Risiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012
|
|
- Merete Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012
2 Indhold Hvad er misbrug Hvilke faktorer kan knyttes til misbrug Tæt på forklaringer Ungdoms-identitet Forældrene Vennerne De sociale indsatser
3 Misbrug
4 Hverdagsforståelsen elsen Et tilbagevendende forbrug, der afstedkommer fysiske, psykiske og/eller sociale problemer
5 Misbrug DSM-IV Et dårligt tilpasset brugsmønster af et eller flere rusmidler, som fører til en tydelig funktionsnedsættelse, manifesterende sig ved én (eller flere) af følgende kendetegn inden for en 12 måneders periode: (1) Tilbagevendende indtagelse af et eller flere rusmidler medfølgende manglende evne til at indfri betydelige forpligtigelser på arbejdet, i skolen eller i hjemmet (f.eks. gentaget fravær eller ringe arbejdspræstation relateret til indtagelse af rusmidlet(erne); rusmiddelrelateret fravær, suspendering eller bortvisning fra skole; forsømmelse af børn og familie/ husstand). (2) Tilbagevendende brug af et eller flere rusmidler i situationer, hvor det er fysisk farligt (f.eks. at køre bil eller betjene en maskine, mens man er hæmmet af rusmidlet(erne). (3) Tilbagevendende rusmiddelrelaterede juridiske problemer (f.eks. Anholdelse for rusmiddelrelateret forstyrrelse af offentlig ro og orden). (4) Fortsat indtagelse af et eller flere rusmidler på trods af varige eller tilbagevendende sociale eller interpersonelle problem forårsaget af dette/ disse rusmidler (f.eks. konflikter med ægtefælle om konsekvenser af beruselse, fysiske slagsmål).
6 Hvilke faktorer kan knyttes til misbrug?
7 Langt væk og tæt t på forklaringer Langt fra forklaringer Tæt på forklaringer M I S B R U G Selvforståelse/undgdoms-identitet Foster Tidlige opvækst Tidlige skoletid Præteenage Teenage Gener Fødsel Omsorgssvigt Overgreb/traumer Goodness of fit Opdragelse Andet Marginalisering Mobning Faglige kompetencer Koncentrationsproblemer Identitets-udvikling Venne selektion Venne- socialisering Familie-støtte/rummelighed/monitorering Ungdoms-uddannelse Arbejde Selekterede miljøer Fritid Kæreste Forældre og søskende (stedforældre, plejefamilie) Venner
8 Tæt på forklaringer Ungdoms-identitet Familien Vennerne
9 Overordnede model Ekskluderet Inkluderet Integreret Ung Selvopfattelse Identitet Marginaliseret
10 Unge i samfundet Uddannelse Primære netværk UNG Organiseret fritid Kirken Moskeen Templet Synagogen m.fl. Ikke institutions-definerede regler/selvopfundne regler Arbejde Ekstremt oppositionelle/lukkede fællesskaber Hjælpeinstitutioner Kontrolinstitutioner
11 Ungdoms-identitet
12 Ungdom Så længe man er under 22, har man en følelse af, at en afgrund nærmer sig. Det har næsten hver eneste teenager, og derfor tænker alle, at de ikke bliver ældre end 19, inklusive mig. Man kan slet og ret ikke gøre sig en forestilling om, at man skal blive en del af det, som man som ung ser med skepsis på, uden at få selvmordstanker (Helene Hegeman, tysk teenager forfatter).
13 Ungdomsgraf 1
14 De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Person-identitet Ustabil/flertal Individet
15 De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Person-identitet Ustabil/flertal Individet
16 De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten (et fænomen som selvtillid hører herunder) Ustabil/flertal Individet
17 De 4 identiteter Den anden/de andre Stabil/ental Kollektive-identitet Jeg-identitet Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Ustabil/flertal Individet
18 De 4 identiteter Den anden/de andre Stabil/ental Kollektive-identitet Det sociale grundlag den unge er bygget-ind-i (f.eks. nationalitet, race og religion) Jeg-identitet Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Ustabil/flertal Individet
19 Familien Kvantitativ og kvalitativ
20 Dage kontakt Ekskluderet 1-7 dage 8-20 dage Far: 30,6% Mor: 11,7% Far: 23,6% Mor: 16,0% Far: 14,2,% Mor: 20,0% Mindst 21 dage Far: 31,5% Mor: 52,3,0%
21 Støtte tte Eksempel: Ingen støtte Far: 30,0% Mor: 16,0% Marginaliseret 19 dage hash En del støtte Far: 31,9% Mor: 33,8% 14 dage hash Meget støtte Far: 38,1% Mor: 50,2,0% Integreret 10 dage hash
22 Forklaringer på fortsat marginalisering Sørens fortælling præget af, at han har et temmelig anstrengt forhold til sin stedmor, men også til sin far, som han oplever, altid tager stedmoderens parti. Dette betyder at Søren ikke oplever nogen støtte fra sin far, og at han ikke føler sig hjemme i sit eget hjem, hvorfor han isolerer sig fra resten af familien. Jette: Hun bliver så ked af det, hvis jeg gør et eller andet, jeg ikke skal. Jeg vil egentlig bare have, at det er noget, som jeg ved, og som hun ikke kender til. Hun bliver jo dobbelt så ked af det, som jeg gør Thomas: Min far havde lidt et billede af en søn, der skulle være frisk og arbejde meget. Vi boede på et nedlagt landbrug, så der skulle ordnes en helt masse, men det var virkelig ikke noget for mig, for jeg er ikke til det der håndværkerhalløj Peter: Jeg kan huske der, da mig og min papfar, vi skændtes de første gange [ ] der støttede min mor kun ham, og ikke mig i noget som helst, jeg sagde. Det syntes jeg ikke om. Jeg har ikke kunnet lide ham siden. Jeg synes han er et dumt svin, og jeg siger det til ham, hver gang vi diskuterer
23 Oplevelse af integration Forklaringer på positive forandringer kendetegnet ved den unge har indset, at en forandring af egen uhensigtsmæssige (truende eller aggressive) adfærd er nødvendig, hvis deres position i familien skal forbedres familien (moderen, faderen eller begge) har ændret sig i positiv retning, hvilket har givet mere rum til den unge i familien den unge i dag i højere grad end tidligere har mod på og lyst til at forholde sig åbent og involvere én eller begge forældre i sin livssituation det er lykkedes for den unge at tolke positive konsekvenser ind i en ellers barsk opvækst, og dermed at tillægge denne opvækst konstruktiv betydning.
24 Vennerne
25 Venner og forbrug af stoffer De unges forbrug/dage sidste måned De nære venners forbrug Alcohol Cannabis CS* Intet 2,7 7,9 0,6 Sjældent 3,4 8,3 1,0 Ind imellem 4,9 10,6 2,8 Ofte 6,3 14,9 4,5 Meget ofte 11,1 16,9 5,8 p.level Table adolescents living at home or outside home use of substances compared with their closest friends use of same substances. * Kruskal-Wallis ANOVA and median test.
26 Støtte/konflikt tte/konflikt venner og forbrug af stoffer De unge oplever de får mere støtte fra vennerne end fra deres forældre og at forholdet til vennerne er vigtigere for deres velbefindende end forholdet til forældrene. Støtte fra nære venner og stofmisbrug er betydeligt mere komplekst end det var tilfældet for forældrene. Der bør skelnes mellem Gamle (barndoms) venner Gode (prosociale) venner Stofvenner Høj grad af støtte kan ses i tæt sammenhæng med et større forbrug af rusmidler, hvis de venner der støtter har et misbrug af rusmidler og modsat. Ofte er de ikke-misbrugende venner gamle venner som de værdsætter særligt højt.
27 Min bedste ven Carsten, der stadig har et hashmisbrug fortæller at hans bedste ven, som han har kendt siden han var barn, betyder det hele. Han får min hverdag til at gå ordentligt. Sheema fortæller, at hun via sine barndomsvenner har forbindelse til det gode liv : De har levet deres liv som de gode, og har holdt sig fra stofferne, men er blevet ved med at snakke med mig, hvilket har gjort, at når jeg var sammen med dem, så tog jeg ingen stoffer. Simon fortæller om sine barndomsvenner, at de betyder meget for tilliden. Der har jeg nogle jeg kan stole på, og komme tilbage til, hvis der er et eller andet.
28 Stofvennerne Relationen til stofvennerne beskrives som præget af manglende tillid; en gruppe, hvor man ikke kan stole på hinanden, fordi samværet netop er centreret omkring hash/stofbrug frem for egentlig interesse for hinanden. Stofvennerne beskrives af mange som et fællesskab, hvor følelsen af at være en socialt integreret og central deltager i høj grad afhænger af den unges forbrug af hash/stoffer. Forbruget kan sådan set siges at være den unges adgangsbillet til en central position i dette fællesskab.
29 Sammenfatning Uddannelse Primære netværk UNG Organiseret fritid Kirken Moskeen Templet Synagogen m.fl. Arbejde Vennerne og kæresten udenfor institutionelle rammer Hjælpeinstitutioner Kontrolinstitutioner Ekstremt oppositionelle/lukkede fællesskaber
30 De sociale indsatser Én svale gør ingen sommer - 12 samtaler gør ingen stoffri
31 Klassisk behandlings-effektmål Misbrug før Misbrugsbehandlingscenter Misbrug efter
32 System-effekt: Eksempel på person Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Fængsel Teknisk skole Arbejde Mor + stedfar uden støtte Psykiater Politi/ SSP Misbrugsbehandlingscenter Stofvenner Ungdomspension Sportsklub Bande Kæreste
33 Det gode forløb Egen læge Fængsel Misbrugsbehandlingscenter +Grundkursus I lære Mor + stedfar med støtte Stof-venner + stoffri venner Egen lejlighed Psykiater Stabil bolig Politi/ SSP Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Sportsklub Bande Kæreste
34 Det dårlige forløb Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Fængsel Arbejde Mor + stedfar uden støtte Misbrugsbehandlingscenter Specialskole Stofvenner Ungdomspension Psykiater Social_ forvaltning Politi/ SSP AK81 Sportsklub Stofmisbrugende kæreste
35 Konklusion De unge vil gerne; forældrene vil gerne; alle vil gerne have det normalt ; alle vil gerne have ro men ressourcerne blandt alle involverede er ofte få. De sociale indsatser fejler isoleret set sædvanligvis ikke noget der anvendes gode metoder af samvittighedsfulde voksne. Men den samlede indsats hænger ikke samme.
Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?
Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre? BESKÆFTIGELSESTRÆF 8/3, 2 012 HOTEL COMWELL, KOLDING M A D S U F F E P E D E R S E N P R O F E S S O R C E N T E R F O R R U S M I D D E L F O R S K N I N G
Læs mereUNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER
UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet INDHOLD Basis-modeller Rusmiddelbrug blandt unge Ungdom, livskvalitet og identitet Et socialpsykologisk
Læs mereTeenagers der misbruger rusmidler - Risikogrupper og behandling - Center for Rusmiddelforskning, AU
Teenagers der misbruger rusmidler - Risikogrupper og behandling - Center for Rusmiddelforskning, AU Indhold Hvor mange? Hvem har behov for rådgivning/behandling Risikogrupper Ungdom og livskvalitet/ungdoms-identitet
Læs mereUnges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases
Læs mereScore Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål
Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 19.00 19.40 Gruppearbejde klassevis. 19.40 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereFORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereUnge der misbruger rusmidler. Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Unge der misbruger rusmidler Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Præsentation Misbrug Unge generelt De udfordrende og kaotiske unge Effekten af den sociale indsats Indsatsens
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereForandringer i misbrugende unges sociale netværk
FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med
Læs mereDer er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.
Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger
Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereSocialudvalgsmøde d. 4. november
Socialudvalgsmøde d. 4. november Status på; Tiltag 4.1.b: Indsats overfor unges rusmiddelbrug behandling Tiltag 4.2: Familieinddragende behandling Fortalt gennem cases Historien om John 44 år Arbejder
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereVærdiregelsæt og anti-mobbestrategi
Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Vision Parkvejens Skole skal være et sted hvor det er godt at lære og godt at være. ne skal blive dygtige, handlekraftige, livsduelige og motiverede for livslang læring.
Læs mere24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38
Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereForord af Inger Thormann
Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereVI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
Læs mereAntimobbestrategi på Sulsted skole
Antimobbestrategi på Sulsted skole - Mobning er det modsatte af fællesskab Livsglæde, engagement & tillid Sulsted skoles vision Vision Sulsted skole skal være mobbefri. Mål Sulsted skoles formål er at
Læs mereLivshistorie mappe. Tilhører:
Livshistorie mappe. Tilhører: Barn og ungdom. Fødested og miljø Årstal og dato. Byen/egnen. Hvordan var barndomshjemmet? Hvad har der gennem årene været snakket om fra barndomshjemmet? Forældre: Navne
Læs mereVesthimmerlands Ungeteam
Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde
Læs mereRisiko, behov og responsivitet
Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs merePolitikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens
Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik... 2 1. Mål og principper for den eksterne kommunikation... 2 1.1 Kommunikation af skolens overordnede rammer... 2 1.2 Skole/hjem-samarbejde og
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereSkadesreduktion Er det blevet stuerent?
Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereHASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre
HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER En handleguide til forældre Hvordan skal jeg bruge handleguiden Denne handleguide er udarbejdet af SSP og Rusmiddelcenteret i Morsø Kommune og den er til dig, der er
Læs mereCitater fra borgere:
Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereFAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Læs mereHar du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!
Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold
DIALOGKORT Daginstitution Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Vold.indd 1 15/01/13 11.22 Ved en samtale med treårige Mias
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs merePræsentation af Helsingung
Præsentation af Helsingung Program Præsentation af Helsingung Lidt statistik Helsingunghuset vores ydelser De unge i projektet, historier om fortid, nutid og fremtid Afrunding Mål for indsatsen Helsingung
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereAntimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.
Antimobbestrategi På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning Indhold: Mål..Side 2 Definition Side 2 Forebyggelse af mobning......side 2 Opmærksomhedspunkter ved mobning..side
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereDGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion
DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også
Læs mereVi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.
Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereUngepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen
Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7
Læs mereINDSATS FOR UDSATTE 1
INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i
Læs mereSolution Focused Brief Therapy
Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereSkolens ordensregler og rusmiddel-/rygepolitik
Skolens ordensregler og rusmiddel-/rygepolitik Kære elev Ordensreglerne og rusmiddel-/rygepolitikken på Social- og Sundhedsskolen Fyn er udarbejdet ud fra skolens værdigrundlag, som er Professionalisme.
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereTemadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen
Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere
Læs mereVelkommen til kursusdag 2
Velkommen til kursusdag 2 Dagens program Kursusdag 2 08.30 08.45 Opsamling fra sidst og dagens læringsmål. 08.45 11.30 Børns udvikling og opdragelse. 11. 00 12.00 Filmen Rosa 12.00 12.45 Frokost 12.45-14.30
Læs mereGenerel trivsel på anbringelsesstedet
1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,
Læs mereINDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE
SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereSociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel -
Sociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel - Onsdag den 18/6 2008 De unge i det sociale landskab Samfundsbærende Løst koblede Hjælpe Adfærd Psykiske konstitution en biologisk og
Læs mereHANDLEPLANER VED BEKYMRING FOR ELEVERS UHENSIGTSMÆSSIGE FORBRUG/MISBRUG AF RUSMIDLER
HANDLEPLANER VED BEKYMRING FOR ELEVERS UHENSIGTSMÆSSIGE FORBRUG/MISBRUG AF RUSMIDLER Der kan være tale om forbrug/misbrug der finder sted på uddannelsesstedet, som finder sted udenfor uddannelsesstedet,
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereHvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af?
Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hjælp til misbrugere af alkohol og euforiserende stoffer, i Horsens Kommune 1 2 Dette katalog er en oversigt over behandlings og rådgivningstilbud,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUnge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.
Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSkolens ordensregler og rusmiddel-/rygepolitik
Skolens ordensregler og rusmiddel-/rygepolitik Kære elev Ordensreglerne og rusmiddel-/rygepolitikken på Social- og Sundhedsskolen Fyn er udarbejdet ud fra skolens værdigrundlag, som er Professionalisme.
Læs mereSund psykisk udvikling hos børn. til forældre
Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,
Læs mereEt partnerskab mellem VINK & UU København
Et partnerskab mellem VINK & UU København Arbejder du med unge der ikke føler sig inkluderet? Unge der ekskluderer andre? Unge der isolerer sig fra samfundet? Eller unge der viser interesse for bekymrende
Læs mere