COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COOL ROOFS - FARVET TAGPAP. En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold"

Transkript

1 COOL ROOFS - FARVET TAGPAP En analyse af farvens betydning for energiforbruget under danske klimaforhold

2 2

3 3 INDLEDNING Erfaringer fra udlandet har vist, at man ved anvendelse af hvid tagoverflade i stedet for sort kan opnå betydelige energibesparelser på specielt køling af bygninger. Erfaringerne stammer typisk fra bygninger, som ligger sydligere end Danmark og med begrænsede isoleringstykkelser. Erfaringer fra lande med varmere klima og med ringere isoleringsstandard end Danmark, synes fejlagtigt overført til danske forhold og Tagpapbranchens Oplysningsråd har derfor gennemført en analyse af betydningen af tagbelægningens farve for bygningens energiforbrug med danske klimaforhold og dansk isoleringsstandard. Til nærmere undersøgelse af hvilken indflydelse farven har på temperaturen på et fladt tag, er der gennemført et måleprogram med måling af temperaturen på tagpap og i isolering. Erfaringer fra tidligere målinger har vist, at også isoleringstypen (polystyren eller mineraluld, som har forskellig varmekapacitet men næsten ens varmeledning) har betydning for temperaturen på tagets overflade. Formålet med projektet er at bestemme forskel i energiforbrug for en bygning med fladt tag ved anvendelse af tagpap med lyse farver og belægninger sammenlignet med sort tagpap. Energiudvekslingen mellem en tagflade og den underliggende konstruktion er afhængig af temperaturen på tagfladen, tagets isolans og varmekapaciteten. Til bestemmelse af temperaturen for forskellige typer af tagpap er der foretaget løbende målinger af temperaturen på tagpapoverfladen, midt i isoleringen samt på oversiden af det underliggende betondæk på et forsøgstag igennem et år under danske vejrforhold.

4 4 SYMBOLFORKLARING Tagpapsbenævnelser F1 Hvid tagpap F2 Hvid tagpap F3 Sort tagpap F4 Hvidmalet sort tagpap F5 Tagpap med hvid folie F6 Hvidgrå tagpap med titaniumoxid Symbolliste Energi [W/m 2 ] Varmemængde [W/m 2 ] Indfaldsstråling [W/m 2 ] Temperatur [ C] Temperatur [ K] Varmeoverføringskoefficient [W/m 2 K] Tykkelse [m] Varmeledningsevne [m 2 K/W] Tid [s] Specifik varmekapacitet [J/kgK] Densitet [kg/m 3 ] Emissivitet [-] s Absorptivitet [-] Stefan-Boltzmann konstant [K 4 W/m 2 ] Index sky sol conv cond rad abs emit l s R L i e si se x.1 x.2 x.3 x.4 Himmelrummet Solen Konvektion Ledning Stråling Absorberet Emitteret Langbølget Kortbølget Højre Venstre Inde Ude Indvendig overflade Udvendig overflade Overfalde af betondæk Midt af isolering Udvendig overfalde af tag Udvendig overflade af tag

5 5 MÅLEPROGRAM På taget af TOR s tidligere kontorbygning i Hørsholm blev der konstrueret seks prøvefelter. Prøvefelterne er vist på figur 1. Som angivet på figur 2 måles temperaturen i hvert prøvefelt i tre niveauer; overfladetemperaturerne (x.3 og x.4), temperaturen mellem de to isolerende Figur 1: lag (x.2) samt temperaturen mellem det nederste isoleringslag og betonkonstruktionen (x.1). Temperaturerne logges to gange i timen. Den samlede måleperioden udgør ca. halvandet år fra 1/8-21. I denne rapport er der dog hovedsageligt anvendt data fra 211. Billede af de seks målefelter, som indgår i forsøgsopstillingen. Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titaniumoxid (F6)

6 6 F1 F2 F3 F4 F5 F Figur 2: Placering af temperaturfølere samt dimensioner af prøvefelter i mm. Betondæk Eksisterende tagisolering Størrelse af prøvefelter Størrelsen af prøvefelterne er verificeret med stationær simulering af temperaturprofil for et element på 12 mm. Ved simuleringen er overfladetemperaturen på feltet sat til 5 C mens der på hver side antages overfladetemperatur på 7 C. Der er regnet på en opbygning med 1 mm beton og 2 mm isolering afsluttet med tagpap. For regneteknisk at adskille zonerne med forskellig overfladetemperatur i simuleringen, er der over prøvefeltet simuleret en membran på 4 mm, mens den på de tilstødende sider er 2 mm membran. Da simuleringen er stationær er varmekapaciteten af isoleringsmaterialet underordnet, hvorfor der kun er regnet for en type isoleringsmateriale. Af simuleringsresultatet kan aflæses at isotermerne i en afstand på ca. 25 mm ikke er påvirket af randzonen. For at sikre at temperaturen måles i et område som ikke er påvirket af randzonen bør prøvefeltet konstrueres som minimum 75 x75 mm. Hvis temperaturforskellen bliver større øges størrelsen af randzonen, hvorfor der er valgt prøvefelter på 9 x 9 mm. Asfaltpap Polysteren Beton Figur 3: Fordeling af isotermer i simuleret konstruktion (benyttet til bestemmelse af størrelse af prøvefelter)

7 7 TEORI Energiudvekslingen mellem inde- og udeklimaet gennem en tagkonstruktion afhænger af en række termiske faktorer: stråling, konvektion samt varmeledning. De tre parametre agerer i balance, hvorfor de alle er afhængige af de materialer konstruktionen er opbygget af samt dimensioneringen af disse. Ydermere afhænger strålingen og konvektionen, og derved også varmeledningen, af det miljø de omgives af. Gennem dette afsnit beskrives de termiske faktorer med udgangspunkt i deres anvendelse i dette projekt. Summen af absorberet kort- og langbølget stråling beregnes som: Den emitterede stråling fra tagfladen regnes som: Den samlede varmeudveksling beskrives som: Stråling Af nedenstående fremgår en kort beskrivelse af de relevante strålingsdefinitioner. Der skelnes mellem to strålingstyper: lang- og kortbølget stråling. Den kortbølgede stråling udsendes af solen, mens den langbølgede udsendes fra samtlige legemer. Absorptans (α) er legemets evne til at forvandle strålingsenergi til varmeenergi. Reflektans (ρ) er den del af den indstrålede energi, der tilbagekastes fra legemets overflade. Transmittans (τ) er den del af den indstrålede energi, der transmitteres gennem legemet. Emissivitet (ε) er legemets evne til at forvandle varmeenergi til udstrålingseffekt (strålende energi). Absorptansen, reflektansen og transmittansen er relative i forhold til det totale indfald af stråling og summen af disse giver derfor 1. Varmeudvekslingen grundet stråling findes ved at trække summen af den emitterede stråling fra summen af den absorberede stråling: Konvektion Varmeoverførslen mellem tagoverfladen og udeklimaet ved konvektion kan udtrykkes: conv Varmeoverførslen mellem den indvendige loftsflade og indeklimaet udtrykkes som: conv conv conv Ledning Der skelnes mellem stationære varmestrømme og transiente varmestrømme. Den transiente varmestrøm, som tager højde for akkumuleringen i konstruktionen, kan påvirke energiforbruget på grund af en evt. faseforskydning, og kan derfor være af stor interesse. Den stationære varmestrøm gennem en konstruktion regnes som: cond cond

8 8 hvor ledningsevnen beskrives: cond Den transiente varmestrøm regnes som: Figur 4: Illustration af opdelingen af kontrolvolumener i et givent element. Energibalance 1 i n Som tidligere angivet er der tre hovedfaktorer, som påvirker energibalancen; ledning, konvektionen ved overfladerne samt strålingen ved hhv. den indvendige (si) og udvendige overflade (se). Under antagelse af, at det indvendige miljø påvirkes ens uanset tagpaptyper vil der for den indvendige konvektion og strålingsudveksling blive anvendt standard parametre. Den stationære energibalance for sammenspillet mellem indeklimaet, tagkonstruktionen samt det eksterne miljø udtrykkes: Energiforbrug Som angivet er en del af hovedformålet med dette projekt at analysere tagoverfladens indflydelse på bygningers energiforbrug. Som det fremgår af varmebalancen er varmeudvekslingen mellem indeklimaet og undersiden af tagkonstruktionen lig varmestrømmen i tagkonstruktionen. Da konstruktionsopbygningen samt temperaturprofilerne gennem tagkonstruktionen er kendt/logget er det muligt at beregne varmestrømmen og derved energiudvekslingen. Sammenføres indekseringen fra figur 2 med teorien regnes varmestrømmen som angivet nedenfor. Det bemærkes, at en udadgående varmestrøm (varmetab) regnes positiv. hvor isoleringsevnen, h con, regnes som; cond cond Varmestrømmen omregnes til energiforbrug ( E ) ved at multiplicere varmestrømmen med den tidsperiode ( t), hvori den stationære varmestrøm har fundet sted. Da temperaturmonitoreringen foretages med et interval på 3 min regnes t lig 18 [s]. hvor de enkelte led formuleres, som det fremgår nedenfor; conv cond conv Da beskrivelsen af den transiente energibalance er relativt kompleks udelades denne. sol Generalisering Ved at erstatte de loggede temperaturer i pkt. x.2 med en fikseret værdi opnås en række analysemæssige fordele; - analysen påvirkes ikke af variationer i indeklimaet (dvs. at der i analysen kan ses bort fra påvirkninger fra fx ventilation, solindfald mm.); - der kan gennemføres en parameteranalyse, hvor energiforbruget analyseres i henhold til isoleringstykkelse og tagpapstype.

9 9 Med hensyn til den fikserede indetemperatur, er den for opvarmningsperioden (januar til og med april samt fra august til og med december) sat til 2 C, mens den for sommerperioden sættes lig 24 C. Figur 5 illusterer den fikserede indetemperatur grafisk. 26 Figur 5: Illustrering af fikseret indetemperatur gennem året (x.2). Temperatur [C] Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Måned [ ] DATABEHANDLING Da der kan opstå udfald i logning af data, kan der opstå situationer, hvor der mangler enkelte målinger. For at lave en komparativ sammenligning af de enkelte målefelter, er det besluttet, at hvis data fra blot ét målefelt mangler udelades det berørte tidsinterval for samtlige felter. Hovedparten af udfaldene har været enkeltstående. Der har dog periodevis været udfald af længere varighed. Af nedenstående fremgår perioderne samt relevante bemærkninger. August: På grund af tekniske problemer eksisterer der ikke data for perioden august. September: Da måledata fra september 211 er meget fejlbehæftede, er måledata fra september 21 anvendt som substitut. Dog blev felt 4 (hvidmalet sort tagpap) først malet hvidt d. 9. september, hvilket giver anledning til annullering af data logget i perioden september.

10 1 ANALYSE På baggrund af måledata samt den teoretiske gennemgang analyseres variationerne mellem de 6 forsøgsopstillinger. Analysen er opdelt i fire faser: Overfladetemperaturer: En sammenligning af de målte overfladetemperaturer. Undersøgelsen foretages for hhv. sommerog vinterperioder. Faseforskydningen: Ved at sammenholde overfladetemperaturen med temperaturene gennem tagkonstruktionen vurderes faseforskydningen, samt hvorvidt denne påvirker indeklimaet. Energiforbrug: Varmestrømmene gennem tagkonstruktionen beregnes, hvorefter energiforbruget for de enkelte typer analyseres og sammenholdes. Hygrotermiske forhold: Det analyseres, hvorvidt forskellige farver tagpap påvirker tagkonstruktioners hygrotermiske forhold. Det bemærkes, at det i rapportens oprindelsesland, Danmark, er tradition for at anvende sort tagpap, denne vil derfor ofte blive anvendt som reference gennem nedenstående analyse. Overfladetemperaturer Ved at sammenholde de udvendige overfladetemperaturer på prøvefelterne opnås et indblik i, hvordan de forskellige typer (farver) påvirkes af omgivelserne. Ved brug af de loggede overfladetemperaturer kan der udføres en simpel vurdering af effekten med hensyn til det underliggende rums energiforbrug. En solopvarmet overflade vil eksempelvis mindske varmetabet i vinterperioden ligesom en kold overflade vil mindske kølebehovet i sommerperioden. Af Figur 6 fremgår overfladetemperaturerne for F3 (sort tagpap) og F4 (hvidmalet sort tagpap). Som det fremgår af figuren opnår den sorte tagpap højere maksimumstemperaturer end den Overfladetemperatur [C] Figur 6: Udvendige overfladetemperaturer, felt 3 og 4. Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Måned [ ] Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4)

11 11 hvidmalede. Ligeledes fremgår det, at den hvidmalede tagpap opnår de laveste temperaturer. Idet målepunkterne for den hvidmalede pap er plottet ovenpå data for målepunkterne for den sorte kan det ikke, på baggrund af figuren udelukkes, at minimumtemperaturerne reelt er identiske. Dette undersøges nærmere ved at plotte mindre intervaller gennem hhv. sommer- og vinterperioden. Sommerperioden Figur 7 viser overfladetemperaturerne gennem den første uge i august. Af figuren fremgår det, at den sorte tagpap (F3) opnår de højeste overfladetemperaturer idet de peaker ved ca. 7 C. Det kan endvidere konstateres, at overfladetemperaturerne for 5 ud af de 6 felter er stort set ens gennem nætterne. Hvid folie (F5) afviger idet overfladetemperaturen stiger omkring midnat. Den teoretiske forklaringen er, at den langbølgede strålingsudveksling mellem overfladen og omgivelserne (himmelrummet), afviger signifikant for F5's overflade. Qua teoriafsnittet blev det fremført, at strålingsudvekslingen mellem tagoverfladen og omgivelserne - herunder også solen - kan skrives som angivet herunder: sol Under forudsætning af, at der ikke kommer et bidrag fra solen om natten, afhænger strålingsudvekslingen af materialernes emissitivitet og overfladetemperatur. I det overfladetemperaturerne for alle felterne er ens umiddelbart før midnat må afvigelsen skyldes, at emissitivitettallet for hvid folie (F5) er lavere end tilfældet for de øvrige typer, som alle må ligge nogenlunde ens. I det emissitivitettallet er lavere bliver udstrålingen mod himmelrummet mindre, hvorved varmetabet mindskes, og derfor ligger overfladetemperaturen højere end for de øvrige materialer. Det kan dog undre, at hvid folie (F5) er koldest omkring det tidspunkt, hvor solen går ned. Det vurderes, at det skyldes kondens på overfladen, som ved fordampning sænker overfaldetemperaturen. 12 Figur 7: Udvendige overfladetemperaturer, 1. uge af august. Overfladetemperatur [C] Dato [ ] Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

12 12 Samlet ses kan det konkluderes, at en mørk overflade giver anledning til de højeste temperaturer i dagtimerne men også de laveste om natten. Hvorvidt dette er en styrke eller en svaghed i henhold til den energimæssige performance vil blive behandlet senere i rapporten. Vinterperioden Af figur 8 fremgår overfladetemperaturerne fra 1. januar og en uge frem. Som det fremgår måles stort set ens værdier på alle prøvefelter. Det vurderes, at dette skyldes, at samtlige overflader er dækket af sne. 25 Figur 8: Udvendige overfladetemperaturer, 1. uge af januar. Overfladetemperatur [C] Dato [ ] 25 Figur 9: Udvendige overfladetemperaturer, 1. uge af februar. Overfladetemperatur [C] Dato [ ] Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

13 13 Da et snelag bevirker, at strålingsudvekslingen fra de 6 prøvefelter bliver ens analyseres den første uge af februar i stedet. Som det fremgår af figur 9 måles der større temperaturudsving felterne imellem. Tendensen er den samme som gennem sommerperioden, dog med mindre differencer mellem overfladetemperaturerne. Dette skyldes det lavere energitilskud fra solen. Delkonklusion Af ovenstående analyse kan det konkluderes, at tendenserne gennem sommer- og vinterperioderne er ens. Felterne kan således rangeres i henhold til deres overfladetemperatur startende med den varmeste: - Sort tagpap (F3) - Hvid tagpap (F2) - Hvid tagpap (F1) - Hvidgrå tagpap med titaniumsoxid (F6) - Hvidmalet sort tagpap (F4) - Tagpap med hvid folie (F5) Faseforskydning Grundet materialernes varmekapacitet sker der en faseforskydning gennem konstruktionen. Dette er illustreret ved at plotte overfladetemperaturerne (x.4) samt temperaturerne midt i isoleringen (x.2) for felt F3 og F4. Det fremgår af figur 1, at overfladetemperaturerne i en sommersituation når sit maksimum kl. 14 mens temperaturen midt i isoleringen når sit maksimum kl. 19, hvilket resulterer i en faseforskydning på ca. 5 timer. Da faseforskydningen sker hurtigere ved felt F3 (sort) sammenlignet med F4 (hvidmalet) kan det konkluderes, at faseforskydningen forlænges ved høje overfladetemperaturer. Gennem hele perioden er der målt en temperaturforskel på mellem 2-4 C. Det bemærkes, at forskellen vil reduceres i takt med, man bevæger sig ned gennem konstruktionen 1. En analyse af vintersituationen, figur 11, viser en konstant forskel på ca. 2-3 C ved en sammenligning af de to felter. Der er dog en relevant forskel i Figur 1: 8 Temperaturer i prøvefelterne F3 og F4, startende d. 1. august og to døgn frem. Temperaturer [C] : 4:48 9:36 14:24 19:12 : 4:48 9:36 14:24 19:12 : Tid [ ] Sort tagpap (F3) Top Sort tagpap (F3) Midt Hvidmalet sort tagpap (F4) Top Hvidmalet sort tagpap (F4) Midt 1) Der er desværre for mange udfald på måledata ved pkt. x.1 til at dette kan dokumenteres.

14 14 forhold til sommerperioden; i vinterperioden er temperaturen i midten af konstruktionen højere under felt F4 (hvidmalet) sammenlignet med felt F3 (sort). Dette kan undre idet overfladetemperaturerne viser, at den sorte flade varmes op i løbet af dagen, mens den ikke afkøles signifikant mere end det hvide felt i løbet af natten. Det vurderes, at årsagen skal findes i generelt usikkerhed i forbindelse med forsøgsopstillingen samt måleudstyret. Denne teori underbygges af figur 12, hvor det fremgår, at selvom overfladetemperaturerne er næsten ens for F4 og F5 ligger temperaturen i midten af konstruktionen ca. 2-3 C højere for F4, hvilket indikerer, at der foregår noget utilsigtet i forbindelse med F4. Figur 11: 25 Temperaturer i prøvefelterne F3 og F4, startende d. 2. februar og to døgn frem. 2 Temperaturer [C] : 4:48 9:36 14:24 19:12 : 4:48 9:36 14:24 19:12 : Tid [ ] Figur 12: 25 Temperaturer i prøvefelterne F3, F4 og F5, startende d. 2. februar og to døgn frem. 2 Temperaturer [C] : 4:48 9:36 14:24 19:12 : 4:48 9:36 14:24 19:12 : Tid [ ] Sort tagpap (F3) Top Sort tagpap (F3) Midt Hvidmalet sort tagpap (F4) Top Hvidmalet sort tagpap (F4) Midt Tagpap med hvid folie (F5) Top Tagpap med hvid folie (F5) Midt

15 15 Energiforbrug Gennem dette afsnit analyseres tagpaptypens effekt på energiforbruget. Analysen er, som angivet i teoriafsnittet, gennemført under forudsætning af, at der gennem sommerperioden (1/5-31/7) er en indvendig temperatur på 24 C samt 2 C i årets øvrige måneder. Varmestrømmene opdeles i to kategorier: energitab og energitilførsel. Af figur 13 og 14 fremgår henholdsvis energitabet og energitilførslen opgjort pr. måned (U =.194 W/m 2 K (18 mm mineraluld kl. 35)). Som det fremgår af figur 14 sker der en energitilførsel gennem opvarmningsperioden (de grå områder). Da en energitilførsel i perioden vil erstatte et opvarmningsbehov udføres en Energitab [kwh/m2/mdr.] Figur 13: Akkumuleret energitab Måned [ ] 3. 5 Figur 14: Akkumuleret energitilførsel. Energitilførsel [kwh/m2/mdr.] Måned [ ] Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

16 16 Figur 15: Korrigeret energitab hvor energitilførslen er modregnet energitabet i opvarmningsperioden Energitab [kwh/m2/mdr.] Måned [ ] Figur 16: Energitilførsel der giver anledning til kølebehov. 3 Energitab [kwh/m2/mdr.] Måned [ ] Figur 17: Akkumuleret energitab og energitilførsel. 15 [kwh/m2/år] 1 5 Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Akkumuleret energitab Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Akkumuleret energitilførsel Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

17 17 korrektion således, at den mængde energi, der tilføres den anvendes som fradrag i energitabet. Figur 15 og 16 angiver de korrigerede energimængder, mens figur 17 angiver en summering af energitabet og energitilførslen for de respektive tagpaptyper for hele perioden. På baggrund af figur 17 kan det konkluderes, at opvarmningsbehovet gennemgående er signifikant større end kølebehovet. Det kan ligeledes konkluderes, at varmetabet for den sorte tagpap (F3) er lavest - dog er energitilførslen højere. Det ses ligeledes, at energitilførslen ved hvidmalet sort tagpap (F4) og hvid folie (F5) er nærmest ikke eksisterende. Disse typer har dog forøget energitab. Isolansens betydning for energiforbruget Som beskrevet i afsnittet om faseforskydninger mindskes påvirkningerne af indeklimaet i takt med, at tagkonstruktionens isolans øges. Eller sagt med andre ord; tagoverfladens materialeegenskaber påvirker energiforbruget mest, når taget er dårligt isoleret. For at påvise dette, er der udført en analyse af henholdsvis energitab og tilført energi for isoleringstykkelser på hhv. 18 mm og 36 mm. Resultatet fremgår af figur 18. Resultaterne viser, at der ved anvendelse af sort tagpap (F3) fremfor tagpap med hvid folie (F5) på en konstruktion med 18 mm isolering opnås en besparelse i energitabet på ca. 5 kwh/m 2 /år mens der ved anvendelse af 36 mm opnås en besparelse på ca. halvdelen. Det ses ligeledes, at tendensen er den samme ved energitilførslen: Ved fordobling af isolansen sker en halvering af energitilførslen. Energiforbrug til køling Af figur 19 fremgår en oversigt over det samlede energiforbrug, under antagelse af, at det kræver halvanden gange mere energi at fjerne én kwh i forhold til at tilføje én. Som det fremgår af figuren stiger det resulterede energiforbrug ved de mørke tagflader, i det disse flader har størst kølebehov. Det ses dog, at det resulterende energiforbrug for sort tagpap (F3) - selv ved et dårligt isoleret tag (1 mm mineraluld) - ligge meget tæt på energiforbruget ved anvendelse af hvid tagpap (F1 og F2), og lavere end hvidmalet sort tagpap (F4), tagpap med hvid folie (F5) samt hvidgrå tagpap (F6). Ved et godt isoleret tag (36 mm mineraluld) er forskellen nærmest ubetydelig.

18 18 2 Figur 18: Isolansens betydning for det samlede energiforbrug. 15 [kwh/m2/år] 1 5 Akk. energitab U =.194 W/m 2 K (18 mm min. kl. 35) Akk. energitab U =.97 W/m 2 K (36 mm min. kl. 35) Akk. energitilførsel U =.194 W/m 2 K (18 mm min. kl. 35) Akk. energitilførsel U =.97 W/m 2 K (36 mm min. kl. 35) Figur 19: 4 Samlet energiforbrug under antagelse af, at det kræver halvanden gange mere energi at fjerne en kwh end det gør at tilføre en. Energi [kwh/m2/år] U =.35 W/m 2 K (1 mm mineraluld kl. 35) U =.194 W/m 2 K (18 mm mineraluld kl. 35) U =.97 W/m 2 K (36 mm mineraluld kl. 35) Hvid tagpap (F1) Hvid tagpap (F2) Sort tagpap (F3) Hvidmalet sort tagpap (F4) Tagpap med hvid folie (F5) Hvidgrå tagpap med titandioxid (F6)

19 19 Hygrotermiske forhold Som tillæg til analysen af de termiske egenskaber bør det bemærkes, at de hygrotermiske forhold påvirkes af de termiske og derved tagoverfladens termiske egenskaber. Derfor skal valget af tagoverflade også vurderes i forhold til indvirkningen på de hygrotermiske forhold i den underliggende konstruktion. Tiltænkes der fx anvendt fugtadaptiv dampspærre, kan en hvid overflade give anledning til utilsigtede problemer i form af utilstrækkelig udtørring af fugt i sommerperioden. Simuleringen er gennemført for følgende konstruktionsopbygning: 8 mm tagpap, 19 mm krydsfiner, 2 mm isolering, 1 mm Hygrodiode, 12 mm gips. 8 Figur 2: Overfladetemperaturer simuleret i MATCH. 6 Temperaturer [ C] Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Måned [ ] 2 Figur 21: Fugtindhold simuleret i MATCH. Fugtindhold [vægt %] Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Måned [ ] Sort Hvid

20 2 Af figur 2 fremgår de simulerede overfladetemperaturer. Ved at sammenholde værdierne med de målte, figur 6 side 8, observeres tilsvarende tendenser. Det bemærkes, at simuleringen er foretaget på baggrund af DRY-vejrdata, og resultaterne kan derfor ikke direkte sammenlignes. Da overfladetemperaturerne følger samme tendenser vurderes simuleringen anvendelig til analyse af de hygrotermiske forhold tagkonstruktionen. Fugtindholdet i krydsfineren for den nævnte konstruktionsopbygning simulering af hhv. hvide og sorte overflader fremgår af figur 21. Som det ses udvikles en utilsigtet opfugtning af krydsfineren ved simulering af en hvid overflade. Af figuren fremgår det ligeledes, at opfugtningen undgås ved anvendelse af en sort tagpap. Simuleringen er foretaget med indeklima som angivet i Tabel 1. Tabel 1: Indeklimadata anvendt til simuleringen (MATCH standard input data). MÅNED JAN FEB MAR APR MAJ JUN AUG SEP OKT NOV DEC T[C] RH [%]

21 Tagpapbranchens Lautrupvang Ballerup Oplysningsråd

22 21 KONKLUSION Det kan på baggrund af analysen konkluderes, at energitabet for en tagkonstruktion belagt med en mørk tagpap er signifikant lavere end energitabet ved hvide tagpapstyper. Det kan ligeledes konkluderes, at hvis der er tale om en bygning, hvor det i sommerperioden er tilstrækkeligt med anvendelse af naturlig køling, vil en mørk tagpap resultere i det laveste energiforbrug. På baggrund af denne analyse kan det konkluderes, at tagoveroverfladens reflektans, emittans og absorptans har stor betydning for tagkonstruktionens overfladetemperatur. Det er påvist, at en sort tagpap giver anledning til væsentligt højere overfladetemperatur end en hvid tagoverflade. Med hensyn til tagpapfarvens indflydelse på energiforbruget til opvarmning og køling kan det konkluderes, at denne mindskes ved øget isolans. For en bygning, hvor der anvendes aktiv køling, og hvor det antages, at det kræver 1.5 gange mere energi at fjerne én kwh end at tilføre én kwh, er variationen mellem den tagpap, som performer bedst rent energimæssingt og den, der performer dårligst på ca. 3 kwh/m 2 /år for en konstruktion med 1 mm mineraluld (klasse 35) og med under 1 kwh/m 2 /år for en konstruktion med 36 mm mineraluld (klasse 35). Det kan ligeledes konkluderes, at der kan opstå utilsigtede forhold ved anvendelse af en hvid overflade, i det vilkårene for anvendelse af visse produkter ændres. Ved anvendelse af en fugtadaptiv dampspærre kan de lavere overfladetemperaturer således give anledning til en opfugtning af konstruktionen. Samlet set kan det konkluderes, at der på baggrund af denne analyse ikke kan påvises signifikante fordele ved anvendelse af hvide tagoverflader i Danmark, når det gælder almindeligt opvarmede bygninger. Tværtimod har den sorte tagpap signifikante fordele ved bygninger, hvor der ikke anvendes aktiv køling. En hvid overflade kan dog være fordelagtig i bygninger med høj intern varmebelastning samt en dårligt isoleret tagkonstruktion. I denne situation vil den hvide overflade bidrage til et reduceret kølebehov. Bygninger med permanent kølebehov og fryserum kan også have fordel af en hvid tagoverflade.

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Optimering af bygningers varmeisolering

Optimering af bygningers varmeisolering Optimering af bygningers varmeisolering Afgangsprojekt januar 2011 Udarbejdet af: Simon Jacobsen, S070152 Vejleder: Professor Carsten Rode Andreas Schjørring Jørgensen, S072584 Indholdsfortegnelse 1. Bilagsoversigt...

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015 Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi Juni 2015 Fejl i Vejledning i Bygningstermografi fra december 2014 fremg af nedenstående tabel. Side Fejl Rettelse 53 q = q brugstid + q uden for brugstid

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Modellering af den termiske masse i bygninger med det formål at bestemme bygningers evne til at flytte energiforbruget

Modellering af den termiske masse i bygninger med det formål at bestemme bygningers evne til at flytte energiforbruget Modellering af den termiske masse i bygninger med det formål at bestemme bygningers evne til at flytte energiforbruget i tiden Frederik Lynge Halvorsen, s123095 Bachelorprojekt Institut for Byggeri og

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 2013 Assens Kommune Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 Indhold Allerede fra 2008...2 Energirammen...2 Energirammens kriterier...2 Energiberegninger... 3 Krav til bygningens transmissionstab

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Teknisk isolering Udgave 7 / 2014 & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Moderne isolering har et navn Historien bag det succesfulde foretagende, Sager AG, er tæt forbundet med nutiden. Det hele

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C Grafer fra WUFI Indhold C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C.3 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag B C.4 Grafer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2 Beslutning 13 Etablering af gulvvarme terrændæk og kældergulve i opvarmede kældre NB Dæk 6, 7, 8 og 9 er samtidig revideret ud fra ændrede før u-værdier og krav til øgede isoleringstykkelser ud fra BR

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Krav til energiregistrering med EnergyKey. Til formålet bruges et fælles energiregistreringssystem fra EMT Nordic kaldt EnergyKey.

Krav til energiregistrering med EnergyKey. Til formålet bruges et fælles energiregistreringssystem fra EMT Nordic kaldt EnergyKey. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme Krav til energiregistrering med EnergyKey Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Formål med energiregistrering

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement

Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement Jesper Kragh Svend Svendsen Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement D A N M A R KS T E K N I S K E UNIVERSITET BYGDTU Oktober 2002 Analyser til det kommende grønlandske bygningsreglement. 17-10-2006

Læs mere

VARME OG STOFTRANSPORT Suppleringsopgaver

VARME OG STOFTRANSPORT Suppleringsopgaver INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS VARME OG STOFTRANSPORT Suppleringsopgaver Ingeniørhøjskolen i Århus Januar 2009 Udgave: 01 Suppleringsopgaver Side 2 af 18 Indholdsfortegnelse Suppleringsopgave 1... 3 Suppleringsopgave

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Test med refleksiv isolering

Test med refleksiv isolering Test med refleksiv isolering University College Nordjylland Teknologi & Business Teknologi & Business Energiteknolog Sofiendalsvej 60 Telefon 72 50 59 00 Fax 72 50 59 99 http://www.ucn.dk Deltager: Dennis

Læs mere