Skolepraktik udfordringer og god praksis. Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Metropol 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolepraktik udfordringer og god praksis. Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Metropol 2011"

Transkript

1 Skolepraktik udfordringer og god praksis Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Metropol

2 Indhold Skolepraktik udfordringer og god praksis EMMA Hvad er EMMA? Hvordan kan E (egnethed) forvaltes? Hvordan kan M (faglig mobilitet og geografisk mobilitet) forvaltes? Hvordan kan A (aktivt søgende) forvaltes? Skolepraktik - en arbejdsplads Hvorfor skal skolepraktik ligne en arbejdsplads? Hvordan kan skolepraktik komme til at ligne en arbejdsplads? Hvilke aftaler om arbejdsopgaver med lokale uddannelsesudvalg (LUU)? Hvilke arbejdsopgaver kan skolepraktikelever udføre? Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) Hvad er hensigten med virksomhedsforlagt undervisning? Hvilke betingelser kan stilles til virksomhedsforlagt undervisning? Hvordan kan virksomhedsforlagt undervisning understøtte skolepraktikelever? Skolepraktik-instruktører Hvorved adskiller en skolepraktik-instruktør sig fra en oplæringsansvarlig i en virksomhed? Hvilke arbejdsopgaver kan en typisk skolepraktik-instruktør have? Hvilke kompetencer bør en skolepraktik-instruktør have? Hvilke opgaver har skolen i forhold til skolepraktik?

3 Skolepraktik udfordringer og god praksis 1. EMMA Det er et ubetinget krav, at skolen skal forvalte EMMA-kriterierne i forbindelse med skolepraktikken (SKP). Hensigten med kriterierne er, at SKP ikke bliver en ventesal for eleverne. Det er et grundlæggende ønske, at alle elever så vidt muligt får deres praktikuddannelse via ophold i en eller flere virksomheder. 1.1 Hvad er EMMA? 2.1 Hvordan kan E (egnethed) forvaltes? 3.1 Hvordan kan MM (faglig mobilitet og grafisk mobilitet) forvaltes? 4.1 Hvordan kan A (aktivt søgende)forvaltes? 1.1 Hvad er EMMA? EMMA står for fire kriterier, eleven skal opfylde i skolepraktikken: E: Egnethed M: Faglig mobilitet M: Geografisk mobilitet A: Aktivt søgende Der henvises til i HB 20og%20svar/Skolepraktik%20-%20EMMA-regler.aspx 1.2 Hvordan kan E (egnethed) forvaltes? At være egnet er ikke et absolut kriterium, men noget der kan forandre sig. Kriteriet for egnethed er dynamisk på den måde, at det kan ændre og udvikle sig igennem uddannelsesforløbet. En ting er, at 3

4 man er egnet til at blive optaget på SKP efter et gennemført grundforløb, noget andet om egnetheden opretholdes gennem den resterende del af uddannelsen. Det skal den fortløbende egnethedsbedømmelse vise. Her er der fokus på elevens udvikling og kompetencer, og spørgsmålet er, om eleven stadig er egnet efterhånden som arbejdsopgaverne bliver vanskeligere og de faglige krav skærpes. Når skolen vurderer, om eleven er egnet, sker det i forhold til, hvordan eleven klarer de praktikmål, der er for det pågældende trin i uddannelsen. For at kunne foretage en vurdering af elevens egnethed må skolen derfor have en plan for, hvornår givne praktikmål skal være opnået. Samtidig må skolen løbende vurdere SKP-elevens præstationer i forhold til givne opgaver. Det er svært at opstille en formel for egnethed. Grundlæggende handler det om, at SKP-elever skal kunne fungere fagligt professionelt på arbejdsmarkedet, og derfor indgår der flere elementer: Praktisk håndelag (hensigtsmæssig brug af værktøjer og arbejdsmetoder) Teoretisk indsigt (forståelse af sammenhænge og valg af løsninger) Arbejdsplanlægning (hensigtsmæssig planlægning, overholdelse af bl.a. tid) Arbejdets udførelse (kvalitet) Relevant faglig og social adfærd (samarbejde, kunderelationer) Potentialer for den resterende uddannelse (evner og udvikling) Selvforståelse (indsats, ansvar, styrker og svagheder) Væremåde (imødekommende fremtoning, serviceminded) Elementerne indgår altid i en konkret faglig kontekst og med forskellig vægt og betydning i de forskellige fag og brancher. Man skal ligeledes være opmærksom på, at der skal udarbejdes en praktikerklæring efter et SKPophold. Denne erklæring kan indeholde bemærkninger om forhold, som eleven skal arbejde mere med i efterfølgende skoleperiode. 1.3 Hvordan kan M (faglig mobilitet og geografisk mobilitet) forvaltes? De næste M er i EMMA er mere konkrete at tage stilling til for SKP-instruktører. Det ene M handler om, at eleven skal være fagligt mobil. Det kan være aktuelt, hvis det bliver muligt at få en praktikplads inden for en af de andre uddannelser med uddannelsesgaranti inden for den grundforløbsindgang, hvor SKP-eleven befinder sig. Er det tilfældet, skal skolen iværksætte 4

5 supplerende undervisning, så eleven får de fornødne kvalifikationer. Skolen skal aktivt tilskynde eleverne til at søge praktikpladser uden for den uddannelse, de er i gang med, og det er også en opgave for skolen at præsentere og introducere uddannelser, der gør, at SKP-elever i højere grad bliver motiveret til at være fagligt mobile. Det andet M handler om, at eleven skal være geografisk mobil i forhold til også at søge praktikplads uden for sit nærområde. Spørgsmålet kan være, hvor langt elevens mobilitet rækker. Skal eleven f.eks. flytte for at få praktikplads? Og er det i så få fald muligt at få hjælp til flytteudgifter mv.? En anden del af problemstillingen er, at SKP-elever kan være så unge som 16 år, og i den alder er man måske ikke moden til at flytte hjemmefra og muligvis slet ikke til en anden egn af landet. I sådan en situation kunne det overvejes, om skolen har mulighed for at være behjælpelig med f.eks. at få en ungdomsbolig eller lignende med mulighed for voksenkontakt og forskellige former for aktiviteter i fritiden. For ældre SKP-elever kan udfordringen bestå i, at de har etableret sig med familie og derfor har det vanskeligt med at skulle flytte. 1.4 Hvordan kan A (aktivt søgende) forvaltes? At være aktivt søgende kan forvaltes på flere måder. Et er, at eleven skal være aktiv med sin profil på web-siden praktikpladsen.dk. Noget andet er, om eleven også sender uopfordrede ansøgninger til relevante virksomheder eller tager på besøg hos dem for at få en praktikplads? Når skolen skal foretage en samlet løbende EMMA-vurdering af SKP-elever, er det vigtigt at inddrage kriteriet om aktiv søgning. Det kan f.eks. gøres ved, at SKP-administrationen med jævne mellemrum får besked fra eleven om, hvilke steder han/hun har søgt. Eleven kan også fortælle, om der er søgt via skriftlig ansøgning eller ved at møde op på virksomheden. Er det vanskeligt for administrationen at vurdere det reelle indhold i elevens søgning, kan vurderingen foretages af SKP-instruktøren. Skolen kan vælge at hjælpe elever med praktikpladssøgningen via virksomhedskonsulenter og lignende på skolen, der dagligt har kontakt til virksomheder, og derfor også har en praktikpladsopsøgende funktion. Er det tilfældet, er det hensigtsmæssigt at skabe god kommunikation mellem disse funktioner og skolepraktikken. Til denne kommunikation kan f.eks. Elevplan benyttes, herunder være dokumentationssted for praktikpladsøgning. 2. Skolepraktik - en arbejdsplads 2.1 Hvorfor skal skolepraktik ligne en arbejdsplads? 5

6 2.2 Hvordan kan skolepraktik komme til at ligne en arbejdsplads? 2.3 Hvilke aftaler om arbejdsopgaver med LLU? 2.4 Hvilke arbejdsopgaver kan skolepraktik-elever udføre? 2.1 Hvorfor skal skolepraktik ligne en arbejdsplads? Udgangspunktet for al SKP-undervisning er, at eleverne skal indgå på det ordinære arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at de lærer at gebærde sig som på en rigtig arbejdsplads. Det handler bl.a. om at kunne leve op til de faglige standarder, herunder det tidspres, de normer og afleveringsfrister, der er gældende i virksomheder. Det handler også om at kunne tilpasse sig en bestemt arbejdspladskultur og de måder at samarbejde på, der følger med arbejdets organisering. Hvilke andre medarbejdere eller grupper i eller uden for virksomheden skal man samarbejde med - eller evt. servicere? At få etableret en arbejdspladskultur på en erhvervsskole kan være noget af en udfordring, idet de grundlæggende betingelser i virksomheden og skolen er meget forskellige. På en erhvervsskole er der samlet en række unge SKP-elever, der efter et grundforløb ønsker at gøre deres uddannelse færdig. Skolepraktik er ikke deres ønske, men et alternativ. Oplæringsvilkårene på erhvervsskolen er derfor også forskellige fra en ordinær arbejdsplads. På en virksomhed vil det være usædvanligt at se så mange unge samlet, og det ligner heller ikke virksomhedens verden, at x-antal SKP-elever går sammen med én eller ganske få instruktører. Et skolepraktikmiljø kan derfor hurtigt komme til at distancere sig fra en normal arbejdspladskultur i branchen. Det understøttes på uheldig vis af, at SKP-faciliteterne på mange erhvervsskoler findes på eller i nær tilknytning til skolen. Det betyder, at både SKP-elever og elever på skoleperioder benytter fælles faciliteter, såsom bad og kantiner og det er ikke befordrende, når man vil skabe en virksomhedskultur, der kommer tæt på den, der hersker uden for skolen. I nogle tilfælde kan man ligefrem tale om, at SKP-eleverne fortsætter deres uddannelse i et etableret ungdoms- og uddannelsesmiljø, der ikke umiddelbart er foreneligt med en arbejdspladskultur. Man skal også være opmærksom på, at S et i SKP signalerer noget om skole, hvilket måske er uheldigt, idet det centrale ikke er skolen, men praktikken. 2.2 Hvordan kan skolepraktik komme til at ligne en arbejdsplads? Geografisk placering af SKP 6

7 Det er ikke er lige meget, hvor SKP-undervisningen fysisk bliver placeret. Placeringen har stor betydning for, i hvilken grad det lykkes at etablere en egentlig virksomhedskultur, selv om dette ikke er et entydigt begreb. En af mulighederne for at etablere en virksomhedskultur består i at placere SKP-aktiviteten på en anden geografisk lokalitet end skolen. Det vil betyde, at SKP-elever i det daglige ikke får kontakt eller omgang med elever, der er på skole, eller for den sags skyld lærere, de kender fra undervisningen fra deres skoleperioder. At SKP-elever på den måde får deres eget miljø væk fra skolen betyder alt andet lige, at det bliver lettere at få etableret en arbejdspladskultur. Dermed øges muligheden for, at eleverne kan blive introduceret og socialisere sig til virkeligheden på en arbejdsplads. Skal SKP adskilles fysisk fra erhvervsskolen, kan det være en mulighed for en skole at købe bygninger til SKP eller leje sig ind i egnede lokaler. I den sammenhæng kan man også overveje, om det er muligt at etablere butikker i byer, hvor SKP-elever kan arbejde, f.eks. i servicefagene. En anden mulighed består i, at SKP i de egentlige produktionsfag henlægges til nedlagte fabrikker, hvor der tidligere har været produktion. Herved vil SKP komme til at ligge i naturlige industriområder og i selskab med andre produktionsvirksomheder. Skolepraktik på erhvervsskolen Det er ikke altid muligt at købe eller leje egnede lokaler til skolepraktikken. Årsagen kan eksempelvis være usikkerhed med hensyn til omfanget af og fremtidsudsigterne for skolens SKP-aktiviteter. SKP vil derfor ofte, specielt i den indledende fase, blive etableret på skolen. Det er derfor også vigtigt, at skolen er opmærksom på de forhold, der kan øge mulighederne for at skabe en virksomhedslignende kultur ved etablering på skolen. Et banalt eksempel er mødetidspunkter. Ved at have forskellige mødetidspunkter for henholdsvis SKP-elever og elever, der skal til ordinær undervisning, kan man begrænse oplevelsen af at gå i skole. Man kan også overveje, hvor på skolens parcel SKP etableres, således at der bliver mindst mulig kontakt med det ordinære skole- og undervisningsmiljø. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt at placere SKP i et hjørne for sig selv, og eventuelt afskærme området fra resten af skolen, evt. via egen indgang eller lignende. Ligeledes kan man overveje, om SKP-elever skal kunne benytte skolens øvrige faciliteter sammen med de elever, der får ordinær undervisning på en skoleperiode. Det kunne være relevant i forhold til badefaciliteter og kantiner, hvor brugen kan foregå i forskellige tidsrum. På en arbejdsplads findes en sikkerhedsorganisation og der fortages løbende APV. Alt sammen forhold som kan indgå i den måde, som skolen vælger at tilrettelægge sin skolepraktik-aktivitet på. 7

8 2.3 Hvilke aftaler om arbejdsopgaver med lokale uddannelsesudvalg (LUU)? Udgangspunktet for SKP-elevers arbejdsopgaver er, at de skal være med til at understøtte uddannelsens praktikmål. Endvidere må arbejdsopgaverne ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til branche og erhverv. Den grundlæggende betragtning er, at virksomheder i så henseende lige så godt kunne have løst opgaven og derved ansætte SKP-elever i et ordinært læreforhold. På den anden side er det vigtigt, at de arbejdsopgaver, som SKP-elever sættes til at løse, kommer så tæt på en rigtig opgave som muligt. Det er både vigtigt fagligt og i forhold til elevernes motivation. Opgaverne skal være fagligt relevante, de skal indfri praktikmålene og gerne resultere i noget, som nogen har behov for og kan bruge. Når der skal findes egnede SKP-opgaver er det vigtigt, at man både har praktikmål og konkurrenceforvridende aspekter med i sine overvejelser. Når man skal tage stilling til, om SKP må løse en given opgave, kan spørgsmålet tackles ved, at skolen har udformet aftaler eller er i dialog med både faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Det kan f.eks. være en god ide at få aftaler med LLU om, at opgaver under en vis beløbsgrænse umiddelbart kan løses til almennyttige formål, f.eks.foreninger og lignende, umiddelbart kan løses til non-profit organisationer til f.eks. u-lande kan løses med en stor lønudgift kan udføres, idet de ellers ikke ville blive løst der understøtter specifikke praktikmål udføres som SKP løser kun afregnes efter materiale- og driftsudgifter som håndværkere løser på skolen skal inddrage SKP-elever kan bestå af entrepriser eller underleverancer hvor SKP har budt på lige fod med andre erhvervsdrivende kan ombyttes mellem forskellige SKP-uddannelser som virksomheder outsource(r) kan overgå til SKP til outsourcingsprisen 2.4 Hvilke arbejdsopgaver kan skolepraktikelever udføre? Eksterne opgaver 8

9 SKP-elever kan f.eks. udføre forskellige former for produktion eller reparationsarbejde for kommunale institutioner eller lokale foreninger. Det kan eksempelvis være reparation af klubhuse, legetøj for børnehaver eller produktion af mindre serier af bænke, blomster og lignende. En anden måde at lave produktion på kan bestå i, at skolen reparerer et hus eller en bil, som efterfølgende sælges til kommunen eller en bilforhandler. Ideen er i begge tilfælde, at bilforhandleren og kommunen skal sælge huset og bilen videre til private. SKP kan også på skift løse opgaver for lokale virksomheder, f.eks. istandsættelse af en bil for en mekaniker. For ikke at være konkurrenceforvridende kan det i nogle tilfælde være en knivsæg som skolen skal balancere på. Interne opgaver SKP-elever kan udføre mindre reparationsopgaver sammen med skolens bygningstjeneste eller pedelfunktion. Ligeledes bør det også være muligt at udføre mindre anlægsopgaver som f.eks. stenbelægning, fortove, blomsterbede, skure og lignende. I disse tilfælde må det være SKP-instruktøren, der er garanten for, at der indgår relevante praktikmål, således at opgaverne ikke blot får karakter af en besparelse eller en hjælpende hånd. 3. Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) 3.1 Hvad er hensigten med virksomhedsforlagt undervisning? 3.2 Hvilke betingelser kan stilles til virksomhedsforlagt undervisning? 3.3 Hvordan kan virksomhedsforlagt undervisning understøtte en skolepraktikelev? 3.1 Hvad er hensigten med virksomhedsforlagt undervisning? Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) er en mulighed for SKP-elever. Det er en ordning, der kan forvaltes på flere forskellige måder. VFU giver SKP-elever mulighed for i flere uger at være på en ordinær arbejdsplads. Den primære hensigt er at få etableret en kontakt mellem en elev og en virksomhed med henblik på en kontrakt om det videre uddannelsesforhold. Der er kun en begrænsning på 3 måneder i VFU for skolens regning. Derfor er det op til skolen selv at udarbejde regler for længde og omfang af VFU. Da der er en risiko for, at virksomheder kan udnytte SKP-elever som gratis arbejdskraft, må skolen opstille betingelser for virksomhedens brug af elever. En del af skolens VFU-opgave er at gøre det lokale erhvervsliv og LUU opmærksom på VFU som mulighed. Det 9

10 kan ske via LoP-funktionen eller via virksomhedskonsulenter, der laver opsøgende arbejde i forhold til praktikpladser. Det skal dog understreges, at SKP-elever ikke må deltage i produktion, men skal undervises via VFU. 3.2 Hvilke betingelser kan stilles til virksomhedsforlagt undervisning? Det er vigtigt, at skolen i sin iver efter at få SKP-elever i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) ikke glemmer hensigten, nemlig at eleven får et kontraktligt forhold for sin uddannelse med en virksomhed. Det kan derfor være hensigtsmæssig at lave en egentlig aftale med en virksomhed, der ønsker af få en SKP-elev i VFU. Denne aftale kan bl.a. handle om, hvilke arbejdsopgaver eleven skal stifte bekendtskab med, samt hvilken længde VFU kan have. Skolen kan stille krav om, at virksomheden skal aflønne SKP-eleven, hvis den ønsker at have eleven i en længere periode, eller at der i givet fald skal tegnes en kontrakt. Ligeledes kan skolen udarbejde regler om begrænsninger for, hvor mange elever den enkelte virksomhed kan rekvirere over en given periode. I forbindelse med at en virksomhed ønsker en SKP-elev på VFU-vilkår er det vigtigt, at skolen har en politik for, hvorledes VFU-forløbet tildeles SKP-elever. Her må man tage stilling til, hvad der bør være styrende for udvælgelse af en given SKP-elev til VFU. Er det eksempelvis at en SKP-elev kan have godt af at komme på en arbejdsplads og fornemme lugten i bageriet? at det er den bestemte SKP-elev, der har behov for at opleve og få rigtig erfaring via tempo og kvalitet? at det er den bedst egnede SKP-elev til den pågældende opgave? at det er den SKP-elev, der har størst chance for at få kontrakt med virksomheden (del- eller resttidsaftale)? eller manglende praktikmål? 3.3 Hvordan kan virksomhedsforlagt undervisning understøtte skolepraktikelever? VFU kan være en del af praktikdelen i en uddannelse. Det er derfor vigtigt, at skolen har etableret procedurer for, hvordan forskellige situationer skal tackles. Den mest oplagte er at få afklaret, 10

11 hvorledes man forholder sig som virksomhed, skole og ikke mindst SKP-elev, hvis VFU-forløbet ikke fungerer til alles tilfredshed; hvad gør man så? Det er også vigtigt, at SKP-eleven får en feedback, som han/hun kan bruge i sin videre uddannelse. Derfor er det hensigtsmæssigt, at virksomheden forpligter sig til at udtale sig om SKP-elevens ophold i virksomheden. Det kan bl.a. handle om faglige spørgsmål, men også om personlige forhold, der har at gøre med arbejdet i virksomheden. Udtalelsen kan være i form af prosatekst eller afkrydsningsskema, der er udarbejdet af skolen. Ligeledes kan repræsentanter fra skolen besøge virksomheder, som et led i vurderingen af VFU-forløb. 4. Skolepraktik-instruktører 4.1 Hvorved adskiller en skolepraktik-instruktør sig fra en oplæringsansvarlig i en virksomhed? 4.2 Hvilke arbejdsopgaver kan en typisk skolepraktik-instruktør have? 4.3 Hvilke kompetencer bør en skolepraktik-instruktør have? 4.4 Hvilke opgaver har skolen i forhold til skolepraktik? 4.1 Hvorved adskiller en skolepraktik-instruktør sig fra en oplæringsansvarlig i en virksomhed? Der er ingen tvivl om, at instruktørrollen er en meget sammensat funktion. Umiddelbart kan man sammenligne funktionen med en oplæringsansvarlig i en virksomhed. Der er dog en række forhold, der gør, at denne sammenligning ikke holder, selvom hensigten med begge funktioner er, at en elev gennemfører sin praktikuddannelse. Der kan bl.a. peges på følgende forskelle: SKP-virksomhedskulturen vil ofte være bredere end i en ordinær praktikvirksomhed (offentlig eller privat), idet skolen er en offentlig institution Der er ingen regler eller praksis i forhold til ratioen mellem antallet af SKP-elever pr. SKPinstruktør, som der er i virksomheder SKP-produktionen er bl.a. begrænset af, at den ikke må være konkurrenceforvridende 11

12 SKP-elever oplever ikke altid rigtige kunder og rekvirenter til deres arbejdsopgaver, hvorfor der ikke altid er samme alvor tilstede ved udførelsen af opgaver SKP kan have svært ved at lægge skoleperiodekulturen bag sig Skolen skal til stadighed vurdere SKP-eleven i forhold til EMMA, hvilket en virksomhed ikke skal Man skal være opmærksom på, at der er væsentlig forskel på rollen som lærer- og SKP-instruktør. Forskellen består bl.a. i, at en lærer er pædagogisk optaget af elevens læring på forskellige skoleperioder, mens en instruktør er optaget af, hvorledes en SKP-elev løser konkrete opgaver med henblik på at indfri praktikmål fra uddannelsen. I det sidste tilfælde har kvalitet og tid en særlig betydning, da faktorerne er styrende for en virksomheds drift. 4.2 Hvilke arbejdsopgaver kan en typisk skolepraktik-instruktør have? Der er ingen tvivl om, at SKP-instruktøren er en central aktør i forhold til etablering af virksomhedskultur og autenticitet i SKP på erhvervsskoler. Derfor er det bl.a. vigtigt at forholde sig til instruktørens roller og funktioner. Som eksempler kan man fremhæve: EMMA-vurdere elever løbende Arbejds- og opgaveplanlægning i forhold til SKP-elever Kommunikere med SKP-elever om personlige og faglige forhold Søge efter egnede SKP-opgaver via kontakt til erhvervsliv og lignende Samarbejde med LUU Have overblik over elevernes opnåelse af praktikmål Have styr på fravær og sygdom Drøfte og hjælpe SKP-elever med praktikpladssøgning Opsøgende arbejde i forhold til VFU Samarbejde med LoP og praktikpladskonsulenter Aftaler om arbejdsopgaver til skolepraktik-elever Som instruktør kan man arbejde bevidst med tidsaspektet ved at aftale terminer for udførelsen af forskellige arbejdsopgaver. På den måde kan SKP-elever få realistiske oplevelser af gængse standarder for forskellige typer arbejdsopgaver. Det er ligeledes muligt at lave aftaler om kvaliteten af det udførte arbejde. Det kan ske ved, at SKP-instruktøren eller andre eksterne personer (f.eks. fra LLU) skal godkende udførte opgaver og sige god for kvaliteten. 12

13 Skolepraktik-arbejdets organisering og praktikmål Grundlæggende er det SKP-instruktørens opgave at organisere arbejdet som en anden værksfører eller leder af en virksomhed. Det drejer sig om at beslutte hvilke arbejdsopgaver, de enkelte elever skal udføre. Det kræver bl.a., at SKP-instruktøren har overblik over, hvilke praktikmål den enkelte SKP-elev har opnået og mangler. SKP-instruktører står ofte i det dilemma, at SKP ikke altid har opgaver, der matcher de manglende praktikmål, hvorfor SKP-eleverne blot bliver sat til forefaldende, men relevant arbejde. Dette er selvsagt ikke en optimal situation, men lignende ting sker sandsynligvis også i virksomheder. Inden for flere uddannelser er praktikmålene ikke særligt præcise, og det betyder, at der er muligheder for tolkninger. På den anden side skal SKP-instruktøren have sin opmærksomhed rettet mod de krav, der stilles ved en elev- eller svendeprøve, der afslutter uddannelsen. Derfor er det vigtigt, at SKP-instruktøren løbende er ajourført med, hvilke mål den enkelte SKP-elev har opnået, og hvilke eleven mangler. En del af dette ajourføringsarbejde er også de løbende EMMA-drøftelser, der foregår mellem instruktør og elev. Skolepraktik-elever som arbejdsledere En SKP-instruktør har ofte mange elever at holde styr på. En måde at løse denne til tider uoverskuelige opgave på kan være at udnævne udvalgte SKP-elever, der er længst i deres uddannelse, til teamledere i forhold til løsning af arbejdsopgaver. Lederne får ansvaret for, at teamet løser opgaverne efter de aftaler, SKP-instruktøren har indgået. Det kan f.eks. være aftaler om tidsforbrug og kvalitet. Dog skal man være opmærksom på, om der skulle være sikkerhedsmæssige forhold, der kræver særlige forholdsregler. 4.3 Hvilke kompetencer bør en skolepraktik-instruktør have? For at give SKP-undervisningen størst mulig autenticitet vælger nogle skoler at hyre allerede ansatte i virksomheder til at forestå instruktørarbejdet. Det betyder, at SKP kan finde sted i nærheden af den virksomhed, hvorfra de er hyret. På den måde bliver SKP en del af den etablerede virksomhed, som instruktørerne kommer fra. SKP-instruktørerne står derfor med to opdragsgivere, skolen og virksomheden. SKP-instruktørerne har således ingen forankring i skolens struktur eller organisering, hvilket både indebærer fordele og ulemper. 13

14 En anden mulighed er, at skolen hyrer instruktører fra gaden og overlader dem SKP-arbejdet på skolen. Det er en løsning, der måske giver problemer, idet instruktørerne ikke nødvendigvis har indsigt i relevant lovgivning mv. På den anden side bringer SKP-instruktører, der kommer udefra, ofte en mere virksomhedsorienteret kultur med sig. En tredje mulighed er, at man får allerede ansatte lærere på skolen til at tage sig af SKP-arbejdet. Det betyder instruktører, der vil have indsigt i SKPs grundlag og ikke mindst de tilknyttede skoleperioder. Ulempen her kan være, at lærerne i rollen som instruktører måske ikke har et særlig aktuelt kendskab til virksomheders oplæring og det kan medføre, at deres forvaltning af SKP måske i for høj grad kommer til at ligne undervisning på de ordinære skoleperioder og de samværsformer, der er karakteristiske her. En SKP-instruktør må i kraft af sine arbejdsopgaver have følgende kompetencer: Faglig kompetence i forhold til uddannelsen Menneskekundskab og lederegenskaber Interesse og indsigt i uddannelse og unge Overblik og planlægningskompetencer i forhold til o arbejdsopgaver og organisering o at matche praktikmål og SKP-elevens niveau i uddannelsen o vurdering af arbejdsopgaver og SKP-niveau Kommunikationsevner i forhold til SKP-elever (vejledning og vurdering) Kommunikations- og samarbejdsevner i forhold til omverdenen (virksomheder og LUU) Kommunikations- og samarbejdsevner i forhold til skolen og uddannelsens øvrige medarbejdere 4.4 Hvilke opgaver har skolen i forhold til skolepraktik? Organisering Det ser ikke ud til, at SKP forsvinder lige med det samme. Derfor er det vigtigt, at skoler med SKP får aktiviteten indplaceret i organisationen. Det gælder både i forhold til referencer til chefer og til den rent fysiske placering. Det er vigtigt, at SKP bliver en del af skolens organisation og at SKPinstruktørerne kender den og ved, hvordan de kan benytte den. Det handler bl.a. om samarbejde med skolens LoP-, og virksomhedskonsulenter og med undervisere på skoleperioder og skolens administration. De er vigtige samarbejdspartnere for SKP-instruktører. Skolepraktik-volumen 14

15 På mindre skoler og uddannelser kan det være problematisk at have en god SKP-instruktørdækning. Det skyldes, at få SKP-elever ikke udløser en fuld instruktørløn. Resultatet kan blive, at en SKPinstruktør skal arbejde med elever fra flere fagområder. Det kan igen medføre problemer i forhold til indsigt i fagets opgaver, samt logistiske problemer ved at skulle være flere steder i løbet af dagen. Regionale skoler kunne derfor evt. have udbytte af at gå sammen om SKP-aktiviteter inden for små uddannelser. På den måde kunne den enkelte skole få en vis SKP-volumen inden for en uddannelse, således at den kunne bære en eller flere instruktører. Det ville give en bedre dækkende faglighed hos de involverede SKP-instruktører og ikke mindst en lavere instruktør-elev ratio. Virkeligheden er også, at antallet af SKP-elever svinger en del i løbet af et kvartal afhængig af erhvervslivets konjunkturer og antallet af grundforløbselever, der bliver erklæret klar til SKP via EMMA. Administrative procedurer Det er vigtigt, at skolen har fokus på de administrative procedurer omkring SKP-elever, idet det kan være et speget felt at holde styr på for en SKP-instruktør. Det handler dels om administrative forhold vedrørende EASY og eventuel benyttelse af Elevplan til fraværsregistrering og praktikmåladministration, dels om udmøntning af EMMA-kriterierne, herunder ikke mindst optagelsesprocedure i forbindelse med tilbud om SKP til elever. Skolen skal derfor have svar på og procedurer for følgende: Hvornår og hvordan bliver en elev kvalificeret til optagelse på SKP? Hvordan kan en SKP-elev komme i VFU og hvor længe? Hvordan forvalter skolen EMMA-kriterierne? Hvilke muligheder er der for forskellige former for hjælp (befordring, udstyr, værktøjer m.v.) Hvordan benyttes Elevplan? 15

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger

Læs mere

at skolen slår skoleperiode sammen til et sammenhængende forløb

at skolen slår skoleperiode sammen til et sammenhængende forløb 1. Ansøger EUC Syd, Hilmar Finsens Gade 18, 6400 Sønderborg 2. Vedrører FoU-pulje for SKP. Indsatsområder 1 og 2 3. Kontaktperson Afdelingschef Jan Szezny Andersen 4. Projekttitel Nye veje i skolepraktik

Læs mere

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto

SKP HÅNDBOGEN. -for Auto SKP HÅNDBOGEN -for Auto 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til SKP 4 Praktikmål 5 Opgavebeskrivelser 5 EMMA 6 Ordensregler 7 Fravær 7 Læge- og tandlægebesøg 7 Fravær der berettiger

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 13-8-2015 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Agenda. Opstart af skolepraktik på AAHUS TECH

Agenda. Opstart af skolepraktik på AAHUS TECH SKOLEPRAKTIK Agenda Opstart af skolepraktik på AAHUS TECH Hvordan håndterer AARHUS TECH skp i praksis? Hvordan sikre vi at eleven opnår det faglige niveau? Hvordan skaber vi så praksisnær en ramme for

Læs mere

Skolen have fokus på at få skabt kontakt til virksomhederne og få eleverne ud i enten korte praktikforløb eller også få lavet korttidsaftaler.

Skolen have fokus på at få skabt kontakt til virksomhederne og få eleverne ud i enten korte praktikforløb eller også få lavet korttidsaftaler. HANSENBERG ønsker at skabe et positivt image omring Skolepraktikordningen i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Hvad mener I, vi som skole kan iværksætte for at vi kan komme i mål med denne opgave? -Fokusere

Læs mere

Praktikcentre mellem skole og virksomhedspraktik. Forsker-praktikernetværket, Torsdag d. 1. okt 2015 Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut

Praktikcentre mellem skole og virksomhedspraktik. Forsker-praktikernetværket, Torsdag d. 1. okt 2015 Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut Praktikcentre mellem skole og virksomhedspraktik Forsker-praktikernetværket, Torsdag d. 1. okt 2015 Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut 1 Hvad er et praktikcenter? Del af EUD-institution, der

Læs mere

Tradium Praktikcenter

Tradium Praktikcenter Tradium Praktikcenter Lidt historik Tradium er en kombinationsskole af nyere dato en skole dannet via fusion mellem Merkantile og Tekniske uddannelser for ca.3 år siden. Forskelle i kulturer,sædvaner og

Læs mere

Jura - aktuelt nyt og spørgsmål. 02-05-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Jura - aktuelt nyt og spørgsmål. 02-05-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Jura - aktuelt nyt og spørgsmål Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Jura - aktuelt nyt og spørgsmål 1. Rammerne for drift af skolepraktik 2. Salg og produktion 3. Uddannelsesaftaler,

Læs mere

Skolepraktik. Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.

Skolepraktik. Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro. Skolepraktik Håndbog om skolepraktikordningen på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Indholdsfortegnelse Hvad er skolepraktik side 3 Skolepraktik

Læs mere

Skolepraktik og elevplan på uddannelsescenter Holstebro.

Skolepraktik og elevplan på uddannelsescenter Holstebro. Skolepraktik og elevplan på uddannelsescenter Holstebro. I denne vejledning kan du læse hvordan og hvad der skal til inden at man kan bruge mange af elevplans faciliteter i forbindelse med skolepraktikelevens

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Sikring af kvalitet i Skolepraktik gennem udvikling af et værktøj til at fastholde og formidle god praksis på skolerne og blandt skolepraktikoplæringsansvarlige på den enkelte

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Skolepraktik tilbydes indenfor visse uddannelser til elever, der efter grundforløbet ikke har fået en uddannelsesaftale.

Skolepraktik tilbydes indenfor visse uddannelser til elever, der efter grundforløbet ikke har fået en uddannelsesaftale. 1 Skolepraktik tilbydes indenfor visse uddannelser til elever, der efter grundforløbet ikke har fået en uddannelsesaftale. Skolepraktik At være elev i skolepraktik (SKP) erstatter det at være ansat som

Læs mere

Erhvervsskolerne Aars

Erhvervsskolerne Aars Erhvervsskolerne Aars Erhvervsskolerne Aars Erhvervsgymnasier (HHX,HTX) EUD/EUX grundforløb Smedeuddannelsen Ernæringsassistentuddannelsen Handels- og salgsassistentuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Læs mere

V = spørgsmål til de skolepraktikelever der kun har været i en eller flere virksomheder, i seneste

V = spørgsmål til de skolepraktikelever der kun har været i en eller flere virksomheder, i seneste Forklaring til opbygning af spørgeramme til SKP-elever: Koderne V, S og B V = spørgsmål til de skolepraktikelever der kun har været i en eller flere virksomheder, i seneste praktikperiode S = spørgsmål

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Information til dig om skolepraktik

Information til dig om skolepraktik Information til dig om skolepraktik Klejnsmed Praktikkoblingen Til dig der har bestået grundforløbet indenfor Produktion og Udvikling - men mangler en læreplads Praktikkoblingen er navnet på en virksomhed,

Læs mere

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk

Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER. Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Lærlinge? NYE MULIGHEDER MED PRAKTIKCENTER Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk PRAKTIKCENTER Skolepraktik model Uddannelsescenter Holstebro har etableret et Praktikcenter,

Læs mere

KVALITETSUDVIKLING AF SKOLEPRAKTIK 2011-2012 PROJEKTBESKRIVELSE

KVALITETSUDVIKLING AF SKOLEPRAKTIK 2011-2012 PROJEKTBESKRIVELSE Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser 11. februar 2011 Sagsnr.: 166.84H.251 KVALITETSUDVIKLING AF SKOLEPRAKTIK 2011-2012 PROJEKTBESKRIVELSE Indhold Formålet... 2 Puljens indsatsområder...

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Industritekniker og Klejnsmed. Information PRAKTIK. Velkommen som skolepraktikant

Industritekniker og Klejnsmed. Information PRAKTIK. Velkommen som skolepraktikant Industritekniker og Klejnsmed Information PRAKTIK Velkommen som skolepraktikant Syddansk Erhvervsskole Tillykke med din optagelse som skolepraktikant på Syddansk Erhvervsskole Som skolepraktikelev på Syddansk

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

Skolepraktikhåndbog. Bygningsmaler. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk

Skolepraktikhåndbog. Bygningsmaler. Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Skolepraktikhåndbog Bygningsmaler Døesvej 70 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 www.ucholstebro.dk Indholdsfortegnelse Velkommen side 3 Det er os du møder side 3 Forskelle side 4 Ligheder side 4 Arbejdstid

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Forretningsmodel for Detailuddannelsen med Specialer Forår 2016 Arvikavej 2B skivehs@skivehs.dk T +45 99 14 14 14 DK-7800 Skive www.skivehs.dk F +45 99

Læs mere

Kvalitetshåndbog for SkolePraktik

Kvalitetshåndbog for SkolePraktik Idégrundlag Idégrundlaget for SkolePraktikuddannelsen er at give eleven rammer for at tage den praktiske del af uddannelsen inden for kontor-, handels- eller butiksfaget. Eleven skal modnes - såvel fagligt

Læs mere

SKP-medarbejder mine muligheder med elevlisten

SKP-medarbejder mine muligheder med elevlisten 1 SKP-medarbejder mine muligheder med elevlisten Generel info SKP-eleverne knyttes til lærested 0 (SKP) på skolen, set som virksomhed. Det betyder, at skolens SKP-medarbejdere/instruktører kan arbejde

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder Version: 07.03.2015 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedsmedarbejdere

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

Herningsholm + UC Holstebro. En co-produktion

Herningsholm + UC Holstebro. En co-produktion Herningsholm + UC Holstebro En co-produktion VIRKSOMHEDS- CENTER Fra praktikmål til faglige opgaver Herningsholm Erhvervsskole og Uddannelsescenter Ringkøbing- Skjern Baggrund for ansøgningen Mediegrafiker/Frisør

Læs mere

Eksamen: Økonomistyring. Projekt EMMA. Forside til Synopsis Redegørelse

Eksamen: Økonomistyring. Projekt EMMA. Forside til Synopsis Redegørelse MBA Eksamen: Økonomistyring Projekt EMMA Forside til Synopsis Redegørelse Eksamenstermin: Sommer 2014 Vinter Underviser/e: Carit Andersen John Christensen Titel på opgave: Ja, min synopsis må gerne i anonym

Læs mere

Skolepraktik GF2 TECH

Skolepraktik GF2 TECH Skolepraktik GF2 TECH Hvad er skolepraktik? Uddannelsesgaranti når der udbydes skolepraktik på uddannelsen Skolen fungerer som din virksomhed Instruktøren fungerer som din mester Virkelighedsnære opgaver

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til

Læs mere

SKP-medarbejder Hvad kan jeg i Elevplan

SKP-medarbejder Hvad kan jeg i Elevplan SKP-medarbejder Hvad kan jeg i Elevplan Revideret maj 2014 2 SKP-medarbejder - hvad kan jeg i Elevplan Indhold Vejledninger vedr. Skolepraktik og Elevplan... 3 SKP-medarbejder - hvad kan jeg i Elevplan...

Læs mere

Ønsker du at vide mere om skolepraktikforløbet. Skolepraktik. Smed - bearbejdning Klejnsmed. til klejnsmedeuddannelsen er du velkommen til at kontakte

Ønsker du at vide mere om skolepraktikforløbet. Skolepraktik. Smed - bearbejdning Klejnsmed. til klejnsmedeuddannelsen er du velkommen til at kontakte Ønsker du at vide mere om skolepraktikforløbet til klejnsmedeuddannelsen er du velkommen til at kontakte Skolepraktik Jørgen S. Johnsen mobil 61 22 08 36 Hans Uhd Jakobsen tlf. 96 80 15 48 Ole Iversen

Læs mere

Projektets titel Skolen tager bureaukratiet

Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til

Læs mere

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc VFU I udlandet MiniMerc Indhold: 1. Kort præsentation af MiniMerc 2. VFU i udlandet det praktiske 3. Elevkompetencer og forudsætninger 4. Erfaringer og effekt 5. Udfordringer og barrierer Mission MiniMerc

Læs mere

Informationsmøde om skolepraktik FOOD

Informationsmøde om skolepraktik FOOD Informationsmøde om skolepraktik FOOD Uddannelser med skolepraktik Svendborg Erhvervsskole er godkendt Praktikcenter for Gastronom Ernæringsassistent Skolepraktik på anden skole Skal du i skolepraktik

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK HVEM ER VI? PraktikCentret Køge er et af de største praktikcentre i Danmark på kontorområdet og har siden

Læs mere

2015 ( ) Andel, 2014 ( )

2015 ( ) Andel, 2014 ( ) s navn] 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Information om skolepraktik. - til dig som går på grundforløb

Information om skolepraktik. - til dig som går på grundforløb Information om skolepraktik - til dig som går på grundforløb På de næste sider finder du en masse nyttige informationer til dig som er i gang med grundforløbet. Måske overvejer du at komme i Skolepraktik,

Læs mere

Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK

Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK Program Hvad er Skolepraktik Uddannelser i skolepraktik Optagelse EMMA-kriterierne Skolepraktikelevers retslige stilling Økonomi Ferie Om Praktikcentret Hvad er skolepraktik?

Læs mere

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Til elever og forældre. Skolepraktik. Håndbog

Til elever og forældre. Skolepraktik. Håndbog Til elever og forældre Skolepraktik Håndbog Krav til skolepraktikelever www.praktikpladsen.dk du skal være synlig og have en opdateret profil Elevplads.dk praktikpladssøgningen skal registreres Egnet egnet

Læs mere

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Advisory board. Praktikcenter koordinator. Auto Nord Adr. Uggerhøj Biler Søndergade Frederikshavn *Personvognsmekaniker

Advisory board. Praktikcenter koordinator. Auto Nord Adr. Uggerhøj Biler Søndergade Frederikshavn *Personvognsmekaniker PRAKTIK- NORD Organiseringsplan Advisory board Uddannelseschef Uddannelseschef Uddannelseschef Uddannelseschef Uddannelseschef Praktikcenter koordinator Kontor Nord Adr. Hestkærvej Hjørring *Administration

Læs mere

Gennemgang af søgekøen

Gennemgang af søgekøen Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne

Læs mere

Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne

Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne FORORD Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Organiseringen af praktikforløbene på de danske erhvervsuddannelser

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Lokalundervisningsplan HF Murer

Lokalundervisningsplan HF Murer Lokalundervisningsplan HF Murer 2 - Generelt for uddannelsen LUP, Byggeri, Murer. 2.1 Praktiske oplysninger Ledelse og elevservice Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F: Uddannelsesleder, Lars Knudsen lak@celf.dk

Læs mere

Klik nu på pilen nederst i højre hjørne for at komme hen til de første spørgsmål.

Klik nu på pilen nederst i højre hjørne for at komme hen til de første spørgsmål. Kære skolepraktikant, På ARHUS TECH vil vi gerne vide, hvor tilfreds du er med skolepraktikken, og hvad du forventer af dig selv. Derfor vil vi bede dig besvare dette spørgeskema. Hver side i spørgeskemaet

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Udspil til SKP reform

Udspil til SKP reform Udspil til SKP reform 16. marts 2016 #SKPreform Introduktion Dette er Erhvervsskolernes ElevOrganisations udspil til ændringer i skolepraktikken og området omkring skolepraktikken. Vi så selvfølgelig helst,

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Orienteringsmøde om skolepraktik. Din indgang til svendebrevet

Orienteringsmøde om skolepraktik. Din indgang til svendebrevet Orienteringsmøde om skolepraktik Din indgang til svendebrevet 1 Dagens program Historier fra skolepraktik Uddannelsens opbygning Uddannelsesaftale Praktikcentret Konsulenter Uddannelsesadministrationen

Læs mere

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden

Læs mere

SÅDAN INDGÅR DIN VIRKSOMHED EN UDDANNELSESAFTALE TIL VIRKSOMHEDER OM. indgåelse af uddannelsesaftaler

SÅDAN INDGÅR DIN VIRKSOMHED EN UDDANNELSESAFTALE TIL VIRKSOMHEDER OM. indgåelse af uddannelsesaftaler SÅDAN INDGÅR DIN VIRKSOMHED EN UDDANNELSESAFTALE TIL VIRKSOMHEDER OM indgåelse af uddannelsesaftaler Få en aftale, der matcher din virksomhed Ved at tage en elev er din virksomhed med til at uddanne den

Læs mere

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs opgaver i forhold til praktikcentret De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik Det lokale uddannelsesudvalgs

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

aarhustech.dk VELKOMMEN TIL PRAKTIKCENTRET AARHUS TECH

aarhustech.dk VELKOMMEN TIL PRAKTIKCENTRET AARHUS TECH VELKOMMEN TIL PRAKTIKCENTRET AARHUS TECH Velkommen i skolepraktik Vi glæder os til at arbejde sammen med dig om din uddannelse. Vi håber, du vil få glæde og gavn af de kompetencer og færdigheder, vi kan

Læs mere

Praktikcenterhåndbog. En vejledning til dig, der er under praktikuddannelse i praktikcenter CPH WEST

Praktikcenterhåndbog. En vejledning til dig, der er under praktikuddannelse i praktikcenter CPH WEST Praktikcenterhåndbog En vejledning til dig, der er under praktikuddannelse i praktikcenter CPH WEST 3-4-2014 Bilag 8 1 Indhold Velkommen til praktikcentret... 3 EMMA... 4 Ordensregler... 6 Advarsler...

Læs mere

Delpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune

Delpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune Delpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune 1. Overordnede mål for uddannelse af elever Vi ønsker at rekruttere talentfulde unge og voksne til kontoruddannelsen og give kontoreleverne en

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Oktober 2014 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores handelsøkonomer Her har vi

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser, bestående af en

Læs mere

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning 9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal

Læs mere

Orienteringsmøde om skolepraktik. Din indgang til svendebrevet

Orienteringsmøde om skolepraktik. Din indgang til svendebrevet Orienteringsmøde om skolepraktik Din indgang til svendebrevet 1 Dagens program Historier fra skolepraktik Praktikcentret Uddannelsens opbygning Konsulenter Uddannelsesadministrationen Uddannelsesaftale

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Procedure for skolepraktik på EUC Sjælland. Med præcisering af arbejdsopgaver og ansvar.

Procedure for skolepraktik på EUC Sjælland. Med præcisering af arbejdsopgaver og ansvar. Procedure for skolepraktik på EUC Sjælland Med præcisering af arbejdsopgaver og ansvar. 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Ansvar og opgaver i forbindelse med optagelse/gennemførel se af SKP... 5 Hvem kan

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne? Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt.

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt. Vejledning til lokale uddannelsesudvalg om praktikerklæring og hjælpeskema PASS har på baggrund af revision af den pædagogiske assistentuddannelse udarbejdet nye praktikerklæringer. Praktikerklæringerne

Læs mere

Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)

Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392) Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013 Skolerapport - samlet Svarprocent: 68 % (266/392) Baggrundsoplysninger 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn 3. Alder

Læs mere

DjH. Skolepraktikelev. www.hadstents.dk. Den jydske Haandværkerskole

DjH. Skolepraktikelev. www.hadstents.dk. Den jydske Haandværkerskole Den jydske Haandværkerskole Skolepraktikelev DjH Skolepraktik tilbydes indenfor visse uddannelser, til elever der efter grundforløb ikke har fået en uddannelsesaftale. Udgave 2 / 2011 www.hadstents.dk

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 1. køn Mand 56 73.7% Kvinde 20 26.3% 2. Alder 18 år eller yngre 22 28.9% 19-20 år 21 27.6% 21-25 år 16 21.1% 26 år eller ældre 17 22.4% 3. Er du hjemmeboende (hos

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

Organisering af Brugerservice. Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Organisering af Brugerservice. Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Organisering af Brugerservice Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERGs indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk med opsøgende arbejde i virksomhederne

Læs mere

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Gert Nielsen Undervisningsministeriet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Praktikcentre og uddannelsesgaranti Evaluering

Læs mere