Skolepraktik udfordringer og god praksis. Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Metropol 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolepraktik udfordringer og god praksis. Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Metropol 2011"

Transkript

1 Skolepraktik udfordringer og god praksis Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Metropol

2 Indhold Skolepraktik udfordringer og god praksis EMMA Hvad er EMMA? Hvordan kan E (egnethed) forvaltes? Hvordan kan M (faglig mobilitet og geografisk mobilitet) forvaltes? Hvordan kan A (aktivt søgende) forvaltes? Skolepraktik - en arbejdsplads Hvorfor skal skolepraktik ligne en arbejdsplads? Hvordan kan skolepraktik komme til at ligne en arbejdsplads? Hvilke aftaler om arbejdsopgaver med lokale uddannelsesudvalg (LUU)? Hvilke arbejdsopgaver kan skolepraktikelever udføre? Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) Hvad er hensigten med virksomhedsforlagt undervisning? Hvilke betingelser kan stilles til virksomhedsforlagt undervisning? Hvordan kan virksomhedsforlagt undervisning understøtte skolepraktikelever? Skolepraktik-instruktører Hvorved adskiller en skolepraktik-instruktør sig fra en oplæringsansvarlig i en virksomhed? Hvilke arbejdsopgaver kan en typisk skolepraktik-instruktør have? Hvilke kompetencer bør en skolepraktik-instruktør have? Hvilke opgaver har skolen i forhold til skolepraktik?

3 Skolepraktik udfordringer og god praksis 1. EMMA Det er et ubetinget krav, at skolen skal forvalte EMMA-kriterierne i forbindelse med skolepraktikken (SKP). Hensigten med kriterierne er, at SKP ikke bliver en ventesal for eleverne. Det er et grundlæggende ønske, at alle elever så vidt muligt får deres praktikuddannelse via ophold i en eller flere virksomheder. 1.1 Hvad er EMMA? 2.1 Hvordan kan E (egnethed) forvaltes? 3.1 Hvordan kan MM (faglig mobilitet og grafisk mobilitet) forvaltes? 4.1 Hvordan kan A (aktivt søgende)forvaltes? 1.1 Hvad er EMMA? EMMA står for fire kriterier, eleven skal opfylde i skolepraktikken: E: Egnethed M: Faglig mobilitet M: Geografisk mobilitet A: Aktivt søgende Der henvises til i HB 20og%20svar/Skolepraktik%20-%20EMMA-regler.aspx 1.2 Hvordan kan E (egnethed) forvaltes? At være egnet er ikke et absolut kriterium, men noget der kan forandre sig. Kriteriet for egnethed er dynamisk på den måde, at det kan ændre og udvikle sig igennem uddannelsesforløbet. En ting er, at 3

4 man er egnet til at blive optaget på SKP efter et gennemført grundforløb, noget andet om egnetheden opretholdes gennem den resterende del af uddannelsen. Det skal den fortløbende egnethedsbedømmelse vise. Her er der fokus på elevens udvikling og kompetencer, og spørgsmålet er, om eleven stadig er egnet efterhånden som arbejdsopgaverne bliver vanskeligere og de faglige krav skærpes. Når skolen vurderer, om eleven er egnet, sker det i forhold til, hvordan eleven klarer de praktikmål, der er for det pågældende trin i uddannelsen. For at kunne foretage en vurdering af elevens egnethed må skolen derfor have en plan for, hvornår givne praktikmål skal være opnået. Samtidig må skolen løbende vurdere SKP-elevens præstationer i forhold til givne opgaver. Det er svært at opstille en formel for egnethed. Grundlæggende handler det om, at SKP-elever skal kunne fungere fagligt professionelt på arbejdsmarkedet, og derfor indgår der flere elementer: Praktisk håndelag (hensigtsmæssig brug af værktøjer og arbejdsmetoder) Teoretisk indsigt (forståelse af sammenhænge og valg af løsninger) Arbejdsplanlægning (hensigtsmæssig planlægning, overholdelse af bl.a. tid) Arbejdets udførelse (kvalitet) Relevant faglig og social adfærd (samarbejde, kunderelationer) Potentialer for den resterende uddannelse (evner og udvikling) Selvforståelse (indsats, ansvar, styrker og svagheder) Væremåde (imødekommende fremtoning, serviceminded) Elementerne indgår altid i en konkret faglig kontekst og med forskellig vægt og betydning i de forskellige fag og brancher. Man skal ligeledes være opmærksom på, at der skal udarbejdes en praktikerklæring efter et SKPophold. Denne erklæring kan indeholde bemærkninger om forhold, som eleven skal arbejde mere med i efterfølgende skoleperiode. 1.3 Hvordan kan M (faglig mobilitet og geografisk mobilitet) forvaltes? De næste M er i EMMA er mere konkrete at tage stilling til for SKP-instruktører. Det ene M handler om, at eleven skal være fagligt mobil. Det kan være aktuelt, hvis det bliver muligt at få en praktikplads inden for en af de andre uddannelser med uddannelsesgaranti inden for den grundforløbsindgang, hvor SKP-eleven befinder sig. Er det tilfældet, skal skolen iværksætte 4

5 supplerende undervisning, så eleven får de fornødne kvalifikationer. Skolen skal aktivt tilskynde eleverne til at søge praktikpladser uden for den uddannelse, de er i gang med, og det er også en opgave for skolen at præsentere og introducere uddannelser, der gør, at SKP-elever i højere grad bliver motiveret til at være fagligt mobile. Det andet M handler om, at eleven skal være geografisk mobil i forhold til også at søge praktikplads uden for sit nærområde. Spørgsmålet kan være, hvor langt elevens mobilitet rækker. Skal eleven f.eks. flytte for at få praktikplads? Og er det i så få fald muligt at få hjælp til flytteudgifter mv.? En anden del af problemstillingen er, at SKP-elever kan være så unge som 16 år, og i den alder er man måske ikke moden til at flytte hjemmefra og muligvis slet ikke til en anden egn af landet. I sådan en situation kunne det overvejes, om skolen har mulighed for at være behjælpelig med f.eks. at få en ungdomsbolig eller lignende med mulighed for voksenkontakt og forskellige former for aktiviteter i fritiden. For ældre SKP-elever kan udfordringen bestå i, at de har etableret sig med familie og derfor har det vanskeligt med at skulle flytte. 1.4 Hvordan kan A (aktivt søgende) forvaltes? At være aktivt søgende kan forvaltes på flere måder. Et er, at eleven skal være aktiv med sin profil på web-siden praktikpladsen.dk. Noget andet er, om eleven også sender uopfordrede ansøgninger til relevante virksomheder eller tager på besøg hos dem for at få en praktikplads? Når skolen skal foretage en samlet løbende EMMA-vurdering af SKP-elever, er det vigtigt at inddrage kriteriet om aktiv søgning. Det kan f.eks. gøres ved, at SKP-administrationen med jævne mellemrum får besked fra eleven om, hvilke steder han/hun har søgt. Eleven kan også fortælle, om der er søgt via skriftlig ansøgning eller ved at møde op på virksomheden. Er det vanskeligt for administrationen at vurdere det reelle indhold i elevens søgning, kan vurderingen foretages af SKP-instruktøren. Skolen kan vælge at hjælpe elever med praktikpladssøgningen via virksomhedskonsulenter og lignende på skolen, der dagligt har kontakt til virksomheder, og derfor også har en praktikpladsopsøgende funktion. Er det tilfældet, er det hensigtsmæssigt at skabe god kommunikation mellem disse funktioner og skolepraktikken. Til denne kommunikation kan f.eks. Elevplan benyttes, herunder være dokumentationssted for praktikpladsøgning. 2. Skolepraktik - en arbejdsplads 2.1 Hvorfor skal skolepraktik ligne en arbejdsplads? 5

6 2.2 Hvordan kan skolepraktik komme til at ligne en arbejdsplads? 2.3 Hvilke aftaler om arbejdsopgaver med LLU? 2.4 Hvilke arbejdsopgaver kan skolepraktik-elever udføre? 2.1 Hvorfor skal skolepraktik ligne en arbejdsplads? Udgangspunktet for al SKP-undervisning er, at eleverne skal indgå på det ordinære arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at de lærer at gebærde sig som på en rigtig arbejdsplads. Det handler bl.a. om at kunne leve op til de faglige standarder, herunder det tidspres, de normer og afleveringsfrister, der er gældende i virksomheder. Det handler også om at kunne tilpasse sig en bestemt arbejdspladskultur og de måder at samarbejde på, der følger med arbejdets organisering. Hvilke andre medarbejdere eller grupper i eller uden for virksomheden skal man samarbejde med - eller evt. servicere? At få etableret en arbejdspladskultur på en erhvervsskole kan være noget af en udfordring, idet de grundlæggende betingelser i virksomheden og skolen er meget forskellige. På en erhvervsskole er der samlet en række unge SKP-elever, der efter et grundforløb ønsker at gøre deres uddannelse færdig. Skolepraktik er ikke deres ønske, men et alternativ. Oplæringsvilkårene på erhvervsskolen er derfor også forskellige fra en ordinær arbejdsplads. På en virksomhed vil det være usædvanligt at se så mange unge samlet, og det ligner heller ikke virksomhedens verden, at x-antal SKP-elever går sammen med én eller ganske få instruktører. Et skolepraktikmiljø kan derfor hurtigt komme til at distancere sig fra en normal arbejdspladskultur i branchen. Det understøttes på uheldig vis af, at SKP-faciliteterne på mange erhvervsskoler findes på eller i nær tilknytning til skolen. Det betyder, at både SKP-elever og elever på skoleperioder benytter fælles faciliteter, såsom bad og kantiner og det er ikke befordrende, når man vil skabe en virksomhedskultur, der kommer tæt på den, der hersker uden for skolen. I nogle tilfælde kan man ligefrem tale om, at SKP-eleverne fortsætter deres uddannelse i et etableret ungdoms- og uddannelsesmiljø, der ikke umiddelbart er foreneligt med en arbejdspladskultur. Man skal også være opmærksom på, at S et i SKP signalerer noget om skole, hvilket måske er uheldigt, idet det centrale ikke er skolen, men praktikken. 2.2 Hvordan kan skolepraktik komme til at ligne en arbejdsplads? Geografisk placering af SKP 6

7 Det er ikke er lige meget, hvor SKP-undervisningen fysisk bliver placeret. Placeringen har stor betydning for, i hvilken grad det lykkes at etablere en egentlig virksomhedskultur, selv om dette ikke er et entydigt begreb. En af mulighederne for at etablere en virksomhedskultur består i at placere SKP-aktiviteten på en anden geografisk lokalitet end skolen. Det vil betyde, at SKP-elever i det daglige ikke får kontakt eller omgang med elever, der er på skole, eller for den sags skyld lærere, de kender fra undervisningen fra deres skoleperioder. At SKP-elever på den måde får deres eget miljø væk fra skolen betyder alt andet lige, at det bliver lettere at få etableret en arbejdspladskultur. Dermed øges muligheden for, at eleverne kan blive introduceret og socialisere sig til virkeligheden på en arbejdsplads. Skal SKP adskilles fysisk fra erhvervsskolen, kan det være en mulighed for en skole at købe bygninger til SKP eller leje sig ind i egnede lokaler. I den sammenhæng kan man også overveje, om det er muligt at etablere butikker i byer, hvor SKP-elever kan arbejde, f.eks. i servicefagene. En anden mulighed består i, at SKP i de egentlige produktionsfag henlægges til nedlagte fabrikker, hvor der tidligere har været produktion. Herved vil SKP komme til at ligge i naturlige industriområder og i selskab med andre produktionsvirksomheder. Skolepraktik på erhvervsskolen Det er ikke altid muligt at købe eller leje egnede lokaler til skolepraktikken. Årsagen kan eksempelvis være usikkerhed med hensyn til omfanget af og fremtidsudsigterne for skolens SKP-aktiviteter. SKP vil derfor ofte, specielt i den indledende fase, blive etableret på skolen. Det er derfor også vigtigt, at skolen er opmærksom på de forhold, der kan øge mulighederne for at skabe en virksomhedslignende kultur ved etablering på skolen. Et banalt eksempel er mødetidspunkter. Ved at have forskellige mødetidspunkter for henholdsvis SKP-elever og elever, der skal til ordinær undervisning, kan man begrænse oplevelsen af at gå i skole. Man kan også overveje, hvor på skolens parcel SKP etableres, således at der bliver mindst mulig kontakt med det ordinære skole- og undervisningsmiljø. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt at placere SKP i et hjørne for sig selv, og eventuelt afskærme området fra resten af skolen, evt. via egen indgang eller lignende. Ligeledes kan man overveje, om SKP-elever skal kunne benytte skolens øvrige faciliteter sammen med de elever, der får ordinær undervisning på en skoleperiode. Det kunne være relevant i forhold til badefaciliteter og kantiner, hvor brugen kan foregå i forskellige tidsrum. På en arbejdsplads findes en sikkerhedsorganisation og der fortages løbende APV. Alt sammen forhold som kan indgå i den måde, som skolen vælger at tilrettelægge sin skolepraktik-aktivitet på. 7

8 2.3 Hvilke aftaler om arbejdsopgaver med lokale uddannelsesudvalg (LUU)? Udgangspunktet for SKP-elevers arbejdsopgaver er, at de skal være med til at understøtte uddannelsens praktikmål. Endvidere må arbejdsopgaverne ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til branche og erhverv. Den grundlæggende betragtning er, at virksomheder i så henseende lige så godt kunne have løst opgaven og derved ansætte SKP-elever i et ordinært læreforhold. På den anden side er det vigtigt, at de arbejdsopgaver, som SKP-elever sættes til at løse, kommer så tæt på en rigtig opgave som muligt. Det er både vigtigt fagligt og i forhold til elevernes motivation. Opgaverne skal være fagligt relevante, de skal indfri praktikmålene og gerne resultere i noget, som nogen har behov for og kan bruge. Når der skal findes egnede SKP-opgaver er det vigtigt, at man både har praktikmål og konkurrenceforvridende aspekter med i sine overvejelser. Når man skal tage stilling til, om SKP må løse en given opgave, kan spørgsmålet tackles ved, at skolen har udformet aftaler eller er i dialog med både faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Det kan f.eks. være en god ide at få aftaler med LLU om, at opgaver under en vis beløbsgrænse umiddelbart kan løses til almennyttige formål, f.eks.foreninger og lignende, umiddelbart kan løses til non-profit organisationer til f.eks. u-lande kan løses med en stor lønudgift kan udføres, idet de ellers ikke ville blive løst der understøtter specifikke praktikmål udføres som SKP løser kun afregnes efter materiale- og driftsudgifter som håndværkere løser på skolen skal inddrage SKP-elever kan bestå af entrepriser eller underleverancer hvor SKP har budt på lige fod med andre erhvervsdrivende kan ombyttes mellem forskellige SKP-uddannelser som virksomheder outsource(r) kan overgå til SKP til outsourcingsprisen 2.4 Hvilke arbejdsopgaver kan skolepraktikelever udføre? Eksterne opgaver 8

9 SKP-elever kan f.eks. udføre forskellige former for produktion eller reparationsarbejde for kommunale institutioner eller lokale foreninger. Det kan eksempelvis være reparation af klubhuse, legetøj for børnehaver eller produktion af mindre serier af bænke, blomster og lignende. En anden måde at lave produktion på kan bestå i, at skolen reparerer et hus eller en bil, som efterfølgende sælges til kommunen eller en bilforhandler. Ideen er i begge tilfælde, at bilforhandleren og kommunen skal sælge huset og bilen videre til private. SKP kan også på skift løse opgaver for lokale virksomheder, f.eks. istandsættelse af en bil for en mekaniker. For ikke at være konkurrenceforvridende kan det i nogle tilfælde være en knivsæg som skolen skal balancere på. Interne opgaver SKP-elever kan udføre mindre reparationsopgaver sammen med skolens bygningstjeneste eller pedelfunktion. Ligeledes bør det også være muligt at udføre mindre anlægsopgaver som f.eks. stenbelægning, fortove, blomsterbede, skure og lignende. I disse tilfælde må det være SKP-instruktøren, der er garanten for, at der indgår relevante praktikmål, således at opgaverne ikke blot får karakter af en besparelse eller en hjælpende hånd. 3. Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) 3.1 Hvad er hensigten med virksomhedsforlagt undervisning? 3.2 Hvilke betingelser kan stilles til virksomhedsforlagt undervisning? 3.3 Hvordan kan virksomhedsforlagt undervisning understøtte en skolepraktikelev? 3.1 Hvad er hensigten med virksomhedsforlagt undervisning? Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) er en mulighed for SKP-elever. Det er en ordning, der kan forvaltes på flere forskellige måder. VFU giver SKP-elever mulighed for i flere uger at være på en ordinær arbejdsplads. Den primære hensigt er at få etableret en kontakt mellem en elev og en virksomhed med henblik på en kontrakt om det videre uddannelsesforhold. Der er kun en begrænsning på 3 måneder i VFU for skolens regning. Derfor er det op til skolen selv at udarbejde regler for længde og omfang af VFU. Da der er en risiko for, at virksomheder kan udnytte SKP-elever som gratis arbejdskraft, må skolen opstille betingelser for virksomhedens brug af elever. En del af skolens VFU-opgave er at gøre det lokale erhvervsliv og LUU opmærksom på VFU som mulighed. Det 9

10 kan ske via LoP-funktionen eller via virksomhedskonsulenter, der laver opsøgende arbejde i forhold til praktikpladser. Det skal dog understreges, at SKP-elever ikke må deltage i produktion, men skal undervises via VFU. 3.2 Hvilke betingelser kan stilles til virksomhedsforlagt undervisning? Det er vigtigt, at skolen i sin iver efter at få SKP-elever i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) ikke glemmer hensigten, nemlig at eleven får et kontraktligt forhold for sin uddannelse med en virksomhed. Det kan derfor være hensigtsmæssig at lave en egentlig aftale med en virksomhed, der ønsker af få en SKP-elev i VFU. Denne aftale kan bl.a. handle om, hvilke arbejdsopgaver eleven skal stifte bekendtskab med, samt hvilken længde VFU kan have. Skolen kan stille krav om, at virksomheden skal aflønne SKP-eleven, hvis den ønsker at have eleven i en længere periode, eller at der i givet fald skal tegnes en kontrakt. Ligeledes kan skolen udarbejde regler om begrænsninger for, hvor mange elever den enkelte virksomhed kan rekvirere over en given periode. I forbindelse med at en virksomhed ønsker en SKP-elev på VFU-vilkår er det vigtigt, at skolen har en politik for, hvorledes VFU-forløbet tildeles SKP-elever. Her må man tage stilling til, hvad der bør være styrende for udvælgelse af en given SKP-elev til VFU. Er det eksempelvis at en SKP-elev kan have godt af at komme på en arbejdsplads og fornemme lugten i bageriet? at det er den bestemte SKP-elev, der har behov for at opleve og få rigtig erfaring via tempo og kvalitet? at det er den bedst egnede SKP-elev til den pågældende opgave? at det er den SKP-elev, der har størst chance for at få kontrakt med virksomheden (del- eller resttidsaftale)? eller manglende praktikmål? 3.3 Hvordan kan virksomhedsforlagt undervisning understøtte skolepraktikelever? VFU kan være en del af praktikdelen i en uddannelse. Det er derfor vigtigt, at skolen har etableret procedurer for, hvordan forskellige situationer skal tackles. Den mest oplagte er at få afklaret, 10

11 hvorledes man forholder sig som virksomhed, skole og ikke mindst SKP-elev, hvis VFU-forløbet ikke fungerer til alles tilfredshed; hvad gør man så? Det er også vigtigt, at SKP-eleven får en feedback, som han/hun kan bruge i sin videre uddannelse. Derfor er det hensigtsmæssigt, at virksomheden forpligter sig til at udtale sig om SKP-elevens ophold i virksomheden. Det kan bl.a. handle om faglige spørgsmål, men også om personlige forhold, der har at gøre med arbejdet i virksomheden. Udtalelsen kan være i form af prosatekst eller afkrydsningsskema, der er udarbejdet af skolen. Ligeledes kan repræsentanter fra skolen besøge virksomheder, som et led i vurderingen af VFU-forløb. 4. Skolepraktik-instruktører 4.1 Hvorved adskiller en skolepraktik-instruktør sig fra en oplæringsansvarlig i en virksomhed? 4.2 Hvilke arbejdsopgaver kan en typisk skolepraktik-instruktør have? 4.3 Hvilke kompetencer bør en skolepraktik-instruktør have? 4.4 Hvilke opgaver har skolen i forhold til skolepraktik? 4.1 Hvorved adskiller en skolepraktik-instruktør sig fra en oplæringsansvarlig i en virksomhed? Der er ingen tvivl om, at instruktørrollen er en meget sammensat funktion. Umiddelbart kan man sammenligne funktionen med en oplæringsansvarlig i en virksomhed. Der er dog en række forhold, der gør, at denne sammenligning ikke holder, selvom hensigten med begge funktioner er, at en elev gennemfører sin praktikuddannelse. Der kan bl.a. peges på følgende forskelle: SKP-virksomhedskulturen vil ofte være bredere end i en ordinær praktikvirksomhed (offentlig eller privat), idet skolen er en offentlig institution Der er ingen regler eller praksis i forhold til ratioen mellem antallet af SKP-elever pr. SKPinstruktør, som der er i virksomheder SKP-produktionen er bl.a. begrænset af, at den ikke må være konkurrenceforvridende 11

12 SKP-elever oplever ikke altid rigtige kunder og rekvirenter til deres arbejdsopgaver, hvorfor der ikke altid er samme alvor tilstede ved udførelsen af opgaver SKP kan have svært ved at lægge skoleperiodekulturen bag sig Skolen skal til stadighed vurdere SKP-eleven i forhold til EMMA, hvilket en virksomhed ikke skal Man skal være opmærksom på, at der er væsentlig forskel på rollen som lærer- og SKP-instruktør. Forskellen består bl.a. i, at en lærer er pædagogisk optaget af elevens læring på forskellige skoleperioder, mens en instruktør er optaget af, hvorledes en SKP-elev løser konkrete opgaver med henblik på at indfri praktikmål fra uddannelsen. I det sidste tilfælde har kvalitet og tid en særlig betydning, da faktorerne er styrende for en virksomheds drift. 4.2 Hvilke arbejdsopgaver kan en typisk skolepraktik-instruktør have? Der er ingen tvivl om, at SKP-instruktøren er en central aktør i forhold til etablering af virksomhedskultur og autenticitet i SKP på erhvervsskoler. Derfor er det bl.a. vigtigt at forholde sig til instruktørens roller og funktioner. Som eksempler kan man fremhæve: EMMA-vurdere elever løbende Arbejds- og opgaveplanlægning i forhold til SKP-elever Kommunikere med SKP-elever om personlige og faglige forhold Søge efter egnede SKP-opgaver via kontakt til erhvervsliv og lignende Samarbejde med LUU Have overblik over elevernes opnåelse af praktikmål Have styr på fravær og sygdom Drøfte og hjælpe SKP-elever med praktikpladssøgning Opsøgende arbejde i forhold til VFU Samarbejde med LoP og praktikpladskonsulenter Aftaler om arbejdsopgaver til skolepraktik-elever Som instruktør kan man arbejde bevidst med tidsaspektet ved at aftale terminer for udførelsen af forskellige arbejdsopgaver. På den måde kan SKP-elever få realistiske oplevelser af gængse standarder for forskellige typer arbejdsopgaver. Det er ligeledes muligt at lave aftaler om kvaliteten af det udførte arbejde. Det kan ske ved, at SKP-instruktøren eller andre eksterne personer (f.eks. fra LLU) skal godkende udførte opgaver og sige god for kvaliteten. 12

13 Skolepraktik-arbejdets organisering og praktikmål Grundlæggende er det SKP-instruktørens opgave at organisere arbejdet som en anden værksfører eller leder af en virksomhed. Det drejer sig om at beslutte hvilke arbejdsopgaver, de enkelte elever skal udføre. Det kræver bl.a., at SKP-instruktøren har overblik over, hvilke praktikmål den enkelte SKP-elev har opnået og mangler. SKP-instruktører står ofte i det dilemma, at SKP ikke altid har opgaver, der matcher de manglende praktikmål, hvorfor SKP-eleverne blot bliver sat til forefaldende, men relevant arbejde. Dette er selvsagt ikke en optimal situation, men lignende ting sker sandsynligvis også i virksomheder. Inden for flere uddannelser er praktikmålene ikke særligt præcise, og det betyder, at der er muligheder for tolkninger. På den anden side skal SKP-instruktøren have sin opmærksomhed rettet mod de krav, der stilles ved en elev- eller svendeprøve, der afslutter uddannelsen. Derfor er det vigtigt, at SKP-instruktøren løbende er ajourført med, hvilke mål den enkelte SKP-elev har opnået, og hvilke eleven mangler. En del af dette ajourføringsarbejde er også de løbende EMMA-drøftelser, der foregår mellem instruktør og elev. Skolepraktik-elever som arbejdsledere En SKP-instruktør har ofte mange elever at holde styr på. En måde at løse denne til tider uoverskuelige opgave på kan være at udnævne udvalgte SKP-elever, der er længst i deres uddannelse, til teamledere i forhold til løsning af arbejdsopgaver. Lederne får ansvaret for, at teamet løser opgaverne efter de aftaler, SKP-instruktøren har indgået. Det kan f.eks. være aftaler om tidsforbrug og kvalitet. Dog skal man være opmærksom på, om der skulle være sikkerhedsmæssige forhold, der kræver særlige forholdsregler. 4.3 Hvilke kompetencer bør en skolepraktik-instruktør have? For at give SKP-undervisningen størst mulig autenticitet vælger nogle skoler at hyre allerede ansatte i virksomheder til at forestå instruktørarbejdet. Det betyder, at SKP kan finde sted i nærheden af den virksomhed, hvorfra de er hyret. På den måde bliver SKP en del af den etablerede virksomhed, som instruktørerne kommer fra. SKP-instruktørerne står derfor med to opdragsgivere, skolen og virksomheden. SKP-instruktørerne har således ingen forankring i skolens struktur eller organisering, hvilket både indebærer fordele og ulemper. 13

14 En anden mulighed er, at skolen hyrer instruktører fra gaden og overlader dem SKP-arbejdet på skolen. Det er en løsning, der måske giver problemer, idet instruktørerne ikke nødvendigvis har indsigt i relevant lovgivning mv. På den anden side bringer SKP-instruktører, der kommer udefra, ofte en mere virksomhedsorienteret kultur med sig. En tredje mulighed er, at man får allerede ansatte lærere på skolen til at tage sig af SKP-arbejdet. Det betyder instruktører, der vil have indsigt i SKPs grundlag og ikke mindst de tilknyttede skoleperioder. Ulempen her kan være, at lærerne i rollen som instruktører måske ikke har et særlig aktuelt kendskab til virksomheders oplæring og det kan medføre, at deres forvaltning af SKP måske i for høj grad kommer til at ligne undervisning på de ordinære skoleperioder og de samværsformer, der er karakteristiske her. En SKP-instruktør må i kraft af sine arbejdsopgaver have følgende kompetencer: Faglig kompetence i forhold til uddannelsen Menneskekundskab og lederegenskaber Interesse og indsigt i uddannelse og unge Overblik og planlægningskompetencer i forhold til o arbejdsopgaver og organisering o at matche praktikmål og SKP-elevens niveau i uddannelsen o vurdering af arbejdsopgaver og SKP-niveau Kommunikationsevner i forhold til SKP-elever (vejledning og vurdering) Kommunikations- og samarbejdsevner i forhold til omverdenen (virksomheder og LUU) Kommunikations- og samarbejdsevner i forhold til skolen og uddannelsens øvrige medarbejdere 4.4 Hvilke opgaver har skolen i forhold til skolepraktik? Organisering Det ser ikke ud til, at SKP forsvinder lige med det samme. Derfor er det vigtigt, at skoler med SKP får aktiviteten indplaceret i organisationen. Det gælder både i forhold til referencer til chefer og til den rent fysiske placering. Det er vigtigt, at SKP bliver en del af skolens organisation og at SKPinstruktørerne kender den og ved, hvordan de kan benytte den. Det handler bl.a. om samarbejde med skolens LoP-, og virksomhedskonsulenter og med undervisere på skoleperioder og skolens administration. De er vigtige samarbejdspartnere for SKP-instruktører. Skolepraktik-volumen 14

15 På mindre skoler og uddannelser kan det være problematisk at have en god SKP-instruktørdækning. Det skyldes, at få SKP-elever ikke udløser en fuld instruktørløn. Resultatet kan blive, at en SKPinstruktør skal arbejde med elever fra flere fagområder. Det kan igen medføre problemer i forhold til indsigt i fagets opgaver, samt logistiske problemer ved at skulle være flere steder i løbet af dagen. Regionale skoler kunne derfor evt. have udbytte af at gå sammen om SKP-aktiviteter inden for små uddannelser. På den måde kunne den enkelte skole få en vis SKP-volumen inden for en uddannelse, således at den kunne bære en eller flere instruktører. Det ville give en bedre dækkende faglighed hos de involverede SKP-instruktører og ikke mindst en lavere instruktør-elev ratio. Virkeligheden er også, at antallet af SKP-elever svinger en del i løbet af et kvartal afhængig af erhvervslivets konjunkturer og antallet af grundforløbselever, der bliver erklæret klar til SKP via EMMA. Administrative procedurer Det er vigtigt, at skolen har fokus på de administrative procedurer omkring SKP-elever, idet det kan være et speget felt at holde styr på for en SKP-instruktør. Det handler dels om administrative forhold vedrørende EASY og eventuel benyttelse af Elevplan til fraværsregistrering og praktikmåladministration, dels om udmøntning af EMMA-kriterierne, herunder ikke mindst optagelsesprocedure i forbindelse med tilbud om SKP til elever. Skolen skal derfor have svar på og procedurer for følgende: Hvornår og hvordan bliver en elev kvalificeret til optagelse på SKP? Hvordan kan en SKP-elev komme i VFU og hvor længe? Hvordan forvalter skolen EMMA-kriterierne? Hvilke muligheder er der for forskellige former for hjælp (befordring, udstyr, værktøjer m.v.) Hvordan benyttes Elevplan? 15

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto SKP HÅNDBOGEN -for Auto 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til SKP 4 Praktikmål 5 Opgavebeskrivelser 5 EMMA 6 Ordensregler 7 Fravær 7 Læge- og tandlægebesøg 7 Fravær der berettiger

Læs mere

Skolen have fokus på at få skabt kontakt til virksomhederne og få eleverne ud i enten korte praktikforløb eller også få lavet korttidsaftaler.

Skolen have fokus på at få skabt kontakt til virksomhederne og få eleverne ud i enten korte praktikforløb eller også få lavet korttidsaftaler. HANSENBERG ønsker at skabe et positivt image omring Skolepraktikordningen i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Hvad mener I, vi som skole kan iværksætte for at vi kan komme i mål med denne opgave? -Fokusere

Læs mere

Agenda. Opstart af skolepraktik på AAHUS TECH

Agenda. Opstart af skolepraktik på AAHUS TECH SKOLEPRAKTIK Agenda Opstart af skolepraktik på AAHUS TECH Hvordan håndterer AARHUS TECH skp i praksis? Hvordan sikre vi at eleven opnår det faglige niveau? Hvordan skaber vi så praksisnær en ramme for

Læs mere

Skolepraktik. Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.

Skolepraktik. Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro. Skolepraktik Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Indholdsfortegnelse Hvad er skolepraktik side 3 Skolepraktik

Læs mere

Skolepraktik tilbydes indenfor visse uddannelser til elever, der efter grundforløbet ikke har fået en uddannelsesaftale.

Skolepraktik tilbydes indenfor visse uddannelser til elever, der efter grundforløbet ikke har fået en uddannelsesaftale. 1 Skolepraktik tilbydes indenfor visse uddannelser til elever, der efter grundforløbet ikke har fået en uddannelsesaftale. Skolepraktik At være elev i skolepraktik (SKP) erstatter det at være ansat som

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Skolepraktik og elevplan på uddannelsescenter Holstebro.

Skolepraktik og elevplan på uddannelsescenter Holstebro. Skolepraktik og elevplan på uddannelsescenter Holstebro. I denne vejledning kan du læse hvordan og hvad der skal til inden at man kan bruge mange af elevplans faciliteter i forbindelse med skolepraktikelevens

Læs mere

Information til dig om skolepraktik

Information til dig om skolepraktik Information til dig om skolepraktik Klejnsmed Praktikkoblingen Til dig der har bestået grundforløbet indenfor Produktion og Udvikling - men mangler en læreplads Praktikkoblingen er navnet på en virksomhed,

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk PRAKTIKCENTER Skolepraktik model Uddannelsescenter Holstebro har etableret et Praktikcenter,

Læs mere

Industritekniker og Klejnsmed. Information PRAKTIK. Velkommen som skolepraktikant

Industritekniker og Klejnsmed. Information PRAKTIK. Velkommen som skolepraktikant Industritekniker og Klejnsmed Information PRAKTIK Velkommen som skolepraktikant Syddansk Erhvervsskole Tillykke med din optagelse som skolepraktikant på Syddansk Erhvervsskole Som skolepraktikelev på Syddansk

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Til elever og forældre. Skolepraktik. Håndbog

Til elever og forældre. Skolepraktik. Håndbog Til elever og forældre Skolepraktik Håndbog Krav til skolepraktikelever www.praktikpladsen.dk du skal være synlig og have en opdateret profil Elevplads.dk praktikpladssøgningen skal registreres Egnet egnet

Læs mere

Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK

Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK Program Hvad er Skolepraktik Uddannelser i skolepraktik Optagelse EMMA-kriterierne Skolepraktikelevers retslige stilling Økonomi Ferie Om Praktikcentret Hvad er skolepraktik?

Læs mere

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc VFU I udlandet MiniMerc Indhold: 1. Kort præsentation af MiniMerc 2. VFU i udlandet det praktiske 3. Elevkompetencer og forudsætninger 4. Erfaringer og effekt 5. Udfordringer og barrierer Mission MiniMerc

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

Praktikcenterhåndbog. En vejledning til dig, der er under praktikuddannelse i praktikcenter CPH WEST

Praktikcenterhåndbog. En vejledning til dig, der er under praktikuddannelse i praktikcenter CPH WEST Praktikcenterhåndbog En vejledning til dig, der er under praktikuddannelse i praktikcenter CPH WEST 3-4-2014 Bilag 8 1 Indhold Velkommen til praktikcentret... 3 EMMA... 4 Ordensregler... 6 Advarsler...

Læs mere

DjH. Skolepraktikelev. www.hadstents.dk. Den jydske Haandværkerskole

DjH. Skolepraktikelev. www.hadstents.dk. Den jydske Haandværkerskole Den jydske Haandværkerskole Skolepraktikelev DjH Skolepraktik tilbydes indenfor visse uddannelser, til elever der efter grundforløb ikke har fået en uddannelsesaftale. Udgave 2 / 2011 www.hadstents.dk

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK HVEM ER VI? PraktikCentret Køge er et af de største praktikcentre i Danmark på kontorområdet og har siden

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Klik nu på pilen nederst i højre hjørne for at komme hen til de første spørgsmål.

Klik nu på pilen nederst i højre hjørne for at komme hen til de første spørgsmål. Kære skolepraktikant, På ARHUS TECH vil vi gerne vide, hvor tilfreds du er med skolepraktikken, og hvad du forventer af dig selv. Derfor vil vi bede dig besvare dette spørgeskema. Hver side i spørgeskemaet

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

SKP-håndbogen. En vejledning til dig, der er i skolepraktik. CPH WEST - Frisør

SKP-håndbogen. En vejledning til dig, der er i skolepraktik. CPH WEST - Frisør SKP-håndbogen En vejledning til dig, der er i skolepraktik CPH WEST - Frisør Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolepraktikken... 1 Ordensregler. 2 SKP-administrationen. 3 Din SKP kontaktperson 3 Personaleoplysninger

Læs mere

Procedure for skolepraktik på EUC Sjælland. Med præcisering af arbejdsopgaver og ansvar.

Procedure for skolepraktik på EUC Sjælland. Med præcisering af arbejdsopgaver og ansvar. Procedure for skolepraktik på EUC Sjælland Med præcisering af arbejdsopgaver og ansvar. 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Ansvar og opgaver i forbindelse med optagelse/gennemførel se af SKP... 5 Hvem kan

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ Skolepraktik: Et attraktivt alternativ 1) Oplysninger om ansøger Roskilde Tekniske Skole, Postboks 132, 4000 Roskilde. Telefon 46 300 400 E mail rts@rts.dk 2) Ansøgningen vedrører Erhvervsuddannelser indsatsområde

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder Version: 07.03.2015 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedsmedarbejdere

Læs mere

SKP håndbogen for smed

SKP håndbogen for smed SKP håndbogen for smed Udarbejdet af Henning Petersen og Isak Wickstrøm Faglærer og ansvarlig for SKP Smed CPHWest Afdelingsleder: Kim von Bülow Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet.

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet. 21. marts 2011 Projektplan for Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 Tech College Aalborg og andre skoler. Følgende er de indsatsområder fra Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 projektbeskrivelse

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Gert Nielsen Undervisningsministeriet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Praktikcentre og uddannelsesgaranti Evaluering

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

SkolePraktik WWW.TIETGEN.DK TIETGEN KOMPETENCECENTER. Tietgen PraktikCenter. Test TIETGEN KOMPETENCECENTER

SkolePraktik WWW.TIETGEN.DK TIETGEN KOMPETENCECENTER. Tietgen PraktikCenter. Test TIETGEN KOMPETENCECENTER Tietgen PraktikCenter SkolePraktik TIETGEN KOMPETENCECENTER Tietgen PraktikCenter Test WWW.TIETGEN.DK TIETGEN KOMPETENCECENTER Tietgen PraktikCenter Denne brochure er tænkt som information til elever,

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

1. Organiseringen af praktikcenteret på Hotel- og Restaurantskolen

1. Organiseringen af praktikcenteret på Hotel- og Restaurantskolen Årlig evaluering og opfølgningsplan for Praktikcenteret på Hotel- og Restaurantskolen 2015 Indledning Det er et krav til praktikcentrene, at der årligt gennemføres en selvevaluering af de opnåede resultater.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Oktober 2014 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores handelsøkonomer Her har vi

Læs mere

STU august 2014. Samlet resultat for Syddansk Erhvervsskole. 193 besvarelser

STU august 2014. Samlet resultat for Syddansk Erhvervsskole. 193 besvarelser STU august 2014 Samlet resultat for Syddansk Erhvervsskole 193 besvarelser Resultater på Syddansk Erhvervsskole 193 skolepraktikelever (266 svar i 2013), har i 2014 givet deres mening til kende i tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Evaluering 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolepraktik i erhvervsuddannelserne 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk

Læs mere

Flere og nye praktikpladser. Elever og mobilitet på HG

Flere og nye praktikpladser. Elever og mobilitet på HG Flere og nye praktikpladser Elever og mobilitet på HG Problematikken Vores elever på Hg søger ikke bredt nok, når de søger en praktikplads. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved, at eleverne kun søger

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Brugervejledning til elever

Brugervejledning til elever Brugervejledning til elever Velkommen til praktikpladsen.dk Indholdsfortegnelse: 1 Denne vejledning... 2 2 Rediger profil... 2 2.1 Sådan redigerer du din personlige profil... 3 2.2 Synlighed (over for

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

InfoNyt. Efterår 2013. Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker

InfoNyt. Efterår 2013. Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker InfoNyt Efterår 2013 Uddannelserne til mediegrafiker og grafisk tekniker Jeres praktikpladskonsulent Skolen har praktikpladskonsulenter, der varetager kontakten og dialogen med virksomhederne. De bistår

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Håndbog for elever i Esnords skolepraktik

Håndbog for elever i Esnords skolepraktik Erhvervsskolen Nordsjælland Håndbog for elever i Esnords skolepraktik 2015 - for dig, der vil og kan INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD SIDE VELKOMMEN TIL SKOLEPRAKTIKKEN PÅ ESNORD 3 Nyttige adresser og kontaktpersoner

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

3. Praktik på erhvervsuddannelserne

3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3.1 Sammenfatning 113 3.2 Praktikpladser på virksomheder 114 3.3 Praktikpladser følger af vækst 12 3.4 Elever, der søger praktikplads 126 3.5 Elever i skolepraktik 137

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Skoleoptag Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Evalueres med udgangen af 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Hvilke optag omhandler det... side 3

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Håndbog for elever i Esnords skolepraktik

Håndbog for elever i Esnords skolepraktik Erhvervsskolen Nordsjælland Håndbog for elever i Esnords skolepraktik 2015 - for dig, der vil og kan INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD SIDE VELKOMMEN TIL SKOLEPRAKTIKKEN PÅ ESNORD 3 Nyttige adresser og kontaktpersoner

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Praktikpladsen.dk, version 13.1, brugervendt beskrivelse

Praktikpladsen.dk, version 13.1, brugervendt beskrivelse Praktikpladsen.dk, version 13.1, brugervendt beskrivelse Af Anne Birch Den 29. august er praktikpladsen.dk blevet opdateret med version 13.1. Dette dokument beskriver de vigtigste ændringer: Indholdsfortegnelse:

Læs mere

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE 1 Praktikcenter EUC Sjælland Hvad er et pratikcenter? Et praktikcenter er med til at sikre, at unge der består et grundforløb på en erhvervsuddannelse,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

ONBOARDING-TJEKLISTE NY MEDARBEJDER:

ONBOARDING-TJEKLISTE NY MEDARBEJDER: ONBOARDING-TJEKLISTE NY MEDARBEJDER: ONBOARDING AF NY MEDARBEJDER Når en ny medarbejder begynder, er der enten fokus på at få indhentet de opgaver, som den nye medarbejder er ansat til og som har været

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser

Læs mere

sde.dk I skolepraktik i Praktikcentret Håndbog for skolepraktik

sde.dk I skolepraktik i Praktikcentret Håndbog for skolepraktik sde.dk I skolepraktik i Praktikcentret på Syddansk Erhvervsskole Håndbog for skolepraktik Velkommen i skolepraktik Hvis du ikke har fået en læreplads eller uforskyldt har mistet din lærerplads, kan du

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere