Øje på beskæftigelsen

Transkript

1 Øje på beskæftigelsen November 2014 Stærkere sammen

2 Kolofon: Titel: Øje på beskæftigelsen Undertitel: November 2014 Udgivelsesdato: 12. januar 2015 Redaktion afsluttet: 18. november 2014 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-sagsnr.: Elektronisk ISBN: LO-varenr Rapporten kan downloades Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse.

3 Indhold 1. Sammenfatning Dansk økonomi i fortsat bedring International økonomi Dansk økonomi Offentlig sektor og den økonomiske politik Stadigt stærkere arbejdsmarked Beskæftigelse og arbejdsløshed Løn og priser Side 3 af 22

4 1. Sammenfatning Dansk økonomi i bedring Der er udsigt til fremgang i dansk økonomi i år efter tilbagegang sidste år, jf. figur 1.1a. BNP-væksten ventes at tiltage yderligere til med knap 2 pct. i 2015 og godt 2 pct. i Men der er stadig i slutningen af 2016 langt til en mere normal kapacitetsudnyttelse. I takt med fremgangen i økonomien skønnes der at blive skabt nye private job i , jf. figur 1.1b. Til sammenligning gik der ca private job tabt i Bedringen på arbejdsmarkedet forventes desuden at føre til et fald i arbejdsløsheden på samlet personer frem mod Figur 1.1a. BNP-vækst Pct. 2,5 Pct. 2,5 Figur 1.1b. Beskæftigelsesudvikling personer personer ,0 2, ,5 1,5 1,0 1, ,5 0, ,0 0, ,5-1, ,5-1,0 Anm.: Beskæftigelsen er ekskl. orlov. Beskæftigelsen i den offentlige sektor er her korrigeret for effekten af lærerlockout. Kilde: Danmarks Statistik (herunder QDAM) samt egne beregninger og skøn Privat sektor Offentlig sektor 0 Stigende udlandsvækst trods øget usikkerhed Privatforbrug og virksomhedernes investeringer på vej op Væksten i udlandet har været afdæmpet de senere år, men er langsomt på vej op. Krise i bl.a. Ukraine og Mellemøsten har imidlertid øget usikkerheden. Der ventes dog fortsat tiltagende udlandsvækst i 2015 og 2016 til gavn for dansk økonomi. Herhjemme er privatforbruget så småt begyndt at stige igen efter nogle år med stilstand. Bedringen på boligmarkedet fortsætter, og det er godt nyt for forbrugerne. De oplever samtidig en styrket købekraft fra en historisk lav inflation og frareallønsfremgang. Virksomhedernes maskininvesteringer er steget lidt siden Det ventes at fortsætte i takt med bedringen i økonomien bl.a. som følge af et stort opsparet investeringspotentiale fra krisen. Bygge- og anlægsinvesteringerne har samlet set stabiliseret sig på et lavt niveau. Et stort antal ledige erhvervsboliger dæmper byggeriet. Omvendt holdes aktiviteten oppe af de politisk besluttede anlægsinvesteringer. Erhvervsbyggeriet ventes at stige med fremgangen i økonomien. Side 4 af 22

5 Finanspolitikken bør fortsat understøtte vækst og beskæftigelse De offentlige finanser i Danmark er blandt de sundeste i Europa. Samtidig er der stadig lavkonjunktur og mange ledige ressourcer i økonomien. Det vil også være tilfældet de næste år trods forventningen om fremgang i økonomien. Det er derfor vigtigt, at finanspolitikken ikke strammes og lægger en unødig dæmper på det begyndende opsving. Der er både råd og plads til fortsat at understøtte væksten og bidrage til, at der skabes flere job. Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia. kr Realvækst, pct Privatforbrug 920 0,4 2,3 2,5 Offentligt forbrug 504 0,9 0,7 0,6 Offentlige investeringer 69 1,6-2,1-4,6 Boligbyggeri 71 3,3 2,6 3,6 Erhvervsinvesteringer 206 1,1 3,3 5,1 Eksport ,4 3,7 4,7 Import 916 1,9 3,5 4,8 Lagerinvesteringer 1) 8 0,0 0,0 0,0 BNP ,8 1,8 2, personer Ændring i personer Beskæftigelse 2) heraf privat heraf offentlig Bruttoarbejdsløshed 3) Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,2 6,7 6,7 6,8 Offentlig sektors saldo -1,1-0,7-1,7-1, Pct Gns. obligationsrente 4) 1,6 1,4 1,3 1,6 Inflation 0,8 0,6 1,1 1,3 Vækst i huspriser 2,7 3,2 3,3 3,6 Lønstigningstakt 1,7 1,6 2,0 2,2 1) Inkl. værdigenstande. Skøn er vækstbidrag i pct. af BNP. 2) Beskæftigelsen ekskl. orlov. 3) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed, tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. 4) Vægtet gennemsnit af 1-årig variabel rente, rente på 10-årig statsobligation og rente på 30-årig realkreditobligation. Kilde: Danmarks Statistik (herunder QDAM), renter fra Thomson Reuters, Nasdaqomxnordic.com og Jyske Bank samt egne beregninger og skøn. Side 5 af 22

6 1K2008 3K2008 1K2009 3K2009 1K2010 3K2010 1K2011 3K2011 1K2012 3K2012 1K2013 3K2013 1K2014 Øje på beskæftigelsen November Dansk økonomi i fortsat bedring 2.1. International økonomi Væksten i udlandet har været afdæmpet de senere år, men er langsomt på vej op. Geopolitisk uro fra bl.a. krise i Ukraine og Mellemøsten har dog øget usikkerheden i international økonomi. Europa rejser sig langsomt Blandt eurolandene er den økonomiske fremgang fortsat svag. Væksten i Tyskland er bremset lidt op igen efter et år med pæn fremgang, og den økonomiske udvikling i Frankrig er stadig meget beskeden, jf. figur 2.1. I de sydeuropæiske lande har der været en lidt blandet udvikling. I foråret så det ud til, at økonomien i Italien var i bedring, men de spæde tegn forsvandt, og italiensk økonomi er fortsat i recession. Omvendt har Spanien haft tiltagende vækst og har nu for første gang, siden krisen indtraf, oplevet økonomisk fremgang fire kvartaler i træk. Figur 2.1. BNP-udvikling, udvalgte eurolande Indeks 1K 2008 = Indeks 1K 2008 = Tyskland Frankrig Spanien Italien Holland Belgien Finland Anm.: BNP er sæsonkorrigeret og opgjort i faste priser. Kilde: Thomson Reuters og egne beregninger. Som en konsekvens af den svage vækst og en fortsat meget lav inflation satte den europæiske centralbank (ECB) i september den styrende rente ned til et historisk lavpunkt på blot 0,05 pct. Derudover har ECB startet opkøb af særlig dækkede obligationer samt såkaldte asset-backed securities. ECB regner med, at opkøbsprogrammet vil køre i mindst to år, og der er derfor ikke tegn på renteforhøjelser i den nærmeste fremtid. Samtidig fortsætter den finanspolitiske konsolidering i en række lande, omend Side 6 af 22

7 hastigheden er aftaget. Således bliver økonomien i eurolandene understøttet af en meget lempelig pengepolitik og en mindre stram finanspolitik. Anderledes ser det ud i nogle af de øvrige europæiske lande. Storbritannien har oplevet en kraftig vækst siden starten af 2013 drevet af pæne stigninger i privatforbruget og investeringerne, der synes at fortsætte. Sverige og Norge har også pæn fremgang. Opsvinget fortsætter i USA Stadig høj vækst i Kina og moderat vækst i Japan Udsigt til højere vækst i udlandet I USA er væksten tilbage på sporet efter en hård vinter, der gav en svag start på året. Den solide vækst har betydet, at den amerikanske centralbank (Fed) er stoppet med opkøb af obligationer. Det betyder en lidt mindre lempelig pengepolitik fremadrettet og forventning om begyndende renteforhøjelser i løbet af I Kina er væksten aftaget en smule. Godt hjulpet på vej af understøttende tiltag fra regeringen holder væksten sig dog fortsat over 7 pct. For Japan har væksten været meget svingende i 1. halvår 2014 som følge af en momsforhøjelse i april. Underliggende tyder det fortsat på moderat vækst i Japan, der stadig er præget af en svag offentlig økonomi. Finanspolitiske opstramninger ventes at påvirke væksten i Japan fremadrettet. Der er dermed stadig betydelige forskelle i den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande. Samlet set ventes fortsat bedring med en udlandsvækst på godt 2 pct. i 2014, stigende til knap 2½ pct. i 2015 og lidt over 2½ pct. i 2016, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Real BNP-vækst Pct Tyskland 0,2 1,5 1,7 2,1 Sverige 1,5 2,3 2,5 2,7 Storbritannien 1,7 3,1 2,9 2,6 Norge 2,0 2,6 3,0 2,8 USA 2,2 2,2 3,2 3,2 Frankrig 0,4 0,4 1,1 1,6 Spanien -1,2 1,2 1,7 1,9 Holland -0,7 0,9 1,6 1,7 Belgien 0,2 1,1 1,3 1,6 Italien -1,9-0,2 0,6 1,2 Finland -1,2-0,1 1,4 2,0 Kina 7,7 7,3 7,0 7,0 Japan 1,5 0,8 1,0 1,0 Polen 1,6 3,4 3,2 3,2 Udlandsvækst (eksportvægtet) 1,3 2,1 2,4 2,6 Udlandsvækst (eksportvægtet) u. Kina 0,6 1,6 2,0 2,2 Danmark -0,5 0,9 1,8 2,2 Kilde: Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn. Side 7 af 22

8 1K2000 1K2001 1K2002 1K2003 1K2004 1K2005 1K2006 1K2007 1K2008 1K2009 1K2010 1K2011 1K2012 1K2013 1K2014 1K2015 1K M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M09 Øje på beskæftigelsen November Dansk økonomi Privatforbruget stiger Det private forbrug lå stille i 2013 og fik dermed ikke brudt den svage udvikling, der har været siden krisens start. I 2014 er privatforbruget imidlertid langsomt begyndt at stige igen, og det forventes at fortsætte, jf. figur 2.2a. Fra en beskeden vækst i underkanten af ½ pct. i 2014 skønnes privatforbruget at vokse med omkring 2½ pct. i 2015 og I sommeren 2013 begyndte forbrugerne at have markant mere tillid til økonomien. Tilliden er fastholdt, og indikatoren befinder sig aktuelt på samme niveau som før krisen, jf. figur 2.2b. Det peger i retningen af øget forbrugslyst. Figur 2.2a. Privatforbrug Figur 2.2b. Forbrugertillid Mia. kr. 240 Mia. kr. 240 Indeks 20 Indeks Anm.: Privatforbruget er opgjort i kædede værdier, 2010-priser. Sidste observation for forbrugertilliden er oktober Kilde: Danmarks Statistik (herunder QDAM) samt egne beregninger og skøn. Stigende huspriser er godt nyt for forbrugerne Vendingen på boligmarkedet er vigtig for privatforbruget. Efter en årrække med fald er huspriserne atter begyndt at stige med 2,7 pct. i Prisstigningerne ventes at fortsætte i takt med bedringen i økonomien. Der påregnes en vækst i huspriserne på ca. 3¼ pct. i 2014 og 2015, stigende til godt 3½ pct. i 2016, jf. figur 2.3a. Boligmarkedet understøttes også af fortsat lave renter i hele prognoseperioden. Boligbyggeriet har ligget underdrejet siden krisens begyndelse. Da der i årene op til krisen blev bygget meget, er behovet for nybyggeri i øjeblikket begrænset i store dele af landet. Alligevel er boligbyggeriet steget lidt i 2014, og fortsat stigende boligpriser ventes at trække boligbyggeriet yderligere op. Lav inflation sikrer reallønsfremgang Privatforbruget bliver desuden hjulpet på vej af, at inflationen herhjemme som i mange andre europæiske lande er historisk lav. Det har sammen med en beskeden lønudvikling bidraget til reallønsfremgang, hvilket styrker købekraften. Inflationen målt Side 8 af 22

9 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1 2001M M M M M M M M M M M M M M01 Øje på beskæftigelsen November 2014 ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset befinder sig i øjeblikket på blot ½ pct., jf. figur 2.3b. Inflationen holdes blandt andet nede af faldende priser på fødevarer og transport samt af en afdæmpet udvikling i husleje. Olieprisen er faldet med omkring 25 pct. de seneste måneder, hvilket ud over lavere priser på brændstof også sænker prisen på fx opvarmning af boligen. Der ventes fortsat moderat pres på priserne de kommende år, og således påregnes en inflation på godt 1 pct. i 2015 og omkring 1¼ pct. i Figur 2.3a. Boligpriser Figur 2.3b. Inflation Årlig vækst Indeks 200 = Pct. 5 Pct Forbrugerprisindeks Kerneinflation Nettoprisindeks Anm.: Søjlerne i figuren til venstre angiver årlig prisstigning (venstre akse), mens kurven angiver indekset (højre akse). I figuren til højre er kerneinflationen opgjort som forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikkeforarbejdede fødevarer. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Virksomhedernes investeringer på vej op Virksomhedernes indkøb af maskiner mv. (indeholder fx maskiner, udstyr, transportmidler og intellektuelle rettigheder) dykkede markant i forbindelse med krisen, men er steget lidt igen siden I 2013 steg maskininvesteringerne med 4,2 pct. En del af stigningen skyldes blandt andet, at regeringen i juni 2012 indførte en forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nyinvesteringer i driftsmidler frem til og med udgangen af Det har givet virksomhederne gunstige afskrivningsmuligheder i den periode. Derudover er investeringer i transportmidler steget markant fra 2012 til 2013 som følge af Mærsks begyndende indkøb af i alt 20 Triple- E-containerskibe 1. Maskininvesteringerne ventes at vokse med 1,6 pct. i 2014 efter en stigning på over 4 pct. i Den moderate vækst skal ses i lyset af investeringsvinduets udløb og aftagende bidrag fra indkøb af skibe. I 2015 og 2016 forventes fremgang i økonomien, et stadigt stort opsparet investeringspotentiale fra krisen og fortsat lave 1 Der blev leveret seks skibe i 2013, og der er indtil videre leveret yderligere seks i Syv skibe er planlagt til levering i Side 9 af 22

10 finansieringsomkostninger at bidrage til øget vækst i maskininvesteringerne, jf. tabel 2.2. Bygge- og anlægsinvesteringer har til gengæld stabiliseret sig på et lavt niveau og steg med blot 0,4 pct. i 2013 efter et kraftigt fald på 15 pct. i Et stort antal ledige erhvervsboliger fra byggeboomet før krisen dæmper væksten i erhvervsbyggeriet, hvor det påbegyndte erhvervsbyggeri pt. er historisk lavt. Omvendt bliver aktiviteten holdt oppe af de politisk besluttede anlægsinvesteringer, som fx Metro Cityringen, investeringer i banenettet og energiinfratrukturen samt Femern Bælt-forbindelsen. Disse anlægsinvesteringer vil også trække aktiviteten op fremadrettet, mens væksten i erhvervsbyggeriet forventes at tiltage i takt med bedringen i økonomien. Der påregnes således en betydelig stigning i væksten i de private bygge- og anlægsinvesteringer fra et fald i år på knap 1 pct. til en vækst på 3¼ pct. i 2015 og på over 6 pct. i 2016, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Erhvervsinvesteringer, Realvækst i pct Maskiner mv. 4,2 1,6 3,3 4,8 Bygninger og anlæg 0,4-0,8 3,2 6,1 I alt 3,4 1,1 3,3 5,1 Kilde: Danmarks Statistik (QDAM) samt egne beregninger og skøn. Eksporten i solid fremgang de kommende år Eksporten har i 2014 været ramt af den svagere udvikling hos Danmarks samhandelslande, jf. afsnit 2.1. Det har betydet et eksportfald i 1. og 2. kvartal. Eksporten var dog stadig knap 2½ pct. højere i 1. halvår 2014 end i 1. halvår 2013, og foreløbige tal peger på stigende eksport i 3. kvartal. Eksporten ventes at tiltage yderligere i takt med ventet fremgang i udlandet. Der skønnes på den baggrund en eksportvækst på knap 1½ pct. i 2014, stigende til 3¾ pct. i 2015 og 4¾ pct. i Udviklingen i importen har været meget svingende fra kvartal til kvartal siden starten af Det skyldes ikke mindst Mærsks indkøb af containerskibe, som i nationalregnskabssammenhæng både bliver noteret som stigende import og stigende erhvervsinvesteringer. Dermed har det samlet set ikke umiddelbart nogen effekt på BNP. Importen steg med 1½ pct. i 2013, og væksten ventes at tage til i takt med øget privatforbrug og investeringer. Side 10 af 22

11 Der påregnes en importvækst på knap 2 pct. i 2014, 3½ pct. i 2015 og 4¾ pct. i Rekordstort overskud på betalingsbalancen Der har de seneste år været et markant overskud på betalingsbalancen, som i 2013 nåede op på 136 mia. kr., eller hvad der svarer til 7,2 pct. af BNP. Overskuddet kommer blandt andet fra handlen med varer og tjenester, som lever godt af en god dansk konkurrenceevne og en markant forbedring af det danske bytteforhold. Det vil sige, at priserne på dansk eksport er steget mere, end priserne på de varer, der importeres. Det stigende overskud på betalingsbalancen skyldes også en stigning i formueindkomsten (netto), idet endnu flere midler placeres i udlandet som følge af øget opsparing herhjemme. Da udenrigshandlen forventes at vise pæn fremgang de kommende år, og forbedringen i bytteforholdet skønnes at fortsætte, er der udsigt til et fortsat stort overskud fra handlen med varer og tjenester. Ligeledes påregnes formueindkomsten at give et positivt bidrag til betalingsbalancen, om end lidt lavere end det var tilfældet i Samlet set taler det for et fortsat stort overskud på betalingsbalancen på omkring 6¾ pct. af BNP de kommende år Offentlig sektor og den økonomiske politik Tiltag til at øge vækst og beskæftigelse men offentligt underforbrug har dæmpet væksten Den nuværende regering har i flere omgange søgt at øge vækst og beskæftigelse gennem Kickstarten, skattepakker og flere vækstpakker senest fra juni Det har bl.a. indebåret forhøjede offentlige investeringer og forskellige skattelettelser både til husholdninger og virksomheder. Dertil lægges de politisk besluttede infrastrukturprojekter som fx Metro Cityring og Ringstedbanen. Således har de offentlige investeringer og andre tiltag bidraget til at øge væksten. Omvendt har den planlagte udvikling i det offentlige forbrug været beskeden, og i flere år er de planlagte rammer for den offentlige service ikke blevet udnyttet, bl.a. som følge af indførelsen af sanktioner overfor kommuner og regioner. Underforbruget har været aftagende under den nuværende regering, men har fortsat indebåret en strammere finanspolitik end planlagt, hvilket har været uhensigtsmæssigt i et økonomisk tilbageslag. Senest har regeringen sammen med SF og Enhedslisten aftalt finansloven for Aftalen sikrer fortsat fokus på vækst og Side 11 af 22

12 jobskabelse fx i form af et stadigt højt niveau for de offentlige investeringer i blandt andet kollektiv transport og anden infrastruktur. Finansloven sikrer også et velfungerende og velorganiseret arbejdsmarked med en øget indsats mod social dumping, højere fradrag for fagforeningskontingent samt ekstra midler til arbejdsmiljøindsatsen. Dertil er der i aftalen blevet enighed om en række initiativer på velfærdsområdet i form af blandt andet et markant løft på sundhedsområdet, mere pædagogisk personale i dagtilbud, en klippekortordning til ekstra hjemmehjælp og udmøntning af satspuljen til indsatser for udsatte grupper 2. Niveauet for de offentlige investeringer har været højt de seneste år, blandt andet som følge af fremrykningen af offentlige investeringer samt kommunernes mulighed for at øge investeringerne på bekostning af driftsudgifter i I takt med at investeringerne gennemføres vil investeringsniveauet dog blive gradvist reduceret fremover. I 2014 skønnes investeringsniveauet at være lidt over niveauet i 2013, svarende til en vækst på ca. 1½ pct., mens de kommende år vil udvise en faldende profil i investeringerne. Investeringskvoten det vil sige de offentlige investeringers andel af BNP ventes dog fortsat at være på et relativt højt niveau i 2016 set i historisk perspektiv, jf. figur 2.4a. Figur 2.4a. Offentlig investeringskvote Pct. af BNP Pct. af BNP 4,0 4,0 Figur 2.4b. Offentlig saldo Pct. af BNP Pct. af BNP ,5 3, ,0 3, ,5 2, ,0 2, Anm.: De offentlige investeringer indeholder i modsætning til det tidligere nationalregnskab bl.a. udgifter til forskning og udvikling. Niveauet kan dermed ikke sammenlignes med tidligere opgørelser. De ekstraordinære forhold i figur 2.3b er udbetaling af efterlønsopsparing i 2012, fremrykning af beskatning af kapitalpensioner i 2013, 2014 og 2015 samt fremrykning af beskatning af pensioner i LD i Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn. -4 Faktisk saldo Renset for ekstraordinære forhold Det offentlige forbrug faldt realt med ½ pct. i 2013, hvilket kan henføres til et væsentlig fald i 1. kvartal Det var tredje år i -4 2 Satspuljeaftalen er indgået mellem regeringen, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Side 12 af 22

13 træk, at det offentlige forbrug faldt 3. I 1. halvår af i år har det offentlige forbrug udviklet sig svagt, og den forventede realvækst på 0,9 pct. indebærer en pæn vækst i 2. halvår. I de kommende år ventes fortsat en beskeden forbrugsudvikling på knap ¾ pct. årligt. Fremrykket Underskuddet på den offentlige saldo for 2013 er opgjort til 20 kapitalindkomstbeskatning styrker mia. kr. i fremrykket beskatning af kapitalpensionsordninger i mia. kr., svarende til knap 1,1 pct. af BNP. Saldoen indeholder 33 den offentlige saldo lyset af muligheden for skatterabat 4. Også i år er der mulighed for at udnytte denne skatterabat, hvilket skønnes at forbedre saldoen med yderligere ca. 35 mia. kr. 5 I efteråret 2014 har regeringen desuden indgået en aftale om, at pensionsmidlerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) kan opnå en tilsvarende skatterabat ved omlægning i 2015, og muligheden for fremrykning af kapitalpensionsskat med rabat udvides til også at gælde i Det skønnes, at den nye aftale vil indbringe mia. kr. i ekstraordinært skatteprovenu i Fra 2016 giver de ekstraordinære forhold ikke længere et væsentligt bidrag til saldoen, jf. figur 2.4b. 6 Selv uden de ekstraordinære skatteindbetalinger vurderes det, at de offentlige underskud i perioden er et pænt stykke fra grænsen for offentlige underskud på 3 pct. i EU s Stabilitets- og Vækstpagt, hvilket giver mulighed for fortsat at understøtte vækst og beskæftigelse i de kommende år. Nedjusteringen af den økonomiske vækst i år forværrer isoleret set det offentlige underskud i forhold til vurderingen i Øje på beskæftigelsen maj Omvendt ventes lavere udgifter til offentligt forbrug, en stærkere udvikling i beskæftigelsen og et lavere renteniveau at styrke den offentlige saldo i forhold til forårsprognosen. Det afspejles også i, at opgørelserne af statens nettofinansieringsbehov i de første ti måneder af 2014 har vist sig klart 3 Overgangen til det nye nationalregnskab indebærer en revision af det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, idet fx forskning og udvikling samt Forsvarets materielinvesteringer nu opgøres som en del af de offentlige investeringer i stedet for offentligt forbrug. Det har reduceret det offentlige forbrug og øget de offentlige investeringer. Samtidig er mængdeudviklingen i det offentlige forbrug nu opgjort ud fra en outputbaseret beregningsmetode, modsat den tidligere inputbaserede metode. I 2012 og 2013 steg forbruget med 0,3 pct. årligt efter den inputbaserede metode, men det faldt med henholdsvis 0,2 og 0,5 pct. efter den outputbaserede metode. Det nominelle offentlige forbrug er det samme uanset hvilken metode, der benyttes til mængdeudviklingen. 4 Ordningen gør det muligt at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger til en aldersopsparing til en lavere sats på 37,3 pct. mod den normale sats på 40 pct. 5 Bl.a. baseret på Skatteministeriets opgørelse af den ekstraordinære afgift af omlagte kapitalpensioner pr. 6. november Der ventes lidt færre skatteindtægter fra udbetalingen af kapitalpensioner efter 2015 som følge af fremrykningerne fra Side 13 af 22

14 bedre end i samme periode i På den baggrund nedjusteres forventningen til det offentlige underskud til 13 mia. kr. i år, svarende til 0,7 pct. af BNP. I 2015 ventes et større offentligt underskud på 34 mia. kr., svarende til 1,7 pct. af BNP, hvilket indebærer, at saldoen i fravær af de ekstraordinære indtægter ville være stort set uændret fra 2014 til Bortfaldet af de ekstraordinære indtægter forværrer underskuddet i 2016, hvilket delvist opvejes af de forbedrede økonomiske udsigter, hvorfor underskuddet ventes at blive 38 mia. kr. eller 1,8 pct. af BNP. 7 Jf. Nationalbankens statistikbank og pressemeddelelse af 4. november Side 14 af 22

15 1K K K K K K K K K K K K K K K K K K2008 3K2008 1K2009 3K2009 1K2010 3K2010 1K2011 3K2011 1K2012 3K2012 1K2013 3K2013 1K2014 Øje på beskæftigelsen November Stadigt stærkere arbejdsmarked 3.1. Beskæftigelse og arbejdsløshed Svag udvikling i beskæftigelsen i 2013 Arbejdsmarkedet i bedring det seneste år Efter en periode med stilstand har arbejdsmarkedet det seneste år været i bedring. I 2013 faldt beskæftigelsen med omkring personer. Faldet kan tilskrives den offentlige sektor, idet antallet af job i den private sektor steg med knap personer, jf. figur 3.1a. Faldet i den offentlige beskæftigelse skyldes dog udelukkende lærerlockouten i april Fraregnet den effekt var der en beskeden stigning i den offentlige beskæftigelse på ca personer. Der er blevet skabt omkring private job fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal Der er i den periode hovedsagligt kommet flere i beskæftigelse inden for erhvervsservice samt handel og transport, jf. figur 3.1b. Der er også kommet ca flere job inden for industrien. Beskæftigelsen i den offentlige sektor har til gengæld stået stille det seneste år. Figur 3.1a. Beskæftigelse Figur 3.1b. Brancheopdelt beskæftigelse personer personer Indeks 1K 2008 = Indeks 1K 2008 = Privat Offentlig (højre akse) Anm.: Beskæftigelsen er ekskl. orlov. Kilde: Danmarks Statistik (QDAM) samt egne beregninger og skøn. Industri Handel og transport mv. Off. adm., undervisning og sundhed Bygge og anlæg Erhvervsservice De positive takter ventes at fortsætte Indikatorerne for udviklingen i beskæftigelsen peger på fortsat fremgang. Forventningerne til beskæftigelsen i både byggeriet og serviceerhvervene er steget det seneste år, og virksomhederne i disse brancher venter nu ikke længere faldende beskæftigelse, jf. figur 3.2a. I industrien har forventningerne svinget en del, men peger fortsat på fremgang i beskæftigelsen. Samtidig er antallet af nyopslåede stillinger fortsat med at stige og befinder sig på det højeste niveau siden slutningen af 2008, jf. figur 3.2b. Sammen med forventningen om tiltagende økonomisk vækst tyder det på, at de positive takter på arbejdsmarkedet fortsætter. Side 15 af 22

16 Udsigt til nye private job frem mod 2016 Også lidt flere job i den offentlige sektor Beskæftigelsen ventes at stige med personer fra 2013 til Tæt på ni ud af ti nye job skønnes at blive skabt i den private sektor med en stigning på job i 2014, job i 2015 og job i Den offentlige beskæftigelse påregnes at stige med personer i 2014, men korrigeret for lærerkonflikten forventes blot en stabilisering i Herefter er der udsigt til en lille fremgang i beskæftigelsen i den offentlige sektor på personer både i 2015 og 2016 i takt med fortsat øget offentligt forbrug. Figur 3.2a. Beskæftigelsesforventninger Figur 3.2b. Nyopslåede stillinger Anm.: Egen sæsonkorrektion af beskæftigelsesforventninger. Egen brancheopdeling, sæsonkorrektion og tre måneders glidende gennemsnit af nyopslåede stillinger. Sidste observation er oktober Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger. Betydeligt fald i arbejdsløsheden skyldes delvis mistet dagpengeret Bruttoarbejdsløsheden lå relativt stabilt omkring fuldtidspersoner mellem 2010 og 2012 efter stigningen i forbindelse med krisen. Siden starten af 2013 er arbejdsløsheden faldet med godt fuldtidspersoner (et fald på 17 pct.), og der var i september fuldtidsarbejdsløse, jf. figur 3.3. En del af faldet i bruttoarbejdsløsheden skyldes, at en stor gruppe dagpengemodtagere har mistet dagpengeretten. Dagpengereformen der forkortede dagpengeperioden fra fire til to år har medført, at ca personer har mistet retten til dagpenge i 2013 og frem til og med august 2014, jf. AK-Samvirke. Godt halvdelen af denne gruppe fremgår ikke længere af arbejdsløshedsstatistikken. Det kan fx enten skyldes, at de er kommet i ordinær beskæftigelse, har fået et seniorjob eller er gået i gang med en uddannelse og modtager SU. En lille gruppe (omkring 10 pct.) står noteret til hverken at modtage en ydelse eller lønindkomst. Således kan der være personer, der fortsat er arbejdsløse, selv om de ikke længere er registeret i bruttoarbejdsløshedsstatistikken. Dagpengereformens effekt på bruttoarbejdsløsheden er dog aftagende. Side 16 af 22

17 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 Øje på beskæftigelsen November 2014 og færre unge kontanthjælpsmodtagere i statistikken Lavere arbejdsløshed afspejler også bedring på arbejdsmarkedet Bruttoarbejdsløsheden er i starten af 2014 også præget af kontanthjælpsreformen. Unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse kan ikke længere modtage kontanthjælp, men overgår til uddannelseshjælp. Nogle af disse unge er i den forbindelse blevet omdefineret til ikke at være arbejdsmarkedsparate og indgår ikke længere i statistikken. De, der ikke længere registreres i statistikken for bruttoarbejdsløse, kan være omfattet af AKU-arbejdsløsheden. AKU omfatter også i modsætning til bruttoarbejdsløsheden fx studerende og pensionister, som søger arbejde. De to statistikker kan ikke umiddelbart sammenlignes, da der udover forskellige populationer også er forskel i fx opgørelsesmetoden, se også anmærkning under figur 3.3a. AKU-arbejdsløsheden er dog et fint supplement til bruttoarbejdsløsheden i et forsøg på at rense for effekten af dagpengereformen og kontanthjælpsreformen. Antallet af AKU-arbejdsløse er også faldet siden starten af 2013 med 7 pct. og peger dermed i retningen af, at noget af faldet i bruttoarbejdsløsheden også skyldes en generel bedring på arbejdsmarkedet. Figur 3.3. Arbejdsløsheden fuldtidspersoner personer Bruttoarbejdsløshed AKU-arbejdsløshed Anm.: AKU-arbejdsløsheden er data baseret på tre måneders glidende gennemsnit beregnet af Danmarks Statistik. Man bør derfor sammenligne den enkelte måneds tal med tal, der ligger mindst tre måneder tilbage i tiden. Tallet for fx september 2014 er opgjort på baggrund af gennemsnittet for indsamlede tal for august og september samt en prognose for oktober. Bemærk, at bruttoarbejdsløsheden måles i fuldtidspersoner, mens AKU-arbejdsløsheden måles i antal personer. Seneste observation er september Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Side 17 af 22

18 Forventning om endnu færre arbejdsløse frem mod 2016 Arbejdsløsheden skønnes at falde med fuldtidspersoner fra 2013 til I 2015 og 2016 ventes arbejdsløsheden at falde med yderligere , idet stigningen i beskæftigelsen delvist imødegås af en stigende arbejdsstyrke. Det skyldes både tilbagetrækningsreformen, og at forbedrede konjunkturer ventes at få flere til at deltage på arbejdsmarkedet. Bruttoarbejdsløsheden påregnes således at falde til omkring fuldtidspersoner i Løn og priser Lønstigningerne i 2014 følger overenskomstaftaler Lønudviklingen på DA-området blev 1,7 pct. i Efter et mindre dyk i 1. kvartal 2014 tiltog lønstigningstakten til 1,6 pct. i 2. kvartal 2014 og yderligere til 1,7 pct. i 3. kvartal Overenskomstfornyelsen i foråret 2014 indebærer højere omkostningsstigninger fra 2. kvartal 2014 set i forhold til den foregående overenskomstperiode. Det vurderes, at en del af resultaterne af de lokale lønforhandlinger først påvirker lønudviklingen fra 3. kvartal 2014, som følge af udskydelser efter overenskomstfornyelsen. Dermed er lønstigningstakten først nu på linje med omkostningsstigningerne i det aftalebaserede referenceforløb på LO/DA-området, jf. figur 3.4. Figur 3.4. Fortjeneste og aftalebaseret referenceforløb, LO/DA Anm.: Den korrigerede lønudvikling tager højde for tekniske forhold, som ikke påvirkede lønmodtagernes indkomst, men som forøgede lønstigningstakten i 2010 med ca. ¼ pct.-point. Seneste observation er 3. kvartal Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne skøn. Offentlige lønninger tiltagende i 2014 Udviklingen i de offentlige lønninger er koblet til de private gennem reguleringsordninger således, at forskelle i stigningstakterne mellem offentlig og privat løn i det ene år udjævnes året efter. Side 18 af 22

19 Øje på beskæftigelsen November 2014 Reguleringsordningerne reducerede de offentlige lønstigninger i 2013 og medvirkede til, at lønnen steg med under ½ pct. i kommuner og regioner og knap 1 pct. i staten. I 2014 er de offentlige lønstigninger atter tiltaget til gennemsnitligt godt 1 pct. i de tre delsektorer. Lønningerne ventes at stige med 1,6 pct. i 2014 Forventning om svagt tiltagende lønstigninger Baseret på den hidtidige udvikling og en forventning om svagt tiltagende lønstigningstakt i 4. kvartal, skønner LO, at lønstigningstakten på det private område i gennemsnit følger den aftalte lønudvikling i år på 1,6 pct. Overenskomstfornyelsen indebærer, at de aftalte lønstigninger tiltager til 1,9 pct. i de kommende år. Det vurderes, at der er udsigt til en beskeden positiv lønglidning i forhold til overenskomstresultaterne. Det afspejler de forbedrede beskæftigelsesudsigter i den private sektor samt forventningen om tiltagende økonomisk vækst og en fornuftig produktivitetsudvikling. Dertil kommer, at de danske lønstigninger har været relativt beskedne de seneste år, hvilket har medvirket til at reducere lønkvoten betydeligt 8, jf. figur 3.5. Endvidere har de danske lønstigninger været lavere end i udlandet de sidste tre år. På den baggrund ventes lønstigningerne at udgøre 2 pct. i 2015 og 2¼ pct. i Figur 3.5. Industriens lønkvote 0,80 0,80 0,75 0,75 0,70 0,70 0,65 0,65 0,60 0,60 0,55 0,55 0,50 0,50 Lønkvote Historisk gns., Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i industrien. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8 Lønkvoten er et udtryk for lønnens andel af værdiskabelsen. Det er et mål for lønkonkurrenceevnen, som ud over løn- og produktivitetsudviklingen også tager højde for bytteforholdsforbedringer. Side 19 af 22

20 Udsigt til fortsat stigende realløn Den fortsatte lave inflation indebærer, at der er udsigt til en reallønsfremgang på omkring 1 pct. pr. år i hele prognoseperioden, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Løn og inflation, Pct Lønstigningstakt 1,7 1,6 2,0 2,2 Inflation 0,8 0,6 1,1 1,3 Reallønstigning 0,9 1,0 0,9 0,9 Anm.: Inflationen angiver udviklingen i forbrugerindekset. Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger og skøn. Side 20 af 22

21 Side 21 af 22

22 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf Fax lo@lo.dk Øje på beskæftigelsen November 2014 Elektronisk ISBN: LO-varenr.: 2109