Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Transkript

1 Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter

2 Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre? Ulighed og uddannelseskultur Drivkræfterne bag uddannelsespolitikken eliternes triumf

3 Videnssamfund? Ja, tja, bum, bum, bum Brug for højere fagligt / bogligt niveau i mange job Overskud af ufaglærte, men mangel på både videreuddannede og faglærte Skifte i erhvervspolitikken: Danmark er både videnssamfund og produktionsland Vigtigt at forene teori og praksis og samarbejde ml teoretikere og praktikere

4 Skolens sociale pyramide 9,4 Forskerudd. 9 8,8 8,4 8 7,6 7,3 6,9 6,5 6 5,5 5, Gennemsnitskarakterer i mundtlig dansk 2010 Lang vid.udd. Mellemlang vid.udd. Kort vid.udd. Kun gymnasium Faglært Ufaglært % Kilde: Undervisningsministeriet

5 Skolekulturer og ulighed Karaktergennemsnit ved studentereksamen Htx Alment gymnasium 8,4 8,2 8 7,8 7,7 7,5 8,4 8,2 8 7,8 7,5 7,2 7, ,9 6,5 6,4 6,1 6,1 6,1 6,5 6,4 6,2 5,9 5, % 5, % Ufaglærte / faglærte Mellemlang vid. uddannelse Kun gymnasium / kort vid.uddannelse Lang vid. uddannelse / ph.d. Kilde: Undervisningsministeriets database

6 Tre segmenter af eliten / de højere klasser Økonomisk: Stemmer V & K, vil have skattelettelser og lavere sociale ydelser Administrativ: Stemmer S, moderat Kultur + uddannelse: Stemmer R og SF/Enhl, progressive men ikke røde Til fælles: Mere positive overfor globalisering, mindre klare på klasseskel

7 Unge uden uddannelse Andel 25-årige der ikke har en ungdomsuddannelse og heller ikke er i gang, 2009 % Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Drenge Piger Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik

8 Stikord til en kulturrevolution: Tværfaglighed skal være konkret problem- og projektorienteret Bekendtgørelser: Mindre teoretisk stof, mere virkelighedsnært og praktisk Proces: Puljer forsøg nye undervisningsmaterialer Vil møde modstand: Politisk initiativ + mobilisering af praktikere

9 Klassesamfundet 2.0 Akademikere Mellemlang videregående uddannelse 8% 20-30% 16% 50-60% 10% Gymnasium / kort videregående uddannelse Beslutningstagere og meningsdannere Erhvervsuddannelse 38% % 28% Kun folkeskole, inkl. ingen oplyst uddannelse Marginaliseret underklasse

10 Den stærkeste sociale arv Andel 25-årige der har en lang videregående uddannelse eller er i gang, 2009 % Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Drenge Piger Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik

11 Blandede miljøer bryder social arv % 60 & under 10% 10-20% 20-30% 0ver 30% Andel unge med svag hjemmebaggrund, der som 23-årige har / er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt efter andelen med svag baggrund på deres grundskole som 15-årige Kilde: COWI

12 Familiekultur & social skævhed Læsescore i point Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Inaktiv familiekultur Aktiv familiekultur Kilde: AKF / PISA2000

13 Familiekultur & gymnasieandel 100 Andel 19-årige i gymnasial uddannelse Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Inaktiv familiekultur Aktiv familiekultur Kilde: AKF / PISA2000

14 Familiekultur & frafald Andel 19-årige droppet ud af ungdomsuddannelse Ufaglærte Faglærte Forældre med ml.udd. Akademiker Inaktiv familiekultur Aktiv familiekultur Kilde: AKF / PISA2000

15 Stor effekt i fritidsjob Så meget øges uddannelseschancerne af et fritidsjob % Akademisk uddannelse Mellemlang vid.udd. Kort vid. udd. Faglig uddannelse Indvandrerunge Unge med dansk baggrund Kilde: Rambøll / Arbejdsmarkedsstyrelsen

16 Ulighed i penge og uddannelse: Korrelation Så meget betyder familiens levestandard Så meget betyder nes uddannelse Norge Sverige Finland Danmark OECD Norge Sverige Finland Danmark OECD Sammenhæng mellem læsefærdigheder og familiens økonomi / uddannelse Kilde: Northern Lights on PISA