Stats-Lufthavn og Flyveplads paa Amager nu en Kendsgerning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stats-Lufthavn og Flyveplads paa Amager nu en Kendsgerning"

Transkript

1 Jeff Hammelevs allé Jeff Hammelev var militærflyver og den tredje i landet, der fik militærflyvecertifikat og rækken af ledere af Flyveskolens Øvelser" (oprettet i 1912). Han var den første militærflyver, der omkom i tjenesten, det skete ved Ermelunden i juni 1917 kun ½ år efter hans udnævnelse. Johan Ekmans allé Johan Ekman var løjtnant og uddannet som militærflyver. Han omkom ved en flyulykke på Kløvermarken i I løbet af 8 uger det år mistede luftmarinen 4 ansatte. Man mente bl.a. det skyldtes, at man måtte afprøve motorerne i luften i stedet for på jorden, da man manglede specialister til flymotorerne. Johan Ekman var medstifter af Det Danske Luftfartsselskab. Oberst kochs Alle Han tog i 1917 flyvercertifikat og blev chef for hærens flyvertjeneste. J.P. Koch blev i 1923 oberst. Kastrup Lufthavn 1920 Stats-Lufthavn og Flyveplads paa Amager nu en Kendsgerning I Fredags foretog den nedsatte Besigtigelseskommision, der formentlig senere fremtræder som Ekspropriationskommision, et Skøn over det valgte Areal, som omfatter ca. 530 Tdr. Land, eller over Halvdelen af hele Maglebylilles Jordtilligende. Det strækker sig langs Sundet, lige fra Kastrupskællet til Ryvej, som danner Skællet til Store Magleby Grund. En stor Del af Gaardene i Maglebylille gaar enten fuldstændig ind under Arealet eller mister næsten al deres Jord, hvorved de bliver ude af Stand til at opretholde deres Bedrift. De kan næppe faa Jord at købe andet Sted paa Amager, i al Fald ikke til den Pris, der er Tale om at yde som Erstatning, ca. 33 Øre pr. Kvadratalen..

2 De Gaardbrug, der er Tale om at nedlægge straks, er Anders Poulsens, Niels Nielsen, Skyttehuset og Petersdal. Mange bliver reducerede til nogle faa Tdr. Land. Men da der næppe bliver Tale om at tage den sydlige Del af Lufthavnsarealet - det der ligger Syd for Maglebylilles Strandvej - i Brug foreløbig, er der Sandsynlighed for, at de nuværende Ejere deraf kan beholde deres Jord i Lejemaal en Tid - indtil Staten efterhaanden faar Brug for den. At bygge sin Drift og Fremtid derpaa, vil næppe være muligt. Vi har iøvrigt modtaget følgende Indlæg fra en indenfor Producentkredse anset Mand: Kommissionen, som har med Statslufthaven og Flyvepladsen paa Amager at gøre, har nu i store træk udstukket den nye Statsflyveplads, og den vil faa en Beliggenhed i Længden fra Maglebylille til Ryvej og i Dybden fra Stranden til Maglebylille By, et Areal paa ca. 300 Hektar Land. Det er indlysende, at et saa stort Areals Udlægning til Flyveplads gør et stort Indgreb i Ejendomsretten og Næringen. Alene Tabet af Strandretten er for Maglebylille By meget føleligt. Man kan maaske ordne sig paa den Maade, at Kørsel er tilladt paa en nærmere bestemt Tid, men hvor længe varer en saadan Tilladelse? Begynder der først at komme Liv i Flyvningen, og det er vel derfor Flyvepladsen bliver lavet, saa vil uden Tvivl al Kørsel blive forbudt, og til den Tid er Maglebylille By afskaaret fra at faa Tang til Dækning af Grøntsager m.m. Frivillig afstaar sikkert ingen sin Jord, naa han skønner, at der bliver Tale om Tab i Næringen, og det gør der i dette Tilfælde; og derfor er det nødvendigt at expropriere, thi Almenvellet kræver det. Almenvellet, er det Staten? Ja og Nej. Det er sværere at udtrykke ved Samfundets Vel, Samfundet kræver, der maa ligge en Flyvehavn og Flyveplads et Sted ved København, en Plads, som kræver ca. 600 Tdr. Land af Københavns Køkkenhave paa en Tid, hvor Flyvning nærmest maa henregnes til Sport og militære Øvelser. Har Samfundet Raad til en saadan Flothed, har den ogsaa Raad til i Erstatsningsspørgsmaalet at tage Hensyn til alle de personer, der er interesserede i det exproprierede, baade til Ejeren, Brugerne, Pant- og Servituthaverne osv., og det paa en saadan Maade, at Næringstab er absolut udelukket. Det vil maaske vare flere Aar, før man faar Brug for hele Arealet, og maaske man aldrig faar Brug for det. I saadant et Tilfælde har Staten en meget stor Chance for at sælge med uhyre Gevinst, thi Jorden er til den Tid sikkert steget ganske betydeligt, det er derfor absolut en god Forretning for Staten at ekspropriere ca. 600 Tdr. Land, naar man saa betænker, at ved Siden af haves hele

3 Christianshavns Fælled, ca. 100 Tdr. Land, til ca Kr. pr. Kvadratalen, saa bliver Forretningen endnu bedre. Saa tales der om Servitut paa de omkring det eksproprierede liggende Arealer, det er altsaa en Værdiforringelse for Tid og Evighed af disse Arealer. Hvorledes erstattes dette? Kun mindre Bygninger maa opføres, mindre Bygninger, det er det, man kalder for Villaer, men hvem har Lyst til at bo ved en Statsflyveplads, hvor der altid hersker en Larm af de kommende, gaaende eller prøvende Maskiner. Man maa derfor gaa ud fra, at saadan Jord er meget betydelig forringet i Værdi, da Fabriksbygninger vel ogsaa bliver forbudt, i hvert Tilfælde høje Skorstene. Amager Strandvej langs Østsiden er og bliver ødelagt, alle de mange skønne Forhaabninger om en smuk Strandpromenade Øen rundt, maa stedes til Hvile den Dag, der tages fat paa at virkeliggøre Tanken om en Flyvehavn og Flyveplads paa Amagers Østside. Almenvellet kræver en Flyveplads, som sikkert mange hellere ønske lagt over paa Saltholmen. Danske Flyvere 75 år Da det hele begyndte Det var i sommeren 1916, at firmaet A/S Nielsen og Winther startede sin flyvemaskinefabrik og i 1917 sin private flyveskole. Den 1. verdenskrig havde sat skub i udviklingen af fly, og man ventede en stor produktion sat i gang. Uddannelsen af nye flyvere var også ved at komme ind i en fast gænge. I stedet for den hidtidige spredte tilgang havde man i 1915 på Hærens Flyveskole påbegyndt et kursus for et mindre hold elever, og i 1916 tog man for første gang et større hold ind til en samlet uddannelse. Der var antaget 11 elever til dette hold, som kort efter starten blev forøget med endnu en elev; det var daværende kaptajn J.P. Kock, der var udpeget som leder af Hærens Flyvetjeneste og chef for Hærens Flyveskole, og som hurtigt kom til at præge forholdene omkring den militære flyvning. Holdet fik certifikat i Som forholdene således var, tydede alt på en hurtig udvikling indenfor flyvningens område. Der opstod derfor et behov blandt flyverne for at organisere sig, dels rent flyvefagligt og dels af økonomiske årsager, først og fremmest for at sikre ensartede betalingsvilkår og undgå eventuelle underbud fra private virksomheders side. På dette tidspunkt var hærens flyvere alene tilbage på Kløvermarken (Christianshavns Fælled), efter at marinens flyvere var flyttet til den nyetablerede flyvebådsstation på Refshaleøen. Den 9. august 1917 tog flyverne ved Hærens Flyveskole initiativet til at danne en forening, idet der til samtlige flyvere med internationalt certifikat blev udsendt indbydelse til en konstituerende generalforsamling i messen på Kløvermarken den 18. august. Indbydelsen var vedlagt et udkast til love udarbejdet af daværende sergent Bjarkov, løjtnant Ekmann og premierløjtnant Holfelt.

4 På mødet den 18. august blev foreningen Danske Flyvere (DF) stiftet. Udkastet til lovene blev foreløbigt vedtaget og endeligt vedtaget på en efterfølgende generalforsamling. I følge lovene var foreningens formål: At forene danske Flyvere til Fremme af Flyvning og Udbredelse af Kendskab til den og dens Vilkår Varetagelse af Medlemmernes Interesser overfor Flyvemaskinefabrikker, Flyveskoler, Luftfartsselskaber o.lign. Samarbejde med andre lignende inden- og udenlandske Foreninger. Som medlemmer kunne optages: enhver Flyver med det internationale Certifikat eller et andet dertil svarende officielt Certifikat godkendt af Foreningens Bestyrelse. På mødet blev endvidere fremlagt foreningens første priskurant, som alle medlemmerne skulle overholde, ligesom bestyrelsen straks skulle underrettes ved ethvert engagement flyvning vedrørende. Der blev fastsat minimumshonorarer for indflyvning af maskiner og for virksomhed som flyvelærer samt en regel om, at ingen kontrakt måtte være under tre måneder og med gensidig opsigelsesfrist på tre måneder. Til den første bestyrelse blev valgt: oberstløjtnant J.P. Koch, formand, premierløjtnant M.H. Kofoed-Jensen, næstformand, løjtnant J.P.F. Ekmann, sekretær, sergent H.A. Ehlers, kasserer, og redaktør Alfred Nervø. Udviklingen i de nærmest følgende år forløb imidlertid ikke så gunstigt, som man havde forestillet sig. De flyvemaskiner, der var til rådighed, var for størstepartens vedkommende forsynet med dårligt virkende motorer - de var til stadighed til reparation, og det var småt med flyvetid. Efter en række uheld på grund af motorerne blev der udstedt flyveforbud, så der ved Hærens Flyvetjeneste herefter kun var seks gamle fly med rimeligt pålidelige motorer til rådighed. Civil flyvning var der heller ikke meget af, og til sidst ophører Nielsen & Winthers flyproduktion også. Aktiviteten i Danske Flyvere var tilsvarende lav, og på generalforsamlingen i 1919 måtte man erkende, at situationen havde bevirket, at forskellige af foreningens medlemmer havde udvist uagtpågivenhed over for lovene (priskuranten), og at bestyrelsen ikke havde påtalt noget med hensyn til disse misligheder. Man vedtog dog en bestemmelse om, at en flyver, der som arbejdsgiver beskæftiger flyvere som førere af flyvemaskiner, ikke kan være stemmeberettiget medlem af foreningen. I 1921 opstod - i forbindelse med et ønske om at ændre lovene for at sikre flyvernes økonomiske interesser i overensstemmelse med forholdene, som de havde udviklet sig - en første diskussion om, hvorvidt foreningen skulle være en fagforening eller ej. På en ekstraordinær generalforsamling blev resultatet imidlertid, at man valgte at bibeholde den hidtidige kurs; og lovene blev ajourført, så nye regler og satser for ansættelses- og lønforhold skulle gælde fremover.

5 På generalforsamlingen i 1922 valgtes kaptajn Kofoed-Jensen til ny formand. Det blev endvidere vedtaget, at foreningen årligt skulle hædre forulykkede flyveres minde ved på dødsdagen at lægge en buket blomster på graven. Endelig blev det besluttet, at en beløb på 473 kr., der var skænket til foreningen, skulle anvendes til at gøre vel mod flyvere eller flyveres efterladte. Beløbet var modtaget fra Proprietær Juul på Lykkesgaard (syd for Kolding), der selv havde modtaget det som godtgørelse for indkvartering af nogle flyvere. Det var proprietærens tanke, at flyverne sikkert kunne anvende pen gene til et eller andet velgørende formål. Beløbet blev naturligvis modtaget med taknemmelighed, og dermed var stødet givet til oprettelsen af Danske Flyveres Fond. I de følgende år var foreningens bestyrelse jævnligt engageret i drøftelser vedrørende ansættelses- og lønforhold for foreningens medlemmer. Men dette hverv var ikke let. Foreningen rådede jo ikke over midler til at understøtte arbejdsløse medlemmer. Det var derfor svært at få medlemmerne til at overholde taksterne. For de flyvere, der fik ansættelse som trafikflyvere eller ved»karrusel- eller Droskeflyvning«, blev opgaven løst nogenlunde hæderligt omend ofte med stort besvær. Bestyrelsen måtte indskærpe, at medlemmerne skaffede sig skriftlige kontrakter, idet den pegede på alt det vrøvl, den havde, på grund af mundtlige aftaler mellem trafikflyvere og luftrederierne. Efterhånden var der også privatpersoner og firmaer, der skaffede sig flyvemaskiner og ansatte flyvere. På dette område viste det sig imidlertid hurtigt, at opgaven med at regulere ansættelsesog lønvilkår ikke kunne løses af foreningen. Der var for mange flyvere om de jobtilbud, der var, og derfor underbød man hinanden. Bestyrelsen måtte erkende, at de medlemmer, der ville følge foreningens satser, som regel ikke kunne gøre sig håb om at få jobbet. I 1925 var man igen gået i gang med en revision af lovene. Man havde foretaget en sammenligning mellem danske trafikflyveres lønforhold og forholdene i en række andre lande. Dette gav på generalforsamlingen anledning til en del diskussion, og der viste sig divergerende meninger om foreningens virke som fagforening. Man enedes dog om, at foreningen skulle henstille til luftfartsselskaberne, at flyverne blev ansat på mindst ét års engagement med tre måneders opsigelse, og endvidere, at kontrakterne med flyverne gik gennem foreningen. Foreningen skulle kun optræde som rådgivende myndighed i sagen. Og hermed var den gamle priskurant faktisk sat ud af kraft. Ophør som fagforening På generalforsamlingen i 1926 vedtog man helt nye love, og foreningen ophørte herved med at være fagforening. Den nye formålsparagraf fastsatte foreningens formål som: At forene danske Flyvere til Fremme af Flyvning og Udbredelse af Kendskab til den og dens vilkår. At udvikle og bevare godt Kammeratskab mellem Medlemmerne.

6 Om optagelse af medlemmer blev det fastsat: Som ordinært Medlem af Foreningen kan optages danske Flyvere med internationalt Certifikat. Ordinære Medlemmer har Stemmeret på Foreningens Forsamlinger. Som extraordinært Medlem kan optages (efter Bestyrelsens Skøn) udenlandske Flyvere med internationalt Certifikat. Extraordinære Medlemmer har ikke Stemmeret. På Bestyrelsens enstemmige Forslag kan Æresmedlemmer optages, dog kræves enstemmig Generalforsamlingsbeslutning for Optagelse. Senere på året 1926 omkom foreningens formand, kaptajn Kofoed-Jensen ved en flyveulykke. Som ny formand i 1927 blev valgt kaptajn Botved, der nogle måneder før var fejret af foreningen efter hjemkomsten fra Tokio-flyvningen. Samme år fejredes foreningens 10-års stiftelsesdag ved en både højtidelig og fornøjelig fest i Set. Georgsordenens lokaler i Bredgade 12. Festen var henlagt til den 10. december - d.v.s. til efter»trafik-sæsonens«ophør, hvilket nok var praktisk. Som der står i foreningens gamle protokol:»byens Natteliv gjorde senere end sædvanlig sin Indflydelse gældende«. Da foreningens formand, kaptajn Botved, den største del af året opholdt sig i udlandet og var uhyre optaget, når han var hjemme, bad bestyrelsen ham om at stille sit mandat til rådighed, og på generalforsamlingen i 1928 blev daværende løjtnant Foltmann valgt til formand, og dette blev indledningen til en meget aktiv periode i foreningens liv. På generalforsamlingen blev spørgsmålet om sportsflyvernes optagelse i foreningen rejst. Ved sportsflyvere forstod man enhver flyver, der ikke havde trafikfører-certifikat. Nok kunne efter foreningens love enhver flyver med de forlangte certifikater optages; men det var ikke hermed sagt, at man var pligtig hertil. Der var flere privatflyvere blandt medlemmerne; men mange medlemmer gav alligevel udtryk for ønsket om en stramning af medlemsbetingelserne, f.eks. således at kun flyvere med trafikførercertifikat, militærflyver, eller marineflyvercertifikat kunne optages. Herom var en lang og vidtspændende diskussion. Betænkelighederne ved optagelse af sportsflyvere i større tal gik på, at dette ville kunne ændre foreningens hele karakter. I 1929 blev på generalforsamlingen igen drøftet spørgsmålet om sportsflyverne, og det blev vedtaget at foretage en urafstemning herom. På samme møde blev endvidere forelagt udkast til fundats for Danske Flyveres Fond. Bestemmelserne herfor blev enstemmigt vedtaget.

7 Endelig blev på mødet vedtaget et forslag fra bestyrelsen om at indstifte Danske Flyveres Hæderstegn eller -diplom. Dette skulle sætte foreningen i stand til at hædre ikke-medlemmer, som havde gjort sig fortjent hertil. Med vedtagelsen af fundatsbestemmelserne for Danske Flyveres Fond havde en hjertesag for medlemmerne fundet sin løsning. Igennem flere år havde man efter bedste evne ydet hjælp til forulykkede flyvere eller ulykkeligt stillede flyvere eller disses efterladte. Nu var endelig skabt grundlag for etablering af en økonomisk basis for løsning af hjælpeopgaven. I alle årene lige siden har en væsentlig del af foreningens aktiviteter og de enkelte medlemmers bestræbelser været rettet mod at styrke dette fond, så det bedst muligt kunne opfylde sit formål. I fundatsen er fastsat, at der årligt skal udbetales legater, og der siges herom: Legatet skal fortrinsvis tilfalde danske flyvere eller deres efterladte, men skal også kunne tildeles forhenværende danske flyvere eller deres efterladte, som er værdige og trængende. De begivenhedsrige 30'ere. Efter intense drøftelser og megen diskussion gennem to år om sportsflyvernes eventuelle medlemskab af foreningen kom i 1930 endelig spørgsmålet til urafstemning. Resultatet var en klar tilslutning fra medlemmernes side om, at sportsflyvere efter særlig godkendelse kunne optages, men uden stemmeret. Herefter blev i lovene fastsat følgende: Som Ordinære Medlemmer af Foreningen kan optages danske Flyvere med Militærflyvercertifikat, Marineflyvercertifikat eller Trafikflyvercertifikat. Ordinære Medlemmer har Stemmeret på Foreningens Forsamlinger. Som ekstraordinære Medlemmer kan Generalforsamlingen, efter Bestyrelsens Indstilling, optage Medlemmer med internationalt Certifikat. Ekstraordinære Medlemmer har ikke Stemmeret. Året 1930 var også året, hvor tilgangen af marineflyvere for alvor begyndte. Disse havde indtil da foreningsmæssigt næsten udelukkende knyttet sig til Det Kongelige Danske Aeronautiske Selskab, men i marts kom fire indmeldelser i Danske Flyvere, og senere fulgte flere efter. De første indmeldelser blev ledsaget af den motivering, at alle danske flyvere burde stå samlet i sådanne situationer, som f.eks. på daværende tidspunkt var opstået ved»ekstra- bladets mindre honnette Referater af hjemlige Flyvebegivenheder«. Allerede i januar havde bestyrelsen behandlet et spørgsmål af samme art, nemlig»en Artikel i Ekstrabladet, hvor Journalist Hendil var fremkommet med nogle uforskammede Udtalelser om militært uddannede danske Flyvere«. Som følge heraf voksede medlemstallet stærkt i de følgende år, og bestyrelsen blev 1931 udvidet med to medlemmer for at sikre, at marinens flyvere kunne blive repræsenteret.

8 I 1930 fik foreningen tilknytning til kongehuset, idet Prins Axel indtrådte som medlem, og lidt senere på året påtog Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik sig til foreningens store glæde hvervet som protektor for Danske Flyvere. På 20-års dagen for Robert Svendsens sundflyvning (17. juli 1910) arrangerede foreningen i samarbejde med Aeronautisk Selskab en sundflyvning med Robert Svendsen som passager hos daværende overofficiant C.C. Larsen og med eskorte af flyvere fra hæren og marinen. Fra svensk side kom også en flyvende eskorte, og der var stor modtagelse i Malmø. Ved en efterfølgende frokost blev Robert Svendsen udnævnt til foreningens første æresmedlem. Den 10. august 1930 afholdtes et stort og meget velbesøgt flyve-stævne i Kastrup arrangeret af dagbladet Politiken og Danske Flyvere i fællesskab. Dette samarbejde blev fortsat i de følgende år på den måde, at Politiken afholdt alle udgifter og løb den økonomiske risiko, medens Danske Flyvere påtog sig det praktiske arrangement af stævnerne. Overskuddet blev delt ligeligt mellem foreningen fond og bladets feriebørnskoloni. De efterfølgende flyvestævner fandt sted den 31. maj 1931, 26. juni 1932, 28. juni 1933, 8. juli 1934 og den 21. juni Ved stævnerne, der år for år voksede i omfang, deltog både danske og udenlandske flyvere, såvel civile som militære. Der var altid stor publikumsinteresse for disse stævner, og der blev vist meget nyt materiel og mange former for flyvning, bl.a. kunstflyvning og formationsflyvning, men også ting som faldskærmsudspring, svæveflyvning og ballonopstigning. I forbindelse med stævnerne var der som regel indlagt konkurrencer i forskellige flyvediscipliner. Ved indvielsen af Esbjerg lufthavn i 1937 og Aalborg lufthavn i 1938 blev der også afholdt flyvestævner, hvor foreningen medvirkede. Disse stævner bidrog med væsentlige beløb til foreningens fond. Der var dog år, hvor der ikke blev noget overskud at dele, men i alle årene opfyldtes til fulde foreningens formål om at fremme flyvningens sag og udbrede kendskabet til flyvningen. Men mange andre anliggender og begivenheder blev der taget vare på i 30'erne. Allerede i 1930 foreslog den energiske og idérige formand, kaptajn Foltmann, at man skulle arbejde for opførelse af et monument til minde om kammerater, der havde sat livet til under flyvning. Ved en energisk indsats lykkedes dette projekt, og i 1938 blev det af professor Utzon Frank udførte flyvermonument opstillet ved Christianshavns voldgrav og afsløret den 18. august på foreningens fødselsdag. På soklen er indhugget ordene»for danske, der satte livet til i flyvningens tjeneste«. I 1931 var der et par begivenheder, der skulle fejres: Først var der festligheder i anledning af danskeren Højriis' Atlanterhavsflyvning, og senere på året blev Ellehammer fejret i anledning af 25-års dagen for hans første flyvning. I 1932 blev foreningens første hædersdiplom uddelt. Det blev ved en frokost overrakt til oberstinde Harriet Førslev, der under et ophold i England som den første danske kvinde havde opnået flyvercertifikat. Debat om medlemskab Umiddelbart efter ønskede fru Førslev at blive medlem af foreningen; men dette kunne jo i henhold til lovene kun ske som ekstraordinært medlem, og først efter at et bestyrelsesforslag

9 heroin var godkendt af generalforsamlingen. Dette spørgsmål blev imidlertid ikke afgjort, idet der kort efter blev modtaget forslag fra daværende oberstløjtnant Førslev om en ændring af lovene, således at de gamle medlemskriterier igen blev gældende, d.v.s. at alle med internationalt certifikat kunne optages umiddelbart som ordinære medlemmer. Og dermed var hele debatten om medlemskab igen for alvor på dagsordenen. Fru Førslevs medlemsansøgning blev stillet i bero, indtil hele medlemsspørgsmålet var blevet afklaret. I den følgende tid blev betingelserne for medlemskab drøftet løbende i bestyrelsen og blandt medlemmerne på møder og generalforsamlinger. Der var forslag fremme om, at sportsflyverne skulle have erhvervet et vist antal flyvetimer, før de kunne optages. Man forestillede sig, at hundrede timer nok ville være rimeligt, men det var der ikke mange sportsflyvere, der kunne præstere på det tidspunkt. Og der gik et par år, uden at man kom nærmere til en afklaring. I 1935 fremkom et forslag vedrørende medlemmernes tilladelse til at invitere gæster til foreningens foredragsaftener; men dette medførte blot en vedtagelse af følgende: Generalforsamlingen bemyndiger Bestyrelsen til at indbyde sådanne Personer, som formodes at have særlig Interesse af de afholdte Foredrag til at overvære disse eller til at afholde Foredrag i Foreningen. Først i 1936 begyndte problemerne om medlemskab at være modne til en løsning. Inden for bestyrelsen havde man også gentagne gange diskuteret spørgsmålet om optagelse eller ikkeoptagelse af kvindelige medlemmer. Det besluttedes derfor i forbindelse med forelæggelse af forslag om ny medlemsparagraf også at forelægge spørgsmålet om kvindelige medlemmer på generalforsamlingen. Man ville under punktet Behandling af indkomne Forslag optage: Eventuel Optagelse af kvindelige Medlemmer. Man var klar over, at mange medlemmer var imod dette, og i bestyrelsen var meningerne også delte. Til sidst blev man dog enige om at foreslå følgende på generalforsamlingen: Som ordinære Medlemmer af Foreningen kan optages danske Flyvere med Militærflyvercertifikat, Marineflyvercertifikat eller Indehavere af Privatførercertifikat, der dokumenterer at have mindst 100 Timers flyvetid (Dobbeltstyring og Solo) eller Indehavere af større Certifikat. Som ekstraordinære Medlemmer kan Bestyrelsen optage Flyvere med Privatflyvercertifikat. Som overordentlige Medlemmer kan Bestyrelsen optage udenlandske Flyvere med godkendt Certifikat.

10 Bestyrelsen ville endvidere samtidig foreslå et alternativ, nemlig samme forslag som ovenfor, men sluttende med: Kvinder kan ikke blive Medlemmer af Foreningen. På generalforsamlingen den 19. februar 1936 blev forslagene fremlagt, og meget divergerende meninger kom til udtryk. Debatten endte med, at bestyrelsen frafaldt kravet om hundrede timers flyvetid, og forsamlingen opfordrede bestyrelsen til kun at fremkomme med ét forslag. Herefter fremsatte bestyrelsen følgende forslag: Som ordinære Medlemmer af foreningen kan optages danske Flyvere med Marineflyvercertifikat, Militærflyvercertifikat, Privatflyvercertifikat eller større Certifikat. Som overordentlige Medlemmer kan Bestyrelsen optage udenlandske Flyvere med godkendt Certifikat. Dette forslag blev vedtaget med stort flertal med henblik på at blive sendt til urafstemning. Der var på dette tidspunkt 196 medlemmer i foreningen, hvorfor der i henhold til lovene fordredes 149 stemmer for lovændringen. Der indkom 152 stemmer for og 24 imod forslaget. Dermed var det vedtaget, og et årelangt stridsspørgsmål var bragt ud af verden. Ved den efterfølgende optagelsesfest den 9. januar 1937 optoges som nye medlemmer 6 marineflyvere, 23 militærflyvere og 5 privatflyvere med Danmarks første kvindelige flyver, oberstinde Førslev i spidsen. På generalforsamlingen i 1937 meddelte kaptajn Foltmann til alles store beklagelse, at han, der dette år var på valg, ikke ønskede genvalg, da han havde så meget om ørerne, og hans tid var så stærkt optaget, at han ikke turde binde sig for en ny 3-års periode. Som hans afløser blev valgt daværende oberstløjtnant Tage Andersen. Der var nok at tage fat på for den nye formand. Der var bl.a. forhandlinger i gang mellem Det Kongelige Danske Aeronautiske Selskab og Danske Flyvere om disse foreningers forhold til hinanden. I 1936 var der kommet en henvendelse fra Aeronautisk Selskab om etablering af nærmere samarbejde, bl.a. vedrørende flyvestævner og udstillinger. Senere - i blev yderligere foreslået, at Danske Flyvere skulle tilslutte sig selskabet, og i 1939 blev foreslået et samarbejde om udgivelse af tidsskriftet FLYV. Alt dette medførte interne drøftelser for og imod og en del møder og korrespondance. Det eneste, der kom ud af det, var, at FLYV - efter at det havde været drøftet på generalforsamlingen i fra dette år blev medlemsblad også for Danske Flyvere. 2. verdenskrig og tiden lige efter På generalforsamlingen i 1940, på hvilket tidspunkt krigen i Finland var i gang, drøftedes spørgsmålet om hjælp til de flyverfamilier, hvis forsørgere havde stillet sig til rådighed for Finland. Bestyrelsen fik klar tilslutning fra medlemmerne til at gøre en indsats for at yde økonomisk støtte til disse. Imidlertid sluttede krigen i Finland kort tid efter, og bestyrelsen indstillede arbejdet med at skaffe støtte, da ingen af de faldne og sårede danske flyvere var familieforsørgere.

11 Danmarks besættelse i 1940 begrænsede naturligvis foreningens virkemuligheder udadtil og satte sit præg på de interne aktiviteter. I 1941 bevilgede man et tilskud til en mindesten for løjtnanterne Godtfredsen og Brodersen, der var faldet på Værløse den 9. april. I 1942 havde foreningen 25-års jubilæum. Forberedelserne hertil var begyndt flere år i forvejen, og jubilæumsfesten, hvori der deltog ca. 200, blev da også, trods omstændighederne, i enhver henseende vellykket. Der var et par medlemsanliggender, som man måtte tage stilling til i Der kom en anmodning fra de militært uddannede observatører om at blive optaget som medlemmer. Man havde sympati for tanken og ville undersøge mulighederne, men resultatet blev negativt. Bestyrelsen besluttede også i januar 1943, så snart det kunne lade sig gøre, at udelukke de medlemmer fra foreningen, som efter bestyrelsens mening havde udvist unational optræden under landets besættelse. Trods de vanskelige tider forsøgte man længe at holde de interne aktiviteter i gang; men fra efteråret 1943 var der langt mellem bestyrelsesmøder og medlemsarrangementer. I løbet af det sidste krigsår måtte efterhånden både formand, generalsekretær og kasserer gå underjorden. Efter befrielsen afholdtes den 18. maj 1945 et bestyrelsesmøde, og der udsendtes herfra gennem Ritzau's Bureau meddelelse om eksklusion ved navns nævnelse af et antal medlemmer, som havde udvist unational optræden. Hermed var stort set hele opgøret efter besættelsestiden foretaget for foreningens vedkommende. Den første sammenkomst efter krigen fandt sted den 3. juni 1945 ved en meget velbesøgt frokost på Hotel d'angleterre. Kuvertprisen for det flotte traktement var 23 kr., hvoraf foreningen gav et tilskud på 15 kr. + cigaretter (Aero Express!). Det gamle spørgsmål om medlemsbetingelserne kom igen til drøftelse i bestyrelsen; men der var flertal imod ændring. Der var derimod enighed om, at kaptajn Foltmann burde være æresmedlem, og dette blev godkendt med kraftig akklamation af generalforsamlingen den 26. februar På denne generalforsamling frasagde Tage Andersen sig hvervet som formand. Han modtog megen tak fra forsamlingen for sin ledelse i de vanskelige år, og for at foreningen derved havde bevaret sine faste rammer. Som ny formand blev valgt daværende kaptajn H. J. Pagh. Nye tider Den nye bestyrelse havde mange opgaver for sig. Det var øjensynligt, at den verden, der tegnede sig efter krigen, ville medføre en enorm udvikling på flyvningens område, og foreningen måtte tilpasse sig denne udvikling. Selvom der fra forskellig side var givet udtryk for, at foreningen burde gøre en større indsats for flyvesagen i almindelighed og på mere aktiv måde pleje dens interesser, fandt bestyrelsen dog, at man burde afholde sig fra et arbejde, hvis konsekvenser man ikke kunne overskue. At tage del i offentlig debat om faglige spørgsmål, der bl.a. kunne have økonomisk og politisk baggrund, måtte ligge uden for foreningens rammer. Det ville også kræve en arbejdsindsats af bestyrelsen, som man næppe ville kunne tilgodese. Man burde efter bestyrelsens opfattelse fortsætte den traditionelle linie, men selvfølgelig tilpasset de -nye forhold, der havde indflydelse herpå.

12 Det spørgsmål, der først pressede sig på, var at ajourføre reglerne for optagelse i foreningen. Anledningen var, at uddannelsen af nye flyvere i hæren og søværnet var blevet meget længere og mere omfattende end før krigen. Man fandt det derfor rimeligt på tilsvarende måde at stille højere krav til de indehavere af et civilt flyvercertifikat, som ønskede optagelse i foreningen. Dette spørgsmål - formuleret som et forslag om, at privatflyvere skulle have mindst hundrede timers flyvning efter certifikatets udstedelse for at kunne blive medlemmer - blev grundigt diskuteret på generalforsamlingen i Debatten var lang, og der var mange argumenter for og imod. Der var imidlertid til sidst flertal for at sende forslaget til urafstemning. Resultatet af afstemningen blev, at et overvældende flertal stemte for den foreslåede ændring af medlemsparagraffen, der herefter kom til at lyde: Som ordinære Medlemmer af Foreningen kan optages danske Flyvere med Marineflyvercertifikat, Militærflyvercertifikat, Privatflyvercertifikat med mindst 100 Timers Flyvning efter Certifikatets Udstedelse, eller Indehavere af tilsvarende eller større Certifikater. I de efterfølgende år kom et andet spørgsmål på dagsordenen, nemlig forholdet til Aeronautisk Selskab. Der var løbende kontakt mellem de to foreninger, i høj grad varetaget af foreningens æresmedlem kaptajn Foltmann, der også var tilknyttet Selskabet og i 1949 var blevet dets generalsekretær. Der blev herved afviklet forskellige arrangementer i form af flyvestævner, koncerter med U. S. Air Force orkester m.v., og disse aktiviteter bidrog med beløb til Danske Flyveres Fond. På et tidspunkt kom også spørgsmålet op om en nærmere tilknytning mellem de to foreninger. Der var stadig nogle, der ligesom før krigen forestillede sig, at Danske Flyvere - på samme måde som mange andre af de foreninger, der beskæftigede sig med forskellige grene af flyvningen - burde indgå som en underklub i Aeronautisk Selskab eller Kongelig Dansk Aeroklub, som det kom til at hedde fra 1950; men for de fleste var denne tanke fremmed. Spørgsmålet blev allerede drøftet grundigt på generalforsamlingen i Selvom der ikke blev taget endelig stilling til spørgsmålet, bl.a. fordi Aeronautisk Selskab på dette tidspunkt var under om organisering, kom det dog med overbevisende klarhed frem, at man selvfølgelig gerne (som hidtil) ville samarbejde og hjælpe på alle måder, men at man trods alt ville bevare foreningen som en ren forsamling af flyvere. I 1950 ønskede oberstløjtnant H.J. Pagh at trække sig tilbage som formand, og i stedet valgtes direktør i D.D.L., oberstløjtnant i flyvevåbnets reserve, Knud Lybye som formand. I den nye bestyrelse drøftede man også forholdet til Aeroklubben og var enige om, at Danske Flyvere skulle bevare sin selvstændighed, men at man i specielle og ganske konkrete tilfælde traf aftale med denne klub om fælles arrangementer. Endvidere drøftedes spørgsmålet om en ændring af foreningens gamle klubfond, enten så det blev til et nyt blomsterfond, eller det blev sammenlagt med foreningens hjælpefond. Klubfondet var stiftet i 1933 og havde til formål at skaffe midler til anskaffelse af foreningslokaler o.lign. foranstaltninger til fremme af foreningens formål; men det havde efterhånden vist sig at være vanskeligt at skaffe midler til dette fond i rimelig omfang i forhold til målsætningen.

13 På generalforsamlingen i 1951 foreslog bestyrelsen, at D.F.'s klubfond skulle opløses, og man lagde op til en diskussion om, hvordan der herefter skulle disponeres med fondets midler. Det var vigtigt for bestyrelsen, at midlerne ikke indgik i foreningens almindelige drift, men at de på en eller anden måde blev båndlagt til et godt formål. Resultatet af drøftelserne kunne sammenfattes til, at klubfondet burde ophæves, at der skulle afholdes urafstemning herom, og at hovedparten af de tilstedeværende var stemt for, at klubfondets midler skulle indgå i et selvstændigt blomsterfond. Ved den efterfølgende urafstemning var ca. 99% af de afgivne stemmer for opløsning af klubfondet og for overførsel af midlerne til et blomsterfond, der skulle benævnes Danske Flyveres Blomsterfond. Statutterne for fondet blev godkendt på generalforsamlingen i Samme år bestemte bestyrelsen, at man fremover ville følge en ny praksis for optagelse af nye medlemmer. Disse skulle herefter optages snarest muligt, d.v.s. straks efter udnævnelsen for militærflyvernes vedkommende, og så snart bestyrelsen havde godkendt ansøgningen for sportsflyvernes vedkommende. De nye medlemmer skulle så betale kontingent fra denne indmeldelsesdato, og ved optagelsesfesten blev de så præsenteret for foreningen og fik udleveret emblem og et specielt diplom. Foreningens 35-års fødselsdag blev markeret ved en pressereception. Her blev der fra pressens side stillet forslag om, at foreningen skulle afholde et internationalt flyvestævne i lighed med et, der samme år var afholdt i Brüssel. Dette forslag blev gennemdrøftet af bestyrelsen på møder senere på året og i 1953; men man måtte til sidst erkende, at det -som udviklingen havde været - måtte anses for udelukket, at foreningen påtog sig så stor en opgave. Denne erkendelse betød også, at spørgsmålet om afholdelse af flyvestævner, hvor foreningen som før krigen gjorde en stor del af arbejdet, ikke siden har været taget op til overvejelse. I løbet af 1954 udarbejdede bestyrelsen forslag til reviderede love, da de gamle love ikke på alle punkter kunne siges at være fyldestgørende udformet. Udkastet til nye love blev udsendt til alle medlemmer inden generalforsamlingen den 22. marts Her blev forslaget diskuteret, og som sædvanligt var det medlemsparagraffen, der blev hovedemnet. Bl.a. kom spørgsmålet om hærens artilleriflyveres medlemskab op. Man mente umiddelbart, at de burde have medlemsadgang, og man fandt frem til en formulering af medlemsparagraffen, så det var muligt. Det blev endelig godkendt, at forslaget kunne gå til urafstemning. Resultatet heraf var en enstemmig tilslutning til ændringerne, og de reviderede love blev derpå udsendt senere på året. Der var i de nye love foretaget en ændring og udvidelse af formålsparagraffen, så den bedre svarede til de linier, som foreningen havde fulgt gennem en årrække. Det hed nu om formålet: at forene danske flyvere og udvikle og bevare godt kammeratskab mellem medlemmerne gennem Danske Flyveres Fond og på anden måde hjælpe forulykkede flyvere og deres efterladte og at værne om kammeraternes minde ved de midler, der står til foreningens rådighed, at fremme flyvningen og udbrede kendskab til den og dens vilkår. Medlemsparagraffen blev som ovenfor nævnt tilpasset, så også artilleriflyverne kunne optages. Der var endvidere efter ønske fra medlemsside også blevet ændringer for sportsflyvernes vedkommende, så man kunne se bort fra kravet om hundrede timers flyvning, hvis vedkommende blot havde haft certifikatet i fem på hinanden følgende år. Paragraffen kom til at lyde:

14 Som ordinære medlemmer kan bestyrelsen optage: a) Danske flyvere, som har erhvervet flyverstatus i Hærens Flyvertropper, Marinens Flyvevæsen eller Flyvevåbnet. b) Danske flyvere, som har erhvervet dansk privatflyvercertifikat, når vedkommende pilot har fløjet mindst 100 timer efter certifikatets udstedelse, eller når vedkommende har opretholdt sådant flyvercertifikat i fem på hinanden følgende år, uanset om den samlede flyvetid er mindre end 100 timer. c) Danske flyvere, som har erhvervet tilsvarende eller større certifikater end de under a) og b) nævnte, når de under b) nævnte forudsætninger i øvrigt er til stede. Generalforsamlingen i 1956 forløb uden at give anledning til særlig diskussion, bortset fra, at man under»eventuelt«kom ind på en længere drøftelse af mulighederne for at få ny tilgang af medlemmer, især af de unge piloter fra forsvaret. Der kom også ønske frem om at hverve flere privatflyvere, som opfyldte optagelsesbetingelserne. Dette problem, der her blev bragt frem til debat, var noget, der gennem mange år jævnligt havde været til behandling på bestyrelsens møder, og man havde også på forskellig måde gjort sig anstrengelser. Senest havde man faktisk i 1955 gennemført en meget stor oplysningskampagne ved direkte henvendelse til alle kendte ikkemedlemmer, der opfyldte optagelsesbetingelserne. Resultatet havde ikke været overvældende. Den største vanskelighed at overvinde var, at foreningens aktiviteter af bl.a. økonomiske grunde i hovedsagen måtte være koncentreret i det københavnske område, og der var derfor ikke meget at tilbyde medlemmer ude i landet. Men alle i forsamlingen var enige om, at man på alle måder burde fortsætte med at styrke medlemstilgangen af kvalificerede flyvere. Den 4. april 1957 døde direktør Lybye pludselig, og foreningen stod uden formand. Generalsekretæren, direktør August Jensen, fungerede herefter som formand indtil næste generalforsamling. Generalløjtnant C.C.J. Førslev, der nu var afgået som chef for flyvevåbnet, blev på generalforsamlingen den 25. februar 1958 valgt som ny formand. Generalens virke som formand blev desværre af kort varighed, idet han døde i januar Som ny formand blev på generalforsamlingen i februar valgt generalmajor H.J. Pagh. De følgende par år forløb, uden at særlige mærkesager kom på dagsordenen. Tilgangen af medlemmer var blevet bedre, og medlemsantallet steg langsomt og støt. Da generalen pr. l. oktober blev ansat som chef for flyvevåbnet, medførte dette, at han ikke fortsat kunne påtage sig formandshvervet i foreningen, og bestyrelsen godkendte hans fratræden fra nævnte dato. På generalforsamlingen i 1963 blev daværende flyvechef i SAS, luftkaptajn Emil Damm valgt til formand. Aktiviteten i foreningen lå fortsat i de traditionelle baner. På et tidspunkt blev det aktuelt at finde udvej for at hædre en person, som havde gjort en særlig fremragende indsats for dansk flyvning, og man fandt frem til, at der tidligere (i 1930) var blevet indstiftet Danske Flyveres hædersplaquette. Imidlertid kunne man ikke finde mere præcise oplysninger herom; men man mente at den burde genindføres, og at bestemmelsen herom burde stå i foreningens love.

15 Sagen blev drøftet på generalforsamlingen i 1965, og et forslag om ændring af lovene, så bestemmelsen om hædersplaquette blev indføjet, blev godkendt. Herefter fremlagde bestyrelsen forslag, som straks blev godkendt af forsamlingen, og tildeling af den netop vedtagne plaquette til redaktør Povl Westphall. Han havde gennem 40 år gjort en meget stor indsats for flyvningens sag, og han blev derfor den første modtager af den genindførte hædersplaquette. I 1967 fejrede foreningen sin 50-års fødselsdag ved et værdigt og festligt arrangement. Der var kransenedlægning på samtlige omkomne flyveres grave, på den første bestyrelses grave og på afdøde formænds og æresmedlemmers grave samt ved flyvermonumentet. Endvidere var der reception på Hotel Royal og middag på Langeliniepavillonen. Samme år fremkom et forslag om at hæve hundrede-timers kravet for medlemskab til mindst to hundrede. Det blev drøftet på generalforsamlingen i 1968, men fandt ikke tilslutning hos andre end forslagsstilleren. I 1970 fik formanden en forespørgsel om svæveflyveres eventuelle optagelse i foreningen. Hertil måtte svares, at man ikke fandt hjemmel i foreningens love, og selvom man netop skulle i gang med at en omredigering af lovene for at bringe dem ajour, havde man ikke ønske om en ændring i den omhandlede retning blev året, hvor foreningen igen fik ny formand. Emil Damm ønskede at træde tilbage, idet han nu også skulle pensioneres fra sin stilling i SAS. Som afløser blev valgt daværende oberst K. Jørgensen, der forblev i jobbet i mange år, indtil 1986, også selv om han inden da var blevet udnævnt til både general og landets forsvarschef. I marts måned blev der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med det ene punkt på dagsordenen at behandle bestyrelsens forslag til nye love. Også her blev svæveflyvernes mulighed for optagelse som medlemmer bragt til debat; men der viste sig kun ringe tilslutning til imødekommelse af dette ønske. Bestyrelsens forslag skulle herefter til urafstemning, før det endelig kunne vedtages. Ved afstemningen svarede 229 JA og 3 NEJ, og hermed var de reviderede love vedtaget. Vedrørende optagelse af medlemmer hed det nu, at bestyrelsen som ordinære medlemmer kunne optage: Danske statsborgere, som har eller har haft status som pilot i forsvaret, eller som kan dokumentere at have erhvervet tilsvarende status i et andet land. Danske statsborgere, som har erhvervet dansk privatflyvercertifikat (A-certifikat) eller tilsvarende certifikat i et andet land, og som pilot har fløjet mindst 100 timer efter certifikatets udstedelse, eller som har opretholdt sådant flyvercertifikat i fem på hinanden følgende år. Danske statsborgere, som har erhvervet større flyvercertifikat end dansk privatflyvercertifikat (A-certifikat). I årets løb blev der foretaget et agitationsfremstød blandt piloterne i flyvevåbnet for at udbrede kendskabet til Danske Flyveres formål og virke, hvilket resultere de i en stigende tilslutning til foreningen. Samme år blev Hans Kongelige Højhed Prins Henrik medlem af foreningen efter at have kvalificeret sig i henhold til lovene.

16 Foreningens protektor, Kong Frederik IX afgik ved døden den 14. januar Prins Henrik indvilligede derefter til foreningens store glæde i at være protektor for Danske Flyvere. I 1973 blev Danmarks Flyvemuseum oprettet som institution, og Danske Flyvere indtrådte efter opfordring med en repræsentant i museets repræsentantskab. Da flyvevåbnet i 1975 fyldte 25 år, var foreningen indbudt til flyvevåbnets kransenedlægning ved flyvermonumentet, og foreningen overrakte ved den officielle reception på Flyvestation Værløse et maleri udført af tegneren Otto C., forestillende hovedbygningen på Flyvestation Værløse, der havde været det nye flyvevåbens første hovedkvarter. De efterfølgende år var en rolig periode for foreningen. Der var efterhånden etableret en fast tradition for, hvilke arrangementer der hvert år blev afholdt, og selve afviklingen lå også i faste rammer. Dette gav en god stemning blandt medlemmerne; men tilgangen til foreningen var i en periode alligevel ikke tilfredsstillende. Der blev i den anledning foretaget en større udredning af hele problemet; men der kom ikke nogen konkret afslutning på anstrengelserne. Foreningen havde en gammel brochure om dens formål og virke; den fik man dog revideret og trykt i ny udgave. Og hvad det så end skyldtes, så steg tilgangen af medlemmer alligevel tilsyneladende afsig selv, og i 1984 passeredes de 600, de i mange år havde været et magisk tal, idet man nåede op på 617 medlemmer. Generalforsamlingen i 1986 var den sidste, hvori general Knud Jørgensen deltog som formand, idet han ønskede at træde tilbage efter 35 års uafbrudt virke i foreningens bestyrelse, heraf de sidste 15 som formand. Han fik ved denne lejlighed en gave i form af en forsølvet ventil fra en Merlin-motor, der sad i den Spitfire, der var generalens først fløjne jager. Den var et symbol på det, der også kendetegnede generalen: gjort af de bedste materialer, og kunne få det hele til at virke. Som ny formand blev valgt generalmajor B.V. Larsen. Livet i foreningen lå i faste rammer. Tilslutningen til foreningens forskellige arrangementer var tilfredsstillende, og stemningen ved sammenkomsterne var præget af et godt kammeratskab mellem gammel og ung, hvad enten man var militærflyver, trafikflyver, erhvervsflyver eller privatflyver. De forskellige traditioner, der havde udviklet sig gennem årene, blev holdt i hævd, og kendte forretningsgange kun ændret, når ydre omstændigheder gjorde dette nødvendigt. Dette blev tilfældet på et meget væsentligt punkt, nemlig foreningens fond. En netop udsendt ny lov om oprettelse af et fondsregister og nye skatteregler, der indebar skattepligt for fonde, gjorde det aktuelt at overveje en tilpasning af fundatsen for Danske Flyveres Fond. Men mest afgørende var, at man fra medlemsside påpegede det ønskelige i, at økonomisk hjælp til forulykkede flyveres efterladte ikke kun skulle gives ved den årlige legatuddeling, men at den også burde kunne ydes, umiddelbart efter at en ulykke var indtruffet, på hvilket tidspunkt behovet for hjælp ofte havde vist sig at være meget presserende. Der blev anvendt mange kræfter og forhandlet med mange myndigheder, inden et forslag til revideret fundats kunne forelægges medlemmerne. Dette skete på generalforsamlingen i februar 1989, hvor forslaget blev enstemmigt godkendt. På generalforsamlingen i 1991 meddelte formanden, generalløjtnant B. V. Larsen, at han, da han nu havde tiltrådt tjeneste i udlandet, desværre ikke var i stand til at fortsætte som formand.

17 Som ny formand valgtes generalmajor Christian Hvidt, der bl.a. arvede opgaven med at føre foreningen frem mod dens 75 års jubilæum i Foreningens fonde Lige siden foreningens start har man efter bedste evne forsøgt at hjælpe forulykkede kammerater og deres efterladte samt værne om deres minde. Grunden til det velgørende fond. Danske Flyveres Fond, blev, som det tidligere er nævnt, lagt på generalforsamlingen i 1922, da man vedtog, at det af proprietær Juul skænkede beløb på 473 kr. skulle anvendes til velgørende formål. I de følgende år blev dette beløb suppleret med andre indtægter. Flyverne medvirkede f.eks. ofte i dyrskuer, sportsopvisninger o.lign., og som tak herfor blev foreningens velgørende fond jævnligt betænkt med en lille pengegave. Man medvirkede også i 1927 i en udstilling i Forum i København og ved et flyvestævne i Kastrup. Der blev også foretaget indsamling blandt medlemmerne, og ved en bestemt lejlighed blev der afholdt en foredragsaften i Odd-Fellow Palæet, hvor overskuddet blev givet til en forulykket flyvers efterladte. På sådanne forskellige måder fik man skaffet midler til hjælpearbejdet. Imidlertid stod det efterhånden klart, at der nødvendigvis måtte etableres et mere sikkert økonomisk grundlag for hjælpearbejdet. De midler, man hidtil havde haft rådighed over, blev ikke anvendt efter særligt fastsatte regler. Man disponerede således, som situationen krævede det, og brugte efter behovet såvel af renterne som af kapitalen. For at få lagt hjælpearbejdet ind i faste rammer blev Danske Flyveres Fond oprettet ved generalforsamlingsbeslutning af 8. april Fundatsen blev kongeligt konfirmeret den 29. april Ved stiftelsen rådede fondet over en kapital på kr. i kontanter og en obligation med pålydende værdi kr. I alle årene, der fulgte, har det været noget centralt i foreningens arbejde at styrke fondet og yde hjælp i størst mulig udstrækning. På mange forskellige måder søgte man stadig at skaffe indtægter. Det kan nævnes, at man i 1930 lod fremstille et»sund-flyvningsmærke«i anledning af årsdagen for Robert Svendsens sundflyvning, og salget heraf gav overskud til fondet. Igennem 30'erne indbragte Danske Flyveres og Politikens tidligere omtalte store flyvestævner helt pæne beløb. Da hærens flyvere i 1932 deltog i et internationalt flyvestævne ved Zürich og vandt en l. præmie, blev en dertil knyttet pengegave på kr. af Krigsministeriet skænket til foreningens fond. I 1937 blev på daværende oberst Førslevs initiativ bogen»25 Års Flyvning ved Hæren«til, og den indbragte ved salget et overskud til fondet på ca kr. Fra privat side og fra forskellige institutioner kom der gennem årene mange beløb - til tider forholdsvis store beløb. Mange af foreningens medlemmer har gennem tiderne - og det sker heldigvis stadig - givet bidrag til foreningens fond, og flere har ved særlige lejligheder og ved arv betænkt fondet med store beløb. Denne smukke måde at vise sin forståelse og værdsættelse af foreningens hjælpearbejde på styrker i høj grad kammeratskabet i foreningen, hvor næsten alle medlemmer gennem personlig tilknytning til andre, der har mødt ulykken, ved, hvor betydningsfuld foreningens økonomiske håndsrækning kan være. I bestræbelserne for at udvide hjælpearbejdet vedtog foreningen - som tidligere nævnt - i 1989 en ændring til fundatsen, som ellers havde været uændret siden De nye tanker kom til udtryk

18 gennem nogle tilføjelser til de gamle regler for udbetaling af legater. Udover den årlige uddeling af legater foreslås nu, at bestyrelsen endvidere - umiddelbart efter at en dansk flyver er forulykke! - kan udbetale legatportioner. Endvidere pålægges det bestyrelsen, at den, når det erfares, at en dansk flyver er forulykke!, skal søge forbindelse med den pågældende eller de efterladte og tilbyde umiddelbar økonomisk hjælp. Ved udgangen af 1991 rådede Danske Flyveres Fond over en kapital på kr., og den har gennem de forløbne år udbetalt et beløb på i alt kr. Foreningens andet fond, Blomsterfondet, er et redskab i foreningens bestræbelser på at værne om forulykkede kammeraters minde. Også dette fond har rødder langt tilbage i tiden. På generalforsamlingen i 1922 blev det vedtaget hvert år på dødsdagen at nedlægge en buket blomster på forulykkede flyveres grave for at hædre deres minde. Dette har været holdt i hævd lige siden. Nedlæggelse af blomster på en grav bliver fortsat, indtil graven nedlægges, eller de efterladte ønsker blomsternedlæggelsen standset. Mange breve, der i årenes løb er modtaget fra forulykkede flyveres efterladte, har befæstet bestyrelsens og medlemmernes opfattelse af, at nedlæggelsen af blomster i høj grad bliver påskønnet. I årene frem til 1952, hvor man på generalforsamlingen den 26. februar oprettede Danske Flyveres Blomsterfond, blev alle udgifter til blomster afholdt af foreningens almindelige driftsmidler. Man da det efterhånden drejede sig om et stort antal grave, og udgifterne dermed i stigende grad belastede kontingentindtægterne, fandt man, at traditionens opretholdelse bedre kunne sikres i fremtiden gennem etablering af et fond. Den første kapital blev, som det tidligere er omtalt, bl.a. tilført ved en samtidig ophævelse af det gamle klubfond. I alt startede fondet med en kapital på 4.549,87 kr. Om Blomsterfondets virke er i statutterne fastsat: Fondets formål er at skaffe Foreningen Danske Flyvere midler til dækning af udgifter ved kranse- og blomsternedlæggelse på danske flyveres grave. Fondet kunne imidlertid ikke fra starten give et sådant afkast, at udgiften til blomster kunne dækkes. I årene frem til 1959 fortsatte man derfor med at betale med driftsmidlerne, medens man benyttede perioden til at opbygge fondet, hovedsagelig ved frivillige indbetalinger fra medlemmerne. Men fra 1960 skønnedes det, at fondets renteafkast nu var så stort, at man kunne lade det afholde udgifterne til blomsternedlæggelser fremover. Ved udgangen af 1991 råder Blomsterfondet over en kapital på kr. Foreningslivet Et af foreningens medlemmer, uddannet på Hærens Flyveskole i 1926, undersøgte engang, om der fandtes foreninger i andre lande svarende til Danske Flyvere. Han undersøgte forholdene i U.S.A., England og Frankrig. Der var nok foreninger, der udelukkende havde flyvere som medlemmer, men de var alle dannede senere end Danske Flyvere, og de var endvidere alle af selskabelig art. Så det ser ud til, at Danske Flyvere er verdens ældste flyverforening. Endvidere har den sit særpræg ved - efter fagforeningsperiodens ophør - ikke blot at være en selskabelig forening, men også en forening med velgørende formål.

Fyns Svæveflyveklub - Love

Fyns Svæveflyveklub - Love Fyns Svæveflyveklub - Love NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er FYNS SVÆVEFLYVEKLUB. 2. Klubbens hjemsted er Broby Kommune. Klubbens postadresse er formandens adresse. 3. Klubben er direkte eller

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

1910-1919. Se D.D.A.S. logoet øverst i venstre spalte. Side 19

1910-1919. Se D.D.A.S. logoet øverst i venstre spalte. Side 19 1910-1919 1910 1919 Det var i det første år af Selskabets historie at der kom gang i flyvningen. J.C.H. Ellehammer var i fuld gang med udviklingen af nye flytyper og ikke mindst en helikopter. Den 15.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB

VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB 1. Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Vestjysk Motocross Club Forkortet V.M.C.C. Klubben er tilsluttet Danmarks Motor Union, D.M.U., og er til en hver tid

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser:

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser: 13. juni 2009 Side 2 Indholdsfortegnelse Kapitel I. Foreningens navn og formål: 1 Foreningens navn og hjemsted Side 3 2 Foreningens formål Side 3 3 Uafhængig af partipolitik Side 3 Kapitel II. Medlemskredsen:

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtaget på generalforsamlingen den 1.oktober 2009 Revideret på generalforsamling 3.oktober 2013 1 1 Navn og adresse 1.1 Foreningens navn er Frederiksborg

Læs mere

ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER

ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER 1. 1 Klubbens navn 1.1 Klubbens navn er Roskilde Flyveklub (RFK). Dens hjemsted er Roskilde lufthavn. 2 Klubbens formål 2. 2.1 Klubben, som er upolitisk, har til formål at

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING

VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING 2005 Side 1 af 10 VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Aktiviteter 5 Forretningsudvalg

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM 1 Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Sejl- og Motorbådsklubben FREM. Stiftet den 16. november 1953. Klubbens hjemsted er Gammelsø 49, 5000 Odense C 2 Klubbens formål. Klubbens formål er at fremme

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG NAVN OG HJEMSTED 1

VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG NAVN OG HJEMSTED 1 VEDTÆGTER: VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG Udvalgets navn er: NAVN OG HJEMSTED 1 Søværnets Idrætsforening København Sejlsportsudvalg (SIF KBH SPU). Udvalget blev stiftet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub

Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub Side 1 af 5 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er "Cold Hawaii Kystlivredderklub", med hjemsted i Nørre Vorupør, Thisted Kommune. Foreningen er

Læs mere

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. 1. Navn og tilslutning: Love Foreningens navn er Gentofte hospitals sportsforening Foreningen er stiftet den 13. august 1946. På ny igen ved generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO Købmandsbo VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Københavns Handelsstandsklubs Understøttelsesselskab Købmandsbo, og foreningen er anmeldt i Foreningsregistret sammen med navnet

Læs mere

Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening

Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening 1. Navn, Hjemsted og Formål Stk.2. Foreningens navn er Fredensborg Søparks Antenneforening. Dens hjemsted er Fredensborg. Foreningens formål er at

Læs mere

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011)

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk

Læs mere

Vedtægter for Andelsforening. Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus

Vedtægter for Andelsforening. Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus Vedtægter for Andelsforening Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus, med hjemsted i Øse Sogn, Varde kommune. 2 Formål At eje og

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba Vedtægter for Tryg i Danmark smba CVR-nr. 10430410 Navn og hjemsted 1 1.1 Selskabets navn er Tryg i Danmark smba. Selskabet udøver også virksomhed under binavnet TrygFonden smba. 1.2 Selskabets hjemsted

Læs mere

Vedtægter. www.alsgokartklub.dk. Vedtaget 5. december 2013. Side 1 af 7

Vedtægter. www.alsgokartklub.dk. Vedtaget 5. december 2013. Side 1 af 7 Vedtægter www.alsgokartklub.dk Vedtaget 5. december 2013 Side 1 af 7 1. Foreningens navn er Als Gokart Klub (AGK). 1a. Klubbens hjemsted er Sønderborg Kommune. 2. Als Gokart Klubs formål er: a. At virke

Læs mere

Vedtægter for Sydøstjysk Fugleforening:

Vedtægter for Sydøstjysk Fugleforening: Vedtægter for Sydøstjysk Fugleforening: 1 NAVN OG HJEMSTED. 1. Foreningens navn er Sydøstjysk Fugleforening. Foreningen er stiftet den 27.oktober 2009 ved en sammenlægning af Vejle Fugleforening, Give

Læs mere

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé 1 Navn og hjemsted 1. Foreningen Jordnær Gadevang Købmandscafé har hjemsted i Hillerød Kommune, er stiftet den xxx. 2 Formål 1. Foreningens formål

Læs mere

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT 1 NAVN. Sammenslutningens navn: SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT. Hjemsted:Sønderborg. Signatur: SFS. Postadresse: SFS-Hallen, Borgmester Andersens Vej 100,

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Det danske Hedeselskab Vedtægter 2 1. Navne og hjemsted Selskabets navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er en selvejende institution

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug LOVE og STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1., 1175 København K Tlf: 33 12 11 65 E-mail: dvl@dvl.dk Hjemmeside: www.dvl.dk Love for Dansk Vandrelaug Almindelige bestemmelser

Læs mere

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Cykle Clubben Hjørring, klubben har hjemsted i Hjørring Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er at virke for

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

SAKSKØBING - SLEMMINGE HÅNDBOLDKLUB SSHK

SAKSKØBING - SLEMMINGE HÅNDBOLDKLUB SSHK - Som er ændret: SAKSKØBING - SLEMMINGE HÅNDBOLDKLUB Ved generalforsamling den 29 januar 1980. Ved generalforsamling den 17 april 1986. Ved generalforsamling den 15 april 1991. Ved generalforsamling den

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Navn og hjemsted: Foreningen Sydfyns Linedancers Linedance for Joy er stiftet d. 26. August 2009 og har hjemsted i Svendborg Kommune. På den årlige ordinære Generalforsamling

Læs mere

s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV

s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV Februar 2008 s. 2 af 7 sider s. 3 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF Paragraf 1. Klubbens navn er ORIENTERINGSKLUBBEN HTF,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten og færdselssikkerheden, og skal til stadighed virke

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI. STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013)

VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI. STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013) VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013) 1 Navn og hjemsted Sektionens navn er Dansk Byggeri Stilladssektionen, med hjemsted hos Dansk Byggeri i København. 2 Formål Sektionen

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold.

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold. 1. Navn og hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn: KIF-Support Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Kolding Kommune. Stk. 3: Foreningen er stiftet d. 20. september 2014. Stk. 4: Foreningen er ikke organisatorisk

Læs mere

V E D T Æ G T E R. For PERSONALEKUNSTFORENINGEN. Kunstcirklen, Lyngby rådhus, 2800 Lyngby

V E D T Æ G T E R. For PERSONALEKUNSTFORENINGEN. Kunstcirklen, Lyngby rådhus, 2800 Lyngby V E D T Æ G T E R For PERSONALEKUNSTFORENINGEN Kunstcirklen, Lyngby rådhus, 2800 Lyngby FORENINGENS FORMÅL M.V. 1 Formål: At fremme medlemmernes interesse for kunst bl.a. gennem foredrag, udstillings-

Læs mere

Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg.

Institutionens navn er Houlkærhallen med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Navn og hjemsted: Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Formål: Institutionen har til formål at opføre og drive en idrætshal til brug for idræts- og ungdomsforeninger

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet:

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Love for Rørforeningen Foreningen af danske vvs-grossister Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Foreningen af Grosserere i Rør- og Sanitets-Branchen i Danmark. I 1956 blev

Læs mere

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011.

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Visning af lov Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Til bunden 1. Navn, hjemsted og medlemsskab Foreningens

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013.

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Klubbens medlemskaber 4-7 Medlemskab 8-11 Generalforsamlingen 12-13 Bestyrelsen

Læs mere

Søværnets Idrætsforening Frederikshavn - Golfafdelingen Vedtægter

Søværnets Idrætsforening Frederikshavn - Golfafdelingen Vedtægter 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING FREDERIKSHAVN - GOLFAFDELINGEN Foreningens hjemsted er: Flådestation Frederikshavn, 9900 Frederikshavn. SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING FREDERIKSHAVN

Læs mere

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R 2009 Navn 1 Foreningens navn er Falsterske Fodregiments 5. Regiments Soldaterforening. Hjemsted 2 Foreningens hjemsted er på Repræsentantskabets

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

FORMÅL MEDLEMSKAB. 2 Enhver kan optages som medlem af klubben, jfr. dog 5. 3 Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen.

FORMÅL MEDLEMSKAB. 2 Enhver kan optages som medlem af klubben, jfr. dog 5. 3 Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen. FORMÅL 1 Lindholm Badminton Klub, der er stiftet den 30. september 1949 og hjemmehørende i Aalborg kommune ser det som sit formål at fremme interessen for badminton og herunder at tilbyde kvalitet for

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

Udkastet til vedtægterne blev godkendt og underskrevet af stifterne, vedtægterne vedlægges medfølgende referat.

Udkastet til vedtægterne blev godkendt og underskrevet af stifterne, vedtægterne vedlægges medfølgende referat. Foreningen Maren s Venne Laug stiftedes ved et møde på Hotel Schaumburg onsdag den 10. juni 2009. Stifterne af foreningen er 4 borgere i Holstebro Kommune. Carsten Kastrup Flemming Riddersholm Nielsen

Læs mere

Fredericia april 2014. Indstilling. Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling:

Fredericia april 2014. Indstilling. Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling: Fredericia april 2014 Indstilling Bestyrelsen indstiller følgende vedtægtsændringer til vedtagelse på førstkommende generalforsamling: 1. Klubbens navn er Fredericia Sportsrideklub. Fork: FSRK Klubbens

Læs mere

Vedtægter Hansted Golfklub

Vedtægter Hansted Golfklub 1 Klubbens navn er Hansted Golfklub og dens hjemsted er i Horsens Kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke golf, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. 1 Selskabet, der er stiftet den 1/1-2009, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Sønderlev Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring

Læs mere

Sønderjysk Landboforening

Sønderjysk Landboforening Vedtægter for Sønderjysk Landboforening Billundvej 3 Tlf. 73 20 26 00 6500 Vojens Fax 73 20 26 05 Navn og hjemsted l. Foreningens navn er Sønderjysk Landboforening og er stiftet ved en fusion af Haderslev

Læs mere

VEDTÆGTER. for Konditorlauget (Københavns Konditorlaug) 1. Formål

VEDTÆGTER. for Konditorlauget (Københavns Konditorlaug) 1. Formål Lett Advokatfirma Adv. Flemming Kragh Hansen J.nr. 274279-KLY VEDTÆGTER for Konditorlauget (Københavns Konditorlaug) 1. Formål 1.1 Konditorlaugets formål er primært at fungere som brancheforening for konditorfaget

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S VEDTÆGTER for COMENDO A/S CVR-nr. 26 68 56 21 1 Navn 1.1 Selskabets navn er Comendo A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: 2 Hjemsted VPS A/S (Comendo A/S) Virus Protection Systems

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Vedtægter. for. Roskilde Taekwondo Klub

Vedtægter. for. Roskilde Taekwondo Klub Vedtægter for Roskilde Taekwondo Klub 1 Navn Seung-Li Roskilde Taekwondo Klub. Klubben har hjemsted i Roskilde Kommune. 2. Formål At dyrke de af Dansk Taekwondo Forbund godkendte idrætsgrene. Dansk Taekwondo

Læs mere

EDR Københavns Afdeling

EDR Københavns Afdeling Vedtægter for EDR Københavns Afdeling Vedtaget på Generalforsamling den 10. marts 2008 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Navn 1 Side 1 Hjemsted 2 Side 1 Formål 3 Side 1 Kapitel 2 Medlemmer 4 Side 2 Optagelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TÅRS VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR TÅRS VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR TÅRS VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Tårs Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring Kommune. 1 formål 2 Selskabets formål er i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON. 1 Navn. 2 Formål. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser.

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON. 1 Navn. 2 Formål. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser. VEDTÆGTER FOR DANSK BETON 1 Navn Foreningens navn er DANSK BETON. 2 Formål Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser. Foreningen er den fælles organisation for betonindustrivirksomheder.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER NAVN/HJEMSTED/FORMÅL 1: Foreningens navn er Grundejerforeningen Trelle Ager 2: Foreningens hjemsted er Vamdrup 3: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB Tilrettet efter generalforsamlingen den 26. marts 2015 og endelig godkendt på ekstraordinær generalforsamling den 30. marts 2015. 1 Hjemsted og formål Klubbens navn er Søllerød

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Vedtægter DcH Svenstrup

Vedtægter DcH Svenstrup Vedtægter DcH Svenstrup 1 Foreningens navn er Danmarks Civile Hundeførerforening, Svenstrup (forkortes DcH). Foreningens hjemsted er Svenstrup i Aalborg Kommune. Foreningen er medlem af Landsforeningen

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere