REFLEKSIONER DEN FRIE LÆRERSKOLE 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REFLEKSIONER DEN FRIE LÆRERSKOLE 2014"

Transkript

1 REFLEKSIONER DEN FRIE LÆRERSKOLE år med Undervisningspligten Idræt og Udeskole i læreruddannelsen Mer end nogensinde -Kormusik Livssynets rækkevidde

2 REFLEKSIONER Et magasin fra Den frie Lærerskole 2014 Refleksioner udgives i et samarbejde mellem Den frie Lærerskole og elevforeningen. Målgruppen er medlemmer af elevforeningen, nuværende og kommende studerende, medarbejdere, bestyrelsen og tillidsmandskredsen samt samarbejdspartnere. Øvrige interesserede kan få Refleksioner tilsendt ved henvendelse til nedenstående adresse. Redaktion Laust Riis-Søndergaard (ansv.) DFLINFO Tina Kornerup Kok Gitte Mørkenborg Olsen Foto og billeder Forsidebilledet og omslaget til CDén Mer end nogensinde er udført af Anette Bøtter Jensen. Foto: Verner Johnsen, medielærer, Den frie Lærerskole samt studerende og lærere. Odins to ravne HUGIN (tanken) og Munin (erindringen) er ledsagere på den gennemgående streg i den skolehistoriske linje. Stregen indgår i udsmykningen af kursusværelserne i Hugin udført af 1. årg. Formning/Billedkunst i Grafisk design og produktion Oplag Adresse Den frie Lærerskole Svendborgvej Vester Skerninge. Tlf: Hjemmeside: Forord Hensynet til mennesket år med undervisningspligten Dansk Friskoleforening... 5 Danmarks Privatskoleforening... 6 Efterskoleforeningen... 8 Frie Fagskoler Folkehøjskolernes Forening i Danmark Udeskole i læreruddannelsen Meningsfulde læringsrum ude og inde Præsentation af idrætsfaget på Den frie Lærerskole God idrætslærer i en mangfoldig virkelighed i de frie skoler Mer end nogensinde At få fortalt historien Efter- videreuddannelse Livssynets rækkevidde Ny køkkenleder på Den frie Lærerskole Du bliver hvad du spiser Nationalt Videncenter for Frie Skoler Nye skibe i søen!... 39

3 Hensynet Transition til mennesket og tænkepauser AF LAUST RIIS-SØNDERGAARD, DEN FRIE LÆRERSKOLE AF LAUST RIIS-SØNDERGAARD, DEN FRIE LÆRERSKOLE De frie skoler er opstået ud af en nødvendighed, der har med et eksistentielt og medmenneskeligt anliggende er et dækkende at gøre. ord for Mistillid de grundlæggen- har sat Transition et de projekt forandringer i bevægelse. der finder sted Det lige har nu. f.eks. Det ses været og føles mistillid ikke mindst til i det, undervisning, smager læring, af skole central og uddannelsespolitik. fremmedgørelse Ordet dækker i over eget overgang liv og hus. fra Men én tilstand det styring og eller fase til en anden. Transition kan både være noget er vel at mærke en mistillid, der er udsprunget indre mentalt og noget ydre fysisk der forandrer sig. Det af en helt grundlæggende tillid og tro på, at modsatte af transition er dybest set ro og stabilitet. mennesker Hvis der er noget, kan være vi ikke parthavere længere kan i deres forvente, egen er virkelighed. det ro og stabilitet. Dette menneske- Vi er nærmest og alle skolesyn i transition. hævder Det blevet synet grundvilkår, på mennesket som vi som må finde et jeg ud med af at være dybe til personlige stede i - uden behov at blive og ramt ikke af en stress, stofmængde, der blot kan degraderes til en talmængde depression eller afmagtsfølelse. Ordet transition skaber en interesse for, hvordan noget er, hvordan og hvorfor det bevæger i et regneark. Denne opfattelse af mennesket sig som det gør - og hvor det bevæger sig hen. Det interesserer forsøgt sig fastholdt for, hvordan i det vi som skolearbejde, mennesker kan der agere i udført det foranderlige i frie og skoler uforudsigelige. og igennem Bliver den vi marionetdukkede folkelighed, og gæster i der vores har egen udfoldet virkelighed sig fordi i det kom- civile levenpleksiteten samfund. bliver uoverskuelig? Eller åbner vi nye døre til inspirerende tilkoblinger, der kan gavne den enkelte Synspunktet har aldrig og vil aldrig blive en og fællesskabet? selvfølgelighed, I skolen og i læreruddannelsen der én gang er for transitionen alle er tilkæmpet. I 2014 Her udfordres har markedstænkningen vi af overgangen fra industrisam- indlejret helt åbenlys. fundet sig i alle til vidensamfundet. livsområderne Vi såvel skal omlære offentlige indgroede som vaner private. og turde Det underliggende træffe en række prioriteringer menneskesyn, og valg, der som der ikke kan udstedes nogen garantier for er de præger markeds- og managementkulturen, absolutte rigtige valg. Usikkerheden og det at være er den opfattelse, at mennesker er genstande usikker på sin egen usikkerhed - er den nye usynlige medspiller. for styringsprocesser. Mennesker reduceres til genstande, Derfor er der der grund flyttes til at rundt gøre skolen, med og lærerne tilpasses og læreruddannelsen udbud og efterspørgsel. til dannelsens Arbejdsmarkedet privilegerede plads. har Her kan nu presset ny viden medarbejderne bearbejdes og formidles. så meget Her kan i bund, kommende generationer tilegne sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå - og øve indfly- at flere går syge på arbejde for ikke at miste delse deres på job. egen Lignende virkelighed tendenser og danne nye kan fællesskaber. spores på skolerne Det ser ud og til i at familierne. behovet for Et tænkepauser af de sikre steder, og fællesskaber hvor man bliver kan større aflæse og større et skift i takt i med en helt transitionens grundlæggende Problemet samfundsmæssig er, at tænkepauserne og kulturel og for- hastighed. det andring, er i den sproglige detalje. Tag f.eks. et par gode ord som venskab og samtaler. De har fællesskabende i stigende grad har så udviklet ringe vilkår. sig I den til at offentlige blive en og del uddannelsespolitiske af forbruget og debat tingsliggørelsen. bliver de to begreber De nære nærmest opfattet venskaber som fravær siver af fremdrift utilsigtet og produktivitet. ind i det fortrolige stigende De kan ikke mantra registreres om på at den danne økonomiske netværk, bundlinje. Videre, videre, væk, væk. At gentage sig selv er og samtalerne udvikler sig til konstant delvise begyndende senilitet. At fordybe sig er livet for kort til. opmærksomme samtaler, fordi man samtidig At falde i staver er asocialt. Videre, videre væk, væk, lige som skal Benny være Andersen online. skriver Netværket i digtsamlingen skal plejes Tiden og opdateres, Storken. så profilen er interessant og optimal til markedet. Den Refleksioner frie Lærerskoles 2014 magasin, rører Refleksioner, ved ovenstående har i de senere år indeholdt artikler og debatindlæg, der har tendenser på forskellig vis. Formændene for de tematiseret etiske, historiske, politiske, økonomiske, frie skoleforeninger reflekterer med nutidens kunstneriske, pædagogiske og skolekulturelle spørgsmål. Der over har 200-året været rejst med mange undervisningspligten spørgsmål, men er i øjne Danmark også afgivet og svar forventninger og ytret skarpe til meninger skolen og holdninger. i Det dag. vil Læserne læserne også kan kunne nederst finde på i Refleksioner siderne følge lærerne en skolehistorisk Magasinets første tidslinje del giver fra 1814 læseren til indsigt 2014, i, hvad vi er optaget af i læreruddannelsen og hvordan hvor forskellige brudflader er trukket frem. Det vi arbejder med indholdet og med at få de bedste er betingelser en prioriteret og rammer fortælling for at realisere krydret dette. med I dette holdninger, afsnit findes der også understreger, refleksioner at over historieskrivning Den frie Lærerskole skrives som et aktivt af mennesker. og fremadrettet I skolen sted for bliver efter- mennesker og videreuddannelse og lærerne i tæt interesserer samarbejde med sig for Nationalt mennesker. Viden- til, center for frie Skoler. Derfor er det interessant at lytte til, hvad forskellige fagområder i Den frie Læreruddannel- I anden del findes en dugfrisk konkret opdatering på, hvordan en læreruddannelse ved Den frie Lærerskole er se begrundet har at fortælle og udmøntet om, i praksis. hvordan Endvidere der uddannes en oversigt lærere, over efter-videreuddannelses hvilke planer kokken muligheder. har om, hvad vi skal Samlet putte set i vores er Den maver, frie Lærerskole og hvordan et unikt forskningen indfange samt transition efter- - og og skabe videreuddannelse tid og rum for tankevirk- ved sted til at somhed. Det er skole i ordets grundlæggende betydning schola, der betyder fri-tid til intellektuel udfol- Den frie Lærerskole kan bidrage til viden og for delse. ståelse Vi behøver for det heller livs- ikke og at skolesyn, spørge om der lov. præger Den Tak frie til alle Lærerskole. der har bidraget Tak til med alle tanker, bidragsyderne tekst, billeder til og refleksioner illustrationer God læse- Læselyst. og tænkepause. FORORD HENSYNET TIL MENNESKET R EFLEKSIONER

4 FFoto oto aaff Dimitender Dimitender Dimittender årgang 2013

5 FFoto oto aaff Dimitender Dimitender Dimittender årgang 2013

6 Formændene for Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, Efterskoleforeningen, Frie Fagskoler, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, reflekterer over Undervisningspligten og forventningerne til gode lærere år med undervisningspligt i Danmark

7 Den alternative didaktik AF PETER BENDIX PEDERSEN, SKOLELEDER, FORMAND FOR DEN FRIE LÆRERSKOLE, FORMAND FOR DANSK FRISKOLEFORENING Verden er kompleks. Og det komplekse udfordrer med sin modstridende struktur, sin provokation og med lige dele rimelige og urimelige begrundelser og argumenter. Konkurrencestaten kan være godt for det globale samspil, økonomisk tænkning og rationale, evne til konkurrence og som grundlag for samfundsanalyse. Konkurrencestatens prioriteringer, reguleringer og rammestyring udfordrer dog synet på mennesket, så udvikling af kompetencer og forbrugeridentitet sker på bekostning af det almendannede perspektiv på menneskeligt liv og medborgerskab. Selvfølgelig mærkes vi af tidens tendens, og selv sproget ændres, så vi taler om at levere varen og optimere vores produkt, så vi bedre kan sælge skolen til vore kunder i butikken. Friskolen må forstå at agere på de markedslignende vilkår og formå økonomisk rentabilitet som en del af sin berettigelse. Men vigtigst af alt er det, at en friskole formår at fremstille sit formål og sine værdier, så det bliver tydeligt og muligt for forældre og børn at vælge skole. Det gøres ved at balancere engageret faglig fordybelse, frem for ensidigt og målbart pligtarbejde, med personlig dannelse i et kreativt, fleksibelt og betydningsfuldt fællesskab, frem for ligegyldigt og rart samvær på sociale medier. Dertil kommer evnen til at forstå nye persontyper og familieformer. Begge dele ombrydes, men barnets nære voksne udgør kernen i opdragelsen med alt, hvad det indebærer af etisk, moralsk og æstetisk dannelse. Skolen skal ikke alene varetage opgaven, og det er afgørende, at børn er omgivet af forældre og andre voksne, der engageret og ansvarligt tager del i barnets hele liv. På baggrund af evidens og viden kan fremtidens lærere vælge metoder, som med deres stringens og manualer kan give vished for resultat, gennemslagskraft, arbejdsglæde, reducering af tvivl, øget sikkerhed og samtidig skabe et fælles sprog for praksis. Baseres lærerens praksis og didaktik alene på en bestemt metode, er der risici for ensretning, og at metoden bliver et mål i sig selv. Lærere fra Den frie Lærerskole bør derfor finde inspiration i evidens og metoder, ideer og pædagogik, så der kan udvikles en didaktik, hvor det er muligt at tænke alternativt i undervisningens indhold og form. Tidens tendenser udfordrer lærerens evne til at finde former for undervisning, hvor forskelligheden og mangfoldigheden bliver synlig. Altså turde etablere et læringsrum uden måling og konforme retninger, men et læringsrum, der fører til dybere læring med faglighed, udvikling af personlig identitet og gensidighed i fællesskabet. Det er derfor nødvendigt at tænke sin undervisning ind i friskolens formål og værdi at sigte længere end blot til næste lektion, men tilrettelægge og planlægge med perspektiv og sigte på, at børn bliver aktive borgere i et samfund med frihed og folkestyre. Skal det lykkes, må læreren tillige evne det professionelle skøn eller den professionelle dømmekraft for, hvordan børn og voksne er sammen med hinanden. Det er ikke metoder og test, der alene definerer pædagogik og didaktik, men også menneskesyn, erfaring, kultur, kendskab til børn og klassens sammensætning har betydning for at lede undervisningen og dermed sætte fag og indhold i fokus. Opgaven er at koble det professionelle skøn med viden om, hvad der virker. En alternativ didaktik kræver solid faglig fundering med relevant viden som grundlag for at kunne bruge sine færdigheder, men også mod til kreative og frie eksperimenter, der udfordrer indhold og form og danner baggrund for ny praksis, dynamik og inspiration. En måde hvorpå lærere selv opsamler dokumentation for, hvad der virker bedst og får øje for det, vi ikke vidste. Det vil udvikle pædagogikken til glæde for børn og lærere. Skolehistorisk tidslinje for folkeskole, friskoler og private grundskoler, efterskoler, højskoler samt Frie Fagskoler AF LIS TOELBERG, BIBLIOTEKAR OG LEDER AF FRISKOLEARKIVET OG CECIL CHRISTENSEN, TIDLIGERE LEDER AF FRISKOLERNES KONTOR Der udstedes 3 anordninger om årig skolepligt: Almueskolevæsenet på landet, Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne og Reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kjøbenhavn. Skolepligten kan kun bortfalde efter særlig godkendelse, når undervisningen kan vare tages af seminarieuddannede lærere, studenter e. lign. DEN ALTERNATIVE DIDAKTIK REFLEKSIONER

8 En god skole er en skole, der er god for dem, hvis skole det er! AF KURT ERNST, FORMAND FOR DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING Grundskolen fylder 200 år i Siden 1814 har det været en ret og pligt for alle børn i Danmark at blive undervist. Christine Antorini har opsummeret baggrunden for jubilæet således: Skolen forandrer sig altid: dens udvikling er afhængig af både fortid, samtid og fremtid. Skolen er en fælles men absolut ikke ens erfaring for alle, og den er ikke kun en central samfundsinstitution, men også en afgørende del af barndommen. Der er meget at fejre, og folkeskolens betydning kan ikke overvurderes. Det kan de frie skolers heller ikke. I 200 år har de frie (grund)skoler med afsæt i værdimæssige (religiøse/politiske) ideer og/eller pædagogiske/didaktiske modeller og teorier konstant tilbudt andre svar især når mainstream molesterede. De frie skoler er en del af samfundsinstitutionen barneskolen. Vi deltager meget gerne i fejringen, og festens fokus er jo netop kernen i de frie skolers selvforståelse: der er ikke skolepligt, men undervisningspligt i Danmark. Det er nærmest genialt, at vi i Danmark har udvidet undervisningens almenpædagogiske modsætning mellem pligt og ret mellem det obligatoriske og det frivillige til også at handle om selve valget af skole. Skole betyder fristed for udviklende samvær og aktiviteter. Skole har der været til alle tider. Forældrerollerne har ændret sig, men ikke ambitionen om at gøre børnene livsduelige. Det er i en eller anden darwinistisk forstand en eksistentialistisk pligt, som er nært forbundet med den af fællesskabet og almenvellet givne (og for nogle især trosbetingede) ret til at være. Forældre har altid skolet deres børn, men samfundet har siden Ansgars første institutionaliserede skole omkring år 830 i varierende grad villet overtage eller i det mindste udgøre en større eller mere dominerende del af denne socialisering, som det hedder på nudansk. Det er i dette perspektiv modsætningernes afbalancering vi skal forestå jubilæets dybde og samtidig den udfordrende fremtid. At afbalancere skoletilbuddet uden at ensrette det at frisætte og samtidig fordre, forvente, forlange. Det er ikke let at forstå og sværere at forestå. Modsætningen er klassisk og kalder på de største kompetencer inden for balancegang. Balance er et andet udtryk for stadige vægt- og indholdsforskydninger, og i min opfattelse er det lykkedes for alle interessenterne på grundskoleområdet at finde en enestående balance mellem hensynet til individet og familien i forhold til samfundets rimelige krav til borgerne. Vi rammer dybt ind i livets og fællesskabets største ideologiske og filosofiske forestillinger, der her må kortes ned til nogle kontante spørgsmål, som der ikke kan gives endegyldige og autoriserede svar på. De findes nemlig ikke. Derimod er det af eksistentiel betydning for individet, for det nære og for det store fællesskab, at disse spørgsmål stilles til alle tider. Svarene ændres, forfines eller slides, taber mening og udvikles igen og igen! Liv og skole er en kamp barsk og 1836 I den jyske Stænderforsamling Enevældens myndigheder giver Den første højskole taler bonden Ole Kirk mod de stærke jyder ret til at holde oprettes i Rødding skoletvang og for almen ret til hjemmeundervisning. børnene fra almueskolen, hvis de på anden vis drager omsorg for undervisningen. Dette afsluttede en periode med tvangsfjernelse af børn samt bøder og fængselsstraffe til forældrene. (Sønderjylland) som led i den nationale strid om Slesvig. Skolen er præget af N. F. S. Grundtvig. 6 REFLEKSIONER 2014 EN GOD SKOLE

9 Frisen ved sydindgangen til Fortet på Den frie Lærerskole. Udført af billedhuggeren John Rud i Ophavsmanden til teksten i frisen Virkeligheden er al tings prøve, er præsten og digteren Jakob Knudsen. skøn på samme tid? Når svarene forstener, så gør skolen det samme! Så: Hvis er du, lille barn? Du er forældrenes, de opdrager og oplærer dig. Og de vælger en skole til og for dig. MEN du er også samfundets! De frie skoler ( fristederne ) er det institutionelle svar på spørgsmålet og ejerskabets deling. Hvem er du? Det finder man ud af hjemme og i skolen, med sig selv og sammen med de andre! Og med fordel i et værdifællesskab. Du er ikke alene, du er/skal være en del af fællesskabet! MEN det er de andre også! Vi skylder hinanden et liv. I et demokratisk samvær har du (eller skolen) ikke ret til den anarkistiske frihed, der begrænser livsvilkår og rammer for dine medmennesker. Hvad vil og kan du? Det bestemmer du selv. Din skole giver dine drømme fylde. MEN hvis du kan og vil noget, skylder du også fællesskabet en del heraf, ligesom din skole ikke kun skal servicere dig og din familie. Fælleskabet/ samfundet har ret til at forvente noget af dig og af din skole, som skal undervise dig oplære og forberede dig på det komplekse liv. Den frie skole tager også et ansvar for helheden, samfundets (ud) fordringer og fællesskabets! Vi skal i et udvidet fællesskab hele tiden sammen med og i forhold til forældrene, eleven, skolen, samfundet finde svarene, og undervisningspligten deles vi om: Vores børn skylder vi alt! De skal være klogere og dygtigere end deres forældre! Der er ikke ét svar, men mange gode svar forankres i værdifællesskaber, der altid søger efter nye svar. Hvis du ikke leder, er du ligegyldig! Friheden til og muligheden for at finde svarene det er også det, vi fejrer. Det hele kan måske udtrykkes i en enkelt konstatering, der fortæller alt om de frie skolers herunder Den frie Lærerskoles eksistensberettigelse og opgave: En god skole er en skole, der er god for dem, hvis skole det er! Med grundloven af 5. juni vedtages følgende skoleparagraf: første bondehøjskole i Ryslinge. Christen Kold opretter den De Børn, hvis Forældre ikke Denne højskole bliver model for have Evne til at sørge for deres Børns mange af de efterfølgende højskoler med Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i oplivning før oplysning. Eleverne skal lære Almueskolen. Grundloven var i sin tanke at elske Gud, sin næste og sit fædreland. på linje med anordningerne fra EN GOD SKOLE REFLEKSIONER

10 Efterskoleformens samfundsansvar AF TROELS BORRING, FORMAND FOR EFTERSKOLEFORENINGEN. Efterskolerne styrker elevernes selvtillid, selvværd og selvagtelse. Det sker gennem skolernes pædagogiske miljø med intensive relationer og forpligtende samvær i såvel undervisning som fritid med en stor flok jævnaldrende og med engagerede lærere i alle døgnets timer. Efterskolerne giver de unge viden, holdninger og perspektiv på livet. Og ruster dem til at indgå i fællesskaber og blive engagerede samfundsborgere. Dette gør vi gennem efterskolens formålsbestemmelse: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. I efterskoleformen oplever jeg i stigende grad, at vi bliver udfordret på nødvendigheden af dannelse. Hvor et efterskoleophold før i tiden blev set som et vigtigt år for unge mennesker, der af forskellige årsager havde brug for et ekstra skoleår i nye rammer, bliver efterskolen nu i stigende grad omtalt som et frihjulsår. Intet kunne være mere forkert, og det er et udtryk for den diskurs, der dominerer debatten om vores uddannelsespolitik i øjeblikket. Vi fortæller hinanden og vores børn at vi bør skamme os over vores evner og resultater. At vi skal frygte for fremtiden, og at der skal drastiske midler tid, hvis vi ikke skal ædes af de asiatiske tigernationer. Vi fokuserer i stigende grad på test og målinger, for det er vigtigt, at vores unges åndsevner skal kunne kortlægges, tælles og kategoriseres. Vi tror, at øget kontrol med vores unge er det eneste middel, vi har, hvis vi i fremtiden skal kunne klare os i den globale konkurrence. Det er en meget alvorlig glidebane for vores samfund. Ingen kan være i tvivl om, at det er essentielt at kunne skrive og regne, og at det er tvingende nødvendigt, at vi forbereder vores unge til et arbejdsmarked, der stiller høje krav til deres faglige kompetencer. Hvad vinder vi, hvis vi med kronisk skelen til Asien bygger vores uddannelsessystem på frygt for at tabe? Vi skal i stedet for være modige og tro på de styrker og kvaliteter, vi igennem mange år har opbygget i det danske uddannelsessystem. Læreren er en nøgleperson på en efterskole De unge er dybt afhængig af, at vi voksne er rollemodeller for det ordentlige menneske, som de kan spejler sig i. De unge må kunne forvente, at vi tilrettelægge deres dannelse og uddannelsesvej, så de alle kommer i spil med deres forskellige talenter uanset højde, drøjde, evner, farve, kultur, religion og nationalitet. Hvis vi definerer dannelse ud fra at kunne omgås andre mennesker, så er det det vigtigste i hele verden. De mennesker, der markerer sig som individer og uden at markere individualismen så kraftigt, at de bortkaster minimumskravet til fællesskabet med andre mennesker, kan vi kalde nutidens mestre. Hvis vi skal være et dannet menneske Den seminarieuddannede lærer, Christen Kold, Chr. Kold nedlægger sin opretter sammen med forældre på Hindsholm højskole i Ryslinge og den første egentlige friskole. Den private samler sin skolevirksomhed i Dalby. Anders Poulsen Dal børneskole i Dalby er inspireret af de folkelige bevægelser, N. F. S. Grundtvigs tanker om folkeoplysning og flytter med til Dalby, hvor han tager børneskole samt Kolds personlige erfaringer med en hovedparten af timerne i friskolen. levende undervisning. 8 REFLEKSIONER 2014 EFTERSKOLEFORMENS SAMFUNDSANSVAR

11 i dag, skal vi hele tiden være ufærdig, vi skal hele tiden være på vej, hele tiden være i udvikling og kunne begå os i alle mulige forskellige sammenhænge og ikke kun i én sammenhæng. Jeg forventer, at en læreruddannet fra Lærerskolen, som søger ansættelse på en efterskole, er fuld bevidst om ovenstående, og om hvad vores hovedsigte er. En efterskolelærer har et specifikt stærkt fagligt ståsted, kan italesætte almendannelse, har et samfundssyn og kan indgå i teamwork. Vi har eleven i meget kort tid, og der er ingen tid at spille kan man sige. At være efterskolelærer er som at løbe et maratonløb; der skal trænes, og du skal yde det allerbedste i begrænset tid. Du kommer ud i alle kroge af sjæl og krop og hele dit følelsesregister kommer i spil, og det er fantastisk at komme i mål. Sådan er det at være efterskolelærer. Undervisningspligten indføres reelt først med Lærerne på Rødding Højskole skoleloven af 2. maj Den giver alle ret til flytter til Askov nord for den nye hjemmeundervisning og dermed oprettelse af frie Kongeågrænse mellem Danmark og private skoler. Forældrene skal erklære, at de selv tager og Tyskland. Under ledelse af Ludvig ansvar for undervisningen, og børnene skal møde til overhøring i den offentlige distriktsskole. Skolepligten indtrådte 1960 erne blev opfattet som den ledende i Schrøder opbygges den højskole, som indtil på ny, hvis overhøringen ikke var tilfredsstillende. højskoleverdenen. EFTERSKOLEFORMENS SAMFUNDSANSVAR REFLEKSIONER

12 10 REFLEKSIONER EKSI ER 2014 XXXXX X X X X

13 Lærerstuderende fra Den frie Lærerskole i offensiv for lærerne og læreruddannelsen i København i XXX X X REFLEKSIONER EKSI ER

14 Fremtiden kræver moderne gøremålsundervisning 12 REFLEKSIONER 2014 FREMTIDEN KRÆVER MODERNE GØREMÅLSUNDERVISNING

15 Frie Fagskoler vil nytænke højskoletraditionen AF JETTE RØNNE, FORMAND FOR FRIE FAGSKOLER Frie Fagskoler har i de senere år arbejdet på at udvikle koncepter, der bygger på moderne gøremålsundervisning. Det har vi gjort, fordi dansk uddannelsespolitik de seneste årtier har været præget af et ensidigt akademisk fokus på teoretisk-boglig undervisning, som ikke i tilstrækkelig grad har anerkendt og understøttet unges praktiske potentialer. De negative følger heraf har man bl.a. kunnet måle i stort frafald på ungdomsuddannelserne og øget mangel på faglært arbejdskraft. Frie Fagskoler har gentagne gange slået et slag for at skabe mere plads til praksisnær gøremålsundervisning overalt i uddannelsessystemet. I Frie Fagskoler er vi ikke i tvivl om, at motivation og større gennemførelsesprocenter handler om at udvikle og tilbyde nye praktiske undervisningsforløb som et alternativ til bl.a. den tavletunge undervisning i folkeskolen. Her har den uformelle og frie uddannelsessektor en særlig vigtig opgave i at nytænke sit tilbud i et praktisk perspektiv, der kan udgøre et nødvendigt alternativ og supplement til den formelle sektor. Men svaret er ikke blot mere praktisk undervisning. Netop derfor er vi i Frie Fagskoler i gang med at nytænke højskoletraditionen herunder modernisere vores lange erfaring med gøremålsundervisning i et nyt praktisk og virkelighedsnært perspektiv. Frie Fagskoler er midt i et omfattende udviklingsarbejde med det formål at tilbyde alment dannende og målrettede tilbud til forskellige grupper af praktisk interesserede unge. Unge, som har brug for en livspraktisk og erhvervsrettet trædesten fra grundskolen til ungdomsuddannelse og job. To hjørnestene i denne udvikling er vores praktiske 10. klasse og EUD-forberedende forløb. Frie Fagskoler vil være moderne kostskoler for alle unge, der ønsker den praktiske vej til uddannelse, arbejde og liv, og vi er meget bevidste om, at den praktiske vej er (og bør være) forskellige afhængig af tilbud og målgruppe. Udviklingsarbejdet skal bidrage til at afdække de faglige arbejdsformer og metoder, der fremadrettet skal kendetegne Frie Fagskolers praksisorienterede undervisning og således definere gøremålsundervisning anno Vi har foreløbigt udpeget en række fælles områder for alle vores tilbud, som vi anser for de allervigtigste at udvikle yderligere: Ud-af-huset Vi tager ud til virksomheder, institutioner, natur og by. Vi læser op for de ældre på plejehjemmet for at øve højtlæsning inden FS10-prøven. Vi udforsker byrum for selv at bygge en idealmodel i skalaforhold. Produktorientering Vi har afgrøder, vi kan måle, veje og lave mad af. Vi laver film om spændende emner. Vi designer en smart sko i et computerprogram. Tværfaglighed Vi lærer matematik og dansk på højt niveau andre steder end i klasseværelset i køkken, metalværksted, systue, boldbane og i naturen. Praksisfællesskabet Vi socialiseres i inkluderende praksisfællesskaber og lærer at gøre brug af hinandens forskellige styrker, når vi samarbejder om konkrete opgaver i undervisningen. Den sociale og faglige udvikling går hånd i hånd, og vores tilegnelse af faglig viden er ikke kun begrænset til skemalagte lektioner. Fysisk-kropslige undervisningsaktiviteter Vi bruger vores hænder, bygger, svejser, syr og rører i gryder, mens vi lærer at måle, veje og læse. Vi laver læringsrollespil. Vi lærer med hele kroppen og bevarer forbindelsen mellem hånd og ånd. Det er en daglig udfordring for en lærer altid at tænke i gøremål, og det kræver en stor faglig værktøjskasse og stort overblik over det faglige stof at virkelighedsgøre undervisningen. Nøglen hertil er langt hen af vejen evnen til at kunne indgå i tværgående teamsamarbejder. Derfor ser vi tværfaglige samarbejdskompetencer som en væsentlig lærerkompetence på en Fri Fagskole i fremtiden. Lærerinder får adgang til 1867 lærerembeder i folkeskolen, men med reduceret løn i forhold til de mandlige lærere. Grundtvigs tanker om en statshøjskole i Sorø drøftes på et højsko lemøde i Tivoli. Tanken kunne fortsat ikke realiseres, men resulterede i bred opbakning til en udvidet højskole med videregående undervisning på Askov Højskole. Den udvidede højskole blev i realiteten center for uddannelse af mange fri- og efterskolelærere. Kommunale 1881 og private realskoler kan gennemføre undervisning frem mod en almen forberedelseseksamen med betegnelsen præliminæreksamen. FREMTIDEN KRÆVER MODERNE GØREMÅLSUNDERVISNING REFLEKSIONER

16 170 års undervisningslyst det kræver sin lærer

17 Højskolepædagogisk praksis AF HELGA KOLDBY CHRISTENSEN, FORMAND FOR FOLKEHØJSKOLERNES FORENING I DANMARK Når vi i år og med god grund markerer 200-året for undervisningspligtens indførsel i Danmark, kunne man lidt frækt foreslå, at vi udvider skolefesten og tillige fejrer, at det er 170 år siden, at undervisningslysten så dagens lys. Helt præcist i 1844, da Grundtvigs visioner om en dansk folkehøjskole førte til oprettelsen af Rødding Højskole. Det var Grundtvigs tanke, at skal man holde skole, er det ikke pligten, men lysten, der skal være i højsædet. Spørgsmålet er, om højskolerne med deres bragesnak om en folkelig og demokratisk dannende livsoplysning i en fri og levende vekselvirkning uden tvang og eksamen stadig er relevante i en tid, hvor de, der fører ordet, taler om fremdrift, evidens og konkurrenceevne i en global vidensøkonomi? Og kunne man efterfølgende spørge er det danske uddannelsessystem anno 2014 i stand til at uddanne lærere, der inden for rammerne af en undervisningspligt kan fremkalde elevernes lyst til at lære? Højskolens sprog og højskolens pædagogik Højskolebladet har bedt højskolelærere og forstandere om at beskrive højskolen med fem ord. De 10 mest anvendte ord blev fællesskab, personlig udvikling, dannelse, faglighed, venskaber, fordybelse, livsglæde, livsoplysning og samvær. Det er flotte ord, som er svære at være uenige i, men hvad, de i praksis dækker over, er straks sværere at svare på. Derfor indledte højskolerne og Folkehøjskolernes Forening i Danmark i 2013 et udviklingsprojekt, der har til formål at undersøge, udvikle og udbrede højskolepædagogikken. Projektet har deltagelse af næsten 2/3 af højskolerne, og på baggrund af en række pædagogiske dage, ideseminarer og en elevundersøgelse er der indsamlet et omfattende materiale, der synes at tegne billedet af en særlig højskolepædagogisk praksis. Ikke sådan forstået, at skolerne er ens, eller at der findes én sand metode, men i den forstand at der på tværs af skolerne anes en særegen måde at skabe rammerne for et møde, hvor den enkelte ved at blive udsat for noget andet (faglighed) og nogle andre (fællesskab) end sig selv, får mulighed for at blive klogere på tilværelsen og på sig selv. Denne dannelsesproces foregår selvfølgelig mange andre steder end på højskolerne, men det lader til, at syntesen af en eksamens- og pensumfri undervisning og et værdibåret samvær rummer en pædagogisk praksis, der er værd at undersøge nærmere forhåbentlig også for andre end højskolerne selv. At holde højskole og skole i det hele taget er ikke nogen overkommelig opgave og må aldrig blive det. Nogenlunde sådan formulerede Løgstrup det i sit foredrag Skolens formål fra Skolen er stedet for den aldeles uoverkommelige opgave, det er at sætte scenen for, at vi sammen finder ud af tingene. Det kræver sin pædagogik. Og det kræver højskoler, der tør være sig selv og gå sin egne veje uden at blive virkelighedsfjerne og sig selv nok. At holde fast i det sprog, som er højskolens uden at fremstå uforståelige overfor andre; det er udfordringen, hvis højskolerne også i fremtiden skal gøre sig gældende og gøre en forskel. Fra lærer til faktura? Når man ser på de politiske reformer, der i disse år omkalfatrer hele skole- og uddannelsesområdet, er det slående, at de er fremlagt med henvisning til pædagogisk forskning og læringsteori, der ved hjælp af evidensbaserede metoder gør pædagoger og undervisere til læringsagenter for finanspolitisk fastsatte læringsmål. Realiseringen af disse mål skal sikre forsat forøgelse af nationens kognitive kapital, så vi kan tage føringen i klodens videnskapløb. Vi skal jo være verdens bedste! Hvis vi ønsker, at den danske skole skal bidrage til andet og mere end uddannelsesræset, er det nødvendigt, at der uddannes lærere og undervisere med indsigt i den danske skole- og oplysningstradition. Lærere med frihed og mod til at sætte sig selv i spil; der tør insistere på lyst og engagement som forudsætning for at lære eleverne det, de har brug for. Så de både kan begå sig på arbejdsmarkedet, men så sandelig også for at kunne indgå i og bidrage til de fællesskaber, de er en del af lokalt, nationalt og globalt. Det kræver sin lærer. Og gerne en fri én af slagsen. Anders Poulsen Dal tager den første Der vedtages Lov om Fortsættelses- egentlige efterskole i brug. Allerede fra statstilskud til Højskoler og 1894 skoler/efter- skoler drevet i 1879 har han i tilknytningen til højskolen Landbrugsskoler til afløsning for tidligere finanslovsbevillinger, privat regi fik en mindre i Galtrup på Mors drevet fortsæt-telsesskole for den konfirmerede ungdom. Det var almindeligt hvor fordelingen havde vist sig sårbar bevilling på Finansloven. for både offentlige og private lærere at tilbyde for politiske stridigheder i de første fortsættelsesundervisning, men Poulsen Dal fik provisorieår. allerede i samtiden æren for at have oprettet den første efterskole. 170 ÅRS UNDERVISNINGSLYST - DET KRÆVER SIN LÆRER REFLEKSIONER

18 Udeskole i læreruddannelsen 16 REFLEKSIONER 2014 XXXXX

19 Meningsfulde læringsrum inde og ude AF LARS HANSEN, SEMINARIELÆRER I HÅNDVÆRK OG MATEMATIK, DEN FRIE LÆRERSKOLE Matematikholdet på 2. årgang på Den frie Lærerskole har undervisning i udematematik. Læringsmiljøet er den lokale Brugs, som de alle kender fra de daglige indkøbsture. Brugsuddeleren taler med en gruppe studerende, der ønsker at vide, om der en sammenhæng mellem opstillingen af varerne og butikkens omsætning. En anden gruppe finder varen med den procentvis mindste rabat blandt alle varer med rabat. Andre på holdet konstruerer matematikopgaver til mellemtrinnet. Opgaverne skal give mellemtrinselever mulighed for at lave matematiske undersøgelser ved at bruge deres viden og færdigheder inden for statistik. Efter arbejdet i Brugsen samles vi alle i matematiklokalet og diskuterer udbyttet af undervisningen i Brugsen. Vi kommer frem til, at det er vigtigt at organisere brugsundervisningen, så personalet er til rådighed for elevernes spørgsmål. Det er også vigtigt, at der er sammenhæng mellem undervisningen på klassen og undervisningen i Brugsen. Vi taler om, at eleverne skal være vant til at matematik foregår på andre lokaliteter, så de ikke forestiller sig, det er fritid, og at de er på indkøb. De studerende bliver mindet om forskningsresultater, der viser, at læringens kontekst har betydning for, hvordan man kan anvende det, som man har lært. Undervisningen fortsætter med et gruppearbejde, hvor de studerende bliver bedt om at beskrive, hvordan man kan opnå en større forståelse for matematiske begreber gennem undervisning i Brugsen. Udeskole i alle fag Det er ikke kun i matematik, der skabes sammenhæng mellem verden inden for og uden for klasselokalet. I alle fag kan der skabes en sammenhæng mellem det faglige skolestof og verdenen uden for skolen: I billedkunst kigger linjefagsholdet på streetart og laver installationer i byrummet. Historieholdet tager på museum i Svendborg, kigger på byens gamle bygninger og skaber fortællinger ved voldanlægget. I linjefaget religion tager de studerende på kulturelle studieture hvor de arbejder antropologisk; fx laver de ofte kvartersanalyser, hvor de undersøger, hvordan religion påvirker byrummet. Specialegrupper undersøger nye begrundelser for læring i uderummet og udvikler spændende udendørs aktiviteter. Et linjefagshold overtager en friskole et par dage og underviser i dansk og matematik gennem udendørs rollespil. Mangfoldigheden er stor, og den bunder ofte i en stor nysgerrighed efter at afprøve, om udeskole virkelig har nogle svar på udfordringer i tiden. Kan udeskole skabe fornyet interesse for læsning af historiske romaner eller skabe gode e-bøger, fordi eleverne skriver om egne oplevelser? Eller kan udeskole-autentiske miljøer give en større forståelse og interesse for verden uden for skolen? Hvad er udeskole egentligt? Udeskole bygger på vekselvirkningen mellem undervisning på lokaliteter uden for skolen og den tilknyttede indendørs bearbejdning. Vi er i udeskole, når det giver mening og i indeskole, når det er nødvendigt. Papir, bøger, læsehygge i sofahjørnet og fremvisninger og arbejde på en skærm sker bedst inde. Undersøgelser af trafik, inspiration af fra udstillinger, arbejde med stranden og engens natur og det gysende mørke i skoven bør opleves ude. Der skal være mening 1895 Sorø Husholdningsskole oprettes som en bevilling på finansloven, til Folkeskolen ved ny Det besluttes årligt at optage Almueskolen bliver den første i landet. Skolen blev idémæssigt støttet af Jutta Boysen-Møller, formand for Dansk Kvindesamfund. der efter ansøgning kan tildeles friskoler som statstilskud, hvis undervisningen anerkendes som svarende til den lokale folkeskoles. Skolen skal endvidere modtage kommunalt driftstilskud. skolelov, der fastsætter timefordelingsplan og normtimetal. Fagkredsen blev for byskolers vedkommende udvidet med bl.a. sløjd og fysik samt matematik og moderne sprog. Fattige børn kan få udleveret gratis bøger. UDESKOLE I LÆRERUDDANNELSEN REFLEKSIONER

20 med læringsmiljøet og arbejdsformerne skal tilpasses, så elevernes udbytte bliver så stort som muligt. Udeskole har størst værdi, når lærerens klasseledelse bliver tydelig. Der skal sættes rammer og tillæres sociale arbejdsformer, som er tilpasset de nye læringsrum. Læreren skal huske at skabe meningsfuld sammenhæng mellem indeskole og udeskole. Eleverne skal forberedes til at kunne forstå og indhente informationer fra andre læringsrum end skolen. Oplevelser og faglige iagttagelser skal efterfølgende bearbejdes. Det har vist sig at have stor betydning for en velfungerende udeskole, at eleverne regelmæssigt undervises uden for klasseværelset. Går læreren kun ud med sin klasse en gang imellem, opnår eleverne ikke at få det nødvendige kendskab til de nye rutiner og arbejdsmåder i uderummet. Egentlig er det pudsigt at tænke sig, at nogen kan forestille sig, at læring om og til virkeligheden kan foregå afsondret i et klasselokale. Der er heldigvis sket rigtigt meget med skolens undervisning, siden vi havde skolebygninger, hvor vinduerne sad så højt, at eleverne ikke kunne kigge ud. I dag foregår der en alsidig og motiverende undervisning indendørs på skolen. Udeskole har fundet sin nuværende form som en yderligere variation til den traditionelle skoletænkning. I samtalen om den gode udeskole tales der således om klasseledelse, CL, inklusion og faglige trinmål. Hvorfor udeskole? Forskning i udeskole har vist, at elever i udeskole har mere dialog og anvender flere faglige begreber. De er mere fysisk aktive, hvilket ifølge det svenske Bunkeflo-projekt giver bedre forudsætninger for læring. Eleverne oplever også færre indbyrdes konflikter og får andre muligheder for at arbejde med deres sociale kompetencer. Det fysiske undervisningsmiljø lider ikke under inde-skolens larm og indelukkede luft, men kræver i stedet varmt tøj, solbeskyttelse eller regntøj for, at alle føler sig tilpasse. Der er ikke entydige forskningsresultater, som viser et større fagligt udbytte, men erfarne udeskolelærere taler om oplevelser og situationer, der huskes af eleverne. Hvorfor udeskoleundervisning på Lærerskolen? Der er som ovenfor beskrevet mange gode begrundelser for at beskæftige sig med udeskole i læreruddannelsen. Det kan også begrundes i, at antallet af skoler, som har udeskole, er vokset støt gennem de sidste ti år. Undervisningsministeren fremhæver desuden udeskole som et af elementerne i den nye folkeskolereform. De frie skoler har i vid udstrækning taget udeskole til sig. På nogle friskoler tænker man måske, at sådan har vi altid undervist. Andre friskoler ser udeskole som noget nyt, som de har lyst til at gøre til en del af skolens dagligdag. Det er ofte ildsjæle blandt lærerne, der er initiativtagere til udeskole på den enkelte skole. Mange af dem nyder selv at være ude og begejstres af mulighederne i omgivelserne 1900 Det Sthyrske Cirkulære Af 180 rigsdagsmedlemmer har 1902 gives tilskud Med lov af 2.maj udkom i forlængelse af skoleloven af 1899 og må betragtes som den første centrale læseplan for folkeskolen. Målet var at skabe en større ensartethed mellem skolerne i en fastsættelse af anvisninger og rammer for undervisningen. Der blev udarbejdet såkaldte anskuelsestavler. 55 gennemført et højskoleophold. Næsten 1/3 af lovgiverne havde altså et højskoleophold som baggrund. til Private Realskoler. Loven udvides året efter til at omfatte den nyoprettede mellemskole. 18 REFLEKSIONER 2014 UDESKOLE I LÆRERUDDANNELSEN

21 og bringer engagementet ind i deres undervisning. Fremtiden Fremtiden for udeskole kan gå flere veje. Måske får udeskole en mere fasttømret form med bestemte typer undervisning, som vil afspejle nogle af de tendenser, der er i indeundervisningen? Måske bliver udeskole i endnu højere grad indskolingens tværfaglige læringsrum? Udeskole har dog et langt større potentiale. I nutidens skole har vi gode muligheder for at inddrage den omgivende verden. Via elektroniske medier, bøger og lærerens fortællinger bringes den omgivende verden ind i skolen. Eleverne kan selv indsamle oplysninger, når de har udeskoleundervisning, og de kan allerede der afprøve og anvende den etablerede viden. I de autentiske læringsmiljøer kan de være entreprenante og sætte deres viden i spil i forhold til personer og fysiske omgivelser. Udeskole kan være længere undervisningsforløb, der foregår i samarbejde med lokale virksomheder og organisationer. Et eksempel kan være en lokal jagtforening, som beder en efterskoleklasse hjælpe med at kommunikere foreningens værdier til unge. Efterskoleeleverne arbejder med interviews af jægerne, med brug sociale medier og slutter måske forløbet af med et event ude på jagtområdet. Et andet eksempel kan være en lokal virksomhed, som ønsker at en klasse på mellemtrinnet afprøver et nyt design. Eleverne fotograferer produktfremstillingen, snakker med designeren og tester brugen af produktet. Forløbet afsluttes på virksomheden, hvor eleverne præsenterer deres erfaringer og får respons på deres arbejde. Med denne brede forståelse af udeskole, hvor der i fagene skabes sammenhæng mellem det faglige i indeskole og det faglige i udeskole, kan det være godt at huske på forudsætningerne for, at det lykkes: Eleverne skal opleve en rutine og regelmæssighed, som gør undervisning uden for skolen til en selvfølgelighed. Eleverne skal beherske de redskaber, der skal til for at flytte oplevelser og viden mellem forskellige læringsmiljøer, og de skal opleve, at læreren befinder sig godt med at undervisning foregår andre steder end i klasseværelset. Den frie Lærerskole kan forhåbentlig bidrage med færdiguddannede lærere, som vil slutte sig til gruppen af engagerede og fagligt dygtige udeskolelærere. Litteratur til udeskole Her er samlet det meste viden om udeskole. Her kan du finde de nyeste forskningsresultater, artikler om velfungerende udeskolepraksis, erfaringer fra de andre nordiske lande, anmeldelser af bøger om udeskole og inspiration til selv at starte udeskole. Masser af konkrete forslag til undervisningsforløb i naturen. UdeskoleNet. Forening for folk med interesse i udeskole. Se mere på udeskole.dk. Forstander Laurs Rasmussen, Med en reform af gymnasieskolen blev mellemskolen give statstilskud til Staten beslutter at Ringe Fri- og Efterskole, opretter en Uddan-nelsesskole for lærere (6. 9. årgang) indført som den frivillige Understøttelseskasse, som Dansk og lærerinder. Med støtte fra staten gennemføres fri læreruddannelse for friskoler med optagelse i gymnasiet som formål. Friskoleforening i 1888 havde kommunalt supplement til folkeskolen, og efterskoler indtil Statsstøtten Efter den 4-årige mellemskole kunne oprettet for at kunne yde en overgår i 1917 til Elbæk Lærerskole, nedlagt årigt forløb i den såkaldte realklasse. gamle lærere samt deres også afsluttes med real eksamen via mindre pension til syge og enker. UDESKOLE I LÆRERUDDANNELSEN REFLEKSIONER

22 Præsentation af idrætsfaget på Den frie Lærerskole

23 God idrætslærer i en mangfoldig virkelighed i de frie skoler AF JAKOB BIRK, IDRÆTSLÆRER, DEN FRIE LÆRERSKOLE FORMÅLET med linjefaget idræt er at uddanne gode idrætslærere til de frie skoler. Ved gode idrætslærere forstår vi fagligt dygtige formidlere af idrætsundervisning og idrætsglæde. Lærere der har en personlig idrætsidentitet, og som kan tilrettelægge forløb og aktiviteter med mål og mening. Ikke bare aktivere elever på en sjov måde. For os er det afgørende at uddanne idrætslærere, der kan bruge idræt og bevægelse professionelt, og som kan deltage kvalificeret og kritisk i debatter om idrættens formål og berettigelse i skolen. Uddannelsen til idrætslærer har et omfang af 320 timer. Hvad er god idrætslæreruddannelse? Det er et stort spørgsmål og ligger naturligvis langt udenfor rammerne af et par siders præsentation af idrætsfaget på Den frie Lærerskole. Alligevel er det startspørgsmålet, og det er tanker og diskussioner om det spørgsmål, der tegner idrætsfaget på Den frie Lærerskole. Nogle af disse tanker og diskussioner får lov at pr drætsfaget i denne udgave af refleksioner. Idrætslærer på de frie skoler God idrætslæreruddannelse er en uddannelse, hvor det man lærer på Den frie Lærerskole gør, at man bliver en god idrætslærer i virkeligheden. Det, man lærer, skal være brugbart i et kommende idrætslærerjob. Det virker som banale konstateringer, men pointen er, at de krav, der stilles til en god idrætslærer på de frie skoler, er meget forskellige. Der er forskel på at være idrætslærer på en friskole, på en efterskole eller på højskole. Der er også afgørende forskel på at undervise almen idræt på en efterskole sammenlignet med at undervise f.eks. håndboldlinjen på en idræts-efterskole eller -højskole. For at lave god idrætslæreruddannelse forsøger vi at forstå denne forskellighed. I undervisningen bruger vi bl.a. følgende figur som udgangspunkt for en nuanceret diskussion af de forskellige Friskolernes finanslovsbevilling Beklædningsfagskolen, nu Odense Fagskole, blev oprettet hæves betydeligt. Tilskud kan nu Den er måske Danmarks første egentlige håndarbejdsskole, opnås, hvis skolens undervisning idet faget havde været almindeligt på højskoler i en årrække. anerkendes af skolekommissionens tilsyn, Denne skole var tænkt som et sted, hvor sypiger kunne få en egentlig og skolen fører forsømmelsesprotokol. uddannelse inden for skrædderi, lærergerning, hjemmets syning m.m. kombineret med højskoleånd. PRÆSENTATION AF IDRÆTSFAGET REFLEKSIONER

24 Figur 1: Justeret fra Rønholt, Peitersen: Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik, kap. 4. Skole Frie skoler Forening Obligatorisk deltagelse Heterogene grupper (køn, niveau, interesse) Indholdet er forskelligt, evt. ubekendt Læreren er underviser og pædagog Almene udviklingsorienterede mål Kropslig og almen udvikling Forberedelse til livet Frie grundskoler, almene efterskoler og højskoler Almen idræt? Idræts-efterskoler og højskoler Specialidræt Frivillig deltagelse Homogene grupper (køn, alder, niveau, interesse) Indholdet er det samme og bekendt Træneren er træner og mesterlærer Specifikke produkt- og udviklingsorienterede mål. Optimering af præstation Forberedelse til konkurrence præmisser hvorunder forskellige skoler driver idrætsundervisning. Figur 1 er taget fra bogen Idrætsundervisning, og vi har tilladt os at tilføje en smule. Oprindeligt har figuren kun de to yderste kolonner og illustrerer forskelle mellem skoleidrættens og fritidsidrættens kontekster. Vi har kilet en kolonne ind, som giver plads til diskussioner om, hvad der er på spil for idrætsundervisningen på de frie skoler. På en friskole har idrætten i mange tilfælde de samme præmisser som i en almindelig folkeskole. Det er obligatorisk at deltage og hvad køn, kunnen og interesse angår, er det ofte en meget blandet flok, man underviser. Det samme kunne gælde, det man på nogle efterskoler kalder, fællesidræt. Derimod ser det anderledes ud på en idrætsefterskole eller højskole, hvor idrætten mange steder er specialiseret, og hvor skolerne profilerer sig på bestemte idrætsdiscipliner og har delt Forstander Jens Nylev oplyser, at der da 1911 eksisterede 27 skoler, der fortjener betegnelsen (private) efterskoler. De fleste blev drevet i kombination med en friskole. Der hersker dog navneforvirring i mange år, da kommuner også drev fortsættelseskoler, ligesom både offentlige og private anvendte begrebet ungdomsskoler. Grundtvigs tanker om en statshøjskole i Sorø drøftes på et højsko lemøde i Odense. Højskoleforeningen modsatte sig tanken, men bestyrelsen får vedtaget en resolution om en 3-årig udvidet højskole i Askov. Den gennemføres med ændring af Højskoleloven (tilskudslov) i REFLEKSIONER 2014 PRÆSENTATION AF IDRÆTSFAGET

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere