Det folkelige engagements betydning. - Oplæg om folkeoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det folkelige engagements betydning. - Oplæg om folkeoplysning"

Transkript

1 Det folkelige engagements betydning - Oplæg om folkeoplysning Venstres Folketingsgruppe Oktober

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Den folkelige oplysning er så vigtig som nogensinde... 3 Udfordringer i dagens Danmark... 4 Det aktive medborgerskab... 6 Folkelig oplysning og foreningsliv som samfundsaktører... 7 Er foreningslivet og det folkelige engagement ved at uddø?... 8 Kommunalreformen og det folkelige arbejde... 9 Folkeoplysningsloven Nedsættelse af folkeoplysningsudvalg.11 Folkeoplysningsloven skal revideres

3 Forord Den folkelige oplysning har gennem tiden medvirket til at styrke det enkelte menneskes selvværd og kompetencer. Den har sat det enkelte menneske i stand til at have forståelse for, hvad det betyder, at hver enkelt er deltager i foreningslivet, spiller en rolle i lokalsamfundet eller spiller en rolle på landsplan. Det er stadig af stor vigtighed, at vi ikke bare overlader samfundets udvikling til politikerne, men at borgerne føler, at de er vigtige deltagere i og bidragsydere til denne udvikling. Og at der til stadighed er brug for deres initiativkraft. Det gælder både for mennesker, der er født her i landet og mennesker, der kommer hertil. Demokrati er ikke en given ting. Det er noget, der skal læres. Venstre vil gerne appellere til hele den brede vifte af aktører, vi kalder det folkelige Danmark, om at yde sit til, at vi til stadighed kan opretholde og udvikle det frie og åbne samfund, som har kendetegnet vores demokratiske system i mange år. Politikerne kan ikke alene forme den fremtidige udvikling i Danmark. Vi har brug for de manges kreative indsats. Vi vil ikke fra centralt hold komme med meget konkrete anvisninger på, hvordan arbejdet skal gøres. Dette oplæg er derfor ikke en aktionsplan. Dertil er der for forskellige aktører i den folkelige bevægelse: højskoler, efterskoler, daghøjskoler, oplysningsforbund, idrætsog andre foreninger m.m. Det er vigtigt, at man i lokalområderne vurderer, hvad det er for problemstillinger, man netop her står i, og hvilke udviklings- og initiativmuligheder, man har. Det er også vigtigt, at de løsninger, man vælger, harmonerer med de tanker, der rører sig i det enkelte område, ligesom de virkemidler, der skal tages i brug, afhænger af de mennesker, der tager fat på opgaven. Vi håber, dette oplæg kan være inspiration til at tage fat lokalt. Bag dette oplæg står en række medlemmer af Venstres Folketingsgruppe og mennesker med interesse for og viden om det folkeoplysende arbejde uden for Folketingsgruppen. Endvidere bygger oplægget på en række af de synspunkter, der kom frem, da Venstre i maj måned havde inviteret repræsentanter for det folkelige Danmark til konference på Vartov i København. Undervisningsminister Bertel Haarder har i forlængelse af dette oplæg besluttet at nedsætte et folkeoplysningsudvalg under Undervisningsministeriet. Britta Schall Holberg Folkeoplysningsordfører Christiansborg oktober

4 Den folkelige oplysning er så vigtig som nogensinde Folkeoplysning er menneskers mulighed for uanset baggrund og kompetencer at blive undervist, være sammen om en interesse eller et uddannelsesforløb eller involvere sig i diverse netværk, bl.a. i foreningslivet. Folkelig oplysning og uddannelse har været bærende elementer bag opbygningen af det danske demokratiske system og folkestyre. Det har været med til at skabe grobund for at udjævne skellet mellem rig og fattig, mellem mennesker med forskellig udannelse og kompetencer og har dermed været med til at skabe grobund for økonomisk vækst og velstand. De voldsomme informationsstrømme, den meget lettere mediekommunikation, det meget tættere samkvem mellem forskellige lande, sprog og kulturer, stiller om muligt større krav, og i alle tilfælde lige så store krav, til både den folkelige oplysning og uddannelse som tidligere - nu også på globalt plan. At kunne gennemskue tingene og kunne orientere sig bliver så meget vigtigere i en global verden, hvor informationsstrømmen kan gøre det vanskeligt for det enkelte menneske at håndtere og sortere alle de tilgængelige oplysninger, som han eller hun bombarderes med. Hvis vi skal kunne leve sammen i denne brogede verden, er det nødvendigt, at hvert land og dets folk kender til deres egen kultur, men også lærer at respektere, at andre har andre måder at tænke og handle på. Det sidste er navnlig af vigtighed for den, der flytter til et andet land. Hertil kommer, at vi lever stadig længere og derfor livet igennem har brug for nye udfordringer. Udviklingen kræver stadig stigende evne til omstillingsparathed af os. Folkelig oplysning og livslang læring kan være med til at nedbryde skellet mellem generationerne. Men det kan også medvirke til, at gøre op med den sociale arv, som kan være med til at forhindre, at nogle kommer i gang med en uddannelse. Den økonomiske velstand har betydet meget for den enkeltes frihed og velfærd. Men skal man tale om reel velfærd, udspringer velfærden ikke alene af den økonomiske frihed og sociale sikkerhed, men også af, at hver enkelt føler, der er brug for hans eller hendes indsats, at man kan gennemskue tingene, at man kan tilegne sig opdateret viden, at man kan forstå det, man læser og det, der tales om. At man kan påvirke tingene, at man kan deltage i en åben dialog med mennesker, der har andre synspunkter og andre sprog, og at man kan overskue og forstå konsekvenserne af de politiske beslutninger, der bliver truffet. Reel velfærd betyder, at hver enkelt simpelthen føler sig i stand til at deltage i samfundsudviklingen og kan være med til at sætte nye mål for, hvordan samfundet skal udvikles. Jo friere markeds- og forbrugervilkår, jo større krav stiller det til den enkeltes mulighed for at foretage sine personlige valg. Eller sagt på en anden måde: jo mere vægt, vi lægger på et liberalt samfund, jo større krav stiller det til det enkelte menneske om at kunne vælge og om at kunne finde sit eget personlige ståsted. Det er ikke en ny lærdom for os danske. Mangfoldigheden og respekten for forskelligheden er og har været vigtige elementer i demokratiforståelsen og folkestyret. Forudsætningen for det demokratiske samfund er, at borgerne er i stand til at udgøre et stadigt korrektiv til magten. Som Folketingets tidligere formand, Christian Mejdahl har sagt: Ingen har monopol på sandheden i den politiske debat. 3

5 Vi har i Danmark altid været bevidste om, som biskop Elisabeth Dons Christensen har sagt: At magten har en evne til at korrumpere og begå overgreb mod mennesker, som af den ene eller anden årsag ikke behager magthaverne. Eller som sagt af integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech: Et folks frihed måles først og fremmest på, hvilke begrænsninger, der er sat for magten (.) Hvis folket skal deltage i folkestyret enten som folkevalgt eller debattør eller blot ønsker at følge med i det politiske liv fra sidelinjen, er det helt nødvendigt, at magten kan kritiseres. Magten skal hele tiden kikkes i kortene og udfordres. Hvis det skal kunne ske, er det nødvendigt, at der lægges vægt på folkelig oplysning og uddannelse. Det giver mod og kræfter til at tage del i debatten. Demokratiet er en proces. Demokratiet må udvikle sig i takt med, at samfundet udvikler sig. Det betyder, at hver ny generation må forholde sig til demokratiet og dets udvikling. Hvis vi holder op med at debattere og kritisere, kommer demokratiet i krise. Lige så vigtigt er det at understrege, at det ikke er på Christiansborg, samfundet skal dannes. Demokratiet skabes ikke fra centralt hold, men i dialog mellem borgerne og de folkevalgte. o at appellere til den brede kreds af folkelige aktører: højskoler, efterskoler, foreningslivet i alle dets afskygninger, herunder også de etniske foreninger, oplysningsforbundene, Folkeuniversitet, menighedsrådene, amatørteatrene, lokalrådene og de kulturelle samråd om at være med til at involvere borgerne, så det ikke er politikerne, der alene skal sætte dagsordenen for samfundets udvikling, og sådan at så mange som muligt føler, at der er brug for deres initiativ og deres indsats. o at sætte streg under det personlige engagement og ansvar, som er et vigtigt element i fremtidens velfærd. o at sætte steg under, at det at bo i Danmark, betyder, at vi stiller nogle forventninger til, hvordan vi kan, og hvordan vi skal opføre os. o at sætte streg under borgerens frie valg. o at sætte streg under forventningen om det enkelte menneskes evne til at udføre sit arbejde med omsorg og tage ansvar for sig og sine. En holdning, der i stedet for kontrol, bygger på tillid til det enkelte menneskes samvittighed. o at styrke udlicitering og decentralisering o at støtte op om den frivillighedskultur, der er grundlaget for såvel det organiserede som det mere uorganiserede foreningsliv. Udfordringer i dagens Danmark Spørgsmålet er, om forståelsen for de demokratiske princippers betydning holdes lige så stærkt i hævd i dag som tidligere, eller om vi måske anser de demokratiske principper for en selvfølgelighed, fordi vi så længe men dog relativt kort - lidt mere end 150 år har levet i et demokratisk samfund? Måske har vi udviklet en oplevelse af, at vi kan forlange noget af andre, af staten, af kommunen, af de andre, mens vi selv lever vores frihed ud. 4

6 Dette spørgsmål bliver endnu mere betydningsfuldt, når andre kommer hertil, og måske har svært ved at finde ud af vore underforståede spilleregler. Nogle tendenser i det daglige tyder på, at vi i stigende grad agerer som privatpersoner og ikke som samfundsborgere. Personligt ansvar, samfundsborgeransvar, respekten for det andet menneske, respekten for andre og andres ejendom er ikke noget, der er givet. Det skal læres. Usikkerhed om egen rolle, usikkerhed om ens plads i samfundet, eller ens betydning for fællesskabet, men også en væren sig selv nok, og jeg har ret holdning, kan udløse meningsløs vold, men også materiel ødelæggelse. Tendenserne kan ses både overfor myndighedspersoner, i skolen og på gaden. Radikalisering og ekstremisme synes at brede sig. De politiske svar på voldelige tendenser har i en række år været øget kontrol, forbud og strengere straffe. Men i samme åndedrag også eftergivenhed i forhold til også ganske unge, der begår vold og hærværk. Den måde, vi i det daglige lærer at omgås hinanden og observere på, er den måske vigtigste nøgle til mindre vold. Vi skal ikke lukke os inde af angst for hinanden. Eller lukke andre mennesker ude fra fællesskabet. At bo i Danmark betyder, at vi må stille nogle forventninger om, hvordan vi kan, og hvordan vi skal opføre os. Folkeoplysningen kan lære os noget grundlæggende om, hvordan vi kan leve sammen i en mangfoldig verden. Hvis man ikke skal blive bange, er det vigtigt, at man er bevidst som sine egne værdier og visioner. Det er afgørende for den fælles velfærd, at vi ikke kun opfatter os som brugere, men også føler os som demokratiske deltagere og bidragydere. o at sætte streg under den personlige ytringsfrihed. o at sætte streg under det personlige ansvar. Hver enkelt må yde sit til det daglige fællesskab mellem mennesker. o at sætte steg under respekten for andre og for andres ejendom. o at understrege forældrenes ansvar overfor børn og unge. o at bakke op om forældre eller foreningsliv, højskoler, efterskoler, idræts- og ungdomsforeninger m.fl., der tager initiativ til indsats overfor unge både de, der er født her i landet, og de, der kommer udefra. Det er vigtigt at børn og unge tages med i arbejdet, så de ikke går og keder sig eller føler sig overset. o at bakke op om de frivillige ledere uden hvis indsats, foreningslivet ikke kan fungere o at bakke op om forældre og foreningsliv, der påtager sig at være mentorer for unge, der er i vanskeligheder af den ene eller anden art. o at styrke vejledningsindsatsen overfor bl.a. unge om, hvilke muligheder for personlig udvikling og netværksdannelse, der ligger i højskoler, efterskoler, det folkeoplysende arbejde og foreningslivet. For mange er det af betydning, at de på deres CV kan skrive, at de har deltaget aktivt i det folkelige arbejde, enten som deltagere eller ledere. 5

7 o Venstre ser således bl.a. meget positivt på det initiativ, højskoler og efterskoler har iværksat overfor unge grønlændere, der har et behov for, når de kommer her, virkelig at føle, at de hører til. o at kortlægge vilkårene for oplysningsforbund, folkeuniversiteter, daghøjskoler, det frivillige børne og ungdomsarbejde og amatørkulturen. Er vilkårene tilstrækkelig fleksible? Er de ikke, ønsker Venstre at de bliver det. o at understrege, at samfundet ikke alene kan og skal løse alle konflikter, ligesom samfundet ikke kan sikre os mod alle former for terror og vold, hvis samfundet ikke skal ende med at ligne systemet i diktaturstaterne. Vi må selv hver især yde en indsats. o Venstre er enig i historikeren, Karsten Fledelius udsagn fra d. 9. juli 2008 i Jyllandsposten om, at terror bekæmpes af manden på gulvet. Det aktive medborgerskab Det aktive medborgerskab kommer ikke af sig selv. Det aktive medborgerskab udvikles, jo mere samfundet spørger efter det. Jo mere restriktiv, jo mere dirigerende og kontrollerende lovgivningen laves, jo mere kvæles borgernes lyst til og interesse for at udøve det aktive medborgerskab, og jo mere sættes hver enkelt menneskes evner og lyst til at yde sit bedste til side. Målet for Venstre er ikke en stærk stat. Staten er et gode, når den er med til at udligne sociale, økonomiske skel og sikre de svageste et ligeværdigt liv, men hvis staten bliver stadig mere moraliserende, er den med til at fratage det enkelte menneske evnen til og ansvaret for eget personligt valg. Som filosoffen, Arno Victor Nielsen har sagt: Der er sket en pædagogisering af staten, som opdrager os, så snart den kan se sit snit til det. At staten har fået denne pædagogiske rolle er ikke et sundhedstegn. Det er et tegn på, at staten griber langt ind i den enkeltes private ansvarsområde. o at sætte fokus på det aktive medborgerskab og det frivillige arbejdes betydning, der betyder, at borgeren er medspiller og ikke bare lader politikerne ordne eller sætte normer for det hele. o at skabe mulighed for, at det frivillige arbejde kan få så gode kår som muligt. o at højskoler, frie skoler, oplysningsforbundene, Folkeuniversitetet og mennesker i det vidt forgrenede arbejde i foreningslivet, men også i menighedsråd og kommunalbestyrelser, føler, at de spiller en vigtig rolle i dansk demokratiforståelse. o at målet med arbejdet i disse fora er at give mennesker evnen og modet til at håndtere nye former for problemstillinger og dermed være med til at sætte nye mål for samfundsudviklingen. 6

8 Folkelig oplysning og foreningsliv som samfundsaktører Venstre har en klar målsætning om, at folkeoplysningsarbejdet og foreningslivet skal have så gode rammer, som muligt. Venstre lægger vægt på den personlige uddannelse og dannelse, som kan opnås med denne danske model. På højskoler, frie skoler, i foreningslivet, i folkeoplysningen, i det daglige folkestyre kan mange forskellige mennesker mødes, meninger brydes, fordomme nedbrydes og gensidig respekt opstå gennem det daglige arbejde eller den daglige undervisning og uddannelse. Det gælder uanset, hvilket emne, man mødes om: idræt, boldspil, sprogundervisning, hvad enten det nu drejer sig om danskundervisning eller fremmedsprogsundervisning, samfundsrelaterede ting, lokalhistorie, kunst og kultur, folkekirkens fremtid, læren om andre religioner og om lokalsamfundets fremtid og udvikling m.m. I den offentlige debat har det folkelige arbejde fået en lidt kedelig klang. For mange spørger: kan den model virkelig anvendes i et moderne samfund, hvor ekspertviden, embedsmandsstyre og stadig større enheder synes at være vejen frem? Venstres svar er, at i Danmark er folkestyret netop baseret på et samspil mellem eksperterne og det myndige lægfolk. Var det ikke sådan, endte samfundet i et ustyrbart bureaukrati. o at de realkompetencer, mennesker opnår ved f.eks. at deltage i det folkelige arbejde enten i foreningslivet eller ved at gå på højskole eller aftenskole for at dygtiggøre sig, skal kunne være en vigtig del af et menneskes ballast. Det skal ikke alene være et eksamensbevis, der skal bevise, om det enkelte menneske er duelig. o at understrege, at styrken ved det folkeoplysende arbejde og den almene dannelse og viden om samfundets sammenhænge og mødet med mange forskellige mennesker netop er, at her kan man være med uanset baggrund og forudsætninger. o at understrege, at vigtigheden i det folkeoplysende arbejde er, at et menneskes kompetence ikke alene afhænger af et formelt eksamensbevis, og at arbejdet med eller uddannelsen via det folkeoplysende arbejde kan være med til at styrke den enkeltes almene kompetencer uanset om man bare skal bruge det til at skabe en stadig personlig udvikling, eller man ønsker at gå videre ind i det formelle uddannelsessystem. Deltagelse i det folkeoplysende arbejde kan i øvrigt betyde, at mange flere får lyst til og mod på at gå videre uddannelsessystemet. o at understrege det folkeoplysende arbejdes vigtighed, når det drejer sig om livslang læring o at det værditab, der synes at være indenfor kirke, skole og kultur bør kunne minimeres også via det folkeoplysende arbejde. o at der skal være plads til mangfoldigheden: til de, der føler sig som ærkedanske, eller de der har svært ved at finde sig til rette her, af den ene eller anden grund. Her skal være rum for første eller anden generations indvandrere eller andre tilflyttere, som gerne vil lære det (lokal)samfund, de er kommet til, at kende indefra. 7

9 Er foreningslivet og det folkelige engagement ved at uddø? Fra mange sider hævdes det bekymret, at foreningslivet og det folkelige engagement er ved at uddø. Virkeligheden viser noget andet. Foreningslivet trives (kilde: Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet). Måske sker det noget mere uorganiseret, end vi har været vant til, måske foregår det indenfor andre rammer og andre betingelser og med et andet indhold, end tidligere, men undersøgelser viser, at vi har flere foreninger i Danmark, end vi tidligere har haft. Der er altså et stort behov for at være sammen om en opgave, den være sig kortere eller mere længerevarende. Tendensen viser sig indenfor arbejdet med idræt, spejderliv, frimærkeklubber, drift af lokale forsamlingshuse eller biografer f. eks. På det seneste er det frivillige arbejde omkring LAG-arbejdet om udvikling af landdistrikterne et eksempel på betydningen af den personlige involvering i et lokalområdes udvikling. Også det traditionelle aftenskolearbejde har god søgning, men også under andre former end tidligere, men også på andre tidspunkter end den tidligere aftenskolevirksomhed. Folketinget har da også i lyset af behovet for mere fleksible tilrettelæggelsesformer med den nye lov om folkeoplysning givet mulighed for, at det er blevet meget lettere at indrette sig efter den efterspørgsel, der er, end tidligere. Mange, f.eks. de unge, vil gerne være med i fællesskabet, men hellere i forskellige korterevarende projekter end i et årelangt arbejde i diverse bestyrelser. Det kan derfor være nødvendigt, at vi moderniserer foreningsarbejdet, så det kan opfange disse tendenser i tiden. Det går der ikke det mindste skår i foreningslivet ved, tværtimod. Også de mange aktive ældre, der gerne til stadighed vil holde sig orienterede og udvikle sig, kræver nye fag, nye tidspunkter og mere fleksibel tilrettelæggelse af de forskellige aktiviteter. Foreningslivet handler om tillid bygget op om et interessefællesskab. Man lærer i en forening forpligtelsen overfor fællesskabet. Vi kan ikke bare gøre, som vi selv vil, eller kun interessere os for vores eget, hvis fællesskabet skal trives og fælles mål nås. De, der vil skabe sig et netværk, har alle muligheder i det folkelige arbejde. De, der vil være med til at styrke fællesskabet og være med til at skabe netværk for andre, har alle muligheder her. I den forbindelse er det vigtigt, at den skelnen, vi ofte foretager mellem borger og forbruger, kan være falsk. Mange forbrugere viser i dag netop deres engagement ved at vælge etisk og politisk, f. eks. når de køber ind. Forbrugeren er ikke bare en, der læner sig tilbage og nyder kritikløst af de goder, det offentlige eller andre stiller til rådighed. Forbrugeren er også den borger, der vælger mellem de tilbud, der udbydes, og som forholder sig kritisk til dem. Også her spiller folkelig oplysning og uddannelse en vigtig rolle. o at sikre foreningerne rammer, der giver mulighed for styrkelse og udvikling, herunder afbureaukratisering af det folkelige foreningsliv. o at fremme inddragelse af frivillige og folkeoplysende organisationer som aktører på så mange relevante samfundsområder, som muligt. 8

10 Kommunalreformen og det folkelige arbejde Kommunalreformen med de større kommuner og idealet om større kompetence til det lokale område øger muligheden for, men også interessen for at være med til at udvikle lokalsamfundet. Folkeoplysningen har en særlig indgangsvinkel, der tager udgangspunkt i den enkelte og er fleksibel i forhold til individets behov. Folkeoplysningen tænker ikke i systemer, men tænker på individers behov. Derfor har Folkeoplysningen en væsentlig rolle at spille, når det drejer sig om at sikre, at danskerne kan læse og regne, skrive, arbejde med IT og begå sig på mindst et fremmedsprog. Men folkeoplysningen har også en vigtig rolle at spille, dels for integrationsindsatsen i al almindelighed, men også for at få mennesker uden for arbejdsmarkedet i beskæftigelse (sygedagpengemodtagere, førtidspensionister m.fl.). I det hele taget kan folkeoplysningen være med til at motivere danskerne til voksen -og efteruddannelse. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelserne er opmærksomme på, hvilke muligheder der ligger i at udlicitere og decentralisere en række opgaver til oplysningsforbundene, foreningerne og andre frivillige aktører i lokalområdet. Mange samfundsområder kunne med fordel uddelegeres til de lokale initiativtagere. Derfor bør kommunerne også i egen interesse lave så gode rammer som muligt for det folkelige arbejde bl.a. vedr. aftenskole og idræts- og andet ungdomsarbejde, ligesom man kan være med til at støtte enkelte borgeres eller borggruppers lokale initiativer. Der er også et stort behov for, at der lokalt tages hånd om integrationsindsatsen. Dette arbejde kan de folkelige kræfter i høj grad bidrage til. Foreningslivet er en oplagt mulighed for at gamle og nye danskere kan mødes og få nedbrudt nogle af de fordomme, der kan lægge hindringer i vejen for integrationen. Også de folkeoplysende organisationers undervisning er i denne forbindelse et vigtigt element. Men den folkeoplysende virksomhed i f.eks. de forskellige oplysningsforbund kan også med fordel trække et stort læs, når det gælder sundhedsfremme og genoptræning. Ligesom den folkeoplysende indsats for miljø og naturbeskyttelse/forståelse er et oplagt emne for oplysningsforbundene at tage fat på. Efteruddannelse af medarbejdere og borgere i almindelighed er ligeledes en oplagt mulighed for det folkeoplysende arbejde. Nogle oplysningsforbund arbejder f. eks. med aktivering af ledige og genoptræning af mennesker på syge-dagpenge. På det seneste er en række oplysningsforbund gået ind i arbejdet omkring udvikling af landdistrikter, idet man er gået ind i en sekretariatsfunktion eller en koordinations- og rådgivningsindsats med det formål at yde hjælp og støtte til de mange frivillige, der arbejder med LAG-projekter. Folkeoplysningen bør have sin stærke rolle i forhold til det engagement, der i disse år er ved i stigende grad at udvikle sig med at levendegøre landdistrikterne igen. 9

11 Den folkelige interesse for engagement i det lokale områdes udvikling er i disse år stor. Derfor er det oplagt for oplysningsforbundene at støtte op om og være med til at udvikle natur-og miljøinteressen, men også interessen for ny bosætning og etablering af nye virksomheder og dermed arbejdspladser i lokalområdet. Dette arbejde kan med fordel gøres i samarbejde mellem kommunen, lokalrådene, LAG`erne, det lokale foreningsliv og diverse borgergrupper. Nye IT former giver øgede muligheder for det folkeoplysende arbejde. Også undervisning/ aktiviteter på plejehjem, institutioner og lokale virksomheder vil være et oplagt emne for folkeoplysningen, ligesom musikundervisning kunne være det. Emnet: Kend din kommune, og hvordan udvikler vi vores kommune og andre emner af samme art rummer uanede muligheder for de folkeoplysende foreninger netop nu, hvor vi skal lære at leve sammen på tværs af gamle kommunegrænser. o at understrege vigtigheden af, at kommunalbestyrelserne ikke mener, de skal gøre alting selv. Den brede vifte af folkeoplysende virksomhed via foreningslivet og på uddannelsesområdet står klar til at være med til at løfte en samfundsopgave, således, at mange initiativer og megen iderigdom kan komme til at blomstre og være med til at gøre kommunen attraktiv at bo i, fordi mennesker oplever, at her er der brug for, at vi også selv tager fat og yder vores. o at der sker et tættere samarbejde mellem daginstitutioner, skoler og frivillige idrætsforeninger, så der sættes fokus på betydningen af, at børn og unge får motion, men også oplever glæden ved at dyrke idræt og motion i fællesskab, også udenfor skoletiden. o at skolerne går i samarbejde med de folkeoplysende organisationer, som vil kunne stille med gæstelærere i idrætsundervisningen eller i billedkunst og andre fag. o at de formelle uddannelsesinstitutioner i det hele taget bliver mere åbne for et samarbejde med det vidtforgrenede folkelige netværk, bl.a. ved at stille lokaler til rådighed. o at ungdommens uddannelsesvejledning også vejleder til de tilbud, som folkeoplysningen kan bidrage med, bl.a. indenfor IT, efteruddannelse, sprogundervisning mv. o at andre offentlige institutioner, f. eks sygehuse og plejehjem gør brug af de tilbud, som de mange frivillige kan yde, og som oplysningsforbundene og idrætsforeningerne kan tilbyde med almen undervisning, men også med genoptræning og sundhedsfremme i det hele taget. o at kommunerne udnytter de folkeoplysende fora til et samarbejde om undervisning i sundhedsfremme, men også i natur- og miljøbeskyttelse. o at kommunerne udnytter de folkeoplysende fora til et samarbejde omkring aktivering, arbejdstræning og genoptræning af mennesker på syge-dagpenge. o at kommunerne udnytter de folkeoplysende fora til efteruddannelse af borgere og personale. 10

12 o at kommunerne udnytter de folkeoplysende fora i integrationsindsatsen, hvad enten det drejer sig om uddannelse eller deltagelse i det vidt forgrenede foreningslivs tilbud, så mennesker kan føle sig som en del af det lokale fællesskab. o at kommunerne understøtter lokalrådenes evne og vilje til at udføre et stort arbejde for lokalområdets udvikling. Folkeoplysningsloven For at sætte streg under betydningen af det folkelige engagements nødvendighed bør man se på folkeoplysningsloven med moderne briller. Der bør derfor som en vigtig del af værdidebatten indgå en debat om civilsamfundets rolle i dag. o at Undervisningsministeren nedsætter et folkeoplysningsudvalg. o at der sættes fokus på forskning i civilsamfundets rolle, så der forskes i og indsamles viden om civilsamfundets og dermed folkeoplysningens og foreningslivets rolle i det moderne globaliserede samfund. o at der sker en kortlægning af vilkårene for oplysningsforbund, Folkeuniversitetet, daghøjskoler, det frivillige børne- og ungdomsarbejde, idrættens og amatørkulturen vilkår. Er de tilstrækkeligt fleksible? Folkeoplysningsloven skal revideres På baggrund af den ovennævnte kortlægning af vilkårene for det folkeoplysende arbejde, ønsker Venstre en revision af folkeoplysningsloven. Venstre ønsker at folkeoplysningsloven revideres med fokus på: o hvordan folkeoplysningen bedre kan løse samfundsnyttige opgaver vedrørende sundhed, forebyggelse, kulturmøde/integration, livslang læring, realkompetenceudvikling og oplysningsarbejde. o at sikre rammer og vilkår, så opgaverne kan varetages bedst muligt til gavn for borgerne, staten og kommunerne. o at gøre det så ubureaukratisk for oplysningsforbundene, som muligt. o at sikre de nødvendige fysiske rammer for lokal folkeoplysende aktivitet i form af tidssvarende lokaler. o at sikre et ubureaukratisk samspil mellem det folkelige arbejde, kommuner og andre myndigheder. o at sikre oplysningsforbundene lige vilkår med konkurrerende udbydere. o at sikre rammerne for yderligere udvikling og afprøvning af nye tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningen i en kombination mellem nye medier og fællesskabsbaseret undervisning. 11

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Torsdag den 8. september 2005 kl. 9.30-15.00 Axelborg Blaabjerg Kommune, Dansk Landbrug, Dansk Bredbånd og Fritid & Samfund indbyder

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Går det familierne godt, går det Danmark godt

Går det familierne godt, går det Danmark godt Jens-Henrik Kirk Går det familierne godt, går det Danmark godt Familien i centrum Familien er og bliver kernen i samfundet. Samtidig er familien et udtryk for både ubetinget kærlighed og betingelsesløs

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Copyright Borgerservice

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014)

Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Udbygget oversigt over udmøntning af folkeoplysningspuljen 2013 (annonceret og tilsagnsgivet primo 2014) Der er i alt modtaget ansøgninger til 102 projekter med en samlet ansøgt tilskudsramme på 9,8 mio.

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FOLKEOPLYSNING. Retningslinjer for foreningers regnskab og revision i forhold til tilskud efter folkeoplysningsloven

FOLKEOPLYSNING. Retningslinjer for foreningers regnskab og revision i forhold til tilskud efter folkeoplysningsloven FOLKEOPLYSNING Retningslinjer for foreningers regnskab og revision i forhold til tilskud efter folkeoplysningsloven Godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget UNDER REVISION 1. UDGAVE TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 1 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om på KolleKolle Konferencehotel Frederiksborgvej 105 3500 Værløse Tlf. 44 98 42 22 www.kollekolle.dk Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om TEMA I Det lille demokrati TEMA II Folkeoplysning

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Oplæg ved konferencen Ny vin på gamle flasker Torsdag den 2. maj 2013 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Kultur på tværs børnekulturen i det nye kommunale landsskab - hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Af Per B. Christensen,

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Side: 1.1 Dato: 1.10.2007 Bekendtgørelse nr. 1700 af 19. december 2006 Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen)

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere