MUSEUMSAVISEN HOLSTED BRØRUP VEJEN. Nr. 36 April årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSEUMSAVISEN HOLSTED BRØRUP VEJEN. Nr. 36 April 2003 23. årgang"

Transkript

1 MUSEUMSAVISEN Nr. 36 April årgang HOLSTED BRØRUP VEJEN Kulturarvens forvaltning En grav fra enkeltgravskultur ved Holsted Naturvejleder på efteruddannelse Sensationelt fund af stenalderboplads Skelhøj ved Tobøl Fire af portrætterne fra Røde Stue lokaliseret Dørlås og klinkefald Kustodeudflugt til Århus 1

2 Egnsmuseet på Sønderskov Sønderskovgårdsvej 2, 6650 Brørup Tlf Fax E-post: Museets åbningstider: Tirsdag Søndag kl Mandag lukket. Kontoret er åbent hverdage Efter forudgående aftale med museets kontor er der også adgang for skoleklasser udenfor normal åbningstid. Der er endvidere mulighed for at aftale gruppebesøg med introduktion og/eller omvisning også udenfor normal åbningstid. Museets faste medarbejdere: Museumsleder: Svend Aage Knudsen Museumsinspektør.: Peter Munch Jensen Arkivleder: Linda Klitmøller (Vejen) Bogholder: Ellen-Marie Viuff Museumsassistent: Hanne Petersen Assistent: Pia Andersen Forvalter: Torben Immekjær Krogh Rengøring: Elly Mikkelsen Natur- og Kulturskolen ved Sønderskov Naturvejleder: Mette Bækgaard Johnsen Tlf Fax E-post: Restaurant Herregårdskælderen Tlf Fax E-post: Holsted - Brørup - Vejen Egnens Museumsforening Stiftet den 6. februar 1979 med det formål at oprette og drive et kulturhistorisk egnsmuseum Formand: Agner Frandsen, Askov Kirkevej 7, 6600 Vejen, Næstform.: Flemming Holm Rasmussen, Kløvervej 16, 6650 Brørup, Kasserer: Chr. Carstensen, Østergade 29, 6670 Holsted, Kontingent 2003: 100,- kr. for enkeltmedlemmer og 150,- kr. for par. Kontingentet omfatter partoutkort for årets besøg, ligesom foreningens medlemmer modtager Museumsavisen og meddelelser om aktiviteter. Museumsavisen er redigeret af: Svend Aage Knudsen, Peter Munch Jensen og Agner Frandsen Teknisk bearbejdning: Henriette Roued Olsen 2

3 Kulturarvens forvaltning Danmarks kulturarv er de spor, som mennesker har efterladt sig såvel de åndelige som de materielle fra i dag og til for år siden. Sådan lyder det i forordet til en ny publikation fra Kulturministeriet med titlen Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv (September 2002). Den faste kulturarv er stedbunden i modsætning til den del af kulturarven, som er flytbar, og som derfor kan bevares og udstilles på museer, biblioteker og arkiver. Den faste kulturarv i form af bl.a. fortidsminder, ruiner, kirker, fredede huse og særligt bevaringsværdige kulturmiljøer reguleres af bestemmelser i: naturbeskyttelsesloven museumsloven lov om fredede bygninger og bevaringsværdige bymiljøer lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde lov om faglige, regionale kulturmiljøråd Vi har fået en ny museumslov og med den er der skabt nye institutioner og nye arbejdsvilkår. De største forandringer tænker den almindelige offentlighed nok ikke så meget på, med mindre man har en særlig berøringsflade i en konkret sag. Ikke mindst museerne med arkæologisk ansvarsområde oplevede, hvordan 2002 var et år med mange afklaringsmøder og med nogen usikkerhed omkring den fremtidige finansiering. Det fik særlig betydning i forbindelse med samarbejdet omkring arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Det er først og fremmest museumslovens 24 til 27, som gør rede for sikringen af arkæologiske anlæg. Kultur ulturar arvsstyr vsstyrelsen Der er også oprettet en helt ny institution, som hedder Kulturarvsstyrelsen (www.kuas.dk). Den er placeret på Slotsholmen i bygninger, som tidligere husede bl.a. Boligministeriet. Kulturarvsstyrelsen er underlagt Kulturministeriet og har det overordnede ansvar for landets kulturarv i tæt samarbejde med de statslige og de statsanerkendte museer. Kulturarvsstyrelsen er blevet oprettet efter flere års planlægning og er sammensat af en række flytninger og nedlæggelser af forskellige nævn, råd og afdelinger i andre institutioner. For museerne har dette betydet store forandringer efter bl.a. nedlæggelsen af Statens Museumsnævn, stillingen som Rigsantikvar, Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat, Fortidsmindekontoret i Skov- og Naturstyrelsen og Bygningsfredningsafdelingen samme sted. Opgaverne er der jo stadig, så alle disse områder indgår nu i den nye styrelse, hvor hovedparten af museernes gamle samarbejdspartnere nu er ansat med gamle eller nye ansvarsområder. Den tidligere rigsantikvar og direktør for Nationalmu- 3

4 seet Steen Hvass er den ny direktør for Kulturarvsstyrelsen. Styrelsens primære opgaver består bl.a. i: At rådgive landets museer inden for kunstområdet og det kulturhistoriske og naturhistoriske arbejdsfelt, afhængig af museumstype. At behandle sager vedrørende fortidsminder efter naturbeskyttelsesloven, herunder sager vedrørende historiske skibsvrag samt restaurering og vedligeholdelse af ruiner og større fredede fortidsminder. At varetage Kulturministeriets myndighedsopgaver på det arkæologiske område i tæt samarbejde med de arkæologiske statsanerkendte museer rundt om i landet Museet på Sønderskov inklusiv. At forestå arbejdet inden for bygningsfrednings- og bygningsrestaureringsområdet. At drive og udvikle et dokumentationscenter, som vil omfatte Det kulturhistoriske Centralregister (www.dkconline.dk) og Kunst Indeks Danmark (www.kid.dk). Det ligger næsten i sagens natur, at sammenlægningen af alle disse aktiviteter i 2002 gav lidt småknubs og hovedbrud, både fagligt og økonomisk. Nu kan vi mærke og se, at hverdagen begynder at vende tilbage. Fremtiden er ikke helt afklaret. Det er i år, at museumslovens nye finansieringsgrundlag på det arkæologiske område skal stå prøven. Fortidsminderne - både de synlige og usynlige - er beskyttede enten ved at være fredede i henholdt til naturbeskyttelsesloven 12 eller ved at være omfattet af museumsloven. En række arbejdsgange er ændret, og finansieringen af de arkæologiske undersøgelser har skiftet vilkår. I samarbejde med Kulturavsstyrelsen og de lokale kommuner skal vi i år finde frem til en forvaltning, som både myndigheder og private bygherrer kan forholde sig til. Tiden vil vise, hvordan det vil gå. Kultur ulturar arvsar vsarealer Sammen med 47 andre museer skal Museet på Sønderskov medvirke til en landsdækkende kortlægning af arkæologiske kulturarvsarealer af national betydning. Dokumentation og kortlægningen vil ske i de kommende 2 år og koordineres af Kulturarvsstyrelsen. Der vil herefter blive udarbejdet en oversigt (database), som vil blive offentlig tilgængelig for planmyndigheder, byggeog anlægsvirksomheder m.m. Formålet er at advisere brugerne om, at en række arealer i Danmark er arkæologisk meget værdifulde og dermed særligt omkostningskrævende at foretage arkæologiske udgravninger på forud for anlægsarbejder. Man kan læse mere om projektet på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: Når registreringen er afsluttet vil det sammen med andre arkæologiske registreringer blive et nyttigt kildemateriale i forbindelse med den fysiske planlægning både ved offentligt og privat byggeri. Svend Aage Knudsen 4

