Idræt i folkeskolens 8. og 9. klasse i Nyborg - En tværsnitsundersøgelse af elevernes motivation til faget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idræt i folkeskolens 8. og 9. klasse i Nyborg - En tværsnitsundersøgelse af elevernes motivation til faget"

Transkript

1 Idræt i folkeskolens 8. og 9. klasse i Nyborg - En tværsnitsundersøgelse af elevernes motivation til faget Professionsbacheloropgave Juni University College Lillebælt Udarbejdet af: Jakob Carstens Intern Vejleder: Carol Tornow Ekstern Vejleder: Line Nielsen

2 Anslag i opgaven: Antal Bilag: 1 Særskilt appendix: 7 sider Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter. Jeg giver hermed tilladelse til at opgaven må indgå i opgavebanken på biblioteket Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af opgaven bedømmes bestået, kan den således stilles til rådighed for interesserede 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaggrund Samfundet Motivation Idræt i folkeskolen Opsummering: Formål: Problemformulering: Problemstillinger: Nøglebegreber Fysisk aktivitet Moderat Intensitet Høj intensitet Udskoling Motivation Teoretisk rum Teori 1: Teori Fysisk aktivitet Metode Projektets studiedesign Teori om design af spørgeskema Validitet og reliabilitet Målgruppen Baggrund for spørgeskema Opbygning af spørgeskemaet Udarbejdelse af spørgeskemaet Pilotprojekt Indsamling af spørgeskemaer Etiske overvejelser

4 7.11. Statistik Litteratursøgning Resultater Problemstilling Egne ressourcer Mål: Følelser: Ressourcer i omverdenen: Problemstilling Problemstilling Diskussion: Diskussion af metode Diskussion af resultater Diskussion af validitet og reliabilitet Konklusion Perspektivering Primær litteratur Sekundær litteratur Bilag Bilag 1 - Spørgeskema

5 1. Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på fysisk aktivitets virkning som en del af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Denne fokus sker fra regeringens side med strategier for folkesundhed, der har som mål at øge middellevetiden, antallet af gode leveår skal øges og reducere den sociale ulighed i sundhed. Regeringen nævner skoler, daginstitutioner, arbejdspladser og foreningslivet som steder, hvor denne fokus på den fysiske aktivitet kan finde sted. Det betyder at mange arbejdspladser i dag har en type motionsordning, der giver personalet mulighed for at træne billigt eller gratis. Grundstenene til den fysiske aktivitet dannes, imens man er barn, og derfor er det vigtigt at have fokus på de tilbud, der er for fysisk aktivitet i daginstitutionerne og idrætsundervisningen i skolen. Det er her børnenes motorik og motionsvaner bliver grundlagt. Børnenes opfattelse af motion og idræt får de gennem opdragelsen, men i skoler og daginstitutioner er der mulighed for at få indflydelse på denne opfattelse. I udskolingen mister eleverne motivationen til idrætsundervisningen, og fraværet stiger i disse timer, derfor er det vigtigt at øge fokus på denne gruppe og finde frem til en måde at motivere dem til at forblive mere fysisk aktive og tage mere aktiv del i idrætsundervisningen. Som fysioterapeut bliver man uddannet til at se på det hele menneske, og man har kompetencer inden for blandt andet anatomi, fysiologi, psykologi og træning af forskellige aldersgrupper. Derfor mener jeg, det er relevant at fysioterapeuter er en del af et sundhedsfremmende team, der kan hjælpe, støtte og inspirere lærere i udskolingen til en mere motiverende idrætsundervisning, samt være behjælpelig med at skabe et samarbejde på tværs af skoler og det frivillige idrætsliv i den enkelte kommune. Dette er vigtigt for at opnå en idrætsundervisning, der er motiverende og styrker elevernes motorik, udfordrer deres evner og giver eleverne succesoplevelser med at bruge deres krop. Derfor finder jeg det oplagt og interessant at undersøge, hvordan motivationen er til idrætsundervisningen i udskolingen, samt hvad eleverne mener, er motiverende i undervisningen. Derfor har jeg valgt at lave et baggrundsstudie for at få indblik i disse forhold. 5

6 2. Problembaggrund 2.1 Samfundet Der har gennem de senere år været stor fokus på fysisk aktivitet 1 som sundhedsfremme og forebyggelse. Dette er sket gennem regeringens handleplaner for forebyggelse, Sund hele livet fra september 2002 og Sundhedspakken 2009 fra oktober 2009(1). Sund hele livet arbejder med de overordnede mål: Længere levetid, højere livskvalitet og social lighed i sundhed. Dette har været målet gennem flere af regeringens handleplaner. Sund hele livet sætter desuden særlig fokus på de 8 folkesygdomme og vigtigheden af at forebygge dem. De 8 folkesygdomme er: Hjerte-kar-sygdomme Type 2 diabetes Kronisk obstruktiv lungesygdom(kol) Kræftsygdomme Knogleskørhed (osteoporose) Muskel-skelet- sygdomme Overfølsomhedssygdomme (Astma og allergi) Psykiske sygdomme. Fysisk aktivitet forebygger de sygdomme, der er markeret med fed i ovenstående liste(2). I regeringens Sund hele livet foreslås folkeskolen, som et af de steder, hvor der kan arbejdes med den daglige fysiske aktivitet(3: 57), dette kan ske i samarbejde med andre organisationer. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 18 år er fysisk aktive i mindst 60 min om dagen, aktiviteten skal være med moderat intensitet 2. Endvidere anbefaler sundhedsstyrelsen, at man mindst 2 gange om ugen er fysisk aktiv med høj intensitet 3 i min.(4) En undersøgelse om danskernes motionsvaner fra 2008 viser, at 77 % af pigerne mellem år regelmæssigt dyrker sport og motion, mens det er 90 % blandt de årige piger. Bandt drengene er 1 Fysisk aktivitet; se nøglebegreber 2 Moderat intensitet: se nøglebegreber 3 Høj intensitet: se nøglebegreber 6

7 faldet ikke så stort, da de ligger lidt under pigerne i alderen og lidt over pigerne i alderen år(5:18). Samme undersøgelse viser, at det kun er 59 % af børnene mellem år, der bruger mere end 4 timer på sport og motion om ugen(5:19). En undersøgelse fra 2008 viste, at kun 49 % af de 13 årige drenge og piger og kun 44 % af de 14 årige drenge og piger bruger mere end en time om dagen på sport og motion(6:34). Samme undersøgelse siger, at kun 33 % af de 13 årige drenge føler sig i god form og 16 % af pigerne. For de 14 årige er det kun 30 % af drengene, der føler sig i god form, mens der er en lille stigning af dette blandt pigerne til 19 % (6:35-36). 2.2 Motivation Når motivationen forsvinder, bliver præstationen dårligere uanset hvad præstationen egentligt handler om. Begrebet motivation kan dermed siges at udgøre grundlaget for al menneskelig virksomhed og er en forudsætning for, at vi skal kunne præstere noget(7:123). Det er samtidig nødvendigt, at flere behov dækkes og tilfredsstilles for at opretholde interessen(8: 343). Igennem fysioterapeutuddannelsen har jeg opnået en teoretisk og praktisk tilgang til motivation. Under uddannelsen har jeg lært, at hvis en person skal ændre adfærd, skal den enkelte være motiveret herfor. Jeg har under uddannelsen lært, hvordan man motiverer mennesker til træning. Jeg har desuden gennem teorien lært, hvilke motivationsstadier individet skal igennem(9:17). Min praktiske tilgang og erfaring med at motivere andre har jeg opnået i den kliniske undervisning og trænerjob i idrætsforeninger. I den kliniske undervisning prøver man med sin teoretiske baggrund at motivere til fysisk aktivitet. Jeg har her oplevet, at det er meget kompliceret at motivere til den fysiske aktivitet. De situationer, hvor det ikke er lykkedes at motivere patienten til fysisk aktivitet, oplever jeg frustrerende, og det er her jeg godt kunne bruge en større indsigt i motivationsbegrebets univers. Gennem mit trænerjob har jeg erfaret, at det er nemmere at motivere børn og voksne i idrætsforeningen, end det er at motivere dem i klinikkerne. Dette skyldes formentligt, at når de kommer i foreningerne, er det frivilligt, og derfor vælger de kun noget, de synes er spændende og sjovt, og de ved, hvad de har sagt ja til. I klinikken skal man mange gange motivere dem til ændringer i deres liv, enten fra inaktivitet til aktivitet, 7

8 eller man skal motivere dem til at bruge tid på nogle specifikke øvelser i en ellers travl hverdag. Det er i de fleste tilfælde dog noget patienterne ikke selv har valgt. 2.3 Idræt i folkeskolen Folkeskolen har allerede rammerne for den fysiske aktivitet, nemlig idrætstimerne. Undervisningsministeriet har fastlagt et vejledende timetal på 60 til 8. og 9. klassetrin i folkeskolen (10). En undersøgelse som Danmarks Evalueringsinstitut lavede i 2004 blandt ledere, lærere og elever i folkeskolen viser, at 97 % følger dette timetal for 8. klassetrin og 96 % for 9. klassetrin (11:38). Samme undersøgelse viser, at 61 % af lederne mener, at fraværet i idrætstimerne blandt udskolingseleverne 4 er højere end i de boglige fag(11:26), hvilket viser vigtigheden af at kunne motivere børnene i udskolingen til idrætsundervisningen. Ledere og lærere i undersøgelsen blev spurgt, hvad grunden til dette fravær var, og en af grundene, mener de, var, at forældrene begynder at nedprioritere faget til fordel for de boglige fag, dette ses ved flere fraværssedler i udskolingen frem for indskolingen og mellemtrinnet. Denne nedprioritering smitter også af på børnenes interesse for faget. (11:43) Ifølge undervisningsministeriets fælles mål 2009 skal undervisningen bygges op omkring 3 kernebegreber nemlig: kroppen og dens muligheder, idrættens værdier og idrættens kultur(12:4). De 3 kernebegreber skal være vejen frem til det overordnede formål med undervisningen, som er: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. 4 Udskoling: se nøglebegreber 8

9 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.(12:3) En undersøgelse viser, at selv om man har de fælles mål, er der blandt lærerne nogle steder en holdning til at: 1. deltagelse er nok i sig selv 2. at deltage medfører automatisk læring i en eller anden udstrækning 3. det vigtigste er, at eleverne får rørt sig og har det sjovt(13:70) men ud fra undersøgelsen viser det sig, at faglighed og medbestemmelse er vigtig for eleverne i 8. og 9. klasse(13). En artikel støtter udsagnet om, at medbestemmelse og fagligheden i idræt er vigtig.(14). 2.4 Opsummering: Børn og unge mellem 13 og 15 er mindre aktive i dag end tidligere. Vi har muligheden for at gøre noget ved det gennem idrætsundervisningen i folkeskolen, men undersøgelserne viser, at faget er nedprioriteret i udskolingen blandt forældre og derfor også elever. Jeg synes derfor, det er vigtigt at lave en undersøgelse, der beskriver hvordan motivationen er til idrætsundervisningen i 8. og 9. klasse. Endvidere kan det være interessant at se, om der er sammenhæng mellem deres motivation for idræt i skolen og deres fysiske aktivitet i fritiden. 3. Formål: Formålet med denne opgave er at finde ud af, hvordan elevernes motivation til idrætsundervisningen i folkeskolens 8. og 9. klasse i Nyborg er, hvad der motiverer dem, og om der er sammenhæng mellem motivation og mængden af fysisk aktivitet i fritiden. 4. Problemformulering: Hvordan er motivationen til idrætsundervisningen i folkeskolens 8. og 9. klasse i Nyborg, og hvad motiverer elverne? Er der sammenhæng mellem fysisk aktivitet i fritiden og deres motivation til idrætstimerne i skolen? 9

10 4.1. Problemstillinger: 1. Er børn i folkeskolens 8. og 9. klassetrin motiveret for idrætsundervisningen? 2. Hvad mener 8. og 9. klasses elever vil motivere dem til idrætsundervisningen? 3. Er der sammenhæng mellem motivationen for idrætstimerne og mængden af idræt, eleverne dyrker i fritiden? 5. Nøglebegreber 5.1. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen, fx bevægelse i skolen, bevægelse i hjemmet, aktiv transport og forskellige former for lege m.m. (15) 5.2. Moderat Intensitet Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan tale med andre imens. (15) Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: cykle og gang til og fra skole, lege i skolegården, gå på trapper, spille rundbold og andre former for motionsidræt Høj intensitet Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af minutters varighed for at forbedre og/eller vedligeholde kondition. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. (15) Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, styrketræning og boldspil m.m. 10

11 5.4. Udskoling Folkeskolens 7, 8, 9 og 10 klassetrin Denne definition har jeg selv formuleret 5.5. Motivation Motivation er de psykiske processer afledt af indre behov eller organiske motiver eller af de ydre incitamenter og strukturer, der driver, aktiverer eller motiverer handlingerne. Motivationen er drivkraften bag handlingerne. Den drivkraft, der sikrer, at målene nås (16) 11

12 6. Teoretisk rum 6.1. Teori 1: I det følgende afsnit vil jeg beskrive Martin E. Fords Motivationel systems theory (17: ). Ford beskriver motivationen som et begreb, der beskriver processer i den enkelte persons psyke, hvor både omgivelsesmæssige betingelser og biologisk betingede drifter og behov integreres og tager personlig retning og form. Motivation beskrives som et fælles produkt af: 1. mål 2. følelser, der indbyrdes påvirker hinanden 3. ressourcer, egne og i omverdenen Alle tre faktorer påvirker hinanden og hver for sig kan de blokere for den positive motivation. Mål Motivation Følelser Egne ressourcer & Ressourcer i omverdenden Figur 1 12

13 Mål En målsætning skal være personlig. Man skal have taget målet til sig, før det kan have nogen motivationel virkning på en persons handlinger. Det er vigtigt at et mål er opnåeligt, men det skal samtidig være udfordrende. Mål sættes ud fra tanker om, hvad man ønsker at opnå, eller undgå at opnå, disse mål kan bremses af negative følelser, hvilket betyder, de ikke bliver til handling. Mål kan både være langsigtede og kortsigtede. De langsigtede mål er dem, der er væsentlige for os gennem længere tid, måske hele livet. Det er disse mål der styrer vore handlinger mere overordnet. De kortsigtede mål er dem, man hurtigt opnår. De kortsigtede mål kan være delmål, som er sat for at bidrage til opnåelsen af et overordnet mål. Mål kan både understøtte og være i konflikt med hinanden. Hvis der opstår konflikt mellem 2 eller flere mål, er det nødvendigt at prioritere sine mål. Det gøres ud fra målenes prioritet for den enkelte, altså graden af motivation, som hænger sammen med målets betydning for den enkelte person. Hvis målene understøtter hinanden, styrker det motivationen. Hvilke mål, der bliver stillet, hænger sammen med den enkeltes livshistorie og konteksten, hvori målet bliver stillet. De livserfaringer, man har opnået gennem tiden, danner et selvbillede, der har bestemte handlinger og forventninger tilknyttet. Dette selvbillede vil man ofte automatisk agere ud fra og søge bekræftelse på i omverdenen. På den måde sikres den personlige kontinuitet og stabilitet, hvad enten den har positiv eller negativ effekt på andre mennesker. Eksempel: Inspireret af en annonce i avisen om Ladies tournament i badminton sætter Pia sig et mål om at lære at spille badminton. På grund af dårlige erfaringer fra tidligere med at spille på en motionistbane med veninderne, melder Pia sig ind i badmintonklubben og starter på motionistholdet. Pia er samtidig motiveret for at skabe nye sociale relationer, hvilket hun kan gennem badmintonklubben. 13

14 Forventninger til ressourcer Forventninger til egne ressourcer Forventninger til egne ressourcer er et resultat af den enkeltes tolkning af sine tidligere livserfaringer, f.eks. hvis man har prøvet at stoppe med at ryge, hvor det ikke lykkedes, kan det betyde, man tvivler på, at det kan lykkes denne gang. Hvis man imidlertid tænker, det var fordi en ven lokkede en til at starte igen, og det var grunden til at det ikke lykkedes, så ville man have en forventning om godt at kunne stoppe nu. Forventninger til egne ressourcer kan have stor indflydelse på, hvilke mål man sætter sig. Man sætter sig nemlig ikke mål, man ikke selv mener, man kan opnå på grund af manglende evner, eller manglende evne til at lære de færdigheder, der er nødvendige. Ud fra nye erfaringer er det muligt at ændre sine forventninger til egne ressourcer i positiv eller negativ retning. Det er kun forventninger, der er relevante for det aktuelle mål, der har betydning for motivationen. Forventninger til ressourcer i omverdenen Forventninger til omverdenen handler om, hvorvidt individet tror, at andre personer eller omgivelserne vil støtte eller modarbejde ens forsøg på at nå et mål. Forventningerne til omgivelserne er ikke det samme som erfaringerne til omgivelserne eller viden om omgivelserne, men de kan påvirkes heraf. Om man tolker omgivelserne positive eller negative er forskellig fra person til person, men man har som oftest en tilbøjelighed til den ene eller den anden. Kombinationen af forventninger til en selv og forventninger til omverdenen er afgørende for motivationen Eksempel: Pia har i nogle år spillet tennis med en veninde og har samtidig gennem mange år løbet 2-3 gange om ugen og synes, hun er i god form. Hun ved, hun har nemt ved at snakke med andre, hvilket giver hende det psykiske overskud i forhold til at møde nye mennesker. Hun fik indtryk af, at de andre i badmintonklubben er meget sociale. Derfor mener hun, at hun vil have let ved både at opnå sit mål om at 14

15 lære at spille badminton på baggrund af sine egne ressourcer, og hun vurderer også, at hun vil være i stand til at få nye venner, på grund af det stærke fællesskab i badmintonklubben Følelser Følelserne er med til at styre og regulere tanker og handlinger. Følelserne har en forenklende og vejledende rolle i beslutninger. De hjælper individet med at fremme eller bevare motivationen. Følelserne viser om man har succes eller fiasko, om man har problemer, eller om man tror, der kommer problemer på vejen til målet. De følelser, der er knyttet til brugbare mål, er oftest dem, der er væsentlige og betydningsfulde for ens handlinger. Følelserne giver mening ud fra den måde personen ser situationen på, og det er grunden til, at følelserne er en vigtig kilde til hvordan personen håndterer situationen. Mål og følelser har en gensidig indvirkning på hinanden. Følelserne giver målene mening, og de er med til at udvikle gamle som nye mål. Eksempel: Efter Pia er begyndt i badmintonklubben, har hun fået mange nye venner, og hun har haft en fantastisk oplevelse med at lære at spille badminton. Hun har derfor en kæmpe succesoplevelse, når hun spiller badminton, og hun føler sig som verdensmester, samtidig er hun begyndt at snakke om at deltage på klubbens turneringshold sammen med nogle fra holdet. 15

16 6.2 Teori 2 I det følgende afsnit vil jeg beskæftige mig med Mihaly Csikszentmikalyis, udtales Tjik-sent-mi-haj, Flow teori.(18:1-100)(19) Flow er ensbetydende med positive situationer, hvor man er så engageret, at tidsfornemmelsen forsvinder, og al opmærksomhed bliver samlet om en bestemt aktivitet(18:77) Csikszentmikalyi har opstillet 2 overkategorier der beskriver flow og dets modsætninger, disse overkategorier er Negentropi og Entropi. Kendetegnende for Negentropi er: Kendetegnende for psykisk entropi er: Sammenhæng Uorden Optimisme Uoverskuelighed Fordybelse Stress Virkelyst Depression Glæde Bekymringer Læring Kedsomhed En vis struktur Afbrydelser Klare mål Frygt Kreativitet Angst Nydelse Sorg Fokus De negative følelser, der er karakteristiske ved psykisk entropi, betyder, at personens energi bliver brugt på at forsøge at genoprette en form for indre orden. Hvis man derimod er drevet af de positive følelser, som negentropien beskriver, kan man rette sin opmærksomhed ud mod verden og i en retning, man selv vælger, altså skabes muligheden for flow oplevelsen. 16

17 Csikszentmikalyi kalder aktiviteter som sport og spil flow aktiviteter, da det her er let at komme i flow. Dette skyldes de klare mål og de fastlagte regler og rammer. Der er krav til ens evner, og der er udfordringer. Dette lukkede univers reducerer kompleksiteten, og dermed kan flow nemmere opstå. Flow handler således om positive tilstande, fulde af fastholdt opmærksomhed og koncentration, med klare mål og rammer, præget af indsats på grænsen af ens formåen, men alligevel en opfattelse af lethed, hvor der er mulighed for feedback undervejs. Flow er ofte en balance mellem: En persons forudsætninger og kompetencer Niveauet af de aktuelle udfordringer Figur 2 Hvis udfordringerne er for store udvikles der stress og angst, og hvis udfordringerne er for små, kontrol og kedsomhed. Dette betyder, at udfordringerne skal svare til færdighederne for at være i flow zonen. 17

18 Som tidligere nævn er flow zonen ofte forbundet med læring. Modellen ovenfor viser dette, hvor der i position A1 er overensstemmelse mellem udfordringen og kompetencen. Men ny læring kræver, at man bevæger sig. Bevægelsen kan gå til A2, A3 eller A4. Hvis man bevæger sig til A2 bliver udfordringen for lille, og man keder sig. Bevæger man sig derimod til A3, bliver udfordringen for stor, og der opleves en følelse af stress eller angst. Men bevæger man sig mod A4 passer udfordringer og færdigheder sammen, bare på et højere niveau, altså læring. Csikszentmikalyi har opstillet 5 punkter der bør gøre sig gældende, hvis man vil understøtte flow i skolen, på arbejdspladsen eller i fritiden: 1. opstilling af klare mål 2. feedback, løbende og relevant tilbagemelding om, hvordan man klarer sig 3. en passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden 4. fjernelse af distraherende faktorer 5. håndterbare, forståelige og præcise regler for arbejdet/aktiviteterne 18

19 6.3. Fysisk aktivitet I dette afsnit vil jeg beskrive fordelene ved at være fysisk aktiv, både på kropsniveau og socialt. Jeg indleder afsnittet med sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens definition på fysisk aktivitet er: Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen(15) Som tidligere beskrevet anbefaler sundhedsstyrelsen, at alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 min kan opdeles i f.eks. 2 gange 30 min eller 6 gange 10 min aktivitet. Endvidere anbefaler sundhedsstyrelsen, at alle børn og unge under 18 år mindst 2 gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed gennem høj intensitetstræning med en varighed på min per gang(15). Hvis man følger disse anbefalinger om fysisk aktivitet, forebygger man blandt andet kredsløbssygdomme, stress, muskel- og skeletlidelser, psykiske lidelser, osteoporose og bryst- og tyktarmskræft. Desuden nedsætter fysisk aktivitet risikoen for overvægt og fremmer det psykiske velbefindende. Fysisk aktivitet styrker børn og unges knogler, led, muskler og sener, samtidig med at leg og bevægelse udvikler deres motoriske færdigheder(20). Derudover opnår fysisk aktive personer, der efterlever sundhedsstyrelsens anbefalinger, psykosociale gevinster som større livsglæde, mere overskud, bedre social trivsel, mere selvtillid og udvikling af deres handlekompetencer. Fysisk aktivitet har desuden positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, kognitiv læring og adfærden i klasselokalet(20). Fysisk aktivitet medfører også nogle fysiologiske effekter, både centralt og perifert i kroppen. De centrale effekter omfatter kredsløbet og åndedrættet, hvor blandt andet hjertets kontraktilitet øges, blod- og slagvolumen stiger og iltoptagelsen ved maksimalt arbejde stiger. De perifere effekter omfatter muskulaturen, hvor antallet og størrelsen af mitokondrierne stiger, antallet af kapillærer pr. muskelfiber stiger, fedtoptagelsen fra blodet stiger og fedtforbrændingen stiger ved langvarigt arbejde(21: )(8: ). Træning medfører også mekaniske forbedringer i muskler og led. Sener og senetilhæftninger til knogler, led og ledbånd bliver stærkere, ligesom ledbrusken bliver tykkere(21:189). 19

20 7. Metode I det følgende vil projektets design blive gennemgået og begrundet Projektets studiedesign Projektet er bygget op omkring en retrospektiv tværsnitsundersøgelse. Den retrospektive tværsnitsundersøgelse er valgt for at undersøge, om eleverne i 8. og 9. klasse i Nyborg er motiveret for idrætsundervisningen og for at se, om der er sammenhæng mellem den mængdemotion og idræt de dyrker i fritiden og deres motivation til idrætsundervisningen. Den kvantitative metode er valgt på baggrund af et ønske om at undersøge manges mening, frem for at vide hvordan få har det med idrætsundervisningen. Dette har jeg valgt på baggrund af, at undersøgelser viser, at de årige er mindre aktive og derfor er det relevant at undersøge manges mening til idrætsundervisningen og høre mange, hvordan deres motivation er til dette fag i skolen Teori om design af spørgeskema Fra start valgte jeg at designe mit eget spørgeskema. Det har ikke været muligt at finde et valideret spørgeskema, der dækker dette projekts problemformulering og problemstillinger, som jeg kunne bruge som baggrundsviden. Ifølge Hicks er der seks basis skridt, man skal følge under udarbejdelsen af et spørgeskema. Det har været vigtigt for mig at følge disse skridt for at sikre, at spørgeskemaet kan bruges til at afdække min problemformulering og problemstillinger. Derudover øger det også validiteten og reliabiliteten af mit spørgeskema. De seks basis skridt er(22:23-24): 1. Identificere de overordnede emner, der skal afdækkes af spørgeskemaet, hvilket vil vise forskerens formål. 2. Udkast til spørgsmål, der dækker disse emner 3. Pilottester spørgeskemaet på en gruppe mennesker, der ikke nødvendigvis er en del af målgruppen, for at få generel feedback. 4. Tilretter spørgeskemaet ud fra feedbacken 5. Pilottester igen, for at se om de første fejl er fjernet 6. Spørgeskemaet er nu klar til brug og kan efterfølgende blive analyseret på forskellig vis. Spørgsmål kan stilles på to måder, nemlig lukkede og åbne spørgsmål. De åbne spørgsmål kan give flere informationer, men kan også være svære at analysere ved større grupper, da svarene kan være vidt 20

21 forskellige og derfor svære at sammenligne. Lukkede spørgsmål giver svar ud fra svarmuligheder, der er givet, hvilket gør det lettere at analysere for store grupper. De lukkede spørgsmål kan dog også gøre, at der er oplysninger der går tabt. Det er derfor vigtigt, at spørgsmålene er udformet så de giver de ønskede informationer. Det er vigtigt, at svarmulighederne imødekommer målgruppen, så de ikke undlader at svare på grund af de begrænsede muligheder(22:24-25). Hicks giver seks retningslinjer til, hvordan man stiller gode spørgsmål(22:25-26): 1. Ingen komplekse sætninger 2. Intet fagsprog 3. Spørg ikke om mere end en ting i samme spørgsmål 4. Regn ikke med, at alle ved, hvad du mener 5. Brug ikke dobbelte negativer 6. Stil ikke ledende spørgsmål Gennem udarbejdelsen af spørgeskemaet havde jeg disse regler i tankerne, og gennem pilottestningen fik jeg svarpersonernes mening om dem og om de passede til målgruppen Validitet og reliabilitet Da jeg har valgt selv at udarbejde mit spørgeskema, er det ikke valideret. Dette giver en risiko for, at spørgeskemaet ikke måler det, som spørgeskemaet tilstræber at måle. Endvidere er der en risiko for, at spørgeskemaet ikke er reliabelt. Validitetsbegrebet kan deles op i en række underbegreber, som det ses i skemaet på næste side(23)(24:55-71). Underbegreberne tilsammen bestemmer validiteten af et givent måleredskab. I skemaet på næste side er reliabilitetsbegrebet også beskrevet, da dette også er vigtigt for en hver form for undersøgelse, desuden er skemaet heller ikke testet for reliabiliteten. Jeg vil i diskussionsafsnittet benytte dette skema til at diskutere validiteten af mit spørgeskema. 21

22 Overflade validitet Bruges især til spørgeskemaer og refererer til hvordan spørgeskemaet ser ud og (Face validity) virker. Defineres som: Kan spørgeskemaet ud fra en umiddelbar betragtning sige noget om det, vi ønsker at undersøge Begrebs- eller Især relevant når det er komplekse fænomener, der undersøges. Konstruktionsvaliditet Refererer til om de svar, der indhentes, kan repræsentere den underliggende (Construct validity) tilstand, der ønskes undersøgt. Denne type validitet undersøges bedst ved at opstille og afprøve hypoteser på baggrund af den eksisterende teori på området. Indholdsvaliditet Begrebet bruges til spørgeskemaer og test og refererer til, om skemaet eller (content validity) testen dækker alle de relevante aspekter af det område, der ønskes undersøgt af testen eller spørgeskemaet. Ekstern Validitet Henviser til i hvilken udstrækning forskningsresultater(der stammer fra en stikprøve) kan generaliseres til hele den population, som stikprøven stammer fra. Reliabilitet Metodens evne til at udvise en høj grad af overensstemmelse ved gentagne målinger under ensartede eller tilsvarende omstændigheder. Det vil sige der er tale om et måleredskabs grad af stabilitet og reproducerbarhed. Tabel 1: begreberne validitet og reliabilitet (23)(24:55-71) 7.4. Målgruppen. Litteraturen viser, at det fysiske aktivitetsniveau falder i års alderen, og at skolelærere og ledere mener, at der er større fravær og nedprioritering af faget idræt i udskolingen 5. Desuden siger lærerne, at timerne på de ældste klassetrin 6 ofte bliver forstyrret af konfliktløsning og umotiverede elever(11:17). Projektet tager derfor udgangspunkt i 8. og 9. klasses folkeskole elever i Nyborg. Eleverne på friskoler og efterskoler er blevet fravalgt, da der kan være stor forskel på den form for undervisning og vægtning af faget idræt som er på folkeskoler og friskoler eller efterskoler. Herudover kan der også være forskel på den mængde motion, det er muligt at dyrke i fritiden på de forskellige skoletyper. Disse forskelle kunne have været med til at påvirke undersøgelsens resultater. Valget af folkeskole elever er også baseret på, at de fleste elever i 8. og 9. klasse i Nyborg går i folkeskolen og er derfor bedst repræsenteret der. 5 Udskolingen se nøglebegreber 6 Ældste klassetrin = udskolingen se nøglebegreber 22

23 Fravalget af elever under 8. klasse er begrundet ud fra antagelsen om, at elever i 8. klasse og derover er længere i deres personlige udvikling, og derfor kan de bedre forstå og tage stilling til emner som det faglige niveau, mål med undervisningen og lærerens forventninger. Valget med at ekskludere 10. klassetrin er taget ud fra, at 10. klassetrin er et frivilligt klassetrin, og i Nyborg er 10. klassetrin samlet i et 10. klasses center, for at man kan give dem et bredere tilbud om valgfag, samt modtage undervisning sammen med flere fra samme aldersgruppe. Denne samling af elever giver mulighed for at strukturere undervisningen anderledes end på de almindelige folkeskoler med 0-9 klasse, og dette kunne få indflydelse på resultatet af undersøgelsen. En anden grund til at fravælge 10. klassetrin er en formodning om, at denne gruppe er dårligere repræsenteret i folkeskolen, da de har flere muligheder i forhold til valg af uddannelsessted. Mulighederne omfatter efterskole, friskole, gymnasielle uddannelser og erhvervsuddannelserne. Målgruppens størrelse blev bestemt ved hjælp af Danmarks Statistiks hjemmeside(25), hvor den seneste statistik var fra den 1. oktober Denne viste, at antallet af 8. klasses folkeskole elever i Nyborg er 275 og antallet af 9. klasses folkeskole elever er 239 det giver en samlet målgruppe på 514 elever på 8. og 9. klassetrin i folkeskolen. Dat samlede antal elever på alle typer skoler i den målgruppe var 792, som det ses i tabellen herunder. Elever pr. 1. oktober 2009 Tabel 2: Elever pr. 1. oktober 2009 efter uddannelses institutions beliggenhed, klassetrin og institutionstype Da jeg skulle vælge respondenter til stikprøven, valgte jeg den pågældende skole i Nyborg, da jeg i forvejen kendte en underviser på skolen. Jeg kontaktede ham for at høre om hans klasser ville deltage i min undersøgelse. Da han fandt emnet spændende, sagde han ja efter at have fået lov at skolelederen. Den pågældende skole har 104 elever i de 2 årgange som er min sample size 7. På den pågældende skole var fordelingen sådan, at der var 48 elever i 8. klasse og 56 elever i 9. klasse. Jeg fik dog kun 85 besvarelser tilbage, da der var 9 elever fraværende den dag, spørgeskemaerne skulle besvares, og 10 valgte ikke at 7 Sample size = stikprøve 23

24 svare. Hvorfor de 9 elever ikke var i skole, vides ikke, jeg ved heller ikke, hvorfor de 10, som var der, undlod at svare. Efterfølgende diskuterede jeg det samlede antal respondenter med min eksterne vejleder, som godkendte størrelsen heraf. Som nævnt ovenfor havde jeg en sample size på 104 elever. Sample size henviser til størrelsen af målgruppen i forhold til at kunne bruge undersøgelsesresultaterne på hele populationen, der er alle 8. og 9. klasses folkeskole elever i Nyborg(1). I dette projekt ligger følgende inklusions- og eksklusionskriterier som baggrund for udvælgelsen af respondenterne i undersøgelsen. Inklusionskriterier Elever i 8. og 9. klasse Folkeskoler Skoler i Nyborg Eksklusionskriterier Friskoler Efterskoler Gymnasielle uddannelser Erhvervsuddannelser 7.5. Baggrund for spørgeskema På baggrund af min problemformulering og problemstillinger har jeg vurderet, at et selvudfyldende spørgeskema var den bedste måde at indsamle data på i forhold til motivationen til idrætsundervisningen i folkeskolens 8. og 9. klasse, deres forslag til, hvad der ville forbedre undervisningen og sammenhængen mellem motivationen til timerne og aktiviteter i fritiden. Spørgeskemaundersøgelser er gode, da de kan blive designet og tilpasset ethvert formål og målgruppe, og da det ikke er nødvendigt, at det er undersøgeren selv, der uddeler skemaet, er det nemt at få mange med og nedskære tidsforbruget og økonomiske omkostninger. Ulemperne ved spørgeskemaundersøgelser er, at der er mulighed for, at ikke alle spørgsmål bliver besvaret eller forstået, som det var tiltænkt fra undersøgeren(22:27). 24

25 Til trods for at det ikke ville være valideret, og reliabiliteten ikke ville være testet, besluttede jeg fra starten, at jeg ville lave mit spørgeskema selv. Begrundelsen for dette var, at jeg skulle have det til at passe på de teorier, jeg ville benytte mig af, nemlig Flow teorien af Mihaly Csikszentmikalyi og Motivationel systems theory af Martin E. Ford. Disse to teorier om motivation ønskede jeg nemlig skulle danne baggrund for projektet, da jeg mente, at det var spændende teorier, og at de var brugbare i forhold til projektet. Jeg kunne også designe spørgsmål til, hvordan deres motivation til undervisningen kunne stige ud fra mine egne overbevisninger og ud fra litteraturen, samtidig med, at jeg kunne tillade, at de selv gav deres mening til kende på området, hvis de havde nogle uddybende kommentarer til, hvad der ville motivere dem Opbygning af spørgeskemaet Opbygningen af spørgeskemaet er blevet overvejet meget, og som tidligere nævnt har jeg fulgt Hicks 8 retningslinjer og basis skridt for udarbejdelsen af spørgeskemaet 9. Spørgeskemaet 10 starter med en introduktion og præsentation af projektet, hvor det bliver synliggjort, at det er et anonymt skema, og at det er frivilligt at aflevere spørgeskemaet. Spørgeskemaet indeholder 17 spørgsmål. Spørgsmål 1 til 4 omhandler dato, alder, køn og klassetrin for at kunne kategorisere respondenterne. Spørgsmål 5-7 omhandler deres aktivitetsniveau fordelt på måden de transporterer sig til skole, om de dyrker idræt og hvor mange timer og minutter de er aktive i løbet af en uge. Spørgsmål 8-14 omhandler idrætstimerne og deres vurdering af disse. Spørgsmålene går fra om de deltager i timerne, til vurdering af forskellige faktorer, der belyser deres motivation for faget. Spørgsmål spørger til, hvad de mener spiller ind på deres motivation til idræt i skolen, hvorfor de muligvis ikke er aktive i timerne, samt hvad de mener, ville øge deres motivation til undervisningen i idræt. Jeg har valgt at bruge lukkede spørgsmål, med enkelte muligheder for uddybelse, da det gør det nemt og hurtigt for respondenterne at svare. I spørgsmål 5, 15, 16 og 17 har jeg valgt at sætte en linje til svarmuligheden andet, hvor den enkelte elev selv kan skrive et svar. Dette har jeg i spørgsmål 5 valgt at gøre, hvis jeg skulle have overset en transportmulighed. I spørgsmål 15, 16 og 17 har jeg valgt at gøre det for at give dem mulighed for at komme med deres input til, hvad der har betydning for dem i forhold til spørgsmålene, da svarmulighederne er lavet ud fra teorien og mine egne ideer til hvad der spiller en rolle. 8 Se afsnit 7.2. teori om design af spørgeskema 9 Se afsnit bilag 1- Spørgeskema 10 Se afsnit 14.1.bilag 1- Spørgeskema 25

26 Til sidst slutter jeg spørgeskemaet af med at takke for deres hjælp Udarbejdelse af spørgeskemaet Som nævnt tidligere havde jeg i teorien fundet frem til to tilgange til motivation, den ene gennem Martin E. Fords Motivationel systems theory, der siger at motivationen er et fælles produkt af: mål, følelser og ressourcer (egne og omverdenens). Den anden teori er Mihaly Csikszentmikalyis Flow teori, der siger, at der skal være sammenhæng mellem udfordringerne og egne færdigheder for at der er motivation og engagement 11. Spørgsmålene besvarer problemstilling 1 ud fra de 2 teoretikeres motivations teorier. Altså om de mener/føler idrætsundervisningen er sjov eller kedelig, om de mener de bliver udfordret, om målet er synligt, om de har indflydelse på indholdet, hvordan det faglige niveau ligger til dem, og hvordan lærernes forventninger er til deres præstationer i faget. Spørgsmål 8 er meget konkret, om de deltager i undervisningen i idræt. Spørgsmålene giver svar på problemstilling 2, og problemstilling 3 besvares ved hjælp af mine resultater fra problemstilling 1 sat sammen med spørgsmål 6 og 7. I spørgsmål 7 14 spørger jeg til deres aktivitetsniveau i løbet af en uge. Denne begrænsning har jeg valgt ud fra litteraturen, og ud fra min vurdering af, at jeg mener det er realistisk, at de kan give et kvalificeret bud på dette, når perioden ikke er længere. Jeg kunne også have valgt at spørge til en dags fysiske aktivitet, men det mener jeg ikke er en dækkende besvarelse, da der kan være stor forskel på den tid man er aktiv fra dag til dag. Jeg valgte at have spørgsmål 6 med, fordi jeg gerne ville se, om de dyrkede idræt i fritiden. Dette er vigtigt, fordi det giver mig et billede af, hvor tit de er fysisk aktive med høj intensitet i fritiden. 11 Motivation og engagement = flow zonen se teoretisk rum afsnit Se afsnit bilag 1 - Spørgeskema 13 Se afsnit bilag 1- Spørgeskema 14 Se afsnit bilag 1- Spørgeskema 26

27 7.8. Pilotprojekt Efter udarbejdelsen af spørgeskemaet gennemgik jeg det med min interne- og eksterne vejleder. Derefter rettede jeg nogle spørgsmål til efter deres vejledning. Jeg har valgt at pilotteste spørgeskemaet 2 gange. Dette blev valgt ud fra begrundelsen, at jeg selv har designet det, og at det er en del af Hicks basis skridt for udarbejdelsen af et spørgeskema. Desuden ville det være med til at reducere risikoen for fejl. En anden grund er, at det er med til at forbedre både validiteten og reliabiliteten af spørgeskemaet(22:24). Begge gange jeg prøvede skemaet af, var det på 2 folkeskolelærere. Dette valgte jeg at gøre, fordi de havde den daglige gang blandt den målgruppe, som jeg havde og var vant til den måde som eleverne tænker og taler på. Stadig er det en ulempe, at jeg ikke pilottestede på elver fra min rigtige målgruppe, da de ville have haft de helt rigtige forudsætninger for forståelsen af spørgsmålene. Den ene lærer havde svært ved at forstå formuleringen på det ene spørgsmål, så det ændrede jeg. Derudover var der nogle sproglige rettelser, som de kom med. Efter at have ændret det ud fra deres tilbagemeldinger sendte jeg det ud til dem igen. Denne gang var der ingen rettelser. Derefter kiggede jeg besvarelserne igennem for at se om de var udfyldt korrekt, hvilket de var Indsamling af spørgeskemaer Jeg valgte at lade den pågældende lærer stå for uddelingen og indsamlingen af spørgeskemaer. Dette valgte jeg, fordi han var neutral i forhold til spørgeskemaerne og kunne ikke komme med de samme meninger og holdninger, som jeg ville kunne. Desuden instruerede jeg ham i, at han ikke måtte hjælpe med forståelsen af spørgsmålene. Han måtte gerne læse dem højt, hvis der var et ønske om det fra den enkelte elev, men andet måtte han ikke. Den dag han uddelte skemaerne var der 95 tilstedeværende elever og jeg fik 85 besvarelser tilbage. Hvilket giver en svarprocent på 89 % af de tilstedeværende elever. Læreren informerede om, at det var et spørgeskema om motivation til idrætsundervisningen, og at de skulle svare i forhold til, hvordan de forstod spørgsmålene. Alle eleverne udfyldte spørgeskemaerne samtidig, da han havde dem til et samlet infomøde om noget andet den dag, hvilket betyder, at alle eleverne fik samme instruktion. 27

28 7.10. Etiske overvejelser Eftersom projektet har med personlige oplysninger at gøre, har jeg gjort mig nogle etiske overvejelser i forhold til anonymitet, tavshedspligt og informeret frivilligt samtykke(26: ). Jeg startede med at kontakte læreren, der tog stilling til, om han ville deltage i undersøgelsen, ud fra om der var tid og ressourcer til dette nu, hvor eksamenstiden nærmede sig. Han kontaktede derefter sin skoleleder for at få hans tilladelse til at lave undersøgelsen, og den fik han. Det var vigtigt for mig at gøre det klart for respondenterne i starten af spørgeskemaet, at det var anonymt og frivilligt at deltage, dette fordi jeg så håbede, at de ville svare mere ærligt og fyldestgørende. Da min målgruppe ikke er myndige overvejede jeg, om jeg skulle have forældrenes samtykke til undersøgelsen, men da spørgeskemaet er anonymt, og det ikke berører følsomme emner, fandt jeg det ikke nødvendigt. Jeg diskuterede med min interne vejleder, om det var nødvendigt at kontakte etisk råd for at få tilladelse til at uddele spørgeskemaet, og vi blev enige om, at det var det ikke Statistik Til den statistiske bearbejdning af rådata fra de indsamlede spørgeskemaer, har jeg anvendt Epidata(27). Dette er et program, der er designet til dette formål. Programmet blev valgt i samarbejde med min eksterne vejleder. Til at lave grafer og tabeller har jeg brugt Excel, da jeg i forvejen er kendt i dette program. Jeg har benyttet deskriptiv statistik til besvarelserne af problemstillingerne. Til besvarelsen af mine problemstillinger har jeg benyttet grafer, beregninger af medianer, gennemsnit og desuden har jeg beskrevet området af data ud fra minimum og maksimumværdi Litteratursøgning I dette afsnit vil jeg belyse min proces med at finde litteratur til at belyse min problemformulering. For at finde litteraturen har jeg søgt på følgende søgedatabaser og internetsider: Pubmed, Cinahl plus, PEDro, De søgeord jeg har anvendt er 28

29 Fysisk aktivitet, motivation, unge, idrætsundervisning, idræt, unge, sundhedsfremme, sundhedsforebyggelse, sport, motion, 8. klasse, 9. klasse, udskolingen, folkeskolen Physical activity, motivation, adolescent, youth, sport, sports education, exercise, health, 8. Grade, 9. Grade, public school, primary school Disse søgeord brugte jeg I forskellige kombinationer. Den litteratur, der kom frem af søgningen, har jeg læst resumeer af for at finde relevant litteratur. De relevante artikler er blevet udvalgt ud fra problemformuleringen og derefter nærlæst. Desuden benytter jeg litteratur fra uddannelsen. Ved søgning på søgemaskinerne havde jeg desuden sat følgende limits: humans, adolescent (unge mellem år). Sprogene havde jeg sat til engelsk, norsk og dansk. 8. Resultater I det følgende afsnit vil jeg præsentere mine resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Der blev i alt udleveret 95 spørgeskemaer men kun 85 afleverede spørgeskemaet igen. Jeg har som svar på hver af problemstillingerne lavet grafer eller tabeller som viser resultatet af undersøgelsen. Hvert problemstillingsresultat sluttes af med en delkonklusion Problemstilling 1. I problemstilling 1 ville jeg undersøge, om eleverne var motiveret for faget idræt, på baggrund af Flow teorien og Motivationel systems theory, som begge er teorier om motivation, dog beskriver de motivationen ud fra forskellige faktorer. Jeg vil først besvare problemstilling 1 på baggrund af Flow teorien og derefter på baggrund af Motivationel systems theory. 29

30 Andelen af elever i procent Jakob Carstens Bachelorprojekt Juni Besvarelse af problemstilling 1 ud fra Flow teorien. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 16,5 Hvordan er det faglige niveau i undervisningen 25,9 55,3 1,2 1,2 Meget for lavt For lavt Tilpas For højt Meget for højt vurdering af fagets faglige niveau Elever Figur 3: Vurdering af det faglige niveau i undervisningen blandt eleverne fordelt i procent. Figur 3 viser at 55,3 % af 85 elever mener, at det faglige niveau i undervisningen er passende, mens 42,4 % mener, at det faglige niveau er for lavt eller meget for lavt. 2,4 % mener, at det faglige niveau er for højt i undervisningen. Dette kan jeg vælge at se som om 55,3 % af eleverne er i flow i undervisningen, da flow er, når udfordringerne passer til færdighederne. Hvis det faglige niveau er tilpas, må det betyde, at der er sammenhæng mellem elevernes færdigheder og niveauet. På næste side vælger jeg at se på, hvor udfordrende eleverne synes, at faget er. Det giver mig et billede af, om eleverne føler, at opgaven svarer til deres evner. Men stadigvæk er der 42,4 %, der mener, at niveauet er for lavt eller meget for lavt, hvilket ifølge flow teorien betyder, at de 42,4 % af eleverne befinder sig under flowtilstanden, som betegnes som kedsomhed. 30

31 Andelen af alever i procent Jakob Carstens Bachelorprojekt Juni 2010 Hvor udfordrende synes eleverne faget idræt er 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 34,1 38,8 25,9 1,2 0,0 Elever 1: mindst udfordrende : mest udfordrende Vurderingen af udfordringsgraden Figur 4: Vurdering af hvor udfordrende faget er for eleverne fordelt i procent. Figur 4 viser, at eleverne finder udfordringerne i idrætsundervisningen i den lave ende af skalaen. Således ligger 72,9 % af elvernes svar i kategori 1: mindst udfordrende og 2: mindre udfordrende, mens 27.1 % ligger i kategori 3: udfordrende og 4: mere udfordrende og ingen mener, det er mest udfordrende. Set ud fra Flow teorien viser figur 4, at de modtager undervisning med meget lille udfordring, hvilket betyder, at der er en stor mulighed for, at eleverne vil opleve undervisningen som kedelig. Dette skyldes, at elevernes evner overstiger niveauet i undervisningen Besvarelse af problemstilling 1 ud fra Motivationel systems theory Motivationel systems theory siger, at motivation er et fællesprodukt af egne ressourcer, mål, følelser og omverdenens ressourcer. I det følgende vil jeg illustrere med grafer, hvordan eleverne har vurderet disse faktorer Egne ressourcer Figur 4 ovenfor viser i denne sammenhæng, at elevernes ressourcer slår til, idet fordelingen ligger på de 3 lave muligheder og de 72,9 % har svaret 1 eller 2. Så ud fra den graf mener jeg at kunne sige, at alle mener deres evner rækker til den undervisning, der bliver givet. Jeg mener også at kunne sige, at undervisningens udfordrings niveau godt kunne øges for at niveauet svarede til forventningerne til deres egne ressourcer. 31

32 Andelen af elever i procent Jakob Carstens Bachelorprojekt Juni Mål: Synes eleverne målet med faget idræt er tydeligt 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 17,6 31,8 31,8 12,9 5,9 Elever 1: Ikke tydeligt : Meget tydeligt Vurdering af målets tydelighed Figur 5: vurderingen af hvor tydeligt målet i undervisningen er for eleverne fordelt i procent. Figur 5 viser, at 49,4 % sætter kryds under middelniveauet på 3, hvilket betyder, at målet ikke er tydeligt og 18,8 % sætter kryds over 3, hvilket betyder at målet er tydeligt for dem. 31, 8 % sætter kryds i kategori 3, som jeg tolker til, at de kan se målet, men det kunne godt være mere tydeligt. Hvis målene i undervisningen er tydelige, skal fordelingen af elever ligge på flest i 5, 4 og 3. Holdt op mod Motivationel systems theory er målet vigtigt, og det er vigtigt personerne selv er med i udarbejdelsen af målene, for at de bliver personlige. Denne fordeling betyder, at målet ikke er så tydeligt for eleverne, hvilket betyder, at de ikke selv er med til at lave dem, for hvis dette var tilfældet, ville målene være helt klare for den enkelte elev. 32

33 Andelen af elever i procent Jakob Carstens Bachelorprojekt Juni Følelser: Hvor sjovt synes eleverne faget idræt er 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 12,9 15,3 47,1 20,0 4,7 Elever 1: Kedeligst : Sjovest Vurdering af faget Figur 6: vurdering af hvor sjovt eleverne, fordelt i procent, synes faget idræt er. Figur 6 viser, at 47,1 % vurderer faget til at ligge i den neutrale kategori 3, mens 28,2 % vurderer faget i den kedelige ende, og 24,7 % vurderer faget til at være sjovt. Målet for undervisningen skal være at få alle til at svare 4 eller 5 i dette spørgsmål, da det betyder, at de oplever undervisningen som sjov. Ifølge Motivationel systems theory er følelsen vigtig, hvis det er kedeligt at deltage i idrætsundervisningen, så falder motivationen, men hvis det derimod er sjovt at deltage, giver det en succes oplevelse og giver lyst til mere, og så stiger motivationen. Det positive i denne figur er, at der er så mange der ligger på 3, så det er ikke meget der skal til, for at balancen vipper mod den sjove ende, men på den anden side er det heller ikke meget der skal til, før faget vurderes mere kedeligt. 33

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

PRÆVALENSEN AF NAKKE-SKULDER SMERTER HOS ELEVER i 9. KLASSE PÅ FYN

PRÆVALENSEN AF NAKKE-SKULDER SMERTER HOS ELEVER i 9. KLASSE PÅ FYN PRÆVALENSEN AF NAKKE-SKULDER SMERTER HOS ELEVER i 9. KLASSE PÅ FYN - En tværsnitsundersøgelse om nakke-skulder smerter sammenholdt med fysisk aktivitetsniveau. Et bachelorprojekt udarbejdet af: Helle Ingerslev

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere