COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold"

Transkript

1 COOL ROOFS - FARVET TAGPAP En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold

2 2

3 3 INDLEDNING Erfaringer fra udlandet har vist, at man ved anvendelse af hvid tagoverflade i stedet for sort kan opnå betydelige energibesparelser på specielt køling af bygninger. Erfaringerne stammer typisk fra bygninger, som ligger sydligere end Danmark og med begrænsede isoleringstykkelser. Erfaringer fra lande med varmere klima og med ringere isoleringsstandard end Danmark, synes fejlagtigt overført til danske forhold og Tagpapbranchens Oplysningsråd har derfor gennemført en analyse af betydningen af tagbelægningens farve for bygningens energiforbrug med danske klimaforhold og dansk isoleringsstandard. Til nærmere undersøgelse af hvilken indflydelse farven har på temperaturen på et fladt tag, er der gennemført et måleprogram med måling af temperaturen på tagpap og i isolering. Erfaringer fra tidligere målinger har vist, at også isoleringstypen (polystyren eller mineraluld, som har forskellig varmekapacitet men næsten ens varmeledning) har betydning for temperaturen på tagets overflade. Formålet med projektet er at bestemme forskel i energiforbrug for en bygning med fladt tag ved anvendelse af tagpap med lyse farver og belægninger sammenlignet med sort tagpap. Energiudvekslingen mellem en tagflade og den underliggende konstruktion er afhængig af temperaturen på tagfladen, tagets isolans og varmekapaciteten. Til bestemmelse af temperaturen for forskellige typer af tagpap er der foretaget løbende målinger af temperaturen på tagpapoverfladen, midt i isoleringen samt på oversiden af det underliggende betondæk på et forsøgstag igennem et år under danske vejrforhold.

4 4 SYMBOLFORKLARING Tagpapsbenævnelser F1 Hvid tagpap F2 Hvid tagpap F3 Sort tagpap F4 Hvidmalet sort tagpap F5 Tagpap med hvid folie F6 Hvidgrå tagpap med titaniumoxid Symbolliste Energi [W/m 2 ] Varmemængde [W/m 2 ] Indfaldsstråling [W/m 2 ] Temperatur [ C] Temperatur [ K] Varmeoverføringskoefficient [W/m 2 K] Tykkelse [m] Varmeledningsevne [m 2 K/W] Tid [s] Specifik varmekapacitet [J/kgK] Densitet [kg/m 3 ] Emissivitet [-] s Absorptivitet [-] Stefan-Boltzmann konstant [K 4 W/m 2 ] Index sky sol conv cond rad abs emit l s R L i e si se x.1 x.2 x.3 x.4 Himmelrummet Solen Konvektion Ledning Stråling Absorberet Emitteret Langbølget Kortbølget Højre Venstre Inde Ude Indvendig overflade Udvendig overflade Overfalde af betondæk Midt af isolering Udvendig overfalde af tag Udvendig overflade af tag

5 5 MÅLEPROGRAM På taget af TOR s tidligere kontorbygning i Hørsholm blev der konstrueret seks prøvefelter. Prøvefelterne er vist på figur 1. Som angivet på figur 2 måles temperaturen i hvert prøvefelt i tre niveauer; overfladetemperaturerne (x.3 og x.4), temperaturen mellem de to isolerende Figur 1: lag (x.2) samt temperaturen mellem det nederste isoleringslag og betonkonstruktionen (x.1). Temperaturerne logges to gange i timen. Den samlede måleperioden udgør ca. halvandet år fra 1/8-21. I denne rapport er der dog hovedsageligt anvendt data fra 211. Billede af de seks målefelter, som indgår i forsøgsopstillingen. Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titaniumoxid (F6)

6 6 F1 F2 F3 F4 F5 F Figur 2: Placering af temperaturfølere samt dimensioner af prøvefelter i mm. Betondæk Eksisterende tagisolering Størrelse af prøvefelter Størrelsen af prøvefelterne er verificeret med stationær simulering af temperaturprofil for et element på 12 mm. Ved simuleringen er overfladetemperaturen på feltet sat til 5 C mens der på hver side antages overfladetemperatur på 7 C. Der er regnet på en opbygning med 1 mm beton og 2 mm isolering afsluttet med tagpap. For regneteknisk at adskille zonerne med forskellig overfladetemperatur i simuleringen, er der over prøvefeltet simuleret en membran på 4 mm, mens den på de tilstødende sider er 2 mm membran. Da simuleringen er stationær er varmekapaciteten af isoleringsmaterialet underordnet, hvorfor der kun er regnet for en type isoleringsmateriale. Af simuleringsresultatet kan aflæses at isotermerne i en afstand på ca. 25 mm ikke er påvirket af randzonen. For at sikre at temperaturen måles i et område som ikke er påvirket af randzonen bør prøvefeltet konstrueres som minimum 75 x75 mm. Hvis temperaturforskellen bliver større øges størrelsen af randzonen, hvorfor der er valgt prøvefelter på 9 x 9 mm. Asfaltpap Polysteren Beton Figur 3: Fordeling af isotermer i simuleret konstruktion (benyttet til bestemmelse af størrelse af prøvefelter)

7 7 TEORI Energiudvekslingen mellem inde- og udeklimaet gennem en tagkonstruktion afhænger af en række termiske faktorer: stråling, konvektion samt varmeledning. De tre parametre agerer i balance, hvorfor de alle er afhængige af de materialer konstruktionen er opbygget af samt dimensioneringen af disse. Ydermere afhænger strålingen og konvektionen, og derved også varmeledningen, af det miljø de omgives af. Gennem dette afsnit beskrives de termiske faktorer med udgangspunkt i deres anvendelse i dette projekt. Summen af absorberet kort- og langbølget stråling beregnes som: Den emitterede stråling fra tagfladen regnes som: Den samlede varmeudveksling beskrives som: Stråling Af nedenstående fremgår en kort beskrivelse af de relevante strålingsdefinitioner. Der skelnes mellem to strålingstyper: lang- og kortbølget stråling. Den kortbølgede stråling udsendes af solen, mens den langbølgede udsendes fra samtlige legemer. Absorptans (α) er legemets evne til at forvandle strålingsenergi til varmeenergi. Reflektans (ρ) er den del af den indstrålede energi, der tilbagekastes fra legemets overflade. Transmittans (τ) er den del af den indstrålede energi, der transmitteres gennem legemet. Emissivitet (ε) er legemets evne til at forvandle varmeenergi til udstrålingseffekt (strålende energi). Absorptansen, reflektansen og transmittansen er relative i forhold til det totale indfald af stråling og summen af disse giver derfor 1. Varmeudvekslingen grundet stråling findes ved at trække summen af den emitterede stråling fra summen af den absorberede stråling: Konvektion Varmeoverførslen mellem tagoverfladen og udeklimaet ved konvektion kan udtrykkes: conv Varmeoverførslen mellem den indvendige loftsflade og indeklimaet udtrykkes som: conv conv conv Ledning Der skelnes mellem stationære varmestrømme og transiente varmestrømme. Den transiente varmestrøm, som tager højde for akkumuleringen i konstruktionen, kan påvirke energiforbruget på grund af en evt. faseforskydning, og kan derfor være af stor interesse. Den stationære varmestrøm gennem en konstruktion regnes som: cond cond

8 8 hvor ledningsevnen beskrives: cond Den transiente varmestrøm regnes som: Figur 4: Illustration af opdelingen af kontrolvolumener i et givent element. Energibalance 1 i n Som tidligere angivet er der tre hovedfaktorer, som påvirker energibalancen; ledning, konvektionen ved overfladerne samt strålingen ved hhv. den indvendige (si) og udvendige overflade (se). Under antagelse af, at det indvendige miljø påvirkes ens uanset tagpaptyper vil der for den indvendige konvektion og strålingsudveksling blive anvendt standard parametre. Den stationære energibalance for sammenspillet mellem indeklimaet, tagkonstruktionen samt det eksterne miljø udtrykkes: Energiforbrug Som angivet er en del af hovedformålet med dette projekt at analysere tagoverfladens indflydelse på bygningers energiforbrug. Som det fremgår af varmebalancen er varmeudvekslingen mellem indeklimaet og undersiden af tagkonstruktionen lig varmestrømmen i tagkonstruktionen. Da konstruktionsopbygningen samt temperaturprofilerne gennem tagkonstruktionen er kendt/logget er det muligt at beregne varmestrømmen og derved energiudvekslingen. Sammenføres indekseringen fra figur 2 med teorien regnes varmestrømmen som angivet nedenfor. Det bemærkes, at en udadgående varmestrøm (varmetab) regnes positiv. hvor isoleringsevnen, h con, regnes som; cond cond Varmestrømmen omregnes til energiforbrug ( E ) ved at multiplicere varmestrømmen med den tidsperiode ( t), hvori den stationære varmestrøm har fundet sted. Da temperaturmonitoreringen foretages med et interval på 3 min regnes t lig 18 [s]. hvor de enkelte led formuleres, som det fremgår nedenfor; conv cond conv Da beskrivelsen af den transiente energibalance er relativt kompleks udelades denne. sol Generalisering Ved at erstatte de loggede temperaturer i pkt. x.2 med en fikseret værdi opnås en række analysemæssige fordele; - analysen påvirkes ikke af variationer i indeklimaet (dvs. at der i analysen kan ses bort fra påvirkninger fra fx ventilation, solindfald mm.); - der kan gennemføres en parameteranalyse, hvor energiforbruget analyseres i henhold til isoleringstykkelse og tagpapstype.

9 9 Med hensyn til den fikserede indetemperatur, er den for opvarmningsperioden (januar til og med april samt fra august til og med december) sat til 2 C, mens den for sommerperioden sættes lig 24 C. Figur 5 illusterer den fikserede indetemperatur grafisk. 26 Figur 5: Illustrering af fikseret indetemperatur gennem året (x.2). Temperatur [C] Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Måned [ ] DATABEHANDLING Da der kan opstå udfald i logning af data, kan der opstå situationer, hvor der mangler enkelte målinger. For at lave en komparativ sammenligning af de enkelte målefelter, er det besluttet, at hvis data fra blot ét målefelt mangler udelades det berørte tidsinterval for samtlige felter. Hovedparten af udfaldene har været enkeltstående. Der har dog periodevis været udfald af længere varighed. Af nedenstående fremgår perioderne samt relevante bemærkninger. August: På grund af tekniske problemer eksisterer der ikke data for perioden august. September: Da måledata fra september 211 er meget fejlbehæftede, er måledata fra september 21 anvendt som substitut. Dog blev felt 4 (hvidmalet sort tagpap) først malet hvidt d. 9. september, hvilket giver anledning til annullering af data logget i perioden september.

10 1 ANALYSE På baggrund af måledata samt den teoretiske gennemgang analyseres variationerne mellem de 6 forsøgsopstillinger. Analysen er opdelt i fire faser: Overfladetemperaturer: En sammenligning af de målte overfladetemperaturer. Undersøgelsen foretages for hhv. sommerog vinterperioder. Faseforskydningen: Ved at sammenholde overfladetemperaturen med temperaturene gennem tagkonstruktionen vurderes faseforskydningen, samt hvorvidt denne påvirker indeklimaet. Energiforbrug: Varmestrømmene gennem tagkonstruktionen beregnes, hvorefter energiforbruget for de enkelte typer analyseres og sammenholdes. Hygrotermiske forhold: Det analyseres, hvorvidt forskellige farver tagpap påvirker tagkonstruktioners hygrotermiske forhold. Det bemærkes, at det i rapportens oprindelsesland, Danmark, er tradition for at anvende sort tagpap, denne vil derfor ofte blive anvendt som reference gennem nedenstående analyse. Overfladetemperaturer Ved at sammenholde de udvendige overfladetemperaturer på prøvefelterne opnås et indblik i, hvordan de forskellige typer (farver) påvirkes af omgivelserne. Ved brug af de loggede overfladetemperaturer kan der udføres en simpel vurdering af effekten med hensyn til det underliggende rums energiforbrug. En solopvarmet overflade vil eksempelvis mindske varmetabet i vinterperioden ligesom en kold overflade vil mindske kølebehovet i sommerperioden. Af Figur 6 fremgår overfladetemperaturerne for F3 (sort tagpap) og F4 (hvidmalet sort tagpap). Som det fremgår af figuren opnår den sorte tagpap højere maksimumstemperaturer end den Overfladetemperatur [C] Figur 6: Udvendige overfladetemperaturer, felt 3 og 4. Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Måned [ ] Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4)

11 11 hvidmalede. Ligeledes fremgår det, at den hvidmalede tagpap opnår de laveste temperaturer. Idet målepunkterne for den hvidmalede pap er plottet ovenpå data for målepunkterne for den sorte kan det ikke, på baggrund af figuren udelukkes, at minimumtemperaturerne reelt er identiske. Dette undersøges nærmere ved at plotte mindre intervaller gennem hhv. sommer- og vinterperioden. Sommerperioden Figur 7 viser overfladetemperaturerne gennem den første uge i august. Af figuren fremgår det, at den sorte tagpap (F3) opnår de højeste overfladetemperaturer idet de peaker ved ca. 7 C. Det kan endvidere konstateres, at overfladetemperaturerne for 5 ud af de 6 felter er stort set ens gennem nætterne. Hvid folie (F5) afviger idet overfladetemperaturen stiger omkring midnat. Den teoretiske forklaringen er, at den langbølgede strålingsudveksling mellem overfladen og omgivelserne (himmelrummet), afviger signifikant for F5's overflade. Qua teoriafsnittet blev det fremført, at strålingsudvekslingen mellem tagoverfladen og omgivelserne - herunder også solen - kan skrives som angivet herunder: sol Under forudsætning af, at der ikke kommer et bidrag fra solen om natten, afhænger strålingsudvekslingen af materialernes emissitivitet og overfladetemperatur. I det overfladetemperaturerne for alle felterne er ens umiddelbart før midnat må afvigelsen skyldes, at emissitivitettallet for hvid folie (F5) er lavere end tilfældet for de øvrige typer, som alle må ligge nogenlunde ens. I det emissitivitettallet er lavere bliver udstrålingen mod himmelrummet mindre, hvorved varmetabet mindskes, og derfor ligger overfladetemperaturen højere end for de øvrige materialer. Det kan dog undre, at hvid folie (F5) er koldest omkring det tidspunkt, hvor solen går ned. Det vurderes, at det skyldes kondens på overfladen, som ved fordampning sænker overfaldetemperaturen. 12 Figur 7: Udvendige overfladetemperaturer, 1. uge af august. Overfladetemperatur [C] Dato [ ] Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

12 12 Samlet ses kan det konkluderes, at en mørk overflade giver anledning til de højeste temperaturer i dagtimerne men også de laveste om natten. Hvorvidt dette er en styrke eller en svaghed i henhold til den energimæssige performance vil blive behandlet senere i rapporten. Vinterperioden Af figur 8 fremgår overfladetemperaturerne fra 1. januar og en uge frem. Som det fremgår måles stort set ens værdier på alle prøvefelter. Det vurderes, at dette skyldes, at samtlige overflader er dækket af sne. 25 Figur 8: Udvendige overfladetemperaturer, 1. uge af januar. Overfladetemperatur [C] Dato [ ] 25 Figur 9: Udvendige overfladetemperaturer, 1. uge af februar. Overfladetemperatur [C] Dato [ ] Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

13 13 Da et snelag bevirker, at strålingsudvekslingen fra de 6 prøvefelter bliver ens analyseres den første uge af februar i stedet. Som det fremgår af figur 9 måles der større temperaturudsving felterne imellem. Tendensen er den samme som gennem sommerperioden, dog med mindre differencer mellem overfladetemperaturerne. Dette skyldes det lavere energitilskud fra solen. Delkonklusion Af ovenstående analyse kan det konkluderes, at tendenserne gennem sommer- og vinterperioderne er ens. Felterne kan således rangeres i henhold til deres overfladetemperatur startende med den varmeste: - Sort tagpap (F3) - Hvid tagpap (F2) - Hvid tagpap (F1) - Hvidgrå tagpap med titaniumsoxid (F6) - Hvidmalet sort tagpap (F4) - Tagpap med hvid folie (F5) Faseforskydning Grundet materialernes varmekapacitet sker der en faseforskydning gennem konstruktionen. Dette er illustreret ved at plotte overfladetemperaturerne (x.4) samt temperaturerne midt i isoleringen (x.2) for felt F3 og F4. Det fremgår af figur 1, at overfladetemperaturerne i en sommersituation når sit maksimum kl. 14 mens temperaturen midt i isoleringen når sit maksimum kl. 19, hvilket resulterer i en faseforskydning på ca. 5 timer. Da faseforskydningen sker hurtigere ved felt F3 (sort) sammenlignet med F4 (hvidmalet) kan det konkluderes, at faseforskydningen forlænges ved høje overfladetemperaturer. Gennem hele perioden er der målt en temperaturforskel på mellem 2-4 C. Det bemærkes, at forskellen vil reduceres i takt med, man bevæger sig ned gennem konstruktionen 1. En analyse af vintersituationen, figur 11, viser en konstant forskel på ca. 2-3 C ved en sammenligning af de to felter. Der er dog en relevant forskel i Figur 1: 8 Temperaturer i prøvefelterne F3 og F4, startende d. 1. august og to døgn frem. Temperaturer [C] : 4:48 9:36 14:24 19:12 : 4:48 9:36 14:24 19:12 : Tid [ ] Sort tagpap (F3) Top Sort tagpap (F3) Midt Hvidmalet sort tagpap (F4) Top Hvidmalet sort tagpap (F4) Midt 1) Der er desværre for mange udfald på måledata ved pkt. x.1 til at dette kan dokumenteres.

14 14 forhold til sommerperioden; i vinterperioden er temperaturen i midten af konstruktionen højere under felt F4 (hvidmalet) sammenlignet med felt F3 (sort). Dette kan undre idet overfladetemperaturerne viser, at den sorte flade varmes op i løbet af dagen, mens den ikke afkøles signifikant mere end det hvide felt i løbet af natten. Det vurderes, at årsagen skal findes i generelt usikkerhed i forbindelse med forsøgsopstillingen samt måleudstyret. Denne teori underbygges af figur 12, hvor det fremgår, at selvom overfladetemperaturerne er næsten ens for F4 og F5 ligger temperaturen i midten af konstruktionen ca. 2-3 C højere for F4, hvilket indikerer, at der foregår noget utilsigtet i forbindelse med F4. Figur 11: 25 Temperaturer i prøvefelterne F3 og F4, startende d. 2. februar og to døgn frem. 2 Temperaturer [C] : 4:48 9:36 14:24 19:12 : 4:48 9:36 14:24 19:12 : Tid [ ] Figur 12: 25 Temperaturer i prøvefelterne F3, F4 og F5, startende d. 2. februar og to døgn frem. 2 Temperaturer [C] : 4:48 9:36 14:24 19:12 : 4:48 9:36 14:24 19:12 : Tid [ ] Sort tagpap (F3) Top Sort tagpap (F3) Midt Hvidmalet sort tagpap (F4) Top Hvidmalet sort tagpap (F4) Midt Tagpap med hvid folie (F5) Top Tagpap med hvid folie (F5) Midt

15 15 Energiforbrug Gennem dette afsnit analyseres tagpaptypens effekt på energiforbruget. Analysen er, som angivet i teoriafsnittet, gennemført under forudsætning af, at der gennem sommerperioden (1/5-31/7) er en indvendig temperatur på 24 C samt 2 C i årets øvrige måneder. Varmestrømmene opdeles i to kategorier: energitab og energitilførsel. Af figur 13 og 14 fremgår henholdsvis energitabet og energitilførslen opgjort pr. måned (U =.194 W/m 2 K (18 mm mineraluld kl. 35)). Som det fremgår af figur 14 sker der en energitilførsel gennem opvarmningsperioden (de grå områder). Da en energitilførsel i perioden vil erstatte et opvarmningsbehov udføres en Energitab [kwh/m2/mdr.] Figur 13: Akkumuleret energitab Måned [ ] 3. 5 Figur 14: Akkumuleret energitilførsel. Energitilførsel [kwh/m2/mdr.] Måned [ ] Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

16 16 Figur 15: Korrigeret energitab hvor energitilførslen er modregnet energitabet i opvarmningsperioden Energitab [kwh/m2/mdr.] Måned [ ] Figur 16: Energitilførsel der giver anledning til kølebehov. 3 Energitab [kwh/m2/mdr.] Måned [ ] Figur 17: Akkumuleret energitab og energitilførsel. 15 [kwh/m2/år] 1 5 Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Akkumuleret energitab Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Akkumuleret energitilførsel Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

17 17 korrektion således, at den mængde energi, der tilføres den anvendes som fradrag i energitabet. Figur 15 og 16 angiver de korrigerede energimængder, mens figur 17 angiver en summering af energitabet og energitilførslen for de respektive tagpaptyper for hele perioden. På baggrund af figur 17 kan det konkluderes, at opvarmningsbehovet gennemgående er signifikant større end kølebehovet. Det kan ligeledes konkluderes, at varmetabet for den sorte tagpap (F3) er lavest - dog er energitilførslen højere. Det ses ligeledes, at energitilførslen ved hvidmalet sort tagpap (F4) og hvid folie (F5) er nærmest ikke eksisterende. Disse typer har dog forøget energitab. Isolansens betydning for energiforbruget Som beskrevet i afsnittet om faseforskydninger mindskes påvirkningerne af indeklimaet i takt med, at tagkonstruktionens isolans øges. Eller sagt med andre ord; tagoverfladens materialeegenskaber påvirker energiforbruget mest, når taget er dårligt isoleret. For at påvise dette, er der udført en analyse af henholdsvis energitab og tilført energi for isoleringstykkelser på hhv. 18 mm og 36 mm. Resultatet fremgår af figur 18. Resultaterne viser, at der ved anvendelse af sort tagpap (F3) fremfor tagpap med hvid folie (F5) på en konstruktion med 18 mm isolering opnås en besparelse i energitabet på ca. 5 kwh/m 2 /år mens der ved anvendelse af 36 mm opnås en besparelse på ca. halvdelen. Det ses ligeledes, at tendensen er den samme ved energitilførslen: Ved fordobling af isolansen sker en halvering af energitilførslen. Energiforbrug til køling Af figur 19 fremgår en oversigt over det samlede energiforbrug, under antagelse af, at det kræver halvanden gange mere energi at fjerne én kwh i forhold til at tilføje én. Som det fremgår af figuren stiger det resulterede energiforbrug ved de mørke tagflader, i det disse flader har størst kølebehov. Det ses dog, at det resulterende energiforbrug for sort tagpap (F3) - selv ved et dårligt isoleret tag (1 mm mineraluld) - ligge meget tæt på energiforbruget ved anvendelse af hvid tagpap (F1 og F2), og lavere end hvidmalet sort tagpap (F4), tagpap med hvid folie (F5) samt hvidgrå tagpap (F6). Ved et godt isoleret tag (36 mm mineraluld) er forskellen nærmest ubetydelig.

18 18 2 Figur 18: Isolansens betydning for det samlede energiforbrug. 15 [kwh/m2/år] 1 5 Akk. energitab U =.194 W/m 2 K (18 mm min. kl. 35) Akk. energitab U =.97 W/m 2 K (36 mm min. kl. 35) Akk. energitilførsel U =.194 W/m 2 K (18 mm min. kl. 35) Akk. energitilførsel U =.97 W/m 2 K (36 mm min. kl. 35) Figur 19: 4 Samlet energiforbrug under antagelse af, at det kræver halvanden gange mere energi at fjerne en kwh end det gør at tilføre en. Energi [kwh/m2/år] U =.35 W/m 2 K (1 mm mineraluld kl. 35) U =.194 W/m 2 K (18 mm mineraluld kl. 35) U =.97 W/m 2 K (36 mm mineraluld kl. 35) Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

19 19 Hygrotermiske forhold Som tillæg til analysen af de termiske egenskaber bør det bemærkes, at de hygrotermiske forhold påvirkes af de termiske og derved tagoverfladens termiske egenskaber. Derfor skal valget af tagoverflade også vurderes i forhold til indvirkningen på de hygrotermiske forhold i den underliggende konstruktion. Tiltænkes der fx anvendt fugtadaptiv dampspærre, kan en hvid overflade give anledning til utilsigtede problemer i form af utilstrækkelig udtørring af fugt i sommerperioden. Simuleringen er gennemført for følgende konstruktionsopbygning: 8 mm tagpap, 19 mm krydsfiner, 2 mm isolering, 1 mm Hygrodiode, 12 mm gips. 8 Figur 2: Overfladetemperaturer simuleret i MATCH. 6 Temperaturer [ C] Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Måned [ ] 2 Figur 21: Fugtindhold simuleret i MATCH. Fugtindhold [vægt %] Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Måned [ ] Sort Hvid

20 2 Af figur 2 fremgår de simulerede overfladetemperaturer. Ved at sammenholde værdierne med de målte, figur 6 side 8, observeres tilsvarende tendenser. Det bemærkes, at simuleringen er foretaget på baggrund af DRY-vejrdata, og resultaterne kan derfor ikke direkte sammenlignes. Da overfladetemperaturerne følger samme tendenser vurderes simuleringen anvendelig til analyse af de hygrotermiske forhold tagkonstruktionen. Fugtindholdet i krydsfineren for den nævnte konstruktionsopbygning simulering af hhv. hvide og sorte overflader fremgår af figur 21. Som det ses udvikles en utilsigtet opfugtning af krydsfineren ved simulering af en hvid overflade. Af figuren fremgår det ligeledes, at opfugtningen undgås ved anvendelse af en sort tagpap. Simuleringen er foretaget med indeklima som angivet i Tabel 1. Tabel 1: Indeklimadata anvendt til simuleringen (MATCH standard input data). MÅNED JAN FEB MAR APR MAJ JUN AUG SEP OKT NOV DEC T[C] RH [%]

21 Tagpapbranchens Lautrupvang Ballerup Oplysningsråd

22 21 KONKLUSION Det kan på baggrund af analysen konkluderes, at energitabet for en tagkonstruktion belagt med en mørk tagpap er signifikant lavere end energitabet ved hvide tagpapstyper. Det kan ligeledes konkluderes, at hvis der er tale om en bygning, hvor det i sommerperioden er tilstrækkeligt med anvendelse af naturlig køling, vil en mørk tagpap resultere i det laveste energiforbrug. På baggrund af denne analyse kan det konkluderes, at tagoveroverfladens reflektans, emittans og absorptans har stor betydning for tagkonstruktionens overfladetemperatur. Det er påvist, at en sort tagpap giver anledning til væsentligt højere overfladetemperatur end en hvid tagoverflade. Med hensyn til tagpapfarvens indflydelse på energiforbruget til opvarmning og køling kan det konkluderes, at denne mindskes ved øget isolans. For en bygning, hvor der anvendes aktiv køling, og hvor det antages, at det kræver 1.5 gange mere energi at fjerne én kwh end at tilføre én kwh, er variationen mellem den tagpap, som performer bedst rent energimæssingt og den, der performer dårligst på ca. 3 kwh/m 2 /år for en konstruktion med 1 mm mineraluld (klasse 35) og med under 1 kwh/m 2 /år for en konstruktion med 36 mm mineraluld (klasse 35). Det kan ligeledes konkluderes, at der kan opstå utilsigtede forhold ved anvendelse af en hvid overflade, i det vilkårene for anvendelse af visse produkter ændres. Ved anvendelse af en fugtadaptiv dampspærre kan de lavere overfladetemperaturer således give anledning til en opfugtning af konstruktionen. Samlet set kan det konkluderes, at der på baggrund af denne analyse ikke kan påvises signifikante fordele ved anvendelse af hvide tagoverflader i Danmark, når det gælder almindeligt opvarmede bygninger. Tværtimod har den sorte tagpap signifikante fordele ved bygninger, hvor der ikke anvendes aktiv køling. En hvid overflade kan dog være fordelagtig i bygninger med høj intern varmebelastning samt en dårligt isoleret tagkonstruktion. I denne situation vil den hvide overflade bidrage til et reduceret kølebehov. Bygninger med permanent kølebehov og fryserum kan også have fordel af en hvid tagoverflade.

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Konstruktion 1. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19 Konstruktion. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner?

Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner? 1 Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner? Udvikling af faskiner med jordvarmeslanger v/hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret, Teknologisk Institut Udvikling af prototyper Udvikling af test-metode Afprøvning

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Beregning af bruttoenergi

Beregning af bruttoenergi BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV... 3 1. INDLEDNING... 3 2. BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET... 4 2.1. BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB

Læs mere

Tagpapbranchens Oplysningsråd. Ventilation i tag. Sag nr.: TOR347R-002. 30. juni 2006

Tagpapbranchens Oplysningsråd. Ventilation i tag. Sag nr.: TOR347R-002. 30. juni 2006 Tagpapbranchens Oplysningsråd Willemoesgade 32-36 Ventilation i tag Sag nr.: TOR347R-002 30. juni 2006 Dr. Neergaards Vej 15 Telefon: Telefax: Giro: Reg.nr.: CVR: e-mail: Hjemmeside: DK-2970 Hørsholm (+45)

Læs mere

Billesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web:

Billesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web: Billesvej 8-1, 45 Nykøbing Sj. Tlf. 59911885 Mail: info@nsfv.dk Web: www.nsfv.dk Det anbefales at gennemføre aflæsninger af dit varmeforbrug mindst en gang om ugen! Ved systematiske aflæsninger kan du

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Materialevalg i en energimæssig strategi

Materialevalg i en energimæssig strategi Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 (under væksthuskoncept 2017 konsortiet og projektet it-grows, mikroklima/sensornetværk delprojekter) Ved mikroklima forstås det klima, der kan måles på eller

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

Nr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/

Nr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/ Nr. 2 - Januar 2016 Detailmarkedsrapport 05-02-2016 Dok. 15/12493-5 1. Introduktion Indhold Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes elforbrug og aktiviteterne

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *

Læs mere

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering. Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Kold formur Er klimaet i formuren ændret væsentligt de sidste 15 år?

Kold formur Er klimaet i formuren ændret væsentligt de sidste 15 år? Kold formur Er klimaet i formuren ændret væsentligt de sidste 15 år? Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København Att.: Direktør Tommy Bisgaard Udført af ingeniør Abelone

Læs mere

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør

Læs mere

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Indhold 1. Garantistillelse... 2 1.1 Garanti for solfangerfeltets ydelse... 2 1.2 Garanti for ΔT over varmeveksler i solkredsen... 2 2. Målinger...

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2)

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) Denne brugervejledning beskriver kort hvorledes Tagisolering -programmet benyttes. Indledningsvis gennemgås de forskellige menuer, knap panelet, input, beregningsvinduer

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

DataHub Markedsrapport

DataHub Markedsrapport Nr. 3 - August 216 DataHub Markedsrapport 15-11-216 Dok. 16/398-1 1. Introduktion Indhold Energidata fra DataHub Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Dansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer

Dansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer Dansk Betondag Termoaktive dæk 3. sept. 2009 Lars A. Reimer Termoaktive dæk Termoaktive konstruktioner imidd Middelfart Sparekasse Baggrund Projektet Forventning Produktion Montage Installation Opfølgning

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

GAU rapport c Udvikling af IKT, validering af energimodeller 23. Januar 09/OBJ

GAU rapport c Udvikling af IKT, validering af energimodeller 23. Januar 09/OBJ GAU rapport 12.3.3.c Udvikling af IKT, validering af energimodeller 23. Januar 09/OBJ En del af IKT udviklings delprojektet bestod i at validere eksisterende metoder. Denne rapport viser resultatet af

Læs mere

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1. 30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31,

Læs mere

Optimering af bygningers varmeisolering

Optimering af bygningers varmeisolering Optimering af bygningers varmeisolering Afgangsprojekt januar 2011 Udarbejdet af: Simon Jacobsen, S070152 Vejleder: Professor Carsten Rode Andreas Schjørring Jørgensen, S072584 Indholdsfortegnelse 1. Bilagsoversigt...

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Termoaktive betonkonstruktioner

Termoaktive betonkonstruktioner 1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL

TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA DOMICIL Maj 2005 Center for Energi i Bygninger Industri og Energi TERMISKE FORHOLD VED ANVENDELSE AF PHOTOSOLAR-PRODUKTER CASE: NORDEA

Læs mere

Termografering. Firma. Esben Kirkegaard Rådgivende Ingeniører A/S. Kontrolperson: LP Telefon: 45650111. Trørødvej 74, 2950 Vedbæk. Enhed.

Termografering. Firma. Esben Kirkegaard Rådgivende Ingeniører A/S. Kontrolperson: LP Telefon: 45650111. Trørødvej 74, 2950 Vedbæk. Enhed. Firma Esben Kirkegaard Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Kontrolperson: LP Telefon: 45650111 Enhed testo 8752 Serienr. : 1932262 Ordregiver E/F Vejlesøparken Målested: Vejlesøparken Holte

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre 50% besparelse på varmeregningen Spar op til 50% på varmeregningen ved at udskifte dit gamle gas- eller oliefyr

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015 Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi Juni 2015 Fejl i Vejledning i Bygningstermografi fra december 2014 fremg af nedenstående tabel. Side Fejl Rettelse 53 q = q brugstid + q uden for brugstid

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere