Den usynlige klassekammerat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den usynlige klassekammerat"

Transkript

1 Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk: Inddragelse af de andre forældre Udviklet i et samarbejde mellem Lyngby-Tårbæk, Albertslund og Randers kommuner samt Ringkøbing Amt

2 Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Forord Manglende forståelse og tolerance blandt forældre kan være en barriere for at få en mere rummelig klasse. Omvendt kan en velfungerende kreds af forældre, der taler godt sammen og løser eventuelle problemer i fællesskab, være med til at skabe en rummelig og god klasse, hvor alle elever trives. Dialogmaterialet Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel kan være med til gøre forældrene bevidste om deres egen indflydelse på klassens trivsel. Den tilhørende DVD har fokus på de positive historier, som kan inspirere til selv at gøre en forskel. Med DVD en og de tilhørende spørgsmål kan skolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse og klassens lærere skabe dialog og debat blandt forældre i en klasse. Vi har forsøgt at lave spørgsmålene så konkrete og lettilgængelige som muligt ud fra emnerne på DVD en. Materialet kan således bruges til gruppearbejde blandt forældrene eller som oplæg til en fælles debat. Målet er, at forældrene ikke bare tager ansvar for deres eget barns trivsel men for hele klassens trivsel. At de som positive rollemodeller går aktivt ind i processen med at skabe en god og rummelig klasse, som bygger på anerkendelse og respekt for den enkelte og retten til at være forskellig. Materialet sætter fokus på at skabe den gode klasse. Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra DVD en skal forældrene sammen diskutere: Hvad er en god klasse? Hvordan kan vi som forældre være med til at skabe en god klasse? Hvordan kan vi voksne være gode rollemodeller for klassens børn? Hvordan kan vi se forskellighed som en styrke? Dialogmaterialet består af en DVD med fire cases fra forskellige folkeskoler. Hver enkelt case

3 beskriver konflikter eller begivenheder, hvor forældrenes rolle har været en medvirkende faktor for resultatet børn, der trives sammen. Til hver case hører en række temaer med spørgsmål og udsagn til diskussion. De forskellige cases kan ses uafhængigt af hinanden. Dermed er der mulighed for at vælge den eller de historier, som matcher den problemstilling, man netop ønsker at tage op i en klasse. De fire cases sætter fokus på temaer som åbenhed og dialog, forældre som rollemodeller samt trivsel og læring. God fornøjelse!! Forfatterne Juni 2006

4 Far på banen Tema: Trivsel og læring Da drengene gik i 1. klasse, var der store problemer. Klassen bestod af mange drenge og få piger. Pigegruppen fungerede, mens drengegruppen var præget af konflikter, drillerier og uvenskab. I timerne var der meget uro. Kollektiv udskældning var daglig kost. Den dårlige trivsel i klassen spillede negativt ind på børnenes indlæring. Børnene var ikke i stand til at lære det, der forventes af en 1. klasse. Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan oplever vi som forældre sammenhæng mellem børnenes trivsel og deres indlæring? Hvilke aktiviteter kan vi som forældre sætte i gang for at skabe trivsel for alle i klassen? Hvordan bliver børnene bevidste om deres egen rolle i skabelsen af den gode klasse? Hvordan kan vi sikre, at alle børn er med i fællesskabet? Også børn, hvor opbakning mangler hjemmefra? Diskutèr udsagnet: Hos forældrene findes den vigtigste nøgle til skabelsen af en rummelig klasse, hvor alle trives!

5 Tema: Samarbejde Skolen indkalder til et møde, hvor forældrene orienteres åbent og ærligt om klassens problemer. Skolen sætter ekstra ressourcer ind for at arbejde med klassens sociale liv. Der laves en handleplan, og forældrene aftaler, at penalhus og taske fremover skal være i orden, ligesom børnene ikke mere må medbringe legetøj målet er mere ro og færre konflikter. Spørgsmål og emner til diskussion Hvad skal der til, for at samarbejdet mellem skolen og forældre fungerer? Hvordan kan en konkret trivsels-handleplan for vores klasse se ud? Hvordan kan vi skabe tillid mellem os forældre, så vi kan tale åbent om konkrete problemer i klassen? Hvordan sikrer vi, at alle forældre føler sig som vigtige medspillere i klassens liv? Diskutér udsagnet: Hvad der sker i skolen det er lærernes ansvar!

6 Tema: Forældre som rollemodeller Forældrene til børnene i klassen oplever, at de selv bærer et stort ansvar for hele klassens trivsel. De oplever sig selv som rollemodeller, f.eks når børnene kommer hjem og fortæller om konflikter og hændelser i klassens dagligdag. Den måde forældrene taler om klassekammeraterne, skolen og lærerne, smitter af på deres eget barns holdninger, sprog og adfærd. Desuden har drengenes forældre tydeligt kunnet mærke, at de fælles aktiviteter har gjort en forskel. Børnene har lært, at de kan være sammen på en god måde. Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan kan vi som forældre gennem vores sprog og vores adfærd være med til at skabe trivsel og rummelighed i klassen? Hvordan kan vi som forældre bakke op om de andre elever i klassen, når vi taler med vores eget barn? Hvad er godt at sige, og hvad skal man f.eks. holde for sig selv? Dit barn kommer hjem og fortæller, at nu har Peter igen drillet. Hvordan takler du den situation på en konstruktiv og fremadrettet måde? Diskutér udsagnet: Forældre kan tale et barn ud af en klasse! Diskutér udsagnet: Der er ingen som forældre, der kan påvirke trivslen i en klasse endda uden selv at være til stede.

7 Plads til Jeppe Tema: Børn med særlige behov Jeppe er en dreng med infantil autisme. Han er på mange måder velfungerende, men ofte må klassekammeraterne tage særlige hensyn til ham. Det er blevet en naturlig del af deres dagligdag. Skolen har bakket meget op om at få Jeppes skolegang til at lykkes. Der er sat ekstra ressourcer af til klassen og Jeppe, men også opbakningen fra de andre forældre har været vigtig i forløbet. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvilke værdier sætter vi højest i vores klasse? Er der plads til børn med særlige behov i vores klasse? Hvilket medansvar har vi som forældre, for at klassen kan rumme børn med særlige behov? Hvilke fordele kan der være ved at have et barn med særlige behov i klassen? Diskutér udsagnet: Det er vigtigt, at børn oplever, at mennesker er forskellige og har forskellige evner, interesser, meninger og behov! Diskutér udsagnet: Forskellighed er en styrke!

8 Tema: Åbenhed Jeppes forældre har valgt at være meget åbne om Jeppes særlige situation. Denne åbenhed har været vigtigt for klassens andre forældre. Jeppes far fortæller, at åbenheden er vigtig for når forældrene kender Jeppe, så er de positive overfor ham og det smitter af på børnene. De andre forældre oplever, at åbenheden har gjort dem mindre bekymrede. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvor meget åbenhed er der i den forældregruppe, vi er en del af? Hvordan kan vi som forældre blive bedre til at skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen? Hvad ville du have brug for, at de andre forældre gjorde, hvis Jeppe var din søn? I hvilke andre situationer kan det være vigtigt for dig som forælder at få åben og ærlig information? Eller give den? Hvor går din grænse for åbenhed? Har forældre f.eks. også tavshedspligt? Mathias vender tilbage Tema: Forældrenes medansvar I de første skoleår på Nyvangsskolen opleves Mathias som en dreng, der har svært ved at koncentrere sig og at styre sit temparament. Det besluttes derfor, at han skal fortsætte skolegangen på en kommunal specialskole. Denne løsning er ikke varig, for Mathias savner sine gamle klassekammerater. Efter et års tid starter Mathias på Nyvangsskolen igen - i starten dog kun med 1-2 dage om ugen. Forældrene har et stort medansvar for trivslen i klassen, fordi de er børnenes rollemodeller. Det betyder, at børnene overtager deres forældres holdninger og adfærd og bringer disse med ind i klassen på godt og ondt.

9 Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan kan vi som forældre være med til at skabe accept og rum i klassen for en dreng som Mathias? Diskutér udsagnet: Forældre kan tale et barn ud af en klasse! Tema: Klassens sociale liv Mathias klassekammerater på Nyvangsskolen er meget bevidste om, at Mathias kommer tilbage til klassen. De har forberedt sig, talt meget om det og tager hensyn til ham. Tilsvarende arbejder Mathias også på at ændre sin adfærd, så han kan blive en del af klassen fremover. Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan kan vi som forældre bakke op om at skabe en rummelighed i klassen, så alle elever føler sig velkomne? Hvordan kan vi som forældre støtte klassens sociale liv, så det udvikler sig i en positiv retning til gavn for alle i klassen? Diskutér udsagnene: Lige børn leger bedst og Mangfoldighed er fællesskabets største styrke.

10 Tema: Plads til alle En god klasse har plads til alle elever på trods af forskelligheder. Klasselæreren siger: Tre unormale børn bliver ikke normale af at gå sammen i sin argumentation for, hvorfor der skal være plads til Mathias. En af forældrene fortæller, at Mathias formentlig ofte er blevet gjort til syndebuk for noget, en anden har gjort. Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan reagerer du, hvis dit barn kommer hjem og fortæller, at Peter igen har lavet ballade? Og hvad, hvis dit barn gentagne gange siger, han er blevet slået af Peter? Hvad ville du have brug for, at de andre forældre gjorde, hvis du var forælder til Mathias? Hvordan kan vi som forældre samarbejde med hinanden og med skolen om at løse problemer i klassen på en konstruktiv og fremadrettet måde? Diskutér påstanden: Tre unormale børn bliver ikke normale af at være sammen. Konflikter og roller Tema: Konfliktløsning i den gode klasse Skolelederen på Spjald Skole fortæller, at den gode klasse er kendetegnet ved, at alle elever er en del af fællesskabet. Klasselæreren fortæller, at de sociale spilleregler skal være på plads eleverne skal føle sig trygge, før de kan lære noget. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvordan kan vi som forældre være med til at forebygge og løse konflikter i klassen? Hvordan reagerer du, når dit barn har en konflikt med en klassekammerat? Hvordan taler du med dit barn om konflikter i skolen? Hvordan kan vi som forældre støtte op om de sociale spilleregler, der er aftalt i klassen? 10

11 Tema: Forældre som rollemodeller Hele klassens trivsel er en forudsætning for det enkelte barns trivsel. Skolelederen fortæller, at børn lytter meget mere til forældrene, end forældrene ofte selv tror. Børnene overtager ofte forældrenes holdninger og synspunkter. Derfor er det bl.a. vigtigt, at forældre er bevidste om, hvordan de omtaler klassens andre børn og deres forældre. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvordan reagerer du, hvis dit barn kommer hjem og fortæller, at Peter igen har drillet? Hvordan kan vi tale med vores eget barn på en måde, der støtter klassens trivsel og rummelighed? Hvad er en god rollemodel? Diskutér udsagnet: Børn bærer ofte forældrenes holdninger med ind i skolen. Diskutér udsagnet: Jeg giver altid mit barn ret, når det klager over ting, der er sket i skolen. 11

12 Netværkproduktet er udført af følgende: Albertslund Kommune, Søndergårdskolen Randers Kommune, Oust Mølleskolen Det Regionale Udviklingsråd, Ringkøbing Amt Forfattergruppen: Jørgen Ahler, De samvirkende Invalideorganisationer Ellen Andersen, Skolebestyrelsesformand, Engbjergskolen Søren Peder Jensen, Skole & Samfund Vera Daugaard, Skolebestyrelsesformand, Lind Skole Bente Sloth, KVIS-konsulent Materialet består af en DVD og et følgemateriale. Forfatterne optræder også med rollespil som udgangspunkt for dialog i forbindelse med konferencer og temadage Koordinatorer: Bente Sloth (primær) Ulla Ramussen (sekundær) Mere information på: eller Undervisningsministeriet har finansieret udgivelsen af denne publikationen. Meninger og synspunkter i publikationen står for forfatternes egen regning. Mere information på Trykt i 400 eksemplarer Design og opsætning: A.B.Andersen Grafisk Design. abandersen.dk Tryk: PrintNord ISBN

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Indhold Tema Aktivitet Type Tid Side Forberedelse Forberedelseark

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 2 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel, konflikt,

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole Informationspjece til lærer & forældre på Vadum Skole Indholdsfortegnelse 1. MOBNING HVAD ER DET & HVORDAN OPDAGER DU DET?... 3 Hvorfor beskæftige sig med mobning?... 3 Hvad er mobning?... 3 Definition...

Læs mere