Risiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012"

Transkript

1 Risiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012

2 Indhold Hvad er misbrug Hvilke faktorer kan knyttes til misbrug Tæt på forklaringer Ungdoms-identitet Forældrene Vennerne De sociale indsatser

3 Misbrug

4 Hverdagsforståelsen elsen Et tilbagevendende forbrug, der afstedkommer fysiske, psykiske og/eller sociale problemer

5 Misbrug DSM-IV Et dårligt tilpasset brugsmønster af et eller flere rusmidler, som fører til en tydelig funktionsnedsættelse, manifesterende sig ved én (eller flere) af følgende kendetegn inden for en 12 måneders periode: (1) Tilbagevendende indtagelse af et eller flere rusmidler medfølgende manglende evne til at indfri betydelige forpligtigelser på arbejdet, i skolen eller i hjemmet (f.eks. gentaget fravær eller ringe arbejdspræstation relateret til indtagelse af rusmidlet(erne); rusmiddelrelateret fravær, suspendering eller bortvisning fra skole; forsømmelse af børn og familie/ husstand). (2) Tilbagevendende brug af et eller flere rusmidler i situationer, hvor det er fysisk farligt (f.eks. at køre bil eller betjene en maskine, mens man er hæmmet af rusmidlet(erne). (3) Tilbagevendende rusmiddelrelaterede juridiske problemer (f.eks. Anholdelse for rusmiddelrelateret forstyrrelse af offentlig ro og orden). (4) Fortsat indtagelse af et eller flere rusmidler på trods af varige eller tilbagevendende sociale eller interpersonelle problem forårsaget af dette/ disse rusmidler (f.eks. konflikter med ægtefælle om konsekvenser af beruselse, fysiske slagsmål).

6 Hvilke faktorer kan knyttes til misbrug?

7 Langt væk og tæt t på forklaringer Langt fra forklaringer Tæt på forklaringer M I S B R U G Selvforståelse/undgdoms-identitet Foster Tidlige opvækst Tidlige skoletid Præteenage Teenage Gener Fødsel Omsorgssvigt Overgreb/traumer Goodness of fit Opdragelse Andet Marginalisering Mobning Faglige kompetencer Koncentrationsproblemer Identitets-udvikling Venne selektion Venne- socialisering Familie-støtte/rummelighed/monitorering Ungdoms-uddannelse Arbejde Selekterede miljøer Fritid Kæreste Forældre og søskende (stedforældre, plejefamilie) Venner

8 Tæt på forklaringer Ungdoms-identitet Familien Vennerne

9 Overordnede model Ekskluderet Inkluderet Integreret Ung Selvopfattelse Identitet Marginaliseret

10 Unge i samfundet Uddannelse Primære netværk UNG Organiseret fritid Kirken Moskeen Templet Synagogen m.fl. Ikke institutions-definerede regler/selvopfundne regler Arbejde Ekstremt oppositionelle/lukkede fællesskaber Hjælpeinstitutioner Kontrolinstitutioner

11 Ungdoms-identitet

12 Ungdom Så længe man er under 22, har man en følelse af, at en afgrund nærmer sig. Det har næsten hver eneste teenager, og derfor tænker alle, at de ikke bliver ældre end 19, inklusive mig. Man kan slet og ret ikke gøre sig en forestilling om, at man skal blive en del af det, som man som ung ser med skepsis på, uden at få selvmordstanker (Helene Hegeman, tysk teenager forfatter).

13 Ungdomsgraf 1

14 De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Person-identitet Ustabil/flertal Individet

15 De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Person-identitet Ustabil/flertal Individet

16 De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten (et fænomen som selvtillid hører herunder) Ustabil/flertal Individet

17 De 4 identiteter Den anden/de andre Stabil/ental Kollektive-identitet Jeg-identitet Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Ustabil/flertal Individet

18 De 4 identiteter Den anden/de andre Stabil/ental Kollektive-identitet Det sociale grundlag den unge er bygget-ind-i (f.eks. nationalitet, race og religion) Jeg-identitet Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Ustabil/flertal Individet

19 Familien Kvantitativ og kvalitativ

20 Dage kontakt Ekskluderet 1-7 dage 8-20 dage Far: 30,6% Mor: 11,7% Far: 23,6% Mor: 16,0% Far: 14,2,% Mor: 20,0% Mindst 21 dage Far: 31,5% Mor: 52,3,0%

21 Støtte tte Eksempel: Ingen støtte Far: 30,0% Mor: 16,0% Marginaliseret 19 dage hash En del støtte Far: 31,9% Mor: 33,8% 14 dage hash Meget støtte Far: 38,1% Mor: 50,2,0% Integreret 10 dage hash

22 Forklaringer på fortsat marginalisering Sørens fortælling præget af, at han har et temmelig anstrengt forhold til sin stedmor, men også til sin far, som han oplever, altid tager stedmoderens parti. Dette betyder at Søren ikke oplever nogen støtte fra sin far, og at han ikke føler sig hjemme i sit eget hjem, hvorfor han isolerer sig fra resten af familien. Jette: Hun bliver så ked af det, hvis jeg gør et eller andet, jeg ikke skal. Jeg vil egentlig bare have, at det er noget, som jeg ved, og som hun ikke kender til. Hun bliver jo dobbelt så ked af det, som jeg gør Thomas: Min far havde lidt et billede af en søn, der skulle være frisk og arbejde meget. Vi boede på et nedlagt landbrug, så der skulle ordnes en helt masse, men det var virkelig ikke noget for mig, for jeg er ikke til det der håndværkerhalløj Peter: Jeg kan huske der, da mig og min papfar, vi skændtes de første gange [ ] der støttede min mor kun ham, og ikke mig i noget som helst, jeg sagde. Det syntes jeg ikke om. Jeg har ikke kunnet lide ham siden. Jeg synes han er et dumt svin, og jeg siger det til ham, hver gang vi diskuterer

23 Oplevelse af integration Forklaringer på positive forandringer kendetegnet ved den unge har indset, at en forandring af egen uhensigtsmæssige (truende eller aggressive) adfærd er nødvendig, hvis deres position i familien skal forbedres familien (moderen, faderen eller begge) har ændret sig i positiv retning, hvilket har givet mere rum til den unge i familien den unge i dag i højere grad end tidligere har mod på og lyst til at forholde sig åbent og involvere én eller begge forældre i sin livssituation det er lykkedes for den unge at tolke positive konsekvenser ind i en ellers barsk opvækst, og dermed at tillægge denne opvækst konstruktiv betydning.

24 Vennerne

25 Venner og forbrug af stoffer De unges forbrug/dage sidste måned De nære venners forbrug Alcohol Cannabis CS* Intet 2,7 7,9 0,6 Sjældent 3,4 8,3 1,0 Ind imellem 4,9 10,6 2,8 Ofte 6,3 14,9 4,5 Meget ofte 11,1 16,9 5,8 p.level Table adolescents living at home or outside home use of substances compared with their closest friends use of same substances. * Kruskal-Wallis ANOVA and median test.

26 Støtte/konflikt tte/konflikt venner og forbrug af stoffer De unge oplever de får mere støtte fra vennerne end fra deres forældre og at forholdet til vennerne er vigtigere for deres velbefindende end forholdet til forældrene. Støtte fra nære venner og stofmisbrug er betydeligt mere komplekst end det var tilfældet for forældrene. Der bør skelnes mellem Gamle (barndoms) venner Gode (prosociale) venner Stofvenner Høj grad af støtte kan ses i tæt sammenhæng med et større forbrug af rusmidler, hvis de venner der støtter har et misbrug af rusmidler og modsat. Ofte er de ikke-misbrugende venner gamle venner som de værdsætter særligt højt.

27 Min bedste ven Carsten, der stadig har et hashmisbrug fortæller at hans bedste ven, som han har kendt siden han var barn, betyder det hele. Han får min hverdag til at gå ordentligt. Sheema fortæller, at hun via sine barndomsvenner har forbindelse til det gode liv : De har levet deres liv som de gode, og har holdt sig fra stofferne, men er blevet ved med at snakke med mig, hvilket har gjort, at når jeg var sammen med dem, så tog jeg ingen stoffer. Simon fortæller om sine barndomsvenner, at de betyder meget for tilliden. Der har jeg nogle jeg kan stole på, og komme tilbage til, hvis der er et eller andet.

28 Stofvennerne Relationen til stofvennerne beskrives som præget af manglende tillid; en gruppe, hvor man ikke kan stole på hinanden, fordi samværet netop er centreret omkring hash/stofbrug frem for egentlig interesse for hinanden. Stofvennerne beskrives af mange som et fællesskab, hvor følelsen af at være en socialt integreret og central deltager i høj grad afhænger af den unges forbrug af hash/stoffer. Forbruget kan sådan set siges at være den unges adgangsbillet til en central position i dette fællesskab.

29 Sammenfatning Uddannelse Primære netværk UNG Organiseret fritid Kirken Moskeen Templet Synagogen m.fl. Arbejde Vennerne og kæresten udenfor institutionelle rammer Hjælpeinstitutioner Kontrolinstitutioner Ekstremt oppositionelle/lukkede fællesskaber

30 De sociale indsatser Én svale gør ingen sommer - 12 samtaler gør ingen stoffri

31 Klassisk behandlings-effektmål Misbrug før Misbrugsbehandlingscenter Misbrug efter

32 System-effekt: Eksempel på person Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Fængsel Teknisk skole Arbejde Mor + stedfar uden støtte Psykiater Politi/ SSP Misbrugsbehandlingscenter Stofvenner Ungdomspension Sportsklub Bande Kæreste

33 Det gode forløb Egen læge Fængsel Misbrugsbehandlingscenter +Grundkursus I lære Mor + stedfar med støtte Stof-venner + stoffri venner Egen lejlighed Psykiater Stabil bolig Politi/ SSP Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Sportsklub Bande Kæreste

34 Det dårlige forløb Psykisk Adfærd Rusmidler UNG Egen læge Fængsel Arbejde Mor + stedfar uden støtte Misbrugsbehandlingscenter Specialskole Stofvenner Ungdomspension Psykiater Social_ forvaltning Politi/ SSP AK81 Sportsklub Stofmisbrugende kæreste

35 Konklusion De unge vil gerne; forældrene vil gerne; alle vil gerne have det normalt ; alle vil gerne have ro men ressourcerne blandt alle involverede er ofte få. De sociale indsatser fejler isoleret set sædvanligvis ikke noget der anvendes gode metoder af samvittighedsfulde voksne. Men den samlede indsats hænger ikke samme.

UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER

UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet INDHOLD Basis-modeller Rusmiddelbrug blandt unge Ungdom, livskvalitet og identitet Et socialpsykologisk

Læs mere

Teenagers der misbruger rusmidler - Risikogrupper og behandling - Center for Rusmiddelforskning, AU

Teenagers der misbruger rusmidler - Risikogrupper og behandling - Center for Rusmiddelforskning, AU Teenagers der misbruger rusmidler - Risikogrupper og behandling - Center for Rusmiddelforskning, AU Indhold Hvor mange? Hvem har behov for rådgivning/behandling Risikogrupper Ungdom og livskvalitet/ungdoms-identitet

Læs mere

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv

Læs mere

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 19.00 19.40 Gruppearbejde klassevis. 19.40 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Sociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel -

Sociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel - Sociale netværk hos behandlingssøgende unge - en forståelsesmodel - Onsdag den 18/6 2008 De unge i det sociale landskab Samfundsbærende Løst koblede Hjælpe Adfærd Psykiske konstitution en biologisk og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Livshistorie mappe. Tilhører:

Livshistorie mappe. Tilhører: Livshistorie mappe. Tilhører: Barn og ungdom. Fødested og miljø Årstal og dato. Byen/egnen. Hvordan var barndomshjemmet? Hvad har der gennem årene været snakket om fra barndomshjemmet? Forældre: Navne

Læs mere

Præsentation af Helsingung

Præsentation af Helsingung Præsentation af Helsingung Program Præsentation af Helsingung Lidt statistik Helsingunghuset vores ydelser De unge i projektet, historier om fortid, nutid og fremtid Afrunding Mål for indsatsen Helsingung

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den

Læs mere

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Socialudvalgsmøde d. 4. november

Socialudvalgsmøde d. 4. november Socialudvalgsmøde d. 4. november Status på; Tiltag 4.1.b: Indsats overfor unges rusmiddelbrug behandling Tiltag 4.2: Familieinddragende behandling Fortalt gennem cases Historien om John 44 år Arbejder

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

A4.1. (hvis ja A4.2) I hvilket land er din mor født: A4.2. (hvis ja A4.3) I hvilket land er din far født:

A4.1. (hvis ja A4.2) I hvilket land er din mor født: A4.2. (hvis ja A4.3) I hvilket land er din far født: Baggrund CPR:_ Navn:_ A3. Hvor er du født? (1) Jeg er født i Danmark (2) Jeg blev født i et andet land A3.1. (hvis ja A3) I hvilket land er du født? A4. Hvor kommer dine forældre fra? (1) De er begge født

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1

GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1 GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1 20-06-2014 UNGE HASHBRUGERE I BEHANDLING Margaretha Järvinen TITEL 2 20-06-2014 Baggrund Nyindskrevne i misbrugsbehandling: Hash hovedstof for 73% i 2011 (30%

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Et partnerskab mellem VINK & UU København

Et partnerskab mellem VINK & UU København Et partnerskab mellem VINK & UU København Arbejder du med unge der ikke føler sig inkluderet? Unge der ekskluderer andre? Unge der isolerer sig fra samfundet? Eller unge der viser interesse for bekymrende

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2

Velkommen til kursusdag 2 Velkommen til kursusdag 2 Dagens program Kursusdag 2 08.30 08.45 Opsamling fra sidst og dagens læringsmål. 08.45 11.30 Børns udvikling og opdragelse. 11. 00 12.00 Filmen Rosa 12.00 12.45 Frokost 12.45-14.30

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af?

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hjælp til misbrugere af alkohol og euforiserende stoffer, i Horsens Kommune 1 2 Dette katalog er en oversigt over behandlings og rådgivningstilbud,

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

HVEM BRUGER HASH OG ANDRE RUSMIDLER - OG HVORNÅR ER DET ET PROBLEM?

HVEM BRUGER HASH OG ANDRE RUSMIDLER - OG HVORNÅR ER DET ET PROBLEM? HVEM BRUGER HASH OG ANDRE RUSMIDLER - OG HVORNÅR ER DET ET PROBLEM? GLADSAXE KOMMUNE CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING BIRGITTE THYLSTRUP NOVEMBER 2017 LIDT OM OPLÆG Hvem bruger og hvor meget Hvorfor starter

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Dr.theol. Lissi Rasmussen

Dr.theol. Lissi Rasmussen Livshistorier og kriminalitet En undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder er der? Dr.theol. Lissi Rasmussen Denne

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Studie- og ordensregler UCH

Studie- og ordensregler UCH Studie- og ordensregler UCH UCH s studie- og ordensregler er gældende for alle elever på UCH. De enkelte afdelinger har suppleret dette regelsæt med nogle afdelingsspecifikke regler, og du må derfor også

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere