Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF

Transkript

1 Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF Balancekatalog SSU : Nr afventer politisk Aktivitetstimer på plejecentre prioritering senere i budgetprocessen Tilskud til ældre- og handicapforeninger Nedlæggelse af dagcenter og 5 Investeringsprojekt: Stressforebyggelse Døgnplejen: udbudsmateriale Anlæg Udlicitering af et døgnplejedistrikt - effekt Ungeindsats Investeringsprojekt: Socialpædagogisk støtte Madservice Tøjvaskeordning: udbud Investeringsprojekt: sagsbehandler Imødegå stigning på voksen-handicap Investeringsprojekt: Tildelingsmodel til sygeplejen årige Besparelse på KMF Sundhed

2 Politikområde Ældre og handicappede Døgnplejen Aktivitetstimer plejecentre Der er afsat i alt aktivitetstimer pr. år til kommunens plejecentre, dog exkl. Hotherhaven, hvor beboerne har mulighed for at benytte Dagcentret Hotherhaven. Aktivitetstimerne anvendes til socialt nærvær med beboerne, herunder sang, højtlæsning, gymnastik og lignende. Desuden er aktivitetsmedarbejderne ofte ressource- og kontaktpersoner til støtteforeningerne, og bidrager ved deres aktiviteter 3-5 gange om året. Aktivitetstimerne ligger ud over den visiterede praktiske og personlige hjælp, og det er som sådan ikke en lovpligtig ydelse. Dog har Embedslægen ved de årlige tilsyn påpeget behovet for aktivering af beboerne. Konsekvenser: Hvis ydelsen bortfalder, vil det ikke være muligt at gennemføre sociale aktiviteter i hverdagen, så vil aktiviteterne stort set afhænge af de tilbud der ydes af frivillige og af støtteforeningerne, som i givet fald skal klare sig selv i videre udstrækning. Det frivillige arbejde er af uhyre stor værdi for beboerne på plejecentrene, og det vil være vigtigt fortsat at støtte op omkring dette arbejde. Bortfald af aktiviter vil medføre forringelse af livskvaliteten for beboerne på plejecentrene, hvilket også vil få afsmittende virkning på medarbejdernes trivsel.

3 Politikområde Ældre og handicappede Tilskud til aktiverende foranstaltninger Tilskud til ældre- og handicapforeninger samt tilskud til Omsorgsbestyrelsen Stevns Kommune yder tilskud til aktiverende og forebyggende foranstaltninger, i henhold til servicelovens 79. Servicelovens 79 er en "kan" bestemmelse, d.v.s. at det ikke er et lovkrav borgerne har, men at kommunalbestyrelsen kan kan beslutte om - og i hvilket omfang, den vil udnytte muligheden for at iværksætte tilbuddene. I Stevns kommune ydes der 1. Tilskud til ældre- og handicapforeninger til deres aktiviteter Kr Tilskud til Omsorgsbestyrelsen til aktiviteter Kr (heraf går ca til buskørsel til aktiviteterne). Da 79 er en "kan" bestemmelse, har kommunalbestyrelsen mulighed for at at beslutte, at der ikke længere ydes tilskud til disse foranstaltninger - alternativt at tilskudsmulighederne nedsættes. I forslaget er aktiviteterne foreslået nedlagt. Dog må det forventes, at der vil være udgifter til transport til Omsorgsbestyrelsen, såfremt tilbuddet fortsætter, uanset om det kommunale tilskud bortfalder. Det vil derfor ikke være det fulde beløb her der kan spares. Konsekvenser: Der er ca ældre- og handicapforeninger, der modtager tilskud årligt, samt herudover Omsorgsbestyrelsen. Tilskudet anvendes til foreningernes daglige virke, og kommer rigtig mange borgere til gavn. Såfremt tilskuddet bortfalder, vil der være risiko for at nogle af foreningerne ikke længere vil have lyst og mulighed for at fortsætte det frivillige arbejde, eller at aktiviteterne i foreningerne minimeres, tillige med at borgernes egenbetaling vil stige. De mange frivillige foreninger er i stor udstrækning medvirkende til at modvirke ensomhed og social isolation. Og bevarelse af et godt netværk er af stor betydning for at ældre borgere kan bevare et aktivt liv i længere tid. Økonomi Der er i forslaget kalkuleret med at ca. 20 personer skal transporteres til Omsorgsbestyrelsen hver gang - dog med en egenbetaling, som ved de øvrige dagcentre (p.t. 30 kr./gang retur).

