KØBENHAVNS KOMMUNE, KØBENHAVNS ERHVERVSSERVICE EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE, KØBENHAVNS ERHVERVSSERVICE EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk KØBENHAVNS KOMMUNE, ERHVERVSSERVICE EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET ROKR, HRJ, UKJ KONTROLLERET CARO GODKENDT ROKR

4

5 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Opsummering af projektets resultater Projektets anbefalinger Projektets resultater 11 3 Metodeafsnit Forundersøgelsen Survey på udvalgte gader Strategiske interviews Casetilgangen 16 4 Brugen af vejarealerne Restaurationernes brug af gadearealerne Detailhandelens brug af gadearealerne Mobilt gadesalg Administration, tilsyn og håndhævelse Æstetiske effekter Renhold og orden på vejarealerne Samfundsøkonomiske effekter Samarbejdet med Københavns Kommune i øvrigt 31 5 Juridisk analyse for brug af vejarealer Grundlag Det retlige grundlag for afgifter Kommunernes råden over vejarealer Konkurrenceretlige betragtninger Proceskrav ved afgiftsindførelse 42

6 6 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET Bilag A Kildeliste/interviewpersoner 45 Bilag B Tabeller 47 Bilag C Spørgeskema 54 Bilag D Postkort til fraværende butiksindehavere 66 Bilag Ea - Afklarende Interviewguide til personinterviews med Københavns Kommune. 68 Bilag Eb Interviewguide for "brug af vejarealer", Strategiske interview 71

7 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 7 1 Indledning Den 23. marts 2012 vedtog Københavns Kommune en aftale om overførsel af uforbrugte midler fra 2011 til en forsøgsordning, hvor restaurationer i København blev fritaget for afgifter i forbindelse med udeservering. Ved budgetforhandlingerne blev det besluttet at gøre afgiftsfritagelsen permanent og dertil gøre brug af gadearealet i forbindelse med film og mobilt gadesalg afgiftsfrit. Det er stadig behæftet med afgifter at bruge gadearealet i forhold til at opsætte skilte, samt have vareudstillinger på gaden. Samtidig med aftalen om overførsel af uforbrugte midler blev det besluttet at vurdere ordningen ultimo 2012 med henblik på at klarlægge effekterne af forsøget og for at vurdere, om afgiftsfritagelsen bidrager til at øge væksten og skabe mere liv i byen 1. Nærværende rapport udgør denne effektevaluering. Formål Læsevejledning og afsnit Formålet med opgaven er at analysere effekterne af afgiftsfritagelsen, samt give et bud på fremtidige effekter for de tiltag som Borgerrepræsentationen (BR) har eller planlægger at gennemføre. Analysen skal udgøre et troværdigt og validt beslutningsgrundlag for Teknik- og Miljøforvaltningen i dens videre arbejde med afgifter for brug af vejarealerne. Evalueringens resultater er opsummeret i kapitel 2, efterfulgt af kapitel 3 om undersøgelsens metode. I kapitel 4 gennemgås samtlige effekter og omfatter også en vurdering af svarene på de ekstra spørgsmål fra surveyundersøgelsen, som er rette specifikt mod Nørrebrogade og Amagerbrogade. Endelig indeholder kapitlet en kort vurdering af samarbejdet med Københavns Kommune, set fra de interviewedes synspunkt. I kapitel 5 beskrives de juridiske forhold omkring tilladelser til anvendelse af gadearealerne. Rapporten har fire bilag: Bilag A omfatter en liste over personer og institutioner, der er blevet interviewet; bilag B er en samlet gennemgang af de 31 tabeller, der kom ud af surveyen. I bilag C er optrykt spørgeskemaet til gadesurveyen og bilag D postkortet, der blev givet til handlende og restauranter, hvor 1 Aftale om overførsel for Københavns Kommune, s. 11.

8 8 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET indehaveren ikke var at træffe. Endelig er guiden til de mere dybdegående interviews optrykt som bilag E

9 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 9 2 Opsummering af projektets resultater Undersøgelsen tegner ikke noget helt entydigt billede af, hvilken overordnet effekt afgiftsfritagelsen for udeservering har haft eller af den forventede virkning af en nedsættelse af afgiften for detailhandelens udstillinger og skilte på kommunale udearealer. Effekterne af ordningen er i høj grad også knyttet til en række andre faktorer, så det er svært at udskille den 'rene' effekt af afgiftsfritagelsen og endnu sværere at kvantificere denne. Dog giver effektevalueringen gode fingerpeg for retningen af effekterne af afgiftsfritagelsen på hvilken baggrund, der er udarbejdet anbefalinger. Punkterne herunder opsummerer undersøgelsens anbefalinger og resultater. Disse er uddybet i kapitel 4: 2.1 Projektets anbefalinger Anbefalingerne som er kommet ud af projektet grupperer sig overordnet i 3 grupper. Anbefalingerne er: Indgå i en endnu mere aktiv dialog med erhvervslivet i København og skab en aktiv strategi for udviklingen af bylivet, som byen tager ejerskab for. Erhvervslivet efterspurgte, at Erhvervsservice gerne måtte komme tættere på i dialogen om praktiske forhold, således at administrationen af tilladelser ikke kun opleves som negativ kontrol. Erhvervsservice måtte også gerne bruge sin indflydelse på at hjælpe med dialog under store ombygninger så der kan komme de mindst ringe løsninger ud af det nødvendige byggeri. Et eksempel er i forbindelse med metrobyggeriet på Kongens Nytorv, hvor den grønne mur kunne være blevet brugt anderledes, så den ikke blot spærrede Nyhavn af fra resten af byen, men ledte folk dertil. Erhvervslivet vil gerne have en aktiv dialog med Erhvervsservice om brugen af gaderne, og hvordan disse indrettes bedst. Det fremstår ikke tydeligt for mange af de erhvervsdrivende, hvordan brugen af gaden egentlig administreres, og hvordan forskellige hensyn begrundes. En anden nærliggende anbefalinger er her, at inddrage borgerne

10 10 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET i de forskellige dele af byen, omend denne anbefaling ikke er en del af datamaterialet. Indfør afgifter for brug af vejarealerne som svarer til de administrative udgifter for ordningen. Der er ikke identificeret en stærk økonomisk erhvervsfremmende effekt med selve fritagelsen. Selvom mange af restaurationerne er glade for afgiftsfritagelsen, følger der også effekter med, som måske er mindre ønskværdige. Der var ingen udpræget modstand mod afgifter, så længe disse blev oplevet som retfærdige. En eventuel afgift bør føres tilbage til erhvervet eller til andre tiltag som kan fremme bylivet, som eksempelvis arrangementer eller mere renhold. En eventuel afgift vil også være med til at fremme respekten for brugen af gaderne, således at disse forbliver pæne og mere styrede. En eventuel afgift bør indrettes således, at man kan se, hvad man betaler for. Det taler for, at afgiften skal dække administrative udgifter, omend den godt kan gradueres efter betalingsevne. Der skal være samme afgift på skilte og andet brug af gaden for, at afgiften fremstår retfærdig. At kun restaurationerne fritages for afgifter opleves som uretfærdigt. Udarbejd en overordnet og klar strategi og politik for området med ejerskab i erhvervet. Erhvervet var for størstedelen tilfredse med et vist niveau af regulering, men efterspurgte klarhed over principperne for denne, samt dialog om denne. En klar strategi måtte gerne gøre op med zoneinddelingen og se nærmere på de enkelte gader i forhold til, hvordan disse understøttes. Der bør eksempelvis være forskel mellem strøggader og sidestrøggader. Der må godt stilles krav til materiel til brug for udeservering, skilte mv., så disse lever op til en vis æstetisk standard. Gerne med afsæt i en overordnet strategi, således at retningslinjerne for tildelingen af tilladelse er klare og gaderne fremstår smukke. Generelt anbefales det at sikre at tilladelser, der udstedes, tager hensyn til eksisterende næringsdrivendes behov og forhistorie. Ved tildeling af tilladelser til udnyttelse af arealer, der ligger i umiddelbar forlængelse af en fastboende restauratør, kan den fastboende

11 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 11 restauratør have en berettiget forventning om at kunne få tilladelse til at udnytte dette areal til udeservering. Kommunen bør afklare om en evt. ansøgningsaktivitet er i direkte konkurrence med en fastboende, og kommunen bør som udgangspunkt undgå at udstede tilladelse til anvendelse af arealer, der direkte konkurrerer med den fastboende. For arealer, der ikke ligger i umiddelbar forlængelse af forretningssteder - f.eks. arealer på en plads eller et torv, er kommunen mere frit stillet med hensyn til at udstede tilladelser. Det anbefales i den forbindelse, at kommunen gennem annoncering giver mulighed for frit at søge om udnyttelse af disse arealer for på denne måde at behandle alle lige. Øvrige anbefalinger På baggrund af tilbagemeldingerne fra restaurationerne, måtte Erhvervsservice gerne have et øget fokus på om det mobile gadesalg overholder reglerne, så dette ikke fylder ureguleret til gene for andre. Der skal være dialog og klare snitflader til det resterende erhvervsliv i byen. 2.2 Projektets resultater Effekter for restauratørerne: Der er stor tilfredshed blandt restauratørerne med afgiftsfritagelsen der "faldt på et tørt sted", uden at den dog for flertallet har ført til større omsætning. Det er et mindretal af restauratørerne, der har registreret, at de har fået flere kunder. To tredjedele af restauratørerne har i et eller andet omfang omsat besparelsen i nye investeringer og forbedringer i deres forretning. Kun ganske få af restauranterne har sænket priserne. Datamaterialet fra interviews viser samlet set, at der tilsyneladende ikke er kommet flere pladser til udeservering som følge af afgiftsfritagelsen. Dog angiver et flertal, at de forventer at udvide antallet af pladser. Afgiftslettelsen kunne se ud til at have en lidt større effekt i forhold til omsætning, antal kunder, reduktion af priser og investering i forbedringer i brokvarterer/periferi end i centrum.

12 12 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET Det fremgår af de kvalitative interviews, at det især er de store restauranter, der har haft glæde af afgiftsfritagelsen - bl.a. fordi de ligger på adresser, hvor afgiften var højest. På mange af disse attraktive beliggenheder gælder imidlertid, at der ikke er plads til mere udeservering. I stedet har en række af disse restauranter udvidet sæsonen for udeservering som følge af afgiftsfritagelsen, så flere nu serverer ude hele året. Der er en betydelig villighed blandt restauranterne til at betale et mindre beløb for en tilladelse, forudsat at pengene bruges til håndhævelse af tilladelser, regler og renhold. Der er blandt restauranterne i specielt centrum en vis nervøsitet for, om afgiftsfritagelsen bliver omsat i højere huslejer i et konkurrencebaseret restaurationsmarked - specielt på de særligt attraktive adresser Kun enkelte mobile gadesælgere er indgået i undersøgelsen, men der kan konstateres en massiv utilfredshed med de mange "gadekøkkener" fra de faste restauranter, som udtrykker utilfredshed med konkurrenceforvridning, med manglende kommunalt tilsyn og tvivler på, at de mobile gadesælgere har tilladelser, momsregnskab og arbejdstilladelser i orden Effekter for detailhandlen: De detailhandlende er utilfredse med, hvad der opfattes som negativ særbehandling - altså at de ikke har fået samme lempelse som restauranterne Hen ved tre ud af fire detailhandlende er enige eller meget enige i, at de ville bruge udearealerne mere, hvis de var afgiftsfri Ved en afgiftsnedsættelse eller -afskaffelse regner en betydelig del af de handlende med at udnytte udearealerne til øget skiltning eller udstilling i det omfang, pladsen tillader det. Ca. halvdelen forventer flere reklameskilte ved en afgiftsfritagelse. Flere respondenter bemærker dog, at der er grænser for, hvor mange skilte der bør stå på gadearealet, før man genererer de forbipasserende, eller ens skilt drukner i mængden. Adspurgte på Nørrebrogade har kun i beskedent omfang konstateret øget salg eller flere kunder efter, at gaden er blevet trafiksaneret. På Amagerbrogade er forventningerne/forhåbningerne til en kommende omlægning noget større Generelle betragtninger: Der var gennemgående tilfredshed med kommunens administration af tilladelser for brug af vejarealerne. Selvom enkelte fandt kontrollen lidt vel håndfast, var der andre, der satte pris på at tilladelserne blev kontrolleret og sikret overholdt.

13 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 13 Respondenterne blev spurgt om, hvordan de gerne så pengene fra en afgift anvendt. Der er stor interesse for at bruge provenuet på øget renholdelse. Hele 71% erklærer sig enig eller helt enig i dette. Hver anden respondent er enig eller helt enig i, at pengene burde tilbageføres til handelstandsforeningerne eller til kommunale investeringer i bylivet. Det fremgår af undersøgelsen, at halvdelen af respondenterne frygter, at de erhvervsdrivende vil have mindre fokus på at overholde vilkårene i tilladelserne, når disse er gratis. Flere efterlyste en mere gennemarbejdet og sammenhængende politik for udnyttelsen af byens forskellige rum med udgangspunkt i behovene for de handlende og restauranterne, især i Centrum.

14 14 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 3 Metodeafsnit Det følgende afsnit indeholder metodebeskrivelsen for projektet. Overordnet set består dataindsamlingen af: en forundersøgelse til en indledende klarlægning af effekter en surveyundersøgelse blandt erhvervsdrivende på udvalgte gader 17 strategiske interviews med interessentorganisationer og større handlende 3.1 Forundersøgelsen Forundersøgelsen omfattede fem interviews med centrale embedsmænd i Københavns Kommune. Formålet var at skabe et første overblik over, hvilke effekter afgiftsfritagelse kunne tænkes at have for restaurationerne. Forundersøgelsens var eksplorativ i sin tilgang og omfattede en bred indsamling af data og åbne spørgsmål til interviewpersonerne (for interviewguide se bilag Ea). 3.2 Survey på udvalgte gader Hovedparten af dataindsamlingen er gennemført som en surveyundersøgelse blandt erhvervsdrivende i de udvalgte områder, samt blandt ansøgere til tilladelser som har haft angivet en -adresse i forbindelse med ansøgningen. Undersøgelsen blev gennemført med hjælp fra COWIs korps af interviewere. Disse blev sendt ud i et antal udvalgte gader (casegaderne) for at besøge samtlige forretninger og restaurationer med facade mod gaden. De var udstyret med et relativt kortfattet spørgeskema (Se bilag C), som de skulle udfylde på baggrund af en relativt kortfattet samtale med den ansvarlige. I tilfælde af, at denne ikke kunne træffes, efterlod de et postkort med en påtrykt internetadresse til et online spørgeskema. Postkort og tekst er vist i bilag D. Konklusionerne er opstillet i et antal tabeller i Bilag B. De er baseret på svar fra i alt 426 respondenter ud af en samlet population på godt (se fodnote 2). Respondenterne omfattede 143 restaurationer, 279 detailhandlende (hvoraf

15 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 15 de 241 var egentlige butikker ); 34 lokal service (frisører m.v.) og fire mobile gadesælgere (Tabel 1). Ikke alle har besvaret samtlige stillede spørgsmål. De handlende fordeler sig med 100 i den indre by; 102 på Amagerbrogade; 66 på Nørrebrogade; 41 i Valby; 23 på Vesterbro; 17 på Islands Brygge, 9 i Brønshøj, 6 i Valby og 68 fra området det ikke har været muligt at identificerede (fra elektronisk survey). Tabel 1 herunder viser svarprocent for spørgeskemaundersøgelsen overordnet set. Tabel 1. Svarprocenter i de udvalgte gader Placering Total Mulige Svar % respondenter Amagerbrogade % Brønshøj Torv % Gråbrødre Torv % Islands Brygge % Jernbane Allé % Købmagergade % Nørrebrogade % Store Kongensgade % Strædet (Læderstræde og Kompagnistræde) % Valby Tingsted/Valby Torv % Værnedamsvej og Vesterbros Torv % Andet % Total % Den samlede svarprocent er udregnet til 27% 2, hvilket er pænt i forhold til hvad der er normalt ved denne type survey. Det betyder en overordnet usikkerhed på +/- 2,8 til 4,7 procentpoint på estimaterne. Dette betyder, at de procentestimater, som undersøgelsen viser, svinger op til 4,7 procentpoint for de overordnede tal. I delanalyserne med opdelte data, er usikkerheden større, grundet færre besvarelser. 2 Svarprocenten er beregnet som følger: Til undersøgelsen har COWI indkøbt oplysninger om alle erhvervsdrivende i casegaderne. Dette giver en bruttopopulation på stk. Herfra er sorteret irrelevante brancher som udgivervirksomhed, foreninger, administration af ejendomme, fonde m.v. som ikke forventes at anvende vejarealet. Dertil har vores interviewere fratrukket virksomheder, der var lukkede, eller på anden vis ikke var tilgængelige. Tilbage blev erhvervsdrivende, som kunne modtage postkort eller gennemføre interview. Dertil kommer kontakter på restauratører, som tidligere har ansøgt om tilladelse, hvor det var muligt at skaffe oplysninger, i alt 476. Der kan være et vist overlap med de erhvervsdrivende fra casegaderne, hvorfor det samlede antal relevante kontakter på er højt sat, og svarprocenten på 27% således i underkanten.

16 16 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET Det er derfor tilstræbt i undersøgelsen at undgå analyser på meget små subpopulationer. Vi forholder os i analysen til de generelle billeder og de mere markante forskelle. Desuden har vi perspektiveret surveyundersøgelsens resultater gennem interviews med nøglepersoner. For at vurdere, om fritagelsen har haft en effekt på antallet af tilladelser, har vi som supplement til spørgeskemaundersøgelsen fået foretaget et udtræk fra Københavns Kommunes registreringer af tilladelser til udeservering, arrangementer, film, skilte mv. for årene 2005 til Strategiske interviews Som et led i undersøgelsen har vi gennemført en række strategiske interviews med relevante personer/aktører, der har erfaringer med betalingsstrukturer i forbindelse med brug af vej- og gadearealer. Det drejer sig om i alt 17 interviews med følgende aktører: Aktører som driver vej- og gade-arealer i privat regi. Brancheorganisationer for erhvervsdrivende som bruger vejarealerne Handelsstandsforeninger, som organiserer handlende i større omfang For en komplet liste, se bilag A. 3.4 Casetilgangen Den oprindelige analyse havde fokus på at belyse, om der var forskelle på, hvordan effekten af afgiftsændringerne slog igennem i de forskellige dele af byen. Som følge af relativt begrænsede data i bestemte dele af byen endte vi med at inddele casegaderne i tre kategorier: Centrum, brokvarterer og periferi, jfr. i Tabel 2.

17 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 17 Tabel 2 Inddeling af case-gader i hovedgrupper Ny case gruppe Oprindelige casegade Antal Centrum: 140 Gråbrødre Torv 14 Islands Brygge 17 Købmagergade 24 Store Kongensgade 38 Strædet (Læderstræde og Kompagnistræde) 24 Værnedamsvej og Vesterbros Torv 23 Brokvarterer: 168 Amagerbrogade 102 Nørrebrogade 66 Periferi: 50 Brønshøj Torv 9 Jernbane Allé 35 Valby Tingsted/Valby Torv 6 Andet Andet Interviews Med rådata fra surveyen i hånden afholdt vi herefter 17 semi-strukturerede interviews af 1-1½ times varighed med udvalgte nøglepersoner indenfor handelsstandsforeninger, udvalgte detailhandlende, restauratører og private handelscentre for at få deres syn på afgifter og tilladelsesordningerne og andre, tilgrænsende forhold. (for interviewguide se bilag Eb)

18 18 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 4 Brugen af vejarealerne Dette kapitel gennemgår resultaterne af den samlede undersøgelse. Først gennemgås situationen for restaurationer og siden øvrige handlende med hensyn til brug af gadearealer. Kapitlet er ydermere opdelt i underkapitler, som adresserer de forskellige effekter vi er stødt på undervejs. 4.1 Restaurationernes brug af gadearealerne Om der har været ændringer i restaurationernes brug af gadearealerne til udeservering, har været en af de centrale effekter i undersøgelsen. Derfor har vi spurgt restaurationerne om deres muligheder for udeservering. Det fremgår af tabel 3 3 nedenfor, at der er mulighed for udeservering i tilknytning til fire ud af fem restaurationer. Tabel 3 Mulighed for udendørsservering ved restauration Total pct Ikke angivet 7 Ja Nej Ved ikke 2 Total Vi har også spurgt til, om arealet i fald det har været muligt, har været benyttet, og her svarer stort set alle, at der har været udeservering, hvis det har været muligt for restauratøren. 3 Tabellernes nummerering er fortløbende i dokumentet. Dette gælder også i den samlede tabeloversigt i Bilag B, der også omfatter antal tabeller, der ikke er optrykt her i kapitlet.

19 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 19 Tabel 4 Har der været udeservering i 2012 ved restauration? Centrum Brokvarterer/Periferi Ukendt område Total Ja Nej Ved ikke Total pct Det fremgår af surveymaterialet, at tre ud af fire af restaurationerne allerede udnyttede udearealerne fuldt ud inden afgiftsfritagelsen, jfr. tabel 5 nedenfor. Det var altså højest hver femte restaurant, der har kunnet udvide antallet af udendørs siddepladser 4. Undersøgelsen viser, at dem som ikke har haft udeservering i 2012, primært befinder sig i brokvarterer og periferien, så det vil klart også være her at udvidelsespotentialet findes. På den baggrund er det forståeligt, at kun 1 ud af 5 har øget antallet af udendørs siddepladser. Dette er vist i tabellen herunder. Tabel 5 Er antallet af udendørs siddepladser øget pga. afgiftsfritagelsen? Total pct Ja Nej Ved ikke 1 Total Det har ikke været muligt at opgøre eller anslå, hvor mange ekstra pladser, der således er kommet til som følge af afgiftsfritagelsen, men tallet er formentlig beskedent, da kapaciteten som det fremgår ovenfor allerede er eller har været udnyttet for de flestes vedkommende. Dog har flere 5 udtrykt, at det opleves som om, at der er kommet flere pladser til. Dette gælder særligt i ydersæsonerne. Konkret nævner interviewpersonen fra Bdr, Streckers at der i Nyhavn i år er udeservering i januar og februar pga. afgiftsfritagelsen Antal udeserveringstilladelser Københavns Kommune oplyser 6, at der har været en del serveringssteder, der opfattede afgiftsfritagelsen som om, det heller ikke længere var nødvendigt at søge om tilladelse. Det kan betyde, at der sandsynligvis er sket en udvidelse i antallet af udeserveringspladser, idet der er en del steder, der ikke længere har 4 Bemærk dog, at kun godt halvdelen af restauranterne, har besvaret spørgsmålet. 5 Ref. Interview 5 m. Københavns Kommune, renhold, interview 16 med KCC og nr.17 med Bdr, Streckers 6 Ref. interview 2 m. Herdis Szymanski

20 20 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET ansøgt. Dette har dog ikke kunnet dokumenteres via udtræk fra Københavns kommunes registre Effekten af afgiftsfritagelsen på restaurationerne Afgiftsfritagelsen på 12 mio. kr. har betydet, hvad der af adskillige er betegnet som "et tiltrængt åndehul i en svær tid for byens restaurationer" 7 i form af en mindre udgift. Tabel 6 Har afgiftsfritagelsen ført til større omsætning? Total pct Ja Nej Ved ikke 9 Total Kun godt hver tredje melder om øget omsætning og flere kunder, som følge af afgiftsfjernelsen jfr. tabel 6. Blot en ud af fem hævder, at de har sænket priserne. "Men vi har heller ikke sat dem op trods stigende omkostninger" 8, jfr. tabel 9. Tabel 9 Har afgiftsfritagelsen ført til lavere priser? Total pct Ja Nej Ved ikke 3 Total Som det fremgår af tabel 10 har to ud af tre af de svarende til gengæld udført forbedringer i deres forretning som følge af afgiftsfritagelsen. Tabel 10 Er besparelsen omsat i investeringer i restauranten? Total pct Ja Nej Ved ikke 4 Total Ref. interview 10, 13, 14, 15 og 17 8 Ref. Interview 17 m. firma Bdr. Streckers

21 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 21 Vi har ikke i surveyundersøgelsen spurgt ind til disse investeringer, men øget antal medarbejdere er der nok næppe tale om Fremtidsforventningerne Det fremgår af tabel 11 nedenfor, at halvdelen af restauranterne er enige i, at de vil udvide antallet af siddepladser, hvis afgiftsfritagelsen bliver permanent. Det kan umiddelbart se ud til at være i konflikt med, at kun hver femte rent faktisk har plads til det jfr. ovenfor. Tabel 11 Vi vil udvide antallet af udendørs siddepladser. Total pct Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 19 Total Interviews 10 forklarer, at en del af udvidelsen sker ved, at man forlænger den tid på året, hvor der serveres udendørs. Interviews 11 peger videre på, at det nok især er de store restauranter, der har haft glæde af afgiftsfritagelsen, bl.a. fordi de ligger på de adresser, hvor afgiften var højest. På mange af disse attraktive beliggenheder gælder imidlertid, at der ikke er plads til mere udeservering, f.eks. på Gråbrødre Torv, Amagertorv, Nyhavn, Strøget etc. I stedet har en række af disse restaurationer udvidet sæsonen for udeservering som følge af afgiftsfritagelsen, så flere nu serverer ude hele året. Hver tredje restaurant udtrykker frygt for, at afgiftsfritagelsen omsætter sig i højere husleje. Se afsnit 4.7 om samfundsøkonomiske konsekvenser Geografiske forskelle Der er ret små forskelle mellem city, brokvartererne og de ydre dele af byen med en tendens til, at de positive virkninger af afgiftsfritagelsen er lidt større, når man bevæger sig væk fra City - men der er tale om små tal og derfor stor usikkerhed på estimaterne. Det samme gælder priskonkurrencen, hvor lidt flere udenfor Centrum har eller agter at sætte priserne ned, jfr. figur 1 nedenfor. 9 Ref. Interview nr. 14 med Horesta 10 Se bl.a. Interview nr. 2 med Københavns kommune erhvervsservice og nr. 17 med Streckers

22 22 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET Figur1 Effekter delt på områder: Centrum; brokvartererne og periferien 100% 80% 60% 40% 20% 0% Positive effekter i områder i KBH Større omsætning Flere kunder Lavere priser Foretaget forbedringer Centrum Brokvarterer/Periferi *Antal restauranter, 22 i centrum, 8 i brokvarterer og 3 periferien, pga. det beskedne antal er de sidste to kategorier slået sammen. Dertil kommer 40 som ikke kommer fra de 10 oprindelige caseområder og som ligner centrumrestauranterne i deres besvarelser. 4.2 Detailhandelens brug af gadearealerne Mens restaurationerne har nydt godt af afgiftsfritagelsen allerede i 2012 vil der først i 2013 ske en vis lempelse af afgifterne for detailhandelen, ligesom afgifterne for gadesalg og filmoptagelser o. lign. bortfalder. De detailhandlende og deres organisationer er forundrede og ærgerlige over denne forskelsbehandling 12. Man finder, at der burde være lige vilkår for brug af gadearealer til kommercielle formål, uanset om det er til servering eller til vareudstillinger eller skiltning. Omvendt mener restauranterne, at de arealer, de butiksdrivende anvender, er så relativt små i forhold til restauranternes udeserveringsarealer, at udgiften for butikkerne er forholdsvis mere beskeden. 13 Dette er forventeligt, da afkastet alt andet lige nok er større ved udeservering end blot udstilling. På baggrund af de nye regler fra 2013 er de handlende blevet bedt om at vurdere, hvorledes en nedsættelse af afgifterne vil komme til at påvirke deres forretning. 12 Ref. interviews med Valby (10), Nørrebro (11) og KCC handelsforeninger (16) 13 Ref. interviews med Horesta (14)

23 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 23 Tabel 12 Jeg vil i højere grad gøre brug af gadearealet, hvis det bliver fritaget fra afgifter. Type af restaurant Detailbutik Fødevareforretning Service Meget enig 43% 54% 53% 46% Enig 29% 14% 20% 26% Uenig 19% 17% 17% 18% Meget uenig 10% 14% 10% 10% Total Alle Hen ved tre ud af fire detailhandlende er enige eller meget enige i, at de ville bruge udearealerne mere, hvis de var afgiftsfri (tabel 12). De fleste vil udvide deres udstillinger i det omfang, pladsen og kommunen tillader det, nogle vil supplere med f.eks. bænke eller andre fornyelser i gadebilledet 14. Fødevareforretninger og serviceforretninger ligger på nogenlunde samme niveau overordnet set. Brugen af gadearealet dækker over både skilte og vareudstillinger. Specielt hvad angår reklameskilte på gadearealerne, som butikkerne generelt tillægger stor betydning for deres omsætning, mener 54 %, at afgiften betyder, at det medfører færre reklameskilte end der ville være med afgiftsfrihed. Tabel 13 Afgiften medfører færre reklameskilte Total pct Meget enig Enig Uenig Meget uenig Total Afgiften er altså med til at holde antallet af skilte nede, hvorfor man må forvente flere skilte ved afgiftsfritagelse. Flere respondenter bemærker dog, at der er grænser for, hvor mange skilte der bør stå på gadearealet, før man generer de forbipasserende, eller at ens skilt drukner i mængden. En vis mængde reklameskilte synes således nødvendige for forretningerne og prioriteres højt på trods af den eksisterende afgift, og at der er betydelig interesse for at udvide skiltning hvis der sker en nedsættelse eller helt fjernelse af afgiften Udfordringer med gadeudstillinger og -skiltning Der er stor forskel på, hvor tæt udearealerne allerede udnyttes, og der er forskel på, hvad kommunen vil godkende i de forskellige dele af byen. 14 Ref. Interview nr. 6 m. blomsterforretning

24 24 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET I samarbejde med de handlende i City forsøger Københavns Kommune således at regulere brugen af udearealer til skiltning og udstilling ret kontant på de vigtigste strøggader 15. Som led i at gøre byen mere tiltrækkende ønsker Københavns Kommune at skabe oplevelser og events på hovedstrøgene. Københavns Kommune ser et antal mobile gadesælgere som et indslag i en sådan strategi. Detailhandlere og restauranter ser anderledes på dette, jfr., afsnit 4.3 nedenfor. Alternativ brug af vejarealerne Udover reklameskilte peger undersøgelsen på, at flere handlende ville gøre brug af gadearealet til en bred vifte af aktiviteter: To ud fem ville vælge at bruge pladsen til at udvide vareudstillingerne Hver tredje ville øge skiltningen Hver tiende foreslår at bruge pladsen til forskellige aktiviteter, herunder ophold, udstilling, events mv. Enkelte vil bruge pladsen til at gøre ophold muligt med bænke, borde mv. Man må altså kunne forvente, at der vil kommer flere skilte og vareudstillinger til, hvis man gør brugen af vejarealerne gratis for detailhandelen, mens kun en mindre del ville tænke ud over den 'normale' brug af gadearealerne. Flere af de interviewede interessenter fremhæver, at Københavns Kommune bør have en klar politik for, hvad man vil med sine forskellige vejarealer herunder hvor mange udendørsaktiviteter og af hvilken art, man ønsker. Hvor man har brede fortove, som f.eks. på den omdannede Nørrebrogade, inviterer arealerne naturligvis til flere udendørsopstillinger, ligesom gågader giver færre udfordringer med hensyn til fremkommelighed. Til gengæld kan andre f.eks. æstetiske hensyn tilsige, at man ikke ønsker alt for mange "løse" elementer i gadebilledet Geografiske forskelle Der gør sig særlige forhold gældende på Nørrebrogade, der er bygget om til "Strøggade" og på Amagerbrogade, der planlægges ombygget, og som har betydning for brugen af udearealerne. Det har afledt en række særlige spørgsmål til de handlende på disse gader, som det fremgår nedenfor. 15 Ref. Interview nr 16 m. KCC 16 Ref. Interview nr 16 m. KCC

