MUSEUMSAVISEN HOLSTED BRØRUP VEJEN. Nr. 36 April årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSEUMSAVISEN HOLSTED BRØRUP VEJEN. Nr. 36 April 2003 23. årgang"

Transkript

1 MUSEUMSAVISEN Nr. 36 April årgang HOLSTED BRØRUP VEJEN Kulturarvens forvaltning En grav fra enkeltgravskultur ved Holsted Naturvejleder på efteruddannelse Sensationelt fund af stenalderboplads Skelhøj ved Tobøl Fire af portrætterne fra Røde Stue lokaliseret Dørlås og klinkefald Kustodeudflugt til Århus 1

2 Egnsmuseet på Sønderskov Sønderskovgårdsvej 2, 6650 Brørup Tlf Fax E-post: Museets åbningstider: Tirsdag Søndag kl Mandag lukket. Kontoret er åbent hverdage Efter forudgående aftale med museets kontor er der også adgang for skoleklasser udenfor normal åbningstid. Der er endvidere mulighed for at aftale gruppebesøg med introduktion og/eller omvisning også udenfor normal åbningstid. Museets faste medarbejdere: Museumsleder: Svend Aage Knudsen Museumsinspektør.: Peter Munch Jensen Arkivleder: Linda Klitmøller (Vejen) Bogholder: Ellen-Marie Viuff Museumsassistent: Hanne Petersen Assistent: Pia Andersen Forvalter: Torben Immekjær Krogh Rengøring: Elly Mikkelsen Natur- og Kulturskolen ved Sønderskov Naturvejleder: Mette Bækgaard Johnsen Tlf Fax E-post: Restaurant Herregårdskælderen Tlf Fax E-post: Holsted - Brørup - Vejen Egnens Museumsforening Stiftet den 6. februar 1979 med det formål at oprette og drive et kulturhistorisk egnsmuseum Formand: Agner Frandsen, Askov Kirkevej 7, 6600 Vejen, Næstform.: Flemming Holm Rasmussen, Kløvervej 16, 6650 Brørup, Kasserer: Chr. Carstensen, Østergade 29, 6670 Holsted, Kontingent 2003: 100,- kr. for enkeltmedlemmer og 150,- kr. for par. Kontingentet omfatter partoutkort for årets besøg, ligesom foreningens medlemmer modtager Museumsavisen og meddelelser om aktiviteter. Museumsavisen er redigeret af: Svend Aage Knudsen, Peter Munch Jensen og Agner Frandsen Teknisk bearbejdning: Henriette Roued Olsen 2

3 Kulturarvens forvaltning Danmarks kulturarv er de spor, som mennesker har efterladt sig såvel de åndelige som de materielle fra i dag og til for år siden. Sådan lyder det i forordet til en ny publikation fra Kulturministeriet med titlen Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv (September 2002). Den faste kulturarv er stedbunden i modsætning til den del af kulturarven, som er flytbar, og som derfor kan bevares og udstilles på museer, biblioteker og arkiver. Den faste kulturarv i form af bl.a. fortidsminder, ruiner, kirker, fredede huse og særligt bevaringsværdige kulturmiljøer reguleres af bestemmelser i: naturbeskyttelsesloven museumsloven lov om fredede bygninger og bevaringsværdige bymiljøer lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde lov om faglige, regionale kulturmiljøråd Vi har fået en ny museumslov og med den er der skabt nye institutioner og nye arbejdsvilkår. De største forandringer tænker den almindelige offentlighed nok ikke så meget på, med mindre man har en særlig berøringsflade i en konkret sag. Ikke mindst museerne med arkæologisk ansvarsområde oplevede, hvordan 2002 var et år med mange afklaringsmøder og med nogen usikkerhed omkring den fremtidige finansiering. Det fik særlig betydning i forbindelse med samarbejdet omkring arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Det er først og fremmest museumslovens 24 til 27, som gør rede for sikringen af arkæologiske anlæg. Kultur ulturar arvsstyr vsstyrelsen Der er også oprettet en helt ny institution, som hedder Kulturarvsstyrelsen (www.kuas.dk). Den er placeret på Slotsholmen i bygninger, som tidligere husede bl.a. Boligministeriet. Kulturarvsstyrelsen er underlagt Kulturministeriet og har det overordnede ansvar for landets kulturarv i tæt samarbejde med de statslige og de statsanerkendte museer. Kulturarvsstyrelsen er blevet oprettet efter flere års planlægning og er sammensat af en række flytninger og nedlæggelser af forskellige nævn, råd og afdelinger i andre institutioner. For museerne har dette betydet store forandringer efter bl.a. nedlæggelsen af Statens Museumsnævn, stillingen som Rigsantikvar, Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat, Fortidsmindekontoret i Skov- og Naturstyrelsen og Bygningsfredningsafdelingen samme sted. Opgaverne er der jo stadig, så alle disse områder indgår nu i den nye styrelse, hvor hovedparten af museernes gamle samarbejdspartnere nu er ansat med gamle eller nye ansvarsområder. Den tidligere rigsantikvar og direktør for Nationalmu- 3

4 seet Steen Hvass er den ny direktør for Kulturarvsstyrelsen. Styrelsens primære opgaver består bl.a. i: At rådgive landets museer inden for kunstområdet og det kulturhistoriske og naturhistoriske arbejdsfelt, afhængig af museumstype. At behandle sager vedrørende fortidsminder efter naturbeskyttelsesloven, herunder sager vedrørende historiske skibsvrag samt restaurering og vedligeholdelse af ruiner og større fredede fortidsminder. At varetage Kulturministeriets myndighedsopgaver på det arkæologiske område i tæt samarbejde med de arkæologiske statsanerkendte museer rundt om i landet Museet på Sønderskov inklusiv. At forestå arbejdet inden for bygningsfrednings- og bygningsrestaureringsområdet. At drive og udvikle et dokumentationscenter, som vil omfatte Det kulturhistoriske Centralregister (www.dkconline.dk) og Kunst Indeks Danmark (www.kid.dk). Det ligger næsten i sagens natur, at sammenlægningen af alle disse aktiviteter i 2002 gav lidt småknubs og hovedbrud, både fagligt og økonomisk. Nu kan vi mærke og se, at hverdagen begynder at vende tilbage. Fremtiden er ikke helt afklaret. Det er i år, at museumslovens nye finansieringsgrundlag på det arkæologiske område skal stå prøven. Fortidsminderne - både de synlige og usynlige - er beskyttede enten ved at være fredede i henholdt til naturbeskyttelsesloven 12 eller ved at være omfattet af museumsloven. En række arbejdsgange er ændret, og finansieringen af de arkæologiske undersøgelser har skiftet vilkår. I samarbejde med Kulturavsstyrelsen og de lokale kommuner skal vi i år finde frem til en forvaltning, som både myndigheder og private bygherrer kan forholde sig til. Tiden vil vise, hvordan det vil gå. Kultur ulturar arvsar vsarealer Sammen med 47 andre museer skal Museet på Sønderskov medvirke til en landsdækkende kortlægning af arkæologiske kulturarvsarealer af national betydning. Dokumentation og kortlægningen vil ske i de kommende 2 år og koordineres af Kulturarvsstyrelsen. Der vil herefter blive udarbejdet en oversigt (database), som vil blive offentlig tilgængelig for planmyndigheder, byggeog anlægsvirksomheder m.m. Formålet er at advisere brugerne om, at en række arealer i Danmark er arkæologisk meget værdifulde og dermed særligt omkostningskrævende at foretage arkæologiske udgravninger på forud for anlægsarbejder. Man kan læse mere om projektet på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: Når registreringen er afsluttet vil det sammen med andre arkæologiske registreringer blive et nyttigt kildemateriale i forbindelse med den fysiske planlægning både ved offentligt og privat byggeri. Svend Aage Knudsen 4

5 En grav fra Enkeltgravskultur ved Holsted med eller uden gravhøj? I foråret 2002 undersøgte museet en større del af en jernalderlandsby fra tiden lige efter år 0 ved den nye børnehave Tumlehøj ved Holsted Rådhus. Omkring 3000 m 2 blev muldafrømmet, og iblandt de mange stolpehuller og gruber fra jernalderen fremkom et anlæg, som kun ved et nærmere studium blev erkendt som en grav fra Enkeltgravskultur, ca år ældre end jernalderbebyggelsen. Enkeltgravskulturen er en af de sidste perioder i bondestenalderen og er meget velkendt på egnen ved sine mange mindre gravhøje, der især er beliggende på lavtliggende terrasser og i tilknytning til gamle vejforløb ofte i større eller mindre højgrupper. Tidsmæssigt kan Tumlehøjgraven dateres til den ældre del af Enkeltgravskultur, i tidsrummet ca til 2400 f.kr. Da graven blev fundet i den muldafrømmede undergrundsgule Den blotlagte gravbund med stenomkransning samt den omgivende ringgrøft set fra vest. Jacob Brønd fugter den udtørrede jord. Foto: Ejvind Hertz Graven med ringgrøft set fra øst mod vest. De mange mørke aftegninger i jorden er stolpehuller fra jernalderns huse ca år efter gravens anlæggelsestidspunkt. Foto: Ejvind Hertz flade, stod det klart, at der var tale om en stor grav omgivet af en ringgrøft. En gravtype som arkæologien er blevet mere opmærksom på. Gravens konstruktion var ganske traditionel. Et hul på ca. 370 x 230 cm blev gravet ned til en dybde af ca. 75 cm under muldoverfladen. En bundbrolægning blev lagt af mindre flade sten og udgjorde en aflang firkant på ca. 224 x 70 cm. Selv om der ikke er konstateret konkrete spor af en trækiste, har man sandsynligvis placeret en trækiste med afdøde på stenbrolægningen. Herefter har man opbygget en ca. 80 cm bred stenpakning omkring kisten. Den gravlagtes udstyr afslører, at der var tale om en mand. Et typisk udstyr bestående af en skafthulsøkse i bjergart, en kniv lavet på en flintflække og to store ravskiver med gennemboring fremkom i den centrale del af graven. Dette viser, at den gravlagte er placeret 5

6 Graven set fra nord mod syd med øksen frilagt i den vestlige del. De mange sten i selve graven viser at selve kisten har været dækket af et lag sten. Foto: Ejvind Hertz traditionelt på siden med benene let optrukne, med hovedet i vest og med ansigtet orienteret mod syd. Ringgrøften er herefter anlagt omkring graven i ca. 520 cm diameter, 60 cm bredde og 50 cm dybde. Fyldjorden i ringgrøften er helt ensartet, og der er ikke spor af en evt. stolpesætning i grøften. Vi har kendskab til ganske få grave i museumsområdet med ringgrøft, og museet har siden 1990 undersøgt et par enkelte af disse. Det vides fra andre gravanlæg, at der kan have været stolpesætninger i ringgrøfterne. Ved flere af de grave som museet i de senere år har gravet, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om der i det hele taget har været kastet en jordhøj op over graven. Sædvanligvis kan der iagttages randsten eller spor af randsten ved en jordopkastet højs afgrænsning. I henvestenden af graven set fra vest med skafthulsøksen liggende insitu. Den anlagte bundbrolægning ses her tydeligt. De manglende sten skyldes forstyrrelse foretaget i jernalderen. Forstyrrelsen til højre skyldes et moderne maskingravet hul i Foto: Ejvind Hertz 6

7 Skafthuløksen liggende in situ i graven. Foto: Ejvind Hertz holdsvis 1993 og 1998 har museet undersøgt tre grave, hvor den nye Grindstedvej krydser motorvejen ved Holsted. Ved ingen af disse tre grave fandtes der spor af randsten. Gravene gav sig heller ikke til kende ved mindre forhøjninger eller blot svage cirkulære lyse aftegninger på luftfotografier. Ingen af gravhøjene er afsat på ældre kortmaterialer. Konklusionen er derfor, at der slet ikke har været opkastet nogen jordhøj, eller at der kun har været opkastet en beskeden jordhøj evt. med jord fra en opgravet ringgrøft, som det kan være tilfældet ved Tumlehøjgraven. Resultaterne fra Tumlehøj viser, at denne grav ikke kan have været højdækket. Ser man på billedet af gravanlægget i afrenset flade, er der større og mindre mørke partier i det ellers gule fyldjord fra enkeltgravstid, og på billedet af det blotlagte gravanlæg er der store forstyrelser i gravens omkringliggende stentæppe. Disse forstyrrelser er forårsaget af nedgravninger efter stolper til jernalderens huse godt 2600 år senere end graven. Man kender til flere forhistoriske bebyggelser, hvor der er taget hensyn til eksisterende gravhøje, der er respekteret og står som friholdte gravanlæg midt i bebyggelserne. Dette er ikke tilfældet ved Tumlehøjgraven, hvor bebyggelsessporene i form af stolpehuller helt perforerer gravens omgivende stenlægning. Dette viser, at gravanlægget ikke har været synligt på overfladen, da jernalderbebyggelsen blev etableret, og at der sandsynligvis ikke har været opkastet en jordhøj over gravanlægget. Iagtagelserne kan føre til, at der nu er grundlag for en større analyse af tidligere gravede gravanlæg fra Enkeltgravskultur for at udskille grave uden høj. Ejvind Hertz Udgravningsleder Tumlehøjgraven, lokalitet Sdr. Holsted III, j.nr. HBV

8 Naturvejleder på efteruddannelse Natur- og Kulturskolens nye naturvejleder Mette Bækgaard Johnsen, som blev ansat i sommeren 2002, er blevet optaget på efteruddannelsen som naturvejleder. Det er rent faktisk sådan, at man først kan blive optaget på denne uddannelse, når man er fastansat som naturvejleder. Der er flere forskellige uddannelser, som kan give kompetence som naturvejleder. Det kan f.eks. være uddannelsen som biolog eller Skovskolens uddannelse som skov- og landskabsingeniør, som er Mette Bækgaaard Johnsens grunduddannelse. Efteruddannelse er gratis for Sønderskovs Natur- og Kulturskole. Den finansieres af naturforvaltningsmidler forvaltet af Skov- og Naturstyrelsen og Tipsog Lottomidler administreret af Friluftsrådet. Der optages årligt 24 naturvejledere på uddannelsen. Kravet til optagelse er, at man er ansat som naturvejleder eller arbejder med naturvejledning som en væsentlig del af sin arbejdstid. Deltagerne kan således have vidt forskellig faglig baggrund og have arbejdsplads på et museum, en teknisk forvaltning, Jægerforbundet, et kystcenter, Statsskovene, Det danske Spejderkorps eller noget helt andet. I øjeblikket findes der på landsplan 280 naturvejledere, der har påbegyndt eller gennemført denne specielle efteruddannelse. Uglen er naturvejlederordningens logo, og kun institutioner med medarbejdere, der har uddannelsen, har ret til at benytte uglelogoet. Uddannelsesforløbet strækker sig over et 20 ugers forløb, og er en kombination af kurser og studieperioder. Hovedformålene med uddannelsen er at styrke handlemuligheder og at fremme reflektioner over egen praksis og pædagogisk selvforståelse. Der vil således være perioder inden for de næste 20 uger, hvor Mette Bækgaard Johnsen ikke vil være at træffe på Sønderskov. Tilgengæld forventer vi at få en dygtigere medarbejder, museet kan fastholde opkoblingen på Naturvejlederordningen, naturvejlederen holdes ajour med udviklingen af sit arbejdsfelt, naturvejlederen får opbygget et personligt netværk, og museets Naturog Kulturskole forbliver optaget i kataloget Her er din naturvejleder. Første kursusperiode på naturvejlederuddannelsen er uge 13 og 14 i slutningen af marts. Ta på Tur Amtets eftertragtede turfolder Ta på Tur 2003 er snart på trapperne. Den udkommer i ugen op til påske. I folderen findes masser af turtilbud i hele amtet. Udbyderne af turene er amtets 8

9 naturvejledere og lokale grupper eller foreninger. Alle arrangementerne handler om natur- eller kulturhistorie i Ribe Amts landskaber. Sønderskovs naturvejleder Mette Bækgaard Johnsen udbyder i folderen 24 arrangementer og ture. Der er kort sagt rig mulighed for at komme med ud på oplevelser i landskabet. Naturvejleder Mette Bæksgaard Johnsen KVIKSAND -holder kunstudstilling Den lokale kunstnergruppe KVIKSAND udstiller: Tekstilkunst Keramik Oliemalerier Billedkunst Akrylmalerier Både Moderne og Naturalistisk kunst Udstillerne består af fem kvinder fra lokalområdet der dannede gruppen KVIKSAND i marts Særudstilling i museets baroksal Fra. 12. april 4. maj 2003 inden for museets åbningstid Museumsbutikken har nu Stort udvalg i HØR-varer God kvalitet og formstabilitet Blød og behagelig mod huden Duge, servietter, viskestykker, mm. KOM OG SE! 9

10 Sensationelt fund af stenalderboplads -fra sen istiden ved Nørregård, nord for Glibstrup (Store Andst) Bopladsen fra Nørregård 1 blev fundet allerede i 1994 og udgravet i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser af motorvejsstrækningen mellem Kolding og Esbjerg. Museet på Sønderskov forestod udgravningerne på den 30 km lange strækning gennem Vejen, Brørup og Holsted kommuner, hvilket er formidlet i ældre numre af Museumsavisen. Lokaliteten er beliggende umiddelbart vest for hovedvandskellet og øst for bebyggelsen Glibstrup på et strøg med mange afløbsløse dødishuller og småsøer med afløb til Gamst Å (se kortskitse), som løber ud i Vejen Å og videre til Kongeåen. Øst for vådområdet er der et tørt strøg, og herfra løber vandet mod Kolding fjord. I forbindelse med den finere bearbejdning og datering af fundmaterialet, som har foregået i det seneste år, har vi i materialet fundet et par meget store flækker (se tegningen), hvor vi opdagede, at de har afspaltninger på kanten. Det er afspaltninger, som stammer fra brugen. Sådanne flækker har været brugt som håndholdte økser til at hugge knogler og gevirmateriale over med. Flækkerne kendetegner en gruppe jægere, som levede omkring 9500 f.kr (altså for omkring år siden) i det sene istidslandskab i det nordvestlige Europa (det nuværende Sydengland, Vestfrankrig og Nord-tyskland). Arkæologer beskriver denne periode som en sidste fase af Ahrensburg kulturen. Det er første gang, at sådanne storflækker som redskabstype erkendes i Danmark og Skandinavien. Flækkerne og bopladsen fra Nørregård fortæller os dermed, at én, i Danmark og Skandina- Tematisk kort over et område af Andst sogn i Ribe amt. Vandløb, søer og vådområder er rekonstrueret på grundlag af Videnskabernes Selskabs Originale Bordmålinger fra Fundstedet er markeret med rød punkt. Kort: Svend Aage Knudsen 10

11 vien hidtil ukendt gruppe af senistidens jægere har bevæget sig længere mod nord, end man hidtil har vidst. Stenalderbopladsen Nørregård VI blev fundet på den nordøstlige side af et bakkedrag godt 48 meter over havet. I dag går motorvejen henover bopladsen og landskabet i området er dækket af kornmarker. Man kan rimeligt realistisk rekonstruere landskabet på grundlag af blandt andet geologiske kort og ældre topografiske kort fra slutningen af tallet før nyere tids dræninger. Da bopladsen Nørregård VI var i brug, har den ligget ved kanten af et lille søområde tæt ved det store hovedvandskel. Der har været nogle større og mindre sammenhæng-ende søer og afløbsløse dødishuller, som strakte sig øst-vest ca. 30 meter neden for bopladsen. Fra bopladsen har man haft en fin udsigt over et stort landskabsplateau og med søområdet mod nord og sydøst. Det eneste bevarede materiale fra bopladsen er flint. Af dette materiale er der tilgengæld fundet over 3000 stykker, som med sikkerhed kan siges at være fremstillet af mennesket. Ca. 300 af stykkerne er flintredskaber, resten er afslag fra fremstillingen af redskaberne og tilhugning af flintblokke. Ud over de store hugflækker fandtes der følgende redskaber på pladsen: pilespidser af såkaldt lancet type, stikler (brugt som høvl og graveredskab i Den 19 cm lange flintflække med kraftige afsprængninger midt på kanten. Flækken er typisk for en jægergruppe, som levede i den sidste periode af Ahrensburg kulturen ca f. Kr. Afsprængningerne er fore-kommet ved at flækken er blevet brugt som en håndholdt økse. Typen af afsprængningerne på denne flække viser, at den sandsynligvis har været brugt til at hugge i takog knoglemat-erialer med. Tegning af Mikkel Sørensen gengives i størrelsesforholdet 1:2. 11

12 ben og tak), skrabere (til skrabning i skind og eventuelt træ, tak og knogle), økser (til hugning i træ), nogle få bor samt mange flintknive fremstillet af flækker. Der blev ved udgravningen foretaget en meget god registrering af, hvor de enkelte flintstykker blev fundet. Ved den aktuelle detailanalyse har det for hver 1/4 m 2 været muligt at rekonstruere fordelingen af alle de fundne flintgenstande på bopladsen. Fordelingen viser, at der på bopladsen har været et ildsted (påvist ved fordeling af ildskørnet og brændt flint). Og flintspredningen aftegner også, at der omkring ildstedet antagelig har været en boligstruktur (muligvis i form af et telt). Vi når frem til denne tolkning, fordi der rundt om ildstedet findes mange stikler og pile, som viser, at man her fortrinsvis har arbejdet med fremstillingen af de finere redskaber. Ude foran bålet og teltpladsen har man lavet det grove flintarbejde og tilhugget de større flintblokke. Flintspredningen viser her en ophobning af afslag og flintblokke. Analysen af bopladsen fra Nørregård er stadig i gang, og der er flere spørgsmål, som endnu ikke er belyst færdig. Men det vigtigste af spørgsmålene kan vi dog umuligt selv svare på og derfor beder vi om hjælp. Spørgsmålet lyder: Findes der flere sådanne stor-flækker med afspaltninger på kanten i lokalt materiale? Det kan både være i private samlinger eller i andre museumsmagasiner. Her er læsere meget velkommen til at kontakte undertegnede gennem Museet på Sønderskov. Sensationerne kan godt ligge upåagtet i museumsmagasiner eller i private samlinger. Storflækkerne er som anført en meget vigtig ledetråd til at få identificeret eventuelle bopladser fra senistidens periode. Dermed kan vi få bedre mulighed for at forklare, hvordan jægere ved istidens slutning levede. Note: Mikkel Sørensen Phd. Studerende 1. Nørregård VI, HBV j.nr. 602 udgravet af mag.art. Per Ole Rindel og fundmaterialet opbevares på Sønderskov Mikkel Sørensen er uddannet cand mag. arkæolog ved Institutut for Arkæologi, Københavns Universitet, med speciale i jægerstenalderens flinthåndværk. I øjeblikket arbejder han som Phd.-studerende på Nationalmuseets Grønlandsafdeling i et projekt om de arktiske stenalderkulturer og den tidligste befolkning af Grønland. Per Ole Rindel er forhistorisk arkæolog. Efter flere år med opgaver for bl.a. Museet på Sønderskov blev Per Ole ansat ved Københavns Universitet som Phd.-studerende. Han har siden 2001 været adjunkt ved Instituttet for arkæologi & etnologi, Vandkunsten, København K 12

13 Historisk-kulinariske temaaftner I år 2003 vil museet som noget nyt afholde tre kulinariske temaaftner i samarbejde med Restaurant Herregårdskælderen. Ved temaaftnerne vil der blive serveret et antal historiske retter for gæsterne, medens det museumsfaglige personale holder mindre historiske foredrag og fremviser billeder og genstande vedrørende aftenens tema. Under middagen vil der blive spillet musik fra den tidsperiode, den enkelte ret stammer fra. Temaaftnerne foregår nede i restauran ten, hvor der bliver dækket op til nogle spændende kulinariske tidsrejser i det store overhvælvede rum. Der bliver plads til ca. 60 personer. Deltagelse forudsætter forudbestilling på Restaurant Herregårdskælderens telefonnummer , senest torsdag, 8 dage før arrangementet. Såfremt antallet af tilmeldte ikke kommer over 30 personer, forbeholder vi os ret til at aflyse det enkelte arrangement. Yderligere information vil blive lagt ud på museets hjemmeside. Freda edag 2. maj Tema: Fisk og skaldyr Pris: 398 kr, drikkevarer inkluderet. Freda edag 29. august Tema: Herregårdens husdyr og køkkenhave Pris: ikke endelig fastlagt annonceres i lokalpressen Freda edag 31. oktober Tema: Vildt Pris: ikke endelig fastlagt annonceres i lokalpressen 13

14 Skelhøj ved Tobøl I 2002 begyndte forskningsudgravningen af gravhøjen Skelhøj i Tobøl, Føvling sogn. Udgravningen kommer til at fortsætte over de kommende to år, og det er de foreløbige resultater af det første års udgravning, der kort skal præsenteres her. Skelhøj er en 30 m i diameter og 5 m høj gravhøj beliggende i Kongeådalen mellem Ribe og Holsted i en markant højgruppe. Områdets talrige gravhøje har her oprindeligt dannet lange linjer i landskabet, og det har længe været en teori, at disse linjer afspejlede oldtidens vejsystemer. Netop i egnen omkring Tobøl-Foldingbro mødes flere linjer i forbindelse med overgangen over Kongeåen, og fund fra Bronzealderen har i dette område et særligt markant udtryk med usædvanligt store gravhøje og meget rige fund, bl.a. det kendte bronzehjul fra Storehøj (nabohøjen til Skelhøj). Forud for udgravningen lå Skelhøj træbevokset. Det kunne ses, at der var blevet fjernet en stor del af højens østside, toppen var afgravet, og der var spor efter en central forstyrrelse. På trods af dette antydede boringer i højen, at den rummede nogle særlige muligheder: Der var i højen dannet en jernlagsindkapsling af højkernen, ligesom det kendes fra nogle af de berømte egekistefund som Egtved og Skrydstrup. Fra Tobøl-området kendes desuden en del bronzealderbopladser, der må være samtidige med gravhøjsbyggeriet. Der er dermed en ret sjælden mulighed for at få et indblik i både de levendes og de dødes samfund. På den baggrund blev der startet et projekt op omkring Tobøl-området og Skelhøj. Projektet er et samarbejde mellem flere institutioner: Nationalmuseet, Museet på Sønderskov, Forhistorisk Arkæologi på Århus Universitet, Geografisk Institut på Københavns Universitet, Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre og Kulturarvsstyrelsen. Skelhøjudgravningen finansieres af Statens Humanistiske Forskningsråd, og undersø- Omvisning af gæster ved den nordøstlige højfod, hvor der er bevaret enkelte randsten samt påvist standspor efter opgravede store randsten. 14

15 gelserne i nærområdet omkring Tobøl finansieres af bl.a. Ribe Amts Museumsråd. Markv kvandr andring inger er i Tobøl-området Siden 2000 er der blevet foretaget markvandringer i Tobøl-området for at prøve at finde flere bronzealder-bopladser i området. Sammenholdt med tidligere fund og udgravninger tyder markvandringerne på, at man i bronzealderen havde et landskab, hvor bebyggelse og gravhøje lå adskilt fra hinanden med bosættelsen koncentreret på sydsiden af Kongeåen og gravhøjene på nordsiden. Man havde dermed en form for adskillelse af de levendes og de dødes landskab. Udgravning vningen af Skelhøj Hovedformålet for det første års undersøgelser i 2002 har været: Rent praktisk at nå ned til et stykke over højkernen. At få klarhed over hovedprincipperne i højens konstruktion. Dermed har det været centralt i 2002 at få afdækket de forskellige snit i jorden. Aftegninger af højens opbygning, kan iagttages i de mange udgravningssnit gennem højen. Udgravningen startede med en fjernelse af vegetationen på højen, og herefter blev der gravet en række grøfter i højen for at få et billede af højens opbygning og de aktiviteter, der var sket i og omkring højen, efter at den var færdigbygget. I og omkring højen fandtes flere moderne nedgravninger: Skyttegrave fra historisk tid, skelgrøfte, kartoffelkuler, en legehule i højens midte samt et plyndringsforsøg. Iagttagelsesforholdene i højen er usædvanligt gode. Man kan stadig se hver enkelt græstørv, højen er opbygget af. Samtidig er der stor variation i græstørvsmaterialet, hvilket tillader et detaljeret indblik i højens konstruktion. De udgravede dele af højen er tilsyneladende bygget i et stort set sammenhængende konstruktionsforløb, måske inden 15

16 for kun et enkelt år. Men tilsyneladende har byggeriet været opdelt i flere mindre sektioner. Byggematerialet er forskelligt for hver sektion. Det tyder på, at man har hentet græstørvene forskellige steder til hver sektion. Der er dermed sandsynligvis tale om, at forskellige byggehold har stået for hver sin sektion, og vi får dermed et indblik i højbyggeriets organisation. Samtidig har sektionerne nok udgjort en byggeteknisk måde at styre højens form og opbygning på. Inden for hver sektion blev tørvene lagt helt systematisk, og hele byggeriet ser ud til at have været meget stramt struktureret igen et udtryk for hvordan højbyggeriet var organiseret. Højen har oprindeligt været helt omkranset af en randstenskæde, der imidlertid næsten var totalt fjernet. Bag randstenskæden fandtes en 1,5 m høj vold af gulbrunt, gruset materiale lagt op ad højens tørveopbygning og tilsyneladende opbygget i flere omgange. Oprindeligt har materialet dannet en flad terrasse foran tørvehøjen. Med 4-5 m mellemrum fremkom i den grusede afgrænsningsfyld nogle 1,5 m lange, vandrette stenrækker, der udgik fra tørvehøjens kant og ud til yderkanten af afgrænsningsfylden som egerne i et hjul. Hver stenrække fandtes i flere niveauer, der ikke har været synlige samtidig. Det, at man har fornyet eller vedligeholdt de forskellige stenstrenge på faste placeringer, er interessant. Det tyder på, at der har været en bestemt mening med stenstrengene, de har haft en betydning. Måske er der en forbindelse til hjulkorsmotivet, bronzealderens solsymbol, som ofte optræder på helleristninger og i bronzegenstande fra perioden. Både oplysningerne om højkonstruktionen og de særlige randstensarrangementer er nye, og de leverer et nyt grundlag for fortolkningen af gravhøjsskikken i bronzealderen. At højen er opført i et sammenhængende forløb tyder på et meget stort antal deltagere i højbyggeriet. Sammen med det meget velorganiserede byggeri understreger det, at der skete noget særligt i Tobøl-området i bronzealderen. Udgravningerne på Skelhøj starter igen i juli måned Mads Kähler Holst Arkæolog. Phd. Fotografierne er taget af Agner Frandsen ved en af de mange omvisninger i sommeren

17 De nuværende ejere Christian og Else Rahr foran to af portrætterne fra Røde Stue, portrætterne af storkøbmand Jens Rasmussen Rahr og hustruen Sophie Caroline Goldt. Fire af portrætterne fra Røde Stue lokaliseret I sidste nummer af Museumsavisen efterlystes informationer, der kunne føre museet på sporet af de aneportrætter fra 1700-tallet, der i sin tid hang i Sønderskovs røde stue. Det drejede sig bl.a. om portrætter af forældre og bedsteforældre til Maren Momsen, frue på Sønderskov i begyndelsen af 1800-tallet. Kort tid efter fik museet en telefonopringning fra Søren Mulvad i Ribe, der selv var på jagt efter portrætterne med henblik på en påtænkt artikel om Jens Rasmussen Rahr og hans liv som storkøbmand og skibsreder i Ribe. Efter et spændende detektivarbejde havde han nu lokaliseret fire af portrætterne (hvor Peder Rahrs portræt er henne, er endnu ukendt). Vejen til fundet gik over kirkegårdsmyndighederne i Odense, der gav oplysninger om den nøjagtige dødsdato for Hack Rahr, den sidste ejer af portrætterne, vi havde haft kendskab til. Hack Rahr var død i 1988 (og ikke, som vi tidligere havde fået oplyst fra anden side, i 1990 erne) og blev begravet fra et kommunalt plejehjem i de ukendtes gravsted, da han ingen direkte efterkommere efterlod sig. Ud fra dødsdatoen kunne Skifteretten i Odense oplyse, at boet i sin tid var udlagt for begravelsen af en 17

18 søstersøn til Hack Rahr - en læge i Ålborg. Ved at henvende sig til lægen fik Søren Mulvad at vide, at denne godt nok havde afviklet boet i Odense efter morbroderen, men netop de pågældende portrætter, som oprindelig havde været bestemt som testamentarisk gave til Ribe Stiftsmuseum, var ved en ændret bestemmelse gået til en noget yngre fætter i København. Ved telefonisk henvendelse til fætteren, grosserer Christian Rahr, blev det bekræftet, at denne havde arvet malerierne, og Christian Rahr kunne oplyse, at portrætterne nu hang på væggen i hans hjem. Langt om længe var billederne altså fundet. Ejeren ville gerne stille malerierne til rådighed for fotografering. Ved førstkommende lejlighed pakkede Peter Munch Jensen museets fotoudstyr og tog over til København for at fotografere malerierne. Christian Rahr og hans kone Else tog venligt imod ved ankomsten til deres hus i Valby. De fire aneportrætter af Jens Rasmussen Rahr og Sophie Caroline Goldt samt førstnævntes forældre Rasmus Hansen Roager og Maren Sevel hang parvis i deres dagligstue. Under affotograferingen af portrætterne foregik der en livlig samtale om deres lange ejerhistorie. Historien er i store træk: Maren Momsen var som ægtefælle til Peter Momsen frue på Sønderskov i perioden En ældre bror, Rasmus Rahr, der i Kincks og Blochs efterladte skrifter beskrives som en særling men godlidende tog ophold hos søsteren Maren og senere hos søstersønnerne på Sønderskov. Efter moderens død i 1828 arvede han portrætterne, men ville have destrueret Det var Maren Momsens bror Rasmus Rahr, der i sin tid bragte portrætterne til Sønderskov dem for at de ikke skulle falde i urette hænder, som han udtrykte det. Heldigvis besindede han sig og bragte portrætterne til Sønderskov. For at skaffe penge til en yngre bror, der var kommet i pengenød efter statsbankerotten, solgte Rasmus Rahr portrætterne til svogeren Peter Momsen. Portrætterne gik derefter i arv til sidstnævntes ældste søn Jens og derefter til barnebarnet Peter Momsen. I 1920 erne var det Peter Momsens tur at komme i økonomiske vanskeligheder. Portrætterne kom da igen i Rahr ernes eje, idet han solgte dem til en halvfætter ved navn Hach Rahr (en anden end ovennævnte Hack Rahr). Efter et par ejerskift indenfor denne familie kom portrætterne, som beskrevet ovenfor, endelig i den nuværende ejers besiddelse. Museet har nu kunnet udvide sin bil- 18

19 De nye affotograferinger af portrætterne. Fra venstre: Rasmus Hansen Roager, Maren Jensdatter Sevel, Jens Rasmussen Rahr samt Sophie Caroline Goldt. ledsamling med detaljerede farvefotos af fire store aneportrætter, der i næsten et helt århundrede prydede herregården Sønderskovs vægge. Billederne er af stor værdi for museet af flere grunde. De styrker dokumentationen af herregårdens indretningshistorie og åbner mulighed for at gøre formidlingen af familien Momsens historie på Sønderskov mere levende. Endvidere er portrætterne af stor værdi som kildemateriale til, hvordan man i 1700-tallet klædte sig i Sydjyllands velbjergede kredse. Som en detalje kan nævnes, at Jens Rasmussen Rahrs dragt minder overordentlig meget om den, som Henrik Lautrup, herremand på Sønderskovs naboherregård Estrupgaard, bærer på museets originale portræt. Kun far ven på vesten samt kalvekrøsets længde skiller dem ad. Studier af de portrætteredes klædedragt og frisurer kan blive af overordentlig stor værdi ved fremtidige dragtrekonstruktioner på museet. Lærer Søren Mulvad og museumsinspektør Peter Munch Jensen Jens Rasmussens Rahrs og Henrik Lautrups (til hø.) dragter har mange lighedspunkter. Deres kjol e (frakker) er i snit og farve stort set identiske. 19

20 Dørlås og klinkefald Ved juletid kom der en mand og spurgte om vi, Smedene, havde lyst til at smede nogle stalddørsgreb til hans restaurerede herregård ude vestpå (red. Søviggaard - se side 21) Selvfølgelig! - hvis vore evner rakte så langt. Han havde en ide om at efterligne dørgrebet på hoveddøren på Sønderskov. De skulle anvendes på hoveddøren og 2 bagdøre. Alle i facaden på hovedbygningen. Efter at have snakket en del frem og tilbage om det, blev vi enige om at tage ud at se på lokaliteten. Svend Aage Knudsen blev spurgt om det var i orden, og han hentede en kørselsvejledning på Internettet. Svend Arne, Jens og undertegnede tog en tur ud på landet og blev modtaget med åbne arme af Arne Nielsen, der viste os rundt på herregården. Nu havde vi ligesom en fornemmelse af størrelsesforholdet på de ønskede håndtag. Som en venlig gestus fra ejerens side blev vi trakteret med rundstykker og kaffe i det restaurerede herregårdskøkken. Vi sad ved et meget gammelt og meget flot spisebord med tilhørende stole. Det var lækkert og hyggeligt. Nu kunne vi så arbejde videre med opgaven. Efter måneders arbejde kunne vi i begyndelsen af marts måned meddele, at smedearbejdet var færdigt. Om anstrengelserne falder ud til alles tilfredshed, er i skrivende stund et stående spørgsmål, men sjovt og spændende har det været. På Smedenes vegne Arne Jensen, Foldingbro Smedegruppen har istandssat en gammel kasselås og fremstillet nye håndtag til hoveddøren. Dertil er der lavet dækbeslag. Til højre ses to sæt af dørhåndtag med dækbeslag og klinkefald. 20

21 Søviggaard er beliggende ved den østlige ende af den udtørrede Filsø i Ovtrup sogn nordvest for Varde. Søviggaard oprettedes som hovedgård i 1639 af Christoffer Hvas, som ejede og boede på den nærliggende herregård Hennegård. Søviggaard har haft mange forskellige ejere, indtil herregården i 1907 blev delt i Gl. Søviggård og Ny Søviggård. Gammel Søviggaard blev længe ejet af Jens Lyhne, og den bliver senere købt af fabrikant Arne Nielsen fra Esbjerg, som med bistand fra fredningsfolk og restaureringsarkitekt Steffen M. Søndergaard har istandssat bygningerne. Museets smedegruppe har nu bidraget med den istandsatte kasselås og 2 nysmedede dørgreb til de udvendige revledøre i hovedbygningen. Hovedbygningen ligger frit på en lille forhøjning over en tørlagt vig af den tidligere Filsø. Gården omgives af sænkninger, der er rester af de voldgrave, der i sin tid omsluttede både borggården og ladegården. Den trelængede ladegård menes opført omkring 1654 af amtsforvalter Rasmus Bundesen. Ifølge Pontoppidans Danske Atlas opførte han en trefløjet bindingsværksgård. Hovedbygningen gennemgik omkring 1940 en hensynsløs og voldsom ombygning, hvor mange af de oprindelige stiltræk blev fjernet. De tidligere sidefløje blev antagelig nedrevet og ombygget i forbindelse med gårdens udskiftning i 1798, og voldgravene blev med tiden tilkastet. (litteratur: Trap Danmark, Ovtrup sogn i Ribe Amt). UDSALG! Vi rydder op i Museumsbutikken for at gøre plads til nye varer Derfor sælges mange varer til udsalgspriser: Bl.a. mundblæste glas fra Gudhjem Glasrøgeri, Bornholm og flotte strikvarer fra Estland 21

22 Kustodeudflugt til Århus Det er blevet en tradition, at museet inviterer de frivillige kustoder, omvisere og Smedegruppen på en udflugt til en historisk eller museal lokalitet. Lørdag den 12. oktober 2002 gik turen til Århus, hvor vores primære mål var at besøge tømrermester Helge Kragelund og hans istandsatte fredede byhuse. Vejret var med os hele dagen, og vi havde en rigtig dejlig udflugt med bus. Vi var i alt 46 deltagere inklusiv flere af de faste medarbejdere. Første stop var et besøg på Naturhistorisk Museum beliggende i Universitetsparken. Museet har indirekte et samarbejde med biologer fra museet, som deltager i undersøgelserne af jordprøver fra bronzealderhøjen Skelhøj. Vi blev modtaget på museet af museumsinspektør Frank Jensen og fik serveret kaffe og wienerbrød i museets kantine. Her blev der fortalt lidt om museets historie og arbejdsopgaverne ud over formidling og udstillingerne. Kragelund byder velkommen på bagtrappen i gården til Juelsgaard 22 Herefter var der en samlet introduktion til den aktuelle særudstilling, og efterfølgende havde vi tid til at gå rundt på egen hånd i den permanente udstilling. Så var det blevet frokosttid, og den indtog vi i restaurant Bryggeriet tæt ved domkirken. Alle blev mætte, og vi fik også lige set lidt på det spændende sted med de store brygkar og de fungerende øltapningsanlæg i kælderen. Herfra gik vi den korte tur over til Juelsgaard i Mejlgade 19, som er tømrermester Helge Kragelunds domicil i Aarhus. Juelsgaard er en meget smuk rødkalket bindingsværksgård beliggende på hjørnet af Mejlgade og Graven. Kragelund købte bygningen inklusiv den gamle klassiske farvehandel, som i sig selv er et besøg værd, og hvor der sælges både traditionel maling, farvepulver, klassisk linoliemaling og kunstnerartikler. Vi blev modtaget af Helge Kragelund og Svend Kastbjerg, som mange husker fra restaureringen af Sønderskov. Dengang var Svend murer og altmuligmand. Nu er han farvehandler og daglig formidler af det pragtfulde hus. Vi startede samlet i baggården ved Graven 2, hvor Kragelund bød selskabet velkommen. Vi besigtigede de gamle lagerkældre og fik fortalt om husets spændende bygningshistorie. Juelsgaard er bygget i 1629, som traditionelt gavlhus. Omkring 1750 ombygges det ud mod Mejlgade til det nuværende såkaldte længehus. Ud over farvehandlen har Helge Kragelund kontorer i bygnin-

23 Juelsgaard beliggende på hjørnet af Mejlgade og Graven gen mod Mejlgade. I sidebygningen og baghuset i Graven 2 er det indrettet 3 lejeboliger, og der er 2 erhvervslejemål. Vi blev herefter delt i to hold; Svend Kastbjerg viste rundt i Juelsgaard, og Kragelund tog os med på byvandring til sine to andre restaurerede ejendomme. Først besøgte vi ejendommen Guldsmedegade 4-6. Det er også en ejendom med en lang historie. Århus Bymuseum har fundet spor af bygningsrester, som går tilbage til 1500-tallet. Det restaurerede hus er bygget i 1750, og det er nu indrettet til beboelse og erhverv. Kragelund fik i 1998 Århus kommunes Bevaringspris for den gedigne restaurering. Herefter gik vi gennem Århus bymidte til Fiskergade 88, som er et smukt byhus bygget i dets nuværende skikkelse i Da Kragelund overtog ejendommen, havde den været i samme slægts eje siden 1880 erne, senest en grossistslagter, som dog ikke kunne leve op til nutidens skrappe krav fra Levnedsmiddelkontrollen. Efter restaureringen er huset nu indrettet til lejebolig, og der er lidt erhverv i baggården. Også her har Helge Kragelund modtaget hæder i form af Århus kommunes Bevaringspris i Turen gik retur til Juelsgaard, hvor omvisningsholdene byttede om. Nu var det selve farvehandlen Juels Efterfølger, lagerområdet og Kragelunds kontorer, hvor Svend Kastbjerg, viste rundt. Hele arrangementet sluttede med hyggelig eftermiddagskaffe og kage rundt i Kragelunds kontorer, i lagerrum, og hvor vi i øvrigt fandt plads. Vi takkede på behørig vis, og alle tog hjem med helt ny viden om nogle af de ældste og bedst bevarede huse i Århus. Det er et fantastisk stykke arbejde, Helge Kragelund har gjort i Århus, Tønder og på Sønderskov. Han nyder naturligvis stor respekt i fredningskredse og blandt fagfolk, som medvirker til at bevare vores gamle bygningskultur. Dette er også understreget af Europa Nostra prisen for Drøhses Hus i Tønder og for Sønderskov samt Realkredit Danmarks særlige Byfornyelsespris 2000 for istandsættelsen af de tre ejendomme i Århus. Svend Aage Knudsen Fiskergade 88 et smukt længehus bygget i

24 De lokalhistoriske arkiver i Holsted, Brørup og Vejen kommuner Lokalarkiv for Holsted Kommune Aastrup sognearkiv Hovborg lokalhistoriske arkiv Historisk arkiv for Brørup og omegn Lokalhistorisk arkiv Vejen Kommune Sognearkivet i Bække Vestergade 17, 6670 Holsted. Tlf Leder: Chr. Carstensen. Åbningstid: onsdag eller efter aftale. tirsdag (1/10-31/3). Borgergade 121, 6752 Glejbjerg. Tlf Leder: Olga Pedersen. Åbningstid: 1. og 3. torsdag hver måned eller efter aftale. Hovborg Skole, Lindevej 1-5, 6682 Hovborg. Tlf Leder: Henry Pedersen. Åbningstid: tirsdag Brørup Bibliotek, Stadionvej 6, 6650 Brørup. Tlf Leder: Kaj Larsen. Åbningstid: torsdag eller efter aftale. Østergade 2, 6600 Vejen. Tlf Leder: Linda Klitmøller. Åbningstid: tirsdag og onsdag Arrangementer, skoler og grupper - efter aftale. Bække Skole, Skolegade 3, 6682 Bække. Tlf Kontakt pers.: Søren Frederiksen. Åbningstid: tirsdage (lukket 1/5-1/9) Restaurant Herregårdskælderen Åbningstider: onsdag-lørdag fra kl For frokost og selskaber venligst forudbestilling på: Tlf Information: Hanne Mikkelsen og Dennis Sørensen Tryk: Prinfo Tryk, Kolding, ISSN

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk Rapport nr.483, 2015 Indledning.. 3 Udgravningens forhistorie 3 Udgravningens

Læs mere

Forundersøgelses Rapportering

Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelse Dyekjærsvej 10 RSM 10.102 Oversigtbillede af Ringkøbing med markering af udgravningens placering. 2010 Tele Atlas / 2010 COWI A/S, DDO / Google Earth 2010

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Systematisk udgravning HBV1447 Bæklund II Andst sogn, Anst herred, Region Syddanmark KUAS nr. 2011-7.24.02/HBV-0012 Stednr. 190101-127 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2,

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for følgegravning

Kulturhistorisk rapport for følgegravning Kulturhistorisk rapport for følgegravning HBV 1522 Holsted Gasledning Matr. nr. 14a og 14au Nr. Holsted By, Holsted Holsted Sogn, Malt herred, Vejen Kommune, Region Syddanmark KUAS J. nr. 2014-7.24.02/HBV-0010

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen Staderapport for etape 3 Perioden 18/5 til 15/6 2009 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Sb. nr. 13.03.03-204 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: motorvejen Pankas-Funder Matr. nr.: 2s Funder

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde J. nr. ARV 163 Sagsbetegnelse: Forundersøgelse Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Lokalitetsnummer: 190713-287 Matrikel nummer: 6li Ejerlav: Gellerup, Varde

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn

HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn Arkæologisk forundersøgelse forud for etablering af syv byggegrunde ved præstevænget i Sdr. Sejerslev. Der fremkom arkæologiske anlæg i form af to kogestensgruber.

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

MUSEUMSAVISEN HOLSTED BRØRUP VEJEN. Nr. 40 Juli 2005 25. årgang

MUSEUMSAVISEN HOLSTED BRØRUP VEJEN. Nr. 40 Juli 2005 25. årgang MUSEUMSAVISEN Nr. 40 Juli 2005 25. årgang HOLSTED BRØRUP VEJEN Sønderskov og Renæssanceåret Kustode på Sønderskov Sønderskov Vandmølle Unikke kornkældre Der står et slot... Museumsavisen nr. 40,juli 2005,

Læs mere

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers. Rapport for arkæologisk forundersøgelse KHM 1569 etape 3 Ålum

Kulturhistorisk Museum Randers. Rapport for arkæologisk forundersøgelse KHM 1569 etape 3 Ålum Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk Rapport for arkæologisk forundersøgelse KHM 1569 etape

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid Af museumsinspektør Kirsten Prangsgaard og arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth Undersøgelsesområdet,

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere