1. Godkendelse af dagsorden /32720 BUU - Orientering om udarbejdede blokke til budget (Lukket sag)...2

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Mandag den 8. juni kl. 15:00 Sted Mødelokale 2 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /32720 BUU - Orientering om udarbejdede blokke til budget (Lukket sag) /9089 Foreløbig godkendelse af mål BUU /29996 Orientering om Kompetencekatalog vedrørende Kompetencecenteret /30116 Sammenhængende Vejledningsstrategi /3250 Status for udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp /29264 Evaluering af Pædagogisk og Didaktisk Digitalisering /13241 Ansøgning om opnormering fra 25 til 30 pladser i Børnehuset Møllebakken /24203 Ansøgning om opnormering af vuggestuen Agerholm i Brylle Landsbyordning Orientering Eventuelt /2950 Faglig ledelse Godkendelse af dagsorden Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Dagsorden godkendt. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 1 af 14

2 2. 14/32720 BUU - Orientering om udarbejdede blokke til budget (Lukket sag) 3. 15/9089 Foreløbig godkendelse af mål BUU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at mål 2016 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget foreløbigt godkendes og herefter indgår i det samlede materiale til 2. budgetseminar den 20. og 21. august Beslutningstema: Foreløbig godkendelse af mål 2016 på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Sagsfremstilling: På baggrund af udvalgets indledende drøftelser af mål 2016 på maj-mødet er der udarbejdet udkast til målbeskrivelser for 2016 inden for følgende mål: Understøttelse af børn og unges interesser og motivation for læring og uddannelse. Tværfaglig indsats for unge med misbrug (Tværfagligt mål mellem SSU, BUU og EBU). Målbeskrivelserne er medsendt som bilag. Udgangspunktet for målformuleringen har dels været udvalgets indledende drøftelser på maj-mødet og dels den ny ramme for målarbejdet for, at gøre målene til et aktivt styringsinstrument mod Vision Målene for 2016 og opfyldelsen heraf skal i høj grad være med til, at styre mod opfyldelse af Vision For at sikre at vi er på rette spor skal det enkelte mål indeholde nogle skarpe måleindikatorer, der viser fremdriften i forhold til Visionen. Der skal formuleres 1-2 mål for 2016 pr. udvalgsområde. Lovgrundlag: Den Kommunale Styrelseslov. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: BUU - samlede målbeskrivelser 2016 Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 2 af 14

3 BUU, SSU, EBU - Tværfagligt mål 2016 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget godkender foreløbigt mål 2016 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget, som herefter indgår i det samlede materiale til 2. budgetseminar den 20. og 21. august /29996 Orientering om Kompetencekatalog vedrørende Kompetencecenteret Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Kompetencekataloget tages til efterretning. Beslutningstema: Kompetencecenteret i Familie, Unge og Uddannelse fremsender Kompetencekatalog til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget. Sagsfremstilling: En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for faggrupper og ledere af Kompetencecenteret har udarbejdet et Kompetencekatalog, der retter sig mod decentrale institutioner og øvrige samarbejdspartnere. Baggrunden for udarbejdelse af Kompetencekataloget er, at det i forbindelse med evaluering af Kompetencecenteret i 2014 blev tydeligt, at der var meget forskellig viden blandt centerets samarbejdspartnere, omkring faggrupper, kompetencer og muligheder i samarbejdet med Kompetencecenteret. Kataloget skal være med til at synliggøre Kompetencecenterets værdier, inklusionssyn samt hvilke kompetencer, der er til stede i centeret, og hermed give samarbejdspartnerne et overblik. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Kompetencekatalog - Kompetencekatalog KC endelig.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget tager Kompetencekataloget til efterretning /30116 Sammenhængende Vejledningsstrategi Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller: at oplæg til Sammenhængende Vejledningsstrategi indstilles til godkendelse. at eventuelle merudgifter som følge af nye initiativer i Vejledningsstrategien kan vurderes i forbindelse med budget 2016 og overslagsårene. at strategiens indsatser - herunder projektforløb evalueres ved inddragelse af relevante samarbejdspartnere inden projektperiodens udløb. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 3 af 14

4 Beslutningstema: Styregruppe og projektgruppe fremsender oplæg til Sammenhængende vejledningsstrategi for børn i folkeskolen samt for unge op til 30 år til godkendelse. I oplægget peges på flere initiativer, som kan understøtte en sammenhængende vejledningsstrategi. Sagsfremstilling: I Assens Kommune er det besluttet at udarbejde en Sammenhængende Vejledningsstrategi for børn fra folkeskolen ind i ungdomsuddannelserne. På møde i Børne- og Uddannelsesudvalget i maj blev orientering om proces og nuværende status for udarbejdelse af vejledningsstrategi taget til efterretning. Styregruppe og projektgruppe fremsender nu oplæg til Sammenhængende Vejledningsstrategi for børn i folkeskolen samt for unge op til 30 år til godkendelse. Den sammenhængende vejledningsstrategi skal sikre, at alle unge udvikler deres valgkompetencer, påbegynder og gennemfører en uddannelse og efterfølgende bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet. Strategien tager afsæt i Assens Kommunes visioner og politikker samt de nye reformer, der vedrører vejledningsopgaven. Det drejer sig om Folkeskolereformen, Erhvervsskolereformen, Vejledningsreformen, Kontanthjælpsreformen og Beskæftigelsesreformen. Samtidig er strategien bygget op omkring etablering af Ungeenheden og et nyt tilbud for 10. klasses elever - EUD 10. Omdrejningspunkterne i vejledningsstrategien er - ud over visioner, politikker og reformer - bl.a.: Fokuspunkter i en Sammenhængende Vejledningsstrategi. Udfordringer i det nye fokus - det som strategien skal bidrage til. Anbefalinger i Vejledningsstrategien. I oplægget peges på følgende initiativer, som kan understøtte en sammenhængende vejledningsstrategi: Inddragelse af erhvervslivet - 2-årig koordinatorstilling - udgift kr. pr. år i 2 år. Tidlig screening. Erhvervsuddannelserne ind i udskolingen - udgift kr. ekskl. vikar/ kr. inkl. Vikar. Opkvalificering af kernemedarbejdere i PLC-partnerskabsskoler - udgift kr. pr. år. Øget brug af overgangsmentorer - udgift kr. pr. år i 2 år. Fremskudt og opsøgende indsatser - UUO og Ungeenheden. Pulje til unge med særlige behov - udgift kr. pr. år i 2 år. Øget fokus på unge- og forældreansvaret i samarbejdet. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 4 af 14

5 Det anbefales, at strategiens indsatser - herunder projektforløb evalueres ved inddragelse af relevante samarbejdspartnere inden projektperiodens udløb. Lovgrundlag: Folkeskoleloven, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om erhvervsuddannelser, Serviceloven samt Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Økonomi: I budget 2015 er der vedtaget et budget på området for uddannelsesvejledning på 3,4 mio. kr. - heraf anvendes ca. 2,6 mio. kr. til UUO. Byrådet har besluttet at fastholde budgetniveauet for vejledning i foreløbigt Assens Kommune har i den forbindelse, som en overgangsordning for 2014/2015, i forbindelse med indfasning af vejledningsreformen tilkøbt vejledningsydelser ved UUO, der sikrer muligheden for samme vejledningsniveau fra 1. januar-30. juni 2015, som inden reformens ikrafttræden. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Sammenhængende vejledningsstrategi.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede sagen og anmodede administrationen om udarbejdelse af et forslag til konkret udmøntning af Vejledningstrategien indenfor rammen på kommende møde. Forslaget skal tage udgangspunkt i oplæggets beskrivelse af mulige indsatser /3250 Status for udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orientering om status for udviklingen på ungeområdet i forhold til uddannelseshjælp tages til efterretning. Beslutningstema: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen for uddannelseshjælp. Statistikken vedrørende unge på uddannelseshjælp er baseret på oplysninger fra økonomi- og ledelsesinformationssystem samt Jobindsats.dk. Der orienteres om udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet for april 2015 samt fra Jobindsats.dk ligeledes for april Sagsfremstilling: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen for uddannelseshjælp. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 5 af 14

6 Statistikken vedrørende unge på uddannelseshjælp er baseret på oplysninger fra økonomi- og ledelsesinformationssystem samt Jobindsats.dk. Økonomi- og ledelsesinformationssystemet anvendes i forbindelse med kommunens budget- og regnskabsaflæggelse. Jobindsats.dk, som ligger under STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), anvendes til benchmarking med andre kommuner. Der orienteres om udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet for april 2015 samt fra Jobindsats.dk ligeledes for april Der vises følgende grafer: Uddannelseshjælp målt på antal borgere for perioden januar april 2015 (udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet). Tilgang/afgang målt på antal borgere for perioden maj 2014 april 2015 (udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet). Kategorier målt på antal fuldtidspersoner Assens for perioden januar 2014 april 2015 (udtræk fra Jobindsats.dk). Uddannelseshjælp i alt - målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyng1en, Syddanmark og Hele landet for perioden januar april 2015 (udtræk fra Jobindsats.dk). Uddannelsesparate - målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet for perioden januar april 2015 (udtræk fra Jobindsats.dk). Åbenlys uddannelsesparate - målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet for perioden januar april 2015 (udtræk fra Jobindsats.dk). Aktivitetsparate - målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet for perioden januar april 2015 (udtræk fra Jobindsats.dk). Grafen Uddannelseshjælp vises herunder: Der er registreret i alt 348 unge på uddannelseshjælp i april En nettostigning i forhold til marts på 2 unge (afgang 17 og tilgang 19). Omregnet til fuldtidspersoner er vi dog faldet med 5 fra marts til april. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 6 af 14

7 Det skal bemærkes, at antal registrerede borgere i marts er faldet fra 351 til 346 siden behandling af sagen i udvalget i maj. Dette skyldes, at der løbende kan forekomme reguleringer med tilbagevirkende kraft. Alle 7 grafer fremgår af vedlagte bilag. Lovgrundlag: Kontanthjælpsreformen - Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Udviklingen på Ungeområdet - uddannelseshjælp - perioden januar april 2015.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget tager orientering om status for udviklingen på ungeområdet i forhold til uddannelseshjælp til efterretning /29264 Evaluering af Pædagogisk og Didaktisk Digitalisering Indstilling: Direktøren indstiller, at evalueringen af den Pædagogiske og Didaktiske Digitaliseringsstrategi godkendes og sendes i høring. Beslutningstema: Til godkendelse i Børne- og Uddannelsesudvalget. Sagsfremstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte i 2013 en strategi for den digitale dannelse, udvikling og læring for børn og unge i Assens Kommune, der blev benævnt: Pædagogisk og didaktisk digitalisering - en strategi. Strategiens effektmål er blevet evalueret decentralt i form af kvalitetsaftaler på dagtilbudsområdet og i skolernes kvalitetsrapport. Derudover er evalueringen blevet fulgt op af en central evaluering. Den centrale evaluering er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, der har været udsendt til lederne i dagtilbud, skoler og ungdomsskole. På baggrund af både den decentrale og centrale evaluering kan der kort konkluderes følgende: Både dagtilbud, skoler, ungdomsskole og kommunalt har der været et fokus på digitalisering. Dette fokus har betydet følgende: Infrastrukturen fungerer godt. Der er blevet oprettet et IT forum. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 7 af 14

8 Print- og kopiforbruget er faldet. Intra fungerer både på dagtilbud og skoler. Kommunikationen til hjemmene fungerer næsten kun digitalt. Digitale læremidler understøtter inklusionen. Læseindlæringen er digitalt understøttet. Institutionerne henter inspiration fra digitale platforme. Evalueringen viser også nogle områder, hvor der er udfordringer i forhold til den didaktiske og pædagogiske digitalisering. IT forum kommer med nedestående anbefalinger i forhold til de udfordringer, evalueringen viser. At alle pædagogiske medarbejdere har en individuel digital enhed til rådighed (effektmål 1, s. 3). At der er et fokus på de kompetencer indenfor it, der allerede er i organisationen og at de sættes mere i spil (effektmål 9, s. 5). At der er et fokus på kompetenceudvikling indenfor it både ude på institutionerne og i partnerområderne (effektmål 10, s. 5). At der er et fokus på at udvikle pædagogiske og didaktiske strategier ude på de decentrale enheder (effektmål 11, s. 6). Fokus på, at det ikke er antallet af eksempelvis interaktive tavler, der er målet. Det er den pædagogiske og didaktiske brug af tavlerne. Mere fokus på, hvad tavlerne kan og på, hvordan de bruges i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng. Succeskriteriet må være: at der eksperimenteres i et pædagogisk og didaktisk perspektiv i forhold til tavlerne (effektmål 3, s. 9). Der anbefales en ensartethed i brugen af elevplaner (effektmål 3, s. 10). At det er svært at udvikle decentrale mål for graden af anvendelse af it. It skal integreres i alle fag og bruges i en relevant sammenhæng (effektmål 2, s.10). Anbefaling om, at der gives ressourcer til, at alle elever får udleveret en digital enhed, når de starter i skole. Hvorfor er det lige 3.kl.? Hvad med de elever, der aldrig får en digital enhed med hjemmefra? (effektmål 9 og 10, s. 11). Anbefaling om mere fokus på den økonomiske tildeling. Nogle skoler/institutioner får aldrig råd til tavler og digitale enheder til alle. Der er i et it perspektiv stor forskel på, hvor eleven går i skole henne. Ovennævnte anbefalinger og udfordringer skal drøftes og analyseres i fremadrettet netværk, der benævne: IT-forum. IT-forum skal arbejde videre med udarbejdelse af en ny it strategi. Strategien skal udarbejdes i et Faglig Ledelse og Prof på Tværs perspektiv. Evalueringen af Pædagogisk Didaktisk Digitalisering er vedlagt som bilag. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Bilag til BUU. Evaluering af Pædagogisk Didaktisk Digitalisering.pdf Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 8 af 14

9 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget godkender evalueringen af den Pædagogiske og Didaktiske Digitaliseringsstrategi og sendes herefter i høring /13241 Ansøgning om opnormering fra 25 til 30 pladser i Børnehuset Møllebakken Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller til stillingtagen og drøftelse: den fremsendte ansøgning fra områdeinstitution Aarup om opnormering af vuggestuepladser fra 25 til 30 i Børnehuset Møllebakken. Beslutningstema: Ansøgning om opnormering fra 25 til 30 vuggestuepladser i Børnehuset Møllebakken, områdeinstitution Aarup. Sagsfremstilling: Vuggestuen Solstrålen er normeret til 25 børn, og der har, fra vuggestuens åbning i januar 2012, været fuldt belagt i årsgennemsnittet. Desværre er ansøgninger om vuggestueplads ofte blevet afvist, idet man ikke har kunnet levet op til efterspørgslen. Således er der i skrivende stund en venteliste på 25 børn. Der er flere fordele ved at udvide tilbuddet om vuggestuepladser i Børnehuset Møllebakken. Forældrene ønsker at benytte vuggestuepladser til deres børn, fordi de ser en kvalitativ fordel i, at barnet og de som forældre, kan fortsætte efter vuggestuetiden i en af vores børnehaveafdelinger, Fuglebakken eller Drømmebakken. Der tilbydes et særligt tilrettelagt overgangsforløb for barnet, hvor gentagne besøg og tæt samarbejde på tværs af afdelinger skaber tryghed og genkendelighed. Det er muligt at sikre såvel områdeinstitutionens udvikling, som kommunens tilbud om de pladser der efterspørges. Der er særligt fokus på vuggestuepladser, når der skal tages kvalitativt og fagligt ekstra hånd om børn med særlige behov. Ved en udvidelse på 5 pladser i Møllebakken, vil der være behov for at indkøbe garderober, stole og ekstra barnevogne. Det bliver ikke nødvendigt at udvide krybberummet, der er bygget til 25 vuggestuebørn, idet de ældste vuggestuebørn sover på madrasser i et grupperum, hvorved de forberedes til overgangen til børnehavelivet. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 9 af 14

10 Økonomi: De økonomiske konsekvenser af opnormering af 5 vuggestuepladser i Områdeinstitution Aarup vil, såfremt de fyldes ud, betyde et fald i dagplejens børnetal med 5 børn. Et barn, der går i vuggestue fremfor dagpleje er netto kr. dyrere for kommunen, når der er taget højde for samtlige faktorer med afledt virkning, såsom forældrebetaling, søskende-/fripladstilskud m.m. En opnormering med 5 pladser vil således betyde en nettomerudgift på kr. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Udvidelse af vuggestuepladser i Møllebakken.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget imødekommer ansøgningen. Opnormeringen finansieres i 2015 indenfor budgetområdets ramme. Udvalget erklærede Sara Baaring inhabil i sagens behandling. Sara Baaring deltog derefter ikke i sagens behandling /24203 Ansøgning om opnormering af vuggestuen Agerholm i Brylle Landsbyordning Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter og tager stilling til den fremsendte ansøgning fra Brylle Landsbyordning om yderligere opnormering af børnetallet fra 15 til 19 børn i Vuggestuen Agerholm. Beslutningstema: Ansøgning fra Brylle Landsbyordning om yderligere opnormering af børnetallet fra 15 til 19 børn i Vuggestuen Agerholm. Sagsfremstilling: Brylle Landsbyordning søgte i efteråret 2014 om udvidelse af børnetallet i Vuggestuen Agerholm fra 12 til 15 børn. Ansøgningen var begrundet i stor efterspørgsel på pladserne samt ønsket om at sikre en pædagogisk optimal alderssammensætning af børnene. Sagen blev behandlet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014, hvor man indstillede til Byrådet, at institutionen fik lov at udnytte sin kapacitet. Sagen blev herefter behandlet i Økonomiudvalget den 20. oktober 2014, hvorfra en opnormering blev anbefalet. Samtidigt blev det bemærket, at Økonomiudvalget anbefalede, at de afledte udgifter til ombygning m.m. blev afholdt inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets egen ramme. Sagen blev behandlet i Byrådet den 29. oktober 2014, hvor det blev besluttet at imødekomme ansøgningen om opnormering og tage Økonomiudvalgets anbefaling til efterretning. Vuggestuen har nu evalueret den periode, hvor der har været 15 børn i institutionen - bilag vedlægges - og man har i bestyrelsen besluttet at ansøge om udvidelse. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 10 af 14

11 Lovgrundlag: Dagtilbudsloven. Økonomi: De økonomiske konsekvenser af opnormering af 4 vuggestuepladser i landsbyordningen Agerholm vil såfremt de fyldes ud, betyde et fald i dagplejens børnetal med 4 børn. Et barn der går i vuggestue fremfor dagpleje er netto kr. dyrere for kommunen, når der er taget højde for samtlige faktorer med afledt virkning, såsom forældrebetaling, søskende/friplads tilskud m.m. En opnormering med 4 pladser, vil således betyde en netto merudgift på kr. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Ansøgning om udvidelse af børnetal fra 15 til 19 Evaluering fra perioden med 15 børn i institutionen.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget imødekommer ansøgningen. Opnormeringen finansieres i 2015 indenfor budgetområdets ramme. Lone Akselsen tog forbehold for udvalgets beslutning. Udvalget erklærede Sara Baaring inhabil i sagens behandling. Sara Baaring deltog derefter ikke i sagens behandling. 10. Orientering Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Intet. 11. Eventuelt Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Intet /2950 Faglig ledelse Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at oplæg til faglig ledelse inden for Dagtilbud og Skole drøftes. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 11 af 14

12 Beslutningstema: Dagtilbuds- og skoleområdet arbejder med implementering af folkeskolereformen og nye tiltag på 0-6 års området. På den baggrund drøftes udkast til arbejdet med faglig ledelse på 0-18 årsområdet gennem arbejdet i partnerskabsområder. Sagsfremstilling: Assens Kommune gennemfører et ledelsesudviklingsforløb for alle ledere i Dagtilbud og Skole. Forløbet indeholder blandt andet en vidensrejse til Ontario, Canada, et diplomuddannelsesforløb og et lærings- og interventionsforløb, som skal bidrage til at styrke den enkeltes lederskab i et fællesskab i Assens Kommune. Faglig ledelse gennemføres for blandt andet at imødekomme de fremtidige krav på dagtilbud og skoleområdet, eksempelvis folkeskolereformen og udviklingen på 0-6 års området. Derudover indeholder projektet elementer, der understøtter udviklingen af Prof På Tværs, Innovation og Vision 2018 samt Visionen på 0-18 års området: I Assens Kommune lykkes alle børn. Med udgangspunkt i opsamling fra vidensrejsen og arbejdet med nye tiltag på området arbejdes der med kvalitetsudvikling gennem oprettelse af pædagogiske læringscentre i partnerområder i kommunen. Det foreslås, at der oprettes 4 partnerområder inddelt på følgende måde: Verninge Skole Brylle Skole Tommerup Skole Tallerup Skole Børnehusene Tommerup - Dagplejen Assensskolen Salbrovad Skole Pilehaveskolen Ebberup Skole Børnehusene Assens - Dagplejen Haarby Skole Dreslette Skole Gummerup Skole Glamsbjerg Skole Flemløse Helhedsskole Børnehusene Haarby Områdeinstitution Uglebo Dagplejen Skallebølle Skole Vissenbjerg Skole Aarup Skolen Børnehusene Aarup - Børnehusene Vissenbjerg Dagplejen Indhold og arbejdet i partnerområderne defineres af lovgivningen på området og udvikles i samarbejde i de enkelte partnerområder. Det foreslås, at der tages udgangspunkt i følgende fokusområder: Ledere af Dagtilbud & Skoleområdet er blevet inviteret til at deltage i Undervisningsministeriets temadage om opbyggelse af pædagogiske læringscentre Drøftelse af rammesætning for de pædagogiske læringscentre Udarbejdelse af vision og handleplan for det pædagogiske læringscenter i et partnerområde Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 12 af 14

13 Det vedhæftede notat er udarbejdet på baggrund af drøftelser i ledergruppen på dagtilbuds- og skoleområdet. Efter drøftelse i Børne- og Uddannelsesudvalget færdiggøres arbejdet i ledergruppen på ledermødet i juni og sagen fremlægges for Børne- og Uddannelsesudvalget i august 2015 med henblik på en høringsrunde i bestyrelser i dagtilbud og skoler. Lovgrundlag: Dagstilbudsloven og Folkeskoleloven. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: arbejdspapir til udvikling af pædagogiske læringscentre.pdf Faglig ledelse final.pdf Opsamling på vidensrejse til Ontario i Canadapdf.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler oplægget Faglig ledelse inden for Dagtilbud og Skole til videre behandling i administrationen. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 13 af 14

14 Underskriftsside Lars Kristian Pedersen Mogens Mulle Johansen Tanja Møllegaard Løvgren Henrik Mott Frandsen Hans Bjergegaard Sara Emil Baaring Lone Akselsen Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 08. juni Kl. 15:00 Assens Kommune, 14 af 14

15 Bilag: 3.1. BUU - samlede målbeskrivelser 2016 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

16 Udvalg: Måloverskrift: Børn og uddannelsesudvalget Understøttelse af børn og unges interesser og motivation for læring og uddannelse. Sammenhæng til vision 2018: Alle får en uddannelse Effektmål: Langt sigt: I det tværgående og overordnede tema I Assens Kommune lykkes alle børn arbejdes med, at styrke alle børns motivation til læring og udvikling, således, at alle børn bliver så dygtige som de kan. De sammenhængende læringsprocesser udvikler børnenes valgkompetencer i forhold til senere uddannelsesvalg, således, at målsætningerne for alle unge i uddannelse kan opnås. Inddragelse og medvirken fra familierne, er en vigtig hjørnesten for at børnene kan have de nødvendige forudsætninger for at tilegne sig kundskaber og færdigheder. Minimum 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i overensstemmelse med landsmålsætningen. Mellemlangt sigt: Tilmeldingen til gymnasiale uddannelser fastholdes Andelen af unge som gennemfører en uddannelse stiger med x % pr år(fastsættes) Andelen af unge, der motiveres til at vælge en erhvervsuddannelse, skal yderligere styrkes, således, at unge der vælger en erhvervsuddannelse, som minimum rammer landsmålsætningen på 25 % i 2020 og 30 % af alle unge i Kort sigt: Understøtte inklusionsprocesserne, således, at alle børn og unge er en del af et udviklende fællesskab. Reducerer antallet af unge, som modtager uddannelseshjælp så niveauet ligger under landsgennemsnittet og højest på niveau med vores sammenligningskommuner. Tabel, indsættes : tilmeldte til ungdomsuddannelser S: 32 tal + tabel for andel af unge der har gennemført en ungdomsuddannelse Tabel, indsættes: Unge, som modtager uddannelseshjælp Tabel, indsættes: Unge i forhold til uddannelsesvalg Fokusområder: Implementering af den nye folkeskolelov Implementering af IT-strategien skal beskrives yderligere Samarbejde mellem kommunale aktører, ungdomsuddannelser og erhvervslivet Implementering af en sammenhængende strategi for uddannelsesvejledning

17 Indsatser: Kompetenceudvikling af personale, herunder tværgående kompetenceudvikling i forhold til nødvendig indsatsudvikling. Fokus på tværfaglighed gennem f.eks.: - Organisering af uddannelsesindsatser i samarbejde med andre, ungdomsuddannelser, Ungeenheden og erhvervslivet Inklusionsprocesserne i dagtilbud og skoler understøttes i alle sammenhænge, både på de specifikke fagområder og i tværfaglige sammenhænge. Fastholdelse og videreudvikling af grupper og individuelle forløb for unge i vanskelige situationer i forhold til uddannelsesvalget og i forhold til gennemførelse af uddannelse. Målrettede indsatser i forhold til den del af ungegruppen, som søger uddannelseshjælp. Indsatserne og motivation tilrettelægges sammen med og i forhold til de unges individuelle udfordringer i forhold til uddannelsesvalg og gennemførelse af uddannelse. Metode til effektvurdering: Følge tal gennem LIS og FLIS Følge udviklingen på nøgletal for eksklusion. Følge nøgletal for udviklingen i forhold til andelen af unge, som tilmeldes ungdomsuddannelse og i forhold målsætningen for valgene gymnasieuddannelse eller erhvervsuddannelse. Følge nøgletal for udviklingen for unge, der gennemfører ungdomsuddannelser Følge bevægelserne på nøgletal i andelen af unge, der modtager uddannelseshjælp

18 Bilag: 3.2. BUU, SSU, EBU - Tværfagligt mål 2016 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

19 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Måloverskrift: Tværfaglig indsats for unge med misbrug Sammenhæng til vision 2018: Unge med misbrug har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. En tværfaglig indsats for at hjælpe de unge med at komme ud af deres misbrug understøtter således målet i Vision 2018 om, at flest mulig unge gennemfører en ungdomsuddannelse. En indsats for unge med misbrug understøtter desuden målet i sundhedspolitikken Sammen om Sundhed hvor fokus bl.a. er på, at iværksætte en tidlig indsats overfor børn og unge og give en hjælpende hånd til sårbare og udsatte grupper. Effektmål: Langt sigt: På lang sigt er målet, at målgruppen opstarter i og gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i varig beskæftigelse. Mellemlangt sigt: 90 % af målgruppen kommer ud af misbruget, så dette ikke længere står i vejen for deres vej ud af offentlig forsørgelse. Kort sigt: Målet på kort sigt er, at afdække hvor mange unge uddannelseshjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der har et misbrug, som forhindrer dem i, at have en velfungerende hverdag med uddannelse og/eller job samt at etablere individuelle, helhedsorienterede og tværfaglige indsatser for målgruppen. Fokusområder: En del unge uddannelseshjælpsmodtagere i alderen år vurderes at have et misbrug, som er en barriere for, at de kan fungere i hverdagen og komme godt i gang med et ungdomsliv med uddannelse, fritidsjob og fritidsaktiviteter. Målgruppen er heterogen misbruget kan variere i omfang og ligeledes kan årsagerne til misbruget. Misbruget kan være det primære problem eller det kan være symptom på underliggende problemer eksempelvis sociale eller psykiske problemer og det kan være selverkendt eller de unge kan benægte misbruget. Ens for størstedelen af målgruppen er, at de har brug for hjælp til at håndtere hele deres livssituation og ikke blot snæver hjælp til at håndtere misbruget. Det er derfor afgørende at have fokus på både at afhjælpe selve misbruget, men også evt. bagvedliggende årsager og skabe en livsparathed, der sætter den unge i stand til at have et aktivt og velfungerende ungdomsliv. Dette forudsætter en helhedsorienteret indsats, hvor fokus er på den unges samlede liv og velbefindende, og hvor der kan

20 iværksættes tværfaglige indsatser, der supplerer hinanden. Indsatser: Screeningsværktøj: Der skal tages et fælles screeningsværktøj i brug, der kan afdække misbrug. Helhedsorienteret og tværfaglig indsats: Der skal etableres en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der kan håndtere både de unges misbrug samt evt. bagvedliggende sociale eller psykiske problematikker. Metode til effektvurdering:

21 Bilag: 4.1. Kompetencekatalog - Kompetencekatalog KC endelig.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

22 Kompetencecenteret Børnesundhed og PPR/Familieindsatser Kompetencekatalog Familie, Unge og Uddannelse 1

23 Forord Velkommen til Kompetencecenteret - Du sidder her med vores Kompetencekatalog. Først lidt baggrund: I 2013 blev Kompetencecenteret etableret som et samarbejde på tværs af afdelingerne Børnesundhed og PPR / Familieindsatser, og er organiseret under vicedirektørområdet Familie, Unge og Uddannelse. Kompetencecenteret består af specialpædagogisk koordinator, sundhedsplejen, småbørnskonsulenter, det ergo- og fysioterapeutiske børneteam, psykologer, tale-høre-konsulenter, læse- og matematikkonsulent, ressourcepædagoger, LKT-konsulent og sekretær. I Kompetencecentret er nedsat et Kompetenceteam, hvor alle faggrupper er repræsenteret. Som et led i udvikling og Proff på Tværs er der i øjeblikket tilknyttet yderligere samarbejdspartnere til Kompetenceteamet - fra familiehusene samt Børn og Unge. Når et barn, en ung eller en gruppe/ klasse indstilles til Kompetencecenteret, foretages der i teamet en flerfaglig vurdering af den konkrete sag. Der træffes afgørelse om hvilken faggruppe, der er tovholder for den videre indsats, samt om evt. andre faggrupper skal inddrages. Indstilling til Kompetenceteamet er ikke at betragte som en underretning efter Servicelovens bestemmelser. Kompetenceteamet mødes hver 14. dag for at behandle og fordele indkomne indstillinger. Formålet med Kompetencecentret er: udvikling af de konsultative og rådgivende funktioner til dagtilbud og skoler i kraft af udviklede konsultative og rådgivende funktioner at medvirke til at nedbringe frekvensen af visiterede ydelser til særlige undervisningstilbud og specialpædagogiske foranstaltninger 2

24 Formålet med Kompetenceteamet er: vurdering og igangsætning af den mest effektive og hensigtsmæssige indsats for både barn, familie og medarbejdere. Dette med udgangspunkt i indkomne indstillinger og beskrivelser og med fokus på både specifik og tværfaglig indsats. Hvorfor et Kompetencekatalog? I efteråret 2013 afholdt Kompetencecenteret et Tingmøde med deltagelse af skole- og dagtilbudsledere, afdelingsledere eller koordinatorer, PD-inklusionshold, medarbejdere i Kompetencecenteret, ledere i Familie, Unge og Uddannelse, pædagogiske konsulenter samt daværende chefgruppe Børn og Undervisning. På Tingmødet blev der bl.a. efterspurgt et katalog over centerets kompetencer og opgaver. I 2014 blev Kompetencecenteret evalueret gennem fokusgruppeinterview med både medarbejdere og samarbejdspartnere. Det blev tydeligt i evalueringen, at der var meget forskellig viden blandt vores samarbejdspartnere om faggrupper, kompetencer og muligheder i samarbejdet med Kompetencecenteret. Vi vil gerne, med dette katalog, synliggøre vores værdier, inklusionssyn og hvilke kompetencer, der er tilstede i Kompetencecenteret, så du som samarbejdspartner kan få overblik. Vores værdigrundlag bygger på Assens Kommunes værdier samt en anerkendende og undersøgende tilgang. Vores inklusionssyn bygger på et individ-, gruppe- og organisationsperspektiv, hvor det enkelte barn og dets kontekst er udgangspunkt for indsatsen. Vi byder jer indenfor og ønsker god læselyst. Vi glæder os til det fortsatte tværfaglige samarbejde! Jette Lauvring Leder af Børnesundhed Mette Lindkær Leder af PPR & Familieindsatser 3

25 Specialpædagogisk koordinator Sundhedsplejerske Børne ergo og fysioterapeut Leder af PPR og Familieindsatser LKT-konsulent Leder af Børnesundhed Småbørnskonsulent Tale-hørekonsulent Psykolog Læse- matematikkonsulent Ressourcepædagog 4

26 Indholdsfortegnelse Forord Organisationsdiagram Familie, Unge og Uddannelse Værdigrundlag Inklusionssyn Modeller for arbejdsgrundlag og Proff på Tværs Sagsflow Sagsgang for indstilling og visitation Centerets kompetencer Specialpædagogisk koordinator Sundhedsplejen Småbørnskonsulenter Det ergo- og fysioterapeutiske børneteam Psykologer Tale/ hørekonsulenter Læse- matematikkonsulent Ressourcepædagoger LKT-konsulent Indstillingsskemaer individ og gruppe Noter Procedure for ansøgning/kontakt vedr. ydelse

27 Familie, Unge og Uddannelse Administrativ Organisation Familie, Unge og Uddannelse FAMILIE, UNGE OG UDDANNELSE Vicedirektør Morten Madsen Tværgående Børnesundhed Afdelingsleder Jette Lauvring PPR og Familieindsatser Afdelingsleder Mette Lindkær Ungeenhed Afdelingsleder Trine Wittrup Børn og familie Afdelingsleder Lene Stokholm Sundhedspleje Tandpleje Familiehus Nord Familiehus Syd Myndighed/ Visitation år Indsatser Børn og Unge 0 14 Børn og Unge Handicap Børneterapeuter Fysio- /ergoterapi PPR Heldagsskole UU-Ydelser Brahesholm Tilsyn SSP Kompetencecenter 6

28 Værdigrundlag Kompetencecenteret arbejder ud fra Assens Kommunes overordnede værdier: Respekt Åbenhed Udvikling Arbejdsglæde Ordentlighed Værdierne er Kompetencecenterets udgangspunkt for samarbejdet med centerets brugere om opgaverne. I jeres kontakt til Kompetencecenteret vil I opleve værdierne hos den enkelte medarbejder som en nysgerrig og anerkendende interesse for jeres henvendelse. Ligeledes vil I opleve, at værdierne ligger til grund for en undersøgende og udviklingsorienteret tilgang til den aktuelle problematik og de sammenhænge, den indgår i. Samlet bidrager værdierne til en bred variation i Kompetencecenterets tværfaglige tilgange til opgaven. 7

29 Inklusionssyn Inklusion er en vision. Der er mange forståelser af hvornår, hvor og hvordan inklusion lykkes, da der er mange deltagere og samarbejdspartnere involveret i det enkelte barns liv. Om et barn er inkluderet, er derfor ikke en absolut størrelse, men en oplevelse, som der kan være flere rigtige meninger om. Kompetencecentrets medarbejdere bidrager til at se både udfordringer og ressourcer hos barn, børnegruppe, familie, personale og institution/ skole. Inklusion bliver udfoldet i et flerfagligt og tværfagligt samspil af viden, erfaringer, praksis og teori. Alle deltageres potentialer og behov giver et udgangspunkt for fleksible og ressourceorienterede løsninger, som er tilpasset både barnet, forældrene og dagtilbuddet/skolen. For at inklusion kan lykkes, arbejder vi både ud fra et individ-, gruppeog organisationsperspektiv, og vi arbejder ud fra mange forskellige faglige og teoretiske vinkler. I vores arbejde er det det enkelte barn og dets kontekst, der tages udgangspunkt i, og derfor kan der være mange forskellige svar på, hvad der skal til for at sikre børnenes sociale og faglige udvikling. 8

30 9

31 Modeller for arbejdsgrundlag og Proff på Tværs LEDELSE OG ORGANISATION GRUPPE OG TEAMS INDIVID Kataloget beskriver den enkelte faggruppes kompetencer i forhold til individ, gruppe og teams samt ledelse og organisation. Kompetencecenteret ser individet i en større kontekst og arbejder ud fra et grundlag, hvor der er fokus på det enkelte individ og de fællesskaber og sammenhænge, som individet indgår i. Kompetencenteret har en ressourcefokuseret og holistisk tilgang til alle indsatset omkring børn og unge. 10

32 TVÆRFAGLIGE INDSATSER FLERFAGLIGE VURDERINGER MONOFAGLIGHED Kompetencecenteret anerkender og forstår stærk monofaglighed som en forudsætning for Proff på Tværs. Dette både internt i centeret og eksternt i forhold til samarbejdspartnere. Ledelsen i Kompetencecenteret har skabt en struktur med plads til flerfaglige refleksioner, som kvalificerer de tværfaglige handlinger. 11

33 Sagsflow 12

34 Specialpædagogisk koordinator Sundhedsplejerske Børne ergo og fysioterapeut Leder af PPR og Familieindsatser LKT-konsulent Leder af Børnesundhed Småbørnskonsulent Tale-hørekonsulent Psykolog Læse- matematikkonsulent Ressourcepædagog 13

35 Sagsgang for indstilling og visitation Når forældre og dagtilbud/skole har et barn eller en ung, de ønsker rådgivning og vejledning omkring, kan de i fællesskab indstille til Kompetencecenteret. Indstillingen behandles herefter i centerets Kompetenceteam, hvor alle faggrupper er repræsenteret. Ønsket om rådgivning og vejledning kan spænde over mange bekymringer og overvejelser: Spædbarnets fastlåsninger i nakken, læsevanskeligheder eller andre faglige vanskeligheder, manglende trivsel, sociale udfordringer, generel fysisk og psykisk udvikling m.m. Der kan også indstilles grupper og klasser, hvis en problemstilling drejer sig om socialt samspil og dynamik i klasserummet eller blandt personalet. Forældre og dagtilbud/skole drøfter problemstillingen og enes om at sende indstilling til Kompetencecenteret. Indstillingsskemaet findes på Assens Kommunes hjemmeside. Det udfyldes og underskrives af familie og dagtilbud/skole og mailes til sekretæren for Kompetencecenteret. I forbindelse med underskrift sikrer indstiller, at der gøres opmærksom på samtykke til indhentning og drøftelse af relevante oplysninger. Sekretæren journaliserer indstillingen og giver kvittering for modtagelse til afsender. Hvis der er indstillinger, der direkte peger på visitation til det ergo- og fysioterapeutiske børneteam, eks. spædbørn med fastlåsninger og lignende, sender sekretæren disse indstillinger direkte til faggruppen, idet der ofte her er behov for meget hurtig indsats. Sekretæren samler alle indstillinger, laver dagsorden og sender materialet til Kompetenceteamet. 14

36 Kompetenceteamet orienterer sig i sagerne inden mødet. Ved mødet giver den flerfaglige dialog mulighed for at vurdere hvilken fagperson, som herefter er tovholder på indsatsen. I den flerfaglige drøftelse vurderes ligeledes, om andre faggrupper skal inddrages i indsatsen. Specialpædagogisk koordinator laver referat af mødet og orienterer pr. mail eller telefon alle indstillere om, hvem der er blevet tovholder på deres indstilling. Hele Kompetencecentret orienteres efter mødet om indstillinger og visitation, og sekretæren journaliserer og afleverer hver enkelt sag til tovholderne. Tovholderne tager kontakt til de indstillere, der har sendt sagen til Kompetencecenteret. 15

37 Specialpædagogisk koordinator Hvem er vi? Specialpædagogisk koordinator er uddannet lærer med specialpædagogisk uddannelse samt en diplomuddannelse i organisationsudvikling og projektsledelse Lovgivning: Folkeskoleloven med bekendtgørelser Lov om STU den særligt tilrettelagte uddannelse for unge med særlige behov Serviceloven bl.a. familievejlederordningen Den specialpædagogiske koordinators kompetencer i forhold til ledelse/organisation Primære opgaver: Visitationer og revisitationer til særlige dag- og skoletilbud, efterskoler, sygeundervisning, støttetimer, hjælpemidler og STU Samarbejde internt og med andre kommuner omkring skoleplaceringer og uddannelsestilbud til anbragte børn Tildeling af midler fra Uddannelsespuljen Koordinering af Kompetenceteamet Familievejledning til familier med barn med nydiagnosticeret handicap/lidelse Tilsyn på interne skoler i kommunen Udarbejdelse af Assens Kommunes visitationsgrundlag Andet: Samarbejde med diverse faggrupper i og udenfor kommunen Tvær- og flerfaglig koordinering af diverse projekter, processer og indsatser 16

38 Den specialpædagogiske koordinators kompetencer i forhold til grupper/team Primære opgaver: Koordinering, opfølgning og tovholder på processer, forløb og indsatser Rådgivning og vejledning i.f.t. indstillinger og visitationer Andet: Sparring omkring indsatser, lovgivning og retningslinier Den specialpædagogiske koordinators kompetencer i forhold til barn/forældre/fagperson Primære opgaver: Vejledning og konsultativ bistand i.f.t. tilbud indenfor dagtilbud, skoleområdet og STU Familievejledning Konsultativ bistand i.f.t. samarbejde mellem skole og den enkelte familie Konsultativ bistand til forældre Andet: Støttende samtaler til sårbare familier og forældre 17

39 Sundhedsplejen Hvem er vi? Sundhedsplejersker er sygeplejersker med en videreuddannelse med fokus på rådgivning og vejledning til familier med børn i alderen 0-16 år. Sundhedsplejersker arbejder med fokus på børn og familier ud fra et sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende perspektiv. Sundhedsplejersken tilbyder råd og vejledning i forhold til hele familiens trivsel. Lovgivning: Sundhedsloven Serviceloven Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge Vejledning om Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Fødeplan i Region Syddanmark Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Sundhedsplejens kompetencer i forhold til ledelse/organisation Primære opgaver: Kvalitetssikring og -udvikling af sundhedsfaglige ydelser i den kommunale sundhedstjeneste, herunder bidrag til udarbejdelse og implementering af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker. Det kan f.eks. være beskrivelse af og implementering af diverse procedurer/arbejdsgange, f.eks. ammepolitikker, mad og måltids-politikker, hygiejnestandarder, sundhedsprofiler, generelle standarder for sundhedsplejens ydelser både på småbørns og skoleområdet. Koordinering af tværfaglige indsatser Andet: Sundhedspædagogisk undervisning, oplæg samt temadage 18

40 Sundhedsplejens kompetencer i forhold grupper/team Primære opgaver: Gruppeaktiviteter til gravide og småbørnsfamilier: o Forældre- og fødselsforberedelse Klar, Parat, Barn Etablering af mødregruppe Åbent Hus og kostvejledning til familier med børn Sundhedsfaglig undervisning til forældre, fx. i samarbejde med jobcenter Gruppeaktiviteter til skolebarnet: o Ha det godt dag i 2. klasse o Pubertetsundervisning i 4. klasse o Sundhedseksperimentarie i 8. klasse Konsulentbistand til dagtilbud og skoler fx hygiejne, smitsomme sygdomme, mad og måltidspolitikker samt mental sundhed Samarbejde med praktiserende læger, familiehus, lærere, børnefysioterapeut/ergoterapeut, socialforvaltning, psykologer, pædagogisk psykologisk rådgivning, familiecenter/ambulatorie, specialrådgivningen, svangre afdeling og andre. Andet: Gruppetilbud til mødre med fødselsdepression Klasseundervisning efter behov, fx. seksualundervisning, mobning osv. Pige/drengegrupper efter behov Skilsmissegruppe Sorggruppe børn der har mistet nærtstående Gruppeaktiviteter i lokalsamfundet Mødregrupper med specielle behov Øvrig gruppeetablering efter indsatsbehov 19

41 Sundhedsplejens kompetencer i forhold barn/forældre/fagperson Primære opgaver: Sundhedsfaglig vejledning og individuel støtte til gravide, spædog småbørnsforældre med henblik på familiedannelse og tilknytning mellem barn og forældre Regelmæssig kontakt og hjemmebesøg til alle nyfødte i barselsperioden dags-/lørdagsbesøg til nybagte familier 3½ års besøg til alle familier Individuelle sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser af skolebarnet i 0. klasse (indskolingsundersøgelse), 6. klasse og 8. klassetrin (udskolingsundersøgelse) Samarbejde med praktiserende læger, familiehus, lærere, børnefysioterapeut/ergoterapeut, socialforvaltning, psykologer, pædagogisk psykologisk rådgivning, familiecenter/ambulatorie, specialrådgivningen, svangre afdeling og andre. Andet: Behovsbesøg til familier med børn fra 0-18 år Ammekonsultation Tilbud til overvægtige børn og deres familier Behovssamtaler med sårbare/sundhedsmæssigt truede elever på alle klassetrin og opfølgning heraf 20

42 Kompetencecenteret Børnesundhed og PPR/Familieindsatser 21

43 Småbørnskonsulenter Hvem er vi? Småbørnskonsulenter er sundhedsplejersker med en 1-årig efteruddannelse med fokus på relations- og tilknytningsteorier. Ved hjælp af tilknytningsteoretiske metoder afdækkes barnets og familiens behov for indsats. Småbørnskonsulenter arbejder helhedsorienteret med fokus på graviditet, børn i alderen 0-6 år og deres familier. Lovgivning: Som sundhedsplejerskerne Småbørnskonsulenternes kompetencer i forhold til ledelse/organisation Primære opgaver: Småbørnskonsulenterne kan afdække, vejlede og rådgive ledelse og personale i forhold til børn og familier med trivselsproblematikker. Sparring til kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere Statusbeskrivelser, opfølgning på samarbejdsmøder mm Teamleder i Småbørnsteamet, samt deltagelse Andet: Undervisning og videndeling omkring relations- og tilknytningsteorier til samarbejdspartnere 22

44 Småbørnskonsulenternes kompetencer i forhold til grupper/team Primære opgaver: Forældre- og fødselsforberedelse Klar, Parat, Barn Etablering af mødre grupper med særlige behov Sparring og vejledning hos grupper af børn 0-6 år Vurdering af børnegrupper bla. ved hjælp af observation og videooptag med efterfølgende rådgivning og vejledning af personale og forældre med fokus på relations dannelse Andet: Undervisning og videndeling omkring relations- og tilknytningsteorier til samarbejdspartnere Småbørnskonsulenternes kompetencer i forhold til barn/forældre/-fagperson Primære opgaver: Småbørnskonsulenterne kan afdække, vejlede og rådgive forældre i forhold til børn og familier med trivselsproblematikker Graviditetsbesøg med fokus på forældrenes egne tilknytningsmønstre ved hjælp af AAI interview samt fokus på tilknytning til det ufødte barn Afdække forældrenes mentaliseringsevne og strategier ved hjælp af metoderne IWMC samt IA Vurdere relationsdannelse og samspil ved hjælp af Care-indexvideometode Andet: Undervisning og videndeling omkring relations- og tilknytningsteorier 23

45 Det ergo- og fysioterapeutiske børneteam Hvem er vi? Det ergo- og fysioterapeutiske børneteam består af uddannede ergoterapeuter eller fysioterapeuter Det ergo- og fysioterapeutiske børneteam har til opgave at understøtte en tidlig indsats for børn, der har problemer/særlige behov på de motoriske og sansemæssige områder Lovgivning: Sundhedsloven Serviceloven Folkeskoleloven Det ergo- og fysioterapeutiske børneteams kompetencer i forhold til ledelse/organisation Primære opgaver: Koordinator med specialuddannelse som Castillo Morales terapeut for kommunens Mundmotoriske team Deltage i og bidrage til faglig sparring på forskellige tværfaglige møder Varetage kommunens genoptræningsplaner på børneområdet Andet: Undervisning/oplæg Sparring og vejledning omkring overordnede problemstillinger/ emner 24

46 Det ergo- og fysioterapeutiske børneteams kompetencer i forhold til grupper/team Primære opgaver: Vejledning/rådgivning i børnehaver, vuggestuer og dagplejens legestuegrupper Vejledning i gruppesammenhæng til børn og personale på skoler efter behov Træning med børn i grupper Undervisning for forældre i sundhedsplejerskernes Åbent hus arrangement Andet: Undervisning af fagpersonale i dagtilbud og skoler omkring børns motoriske og sansemæssige udvikling Undervisning/oplæg til grupper af forældre omkring børns motoriske og sansemæssige udvikling Det ergo- og fysioterapeutiske børneteams kompetencer i forhold til barn/forældre/fagperson Primære opgaver: Der ydes ergoterapeutisk og /eller fysioterapeutisk indsats i sammenhæng med barnets nærmiljø og nærmeste pårørende Undersøgelse, vejledning, behandling og træning af børn med motoriske og sansemæssige problemstillinger samt mundmotoriske vanskeligheder Varetage træning og vedligeholdende behandling af børn med handicap Varetage genoptræning af det enkelte barn Forebyggelse i form af bl.a. besøg i børnehaver, vuggestuer og dagplejens legestuegrupper med henblik på vurdering af og/ eller opfølgning på individuelle børn Åben rådgivning for fagpersoner og forældre 25

47 Psykologer Hvem er vi? Psykologerne er alle uddannet Cand.Psych eller Cand.Pæd.Psyk., autoriserede af Psykolognævnet Nogle psykologer har derudover efteruddannelse til specialist i børnepsykologi og klinisk psykologi samt narrativ og systemisk konsulentarbejde Psykologerne deltager løbende i relevante kurser og efteruddannelser Lovgivning: Folkeskoleloven med bekendtgørelser Berøringsflader til Serviceloven, Dagtilbudsloven og Sundhedsloven Psykologernes kompetencer i forhold til ledelse/organisation Primære opgaver: Sparring, ideudvikling og supervision i forhold til ledelsesmæssige og organisatoriske opgaver Udvikling af pædagogik, skolekultur og inkluderende miljøer Andet: Undervisning omkring arbejds-/organisationspsykologi (skole/ daginstitution) 26

48 Psykologernes kompetencer i forhold til grupper/team Psykologerne arbejder indenfor tværfaglige grupper, internt og eksternt, grupper af børn og grupper af fagpersoner omkring børn. Primære opgaver: Observation Supervision Aktionslæring Sparring Udviklingsforløb og følgeskab af læreprocesser Pædagogisk psykologisk rådgivning Andet: Undervisning, kurser og uddannelsesforløb. Psykologernes kompetencer i forhold til barn/forældre/fagperson Primære opgaver: Udredning og intervention i forhold til børn og unges individuelle problematikker. Udredning og intervention i forhold til problematikker i børn og unges samspil. Udvikling af samspillet mellem barn og pædagogisk personale og familie. Supervision, rådgivning og sparring. Kortere samtaleforløb omkring skolerelevante problemstillinger. Andet: Henvisning til Specialrådgivningen, børnepsykiatrisk udredning og VISO. Koordinering af indsatser med interne og eksterne samarbejdspartnere. 27

49 Tale-hørekonsulenter Hvem er vi? Tale-hørekonsulenterne har alle en pædagogisk grunduddannelse. Herudover er der i gruppen forskellige former for efteruddannelse: - speciallærere med speciale i tale-sproglige, læse-, og hørevanskeligheder, - konsulentuddannelse - Cand. mag i audiologopædi Tale-hørekonsulenterne arbejder med børn med forskellige vanskeligheder; hørenedsættelser, tale/sproglige problemer, læsevanskeligheder, stemmeproblemer, stammen og behov for alternativ kommunikation Lovgivning: Folkeskoleloven med snitflader til Dagtilbudsloven, Serviceloven og Sundhedsloven Tale-hørekonsulenternes kompetencer i forhold til ledelse/organisation Andet: Oplæg og foredrag Deltagelse i udviklingsprojekter Tale-hørekonsulenternes kompetencer i forhold til grupper/team Primære opgaver: Deltagelse i statusmøder Vejledning af personalegrupper og forældre Dialogmøder og tværfaglige møder Netværk 28

50 Andet: Oplæg og foredrag Deltagelse i forældremøder og personalemøder. Udviklingsprojekter. Tale-hørekonsulenternes kompetencer i forhold til barn/forældre/fagperson Primære opgaver: Udredning og rådgivning af børn med hørenedsættelse, taleog læsevanskeligheder, børn der stammer og børn med behov for alternativ kommunikation og mangelfuld sprogforståelse, sprog-produktion Tegnstøttet kommunikation Sproggrupper sprog- og taletræning for 4 til 6 årige Undervisning og opfølgning, udarbejdelse af rapporter og handleplaner Børn og unge med høretab / audiologiske diagnoser: Rådgivning og vurdering i forhold til miljø, akustik og høretekniske hjælpemidler Vejledning af forældre og personale Andet Henvisninger til Specialrådgivningen, Center for Høretab, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, OUH, VISO, stammegrupper, sproggrupper(regionalt og lokalt) og Børnehørekursus 29

51 Læse- matematikkonsulent Hvem er vi? Læse- matematikkonsulenten er uddannet lærer med overbygning i form af læsevejleder- og konsulentuddannelse samt kurser Lovgivning: Folkeskoleloven Læse- matematikkonsulentens kompetencer i forhold til ledelse/organisation Primære opgaver: Sparring og rådgivning Kommunale udviklingsprojekter Andet: Kommunale tiltag jf. Vision for læsning Læse- matematikkonsulentens kompetencer i forhold til grupper/team Primære opgaver: Tovholder i det kommunale læsevejledernetværk Konsultative drøftelser i lærerteams Supervision af læsevejledere på skolerne Supervision af lærerne i Læsegruppen Andet: Kurser for personale 30

52 Læse- matematikkonsulentens kompetencer i forhold til barn/forældre/fagperson Primære opgaver: Observation / afdækning / udredning af læse- og matematikvanskeligheder Visitation til Læsegruppen Dokumentation for vanskeligheder ved ansøgning til specialefterskole / ungdomsuddannelse Vejledning af elev, forældre og lærer 31

53 Ressourcepædagoger Hvem er vi? Ressourcepædagogerne er uddannet: Socialpædagoger Marte Meo Terapeuter Vækstvejledere PD i Specialpædagogik og Inklusion Lovgivning: Dagtilbudsloven med snitflader til Folkeskoleloven og Serviceloven Ressourcepædagogernes kompetencer i forhold til ledelse/organisation Primære opgaver: Beskrive og lave handleplaner om børn i udsatte positioner Støtte dagtilbud/skoler i udvikling af pædagogiske udviklingsprocesser og pædagogiske miljøer samt inkluderende tiltag Andet: I møder omkring børnesager ydes faglig viden vedr. opgave-øsninger Tværfaglig og koordinerende indsats omkring en helhedstænkning om at løse familieindsatser Tovholderfunktion Koordinering af tværfaglige indsatser Ressourcepædagogernes kompetencer i forhold til grupper/team Primære opgaver: Sparring, rådgivning og vejledning omkring indsatser til personale og forældre Observation og videooptagelse af kontakt, relation og samspil 32 32

54 Systemisk analyse af videooptagelse Udarbejdelse af handleplan med specifikke arbejdspunkter Andet: Formidle og udvikle implementering af inklusion og den tidlige indsats Formidling og anvendelse af Vækstmodellen Anvendelse af Sunshine Circles Formidle viden om samspillets betydning for udvikling af tilknytning og relationer Tværfaglig sparring og indsats Ressourcepædagogernes kompetencer i forhold til barn/forældre/-fagperson Primære opgaver: Igangsætter og udvikler faglige refleksioner omkring samspilsprocesser ved hjælp af bl.a. Marte Meo forløb og Vækstmodellen Undersøge, analysere og beskrive barnets udviklingsniveau og dets potentialer i forhold til nærmeste udviklingszone Beskrive konkrete handleanvisninger samt efterfølgende implementering i en pædagogisk praksis Rådgivning, vejledning og refleksion med fokus på et specifikt emne. Konsultativ bistand i.f.t. udvikling af læringsmiljø i dagtilbud, skoler og familier Formidling af viden om legekompetencer og legens betydning for barnets dannelse Marte Meo forløb i dagtilbud, skoler og familier Andet: Forskellige gruppe/træningsforløb eksempelvis Sunshine Circles og metoder til selvregulering Oplæg til skoler og dagtilbud f.eks. om skoleparathed, relationer, legekompetencer, tilknytning, inklusion m.m

55 LKT-konsulent (Læring, Kontakt, Trivsel) Hvem er vi? LKT-konsulenten er uddannet folkeskolelærer med pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik og inklusion Lovgivning: Folkeskoleloven med snitflader til Serviceloven og Dagtilbudsloven LKT-konsulentens kompetencer i forhold til ledelse/organisation Primære opgaver: Refleksion og sparring om hvordan inklusion, læring, kontakt og trivsel fremmes i skoler og dagtilbud Oplæg til personale og forankring i skolen om specialpædagogisk og pædagogisk tænkning, eks. systemisk tænkning, løsningsfokuseret tilgang, praksisfortællinger, Børn Kan Andet: Refleksion i organisationen omkring håndtering af udfordringer LKT-konsulentens kompetencer i forhold til grupper/team Primære opgaver: Råd og vejledning i forbindelse med tiltag, hvor læreren eller gruppen af lærere er udfordret LKT-netværk for LKT-lærere/pædagoger Systemisk tænkning, løsningsfokuseret tilgang, praksisfortællinger, Børn Kan m.m. Inklusionstiltag for klasser og teams 34

56 LKT-konsulentens kompetencer i forhold til barn/forældre/fagperson Primære opgaver: Rådgivning, sparring og vejledning til forældre /lærere/pædagoger om håndtering af problemstillinger ved hjælp af forskellige pædagogiske redskaber 35

57 Indstillingsskema til Kompetenceteamet i Børn & Familie - for fagpersoner i Assens Kommune (Kompetenceteam: Sundhedsplejen, ressourcepædagoger, ergo- og fysioterapeutisk børneteam og PPR) Skemaet samt bilag skal sendes til Annette Karlsson Pedersen, PPR, Rådhus Allé 5, 5610 Assens eller elektronisk til kompetenceteam.bu@assens.dk - Kvittering for modtagelse tilsendes skole, institution eller dagpleje. De indkomne indstillinger behandles hver 14. dag. Der tages forbehold for ferier og helligdage. Omhandler indstillingen: - et enkelt barn (udfyld side 1 5) - en elev- eller børnegruppe, personale eller team (udfyld s. 6) Sagsnr.: Sagsbærer: Indstilling på et enkelt barn Barnets navn: Barnets cpr.: Barnets adresse: Antal søskende: Søskendes alder: Modersmål: Indstillingsdato: Navn på indstiller: Indstillers telefonnr.: (fra skole/institution/dagpleje): Indstillers mailadresse: Distriktsskole/-institution: Klassetrin: Forældreoplysning Forældremyndighed Fælles Mor Far Mor Far Navn og cpr. Modersmål Adresse Telefon / mail For børn/unge, som efter loven om social service er anbragt i privat pleje, oplyses plejetilladelsens indehaver(e) 36 Side1af6

58 Kort beskrivelse af indstillingsårsagen Familiens beskrivelse af indstillingsårsagen Fagpersonens beskrivelse af indstillingsårsagen Evt. barnets egen oplevelse af situationen Øvrige kontaktoplysninger Barnets klasselærer/kontaktpædagog (navn, telefon, mail) Barnets sundhedsplejerske Barnets læge Evt. socialrådgiver Andre relevante faglige samarbejdspersoner Andre relevante omsorgspersoner i familiens netværk 37 Side2af6

59 Barnet er tidligere henvist til / drøftet med pædagog/lærer AKT-konsulent psykolog ressourcepædagog tale-høre-konsulent læsekonsulent/læsevejleder ergo- og fysioterapeut praktisk-pædagogisk bistand sundhedsplejerske socialrådgiver småbørnsteam tværfagligt team dialogmøder SSP Familiehus læge Specialrådgivningen OUH eller lignende andre hvem/hvor: Barnets helbredsoplysninger (udfyldes af familien) Var der problemer under graviditeten? nej ja Hvis ja, uddyb: Var der problemer under eller efter fødslen? nej ja Hvis ja, uddyb: Barnets fødselsvægt: gram Barnets fødselslængde: cm Evt. kronisk sygdom (f.eks. epilepsi, astma, diabetes m.m.): Evt. arvelige faktorer: Forhold, der kan forårsage psykisk belastning (f.eks. sygdom, misbrug, skilsmisse, dødsfald m.m.): Evt. medicin: Har barnet været henvist til speciallæge? Hvis ja hvornår og årsag? Har barnet været på hospitalet? Hvis ja hvornår og årsag? Hørelse: normal nedsat høreapparat CI Dato for sidste høreprøve: Syn: normal nedsat briller linser Dato for sidste synsprøve: Evt. supplerende oplysninger (f.eks. søvn, kost m.m.): 38 Side3af6

60 Yderligere oplysninger om barnet Udfyldes af familien Udfyldes af fagperson Barnets styrkesider Barnets foretrukne aktiviteter I hvilke sammenhænge trives barnet? I hvilke sammenhænge kommer barnet hyppigst i vanskeligheder? Grovmotorisk (trille, kravle, gå, løbe, hoppe, gynge, klatre, cykle m.m.) Finmotorisk (bygge klodser, tegne/skrive, klippe, puslespil, spille bold) Daglige færdigheder (af- og påklædning, toiletbesøg, hygiejne, spisning m.m.) Barnets adfærd (i strukturerede / ustrukturerede situationer, i grupper og alene) Hvad gør I, og hvordan virker det? 39 Side4af6

61 Udfyldes af familien Udfyldes af fagperson Relation mellem barnet og voksne (familie/omsorgsper soner) Relation mellem barnet og andre børn Andre relevante oplysninger Vedlagte bilag: Supplerende oplysninger vedrørende faglige vanskeligheder, elevplan, statusbeskrivelser, mødereferater, PPR-udredning, TRAS, 3-års-vurdering, fysio- og ergoterapeutisk udredning m.m. Optagelser kan vedlægges efter aftale med Annette Karlsson eller Lone Boas. Underskrifter Med underskriften anmodes forældrene om samtykke til, at Kompetencecenteret må indhente og drøfte undersøgelser, referater, korrespondance m.m. i forbindelse med behandling af indstillingen. Samtykket er gældende for nedenstående fagpersoner. Samtykket er gældende et år frem fra underskriftsdato, og forældrene kan til enhver tid tilbagekalde samtykket. - private og kommunale dagpleje / daginstitution / skole / SFO - sundhedsplejen - ressourcepædagog - PPR - ergo- og fysioterapeut - socialrådgiver - Familiehus - Specialrådgivningen for småbørn - læge / speciallæge /hospital Forældreunderskrift: Dato: Underskrift fra indstiller: Dato: Underskrift fra leder: Dato: 40 Side5af6

62 Indstilling af elev- eller børnegruppe, personale eller team Indstillers telefonnr.: (Fra skole/institution/dagpleje): Indstillers mailadresse: Distriktsskole/-institution: Klassetrin/årgang Beskrivelse af indstillingsårsagen Hvilke indsatser er gjort / hvilke evt. fagpersoner har været inddraget Ved indstilling af børne- eller elevgruppe, skal forældrene være orienteret om indstillingen. Underskrift fra indstiller: Dato: Underskrift fra leder: Dato: 41 Side6af6

63 Noter: 42

64 Noter: 43

65 Sådan får du fat i os Indstillingsskema til Kompetenceteamet kan I finde på kommunens hjemmeside Der kan rettes direkte henvendelse til de enkelte faggrupper via telefon eller mail, evt. gennem Kompetencecenterets sekretær. Supplerende oplysninger vedr. enkelte faggrupper: PPR: Sundhedsplejen: Ved standardydelser tager sundhedsplejersken kontakt og laver aftaler -ellers kan kontakt til Sundhedsplejen foregå pr. telefon eller mail. Se yderligere kontaktoplysninger på Småbørnskonsulenterne: Se yderligere kontaktoplysninger i pjecen Småbørnskonsulenter og på sundhedsplejens hjemmeside Det ergo- og fysioterapeutiske børneteam: Tidsbestilling til Åben Rådgivning foregår via Velfærdsstaben. Specialpædagogisk koordinator: Visitationer og revisitationer til særlige dag- og skoletilbud, efterskoler, sygeundervisning, støttetimer, hjælpemidler og STU fremgår af Visitationsgrundlag for det specialpædagogiske område. Yderligere oplysninger findes på kommunens hjemmeside. Tegninger udarbejdet af Tegnestuen Lukafleks 44

66 Bilag: 5.1. Sammenhængende vejledningsstrategi.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

67 2015 Sammenhængende vejledningsstrategi Assens Kommune Projektgruppe: Trine Wittrup, Jan Christiansen, Lars Kofoed, Jørgen Jensen, Niels Dalgaard og Marianne Larsen Assens Kommune

68 Indhold Indledning... 1 Indledning, herunder afgrænsning... 1 Internt samspil om uddannelsesvejledning... 1 Projektbeskrivelse... 2 Projektorganisation... 2 Fokuspunkter i en Sammenhængende Vejledningsstrategi... 2 Begreber... 3 Anbefalinger i Vejledningsstrategien... 3 Oversigt - temaer og tiltag Baggrund Vejledningens formål, mål og delmål Visioner, politikker og reformer m.v Vision Børn- og Ungepolitikken Vision for Dagtilbud og Skole - I Assens Kommune lykkes alle børn Reformer Opsummering reformer det nye fokus Fagområder relateret til uddannelsesvejledning Ressourcer afsat til området UUO: I folkeskolen: I Ungeenheden: Jobcentret: Rehabiliteringsteam: Elevtal Udfordringer i det nye fokus det som strategien skal bidrage til Implementering og evaluering Bilag: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Projektplan Procesplan Centrale begreber i Vejledningsstrategien Uddybende beskrivelse af områdets reformer Vejledningens former Aftale med UUO om vejledning i Assens Kommune

69 Indledning Indledning, herunder afgrænsning I Assens Kommune er det besluttet at udarbejde en sammenhængende vejledningsstrategi for børn og unge fra folkeskolen ind i ungdomsuddannelserne. Med Prof på tværs er Den sammenhængende vejledningsstrategi en naturlig udvikling af de strategier og politikker, som vi har arbejdet med for kommunens børn og unge, hvor vi ønsker at alle får en uddannelse (Vision 2018), og et godt børne- og ungeliv er et fælles ansvar (Børnepolitik), så alle børn lykkes i Assens (Vision for Dagtilbud og Skole). Samtidigt tager den sammenhængende vejledningsstrategi afsæt i bl.a.: Nye reformer - Folkeskolereformen, Erhvervsskolereformen, Vejledningsreformen, Kontanthjælpsreformen og Beskæftigelsesreformen - Vejledningselementerne i reformerne beskrives yderligere i afsnittet Reformer. Ny organisering i Assens Kommune i form af etablering af Ungeenhed med skærpet uddannelsesfokus for unge i aldersgruppen år EUD 10. Et nyt tilbud i Assens Kommune vedr. 10. klasse for elever, der ikke er afklaret i fh.t. erhvervsuddannelse. Tilbuddets sigte er at gøre de unge klar til en erhvervsuddannelse. Tilbuddet er godkendt politisk i Assens Kommune og implementeres fuldt ud i skoleåret 2015/2016. Internt samspil om uddannelsesvejledning Med ønsket om en sammenhængende vejledningsstrategi, som skal række ind i de unges fremtidige uddannelsesmuligheder, er det nødvendigt at vi sammentænker vores indsatser indenfor alle de områder, som beskæftiger sig med børn og unges udvikling, trivsel, skolegang og uddannelsesmål. Det er indsatser og mål, som allerede er dækket af forskellig lovgivning, hvorefter de forskellige indsatser også regulereres. Når vi lægger an til en sammenhængende vejledningsstrategi, er det derfor helt nødvendigt, at vi ser på tværs af alle disse områder og kigger på, hvordan vi indenfor eller med de forskellige rammer kan tilrettelægge en indsats, der er sammenhængende. Det er vigtigt, at vi har fælles mål for vores indsatser og har blik for, at vores forskellige indsatser ikke skal være parallelforløb, men skal bygges oven på hinanden, så de unge og deres forældre oplever sammenhæng i den vejledning, de møder på den unges vej mod uddannelse. En sammenhængende vejledningsstrategi forholder sig derfor ikke til de grundlæggende lovmæssige reguleringer indenfor de enkelte områder. Den har fokus på at udvikle vores fælles mål for de unge og udvikle indsatser og metoder, der sikrer denne sammenhæng mod, at den unge lykkes i uddannelse. De forskellige rammer for vejledning og vejledningens form er uddybet i bilag 5. Vejledningsformer. I afsnittet Reformer sætter vi fokus på de ændrede krav og forventninger til uddannelsesvejledning, som en ny sammenhængende vejledningsstrategi skal tage højde for. 1

70 Projektbeskrivelse En tværgående projektgruppe har udarbejdet dette oplæg til politisk beslutning i forhold til en sammenhængende strategi for uddannelsesvejledning i Assens Kommune. Den sammenhængende vejledningsstrategi fra grundskole ind i ungdomsuddannelserne skal sikre, at alle unge udvikler deres valgkompetencer, påbegynder og gennemfører en uddannelse og efterfølgende bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet. Projektgruppen har taget sit afsæt i Assens Kommunes interne organisering af vejledning. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne i Assens Kommune sker løbende gennem Projekt Ungdomsuddannelse, og vil herudover blive udviklet i samspil med Ungeenheden. Projektorganisation Der er nedsat en styregruppe og en projektgruppe. Gruppernes sammensætning fremgår af bilag 1. Projektgruppen har både haft fokus på vejledningens former indenfor de enkelte områder og muligheder for at arbejde med fælles mål og udvikling af indsatser, som sikrer en samtænkt indsats. Fokuspunkter i en Sammenhængende Vejledningsstrategi Det overordnede fælles mål for den sammenhængende vejledningsstrategi er, at alle unge skal blive så dygtige, de kan, og at så mange som muligt skal lykkes med uddannelse. Det går igen i alle reformerne indenfor vejledningens område, at de unge som er vurderet parat til uddannelse i højere grad selv skal tage ansvar for deres uddannelsesvalg. Det stiller større krav til de unges valgkompetencer, og der er øgede forventninger til forældrenes rolle og ansvar for den unges uddannelsesvalg. Samtidigt øges adgangskravene til ungdomsuddannelserne, og det stiller krav til de unges kompetencer og færdigheder. Derfor vil betydningen af vejledningsindsatsen og udbyttet af denne i hele undervisningssystemet og vejledningsindsatsen - fremover spille en afgørende rolle for den unges muligheder. Sammenfattende skal den sammenhængende vejledningsstrategi både støtte op om indsatser indenfor de enkelte fagområder og reformernes fokus på, at: Den unges indsats og faglige færdigheder i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne får større betydning for, hvilke muligheder, den unge har videre i livet. Den unge udfordres til at træffe bevidste og gennemtænkte uddannelsesvalg Den unge mødes med klare krav og forventninger om, at den unge tager en uddannelse. Målet er, at alle unge lykkes og bliver produktive og selvhjulpne borgere og gerne i Assens. Barnet og den unges uddannelsesmuligheder skal i centrum og prioriteres højt på lige fod med andre faglige og basale behov. Det er et fælles ansvar og derfor et naturligt og gennemgående tema i alle samarbejdsrum omkring barnet og den unge. 2

71 Det er ikke nok at have fokus på barnets undervisning og trivsel her og nu. Der skal være et fremtidigt uddannelsesfokus, som peger ind i ungdomslivet, og fremtidige problemstillinger skal angribes her og nu. De forskellige aktører skal ikke tage ansvar for hinandens vejledning, men vi skal tage ansvar for, at den af barnet, den unge og dennes forældre opleves sammenhængende i forhold til at lykkes med uddannelse. Derfor er det tværfaglige samspil en nødvendighed med afsæt i fælles mål: Alle unge starter og lykkes i uddannelse Den unges valgkompetencer er stærke og bygger på egne styrker og muligheder Stærkt forældreansvar - så alle er aktive i skolen og udvikler deres potentialer Tidlig indsats og samspil i indsatserne Begreber I forbindelse med projektgruppens arbejde med sammenhængende vejledningsstrategi har der været behov for at afklare centrale begreber. Begreberne Undervisningspligt, Uddannelsespligt, Uddannelsesparat, Ikke uddannelsesparat, Vejledning, Uddannelsesvejledning, Uddannelsesaftale, Uddannelseshjælp og Uddannelsespålæg er forklaret i bilag 3. Anbefalinger i Vejledningsstrategien I projektgruppens arbejde fremstår det tydeligt, at vejledning og det fremtidige uddannelsesperspektiv skal understøttes. Projektgruppen vil derfor pege på flere initiativer, som kan understøtte den sammenhængende vejledningsstrategi. Disse initiativer er svaret på de særlige behov, som er identificeret i forbindelse med projektgruppens arbejde med udfordringer i den sammenhængende vejledningsstrategi. Udfordringerne er nærmere beskrevet i afsnittet Udfordringer i det nye fokus det som strategien skal bidrage til s. 16. Udfordringerne er blevet kvalificeret og bearbejdet i forhold til at skabe, udvikle og understøtte sammenhængen og fælles mål på tværs af afdelinger og enheder. Inddragelse af erhvervslivet 2-årig koordinatorstilling Med et tidligt fokus på at kvalificere valgkompetencer for alle unge, ønsker projektgruppen at øge samarbejdet mellem skole, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner og aktivere de muligheder, der er i vores lokalområde. Det er erfaringen fra Jobcentret, at vores virksomheder har en stor vilje til at gøre en forskel i lokalområdet. Derfor vil vi udnytte denne goodwill og inddrage dem mere i vores indsatser for og med de unge - også i folkeskolen. 3

72 Det skal være i en form, som sætter erhvervslivet, vores indsatser og de unge i spil i nye og inddragende samarbejdsformer. Det handler om at skabe inspirerende forløb, der giver de unge lyst til at blive til noget på arbejdsmarked og lyst til videre uddannelse. Med et sådant samspil kan erhvervslivet byde ind med viden, kompetencer og gejst inden for deres eget ekspertområde. Funktionen/rollen vil kunne tænkes som en selvstændig funktion eller samtænkes med virksomhedsindsatsen i Jobcentret eller Ungeenheden o.l. Det er dog vigtigt, at der organisatorisk bevares fokus på de bedste muligheder for at opdyrke samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet. Tiltag Der ansættes en erhvervskoordinator i en 2-årig periode, som på tværs af kommunen skal skabe kontakt mellem skoler og erhvervsliv. Det kan bl.a. medvirke til at koble konkrete virksomheder og skoler i partnerskaber. Beskrivelse af, hvilke opgaver erhvervskoordinatoren bl.a. kan løse: skabe tættere forbindelse mellem virksomheder og skole gennem etablering af projekter, præsentation af, hvad virksomhederne arbejder med i undervisningsform, etablere en anden form for brobygning bl.a. virksomheders adoption af skoleklasser, samspil med skolen, ungdomsuddannelserne og virksomheder, være synlig på skoler og i virksomheder, deltage i f.eks. skoleledermøder, forskningens døgn - inddrage virksomheder, der kan bidrager med konkrete projekter Koordinatoren kan i samarbejde med skolen udvikle rammerne for konkrete og særlige praktikforløb for enkelte unge eller indenfor særlige områder for flere unge - f.eks iværksætteri, innovation, m.v. Udgift - ca kr. årligt i 2 år Tidlig screening I Assens Kommunens folkeskoler skal vi tidligt i gang med indsatser målrettet motivation og selvstændige valgkompetencer. Betydningen af uddannelse og arbejde skal tidligt tages med ind i den almindelige undervisning/dannelse. De udsatte unge skal spottes så tidligt som muligt, så der tidligt kan arbejdes med indsatser og tænkes i sammenhængende processer. Målet er at sikre, at gruppen af uddannelsesparate bliver større. Der er behov for et tæt og tidligt samspil mellem de forskellige fagområder med afsæt i positive forventninger til såvel barnet/den unge som forældre. Det er derfor vigtigt at arbejde med metoder og/eller udvikle metoder, så børn og unge med særlige behov bliver set på så tidligt et tidspunkt som muligt i deres skolegang. Når vi i fællesskab spotter dem tidligt, kan vi aktivt spille sammen om indsatser, som kan udvikle og understøtte deres parathed. Tiltag Det anbefales, at der er fokus på indsatsen i forbindelse med Helhedsnetværk "Udsatte børn - Uddannelsesmålet". Indsatsen vurderes i projektgruppens anbefaling derfor som udgiftsneutral. 4

73 Erhvervsuddannelserne ind i udskolingen Flest mulig unge skal træffe det rigtige uddannelsesvalg - og gerne flere i erhvervsmæssig retning. Derfor skal der øget fokus på at udfordre den unge (og forældre) på den unges styrker og udviklingsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at der i folkeskolens udskoling kommer et mere differentieret syn på fremdigt uddannelsesmål. Det er vigtigt, at den unge oparbejder selvstændige valgkompetencer, så det er egne styrker, der komme i højsæde i højere grad end attraktive ungdomsmiljøer. I folkeskolen skal vi udfordrer dette i øjenhøjde med den unge og understøtte valget med indsatser, der kan kvalificere det valg, den unge skal træffe i forlængelse af folkeskolen. Det stiller krav til såvel faget Uddannelse og job, kendskabet til uddannelses- og karrieremuligheder og vejledning som uddannelsesparathedsvurderingen. Samspillet mellem skolen og UUO er her omdrejningspunktet. Det kan i den proces være vigtigt at præsentere de unge for de forskellige erhverv. Med virksomhederne ind i Folkeskolen lægges kimen tidligt til en nysgerrighed på det brede spektrum af muligheder. Tiltag Dette afsæt kan understøttes af en særligt tilrettelagt opkvalificering i form af: Erhvervsuddannelsernes dag En årlig temadag for udskolingslærerne i Assens Kommune, hvor erhvervsuddannelserne m.fl præsenteres og opleves. Det er tanken, at lærerne fælles køres rundt til erhvervsuddannelserne hvor der er mulighed for at opleve, spørge og høre om fagenes muligheder. Dagen afsluttes med fælles arrangement og foredrag om kvalificering af uddannelsesvalget. Udgift ca pr år* *Forudsætning - ca. 125 udskolingslærere til 1 dags besøg på erhvervsuddannelserne, busser, bespisning, foredrag m.v. med decentral dækning af vikarer. Kan afholdes i uge 32 eller skoledag i løbet af efteråret. Med central dækning af vikar 125 lærere i 8 timer => ca kr. oveni. Opkvalificering af kernemedarbejdere i PLC partnerskabsskoler Med de nye reformer har den unge og forældre i højere grad ansvaret for eget uddannelsesvalg, og skolen skal i højere grad vurdere den enkelte unges uddannelsesparathed og kvalificere uddannelsesvalget. Som følge af Vejledningsreformen flyttes der dermed nye opgaver ud på folkeskolerne, og der er derfor behov for at understøtte skolens mulighed for at kvalificere dette gennem indsigt i uddannelsessystem og specifikke uddannelser UUs tidligere kerneopgave. 5

74 Tiltag I partnerskaber mellem skoler sker en opkvalificering af kernemedarbejdere i Pædagogiske Læringscentre til at vejlede skolernes øvrige lærere i at arbejde med Uddannelse og Job - herunder også E- vejledning. Udgift ca kr. pr. år. Øget brug af overgangsmentorer Den sammenhængende vejledningsstrategi rækker helt ind i ungdomsuddannelserne, da det er målet, at vi i Assens skal have flere unge, der starter og gennemføre deres ungdomsuddannelse. En del af dette arbejde er at kvalificere og udfordre det valg, den unge tager, men det er ligeså vigtigt at sikre en håndholdt indsats i overgangsfaserne, der hvor der er behov. I Assens har vi erfaring for at bruge overgangsmentorer fra UU for de usikre uddannelsesstartere fra folkeskolen og over i ungdomsuddannelserne. Det er erfaringen, at denne håndholdte indsats for de helt unge og den usikre uddannelsesstarter kan sikre, at den unge forbliver i uddannelsen. I overgangen til ungdomsuddannelserne er det derfor vigtigt at få fat i de unge, når de første tegn på et evt. frafald viser sig. Det er svært at motivere de unge, når de har siddet hjemme et stykke tid. UUOs mentorordning for unge fra 9. og 10. klasse er et tilbud til de elever, der vurderes til at få det svært i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Støtten gives til de unge, der har behov for voksenstøtte ud over den hjælp, de kan få fra lærere og forældre. Den lovbestemte mentorordning hos UUO omfatter en kortere periode på ca. 4 måneder. Mentoraftalen mellem den unge og UU vejlederen træder i kraft ved udgangen af skoleåret og løber frem til ultimo september. Denne mentorordning kan med fordel udvides til at omfatte en større gruppe unge end blot elever fra 9. og 10. klasse. Der er stadigvæk alt for mange unge fra Assens Kommune, der falder fra og efterfølgende søger om økonomisk støtte i Ungeenheden. Det samme gælder mange af de særligt usikre uddannelsesstartere, som ikke går direkte fra folkeskolen. Mange af dem vil være i kontakt med Ungeenheden, og de kan i en kortere periode have stort behov for en individuel og håndholdt indsats til at udjævne udfordringer ved deres uddannelsesstart. Overgangsmentorer kan med fordel være en kendt person ex. en UU-vejleder, som kan sikre overgangen, indtil den unge har fået fodfæste og dermed større fastholdelsesgrad. Tiltag Mentorstøtten skal ydes ude på uddannelsesstedet i en længere periode. Den unge skal følges tæt med jævnlige samtaler, og der skal reageres hurtigt, når lærere eller andre får mistanke om risiko for frafald. 6

75 Projektgruppen foreslår, at der afsættes en ramme på pr. år i foreløbig 2 år til en fremskudt mentorordning, der skal omfatte støtte til ca unge (på årsbasis) på erhvervsuddannelser og på VUC. Udgift kr. pr år i 2 år Fremskudt og opsøgende indsatser UUO og Ungeenheden Det kan understøtte, at de unge i højere grad lykkes i uddannelse, hvis der iværksættes en samlet indsats fra UUO og Ungeenheden med en opsøgende og rådgivende indsats, der hvor de unge er. Unge i ungdomsuddannelserne kan i kortere perioder under deres studie have behov for vejledning og guidning i forhold til sikre deres fodfæste og dermed sikre deres fastholdelse i studie/uddannelse. Indsatsen er ofte kortvarig og har karakter af åben rådgivning med fokus på mestring af studielivet. Det retter sig mod alle unge, hvor en mindre indsats kan være med til løse udfordringer, før den unge kommer i risiko for frafald. Med etableringen af Ungeenheden er der skabt mulighed for at skabe nye samarbejdsrum mellem uddannelsesinstitutionerne, UU og Ungeenheden, som netop kan udvikle samspillet mellem uddannelsesrettede og beskæftigelsesrettede indsatser. Tiltag UUO og Ungeenheden etablerer lokalt en fremskudt råd og vejledning i samspil med vejledere på Ungdomsuddannelserne. Det kan f.eks være fælles rådgivning. 3 timer om ugen på VUC i Glamsbjerg o.l. Anbefales indeholdt i aftalen (2015) med UUO og normering i Ungeenheden - praktiseres ved omlægning af indsatser. Indsatsen vurderes i projektgruppens anbefaling derfor som udgiftsneutral. Pulje til unge med særlige behov Unge skal have mulighed for at udnytte deres potentiale bedst muligt og dermed de bedste muligheder for uddannelse efter folkeskolen. Der er ca. 20 %, som i udskolingen ikke er umiddelbart klar til uddannelse og har særlige behov for støtte i udvikling af deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Denne gruppe af unge er ikke homogen, og behovet for indsats kan have forskellig karakter. Særligt de unge, som har komplekse problemstillinger, kan have behov for skræddersyede tiltag i skolen, som fastholder, udvikler og sikrer deres uddannelsesparathed. Det er en styrke, når vi på tværs i Assens Kommune etablerer målrettede indsatser for det enkelte barn og unge. Men ofte mangler konkrete, fleksible og hurtige indsatser og handlemuligheder. De enkelte folkeskoler kan være for små til selv at løfte indsatserne, og det kunne være en fordel med part- 7

76 nerskaber mellem flere folkeskoler og en mulighed for at tilrettelægge særlige indsatser for denne helt særlige målgruppe f.eks: Afhentning af børn, der ikke kommer i skole, Mentor-støtte fagligt og socialt i skolen, Coaches og andre faggrupper, der i skolen arbejder intensivt med særligt udfordrede børn/unge Det er en gruppe af børn og unge, hvor den sammenhængende vejledningsindsats har stor betydning for den unges tro på egne muligheder og evner. Det er unge, som er i risiko for ikke at komme i uddannelse, og som vi senere kan møde i UUO, Ungeenhed, Jobcenter, Rehabiliteringsteam m.fl. Der er behov for et tæt og tidligt samspil mellem de forskellige fagområder med afsæt i positive forventninger til såvel barnet/den unge som forældre. Der er ofte tale om komplekse problemstillinger, hvor der er behov for, at indsatser innovativt kan skræddersyes den enkelte situation. Der er brug for kunne etablere skræddersyede løsninger for børn og unge i den skolepligtige alder, der har særlige udfordringer i forhold til at blive uddannelsesparate, og hvor de eksisterende muligheder ikke slår til. Tiltag Indsatsen over for de svageste unge, der er ved at droppe ud af skolen, skal styrkes. Derfor foreslås det, at der etableres en årlig pulje i foreløbig 2 år, der kan medvirke til, at der lokalt er mulighed for smidighed i samspillet om den unges udvikling og uddannelsesplan. Puljen skal bruges til at etablere særlige og konkrete indsatser ift. disse unge i skolen. Udgift kr. pr. år i 2 år Øget fokus på unge- og forældreansvaret i samarbejdet For de allersvageste unge, der er ved at droppe ud af skolen, er der et særligt behov for et øget fokus på forældreansvaret for den unges skolegang og uddannelse. En forudsætning for at understøtte barnet/den unges udvikling, vejledning og uddannelsesplan er, at barnet/den unge kommer i skolen. Derfor er der behov for tydelighed i forventninger særligt der, hvor det kan være svært at skabe samspil med forældrene om barnets/den unges skolegang og uddannelse. Det kan have afgørende betydning, at vi i samspillet og myndighedsarbejdet også har blik for muligheden for at tage de særlige sanktioner -forældrepålæg/ungepålæg og ungesanktion - i anvendelse. Tiltag Indarbejdet som øget fokus i samarbejdet med børn og familier i skoler og Ungeenheden på tværs af forvaltninger og enheder - for de svageste unge, der er i stor risiko for at droppe ud af skolen. Indsatsen vurderes i projektgruppens anbefaling derfor som udgiftsneutral. 8

77 I nedenstående oversigt er temaer og indsatser sat i forhold til hinanden, så det er muligt at skabe overblik over, hvilke indsatser der imødegår hvilke udfordringer. Ikke alle indsatser dækker alle udfordringer. Der er ikke tale om en prioriteret liste, og økonomioverslagne er anslået og vejledende for Der er i denne oversigt taget udgangspunkt i den aftale, der er lavet med UUO for 2015 uden overgangsordning. 9

78 Oversigt - temaer og tiltag 10

79 Baggrund Vejledningens formål, mål og delmål Visioner, politikker og reformer m.v. Assens Kommune gør gennem Vision 2018, Børn- og Ungepolitikken og Vision for Dagtilbud og Skole opmærksom på kommunens overordnede visioner og mål for indsatser bl.a. i forhold til uddannelse af børn og unge. Disse overordnede visioner og politikker danner ramme for fastlæggelse af en vejledningsstrategi. Vision 2018 I Assens Kommunes Vision 2018 Vilje til vækst er et af delelementerne: Alle får uddannelse. Denne del af visionen er udformet således: Helhedsorienterede læringsmiljøer Vi ønsker at skabe et godt fundament for kommunens børn og unge. Vi vil udvikle dagtilbud og skoler med høj faglighed og trivsel, der fremmer lysten til at lære. Højere uddannelsesniveau Vi har fokus på, at flest muligt gennemfører en uddannelse. Vi vil være blandt de kommuner på Fyn, hvor flest unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi vil i fællesskab arbejde for, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed for vores erhvervsliv. Attraktivt uddannelsesmiljø Vi udvikler en dynamisk ungdomskultur og et attraktivt uddannelsesmiljø. Sammenhængende uddannelsesforløb Skoler, ungdomsuddannelser, kursusudbydere og andre uddannelsesrettede tilbud arbejder sammen om at sikre, at unge i alle aldre får det bedst mulige uddannelsesforløb Børn- og Ungepolitikken Et godt børneliv et fælles ansvar - En sammenhængende børnepolitik i Assens Kommune, 2012 I børn- og unge politikken er der bl.a. fokus på at få skabt en kultur, hvor det er et fælles ansvar - på tværs af forvaltningsområder - at sikre børn og unge et godt liv i Assens Kommune. Børn- og ungepolitikkens formål er bl.a.: at skabe en fælles forståelse og opfattelse af visioner, politiske mål og konkrete handlinger i hverdagen. at understøtte forældre, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, PPR, idrætsorganisationer og kulturelle foreninger i, at børn og unges generelle og særlige behov bliver tilgodeset bedst muligt. at sikre sammenhængen mellem den generelle indsats, den specifikt forebyggende indsats og den særlige indsats over for børn og unge.

80 Vision for Dagtilbud og Skole - I Assens Kommune lykkes alle børn Visionen gælder for børn og unge mellem 0 og 18 år. Kommunen ønsker med visionen at skabe retning og vise omverdenen, at den har et fremadrettet og fælles perspektiv. Udgangspunktet er altid barnets/den unges liv. Visionens 4 perspektiver konkretiserer målene fra Assens Kommunes Vision 2018, Vilje til vækst Alle får uddannelse og er følgende: At skabe inkluderende dagtilbud og skoler At skabe høj faglighed i dagtilbud og skoler gennem engagerede og kompetente medarbejdere At skabe lyst til udvikling og læring i dagtilbud og skoler At skabe tryghed og sammenhænge i barnets/den unges liv Herudover kan også nævnes inklusionsindsatsen, Didaktisk digitalisering strategi for digitalisering af dagtilbud og skoler, og Matematik som indsats som medvirkende til at styrke indsatser for uddannelse i Assens Kommune. Med dette afsæt for det fælles mål for en sammenhængende vejledningsstrategi, sættes der i det efterfølgende fokus på de seneste års reformer inden for vejledningens områder. Reformer Der er i de seneste år gennemført en del reformer indenfor forskellige områder, som hver for sig og samlet set har betydning for den vejledningsindsats, vi i Assens Kommune skal give den unge (og forældre) hen i mod en fremtidig vellykket uddannelse. De reformer, som her er i spil, er afbilledet nedenfor figuren er ikke et udtryk for en vægtning af de enkelte områders betydning eller rolle i forhold til vejledning. Reformer, der har betydning for vejledningen Vejledningsreformen Folkeskolereformen Erhvervsuddannelsesreformen Kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesreformen En nærmere beskrivelse af de enkelte reformer og deres indhold set i et vejlednings perspektiv er beskrevet i bilag 4 12

81 Opsummering reformer det nye fokus I alle reformerne er der et øget fokus på, at alle unge skal blive så dygtige, de kan, og at så mange som muligt skal lykkes med uddannelse. Der kommer øgede forventninger til forældrenes rolle og ansvar for barnets og den unges skolegang, og der lægges nu større vægt på, at de unge skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Samtidigt øges adgangskravene til ungdomsuddannelserne, og det stiller krav til de unges kompetencer og færdigheder. Derfor vil betydningen af indsatsen og udbyttet af denne i hele undervisningssystemet og i vejledningsindsatsen - fremover have afgørende betydning for den enkelte unge og fremtidige uddannelsesmuligheder. Sammenfattende kan man sige, at reformerne peger frem mod, at en sammenhængende vejledningsstrategi har fokus på: Mere selvstændigt ansvar for egen uddannelse og differentieret indsats i fht uddannelsesparathed Den unges indsats og faglige færdigheder har en stor betydning for, hvilke muligheder den unge har videre i livet. Den unge udfordres til at træffe bevidste og gennemtænkte uddannelsesvalg Den unge mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse. Målet er, at alle unge lykkes og bliver produktive og selvhjulpne borgere. Uddannelsesmålet er skærpet og gælder for alle unge og borgere med behov for offentlig forsørgelse. Løbende forventning og ønske om videreuddannelse og opkvalificering. Fagområder relateret til uddannelsesvejledning I en sammenhængende vejledningsstrategi er det som beskrevet i indledningen - nødvendigt at vi ser på tværs af lovgivning, reformer og fagområder. Indenfor og på tværs af de forskellige fagområder, som beskæftiger sig med børn og unges udvikling, trivsel, skolegang og uddannelsesmål skal vejledningsstrategien være med til at sikre, at de unge og deres forældre oplever sammenhæng i den vejledning de møder på den unges vej mod uddannelse. De fagområder, som er i spil, er afbilledet nedenfor figuren er ikke et udtryk for en vægtning af de enkelte områders betydning eller rolle i forhold til vejledning. 13

82 Områder, der beskæftiger sig med uddannelsesvejledning Skolerne Ungeenheden Børn og Unge Jobcenteret UUO Ungdomsuddannelserne * Skolerne omfatter også 10. klasses centeret, EUD10 og Ungdomsskolen Herudover kan nævnes eksterne samarbejdspartnere, f.eks. produktionsskolerne og ungdomsuddannelserne. Der er således mange aktører, som på forskellige tidspunkter og med forskellige former vejleder barnet og den unge. Det beriger vejledningen med de mange perspektiver, som er nødvendig for at favne de behov, barnet og den unge har for vejledning mod uddannelse og arbejde. Den sammenhængende vejledningsstrategi skal sikre, at der arbejdes med et fælles mål, så alle, der bidrager med elementer i vejledning, har samme sigte for deres bidrag. Vi skal ikke tage ansvar for hinandens vejledning, men vi skal tage ansvar for, at den af barnet, den unge og dennes forældre opleves sammenhængende i forhold til at lykkes med uddannelse.. Ressourcer afsat til området UUO: I budget 2015 er i Assens Kommune vedtaget et vejledningsbudget på ca. 3,4 mio. kr. - heraf anvendes ca. 2,6 mio. kr. til UUO. Vejledningsreformen definerer, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som udgangspunkt i klasse skal vejlede de af de unge, som vurderes ikke-uddannelsesparate ved individuel vejledning. De resterende unge - de uddannelsesparate - skal vejledes individuelt i kraft af e-vejledning. Alle elever i klasse modtager kollektiv vejledning fra UU. UUO s udmøntning af lovbestemt vejledning i Assens opsummeres herunder: 8 10 klasse: Vejledning alle: Kollektiv vejledning 20 timers vejledning i klasserne om året Brobygning i 8. klasse Evt. praktik i 9. klasse Koordinerer i fht ungdomsuddannelserne Vejledning særlig støtte: UU kan etablere praktik m.v årige: Vejledning særlig støtte: Særlig forpligtigelse over for unge, som enten er frafaldstruet eller ikke i gang med uddannelse 14

83 Kan iværksætte aktiviteter, som skal føre til uddannelse På baggrund af Byrådets beslutning om at fastholde budgetniveauet for vejledning i foreløbigt 2015 har Assens besluttet, som en overgangsordning i forbindelse med indfasningen af reformen, at tilkøbe vejledningsydelser ved UUO, som sikrer mulighed for samme vejledningsniveau, som inden reformens ikrafttræden. Overgangsordning for 2014/15 evalueres juni 2015 aftalens fulde tekst fremgår af bilag 6. Som det fremgår af oversigten over aktører i vejledning af børn og unge mod uddannelse og erhverv, bruges der i Assens kommune ressourcer på vejledning hos mange aktører på forskellige tidspunkter i den unges skolegang og i forskellige former. Ud over at vejledningsreformen ændrer på rammerne for UU- vejledningen, så stiller de mange reformer øget krav til vejledningens form og indhold hos de aktører, som den unge møder: I folkeskolen: Den vejledning, som foregår i fbm undervisningen i alle fag, Faget Uddannelse og job, Det tværgående tema som f.eks Innovation og Entreprenørskab og Uddannelsesparathedsvurdering i 8. 9.kl. I Ungeenheden: Udsatte unge mellem år med etableringen af Ungeenheden er der kommet øget fokus på understøttende foranstaltninger i forhold til at sikre at udsatte børn og unge deltager i skolegang og ikke mindst et fremtidigt uddannelsesfokus herunder ungdomsuddannelser Uddannelsesvejledning i fbm visitation til uddannelseshjælp år. Tilkøb fra UUO med en fuldtidsnormering bliver i større omfang brugt til uddannelsesvejledning i selve visitationen Uddannelsesrettede indsatser med kontanthjælps og beskæftigelsesreform er der øget fokus på støtte i overgang til uddannelse Fastholdelse og opfølgning i ungdomsuddannelserne den unges overgange skal sikres og understøttes tæt opfølgning og mentorordninger Jobcentret: Øget fokus på vejledning til opkvalificering gennem forskellige former for uddannelse og efteruddannelse i beskæftigelsesreformen Rehabiliteringsteam: Unge med særlige behov Kommunen har pligt til at sikre uddannelsesvejledning for alle unge under 30 år, hvis sag behandles på rehabiliteringsteam før indstilling til ressourceforløb, fleksjob eller pension. 15

84 Elevtal Grundskoleelever bosiddende i Assens Kommune: Flis 2014 data. Ungdomsuddannelserne - unge år - elevtal m.v.: Ifølge årsrapport fra UUO for 2014 er der registreret unge fra Assens Kommune i aldersgruppen år (elever i aldersgruppen, som stadig er i grundskolen, er ikke medtaget). Heraf er 84,63 % af de unge i et kompetencegivende forløb 1. Til sammenligning hermed kan oplyses, at tallet af unge i kompetencegivende forløb i en treårig periode var: 2011: 82,02%, 2012: 82,12 % 2013: 84,14 % Udfordringer i det nye fokus det som strategien skal bidrage til I arbejdet med at samtænke de forskellige perspektiver ind i en sammenhængende vejledningsindsats har projektgruppen identificeret flere centrale udfordringer, som strategien skal bidrage til at minimere/have fokus på, når vi vil lykkes med visionen om, at alle unge skal lykkes med uddannelse i Assens. Afsnittet er opdelt i temaer, som er beskrevet i forhold til selve udfordringen og opsummeret i de behov, der umiddelbart kan være for indsatser ind i den sammenhængende vejledningsstrategi. Temaerne kan være overlappende, og der kan derfor opleves gentagelser, og måske særligt i forhold til de behov, som umiddelbart har været i spil i projektgruppens drøftelser. 1 Bl.a. enkeltfag på HF, VUC, erhvervsskolernes grund- eller hovedforløb, gymnasiale uddannelser, private uddannelser, offentlig virksomhedsuddannelser, kompetencegivende husholdnings- og håndarbejdsskoler, GSK, MGK, STU, voksenspecialuddannelser samt unge, der er registreret med afsluttet ungdomsuddannelse 16

85 Temaer: Motivation til uddannelse: Med de mange reformer følger også et øget krav til, at børn, unge og forældre grundlæggende får tydelige perspektiver på, hvordan skolegang og uddannelse bidrager til at være en aktiv borger i samfundet. Det er derfor vigtigt, at barnet, den unge og forældrene støttes i udviklingen af dette perspektiv og forstår betydningen af eget udbytte af skolegang og uddannelse. Der er derfor behov for, at man tidligt og bl.a i de tværgående temaer gennem folkeskolen har et øget fokus på uddannelsesmotivationen. Kvalificere uddannelsesvalget: Arbejdsmarkedet er blevet mere utydeligt for de unge, som kan have svært ved at gennemskue, hvad ex. forældrenes arbejde går ud på. Arbejde og arbejdspladser er ikke så tæt på de unges liv, og det kan få betydning for kvaliteten af de uddannelsesvalg, de unge træffer. Kendskabet til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet samt dets mekanismer er vigtigt for en grundlæggende forståelse (og motivation). Derfor skal der knyttes tættere bånd mellem undervisning, vejledning, uddannelsessystemet og arbejdsmarked. Vi skal optimere og etablere samspil mellem forskellige aktører og invitere indenfor, for at underbygge kendskab og indsigt i arbejdsmarkedet og de mange muligheder. Der er behov for, at vi går nye veje for at forbedre dette samspil og sikre, at arbejdsmarkedet inddrages i en kvalificering af den unges forståelse af egne muligheder. Udfordre kompetencer og uddannelsesvalg Med afsæt i vejledningsreformens tanker om uddannelsesparathed og vejledningsindsatsen har ca. 80 % af børn og unge i Assens Kommune, i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, kompetencerne til at træffe uddannelsesvalget og gennemføre en uddannelse. Hvis valget skal kvalificeres yderligere med fokus på, at alle disse unge også skal lykkes i uddannelse, så skal matchet mellem faglige og personlige kompetencer og uddannelsesvalg udfordres. Det vil øge den unges egen oplevelse af at lykkes og mindske risikoen for frafald. Med de nye krav, i såvel ungdomsuddannelserne som de videregående uddannelser, er det vigtigt, at de unge vælger de uddannelser, hvor de har det største potentiale for at blive rigtig gode. Det er vigtigt, at de unge får kendskab til mulighederne for videreuddannelse efter gennemførelse af en erhvervsuddannelse., så der skabes større forståelse for, at der er flere veje til et højere uddannelsesniveau. Når uddannelsesvalget skal kvalificeres, skal arbejdsmarkedet foldes mere ud. Der er derfor behov for, at der vejledes og skabes mulighed for afprøvning/praktik bredt i fht lønmodtagerkulturen, de akademiske fag, erhvervsfaglige uddannelser, selvstændighedskultur og entreprenørskab. Uddannelsesvejledningen skal give den unge en detaljeret viden om de enkelte uddannelsers indhold og krav sammenholdt med den unges kompetencer. Derfor skal der også i denne gruppe af unge sikres kvalificeret sparring for såvel den unge som forældre. 17

86 De med særlige behov: Der er ca. 20 %, som i udskolingen ikke er umiddelbart klar til uddannelse og har særligebehov for støtte i udvikling af deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Når vi i fællesskab spotter dem tidligt, kan vi aktivt spille sammen om indsatser, som kan udvikle og understøtte deres parathed. Gruppen af børn/unge er ikke homogen, og udfordringerne kan ofte have forskelligt udtryk. Når vi ikke i fællesskab lykkes med at sikre, at de dels kommer i gang med uddannelse dels støttes til at gennemføre, så er der risiko for, at der i årene frem er behov for langvarige indsatser. Det er en gruppe, hvor den sammenhængende vejledningsindsats har stor betydning for den unges tro på egne muligheder og evner. Det er unge, som har risiko for ikke at komme i uddannelse, og som vi møder i UUO, Ungeenhed, Jobcenter, Rehabiliteringsteam m.fl. Der er behov for et tæt og tidligt samspil mellem de forskellige fagområder med afsæt i positive forventninger til såvel barnet/den unge som forældre. Der er ofte tale om komplekse problemstillinger, hvor der er behov for, at indsatser innovativt kan skræddersyes den enkelte situation. Der er derfor behov for, at fagområderne udnytter de metoder, der findes, til at spotte udviklingsbehov og skabe resultater i fællesskab med forebyggende indsatser. Mellem fagpersonerne kræver det forståelse for hinandens rammer og muligheder, tilgængelighed og villighed til at være nysgerrig. Der er brug for kunne etablere skræddersyede løsninger for børn og unge i den skolepligtige alder, der har særlige udfordringer i forhold til at blive uddannelsesparate, og hvor de eksisterende muligheder ikke slår til. Der er også behov for tydelighed i forventninger, rettigheder og krav/pligter særligt der, hvor det kan være svært at skabe samspil med forældrene om barnets/den unges skolegang og uddannelse. Ressourcer/kompetencer: Et større samspil mellem partnerskabsskolerne i de enkelte områder kan sikre, at der samlet set skabes de bedste rammer for uddannelsesvejledningen og for at gøre de unge parate til uddannelse. Med de nye reformer er der fagområder, som skal have et langt større fokus på uddannelsesvejledning - f.eks Udskolingerne, Ungeenheden, Rehabiliteringsteam og Jobcenter. Opgaveløsningen kan med fordel samtænkes og koordineres indenfor og på tværs af fagområderne. Med etableringen af Ungeenheden er der skabt mulighed for at skabe nye samarbejdsrum mellem skole, UU og Ungeenheden, som netop kan udvikle samspillet mellem uddannelsesrettede og beskæftigelsesrettede indsatser. Målet er nu at tænke i sammenhænge og indsatser, som rækker helt ind i Ungdomsuddannelserne. Fremskudte indsatser og fastholdelsesindsatser kan få en helt ny betydning i den sammenhængende vejledningsstrategi. Der er behov for at udvikle nye metoder og samarbejdsformer i samspillet mellem de forskellige fagområder, og det kræver både tid til processer og midler til fælles kompetenceudvikling. Tværfagligt samarbejde Det nye uddannelses- og vejledningsfokus udfordrer os på nye fællesskaber, tiltag og indsatser. Særligt for de unge, som egentlig kan selv, vil der i folkeskolen være et behov for dels at udvikle deres valg- 18

87 kompetencer dels at udfordre deres uddannelsesvalg. Her er der, på en ny måde, brug for, at UU s kernekompetence i fht uddannelsessystemet sættes i spil med skolernes indsigt i den enkelte unge. Der kan i projektform være behov for at skabe et udviklingsarbejde om både de uddannelsesparate unge og de sårbare unge mellem folkeskolen og UU, så der ikke sker viden tab og måske manglende vejledning. Der kan være behov for at skabe nye samarbejdsrum og samarbejdsmetoder, og der kan derfor være behov for at skabe helheds-/innovationsnetværk omkring udvikling af samspil og indsatser i forbindelse med strategien Implementering og evaluering I forbindelse med implementering af indsatser i forbindelse med strategien kan der være behov for at fastsætte yderligere mål og delmål for den enkelte indsats. Strategiens indsatser herunder projektforløb evalueres ved inddragelse af relevante samarbejdspartnere inden projektperiodens udløb. 19

88 Projektplan Bilag 1 Projekts navn Sammenhængende vejledningsstrategi for børn i folkeskolen samt for unge op til 30 år Baggrund og opgave Baggrund: Vejledningsreformen, som definerer nye målgrupper og ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaveportefølje 20% af de unge (ikke parate unge) skal vejledes face to face - 80% (parate unge) ved kollektiv vejledning, e vejledning og forældres/netværks vejledning og støtte til uddannelsesvalg. Folkeskolereform, som bl.a. definerer nyudvikling af faget Uddannelse og Job (tidl. UEA). Der er nedsat en parallelgruppe, der arbejder med implementering af faget Uddannelse og Job. EUD 10. Et nyt tilbud vedr. 10. klasse for elever, der ikke er afklaret i fh.t. erhvervsuddannelse godkendt i Byrådet februar Tilbuddet sigter i forhold til at gøre de unge klar til en erhvervsuddannelse. Etablering af Ungeenhed med skærpet uddannelsesfokus for unge i aldersgruppen år. For tiden tilkøbes 1 fuldtids vejlederstilling fra UUO. Erhvervsuddannelsesreformen og (vejlednings) samarbejdet til ungdomsuddannelserne generelt. Opgave: Hvilke behov er der for, at der er specifikke kompetencer på skolerne i forhold til henholdsvis faget Job og Uddannelse og vejledning af 80% gruppen (uddannelsesparate/ikke uddannelsesparate unge)? Hvilke behov for kompetenceudvikling i Folkeskolen medfører Vejledningsreformen? Hvilke opgaver kan defineres i et samarbejde mellem Folkeskolen, UUO, Ungeenheden og Jobcenteret? Hvilke opgaver kan defineres i et samarbejde mellem Folkeskole, Ungeenhed og Ungdomsuddannelserne, enten i fællesskab eller bilateralt? Hvilke nye tiltag på beskæftigelsesområdet kan udvikles i Ungeenheden for de årige? Gensidig forståelse af arbejdet omkring begrebet Uddannelsesparat. Der samarbejdes med parallelgrupper.

89 Formål: Udarbejde oplæg til politisk beslutning i forhold til en sammenhængende strategi for uddannelsesvejledning i Assens Kommune. Mål og succeskriterier: Målene skal være målbare. (nationale, kommunale). Der udarbejdes en implementeringsplan. (defineres yderligere af projektgruppen) Tids- og aktivitetsplan: Projektgruppen sættes i gang Der sigtes mod oplæg til første politiske drøftelse i Børne og Uddannelsesudvalget. Projektorganisation: Projektejer: Morten Madsen Styregruppe: Trine Wittrup, Esben Krægpøth, Morten Madsen Projektgruppe: Tovholder Trine Wittrup 2 skoleledere (Jan Christiansen og Lars Kofoed) Repræsentant fra UUO (Jørgen Jensen) Repræsentant fra Jobcenteret (Niels Dalgaard) Projektadministration: Marianne Larsen Det er muligt for projektgruppen at etablere underarbejdsgrupper eller at indkalde samarbejdspartnere ad hoc. Ressourcer: I budget 2015 er vedtaget et vejledningsbudget på ca. 3,4 mio kr heraf anvendes ca. 2,6 mio kr til vejledningsfællesskabet Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense. Byrådet besluttede ved budgetvedtagelsen, at fastholde budgetniveauet for vejledning i foreløbigt 2015 på 3,4 mio kr og ikke høste den mulige reduktion på kr., som vejledningsreformen giver mulighed for i forhold til vejledningsfællesskabet UUO. Der er udarbejdet en tilkøbsaftale med UUO for perioden vedr. overgangsordning i forbindelse med indfasning af vejledningsreformen. Denne aftale evalueres inden 1.6. Interessenter: Kommunikation: Folkeskolen, Ungeenheden, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsuddannelserne, Beskæftigelsesområdet, de unge, forældrene samt politikere. Beskriv kort, hvem der skal kommunikeres med i de enkelte faser i tidsplanen. (behandles af projektgruppen i projektperioden) Risikoanalyse: Vurdér eventuelle risici. Hvilke er kritiske? 2

90 Hvilke gør det relevant at arbejde med en plan B? Hvilke risici kan forebygges og håndteres løbende? (behandles af projektgruppen i projektperioden) Evaluering: Kort beskrivelse af hvornår og hvordan evalueringen skal foretages. (behandles af projektgruppen i projektperioden) Overdragelse: Beskriv kort hvordan projektet afsluttes, og hvordan erfaringerne overdrages til driften. (behandles af projektgruppen i projektperioden) 3

91 Procesplan Bilag 2 UUO Gruppen ikke uddannelsesparate Ungeenheden Skoleområdet Gruppen ikke uddannelsesparate Fælles begreber og mål for vejledning D Kl Præsentation Gennemgang af procesplan Identifikation og definition af fælles begreber Fælles mål for vejledningsstrategi Det er målet med mødet, at vi får klarhed over de vigtigste fælles begreber og sat fokus på målet for vejledning Kendskab til vejledning i vores forskellige områder D kl Den nye vejledningsreform - UUO Gruppen ikke uddannelsesparate" Det er målet med mødet, at vi får kortlagt vejeledningens formål, former og pejlemærker for en sammenhængende strategi Kendskab til vejledning i vores forskellige område D kl Hvilken rolle spiller vejledning i Ungeregi - herunder forebyggende indsatser Hvilken rolle spiller vejledning i skoleregi i den nye vejledningsreform Gruppen ikke uddannelsesparate Opsamling Det er målet med mødet, at vi får kortlagt vejeledningens formål, former og pejlemærker for en sammenhængende strategi Fælles begreber og mål for vejledning - Opsamling og omsætning D kl Hvilken rolle spiller vejledning i Jobcenterregi Fælles vision og mål for sammenhængende vejledning Vejledningens former Kortlægning af den sammenhængende vejledning Hvem gør hvad og hvornår hvor har vi huller og blinde vinkler Kl Styregruppen deltager og præsenteres for status Input til den videre proces Udkast til den sammenhængende vejledningsstrategi D kl Sammenfattende udkast Bearbejdning og kvalificering Særligt fokus på kompetencebehov samspil nye tiltag Indsats Samarbejdsrum Det er målet med mødet, at vi har et færdigt oplæg vi kan præsentere og drøfte med styregruppen Afpudsning af oplæg med Styregruppe D kl Færdiggørelse af oplæg til politisk beslutning Der er mulighed for at lave sidste tilretninger den kl , hvor ikke alle behøver at deltage Der kan blive behov for deltagelse eller kommentering på sammenfattende udkast

92 Centrale begreber i Vejledningsstrategien Bilag 3 Vejledning favner mange perspektiver. Det er projektgruppens erfaring, at der er mange enslydende begreber, som ikke nødvendigvis har den samme betydning. Det er derfor vigtigt at samstemme de begreber, som er gennemgående. Det fælles sprog kan være et vigtigt element i at bygge bro mellem de forskellige perspektiver. Undervisningspligt - Alle børn, der opholder sig i Danmark, har undervisningspligt. Undervisningspligten indtræder i det år, hvor barnet fylder 6 år og ophører ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Den, der har forældremyndigheden, eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til at undervisningspligten opfyldes og samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Populært sagt betyder det, at hjem og skole skal samarbejde om barnets undervisning og skolegang. I Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det er altså ikke noget krav, at børn går i skole, men at de undervises efter de gældende regler i folkeskoleloven. Uddannelsespligt - Alle årige har pligt til at være i uddannelse. For at opfylde uddannelsespligten skal den unge følge en uddannelsesplan. Alle elever, der forlader 9. eller 10. klasse, laver en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen kan efter aftale med UU vejlederen rettes til, hvis den unge skifter uddannelse eller har behov for særlig støtte. Den unge opfylder uddannelsespligten ved at være i en ungdomsuddannelse eller et forløb, hvor den unge bliver parat til uddannelse. For unge med særlige behov kan kommunen fritage unge for uddannelsespligten efter vurdering af den enkelte unge. Grund til fritagelse kan være som følge af sygdom, handicap eller væsentlige sociale problemer. UU fører tilsyn med, at den unge opfylder pligten til uddannelse. Hvis uddannelsespligten ikke overholdes, tilbyder UU den unge særlige forløb, der skal gøre den unge parat til uddannelse. Kommunen kan efter nærmere fastsatte retningslinjer - indstille, at udbetalingen af ungeydelsen (omlægning af børnefamilieydelsen for årige) skal standses, hvis den unge ikke følger uddannelsesplanen. Uddannelsesparat Begreb der bruges i fleres sammenhænge. I Folkeskolen og UU bruges Uddannelsesparat om de elever, der vurderes at være parat til en ungdomsuddannelse i løbet af 9.kl/10.kl. Uddannelsesparathed vurderes på faglige og personlige kompetencer. I beskæftigelseslovgivningen bruges det samme begreb om unge, der søger om forsørgelse i forbindelse med ledighed (Uddannelseshjælp). Her bruges begrebet som Åbentlyst uddannelsesparat om de unge, der umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse og Uddannelsesparat om de unge, som med indsatser kan gå i gang med en uddannelse inden for et år. Når vi i dette oplæg bruger begrebet, er det i den samlede betydning om de unge, som på faglige og personlige kompetencer er vurderet klar til at gennemføre en uddannelse.

93 Ikke uddannelsesparat Begreb der bruges i Folkeskolen og UU om de elever, som fra 8. kl. ikke vurderes at være parat til at gå videre i en ungdomsuddannelse efter 9.kl /10. kl. Der samarbejdes mellem skolen, forældre og UU om indsatser, der i løbet at folkeskolen kan gøre den unge parat til at gå videre i en ungdomsuddannelse. UU har mulighed for flere indsatser i forbindelse med den unges udvikling af kompetencer Vejledning et mere generelt begreb om den proces, der bevæger sig fra en nuværende situation til en mulig fremtidig situation. Det betyder, at man i vejledningen støtter en afklaring af, hvad man ønsker, og hvordan man kan komme derhen ofte i form af en handleplan. Vejledning kan have flere forskellige former - f.eks. i form af undervisning, rådgivning og coaching. Uddannelsesvejledning er vejledning, der er rettet mod den unges vej mod uddannelse og erhverv. Det kan være: o behov for orientering om uddannelser og de valg, der skal træffes undervejs eller o hjælp til at søge en uddannelse, som den unge allerede har valgt eller o vejledning i forhold til gennemførelse af uddannelsen Uddannelsesvejledning er således et element i folkeskolen, UU, Ungeenheden og på Jobcentret. Uddannelsesvejledning har fokus på de muligheder, den unge har at vælge imellem og ender ofte med en konkret aftale om valg af uddannelse og/eller indsatser, der kan føre til den ønskede uddannelse. Når vi i dette oplæg bruger vejledning, er det derfor i form af uddannelsesvejledning. Uddannelsesaftale er den aftale, der etableres i forbindelse med en lære- eller praktikplads. Uddannelseshjælp Den forsørgelse, som unge mellem år kan søge om, når de er ledige og ikke er i gang med en uddannelse (tidligere kontanthjælp). Uddannelseshjælp er forsørgelsesydelsen til unge, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en videregående uddannelse. Uddannelseshjælp er en overførelsesindkomst og søges gennem kontakt til Ungeenheden. En uddannelseshjælpsmodtager bliver visiteret enten som uddannelsesparat (eller åbenlyst uddannelsesparat) eller aktivitetsparat. Uddannelseshjælp bevilges og udbetales af Ydelsesafdelingen i Borgerservice. Uddannelsespålæg det pålæg, som den unge mødes med ved ansøgning om Uddannelseshjælp. Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle unge, der søger om uddannelseshjælp. Alle skal have et uddannelsespålæg, som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsespålægget består af 3 trin: Trin 1: den unge skal finde uddannelser, som er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem. Trin 2: den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne. Trin 3: den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den. 2

94 Uddybende beskrivelse af områdets reformer Vejledningsreform Bilag 4 Vejledningsreformen er trådt i kraft pr. 1. august Reformen definerer bl.a., at Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) som udgangspunkt skal stå for den kollektive vejledning til alle unge i folkeskolens udskoling og personlig/individuel vejledning til de unge, som ikke umiddelbart vurderes at være uddannelsesparate. Unge, der er vurderet uddannelsesparate, får ikke individuel vejledning af UU, men skal søge viden om valg af ungdomsuddannelse gennem undervisningsministeriets hjemmeside UddannelsesGuiden 1 og ved at benytte e-vejledningsportalen 2. UU har vejledningsforpligtigelsen for alle unge, til de bliver 25 år og har en særlig forpligtigelse til at sikre unges overgang til ungdomsuddannelserne. UU har en særlig forpligtigelse over for unge år, som skønnes at have et særligt vejledningsbehov, og som ikke modtager vejledning fra andre instanser ex. Ungeenheden m.v når de ikke er i gang med en uddannelse. UU har for denne gruppe af unge myndighedsansvar i forhold til opfyldelse af uddannelsespligten. Vejledningsreformen flytter således fokus i folkeskoleregi, hvor UU tidligere har ydet såvel kollektiv som personlig vejledning til alle unge i forbindelse med uddannelsesvalg. Fremadrettet vil UU primært have fokus på den kollektive vejledning af alle og en særlig forpligtigelse til den gruppe af unge, som ikke skønnes at være klar til uddannelse og derfor har et særligt vejledningsbehov. For langt hovedparten af de unge i folkeskolen overgår orienteringen mod uddannelse og erhverv til den unge selv og dennes forældre. Det er folkeskolen og UU i fællesskab, som i 8. klasse vurderer, i hvilket omfang den unge er uddannelsesparat. Omdrejningspunktet for vurderingen vil være elev- og uddannelsesplanen. I vurderingen indgår den unges parathed til at gå videre i uddannelse på følgende forudsætninger: De faglige forudsætninger -Standpunktskaraktererne omregnes til et gennemsnit, og en elev med et gennemsnit på 4, 0 eller derover opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. De personlige forudsætninger - Vurderingen er en afvejning inden for følgende områder: Motivation, som blandt andet vises ved nysgerrighed og åbenhed Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. Valgkompetence over for det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet. De sociale forudsætninger - Vurderingen er en afvejning indenfor følgende områder: Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet. Respekt, herunder udvise forståelse for andre mennesker

95 Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er anderledes. Konflikthåndtering. For de unge, der bliver erklæret ikke-parat, vil UU revurdere den unge og vil i samarbejde med skolen, elev og forældre vurdere, hvilke indsatser der skal til, for at målet med, at den unge (med udgangen af 9. eller 10. klasse) vil være uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse, kan nås. Parathedsvurderingen er således en metode til at finde de unge, der har brug for lidt ekstra hjælp. Nogle elever vil have brug for massiv hjælp, hvor andre med ganske lidt hjælp vil kunne blive uddannelsesparate. Folkeskolereformen I forbindelse med folkeskolereformen er der sket ændringer i den måde, eleverne i de ældste klasser vejledes på, og der er ændret på indholdet i skolen, så der i højere grad skal knyttes an til virkeligheden og verden uden for skolen. Som det også kan ses af vejledningsreformen, er en af de største ændringer i forhold til vejledning i folkeskolen, at begrebet uddannelsesparathed nu spiller en langt større rolle. I midten af 8. klasse skal alle elever derfor vurderes som parate eller ej i forhold til, hvilken ungdomsuddannelse de påtænker efter 9. skoleår. Kun de elever, der ikke vurderes som parate, skal tilbydes en særlig indsats, hvor deres konkrete udfordringer adresseres. Det kan være af enten social, personlig eller faglig karakter. Reformen åbner mulighed for at tilbyde elever i klasse valgfag, der kan understøtte vejledningen. Hvor der tidligere var både elevplan og uddannelsesplan, er begge dele nu integreret i en elevplan, og dermed er der mulighed for at få et større samlet overblik over den unges skolegang og de vejledningsmæssige aktiviteter. I forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne er der også sket væsentlige ændringer. Forældre til elever, der er erklæret uddannelsesparate, skal fremover selv sørge for, at den unge tilmeldes en ungdomsuddannelse, hvor det tidligere var UU, der havde ansvaret for alle elever. Der er sket ændringer i det obligatoriske emne Uddannelse og Job, der skal undervises i på alle klassetrin. Der lægges nu større vægt på, at de unge i sidste del af skoleforløbet skal udfordres mere på deres uddannelsesvalg. I forbindelse med den nye folkeskolelov er det tværgående emne Innovation og Entreprenørskab tilknyttet alle fag. Den åbne skole giver bl.a. mulighed for at give eleverne et større kendskab til arbejdsmarkedet gennem hele skoleperioden. Det lokale erhvervsliv og virksomhedskonsulenter kan spille en anden aktiv rolle. I erhvervsuddannelsesreformen lægges der et optagelseskrav ind, så betydningen af indsatsen og udbyttet af denne i folkeskolen nu fremover spiller en noget større rolle end tidligere. Der kan forventes lignende reform på gymnasieområdet. 2

96 Med folkeskolereformen opstilles en række nationale mål for folkeskolens udvikling, der giver en klar retning og sætter et højt ambitionsniveau. De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Grundlæggende ændrer reformen ikke ved folkeskolelovens overordnede ramme for børn og unges uddannelse. Sammenfattende kan man dog sige, at de nationale mål og de nævnte ændringer peger frem mod et øget fokus på, at: - den unge (og forældrene) i udskolingen i højere grad selv skal tage ansvar for uddannelsesvalg. - den unges indsats og faglige færdigheder har en stor betydning for, hvilke muligheder den unge har videre i livet - den unge udfordres til at træffe bevidste og gennemtænkte uddannelsesvalg - alle unge lykkes og bliver produktive og selvhjulpne borgere Erhvervsuddannelsesreformen Med en ny aftale, Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 3 fra 2014, er der et kvalitetsløft på vej til erhvervsskolerne. Danmark har brug for, at mange flere unge tager en erhvervsuddannelse for at dække behovet for dygtige faglærte i fremtiden. Reformen baner vejen for attraktive erhvervsuddannelser for unge, og voksne får langt bedre muligheder for at uddanne sig fra ufaglært til faglært. Det ønskes med reformen, at de unge får en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og med gode muligheder for at videreuddanne sig. Der indføres blandt andet adgangskrav, talentspor, efteruddannelse af underviserne og flere undervisningstimer. Erhvervsskolereformen arbejder bl.a. med følgende 4 fokus områder, som får betydning for vejledningsstrategien i Assens: 1. Fokus - 10 indsatsområder: Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Enklere og mere overskuelig struktur Bedre videreuddannelsesmuligheder Fokusering af vejledningsindsatsen Klare adgangskrav Ny erhvervsrettet 10. klasse EUD 10 Mere og bedre undervisning 3 Aftale af den Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 3

97 Fortsat indsats for praktikpladser Ny Kombineret Ungdomsuddannelse Ny erhvervsuddannelse for voksne - EUV 2. Fokus - Klare mål: Mål 1 - Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse: I 2020 er målet 25 % og i 2025 er målet 30 %. Det skal bl.a. sikres ved, at eleverne udfordres på deres uddannelsesvalg. Det er intentionen at minimere dobbeltuddannelse ved at færre tager mere end 1 ungdomsuddannelse Mål 2 Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse: Fuldførelsen skal stige fra 52 % i 2012 til mindst 60 % i 2020 og mindst 67 % i Til brug for skolernes egen styring udvikles der supplerende indikatorer, der opgør overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, hvor en stor del af frafaldet finder sted i dag. Mål 3 Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan: Andelen af de dygtigste elever skal stige år for år. Der måles på den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end minimum. Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes Mål 4 Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tillid og tilfredshed skal øges frem mod Der skal udvikles fælles metode for trivselsmålinger. Arbejdet vil kunne trække på erfaringer fra folkeskoleområdet. 3. Fokus - Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre Basisår for unge direkte fra folkeskolen. Først efter ½ år vælges selve uddannelsen EUX skal være en mulighed på flere uddannelser 12 indgange bliver til 4: - Fødevarer, jordbrug og oplevelser - Omsorg, sundhed og pædagogik - Kontor, handel og forretningsservice - Teknologi, byggeri og transport Den ny struktur indebærer, at elever kun kan påbegynde grundforløbets 1. del én gang. Nye elever, der har gennemført 1. del på et tidligere tidspunkt, skal starte direkte på 2. del Man kan kun påbegynde en EUD 3 gange, med mindre man har en praktikaftale inden påbegyndelse. Man kan som følge af SU reformen kun få SU til at i alt 5 ungdomsuddannelser. (red. = påbegynde) 4. Tilbud til unge, der ikke er uddannelsesparate Kommunen skal oprette mindst en ny erhvervsrettet linje (EUD linjen) i 10. klasse 10. klasse på efterskoler 4

98 10. klasse, herunder 10. klasse på de Frie Fagskoler som er f.eks. husholdnings- og håndarbejdsskoler. Ungdomshøjskoler, højskoler og daghøjskoler Almen voksenundervisning på 9. og 10. klasses niveau (AVU) på VUC Ordblindeundervisning for voksne (OBU) Forberedende Undervisning for voksne (FVU) Produktionsskoler Ny Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) EGU Erhvervsgrunduddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse Kommunens forpligtelse til at oprette tilbud til de årige ikke-uddannelsesparate bortfalder Kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2014, har fokus på de unge på offentlig forsørgelse og den unges vej til uddannelse. Alle unge under 30 år uden uddannelse vil fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse, og de unge skal stå til rådighed for uddannelse. Målet er at bidrage til, at de unge gennem uddannelse får bedre muligheder for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skarpe fokus på uddannelse bliver suppleret med nye muligheder for en effektiv organisering i kommunen. Det bliver muligt at indsatsen for unge uden uddannelse kan samles på tværs af forvaltninger, fx ungdommens uddannelsesvejledning, socialforvaltningen og jobcenteret. Det er Ungeenheden i Assens et eksempel på. Det bliver også muligt at flytte indsatsen eller dele af indsatsen for unge uden uddannelse ud af jobcenteret til et miljø, hvor uddannelse er i centrum, fx på en erhvervsskole. Reformen har også betydning for de unge på en række andre områder. Gruppen af unge skal visiteres straks og alle skal have et uddannelsespålæg, der viser vejen frem mod valg af uddannelse, ansøgning og start på uddannelsen. Pålægget skal sikre, at alle unge og kommunen uanset den unges udfordringer har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. I uddannelsespålægget beskrives de aftalte indsatser og aktiviteter, der iværksættes for at understøtte det relevante trin, og som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Unge uden uddannelse skal nu enten vurderes som åbenlys uddannelsesparate, uddannelsesparat eller aktivitetsparate, så ingen længere bliver overladt til sig selv uden indsats. Unge, der kun har grundskolen bag sig, skal inden for den første måned have en læse-, skrive- og regnetest. Viser testen et behov, skal den relevante undervisning iværksættes. Der er i reformen stærkt fokus på de unge, som ingen barriere har for at påbegynde og gennemføre en uddannelse og som dermed er åbenlyst uddannelsesparate. De skal som alle andre have et uddannelsespålæg. Herefter bør de straks gå i gang med at finde, søge optagelse på og gennemføre en 5

99 uddannelse. Budskabet til de åbenlyst uddannelsesparate unge er, at de skal finde et job, indtil deres uddannelse starter alternativt skal de arbejde for deres ydelse. Beskæftigelsesreformen 4 Aftalen træder i kraft hhv. juli 2015 og januar 2016 og tager afsæt i ønsket om at reformere hele beskæftigelsesindsatsen. Reformen skal sikre, at det danske arbejdsmarked også i fremtiden er blandt de mest velfungerende i verden. De arbejdsløse skal møde et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster dem bedre til job og varig beskæftigelse og sikrer virksomhederne adgang til kvalificerede medarbejdere. Reformen betyder, at indsatsen til ledige drejes fra aktivering og over til uddannelse. Den enkelte ledige skal sættes i centrum og før systemet. Det betyder, at der kommer fokus på varig beskæftigelse ved at skifte aktiveringskurser ud med et uddannelsesløft til de ledige med størst behov og nye jobrettede uddannelsesmuligheder. Elementer i beskæftigelsesreformen i et vejledningsperspektiv: Regional uddannelsespulje på årligt 100 mio. kr. til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Pulje til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Midler til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser. 4 Uddrag fra pressemeddelelse Forlig om ny beskæftigelsesindsats af 18. juni 2014, Beskæftigelsesministeriet 6

100 Bilag 5 Vejledningens former klasse klasse klasse Unge år Unge år Grundlæggende samfundsforståelse af arbejde og undervisningspligt/uddannelsespligt Med Udgangspunktet er elevens nære virkelighed. Elevens omverdensforståelse skal udvikles. Fra det nære og det kendte til det lidt bredere og mere samfundsorienterede. Der skal arbejdes med elevernes kendskab til uddannelser og erhverv i nærmiljøet. Understøtte eleverne i deres udvikling af iværksætter vilje og -evne Elevens kommende uddannelsesvalg er i centrum. Eleven skal udfordres i sit valg Der arbejdes med vilkårene på arbejdsmarkedet nationalt og internationalt. Understøtte eleverne i deres udvikling af iværksætter vilje og -evne De unge udfordres på deres eget ansvar for uddannelse Uddannelsespligt får en mere selvstændig betydning i forhold til valg og forsørgelse Redskab: Faget Uddannelse og Job Redskab: Faget Uddannelse og Job, Virksomhedsbesøg samt det tværgående tema Innovation og Entreprenørskab Redskab: Faget Uddannelse og Job, virksomhederne ind i skolen Vejledning alle Ingen egentlig vejledning Ingen egentlig vejledning Kollektivvejledning: UU vejleder. 20 timers vejledning i klasserne om året fra 8. klasse Brobygning i 8. klasse Evt. praktik i 9. klasse UU har den koordinerende rolle i forhold til ungdomsuddannelserne Alle har gennem ungdomsuddannelser tilgængelighed til vejledning på institutionerne Unge der ikke er i gang har vejledningsmulighed ved UU og/ eller Ungeenheden Ikke omfattet af UU Vejledningsmulighed ved jobcenterets erhvervs- og uddannelsesvejleder Vejledning ved lovpligtige møder hos sagsbehandler

101 Vejledning - særlig støtte Spotte mange af de børn, der senere er i fare for at blive vurderet som IUP eller udfaldstruede. Tidligere indsats i forhold til sociale og personlige kompetencer Skolen arbejder med elevens manglende sociale, faglige og/eller personlige kompetencer. UU kan etablere praktik mv. UU har en særlig forpligtigelse over for unge som enten er frafaldstruet eller ikke i gang med uddannelse. Kan iværksætte aktiviteter som skal føre til uddannelse Ikke omfattet af UU Tilbud: Læse, skrive og regnetest FVU, OBU til alle over 25 år med grundskolen som højeste uddannelse Netværksarbejde mellem aktører og anvendelse af tværfaglige team m.fl Serviceloven åbner for støttemuligheder til barnet og familie Ungeenheden kan gennem LAB lov og servicelov understøtte unge i deres uddannelse gennem råd og vejledning,indsatser, aktiviteter ex. Mentor LAB lov understøtter gennem råd og vejledning, indsatser, aktiviteter Uddannelsesvalg Alle Begynde at arbejde med barnets udforskning af arbejdslivet. Forståelse for skolens fag og hvorfor de undervises i dem - hvilke muligheder giver det? Særligt fokus på valgkompetence Grundlaget for at kunne tilrettelægge egen læring og kvalificerekarrierevalg er bl.a beslutningsdygtighed, selvindsigt og selvtillid Balance mellem de akademiske erhverv, de faglige erhverv og de selvstændige 10. klasse: Eleverne skal vælge mellem almene 10. eller EUD 10 Uddannelsesinstitutioner Vejlede om erhvervs/karrieremuligheder og uddannelsessystemets opbygning Vejledning i valg og omvalg Øget fokus på uddannelse nu en pligt og et pålæg Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om vejledning vedr erhvervs/karriere muligheder og uddannelsessystemets opbygning Vejledning i valg og omvalg Jobcenteret har tæt samarbejde med virksomheder omkring afdækning af udddannelses- og kompetencebehov ved rekruttering Regional uddannelsespulje til korte erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder hvor der forventes jobåbninger i løbet af 6 måneder Øget fokus på uddannelse nu en pligt og et pålæg 2 Muligheder for

102 voksenlærlingeforløb for unge over 25 år efter 2 måneders forudgående ledighed hvis ufaglært eller forældet uddannelse 6 ugers jobrettet uddannelse for forsikrede ledige (rådgivning om valg af uddannelsesforløb i jobcenteret såfremt den enkelte ønsker det ellers hos a-kassen) Særlige behov Understøtte deres udvikling på et tidligt tidspunkt fokus på forældrene og andre netværkspersoner + støtte muligheder ex. Børn og Unge, PPR m.fl. Fokus på aktiviteter der kan supplere skolen praktiske og konkret Særlig fokus for UU og støtte muligheder gennem servicelov og LAB Vejlednings- og handle forpligtigelse hos UU og UE Mulighed for fremskudt vejledning/sagsbehandling Lovpligtigt samspil mellem parterne omkring den unge Redskaber: Virksomheder ind i skolen og skolen ud på virksomhederne Redskaber: Øget brug af praktikker og andre korte forløb. Udvidet brobygning Øge selvindsigt og selvtillid gennem andre læringsformer Rettigheder/pligter Undervisningspligten Undervisningspligten Overvejelse om skærpet opmærksomhed på ungepålæg og sanktionering gennem forældrepålæg 3 I Uddannelsessystemet er der klare sanktioner ved manglende deltagelse - lave karakterer og afbrydelse UU skal følge de unge der er frafaldstruede eller afbryder uddannelse Uddannelseshjælp sanktioneres for manglende deltagelse og manglende opfyldelse af I Uddannelsessystemet er der klare sanktioner ved manglende deltagelse - lave karakterer og afbrydelse Ikke omfattet af UU

103 uddannelsespålæg Alle årige har pligt til at være i gang med en uddannelse eller en uddannelsesforberedende aktivitet som f.eks. produktionsskoler 4

104 Bilag 6 Aftale med UUO om vejledning i Assens Kommune Reformen definerer, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som udgangspunkt i klasse skal vejlede de af de unge, som vurderes ikke-uddannelsesparate ved individuel vejledning. De resterende unge - de uddannelsesparate - skal vejledes individuelt i kraft af e-vejledning. Alle elever i klasse modtager kollektiv vejledning fra UU. På baggrund af Byrådets beslutning om at fastholde budgetniveauet for vejledning i 2015 har Assens Kommune besluttet, som en overgangsordning i forbindelse med indfasning af reformen, at tilkøbe vejledningsydelser ved UUO, som sikrer mulighed for samme vejledningsniveau, som inden reformens ikrafttræden. Tilkøbet omfatter følgende ydelser: UUO iværksætter en informationskampagne på grundskolerne, rettet mod elever og forældre i 9. og 10. klasse. Der er brug for forskellig slags information til forældrene om deres nye rolle og ansvar i forbindelse med deres barns valg af uddannelse. UUO er i overgangsfasen i foråret 2015 garant for, at alle elever bliver rettidigt tilmeldt til deres ungdomsuddannelse. Rettidigheden har erfaringsmæssigt været et problem for en del af de unge UUO bistår grundskolens lærere og sekretær/it ansvarlige med at uddannelsesparathedsvurdere eleverne i 8. klasse. Der skal indfases nye arbejdsgange og procedurer i den administrative håndtering af processen. UUO påtager sig opgaven med at løse overgangsproblemer omkring den administrative håndtering af de elektroniske tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 10. klasse, - både hos grundskolerne, hos UUO og hos ungdomsuddannelserne, der skal modtage de unge. Erfaringsmæssigt har denne opgave været en stor udfordring, da IT systemet de tidligere år har voldt problemer. Der forventes en del fejlvalg hos den gruppe unge, hvor forældrene overtager ansvaret for, at deres barn har orienteret sig i tilstrækkelig grad om de forskellige uddannelser. UUO står i overgangsperioden til rådighed også for denne gruppe unge og forældre UUO afholder kurser for lærere om indfasningen af vejledningsreformen UUO tilrettelægger og koordinerer besøg og kursusforløb for lærere på ungdomsuddannelserne UUO udarbejder undervisningsmateriale og tilbyder øvrig bistand til opstart af det nye timeløse fag Uddannelse og Job, som lærere i overbygningen på grundskolerne skal indarbejde i deres årsplaner

105 Bilag: 6.1. Udviklingen på Ungeområdet - uddannelseshjælp - perioden janua r april 2015.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

106 Udviklingen på Ungeområdet uddannelseshjælp Udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet (Opus-Lis) for perioden januar april 2015 samt fra Jobindsats.dk ligeledes for perioden januar april 2015 Nedenfor ses udviklingen i uddannelseshjælp i perioden januar april Data er hentet fra Opus-Lis og viser antallet af borgere, som har modtaget uddannelseshjælp i de enkelte måneder. Uddannelseshjælp - antal borgere Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Nedenstående graf viser antallet af startede og afsluttede uddannelseshjælpssager i perioden maj april 2015, som er hentet fra Opus-Lis. Tilgang/afgang Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Tilgang Afgang

107 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 Den næste graf viser antallet af fuldtidspersoner på uddannelseshjælp samt hvilken kategori, de tilhører. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar april Kategorier - fuldtidspersoner Assens Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Nedenstående graf viser den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner på uddannelseshjælp ialt. Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar april Uddannelseshjælp i alt Assens Klyngen Syddanmark Hele landet Nedenstående graf viser den procentvise udvikling vedr. Åbenlys uddannelsesparate (fuldtidspersoner). Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar april 2015.

108 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 Åbenlys uddannelsesparate Assens Klyngen Syddanmark Hele landet Nedenstående graf viser den procentvise udvikling vedr. Uddannelsesparate (fuldtidspersoner). Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar april Uddannelsesparate Assens Klyngen Syddanmark Hele landet Den sidste graf viser den procentvise udvikling vedr. Aktivitetsparate (fuldtidspersoner). Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar april 2015.

109 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr Aktivitetsparate Assens Klyngen Syddanmark Hele landet

110 Bilag: 7.1. Bilag til BUU. Evaluering af Pædagogisk Didaktisk Digitalisering.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

111 Evaluering af strategien: Pædagogisk og didaktisk digitalisering. Maj Dagtilbud og Skole Assens Kommune

112 INDLEDNING I 2013 blev der udarbejdet en fælles kommunal digitaliseringsstrategi: Pædagogisk og didaktisk digitalisering en strategi Formålet med strategien er: I Assens kommune er digitale medier kilde til innovative og inkluderende læreprocesser, der motiverer både børn, unge, medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler, hvor alle er medskabere. Arbejdet er præget af nysgerrighed og åbenhed fra alle sider med udgangspunkt i en professionel, didaktisk tilgang til læring og udvikling, der kvalificerer alle børn og unge til at navigere i og præge samfundet som kompetente mediebrugere. Strategien har effektmål for arbejdet med it som beskriver handlingstiltag i såvel dagtilbud, landsbyordninger, i skoler, ungdomsskolen samt i den samlede kommunale organisation. I strategiens evalueringsdel står der bl.a., at der vil blive udarbejdet en midtvejsevakuering af strategien. Denne rapport udgør såvel midtvejsevalueringen som den endelige evaluering. Evalueringen har fokus på de forskellige effektmål med fokus på både en kvantitativ optælling, en didaktisk udvikling i dagtilbud og skoler samt et fokus på infrastrukturen. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med skoleledere, pædagogiske ledere og pædagogiske konsulenter. Evalueringen indeholder resultater i forhold til effektmålene og anbefalinger fra de pædagogiske ledere og skoleledere i forhold til det videre arbejde med det didaktiske arbejde og digitalisering. Til sidst i dette dokument er der formuleret en opsamling på evalueringen som er koblet med resultaterne fra kvalitetsaftalerne fra dagtilbudsområdet 2014/15 og skolernes kvalitetsrapport /14. opsamlingen skal læses i forhold til det fremadrettede arbejde med en pædagogisk og didaktisk strategi på dagtilbud og skoler. 1

113 Digitaliseringsstrategien indeholder effektmål der har udgjort ramme for implementeringen af pædagogisk og didaktisk digitalisering på dagtilbud og skole. Udviklingen på it-området er dynamisk, foranderligt og hurtigt udviklende, derfor er det relevant og væsentligt at udarbejde en samlet evaluering, der dokumenterer status samt, hvordan vi fortsat kvalificerer børn og elevers digitale læring i dagtilbud og skole i Assens Kommune. Rigtig god læselyst. Esben Krægpøth Vicedirektør Velfærd Dagtilbud og skole 2

114 EFFEKTMÅL MED TILHØRENDE RESULTATER OG BEMÆRKNINGER Afsnittet indeholder en gengivelse af effektmålene fra startegien, et tilhørende resultat fra spørgeskemaundersøgelsen 1 samt bemærkninger og anbefalinger i forhold til effektmålene. Nogle af effektmålene har vi valgt ikke at spørge ind til, da vi på forhånd vidste at de ville være irrelevante. Andre af effektmålene har vi spurgt ind til på en lidt anden måde, end de er formuleret som effektmål. Begge dele med henblik på at udsende, ét for lederne, relevant spørgeskema. Der vil undervejs i dokumentet være noter, hvis et effektmål ikke er belyst, som det står beskrevet i strategien. Vi har haft fokus på de effektmål, vi finder relevante for den videre it udvikling. Spørgeskemaet er udsendt til 23 ledere 2 for henholdsvis dagtilbud og skoleområdet. 87 % (20) af lederne har gennemført spørgeskemaet. 9 % (2) har gennemført en del af spørgeskemaet. 4 % (1) har ikke besvaret. Ungdomsskolen har fået tilsendt et separat spørgeskema. Ungdomsskolen er derfor ikke medregnet i de forskellige procentsatser, men vil blive nævnt under de effektmål, der vedrører ungdomsskolen. Spørgeskemaet har været inddelt i tre dele. Første del handler om effektmålene, der vedrører både daginstitutionerne og skolerne. Anden del handler om effektmålene for daginstitutionerne og tredje del handler om effektmålene for skoleområdet. Læsevejledning: Resultaterne står i procenter. Tallet i parentes indikerer antallet af ledere, der er bag procenttallet. Dagtilbud dækker dagpleje, områdeinstitutioner og vuggestuer/børnehaver i såvel områdeinstitutioner som landsbyordninger. EFFEKTMÅL RESULTAT BEMÆRKNINGER FOR: DAGTILBUD, LANSBYORDNING, SKOLE OG UNGDOMSKOLE 1. Alle medarbejdere har individuelle, digitale enheder til brug ved planlægning af pædagogiske aktiviteter, løbende evaluering og dokumentation af børnenes udvikling og læring samt kommunikation og samarbejde eksternt og internt. RESULATAT: 68 % (15) svarer ja til, at alle medarbejdere har en individuel digital enhed 32 % (7) svarer nej Vi har i spørgeskemaet haft fokus på de fastansatte pædagogiske medarbejdere. 2. Der er sikringsskabe og opladningsmuligheder til de digitale enheder. Dagtilbuddene har sikringsskabe og opladningsmuligheder til de digitale enheder. 1 Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt som bilag. 2 7 ledere for dagtilbud, 7 ledere af landsbyordningen, 9 skoleledere 3

115 RESULTAT: 64 % (14) svarer ja til, at de har sikringsskabe 36 % (8) svarer nej I forhold til sikringsskabe kan det være et forsikringsspørgsmål om, hvordan de opbevares på institutionerne. De digitale enheder, der bringes med hjem af den enkelte elev eller medarbejder kræver ingen sikringsskabe. 3. Print og kopiforbrug er reduceret i forhold til lokal målsætning. RESULTAT: 64 % (14) af lederne mener, at print og kopiforbruget er reduceret 27 % (6) mener forbruget er uændret 9 % (2) mener, at der har været en lille stigning Printforbruget er faldet. 4. Effektmålet: Børn med vanskeligheder ift. læse/skrive kompetencer afdækkes i børnehaven, blev til spørgsmålet: i hvor høj grad opsporer I børns læse- /skrivevanskeligheder hurtigere ved hjælp af it end I ellers ville have gjort? RESULTAT: 62 % (13) af alle lederne svarer, at digitale medier ikke har så stor betydning i forhold til at opspore læse/skrivevanskeligheder ved børnene 38 % (8) svarer, at de digitale medier i nogen grad er med til hurtigere at opspore vanskelighederne Det er alle lederne, der er blevet spurgt og ikke kun ledere fra børnehaver. Bemærk, at resultatet ikke siger noget om, hvordan de ude på institutionerne/skolerne ellers opsporer læse/skrivevanskeligheder og hvor mange de opsporer. 5. Læseindlæring er digitalt understøttet i hele læseudviklingsforløbet. RESULTAT: Samtlige besvarelser viser, at det vurderes højt, at digitale medier understøtter børns læseudvikling. Besvarelserne viser, at digitale medier er med til at understøtte læse/skriveudviklingen men, at de digitale medier ikke så entydigt er med til at opspore læsevanskeligheder. 6. Børn med struktureringsvanskeligheder tilbydes et digitalt struktureringsværktøj. RESULTAT: 38 % (8) tilbyder primært børn/elever et digitalt struktureringsværktøj 38 % (8) tilbyder primært børn/elever et analogt struktureringsværktøj 24 % (5) tilbyder ikke noget Der er en vis usikkerhed om definitionen af struktureringsvanskeligheder. Opmærksomheden skal måske ikke være rettet mod om det er digtalt, men mere mod hvad et struktureringsværktøj og om det er brugbart. 4

116 7. Der er udviklet digitale læremidler som værktøj til inklusion i både dagtilbud og skoler og ungdomsskole. Digitale medier understøtter inklusionsarbejdet. RESULTAT: 86 % (18) mener, at digitale medier understøtter inklusionsarbejdet 14 % (3) mener ikke, at digitale medier i høj grad understøtter inklusionsarbejdet Ungdomsskolen vurderer, at digitale medier ikke har en primær understøttende form i forhold til inklusion Det bliver primært nævnt, at det som er med til at inkludere elever er de programmer, der hjælper de svage elever. Der kunne være et fokus på om de digitale medier kunne inkludere i forhold til andre områder. 8. Der hentes inspiration fra digitale platforme. RESULTAT: 91 % (19) svarer, at der i høj grad hentes inspiration fra digitale platforme som EMU, lege aps mm. 10 % (2) henter i mindre grad inspiration fra digitale platforme Ungdomsskolen har ikke fokus på de digitale platforme Fremadrettet kunne mere fokus på de pædagogiske og didaktiske muligheder i de digitale læringsplatforme være et udviklingsområde % af de almene pædagogiske og didaktiske medarbejdere er kompetente it didaktikere og brugere af digitale læremidler ultimo RESULTAT: 56,2 % af de pædagogisk og didaktiske medarbejdere kan karakteriseres som kompetente it og didaktiske brugere Målet er næsten nået. Fremadrettet fokus på, at der er viden og kompetencer til stede ude på dagtilbud og skoler, og hvordan bliver det udnyttet bedst muligt i forhold til børns/elevers læring. 10. Har dagtilbud/skolen/ungdomsskolen iværksat kompetenceudvikling indenfor it didaktik? RESULTAT: 76 % (16)svarer ja 24 % (5) svarer nej Ungdomsskolen har ikke fokus på kompetenceudvikling. Det kunne være interessant at se på data, om det er hovedparten af skoler/daginstitutionerne der har sagt nej. Ifølge data har der været fokus på kompetenceudvikling, næste fokus kunne være på videndeling, sparring, didaktik og hvordan denne kompetence skal have betydning for elevers læring og trivsel. 5

117 11. Dagtilbud/skolen/ungdomsskolen har udarbejdet en decentral it strategi for den pædagogiske og didaktiske udvikling. RESULTAT: 90 % (19) svarer under udarbejdelse 10 % (2) svarer ja Ungdomsskolen har ikke udviklet en strategi Er der behov for en strategi kan den kobles med en strategi om faglig ledelse? 12. Institutionen/skolen har udarbejdet en decentral it strategi for den økonomiske it udvikling. RESULTAT: 62 % (13) svarer under udarbejdelse 38 % (8) svarer ja 13. Al skriftlig kommunikation mellem dagtilbud, landsbyordning, skoler samt ungdomsskolen og hjem er digital ved udgangen af RESULTAT: 33 % (7) svarer 100 % 62 % (13) svarer overvejende 5 % (1) svarer delvis Ungdomsskolen kommunikerer 100 % digitalt. En kommunikation på 100 % vurderes som et højt mål. Det kan ikke undgås, at der er kommunikation via papir i forhold til eks. nogle forældregrupper. 14. Den internationale dimension i udvikling, læring og dannelse er gjort tilgængelig gennem det didaktiske arbejde med digital kommunikation. RESULTAT: 72 % (15) svarer, at det har gjort det lettere med den internationale dimension 29 % (6) svarer at de umiddelbart ikke tænker den internationale dimension mere ind i læreprocessen Ungdomsskolen ser en fordel med de digitale medier i forhold til den internationale dimension. Fokus: ideliste til arbejdet med digitale medier og den internationale dimension. 6

118 EFFEKTMÅL RESULTATER - BEMÆRKNINGER FOKUS PÅ ORGANISERIRNG OG INFRASTRUKTUR Målsætningerne jf. Kommunernes Landsforening til it infrastrukturen er implementeret ultimo RESULTAT: 95 % (20) af lederne og ungdomsskolen svarer, at infrastrukturen fungerer godt ude på skolerne/institutionerne 5 % (1) mener ikke, at det fungerer optimalt It afdelingen har været i en proces, der har optimeret skolernes internet. Fokus på data og på, hvilken skole/institution, der har udfordringer med netadgang. Nogle svarer, at de fik det trådløse netværk til at køre marts Der er etableret et fælles kommunikations og videndelingssystem, der går på tværs i den samlede organisation. Alle medarbejdere fra de forskellige enheder i kommunen kan tilgå systemet med et log in. KOMMENTAR: Denne videndelingsplatform er ikke udviklet, vi afventer afgørelse fra UVM. Den kunne være et omdrejningspunkt for faglig sparring på tværs af kommunen. Det tværgående it og læremiddelnetværk (IT Forum) er konsolideret ultimo It forum har fokus på den it didaktiske udvikling i Assens Kommune og inviterer ad hoc udvalgte IT didaktiske eksperter, der kan være medskabere af den it didaktiske udvikling. RESULTAT: Der ligger et forslag klar til præsentation på et fællesledermøde maj2015. Herunder vil der blive arbejdet videre med en kommunikations og videndelingspolitik til inspiration i dagtilbud, landsbyordninger, skoler og ungdomsskolen. Den kommunale netværksløsning understøtter dagtilbud, landsbyordninger, skoler og ungdomsskolens indkøb af digitale læremidler i en fortsat udviklingsproces. Der er udviklet fælleskommunale, skriftlige principper for forholdet mellem centralt og decentralt indkøb ift. digitale læremidler, software og hardware juni 2013 Kommentar: der er et samarbejde med indkøbsafdelingen Den kommunale netværksløsning er opbygget, så den tekniske drift varetages i et samarbejde mellem decentrale ressourcepersoner og central it drift. Kommentar: Der er ansat en it medarbejder, det primært har fokus på at servicere dagtilbud og skole i forhold optimering it og infrastruktur. De decentrale ledelser har gennemført et organisatorisk forandringsprojekt målrettet lokale og fælleskommunale visioner for didaktisk digitalisering. Kommentar: på dagtilbudsområdet arbejdes der med følgene digitale 7

119 forandringsprojekter: børneintra, fremtidens dagtilbud og et ipda projekt mm. På skoleområdet arbejdes der med elevplaner og Der er ressourcepersoner uddannet på diplomniveau i dagtilbud, landsbyordninger skoler og ungdomsskolen, der fungerer som vejledere for kolleger. Disse ressourcepersoner er kyndige it didaktiske udøvere. Kommentar: der er ikke iværksat centralt kompetence på diplomniveau. Der er udviklet og gennemført flere fælleskommunale it didaktiske, læremiddelanalytiske og værktøjsmæssige efteruddannelsesforløb for pædagogiske og didaktiske medarbejdere i dagtilbud og skoler ultimo kommentar: der er endnu ikke afholdt sådanne forløb. EFFEKTMÅL RESULTATER BEMÆRKNINGER FOR DAGTILBUD I OMRÅDEINSTITUTIONER OG LANDSBYORDNINGER EFFEKTMÅL DAGTILBUD 1. Alle medarbejdere er eksperimenterende i digitale mediers muligheder i forhold til barnets udvikling og læring i 0 5 års alderen. Alle medarbejdere er interesserede i at eksperimentere og anvende digitale udviklings og læremidler i udviklingsrelationen mellem medarbejderen, det enkelte barn og børnegruppen, hvor det pædagogisk er relevant. RESULTAT: 75 % af medarbejderne er eksperimenterende i digitale medier i forhold til at understøtte børns udvikling og læring 20 % af medarbejderne eksperimenterer ikke Generelt er der en stor lyst og interesse i at eksperimentere med digitale medier i forhold til børns læring og udvikling. Et fokuspunkt kunne være at gå dybere ned i datamaterialet for at undersøge, hvilke institutioner, der ikke eksperimenterer. Udfordringen er, hvis den manglende lyst til at eksperimentere er samlet på få institutioner. 2. Der er projektorer i alle områdeinstitutioner og i hvor høj grad anvendes de i det pædagogiske arbejde. RESULTAT: Næsten alle institutioner har en projektor, en svarer nej til det spørgsmål 55 % (6) bruger engang imellem projektoren i det pædagogiske arbejde 45 % (5) bruger den sjældent Fokus: hvilken institution har ikke har en projektor. Fremadrettet have et fokus på den pædagogiske værdi. 8

120 3. Der er interaktive tavler i alle områdeinstitutioner og i hvor høj grad anvendes de i det pædagogiske arbejde. RESULTAT: 83 % (10) har ikke en interaktiv tavle 17 % (2) har mindst en tavle De institutioner, der har en tavle vurderer, at de bruger tavlerne regelmæssigt i det pædagogiske arbejde. Fokus på den interaktive tavles værdi i en daginstitution. Dette fokus kunne måske skabes ved at besøge de 2 institutioner, der har en tavle. 4. Hvad indeholder institutionens digitale værktøjskasse? RESULTAT: Værktøjskassen består primært af computer, ipad/tablet og digitalt kamera. Fokus er på det vi spørger ind til, hvad med eks. droner? 5. I hvor høj grad anvendes digitale medier i forbindelse med sprogarbejdet med flersprogede børns sprogtilegnelse? RESULTAT: 69 % (9) svarer i høj grad 31 % (4) svarer i mindre grad Flere af børnene taler godt dansk. Der er først for nylig kommet flersprogede børn. 6. I hvor høj grad er Børneintra/skoleintra implementeret succesfuldt? RESULTAT: Alle besvarelser opfatter intra implementeret godt eller godt på vej. EFFEKTMÅL RESULTATER BEMÆRKNINGER FOR LANDSBYORDNING, SKOLE OG UNGDOMSSKOLE EFFEKTMÅL LANDSBYORDNING, SKOLE OG UNGDOMSSKOLE 1. Har I flersprogede elever på skolen og i hvor høj grad anvender I medier i forbindelse med sprogarbejdet? RESULTAT: 81 % (13) svarer, at de har flersprogede elever på skolen 19 % (3) har ingen flersprogede elever Ud af de 81 % bruger 69 % (9) digitale medier i sprogtilegnelsen, 30 % (4) bruger det i mindre grad eller slet ikke. De flersprogede elever er så gode til dansk, at der ikke er et specifikt fokus på dem. 9

121 2. Alle landsbyordninger og skoler har udviklet decentrale mål for graden af anvendelse af It og digitale medier i undervisningen. RESULTAT: 53 % (8) svarer, at de decentrale mål er under udarbejdelse 33 % (5) svarer nej 13 % (2) svarer ja Flere af lederne påpeger, at der tales om det, men der er ikke nedskrevet egentlige mål. Fokus på om en evt. skriftliggørelse vil være brugbar. 3. Alle landsbyordninger og skoler samt ungdomsskolen arbejder med en digital elevplansskabelon og uddannelsesplan. Denne er kilde til løbende evaluering af elevens udvikling og læring og tilgængelig for eleven forældre, lærere og UUO vejleder som overgangsdokumentation. RESULTAT: 7 skoler/landsbyordninger, der bruger Min Uddannelse 8 skoler/landsbyordninger, der bruger Min Uddannelse 2 3 I forhold til at få elevplanen implementeret er 53 % (8) godt på vej 47% (7) har i mindre grad fået den implementeret Ungdomsskolen arbejder ikke med en uddannelsesplan Fokus skal være på, hvilke udfordringer der er med brug af elevplanen Min Uddannelse og om der er udfordringer i forhold til, at skolerne bruger forskellige elevplaner. 4. Alle ungdomsskolens aktiviteter har integreret digitale medier som en naturlig del af læringsprocesserne. RESULTAT: Ja i næsten alle læringsprocesser Fokus på hvilke læringsprocesser og hvordan det kan udvides. 5. Der er udviklet digitale læremidler som understøtter undervisningsdifferentiering i skoler og ungdomsskole. RESULTAT: 100 % (15) af skolerne og ungdomsskolen svarer, at digitale læremidler understøtter undervisningsdifferentiering i rimelig høj grad Fokus på: hvad der menes med undervisningsdifferentiering og konkret hvordan digitale medier understøtter undervisningsdifferentiering. 6. Læsevejlederne er uddannet i digital understøttet læseudvikling. RESULTAT: 80 % (12) svarer ja til, at læsevejlederne har specifik viden om digitalt understøttet læseudvikling 20 % (3) svarer nej Fokus på hvordan denne specifikke viden omsættes i praksis. 3 Min uddannelse 2 er en opdateret udgave af min uddannelse og skoler kan frit vælge mellem de to udgaver. 10

122 7. Faglige vejledere i landsbyordninger, skoler og ungdomsskolen er efteruddannet indenfor fagenes it didaktik. RESULTAT: 40 % (6) svarer, at de er efteruddannet 60 % (9) af skolerne og ungdomsskolen svarer, at de faglige vejledere ikke er efteruddannet indenfor fagende it didaktik Fokus på de skoler, hvor lærerne er efteruddannet og hvilken betydning det har for skolen er der en forskel i forhold til de skoler, hvor læreren ikke er efteruddannet? Spørgsmålet om, hvilken efteruddannelse læreren har, er ikke blevet besvaret. 8. Landsbyordningen og skolens læringscenter har klassesæt til rådighed i forhold til digital læseudvikling og digitalt understøtte begynderlæring i børnehaveklassen, 1. og 2. klasse. RESULTAT: 87 % (13) af skoler/landsbyordninger svarer, at de har et digitalt klasesæt til rådighed 13 % (2) svarer, at de ikke har et klassesæt Fokus på hvor tilgængeligt klassesættet er. 9. Alle børn i 3. klasse får tildelt en bærbar enhed af Assens Kommune. Herefter gælder princippet om, at elever medbringer eget udstyr. Hvor dette ikke er muligt, stiller skolen en digital enhed til rådighed. RESULTAT: 100 % (15) svarer, at de tildeler eleverne i 3. kl en digital enhed. En digital enhed kan enten være en ipad eller en computer. 10. Efter 3.kl gælder princippet om, at eleven medbringer eget udstyr. Hvor mange elever medbringer egen digital enhed fra 4.kl.? RESULTAT: 87 % (13) svarer, at det er mindretallet der medbringer egen enhed 7 % (1) svarer, at det er halvdelen 7 % svarer næsten alle Har eleven ikke egen enhed med svarer: 80 % (12), at de har adgang til en enhed her og nu 20 % (3) svarer, at eleverne har adgang til en enhed ind imellem 11. Der er interaktive tavler i alle klasserum og i hvor høj grad anvendes tavlerne med et pædagogisk/didaktisk formål. RESULTATER: 67 % (10) svarer, at de har interaktive tavler i de fleste undervisningslokaler 13 % (2) svarer i ca. halvdelen 20 % (3) svarer, at de har interaktive tavler i de færreste undervisningslokaler 13 % (2) svarer, at de interaktive tavler i høj grad bliver brugt til et pædagogisk og didaktisk formål 11

123 53 % (8) mener, at tavlerne bliver brugt med et pædagogisk og didaktisk formål 34 % (5) mener, at tavlerne ikke så tit bliver brugt med et pædagogisk og didaktisk formål Der er ikke blevet spurgt til om skolerne har projektorer. Der er i stedet for blevet spurgt til, hvordan den interaktive tavle bruges med et pædagogisk og didaktisk formål. Fokus på hvordan de bruges med et pædagogisk og didaktisk formål. Fokus på hvorfor ikke flere skoler har tavler i flere undervisningslokaler er det et resultat af fordelingsmodellen? 12. Der er digitale enheder til rådighed i alle ungdomsskolens undervisnings-, fritids- og klubaktiviteter. RESULTATER: Det er der i næsten alle. Fokus: hvilken forskel er der på undervisningen, hvor der digitale enheder til rådighed og der hvor der ikke er. 13. Børn med læse og skrivevanskeligheder tilbydes en digital læserygsæk i tabletform senest i 3. klasse. RESULTATER: 87 % (13) svarer ja 13 % (2) svarer nej Fokus på, hvorfor eleverne ikke får en rygsæk og hvilke tiltag, der gøres i stedet for. 14. Den kommunale læsegruppe er et fagligt fyrtårn i forhold til digital læse og skriveudvikling. RESULATER: 53 % (8) svarer ja 7 % (1) svarer nej 40 % (6) svarer ved ikke Den kommunale læsegruppe bliver et fagligt fyrtårn i forhold til de skoler, der har elever, der får mulighed for at deltage i en læsegruppe. Fokus kunne være på, at læsegruppen orienterer mere udadtil, hvis det fremadrettet skal være læsegruppens opgave. 12

124 RESULTATER FRA KVALITETSAFTALEN PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET I FORHOLD TIL IT OG MEDIER Dagtilbuddenes fælles kvalitetsaftale 2014/2015 er en generel status på de lovgivningsmæssige- de kommunalpolitiske og de lokale mål, der er på området, herunder it. På it området er konkluderet på følgende projektet: BørneIntra nu er implementeret i dagplejen og områdeinstitutioner som digitalt platform for kommunikation med forældre. Dagtilbud i landsbyordninger er koblet på SkoleIntra. Disse platforme fungerer nu både i kommunikationen med forældre, fra leder til medarbejdere og medarbejdere imellem. Det har betydet, at samtlige medarbejdere nu anvender it. Intra indeholder derudover digitale info-kiosker, digitale tilmeldinger til ferie m.m., mail system, foto og komme-gå modul rette mod forældre, som stiller krav til it. kompetencer. Fremtidens Dagtilbud er et forskningsbaseret udviklingsprogram under Socialministeriet. Med deltagelse i programmet følger ipads, som anvendes til registreringer, målinger, planlægning m.m. samt i det pædagogiske arbejde med børn for udvalgte dagtilbud. Programmet understøtter i høj grad implementeringen af den pædagogiske og didaktiske digitaliseringsstrategi. ipad- projektet gennemføres i et område på tværs mellem dagtilbud og skole. De store børn i børnehaven og de små elever i skolen har fået udleveret deres egen ipad. Projektet har stillet krav pædagogisk didaktik i forhold til børns læring, samarbejde med hjemmene og digital dannelse. Derudover er der en særlig opgave i at øge medarbejderes digitale og didaktiske kompetencer, således at det understøtter børnenes læring optimalt, at det sker i bevægelse og at børnene er medproducenter. Digitale enheder understøtter inklusionsprocesser og differentieret pædagogik. Det vurderes ligeledes at it kan understøtte og kvalificerer arbejdet med pædagogiske læreplaner. RESULTATER FRA SKOLERNES KVALITETSRAPPORT 2013/14 I FORHOLD TIL IT OG DIGITALE MEDIER Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 for skoleåret 2013/14 har ikke fokus på rammer og den materielle status. I forhold til rapporten er det ikke et spørgsmål om alle skoler har interaktive tavler og om alle elever har adgang til en digital enhed i enhver undervisningssituation. Rapporten har fokus på elevens læring og trivsel. Eleverne skal blive så dygtige de kan og deres trivsel skal øges. Dette fokus på læring og trivsel er i overensstemmelse med de effektmål fra it strategien, hvor digitale medier understøtter læring, inklusion og undervisningsdifferentiering. 13

125 Udover disse fokuspunkter har skolernes kvalitetsrapport også kommunale mål som udvikling af pædagogisk læringscenter og faglig ledelse. Disse to begreber dækker bl.a. over samarbejdet mellem de faglige vejledere og ledernes, men det betyder også en ændring af deres roller. Vejledernes og ledernes roller ændrer sig til hele tiden at skabe de bedste betingelser i forhold til målopfyldelsen: at øge elevernes læring og trivsel, dette sker bl.a. ved, at vejlederrollen ændrer sig og at lederne bliver mere synlige. Resultatet af spørgeskemaet viser, at der afsat tid til kompetenceudvikling af medarbejderne, mange af medarbejderne er meget eksperimenterende og læsevejlederne har specifik viden om it og læsning. Fokus bliver da at få den nye vejlederrolle beskrevet og få den eksisterende viden sat i spil så der f.eks. bliver flere, der mener, at den interaktive tavle bruges didaktisk og digitale medier på en alsidig måde understøtter inklusion og læring. DEN SAMLEDE EVALUERING OG IDEER TIL DET VIDERE ARBEJDE Evalueringen viser, at der på dagtilbud og skoleområdet er et fokus på it og medier i forhold til, hvordan det digitale perspektiv kan indgå i børn og elevers læringsprocesser. Internetadgangen ude på institutionerne fungerer godt og der er sket en digital udvikling med oprettelse af intra med en velfungerende digital kommunikation både på dagtilbud og skole. Evalueringen viser, at et fokus på it og digitale medier har betydning for inklusionsarbejdet og understøtter læseudviklingen ude på skolerne i høj grad. Evalueringen viser også udfordringer i forhold til arbejdet med de digitale medier. Skal der være et større fokus på den didaktiske og pædagogiske brug af eksempelvis interaktive tavler? Kan man konkludere, at niveauet for brugen af digitale medier på institutionerne i Assens Kommune er højt, når ikke alle medarbejdere har en digital enhed? og er procentdelen på 56,2 % kompetente it og didaktiske brugere blandt medarbejderne høj nok? De udfordringer evalueringen påviser, vil blive drøftet og arbejdet videre med både decentralt og centralt og vil være udgangspunkt for udarbejdelse af en ny it strategi. Den nye it strategi vil blive udarbejdet og drøftet i forhold til et faglig ledelse og prof på tværs perspektiv. 14

126 BILAG 1 UDGÅEDE/ÆNDREDE EFFEKTMÅL MED FORKLARINGER EFFEKTMÅL DER ER ÆNDRET ELLER UDGÅER: 1. Dagtilbud anvender en digital udviklings og læringsportefølje for det enkelte barn. Denne er kilde til løbende evaluering af barnets udvikling og læring og fungerer som overgangsdokumentation mellem dagpleje eller vuggestue, børnehave og skole dette er ikke relevant at spørge ind til, da vi ved, at det ikke anvendes. 2. Alle områdeinstitutioner og dagplejen har en digital værktøjskasse er ændret til: hvad indeholder jeres digitale værktøjskasse. Alle har en værktøjskasse, det er mere væsentligt at finde ud af, hvad den indeholder De flersprogede elever tilegner sig et stort dansksprogligt ordforråd gennem digitale sprogstimulerings træningsforløb i sprogcentret og i hjemmet er ændret til: i hvor høj grad anvender I digitale medier i forbindelse med sprogarbejdet med flersprogede børns sprogtilegnelse? 5. Opkobling på trådløse og kommunale netværk understøtter gennemførelsen af den planlagte, pædagogiske læringsproces og undervisning med mindst mulig forstyrrelser i form af eksempelvis log on tid. Der er spurgt ind til hvordan infrastrukturen er implementeret. 15

127 Bilag: 8.1. Udvidelse af vuggestuepladser i Møllebakken.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

128 Børnehusene Aarup Aarup den Ansøgning om opnormering fra 25 til 30 vuggestuepladser i Børnehuset Møllebakken Vuggestuen Solstrålen er normeret til 25 børn, og der har, fra vuggestuens åbning i januar 2012, været fuldt belagt i årsgennemsnittet. Desværre er ansøgninger om vuggestueplads ofte blevet afvist, idet vi ikke har kunnet levet op til efterspørgslen. Dags dato er ventelisten på 25 børn. Vi ser flere fordele ved at udvide tilbuddet om vuggestuepladser i Børnehuset Møllebakken. Vi oplever, at forældrene gerne vil have vuggestuepladser, fordi de ser en kvalitativ fordel i, at barnet og de som forældre, kan fortsætte efter vuggestuetiden i en af vores børnehaveafdelinger, Fuglebakken eller Drømmebakken. Vi tilbyder et særligt tilrettelagt overgangsforløb for barnet, hvor gentagende besøg og tæt samarbejde på tværs af afdelinger skaber tryghed og genkendelighed. Vi kan sikre såvel områdeinstitutionens udvikling, som kommunens tilbud om de pladser der efterspørges. Vi oplever at der er fokus på vuggestuepladser, når der skal tages kvalitativt og fagligt ekstra hånd om børn med særlige behov. Ved en udvidelse på 5 pladser i Møllebakken, vil der være behov for at indkøbe garderober, stole og ekstra barnevogne. Det bliver ikke nødvendigt at udvide krybberummet, der er bygget til 25 vuggestuebørn, idet de ældste vuggestuebørn sover på madrasser i et grupperum, hvorved de forberedes til overgangen til børnehavelivet. Helle Pia Sørensen Områdeleder Sune Hasseltoft Bestyrelsesformand

129 Bilag: 9.1. Ansøgning om udvidelse af børnetal fra 15 til 19 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

130

131 Bilag: 9.2. Evaluering fra perioden med 15 børn i institutionen.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

132 Evaluering efter de første måneder med 15 børn i vuggestuen. Formål med udvidelsen var af forskellig karakter: Bedre kunne imødekomme efterspørgslen på vuggestuepladser i Brylle Grundet det store hold 2013-børn at få fordelt aldersspredningen Flere mulige legerelationer - et fælless kab 5 ansatte i stedet for 4, hvilket ville medføre færre vikarudgifter ved sygdom o.l., da den eksisterende personalegruppe så kan dække ind for hinanden. Hvordan gik det så: Den 1. januar startede 3 børn: en pige på 2 år og et tvillingepar på 8 mdr. Tvillingeparret har i forvejen en storesøster i vuggestuen. Den store pige er naturligt gået ind i gruppen med de 4 andre toårige, hvilket har været til stort udbytte både relationelt og udviklingsmæssigt for gruppen. Med tvillingernes start har vi atter helt små i vuggestuen. Vi har i perioden januar-marts (incl.) haft et personalefravær 57 dage og en vikarbesætning på kun 16 dage. Vikar var påkrævet de første uger efter de nye børns opstart, men i dag kun nødvendigt ved 2 eller flere personalers fravær. (I personalets fravær er indeholdt ferier, omsorgsdage, 2 ansattes deltagelse på hygiejnekursus, seniordage, barns 1. sygedag og alm. sygefravær.) Vi oplever en øget fleksibilitet i hverdagen med 5 ansatte. Dette være sig i forhold til aktiviteter, ansvarsområder og f.eks. køkkentjans, når køkkendamen er syg eller har ferie. Disse ting kan sagtens indeholdes i hverdagen. Tvillingeparrets forældre var meget lettede over, at kunne få alle 3 børn passet samme sted. Der er fortsat forældre, der presser på for yderligere udvidelse Nogle børn forsvinder på ventelisten og nye kommer til. Der står almindeligvis 6-7 børn på listen. Pt står der 4 børn inden sommerferien og 2 efter. Vores forældre er generelt meget glade for deres vuggestue. Nogle kan bekymre sig lidt mere om forandringer end andre, men flertallet har den holdning, at det skal nok gå. Alle vores børn er i god trivsel, er trygge og ingen har behov for særlig indsats. Hverdagen er lettet utrolig meget de sidste 6 mdr, da det var et uhyre stort arbejde at indkøre 9 babyer i foråret Disse 9 børn og deres forældre har helt lært at gå i vuggestue og børnene bliver større og mestrer flere og flere ting.

133 Bilag: arbejdspapir til udvikling af pædagogiske læringscentre.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

134 Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen findes på følgende link: Se til sidst i dokumentet. Vejledning til bekendtgørelsen Link til vejledningen: Der kan herefter vælges mellem tre indgange: Lærere og pædagogisk personale Forvaltning Skoleledelse Efter den valgte indgang scrolles der ned til overskriften: Den nye folkeskole pædagogiske læringscentre. Der er til de tre indgange lagt forskellige bånd ud som: lovgivning og rammer eksempler på praksis viden og forskning værktøjer og materialer Nogle af båndene er på alle indgange, andre af båndene er kun på en indgang. Faglig ledelse påvirker elevernes læring, trivsel og alsidig udvikling. Faglig ledelse er bl.a. At styrke den professionelle kapacitet At professionalisere forskellige typer af samarbejde At sætte sig i spidsen for en fælles læringskultur (et læringsmiljø med klare mål og forventninger) Der er for nylig kommet en vejledning fra UVM Citatet er hentet fra publikationen: Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse. August 2014.

135 Partnerskabs definition Et partnerskab defineres som en forpligtende aftale mellem flere partner i det her tilfælde mellem forskellige skole og dagtilbud - om et konkret forløb (etablere et PLC) Partnerområderne - Verninge Skole Brylle Skole Tallerupskolen - Tommerup Skole Børnehusene Tommerup - Dagplejen Formålet Assensskolen Salbrovad Skole Pilehaveskolen Ebberup Skole Børnehusene Assens - Dagplejen Haarby Skole Dreslette Skole Gummerup Skole Glamsbjerg Skole Flemløse Helhedsskole Børnehusene Haarby Områdeinstitution Uglebo - Dagplejen Skallebølle Skole Vissenbjerg Skole Aarup Skolen Børnehusene Aarup - Børnehusene Vissenbjerg - Dagplejen Formålet med det Pædagogiske Læringscenter er: at fremme børn/elevers læring og trivsel ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for dem at inspirere og understøtte personalets fokus på læreprocesser og læringsresultater Det pædagogiske læringscenter skal medvirke til at 1. at understøtte udviklingsinitiativer i samspil med ledelsen 2. at formidle kulturtilbud til børn og unge Formålet med det pædagogiske læringscenter er at udvikle og understøtte lærings- og trivselsrelaterede aktiviteter samt understøtte og inspirere medarbejdernes fokus på læreprocesser og læringsresultater. Derudover skal det pædagogiske læringscenter understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, formidle kulturtilbud til eleverne, sætte forskningsbaseret viden

136 3. at sætte forskningsbaseret viden om læring i spil 4. at understøtte samarbejdet mellem ressourcepersoner om læring i spil og understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. Økonomiske ressourcer De økonomiske ressourcer er tildelt Der er afsat forskellig tid af til de tidligere skolebiblioteker ude på skolerne, hvordan skal det se ud nu? Skal det være mere ensartet? Organiseringen Det pædagogiske læringscenter skal opfattes både som et fysisk sted og en ressource. Derudover består PLC af en stab af vejledere med fokus på udvikling af faglighed: - Matematik mm. (andre fag) - Uddannelse og job (andre temaer) - Læsning - Sproglig udvikling - Inklusion - LKT - Motorik - Bekendtgørelsen fastlægger ikke længere noget uddannelseskrav for medarbejderne i det pædagogiske læringscenter. Det vil sige, at ledelsen bemander det pædagogiske læringscenter med medarbejdere, der har de relevante kompetencer. Alle ledere, der indgår i partnerområdet er med til at beslutte hvilke medarbejdere, der indgår i læringscentret. PLC skal arbejde med at understøtte skoleudviklingsaktiviteter og samarbejdet mellem ressourcepersoner, hvilken betydning får det for måden at organisere sig på? Hvordan skal det organiseres? Hvordan hænger det sammen hvis eks. en vejleder skal rundt på flere skoler/dagtilbud

137 Netværk Det pædagogiske læringscenter arbejdsområder Vejlederne deltager i både kommunale og regionale netværk (PLF), der er relevante og med henblik på at videndele og sparre i forhold til børn/elevers læring og trivsel. Eksempler på kommunale netværk: Netværk for pædagoger Læsevejledernetværk Matematikvejledernetværk Netværk for sproglige vejledere Netværk for ressourcepersoner fra de andre partnerområder Der skal i netværkene bl.a. arbejdes med at opsamle og indhente data om læringsresultater og evaluering. I forbindelse med formålet for de Pædagogiske Læringscentre rammesættes to overordnede opgaver Hvem er koordinatorer for de forskellige netværk? PLF (pædagogiske læringsfællesskaber) netværkene er inspireret af det canadiske: Professionel Learning Communities. I dette fælleskab arbejder de professionelle hele tiden med det fokus: hvad er bedst for barnet/elevens læring og trivsel. Der arbejdes primært ud fra konkrete elevpræsentationer. skabe overblik og formidle tilgængelige læringsressourcer på baggrund af Fælles Mål at understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunktet i: a) aktuelle indsatsområder b) digitale medier c) pædagogisk praksis og læring samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel d) målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering

138 Derudover kan det Pædagogiske Læringscenter løse opgaver i forbindelse med at: Understøtte organisering og tilrettelæggelse af en længere og mere varieret skoledag Understøtte samarbejdet med idræts-, kultur- og foreningslivet Koordinere og samle dokumentation om læringsresultater og evaluering. Det er skal opgaver for skolen men kan opgaver for PLC! Indsættelse af opgaveområderne i Assens Blomsten: Læringsressourcer Bekendtgørelsen om det pædagogiske læringscenter anvender termen læringsressourcer om alle former for ressourcer, såvel didaktiserede som ikkedidaktiserede, der understøtter læring. Der er tale om en bred vifte af ressourcer, så som fysiske bøger og e-bøger, skønlitteratur og faglitteratur. Digitalt udstyr, så som computere og tablets, video og fotokameraer, lydoptagere og mikrofoner. Endvidere etablerede forlags læringsportaler og læringsplatforme, gratis ressourcer på nettet og apps. Derudover teatre, museer og andre udbydere af materialer til undervisning og læring. Kan vi bruge blomsten skal vi ændre til færre kronblade? Vedligeholder materialerne, holder sig ajour med nye materialer. Understøtter PLF med ny viden ud fra deres resultater i forhold til den fremadrettede læringsproces.

139 faglighed Faglig vejleding og evaluering koordinerer og opsamler dokumentation om resultater og evaluering, understøtter planlægningen af en længere varieret skoledag, tilbyder ideer til understøtende undervisning og vejledning til både børn/elever og det pædagogiske personale. En vigtig ressource er vejledernes kompetencer i forhold til at kunne omsætte og formidle viden om læremidler og didaktik til læring for eleverne på skolen via en systematisk understøttelse og vejledning af de øvrige medarbejdere i deres forberedelse, gennemførelse og evaluering af læringsmiljøer og forløb. Det pædagogiske læringscenter må have solidt kendskab til Fælles Mål og kunne støtte medarbejderne i deres arbejde med at omsætte Fælles Mål til daglig praksis. Herunder skal det pædagogiske læringscenter kunne hjælpe med at pege på gode ressourcer og aktiviteter, der kan understøtte målopfyldelsen udvikling Pædagogisk og didaktisk udvikling ude på dagtilbud/skoler fokus på de indsatsområder der er. Er undersøgende og nysgerrig på udviklingen. Kulturformidling- understøtter elevernes kulturdannelse, formidler relevante kulturelle tilbud, koordinerer og inspirerer til udstillinger. fokus på trivsel LKT, klassemøder, årgangsmøder, legepatruljer, inklusion

140 elevplanen koordinering til eleven, udvikling af handleplaner, ledelse og faglig ledelse, min uddannelse digitalisering it og medier, vejledning og inspiration, tværgående emne, læremidler Vision-handleplan for PLC De pædagogiske læringscentre skal sætte mål for: at niveauet og omfanget af den vejledning som vejlederne tilbyder medarbejdere og ledelse på dagtilbud/skole at der opbygges en samling af læringsressourcer at der stilles tidssvarende faciliteter til rådighed i forhold til at kunne arbejde med billede, lyd og tekst i digitale såvel som analoge produktioner og arbejdsformer for elever og medarbejdere Udfordringen er, at man laver vision og handleplan for et PLC i et partnerområde, der skal vel også være et fokus på hvad PLC er lokalt på hver enkel dagtilbud/skole Skal Hver skole/dagtilbud beskrive hvordan deres muligheder er for at etablere: Et konkret rum Et ressourceteam En beskrivelse i forhold til blomsten at der udarbejdes en udviklingsplan med mål og handleplan i forhold til at PLC også er et værested og uformelt læringsmiljø Pædagogisk læringscenter som et sted Et sted til multimodale læringsaktiviteter. Der skal være bøger, digitale medier, websider, app og udstillinger. Kan det lade sig gøre rent lokalemæssigt at etablere et sådant sted?

141 Der skal være rum til fordybelse, gruppearbejde og oplæg. Der skal være rum til digitale værkstedsprægede aktiviteter og eksperimenter. Her kan både elever og det pædagogiske personale søge sparring og vejledning omkring materialer. Pædagogisk læringscenter som en ressource Det pædagogiske læringscenter består af relevante ressourcepersoner. Fokus er hele tiden: børnenes læring og trivsel. Det pædagogiske læringscenter: Foreslår plan af indkøb af ressourcer og strategi planlægning i forhold til indsatsområder Tager initiativer, der støtter den pædagogiske og didaktiske udvikling ude på institutionerne/skolerne Formidler den pædagogiske og didaktiske tænkning til resten af personalet Ressourcepersonerne har følgende kompetencer: Samarbejdende Koordinerende Fleksible Udviklingsorienterede Fokus på egen opkvalificering i forhold til det pædagogiske læringscenters profil Være opsøgende Understøtte og rådgive kollegaer Udvikle det digitale område Give vejledning og deltage i kolleagers læringsprocesser Være tydelig Være en anerkendende og konstruktiv formidler Skal have et specifik pædagogisk

142 og didaktisk på it og digitale medier Har fokus på den nyeste viden Har fokus på undervisningsdifferentiering Datoer for temadage Fredag d. 11/ Torsdag d. 12/ Fredag d. 15/ Torsdag d. 10/ udviklingspulje Alle dage er fra Formålet med temaforløbet er at styrke det pædagogiske lærings og ressourcepersonernes rolle i forhold til at fremme elevernes trivsel og læring. Indholdet fra disse temadage skal bruges på fortsat at udvikle det pædagogiske læringscenter samt være inspiration for det fortsatte arbejde. Den enkelte kommune eller skole har hvert år mulighed for at søge udviklingsmidler igennem Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Ansøgningsterminen er hvert år omkring 1. november. Deltagere er: ledelsen, kommunale konsulenter, faglige vejledere, ressourcepersoner Forslag: Alle lederne og to-tre konsulenter Er det en mulighed vi skal benytte os af? Rammeplanen er et forslag til arbejdet med de pædagogiske læringscentre i partnerområderne. Ideerne fra denne rammeplan kan bruges ude på de enkelte institutioner/skoler, når der skal arbejdedes med udarbejdelse af pædagogiske læringscentre lokalt. Rammeplanen skal ses som et dynamisk styringsværktøj, der kan ændres/omformuleres, hvis der er andre tanker/ideer der er mere relevante for den fremadrettede udvikling. Det pædagogiske læringscenter er en levende organisme, der skal holdes i lives og som løbende kan udvikles. Det pædagogiske læringscenter beskrevet i Assens-blomsten:

143 Det pædagogiske læringscenter udtrykt i en Assens Blomst. Det symboliserer bl.a. at PLC er levende organisme, der udvikler sig med de livsvilkår, der opstår.

144 Bilag: Faglig ledelse final.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

145 UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk ledelse af faglige processer med øget læringsudbytte for børn og elever. I Assens Kommune er det besluttet, at gennemføre et ledelsesudviklingsforløb for alle ledere i Dagtilbud & Skole. Forløbet indeholder blandt andet, en vidensrejse til Ontario, Canada, diplomuddannelse og et lærings- og interventionsforløb. Projekt faglig ledelse skal bidrage til, at styrke den enkeltes lederskab i et fælleskab i Assens Kommune. Faglig ledelse gennemføres for at imødekomme de fremtidige krav på dagtilbud og skoleområdet, eksempelvis folkeskolereformen og udviklingen på 0-6 års området. Derudover indeholder projektet elementer, der understøtter udviklingen af Prof På Tværs, Innovation og Vision 2018 samt Visionen på 0-18 års området: I Assens Kommune lykkes alle børn. Børne- og Uddannelsesudvalget har på deres møde d. 11. maj 2015 godkendt: Opsamlingen fra vidensrejsen til Ontario, Canada. Hovedpointerne fra opsamlingen præsenteres nedenfor (vedlagt som bilag): Tale samme sprog Lighed og læring til alle Få - og klare mål Inklusion Høje forventninger og: Support, support, support pressure Mål for Børns læring i Kindergarten Data Ledelse af pædagogiske processer Målstyret læring og undervisning PLC Professionel Learning Communities Udvikling af professionernes identitet Individuelle handleplaner / programmer Mindset fixed and growth Åben skole og forældreinvolvering

146 Med den faglige inspiration fra Ontario, koblet med de nye krav i folkeskolereformen og udviklingen på 0-6 årsområdet samt Prof på Tværs er der behov for, at vi i Assens Kommune også nytænker praksis i dagtilbud & skoler. For fortsat at sikre øget kvalitet i børns/elevers læring og trivsel er det nødvendigt, at der arbejdes med viden gennem videndeling i faglige fællesskaber og at samarbejde sker i åbenhed for derigennem at skabe tværfaglige løft. For at imødekomme dette kræver det nytænkning af vores nuværende samarbejde og arbejdsstruktur i dagtilbud og skoler. En løsning på dette er at arbejde i partnerområder og udvikle de lovpligtige pædagogiske læringscentre i denne kontekst. Partnerområder Dagtilbud og skoler opdeles i 4 partnerområder, som på tværs af dagplejen, daginstitutioner og skoler, i fælleskab blandt andet udvikler et pædagogisk læringscenter. Pædagogisk læringscenters byggesten er samarbejde, refleksion og ledelse på tværs af professioner, og det er drivkraften i forhold til at kvalificere og optimere alle børns læring i både dagtilbud og skoler. Den nuværende struktur er grundlaget for projekt Faglig Ledelse og etablering af de 4 partnerområder. Formålet med partnerområderne er, at institutionerne bliver i stand til at arbejde sammen og lære af hinanden med et fælles fokus på, at forbedre kvaliteten af pædagogikken og undervisningen og dermed børn og elevers faglige udbytte og generelle velfærd. Partnerområder er en forpligtigende aftale mellem flere enheder om, at udvikle fælles pædagogisk læringscentre, udvikling af børns overgange, IT-implementering og organisering af praktiske opgaver m.m.. Organiseringen i partnerområderne lægger i tråd med Prof på Tværs tankegangen, Vision 2018 og I Assens Kommune lykkes alle børn. Konkret foreslås det, at der oprettes 4 partnerområder inddelt på nedenstående måde: Verninge Skole Brylle Skole Tommerup Skole Tallerup Skole Børnehusene Tommerup - Dagplejen Assensskolen Salbrovad Skole Pilehaveskolen Ebberup Skole Børnehusene Assens - Dagplejen Haarby Skole Dreslette Skole Gummerup Skole Glamsbjerg Skole Flemløse Helhedsskole Børnehusene Haarby Områdeinstitution Uglebo Dagplejen Skallebølle Skole Vissenbjerg Skole Aarup Skolen Børnehusene Aarup - Børnehusene Vissenbjerg - Dagplejen 2

147 Her er de 4 partnerområder illustreret geografisk: Pædagogiske Læringscentre I følge bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, 19, stk. 3 er det obligatorisk for alle skoler, at tilrettelægge og opbygge pædagogiske læringscentre på skolerne. Formålet med det pædagogiske læringscenter er, at udvikle og understøtte lærings- og trivselsrelaterede aktiviteter for børn/elever samt understøtte og inspirere medarbejdernes fokus på læreprocesser og læringsresultater. Da Assens Kommune arbejder med Prof på Tværs og Faglig ledelse er opgaven, at arbejde på tværs og samskabe de faglige miljøer, der er nødvendige for alle børn og elever. Disse opgaver kan understøttes og udbygges i de pædagogiske læringscentre. Derfor anbefales det at Assens Kommune udvikler pædagogiske læringscentre i partnerområder. Assens Kommune ønsker, at styrke faglighed, fællesskaber og kvalitet på dagtilbud- & skoleområdet med de pædagogiske læringscentre i partnerområder. De pædagogiske læringscentre er med til at skabe forståelse og danne fundamentet for, at enhederne i områderne har en samlet kompetence, som kan anvendes i alle områdets enheder med henblik på, at alle børn lykkes. Det pædagogiske læringscenter skal også understøtte udviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, formidle kulturtilbud til børn/elever, sætte forskningsbaseret viden om læring i spil og understøtte samarbejdet mellem de forskellige faglige vejledere i partnerområderne. Samarbejdet mellem fagpersoner kaldes et professionelt læringsfællesskab, der er inspireret af det canadiske: Professionel Learning Communities. I dette fælleskab arbejder de professionelle med at opsamle og indhente data om læringsresultater, trivsel, evaluering og dermed sikre progression i børnenes/elevers læring og udvikling. Drøftelsespunkter til det videre arbejde med pædagogiske læringscentre: 3

148 Ledere af dagtilbud & skoleområdet er blevet inviteret til at deltage i undervisningsministeriets temadage om opbyggelse af pædagogisk læringscenter Drøftelse af en rammesætning omkring de pædagogiske læringscentre Udarbejdelse af vision og handleplan for det pædagogiske læringscenter i et partnerområde Fokusområder Vidensrejsen til Ontario har givet konkret inspiration til det videre arbejde med projekt Faglig ledelse i Assens Kommune. Den samlede ledergruppe og administration har ad to omgange drøftet hovedpointerne fra opsamlingen og udpeget hvilke områder, der vurderes som de vigtigste at fokusere på i dagtilbuds- og skoleområdet i Assens Kommune. Det er følgende: 1) Målstyret læring og brug af data 2) Inklusion, alle børn kan lære - og alle børn skal lære 3) Kulturudvikling på dagtilbud- og skoleområdet Hovedpointerne fra opsamlingen og den øvrige inspiration og læring fra vidensrejsen er fortsat med i arbejdet og vil indgå i de tre udvalgte fokusområder, da der er en tæt sammenhæng mellem alle hovedpointerne. 1) Målstyret læring og brug af data Der skal sættes mål for det enkelte barns/elevs læring og trivsel. Målene for læring er kendt for alle, der arbejdes målrettet efter dem, og der er tid til implementering af dem. Målbeskrivelser og dataanvendelse sikrer, at indsatser, pædagogisk praksis og undervisning har den ønskede effekt i forhold til børnenes læring. Målstyret læring handler om, at der sættes mål for, hvad børnene/eleverne skal lære. I arbejdet med målstyret læring hænger valg af læringsmål, valg af aktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen. Det er vigtigt, at data forstås bredt. Databegrebet strækker sig fra de obligatoriske prøver til samtaler med barnet/eleven. Informationerne fra indsamlede data bliver synliggjort helt ned til den enkelte og op til institutions/skoleniveau. Brug af data handler om at udfordre den eksisterende praksis og muliggøre innovation gennem dialog, at lytte og reagere på tilbagemeldinger og selv give tilbagemeldinger, der vil medføre forbedringer af børns/elevers udbytte og generelle velfærd. 4

149 Målstyret læring og brug af data betyder, at der arbejdes hen imod fælles værdier og visioner, reflekterende dialoger og øget samarbejde. Det stiller krav om ledelse af faglige processer i både dagtilbud og skoler samt på tværs af enheder i partnerområder. 2) Inklusion, alle børn kan lære - og alle børn skal lære Grundtanken er, at alle kan og vil, og alle mødes i et positivt udgangspunkt. Alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Et fælles mål for både dagtilbud og skole er, at bryde negativ social arv. Børns baggrund skal ikke være afgørende for deres læring, uddannelse og livsmuligheder på sigt. Børn får hjælp til at blive bedre og nå næste niveau. Med systematiske læreprocesser bliver det synligt, hvis et barn ikke har den ønskede progression i sin læring og trivsel. Der understøttes i forhold til udvikling af læringsmiljøet, så barnet/eleven kommer ind i en god udviklingsspiral. Det danner grundlag for, at alle børn/elever lærer. Der arbejdes med brobygning til børns start i dagtilbud og skole således, at børnene kan videreføre deres trivsel og udviklingskurve. 3) Kulturudvikling på dagtilbud- og skoleområdet Projekt Faglig ledelse har fokus på at udvikle faglige, åbne og reflekterende processer, der skubber til den eksisterende kultur. Processerne skal hjælpe lærere og pædagoger til at have fokus på børnenes/ elevernes læring og trivsel, og måske betyder det, at man skal ændre praksis. I Assens Kommune er det ikke intentionen, at vi skal overføre kulturen fra Ontario s skolesystem, men tværtimod at lade os inspirere og udvikle kulturen i dagtilbud og skole ud fra en canadian approach. Det betyder blandt andet, at ledelse er vigtig, og alle medarbejdere i organisationen er medledere og dermed medskabere af kulturudviklingen. En forudsætning for denne kulturændring i dagtilbud og skole er en udvikling af ledelsesrollerne og professionsidentiteterne, som dermed er medvirkende til at styrke fokus på barnets/elevens læring og trivsel, som den primære opgave. 5

150 Bilag: Opsamling på vidensrejse til Ontario i Canadapdf.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

151 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

152 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen og udvikling på 0-6 årsområdet har vi valgt, at gennemføre projekt: Faglig Ledelse i den samlede organisation Dagtilbud & Skole Projektet skal understøtte ledergruppen og administrationen i at imødekomme de krav fremtiden kræver på dagtilbuds- og skoleområdet. Projektet, involverer alle ledere i såvel dagtilbud som skoler, og indeholder flere elementer: Introdag Vidensrejse Vidensopsamling Strategi proces Diplom Interventions forløb Et af elemeterne er vidensrejse til Ontario, Canada, som denne opsamling handler om. Ontario har igennem de sidste 11 år gennemført en forandring i deres skolesystem, som har givet imponerende resultater i forhold til børns læring. Således er eleverne i Ontario, Canada i dag blandt de dygtigste i verden. Skolereformen i Danmark har hentet inspiration netop fra Ontario. Derfor er det særligt interessant at besøge dem og se, høre og mærke, hvordan de er lykkes i praksis. Formålet med besøget er, at deltagerne fra Assens Kommune kan spejle egen praksis på vidensrejsen til Canada og hente inspiration og viden til udvikling af ledelsesfunktion, faglig udvikling på 0-6-års området og implementering af skolereformen. I vidensrejsen deltog 4 politikere, 6 ledere på 0-6 års området, 17 skoleledere, 1 leder af PPR, 3 konsulenter og Vicedirektør på området. Vidensrejsen var planlagt og gennemført i samarbejde med University College Lillebælt, CFU. 2