5 En grav fra Enkeltgravskultur ved Holsted med eller uden gravhøj? I foråret 2002 undersøgte museet en større del af en jernalderlandsby fra tiden lige efter år 0 ved den nye børnehave Tumlehøj ved Holsted Rådhus. Omkring 3000 m 2 blev muldafrømmet, og iblandt de mange stolpehuller og gruber fra jernalderen fremkom et anlæg, som kun ved et nærmere studium blev erkendt som en grav fra Enkeltgravskultur, ca år ældre end jernalderbebyggelsen. Enkeltgravskulturen er en af de sidste perioder i bondestenalderen og er meget velkendt på egnen ved sine mange mindre gravhøje, der især er beliggende på lavtliggende terrasser og i tilknytning til gamle vejforløb ofte i større eller mindre højgrupper. Tidsmæssigt kan Tumlehøjgraven dateres til den ældre del af Enkeltgravskultur, i tidsrummet ca til 2400 f.kr. Da graven blev fundet i den muldafrømmede undergrundsgule Den blotlagte gravbund med stenomkransning samt den omgivende ringgrøft set fra vest. Jacob Brønd fugter den udtørrede jord. Foto: Ejvind Hertz Graven med ringgrøft set fra øst mod vest. De mange mørke aftegninger i jorden er stolpehuller fra jernalderns huse ca år efter gravens anlæggelsestidspunkt. Foto: Ejvind Hertz flade, stod det klart, at der var tale om en stor grav omgivet af en ringgrøft. En gravtype som arkæologien er blevet mere opmærksom på. Gravens konstruktion var ganske traditionel. Et hul på ca. 370 x 230 cm blev gravet ned til en dybde af ca. 75 cm under muldoverfladen. En bundbrolægning blev lagt af mindre flade sten og udgjorde en aflang firkant på ca. 224 x 70 cm. Selv om der ikke er konstateret konkrete spor af en trækiste, har man sandsynligvis placeret en trækiste med afdøde på stenbrolægningen. Herefter har man opbygget en ca. 80 cm bred stenpakning omkring kisten. Den gravlagtes udstyr afslører, at der var tale om en mand. Et typisk udstyr bestående af en skafthulsøkse i bjergart, en kniv lavet på en flintflække og to store ravskiver med gennemboring fremkom i den centrale del af graven. Dette viser, at den gravlagte er placeret 5

6 Graven set fra nord mod syd med øksen frilagt i den vestlige del. De mange sten i selve graven viser at selve kisten har været dækket af et lag sten. Foto: Ejvind Hertz traditionelt på siden med benene let optrukne, med hovedet i vest og med ansigtet orienteret mod syd. Ringgrøften er herefter anlagt omkring graven i ca. 520 cm diameter, 60 cm bredde og 50 cm dybde. Fyldjorden i ringgrøften er helt ensartet, og der er ikke spor af en evt. stolpesætning i grøften. Vi har kendskab til ganske få grave i museumsområdet med ringgrøft, og museet har siden 1990 undersøgt et par enkelte af disse. Det vides fra andre gravanlæg, at der kan have været stolpesætninger i ringgrøfterne. Ved flere af de grave som museet i de senere år har gravet, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om der i det hele taget har været kastet en jordhøj op over graven. Sædvanligvis kan der iagttages randsten eller spor af randsten ved en jordopkastet højs afgrænsning. I henvestenden af graven set fra vest med skafthulsøksen liggende insitu. Den anlagte bundbrolægning ses her tydeligt. De manglende sten skyldes forstyrrelse foretaget i jernalderen. Forstyrrelsen til højre skyldes et moderne maskingravet hul i Foto: Ejvind Hertz 6

7 Skafthuløksen liggende in situ i graven. Foto: Ejvind Hertz holdsvis 1993 og 1998 har museet undersøgt tre grave, hvor den nye Grindstedvej krydser motorvejen ved Holsted. Ved ingen af disse tre grave fandtes der spor af randsten. Gravene gav sig heller ikke til kende ved mindre forhøjninger eller blot svage cirkulære lyse aftegninger på luftfotografier. Ingen af gravhøjene er afsat på ældre kortmaterialer. Konklusionen er derfor, at der slet ikke har været opkastet nogen jordhøj, eller at der kun har været opkastet en beskeden jordhøj evt. med jord fra en opgravet ringgrøft, som det kan være tilfældet ved Tumlehøjgraven. Resultaterne fra Tumlehøj viser, at denne grav ikke kan have været højdækket. Ser man på billedet af gravanlægget i afrenset flade, er der større og mindre mørke partier i det ellers gule fyldjord fra enkeltgravstid, og på billedet af det blotlagte gravanlæg er der store forstyrelser i gravens omkringliggende stentæppe. Disse forstyrrelser er forårsaget af nedgravninger efter stolper til jernalderens huse godt 2600 år senere end graven. Man kender til flere forhistoriske bebyggelser, hvor der er taget hensyn til eksisterende gravhøje, der er respekteret og står som friholdte gravanlæg midt i bebyggelserne. Dette er ikke tilfældet ved Tumlehøjgraven, hvor bebyggelsessporene i form af stolpehuller helt perforerer gravens omgivende stenlægning. Dette viser, at gravanlægget ikke har været synligt på overfladen, da jernalderbebyggelsen blev etableret, og at der sandsynligvis ikke har været opkastet en jordhøj over gravanlægget. Iagtagelserne kan føre til, at der nu er grundlag for en større analyse af tidligere gravede gravanlæg fra Enkeltgravskultur for at udskille grave uden høj. Ejvind Hertz Udgravningsleder Tumlehøjgraven, lokalitet Sdr. Holsted III, j.nr. HBV

8 Naturvejleder på efteruddannelse Natur- og Kulturskolens nye naturvejleder Mette Bækgaard Johnsen, som blev ansat i sommeren 2002, er blevet optaget på efteruddannelsen som naturvejleder. Det er rent faktisk sådan, at man først kan blive optaget på denne uddannelse, når man er fastansat som naturvejleder. Der er flere forskellige uddannelser, som kan give kompetence som naturvejleder. Det kan f.eks. være uddannelsen som biolog eller Skovskolens uddannelse som skov- og landskabsingeniør, som er Mette Bækgaaard Johnsens grunduddannelse. Efteruddannelse er gratis for Sønderskovs Natur- og Kulturskole. Den finansieres af naturforvaltningsmidler forvaltet af Skov- og Naturstyrelsen og Tipsog Lottomidler administreret af Friluftsrådet. Der optages årligt 24 naturvejledere på uddannelsen. Kravet til optagelse er, at man er ansat som naturvejleder eller arbejder med naturvejledning som en væsentlig del af sin arbejdstid. Deltagerne kan således have vidt forskellig faglig baggrund og have arbejdsplads på et museum, en teknisk forvaltning, Jægerforbundet, et kystcenter, Statsskovene, Det danske Spejderkorps eller noget helt andet. I øjeblikket findes der på landsplan 280 naturvejledere, der har påbegyndt eller gennemført denne specielle efteruddannelse. Uglen er naturvejlederordningens logo, og kun institutioner med medarbejdere, der har uddannelsen, har ret til at benytte uglelogoet. Uddannelsesforløbet strækker sig over et 20 ugers forløb, og er en kombination af kurser og studieperioder. Hovedformålene med uddannelsen er at styrke handlemuligheder og at fremme reflektioner over egen praksis og pædagogisk selvforståelse. Der vil således være perioder inden for de næste 20 uger, hvor Mette Bækgaard Johnsen ikke vil være at træffe på Sønderskov. Tilgengæld forventer vi at få en dygtigere medarbejder, museet kan fastholde opkoblingen på Naturvejlederordningen, naturvejlederen holdes ajour med udviklingen af sit arbejdsfelt, naturvejlederen får opbygget et personligt netværk, og museets Naturog Kulturskole forbliver optaget i kataloget Her er din naturvejleder. Første kursusperiode på naturvejlederuddannelsen er uge 13 og 14 i slutningen af marts. Ta på Tur Amtets eftertragtede turfolder Ta på Tur 2003 er snart på trapperne. Den udkommer i ugen op til påske. I folderen findes masser af turtilbud i hele amtet. Udbyderne af turene er amtets 8

9 naturvejledere og lokale grupper eller foreninger. Alle arrangementerne handler om natur- eller kulturhistorie i Ribe Amts landskaber. Sønderskovs naturvejleder Mette Bækgaard Johnsen udbyder i folderen 24 arrangementer og ture. Der er kort sagt rig mulighed for at komme med ud på oplevelser i landskabet. Naturvejleder Mette Bæksgaard Johnsen KVIKSAND -holder kunstudstilling Den lokale kunstnergruppe KVIKSAND udstiller: Tekstilkunst Keramik Oliemalerier Billedkunst Akrylmalerier Både Moderne og Naturalistisk kunst Udstillerne består af fem kvinder fra lokalområdet der dannede gruppen KVIKSAND i marts Særudstilling i museets baroksal Fra. 12. april 4. maj 2003 inden for museets åbningstid Museumsbutikken har nu Stort udvalg i HØR-varer God kvalitet og formstabilitet Blød og behagelig mod huden Duge, servietter, viskestykker, mm. KOM OG SE! 9

10 Sensationelt fund af stenalderboplads -fra sen istiden ved Nørregård, nord for Glibstrup (Store Andst) Bopladsen fra Nørregård 1 blev fundet allerede i 1994 og udgravet i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser af motorvejsstrækningen mellem Kolding og Esbjerg. Museet på Sønderskov forestod udgravningerne på den 30 km lange strækning gennem Vejen, Brørup og Holsted kommuner, hvilket er formidlet i ældre numre af Museumsavisen. Lokaliteten er beliggende umiddelbart vest for hovedvandskellet og øst for bebyggelsen Glibstrup på et strøg med mange afløbsløse dødishuller og småsøer med afløb til Gamst Å (se kortskitse), som løber ud i Vejen Å og videre til Kongeåen. Øst for vådområdet er der et tørt strøg, og herfra løber vandet mod Kolding fjord. I forbindelse med den finere bearbejdning og datering af fundmaterialet, som har foregået i det seneste år, har vi i materialet fundet et par meget store flækker (se tegningen), hvor vi opdagede, at de har afspaltninger på kanten. Det er afspaltninger, som stammer fra brugen. Sådanne flækker har været brugt som håndholdte økser til at hugge knogler og gevirmateriale over med. Flækkerne kendetegner en gruppe jægere, som levede omkring 9500 f.kr (altså for omkring år siden) i det sene istidslandskab i det nordvestlige Europa (det nuværende Sydengland, Vestfrankrig og Nord-tyskland). Arkæologer beskriver denne periode som en sidste fase af Ahrensburg kulturen. Det er første gang, at sådanne storflækker som redskabstype erkendes i Danmark og Skandinavien. Flækkerne og bopladsen fra Nørregård fortæller os dermed, at én, i Danmark og Skandina- Tematisk kort over et område af Andst sogn i Ribe amt. Vandløb, søer og vådområder er rekonstrueret på grundlag af Videnskabernes Selskabs Originale Bordmålinger fra Fundstedet er markeret med rød punkt. Kort: Svend Aage Knudsen 10

11 vien hidtil ukendt gruppe af senistidens jægere har bevæget sig længere mod nord, end man hidtil har vidst. Stenalderbopladsen Nørregård VI blev fundet på den nordøstlige side af et bakkedrag godt 48 meter over havet. I dag går motorvejen henover bopladsen og landskabet i området er dækket af kornmarker. Man kan rimeligt realistisk rekonstruere landskabet på grundlag af blandt andet geologiske kort og ældre topografiske kort fra slutningen af tallet før nyere tids dræninger. Da bopladsen Nørregård VI var i brug, har den ligget ved kanten af et lille søområde tæt ved det store hovedvandskel. Der har været nogle større og mindre sammenhæng-ende søer og afløbsløse dødishuller, som strakte sig øst-vest ca. 30 meter neden for bopladsen. Fra bopladsen har man haft en fin udsigt over et stort landskabsplateau og med søområdet mod nord og sydøst. Det eneste bevarede materiale fra bopladsen er flint. Af dette materiale er der tilgengæld fundet over 3000 stykker, som med sikkerhed kan siges at være fremstillet af mennesket. Ca. 300 af stykkerne er flintredskaber, resten er afslag fra fremstillingen af redskaberne og tilhugning af flintblokke. Ud over de store hugflækker fandtes der følgende redskaber på pladsen: pilespidser af såkaldt lancet type, stikler (brugt som høvl og graveredskab i Den 19 cm lange flintflække med kraftige afsprængninger midt på kanten. Flækken er typisk for en jægergruppe, som levede i den sidste periode af Ahrensburg kulturen ca f. Kr. Afsprængningerne er fore-kommet ved at flækken er blevet brugt som en håndholdt økse. Typen af afsprængningerne på denne flække viser, at den sandsynligvis har været brugt til at hugge i takog knoglemat-erialer med. Tegning af Mikkel Sørensen gengives i størrelsesforholdet 1:2. 11

12 ben og tak), skrabere (til skrabning i skind og eventuelt træ, tak og knogle), økser (til hugning i træ), nogle få bor samt mange flintknive fremstillet af flækker. Der blev ved udgravningen foretaget en meget god registrering af, hvor de enkelte flintstykker blev fundet. Ved den aktuelle detailanalyse har det for hver 1/4 m 2 været muligt at rekonstruere fordelingen af alle de fundne flintgenstande på bopladsen. Fordelingen viser, at der på bopladsen har været et ildsted (påvist ved fordeling af ildskørnet og brændt flint). Og flintspredningen aftegner også, at der omkring ildstedet antagelig har været en boligstruktur (muligvis i form af et telt). Vi når frem til denne tolkning, fordi der rundt om ildstedet findes mange stikler og pile, som viser, at man her fortrinsvis har arbejdet med fremstillingen af de finere redskaber. Ude foran bålet og teltpladsen har man lavet det grove flintarbejde og tilhugget de større flintblokke. Flintspredningen viser her en ophobning af afslag og flintblokke. Analysen af bopladsen fra Nørregård er stadig i gang, og der er flere spørgsmål, som endnu ikke er belyst færdig. Men det vigtigste af spørgsmålene kan vi dog umuligt selv svare på og derfor beder vi om hjælp. Spørgsmålet lyder: Findes der flere sådanne stor-flækker med afspaltninger på kanten i lokalt materiale? Det kan både være i private samlinger eller i andre museumsmagasiner. Her er læsere meget velkommen til at kontakte undertegnede gennem Museet på Sønderskov. Sensationerne kan godt ligge upåagtet i museumsmagasiner eller i private samlinger. Storflækkerne er som anført en meget vigtig ledetråd til at få identificeret eventuelle bopladser fra senistidens periode. Dermed kan vi få bedre mulighed for at forklare, hvordan jægere ved istidens slutning levede. Note: Mikkel Sørensen Phd. Studerende 1. Nørregård VI, HBV j.nr. 602 udgravet af mag.art. Per Ole Rindel og fundmaterialet opbevares på Sønderskov Mikkel Sørensen er uddannet cand mag. arkæolog ved Institutut for Arkæologi, Københavns Universitet, med speciale i jægerstenalderens flinthåndværk. I øjeblikket arbejder han som Phd.-studerende på Nationalmuseets Grønlandsafdeling i et projekt om de arktiske stenalderkulturer og den tidligste befolkning af Grønland. Per Ole Rindel er forhistorisk arkæolog. Efter flere år med opgaver for bl.a. Museet på Sønderskov blev Per Ole ansat ved Københavns Universitet som Phd.-studerende. Han har siden 2001 været adjunkt ved Instituttet for arkæologi & etnologi, Vandkunsten, København K 12

13 Historisk-kulinariske temaaftner I år 2003 vil museet som noget nyt afholde tre kulinariske temaaftner i samarbejde med Restaurant Herregårdskælderen. Ved temaaftnerne vil der blive serveret et antal historiske retter for gæsterne, medens det museumsfaglige personale holder mindre historiske foredrag og fremviser billeder og genstande vedrørende aftenens tema. Under middagen vil der blive spillet musik fra den tidsperiode, den enkelte ret stammer fra. Temaaftnerne foregår nede i restauran ten, hvor der bliver dækket op til nogle spændende kulinariske tidsrejser i det store overhvælvede rum. Der bliver plads til ca. 60 personer. Deltagelse forudsætter forudbestilling på Restaurant Herregårdskælderens telefonnummer , senest torsdag, 8 dage før arrangementet. Såfremt antallet af tilmeldte ikke kommer over 30 personer, forbeholder vi os ret til at aflyse det enkelte arrangement. Yderligere information vil blive lagt ud på museets hjemmeside. Freda edag 2. maj Tema: Fisk og skaldyr Pris: 398 kr, drikkevarer inkluderet. Freda edag 29. august Tema: Herregårdens husdyr og køkkenhave Pris: ikke endelig fastlagt annonceres i lokalpressen Freda edag 31. oktober Tema: Vildt Pris: ikke endelig fastlagt annonceres i lokalpressen 13

14 Skelhøj ved Tobøl I 2002 begyndte forskningsudgravningen af gravhøjen Skelhøj i Tobøl, Føvling sogn. Udgravningen kommer til at fortsætte over de kommende to år, og det er de foreløbige resultater af det første års udgravning, der kort skal præsenteres her. Skelhøj er en 30 m i diameter og 5 m høj gravhøj beliggende i Kongeådalen mellem Ribe og Holsted i en markant højgruppe. Områdets talrige gravhøje har her oprindeligt dannet lange linjer i landskabet, og det har længe været en teori, at disse linjer afspejlede oldtidens vejsystemer. Netop i egnen omkring Tobøl-Foldingbro mødes flere linjer i forbindelse med overgangen over Kongeåen, og fund fra Bronzealderen har i dette område et særligt markant udtryk med usædvanligt store gravhøje og meget rige fund, bl.a. det kendte bronzehjul fra Storehøj (nabohøjen til Skelhøj). Forud for udgravningen lå Skelhøj træbevokset. Det kunne ses, at der var blevet fjernet en stor del af højens østside, toppen var afgravet, og der var spor efter en central forstyrrelse. På trods af dette antydede boringer i højen, at den rummede nogle særlige muligheder: Der var i højen dannet en jernlagsindkapsling af højkernen, ligesom det kendes fra nogle af de berømte egekistefund som Egtved og Skrydstrup. Fra Tobøl-området kendes desuden en del bronzealderbopladser, der må være samtidige med gravhøjsbyggeriet. Der er dermed en ret sjælden mulighed for at få et indblik i både de levendes og de dødes samfund. På den baggrund blev der startet et projekt op omkring Tobøl-området og Skelhøj. Projektet er et samarbejde mellem flere institutioner: Nationalmuseet, Museet på Sønderskov, Forhistorisk Arkæologi på Århus Universitet, Geografisk Institut på Københavns Universitet, Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre og Kulturarvsstyrelsen. Skelhøjudgravningen finansieres af Statens Humanistiske Forskningsråd, og undersø- Omvisning af gæster ved den nordøstlige højfod, hvor der er bevaret enkelte randsten samt påvist standspor efter opgravede store randsten. 14

15 gelserne i nærområdet omkring Tobøl finansieres af bl.a. Ribe Amts Museumsråd. Markv kvandr andring inger er i Tobøl-området Siden 2000 er der blevet foretaget markvandringer i Tobøl-området for at prøve at finde flere bronzealder-bopladser i området. Sammenholdt med tidligere fund og udgravninger tyder markvandringerne på, at man i bronzealderen havde et landskab, hvor bebyggelse og gravhøje lå adskilt fra hinanden med bosættelsen koncentreret på sydsiden af Kongeåen og gravhøjene på nordsiden. Man havde dermed en form for adskillelse af de levendes og de dødes landskab. Udgravning vningen af Skelhøj Hovedformålet for det første års undersøgelser i 2002 har været: Rent praktisk at nå ned til et stykke over højkernen. At få klarhed over hovedprincipperne i højens konstruktion. Dermed har det været centralt i 2002 at få afdækket de forskellige snit i jorden. Aftegninger af højens opbygning, kan iagttages i de mange udgravningssnit gennem højen. Udgravningen startede med en fjernelse af vegetationen på højen, og herefter blev der gravet en række grøfter i højen for at få et billede af højens opbygning og de aktiviteter, der var sket i og omkring højen, efter at den var færdigbygget. I og omkring højen fandtes flere moderne nedgravninger: Skyttegrave fra historisk tid, skelgrøfte, kartoffelkuler, en legehule i højens midte samt et plyndringsforsøg. Iagttagelsesforholdene i højen er usædvanligt gode. Man kan stadig se hver enkelt græstørv, højen er opbygget af. Samtidig er der stor variation i græstørvsmaterialet, hvilket tillader et detaljeret indblik i højens konstruktion. De udgravede dele af højen er tilsyneladende bygget i et stort set sammenhængende konstruktionsforløb, måske inden 15

16 for kun et enkelt år. Men tilsyneladende har byggeriet været opdelt i flere mindre sektioner. Byggematerialet er forskelligt for hver sektion. Det tyder på, at man har hentet græstørvene forskellige steder til hver sektion. Der er dermed sandsynligvis tale om, at forskellige byggehold har stået for hver sin sektion, og vi får dermed et indblik i højbyggeriets organisation. Samtidig har sektionerne nok udgjort en byggeteknisk måde at styre højens form og opbygning på. Inden for hver sektion blev tørvene lagt helt systematisk, og hele byggeriet ser ud til at have været meget stramt struktureret igen et udtryk for hvordan højbyggeriet var organiseret. Højen har oprindeligt været helt omkranset af en randstenskæde, der imidlertid næsten var totalt fjernet. Bag randstenskæden fandtes en 1,5 m høj vold af gulbrunt, gruset materiale lagt op ad højens tørveopbygning og tilsyneladende opbygget i flere omgange. Oprindeligt har materialet dannet en flad terrasse foran tørvehøjen. Med 4-5 m mellemrum fremkom i den grusede afgrænsningsfyld nogle 1,5 m lange, vandrette stenrækker, der udgik fra tørvehøjens kant og ud til yderkanten af afgrænsningsfylden som egerne i et hjul. Hver stenrække fandtes i flere niveauer, der ikke har været synlige samtidig. Det, at man har fornyet eller vedligeholdt de forskellige stenstrenge på faste placeringer, er interessant. Det tyder på, at der har været en bestemt mening med stenstrengene, de har haft en betydning. Måske er der en forbindelse til hjulkorsmotivet, bronzealderens solsymbol, som ofte optræder på helleristninger og i bronzegenstande fra perioden. Både oplysningerne om højkonstruktionen og de særlige randstensarrangementer er nye, og de leverer et nyt grundlag for fortolkningen af gravhøjsskikken i bronzealderen. At højen er opført i et sammenhængende forløb tyder på et meget stort antal deltagere i højbyggeriet. Sammen med det meget velorganiserede byggeri understreger det, at der skete noget særligt i Tobøl-området i bronzealderen. Udgravningerne på Skelhøj starter igen i juli måned Mads Kähler Holst Arkæolog. Phd. Fotografierne er taget af Agner Frandsen ved en af de mange omvisninger i sommeren

17 De nuværende ejere Christian og Else Rahr foran to af portrætterne fra Røde Stue, portrætterne af storkøbmand Jens Rasmussen Rahr og hustruen Sophie Caroline Goldt. Fire af portrætterne fra Røde Stue lokaliseret I sidste nummer af Museumsavisen efterlystes informationer, der kunne føre museet på sporet af de aneportrætter fra 1700-tallet, der i sin tid hang i Sønderskovs røde stue. Det drejede sig bl.a. om portrætter af forældre og bedsteforældre til Maren Momsen, frue på Sønderskov i begyndelsen af 1800-tallet. Kort tid efter fik museet en telefonopringning fra Søren Mulvad i Ribe, der selv var på jagt efter portrætterne med henblik på en påtænkt artikel om Jens Rasmussen Rahr og hans liv som storkøbmand og skibsreder i Ribe. Efter et spændende detektivarbejde havde han nu lokaliseret fire af portrætterne (hvor Peder Rahrs portræt er henne, er endnu ukendt). Vejen til fundet gik over kirkegårdsmyndighederne i Odense, der gav oplysninger om den nøjagtige dødsdato for Hack Rahr, den sidste ejer af portrætterne, vi havde haft kendskab til. Hack Rahr var død i 1988 (og ikke, som vi tidligere havde fået oplyst fra anden side, i 1990 erne) og blev begravet fra et kommunalt plejehjem i de ukendtes gravsted, da han ingen direkte efterkommere efterlod sig. Ud fra dødsdatoen kunne Skifteretten i Odense oplyse, at boet i sin tid var udlagt for begravelsen af en 17

18 søstersøn til Hack Rahr - en læge i Ålborg. Ved at henvende sig til lægen fik Søren Mulvad at vide, at denne godt nok havde afviklet boet i Odense efter morbroderen, men netop de pågældende portrætter, som oprindelig havde været bestemt som testamentarisk gave til Ribe Stiftsmuseum, var ved en ændret bestemmelse gået til en noget yngre fætter i København. Ved telefonisk henvendelse til fætteren, grosserer Christian Rahr, blev det bekræftet, at denne havde arvet malerierne, og Christian Rahr kunne oplyse, at portrætterne nu hang på væggen i hans hjem. Langt om længe var billederne altså fundet. Ejeren ville gerne stille malerierne til rådighed for fotografering. Ved førstkommende lejlighed pakkede Peter Munch Jensen museets fotoudstyr og tog over til København for at fotografere malerierne. Christian Rahr og hans kone Else tog venligt imod ved ankomsten til deres hus i Valby. De fire aneportrætter af Jens Rasmussen Rahr og Sophie Caroline Goldt samt førstnævntes forældre Rasmus Hansen Roager og Maren Sevel hang parvis i deres dagligstue. Under affotograferingen af portrætterne foregik der en livlig samtale om deres lange ejerhistorie. Historien er i store træk: Maren Momsen var som ægtefælle til Peter Momsen frue på Sønderskov i perioden En ældre bror, Rasmus Rahr, der i Kincks og Blochs efterladte skrifter beskrives som en særling men godlidende tog ophold hos søsteren Maren og senere hos søstersønnerne på Sønderskov. Efter moderens død i 1828 arvede han portrætterne, men ville have destrueret Det var Maren Momsens bror Rasmus Rahr, der i sin tid bragte portrætterne til Sønderskov dem for at de ikke skulle falde i urette hænder, som han udtrykte det. Heldigvis besindede han sig og bragte portrætterne til Sønderskov. For at skaffe penge til en yngre bror, der var kommet i pengenød efter statsbankerotten, solgte Rasmus Rahr portrætterne til svogeren Peter Momsen. Portrætterne gik derefter i arv til sidstnævntes ældste søn Jens og derefter til barnebarnet Peter Momsen. I 1920 erne var det Peter Momsens tur at komme i økonomiske vanskeligheder. Portrætterne kom da igen i Rahr ernes eje, idet han solgte dem til en halvfætter ved navn Hach Rahr (en anden end ovennævnte Hack Rahr). Efter et par ejerskift indenfor denne familie kom portrætterne, som beskrevet ovenfor, endelig i den nuværende ejers besiddelse. Museet har nu kunnet udvide sin bil- 18

19 De nye affotograferinger af portrætterne. Fra venstre: Rasmus Hansen Roager, Maren Jensdatter Sevel, Jens Rasmussen Rahr samt Sophie Caroline Goldt. ledsamling med detaljerede farvefotos af fire store aneportrætter, der i næsten et helt århundrede prydede herregården Sønderskovs vægge. Billederne er af stor værdi for museet af flere grunde. De styrker dokumentationen af herregårdens indretningshistorie og åbner mulighed for at gøre formidlingen af familien Momsens historie på Sønderskov mere levende. Endvidere er portrætterne af stor værdi som kildemateriale til, hvordan man i 1700-tallet klædte sig i Sydjyllands velbjergede kredse. Som en detalje kan nævnes, at Jens Rasmussen Rahrs dragt minder overordentlig meget om den, som Henrik Lautrup, herremand på Sønderskovs naboherregård Estrupgaard, bærer på museets originale portræt. Kun far ven på vesten samt kalvekrøsets længde skiller dem ad. Studier af de portrætteredes klædedragt og frisurer kan blive af overordentlig stor værdi ved fremtidige dragtrekonstruktioner på museet. Lærer Søren Mulvad og museumsinspektør Peter Munch Jensen Jens Rasmussens Rahrs og Henrik Lautrups (til hø.) dragter har mange lighedspunkter. Deres kjol e (frakker) er i snit og farve stort set identiske. 19

20 Dørlås og klinkefald Ved juletid kom der en mand og spurgte om vi, Smedene, havde lyst til at smede nogle stalddørsgreb til hans restaurerede herregård ude vestpå (red. Søviggaard - se side 21) Selvfølgelig! - hvis vore evner rakte så langt. Han havde en ide om at efterligne dørgrebet på hoveddøren på Sønderskov. De skulle anvendes på hoveddøren og 2 bagdøre. Alle i facaden på hovedbygningen. Efter at have snakket en del frem og tilbage om det, blev vi enige om at tage ud at se på lokaliteten. Svend Aage Knudsen blev spurgt om det var i orden, og han hentede en kørselsvejledning på Internettet. Svend Arne, Jens og undertegnede tog en tur ud på landet og blev modtaget med åbne arme af Arne Nielsen, der viste os rundt på herregården. Nu havde vi ligesom en fornemmelse af størrelsesforholdet på de ønskede håndtag. Som en venlig gestus fra ejerens side blev vi trakteret med rundstykker og kaffe i det restaurerede herregårdskøkken. Vi sad ved et meget gammelt og meget flot spisebord med tilhørende stole. Det var lækkert og hyggeligt. Nu kunne vi så arbejde videre med opgaven. Efter måneders arbejde kunne vi i begyndelsen af marts måned meddele, at smedearbejdet var færdigt. Om anstrengelserne falder ud til alles tilfredshed, er i skrivende stund et stående spørgsmål, men sjovt og spændende har det været. På Smedenes vegne Arne Jensen, Foldingbro Smedegruppen har istandssat en gammel kasselås og fremstillet nye håndtag til hoveddøren. Dertil er der lavet dækbeslag. Til højre ses to sæt af dørhåndtag med dækbeslag og klinkefald. 20

21 Søviggaard er beliggende ved den østlige ende af den udtørrede Filsø i Ovtrup sogn nordvest for Varde. Søviggaard oprettedes som hovedgård i 1639 af Christoffer Hvas, som ejede og boede på den nærliggende herregård Hennegård. Søviggaard har haft mange forskellige ejere, indtil herregården i 1907 blev delt i Gl. Søviggård og Ny Søviggård. Gammel Søviggaard blev længe ejet af Jens Lyhne, og den bliver senere købt af fabrikant Arne Nielsen fra Esbjerg, som med bistand fra fredningsfolk og restaureringsarkitekt Steffen M. Søndergaard har istandssat bygningerne. Museets smedegruppe har nu bidraget med den istandsatte kasselås og 2 nysmedede dørgreb til de udvendige revledøre i hovedbygningen. Hovedbygningen ligger frit på en lille forhøjning over en tørlagt vig af den tidligere Filsø. Gården omgives af sænkninger, der er rester af de voldgrave, der i sin tid omsluttede både borggården og ladegården. Den trelængede ladegård menes opført omkring 1654 af amtsforvalter Rasmus Bundesen. Ifølge Pontoppidans Danske Atlas opførte han en trefløjet bindingsværksgård. Hovedbygningen gennemgik omkring 1940 en hensynsløs og voldsom ombygning, hvor mange af de oprindelige stiltræk blev fjernet. De tidligere sidefløje blev antagelig nedrevet og ombygget i forbindelse med gårdens udskiftning i 1798, og voldgravene blev med tiden tilkastet. (litteratur: Trap Danmark, Ovtrup sogn i Ribe Amt). UDSALG! Vi rydder op i Museumsbutikken for at gøre plads til nye varer Derfor sælges mange varer til udsalgspriser: Bl.a. mundblæste glas fra Gudhjem Glasrøgeri, Bornholm og flotte strikvarer fra Estland 21

22 Kustodeudflugt til Århus Det er blevet en tradition, at museet inviterer de frivillige kustoder, omvisere og Smedegruppen på en udflugt til en historisk eller museal lokalitet. Lørdag den 12. oktober 2002 gik turen til Århus, hvor vores primære mål var at besøge tømrermester Helge Kragelund og hans istandsatte fredede byhuse. Vejret var med os hele dagen, og vi havde en rigtig dejlig udflugt med bus. Vi var i alt 46 deltagere inklusiv flere af de faste medarbejdere. Første stop var et besøg på Naturhistorisk Museum beliggende i Universitetsparken. Museet har indirekte et samarbejde med biologer fra museet, som deltager i undersøgelserne af jordprøver fra bronzealderhøjen Skelhøj. Vi blev modtaget på museet af museumsinspektør Frank Jensen og fik serveret kaffe og wienerbrød i museets kantine. Her blev der fortalt lidt om museets historie og arbejdsopgaverne ud over formidling og udstillingerne. Kragelund byder velkommen på bagtrappen i gården til Juelsgaard 22 Herefter var der en samlet introduktion til den aktuelle særudstilling, og efterfølgende havde vi tid til at gå rundt på egen hånd i den permanente udstilling. Så var det blevet frokosttid, og den indtog vi i restaurant Bryggeriet tæt ved domkirken. Alle blev mætte, og vi fik også lige set lidt på det spændende sted med de store brygkar og de fungerende øltapningsanlæg i kælderen. Herfra gik vi den korte tur over til Juelsgaard i Mejlgade 19, som er tømrermester Helge Kragelunds domicil i Aarhus. Juelsgaard er en meget smuk rødkalket bindingsværksgård beliggende på hjørnet af Mejlgade og Graven. Kragelund købte bygningen inklusiv den gamle klassiske farvehandel, som i sig selv er et besøg værd, og hvor der sælges både traditionel maling, farvepulver, klassisk linoliemaling og kunstnerartikler. Vi blev modtaget af Helge Kragelund og Svend Kastbjerg, som mange husker fra restaureringen af Sønderskov. Dengang var Svend murer og altmuligmand. Nu er han farvehandler og daglig formidler af det pragtfulde hus. Vi startede samlet i baggården ved Graven 2, hvor Kragelund bød selskabet velkommen. Vi besigtigede de gamle lagerkældre og fik fortalt om husets spændende bygningshistorie. Juelsgaard er bygget i 1629, som traditionelt gavlhus. Omkring 1750 ombygges det ud mod Mejlgade til det nuværende såkaldte længehus. Ud over farvehandlen har Helge Kragelund kontorer i bygnin-

23 Juelsgaard beliggende på hjørnet af Mejlgade og Graven gen mod Mejlgade. I sidebygningen og baghuset i Graven 2 er det indrettet 3 lejeboliger, og der er 2 erhvervslejemål. Vi blev herefter delt i to hold; Svend Kastbjerg viste rundt i Juelsgaard, og Kragelund tog os med på byvandring til sine to andre restaurerede ejendomme. Først besøgte vi ejendommen Guldsmedegade 4-6. Det er også en ejendom med en lang historie. Århus Bymuseum har fundet spor af bygningsrester, som går tilbage til 1500-tallet. Det restaurerede hus er bygget i 1750, og det er nu indrettet til beboelse og erhverv. Kragelund fik i 1998 Århus kommunes Bevaringspris for den gedigne restaurering. Herefter gik vi gennem Århus bymidte til Fiskergade 88, som er et smukt byhus bygget i dets nuværende skikkelse i Da Kragelund overtog ejendommen, havde den været i samme slægts eje siden 1880 erne, senest en grossistslagter, som dog ikke kunne leve op til nutidens skrappe krav fra Levnedsmiddelkontrollen. Efter restaureringen er huset nu indrettet til lejebolig, og der er lidt erhverv i baggården. Også her har Helge Kragelund modtaget hæder i form af Århus kommunes Bevaringspris i Turen gik retur til Juelsgaard, hvor omvisningsholdene byttede om. Nu var det selve farvehandlen Juels Efterfølger, lagerområdet og Kragelunds kontorer, hvor Svend Kastbjerg, viste rundt. Hele arrangementet sluttede med hyggelig eftermiddagskaffe og kage rundt i Kragelunds kontorer, i lagerrum, og hvor vi i øvrigt fandt plads. Vi takkede på behørig vis, og alle tog hjem med helt ny viden om nogle af de ældste og bedst bevarede huse i Århus. Det er et fantastisk stykke arbejde, Helge Kragelund har gjort i Århus, Tønder og på Sønderskov. Han nyder naturligvis stor respekt i fredningskredse og blandt fagfolk, som medvirker til at bevare vores gamle bygningskultur. Dette er også understreget af Europa Nostra prisen for Drøhses Hus i Tønder og for Sønderskov samt Realkredit Danmarks særlige Byfornyelsespris 2000 for istandsættelsen af de tre ejendomme i Århus. Svend Aage Knudsen Fiskergade 88 et smukt længehus bygget i

24 De lokalhistoriske arkiver i Holsted, Brørup og Vejen kommuner Lokalarkiv for Holsted Kommune Aastrup sognearkiv Hovborg lokalhistoriske arkiv Historisk arkiv for Brørup og omegn Lokalhistorisk arkiv Vejen Kommune Sognearkivet i Bække Vestergade 17, 6670 Holsted. Tlf Leder: Chr. Carstensen. Åbningstid: onsdag eller efter aftale. tirsdag (1/10-31/3). Borgergade 121, 6752 Glejbjerg. Tlf Leder: Olga Pedersen. Åbningstid: 1. og 3. torsdag hver måned eller efter aftale. Hovborg Skole, Lindevej 1-5, 6682 Hovborg. Tlf Leder: Henry Pedersen. Åbningstid: tirsdag Brørup Bibliotek, Stadionvej 6, 6650 Brørup. Tlf Leder: Kaj Larsen. Åbningstid: torsdag eller efter aftale. Østergade 2, 6600 Vejen. Tlf Leder: Linda Klitmøller. Åbningstid: tirsdag og onsdag Arrangementer, skoler og grupper - efter aftale. Bække Skole, Skolegade 3, 6682 Bække. Tlf Kontakt pers.: Søren Frederiksen. Åbningstid: tirsdage (lukket 1/5-1/9) Restaurant Herregårdskælderen Åbningstider: onsdag-lørdag fra kl For frokost og selskaber venligst forudbestilling på: Tlf Information: Hanne Mikkelsen og Dennis Sørensen Tryk: Prinfo Tryk, Kolding, ISSN

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

MUSEUMSAVISEN HOLSTED BRØRUP VEJEN. Nr. 39 December 2004 24. årgang

MUSEUMSAVISEN HOLSTED BRØRUP VEJEN. Nr. 39 December 2004 24. årgang MUSEUMSAVISEN Nr. 39 December 2004 24. årgang HOLSTED BRØRUP VEJEN Kustodeudflugten Samleren og amatørarkæologen En heldig kartoffel Temaudstilling 2005 Økonomisk støtte til Sønderskovmodel Sønderskov

Læs mere

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyhedsbrev for den 11.02.13. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyheder Ny hjemmeside og nyt nyhedsbrev Vi har langt om længe fået vores nye hjemmeside op at køre. På hjemmesiden er det muligt at læse

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

"Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag?

Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? Interview med Rigsantikvaren ved Birgitte Borby Hansen, Maria González og Claus Børre Petersen. "Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? En sommerklædt og imødekommende Steen Hvass hilser på os,

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Randers Kunstforening

Randers Kunstforening Randers Kunstforening Efterår og vinter 2014 Stiftet 3. juni 1851 - landets 3. ældste! Kalender Kunstforeningens arrangementer: omtales i bladet Tirsdag d. 23. september kl. 19: Omvisning i Statsskolens

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Ta på tur I VEJEN KOMMUNE. Efterår - vinter

Ta på tur I VEJEN KOMMUNE. Efterår - vinter Ta på tur I VEJEN KOMMUNE Efterår - vinter 2014 Layout og tryk: Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune og Natur- og Kulturskolen ved Sønderskov Udgivet: Maj 2014 Oplag: 2.400 stk. Ordrenr.: 584 Velkommen til

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer Karen Bergmann Emmerlev Klev 6 6280 Højer Sendt på e-mail til karenbergmann@hotmail.com Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929243 Mail: pnh@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-143-13 3. februar 2014

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes.

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes. Til potentielle ansøgere til de ledige stillinger på Mosede Fort, Danmark 1014-18 Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Foreningen Lydum Mølle. Nyt

Foreningen Lydum Mølle. Nyt Foreningen Lydum Mølle Stiftet 16. september 2003 Nyt August 2012-8. årgang nr.2 Foreningen Lydum Mølle har til formål at, erhverve, eje og sikre Lydum Mølle som omdrejningspunkt for historieformidling,

Læs mere

Aktivitetsprogram Odder Museum November 2014 april 2015

Aktivitetsprogram Odder Museum November 2014 april 2015 Aktivitetsprogram Odder Museum November 2014 april 2015 Odder Museum Møllevej 3-5 8300 Odder Tlf.: 8654 0175 E-mail: info@oddermuseum.dk NOVEMBER Sagen genåbnet Sagen om morderen og selvmoderen Christian

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

VHM Kalender. Januar Februar Marts April. Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring 96241050 www.vhm.dk

VHM Kalender. Januar Februar Marts April. Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring 96241050 www.vhm.dk 2015 VHM Kalender Januar Februar Marts April Vendsyssel Historiske Museum Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring 96241050 www.vhm.dk JANUAR Lørdag den 3. januar Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Benyt dig af muligheden

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950 Lokalhistoriske arrangementer Sinding, 1950 Silkeborg efterår 2009 BESØG PÅ FUNDER RADIOMUSEUM Onsdag 19. august kl.19 Bjarne Jensen vil vise og fortælle om sine 1685 gamle radioer, grammofoner, fjernsyn

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Museer, arkiver, byforeninger og private formidler i stigende grad kulturhistorien på Internettet. Det sker via hjemmesider, og de sociale medier, især

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Teknik og Miljø - Team Plan og Byg Postboks 50, 4400 Kalundborg Fausø Ejendomme Nyager 2 2605 Brøndby DATO 11. september 2014 SAGS NR. 326-2014-90959 BETJE N D IG SELV www.kalundborg.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven.

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven. Ringsted Landsbynet Att. Lars Lundgren Sendt pr. mail til: lars.lundgren@ringstedlandsbynet.dk Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til opstilling af 35 m høj antennemast til radio- og datakommunikationsformål

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. Museumslandskabet i forandring KulturArVsstYrelsen 27. april Dagens moderator: Thomas Buch-Andersen, P1 9.30 Ankomst og

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2011 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

SBM1003 Skovsgårde del 1

SBM1003 Skovsgårde del 1 SBM1003 Skovsgårde del 1 Kulturhistorisk rapport Hørning (Sønder) sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.05. Sb.nr. 41. Kulturhistorisk rapport for den systematiske udgravning af

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens

ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens ARKITEKTERNE BIRCH & SVENNING A/S Allegade 45 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Anne Palmgren Juul Dir: 79755696 Mob: e-mail: anne.palmgren.juul @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-106-14

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere