Anbefalinger. god udbudskultur udbud med omtanke
|
|
- Helena Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger god udbudskultur udbud med omtanke 2012
2 Titel: Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN Udbudsrådet Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: November 2012 Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 2
3 Indholdsfortegnelse Formålet med God udbudskultur udbud med omtanke 4 Før udbuddet offentliggøres 6 1. Hav god og konstruktiv dialog om opgaveløsningen 6 2. Tag hånd om at gøre udbudsmaterialet klart og forståeligt og hav fokus på, hvilke krav der stilles til opgaven Hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til leverandørernes kvalifikationer (formåen) Anvend udbud til at understøtte innovative og mere effektive opgaveløsninger 18 Under udbuddet Hav dialog om uklarheder i udbudsmaterialet Hav fokus på muligheden for at korrigere åbenlyse og formelle fejl og mangler og på, om tilbuddene opfylder mindstekravene til leverancen 27 Efter kontrakttildelingen Hav dialog om tildelingsbeslutningen Bidrag til at efterleve kontrakten 34 Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 3
4 Formålet med God udbudskultur udbud med omtanke Der har igennem de seneste år været en tendens til uhensigtsmæssig udbudsadfærd hos både ordregivere og leverandører. Bl.a. undlader mange ordregivere helt at udbyde opgaverne, idet de oplever risikoen for en klage over et udbud som en barriere for at skabe mere konkurrence om de offentlige opgaver. 1 Ordregiverne udviser desuden betydelig forsigtighed, når de skal tilrettelægge en udbudsforretning og bruger unødigt store ressourcer på at udarbejde og kvalitetssikre udbudsmaterialet. 2 Denne forsigtighed kan også medføre, at udbudsmaterialet bliver ufleksibelt og indeholde unødvendige stive og udgiftsdrivende krav. Samtidigt indbringer forbigåede leverandører stadigt flere klager over udbud for Klagenævnet for Udbud. 3 Risikoen for indbringelse af klagesager betyder højere transaktionsomkostninger for både ordregiverne og leverandørerne. Disse transaktionsomkostninger kan relateres til alle faser af udbudsprocessen både før offentliggørelsen af udbuddet, fra offentliggørelsen til kontrakttildelingen og efter kontrakten er indgået. Med God udbudskultur udbud med omtanke ønsker Udbudsrådet at bidrage til at skabe en sund udbudskultur mellem ordregivere og leverandører. Formålet med God udbudskultur udbud med omtanke er at tydeliggøre hvilke aspekter før, under og efter udbuddet, som ordregivere og leverandører kan have fokus på for at skabe et godt udbud med lavere transaktionsomkostninger og en mere effektiv konkurrence om de offentlige opgaver. Disse aspekter er samlet i otte anbefalinger for god udbudskultur. Anbefalingerne skal ikke ses som en facitliste til, hvordan ordregivere og leverandører i enhver given situation bør agere, men som et værktøj, der: kan bruges til at sætte god udbudskultur på dagsordenen hos både ordregivere og leverandører fokuserer på at håndtere de udfordringer, ordregivere og leverandører møder undervejs i udbudsprocessen kan give inspiration i de konkrete udbud. 1 Udbudsrådet: Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor (januar 2010), s Udbudsrådet: Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor (januar 2010), s Udbudsrådet: Analyse af klagemønstret i udbudsklagesager (april 2012), s. 18 Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 4
5 Anbefalingerne udfoldes med en uddybende beskrivelse af regler og praksis på udbudsområdet og med henvisninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens samt Udbudsrådets analyser og vejledninger. Anbefalinger for god udbudskultur Før udbuddet offentliggøres: 1. Hav god og konstruktiv dialog om opgaveløsningen. 2. Tag hånd om at gøre udbudsmaterialet klart og forståeligt og hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til opgaven. 3. Hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til leverandørernes kvalifikationer (formåen). 4. Anvend udbud til at understøtte innovative og mere effektive opgaveløsninger. Under udbuddet: 5. Hav dialog om uklarheder i udbudsmaterialet. 6. Hav fokus på muligheden for at korrigere åbenlyse og formelle fejl og mangler og på, om tilbuddene opfylder mindstekravene til leverancen. Efter kontrakttildelingen: 7. Hav dialog om tildelingsbeslutningen. 8. Bidrag til at efterleve kontrakten. Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 5
6 Før udbuddet offentliggøres I fasen før offentliggørelsen af et udbud gennemfører ordregiver en række forberedende aktiviteter med henblik på at kunne offentliggøre et udbudsmateriale. Ordregivers aktiviteter vil typisk omfatte en grundig markedsafdækning, herunder dialog med leverandører, valg af udbudsform, udarbejdelse af opgavebeskrivelse samt fastlæggelse af tildelingskriterier. Den proces, der ligger forud for offentliggørelsen af udbuddet, er central i forhold til at gennemføre et vellykket udbud. Hvis ordregiver er grundig i sin tilgang til de aktiviteter, der gennemføres for at få et udbudsmateriale på plads, kan det alt andet lige medføre, at udbudsmaterialet bliver bedre, og leverandørerne får nemmere ved at udarbejde konditionsmæssige tilbud. Samtidig kan ordregivers transaktionsomkostninger i de senere faser af udbudsprocessen reduceres. Anbefalingerne til god udbudsadfærd før udbuddet offentliggøres er: 1) Hav god og konstruktiv dialog om opgaveløsningen. 2) Tag hånd om at gøre udbudsmaterialet klart og forståeligt og hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til opgaven. 3) Hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til leverandørernes kvalifikationer (formåen). 4) Anvend udbud til at understøtte innovative og mere effektive opgaveløsninger. 1. Hav god og konstruktiv dialog om opgaveløsningen En grundig markedsafdækning kan være en vigtig forudsætning for et vellykket udbud. Både de offentlige ordregivere og de private aktører efterspørger derfor mere dialog, før et udbud offentliggøres. 4 Manglende dialog om opgaveløsningen kan bl.a. betyde, at udbudsmaterialet udformes på en uhensigtsmæssig måde, eller at ordregiver beskriver den hidtidige opgaveløsning uden at overveje nye løsningsmuligheder. Dialog mellem ordregivere og leverandører før udbuddet kan omvendt give mere kvalitet i udbudsmaterialet, en skarpere pris og plads til innovative løsninger. Meget tyder desuden på, at ordregiver kan begrænse risikoen for, at der senere i processen opstår en situation, hvor ordregiver må annullere udbuddet fx på grund af en utilstrækkelig opgavebeskrivelse. 4 Udbudsrådet: Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor (januar 2010), s. 52 og s Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 6
7 God udbudskultur er: Når du som ordregiver: Har fokus på at have en god og konstruktiv dialog med de private leverandører for at få kendskab til markedet. Når du som leverandør: Prioriterer at have en god og konstruktiv dialog med ordregiver for at orientere om markedet. Behov for god og konstruktiv dialog Inden ordregiver sender en opgave i udbud, kan der ofte være behov for at afdække, hvad markedet kan tilbyde gennem dialog med leverandørerne på markedet. Formålet med dialogen kan være at få mere viden om et givent produkt/tjenesteydelse, et markeds karakteristika og hvilke krav markedet i øvrigt kan honorere, herunder hvilke udfordringer der kan være i markedet. Ordregiveren kan også have behov for markedets bistand til at foretage en korrekt teknisk beskrivelse af opgaven. Endvidere kan ordregiver ved at invitere til dialog få kendskab til leverandørernes ekspertise og erfaringer og evt. nye eller alternative teknologier, der kan indgå i en nytænkning af den nuværende opgaveløsning. Med afsæt i markedsafdækningen kan ordregiver i forhold til sit konkrete behov udarbejde en opgavebeskrivelse, der afspejler de særlige forudsætninger, der kendetegner det pågældende marked. Ordregiver kan bl.a. danne sig et overblik over, om opgaven bedst egner sig til at blive detaljeret beskrevet, eller om produktudviklingen i markedet gør, at fx funktionsudbud vil være en mere favorabel løsning. Dialog med markedet kan således give bedre løsninger i udbudsprocessen og en effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer. Også i forhold til ordregivers beslutning om, hvilken udbudsform der konkret skal anvendes, kan en dialog med markedet være nyttig. Valget af udbudsform vil bl.a. afhænge af kompleksiteten af den udbudte opgave, af behovet for innovation og af antallet af leverandører på markedet. For leverandørerne kan dialogen bruges til at gøre ordregiver opmærksom på nye eller alternative produkter eller tjenesteydelser samt til at synliggøre over for ordregiver, at parametre som kvalitet og innovation kan inddrages i opgaveløsningen. Også muligheden for at gøre ordregiver opmærksom på, hvad der kan være svært at levere, og hvad der driver omkostningerne, er central. Derimod er egentlige salgstaler ikke relevante for ordregiverne. Dialog med ordregiver vil for leverandørerne typisk have den fordel, at det bliver nemmere at afgive tilbud, fordi ordregivers øgede kendskab til markedet og de ydelser der tilbydes, gør udbudsmaterialet mere gennemskueligt og dermed lettere for leverandørerne at forstå. Samtidigt kan materialet i højere grad målrettes forholdene på markedet fx i forhold til gældende Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 7
8 standarder mv. Samlet set kan det derfor indebære billigere og bedre tilbud og sparede omkostninger for både ordregivere og leverandører at foretage en grundig markedsafdækning inden udbuddet. Hvad siger udbudsreglerne om dialog? Mange ordregivere holder sig tilbage i forhold til at indlede en dialog med markedet. Det skyldes en bekymring for, at dialogen vil indebære, at de pågældende leverandører dermed ikke vil kunne byde på opgaven. Tilsvarende kan leverandørerne blive bekymrede for, at de vil blive diskvalificerede som tilbudsgivere. Efter udbudsreglerne har ordregivere og leverandører som udgangspunkt fri adgang til dialog før udbuddet. Ordregiver kan således fx frit søge eller modtage oplysninger fra leverandører for at blive klogere på den vare, tjenesteydelse eller bygge- og anlægsarbejde, der skal udbydes. Tilsvarende afskærer dialogen som udgangspunkt ikke en leverandør fra senere at byde på opgaven. Kun i de tilfælde, hvor dialogen indebærer, at konkurrencen forhindres, eller hvor en eller flere leverandører opnår en konkurrencefordel, der kan fordreje konkurrencen mellem de bydende, kan en leverandør som følge af forudgående dialog med ordregiver være udelukket fra at deltage i det efterfølgende udbud. Det skyldes ligebehandlingsprincippet, som indebærer, at alle interesserede leverandører skal have lige muligheder for at konkurrere om en offentlig kontrakt. En leverandør kan opnå en konkurrencemæssig fordel i forhold til afgivelse af tilbud, såfremt leverandøren gennem forudgående dialog med ordregiver har tilegnet sig en særlig viden om den udbudte ydelse. Ordregiver kan begrænse en sådan fordel ved at offentliggøre alle relevante oplysninger, således at alle bydende bringes op på samme vidensniveau. Ved større og mere komplekse opgaver kan en leverandør gennem forudgående dialog med ordregiver desuden opnå en tidsmæssig fordel i forhold til andre tilbudsgivere, idet leverandøren ikke ved offentliggørelse af udbudsmaterialet, skal bruge tid på at læse udbudsmaterialet. Ordregiver kan begrænse denne fordel ved at fastsætte en længere tilbudsfrist. En leverandør kan endvidere opnå en konkurrencemæssig fordel, såfremt leverandøren får adgang til at sætte et sådant præg på udbudsmaterialet, at kun leverandøren selv vil kunne byde på opgaven, når udbuddet offentliggøres. Det stiller krav til ordregiveren om ikke at lade sig påvirke af én bestemt leverandørs løsning, når kravspecifikationen udarbejdes. Ordregiver bør derfor være påpasselig med at have dialog med leverandørerne om kravspecifikationen og tildelingskriterierne. Hvor kan du finde yderligere information? Udbudsrådets vejledning Dialog ved udbud hvad er muligt? beskriver nærmere ordregivers og leverandørernes adgang til at have dialog før en udbudsproces. Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 8
9 Hvordan kan dialogen foregå? Selv om dialog kan være med til at mindske transaktionsomkostningerne senere i processen, kan dialog dog i sig selv være genstand for øgede omkostninger. Det er derfor vigtigt, at begge parter har fokus på at føre en god og konstruktiv dialog. For ordregiver vil det bl.a. indebære, at ordregiver konkret overvejer behovet for og omfanget af dialogen, herunder at ordregiver har fokus på, hvilke parametre det er relevant at få afdækket gennem dialog. Samtidig er det vigtigt at leverandørerne bidrager effektivt i dialogen med brugbare oplysninger til ordregiver. Det vil være op til ordregiver at beslutte, hvordan dialogen med markedet skal gennemføres, herunder om det skal ske mundtligt eller skriftligt. Dialogen med leverandørerne kan fx foregå på dialogmøder, som enten kan afholdes som et fællesmøde med alle eller flere leverandører eller enkeltvist med udvalgte leverandører. Ved dialogmøder skal ordregiver dog være opmærksom på, at der kan være en risiko for, at leverandørerne efterfølgende koordinerer deres tilbud fx på prisen. Denne risiko vil være størst, når der er tale om standardvarer. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at anvende dialogmøder, når udbuddet vedrører komplekse opgaver, hvor risikoen for tilbudskoordinering er mindst. Det er ikke et krav, at dialogen foregår med alle leverandører på et marked. Det er således tilladt for ordregiver at udvælge én eller enkelte leverandører, som ordregiver vurderer, det er relevant at have dialog med. At have dialog med få leverandører kan bl.a. af ressource- og konkurrencemæssige hensyn være en fordel på et marked, hvor mange leverandører tilbyder den samme standardvare. Er der derimod tale om mere komplekse opgaver, kan det være en fordel for ordregiver at indgå i en dialog med en bredere kreds af leverandører for at få et grundigere indtryk af, hvilke leverandører der er på markedet, hvilke ydelser de tilbyder og prismekanismerne på området. Ved dialog med en enkelt leverandør skal ordregiver navnlig være opmærksom på, at leverandøren ikke søger at påvirke opgavebeskrivelsen eller udbudsmaterialet i øvrigt, så det udformes til fordel for leverandøren, idet det vil udelukke leverandøren fra at deltage i det efterfølgende udbud som følge af ligebehandlingsprincippet. For at skabe gennemsigtighed om, hvad ordregiver har haft dialog med leverandørerne om, kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre dialogen på et skriftligt grundlag, eller i hvert fald at dokumentere indholdet af dialogmøder med mødereferater. Dermed bliver det lettere for ordregiveren senere i udbudsprocessen at dokumentere, hvilke informationer der er udvekslet under dialogen, og om leverandøren gennem dialogen har opnået en konkurrencefordel. Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 9
10 2. Tag hånd om at gøre udbudsmaterialet klart og forståeligt og hav fokus på, hvilke krav der stilles til opgaven Et uklart udbudsmateriale kan for leverandørerne betyde, at de udelukkes fra udbuddet, som følge af at deres tilbud er ukonditionsmæssige, eller at de ikke vinder udbuddet, fordi det ikke er tydeligt, hvad ordregiver efterspørger. For ordregiver kan et uklart udbudsmateriale betyde, at konkurrencen om opgaven bliver mindre, at tilbuddene bliver dyrere, eller at der bliver klaget til Klagenævnet for Udbud. Både ordregiver og leverandørerne kan derfor have en interesse i, at udbudsmaterialet er klart og forståeligt. Når ordregiver stiller mindstekrav til den udbudte opgave, er der en risiko for, at det begrænser antallet af leverandører, der har mulighed for at deltage i udbuddet. For ikke at begrænse konkurrencen unødigt, er det derfor vigtigt, at ordregiver desuden konkret overvejer, hvilke mindstekrav ordregiver har behov for, at den udbudte opgave opfylder, samt sikrer at mindstekravene kan honoreres i markedet. God udbudskultur er: Når du som ordregiver: Anvender standardiseret udbudsmateriale. Klart beskriver den udbudte opgave samt de betingelser der lægges vægt på ved tildeling af opgaven. Har fokus på, hvilke mindstekrav du stiller til opgaven. Når du som leverandør: Kommer i gang i god tid og afsætter tid til grundigt at læse og forstå udbudsmaterialet. Behovet for et klart og forståeligt udbudsmateriale og for at have fokus på mindstekravene til opgaven Udbudsmaterialet er en samlet betegnelse for det materiale, som ordregiver offentliggør i forbindelse med et offentligt udbud. Ved udbudsmaterialet forstås bl.a. udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne og kontraktvilkårene. Det udbudsmateriale, som anvendes, kan være meget forskelligt fra ordregiver til ordregiver, selv om det er den samme opgave, der udbydes. Det kan fx være kronologien i udbudsbetingelserne eller beskrivelsen af opgaven, der er forskellig. For leverandørerne kan det betyde, at de ikke opnår en genkendelighed og rutine i forhold til tilbudsafgivelsen, hvilket kan besværliggøre og fordyre tilbudsafgivelsen. De store forskelligheder i udbudsma- Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 10
11 terialet øger endvidere risikoen for, at tilbuddene må kasseres, fordi de er ukonditionsmæssige. 5 Et andet problem er, at udbudsmaterialet ofte er vanskeligt at forstå. Fx kan det være svært at læse i udbudsmaterialet, hvad ordregiver stiller af mindstekrav til opgaven, og hvad der blot er ønsker. Desuden kan det være selve kravene, som er vanskelige at forstå. Konsekvensen er, at nogle leverandører undlader at byde på opgaverne, at tilbuddene ikke matcher ordregivers krav til opgaveløsningen eller at tilbuddene bliver dyrere. 6 Derudover kan det være et problem, når ordregiver stiller (mange) mindstekrav til den udbudte opgave. Det skyldes, at for hvert mindstekrav ordregiver stiller til den udbudte opgave, er der en risiko for, at antallet af leverandører, der har mulighed for at afgive konditionsmæssige tilbud, reduceres. For leverandørerne kan det have den konsekvens, at de kan være udelukket fra at deltage i udbuddet, mens det for ordregiver kan betyde, at konkurrencen om opgaven begrænses. Hvad siger udbudsreglerne om udarbejdelse af udbudsmaterialet? Ved EU-udbud er ordregiver forpligtet til at udarbejde en udbudsbekendtgørelse, som offentliggøres via EU s publikationskontor eller udbud.dk på TED. EU-Kommissionen har udarbejdet en standardskabelon for udbudsbekendtgørelsen, som ordregiver skal anvende. Ved nationale udbud af varer og tjenesteydelser skal ordregiver offentliggøre en annonce på udbud. dk. Ordregiver skal i den sammenhæng anvende den skabelon, som er tilgængelig på hjemmesiden. Ordregiver er frit stillet til at bestemme, hvad udbudsmaterialet herudover skal indeholde. Bl.a. kan ordregiver udarbejde et sæt selvstændige udbudsbetingelser, som nærmere beskriver den opgave, som ordregiver ønsker løst. Da der er grænser for, hvor meget der kan skrives i udbudsbekendtgørelsen/annonceringen, kan ordregiver imidlertid være nødsaget til at udarbejde et sæt selvstændige udbudsbetingelser for at sikre, at den udbudte opgave er tilstrækkeligt klart beskrevet. Det gælder ikke mindst ved EUudbud. Udbudsmaterialet kan også indeholde vilkår for leverandørernes gennemførelse af kontrakten såkaldte kontraktvilkår. Kontraktvilkårene kan bl.a. dreje sig om generelle juridiske forhold, fx vederlag og betalingsforpligtelser, misligholdelsesbeføjelser mv. Kontraktvilkår kan endvidere vedrøre forpligtelser med henblik på varetagelse af sociale hensyn eller miljøhensyn. Selve beskrivelsen af opgaven sker ved, at ordregiver i udbudsmaterialet opstiller en række tekniske specifikationer, som på en objektiv måde fast- 5 Udbudsrådet: Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor (januar 2010), Udbudsrådet: Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor (januar 2010), s og Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler (juni 2011), s. 80 Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 11
12 lægger de krævede egenskaber ved den udbudte opgave, fx kvalitetsniveau, brugeregenskab, miljøegenskaber og funktionsdygtighed. Beskrivelsen må som udgangspunkt ikke henvise til bestemte produkter, produktionsmetoder mv. Kan ordregiver imidlertid ikke tilstrækkeligt nøjagtigt og forståeligt beskrive den udbudte opgave på en objektiv måde, vil en sådan henvisning dog være tilladt under forudsætning af, at henvisningen efterfølges af udtrykket eller tilsvarende. Det er op til ordregiver at bestemme, hvad det er, der skal udbydes, herunder hvilke mindstekrav ordregiver vil stille til opgaven. Ordregiver kan således frit definere kontraktgenstanden. At der, som følge af de krav ordregiver stiller til opgaven, kun er én leverandør, som kan byde på opgaven, indebærer ikke en overtrædelse af udbudsreglerne. Dog vil det være en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet, såfremt ordregiver fastlægger kravene til opgaven med henblik på, at alene én bestemt leverandør kan byde på opgaven. Hvor kan du finde yderligere information? For nærmere oplysninger om reglerne for beskrivelse af opgaven henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til udbudsdirektiverne, jf. afsnit 8.1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Annonceringspligt og hvad så nu? samt vejledningen Bliv klogere på annoncering indeholder nærmere oplysninger om reglerne for beskrivelse af opgaven ved nationale udbud af varer og tjenesteydelser. På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside er det muligt at finde en vejledning til udfyldning af udbudsbekendtgørelsen. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger Sociale hensyn ved offentlige udbud og Offentlige grønne indkøb findes mere information om mulighederne for at varetage sociale og miljømæssige hensyn. Hvad kan ordregiver og leverandørerne overveje for at gøre udbudsmaterialet mere klart og forståeligt samt i forhold til at stille mindstekrav til opgaven? For at gøre udbudsmaterialet mere klart og forståeligt for leverandørerne kan ordregiverne gøre brug af de standarder for udarbejdelse af udbudsmaterialet, som er at finde inden for visse brancheområder. Fx har Dansk Standard lavet standardmateriale inden for områderne facility service og hjælpemidler. Ordregiver kan også kontakte andre ordregivere, som allerede har gennemført tilsvarende udbud, med henblik på at genbruge deres udbudsmateriale. Ordregiver skal dog være opmærksom på, at det sjældent vil være muligt at kopiere udbudsmaterialet fuldstændigt, idet opgavebeskrivelsen ofte må justeres i forhold til ordregivers konkrete behov. Endvidere bør ordregiver være opmærksom på, at eventuelle ændringer sker både i selve udbudsbetingelserne og i tilbudsliste/bilag hertil, så udbudsmaterialet ikke indeholder modsatrettede krav. Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 12
13 Når ordregiver genbruger tidligere anvendt udbudsmateriale, har det den fordel for leverandørerne, at ordregiver benytter de samme formuleringer og beskrivelser, som tidligere er anvendt. Det gør udbudsmaterialet mere genkendeligt og overskueligt for leverandørerne, idet de ikke ved hvert udbud skal sætte sig ind i nye begreber og betegnelser. Leverandørernes ressourceforbrug mindskes herved, og risikoen for at lave fejl i tilbuddene reduceres. 7 Også for ordregiver vil der være ressourcer at spare ved at lade sig inspirere af andre ordregiveres udbudsmateriale og anvende standardiseret udbudsmateriale. 8 Et eksempel på en ordregivende myndighed, som netop har fokus på at anvende standardiseret udbudsmateriale, er Statens Indkøb. 9 For at gøre udbudsmaterialet mere klart og forståeligt kan ordregiver endvidere udarbejde et internt paradigme for udformning af udbudsmaterialet med tilknyttet tjekliste for, hvad ordregiver skal huske at have med. Det vil lette udarbejdelsen af udbudsmaterialet og begrænse risikoen for, at ordregiver glemmer at få oplysninger med i materialet. Endvidere giver det ordregiver mulighed for løbende at ajourføre nyeste praksis og lovgivning ét sted, så de husker at tage højde for det i forbindelse med nye udbud. Omfanget af udbudsmaterialet kan for tilbudsgiverne have betydning for, hvor mange ressourcer de skal bruge på at sætte sig ind i og forstå udbudsmaterialet. For at gøre udbudsmaterialet mere klart og forståeligt kan ordregiver derfor have fokus på at tilpasse omfanget af udbudsmaterialet til den konkrete opgave. Desuden kan ordregiver sørge for at give leverandørerne en passende frist til at udarbejde deres tilbud. Det gælder særligt hen over sommeren, hvor leverandøren kan have nedsat arbejdskapacitet som følge af ferie. Det vil give leverandørerne bedre tid og mulighed for at sætte sig ind i og forstå udbudsmaterialet. Gennem anvendelse af e-udbud kan leverandørerne få hurtigere og lettere adgang til udbudsmaterialet. Det giver leverandørerne bedre mulighed for at sætte sig ind i udbudsmaterialet og stille spørgsmål hertil. E-udbud kan derved være medvirkende til, at udbudsmaterialet bliver mere klart og forståeligt. Det er endvidere vigtigt for leverandørerne, at det klart fremgår af udbudsmaterialet, hvad der er mindstekrav til opgaven, og hvad der blot er ønsker. Ordregiver bør derfor have fokus på, at skelne klart herimellem i udbudsmaterialet. Desuden bør ordregiver have fokus på, at gøre kravene klare og forståelige, så leverandørerne ikke er i tvivl om, hvad det er ordregiver efterspørger. 7 Udbudsrådet: Analyse af transaktionsomkostningerne ved udbud (december 2011), s Udbudsrådet: Analyse af transaktionsomkostningerne ved udbud (december 2011), s Udbudsrådet: Analyse af transaktionsomkostningerne ved udbud (december 2011), s. 11 Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 13
14 I forhold til fastlæggelse af mindstekravene er det også vigtigt, at ordregiver konkret overvejer, hvilke mindstekrav der er nødvendige at stille. De mindstekrav, som er nødvendige at stille i ét udbud for at ordregiver kan få opfyldt sit behov, vil således ikke altid være nødvendige at stille i et andet udbud. Ordregiver bør bl.a. være opmærksom herpå, når ordregiver anvender andre ordregiveres udbudsmateriale. Hvilke mindstekrav, det konkret er nødvendigt at stille, afhænger af ordregivers konkrete behov. Fx kan et mindstekrav være nødvendigt at stille, hvis et udbudt produkt skal være kompatibelt med andre produkter. Herudover skal ordregiver være opmærksom på, at når ordregiver har til hensigt at afgive kontrolbud, skal ordregiver angive det i udbudsannoncen og udbudsmaterialet. Selv om det er ordregivers opgave at sikre, at udbudsmaterialet er klart og forståeligt, kan leverandørerne dog også gøre deres for at sikre dette. Leverandørerne kan bl.a. sørge for at komme i gang i god tid og afsætte rigeligt tid til at læse udbudsmaterialet. Det vil give leverandørerne tid og ro til at sætte sig ind i og forstå udbudsmaterialet. Endvidere giver det leverandørerne mulighed for at stille eventuelle spørgsmål til ordregiver om forståelsen af udbudsmaterialet, hvilket er vigtigt, idet ordregiver er forpligtet til at se bort fra tilbud, som ikke opfylder mindstekravene i udbudsmaterialet. 3. Hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til leverandørernes kvalifikationer (formåen) Når ordregiver udbyder en kontrakt, kan ordregiver stille mindstekrav til leverandørernes kvalifikationer for at sikre, at de leverandører, der deltager i udbuddet, er i stand til at løfte den opgave, som udbuddet vedrører. Det kan både være krav til leverandørernes økonomiske, finansielle, tekniske og faglige kvalifikationer. Ordregiver kan fx stille krav til leverandørernes økonomi for at sikre sig, at den valgte leverandør ikke går konkurs midtvejs i projektet. Endvidere kan ordregiver stille krav til leverandørernes tidligere erfaringer med at udføre tilsvarende opgaver for at sikre sig, at den valgte leverandør har den fornødne faglige og tekniske kompetence til at udføre opgaven. For høje og for mange krav kan imidlertid betyde, at færre leverandører har mulighed for at deltage i udbuddet til skade for konkurrencen. Det er derfor vigtigt at ordregiver har fokus på, hvilke mindstekrav ordregiver stiller til leverandørernes kvalifikationer, herunder at kravene er relevante og nødvendige. Leverandørernes fokus i forhold til de krav, der stilles til leverandørernes kvalifikationer bør være på at opfylde de krav, som ordregiver stiller, herunder at indsende alt efterspurgt dokumentation for egnethed. Betydningen af, at leverandørerne ikke opfylder de krav ordregiver stiller, kan nemlig være, at leverandørerne er udelukket fra at deltage i udbuddet. Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 14
15 God udbudskultur er: Når du som ordregiver Konkret overvejer, hvilke mindstekrav der er relevante og nødvendige at stille til leverandørernes formåen. Overvejer relevans og omfang af den dokumentation, som leverandørerne skal fremsende. Når du som leverandør: Er opmærksom på at indsende alt efterspurgt dokumentation. Behovet for at have fokus på hvilke mindstekrav der stilles Hvert yderligere krav, ordregiver stiller til leverandørernes kvalifikationer, kan indebære en ekstra økonomisk belastning for leverandørerne i form af fremsendelse af dokumentation for opfyldelse af kravene. For større virksomheder vil en sådan ekstra belastning måske ikke have så stor betydning. Det kan det derimod have for mindre virksomheder. Hvis ordregiver stiller for mange krav, kan det derfor skade konkurrencen ved, at det især afholder mindre virksomheder fra at deltage i udbudskonkurrencen. Ordregiver skal desuden være opmærksom på, at de omkostninger, som leverandørerne pålægges i udbudsprocessen, typisk vil blive indregnet i tilbudsprisen. Konsekvensen af at stille krav, som udgør en økonomisk belastning for leverandørerne, kan derfor være, at tilbuddene bliver dyrere. For mange mindstekrav til leverandørernes kvalifikationer kan desuden betyde, at konkurrencen om opgaven begrænses unødigt, som følge af leverandørerne ikke kan leve op til de mindstekrav ordregiver stiller og dermed afskæres fra at kunne deltage i udbuddet. For så vidt angår leverandørerne er det vigtigt, at de er opmærksomme på at opfylde de mindstekrav til kvalifikationer, som ordregiver stiller. Hvis leverandørerne ikke selv kan opfylde mindstekravene, kan en mulighed være at gå sammen med andre leverandører fx i et konsortium. Det er desuden vigtigt at leverandørerne er opmærksomme på at indsende den dokumentation for opfyldelse af mindstekravene, som ordregiver kræver. Hvis ordregiver fx stiller krav om, at leverandørerne skal fremsende de sidste tre års regnskaber, kan leverandørerne ikke nøjes med blot at indsende ét regnskab, men skal indsende alle tre regnskaber. I modsat fald kan ordregiver være nødsaget til af hensyn til ligebehandlingsprincippet at afvise leverandøren fra at deltage i udbuddet. Omvendt er der heller ikke behov for, at leverandørerne fremsender yderligere dokumentation end den dokumentation, som ordregiverne har krævet. Leverandørerne skal med andre ord have fokus på at indsende præcis den dokumentation, der er påkrævet hverken mere eller mindre. Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 15
16 Hvad siger udbudsreglerne? Det er op til ordregiver at beslutte, hvilke og hvor mange mindstekrav der skal stilles til leverandørernes kvalifikationer. Det gælder både ved EU-udbud og nationale udbud. Kravene skal dog være i overensstemmelse med de udbudsretlige principper om bl.a. ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Af proportionalitetsprincippet følger, at kravene skal hænge sammen med og stå i forhold til den udbudte opgave. Ordregiver må således ikke stille krav, som er mere vidtgående, end hvad opgaven kræver. Endvidere skal kravene være relevante i forhold til den udbudte kontrakt. Af hensyn til gennemsigtighedsprincippet følger det af udbudsdirektivet, at ordregiver ved EU-udbud skal anføre mindstekravene til leverandørernes kvalifikationer i udbudsbekendtgørelsen. Dette giver leverandørerne mulighed for allerede på et tidligt tidspunkt at vurdere, om de er egnet til at løfte opgaven. Derved undgår de at bruge unødige ressourcer på at anmode om yderligere udbudsmateriale og skrive tilbud i situationer, hvor de fx ikke har den fornødne økonomiske kapacitet til at løfte opgaven. Ved nationale udbud af varer og tjenesteydelser er det derimod ikke et krav, at ordregiver i annonceringen angiver kravene til leverandørernes kvalifikationer. Af hensyn til gennemsigtighedsprincippet er ordregiver dog forpligtet til at oplyse leverandørerne herom, såfremt sådanne krav stilles. For at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i en udbudskonkurrence, giver udbudsdirektivet mulighed for, at leverandører, der ikke selv opfylder mindstekravene for deltagelse i et udbud, kan basere sig på andre leverandørers kvalifikationer. Fx kan en leverandør basere sig på en underleverandørs erfaring med at udføre de dele af den udbudte opgave, som leverandøren agter at overlade til underleverandøren at udføre. Tilsvarende kan leverandører, som har til hensigt at afgive tilbud i konsortium, basere sig på hinandens kvalifikationer. Det er vigtigt at bemærke, at tilbudslovens regler om annonceringspligt ikke indeholder en tilsvarende regel om, at leverandører, der ikke selv opfylder mindstekravene for kvalifikation, kan basere sig på andre leverandørers kvalifikationer. Det er derfor ikke muligt for leverandørerne ved nationale udbud at basere sig på hinandens kvalifikationer, medmindre ordregiver i udbudsmaterialet har givet mulighed herfor. I udbudsdirektivet er det angivet, hvad ordregiver kan og i visse tilfælde må kræve fra leverandørerne som dokumentation for, at de opfylder mindstekravene for kvalifikation. Det kan fx være fremlæggelse af virksomhedens balance eller liste over de arbejder, der er udført i løbet af de seneste fem år. For så vidt angår de dokumentationskrav, som ordregiver kan stille til leverandørernes tekniske og faglige kvalifikation, indeholder udbudsdirektivet en udtømmende liste herfor. Tilbudslovens regler om annonceringspligt indeholder ikke tilsvarende regler om, hvilken dokumentation ordregiver kan betinge sig, at leverandø- Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 16
17 rerne fremsender. Det står derfor ordregiver frit for selv at bestemme, hvad leverandørerne skal fremsende af dokumentation, forudsat at kravene ikke strider mod de udbudsretlige principper. Hvor kan du finde yderligere information? For nærmere oplysninger om reglerne for, hvilke krav ordregiver kan stille til leverandørernes egnethed, henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til udbudsdirektiverne, jf. afsnit 9.3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Annonceringspligt og hvad så nu? samt vejledningen Bliv klogere på annoncering indeholder nærmere oplysninger om reglerne for, hvilke egnethedskrav ordregiver kan stille ved nationale udbud af varer og tjenesteydelser. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning i konsortiedannelse findes nærmere information om små og mellemstore virksomheders mulighed for konsortiedannelse. Hvilke overvejelser bør ordregiver gøre sig i relation til fastsættelse af mindstekrav til leverandørernes kvalifikationer? Ordregiver bør altid konkret overveje, hvilke krav der er relevante at stille til leverandørernes kvalifikationer. Et kvalifikationskrav, som er relevant for ordregiver at stille i ét udbud, er ikke nødvendigvis relevant at stille i et andet udbud. Hvilke krav det konkret er relevante at stille afhænger bl.a. af opgavens størrelse, varighed og kompleksitet. Fx kan det være relevant at stille krav til leverandørernes økonomiske kvalifikationer ved langvarige udviklingsopgaver, hvor ordregiver må have sikkerhed for, at den valgte leverandør kan føre opgaven til ende. For at vurdere, om de krav, som ordregiver stiller til leverandørernes kvalifikationer, er relevante, kan ordregiver gennemføre en markeds- og risikoanalyse. Fx kan ordregiver gennemføre en analyse af risikoen for at en potentiel valgt leverandør går konkurs med henblik på at vurdere, om det er relevant at stille krav til leverandørernes økonomiske kvalifikationer. Ordregiver kan også foretage en analyse af leverandørernes evne til at levere til tiden og i den krævede kvalitet med henblik på at vurdere, om det er relevant at stille krav til leverandørernes tekniske kvalifikationer. Selv om et krav kan virke relevant at stille, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kravet konkret er hensigtsmæssigt at stille. Det gælder, hvor kravet indebærer, at konkurrencen begrænses forholdsmæssigt meget eller helt hindres. Fx kan det være relevant ved komplekse opgaver at stille krav om, at leverandørerne har en vis erfaring fra tidligere opgaver med at udføre den udbudte opgave. Men det kan være uhensigtsmæssigt at stille et sådant krav, såfremt det indebærer, at kun én leverandør har mulighed for at byde på opgaven. For så vidt angår den dokumentation, som ordregiver kræver, at leverandørerne fremsender, er det ligeledes vigtigt, at ordregiver altid konkret overvejer omfanget heraf. Fx kan ordregiver overveje, om det er nødvendigt at indhente leverandørernes regnskab for de sidste tre år som dokumentation Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 17
18 for, at leverandørerne har de fornødne økonomiske kvalifikationer, eller om det er tilstrækkeligt alene at indhente sidste års regnskab eller at oplyse nøgletal (fx omsætning) i et ansøgningsskema. Særligt dokumentation, som det vil koste virksomhederne penge at anskaffe, bør ordregiver så vidt muligt begrænse. Det gælder fx krav om revisorpåtegnede regnskaber og erklæringer fra uafhængige revisorer om, at der ikke er sket noget bemærkelsesværdigt i forhold til tilbudsgiverens økonomi siden sidste regnskabsaflæggelse. I stedet for at indhente specifik dokumentation fra leverandørerne, fx et revisorpåtegnet regnskab, kan ordregiver nøjes med at indhente en erklæring på tro og love om, at leverandørerne opfylder de stillede mindstekrav. For dog at få sikkerhed for, at den leverandør, som får opgaven tildelt, rent faktisk er i stand til at løfte opgaven, kan ordregiver før kontrakten indgås, anmode leverandøren om at indsende relevant dokumentation herfor. 4. Anvend udbud til at understøtte innovative og mere effektive opgaveløsninger Den offentlige sektor køber årligt varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver for 290 mia. kr. Gennem konkurrence om de offentlige opgaver kan ordregiver sikre, at opgaverne løses bedst til prisen. Der kan derfor være gevinster at hente, når de offentlige myndigheder skaber konkurrence om de offentlige opgaver og indgår i samarbejde med private leverandører herom. Det har Udbudsrådets analyser ligeledes løbende dokumenteret. 10 Foruden potentialet for økonomiske besparelser rummer offentlig-privat samarbejde også potentiale for nytænkning af den offentlige opgaveløsning. Fx kan ordregiver opnå nytænkning og innovation af den offentlige opgaveløsning ved at beskrive den udbudte opgave ved hjælp af funktionelle krav i stedet for detaljerede specifikationer eller ved at gennemføre et prækommercielt indkøb af en tjenesteydelse om forskning og udvikling. God udbudskultur er: Når du som ordregiver: Overvejer om udbuddet kan tilrettelægges, så innovation og nytænkning indgår i opgaveløsningen. Undgår ufleksible standardkrav, der i sidste ende kan virke udgiftsdrivende. Når du som leverandør: Er opmærksom på at spille innovative og nytænkende løsninger på banen over for ordregiver. 10 Udbudsrådet: Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne (November 2009), s. 100 og Effektanalyse af hjælpemiddelområdet (December 2011), s. 12 Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 18
19 Behovet for til at få innovation og nytænkning i opgaveløsningen Der kan for ordregiver være stor interesse i at øge anvendelsen af innovationsfremmende indkøbsformer som fx funktionsudbud, prækommercielle indkøb og OPI, idet det kan bidrage til at effektivisere opgaveløsningen og dermed reducere omkostningerne i den offentlige sektor. Samtidigt er det private erhvervsliv i høj grad interesseret i at tilbyde den offentlige sektor nye og innovative opgaveløsninger. 11 Endvidere har det vist sig, at når leverandørerne overlades en større frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen, styrkes incitamentet til i tilbuddet at byde ind med skarpere priser og sikre en god totaløkonomi i den løsning, ordregiverne får tilbudt. 12 Ved at benytte udbud med funktionskrav tvinges leverandørerne desuden til at konkurrere på kvalitet, fleksibilitet og kreativitet. Det begrænser muligheden for at tilbudskoordinere væsentligt, da fleksibilitet eller kreativitet i løsningsforslagene er meget svære at koordinere, uden at koordineringen afsløres. Hvad siger udbudsreglerne om anvendelsen af funktionskrav og prækommercielle indkøb? I henhold til udbudsreglerne kan ordregiver beskrive kontraktgenstanden gennem angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav. Som et middel til opfyldelse af de funktionelle krav, kan ordregiver henvise til standardiserede tekniske specifikationer. Ordregiver skal være opmærksom på, at beskrivelse af kontraktgenstanden ved angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav skal være så præcis, at leverandørerne kan identificere kontraktens genstand, og ordregiver kan tildele kontrakten. Særligt det sidste kan være en udfordring, idet det kan være svært at beskrive de funktionelle krav så præcist, at tilbuddene bliver sammenlignelige og muliggør kontrakttildeling uden forhandling. Når kravspecifikationen er fastlagt, finder udbudsdirektivets procedureregler almindelig anvendelse. Det betyder, at de mest almindelige udbudsformer, offentligt eller begrænset udbud, typisk vil blive benyttet, når ordregiver tilrettelægger et udbud med funktionskrav. I forhold til tildelingskriterierne skal ordregiver være opmærksom på, at disse skal afspejle, at der i kravspecifikationen arbejdes med funktionskrav. Tildelingen bør derfor ske på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud frem for laveste pris. I den sammenhæng bør ordregiver vælge underkriterier, der giver leverandørerne mulighed for at konkurrere på deres beskrivelse af, hvordan de vil løse opgaven. Det kan afhængigt af den 11 Udbudsrådet: Analyse af transaktionsomkostningerne ved udbud (December 2011), s Udbudsrådet: Analyse af transaktionsomkostningerne ved udbud (December 2011), s. 32 Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 19
20 konkrete opgave være kriterier som fx funktionalitet, kvalitet, service og fleksibilitet. Prækommercielle indkøb er overordnet set indkøb af forsknings- og udviklingsydelser. Ifølge EU-Kommissionen kan forsknings- og udviklingsydelser omfatte aktiviteter som fx udforskning af løsninger og design, fremstilling af prototyper samt nyudvikling af et begrænset antal førstegangsprodukter eller tjenester som en prøveserie. Forsknings- og udviklingsydelser indeholder ikke kommercielt rettede aktiviteter som serieproduktion, leverancer for at sikre kommerciel levedygtighed, tilpasning, produktjustering eller forbedring af eksisterende produkter og processer. Forskning og udviklingsydelser er kun omfattet af udbudsreglerne i det tilfælde, hvor en myndighed reserverer den pågældende viden til sig selv og samtidigt fuldt finansierer tjenesteydelsen. Prækommercielle indkøb af forsknings- og udviklingsydelser vil i alle andre tilfælde ikke skulle udbydes efter udbudsreglerne. De efterfølgende indkøb af de udviklede ydelser skal derimod sendes i udbud, hvilket kan være en udfordring i forhold til udbudsreglerne. Det skyldes, at den virksomhed, der har deltaget i innovationsprocessen, kan blive anset som inhabil, da den har opnået en betydelig konkurrencefordel og derfor ikke kan byde på opgaven. En måde at undgå inhabilitetsproblemet på er at indgå i et offentligt-privat innovationspartnerskab (OPI), hvor den virksomhed som udvikler produktet også får adgang til at levere produktet. Ved indgåelse af et OPI skal ordregiver blot være opmærksom på, at hele kontrakten vil være udbudspligtig, dvs. både forskning og udviklingsopgaven samt leveringen af det udviklede produkt. Hvor kan du finde yderligere information? Udbudsrådets analyse af funktionsudbud sætter fokus på, at den offentlige sektor med fordel kan anvende funktionsudbud (2010). Udbudsrådets inspirationsmateriale om funktionsudbud er et værktøj, der kan inspirere til at tilrettelægge udbud som funktionsudbud (2011). Udbudsrådets værktøj til funktionsudbud af drift af hjælpemiddeldepoter (2011) vejleder kommunerne i at lave funktionsudbud på hjælpemiddelområdet. Udbudsrådets værktøj til funktionsudbud på vejområdet vejleder kommunerne i at lave flere funktionsudbud på vejområdet (2012). EU-Kommissionens vejledningsmateriale om prækommercielle indkøb (2007). Hvilke muligheder er der for at få mere innovation og nytænkning ind i udbuddet En måde at få innovation og nytænkning ind i udbuddene er helt eller delvist at beskrive opgaven ved hjælp af funktionskrav. Sådanne udbud betegnes funktionsudbud. Funktionsudbud er således ikke som navnet kunne Anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke 20
god udbudskultur udbud med omtanke
god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:
Læs mereVærd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde
Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et
Læs mereSociale hensyn ved indkøb
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og
Læs mereLightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,
Lightregimet Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Program 1. Hvad er udbud? 2. Hvilke regler gælder? 3. Beregningsregler - kontraktberegning 4. Udbud efter light-regimet 5.
Læs mereNyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner
Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens
Læs mereBliv leverandør til det offentlige. Miniguide
Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle
Læs mereUDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.
UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager
Læs mereTjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces
Tjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces SIDE 2 1. FØR DU GÅR I GANG MED DIT TILBUD Har du husket at Gennemgå udbudsmaterialet i sin helhed og være ajour med eventuelle opdateringer? Ordregiver
Læs mereSådan bliver du leverandør til Thisted Kommune
Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune 1. Forord Som en hjælp til det lokale erhvervsliv har Thisted Kommune udarbejdet denne guide, der skal være en hjælp til, hvordan man deltager i kommunens
Læs mereUdbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter
Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...
Læs mereResume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe
Læs mereUDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.
UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå
Læs mereBilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner
Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige
Læs mereINDKØBSJURA 2014. Advokat hotline
INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er
Læs mereUdbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler
Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det
Læs merePolitik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver
Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver Forord Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver danner rammen for de samlede udbud og af bygge- og anlægsopgaver i Vesthimmerlands Kommune og er således
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud
- 2013 Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-529-1 Analysen
Læs mereAnbefalinger til indkøb uden annonceringspligt
Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på
Læs mereAnbefalinger til indkøb uden annonceringspligt
Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte
Læs merePolitik for Bygge- og Anlægsopgaver
1 Politik for Bygge- og Anlægsopgaver Møde den hos Erhverv Væksthimmerland Side 1 2 Dagsorden: Indledning Præsentation af Politik for Bygge- og Anlægsopgaver ved Ole Helk og Jørgen Hansen Præsentation
Læs mereDialog med markedet før, under og efter udbudsforretning
Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning IKA indkøbsjura 2012 Advokat Kurt Bardeleben Advokat Mikala Berg Dueholm Dialogfaser 1. Forudgående dialog afdækning af markedet 2. Dialog i forhold
Læs mereRetningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver
Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt
Læs mereUdbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud
Bedre udbud Bedre udbud Udbudsloven hvad er nyt? Hvad skal du være opmærksom på, når du køber ind på vegne af en offentlig myndighed? Få her en kort oversigt over, hvad de nye regler betyder. Indhold 3
Læs mereDET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet
Læs mereKøbenhavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.
Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF
Læs mereUdbudsloven. - den foreløbige version.
Udbudsloven - den foreløbige version. Udvalgets arbejde Opstart 10.sept. 2013 til 3. nov. 2014 Afholdt 20 møder Sidste(?) møde den 3. november 2014 1. december 2014 2 Udvalgets sammensætning KL Statens
Læs merePJECE Udbudskultur 2015
PJECE Udbudskultur 2015 Dato: 8. oktober 2015 Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-privat Samarbejde UDBUDSKULTUR Indhold 1 Udbudskultur En tværgående opsamling på analyser fra Rådet for Offentlig-Privat
Læs mereUdbudsbetingelser. Projektnavn: Udskiftning af plastkædeskrabere i 3 rektangulære forklaringstanke på Helsingør Renseanlæg
Projektnavn: Udskiftning af plastkædeskrabere i 3 rektangulære forklaringstanke på Helsingør Renseanlæg Bygherre: Forsyning Helsingør A/S Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Ordregivende myndighed... 3 2
Læs mereDET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet
Læs mereAnalyse. Udbudskulturen i Danmark
Analyse Udbudskulturen i Danmark 2014 KAPITEL 1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Analysen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk
Læs mereAnbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver
November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet
Læs mereTilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:
Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen
Læs mereUdbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014
Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion
Læs mereN O T A T O M M A R K E D S D I A L O G
N O T A T O M M A R K E D S D I A L O G Til: KL Fra: Bird & Bird Dato: 6. december 2018 Emne: Markedsdialog i forbindelse med pilotprojekt om digitale læringsmidler Sagsnr.: KLKOL0010 1. INDLEDNING KL
Læs mereBILAG TIL OPIGUIDE - INHABILITET OG NEUTRALISERING AF INHABILITET
J.nr.: 7503082 MAL/ach BILAG TIL OPIGUIDE - INHABILITET OG NEUTRALISERING AF INHABILITET Hvis OPI-samarbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at udviklingsprojektet og den efterfølgende leverance defineres
Læs mereNotat vedrørende udbud af almen lægepraksis - skitsering af tidsforløb for mulige processer
8918864 VFN/bis Vibeke Fabricius Nordlander vfn@poulschmith.dk Direkte +45 72 30 73 73 Mobil +45 25 43 03 13 Notat vedrørende udbud af almen lægepraksis - skitsering af tidsforløb for mulige processer
Læs mereSeptember 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler
September 2014 Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler Indhold: 1. Formål... 3 2. Udbud... 3 3. Den tekniske dialog... 4 5. Kravspecifikation... 5 6. Tildelingsfasen...
Læs mereBliv klogere på ANNONCERING
Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1
Læs mereEN NY DAGSORDEN FOR GENNEMFØRELSE AF UDBUD I DANMARK
UDBUDSLOVEN EN NY DAGSORDEN FOR GENNEMFØRELSE AF UDBUD I DANMARK DELACOURs mini-guide om udbudsloven for ordregivere Side 2 HAR DU STYR PÅ UDBUDSLOVEN? Udbudsloven sætter en ny dagsorden for gennemførelse
Læs mereFordele og udfordringer ved ESPD. Dansk Forening for Udbudsret den 22. september 2016
Fordele og udfordringer ved ESPD Dansk Forening for Udbudsret den 22. september 2016 UDBUDSDIREKTIVET OM ESPD 2014-Udbudsdirektivets præambel betragtning 84: Mange økonomiske aktører, og ikke mindst SMV'er,
Læs mereSociale hensyn ved indkøb
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,
Læs mereVejledning om indkøb af rådgivningsydelser
VEJLEDNINGSPJECE TIL OFFENTLIGE INDKØBERE Vejledning om indkøb af rådgivningsydelser www.danskerhverv.dk Indhold Stort potentiale i bedre udbud 3 AFKLARING Hvad har indkøber behov for at vide mere om?
Læs mereUdbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg
Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4
Læs mereUdbudsbetingelser for Kulturstyrelsens. Udbud af National bruger- og benchmarkundersøgelse 2016 på folkebiblioteksområdet
Udbudsbetingelser for Kulturstyrelsens Udbud af National bruger- og benchmarkundersøgelse 2016 på folkebiblioteksområdet 1. INDLEDNING Kulturstyrelsen inviterer hermed virksomheder til at byde på opgaven
Læs mereUDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.
UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager
Læs mereDanmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser
1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse
Læs mereBetingelser om udbud og tilbud
Betingelser om udbud og tilbud Levering af GNSS-modtagere August 2015 Indhold 1. ALMENT... 4 2. ORIENTERING... 4 3. UDBUDSFORRETNINGEN... 4 3.1 Udbudsform... 4 3.2 Udbudsmaterialet... 4 3.3 Udvælgelse...
Læs mereUDBUDSBETINGEL- SER FOR MINIBUSSER UDEN AFGIFT OPERATIO- NEL LEASING
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR MINIBUSSER UDEN AFGIFT OPERATIO- NEL LEASING DATO: 04.05.2015 Sags nr. 2014-0252832 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Minibusser
Læs mereSÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE
SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE I Favrskov Kommune vægter vi dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv højt. I denne folder kan du læse om kommunens indkøbsprocedurer, og hvilke
Læs mereDialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke?
Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? IKA Indkøbsjura 2013 Advokat Mikala Berg Dueholm 19. og 20. juni 2013 At forstå markedet? Side 2 Risici Dyrt for
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK
GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...
Læs mereDialog med markedet før, under og efter udbudsforretning
Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning IKA s leverandørjura 13. september 2012 Advokat Kurt Bardeleben Advokat Mikala Berg Dueholm Dialogfaser 1. Forudgående dialog afdækning af markedet
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING
2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet
Læs mereUDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE
Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT
Læs mereUdbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning
Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle
Læs mereBilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund
Læs mereMuligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud
Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for
Læs mereUdkast d. 23. december Udkast til
Udkast d. 23. december 2010 Udkast til Bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter
Læs mereFremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner
Hvad siger udbudsreglerne? Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner Miljøhensyn ved udbud Det er anerkendt, at miljøhensyn kan inddrages i EU-udbud
Læs mereVed udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms.
Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for indkøb af varer og tjenesteydelser Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning
Læs mereBliv klogere på LICITATION
Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:
Læs mereBYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER
BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens
Læs mereUDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger
Læs mereVEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse
VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler
Læs mereUdbudsbetingelse. Udbudsbetingelser. Rammeaftale om indkøb, levering og bortkørsel af anlægsmaterialer. Forsyning Helsingør Spildevand A/S
Udbudsbetingelse Udbudsbetingelser Rammeaftale om indkøb, levering og bortkørsel af anlægsmaterialer Forsyning Helsingør Spildevand A/S Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udbuddets omfang...
Læs mereFakta om udbud og konkurrenceudsættelse
Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den
Læs mereUDBUDSBETINGELSER. 1. Indledning... 2. 2. Udbuddets formål... 2. 3. Ordregivende myndighed... 2. 4. Udbudsmateriale... 3. 5. Fortrolighed...
UDBUDSBETINGELSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Udbuddets formål... 2 3. Ordregivende myndighed... 2 3.1. Afdeling og kontaktperson... 2 4. Udbudsmateriale... 3 5. Fortrolighed... 4 6. Tidsplan... 4 7.
Læs mereUdbudsloven, en ny dagsorden for gennemførelse af udbud i Danmark. DELACOURs mini-guide om udbudsloven for tilbudsgivere
Udbudsloven, en ny dagsorden for gennemførelse af udbud i Danmark DELACOURs mini-guide om udbudsloven for tilbudsgivere Side 2 Har du styr på udbudsloven? Udbudsloven sætter en ny dagsorden for gennemførelse
Læs mereUdbudsproces og kontraktforhold ved OPI-samarbejde - Udbudsregler
Welfare Tech, den 2. november 2015 Udbudsproces og kontraktforhold ved OPI-samarbejde - Udbudsregler v/ Juridisk rådgiver Tina Pihlkjær Gade Hvordan sælger man ifølge udbudsreglerne? Det er den offentlige
Læs mereUdbudsbetingelser Indkøb af skilte til affaldsoplag
Indkøb af skilte til affaldsoplag INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING.... 1 2. DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED.... 1 3. UDBUDSMATERIALET.... 1 4. UDBUDDETS OMFANG.... 2 5. TILDELING AF KONTRAKT.... 2 5.1. Tildelingskriterier....
Læs mereLANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:
LANGUAGE: DA CATEGORY: ORIG FORM: F02 VERSION: R2.0.9.S01 SENDER: ENOTICES CUSTOMER: ECAS_nwejesja NO_DOC_EXT: 2017-020517 SOFTWARE VERSION: 9.4.0 ORGANISATION: ENOTICES COUNTRY: EU PHONE: / E-mail: jwn@niras.dk
Læs mereUdbudsbetingelser. Rammeaftale om indkøb, levering og bortkørsel af anlægsmaterialer. Ordregiver: Forsyning Helsingør A/S med tilknyttede selskaber
Rammeaftale om indkøb, levering og bortkørsel af anlægsmaterialer Ordregiver: Forsyning Helsingør A/S med tilknyttede selskaber Marts 2019 Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Ordregivende
Læs mereDanmark-København: Møbler 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Varer
1 / 5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:136664-2017:text:da:html -København: Møbler 2017/S 072-136664 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2014/24/EU Del I:
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereDK-Aarhus: Medicinsk udstyr 2011/S Udbudsbekendtgørelse. Varer
1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:319439-2011:text:da:html DK-Aarhus: Medicinsk udstyr 2011/S 196-319439 Udbudsbekendtgørelse Varer Del I: Ordregivende
Læs mereUDBUDSBETINGELSER PLANNING CONSULTANTS. [Skriv tekst]
[Skriv tekst] UDBUDSBETINGELSER PLANNING CONSULTANTS INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED 1 3. UDBUDSMATERIALET 1 4. TIDSPLAN FOR UDBUDSFORRETNINGEN 2 4.1 Anmodninger om yderligere oplysninger
Læs mereDrejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver
Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver på Bornholm BUSINESS CENTER BORNHOLM 2» Mange virksomheder og offentlige indkøbere oplever desværre, at udbud kan være omstændigt og
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 17/01889 (Jesper Stage Thusholt) 22. december 2017
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 17/01889 (Jesper Stage Thusholt) 22. december 2017 Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delafgørelsen er således klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E AOF SYD (selv)
Læs mereAlternative tilbud. Udarbejdet af UdbudsVagten. Alfabetisk rækkefølge.
Alternative tilbud o Alternative tilbud er hvis ordregiver i udbudsbekendtgørelsen har angivet, at der på nogle områder er frihed til, at tilbudsgiverne kan komme med løsninger, som afviger fra det ordregiveren
Læs mereBilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering
Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende
Læs mereUdbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014
Økonomi Indkøb Tlf. 46 11 20 38 MAJBA@rudersdal.dk Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. REGLER FOR INDKØB AF MADSERVICE...2 2.1
Læs mereGenerelle betingelser. I forbindelse med driftsaftale på ipads til skolerne.
Generelle betingelser I forbindelse med driftsaftale på ipads til skolerne. Tilbudsindhentningen sker iht. til Tilbudslovens afsnit II vedr. Annonceringspligt. Side 1 af 6 1. Indledning 1.1 Generel beskrivelse
Læs merefremtiden starter her... Gode råd om... udbud
fremtiden starter her... Gode råd om... udbud INDHOLD Indledning 3 Før udbuddet går i gang 4 Hvor finder du udbud? 4 Markedsdialog 4 Under udbudsprocesses 4 Udbudsformer 4 Dokumentation 6 Udbudsmaterialet
Læs mereUdbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.
Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier
Læs mereUdbud: Konsulentbistand til analyse af it-beredskab for offentlig kritisk it-infrastruktur. Udbudsbetingelser
Udbud: Konsulentbistand til analyse af it-beredskab for offentlig kritisk it-infrastruktur Udbudsbetingelser 0. Den ordregivende myndighed Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4, Postboks 2193 1017 København
Læs mereSpørgsmål svar til prækvalifikation 3
Spørgsmål svar til prækvalifikation 3 1 Vedr.: III.1.1) Sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges: Kan det bekræftes at sikkerhedsstillelsen også kan afgives i form af en kontraktgaranti fra et kreditforsikringsselskab,
Læs mereUdbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning
Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen af Sekretariat for administration af tilskudsordning 1 1.1 Indledning... 3 1.2 Den ordregivende myndighed... 3 1.3 Beskrivelse af projektet...
Læs mereUdbudsbetingelser Tolkemyndigheden Udbud af platform til videoog fjerntolkning
Udbudsbetingelser Tolkemyndigheden Udbud af platform til videoog fjerntolkning Side 1 1. Indledning...3 2. Den ordregivende myndighed...4 3. Udbudsmaterialet...4 4. Tidsplan for udbudsforretningen...4
Læs mereKapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice
Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Side 1 af 8 Forord Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune udbyder
Læs mereSKI's ordbog. Forklaring. Ord
SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad
Læs mereUdbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.
Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.
Læs mereUdbud Ophaler NGS. Udbudsbetingelser
Udbud Ophaler NGS Udbudsbetingelser Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200 Odense V info@odenserenovation.dk www.odenserenovation.dk side 2 af 10 side 3 af 10 Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200
Læs mereFRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 7. januar 2015 Sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk FRI s høringssvar til udkast til
Læs mereNoget om OPI og innovationspartnerskaber. 10. marts 2016
Noget om OPI og innovationspartnerskaber 10. marts 2016 Program Kl. 10:00 Velkomst, v/ Kristian Hjort Larsen, Welfare Tech Kl. 10:15 Noget om OPI og innovationspartnerskaber v/ Jesper Petersen Bach, DELACOUR
Læs mereEU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene
EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium
Læs mereIndkøbsarbejdet i Hjørring Kommune
Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes Indkøbspolitik er vedtaget i byrådet den 25. marts 2008. Indkøbspolitikken skal sikre, at vi i Hjørring Kommune opnår
Læs mereUDBUDSBETINGELSER. for. Støtte til salgsproces vedr. udvalgte låneporteføljer
UDBUDSBETINGELSER for Støtte til salgsproces vedr. udvalgte låneporteføljer 2 1. DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560 København V Hjemmeside: http://www.finansielstabilitet.dk
Læs mereDynamiske indkøbssystemer
Dynamiske indkøbssystemer Syddansk Universitet: Konference om digitalisering af offentlige indkøb 1 Anders Nørgaard Jensen Partner, Advokat 20 15 02 17 anj@publicure.dk 2 Kendetegn En slags åben rammeaftale
Læs mereIndkøb af vippecontainere. Udbudsbetingelser
Indkøb af vippecontainere Udbudsbetingelser Dato: 15-07-2016 Udarbejdet af: OFD Version: 0.1 Kontrol: LTH Godkendt af: - side 2 af 7 Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200 Odense V info@odenserenovation.dk
Læs mere