Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/ års institution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16. 0-6 års institution"

Transkript

1 Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/ års institution

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Grundoplysninger... 4Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2.1 Navn og kontakt Institutionstype og antal pladser Ledelsen Bestyrelse Opgaver Mission: Hvorfor er vi her? Vision: Hvad vil vi være kendt for? Hvad er vores værdier i opgaveløsningen5fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.4 Evaluering af den pædagogiske læreplan Indsatsområder og mål Indsatsområder Kvalitets- og udviklingsmål Kompetenceudvikling Aktivitetsmål og økonomi Aktivitetsmål Underskriftsblad Bilag 1. Status på evaluering af den pædagogiske læreplan Bilag 2. Institutionens arbejde med de pædagogiske læreplaner i dagplejen..16 Institutionens arbejde med de pædagogiske læreplaner i børnehaven..32 Børnemiljøplan

3 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gældende periode. Aftalen indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgningsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale institutioner/ enheder. Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik Herudover politikker og retningslinjer sammenfattet i institutionsmappen for Dagtilbud, samt øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune, bl.a.: Ramme for dialogbaseret aftalestyring i Aabenraa Kommune Kasse- og regnskabsregulativ Retningslinjer for indkøb og udbud Retningslinjer vedr. forsikring og risikoforsikring Retningslinjer vedr. bygningsvedligeholdelse, herunder energimærkning mv. De personalepolitiske retningslinjer Personalepolitiske værdier Ledelsesgrundlaget Kompetenceplan MED-aftalen. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for 2015/16. Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøde med forvaltningen og institutionen, først i januar 2015 og siden i januar Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. Status på evaluering af den pædagogiske læreplan I det vedhæftede skema svarer den enkelte institutionen på en status over evalueringen af den pædagogiske læreplan. Skemaet skal gerne give anledning til refleksion over, hvordan den enkelte institution følger op på resultatet af evalueringen (jf. 9; stk. 2 Dagtilbudsloven), og gerne føre til konkrete kvalitets- og udviklingsmål (se skema s. 8). Derudover indgår den enkelte institutions evaluering i en samlet tilbagemelding til Børne- og Uddannelsesudvalget, der drøfter evalueringerne og tager stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra udvalgets side.

4 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt Institutionens navn: Hovslund Børneunivers Adresse: Hovslundvej 12 og 12A Telefonnummer: Åbningstider: mandag til og med torsdag 6.30 til og fredag 6.30 til (fra åbner vi 6.15). 2.2 Institutionstype og antal pladser Institutionstype: Univers. Antal pladser: Institutionerne i skoledistriktet tilpasser udbuddet af pladser til efterspørgslen. Dette gøres i tæt samarbejde og koordinering med pladsanvisningen. 2.3 Ledelsen Leders navn: Dorit Lorentzen Work Telefonnummer: Souschef/ daglig leder: Dorit Lorentzen Work Bestyrelse Formands navn: Nina Lund. Telefonnummer:

5 3. Opgaver (Find evt. inspiration i Skabelon til virksomhedsaftale 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Vi er et dagpasningstilbud i lokalområdet, som vægter børnenes trivsel, dannelse, socialisering, læring i trygge rammer, hvor børnene oplever en tryg hverdag. Vores mål er at alle lokalsamfundets børn skal være i et inkluderende og anerkendende miljø. 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? I Hovslund Børneunivers vil vi gerne være kendt for: At udvikle gode børnefællesskaber. At være en inkluderende institution. At videreudvikle vores gode forældresamarbejde. At vi er gode til de rullende overgange fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. At vi arbejder i et differentieret læringsmiljø. At vi har et fantastisk udemiljø som giver mulighed for et dejligt udeliv. 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen Vi er et univers i lokalsamfundet med en dagpasningsafdeling som ligger i et naturskønt område. Vores værdier er omsorg og respekt for hinanden, at arbejde med børnenes koncentration og det at undre sig. Vi vægter et ærligt og loyalt samarbejde med forældrene. 3.4 Evaluering af den pædagogiske læreplan (Se bilag 1.) Vedhæft som separat fil - læreplanen, hvori børnemiljøet er integreret. Vedhæft gerne et eksemplar af en udfyldt pædagogisk model (SMTTE/plexus/Tegn på læring el.lign.), der kan dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter samt børnemiljøet fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for en af de 6 læreplanstemaer eller andet hvormed I kan dokumentere ovenstående. Udfyld Status på evaluering af de pædagogiske læreplaner og vedlæg denne ved indsendelse af virksomhedsaftalen. 5

6 4. Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder Børne- og Uddannelsesudvalget har besluttet følgende indsatsområder: Fortsætte arbejdet med at udvikle børnefællesskaber, herunder forældreinvolverende tiltag. Styrke den småbørnspædagogiske indsats (0-2-årige). Øge fokus på forebyggende muligheder i daginstitutionerne. Institutionens eventuelle indsatsområder beskrives kort. Vi har valgt at fokusere på følgende indsatsområder de(t) kommende år: Vi udvikler stadig på vores rullende overgange i samarbejde med dagplejen og indskolingsgruppen. Vi videreudvikler konceptet med Fart på sproget, så det passer ind i vores institution. Vi arbejder med barnets sanselighed. Dialogisk læsning. 4.2 Kvalitets- og udviklingsmål I nedenstående skema fremgår de politisk udmeldte indsatsområder. Forvaltningen vil i samarbejde med lederne løbende udvikle indsatserne ift. de politisk besluttede områder. I nedenstående skema indsættes også institutionens mål i forhold til de politiske indsatsområder. Indsæt også institutionens eventuelle indsatser og mål. I kan fx sætte jer mål på baggrund af, hvad jeres evaluering af den pædagogiske læreplan viste eller mål ift. brugertilfredshed, nedbringelse af sygefravær, inddragelse af forældre eller noget helt andet: Indsatsområde: Fortsætte arbejdet med at udvikle børnefællesskaber, herunder forældreinvolverende tiltag. Indsats Aktivitet/handling Delmål SMARTE (Specifikt, Målbart, Attraktivt, Resultatorienteret, Tidsbestemt, Evaluerbar) Mål (Indsatsområde) Forvaltning Bestyrelsesudvikling på distriktsniveau Institution Forældre inddragelse. Temadag for bestyrelser i Børn og Skole Vi har arbejdet med forældre -involvering i Alle forældre 6 Alle bestyrelser har en lokal implementeringsplan for arbejdet med inklusion på institutionen/i distriktet inden udgangen af 2015 Der skal i forbindelse med valg i april 2015 vælges et forældreråd Fortsætte arbejdet med at udvikle børnefællesskaber, herunder forældreinvolverende tiltag.

7 i børnehaven har været til et fyraftensmøde, hvor konsulenter fra støtte -korpset guidede dem igennem en aften med forskellige temaer. Grupperne tog udgangspunkt i forskellige temaer og vækstmodellen blev anvendt. I Hovslund Børne - univers har vi altid arbejdet med børne - fællesskaber på tværs af alder og afdelinger Den 30. april 2015 har vi debataften for forældre, hvor Rasmus Alenkær blandt andet vil snakke om forældre - inddragelse/ forældreansvar. Økonomien til dette foredrag har vi fået fra kommunens udviklingspulje. i dagpasningsdelen. Det skal være synligt at vi har forældre som tager et større forældreansvar. Indsatsområde: Styrke den småbørnspædagogiske indsats (0-2-årige) Indsats Aktivitet/handling Delmål SMARTE (Specifikt, Målbart, Attraktivt, Resultatorienteret, Tidsbestemt, Evaluerbar) Forvaltning Tidlig indsats Kursus for pædagoger Institution Tidlig indsats. I dagplejens ugentlige legestue 7 Alle institutioner har haft mindst én medarbejder på kursus ift. læreplanstemaet Krop og bevægelse inden udgangen af 2016 At mindst en af personalet deltager i Mål (Indsatsområde) Styrke den småbørnspædagogiske indsats (0-2-årige)

8 arbejdes der målrettet med krop og bevægelse i universets gymnastiksal. Når dagplejebørnene er i gæstepleje i børne haven, har de en motorisk ud - fordrende legeplads. kursus om Krop og bevægelse. Indsatsområde: Øge fokus på forebyggende muligheder i daginstitutioner Indsats Aktivitet/handling Delmål SMARTE (Specifikt, Målbart, Attraktivt, Resultatorienteret, Tidsbestemt, Evaluerbar). Mål (Indsatsområde) Forvaltning Forebyggelse Møder i inklusionsarbejdsgruppen samt på ledermøder Institution Skærpet opmærksomhed omkring det forebyggende arbejde. At holde en tæt dialog med forældrene. Blandt andet via opfølgningsmøder og de tværfaglige møder. I Hovslund Børneunivers har vi altid haft stor opmærksomhed på det forebyggende arbejde. Både for det enkelte barn og i forhold til vores udsatte familier har vi ofte bekymringssamtaler/ opfølgningsmøder i forhold til aftaler der løbende laves. Udvikle konkrete forebyggende indsatser i samarbejde med ledergruppen. Mindst et konkret projekt er beskrevet og afprøvet inden udgangen af Bedre trivsel hos de udsatte børn / familier, og et større samarbejde med Universets personale. Øge fokus på forebyggende muligheder i daginstitutioner 8

9 Institutionens egne indsatsområder: Rullende overgange. Indsats Aktivitet/handling Delmål SMARTE (Specifikt, Målbart, Attraktivt, Resultatorienteret, Tidsbestemt, Evaluerbar) Vi udvikler stadig på vores rullende overgange i samarbejde med dagplejegruppen og indskolingsgruppen. Ud over møder har vi følgende skriftlighed i forbindelse med overlevering: TRAS, TRASMO og de kommunale overgangsskemaer. Vi sprogtester alle børnene i børnehaven som 3 årige og lige inden skolestart. Vi henter barnet i dagplejen, primærpædagog besøger dagpleje hjemmet inden opstart i børnehave. De 3 sidste måneder barnet er i gæstedag pleje foregår i Alfegruppen (de mindste i børne - haven). Afleveringsmøder inden barnet ruller i skoledelen. Skolepraktikken for barnet 4 uger inden skolestart. Når forældrene og barnet har været til første kontaktmøde i skolen starter barnet i SFO. At børnehavestart og skolestart for det enkelte barn bliver nemmere, mere genkendeligt og trygt. Det er både en lettelse for barnet, forældrene og de modtagne voksne Mål (Indsatsområde) Fart på sproget. Vi videreudvikler konceptet med Fart på sproget, så det passer ind i vores institution. Erfaringerne med fart på sproget var gode, men forløbet var for stringent, derfor vil vi gerne udvikle det lidt i den retning, vi så i Canada. At barnet bliver mere parat til skolen. Børnenes sanselighed, Vi arbejder med barnets sanselighed. Vi har fået støttekorpset til at uddanne instruktører i børneyoga, og i uge 47 har vi netop 9 Vores sanselige / motorisk usikre børn bliver styrket i forhold til deres

10 startet et par børneyoga hold op i Universets børnehave. Instruktøren er en af korpsets konsulenter. motorik og koncentration. Dialogisk læsning. Arbejde med børnenes koncentration, sprog og begreber. Vi har i 2014 i samarbejde med nogle forældre etableret et bibliotek i børnehaven, hvor både dagplejebørn og børnehavebørn kan låne bogposer med hjem i dagligdagen / til weekenden. Så vi kan styrke børnenes ordforråd og begrebsdannelse. En gang ugentlig arbejder vores skolepædagog med Music Mind Games* i børnehaven for blandt andet at styrke børnenes koncentration og rytme. At børnene bliver mere interesseret i at læse bøger og derved udvikler deres ordforråd og begrebsverden, og via rytmikken bliver de bedre til at følge en rytme, klappe stavelser m.m. Music (lære noder, klang og rytmer) Mind (lære noget og blive klogere) Games (lege og spille mens man bliver fortrolig med musikkens universelle alfabet). 4.3 Kompetenceudvikling Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer i fremtiden? Kurser i forældresamarbejdet. Kurser i spørgeteknik i forhold til forældresamtaler / den svære samtale. Coaching hvordan Forvaltningen vil indgå i en dialog med lederne om mulighederne for kompetenceudvikling. 10

11 5. Aktivitetsmål og økonomi. 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for Som udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte institutions børnetal og institutionens åbningstid. Antal børn i dagplejen: 20 Antal børn i børnehaven: Budget Her fremgår institutionens midler til løn, øvrig drift og overførsler fra foregående år i henhold til den godkendte tildelingsmodel. Budgetrammen reguleres hver måned i overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Indsæt tal fra Budget - sendes primo nov (Det vil fremgå af budgettet og budgetbemærkningerne for 2015 og 2016). Dagplejen. 20 børn. Løn Drift Overførsler I alt Budget (i 1000 kr.) kr. Børnehaven 36 børn. Løn Drift Overførsler I alt Budget (i 1000 kr.) kr. 6. Underskriftsblad Aftalen skal skrives under af institutionsleder og forvaltningsdirektør Dorit Lorentzen Work. Dato Institutionsleder Dato Forvaltningsdirektør 11

12 Bilag 1. Status på Evaluering af den pædagogiske læreplan 9, stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. 10, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Nedenstående skema skal indfange viden om jeres evalueringer af jeres pædagogiske læreplaner. Denne viden bringes videre i samlet form til drøftelse på politisk niveau. Med skemaet får politikerne indsigt i ledernes dokumentation af, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter samt børnemiljøet fører til opfyldelse af jeres opstillede mål inden for læreplanstemaerne, jf. 9. Dette er altså en status på jeres evalueringer af de pædagogiske læreplaner. 1. Læreplanen Sæt ét kryds i hver række Ja nej 1. Vi har revideret læreplanen siden evalueringen? X 2. Til evaluering af den pædagogiske læreplan anvendes følgende værktøjer eller metoder: Sæt ét kryds i hver række I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 1. SMTTE-model x 2. Plexus x 3. Narrativer x 4. Tegn på læring x 5. Andre metoder/værktøjer* x *Hvis andre angiv hvilke: Vækstmodellen, TRAS, TRASMO og trivselsskemaerne. 12

13 3. Deltagelse i evaluering af læreplanen Følgende er med til at evaluere læreplanen: I høj grad 1. Ledelsen af institutionen (leder, afd. leder, souschef) X 2. Pædagoger X 3. Pædagogmedhjælpere X 4. Børnene x Sæt ét kryds i hver række I nogen grad I mindre grad 5. Forældrebestyrelsen x 6. Forældrene x 7. Andre* Slet ikke 4. Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen er inddraget i: I høj grad Sæt ét kryds i hver række I nogen grad I mindre grad 1. Udarbejdelsen af læreplanen X 2. Evalueringen af læreplanen X 3. Opfølgningen af den pædagogiske læreplan x Slet ikke 5. Vurdering af målopfyldelse ved hjælp af dokumentation Følgende former for dokumentation indgår i vores vurdering af målopfyldelsen: 1. Børnenes egne produkter (eks. tegninger, maleri, sang, musik mv.) 2. Foto af bestemte aktiviteter eller situationer i hverdagen 13 I høj grad 3. Video x X X Sæt ét kryds i hver række I nogen grad I mindre grad 4. Lydoptagelser x 5. Skriftlige metoder (eks. observationsskema, dag-/ logbøger, barnets bog mv.) 6. Interview med børn X 7. Interview med forældre x 8. Tests/ screeninger x 9. Anden form for dokumentation* x Slet ikke

14 *Hvis andre angiv hvilke: 6. indsatser for børn med særlige behov. Sæt ét kryds i hver række I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vi har forebyggende og støttende indsatser i forhold til børn med særlige behov X Vi har opstillet relevante pædagogiske metoder og aktiviteter for børn med særlige behov* X Vi har opstillet relevante mål for børn med særlige behov X Vi lykkes med at understøtte de børn, der tidligere modtog støtte fra Specialpædagogkorpset og nu er omfattet af udvikling af inkluderende miljøer x * Angiv eksempler på metoder og aktiviteter: Aktiviteter: Børneyoga. 7. Mål for temaer i læreplan Ift. de valgte metoder og aktiviteter samt børnemiljøvurderingen, er mål i den pædagogiske læreplan for følgende temaer og områder nået: I høj grad 1. Alsidig personlig udvikling X 2. Sociale kompetencer X 3. Sprog X 4. Krop og bevægelse X 5. Natur og bevægelse x Sæt ét kryds i hver række I nogen grad 6. Kulturelle udtryksformer x 7. Børn med særlige behov x I mindre grad Slet ikke 14

15 8. Arbejdet med et godt børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Sæt ét kryds i hver række Det pædagogiske arbejde har i haft I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke betydning i forhold til: Det fysiske børnemiljø: 1. Ændring af institutionens fysiske indretning, som fx a. Mere plads til fordybelse b. Mere plads til bevægelse X c. Fleksible rum/indretning med flere funktioner X 2. Indkøb af nye typer materialer (legetøj, inventar X mv.) 3. Ændret organisering af grupper/stuer x 4. Forbedring af indeklima, hygiejne, lysforhold, ventilation, ergonomi, pladsforhold Det psykiske børnemiljø: x x 5. Positive venskaber X 6. Styrkede fællesskaber X 7. Tryghed og tillid X 8. Kommunikation med børnene X 9. Personalets omsorg for børnene X 10. Børns medbestemmelse X 11. Mulighed for udfordringer x Det æstetiske børnemiljø: 12. Inddragelse af musik, dans, sang, spil på instrumenter, teater, historielæsning, fortællinger i hverdagen 13. Inddragelse af positive og udfordrende sanseoplevelser 11. Børns produkter som dokumentation for ture/temaer/aktiviteter 12. Udsmykning, der bærer præg af aktiviteter og temaer 13. Rummene og rammerne inviterer til en speciel adfærd Børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv og ved hjælp af: LP, trivselsskema, TRAS og TRASMO 1. Børneinterviews 2. Relations- og venskabsskemaer 3. Iagttagelser 4. Andet X x x X X x X X 15

16 Bilag 2: (Hovslund Børneunivers pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering) Institutionens arbejde med de pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner for Hovslund Børneunivers Dagplejen. Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal beskrive deres pædagogiske praksis i en pædagogisk lærerplan. Hovslund Børneunivers vil i det følgende beskrive vores lærerplan for Dagplejen, vores mål, vores metoder og vores aktiviteter for 0-3 år. Vores beskrivelse vil tage afsæt i de af ministeriet fastsatte pædagogiske temaer. Personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer. Dagplejen består af 4 dagplejere - ca. 20 børn og et gæstehus i børnehaven. I nærområdet er der mulighed for at opleve natur på nærmeste hold gravhøje, runesten, marker skov og strand. Vi ønsker, at børnene oplever dagplejen som et trygt sted at være, hvor et positivt miljø med glæde, overskud og gensidig respekt vil præge deres hverdag. 16

17 1. Barnets alsidige personlige udvikling - Den personlige intelligens Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, og at man samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Mål 1.1 Metode I Dagplejen skal børn bydes på mange muligheder for at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer Det sociale og kulturelle liv i dagplejen skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer Dagplejens hverdagsliv skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab Børn skal have mulighed for at være fuldgyldigt medlem af grupper og en fælles kultur ved: at føle sig tryg, ansvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskabet at lære at kunne se og analysere sociale spil og konflikter med andre børn og voksne at kunne sige til og fra i fællesskabet uden at det truer det sociale tilhørsforhold eller den personlige integritet at være med i en social sammenhæng med andre børn og voksne, som gør verden stor, sjov, underlig og spændende Aktiviteter Dagplejeren modtager det enkelte barn med glæde og opmærksomhed, og tiltaler det enkelte barn ved navn. Dagplejeren lytter til det enkelte barn, ser det, og værdsætter det som den person barnet nu er. Dagplejeren viser med sit kropssprog, at det enkelte barn er værdifuldt. Dagplejeren sørger for, at alle børn får mulighed for at deltage i legen med de andre børn. Dagplejeren går i legestue med børnene, hvor børnene får mulighed for at møde andre børn og voksne og deltage i nogle andre aktiviteter end i det enkelte dagplejehjem. Dagplejeren sørger for, at alle børn bliver set, hørt og accepteret, så barnet herigennem får en oplevelse af at være værdifuld i et fællesskab. Dagplejeren støtter børnene i at lære forskellige følelser at kende ved at sætte ord på følelserne i situationen. Dagplejeren hjælper børnene til at lære de voksnes normer og grænser f.eks. for hvordan man omgås hinanden. 17

18 Mål 1.2 Metode Dagplejeren fejrer barnets fødselsdage og holder afslutning for barnet. Børn skal have mulighed for at blive medskaber af grupper og en fælles kultur ved At deres engagementer i omverdenen vækker interesse og medfører de voksnes støtte til, at nye ideer kan få opbakning og blive ført ud i livet At få erfaringer med og kunne bearbejde modstand og medløb, frustration og dét at møde konkurrence og kærlighed At forfølge små og store projekter, søge mål og skabe nye mål, for herigennem at kunne erfare fremskridt og opleve anerkendelse fra de andre børn og voksne i dagtilbuddet Aktiviteter Dagplejeren følger op på børnenes ideer f.eks. ved at besøge en bondegård, hvis børnene er meget optaget af at lege bondemand og lege med traktorer. Dagplejeren giver barnet mulighed for at udfolde sig som en stærk og alsidig person. Barnet anerkendes, oplever medgang og modgang, oplever sig selv og jeg kan, og får lov til at dele denne begejstring med dagplejeren og de andre børn. Dagplejeren støtter børnene i at lære at tackle jalousi f.eks. når der kommer et nyt barn i institutionen. Dagplejeren arbejder mod at få selvstændige, glade og selvhjulpne børn. Interesserede, aktive og medlevende børn, ved at inspirere og understøtte, gentage og give positive tilkendegivelser. Mål 1.3 Metoder Børn skal have mulighed for at blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs ved At blive set og få støtte til at udvikle et stadigt mere nuanceret kendskab til sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre som dem, der en gang startede som ganske lille, tog livtag med verden og blev stor i Hovslund Børneunivers At få erfaringer med, hvordan de gennem deres opvækst sætter spor i børneunivers livet,og dermed gør en vigtig forskel for andre mennesker og i universets kultur. At forestille sig, drømme om og tage hul på lovende fremtider sammen med andre børn og voksne. 18

19 Aktiviteter Dagplejeren vejleder børnene i hverdagen gennem ros og tilrettevisninger. Dagplejeren giver plads til forskellen på børn Dagplejeren besøger børnehaven. Børnene bliver genkendt og husket af de tidligere dagplejebørn. Genkendelsens glæde er ofte stor. Herigennem forberedes børnene på, at de skal videre i børnehave. Dagplejeren tager billeder af børnene og skriver evt. lidt til billederne. Nogle hænger billederne op, og laver en barnets bog, som børnene får med, når de starter i børnehaven. 2. Sociale kompetencer - Den sociale intelligens Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati (evnen til at føle og opleve som andre, at kunne leve sig ind i en andens rolle og at opfatte situationer fra andre synspunkter end sit eget), tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Mål 2.1 Metode Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand fra mobning, drilleri samt synlig og usynlig udskillelse, inklusion/ eksklusion. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. Med social kompetence som tilgang til fællesskaber skal børn have mulighed for: At lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab. At blive støttet i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor de kan give og opnå anerkendelse fra andre. At kommunikere med andre om det, der opleves sammen, og at indgå i en hverdag, der lægger op til fortællinger om denne fælles historie. Aktiviteter Dagplejeren er opmærksom på, at han/hun er et spejlbillede for børnene. Dagplejeren lærer børnene at hjælpe hinanden: dække bord, lave mad, bage brød og kager, spise sammen og finde hinandens tøj/ting. Dagplejeren lærer børnene at sige fra overfor andre, acceptere andres og egne følelser, vente på hinanden og vente på at det bliver ens egen tur. Børnene lærer at udvise empati. Dagplejeren giver børnene lov til at fortælle, blive hørt og set, og lærer børnene at lytte til hinanden. 19

20 Dagplejeren støtter børnene i at tage hinanden med i legen. Mål 2.2 Med social kompetence som tilgang til sig selv, skal børn have mulighed for: Metode At opnå omsorg og respekt og at udvikle konstruktive tilknytningsrelationer til andre voksne og børn, herunder lære at give og tage. At møde andres følelsesmæssige udtryk og behov og selv vise samme. At sætte grænser for sig selv ved at vise andre, hvor langt de kan eller vil gå. Aktiviteter Mål 2.3 Metode Dagplejeren lærer børnene at sige fra overfor andre, og lærer børnene at deles om legesager m.m. Dagplejeren støtter børnene i, at det er OK at blive vred, hvis et andet barn tager legetøjet fra én. Dagplejeren hjælper barnet til at vise følelsen på en social acceptabel måde. Dagplejeren støtter børnene i at udvikle tilknytningsrelationer til andre voksne og børn ved at tage børnene med i legestue og på besøg hos andre dagplejere. Med social kompetence som tilgang til verden skal børn have mulighed for: At være nysgerrigt udforskende sammen med andre og kunne sætte sig spor i form af unikke bidrag til fællesskabet. At indgå i relationer med andre børn og voksne, hvor alle forpligter sig, viser ansvar og er parate til at løse konflikter. Aktiviteter Dagplejeren støtter børnene i at være nysgerrige ved f.eks. at udforske, hvad der sker, når man tømmer en spand med vand el.lign. Dagplejeren er kreativ med børnene, tegner, maler og går tur sammen med børnene, hvor der samles ind af naturens materialer. Materialer, som kan bruges til årstidens traditioner, jul, påske, fastelavn m.m. Dagplejeren støtter børnene i at løse konflikter i de situationer, hvor de ikke selv kan løse dem. Eks. hvis to børn slås om rutsjebanen, hjælper han/hun dem til at skiftes til at rutsje. Dagplejeren støtter børnene i at tage ansvar for deres handlinger. F.eks. lære at være med til at trøste. 20

21 Mål 2.4 Metoder Med social kompetence som tilgang til læring af andre kompetenceområder skal børn have mulighed for: At samarbejde om fælles projekter med andre og her afprøve nye fremgangsmåder. At afgøre, hvad der er sjovt og meningsfuldt at beskæftige sig med og at få tid og rum til fordybelse og fælles problemløsning. At blive udfordret af andre til at udforske og skabe gennem alsidig anvendelse af alle kompetencer. Aktiviteter Dagplejeren støtter børnene i at samarbejde om forskellige projekter f.eks. at bygge hule, at lege sanglege og lave motorik, evt. i gymnastiksal, hvor der er mulighed for større udfoldelse. Dagplejeren giver tid og rum til, at børnene selv finder på, hvad de vil lege med. Dagplejeren sørger for, at der er forskellige legemuligheder i hjemmet f.eks. tæpper til hule, dukker, traktorer, fingermaling, cykler, sandkasse. 3. Sprog Den sproglige intelligens Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Mål 3.1 Metode Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler. Børn skal have mulighed for at skabe kontakt og kommunikation ved: At blive støttet i at kommunikere nuanceret med bl.a. mimik, kropsprog og talesprog. At få støtte til at tilegne sig strategier i forbindelse med at skabe kontakt og forståelse. At indgå i samtaler med voksne eller andre børn, hvor der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar, eller hvor der i fællesskab planlægges fælles handlinger. 21

22 Aktiviteter Mål 3.2 Metoder Dagplejeren tolker barnets mimik, og ser hun f.eks. at barnet bliver bange, tager hun barnet op og trøster det, samtidig med at dagplejeren sætter ord på de følelser, barnet viser. Dagplejeren lytter interesseret til det børnene fortæller og enten gentager det barnet fortæller eller spørger uddybende, alt afhængig af barnets alder og talefærdigheder. Dagplejeren støtter børnene i at lære at spørge, om de må låne det legetøj, et andet barn har, og hvis det ikke kan lade sig gøre, støtter hun barnet i at vente på, at det bliver dets tur. Dagplejeren snakker med børnene, f.eks. om hvordan dagen skal forløbe, og hvad de har oplevet i weekenden. Hun tilstræber at få hvert barn i centrum. Børn skal have mulighed for at udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler udvikle sproglig kompetence ved: Aktiviteter Mål 3.3 At blive fortrolig med sammenhængen mellem f.eks. kropsprog, mimik og det talte sprog. At blive støttet i at udvikle dels deres ordforråd og begreber, dels deres interesse for det skrevne sprog, eksempelvis gennem de større børns legeskrivning og de mindre børns højtlæsning af kendte billedbøger. At de voksne støtter dem i at udvikle et varieret og korrekt sprog samt en evne til at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer. Dagplejeren sætter ord på børnenes handlinger og følelser f.eks. kan hun sige til barnet, der danser og synger højt: du ser rigtig glad ud, når du sådan synger og danser. Dagplejeren læser og kigger i bøger sammen med børnene, og de snakker om billeder og indhold. Dagplejeren synger med børnene, hører musik og danser med børnene. Dagplejeren lader børnene eksperimentere med papir og farveblyanter, snakker om farver og tæller med børnene. Dagplejeren sætter ord på alt, hvad hun ser sammen med børnene, og alt hvad hun gør. Hun gentager ord og sætninger, børnene ikke udtaler korrekt i stedet for at rette børnene. Dagplejeren bruger sproget rigtigt i de dagligdags situationer f.eks. siger hun goddag, når børnene kommer, og farvel når de går.( Mojn ) Børn skal have mulighed for at kunne give udtryk for sig selv ved: 22

23 Metode At møde voksne der forstår og anerkender dem, så de kan formidle egen forståelse, meninger, tvivl, følelser og tanker. At eksperimentere med forskellige udtryksformer som eksempelvis fortælling, pjattesnak, digte, dialogisklæsning, rim og remser. At få indblik i, forstå og få erfaringer med årsag, virkning og sammenhæng. Aktiviteter Mål 3.4 Metode Dagplejeren presser ikke børnene til at spise noget, de ikke kan lide. Hun tilbyder f.eks. rugbrød med flere slags pålæg til frokost, og lader børnene vælge, hvad de vil spise. Dagplejeren tager hensyn til det enkelte barn og presser som hovedregel ikke børnene til noget, de ikke vil, men der er dog situationer, hvor det er den voksne der bestemmer, f.eks. at barnet skal sove til middag og lign. Dagplejeren laver f.eks. rim, sjove og fjollede ord, samt vrøvlesange med børnene. Dagplejeren fortæller børnene om f.eks. konsekvensen af at slå et andet barn. Barnet bliver ked af det, dagplejeren trøster det og fortæller det, at det gør ondt at blive slået. Børn skal have mulighed for at forstå og have kontakt med sin omverden ved: At de ved hjælp af sproget får viden om deres omverden. At få støtte til at sætte ord og begreber på det, der foregår i dagligdagen. At anvende sproget til problemløsning, til regulering af andres og egen adfærd og til sammen med andre at ændre egen og gruppens situation. Aktiviteter Dagplejeren fortæller f.eks. når børnene drikker mælk, at mælken kommer fra koen. Dagplejeren snakker med børnene om det, de ser og oplever i hverdagen f.eks. at det er en regnorm, og at den bor nede i jorden. Dagplejeren støtter børnene i selv at løse konflikter ved hjælp af sproget. 4. Krop og bevægelse Den kropslige/kinæstetisk intelligens Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn, er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. 23

24 Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Mål 4.1 Metode Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Børn skal have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i dagplejen. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Med krop og bevægelse som redskab til at erobre verden, skal børn have mulighed for: At få muligheder for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og bevægelighed. At møde mangfoldige bevægelsesudfordringer i dagligdagen. At blive udfordret i varierede bevægelsesmiljøer, der udnytter de muligheder, der ligger i fx leg, i naturen osv. Aktiviteter Mål 4.2 Metode Dagplejeren er i dagligdagen opmærksom på at give børnene mulighed for at bevæge sig på forskellige måder f.eks. trille, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, cykle, balancere og forcere forhindringer. Dagplejeren giver sig tid til at vente på, at børnene får lov at prøve selv f.eks. kravle op i den høje stol. Dagplejeren benytter det omgivende nærmiljø til at give børnene motoriske udfordringer f.eks. gåture i skoven, leger på legepladsen, laver gymnastik i gymnastiksal. Med krop og bevægelse som sanselig tilgang til verden skal børn have mulighed for: At udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen gennem kropslig handling. At bruge og stimulere alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. 24

25 Aktiviteter Dagplejeren går i legestue med børnene, hvor der er mulighed for andre fysiske udfordringer end i dagplejehjemmet, f.eks. måtter at hoppe og trille på, bænke til at balancere på m.m. Dagplejeren lader børnene spille med bolde og balloner, gå med ærteposer på hovedet og gynge, i alm. gynge og sansegynge. Dagplejeren lader børnene kravle op på f.eks. træstubbe og væltede træer. Går skovture i ujævnt terræn og giver børnene barfodsoplevelser (græs, sand, vand, sten m.m.). Dagplejeren synger, danser og laver rytmik med børnene. Laver lege og øvelser med redskaber. Dagplejeren giver børnene mulighed for at lave gymnastik og massage til stille musik (øget kropsbevidsthed). Mål 4.3 Med krop og bevægelse som grundlag for kommunikation og samarbejde skal børn have mulighed for: Metoder At kunne udvikle kropslige færdigheder og vaner gennem aktiv deltagelse i fællesskaber. At gøre erfaringer med at koble bevægelseshandlinger og sprog. At udvikle forståelse og respekt for andres kropslige udtryk, reaktioner og integritet. At få erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og med at sætte grænser. Aktiviteter Mål 4.4 Dagplejeren lærer børnene selv at tage tøj på. Dagplejeren guider børnene sprogligt i at lære nye færdigheder, f.eks. hjælpe til med at dække bord. Dagplejeren synger bevægelses sange med børnene. Dagplejeren sætter ord på børnenes reaktioner f.eks. : han er ked af det, så børnene lærer at forstå andre børns reaktioner. Dagplejeren giver knus og kram til børnene, men respekterer det selvfølgelig også, hvis et barn siger nej til kropskontakt. Med krop og bevægelse som tilgang til egen person skal børn have mulighed for: 25

26 Metoder At opleve kropslig tryghed og værdi samt kunne forstå egne kropslige reaktioner. At erfare egen kropslig styrke og konsekvenser af egen kropslig virksomhed. At få viden om og indsigt i kroppens funktion og dens betydning for sundhed. Aktiviteter Dagplejeren lærer børnene, hvad de enkelte kropsdele hedder, samt hvad de kan gøre, f.eks. øjet kan man se og blinke med. Dagplejeren sætter ord på, at det at falde kan gøre ondt. Dagplejeren tilbyder sund og varieret kost. Dagplejeren lader f.eks. børnene kravle op og rutsje ned af rutsjebanen eller andre forhindringer. Børnene får derved erfaringen, at passer de ikke på, så kan de falde ned. 5. Naturen og naturfænomener Den naturalistiske intelligens Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Mål 5.1 Metoder Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi, og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener, samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Med natur som rum for leg, sanseoplevelser og fysisk udfoldelse skal børn have mulighed for: At være i naturen på forskellige årstider og dér få anledninger til at bruge krop og sanser. At blive udfordret motorisk gennem leg i naturen og at opleve, hvordan naturen er større end én selv. At opleve naturen som kilde til æstetiske oplevelser og som et sted, hvor fantasien kan udfolde sig. Aktiviteter Dagplejeren tager børnene med ud i naturen, og taler med dem om årstidens skift. F.eks.: 26

27 Om foråret springer træerne ud, fuglene synger, og der dufter af forår. Om sommeren skinner solen, det er varmt og lyst, og man kan spise madpakker ude. Om efteråret skifter bladene farver og falder af træerne. Man kan samle ting i naturen og lege med dem, og bruge materialerne til pynt når der fejres højtider og fødselsdage. Om vinteren er det koldt, og der kommer måske sne, som man kan trille i og bygge snemand af. Der er is på vandpytterne, og istapperne hænger ned fra tagrenden. Dagplejeren mærker vejret og tager sig tid sammen med børnene, til at fordybe sig i det, der er derude, se, mærke, dufte og lytte efter lyde fra dyr og fugle. Dagplejeren lader børnene hoppe i vandpytter, gå på ujævnt terræn, gå balancegang og klatre i træer. Dagplejeren og børnene kigger på sol, måne, skyer og regnbuer, samt taler om det, de ser. F.eks. hvor mon regnbuen ender? Dagplejeren skaber rum for, at børnene kan bruge deres fantasi til f.eks. at lege, der er krokodiller i legehuset eller løver i skoven. Mål 5.2 Metode Med natur som kundskabsområde skal børn have mulighed for: At håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer. At møde voksne som er vidende og medoplevende i forhold til børnenes egen eksperimenterende virksomhed. At få hjælp til at stille spørgsmål til egne erfaringer og få udfordret deres viden om naturfænomener og teknik. at blive støttet i at kunne kategorisere og systematisere omverdenen, herunder fx at mindre børn får kendskab til modsætningspar og relative begreber, samt at større børn beskæftiger sig med tal og rækkefølger. At få erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge. At få udviklet deres evner til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af forskellige materialer og teknikker. Aktiviteter Dagplejeren lader børnene hjælpe med at hente grøntsager i køkkenhaven til frokosten, hvis denne mulighed er der. Dagplejeren og børnene undersøger sammen forskellige dyr f.eks. edderkopper, orme, snegle, mariehøns, bænkebidere, mus/musehuller og muldvarpeskud. 27

28 Dagplejeren lader børnene bruge ting i naturen til at lege med f.eks. sand, sten, grene, nødder, kastanjer, blade og mælkebøtter. Dagplejeren laver dyr af kastanjerne med børnene, og samler bær, korn og majs. Dagplejeren er nærværende og indgår i perioder i børnenes leg f.eks. ved at smage på en sandkage eller lege købmand. Dagplejeren snakker med børnene om de ting, de møder f.eks. på gåturen, på legepladsen og i skoven. - Bladene sejler i en vandpyt - Vinden flytter blade og lette legesager - Hvor mange heste er der på marken i dag - Hesten er stor, føllet er lille. Mål 5.3 Metoder Omkring natur og miljø skal børn have mulighed for: At møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen. At opleve og give udtryk for alle de følelser, de får i forbindelse med at være i naturen. Aktiviteter Dagplejeren lærer børnene, at man ikke træder på snegle og andre dyr. Dagplejeren lærer børnene, at man ikke smider affald i naturen. Dagplejeren viser glæde ved f.eks. at blomsten dufter dejlig, eller at sommerfuglen er smuk. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den rumlige og den musikalske intelligens Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesket møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og værdisætte et menneskes personlige og sociale identitet. 28

29 Mål 6.1 Metode Børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud. Med udgangspunkt i at udvikling af kulturelle udtryksformer udspringer af kulturel praksis skal børn have mulighed for: At møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som giver børn alsidig inspiration for at udvikle forskellige kulturelle udtryksformer. At møde voksne, der sikrer, at børn oplever kunst og kultur, så børn selv kan improvisere, omforme og eksperimentere. At møde voksne, der sikrer, at børn oplever TV, IT og andre moderne medier, så børn kan være med i samtaler, samvær og lege med andre børn. Aktiviteter Mål 6.2 Dagplejeren markerer de forskellige højtider og de forskellige traditioner i lokalområderne sammen med børnene f.eks. jul, fastelavn, påske, sankthans, karneval, bedsteforældredag, universfest, emneuge og dagplejedag. Dagplejeren lader børnene deltage i det omfang, det er muligt. Dagplejeren tager børnene med f.eks. på biblioteket og den årlige udflugt, koloni. Dagplejeren kan besøge kulturelle tilbud med børnene museum, bibliotek, Falck, idrætscenter, rideskole m.m. Med udgangspunkt i at børns kulturelle udtryksformer udspringer af lyst og øves i praksis, skal børn have mulighed for: Metoder At have indflydelse på planlægning af hverdagsrytmer og fælles kulturelle aktiviteter i dagtilbud, herunder valg af materialer, medier samt kulturelle og kunstneriske oplevelser. At have tilstrækkeligt med tid, som de selv kan disponere over. At have rum, hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes, både når det handler om pladskrævende eller støjende lege og om mere rolige sysler. 29

30 Aktiviteter Mål 6.3 Metoder Dagplejeren lader børnene deltage i de daglige gøremål, i forhold til deres alder og udvikling. f.eks. dække bord, tømme opvaskemaskine, putte tøj i vaskemaskinen, rydde op, hente tøj. Dagplejeren sørger for, at der er perioder, hvor børnene kan få lov til at lege uden at blive afbrudt. Dagplejeren sørger for, at der er perioder, hvor der er plads til mere stille og kreative udfoldelser. f.eks. tegne, male, bage, lege med ler, klippe/klistre eller lave påske og julepynt. Dagplejeren sørger for, at der er perioder, hvor der er plads til mere voldsomme lege, F.eks. musik og dans, gå på legepladsen, spille bold, gå i skoven. Med udgangspunkt i at udvikling af kulturelle udtryksformer støttes af dagtilbuddets egen kultur, skal børn have mulighed for: At fx børnelitteratur og film, faglitteratur, musik, billeder mv. i forskellige genrer står til rådighed for oplevelse og inspiration i deres hverdagsliv i dagtilbud. At de daglige rutiner brydes af særlige kunstneriske arrangementer og af udflugter til lokalområdets kulturelle tilbud. Værksteder med forskelligartede materialer og redskaber, herunder eksempelvis computere med spille-, tegne-, male- og skrivemuligheder, så oplevelser og inspiration kan udtrykkes og omsættes i praksis. Aktiviteter Dagplejeren giver børnene tilbud om at synge, læse historier, se billedbøger og se billeder af dem selv i dagligdags situationer. Dagplejeren deltager sammen med børnene i de forskellige kulturelle tilbud, der tilbydes, som f.eks. fastelavnsfest, udflugt, universfest og emneuger. Dagplejeren giver børnene mulighed for at tegne, male, lave julegaver og pynt til de forskellige højtider, med udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. 30

31 Pædagogiske læreplaner for Hovslund Børneunivers Børnehaven. Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal beskrive deres pædagogiske praksis i en pædagogisk læreplan. Hovslund Børneunivers vil i det følgende beskrive vores lærerplan for Børnehaven, vores mål, vores metoder og vores aktiviteter for 3-6 år. Vores beskrivelse vil tage afsæt i de af ministeriet fastsatte pædagogiske temaer. Personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer. Børnehaven består af ca. 45 børn og et gæstehus til dagplejebørn. Børnehuset er opdelt i 3 alders opdelte grupper. De børnehave børn, der er skoleparate, ruller ind i skolen 4 gange årligt. I nærområdet er der mulighed for at opleve natur på nærmeste hold, gravhøje, runesten, marker skov og strand. Vi ønsker, at børnene oplever børnehaven som et trygt sted at være, hvor et positiv miljø med glæde, overskud og gensidig respekt vil præge deres hverdag. 1. Barnets alsidige personlige udvikling - Den personlige intelligens Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, og at man samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Mål 1.1 I børnehaven skal børn tilbydes mange muligheder for at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i børnehaven skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. 31

32 Metode Børnehavens hverdagsliv skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab. Barnet skal have mulighed for at være fuldgyldigt medlem af grupper og en fælles kultur ved; at føle sig tryg, ansvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskabet. at lære at kunne se og analysere sociale spil og konflikter med andre børn og voksne. at kunne sige til og fra i fællesskabet uden, at det truer det sociale tilhørsforhold eller den personlige integritet. at være med i en social sammenhæng med andre børn og voksne, som gør verden stor, sjov, underlig og spændende. Aktiviteterne vil være de samme, som vi tager udgangspunkt, i hele vejen op i barnets opvækst, blot med en sværere læringsstrategi. Pædagogen modtager det enkelte barn med glæde og opmærksomhed og tiltaler det enkelte barn ved navn. Pædagogen lytter til det enkelte barn, ser det, og værdsætter det som den person, barnet nu er. Pædagogen viser med sit kropssprog, at det enkelte barn er værdifuldt. Pædagogen sørger for, at alle børn får mulighed for at deltage i legen med de andre børn. Pædagogen sørger for at alle børn bliver set, hørt og accepteret, så barnet herigennem får en oplevelse af at være værdifuld i et fællesskab. Pædagogen støtter børnene i at lære forskellige følelser at kende ved at sætte ord på følelserne i situationen. Pædagogen hjælper børnene til at lære de voksnes normer og grænser f.eks. for hvordan man omgås hinanden. Pædagogen fejrer barnets fødselsdage og holder afslutning for barnet. Mål 1.2 Metode Barnet skal have mulighed for at blive medskaber af grupper og en fælles kultur ved. At deres engagementer i omverdenen vækker interesse og medfører de voksnes støtte til, at nye ideer kan få opbakning og blive ført ud i livet. At få erfaringer med og kunne bearbejde modstand, frustrationer og dét at møde konkurrence og kærlighed. 32

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Barnets alsidige personlige kompetence Barnets personlige udvikling trives bedst hvor omverdenen er positiv, lydhør og empatisk. En frugtbar og alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013/14

Pædagogisk Læreplan 2013/14 Pædagogisk Læreplan 2013/14 1 I udarbejdelsen af de 6 læreplanstemaer har vi valgt systematisk at anvende SMTTE modellen, hvor vi udfra de fastlagte mål beskriver vores tiltag for at opnå målene, samt

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13 Læreplaner Indholdsfortegnelse Læreplaner...3 Barnets alsidige personlige udvikling...3 Barnets sociale kompetencer...4 Sprog...5 Krop og bevægelse...6 Naturen og naturfænomener...8 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer.

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer. Kleinkindgruppe Pinguin Haus Tingleff og BMV 2015 for småbørnsgruppen (0-3 år) referent Renate Når børnene skal udvikle sig til handlekraftige, sociale og selvstændige individer med en alsidig personlighed,

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2014-2016

Pædagogisk læreplan 2014-2016 Pædagogisk læreplan 2014-2016 Møllehaven 0-2 årige Møllehaven Aalsrodevej 3 8500 Grenaa T: 89592740-29656071 http://www.moelleskolen.dk Fra forvaltningen Fra januar 2014 og 3 måneder frem skal alle dagtilbud

Læs mere

Pædagogisk læreplan for dagplejen i Vejen kommune 2010

Pædagogisk læreplan for dagplejen i Vejen kommune 2010 Pædagogisk læreplan for dagplejen i Vejen kommune 2010 Pædagogisk læreplan for dagplejen 1 2010 1. Grundplan 1.1 Institutionens ressourcer og særlige kendetegn. Beliggenhed Den kommunale dagpleje er i

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

Tid til gennemgang af børn. Kurser

Tid til gennemgang af børn. Kurser Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Barnet anerkendes som den person, det er, og mødes med respekt, lydhørhed og medlevende børn og voksne. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart.

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Med udgangspunkt i en grundlæggende viden omkring børns udvikling, tilrettelægges de her anførte læreplaner.

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne.

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Læreplan 2014 Vuggestuen Korallen Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Vuggestuen: I vuggestuen går der 20 24 børn i alderen 0 3 år. Børnene er fordelt

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl LÆREPLAN jf. 8a Læreplanen omfatter børn fra 0 6 år. Loven om læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Frederiks personale arbejder kontinuerligt med analyse af den læring der finder sted gennem hverdagens

Læs mere

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Side 1 af 6 Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Indledning: DBA aftale 2009 Dagtilbudsområdet arbejder udfra Den fælles børne- og ungepolitik, herunder de politiske delmål. Der er desuden vedtaget

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere