Intern VikarService i sommerberedskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern VikarService i sommerberedskab"

Transkript

1 IndenRigs nr. 11/10 NYHEDSBREV FOR RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERE juni Intern VikarService i sommerberedskab Sommerferien nærmer sig og med den også tiden, hvor mange klinikker har brug for sommervikarer. Intern VikarService på Rigshospitalet er beredt Det er den anden sommer, Intern VikarService på Rigshospitalet går i møde - denne gang bedre forberedt. Sommeren 09 meldte især Finsencentret om problemer med at få interne vikarer pga. mangel på kompetencer blandt de sygeplejersker, der var til rådighed. Men i år er situationen en helt anden; alle Finsencentrets bestillinger for sommeren er allerede dækket. Det skyldes, at Finsencentret har været på forkant og i god tid har kontaktet Intern VikarService (IVS), der derfor har kunnet dække behovet for vikarer med længerevarende vikariater. Vi opfordrer derfor til, at centrene henvender sig nu, hvis de kan se, at der bliver behov for hjælp i sommermånederne. Vi har både sygeplejersker, sygeplejestuderende og SoSu-assistenter, som gerne vil i arbejde, fortæller Käthe Lemming, leder af Intern VikarService på Rigshospitalet. Informationsmøder på vej Derudover planlægger Intern VikarService en række individuelle informationsmøder med de klinikker, der måtte have behov. Møderne skal imødekomme en mere åben kommunikation og dialog, så samarbejdet omkring bestilling af vikarer bliver styrket, og klinikkerne får bedre information om, hvordan Intern VikarService og bestillinger af vikarer i praksis fungerer. På den måde vil vi yde en ekstra service til de klinikker, der har haft problemer med at få vikarer og med at håndtere bestillingssystemet. Vi ved af erfaring, at bedre information kan gøre en stor forskel, siger Mette Ørveile vikarkoordinator i Intern VikarService. Afslutningsvis melder Intern VikarService, at forsøgsperioden med ny åbningstid om lørdagen sluttede med udgangen af maj, og at forsøget nu bliver evalueret. CAA Medarbejdere fra Intern Vikarservice: øverst tv., Leder af Intern vikarservice Käthe Lemming, øverst th. Simon Østergaard, nederst tv. Vikarkoordinator Mette Ørveile og nederst th. Vikarkoordinator Virginia Viveros Fakta om Intern VikarService Frem til 1. maj 2010 har Intern VikarService på Rigshospitalet, der har til huse i Den Røde Bygning på 1. sal modtaget henvendelser fra sygeplejersker, specialsygeplejersker, SoSuassistenter og sygeplejestuderende. Af de henvendelser er ca. 600 vikarer i løn og arbejder som vikarer på Rigshospitalet. 50% af disse inden for faggruppen sygeplejerske. IVS dækningsgrad i forhold til den aktuelle forespørgsel har været stigende. Fra i de første måneder at ligge på 88-90% i gennemsnit til nu juni 2010, hvor gennemsnittet er 95%.

2 2 IndenRigs nr. 11/10 Nyt fra den Røde bygning Rigets fælles, udvidede visitkort Rigshospitalets Årsberetning det fælles, udvidede visitkort for hele virksomheden - er udkommet på tryk og på vej til centre og klinikker, samarbejdspartnere og medier Årsberetningen udkommer ligesom sidste år i to versioner: En kort version på tryk, der er udsendt i begræ nset oplag og en mere uddybende, digital version på hjemmesiden. Er du nysgerrig? Hent en pdf-ud gave af den trykte version på - Om Rigs hospitalet - Publikationer - Årsberetning Om kort tid kan du også se den uddybende, digitale version på 09.rh.dk. Her kan du samtidig downloade listen over Rigshospitalets Videnskabelige Publikationer CAA Årsberetning 2009 Rigshospitalet Rigshospitalet Årsberetning Region H s lederudviklingsprogram er et tilbud til alle ledere på Regionens hospitaler. Rigshospitalets ledere vil derfor fremover deltage i leder udviklingsforløb sammen med regionens øvrige ledere. Det er nu tid til at ansøge om deltagelse - ansøgningsfrist er d. 16. august Tilbud om lederudvikling til alle ledere på Rigshospitalet Det er nu, at Rigshospitalets ledere skal tilmelde ansøgere til Region H s nye lederudviklingsprogrammer Med Region Hovedstadens nye lederudviklingsprogram er der lagt et ambitiøst niveau for at understøtte hospitalernes ledere. Det sker gennem lederudviklingsforløb, uddannelse og ledertalentudvikling for medarbejdere. Lederudviklingsprogrammet er udviklet målrettet til ledere på hospitaler. Lederudviklingsprogrammet er tværfagligt og forankret i de lokale virksomheder. Der er udviklingsforløb for Ledelse af medarbejdere Ledelse af ledere Ledelse af patientforløb Ledertalentudvikling for medarbejdere Deltagere til alle forløb Rigshospitalet sender deltagere til alle de nye lederudviklingsforløb og styrker dermed, gennem en stærk indsats på lederudvikling på alle nive auer, udviklingen af et veldrevet hospital på højt internationalt niveau. Gode ledere kan sammen med engagerede medarbejdere gøre det rigtige og være med til gennem et forpligtende samarbejde, at styrke den organisatoriske sammenhængskraft i hele regionens sundhedsvæsen. Spørgsmål? Kontakt Rigshospitalets programkoordinator, ledelseskonsulent Jan Skielboe, Udviklingsafdelingen på mail rh.regionh.dk lokal Mere om Region H s lederudviklingsprogram på Intranettet - medarbejder - kurser og uddannelse - kurser og uddannelse - ledelse. Her finder du samtidig ansøgningsskemaer og procedurer for ansøgning Husk, at ansøgningsfristen er mandag d. 16. august 2010

3 IndenRigs nr. 11/10 Nyt fra den Røde bygning 3 Medicinvejledninger og plan for implementering Der er kommet nye medicinvejledninger, og en TaskForce har udarbejdet planen for, hvordan de skal implementeres. Det betyder bl.a., at alle klinikker skal tage stilling til brugen af selvadministration inden den 18. juni 2010 Syv nye, reviderede vejledninger om medicin er udsendt af Region H. Vejledningerne skal følges for at sikre, at patienterne får den bedst mulige behandling. I første omgang er der to områder, der er relevante for Rigshospitalet at fokusere på: Selvadministration og medicinafstemning. Senere vil der blive fokuseret på vejledningen om delegeret ordinationsret. Tilmelding til selvadministration Brug af selvadministration indebærer, at det senest to timer efter, at patienten har taget sin medicin, kontrolleres og dokumenteres, at medicinen er taget dvs., at medicinen fx ikke ligger tilbage i medicinæske/bæger. De klinikker, der ønsker at benytte selvadministration, skal melde dette til TaskForce i Region H senest den 18. juni Tilmelding sendes til Herefter vil klinikken blive kontaktet af IT-afdelingen, der sikrer, at den rette funktionalitet i EPM anvendes. Medicin dokumenteres ved udskrivelse De nye regler for medicinafstemning betyder, at der især skal gøres en indsats for at dokumentere patientens medicin ved udskrivelse. En forudsætning for en sådan dokumentation er naturligvis, at patientens sædvanlige medicinering før indlæggelsen også afdækkes og dokumenteres i journalen. Fremover vil brugen af EPM-funktionaliteten medicin ved udskriv elsen være obligatorisk på Rigshospitalet. For de klinikker, der har brug for bedre instruktion i EPM-funktiona liteten, vil der blive tilbudt undervisning, og IT-afdelingen vil iværksætte en grundig informationsindsats på alle klinikker. Som det fremgår af nedenstående figur, er det langt fra alle klinikker, der i dag bruger EPM-funktionaliteten til at dokumentere patientens medicin ved udskrivelse. Tallene er fra journalaudit. Fakta fra klinikker, der anvender EPM Er Medicin ved udskrivelsen udfyldt med den medicin, patienten udskrives med? Ja Nej Ikke relevant Absolutte tal Procenter 16% 84% 20% PDA er i medicineringsprocessen Anvendelse af PDA er er generelt med til at øge patientsikkerheden, og der er et stort behov for at øge anvendelsen på Rigshospitalet. Ønsker en klinik hjælp til at udbrede brugen af PDA er, kan man kontakte IT-afdelingen for hjælp. CAA Sommerkonkurrence! Vidste du, at... Siderne på sidste år blev set godt fire millioner gange, fordelt over en halv million besøg ende udefra. På Intra - nettet blev siderne i 2009 set knap fire millioner gange. Gæt og vind på Intranet Hvor mange af de besøgende til Rigshospitalets hjemme side tror du, kommer fra udlandet? Og fra hvor mange lande? Gå til forsiden af Intranette nyhedsspalten og giv dit bud på et rigtigt svar. Du kan kun deltage 1 gang i den elektroniske sommerkonkurrence, som løber til og med d. 27. juni. Der er tre små, søde sommerpræmier på højkant blandt de rigtige svar. Mere på Intranet nyhedsspalten sommerkonkurrence Indenrigs på sommerferie! Du læser i det sidste nummer af IndenRigs inden sommerferien. Vi udkommer igen mandag d. 16. august som altid i både trykt udgave og på intranet og hjemmeside. Deadline til det første nummer efter sommerferien er onsdag d. 4. august, og vi modtager som altid meget gerne tips til gode historier, læserindlæg m.m. både til dette og kommende numre. Send en mail til redaktionen på - du får altid en tilbagemelding fra os. I hverdagen spiller IndenRigs og Intranettet sammen om løbende at sikre dig adgang til nyt på tværs af organisationen. I sommertiden sørger Intranettet for det daglige overblik fra vores fælles arbejdsplads. Sidder du med en nyhed eller historie, som du mener har nyhedsværdi på tværs af hospitalet, er du altid velkommen til at maile - vi sørger også for, at flere af nyhederne finder vej til pressen. Redaktionen ønsker alle læsere og samarbejdspartnere en god sommer

4 4 IndenRigs nr. 11/10 Sygepleje også til pårørende på Traumestuen Praksis er ændret. I dag har pårørende til kritisk syge og svært tilskadekomne mulighed for at være hos deres kære ved den akutte modtagelse og behandling i TraumeCentret. Det skyldes, at modtageren af Nightingale-prisen 2010 har været primus motor i en forandringsproces Patienter og pårørendes krav og forventninger til sundhedsvæsenet om dialog og inddragelse og om at blive set og hørt er i de senere år vokset betydeligt. Derfor er tiden inde til at ændre praksis og at give pårørende, der ønsker det, mulighed for at være til stede i den akutte fase ved modtagelse og behandling af deres kære på Traumestuen. Det er en naturlig del af en forandringsparat og kvalitetsbevidst sygeplejekultur. Og det er muligt at inddrage pårørende i den akutte fase af behandlingen, det ved vi fx fra området kritisk syge børn og fra Traumecentre i USA. Og det kan være af stor betydning og til gavn for både patient, pårørende og det sundhedsfaglige personale. Faglig og kulturel udfordring Sådan kan den faglige og kulturelle udfordring til kolleger og samarbejdspartnere tilbage i 2006/07 opsummeres. Den kom fra modtageren af Nightingale-prisen 2010, klinisk afdelingssygeplejerske Margrethe Lomholt, Traumecenter og Akut Modtagelse på Rigshospitalet og udfordringen affødte stor debat både blandt sygeplejersker, læger og nåede også medierne. Faglighed, etik og værdier samt menneskesyn kom i spil. Men modstanden mod forandring ændrede sig, fordi Margrethe bl.a. som led i et klinisk projekt indsamlede litteratur og dokumentation for værdien af at ændre praksis og dermed banede vej for nedsættelse af en arbejdsgruppe og dermed også den tværfaglige dialog og den uddannelse af sygeplejerskerne i Traumecenter og Akut Modtagelse, der var en forudsætning for forandring. Pårørende har positive erfaringer I dag er sygeplejepraksis ændret i TraumeCenter og Akut Modtagelse. Pårørende til kritisk syge eller svært tilskadekomne kan - hvis de ønsker det - være hos deres kære, når de modtages og behandles i Traumestuen. En instruks sikrer, at sygeplejerskerne via introduktion og undervisning kender til betydningen af en kvalitetsbevidst sygepleje til pårørende. Og en traumesygeplejerske 3 er i dag en del af traumeteamet med den dedikerede opgave at være ansvarlig for en pårørendes tilstedeværelse på Traumestuen. Årets prismodtager empati og udvikling Margrethe Lomholt har været ansat 14 år i Traumecenter og Akut Modtagelse på Rigshospitalet heraf 4 år som klinisk afdelingssygeplejerske. Kolleger betegner modtageren af Nightingaleprisen 2010 som en meget værdsat og afholdt sygeplejerske. En sygeplejerske, der med afsæt i store kliniske kompetencer og unikke personlige egenskaber er en rollemodel, når det handler om at praktisere respekt og empati - og at yde omsorg for patienter og pårørende. Nu er Margrethe Lomholt ikke den, der hviler på laurbærrene. Hun bidrager i stor stil og i mange sammenhænge til fortsat praktisk og teoretisk udvikling af den kliniske sygepleje og til at skabe et udviklende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor dokumenteret kvalitet i højt specialiseret traumatologisk sygepleje i fokus. Ud fra foreløbige erfaringer bl.a. opfølgende samtaler med pårørende, som har været med på Traumestuen i den kritiske fase, har dette tilbud haft afgørende betydning. De pårørende har oplevet, at der blev gjort alt, hvad der var menneskeligt muligt i forsøget på at redde livet hos deres kære også i de tilfælde, hvor det ikke lykkedes. For kvalitetsbevidst sygepleje praktiseret gennem dedikeret omsorg for de pårørende kan være en vigtig og afgørende 1. hjælp til selvhjælp i tiden, der følger efter den akutte fase. Vidste du At modtageren af årets Nightingale-pris i de sidste tre år også har været ansat som sygeplejerske i Tivoli? Det er jeg fordi, det handler om god, gammeldags sygepleje, hvor man arbejder præhospitalt. Det kræver mange års erfaring fra en skadestue og det akutte område, for der er ingen læge, du lige kan spørge til råds. Vedkommende skal tilkaldes. Derfor kræver det en meget bred faglig viden og evne til at prioritere og træffe hurtige beslutninger. Og som i starten af min sygeplejekarriere, så er det det uforudsigelige og dynamiske møde med mange forskellige mennesker, der har brug for sygeplejerskens kliniske færdigheder og evne til at yde omsorg, som er mit fokus for sygeplejen.

5 IndenRigs nr. 11/10 5 Sygeplejepraksis er ændret i TraumeCenter og Akut Modtagelse. Pårørende kan hvis de ønsker det være hos deres kære, når de modtages og behandles på Traumestuen Der findes ikke pårørende, som ikke er egnede, men der findes situationer, som er uegnede, siger klinisk afdelingssygeplejerske Margrethe Lomholt Traumecentret - en paraply Ordet traume giver i øvrigt fortsat anledning til mange misforståelser. Vi bruger ordet traume i faglig sammenhæng i forbindelse med svære og livstruende fysiske skader - men mange tror fortsat, at Traumecentret tilbyder behandling af psykiske traumer. Derfor ringer de for hjælp og bistand, når de har oplevet noget svært i livet, men her må vi henvise til psykiatrien. Det fortæller klinisk afdelingssygeplejerske, Margrethe Lomholt, Traume- Center og Akut Modtagelse. TraumeCenter og Akut Modtagelse er en paraply og ikke kun for kritisk syge, hårdt kvæstede og svært tilskadekomne. Paraplyens knop er måske nok de blå blink, men den resterende paraply er de mange medicinske, kirurgiske og onkologiske patienter, som vi modtager og behandler. Derfor rummer paraplyen i hverdagen mange specialer og megen tværfaglighed. Tiden er vores fjende På Traumestuen kæmper vi for at redde patientens liv. Tiden er vores fjende. Det er den også i mødet med de pårørende til en kritisk syg eller svært tilskadekommen på Traumestuen. Du har ofte kun kort tid sammen med den pårørende, derfor skal du være meget bevidst om, at netop det korte møde kan få afgørende betydning for den pårørende. Både på kort og langt sigt, siger Margrethe Lomholt. Den sværeste opgave Jeg kan undervise dig teoretisk og praktisk i traumatologisk sygepleje og vejlede dig, så du kan varetage opgaven som traumesygeplejerske 1 og 2, der er en del af det faste traumeteam. Men det at være traumesygeplejerske 3 med ansvar for pårørendes tilstedeværelse på Traumestuen kræver noget helt specielt. Som udgangspunkt skal du være en erfaren sygeplejerske. Du skal kunne systematisere, prioritere, skabe overblik - og bevare det, samtidig med at du informerer. Men det er altafgørende, at du som person er rummelig. For du skal hurtigt kunne træde ind i et uvarslet, ikke aftalt møde med en pårørende i chok og krise. Samtidig skal du være fagligt og professionelt bevidst om, at du efter kort tid igen skal kunne træde ud af dette menneskes liv. Og hvert eneste menneske du møder er unikt, og reagerer på sin helt egen måde. Derfor kræver det respekt, empati og særlige kommunikative færdigheder at kunne yde omsorg til den pårørende samtidig med, at du indgår som en del af traumeteamet på Traumestuen. Det at være traumesygeplejerske 3 er efter min personlige mening den vanskeligste og mest udfordrende sygeplejemæssige opgave i TraumeCenter og Akut Modtagelse, siger Margrethe Lomholt. Et kig tilbage og frem Og falder samtalen på fremtiden, så finder Margrethe Lomholt fortsat masser af motivation og udfordringer i de sygeplejemæssige opgaver i TraumeCenter og Akut Modtagelse. Eksempelvis overvejer hun via et forskningsprojekt at bidrage til at tilvejebringe yderligere evidensbaseret dokumentation i forbindelse med Pårørendes tilstedeværelse på Traumestuen. Indtil nu har vi primært arbejdet med afsæt i evidensbaseret litteratur fra udlandet, men der er kulturelle, organisatoriske og sygeplejemæssige forskelle landene imellem, der gør, at vi kan tilføje området yderligere kvalitet ved at tilvejebringe evidensbaseret dokumentation fra Danmark. Det siger modtageren af årets Nightingale-pris og taler sig videre ind i et helt nyt område Opsøgende arbejde og forebyggelse. Forebyggelse for fremtiden Jeg har været så heldig at være med fra start for over10 år siden, hvor det traumatologiske tog for alvor begyndte at køre nationalt og dermed også på Rigshos pitalet. Derfor kan jeg se, at vi i dag i flere henseender er der, hvor de amerikanske traumecentre var for 10 år siden. Da jeg deltog på et traumekursus for sygeplejersker i USA for 10 år siden, oplevede jeg bl.a. skudskudofre, ofre for knivstik og anden vold fx forårsaget af bandekrige. Det oplever vi nu i Danmark. Alene af den grund er det vigtigt at holde øje med både samfundsmæssige og faglige udviklingstendenser i USA. Traumesygeplejerske fire Her arbejder man nu i flere traumecentre med en Traumesygeplejerske fire, der har ansvar for opgaven at se bagom hændelsen og at stille spørgsmål til, hvad der kunne have forhindret den ulykke, der er årsag til, at en patient nu behandles i Traumestuen. Det drejer sig i USA fx typisk om socialt udsatte børn, unge, om ensomme ældre og om hjemløse i alle aldre. Derfor indgår der i sammenhæng med forebyggelsesdelen også en opsøgende indsats fx besøg på daginstitutioner og skoler, og hvor unge og hjemløse samles. Traumesygeplejerske 4 står her for den opsøgende del med information og undervisning. Det er klart et udviklingsområde inden for den traumatologiske sygepleje, hvor jeg tror, at vi også i Danmark kan gå ind og bidrage med gevinst for både borgere, social- og sundhedsvæsen.

6 6 IndenRigs nr. 11/10 Riget Rundt Set fra patientens perspektiv er det rigtigt svært Patienterne undrer sig, når Rigshospitalets fire centrale forløbskoordinatorer forklarer reglerne omkring behandlingsgarantien. I lighed med Kræftens Bekæmpelse, henviser patienterne til de beskrevne mål for ventetider i de forskellige kræftpakker. Men disse mål er beskrevet som en ideel forløbstid for den enkelte kræftpakke, men er ikke det samme som den behandlingsgaranti, der er fastsat som et lovkrav Den 27. februar 2010 kunne man i nyhedsbrevet fra Kræftens Bekæmpelse (KB) læse, at det kniber med at overholde behandlingsgarantien for danske lungekræftpatienter. I nyhedsbrevet henviser KB til reglerne om behandlingsgarantien og forholder sig samtidig til, at målene for ventetider, som de er defineret i de enkelte kræftpakker, ikke overholdes. Imidlertid er de refererede ventetider i nyhedsbrevet ikke i overensstemmelse med behandlingsgarantien. Det interessante i denne sammenhæng er, at reglerne omkring dette område er så svære at tolke korrekt, at de kan være svære at håndtere selv for en organisation som KB. Hvilke rettigheder? Set i det lys, må det antages, at man som nydiagnosticeret kræftpatient, kan have ganske svært ved at orientere sig om, hvilke rettigheder de har. Som forløbskoordinatorer i Finsencentret har vi dagligt samtaler med patienter, som bl.a. ringer for at orientere sig om deres videre forløb i forbindelse med behandling af deres kræftsygdom. Flere patienter har forinden forsøgt at orientere sig om deres rettigheder vedr. behandlingsgarantien ved at læse sig frem til informationen via Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her kan man læse pjecen Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus. I pjecen står der fx anført, at: den maksimale ventetid til medicinsk behandling (som første behandling), er 2 uger fra den dag, du har samtykket til medicinsk behandling efter information fra sygehuset om din sygdom og behandlingsmuligheder Som kræftpatient er der flere ting i denne sætning, som man skal forholde sig til: Hvornår i et kræftforløb taler man om første behandling? Set fra patientens perspektiv må det være svært at skelne mellem, hvad der er første behandling, og hvad der er en større invasiv undersøgelse, som blot er et led i udredningen og stadieinddelingen af kræften. Hvilket samtykke? Derefter skal patienten ud fra datoen for samtykket regne sig frem til, hvornår den medicinske behandling skal være iværksat. Igen set fra patientens perspektiv, må det være ganske svært at vide, hvad det er for et samtykke, der tales om. Allerede på den udredende afdeling kan patienten blive orienteret om, at det f.eks. er medicinsk kræftbehandling, der vil være det bedste valg, hvorfor der henvises videre til Onkologisk klinik i Finsencentret. Det kan derfor være vanskeligt for patienten at forstå, at det samtykke, der refereres til i pjecen om maksimale ventetider, først ligger på den behandlende afdeling altså ved den første samtale i onkologisk klinik. Reelle rettigheder? At denne problematik dagligt gør sig gældende hos kræftpatienter, oplever vi i samtalerne med patienterne, når de ringer for at orientere sig via Finsencentrets forløbskoordinatorer. Patienterne undrer sig ofte, når man forklarer reglerne omkring behandlingsgarantien. I lighed med Kræftens Bekæmpelse henviser patienterne endvidere til de beskrevne mål for ventetider i de forskellige kræftpakker. Disse mål er beskrevet som en ideel forløbstid for den enkelte kræftpakke, men er ikke det samme som den garanti, der er fastsat som et lovkrav. Ud fra den offentlige debat, der løbende er med til at kommunikere politiske tiltag til befolkningen om kræftbehandlingen i Danmark, er det oplagt at tro, at forløbstiderne for kræftpakkerne er en realitet på alle hospitaler. Disse forløbstider er klinisk velbegrundede, og derfor noget alle forløbene arbejder hen imod. Men indtil virkeligheden stemmer overens med den ideelle beskrivelse af kræftpakkerne, er det vigtigt, at patienterne får mulighed for at indhente korrekt og let forståelig information om deres reelle rettigheder. Rigshospitalets fire centrale forløbskoordinatorer: Sygeplejerskerne Charlotte Topp, Anne Bjerrum, Tanja Lee Grønborg og Pauline Thomsen

7 IndenRigs nr. 11/10 Riget Rundt 7 Riget Røgfrit ude og inde Kampagnen for at gøre Rigshospitalet røgfrit er nu synlig overalt. Plakater og skilte er sat op og mere er på vej Rigshospitalet er røgfrit inde og ude. Sådan lyder budskabet i den nye kampagne for at komme røg og cigaretter til livs på Riget. Plakater og skilte er nu sat op over hele matriklen, og mere permanent skiltning er på vej. Alle Rigshospitalets eksterne samarbejdspartnere er samtidig også blevet informeret skriftligt om rygereglerne på matriklen, og Servicecentret har som led i kampagnen ydet en ekstraordinær indsats for at fjerne kummer med skod og rydde op ved indgangene. Er du klar til at stoppe? Ønsker du at benytte lejligheden til at kvitte smøgerne, så kontakt din kommune for et gratis rygestopkursus. Så kan du nyde sommeren med frisk luft i lungerne. Synes du, at der mangler et sandwich-skilt incl. plakat et eller andet sted i huset, så send en mail til CAA Sommeroprydning et tilbud til alle afsnit En pæn, ryddelig og fremkommelig arbejdsplads fra kælder til kvist. Det kræver en fælles indsats. Servicecentret gentager succes en fra sommeren 09. Ring lokal og aftal afhentning af diverse storskrald fra dit afsnit i form af fx kasserede møbler og andet inventar Gratis træning klippekort til Særlige Hold Du skal ansøge om klippekort til efterårets Særlige Hold inden d. 21. juni 2010 For at sige det, som det er: Tunnelområdet er ikke den lokale genbrugsplads, hvor du lige kan efterlade diverse kontorinventar, porcelæn og metalskrot osv. Tunnelområdet er et område, hvor der både arbejdes og udføres alskens former for transport. Til gengæld er alle afsnit meget velkomne til at samarbejde med Transportafdelingen via operation sommeroprydning dvs. at man på det enkelte afsnit rydder op, skaffer sig et overblik over, hvad der er kassabelt og samlet skal fjernes. Herefter ringer man så i hele juni, juli og helt frem til d. 3. august til Transportafdelingen på lokal , hvor man aftaler, hvad og hvor meget der skal afhentes - og hvornår! Ren sommer - ren samvittighed - rent samarbejde om et rent og ryddeligt Riget! Hvis du ønsker at deltage i Sundt hospitals 1. modul af "Særlige Hold", der kører i perioden fra d. 2. august til d. 12. november, skal du huske at ansøge om et elektronisk klippekort i Sundt hos pitals tilmeldingssystem på Intranet - inden d. 21. juni Husk, at du skal være 45 år eller derover og/ eller have en kortere uddannelse for at kunne benytte det favorable tilbud. Særlige Hold s første modul indeholder tilbud om: Zumba fitness, Spinning, Aerobic, Pilates, Boksetræning (foregår i SATS) og Yoga. Læs mere om klippekort, regler og holdtider for Særlige hold på Sundt hospitals hjemmeside på intranet Medarbejder - Sundt hospital og husk, at du skal tilmelde dig inden deadline d. 21. juni 2010.

8 Webredaktører får inspiration ny viden og netværk Inspirationsdage og workshops sikrer Rigets ca. 200 webredaktører tilbud om, ny viden, redskaber og hjælp til arbejdet med klinikkernes websider Lokale webredaktører kan finde datoer for kommende workshops på Intranettet organisation kommunikationsafd. webredaktører. Næste Inspirationsdag afholdes i september nærmere om dato og program følger på Intranet og via mail. Endnu en Inspirationsdag for Rigets ca. 200 lokale webredaktører er afholdt med stor succes. Dagen var faktisk så populær, at vi fik fuldt hus i form af 40 tilmeldinger på det første døgn, så vi måtte tage en venteliste i brug. Det fortæller webkoordinator Kenneth Hermansen fra Kommunikations afdelingen. Oplæg og gruppearbejde Inspirationsdagen rummede et oplæg fra webredaktør Rikke Løvgren om, hvad der skal til for at lave "den gode hjemmeside". Alle de do's and don'ts, som sikrer, at brugeren oplever, at siden bare fungerer. Lokal webredaktør Rikke Ulrik, Hæmatologisk Klinik i Finsencentret fortæller: Jeg fik meget ud af at høre om den gode hjemmeside og også, at vi efterfølgende under gruppearbejdet ud fra eksempler fik diskuteret, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Også webkoordinator Kenneth Hermansen holdt oplæg om søgemaskiner. Hvordan fungerer søgemaskiner egentlig, og hvordan tilrettelægger man sine egne websider, så de har størst mulighed for at nå til tops i fx Google? For mig var det specielt en øjenåbner, at finde ud af, at rigtig mange brugere søger på afsnitsnummer i stedet for på klinikkens navn. Det er klart noget, vi skal have op til diskus sion og revision i klinikken, siger webredaktør Rikke Ulrik. Ny viden og nyt netværk Formålet med Inspirationsdagene er at tilbyde lokale webredaktører ny viden og brugbare redskaber til bedre at klare hverdagens opgaver. Inspirationsdagene skal samtidig give mulighed for at møde webredaktører fra andre klinikker og centre. Det er inspirerende at møde andre webredaktører, som lokalt sid- der med nogle af de samme udfordringer som én selv. Totalt set er vi jo mange, som arbejder på at løfte hospital ets websider. Det er en god tanke at tage med sig tilbage til den travle pind. Inspirationsdagene kan skabe et vigtigt netværk på tværs af hospitalet. Det siger Anette S. Jakobsen, webredaktør i Hjertecentret. Drop-in workshops Ud over Inspirationsdagene har Kommunikationsafdelingens webgruppe også hver 14. dag tilbud om drop-in workshops. Her kan lokale webredaktører dukke op uden forhåndstilmelding og få hjælp til ting, der driller enten indholdsmæssigt eller teknisk. Det er virkeligt godt, at vi kan planlægge vores webarbejde i forhold til, hvilke datoer, der er work - shops. Vi samler opgaver, og når vi har en ordentlig stak, møder vi op og får hjælp. Samtidig er der altid en mulighed for at få et professionelt blik på ens sider det giver stof til eftertanke. Derudover er der altid en sød og venlig betjening. Sådan lyder det fra bibliotekarerne Susanne Holst og Tove Svendsen fra Medicinsk Forskningsbibliotek. Workshops giver også mulighed for at få et pusterum: Jeg kommer for at få et øjebliks fred til at koncentrere mig om webopgaverne. Her ringer min telefon ikke hele tiden, og der er ingen forstyrrelser. Jeg har prøvet at arbejde på mit kontor, men der bliver man hurtigt frustreret, fordi der ikke er nogen til at hjælpe, hvis man går i stå - eller hvis man eksperimenterer for meget. Det siger Lene Brandt-Erichsen, webredaktør i Medicinsk Endokrinologisk Klinik i Abdominalcentret. Nyhedsbrev udgivet af Rigshospitalet. Næste nummer af IndenRigs udkommer mandag d. 16. august. Næste deadline er onsdag d. 4. august Indlæg modtages gerne på mail Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster, og redaktionen er alene ansvarlig for den endelige udformning af teksten. Redaktion: Kommunikationsafdelingen: Kommunikationsmedarbejder Camille Aulkær Andersen og kommunikationsmedarbejder Lisbeth Westergaard (ansvh. red.) mail: Lokal Postadresse: IndenRigs, Kommunikationsafdelingen, Direktionssekretariatet, Afsnit 5222 Redaktionen af dette nummer er afsluttet onsdag den 9. juni Oplag: ex. Ønsker om ændringer i det tilsendte antal eksemplarer af IndenRigs rettes til centrets kontaktperson Layout og produktion: bureaulist.dk Ordre: 15213

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden Vest Strategikort

AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden Vest Strategikort Strategi for Akutafdelingen Hospitalsenheden Vest Version 11. december 2009 Sundhedsfaglig strategi Patient- og samarbejdsstrategi Produktivitetsstrategi Enhedsstrategi AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Kære psykologer med ydernummer i Region H,

Kære psykologer med ydernummer i Region H, Kære psykologer med ydernummer i Region H, Hermed nyheder fra Region H. Kurset i november Evaluering af psykoterapi v. psykolog Bernt Langvasbråten (Norge) Fremmødet var lidt mindre end vanligt (ca. 80

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE OPLYSNINGER

GRUNDLÆGGENDE OPLYSNINGER SKEMA TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE EFTER SERVICELOVENS 79 I FREDERIKSBERG KOMMUNE GRUNDLÆGGENDE OPLYSNINGER Foreningens/organisationens/gruppens oplysninger Navn: Røde Kors Hovedstaden

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk

Læs mere

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011 FrivilligCenter Lolland Kurser Fo r å r 2011 Vi glæder os til at se jer Kære frivillig, Vi har her samlet en række spændende kurser som du har mulighed for at deltage på i foråret 2011. Alle kurser er

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

PSYKIATRIENS VIKARCENTER. Vikarbestilling. Quickguide. Version 4.0

PSYKIATRIENS VIKARCENTER. Vikarbestilling. Quickguide. Version 4.0 PSYKIATRIENS VIKARCENTER Vikarbestilling Quickguide Version 4.0 Kære Vikarbestiller, Psykiatriens Vikarcenter vil med denne lille pjece gerne give dig et redskab, der hurtigt hjælper dig med at bestille

Læs mere

EU-Kommissionen roser danske strukturfonde

EU-Kommissionen roser danske strukturfonde NR. 5 / 7. marts 2012 EU EU-Kommissionen roser danske strukturfonde Europa-Kommissionen roser regionernes strukturfondspartnerskaber for en fokuseret indsats og et bredt samarbejde Danmark understøtter

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Øre-, næse- og halsafdeling A130 Patientinformation Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Velkommen til Vejle Sygehus Øre-, næse- og halsafdeling A130 Rev. maj 2008 Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Afdelingens adresse

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere