Foreningsordningen for styrket deltagelse i idrætsog foreningslivet for børn af vanskeligt stillede forældre. Evaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreningsordningen for styrket deltagelse i idrætsog foreningslivet for børn af vanskeligt stillede forældre. Evaluering"

Transkript

1 Evaluering Foreningsordningen for styrket deltagelse i idrætsog foreningslivet for børn af vanskeligt stillede forældre Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Perioden januar juni 2010

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Kapitel 9. Indledning og baggrund Resumé Evalueringsrapportens opbygning og metoder Ordningen og dens resultater i tal Ordningens udvikling over tid Ordningens kvalitative resultater og udfordringer Samarbejdet med forældrene Retningslinjer, udbredelse og ansøgningsprocedure m.m. Evalueringens hovedkonklusioner Side 3 Side 5 Side 8 Side 10 Side 25 Side 32 Side 39 Side 43 Side 47 Metodeappendix Side 50

3 1.0 Indledning og baggrund Foreningslivet er en vigtig del af dansk fællesskab og kultur og er med til at skabe sammenhængskraft i det danske samfund. I foreningslivet mødes medlemmer på tværs af social, politisk, kulturel og etnisk baggrund alene bundet sammen af fælles interesser og lysten til at være del af et socialt fællesskab. Omtrent 2 mio. danskere - børn og voksne - vurderes at være aktive i landets mange idrætsforeninger. 3 ud af 4 børn er således medlem af en idrætsforening. Hertil kommer børn og unge, som er medlemmer af foreninger i Dansk Ungdoms Fællesråds medlemskreds (f.eks. spejdere). Ikke alle familier og dermed børn benytter sig aktivt af foreningslivets tilbud. Vanskeligt stillede familier og udsatte børn og unge er således i mindre omfang aktive i foreningssammenhæng. Særligt er en stor del af børn og unge fra familier med anden etnisk baggrund end dansk ikke aktive i fritidslivet på samme vis som børn og unge med etnisk dansk baggrund. Derfor har foreningslivet siden 2004 haft mulighed for at hjælpe børn af vanskeligt stillede forældre ind i foreningslivet gennem støtte til kontingent, sportstøj, udstyr, deltagelse i arrangementer (herunder for forældrene) ligesom der er givet støtte til uddannelse af trænere/ instruktører i foreningerne. Støtten har fortrinsvist været målrettet børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, men også børn af vanskeligt stillede forældre med etnisk dansk baggrund har kunnet opnå støtte. Ordningen finansieres af Integrationsministeriet, Kulturministeriet og Socialministeriet (tidl.velfærdsministeriet). Den administreres af de tre landsdækkende organisationer inden for det organiserede foreningsliv i Danmark: Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). side 3

4 1.0 Indledning og baggrund LG Insight gennemførte for Integrationsministeriet i 2006 og 2009 en evaluering af de hidtil opnåede resultater af foreningsordningen frem til og med Ordningen løber dog foreløbig frem til udgangen af 2011, hvorfor nærværende rapport evaluerer resultater opnået i perioden januar 2009 til sommeren Evalueringen indbefatter i lighed med tidligere evalueringer resultater i såvel kvantitativ som kvalitativ henseende og afdækker bl.a. støttede aktiviteter, støttede målgrupper, foreningstyper og ikke mindst opnåede effekter af ordningen. Med nærværende evaluering måles desuden på fastholdelsesresultater, idet der er foretaget opfølgning vedrørende den fortsatte foreningstilknytning for de kontingentstøttede børn og unge. Rapporten indledes med et resumé af ordningens mange resultater. Herefter følger uddybende afsnit om udfordringer og resultater for de enkelte indsatser mv. Rapporten afsluttes med et metodeappendix. side 4

5 2.0 Resumé Siden 2004 har foreningslivet haft mulighed for at hjælpe børn af vanskeligt stillede forældre ind i foreningslivet. Med en ordning finansieret af Integrationsministeriet, Kulturministeriet og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) har foreningerne haft mulighed for at søge støtte til: Hel eller delvis betaling af foreningskontingent i en kortere periode. Indkøb af beklædning og sportsudstyr til foreninger og enkeltpersoner. Hel eller delvis dækning af transportomkostninger, forplejning, deltagergebyr mv. i forbindelse med afholdelse af sportsarrangementer, sommerlejre mv. Forældrearrangementer i forbindelse med aktiviteter i foreninger Uddannelse af nye foreningsledere/trænere mv. med anden etnisk baggrund end dansk samt efteruddannelse af frivillige ledere og trænere, der allerede er i foreningerne. Målgruppen for ordningen er defineret som børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, men også børn og unge med dansk baggrund fra vanskeligt stillede familier har kunnet opnå hjælp. Ordningen er blevet administreret af de tre landsdækkende organisationer inden for det organiserede foreningsliv i Danmark. Det drejer sig om: Danmarks Idræts-forbund (DIF) Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). I nærværende rapport evaluerer LG Insight ordningens resultater for perioden Formålet med evalueringen er at afdække ordningens kvalitative og kvantitative resultater set i forhold til ordningens rammer, aktivitetsmål, fastholdelsesgrader, udbredelse og læringspotentiale. side 5

6 2.0 Resumé Evalueringen af ordningen er initieret og finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ordningen har gennem årene hjulpet tusinder af børn og unge til et aktivt fritidsliv og har samtidig været en hjælp til foreningerne i deres frivillige indsats. Alene i perioden har flere end 8000 børn modtaget støtte fra ordningen og knap 700 trænere/frivillige har fået støtte til uddannelsesforløb. Der er gennem årene sket en løbende udbredelse af ordningen, der har støttet mange og forskellige idræts- og fritidsforeninger. I årene er der således givet støtte til 314 foreninger repræsenterende 38 fritids- og idrætsgrene - med alt fra spejder og svømning til fodbold, parkour og kajaksejlads. I er 57 pct. af de støttede børn drenge, men pigerne udgør med 43 pct. en stadigt større andel af de støttede børn. Siden 2004 er pigernes andel af støttede børn således steget med 30 pct. Pigerne deltager i mange forskellige former for idræt. Det er vurderingen, at der blandt forældre med anden etnisk baggrund end dansk er kommet større kendskab til og forståelse for værdien af et aktivt fritidsliv for piger. 70 pct. af de støttede børn har anden etnisk baggrund end dansk. I har især børn under 12 år fået støtte fra puljen. Børn under 12 år udgør således 68 pct. af de støttede børn og unge. Det vurderes at være afgørende for børns fremadrettede fritidsvaner, at de grundlægges i en ung alder, hvorfor det vurderes at have en langsigtet og positiv betydning, at så mange mindre børn har fundet vej til foreningslivet. Mange af de støttede børn er ikke tilknyttet SFO, fritidshjem eller fritidsklub og foreningen får derfor en central rolle i børnenes fritidsliv. Foreningslivet har således positiv påvirkning, der rækker udover fritidsaktiviteten - både i forhold til hjem, skole og netværk. De yngste børn får ofte støtte til kontingentbetaling, mens der for de ældre børn (over 12 år) især er tale om støtte til deltagelse i stævner mv. Det er vurderingen, at forældrene med tiden finder ud af, at der er et krav om og formål med kontingentbetaling, hvorfor det især er ved barnets opstart i foreningen, at der er brug for støtte. Der er en høj grad af fastholdelse blandt de støttede børn og unge. Det er vurderingen fra foreningerne, at frafaldet for de støttede børn og unge faktisk er lavere end frafaldet blandt børn og unge generelt pct. af de støttede børn og unge vurderes fastholdt et halvt år efter kontingentstøtte. Hvor ordningen tidligere fungerede som et rekrutteringsredskab, fungerer den i dag også som en støtte til fastholdelse. Ordningen har i perioden også støttet uddannelse af 675 trænere/ledere heraf havde 454 trænere/ledere anden etnisk baggrund end dansk. Støtten fra side 6

7 2.0 Resumé foreningsordningen er især givet til særlige uddannelsesforløb, som ikke forefindes i den almindelige uddannelsesvifte. Blandt andet har ordningen styrket udvikling og anvendelsen af alternative uddannelsesforløb til bl.a. aktivgørelse og inddragelse af forældre i foreningsarbejdet. Der er med støtte fra foreningsordningen også afholdt 61 særlige forældrearrangementer forældre har deltaget i arrangementer finansieret via ordningen dertil kommer, at foreningerne har afholdt mange og andre selvfinansierede arrangementer, som supplerer de særlige arrangementer. Foreningerne oplever dog, at det er vanskeligt at nå forældre, som har sproglige barrierer og/eller som har store vanskeligheder med at forstå præmisserne for foreningslivet. Foreningerne efterspørger derfor nye redskaber til at skabe kontakt til og forståelse hos denne forældregruppe, hvis børnene skal have mulighed for et aktivt fritidsliv. Foreningerne har siden ordningens opstart i 2004 opbygget stor viden og brede kompetencer omkring inddragelsen af børn og unge med anden etnisk baggrund i foreningslivet. Foreningerne formår således i dag på ukompliceret vis at tackle de udfordringer, som måtte forekomme i forbindelse med nye medlemmers integration i foreningslivet. Foreningerne er samtidig i stigende grad gået i dialog med kommunerne omkring støtte til børns integration i foreningslivet. Et stigende antal kommuner har da også de seneste år prioriteret foreningsarbejdet og har bl.a. via Serviceloven givet støtte til foreningsdeltagelsen for børn af økonomisk vanskeligt stillede forældre. Samtidig har satspuljens aftale om Fritidspas yderligere åbnet kommunernes mulighed for konkret at styrke børn og unges fritidsaktiviteter. I flere kommuner er der på den vis opbygget et godt samarbejde omkring støtte af foreningslivet, således at centrale tilskud til kontingent mv. alene anvendes som starthjælp for en mere varig løsning. Samlet set vurderes ordningen at have en afgørende betydning for foreningernes inddragelse og aktivgørelse af børn med vanskeligt stillede forældre. Ordningen sætter fokus på integration som en vigtig del af foreningslivet og frigør samtidig frivillige foreningsressourcer til opgaven gennem økonomisk støtte til kontingent, træneruddannelse, udstyr mv. Ordningen skaber således nu som i dens tidlige år både glæde og indhold i fritidslivet hos børn og unge og støtter samtidig foreningernes sportslige og sociale arbejde på tværs af køn, etnicitet og kultur. side 7

8 3.0 Evalueringsrapportens opbygning og metoder Evalueringsrapporten er struktureret i forhold til evalueringens hovedtemaer, hvilket medfører følgende grundlæggende opdeling: Hovedkonklusioner hvad er de væsentligste resultater og konklusioner? Ordningen og dens resultater i tal - omfanget af aktiviteter og deltagere samt kvantitative resultater, bl.a. beskrivelse af aktivitetstyper, målgrupper for støtte m.m. og de opnåede resultater. Ordningens udvikling har der været ændringer i søgning og støtte fra puljen over årene? Ordningens kvalitative resultater og erfaringer (herunder vilkår og udbredelse) perspektiveret til viden fra øvrige analyser og forskning mv. Evalueringens metoder Der har i evalueringen været anvendt såvel kvalitative som kvantitative metoder og datakilder med målinger over tid. Nedenfor gives et kort rids af metoderne. For en mere uddybende beskrivelse henvises til metodeappendix sidst i rapporten. Basisinformationer Der er i ansøgningsprocessen blevet indhentet kvantitative informationer om bl.a. de støttesøgende foreningers antal børne- og ungemedlemmer ligesom der i ansøgningsskemaet spørges til antal medlemmer og frivillige med anden etnisk baggrund end dansk. Foreningstyper, aktiviteter mv. Samtlige ansøgninger til DIF, DGI og DUF er blevet gennemgået med henblik på sammentælling af aktivitetstyper, klub-/foreningstyper og målgrupper m.m. side 8

9 3.0 Evalueringsrapportens opbygning og metoder Fastholdelseseffekter Der er 3-6 mdr. efter modtaget støttetilsagn gennemført en opfølgende spørgeskema-/interviewundersøgelse af ordningens fastholdelsesresultater. Samtlige klubber og foreninger, der har modtaget kontingentstøtte under ordningen, er således blevet kontaktet. Erfaringer med ordningen, dens rammer og betydning for foreningslivet og børn/unge Der er gennemført 50 interview med repræsentanter for foreninger, som har modtaget støtte under ordningen (primært ungdomsformænd, trænere, ledere o. lign.). Med interviewene er der indsamlet viden om kvalitative sammenhænge, baggrundsforståelse mv., som ikke fremkommer i den kvantitative undersøgelse. Det gælder også viden omkring, hvordan det går de unge videre i livet de hidtidige erfaringer mv. Der er ligeledes gennemført interview/samtaler med 15 foreningsaktive børn og unge af anden etnisk herkomst. Der er desuden gennemført enkelte og supplerende samtaler (5) med forældrepar med foreningsaktive børn om deres erfaringer med foreningslivet. Litteraturstudier mv. Der er indhentet informationsmateriale omkring ordningen fra henholdsvis DIF, DGI og DUF (pjecer, nyhedsbreve, pressemeddelelser m.m.), retningslinjer og ansøgningsskemaer m.m., ligesom der indgår diverse evalueringsnotater, statusrapporter m.m. side 9

10 4.0 Ordningen og dens resultater i tal 4.1. Ordningen kort fortalt Som led i satspuljeaftalen for 2003 blev der afsat midler til at igangsætte og afprøve forskellige initiativer i frivillige foreninger med henblik på at få flere børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage aktivt i idræts- og fritidsaktiviteter. Det var samtidig en målsætning, at initiativerne kunne styrke foreningsengagementet blandt forældre med anden etnisk baggrund end dansk evt. ved at flere (forældre) med anden kulturel baggrund end dansk gennem uddannelse/kurser blev aktive i foreningslivet som trænere eller instruktører. (For en nærmere beskrivelse af ordningen henvises til aftalegrundlaget af 18. marts 2004: Aftale om deltagelse i idræts- og foreningslivet for børn af vanskeligt stillede forældre ). Ordningen, der finansieres af Integrationsministeriet, Kulturministeriet og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet), var indledende afgrænset til årene , men den er siden blevet forlænget senest frem til udgangen af Ordningen giver mulighed for støtte til følgende aktivitetsformer: Hel eller delvis betaling af foreningskontingent i en kortere periode. Indkøb af beklædning og sportsudstyr til foreninger og enkeltpersoner. Hel eller delvis dækning af transportomkostninger, forplejning, deltagergebyr mv. i forbindelse med afholdelse af sportsarrangementer, sommerlejre mv. Forældrearrangementer i forbindelse med aktiviteter i foreninger. Uddannelse af nye foreningsledere/trænere med anden etnisk baggrund end dansk samt efteruddannelse af frivillige ledere og trænere, der allerede er i foreningerne. Ordningens målgruppe er børn af vanskeligt stillede forældre. Det omfatter hovedsageligt børn af vanskeligt stillede forældre med anden etnisk baggrund end dansk, men ordningen indbefatter desuden en mindre andel børn af etnisk danske forældre, der har vanskelige sociale og/eller økonomiske vilkår. side 10

11 4.2 Ordningen og dens resultater i tal Tabel 4.1. Bevillinger fordelt på foreninger, år Foreninger, der har opnået støtte 3 eller flere gange Foreninger der har fået støtte 2 gange* * heraf har 2 foreninger fået støtte fra både DGI og DIF Ordningen administreres af de tre landsdækkende organisationer inden for det organiserede foreningsliv i Danmark. Det drejer sig om: Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) DUF administrerer 20 % af midlerne, mens DGI og DIF hver administrerer 40 % af puljen. Fordelingsnøglen er udarbejdet på baggrund af organisationernes medlemstal Ansøgninger Puljen til fremme af deltagelse i forenings- og idrætslivet for børn af vanskeligt stillede forældre (fremover benævnt foreningsordningen) har i årene 2009 og 2010 rådet over 1.9 mio. kr. pr. år dvs. samlet 3.8 mio. kr. for begge år. I perioden jan til 30. juni 2010 har de tre organisationer tilsammen givet kr. i støtte til foreninger. Tilsammen har de tre organisationer i perioden jan til 30. juni 2010 støttet 429 ansøgninger og 314 foreninger. 73 foreninger har fået støtte til mere end én ansøgning. For de foreninger, som har fået støtte til mere end én ansøgning er der oftest tale om landsdækkende foreninger/hovedorganisationer, som søger og koordinerer for lokalafdelinger. Jvf. tabel Ialt 314 foreninger Foreninger der har fået støtte 1 gang Der er generelt blevet givet mange og små beløb. Den gennemsnitlige bevilling har været på kr., men der gives samtidig også støtte til større arrangementer med mange deltagere f.eks. særlige stævner/projekter, hvor ikke-aktive børn søges inddraget i foreningslivet. Puljens støttebeløb fordeler sig derfor over en bred bevillingsskala gående fra kr.(flere ansøgninger) til en enkelt forenings uddannelse af ledere, familiearrangementer, kontingentstøtte mv. samt stævnedeltagelse til laveste støttebeløb på 177 kr. til en enkelt forening dækkende kontingentstøtte til en piges medlemskab af håndboldklubben. Jvf. tabel 4.2. tabel 4.2. Oversigt over bevillinger opgjort på beløbsstørrelse (i interval) Andel 20 % 32 % 18 % 20 % 9 % Bevillingsstørrelse Kr Kr Kr kr. Over Kr. side 11

12 4.3 Ordningen og dens resultater i tal De store beløb fra puljen sker ofte som led i en større integrationsindsats i foreningerne. Der er i den sammenhæng foreninger og organisationer, som har modtaget relativt store støttebeløb bl.a. har en basketballforening, en spejderorganisation og en fodboldklub hver modtaget kr. dækkende såvel kontingent, udstyr, forældrearrangementer og stævner som træneruddannelse. Tabel Støttetyper Der ansøges især om hjælp til kontingentstøtte. Der er således 276 gange bevilget støtte til kontingentbetaling (65 pct. af bevillingerne vedrører kontingentstøtte). Støtte til stævner og udstyr udgør dog også en stor del af bevillingerne. Ansøgningerne fordeler sig på støttetyper på følgende vis: Jvf. tabel 4.3. Støttetype fordelt på andel ansøgninger Ansøgt og bevilget støtteform Antal bevillinger Bevillinger i % Kontingentstøtte % Støtte til udstyr mv % Støtte til forældre-/familiearrangementer % Støtte til stævner mv % Støtte til uddannelse af trænere/ledere med etnisk dansk baggrund 26 6 % Støtte til uddannelse af trænere/ledere med anden etnisk baggrund end dansk 38 9 % N=429 Summen af bevillinger fordelt på støtteformer overstiger 100 %, da flere bevillinger dækker mere end én støtteform. Ved mere end én støtteform er der oftest tale om samtidig kontingentstøtte og støtte til udstyr og/eller deltagelse i stævne. En del ansøgninger vedrører støtte til mere end én ting - eksempelvis både støtte til kontingent og deltagelse i stævne. Opgørelserne er ikke foretaget således, at det er muligt med 100 procents sikkerhed at fastlægge antallet af børn, som har modtaget mere end én type støtte der er således ved nogle bevillinger tale om, at nogle børn har fået kontingentstøtte, mens stævnestøtten er gået til andre børn. Ved andre bevillinger er det de samme børn, som modtager f.eks. kontingentstøtte og støtte til udstyr. Ved manuel optælling kombineret med opfølgningskontakter fremgår det dog, at knap 1150 børn har fået støtte til både kontingent og udstyr eller kontingent og stævne. Disse to former for støtte er de absolut hyppigst forekommende parvise støtteformer. side 12

13 4.4 Ordningen og dens resultater i tal 4.4. De støttede børn Nedenstående tabel tegner et billede af omfanget af antal støttede børn. I alt har mere end børn modtaget kontingentstøtte fra ordningen i 2009 og 2010, knap børn har modtaget støtte til beklædning, mens ca børn har modtaget støtte til deltagelse i stævner/lejre. I alt har knap børn (9773 børn) modtaget støtte fra ordningen heraf har 12 pct. (1150 børn) modtaget mere end én form for støtte. Jvf. tabel 4.4. tabel 4.4. De støttede børn og unge Antal børn og unge, som har modtaget kontingentstøtte Antal børn og unge, som har modtaget støtte til beklædning/udstyr Antal børn og unge, som har modtaget støtte til stævner/lejre etc. Antal børn, som har modtaget mere end én form for støtte* *Vurderet på baggrund af manuel optælling og opfølgning. N= 8623 Der er flere drenge end piger, som modtager støtte fra ordningen. Jvf. tabel 4.5. tabel 4.5. Kønsfordelingen for støttede børn, Foreningsordningen, % drenge 43 % piger Der har siden ordningens indførelse været en støt stigning i antallet af piger, som modtager støtte. Fra i årene at udgøre godt 30 pct. og i årene pct. er der nu en kønsfordeling, hvor pigerne udgør 43 pct. af de støttede børn og unge. Det er vurderingen fra foreningerne, at der blandt forældre med anden etnisk baggrund end dansk er kommet et større kendskab til og forståelse for værdien af, at også pigerne har et aktivt fritidsliv. Pigerne deltager i mange former for foreningsaktiviteter (bl.a. golf, basketball og kampsport), men pigerne har især modtaget støtte i forbindelse med svømning, gymnastik, volleyball og kirkelige aktiviteter. side 13

14 4.4 Ordningen og dens resultater i tal Der er for både drenge og piger tale om, at den markant største andel af støtten er gået til børn under 12 år. Ca. 2/3 af de støttede børn er under 12 år. Dette må vurderes at være positivt, da foreningstraditioner grundlægges i en ung alder og da fastholdelsesgraden typisk er størst for denne aldersgruppe (jf. afsnit 4.10.). Jvf. figur 4.1. Figur 4.1. Alderfordelingen for støttede børn og unge, , angivet i % Under 12 år år Over 15 år 15 % 17 % 68 % De årige udgør kun 15 pct., mens andelen af børn over 15 år udgør 17 procent af de støttede børn. Dette skyldes dels, at andelen af fritidsaktive i foreningslivet er faldende hos de unge pga. fritidsarbejde, øget krav til skole/gymnasium osv. (dette beskrives senere i rapporten). De unge dyrker derfor i højere grad sport udenfor foreningslivet f.eks. fitnesscentre, hvor træningen kan tilpasses arbejdstider, lektier mv. Men den lave andel støttede unge skyldes også ændringer i holdninger hos både forældre og foreninger. Der er således forskel på støttetyper mellem de yngste og ældste børn. Hvor de yngste børn ofte får støtte til kontingentbetaling, er der for de ældre børn (over 15 år) typisk tale om støtte til deltagelse i særlige stævner/lejre, som er forbundet med ekstra udgifter. Det er foreningernes vurdering, at børnene og ikke mindst forældrene med tiden finder ud af formålet med og kravet om kontingentbetaling, hvorfor det særligt er hos de yngste børn, at der er brug for støtte til kontingentbetaling. Samtidig er der flere foreninger, som hjælper de unge med at finde fritidsjob, så de selv er i stand til at betale kontingentet. Det gælder bl.a. i familier, hvor mange børn er aktive og det er svært at finde penge til kontingent for alle børnene. Endelig er der tale om en gennemgående holdning i foreningerne i forhold til gentagende støtte via kontingentpuljen, hvorfor børn, der har fået kontingentstøtte i de tidlige år, kun i sjældent omfang modtager støtter over flere sæsoner. Det er især de store idrætsgrene fodbold, gymnastik og håndbold, som har modtaget støtte fra puljen. Dette er ikke overraskende, da de generelt på tværs af alder og etnicitet er meget populære sportsgrene i Danmark. side 14

15 4.5 Ordningen og dens resultater i tal Pigerne har i højere grad end drengene fået støtte til gymnastikdeltagelse og svømning, mens fodbold og kampsport har en andelsmæssig overvægt blandt drengene. Støtten til håndbold-, volleyball- og basketballspillere er mere ligeligt fordelt på køn, hvilket også gælder for deltagere i aktiviteter hos kirkelige organisationer og ungdomsforeninger mv Foreningstyper Der er givet støtte til en meget bred vifte af foreningstyper, hvor såvel spejderforeninger og fodboldklubber som foreninger med nyere aktivitetstyper bl.a. floorball og Parkour har modtaget støtte. Jvf. tabel 4.6. Tabel 4.6. Udvalgte foreningstyper, som udgjorde mere end 2 pct. af ansøgningerne i 2009 og 2010 Fodbold 31,6 % Gymnastik 15,0 % Øvrige idrætsaktiviteter 12,3 % Håndbold 9,0 % Svømning 6,9 % Kirkelige organisationer 5,5 % Diverse - herunder bl.a. familieaktiviteter, madskoler mv. 4,6 % Basketball 4,4 % Kampsport 3,5 % Volleyball 3,0 % Cricket 2,1 % Ungdoms- og kulturforeninger 2,1 % Kilde: Ansøgninger bevilget af DGI, DUF og DGI, Det er de store sportsgrene som fodbold, gymnastik og håndbold, som har stået for de fleste ansøgninger til og bevillinger fra puljen. Her har støtten gået til såvel kontingent, stævnedeltagelse og udstyr mv. Ansøgninger fra svømmeforeninger udgjorde ca. 7 pct. af de bevilgede ansøgninger og støtten til disse foreninger er i høj grad gået til stævner og træneruddannelse mv. side 15

16 4.6 Ordningen og dens resultater i tal tabel 4.7. Andel medlemmer og frivillige med anden etnisk baggrund end dansk i de støttede foreninger, årene * 22 9 Procent Gennemsnitlig andel medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund Gennemsnitlig andel trænere/frivillige med etnisk minoritetsbaggrund *Foreningerne er blevet anmodet om at opgive samlet medlemstal i ungeafdelingen samt det skønnede antal medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. De kirkelige organisationer står for knap 6 pct. af alle ansøgninger. De repræsenterer forskellige grene af den kristne tro f.eks. katolske ungdomsforeninger, foreninger tilknyttet Pinsebevægelsen, Luthersk Mission, frikirker mv. Foreningerne bruger lejre, fester og ugentlige aktiviteter til at fremme integration børn imellem. De har oftest søgt støtte til netop deltagelse i lejre og arrangementer, hvor de unge mødes på tværs af etnicitet og geografi. I de støttede foreninger har omkring 20 pct. af ungdomsmedlemmerne anden etnsik baggrund end dansk. Men gennemsnitstallet dækker dog over meget store forskelle. Der er foreninger med mere end 90 pct. tosprogede til foreninger (typisk i København) og foreninger med alene 7 pct. tosprogede børn/unge. Det er kendetegnende, at foreningerne med størst andel tosprogede har søgt og fået bevilget støtte til flere børn og uddannelse af flere frivillige end foreninger med få medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Eksempelvis har en karateklub på Nørrebro med mere end 75 pct. medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund fået støtte til 36 børns kontingent og udstyr, mens en volleyball-klub med 5 pct. medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund har fået stævnestøtte til tre børn. Jvf. tabel Geografi Hvis støtten fordeles på geografi ses det, at ansøgninger og bevillinger ikke overraskende følger bosættelsesmønstre for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Der bor således i Danmark forholdsmæssigt flest indvandrere og efterkommere i hovedstadsområdet og omkring de større byer i provinsen - Odense og Århus og disse områder har da også fået en væsentlig andel af bevillingerne. Overordnet set er der en lige fordeling mellem det østlige og vestlige Danmark. Jvf. tabel 4.8. tabel 4.8. Bevillingernes fordeling på landsdele, Andel 6 % 7 % 40 % 17 % 30 % Landsdækkende organisationer Fyn Jylland København Øvrige Sjælland N=429 side 16

17 4.7 Ordningen og dens resultater i tal Der ses et mønster i forhold til organisationernes geografiske fordeling af midler. Hvor ansøgninger til og bevillinger fra DIF i høj grad berører foreninger i områder med stor koncentration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, er der forholdsmæssigt flere bevillinger administreret af DGI, som relaterer til byer og områder med forholdsmæssigt færre borgere med anden etnisk baggrund end dansk. DUF har i højere grad støttet landsdækkende foreninger med aktiviteter fordelt i hele landet Etnicitet Børn og unge med etnisk dansk baggrund udgør en mindre del af den støttede gruppe. Samlet angiver foreningerne, at ca. 30 pct. af de støttede børn og unge har etnisk dansk baggrund. Det er dog samtidig gældende, at størstedelen af disse børn har modtaget indirekte støtte. Der kan eksempelvis være søgt om støtte til familiestævner, hvor den konkrete støtte dækker deltagelsen af børn med anden etnisk baggrund end dansk, men hvor også danske børn og familier deltager. Der er typisk tale om relativt beskedne støttesummer. For eksempel er der givet kr. i støtte til en fodboldklubs deltagelse i et stævne, hvor 40 af børnene havde anden etnisk baggrund end dansk og 10 børn havde dansk baggrund. Pengene dækker bl.a. fælles transport til stævnet. Eller en idrætsforening har modtaget kr. i støtte til gennemførelse af et familiearrangement/-stævne, hvor 36 børn og deres forældre deltog. Heraf havde 12 børn etnisk dansk baggrund. Det er generelt tilfældet for støtteudbetalingerne, at der er tale om aktiviteter, hvor børn på tværs af etnicitet deltager - således, at både børn med dansk og anden etnisk baggrund end dansk er aktive sammen. Jvf. figur 4.2. figur 4.2. Støttede opgjort i forhold til børnenes etniske baggrund (opgjort i antal børn, angivet i %), Børn og unge med etnisk dansk baggrund Børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk 30 % 70 % side 17

18 4.8 Ordningen og dens resultater i tal 4.8 Forældrearrangementer Der er 61 foreninger, som har ansøgt om støtte til arrangementer henvendt til eller med inddragelse af forældre. Der har i alt deltaget 1541 forældre i arrangementerne. Opfølgningen hos foreningerne viser imidlertid, at foreningerne afholder langt flere forældrearrangementer, men at disse oftest ikke er forbundet med særlige udgifter og derfor ikke er genstand for ansøgninger til foreningsordningen. Af en stikprøve på 50 støttede foreninger havde 39 afholdt særlige forældrearrangementer, mens 47 havde afholdt almindelige forældremøder. De særlige forældrearrangementer er bl.a. motionsdag for hele familien, fælles bustur til overværelse af fodboldstævne o. lign. Som det vil blive beskrevet senere i rapporten (afsnit 5) har foreningerne dog vanskeligheder med at skabe kontakt og engagement hos forældre, som har sproglige barrierer og/eller manglende viden om foreningslivet i Danmark. Der kan derfor være brug for at nytænke arrangementer for denne forældregruppe. Tabel Uddannelse af trænere Der er med ordningen støttet uddannelse af 675 trænere. Heraf havde godt 2/3 anden etnisk baggrund end dansk. Jvf. tabel 4.9. Uddannelse af trænere med støtte fra ordningen, , opgjort i tal og pct. Støtte til uddannelse af trænere Antal I procent Trænere med etnisk dansk baggrund % Trænere med anden etnisk baggrund end dansk % Ialt 675 Det er kendetegnende, at foreningerne generelt har et stort rekrutteringsbehov og oplever det vanskeligt at finde tilstrækkeligt med frivillige og kvalificerede ledere/ trænere. Særligt i foreningerne, som oplever stor tilgang og/eller høj andel af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk, er der ofte brug for en frivilligindsats, som også favner mange og sociale opgaver. Det stiller derfor store krav til kompetencer, men også til lysten, til at tage sig af andre opgaver end eksempelvis svømning og taekwondo. Oftest er det jo netop aktiviteten, som er det motiverende for træneren, mens det at planlægge kørsler til kampe, stå for tøjvask etc., som regel er opgaver, der gerne delegeres til forældrene mv. I foreninger, hvor forældrene ikke er i stand til at løfte disse opgaver, falder de derfor i højere grad over på træneren. Samtidig har en række af disse foreninger meget lave kontingentsatser og ikke mulighed for at side 18

19 4.10 Ordningen og dens resultater i tal tiltrække og fastholde frivillige via betaling af træningstøj, deltagelse i attraktive stævner osv. Uddannelsen af trænere er derfor nødvendigt af flere årsager dels har trænerne behov for kompetencer til at håndtere de sociale og multikulturelle udfordringer, og dels er uddannelsen i sig selv et trækplaster og dermed et rekrutteringsparameter i forhold til at finde nok og kompetente ledere/trænere. Ordningen har således især været anvendt ved aktivitetstyper, hvor der indenfor det almindelige system ikke findes nogen eller tilstrækkelig antal uddannelsestilbud. Det gælder bl.a. ved nye idrætsformer eller hvor der er oplevet særlige behov, som indarbejdes i et skræddersyet uddannelsesforløb. Blandt andet er der for nogle mænd/ kvinder med anden etnisk baggrund end dansk tale om alternative uddannelsesforløb, hvor uddannelsen kan bestå i en trappemodel, hvor forældrene først lærer, hvad det vil sige at være aktive forældre (f.eks. betydningen af, at de overværer deres barns fodboldkampe), at de bliver gjort aktive i foreningens opgaver (f.eks. at de indgår i en tøjvasksordning, at de bager kage til forældremøde etc.) og endelig indgår som holdleder, hjælpetræner, stævnemedhjælp og/eller tager dommercertifikat etc. Uddannelser finansieret med støtte fra foreningsordningen er derfor ikke altid en traditionel træner-/lederuddannelse men kan ligeså vel være et sammensat kompetenceudviklingsforløb Fastholdelse Der har været foretaget en opfølgning af de kontingentstøttede børn, i forhold til at fastlægge et evt. frafald indenfor et 6 måneders perspektiv. Det har været de landsdækkende organisationer DGI, DIF og DUF, som har varetaget opfølgningsopgaven. Det har været en vanskelig opgave at indsamle de relevante data. En nærmere beskrivelse af datagrundlaget, metoder og udfordringer forefindes i appendiks bagerst i rapporten. Det skal dog her understreges, at data vedr. opfølgning er behæftet med usikkerhed, da der ikke er indsamlet data fra alle støttede foreninger, ligesom kvaliteten af de indsamlede data er af svingende karakter. Med disse forbehold inddraget kan der med supplement fra interview og besøg i støttede foreninger alligevel foretages en kvalificeret vurdering af fastholdelsesgraden og mønstre set i forhold til alder, køn og frafaldsårsager. side 19

20 4.10 Ordningen og dens resultater i tal Der er foretaget opfølgning på i alt 1577 kontingentstøttede børn og unge heraf havde 29 pct. (452 børn) etnisk dansk baggrund. Data dækker 38 pct. af de kontingentstøttede foreninger. Børn og unge fra denne opfølgningsrunde benævnes fremover opfølgningsgruppen. Jvf. tabel Tabel Der er tale om et meget lavt frafald, som da også vurderes at være lavere end det faktiske og mere langsigtede billede (hvilket bl.a. skyldes flere metodiske faktorer, der uddybes i appendiks). Det vurderes således af foreningerne, at det faktiske frafaldstal nærmere vil være pct. af de støttede børn og unge. Der er dog fortsat tale om et meget lavt frafald, idet der blandt de støttede børn og unge tegner sig et billede af stor stabilitet. Dette hænger ikke mindst sammen med, at der overvejende er tale om støtte til børn under 12 år, hvor det typisk er de ældre børn og unge, som er vanskeligere at fastholde. Foreningerne ser et tydeligt mønster, hvor unge omkring konfirmationsalderen og derover er sværere at fastholde. Antal kontingentstøttede børn, som er hhv. aktive og ophørte i foreningen, opgjort i faktiske tal samt procent, Kontingentstøttede børn og unge i opfølgningsgruppen Antal I procent Fortsat aktive i foreningen 6 mdr. efter støtte % Ophørt i foreningen 6 mdr. efter støtte % N=1577 Kilde: Oplysninger indhentet fra DGI, DUF og DIF for årene Ialt 1577 side 20

21 4.10 Ordningen og dens resultater i tal Tallene viser da også, at det især er aldersgrupperne fra 12 år og derover, som falder fra i foreningerne. Navnlig de over 15-årige har et stort frafald. De over 15-årige udgør 18 pct. af opfølgningsgruppen, mens de udgør 22 pct. af de ophørte unge. Tallene er således i stor overensstemmelse med de interviewede foreningers udsagn. Jvf. tabel Tabel Ophørte kontingentstøttede børn, fordelt på alder, år Aldersfordeling for ophørte børn Procent som er ophørt Under 12 år 34 % år 43 % Over 15 år 22 % N=138 De støttede børn og unge ved ofte ikke, at deres medlemskab sker med kontingentstøtte, da foreningerne ikke skilter med muligheden herfor og kun bringer ordningen på banen, når der er tale om en aktiv foreningsdeltager, hvor forældrene ikke magter betalingen. Ordningen bliver ikke bragt på banen, inden barnet/den unge er begyndt at komme stabilt i foreningen, og støtten er derfor ikke med til på forhånd at gøre foreningstilbuddet attraktivt. Barnet kommer i foreningen/klubben, fordi det har lyst til at prøve at dyrke en fritidsaktivitet og ordningen træder i kraft for at hjælpe barnet/den unge til at blive fastholdt i det aktive foreningsliv. Dette vurderes også at have betydning for den høje grad af fastholdelse. Flere børn og unge fortæller da også som del af evalueringen at de føler sig hjemme i foreningen, har fået nye venner osv. og er et holdepunkt udenfor skoleverdenen. Mange af de støttede børn med anden etnisk herkomst end dansk går ikke i SFO eller fritidshjem, og foreningen får på den vis en meget central rolle i børnenes fritidsliv. Som del af evalueringens opfølgning på ophør blandt støttede børn er der søgt afdækket årsager til foreningsophør. Det ses, at en stor del af de ophørte (24 pct.) er fraflyttet området og derfor har valgt at blive tilknyttet en forening i deres nye lokalområde. Mange af de støttede børn og unge bor i områder omfattet af boligsociale indsatser og ghettoplan mv. Til - og fraflytningen i disse områder er langt større end i andre boligområder. Dette medfører, at der også skabes et uundgåeligt flow i medlemmerne af de lokale foreninger. Når forældrene flytter, skifter børnene som oftest klub. side 21

22 4.10 Ordningen og dens resultater i tal Samtidig er der en stor gruppe (27 pct.), som helt har fravalgt at være aktive i nogle foreninger, fordi de har fået et tidskrævende fritidsjob eller er optaget af skole/gymnasium. I denne kategori hører også unge, som har fravalgt foreninger til fordel for andre former for aktiviteter, bl.a. fitnesscentre. Jvf. tabel Tabel Årsager for ophør 6 måneder efter modtaget støttet fordelt på ophørte medlemmer i % for årene Ophørsårsager for kontingentstøttede børn Flyttet fra lokalområdet 24 % Økonomiske årsager 4 % Er ikke aktive i nogen foreninger længere pga. fritidsjob, skoler mv. 27 % Mgl. støtte fra hjemmet 2 % N=138 Skiftet til anden forening** 13 % Ikke angivet 30 % N=138 ** De unge, som er blevet aktive i andre foreninger, er typisk blevet aktive pga. bedre træningstider, muligheder for andre pladser på fodboldholdet etc. Disse unge er ikke flyttet fra området men søger pga. udfordringer mv. til andre foreninger. Endelig er der en stor andel (30 pct.), hvor foreningen ikke er bekendt med ophørsårsag. Foreninger har i interview peget på, at der for nogle af disse børn og unge er tale om forældre, som ikke ønsker at prioritere børnenes medlemskab. Hvis foreningerne vurderer, at forældrene har muligheden for at betale, men trods opfordringer alligevel ikke betaler, trækker foreningerne typisk en grænse for deres egen grad af fleksibilitet. Ofte har barnet en lang periode fået lov at spille gratis og dernæst fået kontingentstøtte en kortere periode men derefter forventes det, at forældrene tager ansvar. side 22

23 4.10 Ordningen og dens resultater i tal Pigerne udgør 43 pct. af de støttede børn men kun 33 pct. af de ophørte. Der er således en overrepræsentation af drenge blandt de ophørte børn. Hvor drengene udgør 57 pct. af de støttede børn i opfølgningen, udgør de 67 pct. af de ophørte. Der viser sig da også i tal og interview et billede af, at det især er drenge i års alderen, som er vanskelige at fastholde. Jvf. tabel 4.13 / tabel Tabel Ophørte kontingentstøttede børn, fordelt på køn, år Kønsfordeling for ophørte børn Procent af de ophørte Drenge 67 % Piger 33 % Tabel Ophørte kontingentstøttede børn, fordelt på etnicitet, Fordeling på baggrund - ophørte børn Procent af de ophørte Anden etnisk baggrund end dansk 76 % Etnisk dansk baggrund 24 % Der er ikke den store forskel i ophørsgrad relateret til etnisk baggrund. Der er dog forholdsmæssigt en anelse flere unge med anden etnisk baggrund end dansk, som ophører i foreningslivet også selvom der korrigeres for deres støtteandel af støttegruppen. Foreningerne udtrykker, at der generelt uafhængigt af støtte eller ej - er forskel i ophørsårsager. side 23

24 4.10 Ordningen og dens resultater i tal Det er dog generelt en udfordring at fastholde unge i foreningerne frafaldet stiger, når børn og unge er fyldt 13 år. Frafaldets aldersfordeling er lidt forskellig fra idrætsgren til idrætsgren. Typisk er frafaldet størst hos årige. Foreningerne har selv en række konkrete bud på faktorer med betydning for frafald bud, som i nogen grad varierer i forhold til børnenes etniske baggrund. Foreningerne oplever blandt andet flg. frafaldsårsager: Fritidsjob: Unge er generelt svære at fastholde pga. fritidsjob. For unge med anden etnisk baggrund end dansk er det dog ofte forældrene, som bestemmer, hvilket fritidsjob de unge skal have og i hvilket omfang også selvom det kommer til at gå udover fritidsaktiviteter, bl.a. kampdeltagelse. Fritidsjobbet bidrager ofte til familiehusholdningen. Elitesport tager tid: De gode hold i års alderen træner meget. Dette er et fravalgsparameter for mange unge uanset etnicitet. Det samme gælder tidsforbruget til ungdomsuddannelser. De unge tyer derfor til fitnesscentre mv., hvor træningstiden er fleksibel. Fraflytning: Forældrene flytter især fra de socialt udsatte boligkvarterer er der stor udskiftning blandt beboerne. Det vurderes af foreningerne, at forholdsmæssigt flere unge med anden etnisk baggrund end dansk stopper pga. flytning. Efterskole: En faktor, som ikke har den store betydning for frafaldet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Kæresteforhold: Foreningerne vurderer, at dette har mindre betydning hos unge med anden etnisk baggrund end dansk end hos unge med etnisk dansk baggrund. Ambitioner: Mange unge har sportslige ambitioner og skifter forening med løfte/ håb om at komme på førsteholdet, blive del af talentudvikling osv. Foreningerne vurderer umiddelbart, at den selviværksatte søgning efter andre foreninger er mere udbredt blandt etnisk danske unge end blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Flere unge vender efterfølgende tilbage til den oprindelige forening. side 24

25 5.0 Ordningens udvikling over tid Der er sket et fald i antallet af ansøgninger og støttede børn og trænere i foreningsordningen siden Mens der i en toårig periode april 2006 til april 2008 (24 mdr.) blev støttet 617 ansøgninger, har der i perioden jan til august 2010 (20 mdr.) været givet støtte til 429 ansøgninger. Der er tale om et fald i antal ansøgninger på 30 pct., mens perioden kun har været 17 pct. kortere. Der vurderes derfor at være tale om en reel nedgang i antallet af ansøgninger foranlediget af bl.a. kommunale samarbejder med foreninger om løsning af sociale og integrationsmæssige opgaver samt flere ansøgninger fra regionale organisationer, som fordeler støtten mellem flere foreninger. Forklaringer på faldet er desuden i høj grad sammenfaldende med årsagerne til et faldende antal kontingentstøttede børn disse årsager fremgår af afsnit 5.1. Der er i perioden april 2006 til april 2008 givet støtte til samlet børn, unge og trænere. I perioden januar 2009 til august 2010 blev der givet støtte til ca børn, unge og trænere. Der er umiddelbart tale om et markant fald i antallet af støttede børn, unge og trænere, nemlig et fald på 36 pct. Ansøgninger, som vedrører kontingent, udgjorde i årene den samme andel som i tidligere år. Således vedrørte 65 pct. af alle ansøgninger støtte til kontingent. Ansøgningerne om kontingentstøtte vedrørte dog i færre børn end i de tidligere år mange ansøgninger drejer sig i den nævnte periode om støtte til 2-5 børn, hvor flere ansøgninger tidligere drejede sig om kontingentstøtte til større grupper af børn. Af samtlige støttede børn var der i ca. 35 pct., som modtog kontingentstøtte tilsvarende tal var i årene pct. Forklaringen herpå fremgår af afsnit 5.1. Et meget stort antal af de støttede børn (35 pct.) har modtaget støtte i form af tilskud til lejre/stævner mv. I alt har 3401 børn og unge fået støtte til deltagelse i lejre og stævner mv. Støttetildelingen kan f.eks. bestå af et tilskud på kr. til transport mv., som kommer 30 børn til gode. Det præcise antal børn, som har modtaget støtte til deltag- side 25

26 5.0 Ordningens udvikling over tid else i lejre/stævner, kan af datamæssige grunde desværre ikke opgøres for de tidligere år. Støtte til stævner mv. udgjorde dog tidligere en lavere andel af ansøgningerne. Tabel 5.1. Samtidig er der sket en stigning i antallet af børn, som modtager støtte til udstyr og beklædning. Det var i knap 1/3 (30 pct.) af de støttede børn, som modtog hjælp til udstyr, beklædning mv. Også denne andel var tidligere lavere. Udstyr og beklædning dækker over mange forskellige former for udstyr, f.eks. indkøb af ekstra bolde, køb af fodboldstøvler, svømmeudstyr osv. Støttens størrelse varierer derfor også meget som det fremgår af nedenstående eksempler. Jvf. tabel 5.1. Eksempler på bevilget støtte til beklædning og udstyr, Landsorganisation, som har bevilget støtte til beklædning og udstyr Eksempler på bevillingsstørrelse Gns.udgift Antal støttede børn DIF kr. pr. barn 110 børn DGI kr. pr. barn 30 børn DIF kr. pr. barn 50 børn DGI* kr. pr. barn 33 børn DUF kr. pr. barn 50 børn *Køb af bold Landsorganisationerne har forskellige typer af medlemsforeninger, hvilket også afspejler deres støttetildeling. Hvor DGI og DIFs medlemmer oftest repræsenterer foreningstyper og -aktiviteter, som kræver udstyr mv., er dette i mindre omfang gældende for foreninger i DUFs regi. DGI og DIFs ansøgninger minder således om hinanden og vedrører støtte til såvel kontingent, udstyr og stævner som træneruddannelse, mens der for DUFs vedkommende sjældent er tale om støtte til beklædning og udstyr. DUF prioriterer da også, at ordningen ikke alene er et driftstilskud til foreningerne i form af kontingentstøtte eller indkøb af udstyr m.m. men sker som led i samlet integrationsindsats i foreningen. Hos DGI og DIF kan støtten både ske som en enkeltstående bevilling, der hjælper foreningerne videre i deres hverdag, eller som en del af en samlet integrationsindsats (organisationernes praksis uddybes i afsnit 8). Samlet kan det for årene konstateres, at støtteandelen til kontingent er faldet, mens ordningen i højere grad bruges til at støtte op omkring ekstra omkostninger forbundet med fritidsaktiviteter. side 26

27 5.1 Ordningens udvikling over tid Ordningen har desuden i perioden vist sit værd i forhold til såvel rekruttering som fastholdelse. Hvor ordningen tidligere primært fungerede som et rekrutteringsredskab, fungerer den i dag også som en støtte til fastholdelse. Mange idrætsforeninger har således i dag allerede mange medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Her fungerer puljestøtten nu som hjælp til både rekruttering af nye medlemmer men i høj grad også til fastholdelse af medlemmer (som beskrevet i afsnit 4.10). Hos Dansk Ungdoms Fællesråd har foreningerne generelt endnu ikke så mange medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, og derfor gives støtten til deres foreninger i højere grad i rekrutteringsøjemed. Gennem puljen er flere foreninger hos DUF da også blevet langt mere mangfoldige i deres medlemssammensætning og har fået mod på at igangsætte egentlige integrationsstrategier og tiltag i foreningerne. 5.1 Fald i antallet af kontingentstøttede børn Faldet i antallet af børn, som får støtte til kontingentbetalingen skyldes flere faktorer. Det er foreningernes udsagn og vurdering, at kontingentbetalingen nu i højere grad varetages af forældrene. Hos de yngste spillere er der god kontakt med forældre. Der bliver også betalt kontingent. Det er træneren, der tager fat i forældrene og forklarer dem, hvorfor det er vigtigt at betale osv. Vi har en træner med tyrkisk baggrund, som er rigtig dygtig til kontakten med forældre. Citat, ungdomsformand Dette hænger dels sammen med, at forældrene gennem tilknytningen til foreningen er blevet opmærksomme på foreningslivets rammer og vilkår og dels, at der er sket en ændring i forældresammensætningen. Vi oplever, at forældrene til de mindre børn er 2. generationsnydanskere. De har en god forståelse for foreningen, og der er slet ikke brug for særlige tiltag omkring forældre eller børn. Citat, gymnastikforening Samtidig har flere kommuner prioriteret foreningsarbejdet og har via Serviceloven givet støtte til foreningsdeltagelsen for børn af forældre, som ikke har økonomisk mulighed for selv at betale. Foreningerne er ikke mindst på opfordring fra landsorganisationerne DGI, DIF og DUF i højere grad begyndt at gå i dialog med kommunen og høre om deres muligheder for at støtte børnene og deres integration gennem foreningslivet. Puljen bliver på den måde startskuddet for en mere permanent kommunal løsning. I flere kommuner er der på den vis opbygget et godt samarbejde - ikke kun omkring økonomisk tilskud, men også i forhold til bl.a. medarbejderressourcer at side 27

28 5.1 Ordningens udvikling over tid støtte foreningerne. Samarbejdet foregår således både på forvaltningsplan og med lokale kommunale aktører. Ca. ¾ af vores medlemmer har anden etnisk baggrund end dansk. Sidste år oplevede vi for første gang et hold, som gav os så mange problemer, at vi til sidst slet ikke kunne styre det. Det har vi aldrig prøvet før i klubben. Vi fik løst problemet ved, at en medarbejder fra den lokale folkeskole blev tilknyttet holdet og tog kontakt med de unge og deres forældre. Citat, fodboldklub I andre foreninger og kommuner har dette samarbejde imidlertid været vanskeligere at få sat i gang, og der er fortsat brug for at få disse kommuner inddraget som en mere aktiv medspiller i foreningssamarbejdet. Foreningerne løfter en stor opgave i forhold til børn, unge og integration en opgave, som er af stor værdi for kommunerne. Foreningerne anvender generelt mange og forskellige løsninger i forhold til at hjælpe familier med trængt økonomi. Foreningerne hjælper således ofte med at skaffe brugt udstyr, etablere særlige rabatordninger (f.eks. at betaling af kontingent medfører nedslag i stævnebetaling, første sæson er kontingentfri osv.) eller forsøger at hjælpe med at finde teenageren et fritidsjob osv. Der er brug for at sætte særligt fokus på børn og unge i meget udsatte familier. Disse børn opsøger i beskedent omfang foreningslivet, og foreninger i socialt belastede boligområder opsøger derfor ofte selv børnene i gadebilledet. Foreningerne mangler dog kontakten til familierne, ligesom der er børn og unge, som ikke bliver nået gennem det gadeplansopsøgende arbejde. Familierne er typisk i kontakt med kommunen, hvorfor et styrket samarbejde mellem kommunen og foreningerne ville kunne inddrage foreningslivet i indsatsen for disse børn og familier. Et sådant samarbejde kunne styrke kontakten med og foreningsengagementet hos disse familier. Vi er en forening med mere end 90 pct. tosprogede børn. Vi har mange belastede børn, men ingen mindre børn fra de mest belastede familier og boligområder. De kommer slet ikke i klubben. Forældrene vil ikke bruge penge på at sende dem af sted eller, også har de ikke overskud til det. Citat, Ungdomsformand, fodboldklub i Tingbjerg side 28

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu?

Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu? Hovedsponsor for Søften gymnastikforening Træner i Søften GF (SGF-Fodbold) hvad så nu? Søften GF Guldsponsorer Kontaktliste: Tak for din interesse i at blive træner i SGF-fodbold. Du kan se frem til mange

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Aktivt idrætsliv for udsatte børn fra mindrebemidlede hjem

Aktivt idrætsliv for udsatte børn fra mindrebemidlede hjem Aktivt idrætsliv for udsatte børn fra mindrebemidlede hjem Evaluering af projekt December 2012 Aktivt idrætsliv for udsatte børn fra mindrebemidlede hjem Evaluering af projekt Rapporten udarbejdet af:

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Vordingborg 23. oktober 2014 Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Street soccer for unge i Vordingborg Kommune Indledning I samarbejde med lokale idrætsforeninger, boligområder og

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Unges interesse for og deltagelse i gymnastikforeningerne

Unges interesse for og deltagelse i gymnastikforeningerne Unges interesse for og deltagelse i gymnastikforeningerne Af Anne Kofod og Sigrid Hansen Center for Ungdomsforskning DPU Århus Universitet Center for Ungdomsforskning og DGI marts 2008 1 Forord Hermed

Læs mere

HLIF Fodbold. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

HLIF Fodbold. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere HLIF Fodbold Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere Velkommen til HLIF Denne brochure er tænkt som et nyttigt arbejdsredskab for alle de personer, der hvert år lægger en kæmpe frivillig arbejdsindsats

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Torsdag den 26 marts 2015. Kl.19.30, Sundeved efterskole.

Torsdag den 26 marts 2015. Kl.19.30, Sundeved efterskole. Referat fra generalforsamling i VBIF Torsdag den 26 marts 2015 Kl.19.30, Sundeved efterskole. Dagsorden: 1. Velkomst ved Henriette 2. Valg af dirigent: Marius Frellesen 3. Valg af protekolfører: Merethe

Læs mere

Forundersøgelse i forbindelse med Brug for Alle Unges kampagne

Forundersøgelse i forbindelse med Brug for Alle Unges kampagne Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Forundersøgelse i forbindelse med Brug for Alle Unges kampagne Mangfoldigt Foreningsdanmark Integration gennem foreningslivet LG Insight 1 INDHOLD

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD

VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD VEDTÆGTER FOR HERLEV IDRÆTSFORENING FODBOLD 1. Formål 1.1 Det er Herlev Idrætsforening - Fodbolds formål at tilbyde fodboldinteresserede mulighed for at dyrke fodbold på et niveau, der er betinget af den

Læs mere

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd.

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Formålet Medlemstallet hos de 14-18-årige falder drastisk Efterskolernes rolle Anbefalinger til de involverede

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding kfumid@kfumid.dk Det her står vi for: Alle dur alle kan være med! Den som bliver medlem i KFUMs Idrætsforbund skal kunne udvikles

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

BREDDESTRATEGI FOR TFC

BREDDESTRATEGI FOR TFC 1. ERFARINGER Hvad har klubben gjort indenfor breddeområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? (fokusé at klubben har arbejdet med bredden? List i punktform. r på fakta) Hvad har betinget, Træningstid

Læs mere

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR

Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR marts 2014 Høring af analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet ÅUF takker for invitationen

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser...

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser... Møde i tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Foreningsberetninger 2004... 2 3... Godkendelse af internt kursus for FDF Ballerup...

Læs mere

TEAM Haderslev KFUM Vision 2020 Vision 2020

TEAM Haderslev KFUM Vision 2020 Vision 2020 TEAM Haderslev KFUM har et levende klubmiljø og er en klub, hvor der tages vare om det sportslige og det sociale. Klubben formår at tiltrække nye og fastholde eksisterende spillere, trænere og ledere.

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Grundlæggende rammer

Grundlæggende rammer Grundlæggende rammer 2 Kære læser! Fodbolden er blevet kaldt verdens bedste legetøj. Det kan vi godt skrive under på, men for at fodbolden også i regi af SSIF Fodbold skal være verdens bedste legetøj,

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN - EN UNDERSØGELSELSE AF FIRE SPECIALFORBUNDS TRÆNERUDDANNELSER I ET KØNSPERSPEKTIV Michael Fester 2014 Titel Mangfoldighed i trænergerningen En undersøgelse af fire specialforbunds

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF fodbold. Vision, mål, strategi og handlingsplan 2012-2015. Godkendt af bestyrelsen d. 3. oktober 2012. Vision: SGIF fodbold skal være den mest succesrige idrætsforening i Egedal målt på følgende 4

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

BROEN Vordingborg. Beretning 2014:

BROEN Vordingborg. Beretning 2014: BROEN Vordingborg Beretning 2014: BROEN Vordingborg har vist sin berettigelse efter nu at have eksisteret i to år. Der er et stort behov for at hjælpe børn og unge i udsatte familier. Vi får rigtig mange

Læs mere

Vejledning - Centralt ForeningsRegister

Vejledning - Centralt ForeningsRegister Vejledning - Centralt ForeningsRegister A) FORENINGER For at være en del af CFR skal foreningerne opfylde alle nedenstående kriterier: Have formuleret et (idrætsligt) formål med foreningsdannelsen, som

Læs mere

Åbent møde i Folkeoplysningsudvalget, tirsdag den 17. december 2002.

Åbent møde i Folkeoplysningsudvalget, tirsdag den 17. december 2002. Åbent møde i, tirsdag den 17. december 2002. Dagsorden (omfter punkterne 1-7) Meddelelser a) BMSI frafalder ansøgning om tilskud i 2003 b) Orientering om sager fra KFU, herunder pjecen "Ballerupmodellen"

Læs mere

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab ØG Eliteidræt Eliteidræt, faglighed og fællesskab Eliteidræt, faglighed og fællesskab vildmedfoto.dk På Øregård brænder vi for idræt. Og vi vil skabe de bedste rammer for vores elever både fagligt og socialt,

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO

RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO Indholdsfortegnelse Table of contents 27 Resultater HVILKE MULIGHEDER FOR EN STYRKET TRIVSEL OG INKLUSION AF BØRNENE SER PÆDAGOGERNE I EN FORENINGS SFO? 28 Hvorfor

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold 2009. Udarbejdet af Fodbold-udvalget

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold 2009. Udarbejdet af Fodbold-udvalget Holdninger & Handlinger Retningslinier Krav Visioner Værdier Missioner Roller Målsætninger Børnefodbold 2009 Udarbejdet af Fodbold-udvalget 1 1. Præsentation af Klubben. 1.1. Mission: IF62 Fodbold skal

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset Klubhus - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset Klubhus. Hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. Hvad er behovet til klubhuset. Forpagter til klubhuset.

Læs mere

Aftale om talentklasser i idræt

Aftale om talentklasser i idræt Den 20. november 2012 Aarhus Kommune i Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Aftalens parter og indhold Denne aftale om talentklasser i idræt er indgået mellem

Læs mere

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD VRI Fodbold DEN GULE TRÅD Politik for VRI Fodbold... 2 Den gule tråd i arbejdet med VRI-børnefodbold og VRI B&U... 3 Holdninger, mål og temaer... 4 Årgangene U5, U6 og U7... 4 Årgangene U8 og U9... 5 Årgangene

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Evaluering Udviklingspuljen

Evaluering Udviklingspuljen Evaluering Udviklingspuljen Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med din evaluering på et senere

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014)

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Der er i alt modtaget ansøgninger til 102 projekter med en samlet ansøgt tilskudsramme på 9,8 mio.

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen Generalforsamling Torsdag d. kl. 19.00, i Vipperødhallen Til stede: Fra bestyrelsen: Marianne, Charlotte, Mette, Malene, Anne Dorthe, samt 6 medlemmer. Fraværende: Morten, Pia 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen

Læs mere