BI Private Equity f.m.b.a. Halvårsrapport

Transkript

1 BI Private Equity f.m.b.a. Halvårsrapport

2 BI Private Equity f.m.b.a. CVR-nr Adresse Sundkrogsgade 7 Postboks København Ø Tlf Fax info@bankinvest.dk Bestyrelse Uffe Ellemann-Jensen, Formand Ingelise Bogasan, Næstformand Bjarne Ammitzbøll Villum Christensen Ole Jørgensen Lars Boné Direktion BI Management A/S Christina Larsen, Direktør Michael Hovard Ekmann Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Bankforbindelse J.P. Morgan Europe (UK), Copenhagen Branch Indhold Ledelsesberetning. Årets.... udvikling Ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis Halvårsregnskab

3 Årets udvikling Denne beretning beskriver den økonomiske udvikling og udviklingen på de finansielle markeder i første halvår af 2012 og redegør for en række andre forhold, som generelt har haft betydning for foreningen. Selvom foreningen primært har investeret i unoterede virksomheder og sekundært danske obligationer, påvirkes den af mange af de samme forhold, som andre typer af porteføljer. Udsving i den globale vækst, renteniveau m.v. kan således have betydning for afkast og risiko i alle typer af porteføljer og dermed også for denne forening. Derfor er det valgt indledningsvis at beskrive den overordnede markedsudvikling, de generelle risici ved investering i aktie- og obligationsporteføljer samt foreningens og dennes investeringsforvaltningsselskabs styring heraf. Medlemmerne i foreningen kan se tilbage på et halvår med positivt afkast, hvilket er over forventningerne udtrykt i årsrapporten Halvåret startede med positive aktiemarkeder efter at den europæiske centralbank måneden før havde gennemført en gigantisk likviditetsindsprøjtning i den europæiske banksektor. Den gode stemning blev forstærket af beslutningen i USA om at forlænge nulrentepolitikken frem til ultimo Dette skete på trods af stærkere vækstindikatorer for den amerikanske økonomi. Herefter overtog den europæiske gældskrise imidlertid igen nyhedsstrømmen, og især Grækenland og senere Spanien kom til at dominere negativt. I februar vedtog EU s finansministre vilkårene for restruktureringen af den græske gæld og selve restruktureringen blev gennemført i marts. Problemerne tårnede sig op for alvor, da det ikke var muligt at danne regering efter det græske parlamentsvalg den 6. maj, og præsidenten måtte udskrive nyvalg til afholdelse den 17. juni. Den fortsatte økonomiske afmatning og stigende arbejdsløshed i Grækenland betød dødt løb i meningsmålingerne, hvor en sejr til det venstreorienterede Syriza parti formentlig ville have betydet, at Grækenland havde trådt ud af eurosamarbejdet. De gamle partier vandt imidlertid valget knebent, og med en ny treparti-regering har man købt mere tid. I Spanien eskalerede problemerne, da regeringen den 2. marts reviderede det forventede budgetunderskud fra 4,4 til 5,8 procent. Dette var et vendepunkt for de spanske obligationer, hvor stigende frygt for en ukontrollerbar gældsudvikling sendte den 10-årige spanske obligationsrente op imod de uholdbare 7 procent Undervejs har der været overordentligt stort pres på de spanske banker, herunder ikke mindst Bankia-gruppen. Med frygten for storm på de spanske banker besluttede Eurozonens finansministre den 9. juni at låne landet op til 100 mia. til re-kapitalisering af bankerne. Den negative nyhedsstrøm omkring Grækenland og i stigende grad også Spanien betød en øget nervøsitet på aktiemarkederne, som begyndte at falde i april måned efter en positiv udvikling i første kvartal. Omvendt betød særligt udviklingen i Spanien en flugt herfra og til statsobligationer i Tyskland, Holland og Danmark, hvilket medførte historisk lave renter der. Nervøsiteten på de finansielle markeder fortsatte frem til slutningen af 1. halvår, hvor der var betydelig usikkerhed omkring udfaldet af det vigtige EU-topmøde den juni. På topmødet blev man blandt enige om at lade hjælpefondene opkøbe obligationer samt at ophæve hjælpefondens særlige kreditorstatus. Hertil kom, at man ville tillade hjælpefonden at re-kapitalisere bankerne direkte. Endelig vedtog man en vækstpakke på 120 mia.. Med disse positive tiltag reducerede man risikoen kraftigt for en eskalering af krisen på kort sigt. Der forestår dog en betydelig mængde arbejde for at sikre en langsigtet køreplan for det politisk og økonomiske samarbejde. Den økonomiske udvikling i Eurozonen i halvåret kan karakteriseres som mere af samme slags. Forholdsvis robust økonomisk vækst i Tyskland, men yderligere afmatning i de sydeuropæiske økonomier, mens Eurozonen som helhed balancerer på randen af en økonomisk recession. I USA var de økonomiske nøgletal i starten af året overordentligt stærke. Det gjaldt ikke mindst beskæftigelsesudviklingen. Men ligesom andre økonomiske statistikker i USA har beskæftigelsesstatistikken været påvirket af den varmeste vinter i mindst 10 år. Dette har givet anledning til lidt stærkere vækst i første kvartal på bekostning af andet kvartal. I slutningen af andet kvartal synes flere indikatorer for amerikansk økonomi desuden at være negativt påvirket af den uafklarede politiske situation i Europa.

4 De økonomiske nøgletal fra Kina har gennem første halvår overvejende skuffet. Ved den årlige partikongres i marts annoncerede premierminister Wen Jiabao, at målet for økonomisk vækst i den nye 5-årsplan ligger på 7%. Dette er 0,5 procentpoint lavere end det hidtidige estimat. Sidenhen har industriproduktionen skuffet. Den negative stemning i slutningen af juni blev forstærket af meldinger om, at de aktuelle økonomiske nøgletal er manipuleret. Forventninger til andet halvår Vores forventninger til aktier er forøget i forhold til vores forventninger fra december 2011 udtrykt i årsregnskabet. Dengang forventede vi, at det amerikanske aktieindeks S&P 500 ville slutte år 2012 i kurs Dette estimat hæver vi nu til Risikomæssigt vurderer vi ydermere, at der er en vis sandsynlighed for større stigninger end dette estimat tilsiger. Den tilsyneladende positive aftale på EU s topmøde i juni forventes tillige at ville udløse stigninger i den lange rente i andet halvår. Estimater for aktier og obligationsrenter samt for den økonomiske udvikling er imidlertid fortsat behæftet med ekstraordinær stor usikkerhed. Det skyldes det forhold, at det periodisk så at sige er halen, der logrer med hunden. Det vil sige, at frygt på de finansielle markeder påvirker virksomheder og husholdningers investeringsog forbrugsadfærd i stedet for omvendt. I tilfældet af, at den europæiske bank- og gældskrise måtte give anledning til fortsat uro, risikerer man derfor, at det, der i øjeblikket ser ud til at være en midlertidig afmatning i global økonomi, kan blive af mere langvarig karakter. Der er en betydelig risiko i andet halvår for såkaldte piskesmældseffekter i lange statsobligationer med den højeste kreditkarakter på AAA, som er givet i lande som Tyskland, Holland og Danmark. Det er risikoen for, at renten på disse obligationer pludseligt stiger meget kraftigt. Rentefaldet i andet kvartal skyldes nemlig en kombination af helt ekstraordinære udbuds- /efterspørgselsforhold frem for langsigtede forventninger til økonomiske vækst og inflation. Risikoen kan eksemplificeres ved, at de lange renter på de hollandske AAA-statsobligationer i juni faldt til det laveste niveau i 500 år! For Danmarks vedkommende var det også de laveste renter nogensinde, hvilket vil sige i 190 år. Samtidig har man oplevet negative renter på korte løbetider i en række lande, herunder Tyskland, Danmark, Holland og Schweiz. Risikoen for markante stigninger i de lange amerikanske renter forekommer moderate, fordi Federal Reserve i juni besluttede at forlænge den såkaldte Operation Twist med yderligere 6 måneder, hvor renter holdes nede gennem opkøb. Hertil kommer, at Ben Bernanke tydeligt har signalleret, at en skuffende beskæftigelsesudvikling vil blive imødekommet med yderligere kvantitative lempelser. Der er imidlertid betydelig risiko for, at man ser nedjusteringer af den amerikanske kreditværdighed i løbet af andet halvår, da det ikke forekommer sandsynligt, at Kongressen kan blive enige om en langsigtet gældsplan på denne side af præsidentvalget i november. Endeligt forventes den aktuelle globale økonomiske stagnation at udløse yderligere pengepolitiske lempelser i Eurozonen, Storbritannien og BRIK-landene, ligesom en finanspolitisk stimuluspakke i Kina ventes at se dagens lys allerede i tredje kvartal. Bestyrelse På foreningens ordinære generalforsamling den 12. april 2012 var to af bestyrelsens medlemmer, direktør Bjarne Ammitzbøll og direktør Ole Jørgensen på valg, i henhold til foreningens vedtægter. Bestyrelsen havde foreslået genvalg, og begge blev enstemmigt genvalgt som medlemmer af bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen, foruden disse, består af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, Ingelise Bogason, folketingsmedlem Villum Christensen og direktør Lars Boné. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Uffe Ellemann-Jensen som formand og Ingelise Bogason som næstformand. Risici og risikostyring Som investor i foreningen får man en løbende pleje af sin opsparing. Plejen indebærer blandt andet en hensyntagen til de mange forskellige risikofaktorer på investeringsmarkederne. Risikofaktorerne varierer fra portefølje til portefølje. Nogle risici påvirker især aktieporteføljer og andre især obligationsporteføljer, mens atter andre risikofaktorer gælder for begge typer af porteføljer. En af de vigtigste risikofaktorer - og den skal investor selv tage højde for - er valget af porteføljer. Som investor skal man være klar over, at der altid er en risiko ved at investere, og at de enkelte porteføljer investerer inden for hver deres investeringsområde

5 uanset markedsudviklingen. Det vil sige, at hvis investor f.eks. har valgt at investere i en portefølje, der har asiatiske aktier som investeringsområde, så fastholdes dette investeringsområde, uanset om de pågældende aktier stiger eller falder i værdi. Risikoen ved at investere via en forening kan overordnet knytte sig til fire elementer: Investors eget valg af portefølje Investeringsmarkederne Investeringsbeslutningerne Driften af foreningen Risici knyttet til investors valg af portefølje Inden investor beslutter sig for at investere, er det vigtigt at få fastlagt en investeringsprofil, så investeringerne kan sammensættes ud fra den enkelte investors behov og forventninger. Desuden er det afgørende, at investor er bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Investeringsprofilen skal blandt andet tage højde for, hvilken risiko investor ønsker at løbe med sin investering, og hvor lang tidshorisonten for investeringen er. Ønsker investor f.eks. en meget stabil udvikling i sine investeringer, bør man som udgangspunkt ikke investere i porteføljer med høj risiko (altså porteføljer, der er markeret med 6 eller 7 på EUrisikoskalaen). Aktieporteføljer vil ofte have en højere risiko end og porteføljer med obligationer, ligesom porteføljer med aktier i de såkaldte emerging markets lande ofte vil have en risiko, som er højere end porteføljer med aktier i de traditionelle aktiemarkeder. Hvis man investerer over en kortere tidshorisont, er aktieportefølje for de fleste investorer derfor, sjældent velegnede. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Foreningen er aktivt styret. Det betyder, at enhver investeringsbeslutning er baseret på vores og porteføljerådgiveres forventninger til fremtiden. Vi forsøger at danne os et realistisk fremtidsbillede af f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger køber og sælger vi aktier og obligationer. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Målet med foreningens investeringsstrategi er at finde de bedste investeringer og opnå det højest mulige afkast, under hensyntagen til risikoen. Foreningens bestyrelse har fastsat risikorammer for foreningen. Rammerne er fastlagt med reference til den maksimalt og minimale observerede standardafvigelse over de seneste 5 år. I det område har bestyrelsen fastlagt en minimal og en maksimal standardafvigelse, som overvåges af investeringsforvaltningsselskabet. Risikofaktorer knyttet til Driften af foreningen For at undgå fejl i driften af foreningen har investeringsforvaltningsselskabet etableret en række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på udvikling af systemer og højnelse af kontrolniveauet, således at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på omkostninger og afkast. Alle afkast vurderes dagligt, og er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, tages dette op med den respektive porteføljerådgiver med fokus på at få vendt udviklingen. Der anvendes desuden betydelige ressourcer på at sikre en korrekt prisfastsættelse. I de tilfælde, hvor den aktuelle børskurs ikke vurderes at afspejle dagsværdien på det pågældende instrument, anvendes en værdiansættelsesmodel i stedet. Investeringsforvaltningsselskabets complianceafdeling overvåger og fører kontrol med, at de førnævnte systemer og forretningsgange virker og anvendes korrekt. Overskridelse af investeringsrammer rapporteres til foreningens bestyrelse.. Bestyrelsen modtager løbende en risikoredegørelse samt en rammeudnyttelsesrapportering, således at de kan overvåge og føre kontrol med, at den enkelte afdeling overholder placeringsregler samt den af bestyrelsen udarbejdede fondsinstruks. På it-området lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Overvågning og kontrol af placeringsregler og risikorammer foretages hovedsageligt af it-systemer. Der er tillige udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt.

6 Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, følger bestyrelsen med på området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet og dels at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. For yderligere oplysninger om foreningen henvisesudbudsdokumentation og Central Investorinformation. Disse kan downloades fra under onlinematerialer for de enkelte afdelinger. Foreningen er desuden underlagt revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. Generelle risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Rusland, er der risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/-markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte porteføljes kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Porteføljer, som investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, mens porteføljer, som investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko. Porteføljer, hvor vi systematisk kurssikrer mod danske kroner, har en meget begrænset valutarisiko. En sådan kurssikring vil fremgå af beskrivelsen af porteføljens investeringsområde. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening og dermed påvirke porteføljens afkast. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Nye markeder/emerging markets: Begrebet Nye Markeder omfatter stort set alle lande i Latinamerika, Asien (ex. Japan, Hongkong og Singapore), Østeuropa og Afrika. Landene kan være kendetegnet ved politisk ustabilitet, relativt usikre finansmarkeder, relativ usikker økonomisk udvikling samt aktie- og obligationsmarkedet, som er under udvikling. Investeringer på de nye markeder er forbundet med særlige risici, der ikke forekommer på de udviklede markeder. Et ustabilt politisk system indebærer en øget risiko for pludselige og grundlæggende omvæltninger inden for økonomi og politik. For investorer kan dette eksempelvis bevirke, at aktiver nationaliseres, at rådigheden over aktiver begrænses, eller at der indføres statslige overvågningsog kontrolmekanismer. Valutaerne er ofte udsat for store og uforudsete udsving. Nogle lande har enten allerede indført restriktioner med hensyn til udførsel af valuta eller kan gøre det med kort varsel. Markedslikviditeten på de nye markeder kan være faldende som følge af økonomiske og politiske ændringer samt naturkatastrofer. Effekten kan også være mere vedvarende. Særlige risici ved obligationsporteføljer Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af porteføljens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region, og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet.

7 Årets udvikling Renteniveauet spiller en stor rolle for, hvor attraktivt det er at investere i blandt andet obligationer, samtidig med at ændringer i renteniveauet kan give kursfald/- stigninger. Når renteniveauet stiger, kan det betyde kursfald. Begrebet varighed udtrykker blandt andet kursrisikoen på de obligationer, vi investerer i. Jo lavere varighed, desto mere kursstabile er obligationerne, hvis renten ændrer sig. Kreditrisiko og modpartsrisiko: Inden for forskellige obligationstyper - statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets-obligationer, kreditobligationer osv. - er der en kreditrisiko relateret til, om obligationerne modsvarer reelle værdier, og om stater, boligejere og virksomheder kan indfri deres gældsforpligtelser. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser f.eks. som følge af konkurs. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Likviditetsrisiko: I forbindelse med salg af værdipapirer, primært obligationer kan der opstå situationer, hvor der ikke er tilstrækkelige med købere i markedet og værdipapiret derfor måske ikke kan sælges eller kun sælges med betydeligt tab. Likviditetsrisikoen kan også opstå som følge af tidsforskelle mellem de markeder, der handles på. Særlige risici ved aktieporteføljer Udsving på aktiemarkedet: Aktiemarkeder kan svinge meget og kan falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller som en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til fx udvikling af nye produkter. En del af en porteføljes formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Særlige risici ved blandede porteføljer Blandede porteføljer er påvirket af de faktorer, der påvirker såvel aktie- som obligationsporteføljer. Revision Halvårsrapporten har ikke været genstand for revision eller review. Afdelingens profil Børsnoteret Akkumulerende Introduceret: 18/05/2007 Risikoklasse: 7 Fondskode: DK Porteføljerådgiver: BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Benchmark: Investeringsprofil Foreningens investeringsområde er unge unoterede virksomheder, som mangler kapital i opstartsfasen. Foreningen investerer via forskellige fonde, der har dette område som speciale. Disse kaldes ofte venturefonde eller private equity fonde. Foreningen placerer den overvejende del af formuen i venturefonde administreret af BankInvest Gruppen. Dog kan der også investeres i andre venturefonde. Der kan også investeres i børsnoterede venturefonde. På dette investeringsområde går der ofte et godt stykke tid fra foreningen giver tilsagn om investering i en fond til at pengene rent faktisk udbetales. I den mellemliggende periode placerer foreningen disse midler i obligationer. Foreningen kan foretage lån op til 20 procent af formuen, hvis foreningen ikke har likvide midler til at imødekomme tidligere afgivne tilsagn. Udviklingen har vist, at det er væsentligt at kunne sikre BI Private Equitys pengestrøm og dermed undgå, at foreningen bliver nødt til at sælge sine investeringer i venturefondene NES2 og PENM2, inden disse udløber. For at sikre at investorerne får mulighed for at udnytte ventureinvesteringernes fremtidige potentiale, er der lukket for emission og indløsning i BI Private Equity.

8 Foreningen har ikke noget benchmark. Foreningens investeringsforvaltningsselskab har en stor såvel bred som dybtgående viden og ekspertise. Afdelingen er derfor ikke afhængig af videns ressourcer, der er af særlig betydning for den fremtidige indtjening. Risikoprofil Foreningens afkast kan variere betydeligt over tid bl.a. som følge af selskabsspecifikke, politiske, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold samt forhold som eksempelvis terrorangreb, krig eller naturkatastrofer. Foreningen er akkumulerende. Investor forventes at have en meget langsigtet investeringshorisont, idet ventureinvesteringer typisk har en løbetid på fem til ti år. Afdelingen er placeret i kategori 7 på EU s risikoskala og dermed behæftet med høj risiko. Ledelsen vurderer, at der ikke er nogen væsentlig usikkerhed ved indregning og måling eller usædvanlige forhold, der kan have påvirket dette, ligesom der ikke er indtruffet betydningsfulde hændelser efter regnskabsperioden afslutning. Foreningens investeringsforvaltningsselskab har en stor såvel bred som dybtgående viden og ekspertise. Foreningen er derfor ikke afhængig af videns ressourcer, der er af særlig betydning for den fremtidige indtjening. Udviklingen i regnskabsåret Porteføljen opnåede et afkast i første halvår på 8,79 procent, hvilket er over forventningerne ved årets begyndelse. Foreningen er fortsat investeret i to venturefonde, samt korte AAA-ratede realkreditobligationer med udløb per 1. oktober Det positive afkast er kommet fra begge fonde, hvor New Energi Solution 2 (NES2) har leveret et afkast i omegnen af 3 procent, hvor Private Equity New Markets II (PENM2) har leveret et afkast i omegnen af 17 procent. Det er ligeledes PENM2 der har den største vægt i BI Private Equity. Der har lige som tidligere år været exits, der har bidraget til det positive afkast. Der er fortsat et stort udbud af billig likviditet, som centralbankerne oversvømmer markederne med, hvilket er understøttende for de positive afkast. kapital. Dette er en anelse højere end samme tidspunkt for et år siden, hvilket skyldes, at NES 2 har kaldt for yderligere kapital. I regnskabsperioden er der foretaget investing for tusinde kroner. Ultimo regnskabsperioden udgør foreningens investeringstilsagn tusinde kroner, hvoraf tusinde kroner er udestående. Formuen udgjorde tusinde kroner pr. 30. juni 2012 mod tusinde kroner ultimo I halvåret er der foretaget nettoemissioner for i alt 0 tusinde kroner. Nettovæksten var på tusinde kroner. Særlige risici - herunder forretningsmæssige og finansielle risici Foreningens risici knytter sig hovedsageligt til investeringerne i de to Ventureselskaber og deres underliggende investeringer. Disse to investeringer er primært påvirket af markedsrisikoen herunder en aktierisiko, renterisiko samt valutarisiko. Ventureselskabernes formål er at tilføre risikovillig kapital til konkurrencedygtige virksomheder. Den største risikofaktor er derfor ændringer i værdien af de investeringer, der er foretaget i porteføljeselskaberne. Ventureselskaberne er generelt mindre følsomme over for ændringer i renteniveauet end børsnoterede aktie- og obligationsinvesteringer. Ventureselskaberne foretager investeringer i fremmed valuta. Der er naturligvis en vis valutakursrisiko i forbindelse med de udenlandske investeringer, men set i forhold til usikkerheden ved de samlede investeringer, anses valutakursrisikoen dog for relativt lille. I ledelsesberegningens afsnit "Risikofaktorer og risikostyring" er der en nærmere beskrivelse af de forskellige typer af risici og foreningens overordnede vurdering af disse risici og styring heraf. Herunder hvordan foreningen søger at begrænse risikoen for negative afkast. Ultimo perioden udgjorde investeringer i de to venturefonde cirka 85 procent af foreningens samlede

9 Forventninger til årets resultat Det forventes, at porteføljen i andet halvår vil skabe et enkeltcifret afkast. Dette skyldes, at private equityinvesteringer er at betragte som høj risiko, men de meget lave renter og det store likviditetsudbud, vil formentlig gavne mere risikable investeringer. Afkastet må dog forventes at have en relativ høj volatilitet. Fokus vil fortsat være på at pleje de eksisterende forpligtigelser overfor for de tilkøbte venturefonde.

10 Ledelsespåtegning Foreningens bestyrelse og direktionen har dags dato aflagt og godkendt halvårsrapporten for 2012 for BI Private Equity f.m.b.a. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige karakteristika med bestemmelserne i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle årsrapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. Halvårsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Foreningens ledelsesberetning indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen kan påvirkes af. København, den 23. august Bestyrelse Direktion Uffe Ellemann-Jensen, formand Ingelise Bogason, næstformand Bjarne Ammitzbøll Christina Larsen Direktør Michael Hovard Ekmann Vicedirektør Villum Christensen Ole Jørgensen Lars Boné

11 Anvendt regnskabspraksis Halvårsrapporten for BI Private Eguity f.m.b.a er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige karakteristika med bestemmelserne i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle årsrapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2011.

12 Halvårsregnskab Resultatopgørelse (t.kr.) (t.kr.) Balance (t.kr.) (t.kr.) Resultat opgørelse Renter og udbytter Kursgevinster og -tab Administrationsomkostninger Resultat før skat Halvårets nettoresultat Aktiver 1 Likvide midler Kapitalandele Obligationer Andre aktiver Aktiver i alt Passiver 2 Medlemmernes formue Anden gæld 1 44 Passiver i alt Femårsoversigt

13 Halvårsregnskab Noter 1 Finansielle Instrumenter Børsnoterede finansielle instrumenter 90,83% 16,06% Øvrige finansielle instrumenter 9,17% 83,94% Specifikation af børsnoterede værdipapirer kan rekvireres ved at rette henvendelse til BI Management A/S. Fem største poster Papir Procent af formuen 2012 PENM2 46,19% New Energi Solutions II 30,98% 4% NYK 10/2012, SDO(H) 13,70% 2 Medlemmernes formue (t.kr.) (t.kr.) Cirk. Beviser Formueværd Cirk. Beviser Formueværd Formue primo Overført fra resultatopgørelsen Formue ultimo Femårsoversigt Halvårets nettoresultat (t.kr.) Medlemmernes formue (t.kr.) Cirkulerende andele (t.kr.) Indre værdi 63,74 65,77 60,69 41,64 63,86 Omkostninger (%) 0,84 0,83 1,00 1,22 0,53 Halvårets afkast (%) 8,79 7,94 25,83 7,75-19,41 Sharpe ratio -0,