Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste"

Transkript

1 Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Brandforløb eredskabsstyrelsen

2 Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Brandforløb Beredskabsstyrelsen 2004

3 Elevhæfte Brandforløb Forfattere: Faglig konsulent: Copyright 2001: Illustrationer: Redigering: Opsætning: Udgivet af: Oplag: Tryk: B: ISBN: Kjeld Brogaard, Flemming Hejdenberg, Per Teglgaard Christiansen og John Clausen Beredskabsstyrelsens faglige konsulenter Beredskabsstyrelsen Jacob Vestergaard, Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole Vibeke Hein Marianne Jørgensen, Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen Uddannelseskontoret Datavej Birkerød Telefon: Telefax: eksemplarer Schultz B2081-UDD/

4 Brandforløb Forbrændingsprocessen Forbrændingsprocessen er kemisk set kompliceret at beskrive, men man kan godt tillade sig at forenkle processen lidt. En kemisk proces hvor et brændbart stof forbinder sig med oxygen under udvikling af varme og lys. Ved en forbrænding sker der en kemisk reaktion (oxidation) med ilt/oxygen, hvor der udvikles lys og varme: brændbart materiale + ilt/oxygen/0 2 = kultveilte/carbondioxid/c0 2 + vand/h varme + lys Ingen af disse forbrændningsprodukter er brændbare, og der kræves en høj temperatur og en god lufttilførsel for at fa processen i gang. Forbrændingen kaldes en fuldstændig forbrænding og foregår som oftest i det fri eller i velventilerede rum. Disse ideelle betingelser forekommer dog sjældent. Oftest vil der forekomme mange andre reaktionsprodukter i brandrøgen. Processen kan også beskrives som en trekant: Tilstrækkelig høj temperatur Ilt/oxygen Brændbart materiale De enkelte sider i brandtrekanten er hver for sig nødvendige, for at branden kan forløbe. I lukkede rum sker der oftest en ufuldstændig forbrænding, der stærkt forenklet kan se sådan ud: BRÆNDBART MATERIALE + ilt/oxygen/0 2 = kultveilte/carbondioxid/ C0 2 + kulilte/carbonmonoxid/co + kulstof/carbon/c + andre reaktionsprodukter + vand/h varme + lys 3

5 Årsagen til, at forbrændingen bliver ufuldstændige, er, at der på et tidspunkt ikke længere er tilstrækkeligt ilt/oxygen til stede ved forbrændingen. Hvis rummet forbliver intakt/lukket, vil flammerne og/eller gløderne efterhånden slukkes på grund af den manglende ilt/oxygen. Forbrændinger kræver også en tilstrækkelig høj temperatur, for at det brændbare materiale kan antændes. I enkelte tilfælde er det ikke nødvendigt at tilføre varme udefra, og dette fænomen kaldes for selvantændelse. Der skelnes mellem stoffer, der spontant bryder i brand ved kontakt med luftens ilt/oxygen - f.eks. hvidt fosfor - og stoffer, der efter et stykke tid ved selvopvarmning bryder i brand, f.eks. træolie. Såfremt en oliemættet klud efterlades i solen på et opvarmet værksted, vil der være risiko for, at kluden efter et stykke tid bryder i brand. Følgende andre stoffer kan også selvantænde: olieholdige lakker (mættede klude), kulstøv (tørt), melprodukter (tørt)- f. eks. Fiskemel, fugtigt hø, savsmuld/støv (med lidt olierester), enkelte finkornede metaller (aluminium, jern m.fl.) og malingsstøv (især fra 2-komponente produkter). De fleste brændbare stoffer skal dog varmes op for at kunne bryde i brand. Brændbare stoffer forekommer i 3 tilstandsformer: FASTE STOFFER GASSER VÆSKER F.eks.: Træ Tekstiler Papir F.eks.: Methan/naturgas F-gas Acetylen Gasser fra faste stoffer Dampe fra væsker F.eks.: Olieprodukter Alkoholer Ether Acetone Faste stoffer brænder med flammer og gløder, men der er enkelte undtagelser f.eks.: fedtstoffer, stearin, plaststoffer, gummi og rene kunststoffer. Disse faste stoffer skal ændre tilstand for at kunne antændes, det betyder, at de skal

6 overgå fra fast stof til væske, før der er mulighed for en brand. Det skyldes, at smeltepunktet er lavere end antændelsestemperaturen. Her er vist et eksempel med fedt: KOGEPUNKT C GASFORMIG SMELTEPUNKT 0 C VÆSKE FAST FORM I brandmæssig henseende kan fedt ikke betragtes som et fast stof, da gasserne først kan antændes, når fedtet er opvarmet til C. Ved denne temperatur er fedtet for længst overgået til væskeform, hvor det så er dampene, der kan antændes. Når fedtet brænder, vil der udelukkende være tale om en flammebrand. Gasser brænder med flammer. Grillkul og briketter brænder kun med gløder, da gassen er uddrevet af trækullene. Alle stoffer gennemgår dog ikke ovennævnte faser. F.eks. vil tøris (fast kultveilte/carbondioxid/c0 2 ) ikke først blive væske, men fordampe direkte. Brand i faste stoffer Nogle faste stoffer skal først overgå til væskeform og derefter fordampe for at kunne antændes. Andre stoffer, f.eks. træ, må gennemgå en anden kemisk proces: når træ opvarmes, vil det på et tidspunkt afgive antændelige gasser. 5

7 Gassen vil på et tidspunkt kunne antændes, (tørstillationsforsøg) Træet skal afhængig af træsorten varmes op til C for at afgive gas nok til en antændelse. Hvis den samme mængde træ var skåret i mindre stykker eller ligger som f.eks. høvlspåner, vil vi se en hurtigere afgasning og forbrænding. Klods og spåner Specifik overflade: Overfladens størrelse i forhold til mængden. Jo mere findelt materialet er, desto større er den specifikke overflade. Materialet bliver lettere antændeligt og forbrændingshastigheden forøges med stigende specifik overflade. Støveksplosion Blandingsforholdet mellem støv og luft er yderligere en væsentlig faktor, der har indflydelse på, hvor hurtig forbrændingen forløber. Støv/luftblandingen skal ligge indenfor antændelsesområdet: antændelsesgrænser er defineret for 6

8 indholdet af eksempelvis støv i atmosfærisk luft. Når indholdet af støv ligger mellem de to grænser, kan blandingen antændes. Støvindholdet angives som en nedre (NA) og øvre (ØA) antændelsesgrænse i volumenprocent (vol %) ved 20 C, 1 atmosfæres tryk og en ilt-/oxygenkoncentration på 21 volumenprocent. Antændelsesområdet - mellem NA og ØA - afhænger af temperatur, tryk og ilt-/oxygenkoncentration. Intensitet I en støvmættet silo er støv/luftblandingen i de fleste tilfælde over øvre antændelsesgrænse ved redningsberedskabets ankomst. I forbindelse med arbejdet på brandstedet vil der eventuelt kunne ske en utilsigtet ventilation af siloen, og støv/luftblandingen kan komme inden for antændelsesområdet og kan antændes, hvis der kommer en gnist. Intensitet ØA VOL % De fleste antændelser af gas/luftblandinger sker ved antændelsesområdets grænser, og kaldes forpufninger. Brandmandskabet kan overleve trykbølgen ved forpufninger, men den høje temperatur i hele rummet kræver, at brandmandskabet indtager en lav stilling og bærer optimal påklædning for at slippe derfra uden skader. Støveksplosioner eller andre lignende eksplosioner i blandinger af luft og gas/damp - altså antændelser i nærheden af idealblandingen - er forholdsvis sjældne.

9 Ovennævnte betingelser for antændelse gælder generelt i mere eller mindre lukkede rum for følgende: Støv/luftblandinger f.eks. Træstøv, sukker og melstøv, metalstøv Gas/luftblandinger f.eks. Naturgas, F-gas, acetylen, røggas Damp/luftblandinger Brandfarlige væsker Antændelsesområde: Antændelsesområdet er begrænset af en nedre og øvre grænse, hvorimellem en gas-, damp- eller støv-/luftblanding kan antændes. Eksempler på antændelsesområder: Stof NA IB ØA Nedre antændelsesgrænse i vol % Idealblanding i vol % Øvre antændelsesgrænse i vol % Naturgas 4,5 14,0 F-gas 1,5 4,0 11,7 Acetylen 2,5 7,4 82,0 "Almindelig" røggas Energirig røggas Benzin 1,4 7,6 Petroleum 0,7 5,0 Diesel 0,5 5,0 Diethyl ether 1,9 3,2 36,0 Ethanol (70%) 3,3 6,0 19,0 Toluen 1,1 2,2 7,1 Acetone 2,5 4,8 13,0 8

10 Antændelsesområdet er ikke en statisk størrelse. Grænserne vil bevæge sig afhængig af temperaturen og ilt-/oxygenindholdet i blandingen. Temperaturens indflydelse på antændelsesområdet: Generelt vil nedre antændelsesgrænse synke ved en temperaturstigning. Når temperaturen når gassens, støvets eller dampens antændelsestemperatur, vil nedre antændelsesgrænse være næsten lig nul, hvilket betyder, at blandingen vil brænde, uanset hvor lidt gas, damp eller støv, der er til stede i luften. Intensitet Temperaturen øges Idealblandingen samt øvre antændelsesgrænse er ikke nævneværdig afhængig af temperaturen, men derimod af ilt-/oxygenindholdet i "luften". Iltens/oxygenens indflydelse på antændelsesområdet: Ved en brand vil blandt andet røgens ilt-/oxygenindhold kunne variere meget. Ved øvre antændelsesgrænse vil ilt-/oxygenindholdet i blandingen være afgørende for, om forbrændingen vil kunne fortsætte. Det betyder, at når luftens ilt-/oxygenindhold synker ved forbrændingen, vil IB og ØA synke tilsvarende. Med andre ord er ilt-/oxygenkoncentrationen bestemmende for, om gasserne rent faktisk kan antændes. 9

11 Flammebrand Forsøget med opvarmning af træ viste, at det er de afgivne gasser over træoverfladen, der brænder, hvilket først sker efter en vis opvarmning af træet. Det skyldes, at træet først skal opvarmes til antændelsestemperaturen. Definition: Antændelsestemperaturen er den temperatur, stoffet skal opvarmes til for at bryde i brand i atmosfærisk luft Eksempler på antændelsestemperaturer: Bygningstræ (gran) 385 C Røggas C F-Gas Ca. 450 C Acethylen 305 C Ether 180 C Benzin Ca. 500 C Diesel Ca. 225 C Petroleum Ca. 350 C Polyethylen 490 C Polyurethan (skum) 280 C Flammer er altså et led i en forbrændingsproces med en eller anden form for gas. Brændende gasser er i sig selv farveløse. Det, som skaber farven og lyset, er glødende partikler i den brændende gas/luftblanding. 10

12 Flammens farve kan groft give en fornemmelse af, hvor varm flammen er: ca. 550 C Mørk rød glødning ca. 700 C Svagt rød ca. 900 c Klart rød ca c Orange, gullig ca c Hvidlig Flammernes farvenuancer kan ikke fortælle ret meget om, hvor varmt det er på selve brandstedet. Hvis man derimod ved, hvad brandstedet hovedsageligt består af, kan dette give en fornemmelse af, hvor meget energi der udvikles. Der vil afhængig af stoffet være forskel på den varmemængde, der afgives på et brandsted. Brændværdi Den specifikke forbrændingsvarme for et stof er den mængde varme, der t o udvikles ved forbrænding af 1 kg fast stof/væske eller 1 m gas af det pågældende stof Bygningstræ ca Kj/kg Benzin ca Kj/kg F-Gas ca Kj/m 3 Naturgas ca Kj/m 3 Varmens forplantning Varmen kan transporteres på 3 forskellige måder: Varmestråling Varmestrømning Varmeledning Varmestråling: Varmestråling består af elektromagnetiske stråler, der bevæger sig i rette linier. Varmestråling passerer næsten uforandret gennem gennemsigtige materialer som glas og optages først helt i ugennemsigtige materialer. Udbredes på samme måde som lys. 11

13 Brandudviklingen indendørs afhænger meget af varmestrålingen fra røg og flammer. I det øjeblik brandens omfang overstiger cm i diameter, vil varmestrålingen og de omkringliggende materialer tilsammen udgøre risikoen for en brandspredning. Når omgivelserne varmes op af strålevarmen, vil de fleste faste stoffer afgasse og dermed afgive antændelige gasser, hvilket vil kunne resultere i antændelse af røggassen. Den kraftigste varmestråling kommer fra flammerne ved brand i brandfarlige væsker, f.eks. olie, og kan komme helt op på 100 kw pr. sek. De varme røggasser, der når en temperatur på C inden antændelse, vil også kunne bidrage til brandspredning i letantændelige materialer. Varmestrålingen fra røggassen er udregnet til at kunne blive op til ry 20 kw pr. m, hvilket vil føles ulidelig varmt for røgdykkeren. Indsatsdragt og udstyr vil kunne tage skade efter et stykke tid. Varmestrålingen aftager med afstanden: Varmestrålingens intensitet aftager med kvadratet på afstanden, eller: En fordobling af afstanden til varmekilden vil medføre en 4 gange lavere intensitet af varmestrålingen. Bygningen, der er 4 meter fra det brændende hus, får 4 gange så meget strålevarme, som den bygning der ligger 8 meter væk. 12

14 Varmestrømning: Københavns Brandvæsen-Videogruppen Strømning kendes fra flydende og luftformige stoffer. Varmetransport ved strømning giver det største bidrag til brandspredning i brandens start, indtil varmestrålingen bliver den dominerende faktor. Hvis røgen har mulighed for at brede sig over længere afstand, bliver varmestrømningen i nogle tilfælde den afgørende faktor for brandspredning. Dette gælder eksempelvis i: trapperum ventilationskanaler kabelbakker/rør elevatorskakter skunkrum

15 En påsat brand i bunden af trapperummet i et etagebyggeri blev slukket af brandmanskabet, men de kunne ikke hindre en antændelse i røggasserne på loftet. Den varme røggas fra branden havde bredt sig op gennen trapperummet og via en "åben" lem til loftrummet. Her blev røgen til sidst så varm, at den ved den rigtige blanding i loftrummet antændte. Varmeledning: Varmeledning sker først og fremmest gennem faste stoffer, hvor materiele med høj temperatur vil afgive varme til materiale med lavere temperatur. Ledningen afhænger af stoffets varmeledningsevne. Da det er dele af bygningskonstruktioner, der optager varmen og leder den videre, vil de bedst ledende materialer, såsom stål svækkes ved en længere varmepåvirkning. Brandchef G. Liebe fra Norge beskriver, at varmen fra pejsen blev ledet gennem stålsømmet i betonen til yderbeklædningen af træ. Brandfarlige væsker Ved brand i væsker er det ikke selve væsken, der brænder, men derimod dampene. Når væsken når en bestemt temperatur, kan dampene over væsken netop antændes, men en forbrænding kan ikke opretholdes. Denne temperatur kaldes flammepunkt. Definition flammepunkt: Flammepunktet er den laveste temperatur væsken skal opvarmes til for at afgive antændelige dampe 14

16 Eksempler på flammepunkt: Diethylether /æter -s- 45 C Ethanol (sprit) 13 C Benzin s- 38 C Petroleum 50 C Acetone -f- 20 C Diesel C Toluen - 4 C Hvis en forbrænding i væskens damp skal kunne opretholdes, er det nødvendigt at væsken opvarmes yderligere fra flammepunkt til brændpunkt. Forenklede betingelser for antændelse: 1 Ved opvarmning af væsken til flammepunktet kan væskens dampe netop antændes, men ikke vedligeholde en forbrænding. 2 Ved brændpunktet (højere temperatur end flammepunktet) afgiver væsken tilstrækkelig mængde damp til, at den kan brænde vedvarende. Det svarer typisk til en åben karbrand 3 Dampene skal varmes op til antændelsestemperaturen Brandforløb i lukkede rum Brandforløbet ved en bygningsbrand kan inddeles i 4 faser: 1 Antændelsen 2 Udviklingsfasen 3 Overtænding/fuld udviklet brand 4 Afkølingsfasen Disse 4 faser illustreres af nedenstående temperaturudvikling. Temperatur Overtænding Afkølingsfasen Antændeii Tid 15

17 (?) Pyrolyse i den øverste del al rummel. (Omgivelserne opvarmes og afgiver gasser) Varme gasser stiger mod loftet t Branden tiltager t Antændelse ved ØA Fed overtænding Í Branden "pulserer" ud gennem f. eks. dør/vindue Gas/luftblandingen når NA. Mager overtænding i Temperaturen stiger og dermed også trykket 1 Afgasningen øges væsentligt grundet øget strålevarme O Undertrykt i rummet t Initialbrand gasser udvikles ØA stiger i takl med mere ilt i rummel V { ) Temperaturen falder og dermed også trykket øget lufttilførsel Nulplanet stiger 1 Ilten forbruges - flammerne slukkes ØA synker i takt med at ilten lorbruges Brandens udvikling beskrives nærmere for i detaljer at give klarhed over, hvordan branden kan udvikle sig under bestemte forhold. Dermed er det også antydet, at ikke alle brande udvikler sig ens, da det blandt andet afhænger af: 1 det brændende materiale, herunder mængden og energiindholdet 2 omgivelsernes beskaffenhed, herunder energiindholdet/brændbarheden 3 rummets størrelse 4 tilgangen af oxygen Brandens kredsløb De følgende side kommenterer den ovenstående beskrivelse af brandens forløb, og numrene refererer til illustrationens nummerering. 1. Indholdet af gasser i røgen afhænger i begyndelsen af det brændende materiale. Initialbrandens udvikling i begyndelsen samt bidraget til det senere forløb kan altså afhænge af, hvad arnestedets brændbare materiale er. Udviklet effekt (kw) En brand i en moderne kunststofsofa udvikler dobbelt så meget energi og tilmed 4 gange hurtigere end en brand i en "gammeldags" sofa, der er beklædt med uld. 16

18 Når initialbranden har nået en vis størrelse, og strålevarmen kan begynde at 2. opvarme omgivelserne, 'afgasser' de opvarmede flader og genstande i nærheden af initialbranden. Processen kaldes pyrolyse. Hvis omgivelserne består af ikke brændbare materialer som f.eks. beton, kan branden "gå ud" på nuværende tidspunkt. Branden er på dette stade brændselsstyret, det vil sige, at den udelukkende er afhængig af, om der er tilstrækkeligt med brændbart materiale til stede. Det er fordi, der selv i et lukket rum vil være rigeligt med oxygen til rådighed på dette tidspunkt, og den afgørende faktor for brandens fortsatte forløb vil derfor være det brændbare materiale. Overtænding: 3. Definition: Antændelse af røggasser i et mere eller mindre lukket rum. Der er 4 typer overtændinger, der i hovedtræk kan beskrive forholdene i et mere eller mindre lukket rum: Mager overtænding Fed overtænding Fed varm overtænding Forsinket overtænding Overtændingerne er i dette hæfte beskrevet i en rækkefølge svarende til hyppigheden. Mager overtænding Den magre overtænding markerer overgangen mellem initialbrand (arnested) og en udviklet rumbrand, og initialbranden vil efterfølgende udelukkende fungere som tændkilde i brandens andre faser, for eksempel i forbindelse med fede overtændinger. Betingelserne for antændelse af almindelige røggasser er, at den nedre antændelsesgrænse (NA) nås. Hvornår det sker, afhænger af: Rummets størrelse og tæthed Omsætningen af røggas, det vil sige overfladens beskaffenhed og initialbrandens placering og størrelse Røggassernes energiindhold og dermed også antændelsestemperaturen I lukkede rum op til 50 m 2 indtræffer den magre overtænding indenfor 5 17

19 minutter, og den vil derfor sjældent opleves af indsatspersonalet. I rum fra i ca. 200 m vil den magre overtænding først ske efter ca. 10 minutter. I større lokaler vil eksempelvis kravene om brandventilation betyde, at røggasserne i nogle tilfælde ikke vil kunne samles og give en mager overtænding Mellem fase 4 og 5 befinder branden sig i en hvilefase, hvor der ikke længere er oxygen nok til en vedvarende flammebrand. Rummet kan være tilstrækkeligt utæt til, at branden kan overleve. Branden vil i denne fase skiftevis flamme op og dø ud. Trykket vil tilsvarende ændre sig, og udefra kan man høre, at luften suges ind til branden, når der er skabt det nødvendige undertryk. Undertrykket skabes, når røggasserne efter opflamning "dør ud", afkøles og trækker sig sammen. Nulplanet Nulplanet er det område, hvor trykket inde i brandrummet er lig med trykket i det fri eller i nærmeste tilstødende lokale. Området kaldes også neutralzonen og angiver, hvor der er atmosfærisk tryk - hverken over- eller undertryk. Nulplanet vil befinde sig omtrent i underkanten af røglaget. Under nulplanet bliver temperaturen væsentlig lavere, jo længere man kommer ned i rummet. Trykforholdene i brandrummet 1-2 minutter efter antændelse. Før fase 2. Trykforholdene i brandrummet når temperaturen og dermed trykket er på sit højeste. Mellem fase 3 og 4. 18

20 Hvis brandstedet er tilpas "utæt" til, at røggasserne igen kan antændes, vil der ske en antændelsen, nu ved øvre antændelsesgrænse (ØA). Dette kan ske uden udefra kommende påvirkning af brandstedet, men oftest vil det ske, når indsatspersonalet trænger ind på skadestedet, eller/og ventilerer dette. Branden vil nu være ventilationsstyret. I forbindelse med åbning af døre eller vinduer vil røggassen få tilført luft, og blandingen vil bevæge sig fra at være en for fed blanding ned mod ØA. Der vil et eller flere steder være områder, hvor der er en "tilpas" røggas/luftblanding, hvorefter temperaturen bliver den afgørende faktor. Den nødvendige temperatur opnås oftest ved, at der optræder flammer eller gløder i højde med nulplanet, når røgdykkerholdet åbner døren eller måske først et stykke tid efter. Tidspunktet afhænger af afstanden mellem initialbranden og døren og dermed til luftåbningen. Kort afstand vil give en hurtig antændelse, og lang afstand vil give et forsinket forløb. Sammenfattende tales om en: Fed overtænding Antændelse af røggassen ved øvre antændelsesgrænse (ØA) på baggrund af øget ilt-/oxygentilførsel i en periode og en temperatur på C Efterfølgende vil branden udvikle sig i fuldt omfang, og i tilfælde af en åben dør eller vindue vil der udvikles overtænding af hele rummet. Hvis åbningen er lille - svarende til en utæthed - kan branden fortsætte i et nyt forløb, som det er vist i "brandens kredsløb". Andre typer overtændinger: Først mængden af ilt/oxygen og derefter temperaturen vil være afgørende forudsætninger i en ventilationsstyret brand. Såfremt røgdykkerne trænger ind på brandstedet fra det fri eller åbninger, dannet på grund af varme- eller trykpåvirkning af bygningskonstruktionen, vil røggasserne på et tidspunkt nå ØA og bliver brændbare. Hvis temperaturen ved røgdykkernes indtrængen er over røggassernes antændelsestemperatur på C, og den fede overtænding er slukket på grund af oxygenmangel, vil man få en:

21 Fed varm overtændmg: Antændelse af røggassen sker ved umiddelbar kontakt med luften uden for bygningen, da temperaturen er over røggassens antændelsestemperatur. Eksempel på fed varm overtænding Flammen vil lyse kraftigt, og antændelsen vil ske fra åbningen og ind i lokalet. Dette kan ske umiddelbart, når døren åbnes, eller når tag/loftrummet ventileres, men også noget efter. Fed varm overtænding vil udgøre en stor fare for fremtrængende røgdykkere. De skal være opmærksomme på muligheden for antændelse, da temperaturen i røggasserne er C. Forsinket overtænding: Antændelse af røggasser i et ukendt punkt i antændelsesområdet

22 Oftest vil forsinkede overtændinger ske i tilstødende "lokaler" i forhold til initialbranden. Dermed menes: Tilstødende rum Trappe- og/eller loftrum Skunkrum Ventilationskanaler Overtændinger er forholdsvis sjældne, men desværre har overtændinger kostet menneskeliv. Derfor ses der nedenfor på indikationerne for overtænding. Indikationer på overtænding Under brand- og redningsindsatser er det vigtigt at kunne bedømme, hvor farlig den specifikke situation er. Røgdykkerne er i deres afsøgning i røgfyldte lokaler specielt udsatte. Situationer kan ændres på sekunder, og fasen med overtændinger skal helst læses af både røgdykkerne i lokalet og lederne udenfor. Røggassens farve Ofte opfattes røggassernes farve som et kendetegn på, at en snarlig overtænding er på vej. Men der findes ingen egentlig sammenhæng mellem røggassernes farve, og situationens farlighed. Så det er kendskab til brandens kredsløb og betingelserne for antændelse af røggasser, der som basal viden og sammen med følgende argumenter, kan ligge til grund for en hensigtsmæssig og agtpågivende optræden på brandstedet: I langt de fleste tilfælde har branden passeret den magre overtænding ved røgdykkernes indtrængen. Ilten/oxygenen er brugt og røggas/luftblandingen ligger over ØA. Såfremt det er et lukket rum, vil man ofte se et eller flere forhold på stedet: Sodsværtning indikerer en brand i et lukket rum over en periode. Det inderste glas i termoruden kan være revnet Sodsværtninger kan også ses ved utætheder i dør- og vindueskarme Sodsværtninger vil ofte være kileformede og "placeret" noget nede ad dør-/vindueskarme. Jo længere nede sodsværtningen er, desto større er sandsynligheden for en ventilationsstyret brand Røggassen forlader bygningen fra et tilstødende lokale, hvor temperaturen er forholdsvis lav. Det lille overtryk i røggassen betyder, at temperaturen er

23 dalende efter en mager overtænding. Hvis brandvæsenet er meget hurtig på stedet, kan det også indikere en stigende temperatur, hvis en dør er åbnet, eller et vindue er bristet på grund af den magre overtænding. Oftest vil en forsinket overtænding udvikles i et tilstødende lokale på grund af antændelse fra en opblusset initialbrand, en fed overtænding i brandrummet eller en pludselig opstået gnist fra maskiner, el-anlæg eller lignende. Røgdykkerne skal derfor stadig være agtpågivende i røgfyldte lokaler, hvor sigtbarheden er god, og temperaturen virker tålelig. Energirig røggas Energirige røggasser stammer fra brand i plast, gummi, benzin, olie o.lign. Stofferne udvikler røggasser, der fortrinsvis består af store molekyler med meget kulstof, og for at kunne brænde/antænde kræves tilførsel af store mængder luft. Intensitet De energirige røggasser er sværere at antænde end almindelige røggasser, og blandingen kræver ofte ikke blot en gnist, men derimod en kraftig flamme fra eksempelvis en fed overtænding for at antænde. Sammenfattende må det slås fast, at røgdykkerne skal tage deres forholdsregler ved brande i lukkede rum, hvor branden har været i gang i længere tid. Der skal ikke udelukkende fokuseres på selve brandrummet, men også på tilstødende rum, hvor røggas/luftblandingen kan ligge tæt på IB.

24 ISBN

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder

Grill, bål og ukrudtsbrænder Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke Læs om, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrænder, så hverken du eller andre kommer til skade. www.brs.dk Almindelige forsigtighedsbestemmelser: Hold afstand

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Prøve til certificering i Indsatsuddannelse Mulige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen

Prøve til certificering i Indsatsuddannelse Mulige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen Prøve til certificering i Indsatsuddannelse Mulige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen Brandkemi Hvad kræves for at en forbrænding kan foregå? Hvad er en ufuldstændig

Læs mere

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter?

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 Skab sikkerhed. Vurder personen. Tilkald hjælp. Giv førstehjælp. Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens Skab sikkerhed. Hvad er en nødflytning? Det er en måde til, at flytte

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Ved reklamation eller spørgsmål til produktet, kontakt da Harald Nyborg A/S på tlf. 63959508 eller henvend dig i en af vore butikker.

Ved reklamation eller spørgsmål til produktet, kontakt da Harald Nyborg A/S på tlf. 63959508 eller henvend dig i en af vore butikker. Havepejs Manual (OBS! Gem den til senere brug.) Model M120 Nødvendigt værktøj (ej inkl.) ADVARSEL FARE! Havepejsen er KUN til udendørs brug. Fyr aldrig op i havepejsen, og lad den aldrig nedkøle, indendørs

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

KAMINX K-120. Dansk brugsanvisning. Vs.2,0

KAMINX K-120. Dansk brugsanvisning. Vs.2,0 KAMINX K-120 Dansk brugsanvisning Vs.2,0 A. INSTALLATION OF VARMEOVNEN Ovnen gøres klar til brug ved at følge følgende trin: 1. Udpakning 1. Åbn kassen. 2. Tag ovnen ud af kassen og fjern sidekilerne.

Læs mere

Mulige mundtlige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen

Mulige mundtlige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen på manuelt niveau - Indsats Side 1 Mulige mundtlige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen Brandkemi Hvad er en forbrænding? Hvad kræves for at en forbrænding kan foregå?

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

RØGEGRILL 3I1 BRUGERVEJLEDNING. HN 3966 Model AA248-CA0042. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference.

RØGEGRILL 3I1 BRUGERVEJLEDNING. HN 3966 Model AA248-CA0042. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. RØGEGRILL 3I1 HN 3966 Model AA248-CA0042 BRUGERVEJLEDNING Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. Vigtige forholdsregler Læs de følgende forholdsregler grundigt

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Brandslukningsmidler og følgeskader. Af AREPA Firenew A/S

Brandslukningsmidler og følgeskader. Af AREPA Firenew A/S Brandslukningsmidler og følgeskader Af AREPA Firenew A/S Copyright 2003 AREPA Firenew A/S Gennem mangeårigt arbejde med vurdering og renovering af teknisk udstyr efter skader, har vi hos AREPA opnået en

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Indsats Faldsikring Beredskabsstyrelsen 2008

Indsats Faldsikring Beredskabsstyrelsen 2008 Indsats Faldsikring Indsats Faldsikring Beredskabsstyrelsen 2008 Indsats Faldsikring Forfattere: Faglige konsulenter: Copyright 2008 Illustrationer og billeder: Redigering, Opsætning & Tryk: Udgivet af:

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22 SIKKERHEDSDATABLAD OPLYSNINGER OM KEMISKE DATA Dato: 17.2.2005 Tidligere dato: 08.11.2002 1. BESTEMMELSE AF DET KEMISKE PRODUKT OG PRODUCENTEN, IMPORTØREN ELLER ANDET FORETAGENDE 1.1 Bestemmelse af stoffet

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

SKRIFTLIGE ANVISNINGER. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation

SKRIFTLIGE ANVISNINGER. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation SKRIFTLIGE ANVISNINGER Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation I tilfælde af en ulykke eller en nødsituation, der kan opstå eller forekomme under transport, skal medlemmerne af køretøjets

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES. "Walk the Talk" DIVERSE KEMIKALIER. Det er et MUST at læse (e)sikkerhedsdatabladet fra din leverandør, fordi det

ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES. Walk the Talk DIVERSE KEMIKALIER. Det er et MUST at læse (e)sikkerhedsdatabladet fra din leverandør, fordi det ISOPA PRODUCT STEWARDSHIP PROGRAMMES "Walk the Talk" DIVERSE KEMIKALIER Det er et MUST at læse (e)sikkerhedsdatabladet fra din leverandør, fordi det indeholder oplysninger om sikker håndtering og i tilfælde

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation

SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation I tilfælde af en ulykke eller en nødsituation, der kan opstå eller forekomme under transport, skal medlemmerne

Læs mere

PATRULL. Sikkerhedsprodukter

PATRULL. Sikkerhedsprodukter 38_014 PATRULL Sikkerhedsprodukter Gør hjemmet mere sikkert At skabe en bedre hverdag vil også sige at gøre den mere sikker. Derfor har IKEA udviklet PATRULL serien. Den er med til at minimere risikoen

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Vejledning. Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer. Foto H2 Logic A/S. Vejledning om Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer

Vejledning. Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer. Foto H2 Logic A/S. Vejledning om Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer Vejledning Redningsberedskabets indsats på brinttankstationer Foto H2 Logic A/S 2014 December 2013 Side 1 af 23 Beredskabsstyrelsen 2014 December 2013 Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION DK UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning DU KA VENTILATION ! WARNING! Tillykke med din nye DUKA SMART FAN. Det flade design med den lille indbygningsdybde er perfekt når der er trange installationsforhold.

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998 Pejse og brændeovne Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret

produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret produktinformation fra kosan gas 08.2011 Hvad er F-gas? Vi giver dig svaret produktinformation fra kosan gas 08.2011 F-gas er en effektiv, fleksibel og miljøvenlig energikilde nu og i fremtiden Flaskegas

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

SUMMER BBQ. Brugsanvisning Gasgrill SUMMER BBQ GG791433

SUMMER BBQ. Brugsanvisning Gasgrill SUMMER BBQ GG791433 SUMMER BBQ TM Brugsanvisning Gasgrill SUMMER BBQ GG791433 Gennemlæs denne manual og gør dig bekendt med produktet, før grillen tages i brug. Gem manualen til senere brug. ADVARSEL! Følges den medfølgende

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast 2. Hvad kommer der ud af forbrændingsovnen? Slagger Ild Vand 3. Hvordan renser man røg? Man vasker det

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Case 1: ATEX Vurdering i lagerrum af aktivt kul (HOK) til dioxinfilter

Case 1: ATEX Vurdering i lagerrum af aktivt kul (HOK) til dioxinfilter Case 1: ATEX Vurdering i lagerrum af aktivt kul (HOK) til dioxinfilter Nederste del af anlægget er vist på billedet. Ovenover er der en lagringssilo med aktivt kul (hvide dele af anlæg) og ved siden af

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / FORBEREDELSE OG VIRKSOMHED Produktnavn: Røgpatron Vare - nummer.: 1150130, 1150132, 1150134 og, 1150136 Leverandør: Nina Works, Gelderd Road, Leeds LS12 6NA Telf.: + 44 (0)

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

11711 DK 11/04 LIN Monteringsanvisning murgrill art.nr 11711 Læs monterings- og brugsanvisningen grundigt igennem, inden du tager din Landmann-Grill i brug. Anvendes grillen efter foreskrifterne, er funktionsforstyrrelser

Læs mere

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk dubo- og exkoschweitzer produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk indhold Side Dubo- og Exkoschweitzer 4 Dubo-ringe 4 Dubo-underlagsskiver 5 Dubo-ringe til skruer med indvendig sekskant

Læs mere

FireFree B744/B745 Brandplader

FireFree B744/B745 Brandplader FireFree B744/B745 Vare nr. Navn Antal EAN Palle str. B744 H 1200 x 600 FireFree B744 H 1 stk. 5705673000016 72 stk. B745 H 1200 x 600 FireFree B745 H 1 stk. 5705673000023 72 stk. www.scandisupply.dk 0843

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Infrarød byggesæt med karbonpaneler

Infrarød byggesæt med karbonpaneler Infrarød byggesæt med karbonpaneler DANSK Indhold: 2 stk. paneler 34 x 105 cm. 6 stk. paneler 44 x 105 cm. 1 Stk. kontrol / Displayboks 1 stk. systemboks 1 stk. temperaturføler 4 stk. ledninger med keramiske

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

Vejledning. Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg

Vejledning. Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning om redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning om redningsberedskabets indsats i forbindelse

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

ATEX. Sådan gør du i praksis. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien

ATEX. Sådan gør du i praksis. Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien ATEX Sådan gør du i praksis Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: i-bar@i-bar.dk

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Forbindingskassen.dk. Sikkerhedsudstyr til den helt rigtige pris:

Forbindingskassen.dk. Sikkerhedsudstyr til den helt rigtige pris: Forbindingskassen.dk ApS - MEGET mere end blot et plaster på såret! Forbindingskassen.dk Sikkerhedsudstyr til den helt rigtige pris: Alt i brandslukningsudstyr Forbindingskasser Kurser i førstehjælp &

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

På forkant med indeklimaet

På forkant med indeklimaet På forkant med indeklimaet Strålevarme -Kølelofter - Kølebafler - Lay-Inn System - Akustiklofter Økonomisk, Hurtigtvirkende, Miljørigtigt og Installationsvenligt.. Vi leverer varme - behagelig varme -

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

SPECIALOLIER FORKÆL DIT FINERE TRÆVÆRK

SPECIALOLIER FORKÆL DIT FINERE TRÆVÆRK SPECIALOLIER FORKÆL DIT FINERE TRÆVÆRK 2 Specielt træ fortjener særbehandling Finere og mere eksotiske træsorter som teak, mahogni, ceder og nyatoh vinder frem i disse år. De er oftere hårdere og mere

Læs mere