25 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET Nørrebrogade - under evig omlægning Nørrebrogade har været under omlægning gennem flere år og fremstår nu med fortove i dobbelt bredde på nordsiden overfor Assistens Kirkegård. Kommunen har tilsvarende planer for at omdanne Amagerbrogade, så der kommer mere fokus på den gående og mindre på bilisterne. I den forbindelse fik handlende og restauranter på disse to gader stillet nogle ekstra spørgsmål for at illustrere, hvilken effekt omlægningen af gaden på Nørrebro har haft, og hvilken forventet effekt omlægningen på Amagerbro kunne tænkes at få for de handlende. Det er kun hver syvende af de adspurgte på Nørrebrogade, der har oplevet større omsætning som følge af omlægningen (Tabel 14). Tabel 14 Har omdannelsen af Nørrebrogade givet større omsætning? Total pct Ja 7 14 Nej Ved ikke 9 Tværtimod udtaler flere, at omlægningen har været hård ved specielt butikker, der er afhængige af, at kunderne kan parkere i nærheden. Specielt på grund af de mange ændringer, der er sket i reglerne for kørsel på den indre del af Nørrebrogade. Der peges på, at ændringerne i sig selv har skræmt folk fra området i usikkerhed over, hvilke regler der egentlig gælder 17. Tabel 15 (anden som svarer JA) Restaurant Andre Har omdannelsen af Nørrebrogade ført til flere kunder? Har omdannelsen af Nørrebrogade ført til større omsætning? Har du i højere grad end før omdannelsen anvendt arealet uden for din forretning? 13% 18% 0% 16% 25% 11% I betragtning af, at fortovene er blevet betydeligt bredere, er det måske overraskende, at det kun er en ud af otte handlende (tabel 15), der bruger udearealerne mere nu end tidligere. Tallet for restauranter er dog lidt højere nemlig 25% men fortsat overraskende lavt i betragtning af, at de både er blevet fritaget for afgift og har fået bedre fysiske rammer for udeservering i hvert fald for den centrale del af gadens vedkommende. 17 Ref. især interview nr. 11 med formanden for Nørrebro Handelsforening

26 26 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET Amagerbrogade - forventede effekter Københavns Kommune planlægger at omdanne Amagerbrogade til "strøggade", dvs. med betydeligt nedsat biltrafik og bedre forhold for især gående og cyklister. Som det fremgår af Tabel 16, er de handlende på Amagerbrogade mere optimistiske i deres forventninger end de handlende på Nørrebro til, hvad der kommer ud af omlægningen for dem selv og deres forretning. Det gælder først og fremmest restauranter, hvor hen ved halvdelen forventer større omsætning og flere kunder, ligesom næsten tre ud af fire regner med at udvide anvendelsen af gadearealerne. For butikkerne er forventningerne noget mere forbeholdne - kun halvt så mange regner med at nyde godt af omlægningen og med at anvende udearealerne mere. Tabel 16 (andel som svarer JA) Restaurant Andet Tror du, at omdannelsen af Amagerbrogade til strøggade giver dig flere kunder? Tror du, at omdannelsen af Amagerbrogade til strøggade giver dig større omsætning? Forventer du i højere grad at anvende arealet uden for din forretning, når Amagerbrogade er blevet omdannet til strøggade? 44% 26% 44% 22% 71% 40% Den større optimisme på Amager i forhold til Nørrebro kan skyldes, at de handlende har en forventning om, at omlægningen bliver præget af mindre forvirring og fortløbende ændringer, end tilfældet var på Nørrebrogade og som blev betragtet som en stor udfordring for de handlende. 4.3 Mobilt gadesalg Der er kun afgivet fire besvarelser fra mobile gadesælgere i hele spørgeskemaet. Derfor giver det ikke megen mening at analysere besvarelserne eller at forsøge at generalisere ud fra dem i denne undersøgelse. Københavns Erhvervsservice forventer dog, at der vil komme flere gadesælgere og flere omkringkørende store vogne og Food Trucks, nu hvor der ikke længere skal betales for det 18. Man mener ligefrem, at mindre kiosker og cafeer kan se deres fordel i at skifte til en vogn i stedet, når nu disse er blevet afgiftsfri, frem for en fast beliggenhed med høj husleje Det fremgår af interviews med både handlende og restauratørerne i især den indre by, at man er temmelig negative overfor især de små gadesælgere, f.eks. af pandekager, brændte mandler eller lignende 19. De betragtes som unfair konkurrence, da de ikke skal betale lokaler mv. og ikke har tilhørsforhold til ste- 18 Ref. Interview 1 med Københavns kommune Erhversservice, Tanja Jensen 19 Ref. interviews med KCC (16) og erhvervsdrivende

27 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 27 derne. Der stilles spørgsmålstegn ved, om de handlende har arbejdstilladelse, da en stor del er udlændinge, om de betaler moms, og om hygiejnen er i orden. 20 Endelig bemærker restaurationerne, at det typisk er dem, som må lægge toiletter mv. til. De interviewede mener, at kommunen skulle udstede langt færre tilladelser til mobilt gadesalg og føre langt bedre opsyn med, om tilladelserne overholdes. Utilfredsheden bliver ikke mindre af, at de mobile sælgere hævdes ofte at placere sig lige ud for eller ligefrem spærrer for populære restauranter og cafeer, som betaler dyrt for attraktive beliggenheder 21. Anderledes forholder det sig med fritagelse af afgift til filmoptagelser og andre "kreative" anvendelser af udearealerne. Det har ikke været muligt at interviewe nogle af disse aktører, men fra Københavns Kommunes side og brancheorganisationerne oplyses det at de generelt møder velvilje fra de handlende, fordi de er med til at skabe spændende aktiviteter og oplevelser i byen. 4.4 Administration, tilsyn og håndhævelse De følgende afsnit beskriver brugernes holdning til, hvordan en eventuel afgift alternativt kunne bruges samt til samarbejdet med Københavns Kommune i det hele taget i forbindelse med tilladelser og kontrol med anvendelsen af udearealerne Afgift eller ej Som nævnt og ikke overraskende - har restaurationerne kun lovord tilovers for afgiftsfritagelsen. Dog er der en udbredt villighed til at betale et mindre beløb for en tilladelse, et beløb der kunne dække udgifterne til administration og kontrol med, at tilladelserne bliver overholdt - med øje for æstetik, tilgængelighed og i det hele taget høje krav til udseende og anvendelighed. Detailhandelen er også med på beskedne afgifter, men ser med en vis forbitrelse på, at det kun er en gruppe handlende - restauranterne - der har fået fripas, mens de selv fortsat skal betale. Respondenterne er blevet spurgt om, hvordan de gerne så pengene fra en afgift anvendt. Besvarelserne fremgår af figur 2 nedenfor. Ikke overraskende er der ikke meget stemning for, at pengene blot skal gå i kommunekassen - det er kun hver sjette mere eller mindre enige i. Størst interesse er der for at bruge provenuet på øget renholdelse, hvad 71% erklærer sig enig eller helt enig i, mens ca. hver anden er enige eller helt enige i, såvel at pengene burde tilbageføres til handelsstandsforeningerne eller til kommunale investeringer i bylivet. 20 "Jeg vil ikke spise en pandekage fra sådan en vogn, hvis jeg skulle på arbejde næste dag"- citat erhvervsdrivende 21 Ref. interviews med KCC (16) og erhvervsdrivende

28 28 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET Figur 2 Brugernes holdning til brug af provenu fra en evt. afgift Tilladelses- og kontrolordningerne Respondenterne er også blevet bedt om deres mening om den eksisterende kontrolordning, og om hvordan afgiftsfritagelsen kan påvirke denne. Som det fremgår af figur 3 nedenfor er der delte meninger om kommunens regler for tildeling af tilladelser, idet kun 45% finder disse rimelige. Hvad rimeligt er i den forbindelse belyser surveyundersøgelsen ikke, men de kvalitative interviews giver et fingerpeg. I flere af de kvalitative interviews, efterspørges der gennemsigtighed i de beløb, som opkræves i forbindelse med tildelingen af tilladelser til udeservering og herunder de formål, pengenes anvendes til. Flere angiver i den forbindelse, at afgiften evt. kunne knyttes til den enkelte tilladelse i stedet for som nu til det antal m 2, man ønsker at råde over, da arbejdet for kommunen jo stort set er det samme uanset arealets størrelse 22. Rimeligt i den forbindelse peger altså i retning af at man skal betale det samme for den samme ydelse hos kommunen. Som nævnt tidligere, er der en vis villighed til at betale for brugen af vejarealerne, hvis de forretningsdrivende kan se at de får et gode tilbage i form af service fra Københavns kommune. Dermed bliver rimeligt et synspunkt i forhold til det man får for sine penge til afgifter. En foreslået farbar vej i forhold til at skabe rimelige rammer er, at inddrage erhvervene i udformningen af klare retningslinjer for tildeling og håndhævelse af tilladelserne. Både Horesta og DRC har luftet dette synspunkt. (se i øvrigt afsnit 4.5 om administration af gadearealerne). 22 Ref. interviews med KCC (16)

29 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 29 Figur 3. Brugernes holdning til kontrol og tildeling af tilladelser Det fremgår af interviews med Københavns Erhvervsservice og flere af de handlende, at når en tilladelse bliver gratis, vil respekten for tilladelserne bliver mindre, og at nogle forledes til at tro, at der end ikke skal søges om tilladelse længere. Denne bekymring deles af halvdelen af de adspurgte, der bl.a. frygter, at en faldende respekt for tilladelserne kan føre til mindre omhu med at opfylde kravene i disse, f.eks. om oprydning eller andre vilkår. Ligeledes kan det være sværere at lave sanktioner, da fratagelse af tilladelse er omkostningsfrit, hvis man ikke har betalt for pladsen. Disse forhold - kombineret med en øget udeservering - kan føre til, at kommunen får større udgifter til at håndhæve tilladelserne 23. Omvendt finder enkelte interviewpersoner, at ved at fjerne afgiften bør kommunen kunne stille større krav til udformning og kvalitet af anvendelsen af udearealerne, være sig til servering, udstilling eller skiltning Æstetiske effekter Der er ikke spurgt specifikt til de æstetiske hensyn i surveyen blandt de handlende, men emnet er blevet berørt i adskillige interviews med nøglepersoner fra handelsforeninger, forvaltning og større handelsdrivende. Det er således et udbredt ønske blandt især handelsforeningerne, at kommunen udstikker klare rammer for, hvordan kommunen ønsker, at byen skal fremstå i de forskellige bydele. Det har betydning for omfanget af udeservering, udstillinger og skilte Renhold og orden på vejarealerne Med øget brug af udearealerne til servering eller udstilling og opstillinger vokser mængden af affald, og renholdningen kan vanskeliggøres. Ifølge 23 Ref. interviews med KCC (16) 24 Ref. Interviews med handelsforeningerne i Valby, Nørrebro og KKC 25 Ref. interviews med KCC (16) og Horesta

30 30 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET kommunen 26 har de fleste restauranter med udeservering god fokus på at sikre, at der er pænt ved deres udendørs borde, men enkelte steder er standarden for ringe. Ved at udvide sæsonen for udeservering til også at omfatte vintermånederne kan der opstå problemer med renholdelse i forbindelse med snerydning. Med en aftagende respekt for tilladelserne kan dette problem forstærkes. Som det fremgik ovenfor et god renhold et fokuspunkt for de adspurgte. 4.7 Samfundsøkonomiske effekter Det er ikke på baggrund af nærværende evaluering muligt at opgøre de samfundsøkonomiske effekter af en afgiftsfritagelse på 12 mio. kr. i en stor kommune som København. Vi har dog forsøgsvis oplistet en række af de nævnte nedenfor i Tabel 17. Tabel 17 Samfundsøkonomiske effekter af afgiftsfritagelse POSITIVE EFFEKTER NEGATIVE EFFEKTER Øget indtjening i restauranter og (formentlig mindre grad) detailhandel Øget beskæftigelse i restauranter, især i ydersæsonen Investeringer i forbedringer Højere indtægter for husejere og dermed bedre forrentning Umiddelbar udgift for kommunekassen (hvad kunne pengene ellers have været brugt til) Mindre respekt for tilladelser og større behov for kontrol Større behov for oprydning og renovation Højere huslejer for de handlende Mere liv i byen, flere turister, øget generel omsætning Øget energiforbrug, f.eks. til opvarmning i forbindelse med udeservering Huslejestigninger? Specielt spørgsmålet om, hvorvidt en fritagelse for afgift for udeservering vil blive kapitaliseret og altså omsat i højere huslejer/forretningspriser for de handlende og større indtægt og bedre forrentning for husejerne er der blevet 26 Ref. interviews 1, 2 og 4 med Københavns Erhvervsservice og med 11, Nørrebro Handelsforening

31 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 31 spurgt specielt ind til og vurderet i de forskellige distrikter, jfr. tabel 18 nedenfor. Tabel 18. Påvirkes huslejen af afgiftsfritagelsen? Huslejen bliver højere Brokvarterer/ Centrum Periferi Andet Total Meget enig 11% 10% 10% 10% Enig 30% 15% 18% 21% Uenig 33% 45% 50% 44% Meget uenig 26% 30% 23% 25% Antal Det fremgår af tabellen, at der i centrum vurderes at være en risiko for en sådan overvæltning, idet der her er meget attraktive beliggenheder for restauranter med udeservering - og relativ stor udskiftning blandt disse. Københavns Kommune mener, at der allerede er eksempler på, at husejerne "sælger" udearealerne, selvom de tilhører Københavns Kommune. I langt de fleste tilfælde er muligheden for udeservering nævnt i salgsopstillingerne forud for handlen. Tilsvarende vurderer flere andre interviewede, at afgiftsfritagelsen helt eller delvis overvæltes på lejen i hvert fald i forbindelse med nye lejere. 27 I brokvartererne er der ikke den samme konkurrence om de gode beliggenheder og dermed mindre risiko for overvæltning. I periferien er antallet af besvarelser så lavt, at den overraskende frygt for huslejestigninger kan skyldes statistisk usikkerhed. 4.8 Samarbejdet med Københavns Kommune i øvrigt I det følgende er respondenterne blevet bedt om at vurdere kvaliteten af den service, de modtager fra kommunen, herunder fra det nyligt etablerede Københavns Erhvervsservice Administration af tilladelsesordningen Det fremgår af Figur 4, at der er delte meninger om den service, de handelsdrivende modtager fra kommunen - nogenlunde halvt af hver er tilfredse og utilfredse. Det samme gælder i forbindelse med kommunernes håndhævelse af vilkårene i tilladelserne. 27 Se ref. 2 med Københavns kommune og ref. 13 med Sten&Strøm

32 Den service, som Københavns Erhvervsservice generelt giver i forhold til tilladelser til brug af vejen, er tilfredsstillende Kommunens håndhævelse af vilkårene i tilladelserne er rimelig 32 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET Figur 4. Brugernes holdning til administration af tilladelser Restaurant 56% 9% 14% 21% Andet 39% 4% 29% 27% Restaurant 13% 58% 20% 9% Andet 2% 31% 35% 32% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Interviewene afdækker tilsvarende delte meninger: Nogle - overvejende handelsforeninger og større spillere - ser gerne kommunen være nidkær og udfarende for at få vilkårene overholdt og dermed sikre f.eks. at udstillinger og servering ikke blokerer for passage, generer naboer eller lignende. Andre - og det er overvejende de mindre handlende - efterlyser lidt mere smidighed og lidt mindre bestemt fremfærd fra kommunens kontrollører. Fælles er et ønske om, at det bør være nemmere at komme i forbindelse med kommunen i sådanne sager, og at kommunen er hurtigere til at reagere ved anmeldelser af grove overtrædelser af vilkår. Ikke mindst i forhold til gadehandel Øvrige ønsker og kommentarer Adskillige af de interviewede omtalte samarbejdet med Lokaludvalgene i de enkelte bydele. Den gennemgående holdning var, at disse har visse, begrænsede muligheder for at være med til at finansiere lokale aktiviteter, events m.v. Omvendt fandt man, at Lokaludvalgene har beskeden indflydelse på Rådhuset i forbindelse med mere principielle, politik-relaterede spørgsmål, hvor det er hurtigere at gå direkte til Teknik- og Miljøforvaltningen eller til enkelte medlemmer af BR. I områder nær Metro-byggeriet er der udbredt utilfredshed med de begrænsninger, byggeriet lægger for markedsføringen og med usmidig holdning i Metroselskabet til at hjælpe med f.eks. skiltning på afspærringerne, der kan vise vej til butikker og restauranter.

33 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET 33 5 Juridisk analyse for brug af vejarealer Københavns Kommune har anmodet COWI om at vurdere effekterne af en afgiftsomlægning for brug af vejarealer i Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2012, at gennemføre et forsøg med at fjerne afgifterne for at benytte de offentlige vejarealer til udendørsserveringer. Dette notat gennemgår de retlige rammer for anvendelsen af afgifter for benyttelse af de offentlige vejarealer i Københavns Kommune, herunder en redegørelse for størrelsen af afgifter, de særlige retlige hensyn der bør tages i betragtning ved pålæg af afgifter, konkurrencehensyn, samt endelig proceskrav såfremt man ønsker at indføre afgifter på ny. 5.1 Grundlag Til brug for udarbejdelsen af dette notat har Københavns Kommune udleveret notat om fritagelse for afgift for særlige kulturmæssige forhold, udarbejdet af Teknik og Miljøforvaltningen af 4. september Det retlige grundlag for afgifter Det retlige grundlag for opkrævningen af afgifter for benyttelsen af offentlige vejarealer i Københavns Kommune er Vejlovens Lovens 102 fastlægger, at anden råden over vejarealer [end til trafik] forudsætter vejmyndighedens tilladelse. Det er kommunalbestyrelsen, der er vejmyndighed for de såkaldte kommuneveje. Kommuneveje er i lovens forstand alle de veje, som ikke er karakteriseret som hovedlandeveje. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunevejsbe- 28 Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, LBK af 3. november 2011

34 34 EFFEKTEVALUERING AF AFGIFTSOMLÆGNINGER FOR BRUG AF VEJAREALET grebet ikke omfatter private fællesveje i kommunen, idet disse er særskilt reguleret efter lov om private fællesveje. Adgangen til at opkræve afgifter for at benytte offentlige vejarealer til andre formål end blot trafikale, udspringer af kommunens dispositionsret over vejarealerne. Dette grundlag er blevet fastslået af Højesteret i en dom fra , og er senere generelt antaget at være udgangspunktet for adgangen til at opkræve afgifter i den juridiske litteratur om emnet. Der gøres dog opmærksom på, at i nogle sammenhænge er grundlaget for at opkræve betaling for særråden over vejarealer set begrundet i kommunalfuldmagten. 5.3 Kommunernes råden over vejarealer I de følgende afsnit beskrives kortfattet det retlige grundlag for kommuners mulighed for at råde over vejarealer og for at pålægge særråden og en afgift for særråden Råden over vejarealer Den normale råden over vejarealer er til trafikale formål. Det følger af både Vejloven og Færdselsloven, at visse former for særråden er anerkendt i lovgivningen. Ikke al særråden kan begrunde krav om betaling af afgift, eksempelvis reservation af særlige parkeringsarealer til handicappede, m.v. eller at hensyn til ytringsfriheden kan indskrænke vejmyndighedens adgang til at opkræve afgifter, f. eks i forbindelse med plancheudstillinger opstillet af politiske og/eller rent oplysningsmæssige formål. Det beror dog på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde hvad der kan opkræves afgift for. Af Vejlovens 102 fremgår at vejmyndigheden kan godkende opstilling af skure, affaldsstativer, boder, etc. - midlertidigt eller permanent., såfremt de pågældende genstande ikke er til fare eller gene for trafikken et afgørende hensyn i det hele taget for, hvorvidt en særlig råden overhovedet kan tillades Fastlæggelse af afgiftsniveau En tilladelse til at råde over vejarealer til eksempelvis kommercielle formål kan efter domstolenes praksis og Vejdirektoratets bedømmelse belægges med en afgift. Det er op til kommunen selv at beslutte hvor stor denne afgift skal være, altså i sidste ende en politisk vurdering. Ved fastlæggelsen af afgifterne er vejmyndigheden dog bundet af de generelle forvaltningsretlige principper såsom den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning og kravet om saglig forvaltning. 29 U H