Tillidsreform. Beretning november marts Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillidsreform. Beretning november 2012 - marts 2014. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte"

Transkript

1 Beretning november marts 2014 Tillidsreform Sommeren 2013 indgik FTF en mini-trepartsaftale med regeringen og arbejdsgiverne om en tillidsreform i hele den offentlige sektor. Reformen skal give respekt om fagligheden, mindre bureaukrati og mere indflydelse til medarbejderne. Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte

2 Beretning november marts 2014 Side 2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef Foto: Jesper Ludvigsen, Mette Løvgren, FTF Layout: Designit Tryk: Svendborg Tryk 1. oplag 900 eksemplarer April 2014 ISBN-nummer: Bestilling: Telefon eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 FTF s mål frem mod Indsatsområde 1: Velfærd og vækst Vækst, innovation og produktivitet Prioritering og finansiering af velfærden Beskæftigelse er nøglen Udvikling af grundlaget for økonomisk politik 37 Indsatsområde 2: Faglighed i fokus Profession, faglighed og styring Kvalitet og sammenhæng i de videregående uddannelser Kompetenceudvikling gennem hele livet Uddannelse til alle unge 57 Indsatsområde 3: Et godt og udviklende arbejdsliv Medindflydelse og medbestemmelse Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv Det grænseløse arbejde og øgede krav i arbejdslivet sætter spor Ledelse i krydspres Det kønsopdelte arbejdsmarked 72 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Dialog og åbenhed i forhold til medlemsorganisationerne FTF som vidensbank og serviceorganisation Rekruttering og fastholdelse af medlemmer Nye uddannelser stiller nye krav til organisationer FTF s samarbejde med LO og AC OK-indsats med LO 85

4 Beretning november marts 2014 Side 4

5 Vi er ved at skabe fremtidens fagbevægelse Jeg kender ingen, der kan debattere fagbevægelsen mere kritisk end fag - bevægelsen. Alt efter hvem man taler med, er der meget der kunne og burde være anderledes. Og intet er vel mere naturligt? I mine øjne er det ikke kritik og brokkeri, men udtryk for en kærlighed til vores fælles bevægelses værdier og mål og udtryk for et ambitiøst ønske om at udvikle fag - bevægelsen til at kunne nå sine mål. Som I alle ved, er FTF netop nu midt i en historisk vigtig udviklingsproces, hvor vi sammen med LO først har afdækket fag bevægelsens mange fælles udfordringer i et stort debatoplæg og nu er ved at afsøge de mulige fælles politiske løsninger. Som I også ved, så er det en åben proces, som ingen kan sige, hvor ender. Om vi danner en ny fælles hovedorganisation eller, om vi alene øger det fælles politiske arbejde, hvor det giver mest mening ja, det skal vi ikke beslutte nu, og det kan blive både en dreng og en pige. Det er til gengæld sikkert, at FTF allerede har fået noget positivt ud af den omfattende proces. Det har helt sikkert øget vores bevidsthed om egne mål og værdier, og det har givet os ønsker og ideer til fornyelse af FTF som hovedorganisation, som vi kan realisere både med og uden LO. Og det gør vi. Vi går ikke i stå her. Når vi former fremtidens fagbevægelse, skal vi styre efter, hvad der er bedst for medlemmerne. Ikke efter om der er en, to eller tre hovedorganisationer i Danmark. I denne skriftlige beretning, der lægges frem på repræsentantskabsmødet i maj 2014, kan I læse om alt det, som FTF allerede har gjort eller er midt i at gøre. En beretning skuer tilbage, og jeg mener, at vi har meget at være stolte af i den forgangne beretningsperiode: FTF har markeret sig stærkt internationalt i perioden. På det område har vi allerede øget det politiske samarbede med LO markant gennem et nyt fælles politisk udvalg. Her beslutter vi den danske fagbevægelseslinje i EU og verden. Nationalt har vi også opnået mange store ting. Inde i beretningen kan I læse om det hele, og der er rundt omkring i teksten trukket forskellige FTF-resultater frem. Her vil jeg kun nævne et enkelt resultat, der også pryder forsiden på denne beretning: Omsider lykkedes det nemlig at indgå en mini-trepart om tillidsreformen. Reformen kan komme til at betyde rigtig meget for tilliden mellem ledere og medarbejdere, for det faglige råderum i dagligdagen og for fagbevægelsens indflydelse lokalt og nationalt. Også på dét punkt er vi allerede nu ved at skabe den fag bevægelse, vi ønsker os i fremtiden en fagbevægelse, der er med til tage ansvar og finde løsninger også på de svære ting. Resultaterne afhænger af os. Af dig. God læselyst! Bente Sorgenfrey, formand

6 Beretning november 2012-marts 2014 Side 6

7 FTF s mål frem mod 2020 For at inspirere til en bred debat i medlemsorganisationernes hoved bestyrelser mv. om FTF s faglige mål og strategi blev der op til kongressen i 2012 udarbejdet et debatoplæg FTF Debatten skulle danne grundlag for beslutninger på kongressen om FTF s fremadrettede prioriteringer og opgaver. Citat fra FTF s indsatsområder

8 Beretning november marts 2014 Side 8 FTF s mål frem mod 2020 For at inspirere til en bred debat i medlemsorganisationernes hovedbestyrelser mv. om FTF s faglige mål og strategi blev der op til kongressen i 2012 udarbejdet et debat oplæg FTF Debatten skulle danne grundlag for beslutninger på kongressen om FTF s fremadrettede prioriteringer og opgaver. Debatoplægget var udtryk for et ønske om at sætte det lange lys på de udfordringer, FTF og medlemsorganisationerne står over for, men det var også et forsøg på at formulere en politik og strategi, så FTF kan præge fremtiden og se de muligheder, der åbner sig. I debatoplægget blev beskrevet fem markante udviklingstendenser eller megatrends om henholdsvis globaliseringen, EU, den demografiske udfordring, vækst og nye indflydelseskanaler og der blev opstillet syv fokusområder med et antal scenarier. Debatoplægget gav anledning til en omfattende debat i medlems organisationerne forud for FTF s kongres, og på selve kongressen fortsatte den omfattende debat. Aldrig havde talelysten været større. Kongressen vedtog på baggrund af debatten en erklæring om FTF s mål frem mod I den hed det bl.a., at Danmark er et stærkt og godt samfund, der er bygget på samarbejde og fælles løsninger, men at udfordringerne for Danmark frem mod 2020 er omfattende. Det blev understreget, at FTF s mål frem mod 2020 er at bidrage til nye fælles løsninger for Danmark og for medlemmerne. Kongressen opstillede mål, udfordringer og retningslinjer for, hvordan målet skulle nås frem mod 2020 vedr. de syv fokusområder, der var nævnt i debat oplægget. Fokusområder: Internationalt samarbejde med fokus på EU Vækst, velfærd og reformer Beskæftigelse og social lighed Faglighed, professioner og uddannelse Arbejdsliv, familieliv og ligestilling Interessevaretagelse og indflydelse Organisationsudviklingen frem mod 2020 Kongressen vedtog herudover fire indsatsområder: Velfærd og vækst Faglighed i fokus Et godt og udviklende arbejdsliv Organisationer i udvikling FTF s arbejde med de fire indsatsområder, som i meget vidt omfang afspejler målene i fokus områderne 2-7 nævnt i boksen til venstre, vil der blive redegjort for i de følgende afsnit. Fokusområdet Internationalt samarbejde med fokus på EU indgik kun perifert i indsatsområderne. Da EU i stigende grad sætter dagsordenen for dansk politik og dermed for FTF s arbejde vil der derfor indledningsvis blive fremhævet nogle centrale områder i FTF s EU-arbejde siden kongressen i 2012.

9 Internationalt samarbejde med fokus på EU Målet for FTF s internationale arbejde frem mod 2020 blev på kongressen i 2012 formuleret således: Globalisering er et vilkår, og internationalt samarbejde er vejen frem også for de faglige organisationer. Målet for FTF er, at den politiske regulering af globaliseringen og dens effekter styrkes gennem et stærkere internationalt samarbejde, der fremmer demokrati, social lighed og faglige rettigheder. Den europæiske fagbevægelse skal styrkes og arbejde for, at samarbejdet indenfor EU prioriterer politiske løsninger med fokus på bæredygtig vækst, beskæftigelse og social lighed. Udviklingen af det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor skal være et centralt omdrejningspunkt for økonomisk vækst og udvikling af velfærden i såvel Danmark som Europa. EU-regulering, der har betydning for arbejdsmarkedet, skal inddrage parterne på arbejdsmarkedet og bygge på respekt for indgåede kollektive aftaler. presset for, at danske love og aftaler vedr. samfundsøkonomien, arbejdsmarkedet mv. harmoniseres og forenkles. Det gælder fx reglerne vedr. arbejdsmiljø og uddannelse. Den økonomiske krise har i øvrigt ført til, at EU ikke alene stiller skærpede krav til den overordnede økonomiske udvikling i medlemslandene, men også søger direkte eller indirekte gennem, fx Europluspagten og Finanspagten, at påvirke løn- og ansættelses vilkår, som i Danmark hidtil alene har været reguleret gennem aftaler og overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. FTF har over for den danske regering og i vor europæiske samarbejdsorganisation ETUC igen og igen talt for, at den danske forhandlings- og aftalemodel ikke må antastes af EU s stadig strammere styring af dansk økonomi og arbejdsmarked. ETUC er enig i denne holdning. For at drøfte udfordringerne til den danske forhandlings- og aftalemodel har FTF i perioden oprettet et særligt EU-udvalg til at følge udviklingen på overenskomstområdet. FTF er blevet repræsenteret i EU s magtfulde Stoiber-gruppe Krisen udfordrer den danske forhandlingsmodel Globaliseringen er årsag til de største forandringer på det danske arbejdsmarked de seneste år. Globaliseringen af økonomi og arbejdsmarked har øget konkurrencen mellem landene. Det har givet ny mulighed for at udvikle dansk produktion, men har også presset det danske arbejdsmarked. I EU har fokus på det indre marked øget I har der i EU været drøftet konkrete rammer for og iværksat konkrete initiativer til såvel en Bankunion som strukturerne for en budget mæssig, økonomisk og politisk tættere styring igennem Det Europæiske Semester, især blandt de 17 euro-lande. I mange tilfælde har disse initiativer også omfattet andre EU-lande, bl.a. Danmark. Den stramme økonomiske styring har dog ikke løst den store jobkrise i EU.

10 Beretning november marts 2014 Side 10 Tværtimod har der manglet jobskabende vækst og beskæftigelses initiativer. En særlig problemstilling omkring løndannelse har vist sig tydeligt i forbindelse med bl.a. de lande specifikke anbefalinger, der udarbejdes som led i Det Europæiske Semester hvert år. De seneste par år har således mere end 10 lande fået direkte anbefalinger, der vedrører løndannelse/beskatning af lønninger, fx at lønudvikling skal knyttes tættere til produktivitets udvikling. Hovedorganisationerne i Danmark står derfor over for en række udfordringer i forhold til EU med hensyn til jobkrisen i EU, den øgede regulering af nationalstaternes overordnede økonomi, stigende fokus på løn- og ansættelsesvilkår samt deregulering af væsentlige regler på arbejdsmarkedet og arbejdsforhold. Disse udfordringer har LO, FTF og AC drøftet i det fælles politiske EU-udvalg, der er blevet nedsat i perioden. Drøftelserne har vist stor enighed blandt hovedorganisationerne om politikken og har styrket FTF s muligheder for i bl.a. ETUC s styrekomite og eksekutivkomite at påvirke ETUC s holdninger. I den europæiske fagbevægelse, ETUC, er der en grundlæggende positiv holdning overfor et tættere samarbejde i EU, men ETUC har været stærkt negativ over for EU s krisestyring, der i vidt omfang har bestået af nedskæringer i den offentlige sektor og i sociale ydelser mv., forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår. ETUC har med FTF s principielle opbakning forslået et ambitiøst investeringsprogram til bekæmpelse af arbejdsløsheden og formuleret et generelt forslag til en social dimension, der indeholder principper for social sikring. På baggrund af de store ændringer i EU-samarbejdet har FTF s FU ved en række lejligheder drøftet FTF s EU-politik. Disse drøftelser har ført til en ajourføring af FTF s EU-politik. Behovet for en social dimension med anstændige mindstestandarder understreges, og det tilkendegives, at den europæiske fagbevægelse under bestemte forudsætninger om, at lønfastsættelse er et nationalt anliggende, kan indgå i trepartsdrøftelser på EU-niveau af makroøkonomiske spørgsmål, hvor lønspørgsmål indgår. Herudover fremhæves det, at EU s afbureaukratiseringstiltag, den såkaldte SMART-regulering, ikke må ske på bekostning af de ansattes beskyttelsesniveau. Revision af arbejdstidsdirektivet er gået i stå Igennem en årrække har arbejdstidsdirektivet ved adskillige lejligheder været forsøgt revideret. En uenighed har handlet om, at man bl.a. i lyset af forskellige domme skal betragte rådigheds vagt og hviletid som arbejdstid, hvilket arbejdsgiver siden ønsker et opgør med. En anden afgørende uenighed har handlet om, at de enkelte lande ved opt-out har mulighed for at fravige det eksisterende direktiv om referenceperioder for ugentlig arbejdstid, hvilket lønmodtager siden ønsker et opgør med. Forhandlingerne om en revision af det eksisterende Arbejdstidsdirektiv mellem ETUC og de europæiske arbejdsgivere (Business Europe og CEEP) brød imidlertid sammen i december FTF har via ETUC s kompetente organer og udvalg fulgt forhandlingerne tæt. Kommissionen har tilkendegivet, at den agter at fremsætte et direktivforslag. Det er dog usandsynligt, at det kan nås inden EU-parlaments valget i maj 2014.

11 Forslag til håndhævelsesdirektiv om udstationering skaber splittelse I 2013 fik det håndhævelsesdirektiv, der skal forbedre udstationeringsdirektivet og gøre det lettere at bekæmpe udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, skabt stor splittelse blandt EU- landene. En af de store uenigheder er gået på, hvilke nationale kontrolforanstaltninger der kan iværksættes. Helt konkret drejer uenigheden sig om, hvorvidt man skal have en lukket liste med tiltag, der allerede er godkendt af EU-domstolen eller en åben liste, hvor flere tiltag kan komme på. den social demokratiske/socialistiske gruppe for at få dem til at bakke op om kravet om kæde ansvar og en åben liste. Deregulering vinder frem Under navne som SMART-regulering, bedre regulering og senest refit er der i EU en erklæret målsætning om at mindske administrative byrder, der anses for at være en hæmsko for især mindre virksomheders konkurrenceevne. I flere meddelelser har Kommissionen nævnt, at særligt arbejdsmiljø opleves som en administrativ byrde af mange virksomheder. Siden juni 2012 har mikro-virksomheder været forhånds undtaget fra EU-lovgivning med FTF, LO og AC drøfter oprettelse af fælles EU-sekretariat i Bruxelles I december 2013 nåede beskæftigelsesministrene til enighed om et kompromis, hvilket dog ikke betyder, at sagen blev lukket. Der foregår stadig forhandlinger, og når de er afsluttet, skal aftalen godkendes i både Parlamentet og Rådet. ETUC frygter, at der kommer et direktiv, hvor fagbevægelsens hovedkrav for så vidt angår kædeansvar og åben kontra lukket liste ikke er indeholdt. ETUC håber derfor for tiden, at der ikke opnås enighed om en aftale, da det vil være bedre ikke at have en aftale end at have en dårlig aftale. Udfordringerne i forhold til håndhævelsesdirektivet er især store for LO-området, men FTF har i 2013 fulgt sagen og også rettet henvendelse til de danske medlemmer af mindre særlige forhold eller hensyn taler for, at de skal omfattes. En praksis FTF har taget afstand fra i høringssvar og minister henvendelser. FTF går ind for at fremme små virksomheders vilkår, men mener i lighed med resten af den europæiske fagbevægelse og UEAPME organisationen for små og mellemstore virksomheder i EU ikke, at undtagelser er vejen frem. FTF har gentagne gange slået fast, at arbejdsmiljø og arbejdstager rettigheder ikke er byrder. I praksis er mikro-virksomheder ikke undtaget fra nogen konkrete direktiver endnu. Refit-dagsordenen har imidlertid allerede ført til, at aftalen om arbejdsmiljø på frisørområdet, som parterne indgik på

12 Beretning november marts 2014 Side 12 EU-plan, ikke vil blive ophøjet til et direktiv til trods for at parterne i fællesskab opfordrer til det. Hele tilgangen med at opfatte fx arbejdsmiljø som en byrde er formentlig også en medvirkende årsag til, at der stadig ikke er fremlagt forslag til en ny arbejdsmiljøstrategi i EU, selvom den gamle udløb i FTF repræsenterer ETUC i den særlige high level gruppe, der rådgiver Kommissionen om SMART-regulering, og har dermed mulighed for at følge dette område meget tæt. FTF fremfører her synspunkter, der skal sikre, at en afbureaukratisering og regelforenkling ikke sker på bekostning af grundlæggende beskyttelse af arbejdstagerne. Sammen med LO og Akademikerne har FTF sat fokus på dereguleringsdagsordenen ved en fælles konference i november Direktivet om anerkendelse af professionelle kvalifikationer er revideret EU-direktivet om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, der omfatter en række lovregulerede erhverv på FTFområdet, er blevet revideret. FTF har lagt vægt på at sikre, at revisionen af EU - direktivet ikke ændrede de nationale muligheder for at stille kvalitetskrav til udførelsen af lovregulerede erhverv, bl.a. uddannelseskrav. Direktivet, der blev vedtaget i november 2013, indeholder såvel positive som negative elementer. Proceduren for anerkendelse er blevet mindre bureaukratisk og langt mere gennemskuelig for den enkelte. Desværre er princippet om delvis anerkendelse blev knæsat, hvilket FTF har arbejdet for ikke skulle ske. Et vigtigt punkt har været at skabe klarhed, om en arbejdsgiver fortsat kan afvise en ansøger med henvisning til manglende sprogkundskaber, hvilket uddannelses ministeren har bekræftet er tilfældet. I opfølgningen på direktivet vil FTF særligt lægge vægt på implementeringen af Professional Card og kortlægningen af de lovregulerede erhverv. FTF vil ligeledes fortsat understøtte de FTF-organisationer, der har specifikke uløste problemstillinger. Forslag om forordning om persondata beskyttelse Ultimo januar 2012 fremsatte EU- Kommissionen forslag til en generel forordning om persondata beskyttelse. Forordningen har til formål at erstatte det gældende persondatabeskyttelses direktiv, men konsekvensen er, at den danske persondata lov ophæves og bortfalder, hvilket tillige gælder de danske særregler, som har været gældende i Danmark i mange år, ikke mindst på det arbejdsretlige område. EU-Kommissionen har fokus på at harmonisere og forbedre persondatabeskyttelsen med henblik på, at sikre et højt og effektivt samt mere ensartet databeskyttelsesniveau for fysiske personer. Det skal også fremme retssikkerheden, hvilket naturligvis er positivt. FTF kan dog ikke acceptere, at forslaget om at udmønte denne stærke og retlige ramme sker i form af en forordning. Også på dette område kommer den danske aftaleregulering til at vige for en stærkere EU-regulering, og med forordningsforslaget indskrænkes de nationale muligheder i det hele taget betydeligt, fordi forordningsforslaget lægger op til en mere ensartet behandling af persondata i EU. I forhold til den danske persondatalov indeholder forslaget en række forbedringer, men mest af alt væsentlige forringelser

13

14 Beretning november marts 2014 Side 14 FTF og LO har nedsat et politisk internationalt udvalg, der skal beslutte fælles politik og ikke mindst uklarheder om forslagets rækkevidde, hvilket FTF har kritiseret i høringssvaret. FTF har blandt andet anført, at nationale regler, som giver en bedre retstilstand end direktivet, falder bort især på det arbejdsretlige område. ETUC har vedtaget et positionspapir, der indeholder kritik af flere forhold i forslaget, herunder at Kommissionen overhovedet foreslår en forordning frem for et direktiv. FTF kan fuldstændig tilslutte sig ETUC s betragtninger. I oktober 2013 vedtog LIBE-udvalget (Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender), det ansvarlige underudvalg i EU-Parlamentet, en betænkning om forordningen, og udvalget fik mandat til at gå videre i forhandlingerne med Rådet. I den forbindelse kan det oplyses, at Rådet angiveligt endnu ikke er klar til at gå i trilog med EU-Parlamentet, da man i Rådet endnu ikke har opnået enighed om nogle af kapitlerne i forordningsforslaget. Arbejdsmiljøudviklingen i EU EU-Kommissionens fokus på at mindske virksomhedernes administrative byrder er voksende og har medført, at den lader være at gennemføre planlagt lovgivning. Kommissionen har bl.a. meddelt, at den alligevel ikke fremsætter forslag til nyt ergonomi direktiv, som ellers er et element i den forrige EU - arbejdsmiljøstrategi. Det sker med henvisning til virksomhedernes konkurrence evne. Af samme årsag har Kommissionen udelukket at revidere kræft direktivet. FTF har som medlem af en arbejdsgruppe under Kommissionen set på konsekvenserne af et forslag om, at meget små virksomheder i ufarlige brancher ikke skal udarbejde en skriftlig APV. Fordele og ulemper er undersøgt eksternt. Resultatet er, at den fordel enkelte virksomheder kan opnå ved forslaget, er mindre end den usikkerhed, der er ved beregningen. FTF gjorde samtidig Kommissionen opmærksom på, at branche begrebet er under kraftig forandring, så spørgsmålet er, om man kan definere ufarlige brancher. Den endelige rapport blev af arbejdsgruppen fremsendt til kommissionen i slutningen af 2012, men Kommissionen er forbavsende nok fortsat i gang med at overveje forslaget. Det er blevet besluttet, at Kommissionen i 2015 skal fremlægge en samlet vurdering af EU s 24 arbejdsmiljødirektiver med konkrete forslag til ændringer. Hensigten er at fjerne både utidssvarende dele af direktiverne og overlappende bestemmelser direktiverne imellem. Endelig skal Kommissionen fremlægge forslag til nye bestemmelser, hvis der er mangler i lovgivningen. Kommissionens vurdering af direktiverne sker på baggrund af de nationale rapporter om direktiv- implementeringen, som EU s medlemslande har indsendt i 2013 samt en meget stor ekstern undersøgelse af direktivernes effekt og relevans i de enkelte medlemslande. FTF deltager som en ud af fire europæiske fagforeninger i den arbejdsgruppe, der hjælper Kommissionen med denne opgave.

15 Behov for en ny arbejdsmiljøstrategi i EU EU s arbejdsmiljøstrategi udløb i 2012, og det har siden været diskuteret, om der er behov for en ny. FTF deltog i en arbejdsgruppe, der positivt har beskrevet rammer og indhold for en ny strategi. Arbejdsgruppen anbefalinger blev over for Kommissionen støttet af både de europæiske regeringer og af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. Kommissionen valgte alligevel at gennemføre en offentlig høring om behovet. FTF deltog i høringen FTF tager ansvar i det internationale solidaritetsarbejde FTF og LO driver sammen Ulands sekretariatet, der i løbet af beretnings perioden blev anerkendt som ramme organisation på finansloven - og derfor ikke længere skal søge midler fra projekt til projekt. FTF deltager aktivt i Ulandssekretariatets projekter i Afrika, Asien og Mellemamerika med det sigte at forbedre løn - modtagernes vilkår i en globaliseret verden, bl.a. igennem projekter, der uddanner tillids repræsentanter og fremmer et lokalt trepartssamarbejde med regeringer og arbejdsgivere, fx projekter om arbejdskraftens frie bevægelighed, uddannelse, vækst og social sikkerhed. Projekterne opnår store resultater - fx er det i Vestafrika lykkedes at organisere mere end mennesker fra den uformelle økonomi, så fagbevægelsen er blevet deres talerør i forhold til regeringen. Det har i vid udstrækning bidraget til at sikre sociale rettigheder til nogle af de allerfattigste i disse lande. I 2013 har FTF vedtaget sin egen strategi for udviklingsbistand. Udviklingspolitikken er en stadig vigtigere platform, fordi Danmark gennem sit konkrete engagement for udvikling og fattigdomsbekæmpelse kan bidrage til at skabe respekt for de værdier og de forudsætninger, som tilsammen skaber et fungerende demokrati og et solidarisk velfærdssamfund - blandt andet gennem en stærk offentlig sektor og en vel reguleret privat sektor. FTF s formand er blevet medlem af regeringens udviklingspolitiske råd og har sammen med LO markeret sig i den udviklingspolitiske debat, bl.a. opfordret regeringen til at fremme bistanden til udviklings lande med store indkomstforskelle og ikke alene til de absolut fattigste u-lande. FTF deltager også i andet internationalt fagligt arbejde. FTF er bl.a. aktiv på den årlige ILO-konference i FN-regi. ILO har i øjeblikket særligt fokus på overholdelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder, især strejkeretten, og fremme af grundlæggende social beskyttelse og social dialog.

16 Beretning november marts 2014 Side 16

17 For første gang nogensinde har FTF ved taget sit eget bistandspolitiske program og lagde i sit svar vægt på, at en strategi er nødvendig for at opnår forbedringer i hele Europa, at der er brug for bindende mål sætninger for indsatsen, og at godt arbejdsmiljø skal ses som et vækstelement. Der var en meget positiv opbakning til et nyt EU-initiativ på området, da mere end 90 pct. af svarene ønskede en politisk ramme på EU-niveau på arbejdsmiljøområdet, og 75 pct. kunne støtte en EU-strategi. Kommissionen har nu meddelt, at den vil udsende et dokument på området i april Arbejdsmarkedets parter under pres i EU Et fælles udvalg bestående af repræsentanter fra Europa-Parlamentet, de europæiske regeringer og Kommissionen har lavet en uformel aftale om ændringer af EU 34 agenturer den såkaldte Common Approach. Kommissionen har udarbejdet en arbejdsplan et Road Map - for gennemførelse af disse ændringer. Blandt disse er indførelsen af en fælles model for bestyrelserne. Det betyder, at de tre agenturer, der er sammensat på trepartsbasis med samme indflydelse, må forlade dette princip. Både ETUC og Business Europe har i skarpe vendinger kritiseret og problematiseret forslaget om en ændret bestyrelses sammensætning. Kommissionen har indledt drøftelser med de to organisationer om mulige modeller for at oprette en form for uformel deltagelse af de tre parter i hvert medlemsland. Der skal dog ikke herske tvivl om, at indflydelsen fra arbejdsmarkedets parter i EU i øjeblikket er under stærkt pres.

18 Beretning november 2012-marts 2014 Side 18

19 Indsatsområde 1 Velfærd og vækst Danmark har brug for nye veje til bæredygtig vækst. Kernen er det dynamiske samspil mellem den offentlige og den private sektor med afsæt i den universelle danske velfærdsmodel. Udfordringerne skal løses i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og faglige organisationer i både den offentlige og den private sektor, hvor modernisering, prioriteringer og reformer vil være på dagsordenen. Flexicurity-modellen skal udvikles, og uddannelse og kompetence udvikling skal spille tæt sammen med beskæftigelses- og vækstpolitikken. Citat fra FTF s indsatsområder

20 Beretning november marts 2014 Side 20 Indsatsområde 1 Velfærd og vækst De seneste år har stået i reformernes tegn. Blandt andet er der en stor beskæftigelsesreform på vej. Regeringen nedsatte i 2013 en ekspertgruppe med Carsten Koch som formand. Ekspertgruppen har gennemført en større udredning af beskæftigelsesindsatsen og har i februar 2014 givet regeringen sine anbefalinger. FTF og LO er positive overfor ekspertgruppens intentioner om ændring af indsatsen, så der kommer større fokus på den enkeltes behov, virksomhedernes behov og på en effektiv anvendelse af jobrettet kompetenceløft. Omvendt forholder LO og FTF sig kritisk til en række konkrete forslag, der stiller sig i vejen for de gode intentioner. I sommeren 2013 blev der også vedtaget en reform Vækstplan DK til 90 mia. kr. med fokus på skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet og strammere rammer for den offentlige sektor. FTF spillede konstruktivt ind til vækstplanen, men var grundlæggende kritisk overfor den ret ensidige satsning på skatte- og afgiftslettelser, der har en yderst begrænset effekt på beskæftigelsen. I 2014 forventes endnu en vækstplan, som FTF igen vil spille ind til med et nyt vækstoplæg. Regeringens udspil vil bl.a. følge op på Produktivitetskommissionens arbejde, der har haft stort fokus i perioden, og som FTF har forsøgt at påvirke med nye analyser og arrangementer. Mange ledige dimittender er kommet i job via den trainee-ordning, som FTF fik indført Regeringen har i perioden også gennemført et omfattende reformprogram vedrørende fleksjob og førtidspension, kontanthjælp og syge dagpenge. De overordnede mål - sætninger med reformerne har været, at flere på overførselsindkomst kan overgå til fuld eller delvis selvforsørgelse via arbejde. FTF støtter regeringens bestræbelser på en ny og bedre indsats, fx etablering af rehabiliterings teams i alle kommuner, særligt tilrettelagte ressourceforløb med tværfaglig koordinering til sundheds- og uddannelsessektoren samt koordinerende sags behandlere i kommunerne. FTF har dog kritiseret, at reformerne i mange tilfælde rammer ikke-arbejdsmarkeds parate borgere ved at medføre lavere ydelser Vækst, innovation og produktivitet Fortsat fokus på vækst Den økonomiske krise ser ud til at være overstået for denne gang. Der er imidlertid stadig udsigt til meget minimale vækstrater i økonomien, og der er en reel risiko for, at det bliver jobløs vækst. Regeringen begyndte i starten af 2013 arbejdet med en jobskabelsespakke, der senere blev til Vækstplan DK. FTF bidrog til arbejdet med en pakke med 15 konkrete forslag, der kan bidrage til ny vækst og beskæftigelse på kort og længere sigt. Forslagene omfattede bl.a. en grøn BoligJob- ordning, fremrykning af offentlige investeringer, mere innovative offentlige indkøb, suspension af kommunernes regnskabssanktion og fokuserede vækstinitiativer i servicesektoren.

21 Danmark er som lille og åben økonomi imidlertid dybt afhængig af, at der også kommer gang i væksten på globalt plan. I EU har krisehåndteringen i høj grad handlet om at reducere de offentlige udgifter og genskabe tilliden til Euroen. Fra den europæiske fag - bevægelses side er der derfor blevet arbejdet med en mere ambitiøs og offensiv vækstpolitik, og FTF har bidraget aktivt i udarbejdelsen af ETUC s investerings plan. Den foreslår investeringer på 2 pct. af BNP i bæredygtig vækst som fx infrastruktur, klima investeringer, sundhedsområdet og uddannelse. Danmarks Vækstråd og de seks regionale vækstfora er vigtige omdrejningspunkter for den nationale og regionale erhvervsudvikling. Efter årelangt pres fra FTF, LO og Akademikerne blev der i 2014 endelig gennemført en lovændring, der giver lønmodtager siden en ekstra plads i Danmarks Vækstråd og i de regionale vækstfora. Pladsen deles mellem FTF og Akademikerne. I de næste fire år har FTF en fast plads i Danmarks Vækstråd og i vækst foraene i Region Midtjylland, Region Sjælland og Bornholm. Der arbejdes tæt sammen med LO og Akademikerne om arbejdet i Vækstrådet og de regionale vækstfora. Der er bl.a. udviklet en fælles strategi, der understøtter lønmodtager repræsentanterne. Produktivitetskommission med stor gennemslags kraft Regeringens Produktivitetskommission har haft stor bevågenhed i perioden. Kommissionen har lavet seks analyserapporter forud for slutrapporten i marts. I den første rapport blev Danmarks grundlæggende produktivitetsproblemer gennemgået. Her blev de private, hjemmemarkeds orienterede serviceerhverv (fx handel og transport) udpeget som hovedskurken bag Danmarks sløje produktivitets udvikling. Siden fulgte rapporter om bl.a. regulering og internationalisering, den offentlige sektor, infra struktur, uddannelse og offentligt-privat samarbejde. FTF har gennemgående holdt en positiv linje overfor rapporterne, men har været stærkt kritisk overfor rapporterne om uddannelse og offentligt-privat samarbejde. FTF har bl.a. påpeget, at man kun skal udlicitere der, hvor det giver mening, og at der er meget blandede erfaringer med udlicitering. Det er uforståeligt for FTF, at kommissionen alligevel anbefaler yderligere udliciteringer også på de bløde velfærdsområder med risiko for, at borgerne taber velfærd, og at man blot skaber mere bureaukrati for offentlige institutioner og private virksomheder. FTF har gennem hele forløbet haft en god og tæt dialog med Produktivitets kommissionen, og FTF har sat tydelige fingeraftryk på flere af de temaer, kommissionen har taget op. Det gælder bl.a. styring, ledelse, motivation og medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor, samt fokus på offentligt- private partnerskaber om velfærdsudvikling (OPI) og infrastruktur (OPP). FTF har bl.a. i samarbejde med LO og OAO fået udarbejdet analyser om sammenhængen mellem medarbejderdreven innovation og produktivitet, samt om potentialer og udfordringer ved OPP. Begge rapporter er indgået i kommissionens arbejde, og de er desuden blevet behandlet på et stort debat arrangement, som FTF, LO og OAO afholdt med deltagelse af bl.a. kommissionens formand.

22 Beretning november marts 2014 Side 22 FTF som serviceleverandør Den ene af FTF s fire roller er at levere service til organisationer, der via hovedorganisationen ønsker at købe fx IT-service, juridisk hjælp eller medlemsrådgivning om arbejdsskader eller sociale problemer. Juridiske sager I den juridiske ordning indgår 13 organisationer med i alt medlemmer. Er man medlem af denne ordning får man juridisk bistand, telefonisk rådgivning og konkret sagsbehandling af medlemssager ved de retlige instanser. Arbejdsskadesager Arbejdsskadeordningen behandler sager for 32 medlemsorganisationer med i alt medlemmer. Aktuelt er der 167 verserende sager, hvor hovedparten vedrører psykiske skader. Er der et erstatningsansvar i en sag kan det efter særskilt aftale og betaling også behandles i FTF. Der kører aktuelt 17 af den type sager. FTF er medlem af Erhvervssygdoms udvalget, hvor man arbejder for at afdække de skademekanismer i arbejdslivet, som kan medføre erhvervs sygdomme. FTF arbejder her for en mere udvidet dækning end erhvervssygdomsfortegnelsen giver mulighed for nu, og FTF forsøger hele tiden at flytte grænserne for anerkendelse af, hvornår en sygdom kan karakteriseres som en erhvervssygdom. FTF har medvirket til, at der i dag anerkendes sager som depression forårsaget af stress og brystkræft forårsaget af natarbejde. Sociale sager Socialrådgiverordningen behandler sager for 22 medlemsorganisationer med i alt medlemmer. Der verserer aktuelt 186 sager, hvor medlemmernes forsørgelse er truet. Der er en klar overvægt af sager med psykiatrisk betingede sygdomme. Arbejdet er præget af følgerne efter reformen på fleksjob- og førtidspensionsområdet. FTF s IT-center betjener over halvdelen af organisationerne Der er store besparelser på IT-budgettet, hvis organisationerne køber rådgivning, hjemmeside system eller drift i FTF s IT- center. En central ydelse er udvikling og drift af websites, men centeret har også drift af IT for 30 organisationer. IT-centeret har gunstige aftaler om antivirus og tilbud om internet, virksomheds-it, netværksmanagement og monitorering. Som noget nyt tilbydes et billigt system til Sikker Mail, og FTF kan sælge det største system til styring af møder e Dagsorden med stor rabat. FTF s Onlineskole med kurser i office-pakken, projektledelse, photoshop mv. er også en stor succes. Skolen er købt til medlemmerne i 1/3 af alle FTF s organisationer. IT-centeret driver flere netværk bl.a. et netværk for de organisationer/webredaktører, der - ligesom FTF s egen hjemmeside - bruger hjemmesidesystemet TYPO 3. I alt er det over halvdelen af FTF s medlemsorganisationer, der benytter en eller flere ydelser fra FTF s IT-center. Se mere på: Lej et kursuslokale i FTF Medlemsorganisationerne kan på dagsbasis leje et kursuslokale i FTF til 2000 kr. pr. dag kr. pr. deltager ved fuld forplejning. FTF har også samarbejdsaftaler med nogle større kursus- og konferencesteder med flere gode rabatter. FTF har derudover også indgået flere rammeaftaler med leverandører af papir, møbler, IT m.v., som medlemsorganisationerne også kan nyde godt af. Politisk aktør Service Vidensbank Netværk

23

24 Beretning november marts 2014 Side 24 FTF fremmer samspil mellem offentlig og privat For FTF er dynamisk samspil mellem den offentlige og private sektor en afgørende drivkraft bag vækst. Offentlig og privat er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger. Offentlig-privat samarbejde kan antage mange former. I den ene ende er der de klassiske udbud og udliciteringer, hvor den offentlige kunde udbyder en helt konkret og kendt løsning til private leverandører. I den anden ende er der samarbejds projekter, hvor medarbejdere i offentlige og private virksomheder i fællesskab udvikler nye, innovative velfærdsløsninger såkaldt offentlig-privat innovation (OPI). FTF er ikke ideologisk modstander af de klassiske udbud, men der mangler stadig solid forskningsmæssig viden om de reelle effekter for pris, kvalitet og medarbejderforhold. Det gælder især på de bløde velfærds områder, hvorfor FTF også var stærkt kritisk overfor Produktivitetskommissions ensidige anbefalinger om at øge konkurrencen på alle velfærdsområder, selvom erfaringerne er ret negative. FTF ser større perspektiver i OPI, fordi det rummer mulighed for både at udvikle og forbedre kvaliteten af velfærden og skabe ny vækst og beskæftigelse i private virksomheder. FTF har bl.a. taget initiativ til en stor effektanalyse af OPI-projekter, som KORA udfører i foråret FTF er derudover kommet med i projektet Offentlig-private alliancer (OPALL), der også har deltagelse af DI, Dansk Erhverv, Metropol, DTU og Væksthus Hovedstaden. OPALL-projektet sigter bl.a. mod at skabe nye samarbejder mellem kommuner, virksomheder og videns-institutioner, så de sammen kan udvikle nye løsninger og produkter til velfærds områderne. Medarbejderne bidrager til innovation og vækst Et andet centralt element i FTF s vækstpolitik er medarbejdernes ideer. De bidrager hver dag til nye løsninger på de danske arbejdspladser, og de fleste FTF-ledere peger på medarbejderne som den vigtigste innovations kilde. Undersøgelser viser desuden, at det har en klar effekt på vækst og produktivitet i virksomhederne. Problemet er imidlertid, at medarbejderdreven innovation hidtil ikke har været en særlig anerkendt og central del af den danske innovations politik. Et vigtigt skridt var derfor, da regeringens nye innovationsstrategi Danmark løsningernes land i december 2012 også satte fokus på medarbejderdreven innovation. Det skete bl.a. efter pres fra FTF. Siden har FTF arbejdet for, at medarbejder dreven innovation kommer til at indgå tydeligere i de forskellige initiativer i innovationsstrategien. Det gælder bl.a. de nye samfunds partnerskaber om innovation, INNO+. Nyt vækstoplæg i 2014 I foråret 2014 vil Produktivitets kommissionen afslutte sit arbejde, og regeringen vil følge op med forslag til en industri-udviklingsplan og ny vækstplan. FTF har sat gang i et nyt vækstoplæg frem mod Repræsentantskabsmødet i maj, der skal være en videreførelse af Vækst 2 fra FTF s nye vækstoplæg vil indeholde en række konkrete forslag, der skal styrke vækst og beskæftigelse i Danmark. Forslagene vil bl.a. dreje sig om uddannelse, beskæftigelsessystemet, IT og digitalisering, vækstpartnerskaber, sundhed og iværksætteri. FTF deltager samtidig i et

25 Medarbejdere som kilde til innovation Andel ledere som angiver hvad der typisk igangsætter innovation inden for institution 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Effektivisering Brugerne/kunderne Gode eksempler andre steder Nedskæringer/færre ressourcer Ildsjæle/engagerede medarbejdere Kilde: FTF-lederpejling 2013 Note: Kun de fem mest hyppige innovationskilder, som lederne angav, er medtaget i tabellen. vækstprojekt hos tænketanken Cevea om Nye veje til vækst. Projektet sætter bl.a. fokus på velfærdsteknologi og offentligprivat innovation (OPI). Projektet søger - i lighed med FTF s eget vækstoplæg at gøre op med forestillingen om, at vækstpolitik udelukkende drejer sig om at reducere virksomhedernes omkostninger og foreslå ambitiøse satsninger på danske styrkepositioner. Som led i projektet afholdes seminarer og konferencer, og der vil blive produceret forskellige vækstanalyser undervejs Prioritering og finansiering af velfærden Den offentlige sektor bruger for lidt Det offentlige forbrug har i en periode været i centrum i politiske diskussioner. Venstre har krævet, at der frem til 2020 skulle være nulvækst i det offentlige forbrug, mens regeringen har afsat plads til en stigning i det offentlige forbrug på gennemsnitligt 0,63 pct. frem til FTF har i den sammenhæng peget på, at alene den demografiske udvikling kræver, at der skal være en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct, ifølge beregninger fra

26 Beretning november marts 2014 Side 26 Det økonomiske Råd, hvis den offentlige sektor skal levere samme standard som nu. Hvis der derudover skal ske kvalitetsforbedringer, kræver det en udgiftsvækst højere end 0,9 pct. Det er ikke kun de lave vækstrater for det offentlige forbrug, der presser den offentlige sektors produktion. Sektoren er underlagt stramme styringsmekanismer bl.a. regnskabssanktionen, der reelt presser især kommunerne til at forbruge mindre, end der politisk er aftalt og afsat på budgettet. Det har ført til et underforbrug i kommunerne i forhold til servicerammen på fem mia. kr. i både 2011 og 2012 og for 2013 forventes det tilsvarende. For 2013 er 2 mia. kr. af det forventede underforbrug oven i købet på forhånd frigivet til at overføre til anlægsinvesteringer. Færre offentligt ansatte Antal beskæftigede i den offentlige sektor Kilde: Danmarks statistik 2013 FTF har i en årrække sammen med OAO gennemført konsultatio ner med de kommunale HovedMED-udvalg s lønmodtagerside med udgangspunkt i kommunens eget budget. Mellem 30 og 40 kommuner har deltaget hvert år. Her har der vist sig et tydeligt billede af, at kommunerne er presset til besparelser. Det ses også af beskæftigelses tallene for den offentlige sektor, som over en treårs-periode er faldet med ca fuldtidspersoner. Vækstpakke med gaver til erhvervslivet Selskabsskattelettelsen og afgiftslettelser var det bærende element i den Vækstplan DK, som regeringen fik forhandlet hjem i forsommeren FTF var kritiske, da der er bred enighed om, at det har meget ringe effekt i forhold til jobskabelse og at målet med vækstpakken angiveligt var at skabe job. Tanken er, at lettelse af selskabsskatten skal få virksomhederne til at investere mere, men flere investeringer kræver også, at der er et marked for at afsætte produkterne. Og der haltede vækstplanen. Den usikkerhed og utryghed, der afholder befolkningen fra at forbruge (og som bl.a. er skabt af en række reformer, der forringer velfærden og dagpengene), blev ikke adresseret i regeringens vækstplan. I FTF s optik burde den offentlige sektors økonomi i højere grad være brugt til at øge forbruget. Flere offentlige investeringer ville i højere grad have indfriet regeringens mål, fordi offentlige investeringer og forbrug slår mere direkte og effektivt igennem på skabelse af job og vækst. FTF lavede i forbindelse med aftalen beregninger, der viste, at vækstplanen kun øgede den samlede beskæftigelse med personer. Samlet betyder lettelsen i selskabsskatten i vækstplanen et provenutab på 24,5 mia. kr. for den offentlige sektor. Heri er indregnet,

27 Ledige, der har mistet dagpengeretten, har fået adgang til privat løntilskud og jobrotation at lønsums afgiften i den finansielle sektor sættes op for at neutralisere selskabsskattelettelsen i den finansielle sektor, og at lettelse af selskabsskatten ikke omfatter beskatning af aktiviteterne i Nordsøen. Regeringen valgte samtidig i vækstplanen at lade skattelettelsen for den finansielle sektor erstatte af en øget lønsumsafgift, hvilket FTF tog skarpt afstand fra. Øget lønsums afgift i den finansielle sektor vil skubbe til en udvikling, hvor sektoren reducerer antallet af ansatte og outsourcer opgaver til lande, hvor lønsumsafgiften ikke findes. Det vil reducere beskæftigelsen i den danske finansielle sektor. Lettelser i topskat og højere beskæftigelses fradrag Regeringen vedtog sammen med Venstre og Konservative en skattereform i Aftalen betød en forhøjelse af topskattegrænsen, en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget bl.a. blev der indført et nyt særligt beskæftigelses fradrag for enlige forsørgere. Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 på selskabers kursgevinster på unoterede porteføljeaktier blev ophævet og finansieret ved den højere lønsumsafgift i den finansielle sektor. Finansieringen af skattelettelserne sker ved, at overførselsindkomster reguleres med 5,1 pct. mindre i perioden , og at der spares 2,7 mia. kr. på Forsvaret og 1 mia. kr. på Danmarks EU-bidrag. I aftalen om skattereformen indgik, at boligbeskatningen blev fredet frem til Det tog FTF afstand fra. FTF mener, at ændringerne rammer modtagerne af overførsels indkomster urimeligt hårdt og havde langt hellere set, at skattereformen blev finansieret via en afskaffelse af nominalprincippet i ejendomsværdiskatten, og at en del af finansieringen af skattelettelserne skete ved at mindske værdien af rentefradraget. Fortsat stigende ulighed og fattigdom Uligheden i Danmark er steget med rekordfart i perioden og ligger nu på en sjetteplads blandt de vesteuropæiske lande. Uligheden er fortsat stigende. Den nye fattigdomsgrænse viser, at antallet af økonomisk fattige er i kraftig stigning, og at de fattigste er blevet fattigere de seneste 10 år. Det er der flere forklaringer på, men det er bl.a. sket som resultat af de nye reformer for modtagere af overførselsindkomster, hvor de offentlige forsørgelsesydelser er blevet væsentligt reduceret. FTF har medsponsoreret Ulighedens Topmøde 2013, der er gennemført i samarbejde med Cevea og en række andre organisationer. Debatten drejede sig netop om den stigende ulighed og marginalisering af økonomisk svage borgere og om nye løsningsmuligheder. Der bliver i stigende grad sat spørgsmålstegn ved, hvordan man kan gribe ind tidligere og forebygge fattigdom og ulighed. Topmødet inspirerede til stor interesse for sociale investeringer som en anden form for omfordeling en slags førfordeling - der kan forebygge, at man fx taber en ungdomsgeneration på gulvet. Øgede sociale investeringer kan forebygge sociale problemer,

28 Beretning november marts 2014 Side 28 og denne form for omfordeling er at foretrække - både menneskeligt og samfundsøkonomisk, frem for først at sætte ind med enorme beløb til social økonomisk hjælp, når skaderne først er sket. Europæisk socialpagt som supplement til nuværende økonomisk politik i EU. Der er med den økonomiske krise sket radikale ændringer i EU-samarbejdet på det økonomske område siden finanskrisen begyndte. Den økonomiske integration og koordinering er bl.a. igennem finanspagten blevet væsentligt styrket. Den europæiske fagbevægelse har - med betydelig støtte fra FTF - igennem de seneste to år kritiseret den økonomiske politik med finanspagten mv. for at være for rigid og snarere forstærke end at afhjælpe krisen, når den står alene. Fagbevægelsen har argumenteret for en supplerende social dimension, der udover vækstinitiativer, også indeholder principper for social retfærdighed og en hjælpende hånd til EU s borgere. Sideløbende med den proces var der i FTF s forretningsudvalg en drøftelse af FTF s bud på en social dimension, der mundede ud i 10 elementer, herunder at der skal indføres en anstændig mindste standard i det sociale beskyttelsesniveau i de enkelte EU-lande med udgangspunkt i fælles principper. Det drejer sig fx om dagpengesystemer, der på den ene side understøtter forandringer på arbejdsmarkedet og på den anden side giver lønmodtagerne en rimelig kompensation for tabt arbejdsfortjeneste baseret på nationalt fastsatte standarder. I FTF s EU politik, der blev opdateret i 2013, blev det understreget, at der er behov for en social dimension i EU samarbejdet. FTF s forslag indgik i ETUC s drøftelser om den sociale dimension. I slutningen af 2013 offentliggjorde EU Kommissionen en meddelelse om den sociale dimension, hvor sociale indikatorer i en meget moderat udgave introduceres i forhold til det Europæiske semester, der er kernen i den økonomiske styringsproces Jobrotationspuljen er firedoblet i 2013 og 2014 I sommeren 2012 vedtog ETUC et forslag til en socialpagt for Europa, der i generelle vendinger talte for social retfærdighed. Herefter var der et længere forløb i ETUC frem til udvikling af en ETUC politik om en social dimension i EU. Her introduceredes krav om en social minimumsindkomst på basis af fælles principper, bekæmpelse af fattigdom, introduktion af sociale indikatorer som en integreret del af den økonomiske integrations- og styringsproces samt fuld involvering af de sociale parter i integrations processen. i EU. ETUC har kritiseret, at indikatorerne ikke er tilstrækkelig præcise og forpligtende Beskæftigelse er nøglen Akutindsatsen trak overskrifter Afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år og fordobling af genoptjeningskravet fra 26 uger til 52 uger inden for tre år blev gjort effektivt fra Konsekvensen er, at knap ledige har mistet dagpengeretten i Regeringen har sammen med Enhedslisten gennem to forskellige aftaler

29 Mange FTF ere har mistet dagpengene i FTF-A DLF/a BUPL-A DSA FTF har vedholdende gjort gældende, at genoptjeningskravet på 52 uger skal nedsættes til 26 uger. Det vil akut hjælpe ca. 13 pct. af FTF-gruppens langtidsledige, men der vil samtidig være et langt større incitament for at tage mindre jobs og jobs af kortere varighed for at sikre dagpengerettighederne. Virkningen forventes derfor at blive større og dermed tilgodeses også arbejdsmarkedets behov for fleksibel arbejdskraft. FTF har ligeledes peget på, at begrænsningen på supplerende dagpenge på 30 uger bør ophæves for ledige, der arbejder deltids uden opsigelsesvarsel (vikarjob). Hvis 30-ugers begrænsningen fjernes vil lediges muligheder for at tage vikarjobs i uger, hvor der også er ledige dage, øges betragteligt. Antal, der har opbrugt dagpengene Andel, der har opbrugt dagpengene Regeringen aftalte med parterne, kommunerne og a-kasserne en akutindsats den 30. august Indsatsen udløb med udgangen af juni Den indeholdt bl.a. flere penge til jobrotation, opkvalificeringsjob, uddannelse og tilbud om personlig jobformidler. Kilde: A-kassernes samvirke Note: For DSA er perioden januar til oktober 2013 sikret disse ledige en minimumsydelse på 60 pct. af højeste dagpenge til ikke-forsørgere og 80 pct. til forsørgere. Redningsaktionen med den ny arbejdsmarkedsydelse kører frem til og med 1. halvdel af 2014 for at sikre en blidere indkøring af den toårige dagpengeperiode. Det ændrer ikke ved, at problemet vil genopstå i 2. halvår af 2014 selvom det bliver på et lavere niveau. Regeringen nedsætter en dagpengekommission i 2014, der skal udrede hele dagpengesystemet med henblik på større robusthed fremover. De faglige organisationer, arbejdsgiverne, a-kasserne og jobcentrene fik tildelt konkrete opgaver i forhold til at åbne job - mulighederne for de ledige i risikogruppen. Senere indgik regeringen en aftale med arbejdsgiverne om etablering af akutjob, der indebar et tilskud til arbejdsgiverne på for at tage en ledig i job i mindst 12 måneder. Målet var akutjob, heraf på det private område. Målet blev til sidst opfyldt, men erfaringen var også, at især private arbejdsgivere konverterede ordinære stillinger til akutstillinger for at opnå tilskuddet. FTF koordinerede aktiviteterne i de faglige organisationer og i a - kasserne med månedlige møder og afrapporterede månedligt til Arbejdsmarkeds styrelsen.

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Den 9. november 2012 Borgmesterens Afdeling Tilvejebringelse af akutjob der er målrettet dagpengemodtagere, som risikerer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet

Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Metodeforslag til udarbejdelse af strategi for LBR-arbejdet Hvad er en strategi? En strategi en plan for organisations fremtidige mål, politikker og handlinger. De fremtidige mål fastslår, hvad der skal

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 8 Bilag 1 Offentligt N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Bente Sorgenfrey. Formand, FTF

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Bente Sorgenfrey. Formand, FTF Ny kurs i beskæftigelsespolitikken Bente Sorgenfrey Formand, FTF Beskæftigelsespolitiske udfordringer Mangelfuld kontakt til virksomhederne på det regionale arbejdsmarked. Aktiveringstilbud virker ikke

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl. 14.00 - i Jobcenter Struer Afbud: Helle Toftgaard, Olga Tækker, John Nielsen, Lisbeth Madsen og Per Hesselberg 1) Orientering a) Ledelsesrapport Ledelsesrapporten

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 48 Offentligt N O T A T 20. september 2015 Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 Sagsnr. CAIJ/Isy 1. Erfaringer fra Det Europæiske

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Dato 24. oktober 2012 Sagsbehandler Frank Sørensen Notat Den 31. august 2012 indgik regeringen sammen med LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke en aftale om særlig indsats

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats

Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats Bilag Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats A.3 Intensiveret jobsøgningsstøtte med hyppige samtaler og hjælp til jobsøgning Hovedtænkningen i forslaget

Læs mere

Notat om akutpakke, akutjob, antal afmeldte. phonerkampagnen og den særlige uddannelsesordning.

Notat om akutpakke, akutjob, antal afmeldte. phonerkampagnen og den særlige uddannelsesordning. Notat om akutpakke, akutjob, antal afmeldte. phonerkampagnen og den særlige uddannelsesordning. Regeringen og de centrale aktører på det danske arbejdsmarked indgik i august 2012 en aftale om akut og massivt

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere