Den tænkende storby Københavns Kommuneplan Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den tænkende storby Københavns Kommuneplan 2009. Hovedstruktur"

Transkript

1 Den tænkende storby Københavns Kommuneplan 2009 Hovedstruktur

2 Kommuneplan 2009 hove Dstru Ktur udarbejdet af: Hovedstrukturen er udarbejdet af en gruppe med repræsen - tanter fra de relevante forvaltninger i kommunen. udgiver af: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling r edaktion og tilrettelæggelse: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen (2004) o rthofoto: DDOby2005. COWI Fotos og illustrationer: Jan Kofoed Winther P. Wessel Jens Lindhe/ BIG Steven Holl Architects/By & Havn Vandkunsten Bolles & Wilson Geisler og Nørgaard JDS Architects Gröning Arkitekter Entasis Arkitekter Colourbox COBE Sleth Modernism Polyform Rambøll Københavns Kommune Forside: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling i samarbejde med 2+1 tryk hos: Schweitzer Oplag stk. Isbn

3 Den tænkende storby KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR

4 MANCHET FORORD OVERSKRIFT 1A 2 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

5 FORORD København har udviklet sig markant i de senere år. Byen har oplevet et sandt byggeboom og der er rigtig mange interessante nye bykvarterer der er ved at træde i karakter. Ørestaden er godt på vej til at blive et moderne modstykke til Københavns gamle centrum, Carlsberg bliver et nyt spændende byområde hvor kultur og bæredygtighed spiller sammen. Bæredygtighed står også højt på dagsordenen i Nordhavn, der er blandt de største byudviklingsprojekter i de kommende år. Endelig er der helt nye kvarterer på vej i Valby, det gælder Grønttorvet og Nye Ellebjerg, der sammen med Valby idrætspark bliver et nyt byområde med idræt og bevægelse, samt boliger der er til at betale. København er også trådt ind i videnøkonomien. I dag fi ndes langt størstedelen af byens arbejdspladser i service og videnbaserede virksomheder. Det giver helt nye muligheder for at skabe en mangfoldig og ikke mindst dynamisk by, hvor boliger og virksomheder ikke længere skal adskilles. I dag kan de bo side om side, hvorfor rene erhvervsområder og boligområder ikke længere er standarden. Der er ingen tvivl om, at blandingen af boliger og virksomheder giver det byliv, som mange efterspørger og værdsætter som en kvalitet i byen. 3. at der skal være plads til alle i København, hvorfor der forsat skal bygges familieboliger, der også kan betales af skolelærere, sygeplejersker, pædagoger alle dem der sikrer byens velfærdsservice. 4. at der tages hånd om områder, der enten er i eller på vej ind i en negativ udviklingsspiral, der skal ikke være ghettoer i København. 5. at byen rykkes ned til vandet og ud til Øresundskysten og udnytter det særlige potentiale København har for at bruge vandet som et aktiv i byudviklingen. Kommuneplan 2009 tager hånd om disse centrale udfordringer for København. Første og fremmest ved at tænke løsninger med i de store byudviklingsprojekter. Det er her de reelle forandringer kan skabes. Som noget nyt indgår Københavns Kommune partnerskaber, der sætter spot på særlige udfordringer f.eks. lavenergiområder og fremtidens familieboliger. Endelig opfylder Kommuneplan 2009 statslige krav om detailhandelsplanlægning, kulturarv, stationsnær udvikling mm. Det er også lykkes, at skabe attraktive omgivelser for Københavnerne, der har fået nye havnebade og en ny strandpark på Amager. Det er investeringer som Københavnerne har taget til sig, ligesom det er med til at markere byen internationalt. Københavns internationale profi l styrkes yderligere i de kommende år bl.a. med klimatopmødet i København skal forsat være en by i vækst, men udviklingen skal ske med omtanke. Det er oplagt, 1. at trafi kken skal begrænses trængslen har nu et omfang, der kræver handling. Der er ingen tvivl om, at økonomiske virkemidler trængselsafgifter kombineret med højklasset kollektiv trafi k og udvikling af de stationsnære områder vil være et effektivt virkemiddel mod trængsel. 2. at bæredygtighed tænkes med i alle større byudviklingsprojekter i København, da det gør dem robuste både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Det vil markere byen som verdens miljømetropol. Hovedstruktur Kommuneplan

6 INDHOLD 4 Miljøvurdering miljøvurdering 09

7 FORORD KOMMUNEPLAN Udfordringer DEN TÆNKENDE STORBY Den dynamiske by tænk nyt Den bæredygtige by tænk grønt Byen for alle tænk mangfoldigt Byen ned til vandet tænk blåt Partnerskaber Partnerskaber om byinnovation Processer Bedre processer bedre planer Værktøjer PROJEKTERNE Indledning Projekter Nordhavn en bæredygtig bydel Carlsberg en CO2-neutral kulturbydel Byudvikling ved Nordhavn Station og Marmormolen.. 44 Ørestad Metropolzonen Fremtidens valby tre nye bykvarterer Sydhavnen RETNINGSLINJER Indledning Udlæg af arealer til byzoner Beliggenhed af områder til forskellige byformål Den kommunale detailhandelsstruktur Beliggenhed af trafi kanlæg Beliggenhed af tekniske anlæg Beliggenhed af virksomheder med særlige beliggenhedskrav Beliggenhed af enkelte anlæg (VVM pligtige anlæg) Sikring af støjbelastende arealer Beliggenhed af arealer til fritidsformål Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Arealanvendelsen i kystnærhedszonen Realisering af landsplandirektiver, herunder fi ngerplan Ophævelse af Retningslinjer REDEGØRELSE Københavns centrale udfordringer Udfordring 1 - mere trængsel og øget energiforbrug. 118 Udfordring fl ere Københavnere Udfordring 3 - en mere splittet by Udfordring 4 - København taber terræn Udfordring 5 - udvikling langs Øresundskysten

8 MANCHET KOMMUNEPLAN 2009 OVERSKRIFT 1A 6 Hovedstruktur Kommuneplan 2009

9 FRA PLANSTRATEGI TIL KOMMUNEPLAN 2009 Kommuneplan 2009 implementerer visionen om den tænkende storby, der blev lanceret i planstrategien. Dermed bygger kommuneplanen videre på de fi re temaer fra planstrategien, henholdsvis den dynamiske by, den bæredygtige by, byen for alle og byen ned til vandet. Kommuneplanen implementerer de fi re temaer i: 1. Fire grundlæggende værdier for Københavns byudvikling, der markerer Københavns Kommunes ønsker til udviklingen af byen. Værdierne indgår også i kommunens prioriteringer af større byudviklingsprojekter, hvorfor det er en god ide at tænke dem med allerede fra start, når et nyt projekt er på tegnebrættet. Værdierne anvendes allerede i mange af kommunens konkurrenceprogrammer og efterfølgende plangrundlag i form af kommuneplantillæg og lokalplaner. 2. De større byudviklingsprojekter, der er indeholdt i rækkefølgeplanen for byudviklingen i København. En række af de større byudviklingsprojekter som Carlsberg, har allerede et plangrundlag, men er beskrevet og indgår i kommuneplanen. De nye projekter, der ikke har et plangrundlag, får det i Kommuneplan Det gælder f.eks. Metropolzoneprojektet, Tivoli, Grønttorvet, Ny Ellebjerg, Marmormolen og Nordhavn stationsområde, De større byudviklingsprojekter afspejler de fi re temaer fra planstrategien på forskellig vis og indfrier løfterne. Marmormolen har hovedvægt på den dynamiske by og løfterne om en arkitekturpolitik, der sikrer København markant byggeri, mens Valby-projekterne især afspejler den mangfoldige by og de muligheder, der er for at bygge boliger som fl ere kan betale og plads til kreative erhverv. Nordhavn har et særligt fokus på bæredygtighed og liv langs vandet. 3. Syv partnerskaber, hvor Københavns Kommune samarbejder med en række forskellige aktører om at fi nde løsninger på nogle af de centrale udfordringer, der blev sat på dagsordenen med den dynamiske by, byen for alle, den bæredygtige by og byen ned til vandet. Der er et partnerskab om byens nye lavenergiområder og energiforsyningen, et andet om byens campusområder, et tredje om husbåde i Københavns havn, et fjerde om en lokalebørs for kreative virksomheder i København, et femte om bæredygtighed i udviklingen af Nordhavn, et sjette om fremtidens familiebolig, der skal være mulig at betale også for lav- og mellemindkomstgruppen og endelig et syvende om strøggader i København. Hovedstruktur Kommuneplan

10 4. Bedre og mere, gennemskuelige processer for både københavnere og investorer. Kommuneplanen indeholder en række nye værktøjer, der understøtter bedre processer. Der er udviklet et bæredygtighedsværktøj, som sikrer, at bæredygtighed kommer på dagsorden og bliver en naturlig del af ethvert byudviklingsprojekt. Kommuneplanen bliver digital, hvilket gør det lettere at fi nde svar på de gængse spørgsmål om byudvikling, hvad må man bygge hvornår osv. Endelig vil der være eksempler på, hvordan kulturarven kan tænkes med i byudviklingen. 5. Retningslinjer, der er et svar på krav planloven og fi ngerplanen stiller til Københavns Kommuneplan. Der er i alt 19 emner, som Københavns Kommune skal formulere retningslinier for. Det gælder stationsnærhedsprincippet, placeringen af virksomheder og boliger, placering af detailhandelscentre, større trafi kanlæg og tekniske anlæg, naturbeskyttelse m.v. Retningslinierne ophæver endvidere nogle af de retningslinier Københavns Kommune tidligere har været underlagt i Regionplan RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Kommuneplanen formulerer også rammer for lokalplanlægningen, hvilket vil sige hvor meget og hvad, der må bygges i de forskellige dele af byen. Rammerne skal afspejle de overordnede sigtelinier for byens udvikling, hvorfor temaerne fra planstrategien også kan genfi ndes i rammerne for lokalplanlægningen i København. STRATEGISK MILJØVURDERING Der er gennemført en strategisk miljøvurdering af Kommuneplan Miljøvurderingen er gennemført tidligt i forløbet, således at miljøhensyn kan stå højt på dagsordenen i arbejdet med kommuneplanen. I praksis betyder det, at der er gennemført en vurdering af de fi re temaer fra planstrategien og ikke mindst de projekter, der er indeholdt i hvert tema. Der er sat fokus på udvalgte projekter, der er vurderet til at have væsentlige miljøeffekter. Miljøvurderingen fortæller hvad det er for miljøeffekter og hvordan de kan afbødes i kommuneplan lægningen. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Fingerplan 2007 Den overordnede planlægning, der skal sikre sammenhæng og balance i udviklingen i Hovedstadsregionen, hviler på fi ngerplanens bymønster som den bærende struktur i landsplandirektivet for hovedstaden. Her udstikkes der mål for en konkurrencedygtig og bæredygtig region, og målene underbygges med retningslinjer for lokalisering af byernes vækst og for en række anlæg, der er af regional betydning. Københavns Kommunes mål for planlægningen er samstemmende med landsplandirektivet. Der er fokus på at skabe en fl eksibel rummelighed for den forventede vækst via omdannelse af eksisterende byområder, så presset for inddragelse af regionens landområder ikke øges. Samtidig lægges der vægt på stationsnærhedsprincippet og på en placering af virksomheder, boliger, detailhandel m.v., der harmonerer med trafi kstrukturen. De eksisterende og planlagte kollektive trafi kanlæg er retningsgivende for byens tæthed, så den kollektive trafi k bliver et oplagt valg for fl est mulige borgere, og den samtidig sikres et solidt brugergrundlag. Byudvikling, der fordrer nye større trafi kanlæg, henlægges til efter planperioden, så den trafi kalt velbetjente rummelighed bruges først. De mange retningslinier fra Regionplan 2005 vedrørende eksempelvis vindmøller, tekniske anlæg, friluftsliv, naturbeskyttelse, som foreløbig er videreført i landsplandirektivet, er for så vidt, som de er relevante i Københavns Kommune, optaget i kommuneplanen. Den Regionale Udviklingsplan I Region Hovedstadens udviklingsplan fra 2008 udstikkes en række overordnede mål for regionen som en af de førende europæiske storbyregioner med en grøn profi l, en effektiv trafi kal infrastruktur, attraktive uddannelsesmuligheder og erhvervsvilkår, mangfoldige kultur- og fritidstilbud og internationalt udsyn. Københavns kommuneplan er med sin vægtning af bæredygtighed i bred forstand og en effektiv og miljømæssigt hensigtsmæssig trafi kudvikling. i god overensstemmelse med 8 Hovedstruktur Kommuneplan 2009

11 Den Regionale Udviklingsplan, idet København dog lægger endnu mere vægt på kollektiv trafi k. Såvel i kommuneplanen som i andre initiativer (campusprojektet, bedre erhvervsservice etc.) understøtter København udviklingen af uddannelse og erhverv i regionen. Også på områderne natur og miljø, fritidsliv og livskvalitet som helhed, er Københavns kommuneplan og øvrige initiativer (miljøzone rettet mod forurening fra trafi kken, Miljømetropolens mål, fredning af parker etc.) med til at sikre en indsats for opfyldelse af Den Regionale Udviklingsplans mål i København. Den Regionale Udviklingsplan betoner også vigtigheden af at arbejde videre med en koordineret udvikling på tværs af Øresund. I lyset af Regionens rolle på dette område har Købehavn ikke fremhævet det i denne kommuneplan, men det konkrete samarbejde med parterne i Øresundsregionen fortsætter naturligvis. Københavns Kommune har et tæt samarbejde med Malmø Stad. SAMSPILLET MED ANDRE KOMMUNER Kommunerne omkring København har forskellige planmæssige udfordringer, men på en række punkter er de aktuelle spørgsmål de samme. Alle kommuner er interesserede i en hensigtsmæssig trafi kafvikling, der fremmer brug af kollektiv trafi k og nedbringer de miljø- og sikkerhedsmæssige virkninger af biltrafi kken. Dette kommer bl.a. til udtryk ved et samarbejde om en af de største investeringer i kollektiv infrastruktur, Metrocityringen, som vil sammenbinde den kollektive trafi k i København og Frederiksberg yderligere. Bestræbelserne på at bremse biltrafi kken og koncentrere den på dertil egnede større indfaldsveje, herunder den nye Nordhavnsvej, sigter bl.a. mod at forebygge en belastning af de mindre veje både i København og i de omkringliggende kommuner. god sammenhæng i kommunernes planlægning, som generelt er rettet mod at fremme omdannelse frem for nye arealudlæg, samt at fastholde håndfl adens styrke som centrum for bystrukturen i regionen. Såvel København som de øvrige kommuner lægger vægt på attraktive boliger og bykvarterer, der bl.a. kan forebygge en udvikling, hvor borgere fl ytter for derefter at pendle i bil. I planlægningen af detailhandel har Københavns Kommune taget udgangspunkt i behovet i kommunens egne bydele. Der sigtes ikke mod en udbygning, der øger kommunens andel af detailhandelen i regionen bortset fra de områder (plads krævende varegrupper), hvor forsyningen har været uforholdsmæssigt lav. Der er gennem årene udviklet gode muligheder for at bevæge sig på cykel mellem kommunerne i håndfl aden, og denne udvikling fastholdes, da den både er af betydning for kommunernes trafi k- og miljøpolitiske mål og for de rekreative muligheder, hvor kommunernes tilbud supplerer hinanden. Eksempelvis er den nye Amager Strandpark et anlæg, der fra starten er tænkt som et tilbud med brugere fra fl ere kommuner. København holder fast i at betragte rekreation i et tværkommunalt perspektiv og planlægger eksempelvis fl ere badeanlæg tæt på kommunegrænsen, der også kan komme borgere fra nabokommuner til gode. ET OVERBLIK På de følgende sider er der et overblik over, hvordan aktiviteter og emner fra de fi re temaer i planstrategien er oversat i Kommuneplan En række kommuner omkring København har fokus på omdannelse af ældre erhvervsområder. Det er områder med vidt forskellig karakter og beliggenhed, og der vurderes at være Hovedstruktur Kommuneplan

12 UDFORDRINGER 10 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

13 KØBENHAVNS CENTRALE UDFORDRINGER Det er ikke en selvfølge, at virksomhederne og københavnerne forsat vil have København øverst på ønskesedlen. Udviklingen i biltrafi kken har nået et niveau, hvor der skal handles, det er blevet for dyrt at bo i København, der er for få nye videnbaserede virksomheder og byen er mere splittet end tidligere. Endelig er det behov for at tage hul på planlægningen af byens udvikling langs Øresundskysten. København står overfor en række helt centrale udfordringer: 1. Udviklingen i trafi kken er den helt store udfordring. I 2025 vil der være % mere biltrafi k på Københavns veje, som maksimalt kan rumme en stigning på 20%, hvis ikke der gøres noget. Det går udover luftkvaliteten og der kommer mere støj, som kan true københavnernes helbred. Der er en klar sammenhæng mellem hjertekarsygdomme, kræft og mængden af partikler i luften. Udover støj og partikler skal København yde sit bidrag til at nedbringe CO 2 -udslippet. Energiforbruget i bygninger er sammen med trafi kken den største udfordring i forsøget på at nedbringe CO 2 -udslippet. 2. I 2025 vil der være fl ere Københavnere det er en by på størrelse med Roskilde by. Det kræver nye boliger til priser, der også kan betales af lav- og mellemindkomstgrupper, som ofte er beskæftiget i byens velfærdserhverv. I de næste 10 år er der ganske mange skolelærere, pædagoger og politibetjente, som går på pension. København skal forsat kunne tiltrække medarbejdere til denne type erhverv. 3. København er på vej til at blive en mere splittet by. I stedet for at være kendt for sammenhængskraft er der fare for at byen bliver mere adskilt. Det er en stor udfordring at vende denne udvikling inden det er for sent. 4. København taber terræn til andre storbyer hovedstaden har ikke været i stand til at opretholde samme vækst som Helsinki, Stockholm og Oslo. Hovedstaden har for få succesfulde vækstiværksættere og for få højtuddannede i arbejdsstyrken sammenlignet med andre storbyregioner. Der er brug for at tiltrække og fastholde højtuddannede og skabe gode rammer for iværksættere. 5. København er vokset ned til havnen og ud mod Øresundskysten. Udviklingen i Nordhavn og Nordøstamager indebærer en række grundlæggende udfordringer i forhold til kollektiv trafi k og vejbetjening, kombineret med de bymæssige kvaliteter som de nye større byudviklingsområder skal være kendt for. Hovedstruktur Kommuneplan

14 MANCHET DEN TÆNKENDE STORBY OVERSKRIFT 1A 12 Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 09

15 KØBENHAVN SKAL VÆRE EN TÆNKENDE STORBY. I DEN TÆNKENDE STORBY GÅR UDVIKLING OG OMTANKE HÅND I HÅND. DET BETYDER AT BÆREDYGTIGHED, MANGFOLDIGHED OG NY TÆNKNING BLIVER DE BÆRENDE VÆRDIER I KØBENHAVNS UDVIKLING. VÆRDIERNE Visionen om den tænkende storby konkretiseres i fi re udviklingsløfter og værdier for København. Udviklingsløfterne markerer Københavns Kommunes ønsker til og ikke mindst ansvar for de kommende års byudvikling. Ansvaret slutter ikke ved kommunegrænsen - det omfatter hele hovedstadsområdet og Øresundsregionen, hvor København er det naturlige midtpunkt og katalysator for udviklingen. Den dynamiske by - tænk nyt Den dynamiske by er en by med en klar identitet og kontante svar på både virksomhedernes og borgernes ønsker til tidssvarende erhvervsbyggeri og boliger. København skaber attraktive rammer for vækst, viden og innovation ved at give plads til kreative virksomheder, ny arkitektur og synergi mellem universiteter og virksomheder. Den bæredygtige by - tænk grønt København skal være verdens miljømetropol. I rollen som verdens miljømetropol skal København skabe nye tætte bykvarterer, der er præget af det liv og den kvalitet københavnerne kender fra brokvartererne. København viser hvordan udbygningen af den kollektive trafi k, fl ere cykelstier og begrænsning af biltrafi kken skaber en bæredygtig, tryg og levende by. Byen for alle - tænk mangfoldigt København skal være en mangfoldig metropol med en stærk sammenhængskraft. I København skal forskellige livsformer trives side om side i et inspirerende fællesskab. Derfor skal byen tilbyde levende og blandede bykvarterer med et bredt udbud af fremtidens byboliger for familier, unge og ældre. Det er ikke mindst vigtigt, at der bygges boliger som almindelige mennesker kan betale. Byen ned til vandet - tænk blåt Havnen er Københavns nye blå frirum i byens hjerte. De tidligere industri- og havnearealer skal omdannes til bæredygtige bykvarterer, der udnytter det store potentiale for liv og aktiviteter langs vandet. Ved at skabe bedre adgang til vandet og de nye bykvarterer skal mulighederne komme alle københavnere til gode. Områderne langs Øresundskysten, der strækker sig fra Nordhavn over Refshaleøen til Kløvermarkskvarteret, tegner Københavns største byudviklingspotentiale på lang sigt. Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

16 DEN DYNAMISKE BY TÆNK NYT DEN DYNAMISKE BY ER SVAR PÅ KØBENHAVNS CENTRALE UDFORDRINGER I DEN INTERNATIONALE METRO- POLKONKURRENCE. UDGANGSPUNKTET ER GODT, MEN DER ER PLADS TIL FORBEDRINGER. 1. CAMPUSOMRÅDER - FRA VIDEN TIL INNOVATION Fire nye campusområder i København gør det lettere for virksomheder og forskningsinstitutioner at samarbejde om at omsætte viden i innovationer. Campusområderne er ikke bare en gevinst for virksomhederne og universitetet, men for hele byen, der får tilført nyt liv, dynamik og aktivitet. 2. KREATIVE ZONER I 9 udvalgte erhvervsområder bliver byomdannelsen sat på stand-by. I praksis fastholdes bebyggelsesprocent på 60 og de eksisterende bygninger søges bevaret. Evalueringer af forsøget med de kreative zoner viser, at områderne appellerer til de kreative virksomheder, som er vokset netop disse området. 3. METROPOLZONEN - ET NYT VISITKORT Metropolzonen skal løfte København op på et nyt niveau i den internationale metropolkonkurrence ved at skabe bedre sammen hæng i området omkring Rådhuspladsen, Tivoli og Hovedbanegården, samt give mulighed for markante nye bebyggelser i området. 4. LOKALEBØRS Der etableres en lokalebørs, som formidler erhvervslejemål til kreative virksomheder og iværksættere. Lokalebørsen kan også være en indgang til Københavns Kommunes nye erhvervskontaktcenter, der har en række rådgivningsydelser, som iværksættere kan gøre brug af i deres udvikling. 5. PLADS TIL FORTOLKNINGER AF KULTURARVEN Der er fuld fart på omdannelsen af tidligere industri- og havne områder. Kulturarven fortæller historie og giver identitet, hvorfor de er afsæt for nye fortolkninger af byens udvikling. En ny eksempelsamling skal give inspiration til, hvordan kulturarven bliver et aktiv i byudviklingen. 6. REGIONALT LEDERSKAB Udviklingen af København slutter ikke ved kommunegrænsen. Københavns udvikling og forandring har stor betydning for hele hovedstadsregionen og omvendt. København er klar til at tage det nødvendige regionale lederskab f. eks. ved samarbejde om trængselsafgifter med andre kommuner i hovedstadsregionen. 7. ARKITEKTURBY KØBENHAVN Københavns Kommune har været aktiv medspiller i Arkitekturnation DANMARK. Det er helt naturligt at følge op på dette initiativ med en selvstændig Arkitekturpolitik for København. Den bliver fremlagt i EN TÆT BY Et fremtidigt København af internationalt format er en by, hvor der også kan indgå miljømæssigt bæredygtige og arkitektonisk unikke højhuse, der er placeret med blik for byens og stedets kvaliteter og med fokus på bl.a. byliv, det nære miljø og fremme af kollektiv trafi k. 14 Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

17 DEN BÆREDYGTIGE BY TÆNK GRØNT OVERSKRIFT DEN BÆREDYGTIGE 1A BY GØR BYUDVIKLINGEN TIL EN DEL AF LØSNINGEN PÅ DE MILJØ- OG TRANSPORTPROBLEMER DER SKAL HÅNDTERES, HVIS KØBENHAVN FORSAT SKAL VÆRE VELFUNGERENDE BY MED HØJ MILJØKVALITET. 9. TÆT BÆREDYGTIG BYKVALITET De stationsnære områder skal have de kvaliteter, vi kender fra middelalderbyen og Frederiksstaden. Kombinationen af tæthed og færre parkeringspladser fremmer kvaliteterne i den levende by, ved bl.a. at give pendlerne det sidste skub over i den kollektive trafi k. 10. KØBENHAVN VERDENS BEDSTE CYKELBY København er verdens bedste cykelby. Men det skal være endnu lettere at køre på cykel i København. Derfor etableres der fl ere cykelruter og bedre cykelparkering, som både forbedrer bybilledet og mulighederne for at parkere sin cykel. 11. FREMTIDENS ENERGIFORSYNING TIL LAVENERGIOMRÅDER København udnytter de muligheder, der er for at basere byudviklingen på bæredygtige lavenergiløsninger. Den miljømæssig og økonomisk optimale løsning består i at kombinere kollektiv varmeforsyning med vedvarende energi, solceller og andre selvforsynende teknologier. 12. BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Københavns Kommune har udviklet et værktøj, som integrerer bæredygtigheden i alle nye større byudviklingsprojekter. En ny hjemmeside gøre det let at fi nde frem til og ikke mindst anvende værktøjet i projektudviklingen. 13. TRÆNGSELSZONE For at modvirke den stigende trængsel på vejnettet og for at begrænse biltrafi kken arbejder Københavns Kommune sammen med andre kommuner i hovedstadeområdet for at fastlægge rammerne for en eventuel trængselszone. 14. FLERE GÅR MERE København vil invitere fl ere til at gå mere, fordi det skaber byliv, og fordi det er et bæredygtigt alternativ til bilen. Det skal ske ved at skabe bedre komfort, tryghed og fremkommelighed. En ny vejnetsplan udpeger strøggader, der bidrager til at realisere dette. 15. MERE TOG OG METRO Mere tog og metro skal sikre, at den kollektive trafi k er et konkurrencedygtigt alternativ til bilen. I de kommende år bliver metrocityringen et stærkt kollektiv trafi ktilbud i Københavns tætteste bykvarterer. I Valby udpeges der arealer til en udvidelse af de regionale togforbindelser, som er nødvendig for et stigende antal pendlere, der arbejder i København. 16. VERDENS MILJØ METROPOL København skal være verdens miljømetropol. Kommuneplan 2009 er med til at realisere målsætningen om, at København skal være verdens bedste cykelby, centrum for verdens klimapolitik, en grøn og blå hovedstad samt en ren og sund by. Det sker både i retningslinierne f.eks. nye cykelruter og i de konkrete store byudviklingsprojekter. Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

18 BYEN FOR ALLE TÆNK MANGFOLDIGT OVERSKRIFT I BYEN FOR ALLE 1A TAGER KØBENHAVNS KOMMUNE FAT PÅ AT GØRE BYEN ATTRAKTIV FOR TOPFORSKERE, INTERNATIONALE STUDERENDE, PÆDAGOGER, LÆRERE M.V. KØBENHAVN SKAL APPELLERE OG LEVERE BOLI- GER TIL ALLE. 17. LABORATORIUM FOR FREMTIDENS BYBOLIG Københavns Kommunes grund Torveporten i Valby og Grønttorvet bliver rammen om et partnerskab, som skal komme med bud på fremtidens billige og mere fl eksible bybolig. Og bykvarteret bliver ramme om et nyt byliv, som mange københavnere efterspørger. 18. INTEGRERET INDSATS Der skal sikres en integreret og koordineret indsat i de områder af byen, der er ramt af en negativ udviklingsspiral. Derfor tænkes områdeindsatser sammen med den helhedsorienterede byfornyelse i København. 19. METROPOL FOR MENNESKER Byens pladser, byrum og parker skal indbyde til liv og aktivitet. Der skabes plads til idræt og sportslig udfoldelse i byen. Derfor skal der indtænkes et varieret udbud af offentlige byrum i udviklingsområderne, idet kultur og idræt indtænkes med samme selvfølgelighed som f. eks. skoler og daginstitutioner. Der skal både være plads til larmende storbyliv, fristeder og stille oaser. Byliv er alså ikke bare caféliv og turister, det er også bevægelse og udfoldelse. 20. DETAILHANDEL OG BYLIV Kommunens ny detailhandelsstrategi skal sikre, at København fastholder og udvikler sin position som Øresundsregionens vigtigste butiks- og oplevelsescenter. Derudover skal der være en god lokal butiksforsyning i kommunens bydele, der skaber grundlag for byliv og bæredygtige indkøbsvaner med korte afstande mellem boliger og butikker. 16 Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

19 BYEN NED TIL VANDET TÆNK BLÅT KØBENHAVNS BELIGGENHED VED VANDET SKAL BRUGES SOM ET AKTIV OG DANNE GRUNDLAG FOR HELT NYE ATTRAKTIVE BYOMRÅDER LANGS MED VANDET. 21. ØRESUNDSKYSTEN EN MULIGHED PÅ LANG SIGT København kan forsat vokse med udviklingen af de nye større byudviklingsområder. Men der har været så meget fart på udviklingen, at det er nødvendigt at skabe et langsigtet grundlag for den næste bølge af byomdannelse. Det sker ved at byen kan rykke ud til Øresundskysten. Den indledende planlægning sammenfattes i en strategi for Københavns udvikling langs Øresundskysten. 23. LETTERE ADGANG TIL VANDET Sammenhængen mellem byen ved vandet og den øvrige by forbedres. Der skabes endvidere bedre adgang til vandet i de nye byområder. Ved Marmormolen og Nordhavn Station anlægges en ny stibro, som vil skabe ny og bedre adgang til vandet. 22. INFRASTRUKTUR SKAL UNDERSTØTTE BYUDVIKLINGEN Når byen rykker ned til vandet skal infrastrukturen følge med. Der arbejdes for en havnetunnel, Nordhavnsvejen etableres og der skabes grundlag for metro og kollektiv trafi k i øvrigt. 24. NYE REKREATIVE MULIGHEDER Byen ved vandet giver oplagte muligheder for rekreative aktiviteter og byliv, som skal udnyttes i de kommende års planlægning, som udlægger promenader. To nye havnebade vil øge de rekreative muligheder langs med vandet. København vil på den måde invitere til at fl ere bliver længere. Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

20 PARTNERSKABER 18 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

21 PARTNERSKABER OM BYINNOVATION Københavns Kommune indgår som noget nyt i kommuneplanlægningen partnerskaber med en række forskellige aktører i byen. Formålet med partnerskaberne er først og fremmest at fi nde innovative løsninger på konkrete udfordringer i byudviklingen. Det kan ske ved at koble viden på tværs af offentlige og private virksomheder. På den måde bliver partnerskaberne sammensat af dem, der kan byde på noget og levere en del af løsningen. Partnerskaberne går et skridt videre end den traditionelle byplanlægning. I stedet for alene at udpege arealer til byudvikling, så giver Københavns Kommune konkrete bud på det, der skal ske på arealerne. Der indgås følgende partnerskaber: 1. Lavenergiområder, hvor der kommer bud på hvordan energiforsyningen kan sammensættes til de nye lavenergiområder, som kommuneplanen udpeger arealer til 2. Campusområder, som indeholder et forslag til Københavns nye campusområder 3. Lokalebørs til kreative virksomheder, der kan bruges af virksomheder, som har behov for at udleje lokaler og af kreative iværksættere, der har brug for et skrivebord eller et lejemål 4. Husbåde, der giver et bud på hvordan der kan sættes skub i bylivet i havnen bl.a. med husbåde 5. Nordhavn, der tegner konturerne af fremtidens bæredygtige byggeri i Nordhavn 6. Byboligen og dens omgivelser. Hvordan kan der skabes en bolig med bred appel i den mangfoldige by? 7. Strøggader og det byliv, der udfoldes her. Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

22 FREMTIDENS ENERGIFORSYNING TIL LAVENERGIOMRÅDER Planloven giver, som noget nyt, mulighed for at udpege lavenergiområder, hvor der er mulighed for en anden energiforsyning end den, vi kender i dag. I forlængelse af det, udpeger Kommuneplan 2009 alle de større byudviklingsområder i København til nye lavenergiområder. 98 % af alle husstande i København er tilsluttet fjernvarmenettet. København høster en række miljøgevinster ved den høje tilslutning til fjernvarmesystemet, som også giver en holdbar økonomi for brugerne af systemet. Udpegningen af lavenergiområderne i København er et incitament til at videreudvikle fjernevarmeforsyningen i form af nye bæredygtige forretningskoncepter, der er baseret på den bedste og mest miljøvenlige og økonomisk fordelagtige teknologi. Defor etablerer Københavns Kommune et partnerskab om fremtidens energiforsyning med grundejere og Københavns Energi. HVEM: HVAD: Københavns Energi og grundejere i Københavns større byudviklingsområder. Scenarier for energiforbrug til opvarmning og for den miljømæssige og økonomisk mest fordelagtige energiforsyning til lavenergiområder. HVORDAN: Scenarierne opstilles på baggrund af analyser og dialog med grundejere, forsyningsselskaber og leverandører af vedvarende energiløsninger. Der afholdes konference i forbindelse med offentligheden om Kommuneplan De endelige scenarier præsenteres i HVORNÅR: Under offentlighedsfasen for Kommuneplanen forår 2009 og under Klimatopmødet december Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

23 CAMPUSOMRÅDER Nørre Campus Frederiksberg Campus City Campus Søndre Campus København halter bagefter Stockholm og Helsinki, når det gælder samarbejde mellem virksomheder og forskningsinsti tutioner. HVEM: Københavns Universitet Det betyder ikke, at danske virksomheder ikke bruger midler på forskning og udvikling. Danske virksomheder bruger faktisk en større andel af deres overskud på forskning og udvikling end deres beslægtede virksomheder i Nordeuropa. En af mulighederne for at fremme samarbejdet er at udvikle nogle attraktive fysiske rammer om samarbejdet. Derfor etablerer Københavns Kommune et partnerskab med Københavns Universitet, som får til opgave at udvikle de tre campusområder i København. Udover at beskrive udviklingsmål skal partnerskabet sikre, at de nye campusområder bliver et aktiv i udviklingen af København. Målet er at udvikle tre nye byområder i den eksisterende by med masser af liv og aktivitet. Campusområderne skal ikke lukke sig om sig selv, men blive en del af kvarteret. HVAD: Udviklingsstrategier for tre nye campusområder i København. HVORDAN: Københavns Kommune og Københavns Universitet præsenterer i forbindelse med offentligheden omkring kommuneplanen visioner for campusområderne. Der udskrives arkitektkonkurrence for Nørre campusområdet som grundlag for en udviklingsstrategi for området. Der overvejes f.eks. at placere et højhus med forskning på Panum. Såfremt der fremmes et grundlag herfor, kan det indgå i den videre udvikling af området. Derudover skal partnerskabet bidrage til at realisere initiativerne fra Tænketanken for internationalisering af København. HVORNÅR: Strategien forventes færdig ved udgangen af Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

24 LOKALEBØRS TIL KREATIVE VIRKSOMHEDER Evalueringen af de kreative zoner viser, at der er kommet fl ere ansatte og virksomheder i de kreative zoner i løbet af de seneste fi re år. Det vidner om at områderne har skabt gode rammer for mindre, kreative virksomheder. Ikke desto mindre er der efterspørgsel efter endnu fl ere og billigere erhvervslejemål, bl.a. til iværksættere, som ofte nøjes med køkkenbordet derhjemme. Det er både et tab for byen og iværksætterne - byen får ikke glæde af det miljø, der er omkring iværksætterne og iværksætterne mangler rammer for udbygning af netværk og videndeling med andre iværksættere. Derfor vil Københavns Kommune indgå et samarbejde med både developere, grundejere, ejendomsselskaber m.v. og kreative virksomheder og iværksættere. Partnerskabet skal i første omgang formidle erhvervslejemål via en netbaseret lokalebørs, som fi ndes på kommunens hjemmeside. Her kan ejendomsudviklere indrykke ledige erhvervslejemål, som kreative virksomheder og iværksættere har råd til at betale. Det kan f. eks. være ejendomme som skal stå i en årrække inden, man tager hul på udviklingen af ejendommen eller området hvor den er placeret. HVEM: HVAD: Iværksætterportalen Amino.dk, iværksættere og kreative virksomheder. Elektronisk lokalebørs med formidling af erhvervslejemål HVORDAN: Lokalebørsen udvikles i samarbejde med brugerne og version. 1.0 præsenteres i forbindelse med offentligheden omkring Kommuneplan HVORNÅR: Lokalebørsen præsenteres i Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

25 HUSBÅDE OG BYLIV I KØBENHAVN Der har længe været mulighed for husbåde i dele af Københavns havn. Kommuneplan 2005 sikrede plangrundlaget, som muliggør placering af husbådene i havnen. Men de nye muligheder er ikke fulgt op af konkrete initiativer i form af fl ere husbåde i Københavns havn. Det kan der være fl ere forskellige årsager til. En af dem er helt sikkert, at det kan være svært at fi nde frem til bolværksejerne, der vil udleje pladser til placering af husbåde på deres del af bolværket. HVEM: HVAD: Geisler & Nørgaard, interesserede bolværksejere i Københavns havn, f. eks. By og Havn Identifi kation af barrierer for etablering af husbåde og byliv i Københavns havn. Tre konkrete eksempler på byliv og husbåde samles i guide til inspiration. Københavns Kommune ser husbåde som et aktiv i udviklingen af mere byliv i havnen. Men det er oplagt, at det indeholder en række udfordringer. En af de større udfordringer er naturligvis, at husbådene ikke privatiserer byrummet i havnen og dermed ender som en barriere frem for en katalysator for byliv langs bolværket i Københavns havn. Husbådene er ikke det eneste aktiv i mere byliv langs havnefronten. Der er en lang række andre aktiver. HVORDAN: For at komme i gang med af skabe byliv og udnytte mulighederne for husbåde i Københavns havn udarbejdes tre forskellige eksempler på, hvordan det kan ske i praksis sammen med bolværksejere. Der tages f.eks. kontakt til By og Havn, der ejer bolværket på den placering, der er vist for det Økologiske marked på fi guren ovenfor. HVORNÅR: Barriererne præsenteres i forbindelse med offentligheden om kommuneplanen, hvor der ved en konference skitseres mulige løsninger i samarbejde med interesserede parter. Det sker i foråret Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

26 NORDHAVN Nordhavn er blandt Nordeuropas største byudviklingsprojekter i de kommende år. Ambitionen er at udvikle Nordhavn som en international model for bæredygtig byudvikling. I dag er der begrænsede muligheder for at stille krav om miljø og bæredygtighed i forbindelse med lokalplanlægningen af et område som Nordhavn. Derfor er det i høj grad en opgave for grundejere, arkitekter og developere at sikre, at bæredygtigheden rent faktisk indtænkes i byudviklingen. Derfor indgår Københavns Kommune og By & Havn et partner skab, som skal komme med forslag til udviklingen af en bæredygtig bydel, som rækker videre, end det der er muligt via lovgivningen i dag og som kan ske på forretningsmæssigt grundlag. HVEM: HVAD: By & Havn Udstilling om muligt bæredygtigt byggeri i Nordhavn HVORDAN: Med inspiration fra arkitektkonkurrencen om Nordhavn konkretiseres ideerne om en bæredygtig byudvikling. HVORNÅR: Program forventes færdig ultimo Konkret skal partnerskabet formulere et program for en byggeudstilling, der har fokus på bæredygtigt byggeri og byudvikling i øvrigt. Det skal ikke være en byggeudstilling i traditionel forstand. Det skal være et program, som sætter rammen om projektudviklingen i området - et sæt regler for bæredygtig projektudvikling. 24 Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

27 BYBOLIGEN I EN INTERNATIONAL METROPOL Familiemønstre og livsformer ændres. Der er fl ere, der vælger at bo alene og priserne på boliger har været på himmelfl ugt i internationale metropoler, der er i vækst. Det giver tilsammen en anden efterspørgsel og et nyt behov for byboliger, som formentlig skal være mindre og mere fl eksible end de byboliger, vi kender i dag. Denne efterspørgsel bliver nu kortlagt i en opdatering af Københavnerlivsform analysen. Det er ikke kun selve boligen, der er i fokus. Livet i kvarteret omkring boligerne prioriteres også højere og højere af københavnerne. Københavns Kommune indgår et partnerskab med en række aktører omkring boligbyggeriet. Torveporten ved Grøntorvet, som kommunen ejer, skal sammen med Grønttorvets areal være rammen om et laboratorium for fremtidens bybolig i København. Partnerskabet skal komme med forslag til en ny mindre og mere fl eksibel familiebolig i et nyt kvarter til overkommelige priser, så fl est mulige københavnere kan vælge at bo i dette område. Der forventes ca. 200 billige boliger på Torveporten og ca. 150 billige boliger på Grønttorvet. Opgaven stopper ikke her, partnerskabet skal også komme med bud på, hvordan de forskellige grundejere kan samarbejde om udviklingen af området samt endelig hvordan byrum, parker m.v. kan drives af grundejerne på længere sigt. HVEM: HVAD: CVM Development Forslag til fremtidens familiebolig og strategi for udviklingen af Torveporten og omkringliggende grunde på Grønttorvet. HVORDAN: Med afsæt i en opdatering af livsformsanalysen fra 2004 bruges kommunens grund som eksempel på, hvordan der kan etableres familie boliger i København som alle kan betale. I forbindelse med offentligheden om kom mune planen afholdes en konference om Københavner livsformer. Herefter udarbejdes strategi. HVORNÅR: Livsformsanalysen præsenteres i forbindelse med kommuneplanen. Strategien for udviklingen af Torveporten forventes præsenteret i den kommende kommuneplan. Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

28 STRØGGADER I BYNET 2018 Metroen, udbygningen af cykelruter og vejnetsplanen skal sikre, at København får en effektiv og bæredygtig trafi kafvikling. Ambitionen er klar. Fordelingen af transporten skal være på mindst 1/3 cykeltrafi k, mindst 1/3 kollektiv trafi k og højst 1/3 biltrafi k. I praksis vil det betyde, at det samlede kollektive trafi knet og vejnet skal spille sammen på en helt ny måde. Der kommer en ny indbyrdes sammenhæng, f.eks. skal busserne i højere grad transportere passagerer hen til metroen, som bringer dem hurtigt rundt i byen. Et andet eksempel er de nye strøggader, hvor trafi kken dæmpes til fordel for fodgængerne. Københavns og Frederiksberg kommune indgår i et samarbejde med Transportministeriet om samspillet mellem de kollektive trafi kformer i hovedstadsområdet. Sammen opstiller de trafi kmodeller for den fremtidige kollektive trafi kbetjening i hovedstaden. Kommuneplanen indeholder en ny vejnetsplan, som også skal spille sammen med den kollektive trafi k. Vejnetsplanen udpeger strøggader, f.eks. Amagerbrogade, der skal understøtte bylivet til fordel for detailhandlen, boliger mm. langs Amagerbrogade. Strøggader rejser en række udfordringer. Busfremkommeligheden er en af dem, trafi ksikkerheden og bylivet er en anden. HVEM: HVAD: Trafi kselskaber, detailhandel m.fl. i strøggaderne Identifi kation af barrierer for strøggader og forslag til en trinvis udvikling af strøggaderne. Forslag udarbejdes med afsæt i et konkret eksempel på en strøggade. HVORDAN: I samarbejde med beboere, detailhandlen, busselskaber mm. identifi ceres barrierer for strøggader, som sammenfattes i inspirationsmateriale til udvikling af strøggader i København. HVORNÅR: Inspirationsmateriale præsenteres i Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

29 Partnerskaber Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

30 PROCESSER 28 Den tænkende storby Hovedstruktur 09

31 BEDRE PROCESSER BEDRE PLANER Med Kommuneplan 2009 lægges der op til at skabe bedre rammer for dialogen om planerne for byens udvikling. Både dialogen med københavnerne og dem, der vil bygge i byen. En forudsætning for dette er, at der sikres mere gennemskuelige planprocesser. Derfor lanceres der, som en del af Kommuneplan 2009, både en ny kommunal planproces og nye redskaber, som stilles til rådighed for byens bygherrer og borgere. Langt de fl este planforslag i København tager udgangspunkt i projekter, som private bygherrer ønsker at bygge. For mange københavnere er det vanskeligt at fi nde ud af, hvad kommunens rolle i den proces er, og hvilke krav kommunen, som planmyndighed, kan stille til bygherrerne. For bygherrerne kan det være vanskeligt at gennemskue, hvilke krav deres projekt skal leve op til, før der kan fremlægges et planforslag til politisk behandling og offentlig debat. Målet med den nye planproces er: Mere gennemskuelige planprocesser fra idé til planforslag, både for borgere og bygherrer Større fokus på hvilke forventninger man kan have til kommunens vejledning og tidsplan for behandling af plansager Tydelige krav fra kommunen som planmyndighed til bygherrerne Bedre rutiner og fremdrift med nye elektroniske hjælpemidler. Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

32 VEJLEDNING MYNDIGHEDSBEHANDLING VURDERING OG KVALIFICERING høring POLITISK BEHANDLING OG DEBAT BÆREDYGTIGHEDSTJEK ARKITEKTUR TRAFIK MM. tidsplan WWW DEBAT Den nye planproces består af fem faser: 1. Vejledning 2. Vurdering og kvalifi cering (ca. 6 måneder) 3. Myndighedsbehandling (2-4 måneder) 4. Politisk behandling og offentlig debat (3-4 måneder) 5. Endelig politisk vedtagelse (2-3 måneder) Varigheden af de enkelte faser vil variere fra projekt til projekt og afhænger bl.a. af projektets størrelse og kompleksitet, herunder f. eks. miljøforhold m.v. Processen forankres i et planforum med repræsentanter fra de relevante myndigheder hos Københavns Kommune. 1. VEJLEDNING I denne første fase yder Københavns Kommune vejledning til bygherrer og borgere, der henvender sig med en idé til et projekt. Vejledningen skal sikre, at projektet lever op til relevant lovgivning, til kommunens politikker, og at bygherren får relevant viden om de redskaber, kommunen stiller til rådighed: bæredygtighedsredskab, digital kommuneplan m.v. Vejledning kan også omfatte rådgivning om arkitektur m.m.. Vejledningen skal munde ud i en aftale mellem bygherren og kommunen om hvilke forhold, der skal være opfyldt, for at projektet kan overgå til næste fase. Hvis projektet forventes at medføre en væsentlig ændring af kommuneplanen, gennemfører kommunen en forudgående offentlig høring i henhold til Planloven. 30 Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

33 2. VURDERING OG KVALIFICERING I denne fase forudsættes, at projektet har en detaljeringsgrad der gør, at kommunen kan begynde at kvalifi cere projektet. I denne fase foretages der en vurdering af: Arkitektur, sammenhæng med naboområder m.v. Bæredygtighed Sektormyndighedsforhold, herunder trafi k m.m. Behov for tidlig dialog med borgerne og brugerne Hvis der gennemføres en arkitektkonkurrence eller parallelopdrag kan kommunen bistå som rådgivere. Tilrettelæggelsen af offentlighedsfasen aftales mellem Københavns Kommune, lokaludvalg og bygherren. Bygherren kan forvente at skulle stå til rådighed for et evt. debatmøde, levere modeller af projektet, plancher m.v. og bidrage til kommunikationen og debatten om planforslaget. 5. ENDELIG POLITISK VEDTAGELSE Der sker en endelig politisk behandling af planforslaget på baggrund af den offentlige debat. Der udarbejdes typisk en hvidbog, der redegør for synspunkterne i høringsperioden. Hvidbogen fremlægges sammen med planforslaget. Vurderingen skal munde ud i, at bygherren får besked på hvilke forhold (miljø, VVM, trafi k, arkitektur, analyser af byliv), der skal belyses yderligere før der kan ske en myndighedsbehandling af et planforslag, og der tages stilling til behovet for en startredegørelse. Lokaludvalgene Planforum tager kontakt til lokaludvalg for at sikre, at der etableres en dialog mellem kommune, bygherre og lokaludvalg. I tilfælde af forudgående høring inddrages lokaludvalg også her. 3. MYNDIGHEDSBEHANDLING I denne fase forudsættes, at projektet har en kvalitet, der gør, at det kan fremmes som et planforslag. Kommunen hører alle relevante myndigheder og lokaludvalg og udarbejder forslag til lokalplan, evt. med tilhørende kommuneplantillæg. Planforslaget indstilles til politisk behandling. Bygherren får en tidsplan af kommunen for den politiske behandling og offentlige debat. 4. POLITISK BEHANDLING OG OFFENTLIG DEBAT Denne fase begynder med, at planforslaget bliver politisk behandlet. Indstillingen til Borgerrepræsentation kan sammen med planforslaget fi ndes på kommunens hjemmeside. Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

34 VÆRKTØJER DIGITAL KOMMUNEPLAN Den digitale kommuneplan er et centralt værktøj for bedre dialog mellem Københavns Kommune, københavnerne, grundejere, virksomheder og andre aktører i byudviklingen. Med et klik ind på kommunens hjemmeside får man et overblik over hvilke større byudviklingsprojekter, der har særlig opmærksomhed lige nu, og ikke mindst hvad der sker i forbindelse med de forskellige projekter. Et nyt kortmodul gør det lettere at fi nde frem til, hvad der gælder for det sted du bor eller det område, man ønsker at udvikle. Det indeholder informationer om hvilke rammer, der er for lokalplanlægningen, hvilke lokalplaner, der fi ndes i de pågældende dele af byen og meget mere. Der vil også være en skabelon for samarbejde med Københavns Kommune om udarbejdelsen af kommuneplantillæg og lokalplaner, ligesom det er muligt at få kontakt til nogle af de nøglepersoner, som arbejder med de større byudviklingsprojekter. Den digitale kommuneplan udvikles sammen med de kommende brugere, hvilket vil sige kommunens sagsbehandlere, københavnerne og byudviklere generelt. Version 1.0 præsenteres, når kommuneplanen er i offentlighed. 32 Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan 2009

35 INDHOLD AF INDSTILLING TIL PRIORITERING AF HENSYN MÅLSÆTNINGSTEKST PLANOMRÅDETS FREMTIDIGE ROLLE OG RELATION TIL BYEN OG BYDELSEN STRATEGI FOR BORGERINDDRAGELSE VALG AF HENSYN ARGUMENTATION INDHOLD AF INDSTILLING TIL PRIORITERING AF HENSYN MÅLSÆTNINGSTEKST PLANOMRÅDETS FREMTIDIGE ROLLE OG RELATION TIL BYEN OG BYDELSEN STRATEGI FOR BORGERINDDRAGELSE VALG AF HENSYN ARGUMENTATION BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ DIALOG LISTE OVER BÆREDYG- TIGHEDSHENSYN PRIORITERING PROJEKTOMRÅDETS PRIORITEREDE BÆREDYGTIGHEDS- HENSYN VURDERING VURDERING AF DE PRIORITEREDE HENSYN + VURDERING AF ALLE BÆREDYGTIGHEDSHENSYN Bæredygtighedsværktøjet skal sikre, at bæredygtighed indgår konsekvent i hele planprocessen fra start til slut. Værktøjet integrerer miljø, sociale og økonomiske hensyn og skal bruges i planlægningen af nye større byudviklingsprojekter, som udgangspunkt lokalplanpligtige projekter fra ca etagemeter. Værktøjet er elektronisk og ligger på Københavns Kommunes hjemmeside. Værktøjet har tre hovedfunktioner, der skal medvirke til at den fremtidige byudvikling i København lever op til kommunens ønsker om en bæredygtig byudvikling. De tre faser er integreret i Københavns Kommunes planproces jf. side 29. DIALOG Når et byudviklingsprojekt startes op, gennemgås listen over bæredygtighedshensyn. Bæredygtighedslisten fungerer som et overbliksredskab og en tjekliste. Dette skal sikre, at man når hele vejen rundt og får tænkt bæredygtighed ind fra starten af byudviklingsprojektet. PRIORITERING For et konkret byudviklingsområde foretages der ud fra listen over bæredygtighedshensyn en prioritering af hvilke hensyn, der er de centrale for det pågældende byudviklingsområde. Her vælges 3-5 hensyn ud. De prioriterede hensyn indarbejdes i et eventuelt parallelopdrag eller konkurrenceprogram. VURDERING Her bedømmes projektforslaget/projektforslagene. For at sikre, at der vælges et projektforslag, der lever op til Københavns Kommunes ambitioner, vurderer forvaltningen eller en eventuel dommerkomite, i hvor høj grad det enkelte forslag tilgodeser bæredygtighedshensynene, og hvordan de forskellige prioriterede hensyn er indarbejdet. Processer Den tænkende storby Hovedstruktur Kommuneplan

FORSLAG. Den tænkende storby KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR

FORSLAG. Den tænkende storby KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR FORSLAG Den tænkende storby KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2009 HOVEDSTRUKTUR MANCHET FORORD OVERSKRIFT 1A 2 Den tænkende storby Hovedstruktur 09 FORORD Hovedstruktur Kommuneplan 09 3 INDHOLD 4 Miljøvurdering

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET

TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET Vedtaget af Borgerrepræsentationen den XX.XX.2010 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR PANUM INSTITUTTET

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR PANUM INSTITUTTET BILAG 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR PANUM INSTITUTTET Borgerrepræsentationen har den xx.xx.2009 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 2 måneder. Offentlig

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Retningslinjerevision 2019

Retningslinjerevision 2019 Retningslinjerevision 2019 MiljøVurdering af projekter Redegørelse MiljøVurdering af planer og programmer Fysisk Planlægning i Aalborg Kommune EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240 7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg

Læs mere

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel Baggrund Folketinget

Læs mere

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center har igangsat en forudgående høring om ændring af kommuneplanens rammer for Bella Center. Den

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar

Læs mere

Fysisk planlægning i Hvidovre

Fysisk planlægning i Hvidovre Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Forslag til Højhusstrategi for København

Forslag til Højhusstrategi for København Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo

Læs mere

Odense Letbane 1. etape

Odense Letbane 1. etape 1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlig høring af kommuneplantillæg for Sadolin

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlig høring af kommuneplantillæg for Sadolin NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlig høring af kommuneplantillæg for Sadolin Baggrund Mogens De Linde ejer flere ejendomme i Sadolinområdet ved Holmbladsgade

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Proces- og tidsplan Kommuneplan 2018 Kommuneplan 2018 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Center for Erhverv, Byg og Sekretariat - januar

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

INDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3

INDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3 Bilag 3 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR INDRE NORDHAVN Borgerrepræsentationen har den xx. xxxxx 2013 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring i 2 måneder. Offentlig

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010

TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25.08 2011 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2011 MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING METRO TIL NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2013.

TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2011 MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING METRO TIL NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2013. TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2011 MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING METRO TIL NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 7. februar 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

STORE VINDMØLLER VED KALVEBOD SYD

STORE VINDMØLLER VED KALVEBOD SYD STORE VINDMØLLER VED KALVEBOD SYD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING Borgerrepræsentationen har den xx. 2013 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011

Læs mere

DN Københavns høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2011

DN Københavns høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2011 DN København Formand: Erik Maagaard Jacobsen, Solskrænten 12,2500 Valby Telefon: 36 46 26 62, e-mail:erikmjacobsen@get2net.dk Københavns Kommune Borgerrepræsentationen Center for Byudvikling Rådhuset 1599

Læs mere

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget 28. maj 2018 Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade

Læs mere

HERSTED INDUSTRIPARK PROFIL, HISTORIE OG FREMTID

HERSTED INDUSTRIPARK PROFIL, HISTORIE OG FREMTID HERSTED INDUSTRIPARK PROFIL, HISTORIE OG FREMTID FAKTA om Hersted Industripark Albertslund Skovbyerne Hersted Industripark er 160 hektar. Der forventes at være en restrummelighed i området på 1.000.000

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf From: Mads Laursen Sent: 8. november 2017 10:15 To: Mads Laursen; Fællespostkasse Brønshøj-Husum Lokaludvalg; Fællespostkasse Nørrebro Lokaludvalg; Fællespostkasse Indreby Lokaludvalg;

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 53 Boliger Demantsvej Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Denne

Læs mere

Bilag 5. Sagsnr Dokumentnr Forslag til ændringer i kommuneplanens retningslinjer

Bilag 5. Sagsnr Dokumentnr Forslag til ændringer i kommuneplanens retningslinjer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 5 Forslag til ændringer i kommuneplanens retningslinjer Forslag til Kommuneplan 2015 indeholder retningslinjer for de emner, der

Læs mere

Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer

Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 28-02-2019 Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 indeholder

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg for ISS-grunden

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg for ISS-grunden KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Økonomiudvalget 9. januar 2017 Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg for ISS-grunden Baggrund ISS-grunden er beliggende i Nordvestkvarteret

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2007 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Proces- og tidsplan Kommuneplan 2018 Kommuneplan 2018 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Teknik og Miljø - juni 2017 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i

Læs mere