Uddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
|
|
- Bodil Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddybning af notat fra DCE vedr. dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2014 Kevin K. Clausen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Faglig kommentering: Jesper Madsen, Thomas K. Christensen & Thomas Eske Holm Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Problemstilling og svar 3 Referencer 7 2
3 Baggrund Miljøministeren har bedt Vildtforvaltningsrådet om at drøfte regler og praksis vedrørende regulering af ringduer. Dette skal diskuteres ved det kommende møde i Vildtforvaltningsrådet d. 18. december Problemstilling og svar Naturstyrelsen modtog d DCE-notatet Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle (Holm & Nielsen 2014). Dette notat ønskes nu udbygget/suppleret med følgende punkter: 1. I notatet vedr. dødelighed blandt dueunger modtaget af Naturstyrelsen d er der ikke taget højde for trækduer? Hvilken betydning har det for konklusionerne (evt. regionalt)? Analysen foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af notatet Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle tager højde for, at en del af de nedlagte duer i efterårsmånederne er trækfugle. Undersøgelsen af andelen af ringduer nedlagt i Danmark med forekomst af krovæv (som er et belæg for at det er ynglefugle) i september, oktober og november (Olesen 2013) er foretaget på nedlagte fugle i hver af disse måneder, og må derfor formodes at udgøre en repræsentativ stikprøve af den aktuelle sammensætning af duer i Danmark for hver måned. Faldet i forekomsten af krovæv fra 26,3 % i starten af september til 1,7 % i slutningen af november kan således skyldes, dels at duernes yngleaktivitet er faldende gennem perioden, og dels at de duer der nedlægges om efteråret er en blanding af lokale ynglefugle og i stigende omfang nordfra kommende trækfugle. Det kan ikke på det nuværende grundlag vurderes hvilken af disse to faktorer der vægter mest. Antallet af trækkende duer der passerer Østdanmark er større end det antal der passerer Vestdanmark, men da tætheden af danske ynglefugle også er større i Østdanmark end i Vestdanmark, er der på det nuværende datagrundlag ikke belæg for at andelen af trækfugle blandt indsamlede duer skulle variere mellem landsdelene. 2. Key-concepts beskriver blandt andet yngletid. Hvordan defineres yngletiden for ringduer? Yngletiden for ringdue er fastlagt som perioden 1. februar 10. november, ud fra kriteriet om territorieetablering (Pihl & Christensen 2014). Territorieetablering hos ringdue defineres som forekomsten af kurrende hanner. 3. Hvilke regler gælder og hvordan håndteres dueproblematikken i vores nabolande (England, Sverige og Tyskland)? Og hvordan sikrer de sig at fuglebeskyttelsesdirektivet overholdes? I England er reglerne for jagt og regulering samlet i Wildlife and Countryside Act , og her optræder ringdue på listen over arter omfattet af generel regulering. Det betyder at ringdue kan reguleres hele året uden forudgående ansøgning herom, i det tilfælde at lovlige afværgeforanstaltninger (bortskræmning, indhegning etc.) er utilstrækkelige. Der kræves ingen afrapportering af reguleringens omfang til myndighederne (Skov & Landskab 2012). Generel regulering 1 3
4 gives efter to generelle retningslinjer: 1) I tilfælde hvor en ansøgning om regulering rutinemæssigt ville udløse en tilladelse (regulering af fugle for at opretholde flysikkerhed, forebygge alvorlige skader på landbrugsafgrøder, afværge sygdomme etc.), og 2) Hvor regulering af den pågældende art skønnes at have ingen eller ringe indflydelse på artens velfærd og bestandsstatus. I Sverige er ringduer omfattet af regelsættet for regulering på eget initiativ i Jaktförordning 1987: Det betyder at ringduer i flok kan reguleres i perioden 1/3-31/8 (Blekinge, Halland, Skåne), 1/5-31/7 (Värmland, Örebro, Västmanland, Dalerna, Gävleborg, Västernorrland, Jämtland, Västerbotten, Norrbotten) eller 1/5-15/8 (resten af Sverige) uden forudgående ansøgning herom. Reguleringen har til hensigt at mindske skader på erhvervsmæssigt dyrkede arealer. Der kræves ingen afrapportering af reguleringens omfang til myndighederne (Skov & Landskab 2012). I Tyskland er jagten overordnet reguleret af Bundesjagdgesetz 3, men jagttider og reguleringspraksis varierer meget mellem de enkelte delstater, og her tages udgangspunkt i delstaten Slesvig-Holsten som er nærmeste nabo. I Tyskland er ringdue nævnt på listen over arter for hvilke man kan fravige reglerne for gældende jagttid med begrundelse i lokale forhold som vildtsygdomme, vildtskader, balancerede bestande og forskningsvirksomhed. For Slesvig-Holstens vedkommende har dette medført at ringdue kan reguleres i perioden 20/8-30/4 uden forudgående ansøgning herom, hvor de optræder i flok på uhøstede marker, frilandsgartnerier og planteskoler. Udbyttet af nedlagte ringduer uden for normal jagttid skal afrapporteres særskilt til myndighederne (Skov & Landskab 2012). Ingen af de tre lande har specifikt set på det etiske aspekt omkring ungedødelighed som følge af regulering, men for både Sverige og Slesvig-Holstens vedkommende er reguleringen begrænset til duer der optræder i flok. Denne begrænsning er indført for at koncentrere reguleringen på større trækkende flokke som kan forårsage relativ stor skade, samtidig med at det i et vist omfang freder lokale ynglefugle der ofte vil optræde mere enkeltvist. EUs medlemslande pålægges jf. Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5-8 at forvalte og beskytte vilde fugle samt disses æg og reder. Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 7 og bilag II angiver for hvilke arter der kan fastsættes jagttid i medlemslandene, samt de overordnede rammer for hvordan denne kan placeres. Jf. Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9 har medlemslandene under særlige omstændigheder (bl.a. for at hindre omfattende skader på afgrøder) mulighed for at fravige artikel 5-8, såfremt der ikke kan findes nogen anden tilfredsstillende løsning (Rådets direktiv nr. 79/409, Skov & Landskab 2012). Det er ikke DCEs opgave at levere en juridisk fortolkning af hvorvidt vore nabolande overholder bestemmelserne i Fuglebeskyttelsesdirektivet, men lovhjemlen i den forbindelse må henføres til artikel Hvad er den forventede bestandsudvikling de kommende år og i hvilken grad vil den være påvirket af regulering? Ringduens ynglebestandsudvikling i Danmark har været positiv over en længere årrække (Fig. 1), og selvom der ikke foreligger nogen egentlig model til at forudsige bestandsudviklingen de kommende år, er der intet der
5 tyder på at denne tendens vil ændre sig. Der er på nuværende tidspunkt ingen data tilgængelige til at forklare årsagerne bag den stigende tendens, men ændringer i landbrugsdriften, en udvidelse af ynglehabitaten og et varmere klima kan alle være faktorer som spiller ind. Den positive udvikling i bestanden har fundet sted sideløbende med et samlet jagt- og reguleringstryk på niveau med og lidt højere end i dag (Fig. 2), og langt størstedelen af reguleringen finder sted i september-oktober, hvor arten indtil for få år siden havde jagttid. Samlet set er det således næppe sandsynligt at reguleringen på det nuværende niveau vil påvirke bestandsudviklingen mere end jagten hidtil har gjort. Om antallet af nedlagte duer i perioden har været en begrænsende faktor for bestandstilvæksten er ikke muligt at vurdere på det eksisterende datagrundlag. Figur 1. Udvikling i bestanden af ynglende ringduer i Danmark i perioden (Heldbjerg m.fl. 2014). Figur 2. Antallet af nedlagte ringduer ved jagt og regulering i Danmark i perioden (DCE, Aarhus Universitet). Yderligere ønskes såfremt det er muligt at fremskaffe data en vurdering af følgende: 5. På hvilke afgrøder kan ringduer forvolde skade og på hvilken årstid? Gerne fordelt på måneder (omtrentligt) Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt tilgængelige data til en grundig udredning af på hvilke afgrøder ringduer kan forvolde skade i Danmark. Fra britiske studier vides det at ringduer kan gøre betydelig skade på uhøstede kornmarker i juli-august, nysåede vintersædsmarker i september- 5
6 oktober, nysåede vårsædsmarker marts-april, nysåede kål- og ærtemarker i marts-april samt rapsmarker i januar-februar-marts (Murton m.fl. 1963, Inglis m.fl. 1989, Jones 2008). Et enkelt studie har påvist at ringduer delvist undgår pesticid-behandlet korn som kan føre til forgiftning af fuglene (McKay m.fl. 1999). 6. Hvor udbredte er de afgrøder, hvor ringduerne kan forvolde skade? En detaljeret redegørelse for udbredelsen af de afgrøder hvor ringduer kan forvolde skade foreligger ikke på nuværende tidspunkt, og kompliceres af de manglende data på markskader for danske forhold nævnt ovenfor. Data på udbredelsen af forskellige afgrøder i det danske landskab er tilgængelige til at underbygge en sådan redegørelse, men en kvantitativ analyse og syntetisering af disse data er ikke mulig inden for de tidsmæssige og omfangsmæssige rammer for dette notat, og vil først være aktuel efter en evt. undersøgelse af hvilke afgrøder der er særligt sårbare over for skader forvoldt af ringduer. 7. Hvilke skader er der tale om (omfang og skadestype)? De eneste tilgængelige data til støtte for en udredning af hvilke markskader der er tale om i forbindelse med skadevoldende ringduer i Danmark stammer fra ansøgningerne om tilladelse til regulering. Tabel 1 nedenfor angiver den procentvise fordeling af omstændigheder der har afstedkommet en ansøgning om regulering. Af denne tabel fremgår det at langt de fleste ansøgninger (84,5 %) begrundes i omfattende skader på markafgrøder i perioden 1. september 31. oktober. Det er ikke muligt på baggrund af denne kategori at identificere specifikt hvilke afgrøder det drejer sig om. Ringduer i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli 31. august er årsag til 8,5 % af de indsendte ansøgninger, mens de resterende (og mere specifikke) kategorier kun udgør en meget lille del af det samlede ansøgningsgrundlag. Under samtlige af disse omstændigheder må det formodes at skadestypen er fouragering på frø og plantedele, men der findes DCE bekendt ingen danske data til at underbygge en grundig udredning af skadernes omfang. I England hvor markskader forvoldt af duer er et relativt stort problem, er der for rapsmarker påvist et fald i udbyttet på op til 9 % (Inglis m.fl. 1989). Tabel 1. Procentvis fordeling af omstændigheder til grund for ansøgning om regulering af ringdue i Danmark i årene baseret på data fra Naturstyrelsen. Omstændigheder for ansøgning om regulering af ringduer i årene % af ansøgninger Ringdue i andre situationer 1,1 Ringdue i flok på nysåede marker i perioden 1. august august 1,4 Ringdue i flok på rapsmarker i perioden 1. februar april 1,1 Ringdue i flok på ærtemarker, kålmarker og på nysåede marker i perioden 1.marts april 0,3 Ringdue i flok på erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og marker med 3,1 erhvervsmæssigproduktion af grøntsager Ringdue i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli august 8,5 Ringdue i perioden 1. september oktober i egne, hvor ringdue forvolder omfattende skader på markafgrøder 84,5 Totale antal ansøgninger:
7 Referencer Heldbjerg, H., Brandtberg, N. & Jørgensen, M.F Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprogrammet. Dansk Ornitologisk Forening. 52s. Holm, T. E. & Nielsen, R. D Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 31. oktober s. Inglis, I. R., Thearle, R. J. P. & Isaacson, A. J Woodpigeon (Columba palumbus) damage to oilseed rape. Crop Protection 8: Jones, B. E Factors influencing wood-pigeon (Columba palumbus) damage to brassica crops in the Vale of Evesham. Annals of Applied Biology 76: McKay, H. V., Prosser, P. J., Hart, A. D. M., Langton, S. D., Jones, A., McCoy, C., Chandler-Morris, S. A. & Pascual, J. A Do wood-pigeons avoid pesticide-treated cereal seed? Journal of Applied Ecology 36: Murton, R.K., Westwood, N. J. & Isaacson, A. J Feeding habits of pigeons. IBIS 106: Olesen, C. R Undersøgelse af ringduens (Columba palumbus) ynglesæson i Danmark. Danmarks Jægerforbund. 50 s. Pihl, S. & Christensen, T. K Oversigt over danske fugles yngle- og forårstræktider (Key Concepts). Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Skov & Landskab Notat om regulering af visse fugle i andre EU-lande. Skov & Landskab Københavns Universitet. 17 s. 7
Ynglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mereKriterier for ringduers yngletid og forårstræktid
Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNotat om regulering af visse fugle i andre EU-lande
Notat om regulering af visse fugle i andre EU-lande En udredning af administrationspraksis i Sverige, Slesvig- Holsten og England, i forhold til regulering af fugle efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDJ-FAGRAPPORT juli 2010... Udredning om ringduen og jagtlig forvaltning.
DJ-FAGRAPPORT juli 2010.... Udredning om ringduen og jagtlig forvaltning. 1 Ringduen (skovduen Columba palumbus). BAGGRUND FOR UDREDNING Primo april 2010 udsendte Miljøministeriet et udkast til ny bekendtgørelse
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereSpørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereJagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan
Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereResultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015
Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen
Læs mereHøringsnotat vedrørende Udkast til bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af bramgæs)
NOTAT Naturbeskyttelse J.nr. Ref. BPC Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende Udkast til bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af bramgæs) Udkast til ny bekendtgørelse blev sendt i ekstern høring
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereLovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 250 Offentligt Lovtidende A 2009 15. december 2009. Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt
Læs mereTitel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.)
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 405 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) 1 I lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereΣ = i begyndelsen af 1960 erne
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Kriterier ( key concepts ) for fastsættelse af start og afslutning af yngletiden for ræv, hare og vildkanin Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereDNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING FOR 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING FOR 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1
Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Formål
Læs merePrincipper for fastsættelse af jagttider
Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af
Læs mereTIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig
Læs mereVÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010
FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereEtablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus
Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2017/2018 FOR KRONVILDT TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2017/2018 FOR KRONVILDT TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND (HGV) Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt
Læs mereTitel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A180 Version: 1 Oprettet:
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereMiljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013
Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering
Læs mereUDKAST. Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Onsdag den 14. december 2011 kl. 9.00
UDKAST Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Onsdag den 14. december 2011 kl. 9.00 Naturplanlægning og biodiversitet J.nr. NST-303-00061 Ref. elbra Den 30. januar 2012 Fra Vildtforvaltningsrådet deltog:
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2016/2017 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2016/2017 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2017/2018 FOR DÅVILDT TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2017/2018 FOR DÅVILDT TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND (HGV) Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt
Læs mereFAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST
FAGLIG VURDERING AF KONSEKVENSER AF INDFØRING AF JAGT PÅ GRÅGÅS I AUGUST Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. september 2017 Jesper Madsen og Anthony D. Fox Institut for Bioscience
Læs mereVurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken
Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereHJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET
HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering
Læs mereTitel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl
Titel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A177 Version: 1 Oprettet:
Læs mereDÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017
DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Thomas Kjær Christensen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereTitel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl
Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet
Læs mere