4 Politikområde Ældre og handicappede Dagcenter Hotherhaven Dagcenterdrift Kørsel til dagcenter Egenbetaling kørsel Døgnpleje Nedlæggelse af Hotherhavens Dagcenter (dog ikke demensdagcenter). Hotherhavens Dagcenter drives i henhold til servicelovens 79 vedrørende aktiverende og forebyggende foranstaltninger. Loven er en "kan-bestemmelse", d.v.s. at kommunen er ikke forpligtet til at oprette tilbud. Dagcentret har ca brugere dagligt, og brugerne kommer typisk 2-3 gange pr. uge. Mange brugere kommer fra eget hjem, men også Hotherhavens beboere og borgere fra korttidsafsnittet bruger Hotherhavens Dagcenter. Formålet er at medvirke til at hjemmeboende pensionister bliver længst muligt i eget hjem, at aflaste ægtefælle/samlever, så de fortsat kan drage omsorg for deres pårørende, og at skabe aktiviteter for beboerne på Hotherhavens plejecenter og på korttidspladserne. Personalet, der er uddannede SSH, SSA og sygehjælpere, hjælper med aktiviteter og samtaler, og understøtter og vedligeholder borgernes ressourcer og færdigheder fysisk, psykisk og socialt. I indsatsen lægges der vægt på: Forebyggelse - Øget trivsel og livskvalitet samt borgernes ønsker og ressourcer. Konsekvenser ved lukning: Lukning risikerer at medføre social isolation for mange borgere, som benytter tilbuddet i dag. Størstedelen har ikke andre muligheder for at få dækket deres behov for aktiviteter og socialt samvær. Der vil desuden skulle påregnes ekstra ressourcer i døgnplejen, for at imødekomme det behov borgerne har haft, medens de var i dagcentret (er indregnet i forslaget). Det kan ikke udelukkes, at der kan komme øget pres på plejeboliger og på korttidsafsnittet, da et af formålene er "længst muligt i eget hjem". Desuden vil den kommunale aflastningsforpligtelse, jfr. servicelovens 84, komme under pres. Endelig vil der skulle tilføres ressourcer til aktiviteter til Hotherhavens Plejecenter, som der er på de øvrige plejecentre, men ikke på Hotherhaven, fordi de har mulighed for at benytte dagcentret. Kalkuleret udgift hertil: kr Dette beløb er IKKE indregnet i besparelsen, da der også foreligger inspirationsforslag i forhold til nedlæggelse af dette tilbud. Økonomi Reduktion personaleydelser med i alt 103,6 timer/uge samt følgeudgifter samt aktivitet og administr. Besparelse på kørselskontoen med kr. minus egenbetaling = netto Merudgifter døgnpleje: Ca. 34 borger/2 dage ugentlig x 15 minutter =

5 Politikområde Tværgående og 5 Stressforebyggelse Døgnpleje m.v Investeringsprojekt - Bedre forebyggelse og bedre håndtering og stress Center Social, Sundhed og Ældre oplever i stigende grad at medarbejdere bliver sygemeldt eller arbejder med reduceret indsats på grund af stressrelaterede problemer med helbredet. Det forventes ikke, at den aktuelle travlhed i hverdagen vil ændre sig radikalt henover de kommende år, og da Centret er kendetegnet ved at have mange medarbejderressourcer er det vigtigt, at der arbejdes målrettet med at forbedre organisationens evne til at forebygge og/eller håndtere medarbejdere med stresssymptomer. Det er Centrets vurdering, at der er udviklet en række nye værktøjer, som med fordel kan implementeres og dermed medvirke til fortsat at reducere sygefraværet på tværs af alle medarbejdergrupper i Centret. Det foreslås, at der investeres i ét år, til at implementere gode værktøjer til stresshåndtering og det forventes, at der det første år kan reduceres i udgifter til sygefravær med kr , og i de efterfølgende år med 1,2 mio. årligt. Forslaget har fokus på : -effektiviseringer

6 Politikområde Ældre- og handicappede Døgnpleje Udbudsmateriale / anlæg anlæg Effekt af udbud Udbud af et hjemmeplejedistrikt. Gennem de senere år peger flere og flere "centrale aktører", senest produktivitetskommissionen, på, at et væsentligt element i at udvikle den danske økonomi og sikre fortsat vækst og velfærd, er at lade flere offentlige opgaver varetaget af private leverandører. På ældreområdet har der igennem mange år været et krav om, at alle modtagere af hjemmehjælp skal have et frit valg af leverandør. Det betyder at kommunen enten gennem en godkendelsesmodel eller gennem udbud skal sikre, at der minimum er 2 leverandører at vælge imellem. De oprindelige regler for frit leverandørvalg og udbud var meget begrænsende, og indebar fx at kommunerne blev tvunget til at lukke den kommunale hjemmepleje, hvis en privat leverandør kunne levere en billigere pris. Det afholdt mange kommuner fra at anvende udbudsmodellen, fordi det blev vurderet at risikoen var for stor, idet kommunen kunne risikere med timers varsel at skulle overtage leverancen, hvis den private leverandør gik konkurs. Og det ville være en umulig opgave. Med Moderniseringsaftalen 2013 blev regelsættet ændret, således at kommunrne nu kan udbyde hele eller dele af hjemmeplejen (f.eks. Ét distrikt), hjemmeplejen sammen med plejecentre eller træning, eller sammen med hele eller dele af madområdet. Erfaringer fra flere kommuner, der har været i udbud, viser, at der er potentiale for at spare ressourrende godkendelsesmodel er der alene konkurrence på kvalitet, idet den private leverandør altid får cer på området, når der gennem udbud skabes reel konkurrence på pris og kvalitet. Med den nuvæden pris, som svarer til kommunens faktiske udgifter på området. Det er ikke muligt at få oplysninger om konkrete besparelser fra andre udbud, da det i sagens natur er fortrolige oplysninger, men et søgning på nettet viser en mulig besparelse på %. I Stevns Kommune er der i dag 6 godkendte leverandører, hvoraf de 4 leverer både personlig og praktisk hjælp, og de 2 alene praktisk hjælp. Der er i ca borgere, der har valgt private leverandører. Ud over de økonomiske gevinster peger produktivitetskommissionen på, at der kan være betydelige gevinster i at arbejde tættere sammen med private aktører, når det gælder innovation og udvikling af hele ældreområdet. Hjemmeplejen er i dag inddelt i to distrikter, ét i nord og ét i midt. Distrikterne er næsten lige store, med knapt 50 medarbejdere i hvert distrikt. Center for Social, Sundhed og Ældre anbefaler, at ét af distrikterne sendes i udbud, at kommunen selv afgiver bud, og at der der indgås aftale med to leverandører. Et forsigtigt skøn på en potentiel besparelse er 1,0 mio. kr. årligt, med virkning fra 2016, idet der må forventes en forudgående proces med udarbejdelse af udbudsmateriale. Det estimeres at udgifterne til udarbejdelse af udbudsmateriale vil være ca. 1,0 mio. kr. I 2015 kalkuleres med ½-års virkning, svarende til Forslaget har fokus på : -effektiviseringer -innovation

7 Politikområde Voksne med særlige behov Bedre sammenhæng i overgangen fra ungeindsatsen og til voksen I Stevns Kommune, som i mange andre kommuner, varetages indsatsen for den unge under 18 år ét sted, og indsatsen for den unge over 18 år et andet. Regelsættet gør det muligt at lade en ung følge børneparagrafferne i en periode efter det fyldte 18. år. Men uanset de lovmæssige muligheder, er det betydningsfuldt at handleplanen og indsatsen tænkes ind i voksenlivet. For at få en samlet viden om, hvad der virker for hvilke målgrupper af unge, og for at sikere overgangen for de unge til voksenlivet, kan man vælge at samle indsatsen. Indsatsen bliver derfor langsigtet og målrettet, og det vil blive muligt at samle data og måle på effekten af indsatsen. Det vil blive muligt at beslutte faglige tiltag med særligt ungeblik og uden hensyn til hvilke paragraffer, indsatsen skal gives efter. I forbindelse med barnets reform blev der gennemført en række forenklinger i forhold til handleplanen. Formålet var at gøre handleplanen til et mere fleksibelt styringsværktøj, der i højere grad tilpasses det enkelte barns behov. For unge, der er fyldt 16 år, skal der i handleplanen indgå konkrete mål for den unges overgang til voksentilværelsen. Loven fastslår at handleplanen skal angive målet, men også hvilken indsats der er nødvendig for at opnå målet. Indhold og mål skal være konkrete, så både sagsbehandler, leverandør samt familie og barn arbejder sammen mod et fælles mål. De handleplaner, der udarbejdes i en kommune, kan anvendes som et nyttigt redskab, til at udforhvilke indsatser vi får mest for pengene. ske og opsamle viden om kommunens arbejde på området, og give et billede af effekten af forskellige typer af indsatser i forhold til forskellige målgrupper af udsatte unge. Og ikke mindst, med Handleplanen for den unge, der er fyldt 16 år, skal indholde konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Formålet er at forberede den unge så godt som muligt til et liv som voksen. Ved fastsættelse af mål, skal der indgå overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år. Det er relevant at have særlig forkus på uddannelse, fremtidige jobmuligheder, huslige forhold, og økonomi - kompetencer, der gør det muligt for den unge at klare sig selv. Projektet forventes at kunne give en besparelse i 2015 på kr. 0,5 mio. og efterfølgende år på kr. 1,0 mio. årligt. Forslaget har fokus på : -effektiviseringer -innovation -digitalisering

8

9 Politikområde Voksne med særlige behov Socialpædagogisk støtte Konsulentansættelse Effekt Udvikling af indsatsen på støtte efter servicelovens 85. Stevns Kommune står overfor en stigning af borgere, som behøver støtte til at mestre livet - privat som uddannelses- og arbejdsmæssigt. På beskæftigelsesområdet ses et øget behov for mentorer, og i støttekorpset efter servicelovens 85 ses stadig flere at have behov for en indsats. Den signing i antallet af brugere vi ser, vil presse økonomien fremadrettet, hvis vi ikke omlægger indsatsen, og dermed dæmmer op for de fremtidige økonomiske udfordringer. Der foreslås en omlægning af indsatsen, med afsæt i rehabilitering og målbar styring på, hvilke indsatser for hvilke målgrupper der virker. Og med flere gruppeindsatser frem for enkeltindsatser på de områder hvor det giver mening for den enkelte borger. Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 gives, når man har behov for omsorg, støtte og/eller hjælp til udvikling af færdigheder, så man kan leve et liv på egne præmisser eller så selvstændigt som muligt. Støtten gives efter en konkret individuel vurdering og består af en række hjælpeforanstaltninger, hvis formål er at udvikle og vedligeholde personlige færdigheder, blandt andet med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk eller struktur i dagligdagen, så personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Økonomi Der forventes en betydelig merudgift på sigt på området på, hvis der ikke iværksættes tiltag. Der vil være behov for en konsulentansættelse i 1 år, med henblik på at få planlagt og implementeret ændringerne. Investering kr i 2015 hertil. Investeringen formodes at kunne give en besparelse på kr. 1,0 mio. fra Forslaget har fokus på : -effektiviseringer -innovation

10 Politikområde Ældre og handicappede Centralkøkken Madservice - Omlægning og effektivisering af madproduktion og emballering af mad. En omlægning og effektivisering af madproduktionen i centralkøkkenet er kalkuleret til at kunne medføre en besparelse på 16 personaletimer ugentlig, svarende til i alt kr Ændringen består i et ændret fremmøde for medarbejderne, således at der kan planlægges at holde fredagen produktionsfri i middagsproduktionen. Det indebærer ændrede arbejdsgange de første 4 hverdage om ugen, men til gengæld mindre rengøring/opvask om fredagen, eftersom størstedelen af produktionsapparatet ikke har været i brug. En samtidig ændring af emballering af maden i forbindelse med madlevering, med en ændret opmærksomhed på, hvornår det er bedst og mest rentabelt at anvende flergangsemballage og minimere brugen af éngangsamballage. Kalkuleret besparelse på kr Forslaget har fokus på : -effektiviseringer -innovation -digitalisering

11 Dato 5.32 Politikområde Ældre og handicappede Døgnpleje Udbud på tøjvask til borgere i eget hjem Udbud/privat leverandør af tøjvask til hjemmeboende borgere, der er visiteret til tøjvask. Center Social, Sundhed og Ældre har modtaget tilbud fra privat leverandør om levering af tøjvask til borgere i eget hjem, der er visiteret hertil. Centret vurderer umiddelbart, at der vil kunne opnås en besparelse på ca. kr , ved indgåelse af en sådan aftale, men vurderer i skrivende stund det fremsendte forslag, og foretager mere præcise kalkulationer ud fra Stevns Kommunes faktuelle visiteringer. Ordningen går ud på at borgere, der er visiteret til tøjvask, får afhentet og vasket deres tøj hver 2. uge. Tøjet bliver afleveret tilbage sammenlagt og lige til at lægge i skabet. Fordelen ved en sådan ordning er at borgerne kan aflevere op til 8 kg tøj pr. 14. dag (som udgangspunkt), og få alt vasket i forskellige kategorier, afhængig af farver, varmegrader o.lign. I beregningen er der taget udgangspunkt i, at borgeren IKKE betaler for lønudgiften, da det er en visiteret ydelse, men at borgere opkræves et månedligt gebyr for vaskemidler, el, vand, afskrivning af maskine o.lign. (ca kr./måned). Den mere præcise kalkulation vil foreligge til næste budgetversion. Forslaget har fokus på : -effektiviseringer -innovation

12 Politikområde Tilbud til voksne med særlige behov Ændringstype Forslag til Balancekatalog Socialpædagogisk støtte Budgetpulje Tæt sagsopfølgning Budgettet indeholder i forvejen løn til 1 medarbejder til faglig og økonomisk sagsopfølgning. De senere års intensive sagsopfølgning på voksen-handicap området har betydet, at udgifterne har kunnet reduceres væsentligt på trods af tilgang af nye borgere. For at kunne imødekomme det stigende behov for at udarbejde og følge op på handleplaner samt for fastholdelse af den samlede økonomiske ramme på voksen/handicap området foreslås en investering i yderligere ressourcer til faglig og økonomisk opfølgning, med en forventet effekt på -3,0 mio. kr. brutto. Forslaget har fokus på : -innovation

13 Politikområde Ældre og handicappede Døgnplejen Rammebudget sygepleje Effekt af driftsomlægning Indførelse af en tildelingsmodel til sygeplejen, til understøttelse af innovationsstrategi i forhold til det fortsatte arbejde med at udvikle kommunale tilbud der hvor det giver mening, og at undgå unødige behandlinger og indlæggelser på sygehusene. At sikre at vi får mest sundhed for pengene. Den nuværende faste budgetramme til sygeplejeområdet giver ikke mulighed for udvikling af området, i takt med udviklingen i sygehussektoren, men kortere indlæggelser, flere ambulante hurtigere udskrivelser og flere ambulante operationer/behandlinger. Det stiller krav om at den kommunale sygepleje tilpasser sig udviklingen, ikke mindst i forhold til at forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser, og holde udgifterne til kommunal medfinansiering af sundhedsudgifterne i ro. I tildelingsmodellen tages udgangspunkt i 80+ årige borgere, idet denne målgruppe har et stort træk på såvel sygehusudgifterne og de kommunale sygeplejeressourcer. I Stevns Kommune har sygeplejeydelserne til de 80+ årige de seneste to år udgjort 50 % af de samlede sygeplejeressourcer. Tildelingsmodellen tager udgangspunkt i den faste budgetramme til sygeplejen for 2014, og i de leverede sygeplejeydelser pr. 80+ årig i kommunen (15,8 timer/år). Modellen fremskriver i forhold til stigningen i antallet af 80+ årige i kommunen, jfr. befolkningsprognosen. Effekt på KMF Sundhedsvæsen: Borgergruppen 80+ årige udgør en væsentlig andel af udgifterne til Kommunal Medfinansiering af Sundhedsvæsenet. Som eksempel kan nævnes, at de 80+ årige udgør 4,6% af kommunens befolkning i 2014, og samtidig ved vi, at samme gruppe i årene 2012 og 2013 har "belastet" medfinansieringsudgifterne til somatiske indlæggelser med 17%, ambulant behandling med 7% og ydelseri praksissektoren med 9%. Tildelingsmodellen til sygeplejen er tænkt som en mulighed for at imødegå en stigning i medfinansieringsudgifterne, som vil komme alene fordi antallet af 80+ årige stiger. Hvis vi kan undgå indlæggelser, ambulant behandling og ydelser i praksissektoren - ikke for alle 80+ årige, men blot svarende til den forventede stigning - forventes omlægningen at være finansieret det første år og medføre en gevinst de efterfølgende får. Målsætning Fortsat at udvikle sygeplejeområdet, så udviklingen i sygehussektoren kan matches, og således at der sikres bedst og billigste sundhedsydelser, så vidt muligt i det nære miljø. Det er samtidig målsætningen at holde medfinansieringsudgifterne af sundhedsvæsenet i ro. Målgruppe I tildelingsmodellen koncentreres om de 80+ årige borgere, da de har et stort ressourcetræk på sundhedsudgifterne både kommunalt og regionalt.

14 Forslaget har fokus på : -innovation