Det folkelige engagements betydning. - Oplæg om folkeoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det folkelige engagements betydning. - Oplæg om folkeoplysning"

Transkript

1 Det folkelige engagements betydning - Oplæg om folkeoplysning Venstres Folketingsgruppe Oktober

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Den folkelige oplysning er så vigtig som nogensinde... 3 Udfordringer i dagens Danmark... 4 Det aktive medborgerskab... 6 Folkelig oplysning og foreningsliv som samfundsaktører... 7 Er foreningslivet og det folkelige engagement ved at uddø?... 8 Kommunalreformen og det folkelige arbejde... 9 Folkeoplysningsloven Nedsættelse af folkeoplysningsudvalg.11 Folkeoplysningsloven skal revideres

3 Forord Den folkelige oplysning har gennem tiden medvirket til at styrke det enkelte menneskes selvværd og kompetencer. Den har sat det enkelte menneske i stand til at have forståelse for, hvad det betyder, at hver enkelt er deltager i foreningslivet, spiller en rolle i lokalsamfundet eller spiller en rolle på landsplan. Det er stadig af stor vigtighed, at vi ikke bare overlader samfundets udvikling til politikerne, men at borgerne føler, at de er vigtige deltagere i og bidragsydere til denne udvikling. Og at der til stadighed er brug for deres initiativkraft. Det gælder både for mennesker, der er født her i landet og mennesker, der kommer hertil. Demokrati er ikke en given ting. Det er noget, der skal læres. Venstre vil gerne appellere til hele den brede vifte af aktører, vi kalder det folkelige Danmark, om at yde sit til, at vi til stadighed kan opretholde og udvikle det frie og åbne samfund, som har kendetegnet vores demokratiske system i mange år. Politikerne kan ikke alene forme den fremtidige udvikling i Danmark. Vi har brug for de manges kreative indsats. Vi vil ikke fra centralt hold komme med meget konkrete anvisninger på, hvordan arbejdet skal gøres. Dette oplæg er derfor ikke en aktionsplan. Dertil er der for forskellige aktører i den folkelige bevægelse: højskoler, efterskoler, daghøjskoler, oplysningsforbund, idrætsog andre foreninger m.m. Det er vigtigt, at man i lokalområderne vurderer, hvad det er for problemstillinger, man netop her står i, og hvilke udviklings- og initiativmuligheder, man har. Det er også vigtigt, at de løsninger, man vælger, harmonerer med de tanker, der rører sig i det enkelte område, ligesom de virkemidler, der skal tages i brug, afhænger af de mennesker, der tager fat på opgaven. Vi håber, dette oplæg kan være inspiration til at tage fat lokalt. Bag dette oplæg står en række medlemmer af Venstres Folketingsgruppe og mennesker med interesse for og viden om det folkeoplysende arbejde uden for Folketingsgruppen. Endvidere bygger oplægget på en række af de synspunkter, der kom frem, da Venstre i maj måned havde inviteret repræsentanter for det folkelige Danmark til konference på Vartov i København. Undervisningsminister Bertel Haarder har i forlængelse af dette oplæg besluttet at nedsætte et folkeoplysningsudvalg under Undervisningsministeriet. Britta Schall Holberg Folkeoplysningsordfører Christiansborg oktober

4 Den folkelige oplysning er så vigtig som nogensinde Folkeoplysning er menneskers mulighed for uanset baggrund og kompetencer at blive undervist, være sammen om en interesse eller et uddannelsesforløb eller involvere sig i diverse netværk, bl.a. i foreningslivet. Folkelig oplysning og uddannelse har været bærende elementer bag opbygningen af det danske demokratiske system og folkestyre. Det har været med til at skabe grobund for at udjævne skellet mellem rig og fattig, mellem mennesker med forskellig udannelse og kompetencer og har dermed været med til at skabe grobund for økonomisk vækst og velstand. De voldsomme informationsstrømme, den meget lettere mediekommunikation, det meget tættere samkvem mellem forskellige lande, sprog og kulturer, stiller om muligt større krav, og i alle tilfælde lige så store krav, til både den folkelige oplysning og uddannelse som tidligere - nu også på globalt plan. At kunne gennemskue tingene og kunne orientere sig bliver så meget vigtigere i en global verden, hvor informationsstrømmen kan gøre det vanskeligt for det enkelte menneske at håndtere og sortere alle de tilgængelige oplysninger, som han eller hun bombarderes med. Hvis vi skal kunne leve sammen i denne brogede verden, er det nødvendigt, at hvert land og dets folk kender til deres egen kultur, men også lærer at respektere, at andre har andre måder at tænke og handle på. Det sidste er navnlig af vigtighed for den, der flytter til et andet land. Hertil kommer, at vi lever stadig længere og derfor livet igennem har brug for nye udfordringer. Udviklingen kræver stadig stigende evne til omstillingsparathed af os. Folkelig oplysning og livslang læring kan være med til at nedbryde skellet mellem generationerne. Men det kan også medvirke til, at gøre op med den sociale arv, som kan være med til at forhindre, at nogle kommer i gang med en uddannelse. Den økonomiske velstand har betydet meget for den enkeltes frihed og velfærd. Men skal man tale om reel velfærd, udspringer velfærden ikke alene af den økonomiske frihed og sociale sikkerhed, men også af, at hver enkelt føler, der er brug for hans eller hendes indsats, at man kan gennemskue tingene, at man kan tilegne sig opdateret viden, at man kan forstå det, man læser og det, der tales om. At man kan påvirke tingene, at man kan deltage i en åben dialog med mennesker, der har andre synspunkter og andre sprog, og at man kan overskue og forstå konsekvenserne af de politiske beslutninger, der bliver truffet. Reel velfærd betyder, at hver enkelt simpelthen føler sig i stand til at deltage i samfundsudviklingen og kan være med til at sætte nye mål for, hvordan samfundet skal udvikles. Jo friere markeds- og forbrugervilkår, jo større krav stiller det til den enkeltes mulighed for at foretage sine personlige valg. Eller sagt på en anden måde: jo mere vægt, vi lægger på et liberalt samfund, jo større krav stiller det til det enkelte menneske om at kunne vælge og om at kunne finde sit eget personlige ståsted. Det er ikke en ny lærdom for os danske. Mangfoldigheden og respekten for forskelligheden er og har været vigtige elementer i demokratiforståelsen og folkestyret. Forudsætningen for det demokratiske samfund er, at borgerne er i stand til at udgøre et stadigt korrektiv til magten. Som Folketingets tidligere formand, Christian Mejdahl har sagt: Ingen har monopol på sandheden i den politiske debat. 3

5 Vi har i Danmark altid været bevidste om, som biskop Elisabeth Dons Christensen har sagt: At magten har en evne til at korrumpere og begå overgreb mod mennesker, som af den ene eller anden årsag ikke behager magthaverne. Eller som sagt af integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech: Et folks frihed måles først og fremmest på, hvilke begrænsninger, der er sat for magten (.) Hvis folket skal deltage i folkestyret enten som folkevalgt eller debattør eller blot ønsker at følge med i det politiske liv fra sidelinjen, er det helt nødvendigt, at magten kan kritiseres. Magten skal hele tiden kikkes i kortene og udfordres. Hvis det skal kunne ske, er det nødvendigt, at der lægges vægt på folkelig oplysning og uddannelse. Det giver mod og kræfter til at tage del i debatten. Demokratiet er en proces. Demokratiet må udvikle sig i takt med, at samfundet udvikler sig. Det betyder, at hver ny generation må forholde sig til demokratiet og dets udvikling. Hvis vi holder op med at debattere og kritisere, kommer demokratiet i krise. Lige så vigtigt er det at understrege, at det ikke er på Christiansborg, samfundet skal dannes. Demokratiet skabes ikke fra centralt hold, men i dialog mellem borgerne og de folkevalgte. o at appellere til den brede kreds af folkelige aktører: højskoler, efterskoler, foreningslivet i alle dets afskygninger, herunder også de etniske foreninger, oplysningsforbundene, Folkeuniversitet, menighedsrådene, amatørteatrene, lokalrådene og de kulturelle samråd om at være med til at involvere borgerne, så det ikke er politikerne, der alene skal sætte dagsordenen for samfundets udvikling, og sådan at så mange som muligt føler, at der er brug for deres initiativ og deres indsats. o at sætte streg under det personlige engagement og ansvar, som er et vigtigt element i fremtidens velfærd. o at sætte steg under, at det at bo i Danmark, betyder, at vi stiller nogle forventninger til, hvordan vi kan, og hvordan vi skal opføre os. o at sætte streg under borgerens frie valg. o at sætte streg under forventningen om det enkelte menneskes evne til at udføre sit arbejde med omsorg og tage ansvar for sig og sine. En holdning, der i stedet for kontrol, bygger på tillid til det enkelte menneskes samvittighed. o at styrke udlicitering og decentralisering o at støtte op om den frivillighedskultur, der er grundlaget for såvel det organiserede som det mere uorganiserede foreningsliv. Udfordringer i dagens Danmark Spørgsmålet er, om forståelsen for de demokratiske princippers betydning holdes lige så stærkt i hævd i dag som tidligere, eller om vi måske anser de demokratiske principper for en selvfølgelighed, fordi vi så længe men dog relativt kort - lidt mere end 150 år har levet i et demokratisk samfund? Måske har vi udviklet en oplevelse af, at vi kan forlange noget af andre, af staten, af kommunen, af de andre, mens vi selv lever vores frihed ud. 4

6 Dette spørgsmål bliver endnu mere betydningsfuldt, når andre kommer hertil, og måske har svært ved at finde ud af vore underforståede spilleregler. Nogle tendenser i det daglige tyder på, at vi i stigende grad agerer som privatpersoner og ikke som samfundsborgere. Personligt ansvar, samfundsborgeransvar, respekten for det andet menneske, respekten for andre og andres ejendom er ikke noget, der er givet. Det skal læres. Usikkerhed om egen rolle, usikkerhed om ens plads i samfundet, eller ens betydning for fællesskabet, men også en væren sig selv nok, og jeg har ret holdning, kan udløse meningsløs vold, men også materiel ødelæggelse. Tendenserne kan ses både overfor myndighedspersoner, i skolen og på gaden. Radikalisering og ekstremisme synes at brede sig. De politiske svar på voldelige tendenser har i en række år været øget kontrol, forbud og strengere straffe. Men i samme åndedrag også eftergivenhed i forhold til også ganske unge, der begår vold og hærværk. Den måde, vi i det daglige lærer at omgås hinanden og observere på, er den måske vigtigste nøgle til mindre vold. Vi skal ikke lukke os inde af angst for hinanden. Eller lukke andre mennesker ude fra fællesskabet. At bo i Danmark betyder, at vi må stille nogle forventninger om, hvordan vi kan, og hvordan vi skal opføre os. Folkeoplysningen kan lære os noget grundlæggende om, hvordan vi kan leve sammen i en mangfoldig verden. Hvis man ikke skal blive bange, er det vigtigt, at man er bevidst som sine egne værdier og visioner. Det er afgørende for den fælles velfærd, at vi ikke kun opfatter os som brugere, men også føler os som demokratiske deltagere og bidragydere. o at sætte streg under den personlige ytringsfrihed. o at sætte streg under det personlige ansvar. Hver enkelt må yde sit til det daglige fællesskab mellem mennesker. o at sætte steg under respekten for andre og for andres ejendom. o at understrege forældrenes ansvar overfor børn og unge. o at bakke op om forældre eller foreningsliv, højskoler, efterskoler, idræts- og ungdomsforeninger m.fl., der tager initiativ til indsats overfor unge både de, der er født her i landet, og de, der kommer udefra. Det er vigtigt at børn og unge tages med i arbejdet, så de ikke går og keder sig eller føler sig overset. o at bakke op om de frivillige ledere uden hvis indsats, foreningslivet ikke kan fungere o at bakke op om forældre og foreningsliv, der påtager sig at være mentorer for unge, der er i vanskeligheder af den ene eller anden art. o at styrke vejledningsindsatsen overfor bl.a. unge om, hvilke muligheder for personlig udvikling og netværksdannelse, der ligger i højskoler, efterskoler, det folkeoplysende arbejde og foreningslivet. For mange er det af betydning, at de på deres CV kan skrive, at de har deltaget aktivt i det folkelige arbejde, enten som deltagere eller ledere. 5

7 o Venstre ser således bl.a. meget positivt på det initiativ, højskoler og efterskoler har iværksat overfor unge grønlændere, der har et behov for, når de kommer her, virkelig at føle, at de hører til. o at kortlægge vilkårene for oplysningsforbund, folkeuniversiteter, daghøjskoler, det frivillige børne og ungdomsarbejde og amatørkulturen. Er vilkårene tilstrækkelig fleksible? Er de ikke, ønsker Venstre at de bliver det. o at understrege, at samfundet ikke alene kan og skal løse alle konflikter, ligesom samfundet ikke kan sikre os mod alle former for terror og vold, hvis samfundet ikke skal ende med at ligne systemet i diktaturstaterne. Vi må selv hver især yde en indsats. o Venstre er enig i historikeren, Karsten Fledelius udsagn fra d. 9. juli 2008 i Jyllandsposten om, at terror bekæmpes af manden på gulvet. Det aktive medborgerskab Det aktive medborgerskab kommer ikke af sig selv. Det aktive medborgerskab udvikles, jo mere samfundet spørger efter det. Jo mere restriktiv, jo mere dirigerende og kontrollerende lovgivningen laves, jo mere kvæles borgernes lyst til og interesse for at udøve det aktive medborgerskab, og jo mere sættes hver enkelt menneskes evner og lyst til at yde sit bedste til side. Målet for Venstre er ikke en stærk stat. Staten er et gode, når den er med til at udligne sociale, økonomiske skel og sikre de svageste et ligeværdigt liv, men hvis staten bliver stadig mere moraliserende, er den med til at fratage det enkelte menneske evnen til og ansvaret for eget personligt valg. Som filosoffen, Arno Victor Nielsen har sagt: Der er sket en pædagogisering af staten, som opdrager os, så snart den kan se sit snit til det. At staten har fået denne pædagogiske rolle er ikke et sundhedstegn. Det er et tegn på, at staten griber langt ind i den enkeltes private ansvarsområde. o at sætte fokus på det aktive medborgerskab og det frivillige arbejdes betydning, der betyder, at borgeren er medspiller og ikke bare lader politikerne ordne eller sætte normer for det hele. o at skabe mulighed for, at det frivillige arbejde kan få så gode kår som muligt. o at højskoler, frie skoler, oplysningsforbundene, Folkeuniversitetet og mennesker i det vidt forgrenede arbejde i foreningslivet, men også i menighedsråd og kommunalbestyrelser, føler, at de spiller en vigtig rolle i dansk demokratiforståelse. o at målet med arbejdet i disse fora er at give mennesker evnen og modet til at håndtere nye former for problemstillinger og dermed være med til at sætte nye mål for samfundsudviklingen. 6

8 Folkelig oplysning og foreningsliv som samfundsaktører Venstre har en klar målsætning om, at folkeoplysningsarbejdet og foreningslivet skal have så gode rammer, som muligt. Venstre lægger vægt på den personlige uddannelse og dannelse, som kan opnås med denne danske model. På højskoler, frie skoler, i foreningslivet, i folkeoplysningen, i det daglige folkestyre kan mange forskellige mennesker mødes, meninger brydes, fordomme nedbrydes og gensidig respekt opstå gennem det daglige arbejde eller den daglige undervisning og uddannelse. Det gælder uanset, hvilket emne, man mødes om: idræt, boldspil, sprogundervisning, hvad enten det nu drejer sig om danskundervisning eller fremmedsprogsundervisning, samfundsrelaterede ting, lokalhistorie, kunst og kultur, folkekirkens fremtid, læren om andre religioner og om lokalsamfundets fremtid og udvikling m.m. I den offentlige debat har det folkelige arbejde fået en lidt kedelig klang. For mange spørger: kan den model virkelig anvendes i et moderne samfund, hvor ekspertviden, embedsmandsstyre og stadig større enheder synes at være vejen frem? Venstres svar er, at i Danmark er folkestyret netop baseret på et samspil mellem eksperterne og det myndige lægfolk. Var det ikke sådan, endte samfundet i et ustyrbart bureaukrati. o at de realkompetencer, mennesker opnår ved f.eks. at deltage i det folkelige arbejde enten i foreningslivet eller ved at gå på højskole eller aftenskole for at dygtiggøre sig, skal kunne være en vigtig del af et menneskes ballast. Det skal ikke alene være et eksamensbevis, der skal bevise, om det enkelte menneske er duelig. o at understrege, at styrken ved det folkeoplysende arbejde og den almene dannelse og viden om samfundets sammenhænge og mødet med mange forskellige mennesker netop er, at her kan man være med uanset baggrund og forudsætninger. o at understrege, at vigtigheden i det folkeoplysende arbejde er, at et menneskes kompetence ikke alene afhænger af et formelt eksamensbevis, og at arbejdet med eller uddannelsen via det folkeoplysende arbejde kan være med til at styrke den enkeltes almene kompetencer uanset om man bare skal bruge det til at skabe en stadig personlig udvikling, eller man ønsker at gå videre ind i det formelle uddannelsessystem. Deltagelse i det folkeoplysende arbejde kan i øvrigt betyde, at mange flere får lyst til og mod på at gå videre uddannelsessystemet. o at understrege det folkeoplysende arbejdes vigtighed, når det drejer sig om livslang læring o at det værditab, der synes at være indenfor kirke, skole og kultur bør kunne minimeres også via det folkeoplysende arbejde. o at der skal være plads til mangfoldigheden: til de, der føler sig som ærkedanske, eller de der har svært ved at finde sig til rette her, af den ene eller anden grund. Her skal være rum for første eller anden generations indvandrere eller andre tilflyttere, som gerne vil lære det (lokal)samfund, de er kommet til, at kende indefra. 7

9 Er foreningslivet og det folkelige engagement ved at uddø? Fra mange sider hævdes det bekymret, at foreningslivet og det folkelige engagement er ved at uddø. Virkeligheden viser noget andet. Foreningslivet trives (kilde: Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet). Måske sker det noget mere uorganiseret, end vi har været vant til, måske foregår det indenfor andre rammer og andre betingelser og med et andet indhold, end tidligere, men undersøgelser viser, at vi har flere foreninger i Danmark, end vi tidligere har haft. Der er altså et stort behov for at være sammen om en opgave, den være sig kortere eller mere længerevarende. Tendensen viser sig indenfor arbejdet med idræt, spejderliv, frimærkeklubber, drift af lokale forsamlingshuse eller biografer f. eks. På det seneste er det frivillige arbejde omkring LAG-arbejdet om udvikling af landdistrikterne et eksempel på betydningen af den personlige involvering i et lokalområdes udvikling. Også det traditionelle aftenskolearbejde har god søgning, men også under andre former end tidligere, men også på andre tidspunkter end den tidligere aftenskolevirksomhed. Folketinget har da også i lyset af behovet for mere fleksible tilrettelæggelsesformer med den nye lov om folkeoplysning givet mulighed for, at det er blevet meget lettere at indrette sig efter den efterspørgsel, der er, end tidligere. Mange, f.eks. de unge, vil gerne være med i fællesskabet, men hellere i forskellige korterevarende projekter end i et årelangt arbejde i diverse bestyrelser. Det kan derfor være nødvendigt, at vi moderniserer foreningsarbejdet, så det kan opfange disse tendenser i tiden. Det går der ikke det mindste skår i foreningslivet ved, tværtimod. Også de mange aktive ældre, der gerne til stadighed vil holde sig orienterede og udvikle sig, kræver nye fag, nye tidspunkter og mere fleksibel tilrettelæggelse af de forskellige aktiviteter. Foreningslivet handler om tillid bygget op om et interessefællesskab. Man lærer i en forening forpligtelsen overfor fællesskabet. Vi kan ikke bare gøre, som vi selv vil, eller kun interessere os for vores eget, hvis fællesskabet skal trives og fælles mål nås. De, der vil skabe sig et netværk, har alle muligheder i det folkelige arbejde. De, der vil være med til at styrke fællesskabet og være med til at skabe netværk for andre, har alle muligheder her. I den forbindelse er det vigtigt, at den skelnen, vi ofte foretager mellem borger og forbruger, kan være falsk. Mange forbrugere viser i dag netop deres engagement ved at vælge etisk og politisk, f. eks. når de køber ind. Forbrugeren er ikke bare en, der læner sig tilbage og nyder kritikløst af de goder, det offentlige eller andre stiller til rådighed. Forbrugeren er også den borger, der vælger mellem de tilbud, der udbydes, og som forholder sig kritisk til dem. Også her spiller folkelig oplysning og uddannelse en vigtig rolle. o at sikre foreningerne rammer, der giver mulighed for styrkelse og udvikling, herunder afbureaukratisering af det folkelige foreningsliv. o at fremme inddragelse af frivillige og folkeoplysende organisationer som aktører på så mange relevante samfundsområder, som muligt. 8

10 Kommunalreformen og det folkelige arbejde Kommunalreformen med de større kommuner og idealet om større kompetence til det lokale område øger muligheden for, men også interessen for at være med til at udvikle lokalsamfundet. Folkeoplysningen har en særlig indgangsvinkel, der tager udgangspunkt i den enkelte og er fleksibel i forhold til individets behov. Folkeoplysningen tænker ikke i systemer, men tænker på individers behov. Derfor har Folkeoplysningen en væsentlig rolle at spille, når det drejer sig om at sikre, at danskerne kan læse og regne, skrive, arbejde med IT og begå sig på mindst et fremmedsprog. Men folkeoplysningen har også en vigtig rolle at spille, dels for integrationsindsatsen i al almindelighed, men også for at få mennesker uden for arbejdsmarkedet i beskæftigelse (sygedagpengemodtagere, førtidspensionister m.fl.). I det hele taget kan folkeoplysningen være med til at motivere danskerne til voksen -og efteruddannelse. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelserne er opmærksomme på, hvilke muligheder der ligger i at udlicitere og decentralisere en række opgaver til oplysningsforbundene, foreningerne og andre frivillige aktører i lokalområdet. Mange samfundsområder kunne med fordel uddelegeres til de lokale initiativtagere. Derfor bør kommunerne også i egen interesse lave så gode rammer som muligt for det folkelige arbejde bl.a. vedr. aftenskole og idræts- og andet ungdomsarbejde, ligesom man kan være med til at støtte enkelte borgeres eller borggruppers lokale initiativer. Der er også et stort behov for, at der lokalt tages hånd om integrationsindsatsen. Dette arbejde kan de folkelige kræfter i høj grad bidrage til. Foreningslivet er en oplagt mulighed for at gamle og nye danskere kan mødes og få nedbrudt nogle af de fordomme, der kan lægge hindringer i vejen for integrationen. Også de folkeoplysende organisationers undervisning er i denne forbindelse et vigtigt element. Men den folkeoplysende virksomhed i f.eks. de forskellige oplysningsforbund kan også med fordel trække et stort læs, når det gælder sundhedsfremme og genoptræning. Ligesom den folkeoplysende indsats for miljø og naturbeskyttelse/forståelse er et oplagt emne for oplysningsforbundene at tage fat på. Efteruddannelse af medarbejdere og borgere i almindelighed er ligeledes en oplagt mulighed for det folkeoplysende arbejde. Nogle oplysningsforbund arbejder f. eks. med aktivering af ledige og genoptræning af mennesker på syge-dagpenge. På det seneste er en række oplysningsforbund gået ind i arbejdet omkring udvikling af landdistrikter, idet man er gået ind i en sekretariatsfunktion eller en koordinations- og rådgivningsindsats med det formål at yde hjælp og støtte til de mange frivillige, der arbejder med LAG-projekter. Folkeoplysningen bør have sin stærke rolle i forhold til det engagement, der i disse år er ved i stigende grad at udvikle sig med at levendegøre landdistrikterne igen. 9

11 Den folkelige interesse for engagement i det lokale områdes udvikling er i disse år stor. Derfor er det oplagt for oplysningsforbundene at støtte op om og være med til at udvikle natur-og miljøinteressen, men også interessen for ny bosætning og etablering af nye virksomheder og dermed arbejdspladser i lokalområdet. Dette arbejde kan med fordel gøres i samarbejde mellem kommunen, lokalrådene, LAG`erne, det lokale foreningsliv og diverse borgergrupper. Nye IT former giver øgede muligheder for det folkeoplysende arbejde. Også undervisning/ aktiviteter på plejehjem, institutioner og lokale virksomheder vil være et oplagt emne for folkeoplysningen, ligesom musikundervisning kunne være det. Emnet: Kend din kommune, og hvordan udvikler vi vores kommune og andre emner af samme art rummer uanede muligheder for de folkeoplysende foreninger netop nu, hvor vi skal lære at leve sammen på tværs af gamle kommunegrænser. o at understrege vigtigheden af, at kommunalbestyrelserne ikke mener, de skal gøre alting selv. Den brede vifte af folkeoplysende virksomhed via foreningslivet og på uddannelsesområdet står klar til at være med til at løfte en samfundsopgave, således, at mange initiativer og megen iderigdom kan komme til at blomstre og være med til at gøre kommunen attraktiv at bo i, fordi mennesker oplever, at her er der brug for, at vi også selv tager fat og yder vores. o at der sker et tættere samarbejde mellem daginstitutioner, skoler og frivillige idrætsforeninger, så der sættes fokus på betydningen af, at børn og unge får motion, men også oplever glæden ved at dyrke idræt og motion i fællesskab, også udenfor skoletiden. o at skolerne går i samarbejde med de folkeoplysende organisationer, som vil kunne stille med gæstelærere i idrætsundervisningen eller i billedkunst og andre fag. o at de formelle uddannelsesinstitutioner i det hele taget bliver mere åbne for et samarbejde med det vidtforgrenede folkelige netværk, bl.a. ved at stille lokaler til rådighed. o at ungdommens uddannelsesvejledning også vejleder til de tilbud, som folkeoplysningen kan bidrage med, bl.a. indenfor IT, efteruddannelse, sprogundervisning mv. o at andre offentlige institutioner, f. eks sygehuse og plejehjem gør brug af de tilbud, som de mange frivillige kan yde, og som oplysningsforbundene og idrætsforeningerne kan tilbyde med almen undervisning, men også med genoptræning og sundhedsfremme i det hele taget. o at kommunerne udnytter de folkeoplysende fora til et samarbejde om undervisning i sundhedsfremme, men også i natur- og miljøbeskyttelse. o at kommunerne udnytter de folkeoplysende fora til et samarbejde omkring aktivering, arbejdstræning og genoptræning af mennesker på syge-dagpenge. o at kommunerne udnytter de folkeoplysende fora til efteruddannelse af borgere og personale. 10

12 o at kommunerne udnytter de folkeoplysende fora i integrationsindsatsen, hvad enten det drejer sig om uddannelse eller deltagelse i det vidt forgrenede foreningslivs tilbud, så mennesker kan føle sig som en del af det lokale fællesskab. o at kommunerne understøtter lokalrådenes evne og vilje til at udføre et stort arbejde for lokalområdets udvikling. Folkeoplysningsloven For at sætte streg under betydningen af det folkelige engagements nødvendighed bør man se på folkeoplysningsloven med moderne briller. Der bør derfor som en vigtig del af værdidebatten indgå en debat om civilsamfundets rolle i dag. o at Undervisningsministeren nedsætter et folkeoplysningsudvalg. o at der sættes fokus på forskning i civilsamfundets rolle, så der forskes i og indsamles viden om civilsamfundets og dermed folkeoplysningens og foreningslivets rolle i det moderne globaliserede samfund. o at der sker en kortlægning af vilkårene for oplysningsforbund, Folkeuniversitetet, daghøjskoler, det frivillige børne- og ungdomsarbejde, idrættens og amatørkulturen vilkår. Er de tilstrækkeligt fleksible? Folkeoplysningsloven skal revideres På baggrund af den ovennævnte kortlægning af vilkårene for det folkeoplysende arbejde, ønsker Venstre en revision af folkeoplysningsloven. Venstre ønsker at folkeoplysningsloven revideres med fokus på: o hvordan folkeoplysningen bedre kan løse samfundsnyttige opgaver vedrørende sundhed, forebyggelse, kulturmøde/integration, livslang læring, realkompetenceudvikling og oplysningsarbejde. o at sikre rammer og vilkår, så opgaverne kan varetages bedst muligt til gavn for borgerne, staten og kommunerne. o at gøre det så ubureaukratisk for oplysningsforbundene, som muligt. o at sikre de nødvendige fysiske rammer for lokal folkeoplysende aktivitet i form af tidssvarende lokaler. o at sikre et ubureaukratisk samspil mellem det folkelige arbejde, kommuner og andre myndigheder. o at sikre oplysningsforbundene lige vilkår med konkurrerende udbydere. o at sikre rammerne for yderligere udvikling og afprøvning af nye tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningen i en kombination mellem nye medier og fællesskabsbaseret undervisning. 11

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov Undervisning tilrettelagt fleksibelt Fleksible tilrettelæggelsesformer 1 Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni 2004. Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og fritidspolitik Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet liz.nymann.lausten@udst.dk Fredag den 8. april 2011 Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar til forslag til Lov om ændring

Læs mere