Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Transkript

1 Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

2 Ny version fra den 15.december Fejl på side 30 om H/F Gasværksarbejdernes er rettet. Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Arealbehov Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Generelt Baggrund Beskrivelse af hovedforslaget Anlægsfase og driftsfase Beskrivelse af alternativet Anlægsfase og driftsfase 10 3 Ikke-teknisk resumé 11 4 Metode 12 5 Lovgrundlag Ekspropriation Arealer Servitutter Eldriftsservitut Tunnelservitut Adgangsservitutter Andre forhold Kolonihaver 15 6 Arealerhvervelse ved en bro Permanent ekspropriation (driftsfasen) Erhvervsbygninger Kolonihaver Adgangsforhold Midlertidige ekspropriation (anlægsfasen) Adgangsforhold Servitutter Eldriftservitut 25 7 Arealerhvervelse ved en tunnel Permanent ekspropriation (driftsfasen) Erhvervsbygninger Kolonihaver Adgangsforhold Midlertidige ekspropriation (anlægsfasen) Adgangsforhold Servitutter Eldriftservitut 32

4 7.3.2 Tunnel-servitut 32 8 Alternativer og varianter Variant med spuns Adgangsservitut alternativet 35 9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer 37

5 1 Forord Dette fagnotat omhandler forhold for arealforhold i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Fagnotatet er blandt andet udarbejdet på baggrund af den idefasehøring, der blev afholdt fra den 15. maj til den 26. juli Fagnotatet udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektets etablering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet, og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Figur 1 Sporene set fra Vigerslev Allé Station mod området, hvor den nye udfletning skal etableres. Arealbehov 5

6 2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende arealforhold i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. I notatet beskrives projektets konsekvenser for arealforhold. De forventede konsekvenser gennemgås både for anlægsfase og driftsfase. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskriver de respektive fagnotater de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. 2.2 Baggrund Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK" den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg og tilslutningen af Øresundsbanen (mellem Roskilde og Kastrup) i Hvidovre Fjern. Den niveaufri udfletning kan føre Øresundsbanen over eller under Den nye bane København-Ringsted i form af en jernbanebro eller tunnel. Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. 2.3 Beskrivelse af hovedforslaget Den nye bane København-Ringsted (grå linje) grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at undgå konflikter og for mange bindinger ved krydsningen mellem Øresundsbanen mellem Roskilde og Kastrup og Den nye bane København-Ringsted er det planen, at Øresundsbanen sideforlægges og føres under Den nye bane København- Ringsted på en banebro. Banebroen vil blive anlagt vest for Ny Ellebjerg Station i det område, der hedder Vigerslev. Der vil blive anlagt to nye spor på broen. Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der ligeledes bygges en ny jernbanebro for at få plads til de nye spor på Øresundsbanen. Den ene af de eksisterende etsporede Arealbehov 6

7 jernbanebroer nedrives, og de eksisterende fjernbanespor (sort linje) reduceres fra to spor til ét spor. S-banen (rød linje) vil være uberørt af broen. Figur 2 Den undersøgte strækning og de to undersøgte alternativer med stationering Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsningen af Gammel Køge Landevej Anlægsfase og driftsfase Anlægsarbejdet planlægges gennemført i med forberedende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to nye spor mellem København Ringsted tilsluttes. De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af passagerperroner på Øresundsbanens spor. Etableringen af disse perroner er ikke med i dette projekt. De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg, som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde på ca. 130 meter. Denne bro passerer Arealbehov 7

8 over de to kommende spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformerstation. Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé, hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor. Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter højere end de eksisterende banebroer. Den sydligste banebro vil blive fjernet for at skabe plads til den nye bro. I dette område vil der blive foretaget permanente og midlertidige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg. På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvorefter den tilsluttes de eksisterende spor igen. På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen imod disse udføres som dæmning. I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og skure nedrevet. Det er muligt at reducere arealbehovet væsentligt, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihaverne. Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med spærringer af nogle spor. Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel. Figur 3 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. Arealbehov 8

9 2.4 Beskrivelse af alternativet Som alternativ er der undersøgt en tunnel, der vil blive udformet i en delvis åben afgravning. Tunnelen vil have et længere forløb for så vidt muligt at sikre de anbefalede hældninger af sporene for togene. Krydsningen af Vigerslev Allé har vist sig vanskelig for en tunnel. Dels fordi vejen ligger forholdsvist dybt i forhold til anlægget, dels fordi mange større ledningsanlæg i eksisterende vej og fortov skal lægges om for at skabe plads til den kommende tunnel. Det er ikke afklaret med de berørte ledningsejere, om det overhovedet er muligt at omlægge ledningerne, som i givet fald enten skal føres under sekantpælevæggen eller helt omlægges i nye tracéer og krydse anlægget et sted, hvor der er bedre plads. I dette alternativ kan det ikke undgås, at S-banen (rød linje) bliver berørt. Vigerslev Station vil gennem en længere periode være lukket på grund af anlægsarbejdet, og i andre perioder vil adgangsforholdene være begrænsede. Harrestrup omformerstation skal flyttes, og sikringshytten, som indeholder Ny Ellebjerg sikringsanlæg skal flyttes midlertidigt. Årsagen er, at anlægsarbejdet ikke kan afvente gennemførelse af Signalprogrammet, som ellers vil gøre hytten overflødig. Disse tiltag vil påvirke S-banedriften på Ringbanen. Størsteparten af anlægsarbejderne vil kunne foregå inden for banens eget areal og eksisterende DSB-arealer. Dog vil det være nødvendigt i frohld til broløsningen at gennemføre en noget mere omfattende ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, af arealet ind mod Grøntorvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne vil blive påvirket væsentligt mere i anlægsfasen for tunnelen sammenlignet med broalternativet. De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagelsen af Den nye bane København- Ringsted i I dette alternativ må det påregnes, at de nye spor København Ringsted skal afstives midlertidigt på det sted, hvor de i anlægsperioden krydser byggegruben til tunnelen. Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner, de to nye spor samt køreledningsanlæg mv.) udføres efterfølgende, så det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget vil derved være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye signaler på strækningen. Arealbehov 9

10 2.4.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteterne forventes gennemført fra 2017 til medio 2020/primo 2021 dog forventes forberedende arbejder igangsat i Figur 4 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger i vejtracéet Vigerslev Allé. Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennemført omfattende grundvandssænkning i området, således at den kommende byggegrube kan holdes tør. Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor. Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når Signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet medio 2020/primo Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafikken. Arealbehov 10

11 3 Ikke-teknisk resumé I det følgende beskrives de arealmæssige konsekvenser i forhold til lodsejere, brugere og naboer ved realisering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg som en overført løsning med en jernbanebro eller som en underført løsning med en tunnel. Udfletningen vil blive etableret på arealer, der enten er ejet af Banedanmark eller af DSB. Der berøres desuden to privatejede ejendomme. Broløsningen vil medføre nedrivning af syv erhvervsbygninger og berøre cirka 20 kolonihaver midlertidigt i anlægsfasen. Heraf vil cirka 15 kolonihavehuse blive fjernet. Adgangsvejen til kolonihaveforeningen Danshøj vil blive inddraget, og der skal findes en alternativ løsning. Tunnelløsningen vil medføre nedrivning af ni erhvervsbygninger, og vil berøre mere end 50 kolonihaver midlertidigt i anlægsfasen. Heraf vil omkring 50 kolonihavehuse blive fjernet, og en del af disse haver eksproprieret permanent. Ligeledes vil adgangsvejen til kolonihaveforeningen Danshøj blive inddraget, og skal følgelig flyttes. Varianten med broen, men med en spunsvæg langs med kolonihaverne, vil helt kunne undgå fjernelse af kolonihavehuse, men adgangsvejen til kolonihaverne i Danshøj vil blive inddraget og en alternativ placering skal findes. Arealbehov 11

12 4 Metode Kendskab til områdets nuværende arealanvendelse er viden erhvervet fra arbejdet med ekspropriationsopgaver for Banedanmark i forbindelse med etableringen af Den nye bane København-Ringsted samt efterfølgende besigtigelser af området. Arealbehov 12

13 5 Lovgrundlag 5.1 Ekspropriation Når staten skal realisere større anlægsprojekter, sker de nødvendige areal og rettighedserhvervelser sædvanligvis ved ekspropriation. Ekspropriationerne kan ske på baggrund af en projekteringslov eller en anlægslov for det pågældende anlægsprojekt, hvor reglerne for ekspropriationerne i begge tilfælde er lagt fast i statsekspropriationsloven (Lov nr af 20. november 2008 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom). 5.2 Arealer Ekspropriation kan foretages som en permanent arealerhvervelse til et anlægsprojekt. Til arbejdspladser, arbejdsveje, jorddeponi mv. kan ekspropriationen ske som en midlertidig arealanvendelse. Når byggeriet er færdigt, retableres arealerne til de oprindelige formål og leveres tilbage til ejerne. Ejerne af de ejendomme, hvorfra der skal eksproprieres enten permanent eller midlertidigt vil altid blive kontaktet direkte af Banedanmark og Kommissarius for Statens Ekspropriationer. Ekspropriationernes omfang besluttes af en ekspropriationskommission, der ledes af Kommissarius. Kommissionen fastlægger størrelsen af den erstatning, som ydes til den enkelte grundejer. 5.3 Servitutter En servitut kan pålægges ved ekspropriation, og er et indgreb, der berettiger til erstatning, idet det indskrænker ejerens rådighed over sin ejendom. Kommissionen fastsætter også størrelsen af den erstatning, som hver enkelt servitut udløser til de berørte grundejere Eldriftsservitut Arealer, som støder op til baneanlægget, pålægges en servitut (eldriftsservitut) af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift. Servitutten pålægges som et bælte langs jernbanen og omfatter typisk ikke hele ejendommen. Arealbehov 13

14 Eldriftsservitutten /1/ indskrænker ejeres rådighed over de banenære arealer, og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lignende. Såfremt de anførte bestemmelser om ejerens forpligtelser ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger. En servitut pålægges ved ekspropriation og er et indgreb, der berettiger til erstatning, idet den indskrænker ejerens rådighed over sin ejendom. Ejeren af en ejendom, som pålægges en eldriftsservitut, kan få udbetalt en erstatning, og Banedanmark afholder som bygherre for anlægget alle omkostninger ved tinglysning af eldriftsservitutten. Der udbetales erstatning, hvor servitutterne medfører beskæring af træer, flytning af udhuse, plankeværk, flagstænger og lignende. Ingen dele af en ejendoms træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for, ved væltning eller nedfald, at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget. Tabel 1 Afstandskrav i Eldriftservitutten vedr. ikke-projekterede anlæg. Målt fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte må følgende kun findes på ejendommen længere væk end den angivne minimumsafstand. a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger. b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget. c) Maskiner og arbejdskøretøjer højere end 2 meter. Dog må landbrugs- og skovredskaber benyttes, hvor det er åbenlyst, at ingen del af disse redskaber kan komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Minimumsafstand 15 m d) Flagstænger. 19 m e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør. f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står. g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner. 24 m Arealbehov 14

15 5.3.2 Tunnelservitut Arealer, der støder op til en tunnel, vil blive pålagt servitutten om tunnelanlæg. Servitutten sikrer tunnelkonstruktionen og jordankre, således disse ikke bliver beskadigt. Dette betyder, at der ikke må bygges og laves jordarbejder inden for en given afstand til tunnelen. I hvor stor afstand til tunnelen, servitutten bliver pålagt, kan først bestemmes, når den endelige placering og udførelsesmetode for tunnellen og længden af eventuelle jordankre er kendt Adgangsservitutter Arealer, der støder op til bygningsværker, spuns m.m., og hvor der ikke er adgang til fra offentlig vej, vil blive pålagt servitut om adgangsret. Herved sikres, at Banedanmark kan føre tilsyn med bygningsværker, spuns m.m. 5.4 Andre forhold Kolonihaver De fleste kolonihaver ligger på lejede arealer, der er ejet af kommuner eller andre offentlige instanser. Brugsretten til et havelod er beskrevet i en lejeaftale, og en eventuel inddragelse af arealet sker derfor som ekspropriation over for ejeren. Kolonihaveområder, der har varig karakter, må som hovedregel kun nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt, og kun når der samtidig kan anvises et erstatningsområde. Pligten til at anvise erstatningsområder gælder dog ikke, hvis det berørte område er ejet af staten. Arealbehov 15

16 6 Arealerhvervelse ved en bro Broløsningen for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg via en bro- og dæmningsløsning over Den nye bane København-Ringsted berører nedenstående ejendomme, som vist på Figur 5. Figur 5 Ejerforhold. De ejendomme, der berøres ejes af DSB og Banedanmark med undtagelse af to privatejede ejendomme, henholdsvis matr.nr. 310 Valby, København og matr.nr Vigerslev, København. På DSB's arealer øst for Vigerslev Allé er der flere bygninger på lejet grund, hvor bygningerne anvendes til erhverv. På DSB's arealer vest for Vigerslev Allé ligger to haveforeninger, der bliver berørt af anlægsarbejdet. Arealbehov 16

17 6.1 Permanent ekspropriation (driftsfasen) For at kunne realisere broen er der behov for at ekspropriere arealer permanent. Arealerne inddrages allerede i anlægsfasen. De private ejendomme matr.nr. 310 Valby, København og matr.nr Vigerslev, København berøres af den permanente ekspropriation. På matr.nr. 310 Valby, København sker der et mindre indgreb, og bygningen på ejendommen bliver ikke berørt. Figur 6 Permanente og midlertidige ekspropriationer ved bro på dæmning. På matr.nr Vigerslev, København bliver bygningen gennemskåret af broen, og ejendommen foreslås eksproprieret i sin helhed. På DSB's arealer øst for Vigerslev Allé er der syv erhvervsbygninger på lejet grund, som skal eksproprieres permanent. Arealbehov 17

18 Vest for Vigerslev Allé har DSB lejet arealer ud til forskellige haveforeninger. Ved en brosløsning bliver ca. 14 kolonihaver berørt af den permanente ekspropriation. Det forventede omfang af de enkelte ekspropriationer fremgår af nedenstående figur, hvor alle forventede permanente ekspropriationer er markeret Erhvervsbygninger Etablering af broen medfører, at syv erhvervsbygninger skal eksproprieres permanent og nedrives. Figur 7 nedrives. De syv erhvervsbygninger markeret med rødt skal eksproprieres og - Bygning 1 er delvis bygning på lejet grund, hvor jordejer er DSB og Grønttorvet. Den matrikulære grænse gennemskærer bygningen. - Bygning 2-6 er bygninger på lejet grund, hvor jordejeren er DSB. Bygning 7 er beliggende på privat ejendom. - Mellem bygning 4 og 5 har Banedanmark følgende bygninger stående: Vigerslev fordelingsstation Ny Ellebjerg sikringsanlæg Harrestrup omformerstation. Arealbehov 18

19 Alle disse bygninger bliver i større eller mindre grad berørt af broen. Bygning 1, Grønttorvet Bygningen er placeret både på baneareal og privatejendom. Bygningen bliver berørt i et omfang, der gør, at hele bygningen skal nedrives. Ved at nedrive hele bygningen skabes der også plads for et midlertidigt arbejdsareal til projektet. Den del af bygningsarealet, der skal bruges permanent, ligger på DSB's ejendom. Bygningens areal udgør m². Figur 8 Bygning 1 set fra øst. Bygning 2, Frugtmarkedet 19 Bygningen gennemskæres af broen og skal nedrives helt. Bygningens areal udgør 615 m², og er i en etage. Figur 9 Bygning 2 set fra vest. Arealbehov 19

20 Bygning 3, Frugtmarkedet 17 Bygningen gennemskæres af broen og skal nedrives. Bygningen udlejes til mindre erhvervsdrivende. Bygningens areal udgør m² og er i to etager. Figur 10 Bygning 3 set fra øst. Figur 11 Bygning 3 set fra vest. Bygning 4, Frugtmarkedet 11 Bygningen gennemskæres af broen og skal nedrives. Bygningen lejes på nuværende tidspunkt ud til mindre firmaer. Bygningens areal er på m² og har herudover en indskudt etage på 180 m² i den del, der vender ud mod Frugtmarkedet. Der er yderligere en kælder på 194 m². Denne bygning berøres også perifert i forbindelse med etablering af Den nye bane København-Ringsted. Figur 12 Bygning 4 set fra øst. Arealbehov 20

21 Bygning 5, Frugtmarkedet 1 Bygning 5 gennemskæres af broen og skal nedrives. Bygningerne lejes ud til små erhvervsdrivende. Bygningens areal udgør m² og er i to etager. Bygning 5 og 6 har samme ejer. Figur 13 Bygning 5 set fra øst. Bygning 6, Frugtmarkedet 1 Bygning 6 ligger uden for broen og skråningsanlægget. Bygningen skal nedrives, medmindre den kan ombygges, så adgangen til den sker via den del af facaden, der vender væk fra broen. Bygningens ejer lejer bygningen ud til små erhvervsdrivende. Bygningens areal udgør 415 m². Figur 14 Bygning 6 set fra øst. Bygning 7, Retortvej 1 Bygningen gennemskæres af linjeføringen og skal derfor nedrives. Bygningen og grunden er under udvikling, da ejeren bag ønsker at lave et torveområde med mindre forretninger i tilknytning til Vigerslev Station. På nuværende tidspunkt bruges grunden til at opstille bygningselementer midlertidigt i forbindelse med andre byggerier i København. Arealbehov 21

22 Figur 15 Bygning 7 set fra vest. Mellem bygning 5 og 7 er der på DSB's arealer en lejer, som driver autovirksomhed. Virksomhedens driftsbygninger udgøres af en container og diverse skure. Figur 16 Autovirksomhed mellem bygning 5 og Kolonihaver Vest for Vigerslev Allé berøres Haveforeningen Danshøj og Haveforeningen Dan af en bro med broløsning. Figur 17 De to berørte haveforeninger. Arealbehov 22

23 For Haveforeningen Danshøj betyder anlæg af en overført jernbane, at der forventeligt skal eksproprieres permanent fra fem kolonihaver. Figur 18 Kolonihavehus der berøres af permanent indgreb i Haveforening Danshøj. For Haveforeningen Dan betyder det, at der skal eksproprieres permanent fra ni kolonihaver. Figur 19 Kolonihavehuse, der ligger op mod banen i Haveforeningen Dan Adgangsforhold I driftsfasen vil adgangen til haveforeningen Danshøj være blevet eksproprieret permanent. I dag er adgangsvejen ind til de enkelte haver en sti, der går fra Vigerslev Allé, og forløber langs banen. Der skal i stedet etableres en ny adgangsvej til haveforeningen. En ny adgangsvej vil blive etableret i samarbejde med kolonihaveforeningerne. Arealbehov 23

24 6.2 Midlertidige ekspropriation (anlægsfasen) I anlægsperioden er der behov for arealer til arbejdspladser, adgangsveje, midlertidige oplag af materialer og jorddeponi. Dette arealbehov afstedkommer en række midlertidige ekspropriationer. På matr. nr. 310 Valby, København er der behov for et midlertidigt arbejdsareal. Dette arbejdsareal berører ikke bygningen på ejendommen. På DSB's areal øst for Vigerslev Allé vil følgende arealer blive anvendt som midlertidige arbejdsarealer: Den del af bygning 1, som ikke bruges til baneanlæg Det areal der ligger imellem bygning 1 og Frugtmarkedet Arealet mellem Frugtmarkedet og det permanente indgreb Den resterende del af matr.nr. 3237, som ikke bruges til baneanlæg. Det midlertidige areal i Haveforeningen Danshøj berører 9 kolonihaver helt eller delvist, hvoraf 6 af indgrebene berører selve kolonihavehusene. Kolonihaverne, der berøres, ligger langs banen, mod Vigerslev Allé og ved hjørnet Vigerslev Allé/Danshøjvej. Det midlertidige areal i Haveforeningen Dan berører ca. 10 kolonihaver, næsten alle indgrebene berører selve kolonihavehusene. Kolonihaverne, der berøres, ligger langs banen. Omfanget af midlertidige ekspropriationer fremgår af figur 6 placeret i afsnit 6.1. I alt vil ca. 15 huse blive fjernet Adgangsforhold I anlægsfasen har det midlertidige indgreb betydning for adgangsforhold for dele af Grønttorvet og for Haveforeningen Danshøj. I anlægsfasen vil adgangsforholdene til bygning 8, bygning 9 og bygning 10 blive berørt, idet adgangen til bygningernes nordlige porte vil blive forhindret, da den nuværende vejadgang vil blive brugt som arbejdsareal. Arealbehov 24

25 Figur 20 Grønttorvet. Bygninger hvis tilkørselsforhold indskrænkes er markeret med gult. For Haveforeningen Danshøj bliver havernes adgangsvej eksproprieret permanent og inddraget allerede i anlægsfasen. I dag er adgangsvejen ind til de enkelte haver en sti, der går fra Vigerslev Allé, og forløber langs banen. Der skal i stedet etableres en ny adgangsvej til haveforeningen. En ny adgangsvej vil blive etableret i samarbejde med kolonihaveforeningerne. 6.3 Servitutter Eldriftservitut Arealerne langs broen vil blive pålagt servitut om eldrift. Arealbehov 25

26 7 Arealerhvervelse ved en tunnel Tunnelløsningen for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg under Den nye bane København-Ringsted vil berøre nedenstående ejendomme, som vist på Figur 21. Figur 21 Ejerforhold. Arealbehov 26

27 De ejendomme, der berøres, ejes af DSB, Banedanmark, Københavns Kommune eller private ejere. På DSB's arealer øst for Vigerslev Allé er der flere bygninger på lejet grund, hvor bygningerne anvendes til erhverv. På DSB's arealer vest for Vigerslev Allé ligger tre haveforeninger, der bliver berørt af anlægsarbejderne samt Vigerslev godsstation. På København Kommunes arealer, er der kolonihaver på arealet nord for banen, matr.nr Valby, København og arealet syd for er et ubebygget areal, matr.nr Valby, København. De privatejede ejendomme er matr.nr. 310 Valby, København matr.nr Valby, København matr.nr Valby, København matr.nr Vigerslev, København. 7.1 Permanent ekspropriation (driftsfasen) For at kunne realisere tunnelen er der behov for, at der eksproprieres arealer permanent. Arealerne inddrages allerede i anlægsfasen. De private ejendomme matr.nr. 310 Valby, København og matr.nr Vigerslev, København berøres af den permanente ekspropriation. På matr.nr. 310 Valby, København sker der et mindre indgreb, og bygningen på ejendommen bliver ikke berørt. På matr.nr Vigerslev, København bliver bygningen gennemskåret af broen, og ejendommen skal eksproprieres i sin helhed. På DSB's arealer øst for Vigerslev Allé er der syv erhvervsbygninger på lejet grund, som skal eksproprieres permanent. På Københavns Kommunes ejendom med kolonihaver (H/F Gasværksarbejdernes) bliver fem kolonihaver inklusive kolonihavehusene berørt af de permanente ekspropriationer. Ved Vigerslev Allé har DSB lejet arealer ud til forskellige haveforeninger. Ca. 20 kolonihaver bliver berørt af den permanente ekspropriation. Yderligere vil mindst 30 kolonihaver og kolonihavehuse vil blive berørt grundet ekspropriering til de midlertidige arbejdsarealer. Det forventede omfang af de enkelte ekspropriationer fremgår af nedenstående figur 22, hvor alle forventede permanente ekspropriationer er markeret. Arealbehov 27

28 Figur 22 Permanente og midlertidige ekspropriationer ved tunnelløsning Erhvervsbygninger Etablering af tunnelen medfører, at 8 erhvervsbygninger skal eksproprieres permanent og nedrives. Arealbehov 28

29 Figur 23 De otte erhvervsbygninger markeret med rødt skal eksproprieres og nedrives. Bygning 1 og 8 er delvis bygninger på lejet grund, hvor jordejer er DSB og Grønttorvet. Den matrikulære grænse gennemskærer bygningerne. Påvirkningen af bygningerne 2-7 og Banedanmarks bygninger mellem bygning 4 og 5, er tilsvarende for broen, og der henvises derfor til teksten i Bygning 1 og 8, Grønttorvet Bygningerne er placeret både på baneareal og privat ejendom. Bygningerne bliver berørt i et omfang, der gør, de skal nedrives helt. Ved at nedrive bygningerne skabes der også plads til et midlertidigt arbejdsareal til projektet. Bygning 1's areal udgør m² og Bygning 8's areal udgør m² Kolonihaver Vest for Vigerslev Allé berøres Haveforeningen Danshøj, Haveforeningen Dan og Haveforeningen Harrestrup. Øst for Vigerslev Allé berøres Gasværksarbejdernes Haveforening. Arealbehov 29

30 Figur 24 De fire berørte haveforeninger. Haveforening Danshøj Ca. tre kolonihaver berøres af den permanente ekspropriation. Adgangsvejen til haveforeningen eksproprieres permanent. Haveforeningen Dan Ca. 12 kolonihaver berøres af den permanente ekspropriation. Adgangsvejen til haveforeningen eksproprieres permanent til adgangsvej til tunnelportal. Adgangsvej til haveforeningen kan opretholdes, da haveforeningen sikres adgang via adgangsvejen til tunnelportalen. Haveforeningen Harrestrup Adgangsvejen til haveforeningen eksproprieres permanent til adgangsvej til tunnelportal. Adgangsvej til haveforeningen kan opretholdes, da haveforeningen sikres adgang via adgangsvejen til tunnelportalen. Haveforeningen, Gasværksarbejdernes Fem kolonihaver inklusive kolonihavehusene berøres af permanente ekspropriationer Adgangsforhold I driftsfasen vil adgangen til haveforeningen Danshøj være blevet eksproprieret permanent. I dag er adgangsvejen ind til de enkelte haver en sti, der går fra Vigerslev Allé, og ligger langs banen. Der skal i stedet etableres en ny adgangsvej til haveforeningen. En ny adgangsvej vil blive etableret i samarbejde med kolonihaveforeningerne. Arealbehov 30

31 7.2 Midlertidige ekspropriation (anlægsfasen) I anlægsfasen er der behov for arealer til arbejdspladser, adgangsveje, midlertidige oplag af materialer og jorddeponi. Dette arealbehov afstedkommer en række midlertidige ekspropriationer. Vedrørende de privatejede ejendomme er der følgende forhold: På matr. nr. 310 Valby, København er der behov for et midlertidigt areal. Dette arbejdsareal berører ikke bygningerne på ejendommen. På matr.nr Valby, København er der behov for et midlertidigt areal. Arealet nødvendiggør, at 3 bygninger skal nedrives (bygning 1, 8 og 9). På matr.nr Valby, København er der behov for et midlertidigt areal. Dette arbejdsareal berører ikke bygningerne på ejendommen. På matr.nr Valby, København er der behov for et midlertidigt areal. På DSB's areal øst for Vigerslev Allé vil følgende arealer blive anvendt som midlertidige arbejdsarealer: Bygning 1 Det areal der ligger imellem bygning 1 og Frugtmarkedet Arealet mellem Frugtmarkedet og det permanente indgreb. Det midlertidige areal i Haveforeningen Danshøj berører ca. 10 kolonihaver, hvoraf alle indgrebene berører kolonihavehusene. Kolonihaverne der berøres, er beliggende langs banen, mod Vigerslev Allé og ved hjørnet Vigerslev Allé/Danshøj. I forbindelse med adgangen til byggepladsen skal der også sikres ny adgangsvej til den bestående del af haveforeningen Danshøj. Det midlertidige areal i Haveforeningen Dan berører ca. 25 kolonihaver, hvoraf ca. 20 af indgrebene også berører selve kolonihavehusene. Det midlertidige areal i Haveforeningen Harrestrup berører ca. 18 kolonihaver, hvoraf ca. syv af indgrebene også berører selve kolonihavehusene. Omfanget af midlertidige ekspropriationer fremgår af figur 22 i afsnit 7.1. I alt vil ca. 50 huse blive fjernet Adgangsforhold Det permanente og midlertidige indgreb har betydning for adgangsforhold for dele af Grønttorvet og Haveforeningen Danshøj i anlægsfasen. Arealbehov 31

32 I anlægsfasen vil adgangsforholdene til bygning 9 og 10 blive berørt, idet adgangen til bygningernes nordlige porte vil blive forhindret, da den nuværende vejadgang vil blive brugt som arbejdsareal. Figur 25 Grønttorvet. Bygninger hvis tilkørselsforhold indskrænkes er markeret med gult. For Haveforeningen Danshøj bliver havernes adgangsvej eksproprieret permanent. I dag er adgangsvejen ind til de enkelte haver en sti, der går fra Vigerslev Allé og ligger langs banen. Der skal i stedet etableres en ny adgangsvej til haveforeningen. En ny adgangsvej vil blive etableret i samarbejde med kolonihaveforeningerne. I Haveforeningen Harrestrup skal der etableres en ny adgangsvej for de haver, der vender ud mod banen. 7.3 Servitutter Eldriftservitut Arealerne langs tunnelen, som ikke ligger ud for tunnelen, vil blive pålagt servitut om eldrift Tunnel-servitut Arealer ud for tunnelen vil blive pålagt servitut om tunnel. Servituttens bestemmelser vil sikre tunnelen og dennes jordankre, således at jordoplæg/udgravning, byggeri m.m. ikke går ind og underminere tunnelanlægget. Arealbehov 32

33 8 Alternativer og varianter 8.1 Variant med spuns Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg som en bro kan også udføres med spuns langs kolonihaverne i stedet for dæmning. En spunsløsning betyder, at samtlige kolonihavehuse går fri for ekspropriation både i anlægsfasen (de midlertidige ekspropriationer) og i driftsfasen (de permanente ekspropriationer). Eksisterende adgangsvej til haveforeningen Danshøj bliver nedlagt (eksproprieret permanent), og der skal etableres en ny adgangsvej. Arealindgrebet med en spuns variant ses af nedenstående Figur. Figur 26 Permanente og midlertidige ekspropriationer ved bro med spuns gennem kolonihaveområderne. Arealbehov 33

34 Figur 27 Permanente og midlertidige ekspropriationer gennem kolonihaveområderne for bro med dæmning (øverst) og bro med spuns (nederst) Adgangsservitut Ved en spunsløsning vil arealerne langs banen i haveforening Danshøj og haveforening Dan blive pålagt servitut om adgangsret, således Banedanmark sikres ret til eftersyn af spunsvæggen. Arealbehov 34

35 8.2 0-alternativet 0-alternativet er den løsning, der vil blive gennemført, hvis Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg ikke gennemføres. Som 0-alternativ gælder den løsning, der er fundet i projektet for Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning etableres en simpel indfletning af de to nye spor mellem København og Ringsted til det eksisterende spornet. Trafikken fremskrives til 2024, som er det forventede åbningsår for udfletningen. En simpel udfletning betyder, at tog på Øresundsbanen og Den nye bane København-Ringsted skal krydse hinanden i samme niveau. Øresundsbanen benyttes i dag primært til godstog til og fra Sverige, men vil i fremtiden også blive brugt til passagertog mellem Høje Taastrup og Kastrup. 0-alternativet kan derfor give udfordringer i forhold til den forventede trafikudvikling. Løsningen med en simpel udfletning vil ikke medføre et behov for arealinddragelser. Arealbehov 35

36 9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Undersøgelserne er foretaget uden et tilbundsgående kendskab til alle berørte arealer og bygninger. I det videre arbejde vil man undersøge mulighederne for at reducere omfanget af arbejds- og adgangsveje, hvorved antallet af berørte kolonihaver kan reduceres. Eventuelle justeringer i den videre udformning af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg og ændrede konsekvenser for arealindragelser vil ikke ændre væsentligt ved dette notats hovedkonklusioner. Arealbehov 36

37 10 Referencer /1/ Eldriftsservitut version 10 af , udgave a: Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger. Arealbehov 37