2012/2013 Friskolens undervisnings- og kursusplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2012/2013 Friskolens undervisnings- og kursusplan"

Transkript

1 2012/2013 Friskolens undervisnings- og kursusplan Gitte Jørgensen Glamsbjerg Fri- og Efterskole 2012/2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Friskolens målsætning 3 De fysiske rammer 4 Elevgruppen 4 Organisering 5 Dagrytme 5 Undervisningen 6 Den lektiefri børneskole 8 Læringsstile 8 Specialundervisning 9 De boglige fag 10 Dansk 10 Engelsk 15 Tysk 19 Historie 23 Kristendom 32 Samfundsfag 36 Matematik 39 Natur/Teknik 45 Biologi 54 Geografi 60 Fysik/kemi 66 De praktisk/musiske fag 72 Idræt 72 Musik 78 Billedværksted 82 Drama 92 Sløjd 93 Håndarbejde/Tekstil 96 Hjemkundskab 99 Flexuger 103 UEA-undervisning 108 Evaluering 111 Forældresamarbejde 112 Kursusplan 117 2

3 Indledning: Grundlæggende for skolesynet på Glamsbjerg Fri- og Efterskole er interessen for det enkelte menneske og det folkelige fællesskab. Vi har som udgangspunkt, at vi er forskellige og har forskellige ideer med vores tilværelse. Vi ser livet i og omkring skolen ikke blot som en forberedelse til et liv i en fremtid, vi ikke kender. For os har barndommen og ungdomsårene selvstændig værdi. Det er her og nu det sker, og det er nu livet skal leves. Derfor samles skolelivet om børnenes liv med familie, venner og den omgivende verden. Vi lægger vægt på næstekærlighed og gensidig respekt som grundlæggende forudsætninger for retten til forskellighed. Skolelivet skal udfolde sig ikke på trods af, men tværtimod i kraft af vores forskellighed. Der skal være plads til os alle. Det skal gælde for skolen, og det bør gælde for et samfundsliv i et folkeligt fællesskab. Vi ønsker, vores skole skal være et godt sted for børn og unge, et rum, hvor de lærer at tage ansvar og beslutninger, og hvor de får mulighed for at udvikle og bruge egne forudsætninger, et sted, hvor de lærer at leve sammen og bruge hinanden, et godt og trygt værested i en ofte konfliktfyldt og rodløs samtid. Formål: Institutionens formål er at drive en grundtvig/koldsk fri- og efterskole. Undervisningen sker i henhold til de til enhver tid gældende love for fri- og efterskoler og de af Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser. Tilsynet med, at friskolens undervisning står mål med undervisningen i folkeskolen varetages af en tilsynsførende, valgt af forældrekredsen. 3 Friskolens målsætning: Glamsbjerg Friskole bygger på Grundtvigs og Kolds menneske- og skolesyn. Det, som vægtes, er respekten for det enkelte individ i et forpligtende fællesskab. Friskolen er en levende del af det omgivende samfund og det folkelige fællesskab. Grundlaget for hverdagen er børnenes liv, fantasi og oplevelser, hvor skolen vægter næstekærlighed og gensidig respekt som grundlæggende forudsætninger for retten til forskellighed. Friskolen skal være et godt og trygt sted, hvor børnene lærer at tage ansvar for sig selv og hinanden. Her får de mulighed for at udvikle og bruge egne forudsætninger samt lære at have et skoleliv sammen, bruge hinanden og lære af hinanden. Friskolen skal være et sted, hvor børnene får faglig kompetence og frem for alt får mulighed for at tilegne sig menneskelige værdier, som er holdbare i flere generationer. Eleverne har medbestemmelse, denne foregår hovedsageligt i det samspil, der er mellem lærer og elev. Friskolen er lektiefri fra 1. til og med 6. klasse. Ved det forpligtende fællesskab (mellem elever, forældre, lærere og bestyrelse) forstås: at vi tager en gensidig tillid for givet. at det er et fælles ansvar, at undervisningen lykkes. at forældre også skal være med til at skabe et fællesskab i og uden for skolen.

4 at vi bl.a. p.g.a. den lektiefrie børneskole forventer, at man i hjemmet engagerer sig i sit barns skolegang og sammen med barnet beskæftiger sig med skolen både fagligt og socialt. at man føler et ansvar ikke bare over for sit eget, men også de andres skoleliv. at lærerens undervisning er velforberedt og differentieret. at eleven møder parat til at modtage undervisning og til at indgå i et socialt samvær. De fysiske rammer: Den fysiske ramme om friskolelivet er overskuelig og børnevenlig. Skolen er fuldt årgangsdelt fra børnehaveklassen til og med 9. klasse, og hver klasse har sit eget klasseværelse. Klasserne undervises i fritliggende huse med fra 2 til 4 klasseværelser i hvert hus, og børnene har adgang til gode legepladser - også i hegn og på mark. I Solhuset holder eleverne fra børnehaveklassen til og med 3. klasse til. Hver klasse har sit helt nye klasseværelse med tilhørende hems, og derudover deler indskolingen lokaler og faciliteter med skolefritidsordningen, som også har til huse her. Ud over de indendørs lokaliteter råder Solhuset over bålsted/bålhytte og bjælkehytte, som blandet andet er udgangspunkt for SFO ens naturgruppe. Mellemgruppens elever, 4-6. klasse, hører hjemme i Kridthuset, som har tre store, lyse og nyrenoverede klasseværelser. I hovedbygningen, Kernehuset, findes gymnastiksal, spisestue, køkken, foredragssal med teaterscene, bibliotek, computerrum, billedværksted, opholdsstue med pejs, vaskerum, lærerværelse og kontorer. I Kernehuset finder man også caféen, hvor friskolens elever har mulighed for at købe frokost eller et supplement til madpakken. 4 Udover faciliteterne i Kernehuset har skolen tekstillokale, musiklokale, naturvidenskabeligt hus med fysik-, biologi- og geografilokale, sløjdhus og grupperum til specialundervisning. Skolen har endvidere egne boldpladser til eksempelvis fodbold, håndbold og basketball. Derudover benytter skolen sig af nogle af lokalsamfundets faciliteter, bl.a. idrætshal og friluftsbad. I friskolen er vi opmærksomme på, at eleverne lærer forskelligt, og at også de fysiske rammer spiller ind i forhold til at skabe et godt læringsmiljø. Nogle af eleverne lærer godt, når de sidder ved et bord, andre arbejder bedst, når der er mulighed for at sidde i en sofa eller en sækkestol, andre har brug for at røre sig osv. Derfor bestræber vi os på at indrette de fysiske rammer, så de modsvarer de forskellige læringsstile, så eleverne indimellem har mulighed for arbejde i det miljø, hvor de har de bedste læringsmuligheder. Elevgruppen: Friskolen har omkring 200 elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse. Eleverne kommer hovedsagligt fra lokalsamfundet, men der kommer også en del fra omegnskommunerne, ikke mindst i overbygningen. I børneskolen (bh.kl. til 6. kl.) tilstræbes det at opnå en klassestørrelse på elever, mens der i overbygningsklasserne typisk er elever. Det opfattes som positivt for overbygningsklasserne at få et frisk pust af elever fra andre skoler.

5 Da skolen også har en efterskole med 98 elever i 9. og 10. klasse, er det grobund for et godt ungdomsmiljø på skolen, som bl.a. kommer til udtryk ved forskellige arrangementer for friskolens overbygning og efterskolen, bl.a. idrætsarrangementer og caféaftener med optræden. Organisering Friskolen er organiseret i tre teams: Indskolingsteamet for børnehaveklassen til og med 3. klasse, mellemgruppen for 4., 5. og 6. klasse og overbygningen for 7., 8. og 9. klasse. I løbet af skoleåret er 4 flexuger, hvor der arbejdes tværfagligt og ofte på tværs af klassetrin, og de fleste klasser er på en overnatningstur eller en lejrskole hvert skoleår. Vi lægger stor vægt på den grundlæggende indlæring i humanistiske såvel som i naturvidenskabelige fag, ligesom vi prioriterer den praktisk-musiske fagrække højt. For børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte, tilbydes der specialundervisning eller anden hjælp. Vi giver først karakterer i 9. klasse, første gang i forbindelse med skolesamtalerne i efteråret, anden gang i forbindelse med elevernes ansøgninger til ungdomsuddannelserne og til sidst en standpunktskarakter ved skoleårets afslutning. Derudover får eleverne i 9. klasse karakterer for projektopgaven, hvis de ønsker det. I børneskolen har vi to årlige forældresamtaler, som børnene kan deltage i, hvis det ønskes. I klasse har vi også to årlige skolesamtaler, hvor forældrene kan, og hvor de unge mennesker skal deltage. Ved disse samtaler bestræber vi os på at få belyst udbyttet af undervisning og skoleliv så klart som muligt. Se desuden afsnittet om evaluering. 5 Dagsrytme Skoledagen begynder med fælles morgensang. Morgensang er en vigtig del af skolens liv. Her mødes alle elever og lærere hver dag. Morgensangen består af en morgensang/morgensalme, et fadervor og en sang eller et andet indslag, valgt af eleverne. Derudover er der orientering om stort og småt vedrørende skolens daglige liv. Skoledagen starter altid kl og slutter enten kl. 12 eller kl For overbygningens vedkommende forlænges enkelte dage dog med en eller to lektioner. Der undervises som oftest i enheder på 90 minutter, så dagsprogrammet ser sådan ud: Morgensang Undervisning Frikvarter Undervisning Frikvarter Undervisning Undervisning (overbygning) Fra 4. klasse har eleverne mulighed for at gå til kor en gang om ugen efter skoletid, og i vinterhalvåret tilbydes svømmeundervisning for elever i 4. og 5. klasse.

6 Undervisningen i friskolen De boglige fag: Ifølge friskoleloven skal skolen tilbyde en undervisning, der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I klasse er undervisningen tilrettelagt således, at eleverne efter 9. klasse kan aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) i fagene dansk, engelsk, tysk, historie, kristendom, samfundsfag, matematik, fysik/kemi, biologi og geografi. Tilsynet med om skolen leverer en undervisning, der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, varetages af 2 tilsynsførende, der forestår det eksterne tilsyn. Derudover er der udarbejdet retningslinjer for forældrekredsens eget tilsyn. Se evt. skolens hjemmeside. De praktisk/musiske fag: Sang og musik er en væsentlig del af skolelivet hos os, og vi bestræber os på, at skolens børn og unge opnår et godt kendskab til den danske sangskat. I hele børneskolen undervises der i sang og musik. Billedkunst har børnene fra 1. klasse, og fra 3. klasse har de desuden fagene sløjd, tekstil og hjemkundskab. Undervisningen er semesterdelt og som regel i hold på ikke over 12 elever. I klasse har eleverne billedkunst i et halvt år og drama i et halvt år. Hos os er de praktisk/musiske fag lige så centralt placeret som skolens øvrige fag. Indskolingen: Humanistiske fag i indskolingen 6 For hvert fag er anført antal ugentlige lektioner, samt underviserens initialer Kl. trin Dansk Fortælling Kristendom Engelsk 1. kl. 11 LR 1 To/LR 2. kl. 10 HB 1 To/LR 3. kl. 8 BC 1 MB 1 To/LR 2 LR Naturvidenskabelige fag i indskolingen Kl. trin Matematik Natur/Teknik 1. kl. 5 LN 2. kl. 5 LN 2 LN 3. kl. 5 BC 2 LN Praktisk-musiske fag i indskolingen Kl. trin Idræt Musik Billedkunst PM-fag * 1. kl. 2 HB/To 2 MB 1 HB Sløjd Ro 2. kl. 2 To/HB 2 MB 2 HB Tekstil AP 3. kl. 2 LD/To 2 MB 2 HB 2 * Hjemk. AD AD: Annemarie Date, BC: Birgit Clasen, HB: Heidi Bruus, LD: Line Dam, LN: Lisbeth Nielsen, LR: Lene Rønn, MB: Mette Berg, Ro: Morten Rohde, SD: Stenia Degas, To: Torsten Schmidt.

7 Mellemgruppen: Humanistiske fag i mellemgruppen For hvert fag er anført antal ugentlige lektioner, samt underviserens initialer Kl. trin Dansk Fortælling Kristendom Engelsk 4. kl. 8 MB 1 MB 1 AD 2 MD 5. kl. 7 SD 1 SD 1 AD 3 SD/AD 6. kl. 7 KP 1 SD 1 AD 3 AD Naturvidenskabelige fag i mellemgruppen Kl. trin Matematik Natur/Teknik 4. kl. 4 CJ 3 LN 5. kl. 4 BC 3 LN 6. kl. 5 PS 3 LN Praktisk-musiske fag i mellemgruppen Kl. trin Idræt Billedk. Drama Musik Sløjd Tekstil Hjemk. 4. kl. 2 LD/BC 2 - HB 2 - SD 2 lektioner i ca. 1/3 skoleår Ro, BC, AD 5. kl. 2 BC/To 2 l. i ½ år, HB/SD 4 lektioner i turnus MB, Ro, LN, AD 6. kl. 2 To/BC 2 l. i ½ år, HB/SD 4 lektioner i turnus MB, Ro, LN, AD AD: Annemarie Date, BC: Birgit Clasen, CJ: Carsten Janum, HB: Heidi Bruus, KP: Katja Pedersen, LD: Line Dam, LN: Lisbeth Nielsen, LR: Lene Rønn, MB: Mette Berg, PS: Peter Sippel, Ro: Morten Rohde, SD: Stenia Degas, To: Torsten Schmidt. Elever i mellemgruppen har desuden mulighed for at gå til kor én gang ugentligt, og elever i klasse får tilbudt svømmeundervisning i vinterhalvåret. 7 Overbygningen: Humanistiske fag i overbygningen For hvert fag er anført antal ugentlige lektioner, samt underviserens initialer Dansk Engelsk Tysk Historie Kristendom Samfundsfag Kl. time 7. kl. 6 KP 3 KP 3 ML 2 PS 1 CJ 8. kl. 6 RH 3 KP 4 ML 2 PS 1 PS 2 CJ 1 RH 9. kl. 6 ML 4 KP 4 ML 1 PS 1 PS 2 CJ 1 ML Naturvidenskabelige fag i overbygningen Matematik Fysik/kemi Geografi Biologi 7. kl. 4 CJ 2 CJ 2 CJ 2 CJ 8. kl. 4 PS 2 PS 1 PS 2 PS 9. kl. 4 CJ 3 CJ 1 PS 1 PS Praktisk-musiske fag i overbygningen klasse har 2 ugentlige lektioner med idræt (RH/Ro/ML) og 2 ugentlige lektioner med valgfag. Der kan vælges mellem bl.a. musik, billedkunst, valgidræt, sløjd, madlavning, psykologi (RH, Ro, KP, MB, HB, AD, KP) Eleverne i 9. klasse bliver desuden tilbudt at deltage i efterskolens linjer og valgfag, hvis der er plads på holdene.

8 AD: Annemarie Date, CJ: Carsten Janum, HB: Heidi Bruus, KP: Katja Pedersen, MB: Mette Berg, ML: Marianne Lauritsen, PS: Peter Sippel, RH: Rasmus Hansen, Ro: Morten Rohde. Den lektiefrie børneskole. På Glamsbjerg Fri- og Efterskole er friskolens børnehaveklasse til og med 6. klasse lektiefri. Den lektiefri børneskole betyder, at læreren ikke rutinemæssigt giver lektier for. Som udgangspunkt skal man kunne nå at lære det, der skal læres i det tidsrum, barnet går i skole. Skolen kan dog altid, i samarbejde med forældrene, lave individuelle aftaler om hjemmearbejde og ekstra træning af specifikke færdigheder, som f.eks. læsning. At komme til at lege eftermiddagen væk må aldrig være et problem i børneskolen på Glamsbjerg Fri- og Efterskole. Læringen skal bygges på motivation og nysgerrighed. Vi vil altid opfordre til at arbejde videre derhjemme, når man har tid og lyst, vise skolesager til far, læse højt for mor, øve tabeller med bedstemor eller se på landkort med bedstefar. Det faglige udbytte er stort, når man er motiveret. En lektiefri børneskole på Glamsbjerg Fri- og Efterskole betyder i praksis: at hjemmearbejdet for elever til og med 6. klasse er baseret på individuelle aftaler mellem skole og hjem. at det ikke altid er de langsomme elever, der har lektier for. at den daglige undervisning ikke er baseret på hjemmearbejde. at alle elever har et fælles udgangspunkt og møder hver dag uden dårlig samvittighed. at skolen forventer, at forældrene interesserer sig for børnenes faglige udvikling ved jævnligt at læse, regne, snakke og undre sig sammen med deres børn. 8 Læringsstile Vi lærer forskelligt. Nogle mennesker lærer bedst ved at lytte. Andre lærer bedst ved at se eller skrive/tegne ordene eller billederne på en side. Nogle mennesker lærer bedst, når de piller ved noget eller tager notater. Andre lærer bedst, når de er personligt eller fysisk involveret ( Learning by doing ). Nogle mennesker lærer bedst, når de arbejder med ét element ad gangen, medens andre lærer bedst, når de kender helheden på forhånd. (Sven Erik Schmidt: Børns læringsstil Teori og praksis (2003)) Læringsstile betyder kort fortalt, at vi lærer forskelligt, og at der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på den måde, vi lærer på. Eksperterne definerer læringsstile således: Et menneskes læringsstil er den helt personlige måde, hvorpå et menneske sættes i gang med at koncentrere sig om, arbejde med, opfatte og huske nyt og vanskeligt stof. Med udgangspunkt i at der findes flere intelligenser og flere måder at lære på, vil vi bygge videre på den enkelte elevs styrkesider for derigennem at øge selvværdsfølelsen. Det er vigtigere at have fokus

9 på, hvad eleven kan end hvad eleven ikke kan. Når eleven trives, føler sig set og imødekommet, er der vidt åbent for indlæringskanalerne. Nogle mennesker lærer bedst, når de sidder ved et velordnet skrivebord. Andre lærer bedst, når de ligger på sofaen og læser. Nogle mennesker lærer bedst, når de arbejder alene. Andre lærer bedst, når de arbejder sammen med én eller flere andre. Nogle mennesker lærer bedst, når de har mulighed for at spise og drikke undervejs. Nogle mennesker lærer bedst, når de er klædt varmt på. Nogle mennesker lærer bedst, hvis de har mulighed for at rejse sig og gå lidt rundt en gang i mellem. Andre lærer bedst, hvis de sidder med den samme opgave i længere tid. Vi forsøger at indrette såvel undervisningen som undervisningsmiljø og undervisningsmaterialer, så den enkelte elevs måde at lære på tilgodeses. Specialundervisning Støttecentres undervisningstilbud er rettet mod normalt begavede elever på klassetrin, som har specifikke vanskeligheder i dansk. I løbet af et skoleår er der 3 kursusperioder, hvor elever tilbydes et antal støttetimer i dansk og, hvor der er mulighed for det, i andre fag. Eleverne vil som regel være flere på et hold. Hvis der er ressourcer til det, tilbyder vi også korte forløb med få ugentlige timer til elever, der har brug for samtaler/social træning. Formål med støttecentrets arbejde: Afdækning af elevens ressourcer og kompetencer Styrkelse af elevens selvtillid og selvværdsfølelse Forbedring af læse-/staveniveau Forbedring af den mundtlige og skriftlige udtryksevne Forbedring af arbejdsvaner og bevidstgørelse af nødvendigheden af gode arbejdsvaner. 9 Metode: Der arbejdes ud fra den enkelte elevs standpunkt. Derfor starter og slutter hvert forløb med, at der tages en matematikprøve + individuelle læse-/staveprøver på elever. Sammen med de iagttagelser, lærerne har gjort undervejs i forløbet, danner disse prøver udgangspunkt for en mundtlig og skriftlig orientering af elevens forældre, lærere samt skolens psykolog. Der orienteres om elevens standpunkt, arbejdsvaner, fremgang og der gives forslag til en fremtidig handleplan. Danskundervisningen indeholder intensiv lydtræning, intensiv læse-/staveundervisning samt mundtlig og skriftlig formulering. Visitering: Klasse-/dansklærer indstiller eleven til et intensivt forløb via støttecentrets koordinator. De individuelle prøver viser, hvor stort behovet er. Støttecentrets konsulentfunktion: Udover at tage sig af undervisningen har støttecentrets lærere også en konsulentfunktion:

10 Støttecentret følger elevernes læse-/staveudvikling fra klassetrin og ved overgangen fra mellemtrin til overbygning. Støttecentret afholder konferencer omkring ovennævnte klasser, støttecentrets elever, samt elever der kan være opmærksomhedskrævende. Støttecentret afholder samtaler, hvor forældrene orienteres og vejledes. Støttecentret vejleder kolleger i faglige forhold. Støttecentret holder kontakten til skolens psykolog, læsevejleder og forstander. Boglige fag Dansk og matematik har et solidt undervisningstimetal gennem hele skoleforløbet, og for yderligere at styrke de grundlæggende færdigheder har vi 3 forløb af 3 ugers varighed hver, hvor skoledagen hver dag begynder med minutters træning i hhv. dansk og matematik, - også kaldet læsebånd og matematikbånd. (Se mere under dansk og matematik). Dansk Formål Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske som den materielle/historiske virkelighed i os og omkring os. 10 Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give dem mod på og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og forestillinger i samtale og fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, drama, iagttagelse og skriftlig formulering at give dem redskaber til analyse, kontakt og kommunikation samt forsøge at klargøre menneskelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret sprogligt samspil med andre. Undervisningen i dansk omfatter både fiktion og fakta, det fortryllende, det fantastiske, mystiske, mytiske, eventyrlige, det socialrealistiske og det faktuelle for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt og omfattende menneskelivet og verden er. Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke elevernes forståelse af sig selv som en del af en dansk og international sammenhæng. Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Derfor har undervisningen endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vekselvirkningen mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab. Om delmål og slutmål Delmål og slutmål er de mål, vi stræber efter. Udgangspunktet vil altid være den enkelte elevs forudsætninger.

11 Slutmål efter 9. klassetrin Det talte sprog: tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse. Det skrevne sprog læse: læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk Det skrevne sprog skrive: styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. 11 Sprog, litteratur og kommunikation: erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer

12 gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon. forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. Delmål efter 3. klasse Det talte sprog: Bruge talesproget i samtale, samarbejde, fremførelse, fremlæggelse og diskussion. Give mundtligt udtryk for, hvad de er optaget af, følelser, fantasi, erfaringer, viden, behov. Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, drama, interview og om fagligt stof. Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Bruge visuelle hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer. Lytte aktivt og følge op med spørgsmål. Det skrevne sprog læse: Læse ukendte lettere skøn- og faglitterære tekster sikkert og med god forståelse. Bruge forskellige elementære læsestrategier til afkodning og forståelse. Kunne referere en læst tekst. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form. 12 Det skrevne sprog skrive: Skrive i enkle fiktive og ikke-fiktive genrer. Skrive sammenhængende og kronologisk om oplevelser, erfaringer, fantasi, viden og følelser. Skrive refererende, beskrivende og berettende. Sætte punktum og spørgsmålstegn i egne tekster. Stave til lydrette ord, følge enkle lydregler i egen stavning. Skrive en begyndende sammenbundet og læselig grundskrift. Skrive på computer. Give og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål. Sprog, litteratur og kommunikation: Bruge sproget som middel til konfliktløsning, formidling, argumentation og samarbejde. Kende forskel på det talte og det skrevne sprog. Kende til samspillet mellem sprog, genre og situation. Vide hvordan tekster oftest afspejler det samfund og den tid, de produceres i. Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse. Tale med om indhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer.

13 Udtrykke sig med billeder, lyd, tekst og i dramatisk form. Søge information på forskellig måde. Delmål efter 6. klassetrin Det talte sprog: Bruge talesproget forståeligt og klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form. Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre. Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher. Lytte aktivt til bl.a. eventyr, sagn og myter, sange og salmer og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål. Fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling. Forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog læse: Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning. Bruge forskellige læsemåder oversigtslæse, punktlæse og nærlæse. Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form. Læse lette norske og svenske tekster. 13 Det skrevne sprog skrive: Skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer. Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser. Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende. Indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst. Bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster og bruge regler for sammensætninger. Bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer. Bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster. Bruge illustrerende billeder i egne tekster. Skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed. Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik. Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning. Bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge fx som logbog, hurtigskrivning og notater. Sprog, litteratur og kommunikation: Undervisning skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden og have viden om sprogets poetiske funktion.

14 Udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation. Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. Kende betydningen af sproglige virkemidler. Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog. Kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne. Finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer. Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra den umiddelbare oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre. Kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion. Gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre. Udtrykke sig i drama, billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner. Søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne. Delmål efter 9. klassetrin Det talte sprog: Bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion. Vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen. Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form. Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation. Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript. Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til egen og andres mundtlige fremstilling. Fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer. Forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. 14 Det skrevne sprog læse: Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning, benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet, oversigtslæse, punktlæse og nærlæse. Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater. Læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form. Læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: Vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet. Skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen. Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.

15 Indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen og styrer skriveprocessen fra idé til færdig tekst. Forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster. Bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer. Bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster. Anvende layout og bruge billeder i egne tekster. Skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed. Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik. Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster. Sprog, litteratur og kommunikation: Bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion. Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation. Forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. Gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem. Kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget. Kende til sprogets udvikling og mangfoldighed. Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i. Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion. Gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer, selvstændigt og i samspil med andre. Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form. Søge og udvælge information på en hensigtsmæssig måde i forskellige medier. 15 Læsebånd: I to forløb af tre ugers varighed hver, har vi hvert år læsebånd, hvor hver skoledag begynder med minutters læseundervisning på alle klassetrin. Der arbejdes eksempelvis med læsemakkere, højtlæsning, faglig læsning mv., og formålet bl.a. at styrke læseindlæring, læsehastighed og øvrige læsefærdigheder gennem et dagligt input i et intensivt forløb. Udviklingen i undervisningen Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger: 1. forløb: klassetrin Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved tale, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, drama, sang og eksperimenter. 2. forløb: klassetrin

16 Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder konsolideres og automatiseres. 3. forløb: klassetrin Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De danskfaglige dimensioner integreres videst muligt. Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Om delmål og slutmål Delmål og slutmål er de mål, vi stræber efter, og udgangspunktet for den faglige udvikling vil altid være den enkelte elevs forudsætninger. Slutmål efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier omen række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner omudvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. 16 Sprog og sprogbrug anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre

17 afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden omskriveprocessens faser være bevidste omegne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden omligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold anvende viden omdagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden omkultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden omkulturog samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. 17 Delmål efter 3. klasse Den egentlige engelskundervisning begynder først i skolens 4. klasse. Indtil da skal børnene i fortællinger, drama, musik, sproglege, rim og remser præsenteres for sproget i funktion, for derigennem at nærme sig en genkendelse af sprogets små ord og først og fremmest sprogets melodi. Undervisningen tilrettelægges således, at den elev, der ikke kan læse, kan deltage på lige fod med den læsende elev. Delmål efter 6. klassetrin Kommunikative færdigheder: Forstå tilstrækkeligt for at kunne udføre almindelige handlinger i dagligdags situationer. Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner. Stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden for kendte og centrale emner og situationer. Fremføre et rollespil for tilskuere. Præsentere et forberedt emne i form af planche, lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil. Referere i et enkelt sprog inden for kendte emner.

18 Læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen. Læse enkle skønlitterære tekster og sagprosatekster, bl.a. med støtte i lyd- og billedmedier. Uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb. Udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, små historier, digte, beskrivelser og meddelelser. Sprog og sprogbrug: Anvende almindelige omgangsformer på engelsk. Anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner. Anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt. Udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt. Anvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form. Stave hyppigt forekommende ord. Sprogtilegnelse: Udnytte nogle af de muligheder, der er for at bruge engelsk uden for skolen. Anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrive eller bede om hjælp til at udtrykke sig. Gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning. Anvende computeren til kommunikation. Foretage ord til ord opslag i en ordbog. Anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse. 18 Kultur- og samfundsforhold: Undervisning skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet. Kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med skønlitterære tekster. Drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur. Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel. Delmål efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder: Forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen. Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige. Følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfølte sprogbrugere. Deltage uforberedt i samtaler om kendte emner. Fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt. Præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer.

19 Redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner. Læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger. Uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger. Udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form. Sprog og sprogbrug: Udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer. Udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt. Afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype. Anvende en basisviden om gængse teksters opbygning. Anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger. Anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt. Anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser. Have en udtale, der ligner britisk eller amerikansk sprogtone. Anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form. Anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig. Sprogtilegnelse: Udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen. Være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk. Anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation. Vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter væsentlige detaljer. Abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante. Vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof. Udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation. Anvende ordbøger, grammatiske oversigter. Bruge stavekontrol hensigtsmæssigt. Gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde. Understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer. 19 Kultur- og samfundsforhold: Give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og Internettet. Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som fx skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger. Benytte informationer fra engelsksprogede kilder. Belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat.

20 Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af . Udviklingen i undervisningen Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger: 1. forløb: klassetrin Eleverne hører sproget som en udvidelse af den begyndende sproglige bevidsthed, der generelt opøves i alle skolens fag og forløb. De prøver i det små at tale, lytte til hinanden, prøve sproget af i leg, sang og eksperimenter. Der arbejdes med sproghandlinger. 2. forløb: klassetrin Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de engelskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen. Der kan inddrages dramalege og små ekstemporalspil. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder påbegyndes og bevidstgøres. 3. forløb: klassetrin Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed og sproglig udfoldelse. Åbenhed og nysgerrighed over for det anderledes er centrale drivkræfter i indlæringen. De generelle sprogfaglige dimensioner integreres videst muligt. Tysk Signalement af tysk som tilbudsfag Der undervises i tysk på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold 20 I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget tysk, og når tysk indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at anvende tysk som kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk og fortsat udvikler deres sprog forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande. Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

21 Slutmål efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk omcentrale og nære emner forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale omcentrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog vælge relevante lytte- og læsestrategier vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. 21 Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Delmål efter 7. klassetrin Kommunikative færdigheder:

22 lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk om genkendelige emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om udtrykke sig på tysk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, som tv-programmer, reklamer og menukort skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner. Sprog og sprogbrug: udtrykke sig med en forståelig udtale iagttage ligheder mellem tysk og dansk anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner anvende grundlæggende tyske høfligheds- og omgangsformer afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden kende til ordstilling og ordklasser stave enkle ord og udtryk. Sprogtilegnelse: turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation gætte kvalificeret i forbindelse med lytning gætte kvalificeret i forbindelse med læsning anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation foretage "ord til ord" opslag i en ordbog kende til skriveprocessens faser anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse. 22 Kultur- og samfundsforhold: kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland inden for emner, som bygger på elevernes erfaringsverden sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og . Delmål efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder: forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner fra dagligdagen forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen

23 spørge om og udveksle informationer om kendte emner referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og videoproduktion læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som reklamer, noveller, sangtekster og nyhedstekster søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog. Sprog og sprogbrug: udtale ord og sætninger, så de er forståelige anvende ligheder mellem tysk og andre sprog anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus er på den sproglige form anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig. Sprogtilegnelse: udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt anvende viden om skriveprocessens faser anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse. 23 Kultur- og samfundsforhold: anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden for skolen. Historie Signalement af faget: Der undervises i historie på klassetrin. På klassetrin er faget et fortællefag; i daglig tale Fortælling, hvor nøgleordene er levendegørelse og sammenhæng. Undervisningen giver eleverne mulighed for at forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker skabe sig overblik over og forståelse for menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne

24 styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer Formål Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Ved at erhverve kendskab til samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål efter 9. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie fund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. 24 Kronologisk overblik gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion omforandringer i forskellige perioders opfattelser afmagt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrundemulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Historiekanon Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri. Delmål efter 8. klassetrin

25 Historie i fortid og nutid: angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn, vikingetiden og besættelsestiden relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i forbindelse med kolonitid, ekspeditioner og udvandring give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser kende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN forklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet, herunder europæisk kolonisering af den 3. verden beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske demokrati, det første danske folkestyre i 1800-tallet og parlamentarisme fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug og ressourcer. Tid og rum: demonstrere sikker anvendelse af relativ kronologi forklare betegnelser for tidsepoker som renæssance, enevælde, folkestyre og industrialisering og forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger pege på tidstypiske problemløsninger i relation til handel over grænser og menneskerettigheder fortælle om tidsregningen i det klassiske Rom og islamiske kultursamfund og kende baggrunden herfor. 25 Fortolkning og formidling gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive, hvad der er faktuelle informationer, og hvad der er forklaringer og fortolkninger formulere historiske spørgsmål som udgangspunkt for gruppedrøftelser give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker og monumenter søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder etablere historiske scenarier og perspektivere det historiske indhold. Delmål efter 9. klassetrin Historie i fortid og nutid: forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til andre verdensdele

26 beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer. Tid og rum: demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb kende og anvende romertal som årstal drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i. Fortolkning og formidling: berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation af et projekt med historisk perspektiv. Undervisningen på 3. og 4. klassetrin Eleverne i 3. og 4. klasse undervises sammen i historie som fortællefag, og undervisningen baserer sig på en to-årig fortællerække, der strækker sig fra istiden til 1700-tallet. Se nedenstående. Kronologien er det bærende princip for tilrettelæggelsen af fortællerækken, idet kronologien medvirker til at skabe sammenhæng i elevernes historieforståelse. Læreren kan vise tilbage til tidligere vilkår og begivenheder i historien og således give eleverne en forståelse for forskellige tiders forskellige livsvilkår og tilværelsesmåder. På 3. og 4. klassetrin er danmarkshistorien i centrum, og verdenshistorien inddrages for at forklare og perspektivere, og når der er nogle begivenheder, der er betydningsfulde for danskernes livsvilkår eller måder at anskue tilværelsen på. Elevernes forestillinger om egne og andres kulturer, livsformer og værdier udfordres og perspektiveres ved at inddrage aspekter fra andre kulturer. 26 Der er mange gode grunde til, at historie er et fortællefag på 3. til 6. klassetrin, og den helt indlysende er, at faget i sig selv rummer en masse gode historier. I fortællingen har fortælleren den direkte kontakt med eleverne, og idet lærer og elever til stadighed har en fælles referenceramme gennem det samtidige fortællerum, gives der optimale betingelser for at referere til og sammenligne såvel andre historiske perioder som forskellige kulturer. Fortælleren/læreren taler til og stimulerer elevernes billeddannende evne og forsøger således at fortælle i et beskrivende sprog, der taler til sanserne. Hvor det er relevant kan fortælleren inddrage en fiktiv person i det historiske univers for at styrke elevernes indlevelsesevne og udfordre eleverne til at forholde sig til historiske begivenheder og personer. Derudover giver fortællingen i sig selv mulighed for fordybelse og billeddannelse og er med til at stimulere evnen til at lytte.

27 Hvor det er relevant inddrager fortælleren hjælpemidler i undervisningen. Der anvendes eksempelvis overhead for at vise historiske klædedragter og redskaber, og er der en sang fra friskolesangbogen, der illustrerer det historiske emne, bliver den ofte sunget. Ligeledes kan det være godt at bruge hjælpemidler til at tydeliggøre kronologien; læreren fortæller: At forstå tidslinien kan være svær i de første klasser. Jeg skriver skilte med årstal. Disse bliver lagt på gulvet efter at have vandret sammen med mig nogle skridt. Et skridt kan godt betyde 1000 år. Jeg begynder i den bagerste ende af salen. Her ligger isen stadig f.kr. Nogle skridt fremme dukker de første mennesker op. Skiltet lægges dér, og så fortæller jeg om de første jægere og deres familier. Næste gang lægges skiltet igen, for så ved vi, hvor jægerne er, mens et nyt skilt vandrer videre med mig nogle skridt frem i salen, og nu er det blevet oldtiden, hvor stensmeden sidder og former i sten Sidst på året er jeg næsten i den anden ende af salen med årstallene. Vi får en forståelse af, at tiden skrider frem, så vi kan se det. Og fortællingerne hænger ved, samtidig med navnene på de forskellige tidsinddelinger; bronzealder, jernalder osv. 2-årig fortællerække for historie på klassetrin: År 1: År 2: Nordisk mytologi, gudesagn og myter. Romerrigets fald. Den kristne kirke og dens magt. Istiden Tidlig stenalder. Eneboerne. Klostrene. Oldtiden. Frans af Assisi. Benedikt. Stenalderen. Frankerne. Bronzealderen. Karl den Store. 27 Jernalderen. Romerriget i Rom og i Danmark. Vikingetiden. Erik den Røde Grønland, Amerika. Landsbylivet i Danmark. Årets gang. Lov og ret. Knud den Hellige. Ridderlivet og korstogene. Valdemar og hans slægt. Venderne. Valdemar Sejr og hans sønner. Valdemar Atterdag. Den sorte død. Margrethe d. 1. Christian d. 1. København bag voldene. Christian d. 2. Opdagelsesrejserne: Marco Polo, Columbus Videnskab: Leonardo da Vinci, Kopernikus, Thyge Brahe Historie i indskolingens flexuger

28 For også at inddrage andre undervisningsformer i faget historie har én årlig flexuge et historisk emne eller en historisk periode i fokus. Elevernes næromgivelser og hverdagsliv inddrages, således at de gennem undervisningen udfordres til at finde og bruge historiske spor til forståelse af fortid og nutid. Her kan eksempelvis arbejdes medkarakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet. Læreren skaber situationer, fx i form af rollespil, hvor eleverne oplever, at mennesker indgår i historisk betingede fællesskaber, fx venskaber, slægt og andre sociale grupper. I rollespillene kan der i stigende grad lægges vægt på at illustrere magt og beslutningsprocesser i forskellige tidsaldre og typer af fællesskaber. Eleverne øver sig i at påpege og diskutere forskelle mellem fortidige og nutidige levevilkår. Det sker bl.a. gennem læsning af historiske fremstillinger, ved at se billeder og film, besøge museer og deltage i værkstedsaktiviteter. Eleverne etablerer og udvikler fælles og personlige oversigter, fx i form af stamtræer eller oversigter, der illustrerer, hvor familien/slægten kommer fra. Her bruger eleverne bl.a. familiefotos eller enkle multimedieproduktioner. Eleverne placerer systematisk begivenheder og personer fra deres livsverden og forståelseshorisont med betegnelser som før, samtidig med og efter. Efterhånden bruges også begreber som generation og levealder til angivelse af tid. Eleverne sammenstiller begivenheder fra den lille og den store historie, således at de kan se sammenhænge mellem tid og udvikling. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne anvender varierede erkendelses- og fremstillingsformer, bl.a. lytte, læse, samtale, se og arbejde praktisk-musisk. 28 Eleverne trænes i at gengive historiske begivenheder i forskellig form, fx gennem fortællinger, tegninger, dramatiseringer og rekonstruktioner. Gennem autenticitet i historisk rekonstruktion og værkstedsarbejde udfordres og styrkes elevernes indsigt i tidlige tiders arbejdsprocesser og produkter. Eksempel på flexuger med historisk indhold: 2008/09 Vikingerne 2009/10 Middelalderen 2010/11 Guldalderen Disse flexuger tager udgangspunkt i børns vilkår. Deres formål er bl.a. at skabe en historisk forståelse hos eleverne med fokus på familien, livsformer og livskvalitet. Undervisningen på 5. og 6. klassetrin Eleverne i 5. og 6. klasse undervises sammen i historie som fortællefag, og undervisningen baserer sig på en to-årig fortællerække, der strækker sig fra 1700-tallet til 1900-tallet. Se nedenstående. Kronologien er det bærende princip for tilrettelæggelsen af fortællerækken, idet kronologien medvirker til at skabe sammenhæng i elevernes historieforståelse. Læreren kan vise tilbage til tidligere vilkår og begivenheder i historien og således give eleverne en forståelse for forskellige tiders forskellige livsvilkår og tilværelsesmåder.

29 På 5. og 6. klassetrin fortælles både danmarkshistorie og verdenshistorie, og elevernes forestillinger om egne og andres kulturer, livsformer og værdier udfordres og perspektiveres ved at inddrage aspekter fra andre kulturer. I fortællingen har fortælleren den direkte kontakt med eleverne, og idet lærer og elever til stadighed har en fælles referenceramme gennem det samtidige fortællerum, gives der optimale betingelser for at referere til og sammenligne såvel andre historiske perioder som forskellige kulturer. Fortælleren/læreren taler til og stimulerer elevernes billeddannende evne og forsøger således at fortælle i et beskrivende sprog, der taler til sanserne. Derudover giver fortællingen i sig selv mulighed for fordybelse og billeddannelse og er med til at stimulere evnen til at lytte. Efter fortællingen har eleverne mulighed for at stille spørgsmål til uddybelse og forklaring. 2-årig fortællerække for historie på klassetrin: År 1: År 2: Den franske revolution Genforeningen Napoleon Komponisten Carl Nielsen Slaget på Reden 1801 Guldgravere og negerslaver Københavns bombardement Henry Ford Folkeskolens begyndelse Rockefeller Guldalderen, - herunder danske kunstnere USA bliver en verdensmagt Dampmaskinen og andre opfindelser Charles Lindbergh Oprøret 1848 Det store krak Treårskrigen Franklin D. Roosevelt Danmark får sin grundlov Russernes vej til kommunisme Søren Kierkegaard Lenin Klassekamp Karl Marx Stalin og 5-årsplanen Charles Darwin Danmark ; herunder den nye ungdom, Folkemængden vokser i Danmark, Europa, USA Danmarks radio, arbejderkonflikt Europæerne opdager Afrika Stauning Imperialismen Folkeforbund og nedrustning Trafik og industrifremgang i Danmark Det 3. rige Novemberforfatningen 2. verdenskrig Krigen 1864 Den kolde krig Den jyske hede opdyrkes. Dalgas Tysklandsproblemet Kresten Kold Rustningskapløb C. F. Tietgen Cubakrisen Socialisme. Fagforeninger Østen, Kina, Mao Danmarks politiske partier skiftes Den 3. verden. U-landene Bønderne tager magten Mellemøsten Nordisk Film. Ole Olsen FN 1. verdenskrig Danmark 1940 erne-70 erne. Norden, NATO, EF 29 Historie i mellemgruppens flexuger For også at inddrage andre undervisningsformer i faget historie har én årlig flexuge et historisk emne eller en historisk periode i fokus.

30 Med afsæt i elevernes opsøgende virksomhed kan de indhente oplysninger om tanker og erfaringer fra mennesker, der i løbet af deres liv er flyttet fra land til by, fra egn til egn eller fra nation til nation af vidt forskellige årsager. Gennem fremstillinger på tekst, i film og via internettet undersøger eleverne motiver til og følger af befolkningsgruppers opbrud, vandringer og møder med andre kulturer, fx folkevandringer, gæstearbejdere, vikingerne i England og nutidens flygtninge. Praktisk musiske erkendelses- og formidlingsformer som dramatisering giver eleverne mulighed for at erfare og udtrykke deres opfattelser af forandringer i samspil og konflikter mellem individ og fællesskaber herunder af magtforhold mellem borger og stat. Ud fra arbejdet med konkrete eksempler får eleverne i stigende grad indblik i, hvordan samspillet mellem mennesker og naturgrundlag har ændret sig som følge af bl.a. opfindelser, udvikling og brug af teknologier, produktionsformer og organisering af vareudveksling. Der arbejdes eksempelvis med udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri relationer mellem lokalhistorie og Danmarks historie mødet mellem europæere og andre folk under opdagelsesrejser og erobringstogter varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling. 30 Eksempel på flexuger med historisk indhold: 2008/09: De store opdagelsesrejser Formål: At gøre eleverne bekendt med der tids tankegang og liv. Give viden om de forskellige rejser. At give viden om betydningen af disse rejser. Indhold: Erik den Røde u Grønland og Vinland Marco Polo`s rejse til Kina. Kristoffer Kolumbus opdager Amerika. Vasco da Gama til Indien. Amundsen og Scott Knud Rasmussen i Grønland 2009/10: Udvandringen Formål: Undervisningen skal lede frem mod: Forståelsen af den tids leve vilkår og dermed den drift og nød, som drev folk til at udvandre til Amerika. At få en viden om de vilkår de måtte starte det nye liv under i det nye land. Få en viden om de konsekvenser dette fik i mødet med de oprindelige beboere. Indhold: Arbejde med livsvilkårene på den tid.

31 Samle viden om de mennesker som drog ud. Kende livet ombord på den tids skibe. Få kendskab til indvandrernes modtagelse og behandling i det nye land. Viden om vandringen over prærien og nybygger livet fra jordhulen til tømmerhytten og opdyrkningen af jorden. Få kendskab til konflikterne mellem indianerne og nybyggerne og de kampe der fulgte, og resultatet af dem. Få viden om indianernes livsvilkår i dag, som konsekvens af nybyggerne. 2010/11 2. Verdenskrig Formål: At få kendskab til tiden omkring At få viden om Hitlers magt og erobringer. At kende bl.a. jødernes udryddelse og Hitlers tanker bag. Få viden om danskernes liv under besættelsen, afslutningen på krigen, og hvordan Europa så ud derefter. Hvordan: Høre, læse og se film om: 9.april/5. maj Få viden om modstandsbevægelsen i DK Dagligdagen i DK under besættelsen Hitlers liv og død Skæbnefortællinger koncentrationslejrene Europas erobring Rusland Englændernes modstand og hjælp til DK Marchall-hjælpen fra USA 31 Udviklingen i undervisningen på 7. og 8. klassetrin Historie i fortid og nutid: Undervisningen bygger på og videreudvikler erfaringerne fra de tidligere forløb. Eleverne inddrager i stigende omfang metoder og fremgangsmåder, der er knyttet til projektarbejde. På 8. klassetrin bruges denne arbejdsform i sin helhed, evt. i samarbejde med andre fag. Eleverne præsenteres for materialer, der lægger op til analyse af fortolkninger af dansk historie og brug heraf herunder drøftes motiver og interesser, der kan ligge bag disse fortolkninger. Eleverne styrker deres færdigheder i selvstændigt at indsamle og bearbejde oplysninger, fx ved at undersøge økonomiske, kulturelle og politiske interesser bag handel, mission og ekspansion. I undervisningen behandles forskellige former for politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fællesskaber gennem tiderne samt individets rolle og betydning i disse fællesskaber. I undervisningen fokuseres på skiftende epokers menneske- og samfundssyn således, at eleverne kan få kendskab til, hvordan samfundsmæssige fællesskaber bliver reguleret. Det sker ved at arbejde med forskellige tidsaldres opfattelser af demokrati og ved at undersøge, hvordan folket i praksis er blevet inddraget i styret. Korte rollespil kan illustrere forskellige former for demokrati. Eleverne erhverver sig fortsat viden om og udtrykker mere komplekse opfattelser af interesseorganisationer og fællesskaber. Eksemplerne på fællesskaber kan både være nationale og internationale, og de kan være politisk, økonomisk eller religiøst funderet. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får dybere indsigt i forskellige sæt af værdier, som udfordrer deres meninger og holdninger. Tid og rum:

32 Ved at anvende relativ kronologi og relevante betegnelser for epoker opøves eleverne i med stadig større sikkerhed at bruge betegnelser for epoker hensigtsmæssigt og begrundet, når de arbejder med emner og temaer. Eleverne udvikler deres brug af relativ kronologi i forhold til de væsentlige absolutte tidsangivelser, som inddrages i undervisningen. Det er væsentligt, at eleverne udbygger deres forståelse af forskellige principper og baggrunde for opdeling i epoker. Eksempelvis kan der være tale om opdelinger efter økonomi og produktion, fx jægerog samlersamfund, halvagerbrug, helagerbrug, industrisamfund og videnssamfund. Der kan også være tale om opdeling efter styreform, fx stammesamfund, høvdingesamfund, konge- og stormandsstyre, enevælde og demokrati. Eksempler på forskellige kulturers opfattelser af tidsbegrebet inddrages og perspektiveres, fx landbrugssamfundets cirkulære, industrisamfundets lineære og videnssamfundets digitale tid. Fortolkning og formidling: Gennem undersøgelser af historiske beretninger på skrift og film øver eleverne sig i at skelne mellem faktuelle informationer og ophavsmandens forklaringer og fortolkninger. Eleverne udbygger deres færdigheder i at udarbejde fagligt relevante problemstillinger. Der skabes situationer, hvor eleverne i stadig større omfang anvender og udvikler deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme forskellige informationskilder herunder internettet og andre elektroniske medier. Undervisningen lægger op til, at eleverne kontinuerligt og med større kompleksitet diskuterer og evt. efterprøver forskellige hypotesers holdbarhed. Det sker fx gennem bevidst brug kontrafaktisk metode. Eleverne opmuntres til fortsat at anvende varierede praktisk musiske erkendelses- og udtryksformer på et stadig mere kvalificeret niveau. Det sker bl.a. ved, at de skaber og præsenterer forskellige former for historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Indsigten i varierede typer af historiske fortællinger udbygges, bl.a. gennem arbejde med historiske romaner, tegneserier, film, teater og multimedieproduktioner. Dette danner grundlag for undersøgelser af fortællingens grad af overensstemmelse med aktuel historisk viden. 32 Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin Historie i fortid og nutid: Eleverne videreudvikler og anvender kundskaber, færdigheder og arbejdsformer fra de tidligere forløb med henblik på at skabe historisk viden. Projektarbejdets metoder anvendes med henblik på projektopgaven gerne i samarbejde med andre fag. Elevernes udvikler deres færdigheder i at indsamle og bearbejde materialer, som på eksemplarisk vis beskriver kulturmøder på det lokale, regionale, nationale og globale niveau. Eleverne styrker deres færdigheder i at redegøre for motiver og interesser bag forskellige tolkninger og brug af historie. Eksemplerne vælges fra materialer, der belyser udviklingen i relationer mellem individ, stat og samfund i nyere dansk historie. Elevernes egne holdninger og meninger udfordres i mødet med politiske begrundelser for og udvikling af en internationale retsorden, der bl.a. har til hensigt at løse konflikter og globale uligheds- og miljøproblemer. Eleverne øver sig i at udarbejde relevante problemformuleringer med henblik på at fastlægge det faglige indhold og gennemføre fagligt underbyggede fremlæggelser. Tid og rum: Eleverne udbygger deres færdighed i med sikkerhed at anvende relativ kronologi, centrale årstal og relevante betegnelser for epoker, når de gør rede for lange linier i historien. Eleverne får indblik i udvalgte epokers og samfundstypers brug af tid. I den sammenhæng kan de drøfte forskellige opfattelser af historiens retning samt dens mulige drivende kræfter. Undervisningen skærper elevernes opmærksomhed over for massemediers og offentlige aktørers muligheder og begrænsninger for at skabe historie. Eleverne øver sig i at forholde sig til samfundsmæssige konsekvenser heraf.

33 Fortolkning og formidling: Eleverne udarbejder på et stadigt højere niveau fagligt underbyggede tolkninger af kildemateriale som tekster, billeder og lyd. Undervisningen sætter fokus på fremgangsmåder som kildekritik, fremstillingsanalyser og kontrafaktiske metoder, der styrker elevernes færdigheder i at tolke og vurdere kilder og spor Eleverne udbygger deres færdigheder i at medtænke historiebevidsthed i tolkning og vurdering af historiske hændelsesforløb og aktørers adfærd og tankemønstre. Eleverne præsenteres for eksempler på mindesmærker og historiske ikoner og symboler med henblik på at kunne tolke den betydning, de har for forskellige typer af lokale, nationale og internationale fællesskaber. Der arbejdes med eksempler på, hvordan og hvorfor historien om- og nyfortolkes, bl.a. som følge af glemsel eller ønske om at formidle en særlig historisk vinkel. Eleverne styrker deres historiske viden ved at arbejde med fx historiske scenarier, meddigtning og rekonstruktion af historiske arbejdsformer. Kristendom Signalement af faget Der undervises i kristendomskundskab på klassetrin - bortset fra 7. klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. 33 I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed. Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig stillingtagen, medansvar i et demokratisk samfund og handling over for medmennesket og naturen.

34 Slutmål efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke-kristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. Bibelske fortællinger udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. 34 Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Delmål efter 3. klassetrin Livsfilosofi og etik: tale med om almene tilværelsesspørgsmål kende til eksempler på faglige begreber kende til eksempler på religiøst sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed. Bibelske fortællinger:

35 kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis tale med om indholdet af bibelske fortællinger sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: samtale om, hvad kristendom er genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet kende til kirkens indretning og udsmykning udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme samtale om udvalgte symboler synge og samtale om salmer og sange. Delmål efter 6. klassetrin Livsfilosofi og etik: kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof samtale om faglige begreber udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion samtale om, hvad det vil sige at være menneske give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen. Bibelske fortællinger: forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente skelne mellem forskellige genrer i Bibelen kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. 35 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er bruge salmer og sange som udtryksform samtale om salmer og sange som religiøse udtryk. Delmål efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik:

36 diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål anvende relevante faglige begreber reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog forholde sig til forskellige menneskesyn forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen. Bibelske fortællinger: udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling. 36 Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk. Samfundsfag Formål Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Slutmål efter 9. klassetrin

37 Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark give eksempler på hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt. anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over retsstatens betydning for demokratiet reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen, redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. 37 Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder.

38 Delmål efter 9. klassetrin Menneske og stat: redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt arbejde med interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og ngo-organisationer redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat beskrive samspillet mellem stat, region og kommune beskrive de store linier i EU's historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. Menneske og samfund: beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videns og informationssamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen kende til det globale medieudbud give eksempler på unges hverdag i Europa. 38 Menneske og kultur: kende forskellige kulturer, deres værdier og normer give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering. Menneske og natur: beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger give eksempler menneskers brug af naturen. Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Menneske og stat: Undervisningen relaterer sig især til den viden, eleverne tilegner sig i historie. Rollespil og iscenesatte diskussioner bidrager til at tydeliggøre, at synspunkter baserer sig på både værdier og kendsgerninger. Det prioriteres, at undervisningen knytter sig til aktuelle begivenheder i forholdet mellem menneske og stat og interesseorganisationers rolle heri.

39 Elevundersøgelser og beskrivelser danner baggrund for klassens videre drøftelser om fordele og ulemper ved velfærdsstaten. Eleverne kan afprøve deres holdninger i form af fiktive debatmøder, indlæg i skolebladet og lignende. Eleverne søger i stigende grad oplysninger på egen hånd, fx ved at indhente politiske partiers oplysningsmateriale og andet skriftligt materiale og ved at interviewe ansatte i stat, amt eller kommune. Herved styrker eleverne deres sikkerhed i at arbejde med begreber som fx byrdefordeling, bloktilskud og rammelov. Ved at arbejde med materiale fra EU s institutioner Kommission, Europa-Parlament og Ministerråd øger eleverne deres faktuelle viden, samtidig med at de udvikler analytiske færdigheder. Når eleverne bearbejder stoffet med henblik på videreformidling, trænes de i at vurdere oplysningers relevans, hvilket støtter overblikket. Undervisningen byder på mange muligheder for via oplysninger fra aviser, radio, tv og internettet at beskrive og analysere samarbejds- og konfliktsituationer i det internationale samfund. Menneske og samfund: Elevernes egne oplevelser bringes i samspil med faglige begreber og teorier. Det sker ved, at eleverne drøfter, undersøger og analyserer sammenhænge mellem på den ene side menneskers fællesskaber og på den anden side værdier og normer. Eleverne bliver bedre til at skelne mellem identitet som udtryk for, hvem de er, og roller som udtryk for, hvordan de handler i forskellige situationer, fx i skolen, i familien og blandt kammerater. Eleverne undersøger, hvordan det enkelte individs situation i familien, på arbejdsmarkedet og i fritiden knytter sig tæt til de forskellige samfundstyper, fx landbrugssamfund, industrisamfund, videnssamfund og informationssamfund Ved at arbejde med interview, analyser af partiers materialer og med spørgeskemaundersøgelser får eleverne i stigende grad indblik i forskelle og ligheder mellem de politiske partiers politik. Med udgangspunkt i principper for demokratiske beslutningsprocesser knyttes forbindelse til skolens elevråd således, at eleverne bliver mere bevidste om, at demokratiske processer indgår i deres hverdag. I den forbindelse undersøges, hvem der deltager i elevrådet, hvilke beføjelser rådet har, og hvor elevrådet er repræsenteret. I forlængelse heraf diskuteres elevrådets indflydelse og betydning. Eleverne øger deres bevidsthed om, hvordan de benytter sig af det globale medieudbud, fx ved at den enkelte elev kortlægger sit daglige forbrug af medier. Gennem udveksling af erfaringer med elever i andre lande øges kendskabet til andre unges hverdag i relation til skole og undervisning, job, familieforhold, medieforbrug, fritid og kammerater. 39 Menneske og kultur: Elevernes interesse for forskellige kulturers værdier og normer skærpes ved, at undervisningen skaber debat om værdier, som eleverne prioriterer højt. Det undersøges, hvorfor og hvordan forskellige værdier kan have høj prioritet inden for andre kulturer. Historiske, samfundsmæssige, sociale og familiemæssige forhold inddrages. Elevernes viden om forskelligartede livsformer i det danske samfund systematiseres og udbygges ved at gøre begrebet livsform operationelt for eleverne. Begrebet livsform er især anvendeligt, når de skal indsamle og bearbejde oplysninger om forskellige menneskers opfattelse af forholdet mellem arbejde og fritid. Der arbejdes med lønarbejderlivsform, karrierebundet livsform og selvstændig livsform. Livsformsbegrebet kan herefter danne udgangspunkt for at arbejde med elevernes egen livsformsbaggrund. Der sættes fokus på at udvikle et begrebsapparat, som kan styrke medmenneskelig og international forståelse. For at forhindre at eleverne udvikler nationalistiske og etnocentriske holdninger arbejdes målrettet med at tydeliggøre forskellen mellem nationalfølelse og nationalisme. Globalisering er et vilkår, som eleverne i stigende grad skal kunne håndtere. Derfor sætter undervisningen globaliseringen ind i et kulturelt, økonomisk, kommunikativt og økologisk perspektiv. Menneske og natur: Undervisning om naturen som ressource tager udgangspunkt i elevernes eget natursyn eller naturopfattelse. I et økologisk perspektiv har elevernes handlemåder betydning for naturens udvikling. Derfor

40 er en del af undervisningen henlagt til steder i det omgivende samfund, hvor eleverne kan indsamle materiale, der gennem iagttagelse og analyse kan afdække interessekonflikter og konsekvenser af forskellige aktørers adfærdsmønstre. Eleverne udvikler deres forståelse af, at menneskers brug af naturen er knyttet til et givent samfund i en given tid. At naturen er under stadig forandring, og at mennesker har indflydelse på udviklingen. Undersøgelser af fx fødevarers tilblivelse kan danne baggrund for elevernes øgede viden om sunde og usunde fødevarer samt om, at der er grænser for udnyttelsen af naturen. Eleverne får indsigt i, at det enkelte menneske både som privatperson og via samfundets demokratiske institutioner kan øve indflydelse på udnyttelsen af naturen. Matematik Formål Formålet med matematikundervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Slutmål efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes (tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). 40 Matematiske emner dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt

41 forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri i arbejdet med geometri at benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener fra dagligdagen undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer arbejde med forskellige typer af tegninger arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier forbinde sandsynligheder med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Matematik i anvendelse matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden. Matematiske arbejdsmåder deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer. 41 Delmål efter 3. klassetrin Arbejde med tal og algebra: kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser, titalssystemet og positionssystemet. bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart. kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion. De små tabeller skal være fuldt indlært og automatiseret for størstedelen af eleverne. Arbejde med geometri:

42 tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser. arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning. undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri. arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt. undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computeren. Matematik i anvendelse: vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge. kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen. indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber. behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer. opnå erfaringer med "tilfældighed" gennem spil og eksperimenter. Kommunikation og problemløsning: kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk. beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning. kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik. anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer. samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes. gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre. Kende til matematiske fagudtryk. 42 Matematikbånd På alle klassetrin har vi et forløb på tre uger, hvor der arbejdes med matematik hver dag i minutter. Formålet er at styrke de basale matematiske færdigheder gennem daglig træning i et intensivt forløb. Vi bestræber os på at bruge forskellige undervisningsmidler og -metoder, så der er noget, der rammer elevernes individuelle læringsstile. Matematikundervisningen i indskolingen: Eleverne i indskolingen har ofte svært ved at tænke abstrakt. De forstår først et fagligt begreb, når de har haft det i hænderne. Det forsøger vi at tage højde for, når vi planlægger undervisningen i matematik. Det er meget forskelligt, hvordan børn lærer bedst, så vi tilstræber, at der arbejdes med faget på mange forskellige måder. Vi bruger desuden mange konkrete materialer, som understøtter det teoretiske. I første klasse bruger vi ofte centicubes, som er små farvede klodser, terninger, hvor øjnene kan tælles og mange andre ting, der kan ordnes og tælles. Børnene er ofte fysisk aktive og bruger kroppen i undervisningen. Vi hopper 10, 20, 30, og på dette klassetrin leges der for første gang butikker, hvor der handles og regnes priser ud. I anden klasse bygges der videre på butikkerne, hvor der handles, og der føres regnskab over udgifter og indtægter. Vi bruger stadig konkrete materialer og arbejder bl.a. med areal og afstand. Vi bruger vores omgivelser, hvor der måles forskellige ting. Vi bager kager, hvor der skal måles og vejes. Positionssystemet indarbejdes f.eks. ved at slå med terninger, lægge øjnene sammen og nå til tal af astronomi-

43 ske højder. Efterhånden veksles enerne til tier-stænger, disse til hundredeplader og derefter til tusindeterninger. Eksempel på årsplan i 2. klasse: Hvad: Positionssystemet ( ) Kendskab til tallene deres navne og værdi taloverblik. Det dobbelte det halve Redskaber til hurtigregning ( de gode venner m.m.) Regnehistorier Penge veksle Handle vi laver forretninger Matematiske mønstre Måle Omkreds Tabellerne Regnemaskinen Trekanter- cirkel - firkanter Hvordan: Ved spil Klodser Terninger Regneopgaver på papir Måle i klassen og ude Lave forretninger med legetøj Hverdagshistorier omsat til regneopgaver Tabellerne med bevægelse 43 I tredje klasse er vi godt i gang med tabellerne, der indlæres på forskellige måder. Der klippes uroer, laves tabelkort og småspil, der støtter indlæringen. Vi arbejder også med addition og subtraktion, når vi spiller spil, der fremmer indlæringen af disse færdigheder. Afstand skal også mærkes konkret. Børnene bliver f.eks. bedt om at gå en kilometer ud ad vejen og sætte et mærke. Bagefter er det spændende at se, hvornår målehjulet tikker ind på en kilometer! Delmål efter 6. klassetrin Arbejde med tal og algebra: kende til de hele tal, decimaltal og brøker. benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse. kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og beherske de fire regningsarter. benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger. arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner. kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer. regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge

44 arbejde med "forandringer" og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækker og mønstre. kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Arbejde med geometri: benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre. undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen. kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet. kende til konstruktion af geometriske figurer. arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse. måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer. tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer. Kendskab til perspektiv tegning. Matematik i anvendelse: vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge. anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv. arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb. beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer. foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. 44 Kommunikation og problemløsning: kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater. Kende de grundlæggende matematiske fagudtryk. opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge. faglige begreber og indledende generaliseringer. formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber. samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. Kende til matematisk layout og opstilling af beregninger. Delmål efter 9. klassetrin Arbejde med tal og algebra: kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal. kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel. arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse. benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger.

45 anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning. benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang. forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable. kende og anvende procentbegrebet. regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer. undersøge og beskrive "forandringer" og strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker og mønstre. kende funktionsbegrebet. bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder. løse enkle ligninger og ved inspektion løse enkle uligheder. Arbejde med geometri: kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivisk tegning ved beskrivelse af den omgivende verden undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras' sætning arbejde med enkle geometriske beviser benytte computeren til undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer. Matematik i anvendelse: vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling hvori økonomi, teknologi og miljø indgår foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, løn-opgørelser og skatteberegninger arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren kende det statistiske sandsynlighedsbegreb benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, også på baggrund af samfundsmæssige forhold anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde. 45 Kommunikation og problemløsning:

46 forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt som mundtligt benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af tværgående art samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger. Natur/Teknik Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der undervises i natur/teknik fra 2. til 6. klassetrin med 2 lektioner ugentlig i 2. og 3. klasse, og 3 lektioner ugentlig i 4., 5. og 6. klasse. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Den nære omverden, Den fjerne omverden, Menneskets samspil med naturen, Arbejdsmåder og tankegange. I natur/teknik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 2. til 6. klassetrin både i faget natur/teknik, og når natur/teknik indgår i tværgående emner og problemstillinger. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del af det naturfaglige fundament, som biologi, fysik/kemi og geografi bygger videre på. 46 Eleverne får mulighed for at undre sig og bruge deres forestillinger og nysgerrighed som udgangspunkt for oplevelser, undersøgelser og eksperimenter i deres nære og fjerne omverden forstå og opleve, hvorledes naturfaglig viden fremkommer som et samspil mellem menneskers iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter udvikle sprog, faglige begreber og evne til at argumentere, vurdere og reflektere udforske med udgangspunkt i egne ideer og selvstændig planlægning designe og bygge lige fra simple konstruktioner til komplicerede modeller med forskellige krav til f.eks. materialevalg eller funktionalitet Slutmål efter 6. klassetrin Den nære omverden

47 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende og det ikke levende beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse, samt anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed gøre rede for fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne kende og beskrive lokalområdet, bl.a. ved brug af kort og kunne anvende viden herom i andre sammenhænge. Den fjerne omverden finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i det nære og det fjerne forholde sig kritisk til informationer om naturfaglige forhold fra medierne redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på Jorden anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og Jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed. Menneskets samspil med naturen færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuldt måde kende til forskellige natursyn og beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt. 47 Arbejdsmåder og tankegange formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper ordne og vurdere data konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview både på skolens område og uden for dette formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige måder formidle fagligt stof, modeller og teorier med relevant fagsprog

48 forholde sig kritisk til informationer på nettet. Delmål efter 2. klassetrin Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper. kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året kunne beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne Den fjerne omverden kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele kende udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat. 48 Menneskets samspil med naturen tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer elektricitet og affald. Arbejdsmåder og tankegange formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort ordne resultater og erfaringer på forskellige måder

49 formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning. Delmål efter 4. klassetrin Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter sortere og beskrive materialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier undersøge og skelne om ændringer i stoffer er endelig, eller om de kan gendannes, herunder omdannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt og forbrænding af stearinlys kende forskellige materialer og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse og kende til nedbrydning, herunder formuldning og rustdannelse kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning og livsbetingelser fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne Den fjerne omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner de fire klimazoner og deres plantebælter, herunder typiske husdyr kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur kende månens bevægelse omkring jorden og Jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener, herunder årets og døgnets længde og årstider, månens faser kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling 49 Menneskets samspil med naturen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

50 der sætter give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir kunne sortere affald i forskellige fraktioner som organisk affald, glas, papir, metal og kemikalieaffald beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier Delmål efter 6. klassetrin Den nære omverden sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug kende forskel på det levende og det ikke-levende ud fra enkle kriterier undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, herunder blomst og frøsætning kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt anvende kort, både ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig. 50 Den fjerne omverden

51 beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse kende til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. Menneskets samspil med naturen kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen kende til forskellige natursyn og kunne redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil give eksempler på bevarelse af naturområder og byudvikling redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. 51 Arbejdsmåder og tankegange formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler, herunder at alt levende indeholder vand, og at metaller er gode ledere for strøm og varme formidle - mundtligt og skriftligt - egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier

52 forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver Udviklingen i undervisningen på 2. klassetrin Den nære omverden I første forløb er den nære omverden det, der kan undersøges af eleverne i skolens omgivelser. Selve skolen, hjemmet, skolevejen og lokalområdet er eksempler på den nære omverden. Den nære omverden omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres kommune, landsdel og på danske breddegrader. I arbejdet med stoffer og materialer, som fx sten, sand og ler eller is, vand og damp, er det væsentligt, at eleverne finder forskelle, ligheder, karakteristika o.a. egenskaber ved de forskellige stoffer og materialer. Sortering af stoffer og materialer kan ske ud fra forskellige kriterier. Nogle sorteringer går på form, farve, funktion, hårdhed eller kriterier som levende og død, mens andre stoffer og materialer sorteres efter en hensigt, fx affaldssortering. I nogle sammenhænge er der en hensigt bag sorteringen af stoffer og materialer, fx affaldssortering. I andre sammenhænge er der tale om en sortering ud fra andre kriterier, fx levende og død. Undervisningen omfatter især sortering af materialer og stoffer, samt hvordan stoffer ændrer sig undersøgelse af hverdagsfænomener som farver, lys og vand arbejde med udvalgte dyr og planter arbejde med nogle af menneskets kropsfunktioner eksempler på forhold, der har betydning for sundhed, herunder sund mad, trivsel og hygiejne forhold, der er karakteristiske for årstider og vejret undersøgelse af udvalgte træk ved lokalområdet arbejde med enkle kort Den fjerne omverden Viden om og fortrolighed med den nære omverden er nødvendig, når man i undervisningen beskæftiger sig med emner og fænomener langt fra elevernes dagligdag. Den fjerne omverden er det, eleverne ikke kan undersøge direkte, men kan møde i forskellige medier, på rejser eller gennem fortællinger. Arbejdet med den fjerne omverden må give anledning til sammenligning med kendte forhold i den nære omverden og stimulere elevernes nysgerrighed. Undervisningen omfatter især dyr og planter fra forskellige naturområder i verden sol og måne, årstider, dag og nat. 52 Menneskets samspil med naturen Naturgrundlaget og samfundenes udnyttelse af dette har betydning for levevilkår for mennesker, dyr og planter. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, handlinger og erfaringer, herunder enkle eksempler på samspillet mellem mennesker og natur i såvel elevernes nære omgivelser som i fremmede samfund. Undervisningen omfatter især færden i naturen og omgang med planter og dyr livsnødvendige ressourcer, der indgår i elevernes dagligdag ressourcer som vand og affald. Arbejdsmåder og tankegange I undervisningen må eleverne opleve stor variation i brugen af de forskellige arbejdsmåder. Glæden ved at gå på opdagelse og udføre det praktiske arbejde må prioriteres højt i forbindelse med konkrete undersøgelser i laboratoriet eller i nærmiljøet. I elevernes arbejde med overskuelige forsøg og enkle eksperimenter skabes et udgangspunkt for at bearbejde iagttagelser, oplevelser og resultater ved hjælp af varierede udtryksformer.

53 Samtalen i klassen udvikles fra at beskrive genstande og fænomener til desuden at søge sammenhænge og finde enkle forklaringer, hvor det kan lade sig gøre. Eleverne arbejder med at stille enkle spørgsmål ud fra egne iagttagelser og undersøgelser udføre enkle forsøg og eksperimenter og anvende passende udstyr og værktøj beskrive enkle fænomener og formidle resultater og erfaringer bygge enkle modeller af konkrete genstande indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser benytte vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber. Udviklingen i undervisningen på 3. og 4. klassetrin Den nære omverden I 2. forløb iagttager og undersøger eleverne materialer, stoffer, fænomener og levende organismer. Dette sker fx på selve skolen, i hjemmet, i lokalområdet, på museer og på eksemplariske virksomheder. Den nære omverden omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres kommune, landsdel og på danske breddegrader. Undervisningen omfatter især kategorisering af materialer og stoffer undersøgelse af fænomener som lys, lyd samt om stoffers forandringer er endelige, eller stoffet kan genskabes undersøgelse af planter og dyr samt deres levesteder sammenhænge mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested undersøgelse af forhold vedrørende menneskets kropsfunktioner, fx bevægeapparat og åndedræt regler for sund levevis observationer af vejret og anvendelse af måleinstrumenter lokalområdet og dets karakteristiske træk arbejde med kort, enkle signaturer og verdenshjørner 53 Den fjerne omverden I arbejdet med den fjerne omverden skal eleverne have mulighed for at tilegne sig forudsætningerne for en grundlæggende begrebsdannelse om, hvordan levevilkår forskellige steder i verden bl.a. afhænger af Jordens hældning, bevægelse og placering i solsystemet. Undervisningen omfatter især menneskers levevilkår i andre kulturer, forskellige steder på Jorden og set i forhold til egne levevilkår dyr og planter fra udvalgte naturområder og eksempler på, hvordan organismerne opfylder deres livsbetingelser geografiske forhold, landskabstyper, klimazoner og plantebælter, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen verdensdel, samt anvendelse af tematiske kort og geografisk navnestof i tilknytning dertil månens bevægelse omkring Jorden og Jordens bevægelse omkring solen samt forbindelser med oplevede dagligdags fænomener som dag og nat. Menneskets samspil med naturen Det er vigtigt, at eleverne møder eksempler på de virkninger, som brug af teknik har på samfundet og miljøet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få forståelse af, at tekniske løsninger kan ha-

54 ve både positiv og negativ indflydelse på menneskenes levevilkår. Dette underbygges af elevernes egne undersøgelser og iagttagelser af lokale eksempler på, hvordan mennesket bruger og udnytter naturen og teknikken. Undervisningen omfatter især eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse, såvel lokalt som globalt samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik samfundets håndtering af affald ligheder og forskelle på redskaber og apparaters udformning og anvendelse gennem forskellige tidsperioder Arbejdsmåder og tankegange I undervisningen må eleverne opleve, at aktivitet og kreativitet har betydning for deres udbytte af undersøgelser og formulering af hypoteser. Det praktiske arbejde og den tilhørende dialog er et grundlag for spørgsmål, forslag, hypoteser og enkle forklaringer. Brugen af fagudtryk og begreber bliver gradvist udviklet. Lidt efter lidt kan teori i form af enkle forklaringer forbindes til de praktiske situationer. Eleverne skal arbejde med at stille spørgsmål ud fra egne idéer og fremsætte hypoteser gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr og hjælpemidler bygge apparater og modeller formidle mundtligt og skriftligt egne undersøgelser og eksperimenter indsamle og behandle enkle data og informationer anvende relevante fagudtryk Udviklingen i undervisningen på 5. og 6. klassetrin Den nære omverden Elevernes undersøgende og udforskende arbejde om naturfaglige forhold skal føre frem til erkendelser om ligheder og forskelle, sammenhænge og forandringer. Dette arbejde tager udgangspunkt i den nære omverden som fx skolen, hjemmet, lokalområdet, museer og virksomheder. Den nære verden omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres kommune, landsdel og på danske breddegrader. Undervisningen omfatter især materialer og stoffer og deres egenskaber samt mulige anvendelse vigtige sammenhænge mellem planter, dyr og deres levesteder forskelle mellem det levende og det ikke-levende arbejde med organsystemer i kroppen, fx blodkredsløbet begrundelser for valg, der har betydning for egen sundhed egne observationer af vejret og sammenligning med en vejrudsigt arbejde med karakteristiske træk ved lokalområdet og dets udvikling 54 Den fjerne omverden De emner og problemområder, som eleverne kender fra den nære omverden, skal på udvalgte områder perspektiveres og sættes ind i en regional, global eller universel ramme. I tredje forløb ses Jordens og livets udvikling i et tidsperspektiv, således at eleverne får mulighed for at tilegne sig begreber derom. Undervisningen omfatter især planter og dyr og deres livsbetingelser forskellige steder på Jorden samt eksempler på deres tilpasning dertil mennesker og deres levevilkår forskellige steder på Jorden regionale og globale mønstre i fordeling af land og hav, landskabstyper, klimazoner og plantebælter samt vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele hovedtræk af Jordens og livets udvikling samt forhold, der har betydning for livets udvikling, især variation og naturlig udvælgelse solsystemets opbygning og bevægelser heri

55 Menneskets samspil med naturen Eleverne skal vide hvordan menneskets ressourceforbrug og indgreb i naturen har konsekvenser for planter, dyr og mennesker samt kende til begrebet bæredygtighed. Derved får eleverne mulighed for at tage stilling til problemer i forbindelse med udnyttelse af natur og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne indsigt i forskellige natursyn samt problemstillinger om, hvorledes samspillet mellem mennesket og naturen fungerer. Ligeledes skal de have mulighed for at argumentere for løsninger på disse problemstillinger ud fra egen viden og egne værdier. Undervisningen omfatter især regler for færden i naturen naturanvendelse og naturbevarelse ressourcer, der har betydning for planter og dyrs livsbetingelser samt menneskers levevilkår anvendelse af teknologi, og hvordan denne indvirker på planter, dyr og menneskers miljøproblemer, lokalt og globalt, og eksempler på, hvordan disse problemer kan løses Arbejdsmåder og tankegange I undervisningen må eleverne opleve sammenhæng mellem målet for arbejdet og de arbejdsmåder, der tages i brug. Ud fra egne erfaringer, ideer og hypoteser designer og udfører eleverne undersøgelser, eksperimenter og forsøg. Eleverne planlægger, gennemfører og vurderer enkle undersøgelser som en del af det praktiske arbejde. Gradvis udvikler de deres evne til at planlægge, gennemføre og vurdere disse undersøgelser. I undervisningen arbejder eleverne med mere komplekse forhold og abstrakte modeller. Eleverne skal arbejde med at stille spørgsmål ud fra egne overvejelser/ refleksioner/undren/idéer og fremsætte hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere enkle undersøgelser med relevant udstyr designe og bygge apparater og modeller efter egne idéer opsamle, bearbejde og formidle resultater af undersøgelser og eksperimenter på mange forskellige måder 55 Biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Der undervises i biologi på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i biologi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet blandt andet i natur/teknik.

56 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at: bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter tage stilling og handle Slutmål efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. Miljø og sundhed beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. 56 Biologiens anvendelse undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Delmål efter 8. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur:

57 kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer kende til levende cellers bygning og funktion give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen og dens grundlæggende betydning i økosystemerne beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed give eksempler på gener som bærere af biologisk information kende til funktionen af kønnet og ukønnet formering på celle- og organismeniveau kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med biologisk mangfoldighed. Miljø og sundhed: beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- og hormonsystem, blandt andet vedrørende vand, kuldioxid, temperatur og affaldsstoffer kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira kende til menneskets forplantning og udvikling forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår redegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet landbrug og fiskeri give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv og som led i naturforvaltningen give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. 57 Biologiens anvendelse: forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter, konservering redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket give eksempler på fordele og risici ved anvendelse af genmodificerede organismer give eksempler på positive og negative konsekvenser af at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller. Arbejdsmåder og tankegange:

58 planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data skelne imellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer. Delmål efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i nye sammenhænge kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller forklare forskellen mellem dyre- og planteceller forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed forklare principperne i proteinsyntesen redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling kende nogle vigtige trin af livets udvikling. 58 Miljø og sundhed: forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer. Biologiens anvendelse: vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer give eksempler på anvendelse af mikroorganismer vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi. Arbejdsmåder og tankegange: formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder og udstyr

59 indsamle og formidle relevante data give forslag til, hvordan spørgsmål om natur og miljø kan undersøges give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur og miljø analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer. Udviklingen i undervisningen på 7. og 8. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur: Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet sig i natur/teknik og i elevernes egne forestillinger og oplevelser. Elevernes iagttagelser af levende organismer i forbindelse med undersøgelser i naturen eller i undervisningslokalet danner grundlaget for undervisningen. Organismerne vælges fra forskellige systematiske grupper. Gennemførelse af forsøg viser, hvordan organismer reagerer på forandringer. Arbejdet relateres til biologiske begreber, teorier og fænomener. Dette underbygges ved informationssøgning. Kendskab til navne på udvalgte organismer udvikles gennem arbejdet i naturen eller undervisningslokalet og bruges som knage for hukommelsen og som reference til fælles erfaringer i klassen. Elevernes iagttagelser af dyrs adfærd, fx i naturen, på film og i faglokalet, er udgangspunktet for at relatere til dyrenes naturlige levesteder, deres livsbetingelser samt deres forhold til artsfæller. Det drejer sig fx om signaler og social- og aggressiv adfærd. Der arbejdes frem mod forklaringer af fotosyntese og respiration, hvor kemiske betegnelser og reaktioner inddrages. På denne baggrund arbejdes der med beskrivelser af udvalgte stofkredsløb, fx kulstofkredsløbet. I arbejdet med at forklare ændringer i økosystemer lægges vægt på eksempler fra skolens nærhed, fx fiskeri, jagt, jordbrug og naturgenopretning. Gennem visualiseringer og arbejde med modeller øges elevernes forståelse af dna s opbygning og funktion. På denne baggrund arbejdes der med enkle begreber fra genetikken, fx kromosomer samt dominante og vigende gener, og undervisningen relateres i videst muligt omfang til kendte eksempler fra elevernes hverdag, fx øjenfarve og pelsfarve. Undervisningen i evolution tager udgangspunkt i naturvidenskabelige teorier om livets udvikling og betoner variation, mutation, selektion og arvelighed som grundlæggende begreber. 59 Miljø og sundhed: For at kunne tage stilling og handle i forhold til spørgsmål om sundhed er det vigtigt at have indsigt i den biologiske baggrund for sundhedsproblemer. Samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver inddrages for at skabe en helhedsforståelse af miljøog sundhedsproblemer. Denne forståelse udvikles gennem diskussioner og ved at tage udgangspunkt i dagsaktuelle problemstillinger, men undervisningens indhold er altid fokuseret på elevernes undersøgelser af den biologiske baggrund for spørgsmål og problemstillinger. I arbejdet med menneskets fysiologi lægges der særlig vægt på organernes funktion og samspil. Elevernes viden perspektiveres i forhold til aktuelle problemstillinger, fx inden for sport, ernæring og misbrug, således at de får lejlighed til at vurdere og tage stilling. Kendskabet til kroppens biologiske samspil skal føre til, at eleverne får bedre forståelse af deres egen krop og dens funktioner. Interessemodsætninger kan være udgangspunkt for at klargøre baggrunden for forskellige holdninger til spørgsmål om miljø og sundhed. Herigennem motiveres eleverne til at forstå og forklare biologisk viden i forhold til disse spørgsmål. I undervisningen fokuseres på denne biologiske viden. Gennem diskussioner og egne formidlinger får eleverne mulighed for at udvikle kompetence til at forholde sig til spørgsmål om miljø, sundhed og naturforvaltning på baggrund af naturfaglig indsigt. Biologiens anvendelse:

60 Eleverne anvender deres viden om fx fotosyntese, kredsløb, fødekæder og ernæring til at forklare biologiske processer i produktionen. Biologiske argumenter er centrale i formidlingen af problemstillinger, men også værdimæssige og samfundsmæssige perspektiver inddrages. I undervisningen om produktions- og kæledyr arbejder eleverne med viden om dyrs adfærd og velfærd. Som eksempler på vigtige typer af genteknikker bruges fx gensplejsning, kloning, kortlægning af genomet, dna-profiler og fosterdiagnostik. Arbejdet med genteknologi bygger på tidligere undervisning om celler, dna m.m., og elevernes forståelse af disse begreber udvikles gennem undervisningen. Det teoretiske arbejde med genteknologi kan konkretiseres og perspektiveres, fx ved virksomhedsbesøg og brug af gæstelærere. Her kan eleverne få kendskab til fordele/risici og positive/negative konsekvenser ved brug af forskellige former for genteknologi. Gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaringer med at skelne mellem naturfaglige og holdningsmæssige argumenter. Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen bygger videre på det, eleverne har lært i natur/teknik. Det praktiske, eksperimenterende og undersøgende arbejde står centralt i forbindelse med alle kundskabsområder. Undervisningen giver derfor eleverne rig lejlighed til at anvende forskellige typer af udstyr fra biologilokalet. Undervisningen omfatter feltbiologisk arbejde omkring skolen, i lokalområdet og på ekskursioner. Temauger og lejrskoler kan give mulighed for længere forløb og for at arbejde med naturområder, der er anderledes end lokalområdets. Der lægges vægt på, at eleverne på egen hånd iagttager og beskriver den levende natur samt formulerer konkrete biologiske problemstillinger. Eksempelvis: Hvad skal frø bruge for at kunne spire? eller Har drenge hurtigere reaktionstid end piger? På baggrund heraf planlægger, gennemfører og evaluerer eleverne enkle undersøgelser, som bruges til at belyse spørgsmålene. Formidling og dokumentation af bl.a. undersøgelsesresultater står centralt i undervisningen. Undervisningen giver eleverne mange muligheder for at få erfaringer med at skelne mellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål, fx i forbindelse med stillingtagen til miljø- og sundhedsproblemer og ved arbejde med forskellige interessemodsætninger. 60 Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur: Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi. Undervisningen tager fortsat udgangspunkt i elevernes undersøgelser og eksperimenter. Formidlingsaspektet vægtes i stigende grad. Gennem enkle laboratorieøvelser og fysiologiske øvelser med brug af fx laboratorieudstyr, mikroskoper m.m. får eleverne kendskab til forskellige celletyper og deres funktion. Ud fra disse undersøgelser arbejdes der videre mod en forståelse af sammenhængen mellem celleopbygning og funktion. Dette gøres gennem læsning og samtale samt nye undersøgelser Undervisningen bygger på elevernes forståelse af begreber som fødekæde og stofkredsløb, og efterhånden inddrages begreberne organisk og uorganisk stof, energistrøm samt stofopbygning og nedbrydning. På baggrund af den tidligere undervisning i dna s opbygning og funktion og gennem visualiseringer samt arbejde med modeller øges elevernes forståelse af principperne i proteinsyntesen. I undervisningen inddrages eksempler på naturgenopretning med særlig fokus på betydningen for den biologiske mangfoldighed. Gennem historiske eksempler præsenteres eleverne for forskellige naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling.

61 I arbejdet med livets udvikling lægges særlig vægt på overgangen fra encellede til flercellede organismer og på overgangen fra liv i vand til liv på land. Dette knyttes sammen med begrebet tilpasning samt med de naturvidenskabelige forklaringer på evolution, som eleverne tidligere har arbejdet med. Miljø og sundhed: I undervisningen i elementær biokemi arbejder eleverne med modeller/visualiseringer og simple fysiologiske forsøg i vekselvirkning med samtale og forklaring. Eleverne bruger deres viden om og indsigt i den biologiske baggrund for sundheds- og miljøspørgsmål til at forklare og vurdere forskellige løsninger på spørgsmålene. Ved valg af fagligt indhold tages der hensyn til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlinger. Der relateres til begrebet bæredygtig udvikling. Biologiens anvendelse: Undervisningen giver eleverne mulighed for at bygge videre på deres indsigt og viden om den praktiske anvendelse af biologi for at kunne vurdere argumenter og holdninger. Eleverne får mulighed for at vurdere fordele og risici gennem nye eksempler på anvendelse af moderne bioteknologi og mikroorganismer samt forskellige produktionsformers konsekvenser for dyr, planter og natur. Vurdering og stillingtagen står centralt og bygger i høj grad på biologisk viden og indsigt. Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen tilrettelægges, så eleverne i høj grad selvstændigt formulerer biologiske spørgsmål samt foreslår, hvordan biologiske spørgsmål kan undersøges. Fremstilling, tolkning og formidling af dokumentation er væsentlig. Bevidstheden om biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede øges ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med eksempler på interessemodsætninger. Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle eksempler på miljø- og sundhedsproblemer, og den giver eleverne mulighed for at engagere sig i biologiske spørgsmål og forholde sig til forskellige forslag til handling. 61 Geografi Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden omsamfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender naturog kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Der undervises i geografi på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Regional og globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår Arbejdsmåder og tankegange

62 I geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget geografi, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. Undervisningen tilrettelægges, således at eleverne får mulighed for at forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. Slutmål efter 9. klassetrin Regionale og globale mønstre give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets udnyttelse beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed. 62 Kultur og levevilkår kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. Arbejdsmåder og tankegange undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler

63 anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for hensigt med forskellige digitale informationer. Delmål efter 8. klassetrin Regionale og globale mønstre: beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling kende til fordelingen af verdens storbyer beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden. Naturgrundlaget og dets udnyttelse: give eksempler på sammenhænge mellem pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv illustrere processerne erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse i et kredsløb anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima kende til naturlige klimasvingninger og samfundenes påvirkning af jordens klima give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på de givne naturforhold kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand. 63 Kultur og levevilkår: kende til byvækst og byers opbygning og funktioner kende til befolkningsudvikling sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til fremmede kulturers levevis og værdier og normer i eget samfund kende eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning kende til miljømæssige konsekvenser af råstofudnyttelse og produktion knyttet hertil kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur og miljø.

64 Arbejdsmåder og tankegange: beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder væsentlige danske lokaliteter og deres placering foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på ekskursioner finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier. Delmål efter 9. klassetrin Regionale og globale mønstre: sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden. Naturgrundlaget og dets udnyttelse: forklare både pludselige og langsigtede geologiske ændringer forskellige steder på jorden anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer forklare dannelsen af istidslandskaber i Danmark og andre steder i verden anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden. 64 Kultur og levevilkår: forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder perspektivere forskellige kulturers levevis og værdier til værdier og normer i eget samfund forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget. Arbejdsmåder og tankegange: begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler

65 analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne undersøgelser bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille grafiske afbildninger Udviklingen i undervisningen på 7. og 8. klassetrin Regionale og globale mønstre: Med udgangspunkt i elevernes forkundskaber fra bl.a. undervisning i natur/teknik, medier, fortællinger og rejser udvikles gradvist deres billeder af mønstre og sammenhænge i verden. Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel, som binder emner og globale mønstre sammen. Eleverne udbygger derved kontinuerligt deres eget billede af verden og et globalt overblik, som de kan anvende som et nødvendigt arbejdsredskab. Elevernes kendskab til og billede af de globale mønstre udvikles også, når de får mulighed for at samtale om og undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater på kort. Naturgrundlaget og dets udnyttelse: Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afsæt for undervisningen. Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. Ved at arbejde med faglige begreber, som fx pladetektonik i forbindelse med vulkanisme og jordskælv, får eleverne mulighed for at drage paralleller og perspektivere fra bearbejdet stof til lignende fænomener andre steder i verden. Begreber som fx vejr og klima samt vindsystemer og havstrømme udvikles med udgangspunkt i vejriagttagelser. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab og natur, fx i forbindelse med ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og film fra verdens egne. Undervisningen kan dermed udvikle elevernes glæde ved og lyst til at iagttage og anvende geografiske begreber i forståelsen af menneskets samspil med naturen. Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med virkninger af naturens kræfter, så eleverne får forståelse af de generelle processer i naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturfænomener og processer, fx vandkredsløb, geologiske kredsløb o.l., således at de kan give synlige udtryk for den viden, de erhverver. 65 Kultur og levevilkår: Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt for undervisningen. Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede læringsmidler og andre aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. Eleverne arbejder med forskellige begreber, så de får mulighed for at sammenligne og perspektivere til andre steder i verden, fx at arbejdet med Vietnam som region sætter fokus på begreber som produktion og økonomisk udvikling. Sammenligning mellem forhold i fx Danmark og Vietnam støtter begrebstilegnelsen og kan udvikle elevernes forståelse af forskellige faktorers betydning for kultur og levevilkår i i- og ulande. Besøg på fx vandværk, rensningsanlæg, landbrug, en grusgrav, et fredet område, en vindmølle eller produktionsvirksomheder giver eleverne indtryk og oplevelser, der kan danne baggrund for undren og spørgsmål. I det efterfølgende arbejde kan besøgene bearbejdes og dermed sikre, at eleverne tilegner sig geografiske begreber, fx ressourcer, lokalisering, udbredelse, produktion og forbrugsmønstre. Arbejdsmåder og tankegange:

66 Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske fænomener og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Eleverne indsamler data og foretager målinger, så de selv kan udarbejde modeller og grafiske afbildninger som fx hydrotermfigurer og udbredelseskort. Arbejde omkring skolen, i lokalområdet og på ekskursioner giver et fælles og autentisk udgangspunkt for undervisningen og udvikler elevernes evne til at opleve, undres og undersøge. Fremlæggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formulere sig i faglige termer om valgte emner og problemstillinger og afprøve forskellige fremlæggelses- og formidlingsformer. Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin Regionale og globale mønstre: Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden til at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge. Gennem arbejde med enkeltregioner, naturgeografiske fænomener og kulturgeografiske emner, hvor eleverne bruger deres viden om klimazoner, råstoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling, landskabsdannelse m.m. øges deres forståelse af sammenhænge i de globale kredsløb. Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel. Gennem eksempler klargøres, hvordan de forskellige globale mønstre har indbyrdes betydning, så eleverne udbygger deres forståelse af enkeltstående natur- og kulturgeografiske fænomener, når disse kan perspektivere forskellige globale mønstre. Naturgrundlaget og dets udnyttelse: Undervisningen tager udgangspunktet i elevernes forståelse af naturgrundlaget og de oplevelser, de har med menneskers udnyttelse deraf. Gennem tidligere opnået viden formulerer og forklarer eleverne deres forståelse af såvel naturlige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget. Undervisningen er på dette klassetrin i høj grad undersøgende. Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, sættes ind i en større forståelse af naturgeografiske ændringer i tid og rum. Har klassen fx arbejdet med geologiske processer på Island, kan eleverne i stigende grad anvende den erhvervede viden til forståelse af vulkansk aktivitet og jordskælv i verden og se den i sammenhæng med udvikling af bjergkæder og dybgrave. Forståelse af fx højtryk og lavtryk og menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indgår i forståelse af begreber som klima og klimaændringer. Eleverne bruger deres viden om og indsigt i forskellige naturgrundlag rundt på jorden til at forklare de forskellige måder, mennesker er afhængige af og har indrettet sig i forhold til naturen. Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil få et ansvar for udnyttelsen af naturgrundlaget. 66 Kultur og levevilkår: I undervisningen indgår kulturgeografiske fænomener og begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres forståelse og viden til en forklaring af de kulturgeografiske sammenhænge og konsekvenser deraf. Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet ned historiske og aktuelle geografiske emner, fx de forhold flygtninge og indvandrere kommer fra, baggrunden for deres nye situation, de værdier de bringer med sig, og de værdier de møder. Eleverne har mulighed for at forholde sig til værdier i deres eget og andre samfund, og de konsekvenser samfundenes forbrugsmønstre har. Arbejdsmåder og tankegange: På dette klassetrin analyser og undersøger eleverne ved hjælp af passende redskaber og metoder geografiske fænomener i selvstændig formulerede opgaver. Der lægges vægt på egne undersøgelser, målinger og registreringer i arbejdet med geografiske problemstillinger. Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg og konklusio-

67 ner. Samtale om resultater af elevernes undersøgelser og konklusioner indgår som en væsentlig del af undervisningen. Egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indgår som en væsentlig baggrund for elevernes analyser. Eleverne arbejder med forskellige korttyper og bearbejder geografiske oplysninger gennem elektroniske medier. Fysik/kemi Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden omanvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Der undervises i fysik/kemi på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange 67 I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 7. til 9. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at: tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold. Slutmål efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen.

68 Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse beskrive udviklingen i forestillingen omgrundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. 68 Delmål efter 8. klassetrin Fysikkens og kemiens verden: anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse: kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.

69 Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund: kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol. Arbejdsmåder og tankegange: formulere spørgsmål og indsamle relevante data planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. Delmål efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden: anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion forklare principper i det periodiske system kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. 69 Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse: kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.

70 Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund: beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering. Arbejdsmåder og tankegange: formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og dataloggere benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. 70 Udviklingen i undervisningen på 7. og 8. klassetrin Fysikkens og kemiens verden: Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet sig i natur/teknik og baseres i høj grad på fænomener, som eleverne oplever i deres hverdag. Under hele forløbet lægges stor vægt på elevernes begrebsdannelse, således at både det passive og det aktive ordforråd udvikles. For at sikre elevernes tilegnelse af fagligt relevante begreber skal undervisningsaktiviteterne støttes af samtaler, diskussioner, beretninger mv. Eleverne skal bl.a. øve sig aktivt i at formulere sig om naturfaglige emner. Undervisningen skal i høj grad være præget af praktiske og undersøgende aktiviteter. Mundtlig kommunikation øves ved samtaler om samspillet mellem de teoretiske og praktiske dele af undervisningen. Der arbejdes med eksempler fra hverdagen, der illustrerer, at alt stof er opbygget af partikler, og at stoffernes kredsløb i naturen er tæt forbundet med energioverførsler. I begyndelsen af forløbet inddrages meget simple modeller, senere må modellerne gerne være mere komplekse. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse: Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå indsigt i, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles. Denne indsigt kan gradvis opnås ved at arbejde med udvikling af stadig mere komplekse forestillinger. Modeller for stoffers opbygning af partikler og solsystemets opbygning og udvikling er særlig velegnede. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at eleverne udvikler en begyndende forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori.

71 For at opnå en erkendelse af vekselvirkning mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk erkendelse, beskæftiger eleverne sig i undervisningen med dette samspil. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund: Undervisningen bygger videre på kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har opnået i natur/teknik. Der fokuseres på brugen af fysisk og kemisk indsigt til løsning af en række opgaver i forbindelse med anvendelse og udvikling af teknik i hverdag og samfund. I undervisningen skal der lægges vægt på at belyse såvel nytteværdien som de miljømæssige konsekvenser. Elevernes forståelse af begreber som energi, energiproduktion, produktionsprocesser og elektronisk styring udvikles gennem forløbet ved behandling af stadig mere komplekse systemer, anlæg eller apparater. I arbejdet indgår praktiske og undersøgende aktiviteter, bl.a. som middel til illustration og oplæg til samtale og diskussion. Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal give eleverne mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål. På baggrund af centrale problemstillinger skal undervisningen lægge op til, at eleverne gennemfører undersøgelser af såvel praktisk som teoretisk karakter. Dette bør fortrinsvis foregå ved samarbejde i større eller mindre grupper. Eleverne skal præsenteres for både åbne og lukkede opgavetyper og stifte bekendtskab med forskellige undersøgelsesmetoder. Ved arbejdet med løsninger af opgaver og gennemførelse af undersøgelser skal der lægges vægt på, at graden af elevernes selvstændighed efterhånden øges. Gennem hele forløbet skal eleverne fremlægge resultater af deres undersøgelser ved brug af forskellige formidlingsformer, idet fremlæggelserne skal udvikles fra en beskrivende form frem imod en forklarende og uddybende form. I dette arbejde introduceres, inddrages og øves informationssøgning samt bearbejdning af data og informationer. 71 Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden: Der bygges videre på elevernes kendskab til faglig relevante begreber, og der stilles større krav til elevernes aktive brug af disse. Dette foregår fortsat ved at fokusere på intensiv mundtlig kommunikation, først og fremmest i forbindelse med det praktiske arbejde. I undervisningen inddrages relevante modeller, som eleverne i stigende omfang tilegner sig erfaringer med og øver sig i at anvende og forklare. Der skal lægges vægt på, at eleverne beskæftiger sig med modellernes anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse: Eleverne skal videreudvikle deres indsigt i fysikkens og kemiens beskrivelser af sammenhænge i den fysiske omverden. Der arbejdes med sammenhængen mellem udviklingen af den naturvidenskabelige kultur og de øvrige kulturer i samfundet, både historisk og nutidigt. Elevernes forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori videreudvikles, bl.a. gennem eksemplificering af forskellige syn på videnskab og dermed forskellige opfattelser af, hvordan naturvidenskaberne arbejder. I undervisningen arbejdes dels med beskrivelser af stoffets partikelnatur, hvor historiske og nutidige atommodeller indgår, dels med historiske og nutidige forestillinger om universets dannelse og udvikling. Elevernes forståelse af vekselvirkningen mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk erkendelse øges gradvis gennem arbejdet med konkrete historiske cases.

72 I undervisningen skal eleverne præsenteres for, at udvikling af videnskabelig erkendelse er en proces, der er i udvikling, og at dette indebærer muligheden for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig viden. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund: Der arbejdes videre med udvikling og systematisering af elevernes begreber om energi, energiomsætning, ressourcer, produktion og miljø. Samspillet mellem fysisk og kemisk indsigt og anvendelsen af teknik i hverdagens apparater illustreres og præciseres ved behandling af udvalgte eksempler. Eksemplerne bør tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Ved beskrivelse af enkle principper for transmission af information over store afstande illustreres fysikkens og kemiens anvendelse i kommunikationsteknologi. Begrebet ioniserede stråling behandles og udvikles med udgangspunkt i beskrivelsen af virkningen på levende væv, blandt andet baggrundsstrålingen og sundhedssektorens anvendelse af ioniserende stråling. Hvor det er muligt, skal miljømæssige aspekter inddrages i undervisningen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at danne egne holdninger som grundlag for kritisk stillingtagen og handling. Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal give eleverne en stadig større mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål. Eleverne præsenteres i stigende grad for åbne opgavetyper og problemstillinger. Hypoteser og antagelser skal i stadig større omfang formuleres af eleverne. Arbejdet skal lægge op til, at eleverne selvstændigt gennemfører undersøgelser, således at de bl.a. opnår en større sikkerhed i anvendelse af undersøgelsesmetoder og brug af relevant apparatur. Informationssøgning samt bearbejdning af data og informationer skal inddrages som en naturlig del af undervisningen. I hele forløbet bygges videre på elevernes kendskab til forskellige fremlæggelsesmåder og formidlingsformer under og efter arbejdet med naturfaglige problemstillinger. 72 De praktisk-musiske fag Idræt Signalement af faget Der undervises i idræt på klassetrin. Som hovedregel har 2 klasser idræt sammen og derfor to undervisere; det giver bl.a. mulighed for undervisning på tværs af klassetrinene. På klassetrin tilbydes endvidere idræt eller idrætsfag som valgfag. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer.

73 I idræt skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget idræt, og når idræt indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges således at eleverne får mulighed for at få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvende kropslige kompetencer opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppens kommunikationsmuligheder. Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Slutmål efter 9. klassetrin Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter anvende kropslige færdigheder udvikle og anvende idrætslige lege og spil gennemføre og udvikle øvelser med redskabsopstillinger anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen 73 Idrættens værdier indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer anvende viden omfysiske og biologiske faktorer i idrætten erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Idrættens kultur forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition forholde sig til idrættens internationale dimension bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer

74 orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger. Delmål efter 2. klassetrin Kroppen og dens muligheder: udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje bruge spænding og afspænding udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil med få regler deltage i og forstå enkle idrætslige lege deltage i lege og leglignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene deltage aktivt i sanglege anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer udtrykke forskellige figurer kropsligt dramatisere enkle historier følge enkle regler for adfærd i naturen. 74 Idrættens værdier: samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse overholde enkle spilleregler. Idrætstraditioner og kulturer: kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. Delmål efter 5. klassetrin Kroppen og dens muligheder: beherske flere former for løb, spring og kast sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder

75 deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre turde deltage i legens udfordringer kende opvarmningens formål og udførelse kende til grundtræningselementerne udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet udtrykke stemninger med kroppen deltage i friluftsaktiviteter færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn Idrættens værdier: udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer kende til elementære forhold om kroppens funktioner forstå betydningen af fairplay. 75 Idrætstraditioner og kulturer: kende til og afprøve gamle pige- og drengelege kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer. Delmål efter 7. klassetrin Kroppen og dens muligheder: anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre anvende tekniske færdigheder i forskellige spil forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil anvende regler i forskellige idrætslige spil organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling udarbejde enkle opvarmningsforløb kende til elementær skadesforebyggelse kende grundlæggende principper for træningslære anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier tage medansvar ved modtagning anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse

76 anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik udføre forskellige danse og koreografier skabe og udføre egne danse og koreografier afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn. Idrættens værdier: udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet kende til træningens betydning for sundhed og trivsel kende forskellige motionsformer handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer. Idrætstraditioner og kulturer: kende til idrættens rolle i samfundet redegøre for betydningen og igangsættelse af gamle lege kende til lokalområdets foreningstilbud kende til handicapidrætter kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene. 76 Delmål efter 9. klassetrin Kroppen og dens muligheder: mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt udarbejde disciplinrelevante opvarmningsprogrammer udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer anvende relevant udstrækning og relevant skadesforebyggelse inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper udøve sikker modtagning udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb erkende samspillet mellem egenbevægelse og andres bevægelse anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier, eksempelvis i grupper kende til tidens dansemæssige udtryksformer

77 kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort Idrættens værdier: forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence kende til samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil vurdere forskellige motionsformer og idrætter reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping. Idrætstraditioner og kulturer: kende til idrættens funktion igennem tiderne undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet kende til andre kulturers idrætstraditioner kende til og afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter. Udviklingen i undervisningen på 1. og 2. klassetrin Kroppen og dens muligheder: Undervisningen bygger på elevernes forskellige forudsætninger, der vil være præget af biologisk udvikling, omfang af den motoriske stimulering fra hjemmet, evt. arbejde med bevægelsesmæssige færdigheder i institution og/eller børnehaveklasse samt evt. deltagelse i foreningsidræt. Undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve og opdage kroppens muligheder gennem en bred vifte af lege og spil. Der skabes situationer, hvor eleverne deltager i idrætslige aktiviteter og afprøver, udfordrer, udvikler og opøver deres motoriske færdigheder. Præsentation og træning af forskellige rytmiske elementer prioriteres højt for at styrke den bevægelsesmæssige udvikling. 77 Idrættens værdier: Der skabes situationer, der fremmer elevernes tillid og samarbejde. Det er vigtigt at skabe forståelse for tolerance, således at alle elever uanset deres forudsætninger og formåen oplever accept. Gennem lege og spil præsenteres eleverne for forskellige regler, således at de opnår forståelse for reglernes hensigtsmæssighed i forhold til den enkelte aktivitet. Idrætstraditioner og kulturer: Undervisningen tager bl.a. udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser. Det giver anledning til at drage sammenligninger mellem forskellige lege og måder at lege på. Gennem forløbet kan undervisningen i en vis udstrækning inddrage lokalområdets faciliteter, fx legepladser og åbne arealer. Udviklingen i undervisningen på 3., 4. og 5. klassetrin Kroppen og dens muligheder: I begyndelsen af forløbet skal der fortsat være stor opmærksomhed på at opnå sikkerhed i de motoriske færdigheder, fx træning af balance på hhv. højre og venstre ben, kast og modtagning med forskelli-

78 ge boldtyper samt gang og løb i takt til musik. Undervejs i forløbet skal disse automatiserede færdigheder indgå som naturlige elementer i fysisk bevægelse. Undervisningen fokuserer på at udvikle elevernes lyst til idræt samt stimulere deres nysgerrighed og skabertrang. Der skal bruges tid på systematisk at opøve færdigheder i idrætsspecifikke aktiviteter, fx længdespring og holdspil. Opbygning af elevernes viden og indsigt i idrætslige aktiviteter, fx leg, dans og opvarmning, bør have et særligt fokus. Gennem forløbet indgår den opnåede sikkerhed i eksperimenterende og udfordrende opgaveløsninger, fx små gymnastiske serier med ruller, spring og balancer. På længere sigt skal eleverne selv tilrettelægge og gennemføre udvalgte idrætslige aktiviteter. Undervisningen skal tilrettelægges således, at den fremmer udviklingen af elevernes kropslige koordination gennem idrætslige handleformer. Idrættens værdier: Fællesskabets udfordringer og kvaliteter prioriteres højt. Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne i stigende grad udvikler indsigt i og ansvar for egen rolle i forhold til fællesskabet. Gennem undervisningen udfordres eleverne til refleksioner over, hvad der sker, når de bruger og udfordrer sig selv fysisk. For at tilgodese elevernes forskellige fysiske udviklingstrin skiftes der hyppigt mellem de forskellige handleformer, ligesom der arbejdes i forskellige gruppestørrelser og sammenhænge. Idrætstraditioner og kulturer: Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få indsigt i idrætskulturens positive sider. Undervisningen skal tilrettelægges således, at elevernes lyst til fysisk aktivitet uden for skoletiden understøttes. 78 Udviklingen i undervisningen på 6. og 7. klassetrin Kroppen og dens muligheder: Undervisningen tager i særlig grad hensyn til elevernes fysiske udvikling. Elevernes beherskelse af tekniske og taktiske færdigheder skal videreudvikles gennem den varierede undervisning. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne gennem forløbet opnår viden om, indsigt i samt forståelse for egne og andres kropslige muligheder. Gennem refleksion over egen indsats skal eleverne i stigende grad blive bevidste om idrættens betydning for den personlige udvikling. Friluftsaktiviteter bygger på elevernes kendskab til og erfaring med naturen og åbner muligheder for samarbejde med andre fag. Idrættens værdier: Der bygges videre på fællesskabets udfordringer og kvaliteter. Herigennem skabes situationer, hvor eleverne gennem aktiv handling i større og større udstrækning tager medansvar for undervisningens gennemførelse. Undervisningen må give mulighed for, at eleverne kan diskutere og formulere handle- og reaktionsmønstre med henblik på at skabe acceptable relationer. Der fokuseres på elevernes forståelse og ansvar for egen sundhed, sikkerhed og trivsel samt sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet. Idrætstraditioner og kulturer: Legen fastholdes og videreudvikles som en skabende, social og kulturel kvalitet. Undervisningssituationerne åbner sig i større grad end tidligere i forløbet mod det omgivende samfund med oplysning om og kendskab til det lokale foreningsliv. Samarbejdet skal foregå således, at undervisningsansvaret stadig påhviler skolen og lærerne.

79 Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Kroppen og dens muligheder: Undervisningen skal gennem træning, afprøvning, konkurrence og samarbejde fokusere på videreudvikling af elevernes bevægelsesmæssige færdigheder. Der stilles stadig større korrekthedskrav til de tekniske og taktiske færdigheder. Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne anvender deres viden og indsigt, så de kan udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsforløb. Gennem forløbet skal eleverne udfordres til at inddrage flere forskellige idrætslige handleformer i forbindelse med selvstændige opgaveløsninger. Idrættens værdier: Eleverne undersøger og bearbejder i stigende grad værdien af egen indsats i relation til det fælles resultat. Elevernes indsigt og forståelse for egne præstationer prioriteres højere end deres resultatmæssige fremgange. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at forholde sig til tabe-/vindesituationer og reflektere over etiske og moralske problemstillinger. Det teoretiske arbejde med fysiologiske og biologiske emner inddrages i en praksissammenhæng samt i tværfaglige forløb. Dette sker bl.a. på baggrund af viden fra andre fag, fx biologi og hjemkundskab. Forskellige idræts- og motionsformer inddrages for at stimulere elevernes opfattelser af lyst og glæde ved bevægelse. Undervisningen skal sætte fokus på sammenhæng mellem livsstil og levevilkår, for at eleverne kan erkende betydningen af egne valg og handlinger. I slutningen af forløbet diskuterer eleverne deres forskellige opfattelser af begreberne kropskultur og kropsidealer i forhold til og i gensidig respekt for deres selvforståelse. Idrætstraditioner og kulturer: For at belyse idrættens funktion i et historisk perspektiv inddrages forskellige idrætters udvikling gennem tid. Eleverne skal gennem undervisningen kunne opnå kendskab til den danske foreningstradition. Gennem forskellige aktiviteter og undersøgelser opbygges et bredt kendskab til såvel etablerede som spontane idræts- og motionsformer. Lokalområdet danner udgangspunkt for elevernes selvstændige undersøgelse af mulighederne for at kunne være fysisk aktiv. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne inddrager det omkringliggende samfunds muligheder, herunder også en præsentation af den danske foreningstradition. 79 Musik Signalement Der undervises i musik på klassetrin. På klassetrin har eleverne musik i 2 lektioner om ugen gennem hele skoleåret, mens faget i klasse indgår i en turnus med andre praktisk-musiske fag, således at eleverne her har musik i omkring halvdelen af skoleåret. På klassetrin optræder faget som valgfag. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse. I musik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget musik, og når musik indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges således at eleverne får mulighed for at

80 opleve, forstå og blive fortrolige med musik som lyttende, som skabende og som udøvende med særlig vægt på det vokale deltage i et musikalsk fællesskab anskue musik i historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver. Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Slutmål Musikudøvelse: deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang, spil og bevægelse synge et alsidigt repertoire af sange og salmer, såvel ældre som nyere synge med bevidsthed om god intonation og klang deltage i vokal flerstemmighed anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske udstyr deltage i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk spille enkle melodier og stemmer efter gehør og med støtte af notation deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse. 80 Musikalsk skaben: anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde producere små lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier udføre enkel rytmisk eller melodisk improvisation komponere enkle melodier eller små musikstykker sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre drøfte et musikalsk arrangement med andre og give idéer til dets udførelse. Musikforståelse: lytte åbent og opmærksomt til indspillet og levende fremført musik udtrykke deres oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse gøre rede for forskelligartede musikstykkers form- og udtryksforløb anvende elementære musikteoretiske begreber anvende notation som hjælp til at skabe sig overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke genkende forskellige instrumenters klang, beskrive deres virkemåde og gøre rede for deres funktion i sammenspilsrelationer

81 identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige kulturkredse, først og fremmest den vesterlandske samtale om musikkens forskelligartede funktioner og virkninger i samfundslivet og i forhold til den enkelte. Delmål efter 2. klassetrin Musikudøvelse: deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse følge og holde en puls synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange fremsige et udvalg af rim og remser synge med god intonation i større grupper synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer deltage i en række sanglege og bevægelseslege. Musikalsk skaben: anvende krop, stemme og forhåndenværende klangkilder i skabende musikalsk arbejde producere lydillustrationer og klangkulisser over rim, remser, eventyr eller egne fortællinger udføre enkle rytmiske improvisationer med ledsagelse af grundpuls synge korte melodiske improvisationer med eller uden tekst komponere små rim, remser og sange deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre. 81 Musikforståelse: lytte opmærksomt til korte musikstykker, der associerer til noget konkret udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering bedømme, hvilken af to toner, der er højest, samt om en tonerække går op eller ned kende forskel på puls og rytme høre forskel på dur og mol anvende notation til rytme og lyd genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter forstå, at der er forskellige musikgenrer forstå, at musik bruges i mange sammenhænge. Delmål efter 4. klassetrin Musikudøvelse: deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer bruge en sangbog og gøre rede for dens opbygning synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper

82 fastholde en enkel over- eller understemme sammen med andre i flerstemmig sang deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer anvende et relevant instrument i forbindelse med melodispil deltage i sammenspil med varierede modstemmer og rytmer spille enkle melodier efter gehør og med støtte af notation deltage i en række lettere fællesdanse. Musikalsk skaben: anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde producere lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som del af et musikalsk forløb komponere små melodier med udgangspunkt i sangstemmen, ved hjælp af musikinstrumenter eller på computer sammensætte enkle forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre arrangere musikalske forløb sammen med andre. Musikforståelse: lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af musikalske elementer som dynamik, klangfarve og motiver vurdere relationen mellem tekst og melodi i sange fra det almindelige repertoire forstå begreber som frase og motiv, der har tilknytning til melodiopbygning kende forskel på melodi og akkompagnement anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og musiklytning anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme vise kendskab til lyddannelsen på og genkende klangen af et udvalg af musikinstrumenter vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et genre- og stilmæssigt varieret repertoire fra især den vesterlandske musikkultur, og nogle centrale skikkelser med tilknytning til den valgte musik samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester og religiøse handlinger og i medier. 82 Delmål efter 6. klassetrin Musikudøvelse: deltage lyttende og medskabende i fælles musikalsk udfoldelse synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog, først og fremmest engelsk, norsk og svensk synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon deltage i flerstemmig sang med opmærksomhed på det musikalske udtryk deltage i fremførelse af talekorsatser af sammensat karakter

83 anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspilsarrangementer anvende et relevant instrument i forbindelse med akkordspil betjene musiklokalets tekniske anlæg deltage i sammenspil i forskellige genrer og stilarter være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet bruge notation som støtte for musikudøvelsen deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer. Musikalsk skaben: anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer, i skabende musikalsk arbejde producere lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier udføre fri rytmisk eller melodisk improvisation over en fastlagt akkordfølge komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre drøfte musikalske arrangementer med andre og give idéer til deres udførelse. Musikforståelse: lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning anvende enkle akkordmønstre efter anvisning anvende notation som hjælp til at få overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke med flere stemmer genkende klang og beskrive virkemåde af en varieret række af instrumenter og gøre rede for deres roller i sammenspilsrelationer identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser med tilknytning til disse perioder vise kendskab til musik fra andre kulturer samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipulerende samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk og som vare. 83 Billedværksted Forord På Glamsbjerg Fri- og Efterskole har vi et fag, som kaldes billedværksted. I folkeskolen hedder det billedkunst. Vi har valgt denne ordlyd, fordi vi vægter den praktiske-eksperimenterende del meget højt, og fordi vi ikke anser børnene for kunstnere, men nærmere for kunstafsøgere. I billedværksted vægtes den faglige og pædagogiske indfaldsvinkel særdeles højt. Billedværksted er et fag, som skal læres lige så grundigt som andre fag, dvs. teknisk viden, færdigheder og kundskaber. Vi vægter disse erkendelser på en sådan måde, at det skal afsøges og undersøges af eleven selv. Faget er et arbejdsfag, som gerne må være visuelt fortællende og også gerne være helt ordløst, dvs. at læreren lader eleverne arbejde med billeder og udtryk uden meget lange indledende introduktioner. Alligevel fordrer vi fortællingen, men indledningen tilsigtes at have et gennemtænkt formål, fx fortælling, oplæsning, fællessamtale om billeder, filmklip mv., som idéoplæg for den videre undervisning.

84 Faget er under konstant udvikling i takt med samfundsudviklingen, og vi vægter på skolen meget kompetente undervisere til at varetage billedværksted. Der er meget få lærere omkring faget, da skolen gerne ser faglærere varetage faget på skolen. Glamsbjerg Fri- og Efterskole varetager faget meget kvalificeret og indgår i et koncentreret samarbejde for at udvikle, inspirere og nytænke faget. Citat: Det eneste det går an at lære overfladisk, er svømning, Storm P. Vi har valgt at tage udgangspunkt i folkeskolens Fælles Mål i næsten samme form og ordlyd, dog med få ændringer. Derudover vil læseren se, at vi har valgt en anden opdeling af faget og tilbyder også billedværksted et år mere end kravet er i Folkeskolen, dvs. fra 1. til 6.klasse. Dernæst tilbydes det som valgfag fra 7. til 9. klasse. Indledning Der henvises til undervisningsministeriets hjemmeside, som uddyber og forklarer Fælles Mål, men det skal kort præciseres, at det er en videreudvikling af Klare Mål. Vi har ligeledes holdt os til samme formålsformulering med de deraf følgende trin- og slutmål der er beskrevet i Fælles Mål for billedkunst i Folkeskolen. Som et syn på billedværksted afspejler faget sig på den måde at vi både tager hensyn til det faglige/håndværksmæssige og det spontant/eksperimenterende. Proces og produkt er uadskillelige, fordi vi har med faget billedværksted at gøre. Den faglige kompetence er meget vigtig indenfor billedværksted på Glamsbjerg Fri- og Efterskole, fordi vi mener vores elever på skolen skal rustes til at bruge og forstå omverdenen med respekt og indsigt kulturelt set. Vores syn på billedværksted forudsætter den erkendelse, at der er et skisma mellem på den ene side teknisk dygtighed overfor det spontant afsøgende og eksperimenterende område. Glamsbjerg Fri- og Efterskole er opmærksomme på denne indfaldsvinkel, men ved også at uden håndværksmæssig kunnen er elevens forudsætninger og muligheder for at præcisere sit udtryk eller for at formulere det, meget vanskelig. 84 Leg og kreativitet: I billedværksted på Glamsbjerg Fri- og Efterskole leges der med den tanke at elevens kreativitet er en leg. Ligesom også Freud formulerede det: Burde vi ikke søge efter de første spor af fantasirig aktivitet i den tidlige barndom? Den beskæftigelse barnet elsker mest og udfører mest intenst er legen eller sine spil. Kunne vi ikke sige at ethvert barn opfører sig som en kreativ forfatter, i det at barnet skaber sin egen verden, eller snarere, rearrangerer verden på en ny måde som det kan lide (Freud, 1908) Barnet investerer store mængder af følelser i en leg, og barnet ved godt at leg ikke er det samme som virkelighedens verden. Vi vægter legen i faget, fordi vi som idé tror på, at barnet skal have lov til at lege og at det netop er hér fantasien og vigtig aktivitet slippes løs. Men legen kan ikke etableres, hvis ikke der er skabt en anledning i billedværkstedslokalet. Læreren har ansvaret for at anspore og opmuntre til leg, således barnet kan udfolde sin fantasi og udtrykke sig kreativt. Nedenstående aspekter viser, hvilke forhold der tages højde for, når vi taler om det kreative øjeblik : Stimulus Eleven modtager Reaktion Læreren tilrettelægger: - indhold - kognitiv bearbejdning - Grin og smil - struktur - Forandringer sker i arbejdet - Leg og fantasi - kompleksitet - Elev får nye ideer

85 Påvirkninger: - Motivation - Personlighed - Sociale faktorer Når grin, dvs. humor, nævnes, er det fordi det er et vigtigt aspekt for leg og kreativitet. At der er humor stimulerer intellektet i eleven. Fagligt set bygger undervisningen i Friskolen på bl.a. parodier og at snuppe gode ideer og tricks fra kunstnere både historisk og indenfor samtidskunsten. Dette kan også få nogle indfaldsvinkler, der bliver legende og humoristiske. Men netop hér ligger det kreative element. Signalement af faget Der undervises i friskolen i billedværksted på klassetrin. Undervisningen er inddelt i 3 faser; 3. fase er valgfri og kaldes billedværksted som valgfag. Faser: Klassetrin Årgangssted Bemærkning til 3. klasse Solhuset I børnehaveklassen påbegyndes det indledende Fase billedarbejde meget kvalificeret 2. Fase 3. Fase og i tråd med skolens billedsyn. 4. til 6. klasse Kridthuset I 5. og 6. klasse undervises i billedværksted den ene halve år og drama det andet. 7. til 9. klasse Overbygningen Valgfag. De områder der arbejdes med indenfor kundskaber og færdigheder/teknisk kunnen er: Praktisk fremstilling af elektroniske, plane og rumlige billeder Viden om billeder i den nære og fjerne omverden Videreformidling af billeder og kommunikation heraf. 85 I billedværksted får eleverne gradvist tilegnet sig grundlæggende kundskaber og færdigheder i ovenstående 3 områder. Der arbejdes fagfagligt inden for specifikke opgaveformuleringer, der tilgodeser ét eller flere af de 3 kundskabs- og færdighedsområder, så det danner en helhed. Disse 3 områder blandes ofte for at perspektivere og videreudvikle den tekniske og færdighedsmæssige erkendelse og erfaring. På baggrund af de kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges, gennemføres og evalueres undervisningen. Ligeledes vægtes differentieret undervisning, så elever oplever tilpas udfordring. Eleverne skal komme til at: Fremstille billeder og udtrykke sig eksperimenterende i deres praktiske billedarbejde Opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende og fantasifuldt/legende i praktisk billedarbejde Bruge kunstoplevelser og visuelle kulturformer i forskellige kontekstuelle sammenhænge Udvælge, afkode, vurdere og kommunikere billedsproglige udtryk såvel i egne tilegnede billeder som i historisk og samtidskunst Formål for faget billedværksted Undervisningens formål i billedværksted er, at eleverne bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde både i kultur og natur. Derfor skal eleverne skabe, opleve og analysere billeder og ligeledes bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel.

86 Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og særligt grundlag for at udtrykke sig i og med billeder. Slutmål efter 6. klassetrin Billedfremstilling: udtrykke sig i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde eksperimentere med billeder vælge form i forhold til indhold i billedarbejde udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk bruge aspekter af kunst, arkitektur og design i en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk billedarbejde bruge forskellige billedkulturer i billedarbejde deltage i billedarbejde sammen med andre og selvstændigt. Arbejde ud fra et projektorienteret emne og inddrage flere indfaldsvinkler Billedkundskab: samtale om billeder iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder genkende forskellige billedkategorier og -genrer arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i se forskel på forskellige kulturers billedformer. 86 Visuel kommunikation: kommunikere ideer og betydninger i visuelle udtryk vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt i form af fx happenings og ved udstillinger bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen. Delmål efter 3. klassetrin Billedfremstilling: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser tegne og male med vægt på fortælling anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage, laksampling, digitale fotos. anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler (også papirler), papmaché mm. anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde anvende enkle farveblandinger, og have viden om komplementære farver

87 eksperimentere med form, farve, komposition ud fra fx billedfortællinger eller kopiering af et mesterværk, fx Picasso, Hans Scherfig mv. eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer kende til enkle arkitektur- og designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt. Billedkundskab: beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler undersøge og vurdere egne og andres billeder genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort, frimærker og forskellige kunstretninger. Visuel kommunikation: anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel anvende visuelle udtryk i fælles projekter anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort. arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger præsentere egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen bidrage med billeder bl.a. til flexuger, emnedage og billedudstillinger i på skolen, biblioteket eller andre steder i nærmiljøet. 87 Delmål efter 6. klassetrin Billedfremstilling: : fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først og fremmest video anvende computerens billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer anvende digitalkamera og scanner i forbindelse med billedarbejder, bl.a. som forlæg, illustration og dokumentation anvende begreber fra informationsteknologien, herunder billedfiltyper og billedfilformater anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller

88 hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer fremstille billeder i et samarbejde med andre og selvstændigt. Billedkundskab: anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske perioder anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cd-rom eller internet skelne mellem forskellige kulturers billeder. Visuel kommunikation: anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video og multimedie anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet, bl.a. udsmykningsopgaver og medievirksomhed. Læseplan for billedværkstedsfaget: Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder og indeholder en angivelse af undervisningens progression i de to faser. Billedværksted er et fag, hvor eleverne skal give billedligt udtryk for bl.a. oplevelser, holdninger og deres særlige personlighed indenfor deres tekniske og færdighedsmæssige viden. Faget bygger på pædagogik og faglig indsigt. 88 KUK-processen: Arbejdet med billedsproget indgår som en del af elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Der tages ofte udgangspunkt i emner, og der arbejdes med skiftende skildringsformer, der er karakteriseret ved forskellige måder at udtrykke sig på. Ved at give udtryk for et indhold i en tilsigtet form udvikler eleverne erkendelse og opnår ny viden. På Glamsbjerg Fri- og Efterskole bygges undervisningen op på, at eleverne stifter bekendtskab med noget tilsigtet kendt, hvorefter eleven bevæger sig ud i en leg med billedsprog der er ukendt i sin hele form fra starten. Dernæst ender eleven med et færdigt billedudtryk eller ny billederkendelse, som viser sig på ny at blive kendt for eleven, fordi denne forstår og begriber den nye viden. På den måde kan den nyerhvervede viden indgå som kendt stof og en cirkelbevægende læringsproces er igangsat. Denne læringsproces, som læreren ansporer og giver anledning til, kalder vi KUK-processen. KUK-læringsproces: Kendt Ukendt - Kendt I billedkunst vælges varierede materialer, værktøjer og teknikker i relation til billedets indhold og elevernes forudsætninger og udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske arbejde opnår solide erfaringer med materialernes og teknikkernes muligheder. Billeder kan efter deres form ordnes i tre kategorier: plane billeder rumlige billeder elektroniske billeder.

89 Til hver af disse kategorier hører underkategorier som fx tegning, maleri, grafik, skulptur, digitale og levende billeder. Eleverne skal arbejde inden for hver af de tre kategorier og fordybe sig i udvalgte underkategorier. Faget bygger på en forening af praktisk billedarbejde, billedanalyse og kommunikation. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og som en helhed i undervisningen. Alle områder ville ikke kunne tilgodeses i lige høj grad hele tiden, men når hvert af de to forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder i alle tre områder. 1. fase klassetrin Eleverne arbejder især med billeder på basis af fælles oplevelser, undersøgelser og erfaringer i de nære omgivelser. Der lægges vægt på, at eleverne herigennem lærer de grundlæggende færdigheder i faget og udvikler deres eget billedsprog. Denne læring finder sted i forløb, hvor eleverne undersøger, eksperimenterer og afprøver fagets mange muligheder. Billedfremstilling: Eleverne udtrykker i dette forløb oplevelser, forestillinger, følelser eller tanker i deres billeder - udsagn som ofte kan være svære at udtrykke med ord. Emnerne kan her tage udgangspunkt i elevernes egne og fælles oplevelser med klassen, og billedarbejdet kan udføres både individuelt og i samarbejde med andre. Eleverne skal arbejde med at skildre virkelighed, drømme og indre forestillinger i skitser og billeder bruge de tre skildringsformer fantasi og forestilling, iagttagelse, form og struktur som vekslende tilgange til billedarbejdet eksperimentere med tørre og våde farver anvende forskellige tegnemetoder med henblik på det billedlige udtryk, bl.a. med udgangspunkt i fortællinger udforme, sammensætte og gengive mønstre og ornamenter modellere og sammensætte former, fx ved anvendelse af ler, papmache og materialer fra naturen afprøve elementære farveblandinger udnytte sanseindtryk fra omgivelserne i deres eget billedarbejde, fx indtryk fra naturen og fra byens rum eksperimentere med billedelementernes størrelsesforhold, overlapning og placering på billedfladen bruge enkle værktøjer, materialer og teknikker i eksperimenter med plan, rumlig og elektronisk billedfremstilling anvende computerens billedskabende muligheder gennem eksperimenter med form, farve og komposition i enkle maleprogrammer. 89 Billedkundskab: Eleverne skal gennem billedsamtaler opleve, beskrive og analysere billeder og derved få mulighed for at inddrage egne erfaringer og oplevelser. Billedsamtalerne tager udgangspunkt i elevernes egne billeder, klassens billeder og enkle billeder fra forskellige billedkulturer. Eleverne skal arbejde med at beskrive billeder og billedindtryk ved hjælp af ord og diskutere egne og andres billeder forholde sig oplevende, iagttagende og undersøgende til forskellige medier og billeder på museer og i andre offentlige rum undersøge og fortolke billeder med fælles motiv, fx familieportrætter eller forskellige illustrationer af samme eventyr søge inspiration i kunst, design og arkitektur i nærmiljøet. Visuel kommunikation:

90 Det centrale i dette forløb er, at eleverne udvikler et billedsprog, som de kan anvende som personligt meddelelsesmiddel. Elevernes egne billedarbejder udstilles og præsenteres i mange og varierede sammenhænge. Eleverne skal arbejde med at udvikle en personlig udtryksform via billeder afprøve og udvælge visuelle udtryk i forskellige projekter undersøge mulighederne i forskellige mediers fortælleformer og udtryk sammensætte enkle kombinationer af tekst og billeder præsentere og udstille både egne og fælles billeder i forskellige sammenhænge, fx til forældremøder, som lokale udstillinger, i temaudstillinger og som illustrationer i klassens nyhedsbreve. 2. fase klassetrin Elevernes billedsproglige færdigheder og deres kendskab til billedkulturer videreføres og udbygges. Billedfremstilling: Der arbejdes videre med udvikling af elevernes billedsprog gennem iagttagelse, sansning og ved præsentation af forskellige former for billedudtryk. I billeder kan eleverne udtrykke følelser, oplevelser, forestillinger og tanker, som er svære at udtrykke med ord. De valgte emner bør tage udgangspunkt i elevernes egne og fælles oplevelser, fx menneskers forhold til hinanden, til naturen og med kulturen. I dette forløb kan billedkulturers og mediers indhold og form være igangsættende for spændende og aktuelle billedarbejder, som eleverne udfører alene eller i samarbejde med andre. Eleverne skal arbejde med at skildre virkeligheden, drømme, utopier og indre forestillinger i skitser og billeder anvende de tre skildringsformer og iagttagelsesmåder fantasi og forestilling, iagttagelse og form og struktur i en vekselvirkning skærpe deres iagttagelsesevne ved brug af forskellige iagttagelsesprincipper, fx figur/grund, hel form/delform og ligheder og forskelle eksperimentere med forskellige former for billedflader og collage, herunder billedfladens opbygning og materialers og teknikkers forskellige virkninger på overflade, udtryk og formsprog tilegne sig grafiske teknikker og disses særlige formsprog, fx sort/hvid billedkontrast undersøge og eksperimentere med formgentagelser og strukturer samt formers og farvers indbyrdes forhold i omverdenen, fx inden for design og arkitektur modellere, sammenføje eller udhugge former bearbejde ler på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til tør tilstand og derigennem tilegne sig viden om den keramiske proces skabe og bearbejde billeder i male- og billedbehandlingsprogrammer udbygge kendskabet til farvelæreprincipper eksperimentere med komposition, perspektiv og rum i billedfladen kombinere forskellige billed- og udtryksformer, fx ved udformning af plakater og logoer eksperimentere med små tredimensionelle rum, fx modeller, panoramaer og tableauer bruge elektroniske billeder, fx til dokumenter, som integrerer tekst og billeder. 90 Billedkundskab: Der arbejdes videre med billedsamtalen, hvor eleverne oplever, beskriver, analyserer, fortolker og vurderer udtrykket i deres egne og andres billeder, dvs. de forholder sig til forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion. I relation til det praktiske billedarbejde inddrages fx kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier. Eleverne arbejder med at kategorisere billeder for at få indblik i samfundets billedformer, deres forskellige forudsætninger og anvendelse. Den faglige terminologi i forbindelse med billedsamtalen udvides og nuanceres. Eleverne bør få forskellige billedoplevelser gennem museer, udstillinger, bygninger, pladser, landskaber og hverdagens billeder. Eleverne skal arbejde med at samtale om egne og andres billeder ud fra undersøgelser, analyser, tolkninger og vurderinger kategorisere billeder

91 sætte kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier i relation til deres eget billedarbejde forholde sig undersøgende og vurderende til design og arkitektur undersøge og skaffe sig viden om forskellige kulturers billeder opbygge forståelse for forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion i billeder. Visuel kommunikation: Der arbejdes med at videreudvikle elevernes billedsprog til et personligt og socialt kommunikations- og udtryksmiddel. Eleverne præsenterer og udstiller deres arbejder på skolen og andre offentlige steder, hvor det er muligt, samt deltager i udsmykningsopgaver. Præsentationer og udstillinger kan foregå i såvel fysiske som elektroniske medier. Eleverne arbejder med at udtrykke sig personligt og varieret ved hjælp af billedsprogets forskellige former og muligheder kombinere tekster og billeder i et enkelt layout i fysiske og elektroniske medier, så de understøtter kommunikationen afprøve og vælge mellem forskellige udstillings- og præsentationsformer undersøge og udnytte forskellige visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer. Billedværksted som valgfag 3. fase Billedværksted som valgfag på klassetrin Signalement: Der undervises i billedkunst som valgfag på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Billedfremstilling Billedkundskab Visuel kommunikation. 91 I billedkunst som valgfag anvender og uddyber eleverne de kundskaber og færdigheder, de besidder bl.a. fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed både i billedkunst som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at udvikle deres evne til at opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde udvælge, afkode, vurdere og kommunikere visuelle udtryk, som bærer af personlig, social og kulturel identitet videreudvikle arbejdet med de visuelle udtryk, som findes i hverdagen i en forlængelse af det obligatoriske forløb i billedkunst udvikle billedsproglige forudsætninger for at være medskaber og deltager i egne og andre billedkulturer. Formål Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder.

92 Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og massekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer. Slutmål efter 7., 8. eller 9. klassetrin Billedfremstilling: arbejde hensigtsmæssigt i billeder med et udvalg af billedformer og egne billedfascinationer udtrykke iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser og holdninger i billeder vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker og materialer under fremstillingen af plane, rumlige og elektroniske billeder eksperimentere med billedudtryk og benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende proces inddrage forskellige kulturers billedformer i billedarbejde inddrage nogle af historiens og samtidens visuelle kulturer i billedarbejde. Billedkundskab: iagttage, beskrive, tolke og vurdere billeders indhold afkode tegn og symbolers betydning i billeder analysere, reflektere over og bruge forskellige billedgenrer og kategorier. Visuel kommunikation: deltage med visuelle udtryk i projekter i eller uden for skolen anvende kunstens og kulturens billedsprog som et kommunikationsmedie. 92 Læseplan for faget billedværksted som valgfag Valgfaget giver ud over det almindelige billedkunstarbejde mulighed for fordybelse i mere afgrænsede områder af faget, fx ved at lægge vægten på elektroniske mediers muligheder i forbindelse med de klassiske billedkunstmedier eller tidkrævende rumlige arbejder. Der er mulighed for, at eleverne kan arbejde bevidst med mediernes forskellige muligheder og reflektere over egne arbejder. Billedfremstilling: Der tages udgangspunkt i elevernes personlige billedfascinationer. Elevernes evne til abstrakt tænkning giver forøgede muligheder for at arbejde med skildringsformer med vægten lagt på fx iagttagelse, komposition, farveholdning, proportioner, organisk og geometrisk form. Plane billeder: Undervisningen kan omfatte billedsprogets formsprog og stile mod en stadig mere nuanceret forståelse og praksis. Der kan fx i tegning arbejdes med forskellige muligheder for skabelse af rum. I maleri og computergrafik kan farvelæren udvides med farvers relationer til hinanden, fx harmonier, disharmonier, komplementær-, kvantitets- og kvalitetskontrast og farvesymbolik. Komposition i forskellige collageformer kan udvide elevernes billedbegreb og kan give anledning til diskussion af æstetiske og udtryksmæssige kvaliteter. Eleverne får her mulighed for at udtrykke iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser og holdninger i billeder, fx fra hverdagen, eget indre liv, socialrealisme, utopier at arbejde hensigtsmæssigt med et udvalg af billedformer og egne billedfascinationer i billeder, fx dagligdagens og mediernes billedformer, herunder pressebilleder, frimærker, filmklip

93 at vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker og materialer, som tager udgangspunkt i billedets indhold at eksperimentere med billedudtrykket mht. form, farve, komposition, mønstre, symboler og materialer i fremstillingsprocessen at inddrage kulturelle udtryksformer, fx masker, buster, og reklamens portrætter. I billedarbejdet kan der inddrages nogle af historiens og samtidens visuelle kulturer, fx religiøse masker, barokkens portrætter, karikaturer, parafraser eller computergenererede personligheder. Rumlige billeder: Eleverne kan arbejde videre med rumlige billeder og udvide det med skulpturformer i form af idémæssig skulptur og installation, fx videoinstallation og lysskulptur. Der kan arbejdes med forløb om arkitektur, hvor eleverne får forudsætninger for at danne sig en mening om, at fx nye fysiske omgivelser i lokalsamfundet planlægges, vælges og bygges. Elektroniske billeder: Med billedmedierne video og computer er der skabt nye formsprog, der appellerer til eleverne. De kan arbejde med at integrere billede, tekst og lyd i et interaktivt samspil, multimedia ved hjælp af computere eller udføre små selvstændige videoproduktioner. Alle former for still- og levende billeder kan indgå i undervisningen. Billedkundskab: Eleverne iagttager, beskriver, tolker og vurderer billeders indhold, fx ud fra kunstbilleder, mediebilleder, design, arkitektur, billeder fra sagn og legender samt sammenstillinger af forskellige billedtyper. Eleverne analyserer, reflekterer over og bruger forskellige billedgenrer og kategorier, fx i covers, religiøse billeder, bomærker, reklame og kunst. Visuel kommunikation: Eleverne deltager med visuelle udtryk i eller uden for skolen i fx udstillinger, udsmykninger, installationer, teaterformer, hjemmesider, plakater, kataloger eller multimediepræsentationer. 93 Kunstens og kulturens billedformer anvendes i forskellige sammenhænge og kommunikationssituationer, fx med forskellige ophængnings- og udstillingsprincipper i udstillingsrum, i hverdagens og i offentlige rum. Drama Signalement Der undervises i drama på 5. og 6. klassetrin i et halvt skoleår. Derudover tilbydes drama som valgfag i klasse, hvis der er mulighed for og elevgrundlag til det. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Dramatisk praksis Oplevelse og analyse af dramatiske udtryk Indblik i forskellige teatermiljøer. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed både i drama som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at: udtrykke sig i dramatisk form med teaterets virkemidler indleve sig i roller i forskellige situationer og miljøer forstå den dramatiske udtryksforms æstetik. Formål

94 Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Slutmål fortælle en historie i dramatisk samspil anvende dramatiske virkemidler gestalte en figur i et fiktivt rum udføre dramatisk improvisation indgå i samarbejde om dramaturgiske valg og deres udmøntning. Sløjd Signalement Der undervises i faget sløjd på et klassetrin. Faget indgår i en turnus med andre praktisk-musiske fag, og i klasse har elever sløjd 1/3 af skoleåret, mens der på klassetrin er sløjd i halvdelen af skoleåret. På klassetrin er sløjd et valgfag. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Design og produkt Materiale- og værktøjskendskab Kulturteknikker Skabende processer. I sløjd skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin, både i faget sløjd, og når sløjd indgår i tværgående emner og problemstillinger. 94 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljø forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig udvikling udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde Formål Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse. Elevernes fantasi, glæde og engagement ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor refleksion, dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet.

95 Slutmål Design og produkt: gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur eksperimentere med materiale, form, farve og funktion fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet. Materiale- og værktøjskendskab: vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse. Kulturteknikker: anvende nutidige teknologier anvende teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund. 95 Skabende processer: udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde arbejde i en kreativ arbejdsproces vurdere egen arbejdsindsats. Sløjd som valgfag Signalement Der undervises i sløjd som valgfag på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Design og produkt Materiale- og værktøjskendskab Kulturteknikker Skabende processer. I sløjd som valgfag anvender og uddyber eleverne de kundskaber og færdigheder, de besidder bl.a. fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de fire områder udvikles som en helhed både i sløjd som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter

96 kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljø forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig udvikling udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde. Formål Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførelse, samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med ideudvikling og arbejdsprocesser. Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle, samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde. Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen. Slutmål Design og produkt: gennemføre arbejdet fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering udnytte kendskab til forskellige designmæssige traditioner hente idéer og inspiration fra forskellige kilder samt forholde sig hertil anvende it i inspirations- og idéfasen og til formidling eksperimentere med fremstilling af et produkt forklare valgte arbejdsmetoder og udtryksformer. 96 Materiale- og værktøjskendskab: anvende værktøj og maskiner til det, de er beregnet til anvende hensigtsmæssige arbejdsgange anvende gængse fagudtryk kende til risikomomenter og følge sikkerhedsforskrifter kende til almindelig værktøjsvedligeholdelse kende de almindeligste træsorters og metallers anvendelse og egenskaber anvende rigtige arbejdsstillinger handle ressourcebevidst anvende substitutionsprincippet, dvs. bruge ufarlige eller mindre farlige stoffer og materialer, hvor dette er muligt. Kulturteknikker: anvende nutidige teknikker ved bearbejdning af materialer rekonstruere eller efterligne genstande fra historiske perioder og fra fremmede kulturer udtrykke viden om værktøjs udvikling

97 demonstrere kendskab til udvalgte håndværk. Skabende processer: bruge forskellige æstetiske udtryksformer anvende egne idéer og erfaringer i sløjdprocessen bruge erfaring og indtryk fra kunsten og arkitekturen i arbejdsprocessen drøfte egen og gruppens arbejdsproces forholde sig til sammenhængen mellem egen idé, håndværk og det færdige produkt. Håndarbejde Signalement Der undervises i håndarbejde på klassetrin. På klassetrin indgår faget i en turnus med andre praktisk-musiske fag, således at den enkelte elev har håndarbejde i 1/3 af skoleåret. På klassetrin har eleverne faget i halvdelen af skoleåret. Håndarbejde/Tekstil tilbydes desuden som valgfag på klassetrin, når der er mulighed og elevgrundlag for det. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Tekstile arbejdsområder Det skabende håndværk Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. I håndarbejde skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget håndarbejde, og når håndarbejde indgår i tværgående emner og problemstillinger. 97 Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at tilegne sig håndværksmæssige færdigheder ved fremstilling af ting med æstetisk og funktionel værdi opleve den tekstile kultur som en del af egen og andres identitet opnå livsnære erfaringer gennem arbejdet med tekstile designprocesser. Formål Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi. Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender værdien af æstetisk praktisk arbejde. Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle og formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og bruger. Slutmål Tekstile arbejdsområder: formgive tekstile produkter beherske et udvalg af tekstile teknikker udnytte kendskab til forskellige tekstile materialer

98 vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber arbejde med komposition og farvelære bruge relevante fagudtryk. Det skabende håndværk: fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer arbejde med dele af den tekstile designproces bruge omverdenen som inspirationskilde eksperimentere med materialer, farver og teknikker overskue en arbejdsgang bruge it og medier i den tekstile designproces. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold: anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler give eksempler fra den tekstile kulturarv forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler. Eksempel på undervisningsindhold og -forløb i klasse: Introduktion til faget og lokalet Symaskinekørekort Hånd- og maskinsyning Dekoration Materialer Teknikker 98 Eleverne undervises i ovenstående færdigheder ved at arbejde med f.eks. filtdyr, forklæder med lommer eller pynt, indkøbsnet med tryk eller anden dekoration, nålepude med dekoration og meget andet. Eksempel på undervisningsindhold og -forløb i klasse: Hånd- og maskinsyning Dekoration Materialer Teknikker Farver Forløbet starter med en genopfriskning i brug af symaskinen, og eleverne arbejder dels med fast definerede projekter, dels med selvstændige projekter. Eksempler: Fast defineret projekt: Penalhus med trykt dekoration Selvstændigt projekt: Sy et væsen. Eksperimenterende arbejde ud fra et fælles tema. Tekstil som valgfag Signalement Der undervises i tekstil som valgfag på klassetrin, når der er mulighed og elevgrundlag for det. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

99 Tekstile arbejdsområder Det skabende håndværk Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. I tekstil som valgfag anvender og uddyber eleverne de kundskaber og færdigheder, de besidder, bl.a. fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed både i tekstil som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at tilegne sig håndværksmæssige færdigheder ved fremstilling af ting med æstetisk og funktionel værdi opleve og forstå den tekstile kultur som en del af egen og andres identitet opnå livsnære erfaringer gennem arbejdet med tekstile designprocesser. Der arbejdes ud fra et på forhånd givet tema, f.eks. Sy en taske. Formål Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi. Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender værdien af æstetisk praktisk arbejde. Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle og formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og bruger. 99 Slutmål Tekstile arbejdsområder: formgive beklædningsgenstande, brugsting, billeder og skulpturer bruge færdige mønstre fremstille enkle mønstre tage kropsmål beregne materialeforbrug lægge mønster på stof, afmærke og klippe ud anvende hjælperedskaber, opskrifter og vejledninger i en arbejdsproces kende til ændring af todimensionel til tredimensionel form anvende funktionelle hånd- og maskinsyningsteknikker anvende dekorationsteknikker, herunder stofmaling, applikation og maskin- og håndbroderi arbejde med fladefremstilling, herunder filtning, masketeknikker og bindeteknikker give eksempler på materialers forskellighed, deres tekstur og kvalitet, anvendelses- og udtryksmuligheder anvende forskellige typer af funktionelt og dekorativt sytilbehør begrunde valg af materialer ud fra ønsket om produktets funktionelle og æstetiske værdi begrunde valg af teknikker og arbejdsredskaber ud fra en valgt arbejdsgang og produktets anvendelighed anvende principper for farvelære anvende forskellige former for kompositionsprincipper bruge relevante fagudtryk i arbejdsprocessen og ved fremlæggelse af produktet.

100 Det skabende håndværk: bruge erfaringer og egne idéer i designprocessen arbejde selvstændigt med design opsøge inspirationskilder eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne idéer og erfaringer planlægge en arbejdsgang ud fra en tidsramme og med materialer efter eget valg anvende it og medier. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold: give eksempler på, at mode og design i vores beklædning sender signaler om identitet præsentere egne og fælles produkter på og uden for skolen gøre rede for tekstile produkters æstetiske og funktionelle værdi arbejde individuelt med egen kultur og andre kulturers tekstile udtryk give eksempler på, at klima, miljø, kultur mv. har indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler give eksempler på gamle tekstile håndværk, som nu udføres industrielt give eksempler på samspillet mellem fortid og nutid i arbejdet med tekstiler begrunde valg af materialer ud fra økonomiske ressourcer anvende genbrugsmaterialer drøfte genbrugsmaterialers betydning for miljøet. Hjemkundskab Signalement Der undervises i hjemkundskab på klassetrin. På klassetrin har eleverne hjemkundskab i 1/3 af skoleåret, og på klassetrin indgår faget i en turnus med andre praktisk-musiske fag, således at eleverne har hjemkundskab i omkring halvdelen af skoleåret. Hjemkundskab tilbydes desuden som valgfag på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Mad, måltider og livskvalitet Fødevarer og håndværk Forbrug, miljø og ressourcer Hygiejne og sundhed. 100 I hjemkundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget hjemkundskab, og når hjemkundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen, således at eleverne får mulighed for at få kendskab til de vilkår og værdier, hjemmet har i samspillet mellem natur, kultur, samfund og historie forstå betydningen af anvendelsen af ressourcer for miljø, sundhed og livskvalitet opleve med alle sanser i æstetisk og skabende virksomhed forholde sig kritisk og udvikle handlemuligheder i forhold til sammenhænge og problemstillinger i hverdagslivet. Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbru-

101 gets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource- og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. Slutmål Mad, måltider og livskvalitet: vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger beskrive forskellige madkulturer overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider. Fødevarer og håndværk: planlægge indkøb og arbejdsproces sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. 101 Forbrug, miljø og ressourcer: vurdere en vare ud fra en varedeklaration sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner finde frem til relevante forbrugerinformationer forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser tage kritisk stilling som forbruger. Hygiejne og sundhed håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne opbevare fødevarer korrekt forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed. Hjemkundskab som valgfag

102 Signalement Der undervises i hjemkundskab som valgfag på klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Mad, måltider og livskvalitet Fødevarer og håndværk Forbrug, miljø og ressourcer Hygiejne og sundhed. I hjemkundskab som valgfag anvender og uddyber eleverne de kundskaber og færdigheder, de besidder, bl.a. fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de fire områder udvikles som en helhed både i hjemkundskab som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at opnå indsigt i de vilkår og værdier, hjemmet har i samspillet mellem natur, kultur, samfund og historie forstå betydningen af anvendelsen af ressourcer, for miljø, sundhed og livskvalitet opleve og udtrykke sig med alle sanser i æstetisk og skabende virksomhed forholde sig kritisk og udvikle handlemuligheder i forhold til sammenhænge og problemstillinger i hverdagslivet. Formål Formålet med undervisning i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige undervisningsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource- og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. 102 Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. Slutmål Mad, måltider og livskvalitet: sammensætte, tilberede og anrette måltider til forskellige lejligheder smage forskelle og sætte smagserfaringer i relation til krydring, fødevarer, tilberedningsformer, måltider, servering, stemning og rum give eksempler på måltider gennem tiden og i forskellige kulturer anvende forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger til sammensætning og vurdering af måltider forholde sig til faktorer, der påvirker mad og måltider, og deres betydning for sundhed og livskvalitet vurdere mad og måltiders betydning for ressourcer og miljø forholde sig til aktuelle emner og problemstillinger om mad og måltider.

103 Fødevarer og håndværk: planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad planlægge praktiske arbejdsprocesser, alene og sammen med andre benytte faglige udtryk og begreber vurdere fødevarers kvalitet ud fra indhold, smag og anvendelse drøfte etiske problemstillinger herunder genteknologi og dyrevelfærd finde oplysninger i relevante medier om fødevarer, lovgivning mv. eksperimentere med råvaresammensætning, smagsgivere og teknikker behandle fødevarer, redskaber og udstyr hensigtsmæssigt give eksempler på fødevarers oprindelse, produktion og opbevaring vælge opskrifter og tilpasse dem efter forskellige kriterier. Forbrug, miljø og ressourcer: drøfte sammenhængen mellem forbrug og teknologi- og samfundsudvikling undersøge forbrugets sammenhæng med vareproduktion og markedsføring tage stilling til egne behov og ønsker i hverdagen og de faktorer, der påvirker deres valg undersøge forbrugerens rettigheder i forhold til indkøb og anvendelse af varer forholde sig til ressourceanvendelse i husholdning og vareproduktion anvende principper om bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask og vask foretage økonomiske overvejelser i forhold til indkøb forholde sig til sammenhænge mellem forurening af natur og fødevarer. Hygiejne og sundhed: håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer behandle redskaber og udstyr hensigtsmæssigt udføre god personlig hygiejne i forbindelse med arbejdet med fødevarer anvende konserveringsprincipperne frysning og syltning* beskrive forskellige rengørings- og vaskemidler samt deres anvendelse forklare forskellige vaskesymboler give eksempler på mikroorganismers forekomst og betydning i miljøet, i fødevarerne og hos mennesket forholde sig til hygiejneproblematikken i fødevareproduktionen forholde sig til vilkår for husarbejde og dets betydning for sundhed og livskvalitet. 103

104 Flexuger I løbet af et skoleår er der 4-5 flexuger. Her er det daglige skema brudt op, og der arbejdes emne- og projektrelateret, ofte på tværs af klasserne i de enkelte teams. Formål Flexugerne giver mulighed for: at samarbejde på tværs af klasserne at fordybe sig i et emne eller et projekt at benytte andre arbejdsformer at have fælles oplevelser for elever i flere klasser eller for hele skolen at færdiggøre et større arbejde inden for en overskuelig tidsramme Derudover har den enkelte flexuger naturligvis sin egen målsætning. Musicalion Én af flexugerne er fælles for hele friskolen, og her arbejdes med en fælles musik- og teaterforestilling, kaldet musicalion. Formål: At styrke elevernes kompetencer inden for følgende områder: samarbejde og fællesskab, kreativitet og skabende æstetisk udtryk. At styrke elevernes selvtillid gennem arbejdet med drama, retorik og kropssprog. At profilere skolen udadtil bl.a. ved at producere plakater og indspille musikken cd. At arbejde med en musical fra ide til produkt. At lære glæden ved at indgå som en lille brik i en stor sammenhæng. At lære at samarbejde på tværs af alder med en stor fælles forestilling. At styrke sammenholdet på skolen for såvel elever som lærere. At lære at turde stå frem på en scene overfor et stort publikum. At fortælle en god historie, og give hinanden en uforglemmelig oplevelse. 104 Flexuger i indskolingen I indskolingen kører flexugerne efter en tre-årsplan, hvor de overordnede emner er bestemt på forhånd. Hvert skoleår har således én uge med et UEA-emne (Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering), én uge med musicalion, én uge med et historisk emne og én uge med et geografisk/globalt emne. Derudover har indskolingen en ekstra teamuge som optakt til Solhusets forårsaften, som er et familiearrangement med optræden og udstillinger. Der er lovpligtigt at arbejde med UEA-emner gennem hele skoleforløbet. En del af UEA- undervisningen optræder naturligt som del-emner i anden undervisning, men vi har valgt også at inddrage det i flexugerne: Flexuger i indskolingen med UEA-emne: I den ministerielle undervisningsplan hedder det bl.a., at eleverne skal medvirke til at samarbejde med læreren om at udvikle og opretholde et godt undervisningsmiljø, som skal fremme elevernes mulighed for udvikling og læring. Eleverne er altså medansvarlige for undervisningsmiljøet. Undervisnings- og arbejdsmiljøet i klassen, på skolen, på arbejdspladsen betyder meget for den enkeltes psykiske og fysiske velbefindende, læring og udvikling.

105 Udgangspunktet for undervisningen er i hele skoleforløbet elevernes egne og fælles oplevelser, nysgerrighed og erfaringer. I indskolingen foretages sanselige eksperimenter og undersøgelser i klassen på skolen og i lokalsamfundet. Arbejdsformen tilrettelægges efter, hvad der er relevant i forbindelse med det enkelte emne. Vi vælger tema og kan arbejde på flg. måde. Konstatering (eller iagttagelse): Sådan er det Problematisering: Hvorfor er det sådan? Fantasi: Kunne det være anderledes? Handling: Hvad kan vi selv/andre gøre for at forbedre forholdene? Evaluering: Fik vi forståelse for? Lykkedes det at ændre? Det er vigtigt, at eleverne, når de ser nogle problemer, har lyst til at arbejde med dem og gøre noget ved dem. Formålet er bl.a. at børnehaveklassen og den nye lærer i 1. klasse lærer hinanden at kende. Idet der arbejdes med klassens sociale liv og den enkelte elevs sociale trivsel og kompetencer, er det et godt fundament for lærerteamet at tale om det enkelte barns udvikling. Hver lærer planlægger og evaluerer individuelt. Vi arbejder bl.a. med: Hvad har betydning for, at børn har det godt i klassen? Hvad har betydning for at man kan lære? Hvordan behandler jeg andre? Hvordan behandler de voksne os? 105 Forhold, der kan have indflydelse på, om undervisningsmiljøet er godt eller dårligt, kan vi også tage op; Hvornår er lyd støj? Hvorfor har vi brug lys, når vi læser? Hvad er passende temperatur? Hvorfor sveder og fryser vi? Hvornår er noget for tungt (tunge løft?) Hvordan sidder vi godt (arbejdsstilling)? Er alt det der lugter godt sundt? Er alt det der lugter grimt farligt? Har vi indrettet os pænt i klassen? På baggrund de erfaringer der er opbygget i klasserummet, kan eleverne begive sig ud på den store arbejdsplads, som skolen er; se fx på faglokaler, skolegården og legeredskaber mm. Historiske flexuger i indskolingen: Formålet med de historiske emner er bl.a. at skabe en historisk forståelse hos eleverne. Der tages udgangspunkt i børns vilkår, og der arbejdes fx med forskellige måder at leve på og med familiemønstre. De historiske flexuger indeholder således også et UEA-delemne, nemlig familie, livsformer og livskvalitet. (Se endvidere undervisningsplan for historie). Geografiske flexuger i indskolingen: Flexugen har hvert år overskriften Verdens børn og tager udgangspunkt i den årlige u-landskalender.

106 Den internationale dimension skal ses i et tværfagligt perspektiv. Det er vigtigt, at der fokuseres på mellemfolkelig forståelse og elevernes individuelle kompetencer, i forhold til at være undersøgende, tage initiativ og kommunikere med en international omverden. Formålet med dette emne er at sætte spot på et land i den tredje verden. Herunder er der flere specifikke mål, afhængig af det udvalgte land. Vi prøver at tilrettelægge forløbet med mange forskellige indfaldsvinkler i forhold til arbejdsmetoder og indhold. Den internationale kommunikation med lokalsamfundet kan foregå ved indsamlinger og forbindelse til humanitære organisationer. Tværfaglige elementer: Dansk, musik, billedkunst, geografi, historie og UEA (den internationale dimension og den narrative metode). Flexuger i indskolingen i forbindelse med Solhusets forårsaften: Der arbejdes ud fra et fælles tema hen imod Solhusets Forårsaften. Målet med ugen er bl.a. at festligholde skolens fødselsdag og at dokumentere/evaluere de praktisk-musiske fag med optræden og udstilling. Der arbejdes med mange forskellige del-elementer, oftest er det med henblik på at inddrage musiske og teatermæssige aspekter. Formålet med projektet er, at den enkelte elev skal føle, at han/hun er med til at sætte noget i gang og er medvirkende til at gøre en idé til virkelighed og har været en del af en succes. En erfaring, der kan være med til at give lyst til at være innovativ iværksætter senere i livet. Tværfaglige elementer: Dansk, musik, billedkunst, geografi, historie og UEA (markedspladsen og den narrative metode). 106 Flexuger på mellemtrinnet: Flexuger på mellemtrinnet om med UEA-emne: Avis og nyhedsudsendelser Formål: Eleverne skal opnå viden om nyhedsmedier. De skal kunne vurdere de forskellige mediers styrker og svagheder. Eleverne skal kunne bruge deres viden, når de skriver artikler til avisen eller laver nyhedsudsendelse. Indhold: 1. De forskellige nyhedsmedier præsenteres for eleverne 2. De forskellige mediers virkemidler gennemgås 3. Fokus på avisens opbygning 4. Eleverne arbejder som journalister med lærerne som redaktion 5. Der afholdes dagligt redaktionsmøde 6. Eleverne får mulighed for at drage ud i samfundet og lave interviews, som bearbejdes til artikler Produkt: En vægavis, som hænges op, så andre kan læse den Flexuger på mellemtrinnet med u-land/i-land som emne: Formål: 1. Give eleverne viden om, hvad der karakteriserer et u-land og et i-land.

107 2. Give eleverne viden om, hvorfor nogle lande er i-lande og nogle er u-lande 3. Give eleverne viden om, hvordan de to samfundssystemer er afhængige af hinanden Indhold: 1. Gennemgang af, hvor i verden u-landene ligger, og hvorfor de er u-lande 2. Gennemgang af en geografisk model, der belyser geografiske facts om lande 3. Arbejde med modellen, så repræsentative i- og u-lande beskrives 4. Med fokus på, at vi lever i en verden med indbyrdes afhængighed, arbejdes der med det ulige bytte 5. Eleverne fremlægger for hinanden ud fra den geografiske model Flexuger på mellemtrinnet med historisk emne: De store opdagelsesrejser: Formål: At gøre eleverne bekendt med der tids tankegang og liv. Give viden om de forskellige rejser. At give viden om betydningen af disse rejser. Indhold: Erik den Røde u Grønland og Vinland Marco Polo s rejse til Kina. Kristoffer Kolumbus opdager Amerika. Vasco da Gama til Indien. Amundsen og Scott Knud Rasmussen i Grønland Udvandringen: Formål: Undervisningen skal lede frem mod: Forståelsen af den tids leve vilkår og dermed den drift og nød, som drev folk til at udvandre til Amerika. At få en viden om de vilkår de måtte starte det nye liv under i det nye land. Få en viden om de konsekvenser dette fik i mødet med de oprindelige beboere. 107 Indhold: Arbejde med livsvilkårene på den tid. Samle viden om de mennesker som drog ud. Kende livet ombord på den tids skibe. Få kendskab til indvandrernes modtagelse og behandling i det nye land. Viden om vandringen over prærien og nybygger livet fra jordhulen til tømmerhytten og opdyrkningen af jorden. Få kendskab til konflikterne mellem indianerne og nybyggerne og de kampe der fulgte, og resultatet af dem. Få viden om indianernes livsvilkår i dag, som konsekvens af nybyggerne. 2. verdenskrig: Formål: At få kendskab til tiden omkring At få viden om Hitlers magt og erobringer. At kende bl.a. jødernes udryddelse og Hitlers tanker bag. At få viden om danskernes liv under besættelsen, afslutningen på krigen, og hvordan Europa så ud derefter.

108 Indhold: Høre, læse og se film om 9.april/5. maj Få viden om modstandsbevægelsen i DK Dagligdagen i DK under besættelsen Hitlers liv og død Skæbnefortællinger Koncentrationslejrene Europas erobring Rusland Englændernes modstand og hjælp til Danmark Marshall-hjælpen fra USA Flexuger i overbygningen: I overbygningen er nogle af flexugerne fælles for hele overbygningen, mens andre er fælles for to eller tre klasser. Den første flexuge markerer som regel overgangen til overbygningen eller et nyt klassetrin og er en faglig flexuge, hvor eleverne undervises i fx studieteknik, bibliotekskendskab og informationssøgning. Det er også en uge, hvor der arbejdes på at skabe et godt sammenhold i overbygningen, og den sluttes af med en gallafest, hvor lærere og elever har været fælles om at skabe rammerne og udføre det praktiske arbejde, dels lærer noget om pli og etikette, og dels møder op i deres stiveste puds til ære for sig selv, hinanden og fotografen. Overbygningen har som regel en flexuge, der står i naturvidenskabens tegn, ligesom de ofte har en flexuge, der forløber som et minisamfund. Overbygningen deltager også i musicalion-ugen sammen med resten af skolen og danner drama- og danskhold på tværs af overbygningsklasserne. 108 UEA-undervisning Undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) skal bidrage til at understøtte den enkelte elev i at foretage kvalificerede og bevidste valg. Det er vigtigt, at den enkelte elev udvikler de nødvendige kompetencer for at være godt rustet til et samfund i hastig forandring. UEA-undervisningen starter i indskolingen og foregår som en kontinuerlig proces gennem hele skoleforløbet. UEA-undervisningen tilgodeses i flexuger og andre undervisningsforløb på de enkelte klassetrin, og fra 6. klassetrin desuden i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, der skal bistå skolen med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen skal samarbejde med skolen om vejledningsaktiviteter i tilknytning til UEA-undervisningen har ansvaret for elevernes udarbejdelse af uddannelsesbog og plan forestår vejledningssamtalerne i forbindelse med uddannelsesplanlægningen fra 6.-9./10. klasse har ansvaret for vejledningsaktiviteter i tilknytning til uddannelsesbogen er bindeled i skolens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter.

109 Som en del af UEA-undervisningen skal den enkelte elevs faglige, almene, personlige og sociale kompetencer synliggøres. Det foregår bl.a. gennem undervisningsforløb og på 2 årlige skole-hjem-samtaler, samt i arbejdet med uddannelsesbogen fra 6. klassetrin og i vejledningssamtalerne i overbygningen. Delemnerne i UEA-undervisningen er Uddannelse og erhverv Iværksætteri Arbejdsmarkedet Karrierebegrebet Den internationale dimension Igennem skoleforløbet går progressionen fra det konkrete til det abstrakte fra det nære til det fjerne fra det enkle til det komplekse UEA-undervisning i indskolingen: Flexuger i indskolingen med UEA-emne: I den ministerielle undervisningsplan hedder det bl.a., at eleverne skal medvirke til at samarbejde med læreren om at udvikle og opretholde et godt undervisningsmiljø, som skal fremme elevernes mulighed for udvikling og læring. Eleverne er altså medansvarlige for undervisningsmiljøet. Undervisnings- og arbejdsmiljøet i klassen, på skolen, på arbejdspladsen betyder meget for den enkeltes psykiske og fysiske velbefindende, læring og udvikling. 109 Udgangspunktet for undervisningen er i hele skoleforløbet elevernes egne og fælles oplevelser, nysgerrighed og erfaringer. I indskolingen foretages sanselige eksperimenter og undersøgelser i klassen på skolen og i lokalsamfundet. Arbejdsformen tilrettelægges efter, hvad der er relevant i forbindelse med det enkelte emne. Vi vælger tema og kan arbejde på flg. måde. Konstatering (eller iagttagelse): Sådan er det Problematisering: Hvorfor er det sådan? Fantasi: Kunne det være anderledes? Handling: Hvad kan vi selv/andre gøre for at forbedre forholdene? Evaluering: Fik vi forståelse for? Lykkedes det at ændre? Det er vigtigt, at eleverne, når de ser nogle problemer, har lyst til at arbejde med dem og gøre noget ved dem. Formålet er bl.a. at børnehaveklassen og den nye lærer i 1. klasse lærer hinanden at kende. Idet der arbejdes med klassens sociale liv og den enkelte elevs sociale trivsel og kompetencer, er det et godt fundament for lærerteamet at tale om det enkelte barns udvikling. Hver lærer planlægger og evaluerer individuelt. Vi arbejder bl.a. med: Hvad har betydning for, at børn har det godt i klassen? Hvad har betydning for at man kan lære? Hvordan behandler jeg andre?

110 Hvordan behandler de voksne os? Forhold, der kan have indflydelse på, om undervisningsmiljøet er godt eller dårligt, kan vi også tage op; Hvornår er lyd støj? Hvorfor har vi brug lys, når vi læser? Hvad er passende temperatur? Hvorfor sveder og fryser vi? Hvornår er noget for tungt (tunge løft?) Hvordan sidder vi godt (arbejdsstilling)? Er alt det der lugter godt sundt? Er alt det der lugter grimt farligt? Har vi indrettet os pænt i klassen? På baggrund de erfaringer der er opbygget i klasserummet, kan eleverne begive sig ud på den store arbejdsplads, som skolen er; se fx på faglokaler, skolegården og legeredskaber mm. UEA-undervisning på mellemtrinnet: Avis og nyhedsudsendelser Formål: Eleverne skal opnå viden om nyhedsmedier. De skal kunne vurdere de forskellige mediers styrker og svagheder. Eleverne skal kunne bruge deres viden, når de skriver artikler til avisen eller laver nyhedsudsendelse. Indhold: 7. De forskellige nyhedsmedier præsenteres for eleverne 8. De forskellige mediers virkemidler gennemgås 9. Fokus på avisens opbygning 10. Eleverne arbejder som journalister med lærerne som redaktion 11. Der afholdes dagligt redaktionsmøde 12. Eleverne får mulighed for at drage ud i samfundet og lave interviews, som bearbejdes til artikler Produkt: En vægavis, som hænges op, så andre kan læse den 110 UEA-undervisning i overbygningen: UEA-undervisningen i overbygningen foregår gennem de forskellige vejledningsaktiviteter i samarbejde med UU, der er nævnt i indledningen. Eleverne i 8. kl. er på en uges præsentationskursus til ungdomsuddannelserne og i en uges forældrepraktik, 9. klasse er i erhvervspraktik i en uge, og har desuden tilbud om brobygning. UEA-undervisningen tilgodeses ligeledes i skoleårets flexuger (se afsnit om flexuger) og i arbejdet med projektopgaven i 9. klasse. Der arbejdes eksempelvis med iværksætteri og innovation i en minisamfundsuge, og der arbejdes fx med valgkompetencer i forbindelse med planlægning af startture og lejrskoler.

111 Evaluering Den enkelte elevs udbytte af undervisningen i børnehaveklassen til og med 8. klasse evalueres minimum 2 gange årligt. Evalueringen sker første gang i forbindelse med forældresamtalerne i efteråret og anden gang i forbindelse med forældresamtaler i foråret. Klassens primære lærere forbereder sig vha. fagudtalelser og elevgennemgang, der tager udgangspunkt i elevernes personlige og sociale kompetencer. Ved forældresamtalerne deltager klasselærer, dansklærer og matematiklærer, samt en sproglærer en gang årligt. I overbygningen forventes det, at eleverne deltager i samtalen. I 1. klasse erstattes den ene omgang forældresamtaler af et hjemmebesøg, hvor klasselæreren besøger de enkelte elever i deres hjem. Hvis det skønnes, at der er behov for en mere omfattende evaluering af enkelte elever, f.eks. i forbindelse med støtteundervisning eller andet, foretages det naturligvis. 111 De praktisk-musiske fags evaluering tilgodeses på de årligt tilbagevendende caféarrangementer. Ved Bennys Badekar i indskolingen laves der udstillinger og optræden, der giver et indtryk af elevernes udbytte af de praktisk-musiske fag, og på mellemtrinnet er det Veras Værksted, der to gange årligt indeholder optræden og udstillinger fra musik, drama, billedkunst, hjemkundskab, tekstil mm. Ved disse arrangementer forventer skolen, at forældrene deltager. Eleverne i overbygningen har sammen med efterskoleeleverne to årlige caféarrangementer, Geo s Garage, hvor de praktisk-musiske fag ligeledes er i centrum. Det er uforeneligt med skolens børnesyn at beskrive børns udvikling i tal. Omvendt accepterer vi, at karakterer er en del af det omgivende samfunds officielle eksamensprogram og giver derfor karakterer i 9. klasse efter følgende retningslinjer: Her gives karakterer i de prøveforberedende fag 3 gange årligt; første gang i forbindelse med novembers forældresamtaler, anden gang forud for tilmeldingen til ungdomsuddannelser og tredje gang forud for prøverne i maj. Eleverne får således ikke karakterer i den daglige undervisning, men skriftlige afleveringsopgaver o. lign. evalueres som oftest skriftligt og/eller mundtligt i forbindelse med rettearbejdet. Der gives karakter for projektopgaven i 9. klasse. For eleverne i 9. klasse foretages endnu en evaluering af elevens samlede udbytte af skolegangen. Faglærerne skriver deres evaluering ind på et særligt skema, der danner baggrund for en skoleudtalelse. Skoleudtalelsen udarbejdes af klasselæreren, og den lægger vægt på at beskrive elevens udbytte, udvikling, ressourcer, kompetencer og styrkesider. Skoleudtalelsen sendes sammen med projektopgaveudtalelse og afgangsbevis til eleven umiddelbart efter skoleafslutningen.

112 På teammøder og friskolelærermøder er elever et fast punkt på dagsordenen. Hvis en elev har behov for særlig opmærksomhed eller støtte, er det bl.a. her, det drøftes, ligesom man også her kan drøfte handleplaner for enkeltelever. Skole-hjem-samarbejde på Glamsbjerg Fri- og Efterskole Skolesyn På Glamsbjergs grundtvig/koldske friskole har vi mange stolte principper og værdifulde traditioner, som vi værner om. Grundlæggende er interessen for det enkelte menneske og det folkelige fællesskab. Vi har som udgangspunkt, at vi er forskellige og har forskellige ideer med vores tilværelse. Vi ser livet i og omkring skolen ikke blot som en forberedelse til et liv i en fremtid, vi ikke kender. For os har barndommen og ungdomsårene selvstændig værdi. Det er her og nu det sker, og det er nu livet skal leves. Derfor samles skolelivet om børnenes liv med familie, venner og den omgivende verden. Vi lægger vægt på næstekærlighed og gensidig respekt som grundlæggende forudsætninger for retten til forskellighed. 112 Skolelivet skal udfolde sig ikke på trods af, men tværtimod i kraft af vores forskellighed. Der skal være plads til os alle. Det skal gælde for skolen, og det bør gælde for et samfundsliv i et folkeligt fællesskab. Vi ønsker, vores skole skal være et godt sted for børn og unge, et rum, hvor de lærer at tage ansvar og beslutninger, og hvor de får mulighed for at udvikle og bruge egne forudsætninger, et sted, hvor de lærer at leve sammen og bruge hinanden, et godt og trygt værested i en ofte konfliktfyldt og rodløs samtid. Forældresamarbejdet Vi lægger stor vægt på samarbejdet med forældrene. Ud over de nævnte forældresamtaler er der 2 årlige klasseforældremøder, samt en del små og større arrangementer for børn og forældre i årets løb. Ved de omtalte caféarrangementer og ved den årlige juletræsfest har de enkelte klassers elever og forældre på skift ansvaret for den praktiske del af arrangementet. Familiearrangementer På Friskolen har vi en række arrangementer i årets løb, som henvender sig til eleverne og deres familie i bredeste forstand. Fremhævningen af og'et er ikke tilfældig, idet fællesskabet - både det folkelige og det familiemæssige - er det bærende i det grundtvigske menneskesyn. Vi har altså den forventning, at barnet aldrig kommer alene til disse sammenkomster, men altid har en del af - og gerne hele - sin familie med. I skoleåret indgår som regel 3-4 skolelørdage for eleverne i børnehaveklassen til og med 6. klasse. En eller to af disse skolelørdage er undervisningsdage med et fast skema fra kl til 12, så forældrene har mulighed for at tage del i undervisningen, med mindre forældrene på et møde har besluttet at bruge formiddagen anderledes. Dog er det vigtigt, at alle er med til den fælles morgensang. Én af disse sko-

113 lelørdage er sommerferieafslutning for børnehaveklasse til og med 6. klasse, hvor der er tradition for at 3. klasse synges ud af Solhuset. De to andre lørdage bruges som afslutningsdage ved juleferie (hvis denne dag falder på en lørdag) og sommerferie. Juleafslutningen foregår som regel i Glamsbjerg Kirke sidst på formiddagen, og vi mødes igen om aftenen til den traditionsrige Juletræsfest, som er en meget stor begivenhed, (ikke mindst for børnene). Juletræsfesten er for eleverne i børnehaveklassen til og med 6. klasse og deres familie. Festen starter kl. 19 med julesang omkring træet, derefter er der sanglege, hvor hver klasse har valgt sin, og det hele slutter af med Den Store March, hvor vi til sidst i kæde danser hele Kernehuset igennem. Aftenen slutter med, at alle synger Altid Frejdig. Børnene og deres familie er med i det hele, også i sanglegene. Så er der som nævnt under Evaluering de tilbagevendende caféarrangementer for henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning, hvor de praktisk-musiske fag præsenterer sig. Desuden har vi i samarbejde med børnehaven et Mad & Motion -arrangement, som byder på sund mad og sjov motion for børn og voksne. For eleverne på mellemtrinnet er der 2 fester, en teaterfest og en fastelavnsfest. Derudover er der 2 arrangementer, der mest henvender sig til forældre og lærere, nemlig skolens generalforsamling i foråret og Friskoleaftenen i efteråret, som er en aften hvor vi debatterer, hvordan vi vil indrette vores friskole så den bedst muligt passer til netop vores børn. Af øvrige arrangementer kan nævnes: Motionsløb. Vi deltager i Skolernes Motionsløb op til efterårsferien og har desuden et ekstra GFEmotionsløb i foråret. Her er forældre også meget velkomne til at deltage. Tingfindermarked. I forlængelse af en skolelørdag afholder vi hvert eller hvert andet år Tingfindermarked, hvor eleverne har mulig for at købe og sælge brugt legetøj o. lign. Derudover sælger skolen frokost og afholder loppemarked, og et evt. overskud går som oftest til udendørs legetøj til frikvartersbrug. Arbejdsaften/arbejdslørdag. En eller to gange årligt opfordrer vi forældrene til at deltage i en arbejdsdag. Vi har forskellige arbejdsopgaver, der har gavn af mange hænder, og det har ofte været de udendørs legeområder, der har været omdrejningspunktet. Derudover er der bl.a. blevet syet bogbind til sangbøger, malet bålhytte og kørt flis på bedene. Forældrefest. I de seneste år har friskolens forældre arrangeret en stor familie- og festdag for hele skolen med mange aktiviteter under et fælles tema. En gruppe forældre er tovholdere på projektet, og forældrene i de enkelte klasser har hver deres opgave i forbindelse med festen. Det er planen, at der arrangeres sådan en fest hvert andet år. Klassearrangementer. I hver klasse vælges 3 klasserepræsentanter, som bl.a. kan tage initiativ til arrangementer for eleverne og deres forældre. 113 Som det ses, skal man som forældre på Friskolen deltage i en del fælles arrangementer i årets løb, ligesom det selvfølgelig forventes, at alle hjem er repræsenteret ved de 2 årlige klasseforældremøder. Retningslinjer for god kommunikation mellem skole og hjem: God kommunikation mellem skole og hjem er en af hjørnestenene på Glamsbjerg Fri- og Efterskole. Vi vil gerne sikre, at kommunikationen mellem skole og hjem er så god som overhovedet mulig, idet vi anser et positivt og konstruktivt samarbejde mellem skole og forældre for en vigtig forudsætning for den enkelte elevs trivsel og holdning til det at gå i skole. Et tæt samarbejde er ligeledes af afgørende betydning for elevens mulighed for at tilegne sig personlige, sociale og faglige kompetencer, og skolen og forældrene har således et fælles ansvar for elevens trivsel og udvikling.

114 Kommunikationen mellem skole og forældre bygger på ligeværd og gensidig respekt og foregår i en åben og tillidsfuld dialog. Vi forudsætter, at forældrene har tillid til skolens medarbejdere og ledelse og forventer på den baggrund, at eventuelle uenigheder eller misforståelser afklares af de implicerede voksne, således at barnet/eleven ikke sættes i en loyalitetskonflikt i forhold til skolen og hjemmet. Hjemmets kontakt til skolen For at forældre og lærere på bedste vis kan skabe de optimale betingelser for kommunikationen mellem skole og hjem, er det vigtigt at dialogen mellem de voksne ikke går gennem eleven eller andre, men altid sker direkte mellem forældre og lærer. De har i fællesskab ansvaret for, at der er klare linjer og god stemning. Klasselæreren Har man som forældre et emne, der omhandler ens eget barns mere generelle trivsel eller klassens ditto, så er det klasselæreren, man skal henvende sig til. Klasselæreren er den lærer, der har det overordnede ansvar for trivslen i klassen. Det er også den lærer, der normalt har den tætteste kontakt til eleverne. Klasselæreren og faglæreren Har man som forældre spørgsmål, en besked, konstruktiv kritik og forslag eller andet bør man altid kontakte den relevante klasse- eller faglærer direkte. Enten via forældreintras beskedsystem (se nedenstående retningslinjer), telefon eller personlig kontakt. Forældreintra. Beskedsystemet i forældreintra bør anvendes til små klare beskeder og spørgsmål, men ikke nødvendigvis til længere korrespondance. Det må klares pr. telefon eller ved, at man aftaler et møde mellem lærer og forældre. Beskedsystemet kan evt. bruges til at skitsere den problemstilling, man ønsker en samtale om, så begge parter kan være forberedte. 114 Debatforum Debatforum på forældreintra anvendes til generel meningsudveksling om forhold vedrørende klassens sociale liv, eksempelvis retningslinjer for fødselsdage, brug af mobiltelefon, klassefester, sprogbrug og lignende. Klasserepræsentanterne samler op debatter, der vedrører klassens sociale liv og laver evt. et forslag, der kan vedtages på forældremøde. Etiske principper for brug af forældreintra: Skriv aldrig, når du er vred. Nævn aldrig navne på tredjepart. Undgå personlige angreb. Lad informationen være saglig. Anvend beskedsystemet til korte informationer og aftaler. Telefon Når det gælder større og/eller følsomme emner, er det bedst at mødes ansigt til ansigt, dog kan læreren også kontaktes telefonisk. Af hensyn til lærerens privatliv bedes man tænke på, hvornår man ringer. Weekender og tidspunkter før 8.30 og efter 19:30 er ofte dårlige tidspunkter. Det er op til den enkelte lærer at afgøre, om henvendelser uden for skoletiden kan klares med det samme eller skal henvises til et andet tidspunkt. Brug evt. forældreintras beskedsystem til at aftale tidspunkt for en længere samtale. Aftal på forældremøder, hvornår og hvordan klasselæreren helst vil kontaktes. Informationsbreve Med jævne mellemrum lægges informationsbreve med informationer om aktiviteter og andre praktiske meddelelser fra skolen til hjemmet ud på forældreintra. Forstanderen

115 Forstanderen varetager administrationen af skolen og har det overordnede pædagogiske ansvar. Kommandovejen er, at man altid går gennem klasse- eller faglæreren først, men har man forslag eller spørgsmål, som klasse- eller faglæreren ikke har kunnet klare, er man naturligvis meget velkommen til at kontakte forstanderen. Det kan i mange tilfælde være praktisk, hvis man gør det pr. . Handler det om konflikter, som det ikke er lykkedes at løse gennem klasse- eller faglærer, bedes man henvende sig til forstanderen. Bestyrelsen Som hovedregel involveres bestyrelsen ikke i pædagogiske forhold, med mindre der er opstået alvorlige problemer, der hverken er blevet løst via henvendelse til skolens personale eller ledelse. I så fald kan der rettes en skriftlig henvendelse til formanden for skolens bestyrelse og altid med kopi til skolens ledelse. Forældre på skolen Forældre er altid velkomne på skolen. Ønsker man at tale med sit barns lærere om eksempelvis barnets trivsel eller andre, evt. følsomme, emner, er frikvarteret oftest en dårlig løsning, da læreren er på vej mellem to klasser eller fag. Aftal i stedet for et tidspunkt for en personlig eller telefonisk samtale. Forældre er meget velkomne til at overvære og gerne deltage i undervisningen. Det kan være hensigtsmæssigt at give læreren besked om, at man dukker op, så læreren har mulighed for at gøre brug af den ekstra ressource. Elevers mødepligt Eleverne har mødepligt til undervisningen, også på skolelørdage, ved særlige arrangementer og på koloni/lejrskole. Forældres mødepligt Vi forventer, at forældrene deltager i 2 årlige forældremøder og 2 årlige skole-hjem-samtaler. Vi anser det ligeledes for vigtigt for elevernes skolegang, at forældrene bakker op om skolelørdage og de arrangementer, der henvender sig til eleverne og deres familier. 115 Fritagelse: Anmodning om fritagelse fra en hel skoledag eller mere rettes til skolens forstander. Forældreintra Fra skoleåret 2009/2010 er forældreintra en fuldt integreret/implementeret del af skole-hjemsamarbejdet ud fra et sæt givne retningslinjer. Lærerne: Information: Klasselærerne lægger klasselærerbreve og anden information til og om klassen ud på forældreintra. Skolen lægger nyhedsbreve, invitationer og anden orientering ud på forældreintra. Kommunikation: Lærerne tjekker beskeder fra forældrene hver arbejdsdag og sender et (foreløbigt) svar. Er svaret mere tidskrævende, sendes en besked om, hvornår der kan forventes en tilbagemelding. Det kan ikke forventes, at lærerne tjekker beskeder i weekends og ferier. Forældrene: Alle forældre er forpligtede til at indhente information på forældreintra mindst én gang ugentligt.

116 Sygemelding af elever foregår via beskedsystemet og sendes til klasselæreren/kontoret med mindre andet er aftalt med klasselæreren. Tilmelding til arrangementer foregår så vidt muligt via tilmeldingssystemet og ellers via beskedsystemet. Beskedsystemet i forældreintra bør anvendes til små klare beskeder og spørgsmål, men ikke nødvendigvis til længere korrespondance. Det må klares pr. telefon eller ved, at man aftaler et møde mellem lærer og forældre. Beskedsystemet kan evt. bruges til at skitsere den problemstilling, man ønsker en samtale om, så begge parter kan være forberedte. Debatforum på forældreintra anvendes til generel meningsudveksling om forhold vedrørende klassens sociale liv, eksempelvis retningslinjer for fødselsdage, brug af mobiltelefon, klassefester, sprogbrug og lignende. Klasserepræsentanterne samler op debatter, der vedrører klassens sociale liv og laver evt. et forslag, der kan vedtages på forældremøde. Etiske principper for brug af forældreintra: Skriv aldrig, når du er vred. Nævn aldrig navne på tredjepart. Undgå personlige angreb. Lad informationen være saglig. Anvend beskedsystemet til korte informationer og aftaler. 116

117 Flexuge F 9. kl. lejrskole: Budapest Glamsbjerg Friskole Undervisnings- og kursusplan 2012/2013 Friskolens kursusplan 2012/2013 Godkendt på bestyrelsesmøde: August 2012 September 2012 Børnenes Dag 1 Lø 2 Sø 3 Ma 36 4 Ti Carita Hønborg, bestyrelsesformand 5 On 6 To 7 Fr 8 Lø 9 Sø 10 Ma 37 Datoer med hvid baggrund er skoledage 11 Ti 12 On 13 To F Skolestart. Kl. lærerdag 14 Ti 14 Fr Skolelørdag. 15 On 15 Lø 16 To 16 Sø Fr 17 Ma Lø 18 Ti 19 Sø 19 On 20 Ma To 21 Ti 21 Fr 22 On 22 Lø 23 To 23 Sø 24 Fr 24 Ma Lø 25 Ti 26 Sø 26 On 27 Ma To 28 Ti 28 Fr 29 On 29 Lø 30 To 30 Sø 31 Fr F skoledage i alt: 200 F skoledage: 14 F skoledage, inkl. Lørd.: 21

118 118

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige

Læs mere

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende. D A N S K Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende. Fælles, fordi der i vores måde at kommunikere på, ligger spor af den verdensforståelse, det livssyn og den etik,

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk

Undervisningsplan for faget engelsk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole

Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole Fagplan for dansk på Bakkelandets Friskole Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for dansk. Formål: Undervisningen skal fremme og udvikle

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Kompetencemål for engelskfaget

Kompetencemål for engelskfaget Kompetencemål for engelskfaget Kompetencemål efter 9. klasse: (se kompetencemål for overskolen under pædagogik) Undervisningen giver eleverne mulighed for at: tale et engelsk, der nærmer sig det flydende

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Undervisningsplaner. Dansk

Undervisningsplaner. Dansk Undervisningsplaner Stadil-Vedersø Friskole tilbyder undervisning inden for følgende fagrække, der er nærmere beskrevet i det efterfølgende. Der arbejdes i alle skolens fag ud fra Undervisningsministeriets

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav. Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 1. Dansk

Fælles Mål. Faghæfte 1. Dansk Fælles Mål Faghæfte 1 Dansk Fælles Mål Faghæfte 1 Dansk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 9-2003 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan.

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan. Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Delmål, 3.klasse Det talte sprog Det skrevne sprog - læse Det skrevne sprog skrive Sprog, litteratur og kommunikation

Delmål, 3.klasse Det talte sprog Det skrevne sprog - læse Det skrevne sprog skrive Sprog, litteratur og kommunikation Delmål, 3.klasse Det talte sprog Det skrevne sprog - læse Det skrevne sprog skrive Bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremførelse og at kunne sætte ord på egne følelser. Give mundtligt

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Dansk. Udover de planlagte lektioner på de enkelte klassetrin indgår dansk også i følgende elementer:

Dansk. Udover de planlagte lektioner på de enkelte klassetrin indgår dansk også i følgende elementer: På Ringe Friskole er undervisningen i dansk bygget op på følgende måde: Udover de planlagte lektioner på de enkelte klassetrin indgår dansk også i følgende elementer: Skuespil i 4. og 7. klasse Juleskuespil

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 1-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge

Læs mere

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal: Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger

Læs mere

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor- Årsplan for 9. klasse, 2010-2011, Sværdborg Friskole [1] - Der kan forekomme ændringer i årsplanen. - Årsplanen skal føre frem til slutmålene for faget engelsk, som de står beskrevet under http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/engelsk/slutmaal.html

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk) Årsplan for 3. klasse (dansk) Målene indenfor det talte og det skrevne sprog og i sprog, litteratur og kommunikation er trinmål efter 4. klasse. Det forventes derfor ikke at eleverne kan opfylde disse

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

pong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter

pong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål for tysk Tysk Formålet med undervisningen i tysk Link til undervisningsministeriet - CL-strukturer quiz Undervisningen skal lede På Grønbjerg er, at eleverne

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Indholdsfortegnelse: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 1 Faglig kalender... 2 Faste aktiviteter og materialer:... 3 Fælles mål... 4 Sociale mål for syvende klasserne:... 8 Bekendtgørelse af lov om

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2012/2013 Henrik Kirkegaard

Årsplan i 6. klasse 2012/2013 Henrik Kirkegaard Indholdsfortegnelse: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...1 Faglig kalender...2 Faste aktiviteter og materialer:...3 Fælles mål...3 Bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer...4

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Fælles Mål 2009. Engelsk. Faghæfte 2

Fælles Mål 2009. Engelsk. Faghæfte 2 Fælles Mål 2009 Engelsk Faghæfte 2 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 4 2009 Fælles Mål 2009 Engelsk Faghæfte 2 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 4 2009 Indhold Formål for faget engelsk

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Årsplan for 0.Y i Engelsk

Årsplan for 0.Y i Engelsk Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget engelsk på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2006 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nærværende

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Fagplan Dansk. Slutmål efter 9. klassetrin. Formål:

Fagplan Dansk. Slutmål efter 9. klassetrin. Formål: Fagplan Dansk Formål: Formålet med danskundervisningen er at fremme elevernes forståelse for dansk sprog og litteratur, samt evnen til at udtrykke tanker og meninger i et klart, personligt og nuanceret

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Læreplan for tysk. Signalement af faget Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Dansk i fjerde Hjerm Skole Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Folkeskolens formål 1 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere