Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste"

Transkript

1 Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Brandforløb eredskabsstyrelsen

2 Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Brandforløb Beredskabsstyrelsen 2004

3 Elevhæfte Brandforløb Forfattere: Faglig konsulent: Copyright 2001: Illustrationer: Redigering: Opsætning: Udgivet af: Oplag: Tryk: B: ISBN: Kjeld Brogaard, Flemming Hejdenberg, Per Teglgaard Christiansen og John Clausen Beredskabsstyrelsens faglige konsulenter Beredskabsstyrelsen Jacob Vestergaard, Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole Vibeke Hein Marianne Jørgensen, Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen Uddannelseskontoret Datavej Birkerød Telefon: Telefax: eksemplarer Schultz B2081-UDD/

4 Brandforløb Forbrændingsprocessen Forbrændingsprocessen er kemisk set kompliceret at beskrive, men man kan godt tillade sig at forenkle processen lidt. En kemisk proces hvor et brændbart stof forbinder sig med oxygen under udvikling af varme og lys. Ved en forbrænding sker der en kemisk reaktion (oxidation) med ilt/oxygen, hvor der udvikles lys og varme: brændbart materiale + ilt/oxygen/0 2 = kultveilte/carbondioxid/c0 2 + vand/h varme + lys Ingen af disse forbrændningsprodukter er brændbare, og der kræves en høj temperatur og en god lufttilførsel for at fa processen i gang. Forbrændingen kaldes en fuldstændig forbrænding og foregår som oftest i det fri eller i velventilerede rum. Disse ideelle betingelser forekommer dog sjældent. Oftest vil der forekomme mange andre reaktionsprodukter i brandrøgen. Processen kan også beskrives som en trekant: Tilstrækkelig høj temperatur Ilt/oxygen Brændbart materiale De enkelte sider i brandtrekanten er hver for sig nødvendige, for at branden kan forløbe. I lukkede rum sker der oftest en ufuldstændig forbrænding, der stærkt forenklet kan se sådan ud: BRÆNDBART MATERIALE + ilt/oxygen/0 2 = kultveilte/carbondioxid/ C0 2 + kulilte/carbonmonoxid/co + kulstof/carbon/c + andre reaktionsprodukter + vand/h varme + lys 3

5 Årsagen til, at forbrændingen bliver ufuldstændige, er, at der på et tidspunkt ikke længere er tilstrækkeligt ilt/oxygen til stede ved forbrændingen. Hvis rummet forbliver intakt/lukket, vil flammerne og/eller gløderne efterhånden slukkes på grund af den manglende ilt/oxygen. Forbrændinger kræver også en tilstrækkelig høj temperatur, for at det brændbare materiale kan antændes. I enkelte tilfælde er det ikke nødvendigt at tilføre varme udefra, og dette fænomen kaldes for selvantændelse. Der skelnes mellem stoffer, der spontant bryder i brand ved kontakt med luftens ilt/oxygen - f.eks. hvidt fosfor - og stoffer, der efter et stykke tid ved selvopvarmning bryder i brand, f.eks. træolie. Såfremt en oliemættet klud efterlades i solen på et opvarmet værksted, vil der være risiko for, at kluden efter et stykke tid bryder i brand. Følgende andre stoffer kan også selvantænde: olieholdige lakker (mættede klude), kulstøv (tørt), melprodukter (tørt)- f. eks. Fiskemel, fugtigt hø, savsmuld/støv (med lidt olierester), enkelte finkornede metaller (aluminium, jern m.fl.) og malingsstøv (især fra 2-komponente produkter). De fleste brændbare stoffer skal dog varmes op for at kunne bryde i brand. Brændbare stoffer forekommer i 3 tilstandsformer: FASTE STOFFER GASSER VÆSKER F.eks.: Træ Tekstiler Papir F.eks.: Methan/naturgas F-gas Acetylen Gasser fra faste stoffer Dampe fra væsker F.eks.: Olieprodukter Alkoholer Ether Acetone Faste stoffer brænder med flammer og gløder, men der er enkelte undtagelser f.eks.: fedtstoffer, stearin, plaststoffer, gummi og rene kunststoffer. Disse faste stoffer skal ændre tilstand for at kunne antændes, det betyder, at de skal

6 overgå fra fast stof til væske, før der er mulighed for en brand. Det skyldes, at smeltepunktet er lavere end antændelsestemperaturen. Her er vist et eksempel med fedt: KOGEPUNKT C GASFORMIG SMELTEPUNKT 0 C VÆSKE FAST FORM I brandmæssig henseende kan fedt ikke betragtes som et fast stof, da gasserne først kan antændes, når fedtet er opvarmet til C. Ved denne temperatur er fedtet for længst overgået til væskeform, hvor det så er dampene, der kan antændes. Når fedtet brænder, vil der udelukkende være tale om en flammebrand. Gasser brænder med flammer. Grillkul og briketter brænder kun med gløder, da gassen er uddrevet af trækullene. Alle stoffer gennemgår dog ikke ovennævnte faser. F.eks. vil tøris (fast kultveilte/carbondioxid/c0 2 ) ikke først blive væske, men fordampe direkte. Brand i faste stoffer Nogle faste stoffer skal først overgå til væskeform og derefter fordampe for at kunne antændes. Andre stoffer, f.eks. træ, må gennemgå en anden kemisk proces: når træ opvarmes, vil det på et tidspunkt afgive antændelige gasser. 5

7 Gassen vil på et tidspunkt kunne antændes, (tørstillationsforsøg) Træet skal afhængig af træsorten varmes op til C for at afgive gas nok til en antændelse. Hvis den samme mængde træ var skåret i mindre stykker eller ligger som f.eks. høvlspåner, vil vi se en hurtigere afgasning og forbrænding. Klods og spåner Specifik overflade: Overfladens størrelse i forhold til mængden. Jo mere findelt materialet er, desto større er den specifikke overflade. Materialet bliver lettere antændeligt og forbrændingshastigheden forøges med stigende specifik overflade. Støveksplosion Blandingsforholdet mellem støv og luft er yderligere en væsentlig faktor, der har indflydelse på, hvor hurtig forbrændingen forløber. Støv/luftblandingen skal ligge indenfor antændelsesområdet: antændelsesgrænser er defineret for 6

8 indholdet af eksempelvis støv i atmosfærisk luft. Når indholdet af støv ligger mellem de to grænser, kan blandingen antændes. Støvindholdet angives som en nedre (NA) og øvre (ØA) antændelsesgrænse i volumenprocent (vol %) ved 20 C, 1 atmosfæres tryk og en ilt-/oxygenkoncentration på 21 volumenprocent. Antændelsesområdet - mellem NA og ØA - afhænger af temperatur, tryk og ilt-/oxygenkoncentration. Intensitet I en støvmættet silo er støv/luftblandingen i de fleste tilfælde over øvre antændelsesgrænse ved redningsberedskabets ankomst. I forbindelse med arbejdet på brandstedet vil der eventuelt kunne ske en utilsigtet ventilation af siloen, og støv/luftblandingen kan komme inden for antændelsesområdet og kan antændes, hvis der kommer en gnist. Intensitet ØA VOL % De fleste antændelser af gas/luftblandinger sker ved antændelsesområdets grænser, og kaldes forpufninger. Brandmandskabet kan overleve trykbølgen ved forpufninger, men den høje temperatur i hele rummet kræver, at brandmandskabet indtager en lav stilling og bærer optimal påklædning for at slippe derfra uden skader. Støveksplosioner eller andre lignende eksplosioner i blandinger af luft og gas/damp - altså antændelser i nærheden af idealblandingen - er forholdsvis sjældne.

9 Ovennævnte betingelser for antændelse gælder generelt i mere eller mindre lukkede rum for følgende: Støv/luftblandinger f.eks. Træstøv, sukker og melstøv, metalstøv Gas/luftblandinger f.eks. Naturgas, F-gas, acetylen, røggas Damp/luftblandinger Brandfarlige væsker Antændelsesområde: Antændelsesområdet er begrænset af en nedre og øvre grænse, hvorimellem en gas-, damp- eller støv-/luftblanding kan antændes. Eksempler på antændelsesområder: Stof NA IB ØA Nedre antændelsesgrænse i vol % Idealblanding i vol % Øvre antændelsesgrænse i vol % Naturgas 4,5 14,0 F-gas 1,5 4,0 11,7 Acetylen 2,5 7,4 82,0 "Almindelig" røggas Energirig røggas Benzin 1,4 7,6 Petroleum 0,7 5,0 Diesel 0,5 5,0 Diethyl ether 1,9 3,2 36,0 Ethanol (70%) 3,3 6,0 19,0 Toluen 1,1 2,2 7,1 Acetone 2,5 4,8 13,0 8

10 Antændelsesområdet er ikke en statisk størrelse. Grænserne vil bevæge sig afhængig af temperaturen og ilt-/oxygenindholdet i blandingen. Temperaturens indflydelse på antændelsesområdet: Generelt vil nedre antændelsesgrænse synke ved en temperaturstigning. Når temperaturen når gassens, støvets eller dampens antændelsestemperatur, vil nedre antændelsesgrænse være næsten lig nul, hvilket betyder, at blandingen vil brænde, uanset hvor lidt gas, damp eller støv, der er til stede i luften. Intensitet Temperaturen øges Idealblandingen samt øvre antændelsesgrænse er ikke nævneværdig afhængig af temperaturen, men derimod af ilt-/oxygenindholdet i "luften". Iltens/oxygenens indflydelse på antændelsesområdet: Ved en brand vil blandt andet røgens ilt-/oxygenindhold kunne variere meget. Ved øvre antændelsesgrænse vil ilt-/oxygenindholdet i blandingen være afgørende for, om forbrændingen vil kunne fortsætte. Det betyder, at når luftens ilt-/oxygenindhold synker ved forbrændingen, vil IB og ØA synke tilsvarende. Med andre ord er ilt-/oxygenkoncentrationen bestemmende for, om gasserne rent faktisk kan antændes. 9

11 Flammebrand Forsøget med opvarmning af træ viste, at det er de afgivne gasser over træoverfladen, der brænder, hvilket først sker efter en vis opvarmning af træet. Det skyldes, at træet først skal opvarmes til antændelsestemperaturen. Definition: Antændelsestemperaturen er den temperatur, stoffet skal opvarmes til for at bryde i brand i atmosfærisk luft Eksempler på antændelsestemperaturer: Bygningstræ (gran) 385 C Røggas C F-Gas Ca. 450 C Acethylen 305 C Ether 180 C Benzin Ca. 500 C Diesel Ca. 225 C Petroleum Ca. 350 C Polyethylen 490 C Polyurethan (skum) 280 C Flammer er altså et led i en forbrændingsproces med en eller anden form for gas. Brændende gasser er i sig selv farveløse. Det, som skaber farven og lyset, er glødende partikler i den brændende gas/luftblanding. 10

12 Flammens farve kan groft give en fornemmelse af, hvor varm flammen er: ca. 550 C Mørk rød glødning ca. 700 C Svagt rød ca. 900 c Klart rød ca c Orange, gullig ca c Hvidlig Flammernes farvenuancer kan ikke fortælle ret meget om, hvor varmt det er på selve brandstedet. Hvis man derimod ved, hvad brandstedet hovedsageligt består af, kan dette give en fornemmelse af, hvor meget energi der udvikles. Der vil afhængig af stoffet være forskel på den varmemængde, der afgives på et brandsted. Brændværdi Den specifikke forbrændingsvarme for et stof er den mængde varme, der t o udvikles ved forbrænding af 1 kg fast stof/væske eller 1 m gas af det pågældende stof Bygningstræ ca Kj/kg Benzin ca Kj/kg F-Gas ca Kj/m 3 Naturgas ca Kj/m 3 Varmens forplantning Varmen kan transporteres på 3 forskellige måder: Varmestråling Varmestrømning Varmeledning Varmestråling: Varmestråling består af elektromagnetiske stråler, der bevæger sig i rette linier. Varmestråling passerer næsten uforandret gennem gennemsigtige materialer som glas og optages først helt i ugennemsigtige materialer. Udbredes på samme måde som lys. 11

13 Brandudviklingen indendørs afhænger meget af varmestrålingen fra røg og flammer. I det øjeblik brandens omfang overstiger cm i diameter, vil varmestrålingen og de omkringliggende materialer tilsammen udgøre risikoen for en brandspredning. Når omgivelserne varmes op af strålevarmen, vil de fleste faste stoffer afgasse og dermed afgive antændelige gasser, hvilket vil kunne resultere i antændelse af røggassen. Den kraftigste varmestråling kommer fra flammerne ved brand i brandfarlige væsker, f.eks. olie, og kan komme helt op på 100 kw pr. sek. De varme røggasser, der når en temperatur på C inden antændelse, vil også kunne bidrage til brandspredning i letantændelige materialer. Varmestrålingen fra røggassen er udregnet til at kunne blive op til ry 20 kw pr. m, hvilket vil føles ulidelig varmt for røgdykkeren. Indsatsdragt og udstyr vil kunne tage skade efter et stykke tid. Varmestrålingen aftager med afstanden: Varmestrålingens intensitet aftager med kvadratet på afstanden, eller: En fordobling af afstanden til varmekilden vil medføre en 4 gange lavere intensitet af varmestrålingen. Bygningen, der er 4 meter fra det brændende hus, får 4 gange så meget strålevarme, som den bygning der ligger 8 meter væk. 12

14 Varmestrømning: Københavns Brandvæsen-Videogruppen Strømning kendes fra flydende og luftformige stoffer. Varmetransport ved strømning giver det største bidrag til brandspredning i brandens start, indtil varmestrålingen bliver den dominerende faktor. Hvis røgen har mulighed for at brede sig over længere afstand, bliver varmestrømningen i nogle tilfælde den afgørende faktor for brandspredning. Dette gælder eksempelvis i: trapperum ventilationskanaler kabelbakker/rør elevatorskakter skunkrum

15 En påsat brand i bunden af trapperummet i et etagebyggeri blev slukket af brandmanskabet, men de kunne ikke hindre en antændelse i røggasserne på loftet. Den varme røggas fra branden havde bredt sig op gennen trapperummet og via en "åben" lem til loftrummet. Her blev røgen til sidst så varm, at den ved den rigtige blanding i loftrummet antændte. Varmeledning: Varmeledning sker først og fremmest gennem faste stoffer, hvor materiele med høj temperatur vil afgive varme til materiale med lavere temperatur. Ledningen afhænger af stoffets varmeledningsevne. Da det er dele af bygningskonstruktioner, der optager varmen og leder den videre, vil de bedst ledende materialer, såsom stål svækkes ved en længere varmepåvirkning. Brandchef G. Liebe fra Norge beskriver, at varmen fra pejsen blev ledet gennem stålsømmet i betonen til yderbeklædningen af træ. Brandfarlige væsker Ved brand i væsker er det ikke selve væsken, der brænder, men derimod dampene. Når væsken når en bestemt temperatur, kan dampene over væsken netop antændes, men en forbrænding kan ikke opretholdes. Denne temperatur kaldes flammepunkt. Definition flammepunkt: Flammepunktet er den laveste temperatur væsken skal opvarmes til for at afgive antændelige dampe 14

16 Eksempler på flammepunkt: Diethylether /æter -s- 45 C Ethanol (sprit) 13 C Benzin s- 38 C Petroleum 50 C Acetone -f- 20 C Diesel C Toluen - 4 C Hvis en forbrænding i væskens damp skal kunne opretholdes, er det nødvendigt at væsken opvarmes yderligere fra flammepunkt til brændpunkt. Forenklede betingelser for antændelse: 1 Ved opvarmning af væsken til flammepunktet kan væskens dampe netop antændes, men ikke vedligeholde en forbrænding. 2 Ved brændpunktet (højere temperatur end flammepunktet) afgiver væsken tilstrækkelig mængde damp til, at den kan brænde vedvarende. Det svarer typisk til en åben karbrand 3 Dampene skal varmes op til antændelsestemperaturen Brandforløb i lukkede rum Brandforløbet ved en bygningsbrand kan inddeles i 4 faser: 1 Antændelsen 2 Udviklingsfasen 3 Overtænding/fuld udviklet brand 4 Afkølingsfasen Disse 4 faser illustreres af nedenstående temperaturudvikling. Temperatur Overtænding Afkølingsfasen Antændeii Tid 15

17 (?) Pyrolyse i den øverste del al rummel. (Omgivelserne opvarmes og afgiver gasser) Varme gasser stiger mod loftet t Branden tiltager t Antændelse ved ØA Fed overtænding Í Branden "pulserer" ud gennem f. eks. dør/vindue Gas/luftblandingen når NA. Mager overtænding i Temperaturen stiger og dermed også trykket 1 Afgasningen øges væsentligt grundet øget strålevarme O Undertrykt i rummet t Initialbrand gasser udvikles ØA stiger i takl med mere ilt i rummel V { ) Temperaturen falder og dermed også trykket øget lufttilførsel Nulplanet stiger 1 Ilten forbruges - flammerne slukkes ØA synker i takt med at ilten lorbruges Brandens udvikling beskrives nærmere for i detaljer at give klarhed over, hvordan branden kan udvikle sig under bestemte forhold. Dermed er det også antydet, at ikke alle brande udvikler sig ens, da det blandt andet afhænger af: 1 det brændende materiale, herunder mængden og energiindholdet 2 omgivelsernes beskaffenhed, herunder energiindholdet/brændbarheden 3 rummets størrelse 4 tilgangen af oxygen Brandens kredsløb De følgende side kommenterer den ovenstående beskrivelse af brandens forløb, og numrene refererer til illustrationens nummerering. 1. Indholdet af gasser i røgen afhænger i begyndelsen af det brændende materiale. Initialbrandens udvikling i begyndelsen samt bidraget til det senere forløb kan altså afhænge af, hvad arnestedets brændbare materiale er. Udviklet effekt (kw) En brand i en moderne kunststofsofa udvikler dobbelt så meget energi og tilmed 4 gange hurtigere end en brand i en "gammeldags" sofa, der er beklædt med uld. 16

18 Når initialbranden har nået en vis størrelse, og strålevarmen kan begynde at 2. opvarme omgivelserne, 'afgasser' de opvarmede flader og genstande i nærheden af initialbranden. Processen kaldes pyrolyse. Hvis omgivelserne består af ikke brændbare materialer som f.eks. beton, kan branden "gå ud" på nuværende tidspunkt. Branden er på dette stade brændselsstyret, det vil sige, at den udelukkende er afhængig af, om der er tilstrækkeligt med brændbart materiale til stede. Det er fordi, der selv i et lukket rum vil være rigeligt med oxygen til rådighed på dette tidspunkt, og den afgørende faktor for brandens fortsatte forløb vil derfor være det brændbare materiale. Overtænding: 3. Definition: Antændelse af røggasser i et mere eller mindre lukket rum. Der er 4 typer overtændinger, der i hovedtræk kan beskrive forholdene i et mere eller mindre lukket rum: Mager overtænding Fed overtænding Fed varm overtænding Forsinket overtænding Overtændingerne er i dette hæfte beskrevet i en rækkefølge svarende til hyppigheden. Mager overtænding Den magre overtænding markerer overgangen mellem initialbrand (arnested) og en udviklet rumbrand, og initialbranden vil efterfølgende udelukkende fungere som tændkilde i brandens andre faser, for eksempel i forbindelse med fede overtændinger. Betingelserne for antændelse af almindelige røggasser er, at den nedre antændelsesgrænse (NA) nås. Hvornår det sker, afhænger af: Rummets størrelse og tæthed Omsætningen af røggas, det vil sige overfladens beskaffenhed og initialbrandens placering og størrelse Røggassernes energiindhold og dermed også antændelsestemperaturen I lukkede rum op til 50 m 2 indtræffer den magre overtænding indenfor 5 17

19 minutter, og den vil derfor sjældent opleves af indsatspersonalet. I rum fra i ca. 200 m vil den magre overtænding først ske efter ca. 10 minutter. I større lokaler vil eksempelvis kravene om brandventilation betyde, at røggasserne i nogle tilfælde ikke vil kunne samles og give en mager overtænding Mellem fase 4 og 5 befinder branden sig i en hvilefase, hvor der ikke længere er oxygen nok til en vedvarende flammebrand. Rummet kan være tilstrækkeligt utæt til, at branden kan overleve. Branden vil i denne fase skiftevis flamme op og dø ud. Trykket vil tilsvarende ændre sig, og udefra kan man høre, at luften suges ind til branden, når der er skabt det nødvendige undertryk. Undertrykket skabes, når røggasserne efter opflamning "dør ud", afkøles og trækker sig sammen. Nulplanet Nulplanet er det område, hvor trykket inde i brandrummet er lig med trykket i det fri eller i nærmeste tilstødende lokale. Området kaldes også neutralzonen og angiver, hvor der er atmosfærisk tryk - hverken over- eller undertryk. Nulplanet vil befinde sig omtrent i underkanten af røglaget. Under nulplanet bliver temperaturen væsentlig lavere, jo længere man kommer ned i rummet. Trykforholdene i brandrummet 1-2 minutter efter antændelse. Før fase 2. Trykforholdene i brandrummet når temperaturen og dermed trykket er på sit højeste. Mellem fase 3 og 4. 18

20 Hvis brandstedet er tilpas "utæt" til, at røggasserne igen kan antændes, vil der ske en antændelsen, nu ved øvre antændelsesgrænse (ØA). Dette kan ske uden udefra kommende påvirkning af brandstedet, men oftest vil det ske, når indsatspersonalet trænger ind på skadestedet, eller/og ventilerer dette. Branden vil nu være ventilationsstyret. I forbindelse med åbning af døre eller vinduer vil røggassen få tilført luft, og blandingen vil bevæge sig fra at være en for fed blanding ned mod ØA. Der vil et eller flere steder være områder, hvor der er en "tilpas" røggas/luftblanding, hvorefter temperaturen bliver den afgørende faktor. Den nødvendige temperatur opnås oftest ved, at der optræder flammer eller gløder i højde med nulplanet, når røgdykkerholdet åbner døren eller måske først et stykke tid efter. Tidspunktet afhænger af afstanden mellem initialbranden og døren og dermed til luftåbningen. Kort afstand vil give en hurtig antændelse, og lang afstand vil give et forsinket forløb. Sammenfattende tales om en: Fed overtænding Antændelse af røggassen ved øvre antændelsesgrænse (ØA) på baggrund af øget ilt-/oxygentilførsel i en periode og en temperatur på C Efterfølgende vil branden udvikle sig i fuldt omfang, og i tilfælde af en åben dør eller vindue vil der udvikles overtænding af hele rummet. Hvis åbningen er lille - svarende til en utæthed - kan branden fortsætte i et nyt forløb, som det er vist i "brandens kredsløb". Andre typer overtændinger: Først mængden af ilt/oxygen og derefter temperaturen vil være afgørende forudsætninger i en ventilationsstyret brand. Såfremt røgdykkerne trænger ind på brandstedet fra det fri eller åbninger, dannet på grund af varme- eller trykpåvirkning af bygningskonstruktionen, vil røggasserne på et tidspunkt nå ØA og bliver brændbare. Hvis temperaturen ved røgdykkernes indtrængen er over røggassernes antændelsestemperatur på C, og den fede overtænding er slukket på grund af oxygenmangel, vil man få en:

21 Fed varm overtændmg: Antændelse af røggassen sker ved umiddelbar kontakt med luften uden for bygningen, da temperaturen er over røggassens antændelsestemperatur. Eksempel på fed varm overtænding Flammen vil lyse kraftigt, og antændelsen vil ske fra åbningen og ind i lokalet. Dette kan ske umiddelbart, når døren åbnes, eller når tag/loftrummet ventileres, men også noget efter. Fed varm overtænding vil udgøre en stor fare for fremtrængende røgdykkere. De skal være opmærksomme på muligheden for antændelse, da temperaturen i røggasserne er C. Forsinket overtænding: Antændelse af røggasser i et ukendt punkt i antændelsesområdet

22 Oftest vil forsinkede overtændinger ske i tilstødende "lokaler" i forhold til initialbranden. Dermed menes: Tilstødende rum Trappe- og/eller loftrum Skunkrum Ventilationskanaler Overtændinger er forholdsvis sjældne, men desværre har overtændinger kostet menneskeliv. Derfor ses der nedenfor på indikationerne for overtænding. Indikationer på overtænding Under brand- og redningsindsatser er det vigtigt at kunne bedømme, hvor farlig den specifikke situation er. Røgdykkerne er i deres afsøgning i røgfyldte lokaler specielt udsatte. Situationer kan ændres på sekunder, og fasen med overtændinger skal helst læses af både røgdykkerne i lokalet og lederne udenfor. Røggassens farve Ofte opfattes røggassernes farve som et kendetegn på, at en snarlig overtænding er på vej. Men der findes ingen egentlig sammenhæng mellem røggassernes farve, og situationens farlighed. Så det er kendskab til brandens kredsløb og betingelserne for antændelse af røggasser, der som basal viden og sammen med følgende argumenter, kan ligge til grund for en hensigtsmæssig og agtpågivende optræden på brandstedet: I langt de fleste tilfælde har branden passeret den magre overtænding ved røgdykkernes indtrængen. Ilten/oxygenen er brugt og røggas/luftblandingen ligger over ØA. Såfremt det er et lukket rum, vil man ofte se et eller flere forhold på stedet: Sodsværtning indikerer en brand i et lukket rum over en periode. Det inderste glas i termoruden kan være revnet Sodsværtninger kan også ses ved utætheder i dør- og vindueskarme Sodsværtninger vil ofte være kileformede og "placeret" noget nede ad dør-/vindueskarme. Jo længere nede sodsværtningen er, desto større er sandsynligheden for en ventilationsstyret brand Røggassen forlader bygningen fra et tilstødende lokale, hvor temperaturen er forholdsvis lav. Det lille overtryk i røggassen betyder, at temperaturen er

23 dalende efter en mager overtænding. Hvis brandvæsenet er meget hurtig på stedet, kan det også indikere en stigende temperatur, hvis en dør er åbnet, eller et vindue er bristet på grund af den magre overtænding. Oftest vil en forsinket overtænding udvikles i et tilstødende lokale på grund af antændelse fra en opblusset initialbrand, en fed overtænding i brandrummet eller en pludselig opstået gnist fra maskiner, el-anlæg eller lignende. Røgdykkerne skal derfor stadig være agtpågivende i røgfyldte lokaler, hvor sigtbarheden er god, og temperaturen virker tålelig. Energirig røggas Energirige røggasser stammer fra brand i plast, gummi, benzin, olie o.lign. Stofferne udvikler røggasser, der fortrinsvis består af store molekyler med meget kulstof, og for at kunne brænde/antænde kræves tilførsel af store mængder luft. Intensitet De energirige røggasser er sværere at antænde end almindelige røggasser, og blandingen kræver ofte ikke blot en gnist, men derimod en kraftig flamme fra eksempelvis en fed overtænding for at antænde. Sammenfattende må det slås fast, at røgdykkerne skal tage deres forholdsregler ved brande i lukkede rum, hvor branden har været i gang i længere tid. Der skal ikke udelukkende fokuseres på selve brandrummet, men også på tilstødende rum, hvor røggas/luftblandingen kan ligge tæt på IB.

24 ISBN

Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste

Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Slukningsteknik og strålerør eredskabsstyrelsen Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Slukningsteknik og strålerør Beredskabsstyrelsen 2004 Elevhæfte Slukningsteknik

Læs mere

Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste

Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Brandventilation eredskabsstyrelsen Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Brandventilation Beredskabsstyrelsen 2003 Elevhæfte Brandventilation Forfattere: Faglig konsulent:

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

Bemærkninger til 2. udgave

Bemærkninger til 2. udgave Bemærkninger til 2. udgave Siden sommeren 2002, hvor jeg begyndte at uddele kompendiet i taktisk brandventilation, har jeg oplevet en overvældende interesse og positiv respons fra alle dele af redningsberedskabet.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Brand er livsfarligt. Ildens temperatur. Brand og eksplosion det er nogle af de mest alvorlige ulykker, der kan ramme fartøjet og besætningen.

Brand er livsfarligt. Ildens temperatur. Brand og eksplosion det er nogle af de mest alvorlige ulykker, der kan ramme fartøjet og besætningen. Brand er livsfarligt Brand og eksplosion det er nogle af de mest alvorlige ulykker, der kan ramme fartøjet og besætningen. Når skibe totalforliser eller bliver svært beskadiget, så er årsagen mange gange

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder

Grill, bål og ukrudtsbrænder Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke Læs om, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrænder, så hverken du eller andre kommer til skade. www.brs.dk Almindelige forsigtighedsbestemmelser: Hold afstand

Læs mere

L Y N G B Y - T A A R B Æ K B R A N D V Æ S E N

L Y N G B Y - T A A R B Æ K B R A N D V Æ S E N AFBRÆNDING B R U G A F G R I L L, U K R U D T S B R Æ N D E R E M V. LY N G B Y - TA A R B Æ K B R A N D VÆ S E N AFBRÆNDING AF BÅL Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende, er forbudt,

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer

Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer Producenter af Komprimerede Gasser Alle tekniske publikationer fra PCG eller under PCG s navn, inklusive kutymeregler, sikkerhedsprocedurer

Læs mere

Afbrænding brug af grill, ukrudtsbrændere mv.

Afbrænding brug af grill, ukrudtsbrændere mv. Afbrænding brug af grill, ukrudtsbrændere mv. Afbrændning af bål Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende, er forbudt, med mindre kommunen i et regulativ for husholdningsaffald giver tilladelse.

Læs mere

Elementær brandbekæmpelse til Vagt

Elementær brandbekæmpelse til Vagt Elementær brandbekæmpelse til Vagt SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Konsulent Thomas Skaarup Januar 2017 Ministeriet for børn, Undervisning og Ligestilling (Januar 2017). Materialet er udviklet

Læs mere

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Wellness lys til genbrug af stearinlys

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Wellness lys til genbrug af stearinlys Schmelzfeuer Wellness lys til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer INDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste

Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Røgdykkerteknik eredskabsstyrelsen Elevhæfte til Lærebog i brandtjeneste Røgdykkerteknik Beredskabsstyrelsen 2003 Elevhæfte Røgdykkerteknik Forfattere: Faglig konsulent:

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys Schmelzfeuer Havefaklen til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer OUTDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter?

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 Skab sikkerhed. Vurder personen. Tilkald hjælp. Giv førstehjælp. Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens Skab sikkerhed. Hvad er en nødflytning? Det er en måde til, at flytte

Læs mere

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse.

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. Forebyggende afdeling Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. 4. udgave maj 2014 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm Telefon

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Prøve til certificering i Indsatsuddannelse Mulige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen

Prøve til certificering i Indsatsuddannelse Mulige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen Prøve til certificering i Indsatsuddannelse Mulige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen Brandkemi Hvad kræves for at en forbrænding kan foregå? Hvad er en ufuldstændig

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,

Læs mere

Hjælperøgdykkerkursus

Hjælperøgdykkerkursus Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser Hjælperøgdykkerkursus Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at indgå i virksomhedens

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas

Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas Monteringsvejledning Varmekanon for F-gas Kosan Gas varenr.: 28150 Læs monteringsvejledningen før produktet tages i brug Advarsel 1. Følg altid de grundlæggende forholdsregler, når du bruger dette produkt.

Læs mere

ATEX. Sikkerhed er en pligt og der er altid en løsning

ATEX. Sikkerhed er en pligt og der er altid en løsning ATEX Sikkerhed er en pligt og der er altid en løsning 2. November 2016 René Hvidkær Jørgensen AGENDA Præsentation af SAFE-VENT Eksplosion og forudsætninger Eksempler og erfaringer Statistik Lovgivning

Læs mere

Ved reklamation eller spørgsmål til produktet, kontakt da Harald Nyborg A/S på tlf. 63959508 eller henvend dig i en af vore butikker.

Ved reklamation eller spørgsmål til produktet, kontakt da Harald Nyborg A/S på tlf. 63959508 eller henvend dig i en af vore butikker. Havepejs Manual (OBS! Gem den til senere brug.) Model M120 Nødvendigt værktøj (ej inkl.) ADVARSEL FARE! Havepejsen er KUN til udendørs brug. Fyr aldrig op i havepejsen, og lad den aldrig nedkøle, indendørs

Læs mere

Anvend kun den korrekte type gasbeholder (se side 2) og isæt som vist øverst til højre i denne figur.

Anvend kun den korrekte type gasbeholder (se side 2) og isæt som vist øverst til højre i denne figur. BETjEnInGSVEjLEDnInG Læs venligst betjeningsvejledningen omhyggeligt inden varmeovnen tages i brug. Følges vejledningerne og sikkerhedsforeskrifterne ikke omhyggeligt, kan det resultere i tab af menneskeliv,

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

BIBIONE. Bibione kulgrill MONTERINGS OG BRUGSANVISNING

BIBIONE. Bibione kulgrill MONTERINGS OG BRUGSANVISNING BIBIONE Bibione kulgrill MONTERINGS OG BRUGSANVISNING GENNEMLÆS DENNE SIKKERHEDSVEJLEDNING OG ADVARSLERNE OMHYGGELIGT, FØR MONTERINGEN AF GRILLEN PÅBEGYNDES. SIKKERHEDSVEJLEDNING! Grillen må ikke bruges

Læs mere

LAKESIDE KG201445. Lakeside picnic MONTERINGS OG BRUGSANVISNING KUN TIL UDENDØRS BRUG!

LAKESIDE KG201445. Lakeside picnic MONTERINGS OG BRUGSANVISNING KUN TIL UDENDØRS BRUG! DK KG201445 LAKESIDE Lakeside picnic MONTERINGS OG BRUGSANVISNING!! KUN TIL UDENDØRS BRUG! GENNEMLÆS DENNE SIKKERHEDSVEJLEDNING OG ADVARSLERNE OMHYGGELIGT, FØR MONTERINGEN AF GRILLEN PÅBEGYNDES. SIKKERHEDSVEJLEDNING!!

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

KERAMISK VARMEBLÆSER 1500 W

KERAMISK VARMEBLÆSER 1500 W KERAMISK VARMEBLÆSER 1500 W ART NR 330347 EAN NR 5709133330415 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Varmeblæseren må kun tilsluttes 230V. Opbevares

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. BEK nr 1339 af 10/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2014/033124 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Brandfarlige væsker og gasser

Brandfarlige væsker og gasser Brandfarlige væsker og gasser Beskrivelse af grænser for oplagsmængder - FORELØBIG ENHED: 1 INDLEDNING Denne folder har til formål at give en tilgængelig og ensartet oversigt over begrænsningen af oplaget

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. BEK nr 679 af 14/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2013/029887 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

VENTILERET KULGRILL. Introduktion. Tekniske data. Oversigt

VENTILERET KULGRILL. Introduktion. Tekniske data. Oversigt VENTILERET KULGRILL Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af din nye ventilerede kulgrill, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager grillen i brug. Vi anbefaler dig desuden at

Læs mere

RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204

RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204 RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 001 PRØVESTENEN

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 001 PRØVESTENEN EB 1. Virksomheden Prøvestenen, er opdelt i to havnefaciliteter: - Vådbulk, oliehavnen, med kajstrækningen 840 857 udgør den nordvestlige del af den kunstige ø, Prøvestenen. VÅDBULK TØRBULK - Tørbulk,

Læs mere

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner ISOVER FireProtect TM Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: April 2012. Erstatter: Blad 890, August 2006 Uden isolering af flangekanten side 14 Med isolering af flangekanten side

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren:

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren: FORSØG MED SKÆRESLUKKER I PERIODEN APRIL - JUNI 2007 RAPPORT V. 1.3 TIL OFFENTLIGGØRELSE KØBENHAVNS BRANDVÆSEN BRAND- & REDNINGSAFDELINGEN H. C. ANDERSENS BOULEVARD 23 1553 KØBENHAVN V Side 1 af 9 /HET

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

VARMEBLÆSER 1000W / 2000 W

VARMEBLÆSER 1000W / 2000 W VARMEBLÆSER 1000W / 2000 W ART NR 330335 EAN NR 5709133330293 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Varmeblæseren må kun tilsluttes 230V. Opbevares

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Induktionsvarmer 1,1Kw

Induktionsvarmer 1,1Kw Brugsanvisning Vare nr 90 51 422 Induktionsvarmer 1,1Kw Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 - www.p-lindberg.dk Induktionsvarmer 230V 50Hz. Varmeeffekt 1,1 kw varenr 90 51 422

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder mv.

UDKAST. Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder mv. UDKAST til Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder mv. I medfør af 33, stk. 6, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod BRUGERMANUAL ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod. 11132320 GENERAL INFORMATION Tak for dit køb denne Hydrogen (brint) gas lækage detektor (H2). Læs brugsanvisningen før ibrugtagning for at sikker korrekt

Læs mere

PRODUKTSIKKERHEDSDATABLAD BUTAN OG GASBLANDINGER. Specifik risiko: YDERST BRANDFARLIG

PRODUKTSIKKERHEDSDATABLAD BUTAN OG GASBLANDINGER. Specifik risiko: YDERST BRANDFARLIG PRODUKTSIKKERHEDSDATABLAD BUTAN OG GASBLANDINGER Specifik risiko: YDERST BRANDFARLIG 1. Produktidentifikation Betegnelse Type Beskrivelse Butan, superbutan, butan-/propangas Flaskegas Beholdere Gasindhold

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

DS/EN DK NA:2014

DS/EN DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra

Læs mere

KUN TIL INDENDØRS BRUG

KUN TIL INDENDØRS BRUG VEJLEDNING BIOPEJS Varenr. 91809 Model: WF073 KUN TIL INDENDØRS BRUG Produceret i Kina for: SAM PARTNER A/S DK-6000 Kolding info@sampartner.dk MONTERINGSVEJLEDNING: Inden ovnen tages i brug, skal denne

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016

Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016 Indretning af stinkskabslaboratorium August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Indblæsningsarmaturer... 2 2.1 Valg af indblæsningsarmatur... 2 2.2 Placering af indblæsningsarmatur... 2 3 Stinkskabe...

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Tekniske data for DK-ruller

Tekniske data for DK-ruller Tekniske data for DK-ruller Ligesom alle andre direkte termiske labels er Brother og -film ikke udviklet til særlig holdbar, permanent opmærkning. Men som følgende test imidlertid viser, er Brother - og

Læs mere

Brand er livsfarligt. Brand og eksplosion det er nogle af de mest alvorlige ulykker, der kan ramme fartøjet og besætningen. ILDENS TEMPERATUR Netop

Brand er livsfarligt. Brand og eksplosion det er nogle af de mest alvorlige ulykker, der kan ramme fartøjet og besætningen. ILDENS TEMPERATUR Netop Kapitel 9 side 64 Brand er livsfarligt Brand og eksplosion det er nogle af de mest alvorlige ulykker, der kan ramme fartøjet og besætningen. Når skibe totalforliser eller bliver svært beskadiget, så er

Læs mere

RØGEGRILL 3I1 BRUGERVEJLEDNING. HN 3966 Model AA248-CA0042. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference.

RØGEGRILL 3I1 BRUGERVEJLEDNING. HN 3966 Model AA248-CA0042. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. RØGEGRILL 3I1 HN 3966 Model AA248-CA0042 BRUGERVEJLEDNING Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. Vigtige forholdsregler Læs de følgende forholdsregler grundigt

Læs mere

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BEREDSKABSPLANENS FORMÅL ANSVAR OG PLIGTER. At redde mennesker i fare ved enhver hændelse, påført udefra eller internt uden tab af menneskeliv

BEREDSKABSPLANENS FORMÅL ANSVAR OG PLIGTER. At redde mennesker i fare ved enhver hændelse, påført udefra eller internt uden tab af menneskeliv BEREDSKABSPLANENS FORMÅL At redde mennesker i fare ved enhver hændelse, påført udefra eller internt uden tab af menneskeliv At begrænse tab af værdier mest muligt uden risiko for liv og helbred ANSVAR

Læs mere

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT:

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT: VIDSTE DU, AT: Brandvæsenet rykker ud til ca. 100 brande om året i Danmark pga. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med anvendelse af grill? Brandvæsenet rykker ud til ca. 200 brande pga. afbrænding i

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til EU forordning REACH Revideret 2008-09-17

Sikkerhedsdatablad I henhold til EU forordning REACH Revideret 2008-09-17 1. Identifikation af stoffet/materialet og selskabet/virksomheden Produktnavn: Leverandør: Telefon: E-mail: Sievert Powergas engangsgasdåse 2204 336 g, 600 ml Sievert AB, P.O. Box 1366, S-171 26 Solna,

Læs mere

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 Lars Vædeled Roed Dias 1 / 2007-10-30 / Lars Vædeled Roed / ATEX ATEX Eksplosionsfarlige områder Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære Dias 2 / 2007-10-30 / Lars

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

KAMINX K-120. Dansk brugsanvisning. Vs.2,0

KAMINX K-120. Dansk brugsanvisning. Vs.2,0 KAMINX K-120 Dansk brugsanvisning Vs.2,0 A. INSTALLATION OF VARMEOVNEN Ovnen gøres klar til brug ved at følge følgende trin: 1. Udpakning 1. Åbn kassen. 2. Tag ovnen ud af kassen og fjern sidekilerne.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Butan (indeholdende < 0,1 % butadien (203-450-8)) 1-Methoxy-2-Propanol Butylacetat Acetone Propan

Sikkerhedsdatablad. Butan (indeholdende < 0,1 % butadien (203-450-8)) 1-Methoxy-2-Propanol Butylacetat Acetone Propan Sikkerhedsdatablad. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdet den: 04072008 / HSV Anvendelse: Transparant beskyttelsesfilm til elektroniske komponenter

Læs mere

Spa-Kompagniet. Monteringsvejledning for store saunaovne

Spa-Kompagniet. Monteringsvejledning for store saunaovne Spa-Kompagniet Monteringsvejledning for store saunaovne 1. Introduktion a. Denne monteringsvejledning angiver hvorledes Spa-Kompagniets saunaovne skal monteres og installeres. For optimal installering

Læs mere

Opvarmning med brændeovne.

Opvarmning med brændeovne. Opvarmning med brændeovne. Resume. For de fleste kommer det nok som en overraskelse, at brændeovnene er ansvarlige for 60 % af den samlede partikelforurening i Danmark, og at brændeovnene er ansvarlige

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

ELEKTRISK MALERSPRØJTE 650 W 1 L

ELEKTRISK MALERSPRØJTE 650 W 1 L ELEKTRISK MALERSPRØJTE 650 W 1 L ART NR 83002010 EAN NR 5709133800819 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSFORSKRIFTER ARBEJDSOMRÅDE: Rengør regelmæssigt. Støv, affald og skrammel på en arbejdsplads øger

Læs mere