HÅNDBOG FOR INATSISARTUT 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG FOR INATSISARTUT 2015"

Transkript

1 HÅNDBOG FOR INATSISARTUT 2015

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til Inatsisartut Sådan bliver en lov til Nu må Inatsisartut gribe ind! For at kunne fremsætte et overbevisende lovforslag Hvis lovforslaget finder politisk opbakning Under 1. behandling Under 2. behandling Under 3. behandling Når forslaget er vedtaget i Inatsisartut Juridiske retskilder Introduktion til arbejdet i Inatsisartutsalen Indledning Den konstituerende samling Samlingerne Generelle bestemmelser vedrørende arbejdet i Inatsisartutsalen Bestemmelser vedr. behandlingen af forskellige typer dagsordenspunkter Forslag til Inatsisartutlov Forslag til Inatsisartutbeslutning Forespørgselsdebatter Forslag til Inatsisartutudtalelse Spørgsmål til Naalakkersuisut ( 37-spørgsmål) Redegørelser fra Naalakkersuisut Ugentlig spørgetime Udskrivelse af valg til Inatsisartut Formandskabet for Inatsisartut Udvalgenes arbejdsform Indledning Nedsættelse og konstituering af udvalg Udvalgsformandens rolle Udvalgenes opgaver Behandling af forslag Tilsyn med udviklingen og Naalakkersuisuts forvaltning....37

4 6.4 Udvalgenes møder Henvendelser til og fra udvalget Spørgsmål og samråd Samråd eller spørgsmål? Åbne og lukkede samråd Samrådets afvikling Initiativet til spørgsmål og samråd Deputationer Høringer Udvalgsrejser, konferencer m.v Videregivelse af oplysninger fra et udvalg - tavshedspligten Tavshedspligten Bistand fra udvalgssekretæren God mødeledelse og mødedeltagelse Case 1: Det vellykkede udvalgsmøde Case 2: Det mindre vellykkede udvalgsmøde Habilitet og inhabilitet Arbejdet i Inatsisartut og udvalgene efter valgudskrivelse Nordisk Råd og Vestnordisk Råd Ombudsmanden for Inatsisartut Funktionen som National forebyggende Mekanisme i henhold til den valgfri protokol til FN s torturkonvention Rigsombudsmanden Partierne i Inatsisartut og samarbejdet med Bureau for Inatsisartut De politiske partiers funktion Partiernes organisation Uden for partierne: Kandidatforbund, enkeltkandidater og løsgængere Tilskud til de politiske partier m.v Samarbejdet imellem de politiske partiers sekretariater og Bureau for Inatsisartut Forberedelsen af Inatsisartutsamlingerne Finanslovsprocessen og forslag med økonomiske konsekvenser Udvalg, Råd og Nævn Indkaldelse af Suppleanter under samlingerne, herunder clearinger Kopiering og omdeling af mødemateriale til møderne i Inatsisartut Lokalefordeling og bygningsforhold....67

5 Brug af Inatsisartuts kaffestue Gennemgang af Vederlagsloven og den heraf følgende praksis Indledning Medlemmerne af Inatsisartut: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifterog familieledsagelse Vederlag Omkostningstillæg Boligforhold Privat arrangeret indkvartering Rejseudgifter Rejseudgifter i forbindelse med sygdom eller død i nærmeste familie Suppleanter for Inatsisartutmedlemmerne Formanden for Inatsisartut, Formanden for Naalakkersuisut og medlemmer af Naalakkersuisut Eftervederlag Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn Pension Ikke-Inatsisartutmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende Bemyndigelse Ikrafttræden Praktiske forhold, herunder rejser, CV, kontorer og arbejdsforhold Oplysninger til Bureau for Inatsisartut Curriculum Vitae (CV) og frivillig registrering af medlemmernes hverv og økonomiske interesser Officielle rejser, såsom Udvalgsrejser o.a Benyttelse af egen båd ved rejser til og fra samlingerne Benyttelse af chartret båd ved rejser til og fra samlingerne Udgifter til overvægt hos Air Greenland Arbejdsforhold Forsikringsforhold Vedrørende modtagelse af privat post i Inatsisartut og Bureauet IT i Inatsisartut Leksikon over vigtige udtryk i Inatsisartut...89

6 APPENDIX Appendix 1: Bistand ved udarbejdelsen af forslag, forespørgsler og spørgsmål Appendix 2: Forholdstalsvalgmetode (D Hondts metode) Appendix 3: Oversigt over udvalg, delegationer m.v. og deres opgaver. Anlægs- og Miljøudvalget Dagsordensudvalget (Formandskabet) Erhvervsudvalget Familie- og sundhedsudvalget Finans- og Skatteudvalget Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget Lovudvalget Nordisk Råd Revisionsudvalget Råstofudvalget Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg Udvalget for Forretningsordenen Udvalget til Valgs Prøvelse Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vestnordisk Råd Appendix 4: Ordensregler i Inatsisartutsalen Appendix 5: Forskrift for Inatsisartutformandens repræsentations- og rejseudgifter, frigoder og modtagelse af gaver. Appendix 6: Bestemmelser om frivillig registrering af medlemmernes hverv og økonomiske interesser Appendix 7: Skabeloner og huskelister

7 1. Velkommen til Inatsisartut Kære medlem af Inatsisartut, På vegne af Bureau for Inatsisartut skal jeg hermed byde dig velkommen, som nyt eller genvalgt medlem af Inatsisartut. I et moderne, demokratisk samfund skal lovgivningen være gennemskuelig, relevant og af høj kvalitet. Og processen op til vedtagelsen af lovgivningen skal fremstå som legitim og saglig for alle samfundets borgere. Det er den fælles pligt for Inatsisartut og Naalakkersuisut at sørge for, at lovgivningen opfylder disse krav. Læsningen af denne håndbog for medlemmer af Inatsisartut er et skridt på vejen til at leve op til denne forpligtelse. Det er herudover tanken, at håndbogen skal kunne bruges som opslagsværk af såvel medlemmerne af Inatsisartut som partisekretariaterne samt alle andre, der måtte interessere sig for arbejdet i Inatsisartut. Det er derfor mit håb, at håndbogen bliver et hyppigt anvendt værktøj i dit daglige arbejde med lovgivningen og det politiske arbejde både i og udenfor Inatsisartut. Håndbogen suppleres af en mindre lovsamling, der omfatter de vigtigste love vedrørende Inatsisartutarbejdet på grønlandsk og dansk. Håndbogen er oprindeligt en sammenskrivning af bidrag udarbejdet af medarbejdere ved institutionerne under Inatsisartut, som alle har det til fælles, at de i en årrække har beskæftiget sig med det parlamentariske arbejde i Inatsisartut og udvalgene og har stor viden herom. Håndbogen er derfor emnemæssigt ganske omfattende, og den afspejler på denne vis forhåbentlig også de erfaringer, som vi igennem årene drager af det parlamentariske arbejde, således at rammerne for dette er de stærkest mulige. Sidst, men ikke mindst, afspejler håndbogen i vidt omfang den praksis, som Formandskabet for Inatsisartut igennem årene har fastlagt omkring en række praktiske forhold. Det tilrådes derfor alle medlemmer af Inatsisartut nye såvel som gamle at gøre sig bekendt med indholdet. God læselyst og endnu engang velkommen. Ellen Kolby Chemnitz Generalsekretær 7

8 2. Sådan bliver en lov til 2.1 Nu må Inatsisartut gribe ind! Sådan lyder en velkendt bemærkning i den offentlige debat, når landets lovgivning ønskes ændret. Kravet kan blive stillet af politikere, borgere, virksomheder eller organisationer. Kravet kan komme frem i forsamlinger, i avisen, i radio og tv, under en diskussion på arbejdspladsen eller i familiekredsen samt mange andre steder. Men i sidste ende er det op til Naalakkersuisut og medlemmerne af Inatsisartut at afgøre, om et problem skal løses gennem ny lovgivning. 2.2 For at kunne fremsætte et overbevisende lovforslag kræves der ofte en vis ekspertise på det pågældende fagområde, f.eks. kendskab til trafikstrukturen, erhvervsforhold, sundhedsvæsenet eller uddannelsessystemet. De foreslåede nye regler skal passe sammen med de eksisterede regler, formkrav skal være overholdt, de samfundsmæssige konsekvenser skal undersøges grundigt og det skal overvejes hvordan eventuelle udgifter kan finansieres. I praksis udarbejdes derfor langt de fleste lovforslag i Naalakkersuisuts departementer, som har erfaring med denne opgave. Ganske ofte tager departementerne selv det første initiativ til en ny lovgivning, fordi embedsmændene i deres arbejde bliver opmærksomme på mangler i lovgivningen. Men heller ikke departementerne kan være alvidende, hvorfor de ofte inddrager eksperter og bredt sammensatte arbejdsgrupper i lovforberedelsen. Desuden vil et lovforslag som regel blive sendt i en offentlig høring, således at andre myndigheder, institutioner og private organisationer kan give deres bud på forslagets virkninger og anvendelighed i praksis. Der vil i den forbindelse ofte blive rejst en offentlig debat, som giver et fingerpeg om, hvorvidt forslaget kan samle et politisk flertal. 2.3 Hvis lovforslaget finder politisk opbakning kan det blive fremsat i Inatsisartut. For at sikre, at lovgiverens beslutning ikke bliver forhastet, er det bestemt, at et lovforslag skal behandles altså diskuteres tre gange i Inatsisartut, og der vil som regel gå et stykke tid mellem behandlingerne. Dermed har medlemmerne af Inatsisartut den nødvendige tid til at sætte sig ind i forslaget, drøfte det med deres partier, lytte til den offentlige debat og stille uddybende spørgsmål til Naalakkersuisut om emnet. 2.4 Under 1. behandling vil partierne i Inatsisartut meddele, om de grundlæggende kan gå ind for forslaget, og hvor de evt. ser problemområder. Debatten kan ende med, at forslaget forkastes med det samme, men det er mere almindeligt, at lovforslaget sendes videre til 2. behandling. Inden da vil forslaget typisk blive sendt til nærmere behandling i et Inatsisartutudvalg, det vil sige en fast gruppe af medlemmer af Inatsisartut, der løbende følger med i det pågældende fagområde. Udvalget meddeler resultatet af sine undersøgelser og overvejelser i form af en skriftlig beretning, som kaldes en betænkning. 8

9 2.5 Under 2. behandling vil Inatsisartut drøfte forslaget på ny under hensyntagen til partiernes, Naalakkersuisuts og Inatsisartutudvalgets tilkendegivelser siden 1. behandlingen. Hvis Naalakkersuisut, udvalget eller nogle medlemmer af Inatsisartut har stillet ændringsforslag, vil også disse blive diskuteret. Hvis debatten påviser flere åbne spørgsmål, kan Inatsisartutudvalget følge op med nye anbefalinger i en tillægsbetænkning. 2.6 Under 3. behandling er det sandhedens time. Hvis forslaget ikke på dette tidspunkt har kunnet samle et politisk flertal, vil det stå til forkastelse ved den afsluttende afstemning. I langt de fleste tilfælde vil lovforslaget dog blive vedtaget, eventuelt med de ændringsforslag, der blev resultat af behandlingerne i Inatsisartut. 2.7 Når forslaget er vedtaget i Inatsisartut er det endnu ikke en færdig lov. Først skal det nemlig sendes til underskrift (stadfæstelse) i Naalakkersui sut, og så skal det også kundgøres overfor offentligheden, hvilket normalt sker ved at lægge den færdige lov ud på Naalakkersuisuts hjemmeside. Borgerne skal orienteres om de nye regler, så de kan indrette sig efter deres nye rettigheder og pligter. Det offentlige, massemedierne og relevante private organisationer hjælper i praksis alle med for at sikre, at de berørte institutioner og borgere kender den nye retstilstand senest den dag loven træder i kraft. En lov vil herefter bestå, indtil den ændres eller ophæves ved en ny lov. Men det er sikkert, at efterhånden som tiden går og samfundet ændrer sig, vil retstilstanden blive diskuteret på ny, og før eller siden vil der atter melde sig stemmer og kræve at: Nu må Inatsisartut gribe ind! 9

10 3. Juridiske retskilder Dette kapitel er ikke skrevet til brug for jurister, men med tanke på den praktiske lovgiver, som har behov for en overskuelig præsentation af de forskellige typer af love og bestemmelser (retsakter) og forholdet imellem dem. Dette bidrag indeholder derfor en kort orientering om retskilder med speciel vægt på den retlige trinfølge samt Hjemmestyrets/Selvstyrets brug af retsakter. Dernæst noget omkring reglernes indhold, og lidt omkring den grønlandske lovsamling Nalunaarutit. Til sidst lidt om internationale aftaler og konventioner. Et udgangspunkt findes i den såkaldte retlige trinfølge jfr. figuren nedenfor. DEN RETLIGE TRINFØLGE: GRUNDLOVEN LOVE BEKENDTGØRELSER CIRKULÆRER VEJLEDNINGER Den retlige trinfølge indebærer, at Grundloven går forud for har højere rang end love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. Tilsvarende gælder, at love går forud for bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, osv. Grundloven er gældende for Danmark, Grønland og Færøerne. Ved Folketingets vedtagelse af lov nr. 577 af 29/ om Grønlands Hjemmestyre Hjemmestyreloven blev en række områder gjort til grønlandske særanliggender, hvor Grønlands Hjemmestyre fik den lovgivende og administrative myndighed. Samtidig oprettedes en folkevalgt parlamentarisk forsamling (Landsting) og en udøvende magt (Landsstyre). Hjemmestyreloven blev i 2009 erstattet af Lov om Grønlands Selvstyre; Selvstyreloven (Lov nr. 473 af 12/06/2009). Med loven etableredes Grønlands Selvstyre inden for rammerne af Grundloven. De eksisterende organer videreførtes uændret, men nu med betegnelserne Inatsisartut og Naalakkersuisut. Det grønlandske selvstyre kan dog nu beslutte at overtage yderligere en række sagsområder, som i dag administreres af Staten, og der fastlagdes med loven samtidig en ny ordning for de økonomiske relationer mellem Staten og Selvstyret. Af tidligere Hjemmestyreloven og nu Selvstyreloven, og af den retlige trinfølge følger, at forvaltningen i Grønland (Naalakkersuisut) ikke må træffe afgørelser uden retlig bemyndigelse 10

11 fra lovgivningsmagten (Inatsisartut). Af den retlige trinfølge følger yderligere, at har Naalakkersuisut fået bemyndigelse på et givent område til at træffe afgørelser, må disse afgørelser under ingen omstændighed stride eller være uforenelige med love vedtaget af Inatsisartut. I Hjemmestyreperioden fra 1979 til 2009 sondrede man imellem Landstingslove og Landstingsforordninger. Denne sondring har i dag ingen praktisk betydning. Landstingslove og Landstingsforordninger ligger på samme niveau i den juridiske trinfølge, og begge begreber udfases løbende til fordel for Inatsisartutlove. Bekendtgørelser benyttes af Naalakkersuisut, når der i Inatsisartutlove, Landstingslove eller Landstingsforordninger er fastsat bemyndigelse til at udstede sådanne. Bekendtgørelser er i lighed med love og Landstingsforordninger retligt bindende overfor både myndigheder og borgerne. Cirkulærer eller tjenestebefalinger, som de også kan kaldes, benyttes, når et regelsæt retter sig mod myndigheder. Cirkulærer/tjenestebefalinger er ikke bindende for borgerne. Den myndighed, der har udstedt et cirkulære, kan i visse tilfælde dispensere herfra, men alene hvis der foreligger en saglig begrundelse herfor. Vejledninger eller instrukser kan rette sig mod både myndigheder og borgere. Vejledningsformen skal anvendes ved orientering om reglers indhold, baggrund og i forbindelse med meddelelse af oplysninger om fortolkning og administration af regler. Vejledninger er ikke bindende for borgerne. Er den retlige vægt af et regelsæt fastlagt, kan man vende blikket mod indholdet af det givne regelsæt. For så vidt angår vedtagne love og øvrige retsregler, herunder bekendtgørelser, er det helt fundamentalt, at disse efterlever og respekterer den retlige trinfølge og udledte principper heraf. Lovgivningsmagten skal i forbindelse med udarbejdelse af retsregler udvise megen omhu under lovbehandlingen, således at indholdet og konsekvenserne af retsreglen afspejler hensigten og formålet med retsreglerne. Det må som minimum være påkrævet at de, som reglerne retter sig imod, skal have mulighed for at læse og forstå de vedtagne retsregler. Fortolkning af retsregler kan tage afsæt i bl.a. retsreglens ordlyd, udarbejdede almindelige og særlige bemærkninger, betænkninger afgivet i forbindelse med retsreglens tilblivelse, administrativ praksis, formålet med reglens tilblivelse, hidtidig retspraksis på området samt hensyn til borgerens retsbeskyttelse m.v. Derudover kan Ombudsmanden, for så vidt denne ikke efter Ombudsmandsloven er udelukket, fremkomme med en juridisk vurdering af brugen og indholdet af en retsregel. Det skal herudover fremhæves, at Grundloven giver mulighed for domstolsprøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser. Heri ligger kort beskrevet, at domstolene kan efterprøve, hvor- 11

12 vidt den retlige trinfølge er overholdt; eksempelvis om en bekendtgørelse er i modstrid med en Inatsisartutlov, om Grundlovens bestemmelser er blevet tilsidesat, om Naalakkersuisut følger egne retsregler osv. Vedtagne forslag til Inatsisartutlove skal for at være gyldige stadfæstes af Naalakkersuisuts formand og offentliggøres af Naalakkersuisut. Nærmere forhold herom er fastsat i Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut. I biblioteket i mødelokale 2 samt hos medarbejderne i Bureau for Inatsisartut findes Nalunaarutit (Grønlandsk Lovsamling). Nalunaarutit indeholder en årlig ajourføring og offentliggørelse af Inatsisartuts retsakter. Nalunaarutit er opdelt i 4 afdelinger/bøger. Afd. A indeholder alle danske love og bekendtgørelser, som er ikraftsat for Grønland. Afd. B gengiver grønlandske kommunalvedtægter og cirkulærer m.v. fra ministerier. Afd. C indeholder arbejdsmarkedsoverenskomster, lønregulativer m.v. Afd. D indeholder alle Hjemmestyrets retsakter. Et praktisk redskab til at få overblik over Nalunaarutit er ved at anvende det årlige Grønlandsk Lovregister, hvori der blandt andet findes et udmærket stikordsregister. Se Statsministeriets hjemmeside: Ældre love for Grønland findes dog fortsat kun i bogudgaven af Nalunaarutit. Nalunaarutit er opdateret, dog udgives det ikke længere i papirformat. I stedet henledes opmærksomheden på Vedrørende dansk lovgivning gældende for Grønland, udgives denne på på dansk og de grønlandske tekster kan findes på www. rigsombudsmanden.gl. 3.1 Kort om internationale aftaler og konventioner Internationale aftaler og konventioner, som Grønland har tilsluttet sig, vil ofte virke som en yderligere ramme omkring Inatsisartuts muligheder for at lovgive. Grønland har indenfor rammerne af Rigsfællesskabet med selvstyreloven fået øgede kompetencer på det udenrigspolitiske område. Kompetencen er forskellig alt efter om der er tale om hjemtagne områder eller ikke hjemtagne områder. For så vidt angår hjemtagne områder kan der med fordel sondres mellem politiske hensigtserklæringer/samarbejdsaftaler og folkeretligt bindende aftaler. Politiske hensigtserklæringer/samarbejdsaftaler er ikke folkeretligt bindende, og kan indgås som erklæringer om fremtidigt samarbejde indenfor et specifikt område, eller en mere generel erklæring om gensidig forståelse. Som eksempel kan nævnes hensigtserklæringen med EU om samarbejde vedrørende mineralske råstoffer, underskrevet 13. juni Politiske hensigtserklæringer kan indgås af Naalakkersuisut uden forudgående godkendelse i Inatsisartut, idet de(t) relevante udvalg dog bør orienteres. 12

13 Folkeretligt bindende aftaler er aftaler, konventioner, traktater og lignende, hvor de underskrivende parter forpligter sig til specifikke krav, principper m.v. Som eksempel på en folkeretligt bindende aftale kan nævnes fiskeripartnerskabsaftalen med EU. Forslag om tiltrædelse af internationale traktater, aftaler m.v. skal jfr. 33, stk. 6, nr. 4, i Forretningsorden for Inatsisartut vedtages af Inatsisartut i form af beslutningsforslag, såfremt aftalen skal være bindende for Grønland. For så vidt angår ikke hjemtagne områder er det rigsmyndighederne, som varetager indgåelsen af internationale aftaler. Der kan her med fordel sondres mellem folkeretlige aftaler med særlig betydning for Grønland og med begrænset betydning for Grønland. Folkeretlige aftaler med særlig betydning for Grønland forudsætter Grønlands inddragelse i udarbejdelsen af et dansk forhandlingsmandat. Regeringen kan i sådanne sager bemyndige Naalakkersuisut til at forestå forhandlingen. Folkeretlige aftaler med begrænset betydning for Grønland vil normalt blive indgået af den danske regering med et geografisk forbehold for Grønland. Der kan f.eks. være tale om internationale konventioner om bekæmpelse af terrorisme eller kriminalitet. Efterfølgende vil aftalen så (kunne) blive forelagt selvstyret til udtalelse. Såfremt aftalen skal tiltrædes af Grønland vil Inatsisartut skulle vedtage dette jfr. 33, stk. 6, nr. 4, i forretningsorden for Inatsisartut. 13

14 4. Introduktion til arbejdet i Inatsisartutsalen 4.1 Indledning En række regler regulerer arbejdet i Inatsisartutsalen. Disse bestemmelser er først og fremmest formuleret i Forretningsorden for Inatsisartut og i Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut. I det nedenstående beskrives de ikke alle, men en række af de centrale og oftest anvendte bestemmelser for arbejdet i Inatsisartut vil blive præsenteret. Opmærksomheden henledes derudover på, at arbejdet og dagliglivet i Inatsisartut reguleres af en række uskrevne kutymer og sædvaner. 4.2 Den konstituerende samling Ifølge 7 i Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut træder Inatsisartut sammen snarest muligt og senest 45 dage efter nyvalg. Indkaldelsen til den konstituerende samling foretages af den af de valgte kandidater, der længst har været medlem af Inatsisartut; eller af den ældste af de valgte, hvis flere har været medlem af Inatsisartut lige længe. Det indkaldende medlem leder forhandlingerne i Inatsisartut, indtil valg af Formandskab har fundet sted. Indtil valg af Formandskab har fundet sted, fungerer det indkaldende medlem ifølge Forretningsordenens 4, stk. 1, sammen med yderligere to medlemmer udpeget af Inatsisartut, som midlertidigt dagsordensudvalg. I praksis foretages nedsættelsen af det midlertidige dagsordensudvalg dog i samarbejde mellem det ældste medlem, jfr. ovenfor, i samarbejde med 2 eller flere repræsentanter (typisk formændene) for de partier, som ved valget er blevet repræsenteret i Inatsisartut. Før der foretages valg af Formandskab, og Naalakkersuisut, samt nedsættes lovbundne og stående udvalg, skal det afgøres, om de valgte kandidater lever op til det værdighedskrav, som gælder for medlemmerne af Inatsisartut. En valgt kandidat kan ikke indtage sin plads i Inatsisartut, hvis kandidaten har været pålagt kriminalretlige foranstaltninger for et forhold, som i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af Inatsisartut. Afgørelsen træffes af det samlede Inatsisartut efter indstilling fra det foreløbige Udvalg til Valgs Prøvelse. Det foreløbige udvalg til valgs prøvelse består jfr. Forretningsordenens 1, stk. 2-3, af det medlem, der har indkaldt Inatsisartut samt fire andre medlemmer, som det indkaldende medlem udpeger. Der vælges ikke suppleanter til det foreløbige udvalg til valgs prøvelse. Formandskabet består af fem medlemmer. Formanden for Inatsisartut vælges ved almindeligt flertal. Første, anden, tredje og fjerde næstformand vælges ved forholdstalsvalg (se appendix 2), idet Formanden for Inatsisartut besætter det første af de mandater, der tilfalder dén valggruppe, hvortil formanden hører. Formandskabet for Inatsisartut er på valg hvert år ved Inatsisartutårets begyndelse. Et flertal i Inatsisartut kan imidlertid fritage (d.v.s. afsætte) Formanden for Inatsisartut eller enkelte næstformænd. Hvis Formanden for Inatsisartut fritages, skal det samlede formandskab træde tilbage. 14

15 Formanden for Naalakkersuisut vælges ved almindeligt flertal, hvorefter Formanden for Naalakkersuisut indstiller valg af et antal medlemmer til Naalakkersuisut. Inatsisartuts valg af medlemmer af Naalakkersuisut sker herefter ved en samlet afstemning om Formanden for Naalakkersuisuts indstilling. Naalakkersuisut vælges for hele valgperioden, men et flertal i Inatsisartut kan ved et mistillidsvotum fritage (d.v.s. afsætte) Naalakkersuisut eller enkelte medlemmer af Naalakkersuisut. Hvis Formanden for Naalakkersui sut fritages, skal det samlede Naalakkersuisut træde tilbage. Inatsisartut nedsætter på den konstituerende samling efter valget og ved Inatsisartutårets begyndelse i september en række lovpligtige udvalg. Det drejer sig om Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg, Udvalget til valgs prøvelse og Lovudvalget. På den konstituerende samling og ved Inatsisartutårets begyndelse nedsættes endvidere efter Inatsisartuts nærmere bestemmelse øvrige stående udvalg. Endelig nedsættes Finansudvalget og Revisionsudvalget på den konstituerende samling og på hver forårssamling. Såvel de lovbundne som de øvrige stående udvalg vælges ved forholdstalsvalg (se appendix 2). Udvalgene består af fem medlemmer af Inatsisartut, der ikke samtidig er medlemmer af Naalakkersuisut. Såfremt særlige, dvs. ekstraordinære eller usædvanlige, forhold taler derfor kan Formandskabet dog rent undtagelsesvist indstille, at et udvalg skal bestå af 7 medlemmer. (Denne mulighed forventes dog at udgå i forbindelse med en kommende revision af Forretningsordenen). For hvert udvalgsmedlem udpeges en personlig suppleant. 4.3 Samlingerne Inatsisartut skal samles mindst to gange om året til ordinære samlinger. Inatsisartut samles i øvrigt ekstraordinært så ofte som Formanden for Inatsisartut finder det fornødent. Inatsisartut skal endvidere samles, såfremt Formanden for Naalakkersuisut eller mindst halvdelen af medlemmerne af Inatsisartut kræver det. Under ekstraordinære samlinger behandler Inatsisartut kun de sager, der ligger til grund for den ekstraordinære indkaldelse. I forbindelse med samlingerne fungerer Formandskabet som dagsordensudvalg. Dvs. at Formandskabet udarbejder en indstilling til Inatsisartuts godkendelse for, hvorledes de forslag, forespørgsler m.v., der er anmeldt til den pågældende samling, skal behandles. Denne indstilling meddeles i forbindelse med behandlingen af de enkelte punkter. Forud for en samlings afholdelse fremsender Formandskabet en fortegnelse over de forslag, forespørgsler m.v., der forventes at komme til forhandling på den forestående samling, til medlemmerne af Inatsisartut. Medlemmerne forventes at begynde at sætte sig ind i dette materiale umiddelbart efter modtagelsen Generelle bestemmelser vedrørende arbejdet i Inatsisartutsalen Medlemmerne af Formandskabet leder efter indbyrdes aftale møderne i Inatsisartut. Et medlem af Formandskabet, der er forslagsstiller, som rejser en forespørgselsdebat eller et spørgsmål eller som er ordfører for sit parti på et givet dagsordenspunkt, kan ikke være mødeleder under det givne punkts behandling. Hvis et medlem af Inatsisartut ønsker ordet, skal vedkommende henvende sig til mødelederen, som under hensyntagen til de gældende taletider (Taletiderne er vedlagt Inatsisartuts 15

16 forretningsorden som bilag) giver ordet til medlemmerne i den rækkefølge, de har bedt om det. Mødelederen påser, at der er ro og orden under møderne i Inatsisartut, og medlemmerne skal efterkomme mødelederens afgørelse i alt, der vedrører opretholdelse af ro og orden. Mødelederen kan i den forbindelse standse et møde i Inatsisartutsalen, hvis der opstår uro. Der kan ikke fra talerstolen i Inatsisartut eller fra salen fremsættes kritik af mødelederens afgørelser. Hvis et medlem ikke er tilfreds med mødelederens afgørelse, må medlemmet efterfølgende rette skriftlig henvendelse til Formandskabet om forholdet. Normalt afholder medlemmerne af Inatsisartut sig endvidere fra under forhandlingerne i Inatsisartut (eller på anden måde offentligt) at udtrykke kritik af Formandskabet for Inatsisartut og Dagsordensudvalget. Dette for at udvise respekt for Formandskabet og Dagsordensudvalget, men også for at værne om tinget s omdømme. Det er endvidere en uskreven regel, at såvel Inatsisartuts som Naalakkersuisuts medlemmer under forhandlingerne i Inatsisartut tiltales (og omtales) med respekt og med anvendelse af både for- og efternavn. For så vidt angår medlemmer af Naalakkersuisut anvendes normalt også titel. Det anses endelig som dårlig tone at udtrykke kritik af Naalakkersuisuts og Inatsisartuts embedsmænd fra talerstolen i Inatsisartut. Dels kan disse ikke svare igen, og dels er det medlemmet af Naalakkersuisut/Formanden for Inatsisartut, som har det overordnede formelle og politiske ansvar for embedsmændenes handlinger, såfremt disse i øvrigt er foretaget i embeds medfør. Møderne i Inatsisartutsalen er offentlige med ganske få undtagelser, som f.eks. ved forhandlinger om personrelaterede spørgsmål, og valg af medlemmer til udvalg, råd og nævn jfr. Forretningsordenens 53, stk.2. Formandskabet for Inatsisartut drager omsorg for, at forhandlingerne i Inatsisartutsalen offentliggøres på både grønlandsk og dansk. Tidligere skete dette i bogform. I de senere år udgives en DVD med video/lydoptagelser af forhandlingerne samt tilhørende materiale. Optagelser fra de senere års samlinger kan desuden findes på Inatsisartut s hjemmeside. I forbindelse med behandlingen af forslag, er Inatsisartut beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved flertal. Hvis der falder lige mange stemmer for og imod et forslag, bortfalder forslaget. Afstemning sker ved benyttelse af Inatsisartuts elektroniske afstemningssystem. Såfremt systemet er ude af drift kan mødelederen beslutte, at afstemningen foregår ved, at medlemmerne rejser sig. Ved valg af medlemmer til udvalg skal afstemning dog ske skriftligt, hvis et flertal af medlemmerne kræver det. 16

17 I marts 2011 vedtog Formandskabet et sæt praktiske ordensregler omfattende såvel besøgende i salen som medlemmerne selv. Disse ordensregler er vedlagt håndbogen som appendix nr. 4 og forudsættes kendt og fulgt af alle Bestemmelser vedr. behandlingen af forskellige typer dagsordenspunkter De punkter, der optages på Inatsisartuts dagsorden fordeler sig på: Forslag til Inatsisartutlov Forslag til Inatsisartutbeslutning, herunder også forslag om Inatsisartuts udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland, og forslag om Inatsisartuts udtalelse vedr. tiltrædelse af internationale traktater Redegørelser til forhandling Forespørgselsdebatter rejst af et medlem af Inatsisartut Punkter, som Naalakkersuisut eller et medlem af Inatsisartut ønsker optaget på Inatsisartuts dagsorden, skal i henhold til Forretningsorden for Inatsisartut være fremsat eller indgivet til Inatsisartuts Formand (Bureau for Inatsisartut) senest 5 uger før den pågældende samlings begyndelse. Punkter som ikke er afleveret (eller foranmeldt med anmodning om aflevering senest på en given dato) inden den af Formandskabet for Inatsisartut fastsatte frist kan ikke påregnes optaget på dagsordenen. Bureau for Inatsisartut er i sådanne tilfælde forpligtet til at indstille til Formandskabet, at punktet afvises behandlet. I Forretningsorden for Inatsisartut er desuden fastsat en række formkrav til forslag og forespørgsler, der ønskes behandlet i Inatsisartut og endvidere udarbejder Formandskabet for Inatsisartut forud for en samlings afholdelse supplerende krav til den typografiske opsætning, antallet af eksemplarer o.lign. for sager, der ønskes behandlet i Inatsisartut. Oplysninger herom findes til enhver tid på Inatsisartuts hjemmeside. Det forventes, at Inatsisartut i stadigt stigende omfang vil overgå til elektronisk omdeling af dokumenter. I et bilag til Forretningsorden for Inatsisartut er endvidere fastsat hvilke taletider, der gælder for behandlingen af forslag, forespørgsler og andre sager Forslag til Inatsisartutlov Såvel Naalakkersuisut som medlemmerne af Inatsisartut har mulighed for at fremsætte forslag til Inatsisartutlove. Næsten alle de lovforslag, der fremsættes i Inatsisartut, fremsættes dog af Naalakkersuisut, hvis personalemæssige ressourcer væsentligt overstiger de tilsvarende i Inatsisartut. Som nævnt knytter der sig en række formkrav til sådanne lovforslag. Mest grundlæggende er kravet om, at forslag til Inatsisartutlov skal fremsættes i lovform og være ledsaget af bemærkninger. Der skal være såvel almindelige bemærkninger som særlige bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Et medlem af Inatsisartut kan (i det omfang de fornødne ressourcer er til stede) få bistand hos udvalgssekretærerne i Bureau for Inatsisartut til den tekniske 17

18 SAMLING 1. behandling FORMELT En Naalakkersuisoq, et medlem af Inatsisartut, en organisation, medierne eller en borger bliver opmærksom på et problem. Sagen tages op politisk. En Naalakkersuisoq kan nedsætte en kommission eller en arbejdsgruppe med eksperter og berørte parter. Inatsisartut har vedtaget et beslutningsforslag, som pålægger Naalakkersuisut et lovgivningsinitiativ. Naalakkersuisut fremsætter lovforslag, efter evt. høring. Lovforslaget kommer til en principiel debat. Forslaget kan evt. sendes til behandling i et af Inatsisartuts stående udvalg. Inatsisartut har vedtaget et beslutningsforslag, som pålægger Naalakkersuisut et lovgivningsinitiativ. UFORMELT Interessenter, organisationer, medier og almindelige borgere forsøger at skabe indflydelse på lovens udformning eller vedtagelse under hele processen. Det gør de ved at påvirke Naalakkersuisut, partierne eller et relevant udvalg i Inatsisartut. Jo tidligere indflydelsen finder sted, jo større vil den ofte blive. Organisationer og almindelige borgere kan anmode om foretræde for et relevant udvalg. På den måde kan de gøre opmærksom på indvendinger, forslag til ændringer eller uhensigtsmæssigheder, hvis forslaget vedtages. 18

19 2. behandling 3. behandling Enkeltheder i lovforslaget drøftes. Der stemmes om evt. fremsatte ændringsforslag, ligesom der stemmes om det samlede lovforslags form til 3. behandlingen. Udvalgets betænkning indgår i behandlingen. Forslaget behandles kort. Der stemmes om evt. ændringsforslag og til slut om det samlede forslag. Forslaget opnår ikke et flertal i Inatsisartut og bortfalder. Udvalget afgiver betænkning, hvori forslaget fremmes, forkastes eller et ændringsforslag fremsættes. Forslaget sendes evt. til fornyet udvalgsbehandling, hvorefter udvalget afgiver en tillægsbetænkning. Forslaget opnår flertal i Inatsisartut og vedtages. Lovforslaget stadfæstes og kundgøres samt træder i kraft jf. lovens angivelse. Interessenter, organisationer, medier og almindelige borgere orienterer offentligheden via deres kilder i de politiske partier, læserbreve, debatindlæg og sociale medier. Organisationer og almindelige borgere kan anmode om foretræde for et relevant udvalg. På den måde kan de gøre opmærksom på indvendinger, forslag til ændringer eller uhensigtsmæssigheder, hvis forslaget vedtages. 19

20 udarbejdelse af et forslag til Inatsisartutlov (se appendix 1 og 7). Udarbejdelse af forslag til Inatsisartutlov er imidlertid meget tids- og ressourcekrævende, og ofte vil et medlem af Inatsisartut derfor i stedet vælge at fremsætte sit forslag som et beslutningsforslag, der pålægger Naalakkersuisut at udarbejde og fremsætte et nærmere bestemt lovforslag. Forslag til Inatsisartutlove skal gives tre behandlinger i Inatsisartut. 1. behandlingen omfatter som regel en principiel drøftelse af de store linjer i forslaget. Der kan ikke under 1. behandlingen fremsættes ændringsforslag, men ordførerne kan evt. tilkendegive, hvilke ændringsforslag, man agter at fremsætte. Forinden 1. behandlingen kan der eventuelt være omdelt rettelsesblade til forslaget. Rettelsesblade kan bruges til at korrigere fejl og mangler i alle typer forslag helt frem til 1. behandlingen. I forbindelse med 1. behandlingen henvises forslaget normalt til behandling i ét af Inatsisartuts lovbundne eller stående udvalg. Et forslag kan imidlertid henvises til udvalgsbehandling på ethvert tidspunkt af behandlingen af forslaget. Inatsisartut kan således beslutte at afbryde behandlingen af et forslag og henvise det til et udvalg. Behandlingen stilles i så fald i bero, indtil udvalget har afgivet betænkning, hvorefter behandlingen genoptages. Dette forekommer dog kun sjældent. I de fleste tilfælde henvises forslag til Inatsisartutlove således til udvalgsbehandling ved 1. behandlingens afslutning. Det forekommer dog også, at forslag, om hvilke der på forhånd konstateres overvejende enig tilslutning eller overvejende enig afvisning ikke henvises til udvalgsbehandling. Når udvalget har færdiggjort sin behandling, afgiver det til 2. behandlingen af forslaget en betænkning, i hvilken udvalget tager stilling til forslaget. Herunder formuleres eventuelle ændringsforslag og andre bemærkninger til forslaget fra udvalget som helhed eller fra flertal henholdsvis mindretal i udvalget. Naalakkersuisut fremsætter normalt et svarnotat til udvalgsbetænkningen, hvori Naalakkersuisut kommenterer udvalgets bemærkninger og indstillinger, herunder eventuelle ændringsforslag. Under 2. behandlingen drøfter Inatsisartut de bemærkninger, som udvalget har formuleret i betænkningen, ligesom ordførerne og andre medlemmer ofte fremfører bemærkninger om enkelthederne i forslaget. Ændringsforslag kan under 2. behandlingen fremsættes af: udvalget udvalgets flertal udvalgets mindretal ethvert medlem af Inatsisartut Inatsisartuts partier Naalakkersuisut Kombinationer, der følger af ovenstående. Ændringsforslag skal være skriftligt formulerede og omdelt indenfor almindelig arbejdstid senest dagen inden behandlingen af dét punkt, de vedrører, begyndes. 20

21 Ved afslutningen af 2. behandling skal Inatsisartut stemme om, i hvilken form forslaget skal overgå til 3. behandling. Er der fremsat flere ændringsforslag, kommer det mest vidtgående ændringsforslag til afstemning først. Som regel går forslaget herefter direkte til 3. behandling, men Inatsisartut kan beslutte, at forslaget skal udvalgsbehandles påny. I så fald afgiver udvalget en tillægsbetænkning til 3. behandlingen. Det kan også ske, at Inatsisartut beslutter, at forslaget skal behandles i et andet udvalg, end dét, der behandlede forslaget mellem 1. og 2. behandlingen. I så fald afgiver det nye udvalg betænkning til 3. behandlingen. Som nævnt går forslaget dog oftest direkte til 3. behandling uden ny udvalgsbehandling. Ændringsforslag kan under 3. behandlingen fremsættes af: udvalget udvalgets flertal udvalgets mindretal Naalakkersuisut fire medlemmer af Inatsisartut i forening Kombinationer, der følger af ovenstående. Inatsisartut stemmer om eventuelle ændringsforslag, og derefter om forslagets vedtagelse i dets endelige form Forslag til Inatsisartutbeslutning Beslutningsforslag kan fremsættes af ethvert medlem af Inatsisartut, ethvert parti samt af Naalakkersuisut. I modsætning til forslag til Inatsisartutlov underkastes beslutningsforslag kun to behandlinger. Et beslutningsforslag er et forslag om at pålægge Naalakkersuisut at tage initiativ til ny lovgivning eller til ændring af gældende lovgivning (Inatsisartutlove, landstingsforordninger eller bekendtgørelser) eller til at gennemføre konkrete tiltag. Hvis Inatsisartut vedtager et forslag til Inatsisartutbeslutning, påhviler det Naalakkersuisut at efterleve beslutningen. (Se dog afsnit 4.4 vedr. forholdene efter udskrivelse af valg) Flere andre former for forslag behandles dog ligeledes som beslutningsforslag. Det drejer sig om: Forslag om Inatsisartuts tilslutning til rekommandationer, typisk fra Vestnordisk Råd. Bevillingsansøgninger, som Finansudvalget har henvist til afgørelse i det samlede Inatsisartut. Forslag om godkendelse af Landskassens regnskaber. Forslag om fastsættelse af de skattemæssige fradrag. Forslag om Inatsisartuts udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland. Forslag om Inatsisartuts udtalelse vedr. tiltrædelse af internationale traktater, aftaler m.v. Forslag i øvrigt, som i henhold til anden lovgivning (d.v.s. anden lovgivning end Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut, samt Forretningsorden for Inatsisartut) kræver Inatsisartuts udtalelse. 21

22 SAMLING 1. behandling FORMELT En Naalakkersuisoq, et medlem af Inatsisartut, en organisation, medierne eller en borger bliver opmærksom på et problem. Sagen tages op politisk. En Naalakkersuisoq kan nedsætte en kommission eller en arbejdsgruppe med eksperter og berørte parter. Naalakkersuisut fremsætter beslutningsforslag. Et eller flere menige medlemmer af Inatsisartut fremsætter beslutningsforslag. Beslutningsforslaget kommer til en principiel debat. Beslutningsforslaget kan evt. sendes til behandling i et af Inatsisartuts stående udvalg. UFORMELT Interessenter, organisationer, medier og almindelige borgere forsøger at skabe indflydelse på beslutningsforslagets indhold under hele processen. Det gør de ved at påvirke Naalakkersuisut, partierne eller et relevant udvalg i Inatsisartut. Jo tidligere indflydelsen finder sted, jo større vil den ofte blive. Organisationer og almindelige borgere kan anmode om foretræde for et relevant udvalg. På den måde kan de gøre opmærksom på indvendinger, forslag til ændringer eller uhensigtsmæssigheder, hvis forslaget vedtages. 22

23 2. behandling Enkeltheder i beslutningsforslaget drøftes. Der stemmes om evt. fremsatte ændringsforslag. Udvalgets betænkning indgår i behandlingen. Der stemmes til slut om det samlede forslag. Forslaget opnår ikke et flertal i Inatsisartut og bortfalder. Udvalget afgiver betænkning, hvori forslaget fremmes, forkastes eller et ændringsforslag fremsættes. Forslaget opnår flertal i Inatsisartut og vedtages. Naalakkersuisut skal igangsætte de tiltag, som de igennem beslutningsforslaget evt. er blevet pålagt. Interessenter, organisationer, medier og almindelige borgere orienterer offentligheden via deres kilder i de politiske partier, læserbreve, debatindlæg og sociale medier. Organisationer og almindelige borgere kan anmode om foretræde for et relevant udvalg. På den måde kan de gøre opmærksom på indvendinger, forslag til ændringer eller uhensigtsmæssigheder, hvis forslaget vedtages. 23

24 Andre forslag af principiel betydning, hvor det er afgørende, at Inatsisartut træffer beslutning. Beslutningsforslag skal være indgivet til Formanden for Inatsisartut (Bureau for Inatsisartut) senest 5 uger inden en samling. Forslaget indgives skriftligt samt elektronisk (d.v.s. på elektronisk medie eller fremsendt pr. mail). Forslaget skal foreligge i en færdig udgave på såvel grønlandsk som dansk. Der er endvidere knyttet visse formkrav til forslag til Inatsisartutbeslutning. Mest grundlæggende er kravet om, at forslaget skal være affattet i beslutningsform, og at der til forslaget skal være knyttet en begrundelse. At forslaget skal være affattet i beslutningsform indebærer, at det skal være formuleret på en sådan måde, at det er egnet som grundlag for en afstemning (f.eks. om at pålægge Naalakkersuisut et bestemt lovgivningsinitiativ). Det vil sige, at forslagets titel (Afstemningstemaet) skal være formuleret klart og entydigt. Beslutningsforslagets begrundelse skal som minimum indeholde: En redegørelse for de forhold og den retstilstand, som ønskes ændret med forslaget. En redegørelse for de fordele og ulemper, der er forbundet med forslaget. En redegørelse for forslagets økonomiske og administrative konsekvenser. De nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af begrundelsen vil ofte med fordel kunne indhentes gennem forudgående fremsættelse af spørgsmål til Naalakkersuisut. Formandskabet for Inatsisartut indstiller ikke et beslutningsforslag til optagelse på Inatsisartuts dagsorden, med mindre beslutningsforslaget opfylder de gældende formkrav. Medlemmerne af Inatsisartut opfordres derfor til at få bistand hos udvalgssekretærerne til den tekniske udformning af et beslutningsforslag (se appendix 1 og 7). Henvendelse til udvalgssekretærerne med henblik herpå bør ske mindst 7 uger før en samlings begyndelse (og meget gerne tidligere). Almindeligvis afholder medlemmerne af Inatsisartut sig fra at genfremsætte et beslutningsforslag, som i samme valgperiode er blevet forkastet. Med mindre faktiske eller politiske forhold i mellemtiden er blevet afgørende ændret, taler sandsynligheden jo for, at et sådant forslag atter vil blive forkastet. Hertil kommer, at de relativt korte samlinger sætter grænser for, hvor mange forslag, der på betryggende vis kan behandles under hver samling. Genfremsættelse af forslag indebærer en belastning af de i forvejen begrænsede tids- og personalemæssige ressourcer i Inatsisartut. Af disse grunde vil Formandskabet for Inatsisartut ofte vælge ikke at indstille et genfremsat forslag til optagelse på dagsordenen. Forslag til Inatsisartutbeslutning underkastes som nævnt to behandlinger. Med mindre beslutningsforslaget er fremsat af Naalakkersuisut, fremsætter Naalakkersuisut normalt et såkaldt svarnotat forud for 1. behandlingen. I svarnotatet kommenterer Naalakkersuisut beslutningsforslaget og afgiver eventuelt indstilling til Inatsisartut om at vedtage eller forkaste forslaget. 24

25 Under 1. behandlingen af beslutningsforslag kan ethvert medlem af Inatsisartut fremsætte ændringsforslag. Det samme kan Naalakkersuisut. Inatsisartut kan på ethvert tidspunkt beslutte at afbryde behandlingen med henblik på at henvise et beslutningsforslag til behandling i et udvalg. Typisk henvises beslutningsforslag dog til udvalgsbehandling mellem 1. og 2. behandlingen. Det forekommer også, at et beslutningsforslag slet ikke henvises til udvalgsbehandling navnlig hvor forslaget ikke støttes af andre end forslagsstiller selv. I sådanne tilfælde kan Inatsisartut vurdere, at udvalgsbehandling vil være spild af udvalgets tid. Det samme gælder, hvis alle (herunder også Naalakkersuisut) under 1. behandlingen støtter beslutningsforslaget. For så vidt angår andre former for beslutningsforslag end medlemsforslag (f.eks. forslag om Inatsisartuts udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland) kan udvalgsbehandling dog tjene et formål, også i tilfælde hvor alle under 1. behandlingen støtter forslaget. Skulle forslaget indeholde mindre tekniske mangler eller uhensigtsmæssigheder, vil dette nemlig ofte komme for dagen i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Bliver Bureau for Inatsisartut opmærksom på eventuelle fejl eller mangler, henleder udvalgssekretæren udvalget herpå, i forbindelse med udarbejdelse af udvalgets betænkning. Hvor et beslutningsforslag henvises til udvalgsbehandling, afgiver udvalget en betænkning, hvilket normalt sker til forslagets 2. behandling. Naalakkersuisut fremsætter normalt et svarnotat til udvalgsbetænkningen, hvori Naalakkersuisut kommenterer udvalgets bemærkninger og indstillinger, herunder eventuelle ændringsforslag. Der kan i forbindelse med 2. behandlingen fremsættes ændringsforslag af: udvalget udvalgets flertal udvalgets mindretal Naalakkersuisut mindst fire medlemmer af Inatsisartut i forening Under 2. behandlingen drøftes udvalgets bemærkninger, hvorpå Inatsisartut stemmer om eventuelle ændringsforslag og herefter om forslagets vedtagelse i dets endelige form Forespørgselsdebatter Hvis et medlem af Inatsisartut ønsker at bringe et spørgsmål om et offentligt anliggende (og Naalakkersuisuts svar herpå) til debat i Inatsisartutsalen kan medlemmet rejse forslag om en forespørgselsdebat. Forslaget skal være bestemt affattet, hvilket vil sige, at det klart og utvetydigt skal fremgå, hvilke problemstillinger og spørgsmål Naalakkersuisut opfordres til at kommentere. Forslaget indgives skriftligt samt elektronisk (Dvs. på elektronisk medie eller fremsendt pr. mail) til Formanden for Inatsisartut (Bureau for Inatsisartut) mindst 5 uger før samlingens start på samme vis som beslutningsforslag jfr. afsnit (Det forventes, at fristen for fremsættelse af forslag om en forespørgselsdebat bliver nedsat til 1 uge, jfr. seneste forslag til revision af Inatsisartuts Forretningsorden. Formandskabet for Inatsisartut indstiller ikke et forslag til forespørgselsdebat til optagelse 25

26 på Inatsisartuts dagsorden, med mindre forslaget opfylder de gældende formkrav. Et medlem, der ønsker at rejse en forespørgselsdebat, kan imidlertid få bistand til den tekniske udformning af forslag herom hos udvalgssekretærerne i Bureau for Inatsisartut (se appendix 1). Henvendelse til udvalgssekretærerne med henblik herpå bør ske mindst 7 uger før en samlings begyndelse (og meget gerne tidligere). Medlemmerne af Inatsisartut fremsætter normalt kun forslag om en forespørgselsdebat, hvis den problemstilling, der ønskes debatteret, har en vis aktualitet og en bred og væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette hænger ikke mindst sammen med de i forvejen meget omfattende dagsordener for Inatsisartuts samlinger. Hertil kommer, at forhold af udpræget teknisk karakter, og forhold, som primært har lokal betydning, som udgangspunkt er mindre egnet til debat i Inatsisartutsalen. Hvis det Naalakkersuisutmedlem, som forespørgslen er rettet til, anser det for at stride mod landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted, giver medlemmet af Naalakkersuisut forespørgeren besked herom, hvorefter forespørgselsdebatten bortfalder. Dette er dog ikke set i nyere tid. Forespørgslen gives én behandling, hvor forespørgeren og Naalakkersuisut såvel som ordførere og andre medlemmer af Inatsisartut kan deltage i debatten. I bilag til Forretningsordenen fremgår de taletider, der gælder ved en forespørgselsdebat. Der kan ikke træffes beslutning i forbindelse med en forespørgselsdebat, jfr. dog næste afsnit Forslag til Inatsisartutudtalelse I forbindelse med forespørgselsdebatter har Inatsisartut mulighed for at vedtage en Inatsisartutudtalelse jfr. forretningsordenen 36, stk. 4. En Inatsisartutudtalelse er et konkret udtryk for Inatsisartuts stillingtagen til et specifikt spørgsmål. Et forslag til Inatsisartutudtalelse meddeles i kort skriftlig form til mødelederen i forbindelse med forespørgselsdebatten. Der kan ikke stilles ændringsforslag til udtalelsen, og udtalelsen udvalgsbehandles heller ikke. Inatsisartutudtalelsen er ikke formelt bindende for Naalakkersuisut eller andre, men den vil ofte give udtryk for tingets politiske stillingtagen til en given sag, og derved også udtrykket flertallets holdning til sagen. En Inatsisartutudtalelse kan i vidt omfang sammenlignes med en motiveret dagsorden i Folketinget Spørgsmål til Naalakkersuisut ( 37-spørgsmål) Et medlem har til enhver tid (dog ikke efter udskrivelsen af valg til Inatsisartut) mulighed for at indhente oplysninger om et offentligt anliggende ved at stille spørgsmål til Naalakkersuisut. Spørgsmål indgives skriftligt, kort, begrundet og bestemt affattet til Formanden for Inatsisartut (Bureau for Inatsisartut). Skriftlige spørgsmål skal affattes i overensstemmelse med de formkrav, som gælder for beslutningsforslag. Dette indebærer, at de skal foreligge på både grønlandsk og dansk. 26

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015 Administrativ oversigt over taletider 2015 Revideret marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 2. Forslag til Inatsisartutlov....6 2.1. Lovforslag fra Naalakkersuisut... 6 2.2. Lovforslag fra Medlem

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Vedtægter. Hjemsted og formål

Vedtægter. Hjemsted og formål -1- Vedtægter for den selvejende institution Frijsendal Friskole Hjemsted og formål 1 Frijsendal Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Favrskov kommune. Skolen er

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

25. april 2015 FM2015/84 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende

25. april 2015 FM2015/84 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig ændring af lov for Grønland om visse spil. (Naalakkersuisoq for Finanser

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

-1- UDKAST. til Vedtægter. for den selvejende institution Kværkeby friskole. Hjemsted og formål

-1- UDKAST. til Vedtægter. for den selvejende institution Kværkeby friskole. Hjemsted og formål -1- UDKAST til Vedtægter for den selvejende institution Kværkeby friskole Hjemsted og formål 1 Kværkeby friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Ringsted kommune. Skolen

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo.

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. 1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. Stk. 1 Foreningens navn er Roskilde Amerikaner Bil Club (Roskilde ABC). Stk. 2 Foreningen er hjemmehørende i Roskilde kommune. Stk. 3 Klubbens officielle mærker er: Rundt

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne.

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne. Vedtægter Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er "", og dens hjemsted er Albertslund kommune. Foreningens vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen for Albertslund kommune, ligesom senere

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

Vedtægt for Johannes Skolen, Rudolf Steiner Skolen i Vejle, Sukkertoppen 4, 7100 Vejle. CVR. NR 81 54 33 13

Vedtægt for Johannes Skolen, Rudolf Steiner Skolen i Vejle, Sukkertoppen 4, 7100 Vejle. CVR. NR 81 54 33 13 Side 1 af 9 Indhold. Side 2 1. Hjemsted 2. Skolens formål m.v. 3. Skolens drift 4 Forældrekreds 5 Tilsyn Side 3 6 - Generalforsamling 7 Ekstraordinær generalforsamling 8 - Beslutninger Side 4 9 - Bestyrelsen

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

-1- Vedtægter. for den selvejende institution Ringsted Privatskole, Vibevej 13, 4100 Ringsted. Hjemsted og formål

-1- Vedtægter. for den selvejende institution Ringsted Privatskole, Vibevej 13, 4100 Ringsted. Hjemsted og formål -1- Vedtægter for den selvejende institution Ringsted Privatskole, Vibevej 13, 4100 Ringsted Hjemsted og formål 1 Ringsted Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010 Forretningsorden Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening Godkendt den 02. september 2010 C:\Users\sb\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\WD98V9XV\2010 09 06 Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR.

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Forkortet DMR. Vedtægter for Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR. Foreningens hjemsted er Århus Kommune. Foreningens formål

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Love for FKIF Frederiksberg Kammeraternes Idræts Forening II: MEDLEMSFORHOLD M.M.

Love for FKIF Frederiksberg Kammeraternes Idræts Forening II: MEDLEMSFORHOLD M.M. Love for FKIF Frederiksberg Kammeraternes Idræts Forening I: NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED M.M. 1. Navn, formål og hjemsted Frederiksberg Kammeraternes Idræts Forening, F.K.I.F., der er stiftet den 5. maj 1930

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium 1. Rammer for bestyrelsens arbejde a. Bestyrelsen skal varetage Bagsværd Kostskole og Gymnasiums interesser inden for de rammer, der

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk

I/S Vester Sottrup Vandværk Vedtægt for I/S Vester Sottrup Vandværk Vester Sottrup Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 30. marts 1999. 1 VEDTÆGT FOR I/S VESTER SOTTRUP VANDVÆRK Side Formål 3 Medlemmer 3 Medlemmernes

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 Holbæk Lærerkreds Vedtægter for Holbæk Lærerkreds Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 GUL skrift = nuværende ordlyd BLÅ skrift = forslag til ny ordlyd 1 Kredsens navn er Holbæk Lærerkreds, som udgør

Læs mere

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds.

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. ODENSE KREDS Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. 1. Kredsens navn og stiftelse. 1.1. Kredsens navn er Kolonihaveforbundet, Odense Kreds. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Odense

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet.

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet. VEDTÆGTER 1. Foreningens navn er Skrydstrup Ungdoms- & Idrætsforening (SUIF). Foreningens hjemsted er Haderslev Kommune. 2. Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening

Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening 1. Navn, Hjemsted og Formål Stk.2. Foreningens navn er Fredensborg Søparks Antenneforening. Dens hjemsted er Fredensborg. Foreningens formål er at

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for den selvejende institution Gødvad Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Skolen er oprettet i 1981 og har hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer 45942619.

Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer 45942619. Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer 45942619. 1. Skolens navn, hjemsted og status Rudolf Steiner-Skolen i Århus, Strandvejen 102, 8000 Århus C er en uafhængig,

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

BOLIGFORENINGEN. Forretningsorden for organisationsbestyrelsen for Sobo. Sundsmarkvej 14 6400 Sønderborg

BOLIGFORENINGEN. Forretningsorden for organisationsbestyrelsen for Sobo. Sundsmarkvej 14 6400 Sønderborg BOLIGFORENINGEN Sundsmarkvej 14 6400 Sønderborg Telefon: 74 43 05 60 Internet: www.soebo.dk Forretningsorden for organisationsbestyrelsen for Sobo Kap. i Organisationsbestyrelsens beføjelser i Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Vedtægter for KAAS MARK VANDVÆRK

Vedtægter for KAAS MARK VANDVÆRK Vedtægter for KAAS MARK VANDVÆRK Navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Kaas Mark Vandværk. Selskabet har hjemsted i Jammerbugt kommune. Formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingslov nr. 22 af 18. december

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere

Vedtægter for Foerlev vandværk

Vedtægter for Foerlev vandværk 1 Vedtægter for Foerlev vandværk navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Foerlev Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skanderborg Kommune. formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere