EU's patentdirektiv og dets implikationer for Digital Forvaltning

Transkript

1 EU's patentdirektiv og dets implikationer for Digital Forvaltning Disposition: Videndelings modsætning = hemmeligholdelse eller videnmonopol = patent. Om patenter definition, historik, status EU s forsøg på at harmonisere patentreglerne og derved ændre softwares status Hvad er patent fronterne? Modstandere vs tilhængere Hvad er patentstatus i andre dele af videnskaberne? Ex.: Biotek Hvad betyder patenter for Digital Forvaltning Spørgsmål: Hvordan ser fremtidens innovationsmuligheder ud? Hvilke grænser skal vi sætte?

2 Definitioner Patent: dokument der giver eneret til at udnytte en opfindelse (Nudansk ordbog) Patenttanken står i modsætningen til videndeling idet patenter er monopoler til at udnytte en specifik viden i et tidsrum M.a.o er patenter en begrænsning af at viden deles med andre i et givent tidsrum max. 20 år. (Patentloven, LBK nr 781 af 30/ )

3 Om patenter Rationalet bag patenter er, at videnproduktion koster tid og penge (investeringer). Disse skal kunne tjenes ind igen, hvilket patenter bruges som incitament til. Patenter er skabt til at belønne tekniske problemløsninger fx jetmotoren eller Lego-klodsen. Softwarepatenter opfattes i almenheden normalt som uproblematiske (hvorfor skal Windows XP ikke kunne patenteres?), men har stor betydning for den itbaserede fremtid.

4 Om ophavsret Ophavsret opstår normalt så snart en immaterielt frembringelse er skabt og bevirker, at ideen bag ikke må kopieres fuldstændigt uden rettighedshaverens accept. Eksempler: disse slides, en bog, musikstykker etc. Ophavsretten beskytter således rettighedshaver mod direkte kopi af hele frembringelsen, men ikke ideen bag. Brugen af ideen står altså frit for andre til eksempelvis forbedringer. Men Et patent giver en bredere beskyttelse mod efterligninger og anden udnyttelse af software end ophavsretten, men hvor ophavsretten i de fleste lande opstår umiddelbart og uden registrering, kræver patentbeskyttelse, at der ansøges herom i hvert enkelt land. (Patent- og varemærkestyrelsen, Patent på software 14/ )

5 Patenthistorik Muligheden for at kunne tage patent, blev gjort generel med Patentretten, der for størstedelen stammer fra Pariser-konventionen fra Patentsystemet blev skabt for: at stimulere nyskabelser til gavn for almenvellet. Kun opfindelser kan patenteres ikke opdagelser (biologiske racer, videnskabelige metoder, videnskabelige teorier)

6 Den Europæiske Patentkonvention Den Europæiske Patentkonvention, artikel 52, stk. 2 (juli 2002): Specielt følgende skal ikke anses som opfindelser : edb-programmer til anvendelse i computere; Alle opfindelser skal altså grundlæggende være af teknisk karakter, hvorfor software (edbprogrammer) ikke kan patenteres.

7 Patent hvorfor ikke? Hvorfor er software undtaget af patentkonventionen? Fordi: (1) European patents shall be granted for any inventions which are susceptible of industrial application, (Patentkonventionen artikel 52) I udgangspunktet anses software ikke for direkte industrielt anvendeligt, hvorfor det har status af middel/metode og ikke mål/produkt. Konklusion: Software anses som immaterielt.

8 Materiel vs immateriel Materielle verden: Karakteristisk for den materielle verden er at viden skabes ved observation af empiriske eksperimenter på materielle objekter. (Patenterbare størrelser ex: isterningeposer, firkantede mælkekartoner, diabeteskanyler) Immaterielle verden: I den immaterielle verden kan viden skabes ved logisk deduktion eller subjektivt interferens uden reference til materielle objekter. (Ikke-patenterbare størrelser ex: sprog, naturlove, tanker og ideer)

9 Tilbage til patentdirektivet Årsag til patentdirektivet: Kommissionen har siden slutningen af 90 erne prioriteret softwarepatentdirektivet meget højt, på grund af medlemslandenes meget uensartede lovgivninger på området, hvilket har svækket Det Indre Marked. Derfor har EU søgt at harmonisere reglerne, og ændret softwares status til at være patenterbart ligesom tilfældet er det i USA.

10 EU s softwarepatentdirektiv Fra Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed: de kontraherende lande i Den Europæiske Patentkonvention måtte tage skridt til ændring af konventionens artikel 52, stk. 2, litra c), især med henblik på at fjerne "edb-programmer" fra listen over ikke-patenterbare opfindelser. (Kommissionen 20/ ) EPO's appelkamre har fastholdt, at alle opfindelser grundlæggende skal være af teknisk karakter. [men] man [må] af den nylige sag Controlling pension benefits system drage den konklusion, at alle programmer, der kører på en computer, pr. definition er tekniske (fordi en computer er en maskine) (Kommissionen 20/ min fed) Konklusion: alle edb-programmer som sådan er tekniske pr. definition, hvorfor de kan anses for opfindelser og hvoraf det følger, at de er patenterbare såfremt de er nyskabende.

11 Hvad er patentfronterne? (1) Modstandernes argumenter: Patenter tages primært af profithensyn snarere end forskningshensyn. Videndeling hæmmes. Softwarepatenter er et radikalt skridt, eftersom programkode allerede er omfattet af ophavsret. Patenter skaber unødige forsinkelser og omkostninger. Patenter bevirker at den dybe tallerken bliver opfundet flere gange. Patenter hæmmer den vækst og kreativitet Open Source skaber, når udviklere frit kan arbejde videre med andres bidrag (stå-på-skuldreren-afhinanden-tanken).

12 Hvad er patentfronterne? (2) Tilhængernes argumenter: Patenter skaber incitament til investeringer i ny forskning (der opstår i det hele taget noget der kan arbejdes videre med). Patenter er belønning for at skabe tekniske løsninger. Patenter bevirker konkurrence. Forskere tvinges til at finde alternative løsninger på tekniske problemer end de allerede patenterede. Direktivet skaber klarhed hvor der i øjeblikket er uigennemskuelighed. Patenter er en nødvendig begrænsning af de frie markedskræfter og de medfølgende markedsfejl. Begrænsning af fuld information er nødvendig for at undgå free-riding. Videndeling begrænses ikke men fremmes derimod eftersom patentkontorerne offentliggør de patenter der er taget.

13 Hvad er patent ekstremerne? En verden hvor patenter er ulovlige: Free-rider fænomenet vil gøre, at de fleste kræfter bruges på at kigge andre over skulderen. Industrispionage vil være et stort og velrenommeret erhverv. Universiteterne vil have innovationsmonopol, da det er det eneste sted forskere vil få løn for at nytænke. En verden hvor alt kan patenteres: Stilstand vil herske. Sprog, farver, bevægelse, naturlove, ideer, tanker m.v. er patenterede. Mennesker vil leve i et uhæmmet kontrolsamfund. Konklusion: Et vist mål af fællesskab og åbenhed er en forudsætning for at det giver mening at eje og hemmeligholde information. (Nørretranders i Politiken 3/10-04)

14 Eksempler på it-patenter i dag Eksempler på patenterede filformater: doc (Microsoft), xml (Microsoft), mp3 (Fraunhofer Institute), pdf (Adobe), avi (Microsoft), wma (Microsoft), TTF (Adobe) Eksempler på patenterede protokoller: Ipx (IBM), netbeui (Microsoft) Eksempler på åbne standarder: http, tcp/ip, ogg-vorbis, ftp, telnet, HTML, XML

15 Internettet Internettet er baseret på åbne ikke-patenterede standarder, hvilket muliggør dets enorme udbredelse og anvendelighed. Http-protokollen er udviklet på CERN. Hvis ikke internettet havde været et Open Source projekt, ville den nutidige massekommunikation ikke havde været mulig. Der havde eksisteret et hav af forskellige net, der ikke kunne tale sammen. Open Source gør det samme for masseinnovation som samlebåndet gjorde for masseproduktionen (Wired, 2003)

16 Eksempler på andre immaterielle patenter EU s biopatentdirektiv Der kan tages patent på en kopi af et gen, der er genskabt udenfor kroppen. Patenter kan opnås til anvendelse, udnyttelse og diagnostitik omkring et gen. Kan dog stadig medføre at et firma får patent på at diagnostisere en given lidelse, herved åbnes en mulighed for i praksis at patentere videnskabelige metoder. Biopatentdirektivet har ligheder med softwaredirektivet, eftersom begge dele rejser spørgsmålet, om det eksisterende patentregime (fra 1883) fortsat giver mening.

17

18 Tilbage til direktivforslaget Patentdirektivet gør patenteringen af software mulig, hvis det givne stykke software giver et teknisk bidrag (bidrag til the state of the art inden for et teknologisk felt). Article 4 Conditions for patentability In order to be patentable, a computerimplemented invention must be susceptible of industrial application and new and involve an inventive step. In order to involve an inventive step, a computerimplemented invention must make a technical contribution. (Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Counsil on the patentability of computer-implemented inventions 9713/2004. Min fed) Eftersom alle programmer, der kører på en computer, pr. definition er tekniske (jvf sagen Controlling pension benefits system), er al innovativ software i princippet patenterbart så længe de har en teknisk effekt ud over det normale. Når direktivet vedtages vil det være op til domstolene at skulle udstikke grænsen for hvad der fortsat skal anses som udelukkende immaterielt.

19 Opfattelser af direktivet? (1) Open Source (OSS): OSS samfundene frygter at direktivet ødelægger muligheden for den tekniske videndeling og interoperabiliteten mellem systemer. OSS samfundene anser internettet og software som rygraden i det teknologiske samfund. Det har samme nytte for de globale vidensfællesskaber som sprog og naturlove, der vil kunne krænkes med de nye patentmuligheder. Hvis innovation skal kunne eksistere, må patenter nødvendigvis begrænses til software der ikke kører på computere til alment brug.

20 Opfattelser af direktivet? (2) Den danske regering: Computerimplementerede opfindelser skal behandles som alle andre opfindelser på de tekniske områder Softwaredirektivet indfører ikke nye retstilstande, men kodificerer derimod den eksisterende praksis, der er gældende i dag. Regeringen har arbejdet for at gøre flere af bestemmelserne i direktivet mere klare, herunder især reglerne om det såkaldte tekniske bidrag ( state of the art ).

21 Hvad betyder patenter for Digital Forvaltning? Ved at forlade sig på lukkede patenterede løsninger risikeres hold ups. Markedet bør konstant afsøges for patenter, så alternative systemer kan indføres før et eventuelt lock-in (stiafhængighed). Åbne standarder er ikke nødvendigvis OSS. Den Digitale Taskforce: Det er centralt, at alle myndigheder arbejder for at øge fleksibiliteten ved anvendelse af åbne og veldefinerede, ikke-proprietære standarder for filformater og dataudveksling, herunder beskrivelse af feltindhold. Herigennem sikres den offentlige sektor som helhed et stort udbud af løsninger og konkurrence mellem leverandører. Den Digitale Taskforce Strategi for digital forvaltning , 2004

22 Skrækscenariet: videobutikeksemplet

23 Videobutikeksemplet - SSL-forbindelser benytter RSA-kryptering: US SSL-forbindelser benytter krypterede sockets: US åbent-døgnet-rundt.dk - ÆØÅ i domænenavne: EP [Drama] [Børn] [Action] [Gyser] - Faneblade: EP Mariehøne.gif - GIF-filer benytter LZW-komprimering: EP Mariehøne er en hyggelig... - Pop-up vindue: EP klik - Køb ved hjælp af et klik: US Se - Videovisning via web: EP i browser - Visning i et vindue i en browser: US Hent film - Videovisning via web (samme som ovenfor): EP mpeg4-format - Udbredt videoformat til download af video: Mere end 40 patenter (herunder DK638218) Indkøbskurv - Konceptet indkøbskurv: EP Soundtrack.mp3 og Film - E-handel med serviceydelser: DK/EP Soundtrack.mp3 - MP3 er et udbredt lydformat: DK Betal med kreditkort - Kreditkortbetaling via internettet: EP Send som gave - Beregning af korrekt gaveadresse ud fra mangelfulde oplysninger: EP Bøger om mariehøns - Link til samarbejdspartner: US Få et lån - Automatisk lån af penge: EP VISA - Digital signatur i grafikfil til at checke at er godkendt til at modtage VISA-kort: EP Betal via din internetudbyder - Betaling via et telekommunikationsnetværk: EP Patenter koster normalt en vis procentdel af omsætningen (ofte mellem 2% og 5% dyrest hvis omsætningen er lille). Nogle virksomheder giver rabat ved køb af licens til flere forskellige patenter. (

24 Afslutning Software s status som hhv. materiel eller immateriel er p.t. meget uklar. Det er ekstremt vigtigt, at der sætte en grænse for hvad der anses som tekniske bidrag (det der kan patenteres) og hvad der ikke anses som så. Spørgsmål I hvor høj grad er OSS svaret på den fremtidige innovation? Skal tidshorisonterne for software være de samme som for traditionelle patenter? Skal patentsystemet som vi kender det revurderes i forhold til immaterielle opfindelser?