Fagligt selskab for Nefrologiske Sygeplejersker. Nr årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagligt selskab for Nefrologiske Sygeplejersker. Nr 1 2010 21. årgang"

Transkript

1 Fagligt selskab for Nefrologiske Sygeplejersker Nr årgang Livet med en ny nyre Nordiatrans 2010 Hjemmehæmodialyse kun fordele! Kommunikation mellem samarbejdspartnere Telses KLUMME NYT! NYT! Posters på LK10 Fra stuegang til konsultation og meget mere 1

2 FS nefro Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker. Sammenslutningens formål er: at fremme det kollegiale sammenhold mellem sammenslutningens medlemmer at yde gensidig støtte til løsning af fælles uddannelse og arbejdsmæssige opgaver at medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse bl.a. ved afholdelse af møder og kurser at medvirke til sundheds- og sygeplejens udvikling at opmuntre til og bistå ved undersøgelser i nefrologisk område at fremme det tværgående samarbejde imellem de faglige sammenslutninger Maria Fettouhi Formand Odense Universitetshospital Hæmodialyse afsnittet Pia Dahlgaard Næstformand Ansvarlig for Landskursus Regionshospitalet Holstebro Dialyseafsnittet Carsten Rye Gregersen Kasserer Ansvarlig for europæisk samarbejde Regionshospitalet Randers Dialyseafsnittet Kirsten Lundgaard Sekretær Herlev Sygehus Dialysen B111 Pia Trojahn Web-master Ansvarlig for Temadage Hillerød Hospital Dialyseafsnittet Telse Brix Redaktionsansvarlig Samarbejde med Nyreforeningen og Dansk Nefrologisk Selskab Jeanette Hansen SIG-ansvarlig Efter- og specialuddannelse i DK Odense Universitetshospital Sengeafsnit Y1 mark.dk INDHOLD FS nefro bestyrelsen... 2 Formanden har ordet... 3 DSR opdatering... 4 Nyt bestyrelsesmedlem søges... 5 DASYS hvem er de... 6 Nyreforeningens Dialysekonference Nordiatrans 2010, København Hjemmehæmodialyse At rejse er at leve En anderledes temaaften om ernæring Kommunikation ml samarbejdspartnere Fra stuegang til konsultation SIG Specielle Interesse Grupper FS nefro TEMADAG SIG ernæring: Ernæringskrøniken, del Pressemeddelelse: Livet med en ny nyre.. 21 SIG adgangsveje SIG PD: Nyhed på hjemmesiden Kalenderen Liv på dialyseafdelingen Telses KLUMME Landskursus Årets Posterpris Årets Sygeplejerske, indstilling til FS nefros Støtteordning Nyt redaktionsmedlem Næste nummer, Redaktionen

3 FORMANDEN HAR ORDET NEFROSYNTESEN Jeg håber, I alle har det godt og nyder, at vi går mod en lysere tid. Nu er sneen forsvundet og solen og varmen melder sin ankomst. Der er stor aktivitet i FS nefro s bestyrelse. Vi har netop afsluttet et to-dags bestyrelsesmøde, hvor vi ihærdigt arbejdede på, at sammensætte et varieret og spændende program til Landskursus Dette ud fra de tilbagemeldinger vi har fået fra sidste LK. Ligeledes har bestyrelsen fået inspiration fra andre steder, som vi også forsøger at integrere i år. LK 2010 afholdes på Hotel Fåborg Fjord i perioden 12. til 14. oktober Se en appetitvækker længere inde i Nefrosyntesen og hold øje med tilmelding på hjemmesiden. Vi glæder os til at se mindst lige så mange begejstrede sygeplejersker til dette års LK som sidst. En ny ting til LK 2010 vil være, at FS nefro ønsker at udvide aktiviteterne på det årlige Landskursus med en posterudstilling, samt uddeling af en pris for BEDSTE POSTER. En af bestyrelsens fornemmeste opgaver er at medvirke til udvikling af sygeplejen til den nefrologiske patient. Dette kan ske ved at styrke formidlingen af den viden, som nefrologiske sygeplejersker rundt om i landet oparbejder i form af uddannelse, projekter undersøgelser m.v. En posterudstilling er således en oplagt mulighed for vidensdeling, og kan motivere til fortsatte undersøgelser af det nefrologiske område. Læs mere om dette længere inde i bladet, hvor ansøgningsfrist og guidelines fremgår. Igen i år er her et opråb om ÅRETS SYGEPLEJERSKE. Dette vil FS nefro gerne fortsætte med i Vi synes det er vigtigt, at vi som kollegaer anerkender det arbejde, der er sygeplejersker der går og gør til gavn for patienter og pårørende. Se opslag for dette i bladet og på hjemmesiden og se om der ikke er en i DIN afdeling, der fortjener at blive indstillet. Til generalformsamlingen i år er der valg til bestyrelsen. På valg er: Kirsten Lundgaard, Jeanette M. Hansen og Pia Dalgaard. Jeanette og Pia ønsker at fortsætte i bestyrelsen, men desværre ønsker Kirsten at stoppe efter fem år i bestyrelsen. Da Kirsten har valgt at trække sig, søger vi en ny til bestyrelsen. Se opslaget længere inde i bladet. Det er måske lige noget for DIG. Bestyrelsen vil fokusere på opdatering af aktivitetskalender og hjemmesiden. Vi er allerede godt i gang, men vi vil gerne have hurtigere opdateringer på hjemmesiden og i vores kalender. Vi arbejder ihærdigt på at få ryddet op på siden og lagt det gamle materiale i arkiv, så hold øje med vores side, der kommer til at ske ting! På sidste års generalforsamling fortalte jeg om de problematikker alle FS er under DSR står overfor i forhold til moms og skat. Der har gennem hele 2009 været flere forskellige arbejdsmøder i forhold til dette som FS nefro har deltaget i. I februar 2010 var jeg til det afsluttende stormøde med DSR, DASYS og næsten alle FS er. Hvad der er kommet ud af alle disse møder, og hvilken betydning, det har for FS nefro, vil jeg give jer en opdatering af i det efterfølgende DSR opdatering. I ønskes alle et godt forår og en god sommer! Maria Fettouhi Formand FS nefro fortsættes

4 fortsat DSR opdatering: Problematikken i alt dette handler for det første om, at SKAT har stillet et krav om momsbetaling på FS-kontingent og andre FS aktiviteter. Det betyder at alle FS er pr. 1. januar 2010 skal svare moms af blandt andet kontingentet. Dette er blandt andet årsagen til, at vi ved sidste års generalforsamling anbefalede en stigning i kontingentet til 300 kr/år. Endvidere havde der gennem de sidste år været stigende udgifter, som også betød, at det var tid til regulering af kontingentet. Vores næste udfordring bliver, at der fremover skal udarbejdes momsregnskab. Det kom derfor meget belejligt for os, da DSR tilbød os en regnskabspakke. Kasserer og formand så på tilbuddet, og vi har valgt at indgå en samarbejdsaftale med DSR om denne service. Så fremover vil DSR lave vores regnskab.. Det I som medlemmer vil opleve er, at det er DSR som sender opkrævningen på kontingentet ud og som rykker for eventuel manglende betaling. Det er vigtigt at indmeldelse foregår via hjemmesiden så vores medlemsliste holdes ajour. Vi har lige afstemt denne, og vi er nu 588 medlemmer. Vi er i bestyrelsen rigtig glade for denne beslutning, da det aflaster kassereren og sekretæren rigtig meget. Ligeledes ved vi at tingene bliver ført og indberettet korrekt til SKAT og moms. I alt er der nu 21 FS er der har tilmeldt sig DSR s regnskabspakke. Den anden del i møderne med DSR var at DASYS og FS erne er centrale i forhold til sygeplejens udvikling, der er et fælles ønske om, at gøre FS så stærke som muligt. Medlemsmæssigt, økonomisk og som synlige aktører i sundhedsvæsnet. Arbejdsgruppen fra 2007 har fortsat med at arbejde, og har udarbejdet et forslag til ny organisering, hvor FS knyttes tættere til DSR men stadig bevarer suveræniteten. Denne model ville blandt andet indebære en ny fælles kontingentmodel. Det kræver en stor opbakning, hvis denne nye organisering skal blive en realitet. Desværre viste det sig, at mindst 5 FS er heraf nogle af de største i medlemstal ikke ønskede at indgå som en juridisk del af DSRkoncernen. Endvidere var indvendinger fra langt de fleste, at det fremlagte forslag ikke vil give FS den økonomiske styrkelse, der har været et væsentligt mål. DSR har efterfølgende analyseret og beregnet for at finde mulige løsninger, der kunne tilgodese ønsket om et stærkt fagligt og økonomisk fundament for alle FS er, - vel at bemærke et økonomisk fundament, der kan rumme FS forskelligheder under samme vilkår. Situationen har dog vist sig at være mere kompleks end umiddelbart anslået. Der er mange hensyn at tage både til de enkelte FS er, men også i forhold til hvor høj en kontingentstigning alle DSR s medlemmer vil finde rimelig. Med i det billede er, at meget store FS er ikke ønsker at tilslutte sig den fremlagte model. Med over 6000 medlemmer repræsenteret i FS, der ikke ønsker at indgå, er det vurderingen, at en ny model desværre ikke lader sig gøre på nuværende tidspunkt og på de givne præmisser. Med andre ord: der er brug for mere tid. Derfor arbejdes der ikke videre lige nu i forhold til at implementere en ny kontingentmodel. Hvad betyder det for FS nefro helt reelt betyder det ikke noget konkret for os. Det vi kunne håbe, at få ud af det var, at vores juridiske status ville ændre sig til, at vi ikke ville være momspligtige længere. Vi er en økonomisk sund forening så vi kan godt klare at skulle svare moms uden, at I som medlemmer vil opleve en fordyrelse ud over den nuværende stigning i kontingentet. DSR vil i den kommende tid indbyde alle FS til en dialog om, hvordan vi sammen kan styrke samarbejdet i de kommende år. Til efteråret vil der være en to dags konference hvor der skal diskuteres og arbejdes med dette. Endvidere vil der blive arbejdet videre med at styrke FS stemme i DSR i form af taleret på kongressen.

5 NYT BESTYRELSESMEDLEM SØGES NEFROSYNTESEN FS nefro s bestyrelse søger 1 sygeplejerske 12 dage/år, eller efter aftale, fra oktober 2010 til oktober Da en af vores nuværende bestyrelsesmedlemmer har besluttet sig for at stoppe efter mange års ihærdigt arbejde, søger vi nu en ny kollega. Bestyrelsen holder cirka 6 møder om året, hvoraf 1 er over 2 dage. Derudover arrangerer vi hvert år Landskursus, som strækker sig over 3 dage. Vi ønsker os en kollega som: Er fagligt engageret Der har lyst til at præge den nefrologiske sygepleje i Danmark Som ønsker at gøre en forskel Vi kan tilbyde: En engageret bestyrelse, hvor vi har det sjovt sammen Mulighed for faglig udvikling Landskursus hvert år Mulighed for deltagelse på Nordiatrans og EDTNA/ERCA Har du lyst til at blive en del af denne spændende bestyrelse, så ring for at høre nærmere, eller send straks din ansøgning til: Formand Maria Fettouhi Tlf Kragemosen 49, 5250 Odense SV Senest 1. september 2010

6 DASYS hvem er de og hvorfor er FS nefro med? Maria Fettouhi Formand FS nefro Dansk Sygepleje Selskab er paraplyorganisation for faglige selskaber under Dansk Sygepleje Råd og for faglige og tværfaglige sammenslutninger af relevans for sygeplejen. DASYS' formål er at fremme den faglige udvikling af sygeplejen og sygeplejevidenskaben her og i udlandet. Det gør de med løbende indsatser på en lang række områder: for eksempel uddannelse, forskning, kvalitetsudvikling og elektronisk patientjournal. DASYS er et fælles fagligt talerør for medlemsorganisationerne på tværs af fagområder. Formålet er at styrke sygeplejerskers indflydelse på sygeplejens udvikling ved at repræsentere hele sygeplejen med en samlet stemme. DASYS har 22 medlemsorganisationer: 18 faglige selskaber under Dansk Sygepleje Råd, samt fire faglige og tværfaglige sammenslutninger af relevans for sygeplejen. De repræsenterer ialt cirka medlemmer. Hvad arbejder DASYS med? DASYS arbejder ud fra indsatsområder vedtaget af repræsentantskabet DASYS har repræsentanter i en række råd og udvalg nedsat af de centrale myndigheder inden for sundhedsområdet DASYS deltager i den sundhedspolitiske debat med artikler, synspunkter og høringssvar DASYS arrangerer faglige møder og temadage Vedrørende sygeplejens udvikling skal DASYS: medvirke til at udvikle og implementere dokumenteret viden medvirke til at integrere forskning og klinisk sygepleje fungere som netværk for medlemsorganisationernes faglige dialog medvirke til at udvikle dansk sygeplejevidenskab Vedrørende sygeplejens indflydelse i samfundet skal DASYS: rådgive og formidle med henblik på at sikre professionel indflydelse og udnyttelse af den sygeplejefaglige ekspertise udpeger repræsentanter til råd, udvalg og andre organer, hvor beslutninger om sygepleje og sygeplejevidenskab tages Alle medlemmer af DASYS kan sende forslag til sags- og indsats områder til DASYS bestyrelse. Når DASYS bestyrelse får anmodninger om udtalelser og udpegninger til repræsentationer, kontakter bestyrelsen via databasen en sygeplejerske med faglig indsigt på området. Dette er på de lige afholdte repræsentantskabsmøde nu formanden for den relevante FS og hun finder så den rette person. Repræsentantskabet Er DASYS øverste myndighed og består af den siddende bestyrelse samt af repræsentanter for medlemsorganisationerne. Medlemsorganisationerne indstiller bestyrelseskandidater og repræsentant skabet vælger bestyrelsen. Samarbejde med DSR DASYS er uafhængig af DSR, men har indgået en samarbejdsaftale med DSR, som giver begge parter pligter og rettigheder. fortsættes

7 fortsat Hvordan finansieres DASYS? Medlemsorganisationer sikrer via deres kontingent økonomien i DASYS. Repræsentationer DASYS er repræsenteret i en lang række centrale sundhedspolitiske og sundhedsfaglige fora. Repræsentationerne giver DASYS en enestående mulighed for at udbrede kendskabet til paraplyorganisationen, arbejde for sygeplejerskers indflydelse på sygeplejen samt udvikle værdifulde kontakter og netværk inden for sundhedsområdet. Faste kontaktpersoner i DASYS' bestyrelse, løbende statusrapporter og samarbejdsaftaler er med til at kvalitetssikre DASYS' store engagement i råd, udvalg, arbejds- og referencegrupper. Indsatsområder Følgende indsatsområder er i fokus: uddannelse forskning kvalitetsudvikling og elektronisk patientjournal sygeplejerskemangle sundhedsfremme og forebyggelse ledelse rehabilitering og privatisering strukturkommission NEFROSYNTESEN Der er 3 områder samlet i: Dokumentationsrådet, der er fra De arbejder med national konsensus om principper for dokumentation. Heraf med udløberen: Clearing House også kaldet Rådet for centeret for kliniske retningslinjer, der åbnede 3. september De skal arbejde med at godkende kliniske retningslinjer på landsplan. Planen er at de bliver selvkørende i løbet af kort tid, så DASYS kan bruge flere kræfter på de andre råd. Forskningsrådet, er lige etableret og havde første møde i oktober De har til formål at følge sygeplejeforskningen og stimulere til dette. Er et rådgivende organ for DASYS og samarbejdende organisationer. Uddannelsesrådet, fra Deres første indsats har været at skabe overblik over bestående uddannelsesmuligheder med fokus på den kliniske sygepleje. Dette fordi de ønsker at undgå uddannelse der ender i blindgyder, men fremmer og med stigende ensartethed. SÅ HVIS VI VIL VÆRE MED HVOR DET SKER, SÅ ER MAN MEDLEM AF DASYS Læs mere på

8 NYREFORENINGENS DIALYSEKONFERENCE 2010 Marian Leth Anette Schneider Dialysen Regionshospitalet Randers Igen i år var Nyreforeningen vært for en meget spændende og velbesøgt dialysekonference på Hotel Nyborg Strand d. 27. januar. Cirka 150 deltagere fra landets dialyseafdelinger, samt fra industrien var mødt op. Det etiske dilemma hvornår skal vi starte/slutte dialysebehandling Efter en kort indledning af Jan Rishave med opløftende transplantationstal for 2009, gik vi videre til første punkt på dagsordenen, Lægeløftet skal vi holde alle i live? en hurtig gennemgang af lægeløftet og autorisationsloven ved overlæge Irene Høgsberg, Fredericia. Der er mange hensyn at tage og flere love at efterleve lægeløftet, autorisationsloven, sundhedsloven, straffeloven og psykiatriloven. Samtidig er der faglige og etiske aspekter, Etisk Råd, som er rådgivende men ikke en lovgivende institution. Overvejelser før livsforlængende behandlingsstart. Overlæge Johan Poulsen, Skejby har en vision om at etablere en afdeling hvor patienterne får mulighed for at blive fulgt og kontrolleret uden dialysebehandling, når patient og/eller læge har fravalgt dette. Johan gjorde ligeledes gældende at patient og pårørende IKKE kan forlange at få en bestemt behandling! Anne-Lise Kamper: Grænserne for behandling flytter sig hvorfor og hvordan? I 1990 var der i Danmark 953 dialysepatienter, heraf var 37 over 60 år og 18% havde DM. I 2008 var der 2617 dialysepatienter, heraf var 68% over 60 år og 23 % havde DM. Principielt findes der ingen aldersgrænse for, hvornår man kan starte kronisk dialysebehandling Svær sygdom udelukker ikke kronisk dialysebehandling Dialyseformen er ændret, hvilket medfører, at helt små spædbørn og meget gamle kan opstarte P-dialyse Gennemsnitsalderen i 1990 var 55 år, i 2008 var den 65 år Herefter kom sygehuspræst Jens Rasmussen med et meget spændende indlæg om det etiske dilemma ved livsforlængende behandling: At afstå fra behandling er ligeså legitimt et valg som at acceptere den Det vil altid være et dilemma mellem det pligt-etiske: at værne om alt liv, og den nytte-etiske konsekvens: at ophøre behandlingen. fortsættes

9 fortsat Et dilemma: et valg mellem 2 goder!? Således kan man se organtransplantation som et dilemma for de pårørende: Skal de beskytte afdødes krop eller være med til at give livets gave? Deltagerne fik undervejs stillet flere etiske dilemmaer op, eksempler fra det virkelige liv, om man ville opstarte dialyse på en helt lille nyfødt med flere konkurrerende lidelser eller den meget åndsfriske 90-årige?, dette var med til at vise, at for det første er det ikke ligetil at være den der står med beslutningen, men også at holdningen blandt de tilstedeværende i salen var meget forskellig. Der er nogle spørgsmål som det er mere end svært at give et entydigt svar på. Inden paneldiskussionen kom Glenn Sloth med et meget tankevækkende indlæg om hele hans sygdomshistorie, sat i relief til ovenstående dilemmaer. Jan Rishave lavede et oplæg til paneldiskussionen: Vil I som sundhedspersonale give os patienter lov til at sige stop og vælge behandling fra? Nyreforeningens livskvalitetsundersøgelse blev herefter gennemgået af kommunikationsrådgiver Troels Busk Hoff. Undersøgelsen er en kortlægning af de hindringer som nyrepatienter oplever i forhold til det liv de ønsker. Så fulgte nogle spændende indlæg fra landets nefrologiske afdelinger: SIG adgangsveje præsenterede en film, Bi-stik om at være patient og personale på en dialyseafdeling lidt karikeret måske, men den kan give anledning til debat i de forskellige afdelinger. Den siger noget om tillid og loyalitet mellem personalemedlemmer, omgangstonen sprogvalget personalet imellem, samt de signaler vi sender ved vores kropssprog. Roller vi giver hinanden, eller tager selv, kultur i afdelingen. Vi kan blive meget bedre til at involvere de patienter der kan selv. Forskningssygeplejerske Hanne Agerskov, OUH. Dialyseadgangen er livsnerven. Baggrunden for undersøgelsen var mange nye patienter, og dermed forøgelse af personale. Undersøgelsen affødte følgende problemstilling: Hvilke områder oplevede patienterne som problemfyldte i sygeplejen? Centrale elementer i konklusionen var behovet for nærvær i den daglige omsorg, respekt for adgangsvejen og den store afhængighed af behandlingen. Udviklingssygeplejerske Birgitte Bæk, OUH fortalte om patientuddannelsen på OUH og nyremedicinsk afdeling Y, samt de forskellige indsatsområder. Ved interesse kan man se mere på dette er et web-site for patientuddannelsen. Overlæge Mette Bremsnæs Damholdt RH, redegjorde for forskellen på vandforbruget på HD og PD 400l pr uge ved HD og 50l pr. uge ved PD, og undren over, at der næsten er lige så lang overlevelse på begge former for dialyse. Desuden fortalte Mette om et spændende projekt om Prometheus-dialyse til behandling af leversygdomme, samt en videreudvikling til behandling af myelomatose, for at rense for de frie lette kæder (HCO filtre). SIG TX har sammen med nyremedicinsk afdeling, Skejby Sygehus lavet en pjece Livet med en ny nyre, som de gjorde reklame for. Se omtale andetsteds i bladet. Jan Rishave rundede konferencen af med tak for stor deltagelse, og mange spændende indslag. Igen i år har Nyreforeningen taget et meget vigtigt emne op, og deltagerne har fået mange in-put og tanker med hjem til de enkelte afdelinger.

10 NORDIATRANS 2010, København: En tidlig indsats Pia Trojahn Bestyrelsesmedlem FS nefro Chris MacDonald lagde stærkt ud med Motivation and goal setting! Når man bliver syg, for eksempel nyresyg, kan det sammenlignes med at skidtet vælter over éen : When shit hits the fan. Har man det sådan, er man meget svær at motivere til noget. Patienterne mangler både energi og humør. Træning og motion giver energi og større energi giver bedre humør og overskud, det går hånd i hånd. Hvordan får vi så patienterne til at motionere? 1. Information Den enkelte (patienten) skal forstå, hvordan det hjælper mig at ændre adfærd. Man skal ikke fortælle hvad der sker, hvis man ikke ændrer adfærd, det motiverer ikke nogen. 2. Inspiration Lad dig inspirere når det går fremad med patienterne. 3. Strategi Sæt realistiske mål 4. Gør det! 5. Motivation Der går uger før træning og motion giver mentale forbedringer, det er vigtigt, at vi hele tiden giver positiv feedback, anerkendelse og ros. Det er hårdt at motivere andre. Vi skal være bedre til at sige PYT! når det ikke lykkes, ellers brænder vi os selv op! Man skal selv være motiveret for at kunne motivere andre. Vi skal lære ikke at brænde energi af på ting vi ikke kan kontrollere. Vi skal træne på at vende det negative til noget positivt, og vi skal lade os inspirere, når det går fremad for patienterne. Fysioterapeut Stig Mølsted fortalte om sit PhD-projekt: Effekten af styrketræning og proteinindtag hos patienter i dialysebehandling Patienterne skal styrketræne 3 gange om ugen. De bliver udsat for hårdere aktiviteter end i andre studier. Da det ikke er konditionstræning kan også hjerte- og COL-patienter deltage. Baggrunden for studiet er, at dialysepatienter ofte har lav fysisk aktivitet og øget proteinnedbrydning på grund af øget insulinresistens. Patienterne vil før, under og efter studiet få testet deres muskelstyrke, få taget muskelbiopsier og ElektroMyeloGrafier, målt insulinresistens og fysik funktion samt udfylde livskvalitetsskemaet SF-36. Dialysepatient Mads Hemmingsen kaldte sit indlæg: Mine Tanker Vi fik et gribende indlæg om hvor svært det er for en ung aktiv lydmand pludselig at blive så syg. Han fik panikangst, kunne ikke se nogen udvej, var selvmordstruet og blev depressiv. Den antidepressive behandling gjorde ham følelseskold, og han følte sig som en zombi. Kæresten forsvandt, og han følte sig værdiløs! Først da Mads læste bogen Nuets kraft af Eckhart Tolle fik han styr på sit liv. Her lærte han blandt andet at man skal tro på, at man kan få det bedre. Man skal komme tvivlen til gode: hvorfor antage frygt når man kan forvente glæde! Man skal være nysgerrig og taknemmelig. Taknemmelighed giver glæde, og det er ikke svært at finde noget at være taknemmelig for. Eckhart Tolle siger blandt andet: Enjoy this moment, because that is all you have. Jeg tror vi kan lære meget af Mads! Han har sammen med Anja Holm lavet hjemmesiden: en hjemmeside for dialysepatienter. Under titlen: MuligvIS-udflugt for de mest plejekrævende patienter fik vi del i hvor meget det betyder, at købe en ny bluse for at se godt ud til turen, tager initiativ til underholdning under turene med musik og sang. Patienterne og personalet får noget at tale om og personalet bliver mere opmærksomme på patienternes personlighed. Læge Kirsten Boisen fortalte om Kronisk syg men først og fremmest ung Teenagere, der er blevet syge som barn, bliver ofte fanget mellem børne- og voksen afdelingerne. Hvis de bliver spurgt, vil de helst have en teenageafdeling. Teenagerne kender ofte ikke deres diagnoser, da forældrene har styret deres behandling. Det er derfor vigtigt, at overgangen fra barn til voksen bliver planlagt nøje, hvor teenagerne får lejlighed for at tale alene med personalet, får indsigt i deres diagnose og behandling. Mange unge savner også netværk med andre unge i samme situation, hvilket man kan skabe på en teenageafdeling. fortsættes

11 fortsat Endnu en gribende fortælling fik vi af Eva Axmark, mor til Daniel. Daniel lider af en meget aggressiv oxalose, der kræver daglige hæmodialyser for at calcium-oxalat ikke skal aflejres i alle organer. Sygdommen skyldes et manglende enzym i leveren. Hans nyrer var ødelagte allerede da han var 5 måneder gammel, men lever, øjne og andre organer er også truet. Eva fortalte om hvor hårdt det var, at skulle tilbringe flere timer hver dag på Rigshospitalet med daglige dialyser. Det skulle forgå om dagen, hvilket påvirkede Daniels udvikling og hele familiens hverdag. Da Eva er uddannet sygeplejerske, mente hun, at hun kunne lære at dialysere Daniel selv og dermed få dialysen hjem. Det var meget svært at få gehør for dette, forståelig nok, det er et stort ansvar at dialysere et lille barn! Men Eva gav ikke op og til sidst fik hun lov. Daniel bliver nu dialyseret om aftenen, hvor han kan sove under dialysen. Derved kan han bruge dagen på andre ting. Daniel er nu 2 ½ år og venter på en nyre- og levertransplantation. Du kan læse mere om Daniel på: 2. dag begyndte med 2 parallelsessioner: Peritonealdialyse. Alle patienter er egnet til peritonealdialyse! samt Transplantation. Adherence- Compliance-Följsamhet, jeg valgte det sidste. Professor Henrik Ekbergs indlæg hed: Hvad vi ved og hvad vi tror På trods af bedre mediciner, er graftoverlevelsen efter transplantation ikke nævneværdig forbedret. Dette skyldes, at patienterne med tiden bliver dårligere til at tage deres medicin. Denne följsamhet ( som vel kan oversættes med: følgsomhed/lydhørhed) defineres som: opfattelsen af hvor godt en persons adfærd svarer til den aftalte medicinering. Undersøgelser viser, at 75 % af de transplanterede tager deres medicin. Der kan være mange årsager til at patienten ikke tager sin medicin: Børn og unge har sværere ved det end ældre, der er mange mediciner, mange bivirkninger, kosmetiske effekter med måneansigt og hårvækst, man vil være uafhængig, der er misforståelser, der er mange doser i løbet af dagen og man glemmer at tage medicinen. De patienter der ikke har til hensigt ikke at tage medicinen, men glemmer det, kan hjælpes med elektronisk tablettælling. En lille chip i låget der registrerer hver gang dåsen åbnes. Dem der undlader at tage medicinen fordi de mener, at nu er de raske, har brug for bedre information. NEFROSYNTESEN De sværeste at opdage og behandle, er dem der har besluttet sig for at de ikke vil tage medicinen af en eller anden årsag. De lyver ofte, siger de har taget medicinen osv. Ofte må man indlægge dem og tage blodprøver for at påvise at medicinen ikke er taget. Det kræver ofte mange samtaler med patienterne for at få dem til at forstå, hvor vigtig medicinen er. Her foreslår Henrik Ekberg at vi uddanner compliance-sygeplejersker. Der er store risici ved ikke at tage medicinen: 53% får en akut rejektion indenfor 6 måneder og risikoen for grafttab er 7 gange højere. Hvad siger patienterne ved sygeplejerske Annette Lennerling omhandlede et projekt om, hvordan patienterne opfatter medicinen. Ud af 2800 udspurgte var 114 transplanterede. Der blev brugt et spørgeskema, BMQ: Believes about Medicine Questionnaire. De transplanterede var mest generede af træthed, hudforandringer, vægtøgning og hårvækst. Undersøgelsen viste at: 25 % af patienterne mener at medicinen er gift 12 % af patienterne mener de får for meget medicin 25 % af patienterne mener de kunne få mindre medicin, hvis lægen havde bedre tid 52 % af patienterne er bekymrede for langtidsbivirkninger 56 % af patienterne glemmer sjældent at tage medicinen 6 % af patienterne glemmer ofte at tage medicinen 12 % af patienterne synes den immundæmpende medicin er en gåde, de er bange for at blive afhængige af den og de synes den er forstyrrende i det daglige Efter disse tankevækkende resultater fik vi et bud på Hvad kan vi gøre ved sygeplejerske Madeleine Mueller Madeleine har fået uddannelse i den motiverende samtale. Hun afholder samtaler med alle transplanterede 6 uger efter transplantation hvor hun motiverer og støtter til egenomsorg. Hun stiller spørgsmål efter VAS-skalaen, for eksempel: hvor vigtigt er det for dig at tage medicinen?. Hun opfordrer patienterne til at skrive dagbog, og prøver at lette dagligdagen for patienterne med små fif som elektronisk medicinmonitor, doseringsæsker, ur/mobiltelefon, der ringer når medicinen skal tages. Professor, dr.med. Bo Feldt Rasmussen fortalte om forebyggelse af senkomplikationer fortsættes

12 fortsat i forhold til diabetes. D.M. øger dødeligheden 2-4 gange og er den hyppigste årsag til nyresvigt, blindhed hos yngre og amputationer. I Norden har 23% af dialysepatienterne diabetes mod 50% i USA! Type 1 DM: 1/3 får nefropati. Udvikles 15 år efter debut. Nyrefunktionen falder 10%/år, hvis vi ikke gør noget. 50% er mors efter 7 år. Type 2 DM: mindre end 5% får dialysekrævende nefropati, men da mange får sygdommen, fylder de meget i dialyseafdelingerne. Patienterne dør af hjertekarsygdomme. For at undgå dette er det vigtigt at: Oprette diabetesteam Kontrollere for mikroalbuminuri, da dette øger risikoen for universelle karskader, og dermed arteriosclerose og hjerte-karsygdomme Kontrollere HgbA1C. Insulinpumper forbedrer blodsukkeret og mindsker ESRD Kontrollere blodtrykket, selv om det ikke er forhøjet, skal der behandles med ACE-hæmmere eller reninblokkere Behandle dyslipidæmi Patienterne skal have acetylsalicylsyre Opfordre til rygestop, vægttab og fysisk træning Transplantation. Patienter med diabetes har samme overlevelse som patienter uden diabetes 5 år efter transplantation. 85 % lever efter 5 år Annette Lenning havde yderligere et indlæg vedrørende Fatigue efter levende nyredonation Hun har lavet et studie, hvor hun har spurgt 112 donorer om deres oplevelser inden operationen, 3-4 uger efter, samt 6 måneder efter. 3-4 uger efter operationen fik 20% smertestillende medicin, 75% var fysisk trætte og 30% mentalt trætte. Der var ingen forskel på om de havde fået foretaget en laparoskopi eller om de havde fået foretaget en operation via thorax. Det kom da bag på mig! 6 måneder efter indgrebet var alle restitueret. 4% fortryder indgrebet men 90% ville gøre det igen, hvis det var muligt! Herefter holdt NORDIATRANS årsmøde. Fremmødet var ikke overvældende, men det havde også været en lang formiddag, og vi sygeplejersker har jo svært ved at sidde stille ret længe af gangen! Bestyrelsen skal have ros for at der er kommet styr på økonomien! Iøvrigt henviser jeg til Nordiatrans hjemmeside: Sidste session havde overskriften: PATIENT-SELFMANAGEMENT, tandlæge og nyrepatient Per Åke Zillén fortalte om at Forebygge og bremse nyresvigt - meget mere end nefrologi. Han fortalte blandt andet om, hvordan han kunne udskyde sin dialysestart i 6 år med blandt andet proteinbegrænset og kalorierig kost, samt motion. Hvordan vi tager livet af patienterne ved at kalde deres tilstand for terminal uræmi, vi tager alt håb fra patienterne. At vi er organiserede til at tage os af det akutte, som skal bekæmpes, men at vi ikke er gearede til at tage af os den kroniske tilstand som skal accepteres. Han siger, at vi skal have nyrepleje og ikke nyresygepleje. Per Åke mener, at hans krop og sjæl er hans eget ansvar, lægerne er medicinske rådgivere og plejepersonalet er professionelle konsulenter. Mellem læge og patient skal der være gensidig respekt overfor ekspertise, integritet og beslutninger, gensidig empowerment, overenskomster og partnerskab. Patienterne skal gøres delagtige! Herudover synes Per Åke, at de fleste patientinformationer er uforståelige, at patienterne skal uddannes og at prædialyseuddannelse, dialyseuddannelse og transplantationsuddannelse ikke må være på samme kursus. Per Åke havde mange synspunkter som vi helt sikkert kan tage til os. Men han indrømmede også, at ikke alle patienter har de samme ressourcer. Du kan google Per Åke og få mere at vide. Det sidste indlæg af sygeplejerske Mariam Holm hed: Nyreskolekonceptet - Den individuelle undervisning Mariam fortalte, hvordan de giver individuel undervisning ved hvert ambulant besøg. De bruger en Nyreskolemappe som dialogredskab og udfylder kontrolskemaer for at synliggøre blodprøver overfor patienten. Herudover laver de undervisningsaftener med film. Herefter gik undertegnede død i mangel på pauser. Mon jeg har fået fortalt, at Lillian Rasmussen var rigtig god til at involvere deltagerne til at synge i hendes indslag Thank you for the music Til sidst deltog mange af os i festmiddagen med god mad og et forrygende musicalshow af Søren Hjort Kristensen. Han sang numre fra Phantom of the Opera, Grease mm. Ja, mine kollegaer kan skrive under på, at jeg var helt solgt! Bestyrelsen og de kongresansvarlige i Nordiatrans skal have tak for et par inspirerende dage!

13 HJEMMEHÆMODIALYSE SOM NATBEHANDLING referat af Bente Kjær Bjørnstad NEFROSYNTESEN På LK09 havde Jette Lind, sygeplejerske, Regionshospitalet Holstebro, i samarbejde med Jens Christian Holgård, dialysepatient, et spændende indlæg om hjemmehæmodialyse som natbehandling. På dialyseafsnittet Regionshospitalet Holstebro har de 10 hjemmehæmopatienter (HHD), hvoraf de 5 kører nat-dialyse. Nat-HHDpatienterne dialyserer 5 gange om ugen i 6-7 timer. Fordele ved at dialysere hyppigere, end 3 gange ugentlig: Større appetit Færre kost og væskebegrænsninger Mindre doser blodtryksmedicin Mere energi Bedre velbefindende Risiko for infektioner mindskes Følgende fordele gælder for patienter som dialyseres 5-6 gange om ugen. Det kan være daglige korte eller lange natlige dialyser: Øget potens hos mænd Kvinder kan igen få regelmæssig menstruation Bedring af venstresidig hjertehypertrofi Hurtigere frisk efter dialysen Fald i Eprex forbrug Færre indlæggelser Man mener at op mod 75% af dialysepatienterne har potensproblemer. Hyppigere dialyser kan være løsningen på potensproblemer, da det kan bedre de hormonforstyrrelser som vores patienter har på grund af deres uræmi. Reduktion af blodtryksmedicin kan også være en medvirkende faktor til øget potens. Ikke kun mænd der har seksuelle problemer, kvinder har problemer med manglende lyst og tørre slimhinder. Træthed er medvirkende til mindre lyst til sex, så det at disse patienter er mindre trætte vil også være befordrene for et bedre sex liv. Et italiensk studie fra 2009 beskriver en øgning af dialysehyppigheden fra 3 til 6 gange om ugen: Allerede efter 6 måneder så man en reduktion af venstresidig hjertehypertrofi og behovet for blodtryksmedicin faldt. Patienter som dialyserer på center 3 gange om ugen vil ofte have en periode på omkring 6 timer efter behandlingen hvor de er ekstra trætte og uoplagte. Nogen har forskellige ubehag. Ved daglige og natlige dialyser minimeres denne periode kraftigt og ved natlige er den for mange slet ikke eksisterende. Fordele, specielt ved natdialyser: Mange patienter har ikke behov for fosfatbindere, men opfordres til at spise rigeligt fosfat Mere end 50% af patienterne ophører med blodtryksmedicin Bedring af venstresidig hjertehypertrofi, (mere end hos korte daglige) Fjernelsen af fosfat er fordoblet ved natdialyse. Den bedre regulering af calciumfosfat balancen er en stor fordel. Et studie fra Humber River Hospital beskriver hvordan en patient med en stor kalkaflejring inde i hånden, fik en fuldstændig normal hånd igen efter at være skiftet over til natdialyse (6xugentlig). Høj fosfat er jo også en del af årsagen til den øgede dødelighed der er på grund af hjerte/karsygdomme hos vores patienter. Pierratos, Toronto, Canada, 1998 beskriver i et studie om patienter i natdialyse, at mindre end 50% af patienterne i undersøgelsen efter 1 år fik blodtryksmedicin. Disse patienter dialyserede 6 gange ugentlig. Bedring af de kognitive funktioner En undersøgelse fra Minneapolis i USA fra 2006 viser at hæmodialysepatienter har 3 gange øget risiko for kognitionsnedsættelse. Undersøgelsen blev lavet på 338 patienter alle over 55 år. Kognition: psykisk proces der omfatter tænkning og erkendelse. Erhvervelse og anvendelse af viden og erfaringer. Patienterne blev testet på deres hukommelse, daglige funktioner/færdigheder og deres sprog. fortsættes

14 fortsat Svær kognitiv nedsættelse (37%) kan påvirke patientens evne til af følge hæmodialyseprogrammet og til at tage sin medicin. Det er jo nok en medvirkende årsag til de patienter som vi alle møder, som ikke følger deres behandling. Denne kognitive nedsættelse bedres også ved natdialyser. Bedring af søvn apnøe Fald i Beta2mikroglobulin (high-flux) Bedring i restless-legs Studie viser op mod 80% bedre overlevelse ved natdialyser x 3(8 timer) end dialyse 4 timer x 3 ugentlig Større dødelighed for patienter med forstørret venstresidig hjerteventrikel ifølge litteraturen Allerede i 1960 i Tassin, Frankrig oplevede man hos en patient, hvor man ikke kunne behandle blodtrykket med medicin, ved at behandle ham med lange dialyser i stedet for korte, skete en kraftig forbedring af blodtrykket. I 1992 beskrev de i en artikel at de kunne dokumentere en overlevelse på 87% på 5 år, 75% efter 10 år. Disse resultater var meget bedre end noget andet beskrevet. Her beskrives den bedre blodtryksregulering, som den store årsag til bedre overlevelse Endnu mere frihed Mere dialyse betyder også bedre overlevelse, viser nogle undersøgelser Mindre risiko for hjertekarsygdomme (mindre væskeophobning, bedre regulering af blodtryk og calcium/fosfatstofskiftet) Jette Lind og Jens Christian Holgård på LK0 At rejse er at leve fra Mit Livs Eventyr af H.C.Andersen Citatet lyder i sin fulde udstrækning: Den lykkelige erfaring har jeg gjort, at alt, eftersom kunsten og livet er blevet mig klarere, desmere solskin er der udefra strømmet ind i mit bryst; hvilken velsignelse er ikke opgået for mig efter tidligere mørke dage. ro og forvisning er kommen i min sjæl; en sådan ro lader sig imidlertid godt forene med det vekslende rejseliv; der var en tid, jeg følte mig så hårdt trykket og forpint herhjemme, at det at være ude var idet mindste en ophør af at lide - det fremmede fik herved en fredens glans, jeg fik det kært, og da min natur er at slutte sig let til menneskene, der da igen give tillid og hjertelighed, så følte jeg mig ude vel og kom der gerne. Nefrosyntesen vil gerne høre fra sygeplejersker der har været i udlandet at arbejde Indtryk oplevelser Hvad har det givet Jer? Hvad har I fået med hjem? Hvad kan vi ændre i Danmark? Hvad kan vi lære i det fremmede?

15 LK09: EN ANDERLEDES TEMAAFTEN OM ERNÆRING Anna, Sus, Berit og Jytte Dialysen Svendborg Sygehus Dialysen i Svendborg er en lille, god satellitenhed under nefrologisk afdeling på Odense Universitets Hospital, OUH. Vi har 55 patienter og 20 sygeplejersker. Vi har forskellige interessegrupper i afdelingen, blandt andet: Karadgangsgruppe, Calciumfosfat-gruppe, Hjertegruppe og Ernæringsgruppe. Ernæringsgruppen har de 2 foregående vintre haft en temaaften for patienter og pårørende med grundlæggende information om ernæring, debat og ikke mindst hygge! Årsagen hertil var, at vi som forholdsvis nyansatte sygeplejersker blev overrasket over de mange grundlæggende spørgsmål om kosten, vi fik fra mange af patienterne. Derfor spekulerede vi på, om ikke der var behov for generel grundlæggende information og da intet kan lykkes, hvis ikke også baglandet er med, skulle pårørende også inddrages. Vi besluttede at arrangere en temaaften kun 2-2½ time, da mange trættes hurtigt og også havde transporttid. Allerede fra starten blev vi overvældede over den store interesse ved første arrangement i 2008 kom der cirka 50 personer, og i 2009 blev det til 58 personer. Vi måtte ud og finde et stort egnet lokale og heldigvis kunne vi leje os ind på Sygeplejeskolen i Svendborg. Der blev sat borde op i grupper på 8-10, dækket med duge og lys og blomster og folk følte virkelig, de var budt til fest! For at lokke folk ud af deres lune stuer og gøre det festligt og hyggeligt blev der serveret dialysevenlig buffet lavet af den lokale Produktionsskole efter råd og vejledning fra os og vores diætist. Der blev serveret et glas vin eller sodavand. Vi arrangerede temaaftenerne sammen med vores diætist og spurgte patienterne, hvad de ønskede skulle tages op. Det blev til generel, grundlæggende information, som kunne bruges i alles dagligdag og med den klare holdning at forbud og løftede pegefingre holder vi os fra, men valg og fravalg overvejes og ses i en større sammenhæng. Der ligger utrolig megen livskvalitet gemt i området ernæring både for syge og raske, så det var vigtigt for os at formidle en positiv stemning. For eksempel hvis du Pigerne fra Svendborg på LK09 MÅ have et stykke chokolade, så tag et lille stykke god chokolade og nyd det med god samvittighed. Der var god spørgelyst og debat og efterfølgende spisning og hygge. Rent praktisk havde vi gjort meget ud af at informere godt dele indbydelserne ud personligt med god forklaring om arrangementet, uddele kørselsvejledning og hjælpe med transport. Vi har efterfølgende fået mange positive tilkendegivelser både på det faglige indhold og på den betydning det sociale samvær har givet. Vi har nogle utroligt søde patienter, som har en rigtig god holdning til hinanden og kommer hinanden ved! Det synes vi styrkes ved sådanne arrangementer. I februar i år havde vi så et nyt arrangement med lidt ændret tema, men efter samme koncept: Livskvalitet ved en af vores lokale repræsentanter fra Nyreforeningen og Sociale rettigheder ved en socialrådgiver. Denne gang ligeledes med buffet, hygge og debat. Der var tilmeldt cirka 50 personer, men på grund af snestorm måtte vi aflyse, og gennemfører i stedet arrangementet i foråret. Det har været lidt svært at få økonomien til at hænge sammen, så denne gang har vi måttet opkræve 50 kr. pr. deltager, hvilket ingen har haft noget imod. Vi glæder os meget til næste arrangement og håber det kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed. Vi håber med dette indlæg, at kunne videregive ideen og konceptet til andre.

16 LK09: Kommunikation mellem samarbejdspartnere Trine Brænder Marianne Landergren Falk Sygeplejersker Svendborg hæmodialyse Vi er to sygeplejersker, der arbejder på hæmodialysen i Svendborg. Vi var begge med til at starte afsnittet op tilbage i Dengang var det meget nyt for alle afdelinger, på Svendborg Sygehus og hjemmeplejen i området, at passe dialysepatienter. Vi oplevede ofte, at patienterne ikke fik den rette pleje og behandling i forhold til deres dialysebehandling, på grund af denne meget komplekse patientkategori. Ideen med undervisning af plejepersonale på sygehuset opstod for at optimere indlæggelsesforløbene. Vi lagde ud med at besøge de enkelte afdelinger, der især havde vores patienter indlagte. På afdelingen samlede de dem, der kunne undværes, altså ikke ret mange og undervisningen blev ofte afbrudt af telefoner der ringede, patientkald osv. Det var ikke helt let, hverken for den undervisende eller tilhørende, der var ikke ro nok og udbyttet blev ikke optimalt. Senere kom vi på ideen om, at invitere plejepersonalet fra både medicinske og kirurgiske afdelinger over til os i dialysen, for at kunne være i uforstyrrede rammer. Vi har et egnet lokale, hvor der kan være cirka 20 personer. Dette tiltag blev hurtigt udvidet til også at gælde plejepersonalet i primær sektor. Vi har valgt at skille primær og sekundær sektor, da det er meget forskellige spørgsmål, der trænger sig på. Ret hurtigt blev der dog rift om pladserne, så vi måtte låne større lokaler. Nu er vi oppe på at undervise omkring 50 plejepersonaler fra primær sektor ved hver undervisning. Der er som regel en livlig debat med ping pong af forskellige spørgsmål og erfaringer med plejen af dialysepatienter. Vi har inviteret alle plejegrupper, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og - hjælpere. Vi tilrettelægger undervisningsniveauet herefter. undervisningen består af en kort gennemgang af nyrernes funktion, hvad er hæmodialyse, adgangsveje, den medicinske behandling, dialysekost osv. Vi slutter hver undervisning af med at vise dialyseafdelingen frem. Det fornemmer vi, at de er rigtig glade for, da de så bedre kan se tingene for sig. tingene rigtigt og bange for at overse noget. En af os har så kørt ud til plejehjemmet og afholdt undervisning der. Vi har i disse tilfælde inviteret vores diætist med, som så har givet specifik kostvejledning til netop denne patient. Ingen tvivl om, at det har været super godt, men desværre er det ikke noget, vi har ressourcer til at gøre ret ofte. Nogle af de ting der har været vigtige for os, har været at give dem en større forståelse af dialysepatientens behov, og at skabe en åbenhed og tillid til at kontakte os, hvis der er noget, de er tvivl om. Vi vil meget gerne hjælpe dem! Vi har efter undervisningen oplevet, at plejegrupperne hurtigere henvender sig ved tvivlsspørgsmål. Tit kan de fra undervisningen huske, at der var noget med... - men hvad var det nu? Vi oplever i stigende grad, at der ikke er nær så mange tilfælde af fejlbehandlinger. Vi kan ikke prale af at have opfundet den dybe tallerken, men vi syntes selv, vi har fået en god idé, og vi syntes det, vi laver, er rigtig sjovt. Vi har samtidig fået rigtig gode tilbagemeldinger fra alle plejegrupper, som vi har undervist, og så giver det hele jo mening! Vores håb er, at andre kunne blive inspireret af dette og måske få lyst til at gøre noget lignende. Det kan i hvert fald anbefales for at bedre samarbejdet! Samarbejde på højt plan! Undervisningen foregår 2-3 gange årligt i arbejdstiden og varer cirka 2 timer. I den tid løber vores kollegaer lidt hurtigere, men vi har alle kunnet mærke effekten af dette tiltag, så derfor gør de det gerne. Vi har i enkelte tilfælde besøgt plejehjem, hvor de i den grad bliver meget forskrækkede over pludselig at have en beboer, som er dialysepatient. De er bange for ikke at gøre

17 FRA STUEGANG TIL KONSULTATION Mette Holm Holst Anette Kristensen Kirsten Qvist M3, Fredericia Sygehus Det nefrologiske sengeafsnit i Fredericia har i løbet af 2009 arbejdet med projekt Fra stuegang til konsultation. Ideen udsprang af, at en overlæge igennem længere tid havde afprøvet at tage nogle patienter med i enerum i forbindelse med stuegang, for at sikre diskretion. Det gav den erfaring, at patienterne udtrykte glæde ved at være i dialog med læge/sygeplejerske uden medpatient kunne høre noget. Der kom desuden flere spørgsmål fra patienter. Dét at arbejde ved en stationær computer gav færre nedbrud end det trådløse net, der blev brugt i forhold til stuegang med traditionel stuegangsvogn på stuen. Da muligheden kom for at arbejde med kliniske mikrosystemer blev der i sengeafsnittet nedsat en arbejdsgruppe bestående af sygeplejerske Mette Holst, specialansvarlig Anette Kristensen, overlæge Jan Hardam Kristiansen og afdelingssygeplejerske Kirsten Qvist. Gruppen har deltaget i flere temadage omkring klinisk mikrosystemer arrangeret af Center for Kvalitet i Middelfart og er meget inspireret af grundideen med at: meldinger. Svar fra spørgeskema, patienter, uddrag: Personlig/privat samtale med læge og sygeplejerske blevet vægtet højt Medpatienter hører ikke om ens skavanker, hvilket giver fortrolighed og åbenhed Ingen forstyrrelser under konsultationen Fordel at kunne følge med i journal på storskærm 1. Udvikling sker i praksis 2. Gennemføres af et team af frontpersonale 3. Forbedring implementeres samtidig med forandring foretages 4. En forbedring er en forandring, der skaber værdi for patienterne Ud af afsnittes 3 grupper blev valgt 1 gruppe med 9 patienter til at afprøve /justere/måle og evaluere. Først senere i 2009 fik de 2 øvrige grupper mulighed for konsultation, således der til alle 27 patienter ved årets udgang anvendes konsultation. Grundideerne ved konsultation er: 1. Tavlemøde: kl til kl Før konsultation mødes læge og sygeplejerske til en kort gennemgang af gruppens patienter. Her klarlægges for eksempel undersøgelse- /behandlingsplan, blodprøver og oplagte medicinændringer. Ligeledes aftales om der er behov for konsultation på den enkelte patient - hvis enten patient, læge eller sygeplejerske ønske konsultation gennemføres den. 2. Konsultation: kl til ca. kl Sygeplejersken henter patienterne til et konsultationsrum, hvor dialogen med patient/læge/sygeplejerske foregår. Det er endvidere mulighed for at køre en seng ind i rummet. Ud over fordel for patienten med enerum, er der også storskærm hvor blandt andet røntgenbilleder, blodprøvesvar og medicinlister kan gennemgås. 3. Opfølgningsmøde kl til ca. kl Læge og sygeplejerske mødes igen ved tavlen og ajourfører behandling/undersøgelsessvar og samler løse ender op. Erfaringerne med konsultationsstuegang er rigtig gode, vurderet ud fra spørgeskemaer til patienter, læge og sygeplejersker, samt stort set positive daglige tilbage- Svar fra læger, uddrag: Mere roligt, bedre overblik Tingene er fra hånden. Man får indtryk af hvad patienterne kan, når de skal ud og gå God patientkontakt, rationel udnyttelse af tid Svar fra sygeplejerske, uddrag: Bedre mulighed for at observere patienterne, så de rigtige problemstillinger kommer frem Nogle gange bedre tid til at dokumentere, man kommer ikke bagud på samme måde som ved traditionel stuegang Opfølgningsmøde kl er GULD værd Da vi startede op med konsultation troede vi mange af patienterne ikke kunne komme i konsultationsrummet, men det har vist sig at langt de fleste kommer ned i rummet eventuelt via afdelingens faste kørestol eller i seng. Alder har i målingerne heller ikke vist nogen hindring og mange patienter oplever det som et STORT plus at de skal ud at gå til konsultationsrummet. Vores erfaring er, at vi bruger den samme tid som ved traditionel stuegang, men at kvaliteten ved konsultationsstuegang er meget højere. Vi havde håbet at flere patienter, end tilfældet er, ikke behøvede daglig konsultation et element vi arbejder videre med her i Gruppen har oplevet projektet som spændende, ikke mindst fordi der har været så kort fra ide til handling. Vi har løbende informeret på møder og ved undervisning af den enkelte såvel læge som sygeplejerske, og gruppen har afholdt møder indbyrdes med status og referat mindst en gang pr. måned. Det har bevirket at alle i gruppen hele tiden havde fingeren på pulsen, og ændring hurtig implementeres/ justeres. Interessen fra kollegaer rundt i landet og pressen har været meget større end vi havde dimensioneret med, men det har været med til at skabe læring og udvikling i gruppen. Vi oplever i høj grad dette projekt har været af høj værdi for vores nefrologisk patienter.

18 SIG Specielle Interesse Grupper En Speciel Interesse Gruppe (SIG) under FS nefro består af en gruppe aktive og interesserede sygeplejersker, der ønsker at arbejde med et specifikt, klinisk interessefelt inden for den nefrologiske sygepleje. Formål med en SIG: at deltage aktivt i udviklingen af den nefrologiske sygepleje på landsplan at studere, udvikle og udveksle viden og erfaring nationalt og internationalt med henblik på at højne kvaliteten af sygeplejen til den nefrologiske patient at skabe ekspertgrupper inden for specifikke områder af den nefrologiske sygepleje at være rådgivende for øvrige nefrologiske sygeplejersker Hvilke forpligtelser er der til en SIG? medlemmerne skal være medlem af FSnefro gruppen arbejder selvstændigt, men referer til bestyrelsen i FSnefro gruppen består af 5-10 aktivt arbejdende medlemmer gruppen konstituerer sig med formand og sekretær Referater skal sendes til ansvarlig for SIG i FSnefro. En gang årligt udarbejder gruppen en handlingsplan med kortsigtede og langsigtede mål Der afholdes 4-5 møder årligt Gruppen arbejder indenfor formålene med SIG En til to gange årligt udarbejdes en artikel/ nyhedsbrev, til udgivelse i Nefrosyntesen. Gruppens arbejde præsenteres på FS nefro s årlige Landskursus Hvad kan en SIG arbejde med? Udarbejde litteraturlister Udarbejde vejledningsmaterialer til patienter og/eller personale Arbejde med sygeplejeprojekter Publicere ny viden Tilbyde sig som interne og/eller eksterne undervisere, samt tilbyde sig som ressourcepersoner inden for området Tilrettelægge og deltage i undervisning/kurser og symposier m.m Danne netværk, nationalt og internationalt Ernæring Lukket, april 2009 Adgangsveje Formand Lene Molbo Jensen Transplantation Formand Pia Lauenborg Calcium-Fosfat balance Formand Lene Skovhave Sørensen Peritonealdialyse Formand Inge Storgaard Petersen Hæmodialyse Formand Eva Merrild

19 FS nefro TEMADAG 6. maj 2010 Fredericia Uddannelsescenter kl 9-17 NEFROSYNTESEN HVORDAN FORHOLDER JEG MIG TIL DEN DØENDE PATIENT? Hvordan forholder vi os til døden? Hvordan er vores kropssprog? Hvordan kommunikerer vi med patient og pårørende? Kom og få praktiske redskaber til, hvordan du plejer den døende nyresyge på en temadag ved Lynne Halamish. Lynne har specialiseret sig i hvordan man taler om døden, skrevet bøger om emnet og afholder konferencer over alt i verden læs mere på: Temadagen vil foregå på et meget letforståeligt engelsk Program: At forholde sig til døden med kropssprog og kommunikation: Introduktion af foredragsholder Døden er tabu, hvorfor er det et problem? Øvelse: Vælg din ideelle død Frygt for døden og konsekvenserne af at være bange for døden Skal vi tale om døden og hvordan kan dette hjælpe den nyresyge patient? At være tilstede: hvad er det og hvordan bruger man det for at optimere kommunikationen Øjenkontakt, vigtigheden af øjenbevægelser Kropssprog og dets effekt på kommunikationen Elisabeth Kubler Ross s første 3 trin i sorgarbejdet for den alvorligt syge patient Oplæg fra deltagerne: Alle deltagere bedes indsende et oplæg fra en situation hvor de har følt sig hjælpeløse i forhold til en døende patient. Disse bliver sendt til foredragsholder inden temadagen Dr. Ira Byock At sige farvel

20 SIG Ernæring: Ernæringskrøniken del 3 på vegne af SIG ernæring Mona Krag Resume af patienthistorien fra Nefrosyntesen Nr 2 og Nr : 82-årige Fru H er indlagt på nefrologisk afdeling med akut uræmi og kendt type 2 diabetes. Fru H har haft et vægttab på 11 kg, men ser ikke umiddelbart underernæret ud. Der opstartes hæmodialysebehandling kort efter indlæggelsen. Fru H bliver mere og mere træt, og orker næsten ikke at stå ud af sengen. Hendes appetit er fortsat aftagende. Der er serveret ønskekost, og givet diverse tilskudsdrikke, men alligevel bedres hendes ernæringstilstand ikke. Fru H er trist, træt og virker utryg på grund af indlæggelsen og dialysebehandlingen. Fortsættelse af Ernæringskrøniken: Her er gode råd dyre! Der er i den forgangne tid blevet talt meget kost med Fru H: Hvad der er godt for hende, og hvor vigtigt det er, at hun spiser noget. Selvom Fru H gerne vil spise, og gerne vil gøre, som der bliver sagt, virker det nærmest som om Fru H vender det døve øre til, når plejepersonalet begynder at forklare og fortælle. Hun ved det jo godt, men orker ikke at spise mere, end hun gør. Og egentlig synes hun jo heller ikke, at det er så lidt endda. Men Fru H s vægt er nu faldet til 61,o kg, og det skyldes ikke, at hun har været overhydreret. Serum-carbamid taget før og efter en hæmodialyse viser, at Fru H er veldialyseret. Fru H vil gerne hjem. Som hendes ernæringssituation ser ud nu, kan vi dog ikke sende hende hjem. En sygeplejerske som har talt meget med Fru H sætter sig hen til Fru H inde på stuen. Først taler de lidt om Fru H s hund og om datteren Der skabes en god stemning mellem de to. Sygeplejersken får en forståelse for hvordan Fru H s dagligdag og verden ser ud, og kan således planlægge, hvordan hun skal fortsætte samtalen. Sygeplejersken opsumerer for Fru H, hvor langt undersøgelserne og behandlingerne er nået. De taler lidt om hæmodialysen, som indtil videre skal fortsætte og om hvordan Fru H klarer denne dialyseform. Fru H vil gerne snart hjem. Hun kan blive hentet af en taxa til og fra dialysen, og mener nok, at hun kan vænne sig til dette, hvis det bliver nødvendigt. Før Fru H kan udskrives, taler de om, at det er nødvendigt, at hun spiser mere, end hun gør nu. De taler om, hvilke barrierer der forhindrer Fru H i at spise. Fru H bliver bedt om at komme med forslag til, hvordan problemet kan løses. Hun synes, at alle kun taler om at hun skal spise.hun ved godt, at det er vigtigt. Sygeplejersken og Fru H laver nogle aftaler. En god ide er det at sætte små mål. Mål, der synes realistiske, så Fru H ikke mister lysten og evnen til at nå dem. Et mål kunne for eksempel være, at hun skal spise hele frokostportionen, men gerne må levne fra de andre måltider. Der sammensættes derfor en frokostplatte efter Fru H s ønske. En anden aftale er så, at personalet ikke presser Fru H, og at der ikke tales om mad med hende, med mindre hun selv gerne vil. Det tredje er, at vi aftaler et antal dage, hvor dette forsøg afprøves. Til sidst beder sygeplejersken Fru H om at fortælle om en episode i hendes liv, hvor det er lykkedes hende at gennemføre noget hun ville, og beder hende bruge samme fremgangsmåde i denne situation. Fru H virker opløftet, og med på ideen. Hun kan nu se sig selv på vej hjem til sin hund igen. Det lykkedes Fru H at spise sin frokost de kommende dage. Derfor blev der planlagt en udskrivningssamtale mellem Fru H, hendes datter, en diætist, hjemmeplejen og en sygeplejerske fra afdelingen samt en fra hæmodialysen. Der blev lavet en diætplan og aftalt, at diætisten ville følge Fru H tæt efter udskrivelsen. Personalet fra hæmodialyseafdelingen skulle sammen med Fru H lave nye mål for hendes indtagelse af mad, forebygge vægttab og gribe ind hvis vægten atter skulle falde og madlysten svinde. Bogen Hvorfor gør de ikke som vi si`r? af Elisabeth Arborelius beskriver en metode til at komme ud af håbløsheden, og at drive individuel sundhedsvejledning så effektivt som muligt og på en måde som er etisk rigtig for patienter og tilfredsstillende for personalet. Princippet er at gå i gang med adfærden, i stedet for at koncentrere sig om viden, og at gå frem på en patientcentreret måde. fortsættes

21 fortsat En patientcentreret måde at forholde sig på kan defineres ved at lægen/sygeplejersken er indstillet på ikke at styre patienten mod et i forvejen bestemt mål, men i stedet går ud fra patientens situation og i fællesskab diskuterer sig frem til, hvad der passer til netop denne patient. Man viser respekt for patienten, man moraliserer ikke, man tromler ikke hen over patienten og man er lydhør. Formålet er at få patienten til at tage stilling til sin livsstil, snarere end at få hende/ham til at ændre adfærd. Vi har i mange år handlet ud fra den overbevisning, at information til patienterne i troen på, at viden kan få mennesker til at ændre adfærd. Såvel praktisk erfaring, som forskning på området viser, at viden ikke nødvendigvis fører til at mennesker ændrer deres livsstil, og at viden langt fra er tilstrækkeligt til at bevirke adfærdsforandringer. De seneste erfaringer viser, at man snarere skal gå direkte til folks adfærd og finde ud af patientens overvejelser over deres vaner, hvilke fordele disse vaner medfører, hvad det er som opretholder vanerne osv. Derefter skal man diskutere, hvordan patienten selv ser på en forandring af sine vaner, hvilke vanskeligheder/fordele en forandring ville indebære osv, netop for denne patient. Hensigten med bogen og denne metode er først og fremmest ikke at få læger og sygeplejersker til at bruge mere tid på individuel rådgivning, men at bruge den tid man allerede anvender, på en mere optimal måde. NEFROSYNTESEN Søren Kirkegård beskriver ud fra et filosofisk udgangspunkt hvordan man må gå frem, hvis man vil hjælpe et andet menneske: Hvis jeg vil lykkes med at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde ham der hvor han er og begynde netop der. Den som ikke gør det narrer sig selv når han tror han kan hjælpe andre. For at hjælpe nogen må jeg visseligen forstå mere end hvad han gør, men først og fremmest forstå det han forstår. Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det mig ikke at jeg kan og ved mere. Kilde: Elisabeth Arborelius : Hvorfor gør de ikke som vi si`r? Læs mere om livsstilsændringer: At tale om forandring en bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik af Peter Dalum, Torsten Sonne og Mette- Marie Davidsen, 2000 Den motiverende samtale af Carl Erik Mabeck, Hans Kallerup og Margareta Maunsbach, 1999, Dansk selskab for almen medicin Pressemeddelelse: Livet med en ny nyre Nu er der klar besked og konkrete råd at hente i et nyt informationshæfte Livet med en ny nyre, som henvender sig til nyretransplanterede patienter og deres pårørende. Bag hæftet står ti sygeplejersker fra de fire hospitaler, der udfører nyretransplantationer i Danmark: Rigshospitalet, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital, Skejby. Det er første gang, sygeplejerskerne har samarbejdet på tværs af de fire transplantationscentre om et fælles materiale til gavn for patienterne. Sygeplejerskerne, som arbejder med nyretransplanterede patienter, hører under Dansk Sygeplejeråds faglige selskab FS nefro. Vi oplever i vores hverdag at få mange henvendelser fra patienter, der er blevet udskrevet efter en nyretransplantation. Vi har manglet et opslagsværk, patienterne kunne få med hjem, og som kan give svar på mange af spørgsmålene, siger Pia Lauenborg, transplantationssygeplejerske ved Århus Universitetshospital, Skejby. Samarbejde på tværs Informationshæftet blev officielt præsenteret på en temadag den 10. november 2009, hvor 52 sygeplejersker var samlet til en temadag om nyretransplantationer. Bag temadagen stod SIG Transplantation - en gruppe af sygeplejersker som arbejder med nyretransplantation. Samarbejdet på tværs af afdelinger, fra fire hospitaler, om det fælles materiale har været en øjenåbner for sygeplejerskerne. fortsættes

22 fortsat Vi har fået vendt mange ting, og vi kan undre os over, at vi gør det så forskelligt. Der er mange emner, hvor der ikke er videnskabelig evidens for en særlig fremgangsmåde, og det har givet anledning til mange gode diskussioner undervejs, siger Pia Lauenborg. NEFROSYNTESEN Livet bliver ikke helt som før Nyretransplanterede har ofte været gennem et længere sygdomsforløb, og en transplantation giver øget livskvalitet og frihed. Men livet bliver ikke helt som før, forklarer sygeplejerske Gitte Jørgensen. Selvom patienterne har fået en ny nyre, så er der medicin og kontroller, siger Gitte Jørgensen. Mellem 150 og 200 danskere får hvert år en ny nyre, og antallet af nyretransplantationer ser ud til at være stigende. I 2008 blev 196 transplanteret det højeste antal nogensinde. Data indsamles og korrigeres uden mad og drikke Tryghed og information Livet med en ny nyre omhandler både lægefaglige emner som afstødning, den medicinske behandling og infektioner. Men hæftet har også fokus på de lidt mere bløde emner, som godt kan drukne i patienternes udskrivningssamtaler. For eksempel gode kostvaner, samliv og sociale forhold. SIG TX præsenterer deres nye informationshæfte på temadagen Livet med en ny nyre findes både i en trykt udgave, som transplantationsafdelingerne kan udlevere til nyretransplanterede patienter, ligesom det kan downloades på afdelingernes hjemmesider. For eksempel på: afdeling+c/behandling+og+unders%c3%b8gelse For yderligere information: Transplantationssygeplejerske Pia Lauenborg Tlf eller Afdelingssygeplejerske Anette Espenhein Tlf Vi vil gerne give patienterne tryghed og informere om, hvordan de skal agere i forskellige situationer. Et af budskaberne er, at patienterne skal huske at tage deres medicin, for vi ved, at det kan være et problem for nogle patienter at tage medicinen på faste tidspunkter hver dag, forklarer Pia Lauenborg.

23 SIG adgangsveje NEFROSYNTESEN SI- gruppe Adgangsveje November 2009 Karadgangsveje og Stikketeknik - undersøgelse hos hæmodialysepatienter I 2007 lavede SI-Adgangsveje en landsdækkende undersøgelse om adgangsveje og kanyleringsteknik. Denne undersøgelse resulterede i et ønske om at afdække ligheder og forskelle ved knaphulsteknik i relation til øvrige kanyleringsteknikker. Vi valgte at koncentrere undersøgelsen til de afdelinger, gruppens medlemmer repræsenterede, nemlig Rigshospitalet, Herlev, Nykøbing Falster, Fredericia, Hjørring, Holstebro og Skejby. Til undersøgelsen udarbejdede vi et spørgeskema, der skulle udfyldes ved seks hæmodialysebehandlinger. Det indeholdt spørgsmål om køn, alder, kanyleringsteknik, kanyletype, antal kanyleringsforsøg, tidsforbrug ved kanylering, smertevurdering og hæmostasetid. Desuden blev der også spurgt til problemstillinger som ansug, højt venetryk, hæmatomer, aneurismer, infektion og sivning under HD. Da vi også var interesserede i at vide, i hvor høj grad personalet oplevede problemer med at finde knaphulskanalen og knaphulshullet i fistelvenen blev der også spurgt til dette. Der deltog 423 patienter i undersøgelsen. De var i alderen 21 til 91 år, i gennemsnit, 63,3 år. Der var 133 kvinder og 278 mænd, 12 med ukendt køn. Hvordan er fordelingen af stikketeknikker? Af opgørelsen ses, at arealteknik stadig var hyppig anvendt.. Knaphulsteknikken er dog i stærk fremmarch; i skrivende stund er det 1. valg af stikketeknik på nogle afdelinger i DK, mens andre afdelinger kun anvender knaphulskanylering i mindre grad. Rebstigeteknikken udgjorde knap 1/3 af alle kanyleringer. Har vi korrekt knaphulskanylering i Danmark? Vi fandt 16 patienter, hvor der stikkes med skarp kanyle i et allerede etableret knaphul. Er der forskel i tidsforbrug ved anlæggelse af kanyler ved de tre forskellige teknikker? Der blev ikke fundet større forskelle i tidsforbruget ved de tre teknikker, i gennemsnit anvendtes 4,44 minutter ved knaphulsteknik, 4,36 minutter ved rebstigeteknik og 4,69 minutter ved arealteknik. Der skal dog lægges i gennemsnit 2 minutter til sårskorpefjernelse ved knaphulsteknikken. Det er vores opfattelse, at mange sygeplejersker og patienter synes, det tager længere tid at anvende knaphulskanylering. Undersøgelsen understøttede ikke umiddelbart denne opfattelse.. Undersøgelsen viste flere tilfælde med et ekstremt tidsforbrug ved arealteknik i forhold til de andre teknikker. Hvor ofte er man mere end éen person om at anlægge kanyler? Undersøgelsen viste, at der ofte var flere personer til at anlægge stumpe kanyler. Selvom knaphulskanylering kun udgjorde cirka 1/3 i kanyleringsteknikfordelingen, udgjorde behovet for hjælp til kanylering næsten halvdelen af de kanyleringer, hvor der var behov for mere end éen person til at kanylere. Talmaterialet i undersøgelsen viste, at der var 6,4% risiko for omkanylering ved skarp kanylering. Tilsvarende var der 25% risiko for omkanylering ved stump kanylering. Hvordan er patienternes opfattelse af smerte ved kanylering? Undersøgelsen viste, at ca. 80% opfattede kanylering forbundet med lette smerter uanset teknik. Der var flest patienter, der opfattede arealkanylering meget smertefuld Patienter med knaphulsteknik scorede generelt den laveste smerteangivelse Er der forskel i komprimeringstiden ved de tre kanyleringsteknikker? Vi fandt den største gruppe med kortest komprimeringstid ved knaphulsteknikken. Det undrer os, at komprimeringstiden var forholdsvis længere ved rebstigeteknik i forhold til arealteknik. Er der problemer med ansug (arterietryk > mmhg) på arteriekanylen ved de tre kanyleringsteknikker? fortsættes

24 fortsat Undersøgelsen viste generelt få problemer med ansug, men i gruppen hvor der blev anvendt skarp kanylering var der patienter der havde ansugsproblemer gentagne gange, hvor dette ikke kunne genfindes i gruppen med stump kanylering. Er der problemer med højt venetryk (50 mmhg højere end sædvanligt)? Undersøgelsen viste også her generelt få problemer med venetryk 50 mmhg højere end sædvanligt. Hvordan er fordelingen med hensyn til forekomst af hæmatom? Undersøgelsen viste en klar tendens til, at der var højere risiko for at få et hæmatom ved skarp teknik. Er der problemer med sivning langs kanylen under dialyse? Undersøgelsen viste, at der var klart færre patienter med knaphulskanylering, der havde problemer med sivnings langs kanylen under dialysen. Er der problemer med blødning efter hæmostase? Undersøgelsen viste, at blødning efter hæmostase ikke var noget stort problem hverken for gruppen med skarp eller stump kanylering. Der var heller ingen i grupperne, der havde problemet mere end én gang. Er der problemer med infektion i A/V-fistlen? Umiddelbart afspejler undersøgelsen ikke at infektioner skulle være et problem. Der optræder 1 infektion i gruppen med stump kanylering. Er der problemer med at finde kanalen ved stump knaphulskanylering? Undersøgelsen viste problemer med at finde kanalen ved mere end hver 4. kanylering. I undersøgelsen var der besvarelser fra 108 patienter, der anvendte stump knaphulsteknik. Er der problemer med at finde hullet i venen ved stump knaphulskanylering? Undersøgelsen viste at næsten halvdelen havde problemer med at finde venehullet. Der var besvarelser fra 117 patienter, der anvendte stump knaphulsteknik. Diskussion I foråret 2008 fordelte kanyleringsteknikkerne sig næsten ligeligt mellem knaphulsteknik, rebstigeteknik og arealteknik på syv afdelinger i Danmark. Siden da er det vores indtryk, at knaphulsteknikken anvendes mere og mere. Vi fandt 16 patienter, hvor der blev stukket med skarpe kanyler i allerede etablerede knaphuller. Dette undrede os meget. Ved problemer med et knaphul skal der stikkes med skarp i passende afstand fra knaphullet. Der er øget risiko for at ridse karret, lave one-site itis på karret og hermed også øget risiko for komplikationer i form af sivblødning og infektion ved at stikke med skarp i et etableret knaphul. Knaphulsteknik er ikke let og ligetil. Den kræver en anden teknik, tålmodighed og oplæring. Derfor kan det ikke undre, at der ofte er mere end éen person til at anlægge de stumpe kanyler. Nogle kunne opfatte det som et nederlag at skulle bede en kollega om hjælp, men vi opfatter det som en positiv holdning til, at kanyleringen og opstartstiden er vigtig for patienten. Ofte har det også vist sig at i stedet for at forsøge at rette indgangsvinklen med den første nål, hvis den ikke finder kanalen eller venehullet, lykkes det ofte ved en ny kanylering. Derfor ses også den højere risiko for omkanylering. I denne forbindelse er den udtryk for omsorg og ikke ensbetydende med fejlkanylering med perforation og hæmatom til følge. Selvom det måske føles, som om knaphulsteknik er mere tidskrævende i forhold til de andre teknikker, viste undersøgelsen, at selve teknikken ikke er mere tidskrævende; kun tid til sårskorpefjernelse forøger tiden i gennemsnit 2 min. I alle kanyleringsteknikker sås kanyleringer der tog rigtig lang tid; men det undrede os at der fandtes forholdsvis flere kanyleringer med et ekstremt tidsforbrug ved arealteknikken i forhold til de andre teknikker. Smerteopfattelsen i forbindelse med kanylering overraskede glædeligt generelt, idet over 80% kun opfattede dette forbundet med lette smerter uanset teknik. Der ses meget små forskelle mellem de forskellige kanyleringsteknikker. Vi havde forventet en større forskel mellem stump og skarp teknik. Spørgeskemaet var opdelt i let, middel og meget som smerteangivelse. Der burde have været mulighed for at svare ingen smerte dette kunne give et mere nuanceret billede af smerteangivelser. Resultaterne for komprimeringstid taler til fordel for knaphulsteknikken. I dette tilfælde svarede det til vores oplevelser fra klinikken. Det kan undre, at arealteknik scorede lavere komprimeringstider i forhold til rebstigeteknikken. Gruppen har ingen umiddelbar forklaring på dette. Resultaterne for komplikationer (ansug, højt venetryk, hæmatom, sivning ved kanylen, blødning efter hæmostase, aneurismer og infektioner) er opdelt i skarp og stump kanyleringsteknik. Der skelnes her ikke mellem rebstige- og arealteknik. Ansug: resultaterne tyder på, at den stumpe kanyle placeres et godt sted i venen med lille risiko for ansug. Ved ansug sker der en irritation af intima med deraf følgende komplikationer og mindre blodflow pga ansug vil medføre en ringere dialyse. Højt venetryk: som ovenfor nævnt tyder resultaterne på, at den stumpe kanyle er placeret et sted i venen med lille risiko for højt venetryk. Ved rebstigeteknik udnyttes hele venen, også de steder den måske er lidt snæver eller snor sig, hvilket kan give højere venetryk og irritation af intima. Hvis det højere venetryk også her giver anledning til at reducere blodflowet, er der igen risiko for en ringere dialyse. Hæmatom: det er indlysende, at der er større risiko for at lave et hæmatom med en skarp kanyle end en stump. Dette kan ske ved anlæggelse af kanylen og ved evt. rettelse af placering. Ved hæmatom sker der ligeledes skader på intima med risiko for efterfølgende komplikationer. Efterfølgende kanyleringer fortsættes

25 fortsat vanskeliggøres ligeledes og ofte er disse forbundet med flere smerter for patienten, idet de blå mærker gør ondt og tillige ser grimme ud. Sivning: der er færre tilfælde med sivning ved stump kanylering. Der kan være flere årsager hertil. Det mest sandsynlige er, at skarp kanylering foretages i forstukne områder, hvor huden er tynd og arret, som for eksempel ved aneurismer. Ligeledes kan der opstå sivning, hvis knaphul kanyleres med skarp kanyle herved laves one-site-itis på selve karret. Det kan bløde meget ved siden af kanylen og det føles ubehageligt for patienten. Derfor er det vigtigt at undgå. Vi anbefaler, at knaphuller KUN stikkes med stump kanyle. Blødning efter hæmostase: der er i undersøgelsen fundet få patienter med komplikationer i form af efterblødning. Der er ikke fundet særlig stor forskel mellem skarp og stump kanylering. Infektion: der er i undersøgelsen konstateret éen infektion ved stump kanylering og ingen ved skarp kanylering. Det er vores opfattelse fra klinikken, at der er et stigende antal infektioner ved stump kanylering siden undersøgelsen blev lavet. Der kan være flere årsager hertil: der anlægges flere knaphuller end tidligere, der stikkes med skarp kanyle i knaphullet, desinfektion før kanylering er ikke optimal. Aneurysme: Vi har valgt ikke at angivet noget resultatet for forekomst af aneurysmer. Formuleringen i spørgeskemaet har været for upræcis med hensyn til årsag og placering af aneurysmet. Vi har derfor ikke kunnet anvende disse oplysninger i forhold til forskelle/ligheder ved knaphulskanylering kontra andre kanyleringsteknikker. Samlet vurdering af komplikationer ved skarp og stump kanyleringsteknik viste den laveste komplikationsrate ved stump teknik. Knaphulskanylering: Problemer med at finde kanalen og hullet i vene. Opgørelsen viste, at mere end en fjerdedel havde problemer med at finde kanalen ved stump knaphulskanylering. Dette vidner som tidligere nævnt om, at knaphulsteknikken ikke er let og ligetil. Ligeledes kan vi konstatere, at det var mindst ligeså svært at finde hullet i venen ved stump knaphulskanylering. Der var problemer mindst éen gang ved knap halvdelen af alle knaphulskanyleringer. For både kanalproblemerne samt problemer med at finde knaphullet i venen viste det sig, at det var problemer, der havde en høj gentagelsesprocent. For begge problemers vedkomne lå den på 61%. Udfordringen ligger fortsat i at finde en teknik til etablering af velfungerende knaphuller. Der foretages for tiden forskellige initiativer rundt omkring i ind- og udland med henblik herpå. Det optimale vil være en enkelt person til etablering og kanylering, nemlig patienten selv. Dette er dog langt fra altid muligt. Vi, personalet, må derfor koncentrere indsatsen for knaphulsteknik omkring gennemført dokumentation i form af tegning og/eller fotos, beskrivelse og ikke mindst oplæring af kolleger. I oplæringen er det udover teknikken utrolig vigtigt at fokusere på de psykologiske aspekter NEFROSYNTESEN omkring kanylering og hvordan man tackler patientens eventuelle negative holdning. Det er ikke et nederlag eller bevis på manglende egenskaber at bede om hjælp. Det er derimod bevis på udvist omsorg for patienten og dennes adgangsvej. Det er essentielt med korrekt desinfektion; herunder respektere tørretid mellem desinfektioner og skånsom sårskorpefjernelse samt undlade at stikke med skarp i etableret knaphul Konklusion: Formålet med denne undersøgelse var at se på forskelle/ligheder ved stump knaphulskanylering i forhold til øvrige kanyleringsteknikker. Alle spørgeskemaer blev desværre ikke udfyldt fuldstændigt, så vi kan ikke uddrage nogen evidens af undersøgelsen. Vi mener dog, resultaterne giver et fingerpeg i retning af stump knaphulskanylering som den rette og mest skånsomme kanyleringsteknik. I dag anlægges der flere og flere A/V-fistler. Mange af disse fistler etableres med vanskelige kanyleringsforhold, hvor knaphulskanylering kan være den eneste mulighed. Undersøgelsen blev udført på et tidspunkt, hvor knaphulskanylering endnu ikke var så udbredt i DK. Der er sket meget på dette område siden da. Vi kunne desværre ikke uddrage nogen konklusioner omkring aneurysmer af undersøgelsen. Det er tidligere beskrevet, at knaphulskanylering reducerer aneurysmedannelse. Dette er vigtig både for patientens udseende og for at reducere risiko for stenosedannelse i A/V-fistlen. Patientens udseende i forbindelse med aneurysmer er måske et lidt overset problem. Således er det ikke noget, vi har spurgt til i undersøgelsen. Vi er efterfølgende blevet opmærksomme på dette problem og mener, det bør øge interessen og indsatsen for knaphulskanylering. Undersøgelsen kan læses i sin fulde længde på: Fagligt selskab for Nefrologiske Sygeplejersker

26 SIG PD: Nyhed på hjemmesiden På vegne af SIG PD Dorte Inekci Assisterende afdelingssygeplejerske Nefrologisk sengeafsnit 3131/2 Rigshospitalet. Tlf Baggrund Gruppen består af 5 sygeplejersker, der arbejder med P-dialyse på henholdsvis Ålborg, Herlev, Holstebro, Skejby og Rigshospitalet, samt en repræsentant fra firmaet Baxter. Gruppen blev oprettet i 2004 og mødes ca. 4-5 gange årligt. Gruppen har beskæftiget sig med forskellige opgaver inden for sygeplejen i tilknytning til peritonealdialyse. Det seneste projekt har drejet sig om at optimere fikseringen af P-dialysekatetrene og er netop afsluttet efter 2 års arbejde. Årsagen var, at vi ofte af patienterne blev spurgt om alternativer til de eksisterende fikseringsmetoder. Derudover så vi mindre hygiejniske fikseringsmetoder som patienterne selv havde opfundet og irritation ved exit site, idet peritonealdialysekateteret var fikseret uhensigtsmæssigt. Projekt: Fiksering af P-dialysekatetre Vi startede med at sende spørgeskemaer rundt til alle P- dialyse ambulatorier for at indsamle viden om de eksisterende tilbud. Samtidig bad vi også ambulatorierne om at sende os eksempler på de forskellige fikseringsmaterialer, de allerede tilbyder. De anvendte fikseringsmetoder i de forskellige ambulatorier var effektive, men udvalget var begrænset til 4-5 alternativer. En vigtig del af denne produktudvikling er, at patienterne også får kendskab til de nye metoder. Vi havde derfor mange diskussioner om, hvordan vi kunne lancere vores ideer. I stedet for at lave en folder som skulle trykkes og samtidig ville være svær at holde opdateret, besluttede vi os for at lave et tillæg til vores i forvejen eksisterende PD-hjemmeside For at få inspiration til radikal nytænkning inden for området, kontaktede vi en industridesigner. Vi opstillede nogle overordnede krav til produktet. Det skulle være funktionelt til både unge og ældre, nemt at håndtere, samt behageligt mod huden og hvis muligt måtte det gerne være af engangsmateriale. Sidst men ikke mindst skulle det være muligt for alle selv at kunne fremstille det, og prisen skulle være overkommeligt. Dette arbejde resulterede i en række nye fikseringsmetoder. Vi har fået syet modeller af alle ideerne og lavet en æske med modellerne. Den er blevet leveret til alle P-dialyse ambulatorierne. Dette giver mulighed for at vise patienterne de forskellige modeller fortsættes

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Øre-, næse- og halsafdeling A130 Patientinformation Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Velkommen til Vejle Sygehus Øre-, næse- og halsafdeling A130 Rev. maj 2008 Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Afdelingens adresse

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN ORGANISATORISK PLACERING FYSISK PLACERING FYSISKE RAMMER PERSONALE GRUPPEN

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN ORGANISATORISK PLACERING FYSISK PLACERING FYSISKE RAMMER PERSONALE GRUPPEN Indhold PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN... 3 ORGANISATORISK PLACERING... 3 FYSISK PLACERING... 3 FYSISKE RAMMER... 3 PERSONALE GRUPPEN... 3 DØGNRYTME... 4 PLEJEFORM OG INTERN STRUKTUR.... 4 HVORDAN

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Beliggende på plan 8 Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling I denne pjece er der oplysninger, som kan have betydning for dig og dine

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Referat generalforsamling Sektionen for Selvstændige 1. marts 2013

Referat generalforsamling Sektionen for Selvstændige 1. marts 2013 Notat Dato 6. marts 2013 CH Side 1 af 5 Referat generalforsamling Sektionen for Selvstændige 1. marts 2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning v/ellen Hansen 3. Debat om vigtige

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv. Referat fra Generalforsamling Fagligt Selskab for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker Den 29. september 2009 på Helnan Marselis Hotel, Århus. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Dansk Sygepleje Selskabs Repræsentantskabsmøde. 18. november 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C.

Dansk Sygepleje Selskabs Repræsentantskabsmøde. 18. november 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C. Powerworkshop: Dansk Sygepleje Selskabs Repræsentantskabsmøde 18. november 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C. Stærk sygepleje i Danmark hvordan kan vi gøre det gode selskab

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Patientens kvalitet. Hvad er det? Hvordan opnås den? Hvad er næste skridt? 30. september og 1. oktober 2015

Patientens kvalitet. Hvad er det? Hvordan opnås den? Hvad er næste skridt? 30. september og 1. oktober 2015 Årsmøde 2015 Patientens kvalitet Hvad er det? Hvordan opnås den? Hvad er næste skridt? 30. september og 1. oktober 2015 Arrangør: Fagligt Selskab for nefrologiske sygeplejersker (FS nefro) Konferencen

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Referat fra FS 27 general forsamling

Referat fra FS 27 general forsamling Referat fra FS 27 general forsamling Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker Afholder generalforsamling 6. november 2014 klokken 16.00-16.45 Dansk Sygepleje Råd, Sankt Annæ Plads 30, 1250

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner SAMLET PRÆSENTATION SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner En del af Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, maj 2015 PROJEKTETS RAMME KORT FORTALT SAMMEN OPNÅR

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Formandens beretning fra marts 2013 til marts 2014

Formandens beretning fra marts 2013 til marts 2014 Formandens beretning fra marts 2013 til marts 2014 1 Formandens beretning fra marts 2013 til marts 2014 ved Ingrid Lysholdt Den nuværende bestyrelse består ud over undertegnede Ingrid Lysholdt, af Næstformand

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Repræsentantskabsmøde 18. november 2013. Beretning Margit Roed

Repræsentantskabsmøde 18. november 2013. Beretning Margit Roed Repræsentantskabsmøde 18. november 2013 Beretning Margit Roed 2013 Hvad var det vi gerne ville? Øget kontakt med medlemmerne Faglige Selskaber Mere synlige - indflydelse Udvikling af den professionelle

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Mirjam Gade, distriktssygeplejerske

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Referat af møde i Forretningsudvalget

Referat af møde i Forretningsudvalget Referat af møde i Forretningsudvalget Dato: 21. januar 2016 Tid: Kl. 16.00 Sted: Sekretariatet, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Afbud: Solveig Lauridsen. Vibekeea deltog sammen med Lone Haar, der ønsker

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Patientinformation Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Med håbet om, at vi i det nye år, kan udbygge netværket til gav og glæde for os alle ønskes I et rigtigt godt nytår.

Med håbet om, at vi i det nye år, kan udbygge netværket til gav og glæde for os alle ønskes I et rigtigt godt nytår. FRA Først vil vi ønske alle vores medlemmer et rigtig godt nytår, hvor vi vil håbe at der sker yderligere fremskridt i udforskningen af sclerose gåden. Det er måske ikke et så ringe ønske, slet ikke efter

Læs mere

Referat af kontaktpersonsmøde d. 22. marts 2013

Referat af kontaktpersonsmøde d. 22. marts 2013 Referat af kontaktpersonsmøde d. 22. marts 2013 Sanne byder velkommen. Sanne informerer om lederevalueringen. Det er i uge 15. Den vil være elektronisk. Hun opfordrer ALLE til at besvare den. Resultatet

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014.

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Tilstede; Dorrit Thorsen, Anita Døfler, Nina Søndergaard, Birgitte Degenkolv, Trine Hjetting, Mette Juhl Foghmar og Annette Svensson. Dagsorden godkendt. Økonomi.

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Årsberetning 2012. Selvhjælp Fredericia-Middelfart. Fredericia, Vendersgade 63, 7000 Fredericia. Åbningstid mandag, onsdag og torsdag kl. 09.00 13.

Årsberetning 2012. Selvhjælp Fredericia-Middelfart. Fredericia, Vendersgade 63, 7000 Fredericia. Åbningstid mandag, onsdag og torsdag kl. 09.00 13. Årsberetning 2012 Selvhjælp Fredericia-Middelfart Fredericia, Vendersgade 63, 7000 Fredericia. Åbningstid mandag, onsdag og torsdag kl. 09.00 13.00 Middelfart, Bakkehuset, Assensvej 100, 5500 Middelfart.

Læs mere

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED)

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED) Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker afholder LANDSKURSUS den 6. og 7 april 2011. MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED) SIDE 2 Landskursus 2011 Onsdag den 6. april og torsdag

Læs mere

Dagsorden til møde i Forretningsudvalget

Dagsorden til møde i Forretningsudvalget Dagsorden til møde i Forretningsudvalget Dato: 21. januar 2016 Tid: Kl. 16.00 Sted: Sekretariatet, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Foreløbigt regnskab 2015

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere