erhvervsrettet 10. klasse i hele regionen. Synlighed Esnord skal styrke sin synlighed over for virksomheder i Nordsjælland, så kendskabet til skolens brede vifte af uddannelser og høje faglighed øges. Esnord skal være i aktiv dialog med alle uddannelsesaktører i regionen fra grundskole- til universitetsniveau og opbygge forpligtende samarbejder med virksomheder og aftagere med det formål at øge uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen i regionen. - Side 4 af 18 -

5 Esnord skal tydeliggøre skolens rolle i den samlede uddannelseskæde, som leverandør af stærke erhvervsrettede kompetencer, der både kan stå alene, men som også er byggesten til videreuddannelse. Esnord skal deltage i netværk og organisationer, der arbejder for samme mål, og præge disse ved så vidt muligt at indtræde i deres ledelser. Støttefunktioner Esnords administration skal være proaktiv i sin måde at udføre værdiskabende aktiviteter, der understøtter skolens kerneydelse. Esnords administration skal være effektiv, imødekommende og proaktiv og bestræbe sig på at kommunikere klart og tydeligt. Esnords ledelses- og personalepolitik skal understøtte uddannelse på alle skolens niveauer ved at have fokus på at tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere og ledere, der lever op til skolens værdier. Esnord skal aktivt styrke og forbedre tilliden mellem medarbejdere og ledelse og den generelle trivsel for medarbejderne og sætte rammerne for en udfordrende og udviklende arbejdsplads med et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er stolte af at være ansat. Esnord skal have skarpt fokus på skolens økonomi og tilstræbe - en sund drift, der giver mulighed for udvikling - en solid likviditet, der lever op til kreditorernes krav - en genopbygning af skolens soliditet, der er langsigtet uden at virke reaktionær Midlerne Værdier Esnords værdier kan sammenfattes i følgende fem ord: Handlekraft der betyder en bevidsthed om, at verden omkring os er foranderlig og kræver at vi tilpasser os, når det er nødvendigt. Esnord skal derfor... arbejde strategisk med eksekvering af handleplaner, opfølgning og tilpasning til de ændrede vilkår. - Side 5 af 18 -

6 ... være klar til at ændre kurs, hvis muligheder byder sig, og hvis det passer med den overordnede vision og mission for skolen.... tydeliggøre beslutninger og konsekvenser i sin interne og eksterne kommunikation. Faglighed der betyder, at vi er stolte over at være rundet af faglighed og gør, hvad vi kan, for at smitte vores elever og kursister med denne stolthed. Esnord skal derfor... rekruttere de bedste lærere og give dem plads til at udøve deres faglighed, så den kan smitte eleverne.... fejre vores elever, når de opnår faglige successer på alle niveauer.... stræbe efter at øge kvaliteten i undervisningen ved et kontinuerligt fokus på faglighed og pædagogik. Åbenhed der betyder, at vi deler viden med hinanden og med andre, giver plads til forskellighed både blandt elever og medarbejdere, og at vi taler åbent om det, som fungerer, og det, som kunne være bedre. Esnord skal derfor... arbejde med tillid mellem ledelse og medarbejdere og med feedback-kulturen, så den bliver en integreret del af samarbejdskulturen.... etablere tværgående videndelingsprocedurer på tværs af skolen og anerkende disse.... styrke evalueringspraksis i undervisningen og i udviklingsprojekter på tværs af hele skolen. Engagement der betyder, at vi er bevidste om, at vi alle er vigtige brikker i arbejdet for at løfte skolens strategiske målsætninger. Esnord skal derfor... give plads til forskellighed men forudsætte, at vi trækker mod samme mål.... forvente et aktivt bidrag fra hver enkelt til at skabe en god kultur på arbejdspladsen socialt og fagligt.... arbejde på at være en arbejdsplads, som alle kan være stolte af at tilhøre. Troværdighed der betyder, at vi gør, hvad vi siger, og holder, hvad vi lover og kommunikerer åbent om det, når det ikke kan lade sig gøre. Esnord skal derfor være ærlig i sin kommunikation, så vi udtrykker os klart og viser, at vi er en ansvarlig og aktivt handlende organisation, som står inde for, hvad vi siger. - Side 6 af 18 -

7 være reel i sin kommunikation, så vi klart signalerer, hvad vi mener, og hvad det betyder. kommunikere med respekt for målgruppernes baggrund og informationsbehov. Organisation Esnord er en statslig selvejende institution med en bestyrelse som øverste myndighed. Skolens overordnede ledelse består af en direktør og en vicedirektør, og den daglige ledelse varetages af en chefgruppe bestående af tre uddannelseschefer, to centerchefer og en leder af skolens ledelsessekretariat. Direktøren ansættes af bestyrelsen, den øvrige ledelse ansættes af direktøren. Skolens organisation er pr. 1. januar 2015 opdelt i tre uddannelsessøjler, to tværgående centre og et ledelsessekretariat. Strukturen indebærer, at alle medarbejdere har en enstrenget ledelsesstruktur at agere i hele vejen til direktionen, men de vil i nogle tilfælde skulle arbejde i tværinstitutionelle teams, når udvikling af skolen kræver det. I sådanne tilfælde anvendes en projektmodel, som tydeliggør det organisatoriske setup. Snitfladerne mellem uddannelsessøjlerne og de tværgående centre er beskrevet i skolens forretningsgrundlag. - Side 7 af 18 -

8 DEL 2 Fra strategi til handling En strategi har kun mening, hvis den omsættes til konkrete handlinger. I dette afsnit af strategien skitseres, hvordan skolens ledelse og medarbejdere vil omsætte det strategiske grundlag til konkrete handlinger i de nærmeste år. Alle chefer på Esnord har i perioden januar-marts 2015 udarbejdet detaljerede handleplaner for deres områder handleplaner, som alle kobler op til den overordnede strategi. Disse planer bliver, sammen med den overordnede strategi, retningsgivende for skolens udvikling i de næste år. Denne del af strategien er opdelt i følgende afsnit, som følger strategiens overordnede struktur og temaer: Uddannelserne Geografisk repræsentation Synlighed Støttefunktioner Uddannelserne Erhvervsuddannelserne På erhvervsuddannelsesområdet udgør EUD-reformen en meget kontant driver. Reformen udstikker nye målsætninger for erhvervsskolerne og stiller nye krav. Esnord vil fremover skulle koncentrere sig om, at de elever, der har kompetencerne til at gennemføre uddannelserne, fuldfører deres erhvervsuddannelse. Tidligere har skolen skullet optage alle elever og har arbejdet for, at de ikke faldt fra bl.a. gennem forlængelser af uddannelsestiden og samtaler. EUD-reformen betyder tillige, at skolen skal organisere sig anderledes, fx pga. grundforløb 1, som er et nyt tilbud til de helt unge, og kravet om flere almene fag på højere niveauer. Ifølge bestyrelsens overordnede strategiske målsætninger skal Esnord udbyde og udvikle sine tekniske erhvervsuddannelser inden for teknologi, byggeri og transport og på området levnedsmidler og have fokus på de uddannelser, som bidrager positivt til skolen enten økonomisk, gennem synergi med andre uddannelser eller fordi vi har en speciel stærk faglig profil. - Side 8 af 18 -

9 I 2014 udbød Esnord erhvervsuddannelser inden for 8 af de 12 eksisterende indgange og optog 114 elever på HG og i alt 607 elever (inkl. EUX) på tekniske grundforløb fordelt på fire adresser: Helsingør, Frederiksværk og to i Hillerød. Skolen udbød EUX på tre områder i 2014, snedker, tømrer og elektriker. Der startede i alt 43 elever på EUX. Antallet af elever, der i dag kommer direkte fra 9. og 10. klasse, har vi ikke opgjort specifikt for skolen, men for Region Hovedstaden var det i %, mens det på nationalt plan var 19 %. Der er således et stort potentiale for at forbedre optaget, som Esnords strategi og handlingsplaner for den kommende periode skal realisere. Den interne analyse af Esnords erhvervsuddannelsesområde peger på en række styrker, som erhvervsuddannelse kan bygge på. En lang tradition for tekniske erhvervsuddannelser i Hillerød og et godt samarbejde med virksomhederne generelt i regionen er et stærkt fundament, mens den megen snak om ændringer, nye uddannelsesudbud og benævnelser alt sammen er med til at sløre den stærke profil, en uddannelsesinstitution har behov for at kunne tiltrække elever. De kvantitative mål for erhvervsuddannelserne er i højere grad end for de øvrige uddannelsesområder givet, idet erhvervsuddannelsesreformen har fremsat 4 målsætninger, som skolen på sigt vil blive målt på. De fire mål er at: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolernes skal styrkes Målet i reformen er, at 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse lige fra 9. eller 10. klasse i 2020, og det er derfor også det mål, Esnord stiler mod gennem et målrettet kvalitets- og informationsløft være med til at sikre dette mål. Desuden skal Esnords andel af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse, være voksende fra 13 % i 2013 til 19 % i Hvad angår ministeriets mål om at flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, så er målet 60 % for 2020 mod en fuldførelsesprocent på nationalt plan på 52 % i Målet om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, vil vi på Esnord sikre ved at arbejde med, at andelen af de elever, der afslutter med fag på et højere niveau end minimumskravet skal øges år for år. I 2020 er skolens mål 5 %. Endelig er målsætningen for ministeriets fjerde mål, at 85 % af de elever og virksomheder, som skolen spørger i en undersøgelse, der gennemføres hvert andet år, vurderer skolen positivt. - Side 9 af 18 -

10 På EUD-området har uddannelsesledere og uddannelseschefer i januar-marts 2015 konkretiseret de udefrakommende forventninger og bestyrelsens strategiske målsætninger til en lang række konkrete handleplaner. Disse handleplaner har primært haft fokus på det nære, det elevrettede og det, som lærere og ledere oplever, øger kvaliteten i den daglige undervisning. Indirekte forventes det, at et fokus på bedre opfølgning, udvikling af materialer og opstramning af procedurer og samarbejdsformer vil smitte af på elevernes oplevelse af skolen, fastholde dem, skabe bedre resultater og dermed medvirke til indfrielse af de overordnede strategiske målsætninger. EUD-reformen er den helt centrale kritiske faktor for, om de strategiske målsætninger for erhvervsuddannelsesområdet vil kunne nås, da de ændringer, som reformen medfører, er fundamentale og påvirker både skolens økonomi, organisering og udbud på kort sigt og givetvis også på længere sigt. De gymnasiale uddannelser Esnord udbyder HTX i Hillerød og HHX og HTX i Helsingør. I august 2014 startede 46 elever på HHX, 226 elever på HTX i Hillerød og 46 elever på HTX i Helsingør. De senere år har der generelt været en stigning i antallet af elever i Hillerød og et fald i Helsingør. Som det fremgår ovenfor er det et strategisk mål for at Esnord skal videreudvikle sine gymnasiale uddannelser og fastholde og udbygge søgningen til dem ved at arbejde målrettet med kvaliteten af og informationen om udbuddene, og de muligheder en erhvervsrettet gymnasial uddannelse giver for at læse videre. Den interne SWOT-analyse af det gymnasiale område, gennemført som et led i strategiprocessen, pegede på, at det gymnasiale områdes styrker især ligger i, at HTX har et godt ry i Hillerød, er velplaceret nær ved STX, med god adgang fra offentlig transport, og at det faglige miljø er stærkt. Svagheden er, at værkstedsfaciliteterne skaber begrænsninger for undervisningen. Gymnasierne i Helsingørs styrker er, at de udgør et trygt miljø, men svagheden er placeringen langt fra centrum, dårlig offentlig transport og manglende kendskab blandt målgruppen. Dette har indgået som baggrundsviden til udarbejdelsen af det strategiske fokus og handleplanerne for gymnasiet. Konkret har det gymnasiale område udpeget følgende fokuspunkter i deres handleplan for Udvikling af undervisningen gennem fx projektundervisning, styrkelse af skriftlighed, øget integration af IT gennem specifikke projekter - Side 10 af 18 -

11 Styrkelse af samarbejdet med erhvervslivet, forbedring af praksisrelevans i de erhvervsrettede fag og øget arbejde med innovation og entreprenørskab internationalisering gennem oprettelse af internationale klasser på både HHX og HTX Kompetenceudvikling af undervisere i bl.a. klasserumsledelse Udvikling af en kultur og et miljø, der tiltrækker og fastholder lærere Deltagelse i nationale indsatser som fx Naturvidenskabsfestivalen og Talentspirerprojektet for at øge kendskabet til de erhvervsgymnasiale uddannelser Digitalisering af arbejdsgange fx eksaminer og studietursbetaling Målene for de enkelte delaktiviteter er udspecificeret i områdets handlingsplan, men overordnet set forventer det gymnasiale område at fastholde de høje elevtal på HTX i Hillerød samt øge elevtallet på både HTX og HHX i Helsingør hen over perioden. Det forventes, at de i handlingsplanen skitserede digitaliseringsindsatser er implementeret senest i 2016, hvorefter andre tiltag vil kunne prioriteres. De kritiske faktorer af betydning for om handleplanen for det gymnasiale område kan gennemføres udgøres først og fremmest af kapacitetsudfordringer for HTX i Hillerød, hvor bygningen (Carlsbergvej) allerede er godt udnyttet og ikke vil kunne give plads til et stærkt øget optag. For HHX og HTX i Helsingør udgør beliggenheden på campus på Rasmus Knudsens Vej ligeledes en udfordring, da det er langt fra centrum, uden understøttende infrastruktur. 10. klasse Esnords 10. klasseundervisning i 2014 har fundet sted i Hillerød og Helsingør under den såkaldte 20/20-model, som udbydes som et led i en driftsoverenskomst med Helsingør, Fredensborg og Hillerød kommuner. I alt 65 elever færdiggjorde deres 10. klasse på Esnord i foråret 2014, 19 i Helsingør og 46 i Hillerød, og 128 elever startede på forløbet i august Fra august 2015 udbyder Esnord et nyt 10. klasseudbud, som følge af EUD-reformen. Det kaldes EUD10, og det udbydes til kommuner, som så visiterer til det. Dette uddannelsestilbud udbydes i første omgang i de kommuner, der kan laves aftale med og udgør en af de store strategiske satsninger på 10. klasseområdet. Som beskrevet ovenfor i del 1 er det strategiske fokus for 10. klasse, at Esnord skal satse på at tilbyde erhvervsrettede 10. klasseforløb, som bygger bro til erhvervsuddannelserne og til Esnords erhvervsgymnasiale udbud og udnytte mulighederne for at gøre dette i hele regionen. - Side 11 af 18 -

12 SWOT-analysen peger på, at 10. klasse på Esnord, trods sin relativt korte historie (har kun været udbudt siden 2012) har fået etableret en god model, udviser stigende optag og en god overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. På svaghedssiden er, at det trods ovennævnte stadig er et relativt ukendt tilbud med en lige så uklar profil, som EUD-reformens nye tilbud EUD10 og GF1 vil kunne være med til at udvande yderligere. På baggrund af ovennævnte har ledelse og medarbejdere på 10. klasse-området udpeget, at de centrale fokuspunkter for det nærmeste år vil være et kontinuerligt fokus på informations- og brobygningsaktiviteter, så optaget øges med 15 % i Målet skal bl.a. opnås gennem etablering af et elev-ambassadørkorps, tættere kontakt til UU i regionen og en nytænkning af informationsplatformen. De kritiske faktorer for 10-klasseområdets strategiske prioriteringer er især kommunernes vilje til at indgå i samarbejde om EUD10 og mulighederne for at skabe klarhed hos målgrupperne når de ny uddannelsesmuligheder for de unge træder i kraft i august 2015 med yderligere kompleksitet til følge. Efter- og videreuddannelse Esnords efter- og videreuddannelsesområde er hårdt udsat for konkurrence fra andre skoler, private udbydere og intern uddannelse i virksomhederne samt meget konjunkturafhængigt, da kursusvirksomhed ofte er det første, der skrues ned for, når økonomien er trængt. Skolens interne analyse af styrker og svagheder peger på, at især det brede udbud af kurser, gode samarbejdsrelationer til jobcentre og faglige organisationer og en passende, fleksibel og kompetent underviserstab er de vigtigste af Kursuscentrets styrker. Blandt svaghederne er, at det store udbud og et manglende kendskab hos virksomhederne til de muligheder, de har for at uddanne deres medarbejdere på Esnord, betyder, at det er svært at få den nødvendige volumen på mange kurser. Af den overordnede strategi for efter- og videreuddannelsesområdet fremgår det, at Esnord skal fokusere på de områder, hvor skolen står stærkt i konkurrencen på efter- og videreuddannelsesområdet og på de områder, hvor der er eller kan skabes en god synergi mellem erhvervsuddannelses- og kursusområdet. Handlingerne for at nå de strategiske målsætninger på efteruddannelsesområdet er fokuseret på følgende områder: - Side 12 af 18 -

13 Øge kendskabet til VEU-Center og efteruddannelsesmuligheder generelt gennem systematiseret profilering af Esnords udbud. Sikre høj kvalitet i uddannelserne gennem fagligt og pædagogisk kompetente undervisere og tilfredshed i Vis kvalitet. Medvirke til øget beskæftigelse gennem tæt samarbejde med jobcentre, A-kasser og udbud der matcher behov i forhold til planlagte anlægsprojekter. Være aktiv i samarbejdet med region, kommuner, organisationer og virksomheder, og medvirke i projekter der øger borgernes mulighed for formel uddannelse og/eller beskæftigelse. Udvikle forløb og metode til vejledning af voksne og implementere EUV. Styrke det tværfaglige samarbejdet i skolens opsøgende funktioner og intensivere den opsøgende aktivitet. Afdække mulighederne for udvikling af Esnords udbud af kurser inden for industrien. Det er helt centralt for efteruddannelsesområdets chance for at nå målsætningerne, at der fokuseres på oplysning og markedsføring, da kendskabsgraden til Esnords efteruddannelsesportefølje er begrænset blandt målgrupperne. Geografisk repræsentation Esnord har i 2014 udbudt undervisning fra 4 adresser i Nordsjælland. Dette vil i fremtiden kunne udvides, når og hvis mulighederne byder sig. Den første aktivitetstype, som vil give Esnord en større geografisk udbredelse, er EUD10, som i august 2015 vil blive udbudt i 5 kommuner (Hillerød, Helsingør, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs) og muligvis flere, hvis det lykkes at få aftaler med Frederikssund, Hørsholm, Allerød, Furesø og Rudersdal. Desuden vil skolen have fokus på at udvide og forankre sin tilstedeværelse i Helsingør, hvor den i efteråret 2014 nedsatte taskforce vil undersøge mulighederne for at skabe en mere velfungerende campus, som tiltrækker elever til de på stedet udbudte uddannelser. Målet er, som beskrevet i del 1 af strategien, at Esnord skal fastholde og udbygge sin position som hele Nordsjællands Erhvervsskole. Dette vil der blive lagt vægt på i planlægningen af alle typer af aktiviteter, også de, der ikke direkte er undervisning, men fx informationseller brobygningsaktiviteter. - Side 13 af 18 -

14 Synlighed Skolen har i årene med genopretning måttet nedtone sit arbejde med synlighed og samspil med interessenter. På dette område sker der et skift i På tværs af alle uddannelsesområderne har medarbejdere og ledere udviklet handleplaner for øget synlighed. Handleplanerne kan i grove træk opdeles i indsatser for forskellige målgrupper: Elever og forældre Lærere, vejledere og UU Kursister Virksomheder Kommuner og andre aktører For elever og forældre vil skolens fokus fortsat være på at informere gennem de kanaler, som de unge mennesker og deres forældre forventer, informationsmøder, åbent hus og annoncering, men med en åbenhed i forhold til at indarbejde nye teknologier og metoder i arbejdet. Skolens nye hjemmeside og nye visuelle identitet har spillet og vil spille en rolle i dette. Både hjemmeside og digital identitet forventes at være fuldt implementeret i løbet af Desuden er brobygning og informationsaktiviteter centrale aktiviteter, og de vil blive udviklet på baggrund af formaliserede evalueringer, så vi på skolen bliver mere bevidste om effekten af de forskellige tiltag, hvilket vil muliggøre en mere målrettet udvikling af tilbuddene. Det vil fortsat være af stor vigtighed, at skolen breder sin indsats ud over regionen, så aktiviteter ikke kun tilbydes i Hillerød og Helsingør. Arbejdet med brobygning og informationsindsats indgår i handleplaner på de enkelte uddannelser og i vejledningens handleplaner, og indgår desuden i et generelt ledelsesfokus i arbejdet med at videreføre erfaringerne og netværket fra DM i Skills. Lærere, vejledere og UU er en anden meget vigtig målgruppe for skolens indsats for øget synlighed, og i fremtiden vil grænserne mellem dem blive endnu mere udvisket. Derfor er flere af afdelingerne på skolen optaget af, hvordan samarbejdet med disse grupper styrkes, så deres viden om erhvervsskolens udbud øges, og nogle af deres fordomme måske afkræftes. Uddannelserne og vejledningen har dette fokusfelt til fælles i deres handleplaner, og det vil kræve en stærk koordinering af feltet for at sikre det bedst mulige udbytte af arbejdet. Efter- og videreuddannelsesområdet vil i den kommende periode arbejde med at øge synligheden ved målrettede kampagner fx for 6-ugers pakker til ledige og med emner som rammer bredt samt ved et styrket samarbejde med skolens salgsteam. Indsatsen over for virksomhederne vil i det hele taget være i centrum fra den sidste del af 2015, hvor en inte- - Side 14 af 18 -

15 ressentanalyse og en stor event for virksomheder i hele regionen vil sætte Esnord på landkortet. Dette vil markere opstarten på Udviklingsforum Esnord, som bestyrelsen har besluttet at etablere. I mindre målestok vil der kontinuerligt blive arbejdet med at synliggøre det gode samarbejde mellem skolen og virksomheder, fx i forbindelse med lærlinge, der klarer sig godt til svendeprøven etc. Erhvervsskolen Nordsjælland er en stor skole med aktiviteter i flere kommuner, nogle af disse kommuner har skolen et tættere forhold til end andre. Det i 2014 etablerede kommuneforum fortsættes som en platform for dialog om temaer af fælles interesse for skolen og kommunerne. Den i marts 2015 etablerede regionale ungeenhed, vil også kunne udgøre en platform som kan medvirke til at øge skolens synlighed både blandt kommunerne og andre interessenter. Støttefunktioner Af bestyrelsens overordnede strategi for støttefunktioner fremgår det, at støttefunktioner omhandler administration, salg, kommunikation, og HR. For hvert af disse områder har afdelingerne udarbejdet en eller flere konkrete handleplaner, der skal medvirke til at opnå målene om en proaktiv organisation, der agerer på baggrund af vedunderbyggede fakta, hvor medarbejderne trives, og hvor der er god og klar kommunikation. For ressourcecentret, som samler økonomi, HR-administration og kapacitetsstyring og arbejdsmiljø er der i handlingsplanerne fokus på at understøtte implementeringen af den nye organisation, udarbejde og implementere en ny ressourcemodel 2016 og understøtte implementeringen af EUD-reform, samt en lang række konkrete initiativer, der skal medvirke til at nå strategiens målsætninger om at effektivisere de administrative processer og sikre rammer og udviklingsmuligheder for uddannelserne. Det andet tværgående center virksomheds- og vejledningscentret (VV) er også nyetableret fra 1. januar 2015, og det samler opgaver, der går på tværs af skolen. I VV-centrets handlingsplaner er der fokus på at styrke relationer til samarbejdspartnere, hvad enten det drejer sig om virksomheder, jobcentre eller internt på skolen. Desuden er der fokus på opsøgende og proaktive indsatser, som kan skaffe flere kursister, lærepladser, eller samarbejdspartnere, og på udvikling og videreudvikling af procedurer og metoder. Ledelsessekretariatet, som beskæftiger sig med leder- og bestyrelsesbetjening, kommunikation og events, samt med organisations- og HR-udvikling, har i sine kortsigtede handleplaner fokus på at understøtte skolens arbejde med synlighed over for alle målgrupper, samt sin rolle som facilitator for de processer, som ledelsen eller det politiske niveau - Side 15 af 18 -

16 sætter i gang. Det drejer sig eksempelvis om tilpasning af skolen til EUD-reformens nye krav, gennemførsel af skolen samarbejdsprojekt, lederudvikling og strategiprocessen. Tværgående temaer i handlingsplanerne På tværs af alle områdernes handleplaner er der et fokus på indsatser til kompetenceudvikling af medarbejder og indsatser, der handler om at etablere, eller, hvis man allerede har en teamstruktur, så udvikle denne teamstruktur yderligere. Dette vil også være indsatser, som vil have et ledelsesmæssigt fokus i den kommende periode, idet det indgår i både kompetenceudviklingsprojektet for ledere og i samarbejdsprojektet for hele medarbejdergruppen. Det spiller endvidere tæt sammen med implementeringen af det pædagogisk didaktiske grundlag som også bliver en tværgående indsats i Side 16 af 18 -

17 Del 3 Opfølgning på strategi og handleplaner I dette afsnit beskrives, hvordan opfølgning på strategi og handleplaner vil finde sted, samt hvordan de enkelte dele spiller sammen. Bestyrelsens strategi mission, vision og værdier Bestyrelsen igangsatte et strategiarbejde i august Det resulterede i en ny mission, vision og værdier for Esnord, samt et nyformuleret overordnet strategisk målsætningsgrundlag, som er udarbejdet som retningsgivende for perioden Vision, mission og værdier forventes at kunne 'holde' perioden ud, mens de strategiske målsætninger, som blev godkendt i december 2014, evalueres og tilrettes hvert andet år af bestyrelsen første gang i august Handleplaner I 1. kvartal 2015 har uddannelseschefer og ledere, som beskrevet ovenfor sammen med deres medarbejdere udarbejdet de første handleplaner med afsæt i den overordnede strategi. De fleste af disse handleplaner har et relativt kort perspektiv Handleplanerne vil udgøre et grundlag for dialog mellem ledelse og medarbejdere i hele organisationen på personalemøder, i arbejdsgrupper og på tværs af uddannelser. Da handleplanerne har forskellig detaljeringsgrad, vil opfølgningen på dem skulle ske løbende, ligesom der i nogle sammenhænge skal ske en prioritering af, hvad der kan og skal sættes i gang. Dette arbejde påhviler lederne, ligesom det påhviler lederne af de enkelte afdelinger at igangsætte evalueringsaktiviteter løbende. Handleplanernes fokusområder vil endvidere blive taget op i chefteamet, hvor chefer kvartalsvis vil blive bedt om en kort redegørelse for fremskridt på de i handleplanerne prioriterede områder. Ved udgangen af 2015 igangsættes en samlet opsamlingsproces på tværs af skolen, og en proces for udarbejdelse af nye handleplaner, og dette gentages efter 2016, 2017 etc. som illustreret i figuren nedenfor. - Side 17 af 18 -

18 Strategisk årshjul Udefrakommende KPI'er (Key Performance Indicators) På EUD-området vil opfølgningen på handleplaner i fremtiden også skulle inkorporere opfølgning på de KPI'er som Undervisningsministeriet opstiller for erhvervsuddannelserne. Dette vil også kunne blive aktuelt for andre områder, såfremt der bliver udmeldt centrale KPI'er. Desuden vil data om elever og kursister, elever, der deltager i informations-eller brobygningsaktiviteter, elever, der går fra vores 10. klasse videre på vores ungdomsuddannelser, lærlinge der udmærker sig ved deres svendeprøve etc. også på sigt kunne indarbejdes som indikatorer på skolen. Resultatkontrakter MUS-/LUS-samtaler Ledernes resultatkontrakter skal i stigende grad respondere med den overordnede strategi og med de handleplaner, som udarbejdes i de enkelte områder. Derfor vil handleplanerne og opfyldelsen af de mål, som handleplanerne opstiller, ligeledes skulle indgå i dialogen mellem leder og medarbejder i MUS/LUS. Det betyder, at udarbejdelsen af handleplaner skal ligge før udarbejdelsen af resultatkontrakter, som det er illustreret her i årshjulet ovenfor. - Side 18 af 18 -

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet BESTYRELSESPROTOKOL Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015 Kl. 16.00 19.00 Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet Sted: Deltagere: Auditoriet, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Per Gotfredsen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

VUC Storstrøm din vej videre

VUC Storstrøm din vej videre Bestyrelsesmødet den 17. marts 2015. Bilag til dagsordenens punkt 2c Strategi for VUC Storstrøm. Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

På de følgende sider beskrives fundament og målbilleder for SOSU Nord: 1. SOSU Nords strategiske univers. 1.1. Marked, Organisation og Ressourcer

På de følgende sider beskrives fundament og målbilleder for SOSU Nord: 1. SOSU Nords strategiske univers. 1.1. Marked, Organisation og Ressourcer SOSU Nord s strategiske univers Fundament og målbillede SOSU Nords kerneopgave er til enhver tid at levere uddannelsesaktiviteter som lever op til de uddannelses, beskæftigelses og erhvervspolitiske målsætninger.

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur

Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur STRATEGI 2015 VISION: Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur STRATEGISK MÅL 1: Vores uddannelser er et aktivt tilvalg Målsætning 1A: Vi vil sikre kvalificeret valg

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere