Tillidsreform. Beretning november marts Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillidsreform. Beretning november 2012 - marts 2014. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte"

Transkript

1 Beretning november marts 2014 Tillidsreform Sommeren 2013 indgik FTF en mini-trepartsaftale med regeringen og arbejdsgiverne om en tillidsreform i hele den offentlige sektor. Reformen skal give respekt om fagligheden, mindre bureaukrati og mere indflydelse til medarbejderne. Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte

2 Beretning november marts 2014 Side 2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef Foto: Jesper Ludvigsen, Mette Løvgren, FTF Layout: Designit Tryk: Svendborg Tryk 1. oplag 900 eksemplarer April 2014 ISBN-nummer: Bestilling: Telefon eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 FTF s mål frem mod Indsatsområde 1: Velfærd og vækst Vækst, innovation og produktivitet Prioritering og finansiering af velfærden Beskæftigelse er nøglen Udvikling af grundlaget for økonomisk politik 37 Indsatsområde 2: Faglighed i fokus Profession, faglighed og styring Kvalitet og sammenhæng i de videregående uddannelser Kompetenceudvikling gennem hele livet Uddannelse til alle unge 57 Indsatsområde 3: Et godt og udviklende arbejdsliv Medindflydelse og medbestemmelse Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv Det grænseløse arbejde og øgede krav i arbejdslivet sætter spor Ledelse i krydspres Det kønsopdelte arbejdsmarked 72 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Dialog og åbenhed i forhold til medlemsorganisationerne FTF som vidensbank og serviceorganisation Rekruttering og fastholdelse af medlemmer Nye uddannelser stiller nye krav til organisationer FTF s samarbejde med LO og AC OK-indsats med LO 85

4 Beretning november marts 2014 Side 4

5 Vi er ved at skabe fremtidens fagbevægelse Jeg kender ingen, der kan debattere fagbevægelsen mere kritisk end fag - bevægelsen. Alt efter hvem man taler med, er der meget der kunne og burde være anderledes. Og intet er vel mere naturligt? I mine øjne er det ikke kritik og brokkeri, men udtryk for en kærlighed til vores fælles bevægelses værdier og mål og udtryk for et ambitiøst ønske om at udvikle fag - bevægelsen til at kunne nå sine mål. Som I alle ved, er FTF netop nu midt i en historisk vigtig udviklingsproces, hvor vi sammen med LO først har afdækket fag bevægelsens mange fælles udfordringer i et stort debatoplæg og nu er ved at afsøge de mulige fælles politiske løsninger. Som I også ved, så er det en åben proces, som ingen kan sige, hvor ender. Om vi danner en ny fælles hovedorganisation eller, om vi alene øger det fælles politiske arbejde, hvor det giver mest mening ja, det skal vi ikke beslutte nu, og det kan blive både en dreng og en pige. Det er til gengæld sikkert, at FTF allerede har fået noget positivt ud af den omfattende proces. Det har helt sikkert øget vores bevidsthed om egne mål og værdier, og det har givet os ønsker og ideer til fornyelse af FTF som hovedorganisation, som vi kan realisere både med og uden LO. Og det gør vi. Vi går ikke i stå her. Når vi former fremtidens fagbevægelse, skal vi styre efter, hvad der er bedst for medlemmerne. Ikke efter om der er en, to eller tre hovedorganisationer i Danmark. I denne skriftlige beretning, der lægges frem på repræsentantskabsmødet i maj 2014, kan I læse om alt det, som FTF allerede har gjort eller er midt i at gøre. En beretning skuer tilbage, og jeg mener, at vi har meget at være stolte af i den forgangne beretningsperiode: FTF har markeret sig stærkt internationalt i perioden. På det område har vi allerede øget det politiske samarbede med LO markant gennem et nyt fælles politisk udvalg. Her beslutter vi den danske fagbevægelseslinje i EU og verden. Nationalt har vi også opnået mange store ting. Inde i beretningen kan I læse om det hele, og der er rundt omkring i teksten trukket forskellige FTF-resultater frem. Her vil jeg kun nævne et enkelt resultat, der også pryder forsiden på denne beretning: Omsider lykkedes det nemlig at indgå en mini-trepart om tillidsreformen. Reformen kan komme til at betyde rigtig meget for tilliden mellem ledere og medarbejdere, for det faglige råderum i dagligdagen og for fagbevægelsens indflydelse lokalt og nationalt. Også på dét punkt er vi allerede nu ved at skabe den fag bevægelse, vi ønsker os i fremtiden en fagbevægelse, der er med til tage ansvar og finde løsninger også på de svære ting. Resultaterne afhænger af os. Af dig. God læselyst! Bente Sorgenfrey, formand

6 Beretning november 2012-marts 2014 Side 6

7 FTF s mål frem mod 2020 For at inspirere til en bred debat i medlemsorganisationernes hoved bestyrelser mv. om FTF s faglige mål og strategi blev der op til kongressen i 2012 udarbejdet et debatoplæg FTF Debatten skulle danne grundlag for beslutninger på kongressen om FTF s fremadrettede prioriteringer og opgaver. Citat fra FTF s indsatsområder

8 Beretning november marts 2014 Side 8 FTF s mål frem mod 2020 For at inspirere til en bred debat i medlemsorganisationernes hovedbestyrelser mv. om FTF s faglige mål og strategi blev der op til kongressen i 2012 udarbejdet et debat oplæg FTF Debatten skulle danne grundlag for beslutninger på kongressen om FTF s fremadrettede prioriteringer og opgaver. Debatoplægget var udtryk for et ønske om at sætte det lange lys på de udfordringer, FTF og medlemsorganisationerne står over for, men det var også et forsøg på at formulere en politik og strategi, så FTF kan præge fremtiden og se de muligheder, der åbner sig. I debatoplægget blev beskrevet fem markante udviklingstendenser eller megatrends om henholdsvis globaliseringen, EU, den demografiske udfordring, vækst og nye indflydelseskanaler og der blev opstillet syv fokusområder med et antal scenarier. Debatoplægget gav anledning til en omfattende debat i medlems organisationerne forud for FTF s kongres, og på selve kongressen fortsatte den omfattende debat. Aldrig havde talelysten været større. Kongressen vedtog på baggrund af debatten en erklæring om FTF s mål frem mod I den hed det bl.a., at Danmark er et stærkt og godt samfund, der er bygget på samarbejde og fælles løsninger, men at udfordringerne for Danmark frem mod 2020 er omfattende. Det blev understreget, at FTF s mål frem mod 2020 er at bidrage til nye fælles løsninger for Danmark og for medlemmerne. Kongressen opstillede mål, udfordringer og retningslinjer for, hvordan målet skulle nås frem mod 2020 vedr. de syv fokusområder, der var nævnt i debat oplægget. Fokusområder: Internationalt samarbejde med fokus på EU Vækst, velfærd og reformer Beskæftigelse og social lighed Faglighed, professioner og uddannelse Arbejdsliv, familieliv og ligestilling Interessevaretagelse og indflydelse Organisationsudviklingen frem mod 2020 Kongressen vedtog herudover fire indsatsområder: Velfærd og vækst Faglighed i fokus Et godt og udviklende arbejdsliv Organisationer i udvikling FTF s arbejde med de fire indsatsområder, som i meget vidt omfang afspejler målene i fokus områderne 2-7 nævnt i boksen til venstre, vil der blive redegjort for i de følgende afsnit. Fokusområdet Internationalt samarbejde med fokus på EU indgik kun perifert i indsatsområderne. Da EU i stigende grad sætter dagsordenen for dansk politik og dermed for FTF s arbejde vil der derfor indledningsvis blive fremhævet nogle centrale områder i FTF s EU-arbejde siden kongressen i 2012.

9 Internationalt samarbejde med fokus på EU Målet for FTF s internationale arbejde frem mod 2020 blev på kongressen i 2012 formuleret således: Globalisering er et vilkår, og internationalt samarbejde er vejen frem også for de faglige organisationer. Målet for FTF er, at den politiske regulering af globaliseringen og dens effekter styrkes gennem et stærkere internationalt samarbejde, der fremmer demokrati, social lighed og faglige rettigheder. Den europæiske fagbevægelse skal styrkes og arbejde for, at samarbejdet indenfor EU prioriterer politiske løsninger med fokus på bæredygtig vækst, beskæftigelse og social lighed. Udviklingen af det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor skal være et centralt omdrejningspunkt for økonomisk vækst og udvikling af velfærden i såvel Danmark som Europa. EU-regulering, der har betydning for arbejdsmarkedet, skal inddrage parterne på arbejdsmarkedet og bygge på respekt for indgåede kollektive aftaler. presset for, at danske love og aftaler vedr. samfundsøkonomien, arbejdsmarkedet mv. harmoniseres og forenkles. Det gælder fx reglerne vedr. arbejdsmiljø og uddannelse. Den økonomiske krise har i øvrigt ført til, at EU ikke alene stiller skærpede krav til den overordnede økonomiske udvikling i medlemslandene, men også søger direkte eller indirekte gennem, fx Europluspagten og Finanspagten, at påvirke løn- og ansættelses vilkår, som i Danmark hidtil alene har været reguleret gennem aftaler og overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. FTF har over for den danske regering og i vor europæiske samarbejdsorganisation ETUC igen og igen talt for, at den danske forhandlings- og aftalemodel ikke må antastes af EU s stadig strammere styring af dansk økonomi og arbejdsmarked. ETUC er enig i denne holdning. For at drøfte udfordringerne til den danske forhandlings- og aftalemodel har FTF i perioden oprettet et særligt EU-udvalg til at følge udviklingen på overenskomstområdet. FTF er blevet repræsenteret i EU s magtfulde Stoiber-gruppe Krisen udfordrer den danske forhandlingsmodel Globaliseringen er årsag til de største forandringer på det danske arbejdsmarked de seneste år. Globaliseringen af økonomi og arbejdsmarked har øget konkurrencen mellem landene. Det har givet ny mulighed for at udvikle dansk produktion, men har også presset det danske arbejdsmarked. I EU har fokus på det indre marked øget I har der i EU været drøftet konkrete rammer for og iværksat konkrete initiativer til såvel en Bankunion som strukturerne for en budget mæssig, økonomisk og politisk tættere styring igennem Det Europæiske Semester, især blandt de 17 euro-lande. I mange tilfælde har disse initiativer også omfattet andre EU-lande, bl.a. Danmark. Den stramme økonomiske styring har dog ikke løst den store jobkrise i EU.

10 Beretning november marts 2014 Side 10 Tværtimod har der manglet jobskabende vækst og beskæftigelses initiativer. En særlig problemstilling omkring løndannelse har vist sig tydeligt i forbindelse med bl.a. de lande specifikke anbefalinger, der udarbejdes som led i Det Europæiske Semester hvert år. De seneste par år har således mere end 10 lande fået direkte anbefalinger, der vedrører løndannelse/beskatning af lønninger, fx at lønudvikling skal knyttes tættere til produktivitets udvikling. Hovedorganisationerne i Danmark står derfor over for en række udfordringer i forhold til EU med hensyn til jobkrisen i EU, den øgede regulering af nationalstaternes overordnede økonomi, stigende fokus på løn- og ansættelsesvilkår samt deregulering af væsentlige regler på arbejdsmarkedet og arbejdsforhold. Disse udfordringer har LO, FTF og AC drøftet i det fælles politiske EU-udvalg, der er blevet nedsat i perioden. Drøftelserne har vist stor enighed blandt hovedorganisationerne om politikken og har styrket FTF s muligheder for i bl.a. ETUC s styrekomite og eksekutivkomite at påvirke ETUC s holdninger. I den europæiske fagbevægelse, ETUC, er der en grundlæggende positiv holdning overfor et tættere samarbejde i EU, men ETUC har været stærkt negativ over for EU s krisestyring, der i vidt omfang har bestået af nedskæringer i den offentlige sektor og i sociale ydelser mv., forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår. ETUC har med FTF s principielle opbakning forslået et ambitiøst investeringsprogram til bekæmpelse af arbejdsløsheden og formuleret et generelt forslag til en social dimension, der indeholder principper for social sikring. På baggrund af de store ændringer i EU-samarbejdet har FTF s FU ved en række lejligheder drøftet FTF s EU-politik. Disse drøftelser har ført til en ajourføring af FTF s EU-politik. Behovet for en social dimension med anstændige mindstestandarder understreges, og det tilkendegives, at den europæiske fagbevægelse under bestemte forudsætninger om, at lønfastsættelse er et nationalt anliggende, kan indgå i trepartsdrøftelser på EU-niveau af makroøkonomiske spørgsmål, hvor lønspørgsmål indgår. Herudover fremhæves det, at EU s afbureaukratiseringstiltag, den såkaldte SMART-regulering, ikke må ske på bekostning af de ansattes beskyttelsesniveau. Revision af arbejdstidsdirektivet er gået i stå Igennem en årrække har arbejdstidsdirektivet ved adskillige lejligheder været forsøgt revideret. En uenighed har handlet om, at man bl.a. i lyset af forskellige domme skal betragte rådigheds vagt og hviletid som arbejdstid, hvilket arbejdsgiver siden ønsker et opgør med. En anden afgørende uenighed har handlet om, at de enkelte lande ved opt-out har mulighed for at fravige det eksisterende direktiv om referenceperioder for ugentlig arbejdstid, hvilket lønmodtager siden ønsker et opgør med. Forhandlingerne om en revision af det eksisterende Arbejdstidsdirektiv mellem ETUC og de europæiske arbejdsgivere (Business Europe og CEEP) brød imidlertid sammen i december FTF har via ETUC s kompetente organer og udvalg fulgt forhandlingerne tæt. Kommissionen har tilkendegivet, at den agter at fremsætte et direktivforslag. Det er dog usandsynligt, at det kan nås inden EU-parlaments valget i maj 2014.

11 Forslag til håndhævelsesdirektiv om udstationering skaber splittelse I 2013 fik det håndhævelsesdirektiv, der skal forbedre udstationeringsdirektivet og gøre det lettere at bekæmpe udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, skabt stor splittelse blandt EU- landene. En af de store uenigheder er gået på, hvilke nationale kontrolforanstaltninger der kan iværksættes. Helt konkret drejer uenigheden sig om, hvorvidt man skal have en lukket liste med tiltag, der allerede er godkendt af EU-domstolen eller en åben liste, hvor flere tiltag kan komme på. den social demokratiske/socialistiske gruppe for at få dem til at bakke op om kravet om kæde ansvar og en åben liste. Deregulering vinder frem Under navne som SMART-regulering, bedre regulering og senest refit er der i EU en erklæret målsætning om at mindske administrative byrder, der anses for at være en hæmsko for især mindre virksomheders konkurrenceevne. I flere meddelelser har Kommissionen nævnt, at særligt arbejdsmiljø opleves som en administrativ byrde af mange virksomheder. Siden juni 2012 har mikro-virksomheder været forhånds undtaget fra EU-lovgivning med FTF, LO og AC drøfter oprettelse af fælles EU-sekretariat i Bruxelles I december 2013 nåede beskæftigelsesministrene til enighed om et kompromis, hvilket dog ikke betyder, at sagen blev lukket. Der foregår stadig forhandlinger, og når de er afsluttet, skal aftalen godkendes i både Parlamentet og Rådet. ETUC frygter, at der kommer et direktiv, hvor fagbevægelsens hovedkrav for så vidt angår kædeansvar og åben kontra lukket liste ikke er indeholdt. ETUC håber derfor for tiden, at der ikke opnås enighed om en aftale, da det vil være bedre ikke at have en aftale end at have en dårlig aftale. Udfordringerne i forhold til håndhævelsesdirektivet er især store for LO-området, men FTF har i 2013 fulgt sagen og også rettet henvendelse til de danske medlemmer af mindre særlige forhold eller hensyn taler for, at de skal omfattes. En praksis FTF har taget afstand fra i høringssvar og minister henvendelser. FTF går ind for at fremme små virksomheders vilkår, men mener i lighed med resten af den europæiske fagbevægelse og UEAPME organisationen for små og mellemstore virksomheder i EU ikke, at undtagelser er vejen frem. FTF har gentagne gange slået fast, at arbejdsmiljø og arbejdstager rettigheder ikke er byrder. I praksis er mikro-virksomheder ikke undtaget fra nogen konkrete direktiver endnu. Refit-dagsordenen har imidlertid allerede ført til, at aftalen om arbejdsmiljø på frisørområdet, som parterne indgik på

12 Beretning november marts 2014 Side 12 EU-plan, ikke vil blive ophøjet til et direktiv til trods for at parterne i fællesskab opfordrer til det. Hele tilgangen med at opfatte fx arbejdsmiljø som en byrde er formentlig også en medvirkende årsag til, at der stadig ikke er fremlagt forslag til en ny arbejdsmiljøstrategi i EU, selvom den gamle udløb i FTF repræsenterer ETUC i den særlige high level gruppe, der rådgiver Kommissionen om SMART-regulering, og har dermed mulighed for at følge dette område meget tæt. FTF fremfører her synspunkter, der skal sikre, at en afbureaukratisering og regelforenkling ikke sker på bekostning af grundlæggende beskyttelse af arbejdstagerne. Sammen med LO og Akademikerne har FTF sat fokus på dereguleringsdagsordenen ved en fælles konference i november Direktivet om anerkendelse af professionelle kvalifikationer er revideret EU-direktivet om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, der omfatter en række lovregulerede erhverv på FTFområdet, er blevet revideret. FTF har lagt vægt på at sikre, at revisionen af EU - direktivet ikke ændrede de nationale muligheder for at stille kvalitetskrav til udførelsen af lovregulerede erhverv, bl.a. uddannelseskrav. Direktivet, der blev vedtaget i november 2013, indeholder såvel positive som negative elementer. Proceduren for anerkendelse er blevet mindre bureaukratisk og langt mere gennemskuelig for den enkelte. Desværre er princippet om delvis anerkendelse blev knæsat, hvilket FTF har arbejdet for ikke skulle ske. Et vigtigt punkt har været at skabe klarhed, om en arbejdsgiver fortsat kan afvise en ansøger med henvisning til manglende sprogkundskaber, hvilket uddannelses ministeren har bekræftet er tilfældet. I opfølgningen på direktivet vil FTF særligt lægge vægt på implementeringen af Professional Card og kortlægningen af de lovregulerede erhverv. FTF vil ligeledes fortsat understøtte de FTF-organisationer, der har specifikke uløste problemstillinger. Forslag om forordning om persondata beskyttelse Ultimo januar 2012 fremsatte EU- Kommissionen forslag til en generel forordning om persondata beskyttelse. Forordningen har til formål at erstatte det gældende persondatabeskyttelses direktiv, men konsekvensen er, at den danske persondata lov ophæves og bortfalder, hvilket tillige gælder de danske særregler, som har været gældende i Danmark i mange år, ikke mindst på det arbejdsretlige område. EU-Kommissionen har fokus på at harmonisere og forbedre persondatabeskyttelsen med henblik på, at sikre et højt og effektivt samt mere ensartet databeskyttelsesniveau for fysiske personer. Det skal også fremme retssikkerheden, hvilket naturligvis er positivt. FTF kan dog ikke acceptere, at forslaget om at udmønte denne stærke og retlige ramme sker i form af en forordning. Også på dette område kommer den danske aftaleregulering til at vige for en stærkere EU-regulering, og med forordningsforslaget indskrænkes de nationale muligheder i det hele taget betydeligt, fordi forordningsforslaget lægger op til en mere ensartet behandling af persondata i EU. I forhold til den danske persondatalov indeholder forslaget en række forbedringer, men mest af alt væsentlige forringelser

13

14 Beretning november marts 2014 Side 14 FTF og LO har nedsat et politisk internationalt udvalg, der skal beslutte fælles politik og ikke mindst uklarheder om forslagets rækkevidde, hvilket FTF har kritiseret i høringssvaret. FTF har blandt andet anført, at nationale regler, som giver en bedre retstilstand end direktivet, falder bort især på det arbejdsretlige område. ETUC har vedtaget et positionspapir, der indeholder kritik af flere forhold i forslaget, herunder at Kommissionen overhovedet foreslår en forordning frem for et direktiv. FTF kan fuldstændig tilslutte sig ETUC s betragtninger. I oktober 2013 vedtog LIBE-udvalget (Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender), det ansvarlige underudvalg i EU-Parlamentet, en betænkning om forordningen, og udvalget fik mandat til at gå videre i forhandlingerne med Rådet. I den forbindelse kan det oplyses, at Rådet angiveligt endnu ikke er klar til at gå i trilog med EU-Parlamentet, da man i Rådet endnu ikke har opnået enighed om nogle af kapitlerne i forordningsforslaget. Arbejdsmiljøudviklingen i EU EU-Kommissionens fokus på at mindske virksomhedernes administrative byrder er voksende og har medført, at den lader være at gennemføre planlagt lovgivning. Kommissionen har bl.a. meddelt, at den alligevel ikke fremsætter forslag til nyt ergonomi direktiv, som ellers er et element i den forrige EU - arbejdsmiljøstrategi. Det sker med henvisning til virksomhedernes konkurrence evne. Af samme årsag har Kommissionen udelukket at revidere kræft direktivet. FTF har som medlem af en arbejdsgruppe under Kommissionen set på konsekvenserne af et forslag om, at meget små virksomheder i ufarlige brancher ikke skal udarbejde en skriftlig APV. Fordele og ulemper er undersøgt eksternt. Resultatet er, at den fordel enkelte virksomheder kan opnå ved forslaget, er mindre end den usikkerhed, der er ved beregningen. FTF gjorde samtidig Kommissionen opmærksom på, at branche begrebet er under kraftig forandring, så spørgsmålet er, om man kan definere ufarlige brancher. Den endelige rapport blev af arbejdsgruppen fremsendt til kommissionen i slutningen af 2012, men Kommissionen er forbavsende nok fortsat i gang med at overveje forslaget. Det er blevet besluttet, at Kommissionen i 2015 skal fremlægge en samlet vurdering af EU s 24 arbejdsmiljødirektiver med konkrete forslag til ændringer. Hensigten er at fjerne både utidssvarende dele af direktiverne og overlappende bestemmelser direktiverne imellem. Endelig skal Kommissionen fremlægge forslag til nye bestemmelser, hvis der er mangler i lovgivningen. Kommissionens vurdering af direktiverne sker på baggrund af de nationale rapporter om direktiv- implementeringen, som EU s medlemslande har indsendt i 2013 samt en meget stor ekstern undersøgelse af direktivernes effekt og relevans i de enkelte medlemslande. FTF deltager som en ud af fire europæiske fagforeninger i den arbejdsgruppe, der hjælper Kommissionen med denne opgave.

15 Behov for en ny arbejdsmiljøstrategi i EU EU s arbejdsmiljøstrategi udløb i 2012, og det har siden været diskuteret, om der er behov for en ny. FTF deltog i en arbejdsgruppe, der positivt har beskrevet rammer og indhold for en ny strategi. Arbejdsgruppen anbefalinger blev over for Kommissionen støttet af både de europæiske regeringer og af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. Kommissionen valgte alligevel at gennemføre en offentlig høring om behovet. FTF deltog i høringen FTF tager ansvar i det internationale solidaritetsarbejde FTF og LO driver sammen Ulands sekretariatet, der i løbet af beretnings perioden blev anerkendt som ramme organisation på finansloven - og derfor ikke længere skal søge midler fra projekt til projekt. FTF deltager aktivt i Ulandssekretariatets projekter i Afrika, Asien og Mellemamerika med det sigte at forbedre løn - modtagernes vilkår i en globaliseret verden, bl.a. igennem projekter, der uddanner tillids repræsentanter og fremmer et lokalt trepartssamarbejde med regeringer og arbejdsgivere, fx projekter om arbejdskraftens frie bevægelighed, uddannelse, vækst og social sikkerhed. Projekterne opnår store resultater - fx er det i Vestafrika lykkedes at organisere mere end mennesker fra den uformelle økonomi, så fagbevægelsen er blevet deres talerør i forhold til regeringen. Det har i vid udstrækning bidraget til at sikre sociale rettigheder til nogle af de allerfattigste i disse lande. I 2013 har FTF vedtaget sin egen strategi for udviklingsbistand. Udviklingspolitikken er en stadig vigtigere platform, fordi Danmark gennem sit konkrete engagement for udvikling og fattigdomsbekæmpelse kan bidrage til at skabe respekt for de værdier og de forudsætninger, som tilsammen skaber et fungerende demokrati og et solidarisk velfærdssamfund - blandt andet gennem en stærk offentlig sektor og en vel reguleret privat sektor. FTF s formand er blevet medlem af regeringens udviklingspolitiske råd og har sammen med LO markeret sig i den udviklingspolitiske debat, bl.a. opfordret regeringen til at fremme bistanden til udviklings lande med store indkomstforskelle og ikke alene til de absolut fattigste u-lande. FTF deltager også i andet internationalt fagligt arbejde. FTF er bl.a. aktiv på den årlige ILO-konference i FN-regi. ILO har i øjeblikket særligt fokus på overholdelse af grundlæggende arbejdstagerrettigheder, især strejkeretten, og fremme af grundlæggende social beskyttelse og social dialog.

16 Beretning november marts 2014 Side 16

17 For første gang nogensinde har FTF ved taget sit eget bistandspolitiske program og lagde i sit svar vægt på, at en strategi er nødvendig for at opnår forbedringer i hele Europa, at der er brug for bindende mål sætninger for indsatsen, og at godt arbejdsmiljø skal ses som et vækstelement. Der var en meget positiv opbakning til et nyt EU-initiativ på området, da mere end 90 pct. af svarene ønskede en politisk ramme på EU-niveau på arbejdsmiljøområdet, og 75 pct. kunne støtte en EU-strategi. Kommissionen har nu meddelt, at den vil udsende et dokument på området i april Arbejdsmarkedets parter under pres i EU Et fælles udvalg bestående af repræsentanter fra Europa-Parlamentet, de europæiske regeringer og Kommissionen har lavet en uformel aftale om ændringer af EU 34 agenturer den såkaldte Common Approach. Kommissionen har udarbejdet en arbejdsplan et Road Map - for gennemførelse af disse ændringer. Blandt disse er indførelsen af en fælles model for bestyrelserne. Det betyder, at de tre agenturer, der er sammensat på trepartsbasis med samme indflydelse, må forlade dette princip. Både ETUC og Business Europe har i skarpe vendinger kritiseret og problematiseret forslaget om en ændret bestyrelses sammensætning. Kommissionen har indledt drøftelser med de to organisationer om mulige modeller for at oprette en form for uformel deltagelse af de tre parter i hvert medlemsland. Der skal dog ikke herske tvivl om, at indflydelsen fra arbejdsmarkedets parter i EU i øjeblikket er under stærkt pres.

18 Beretning november 2012-marts 2014 Side 18

19 Indsatsområde 1 Velfærd og vækst Danmark har brug for nye veje til bæredygtig vækst. Kernen er det dynamiske samspil mellem den offentlige og den private sektor med afsæt i den universelle danske velfærdsmodel. Udfordringerne skal løses i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og faglige organisationer i både den offentlige og den private sektor, hvor modernisering, prioriteringer og reformer vil være på dagsordenen. Flexicurity-modellen skal udvikles, og uddannelse og kompetence udvikling skal spille tæt sammen med beskæftigelses- og vækstpolitikken. Citat fra FTF s indsatsområder

20 Beretning november marts 2014 Side 20 Indsatsområde 1 Velfærd og vækst De seneste år har stået i reformernes tegn. Blandt andet er der en stor beskæftigelsesreform på vej. Regeringen nedsatte i 2013 en ekspertgruppe med Carsten Koch som formand. Ekspertgruppen har gennemført en større udredning af beskæftigelsesindsatsen og har i februar 2014 givet regeringen sine anbefalinger. FTF og LO er positive overfor ekspertgruppens intentioner om ændring af indsatsen, så der kommer større fokus på den enkeltes behov, virksomhedernes behov og på en effektiv anvendelse af jobrettet kompetenceløft. Omvendt forholder LO og FTF sig kritisk til en række konkrete forslag, der stiller sig i vejen for de gode intentioner. I sommeren 2013 blev der også vedtaget en reform Vækstplan DK til 90 mia. kr. med fokus på skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet og strammere rammer for den offentlige sektor. FTF spillede konstruktivt ind til vækstplanen, men var grundlæggende kritisk overfor den ret ensidige satsning på skatte- og afgiftslettelser, der har en yderst begrænset effekt på beskæftigelsen. I 2014 forventes endnu en vækstplan, som FTF igen vil spille ind til med et nyt vækstoplæg. Regeringens udspil vil bl.a. følge op på Produktivitetskommissionens arbejde, der har haft stort fokus i perioden, og som FTF har forsøgt at påvirke med nye analyser og arrangementer. Mange ledige dimittender er kommet i job via den trainee-ordning, som FTF fik indført Regeringen har i perioden også gennemført et omfattende reformprogram vedrørende fleksjob og førtidspension, kontanthjælp og syge dagpenge. De overordnede mål - sætninger med reformerne har været, at flere på overførselsindkomst kan overgå til fuld eller delvis selvforsørgelse via arbejde. FTF støtter regeringens bestræbelser på en ny og bedre indsats, fx etablering af rehabiliterings teams i alle kommuner, særligt tilrettelagte ressourceforløb med tværfaglig koordinering til sundheds- og uddannelsessektoren samt koordinerende sags behandlere i kommunerne. FTF har dog kritiseret, at reformerne i mange tilfælde rammer ikke-arbejdsmarkeds parate borgere ved at medføre lavere ydelser Vækst, innovation og produktivitet Fortsat fokus på vækst Den økonomiske krise ser ud til at være overstået for denne gang. Der er imidlertid stadig udsigt til meget minimale vækstrater i økonomien, og der er en reel risiko for, at det bliver jobløs vækst. Regeringen begyndte i starten af 2013 arbejdet med en jobskabelsespakke, der senere blev til Vækstplan DK. FTF bidrog til arbejdet med en pakke med 15 konkrete forslag, der kan bidrage til ny vækst og beskæftigelse på kort og længere sigt. Forslagene omfattede bl.a. en grøn BoligJob- ordning, fremrykning af offentlige investeringer, mere innovative offentlige indkøb, suspension af kommunernes regnskabssanktion og fokuserede vækstinitiativer i servicesektoren.

21 Danmark er som lille og åben økonomi imidlertid dybt afhængig af, at der også kommer gang i væksten på globalt plan. I EU har krisehåndteringen i høj grad handlet om at reducere de offentlige udgifter og genskabe tilliden til Euroen. Fra den europæiske fag - bevægelses side er der derfor blevet arbejdet med en mere ambitiøs og offensiv vækstpolitik, og FTF har bidraget aktivt i udarbejdelsen af ETUC s investerings plan. Den foreslår investeringer på 2 pct. af BNP i bæredygtig vækst som fx infrastruktur, klima investeringer, sundhedsområdet og uddannelse. Danmarks Vækstråd og de seks regionale vækstfora er vigtige omdrejningspunkter for den nationale og regionale erhvervsudvikling. Efter årelangt pres fra FTF, LO og Akademikerne blev der i 2014 endelig gennemført en lovændring, der giver lønmodtager siden en ekstra plads i Danmarks Vækstråd og i de regionale vækstfora. Pladsen deles mellem FTF og Akademikerne. I de næste fire år har FTF en fast plads i Danmarks Vækstråd og i vækst foraene i Region Midtjylland, Region Sjælland og Bornholm. Der arbejdes tæt sammen med LO og Akademikerne om arbejdet i Vækstrådet og de regionale vækstfora. Der er bl.a. udviklet en fælles strategi, der understøtter lønmodtager repræsentanterne. Produktivitetskommission med stor gennemslags kraft Regeringens Produktivitetskommission har haft stor bevågenhed i perioden. Kommissionen har lavet seks analyserapporter forud for slutrapporten i marts. I den første rapport blev Danmarks grundlæggende produktivitetsproblemer gennemgået. Her blev de private, hjemmemarkeds orienterede serviceerhverv (fx handel og transport) udpeget som hovedskurken bag Danmarks sløje produktivitets udvikling. Siden fulgte rapporter om bl.a. regulering og internationalisering, den offentlige sektor, infra struktur, uddannelse og offentligt-privat samarbejde. FTF har gennemgående holdt en positiv linje overfor rapporterne, men har været stærkt kritisk overfor rapporterne om uddannelse og offentligt-privat samarbejde. FTF har bl.a. påpeget, at man kun skal udlicitere der, hvor det giver mening, og at der er meget blandede erfaringer med udlicitering. Det er uforståeligt for FTF, at kommissionen alligevel anbefaler yderligere udliciteringer også på de bløde velfærdsområder med risiko for, at borgerne taber velfærd, og at man blot skaber mere bureaukrati for offentlige institutioner og private virksomheder. FTF har gennem hele forløbet haft en god og tæt dialog med Produktivitets kommissionen, og FTF har sat tydelige fingeraftryk på flere af de temaer, kommissionen har taget op. Det gælder bl.a. styring, ledelse, motivation og medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor, samt fokus på offentligt- private partnerskaber om velfærdsudvikling (OPI) og infrastruktur (OPP). FTF har bl.a. i samarbejde med LO og OAO fået udarbejdet analyser om sammenhængen mellem medarbejderdreven innovation og produktivitet, samt om potentialer og udfordringer ved OPP. Begge rapporter er indgået i kommissionens arbejde, og de er desuden blevet behandlet på et stort debat arrangement, som FTF, LO og OAO afholdt med deltagelse af bl.a. kommissionens formand.

22 Beretning november marts 2014 Side 22 FTF som serviceleverandør Den ene af FTF s fire roller er at levere service til organisationer, der via hovedorganisationen ønsker at købe fx IT-service, juridisk hjælp eller medlemsrådgivning om arbejdsskader eller sociale problemer. Juridiske sager I den juridiske ordning indgår 13 organisationer med i alt medlemmer. Er man medlem af denne ordning får man juridisk bistand, telefonisk rådgivning og konkret sagsbehandling af medlemssager ved de retlige instanser. Arbejdsskadesager Arbejdsskadeordningen behandler sager for 32 medlemsorganisationer med i alt medlemmer. Aktuelt er der 167 verserende sager, hvor hovedparten vedrører psykiske skader. Er der et erstatningsansvar i en sag kan det efter særskilt aftale og betaling også behandles i FTF. Der kører aktuelt 17 af den type sager. FTF er medlem af Erhvervssygdoms udvalget, hvor man arbejder for at afdække de skademekanismer i arbejdslivet, som kan medføre erhvervs sygdomme. FTF arbejder her for en mere udvidet dækning end erhvervssygdomsfortegnelsen giver mulighed for nu, og FTF forsøger hele tiden at flytte grænserne for anerkendelse af, hvornår en sygdom kan karakteriseres som en erhvervssygdom. FTF har medvirket til, at der i dag anerkendes sager som depression forårsaget af stress og brystkræft forårsaget af natarbejde. Sociale sager Socialrådgiverordningen behandler sager for 22 medlemsorganisationer med i alt medlemmer. Der verserer aktuelt 186 sager, hvor medlemmernes forsørgelse er truet. Der er en klar overvægt af sager med psykiatrisk betingede sygdomme. Arbejdet er præget af følgerne efter reformen på fleksjob- og førtidspensionsområdet. FTF s IT-center betjener over halvdelen af organisationerne Der er store besparelser på IT-budgettet, hvis organisationerne køber rådgivning, hjemmeside system eller drift i FTF s IT- center. En central ydelse er udvikling og drift af websites, men centeret har også drift af IT for 30 organisationer. IT-centeret har gunstige aftaler om antivirus og tilbud om internet, virksomheds-it, netværksmanagement og monitorering. Som noget nyt tilbydes et billigt system til Sikker Mail, og FTF kan sælge det største system til styring af møder e Dagsorden med stor rabat. FTF s Onlineskole med kurser i office-pakken, projektledelse, photoshop mv. er også en stor succes. Skolen er købt til medlemmerne i 1/3 af alle FTF s organisationer. IT-centeret driver flere netværk bl.a. et netværk for de organisationer/webredaktører, der - ligesom FTF s egen hjemmeside - bruger hjemmesidesystemet TYPO 3. I alt er det over halvdelen af FTF s medlemsorganisationer, der benytter en eller flere ydelser fra FTF s IT-center. Se mere på: Lej et kursuslokale i FTF Medlemsorganisationerne kan på dagsbasis leje et kursuslokale i FTF til 2000 kr. pr. dag kr. pr. deltager ved fuld forplejning. FTF har også samarbejdsaftaler med nogle større kursus- og konferencesteder med flere gode rabatter. FTF har derudover også indgået flere rammeaftaler med leverandører af papir, møbler, IT m.v., som medlemsorganisationerne også kan nyde godt af. Politisk aktør Service Vidensbank Netværk

23

24 Beretning november marts 2014 Side 24 FTF fremmer samspil mellem offentlig og privat For FTF er dynamisk samspil mellem den offentlige og private sektor en afgørende drivkraft bag vækst. Offentlig og privat er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger. Offentlig-privat samarbejde kan antage mange former. I den ene ende er der de klassiske udbud og udliciteringer, hvor den offentlige kunde udbyder en helt konkret og kendt løsning til private leverandører. I den anden ende er der samarbejds projekter, hvor medarbejdere i offentlige og private virksomheder i fællesskab udvikler nye, innovative velfærdsløsninger såkaldt offentlig-privat innovation (OPI). FTF er ikke ideologisk modstander af de klassiske udbud, men der mangler stadig solid forskningsmæssig viden om de reelle effekter for pris, kvalitet og medarbejderforhold. Det gælder især på de bløde velfærds områder, hvorfor FTF også var stærkt kritisk overfor Produktivitetskommissions ensidige anbefalinger om at øge konkurrencen på alle velfærdsområder, selvom erfaringerne er ret negative. FTF ser større perspektiver i OPI, fordi det rummer mulighed for både at udvikle og forbedre kvaliteten af velfærden og skabe ny vækst og beskæftigelse i private virksomheder. FTF har bl.a. taget initiativ til en stor effektanalyse af OPI-projekter, som KORA udfører i foråret FTF er derudover kommet med i projektet Offentlig-private alliancer (OPALL), der også har deltagelse af DI, Dansk Erhverv, Metropol, DTU og Væksthus Hovedstaden. OPALL-projektet sigter bl.a. mod at skabe nye samarbejder mellem kommuner, virksomheder og videns-institutioner, så de sammen kan udvikle nye løsninger og produkter til velfærds områderne. Medarbejderne bidrager til innovation og vækst Et andet centralt element i FTF s vækstpolitik er medarbejdernes ideer. De bidrager hver dag til nye løsninger på de danske arbejdspladser, og de fleste FTF-ledere peger på medarbejderne som den vigtigste innovations kilde. Undersøgelser viser desuden, at det har en klar effekt på vækst og produktivitet i virksomhederne. Problemet er imidlertid, at medarbejderdreven innovation hidtil ikke har været en særlig anerkendt og central del af den danske innovations politik. Et vigtigt skridt var derfor, da regeringens nye innovationsstrategi Danmark løsningernes land i december 2012 også satte fokus på medarbejderdreven innovation. Det skete bl.a. efter pres fra FTF. Siden har FTF arbejdet for, at medarbejder dreven innovation kommer til at indgå tydeligere i de forskellige initiativer i innovationsstrategien. Det gælder bl.a. de nye samfunds partnerskaber om innovation, INNO+. Nyt vækstoplæg i 2014 I foråret 2014 vil Produktivitets kommissionen afslutte sit arbejde, og regeringen vil følge op med forslag til en industri-udviklingsplan og ny vækstplan. FTF har sat gang i et nyt vækstoplæg frem mod Repræsentantskabsmødet i maj, der skal være en videreførelse af Vækst 2 fra FTF s nye vækstoplæg vil indeholde en række konkrete forslag, der skal styrke vækst og beskæftigelse i Danmark. Forslagene vil bl.a. dreje sig om uddannelse, beskæftigelsessystemet, IT og digitalisering, vækstpartnerskaber, sundhed og iværksætteri. FTF deltager samtidig i et

25 Medarbejdere som kilde til innovation Andel ledere som angiver hvad der typisk igangsætter innovation inden for institution 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Effektivisering Brugerne/kunderne Gode eksempler andre steder Nedskæringer/færre ressourcer Ildsjæle/engagerede medarbejdere Kilde: FTF-lederpejling 2013 Note: Kun de fem mest hyppige innovationskilder, som lederne angav, er medtaget i tabellen. vækstprojekt hos tænketanken Cevea om Nye veje til vækst. Projektet sætter bl.a. fokus på velfærdsteknologi og offentligprivat innovation (OPI). Projektet søger - i lighed med FTF s eget vækstoplæg at gøre op med forestillingen om, at vækstpolitik udelukkende drejer sig om at reducere virksomhedernes omkostninger og foreslå ambitiøse satsninger på danske styrkepositioner. Som led i projektet afholdes seminarer og konferencer, og der vil blive produceret forskellige vækstanalyser undervejs Prioritering og finansiering af velfærden Den offentlige sektor bruger for lidt Det offentlige forbrug har i en periode været i centrum i politiske diskussioner. Venstre har krævet, at der frem til 2020 skulle være nulvækst i det offentlige forbrug, mens regeringen har afsat plads til en stigning i det offentlige forbrug på gennemsnitligt 0,63 pct. frem til FTF har i den sammenhæng peget på, at alene den demografiske udvikling kræver, at der skal være en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct, ifølge beregninger fra

26 Beretning november marts 2014 Side 26 Det økonomiske Råd, hvis den offentlige sektor skal levere samme standard som nu. Hvis der derudover skal ske kvalitetsforbedringer, kræver det en udgiftsvækst højere end 0,9 pct. Det er ikke kun de lave vækstrater for det offentlige forbrug, der presser den offentlige sektors produktion. Sektoren er underlagt stramme styringsmekanismer bl.a. regnskabssanktionen, der reelt presser især kommunerne til at forbruge mindre, end der politisk er aftalt og afsat på budgettet. Det har ført til et underforbrug i kommunerne i forhold til servicerammen på fem mia. kr. i både 2011 og 2012 og for 2013 forventes det tilsvarende. For 2013 er 2 mia. kr. af det forventede underforbrug oven i købet på forhånd frigivet til at overføre til anlægsinvesteringer. Færre offentligt ansatte Antal beskæftigede i den offentlige sektor Kilde: Danmarks statistik 2013 FTF har i en årrække sammen med OAO gennemført konsultatio ner med de kommunale HovedMED-udvalg s lønmodtagerside med udgangspunkt i kommunens eget budget. Mellem 30 og 40 kommuner har deltaget hvert år. Her har der vist sig et tydeligt billede af, at kommunerne er presset til besparelser. Det ses også af beskæftigelses tallene for den offentlige sektor, som over en treårs-periode er faldet med ca fuldtidspersoner. Vækstpakke med gaver til erhvervslivet Selskabsskattelettelsen og afgiftslettelser var det bærende element i den Vækstplan DK, som regeringen fik forhandlet hjem i forsommeren FTF var kritiske, da der er bred enighed om, at det har meget ringe effekt i forhold til jobskabelse og at målet med vækstpakken angiveligt var at skabe job. Tanken er, at lettelse af selskabsskatten skal få virksomhederne til at investere mere, men flere investeringer kræver også, at der er et marked for at afsætte produkterne. Og der haltede vækstplanen. Den usikkerhed og utryghed, der afholder befolkningen fra at forbruge (og som bl.a. er skabt af en række reformer, der forringer velfærden og dagpengene), blev ikke adresseret i regeringens vækstplan. I FTF s optik burde den offentlige sektors økonomi i højere grad være brugt til at øge forbruget. Flere offentlige investeringer ville i højere grad have indfriet regeringens mål, fordi offentlige investeringer og forbrug slår mere direkte og effektivt igennem på skabelse af job og vækst. FTF lavede i forbindelse med aftalen beregninger, der viste, at vækstplanen kun øgede den samlede beskæftigelse med personer. Samlet betyder lettelsen i selskabsskatten i vækstplanen et provenutab på 24,5 mia. kr. for den offentlige sektor. Heri er indregnet,

27 Ledige, der har mistet dagpengeretten, har fået adgang til privat løntilskud og jobrotation at lønsums afgiften i den finansielle sektor sættes op for at neutralisere selskabsskattelettelsen i den finansielle sektor, og at lettelse af selskabsskatten ikke omfatter beskatning af aktiviteterne i Nordsøen. Regeringen valgte samtidig i vækstplanen at lade skattelettelsen for den finansielle sektor erstatte af en øget lønsumsafgift, hvilket FTF tog skarpt afstand fra. Øget lønsums afgift i den finansielle sektor vil skubbe til en udvikling, hvor sektoren reducerer antallet af ansatte og outsourcer opgaver til lande, hvor lønsumsafgiften ikke findes. Det vil reducere beskæftigelsen i den danske finansielle sektor. Lettelser i topskat og højere beskæftigelses fradrag Regeringen vedtog sammen med Venstre og Konservative en skattereform i Aftalen betød en forhøjelse af topskattegrænsen, en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget bl.a. blev der indført et nyt særligt beskæftigelses fradrag for enlige forsørgere. Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 på selskabers kursgevinster på unoterede porteføljeaktier blev ophævet og finansieret ved den højere lønsumsafgift i den finansielle sektor. Finansieringen af skattelettelserne sker ved, at overførselsindkomster reguleres med 5,1 pct. mindre i perioden , og at der spares 2,7 mia. kr. på Forsvaret og 1 mia. kr. på Danmarks EU-bidrag. I aftalen om skattereformen indgik, at boligbeskatningen blev fredet frem til Det tog FTF afstand fra. FTF mener, at ændringerne rammer modtagerne af overførsels indkomster urimeligt hårdt og havde langt hellere set, at skattereformen blev finansieret via en afskaffelse af nominalprincippet i ejendomsværdiskatten, og at en del af finansieringen af skattelettelserne skete ved at mindske værdien af rentefradraget. Fortsat stigende ulighed og fattigdom Uligheden i Danmark er steget med rekordfart i perioden og ligger nu på en sjetteplads blandt de vesteuropæiske lande. Uligheden er fortsat stigende. Den nye fattigdomsgrænse viser, at antallet af økonomisk fattige er i kraftig stigning, og at de fattigste er blevet fattigere de seneste 10 år. Det er der flere forklaringer på, men det er bl.a. sket som resultat af de nye reformer for modtagere af overførselsindkomster, hvor de offentlige forsørgelsesydelser er blevet væsentligt reduceret. FTF har medsponsoreret Ulighedens Topmøde 2013, der er gennemført i samarbejde med Cevea og en række andre organisationer. Debatten drejede sig netop om den stigende ulighed og marginalisering af økonomisk svage borgere og om nye løsningsmuligheder. Der bliver i stigende grad sat spørgsmålstegn ved, hvordan man kan gribe ind tidligere og forebygge fattigdom og ulighed. Topmødet inspirerede til stor interesse for sociale investeringer som en anden form for omfordeling en slags førfordeling - der kan forebygge, at man fx taber en ungdomsgeneration på gulvet. Øgede sociale investeringer kan forebygge sociale problemer,

28 Beretning november marts 2014 Side 28 og denne form for omfordeling er at foretrække - både menneskeligt og samfundsøkonomisk, frem for først at sætte ind med enorme beløb til social økonomisk hjælp, når skaderne først er sket. Europæisk socialpagt som supplement til nuværende økonomisk politik i EU. Der er med den økonomiske krise sket radikale ændringer i EU-samarbejdet på det økonomske område siden finanskrisen begyndte. Den økonomiske integration og koordinering er bl.a. igennem finanspagten blevet væsentligt styrket. Den europæiske fagbevægelse har - med betydelig støtte fra FTF - igennem de seneste to år kritiseret den økonomiske politik med finanspagten mv. for at være for rigid og snarere forstærke end at afhjælpe krisen, når den står alene. Fagbevægelsen har argumenteret for en supplerende social dimension, der udover vækstinitiativer, også indeholder principper for social retfærdighed og en hjælpende hånd til EU s borgere. Sideløbende med den proces var der i FTF s forretningsudvalg en drøftelse af FTF s bud på en social dimension, der mundede ud i 10 elementer, herunder at der skal indføres en anstændig mindste standard i det sociale beskyttelsesniveau i de enkelte EU-lande med udgangspunkt i fælles principper. Det drejer sig fx om dagpengesystemer, der på den ene side understøtter forandringer på arbejdsmarkedet og på den anden side giver lønmodtagerne en rimelig kompensation for tabt arbejdsfortjeneste baseret på nationalt fastsatte standarder. I FTF s EU politik, der blev opdateret i 2013, blev det understreget, at der er behov for en social dimension i EU samarbejdet. FTF s forslag indgik i ETUC s drøftelser om den sociale dimension. I slutningen af 2013 offentliggjorde EU Kommissionen en meddelelse om den sociale dimension, hvor sociale indikatorer i en meget moderat udgave introduceres i forhold til det Europæiske semester, der er kernen i den økonomiske styringsproces Jobrotationspuljen er firedoblet i 2013 og 2014 I sommeren 2012 vedtog ETUC et forslag til en socialpagt for Europa, der i generelle vendinger talte for social retfærdighed. Herefter var der et længere forløb i ETUC frem til udvikling af en ETUC politik om en social dimension i EU. Her introduceredes krav om en social minimumsindkomst på basis af fælles principper, bekæmpelse af fattigdom, introduktion af sociale indikatorer som en integreret del af den økonomiske integrations- og styringsproces samt fuld involvering af de sociale parter i integrations processen. i EU. ETUC har kritiseret, at indikatorerne ikke er tilstrækkelig præcise og forpligtende Beskæftigelse er nøglen Akutindsatsen trak overskrifter Afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år og fordobling af genoptjeningskravet fra 26 uger til 52 uger inden for tre år blev gjort effektivt fra Konsekvensen er, at knap ledige har mistet dagpengeretten i Regeringen har sammen med Enhedslisten gennem to forskellige aftaler

29 Mange FTF ere har mistet dagpengene i FTF-A DLF/a BUPL-A DSA FTF har vedholdende gjort gældende, at genoptjeningskravet på 52 uger skal nedsættes til 26 uger. Det vil akut hjælpe ca. 13 pct. af FTF-gruppens langtidsledige, men der vil samtidig være et langt større incitament for at tage mindre jobs og jobs af kortere varighed for at sikre dagpengerettighederne. Virkningen forventes derfor at blive større og dermed tilgodeses også arbejdsmarkedets behov for fleksibel arbejdskraft. FTF har ligeledes peget på, at begrænsningen på supplerende dagpenge på 30 uger bør ophæves for ledige, der arbejder deltids uden opsigelsesvarsel (vikarjob). Hvis 30-ugers begrænsningen fjernes vil lediges muligheder for at tage vikarjobs i uger, hvor der også er ledige dage, øges betragteligt. Antal, der har opbrugt dagpengene Andel, der har opbrugt dagpengene Regeringen aftalte med parterne, kommunerne og a-kasserne en akutindsats den 30. august Indsatsen udløb med udgangen af juni Den indeholdt bl.a. flere penge til jobrotation, opkvalificeringsjob, uddannelse og tilbud om personlig jobformidler. Kilde: A-kassernes samvirke Note: For DSA er perioden januar til oktober 2013 sikret disse ledige en minimumsydelse på 60 pct. af højeste dagpenge til ikke-forsørgere og 80 pct. til forsørgere. Redningsaktionen med den ny arbejdsmarkedsydelse kører frem til og med 1. halvdel af 2014 for at sikre en blidere indkøring af den toårige dagpengeperiode. Det ændrer ikke ved, at problemet vil genopstå i 2. halvår af 2014 selvom det bliver på et lavere niveau. Regeringen nedsætter en dagpengekommission i 2014, der skal udrede hele dagpengesystemet med henblik på større robusthed fremover. De faglige organisationer, arbejdsgiverne, a-kasserne og jobcentrene fik tildelt konkrete opgaver i forhold til at åbne job - mulighederne for de ledige i risikogruppen. Senere indgik regeringen en aftale med arbejdsgiverne om etablering af akutjob, der indebar et tilskud til arbejdsgiverne på for at tage en ledig i job i mindst 12 måneder. Målet var akutjob, heraf på det private område. Målet blev til sidst opfyldt, men erfaringen var også, at især private arbejdsgivere konverterede ordinære stillinger til akutstillinger for at opnå tilskuddet. FTF koordinerede aktiviteterne i de faglige organisationer og i a - kasserne med månedlige møder og afrapporterede månedligt til Arbejdsmarkeds styrelsen.

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere