Studietaktikdag Opmåling af Svendborgsund. Hvad har de gang i på Svendborg Søfartsskole? s. 10. Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

Transkript

1 Nummer september 2009 Studietaktikdag 2009 s. 3 Opmåling af Svendborgsund s. 6 Hvad har de gang i på Svendborg Søfartsskole? s. 10 Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

2 Vel k o m m e n Af Torben Jessen Af Kjartan Ross Torben Jessen Direktør Den årlige konference Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø (MSSM) var en stor og inspirerende oplevelse. Noget af det mest inspirerende var for mig at se, hvordan de studerende, der deltog fra SIMAC, bidrog med særdeles flotte og fagligt velfunderede præsentationer. Kjartan Ross SO2 På vegne af SIMAC NEWS er det mig en glæde at byde alle på SIMAC ansatte som studerende hjertelig velkommen tilbage efter en forhåbentlig god sommer. Og en særlig velkommen til alle jer, for hvem det er første semester her hos SIMAC. I går en spændende tid i møde Det er et godt visitkort at have, at man som studerende kan begå sig både som oplægsholder og som deltager, for en af de vigtige ting på konferencen er at netværke. Det er selvsagt også et godt visitkort for SIMAC at vores studerende kan begå sig så godt og er så godt uddannede. Det skyldes naturligvis i høj grad den enkelte studerendes egen flid og dygtighed. Men det skyldes i allerhøjeste grad også den undervisning og de påvirkninger vores mange dygtige undervisere og vores faciliteter har været med til at give. Der er meget vi kan og skal gøre endnu bedre i fremtiden. Men vi har også god grund til at rose os selv lidt af, at vi uddanner nogle af verdens bedste maritime ledere. Det er både det, de studerende udstrålede på MSSM og det forventningerne er til jer kære studerende. I skal være verdens bedste maritime ledere, der med en solid sejlerfaring ovenpå en solid uddannelse, kan være kernen i den også landbaserede talentmasse, der fortsat skal gøre Danmark til Europas og måske verdens - førende søfartsnation. Med disse ord fra den store verden vil jeg byde jer velkommen (tilbage) til SIMAC. Jeg glæder mig til sammen med jer og vores dygtige medarbejdere og ledere at fortsætte udviklingen af SIMAC, så vi fortsat kan leve op til vores mission om at være Det Blå Danmarks foretrukne uddannelses- og videnspartner. Fra redaktionen I næste nummer af SIMAC NEWS kan du læse mere om MSSM Med det nye semester siger vi også på gensyn og tak for indsatsen til de to afgående redaktører og ønsker dem en god praktikperiode på verdenshavene. Efter at have skrevet en række artikler til bladet er det mig en fornøjelse at tage udfordringen som nytiltrådt redaktør op. Jeg skal gøre mit for at føre bladet videre med en god blanding af både spændende faglige artikler, gode praktiske informationer og saglige debatindlæg, hvor alle I kære læsere er særdeles velkomne til at komme med input og forslag. SIMAC NEWS er tænkt som et internt talerør for alle os, der har vores daglige gang på SIMAC, så det er mit håb, at mange vil gøre brug af muligheden bladet giver for at komme ud til en bred skare på hele SIMAC. I fremtidens SIMAC NEWS vil der også være en række nye tiltag. Der har især blandt nyere studerende været efterspørgsel på fritidsaktiver i Svendborg, hvorfor jeg vil forsøge at få præsenteret en ny forening i hvert nummer af SIMAC NEWS i stil med Mette Hundahls artikel om Svendborg Golf Klub i sidste nummer. I forbindelse med disse artikler vil jeg opfordre alle til at komme med forslag, hvis I er medlem af en klub, som kunne være interessant for andre på SIMAC. Ydermere vil I også blive præsenteret for nogle af de mange gode bachelorprojekter, der bliver lavet. Det må være i alles interesse, at få indsigt i den viden, der her bliver indsamlet ofte på meget specifikke områder, der rækker langt ud over lærebøgernes indhold. Knowledge sharing vil være nøgleordene her. Med disse ord ønsker jeg jer alle et godt semester med arbejdet, studierne og ikke mindst med SIMAC NEWS. Redaktionel info: Studerende: Kjartan Ross simacnews@simac.dk Semester: SO2 Ansvarshavende: Torben Jessen tje@simac.dk Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Næste udgivelse: 5. oktober Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes til bladet på simacnews@simac.dk Tidsfrist: Indhold der skal med i næste udgivelse skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før næste udgivelse. 2

3 Stu d i e t a k t i k d a g 2009 Af Anna Oldenburg Larsen SIMAC afholder igen i år en fælles opstart for nye studerende sammen med sygeplejerskolen samt Skårup seminarium. Anna O. Larsen Studievejleder Dette samarbejde kom op at stå på baggrund af nogle studerende, der mødtes på tværs af skolerne, og syntes det kunne være sjovt at få nogle fælles arrangementer. De tog derfor fat i deres respektive studievejledere, og resultatet blev i første omgang den fælles opstart for studerende. Arrangementet i år bliver afholdt på Skårup seminarium onsdag den 16. september for alle førsteårsstuderende på alle tre skoler, og der regnes med, at vi bliver ca. 220 deltagere. På programmet står blandt andet et foredrag om læringsstile, af studielektor Bente Mosgaard Jørgensen fra Århus handelshøjskole. Derudover vil der også være et oplæg om gruppearbejde, hvor der vil blive arbejdet med de udfordringer der kan være, med at få et ordentligt gruppearbejde til at fungere. Dagen starter kl og afsluttes med kaffe/kage og øl/vand kl Kontaktinfo til studievejlederen Anna Oldenburg Larsen Mob: aol@simac.dk SIMAC s værdier: SIMAC - a mile ahead Vi arbejder efter et fælles værdigrundlag og vil kendes for: at vi har et inspirerende studiemiljø at vi har kvalitetssikrede og internationalt anerkendte uddannelser på højt niveau at vi leverer udviklings- og samarbejdsorienterede dimittender at vi arbejder med respekt for hinanden og i åben dialog at vi arbejder professionelt og selvudviklende at vi er en professionel samarbejdspartner, der tager udgangspunkt i branchens behov 3

4 Min d e o r d ov e r Va g n Ra s m u s s e n Af Mette Hundahl og Erik Rasmussen Lige før semesteret startede mistede vi en god kollega, Vagn Rasmussen. Vagn blev ansat på Svendborg Navigationsskole den 3/1 1992, og kom senere, da vi blev SIMAC, også til at undervise på maskinmesteruddannelsen. Han underviste primært i økonomi, ledelse og samarbejde, men herudover også i matematik og fysik. Vagn var en flittig underviser, der altid påtog sig mange undervisningsopgaver og gerne tog ekstraopgaver. Vagn var uddannet maler og uddannede sig efterfølgende til ingeniør. Hans håndværksmæssige baggrund gjorde, at han bl.a. i den seneste tid kunne hjælpe sin søn med at istandsætte et gammelt hus. Udover at male kunne han nemlig også mure. Han mødte ind imellem op på arbejde med tydelige tegn på, at han havde været i gang en hel weekend, både med maling på armene og en del blå mærker. Han mødte ofte op på vores kontor med en kop kaffe i hånden, og sagde: Nu kommer jeg og forstyrrer dig, men det var altid indledning til en god snak både om SIMAC-relaterede emner og om verden i al almindelighed. Som økonomiinteresseret var han meget optaget af finanskrisen og dens indflydelse på samfundet. Vagn tog de omskiftelige arbejdsvilkår i SIMAC med stor ro og var ikke den, der gik i front eller interesserede sig særlig meget for forandringsprocesser og smarte nye tiltag. Han holdt af at undervise og mente klart, at det var der hans kræfter skulle lægges i organisationens arbejde. De senere år havde Vagn helbredsmæssige problemer, men det var ikke noget, Vagn Rasmussen han talte ret meget om, og det var derfor en stor overraskelse for os, at han døde så pludseligt. Vagn blev kun 64 år, vi vil savne en god, venlig og engageret kollega. Fyn s Sp o r t s Co l l e g e Af redaktionen Sammen med blandt andre Svendborg Sygeplejeskole, Skårup Seminarium, Den Frie Lærerskole i Ollerup samt både idrætsskolerne i Oure og Ollerup er SIMAC gået med i samarbejdet omkring Fyns Sports College. Det er et samarbejde, der sigter mod at gøre det mere attraktivt for seriøse idrætsudøvere på elite- eller semieliteplan at komme til Sydfyn og i særdeleshed Svendborg for at studere sideløbende med, at fokus på deres sport stadig er i højsædet. Med Fyns Sports College ønsker man at fastholde og tiltrække unge talentfulde idrætspersonligheder og give dem nogle trygge rammer, som skal sikre dem de optimale betingelser for en konstant udvikling af såvel skolemæssige, sportslige samt personlige færdigheder. Man ønsker igennem Fyns Sports College også at fremme Svendborgs udvikling som Team Danmark kommune. I samarbejdet indgår også indtil flere af Svendborgs idrætsklubber heriblandt GOG Svendborg TGI, FC Svendborg, Svendborg Gymnastik-forening, Svendborg Badmintonklub, Svendborg Rabbits, Svendborg Håndboldklub, Svendborg Svømmeklub, Bokseklubben Rollo, Skårup Volleyballklub, Svendborg Orienteringsklub og Svendborg Admirals. 4

5 Udv e k s l i n g s s t u d e r e n d e på SIMAC Af redaktionen Som nogen måske har bemærket, har SIMAC haft besøg af 4 japanske studerende. Til dagligt har de 4 - Takahiro Mochiduki, Takashi Nakagawa, Hiroki Natsui og Masahiro Yamazaki - deres gang på Tokai Universitetet i Japan, men i de 14 dag fra d. 20. august til d. 3. september besøgte de SIMAC for at studere, hvordan vi uddanner folk til de maritime erhverv i Danmark. To af SIMAC s studerende havde meldt sig til at tage sig af de 4 japanere under deres besøg heriblandt Gustav A. N. Strachura, som efter et ophold i Japan har tillært sig det japanske sprog. Det viste sig at være særdeles bevendt, da kommunikationen ellers foregik på et noget begrænset engelsk. SIMAC NEWS redaktion har dog været i stand til at finde ud af, at de 4 japanske studerende alle er i gang med maritime uddannelser: Takahiro Mochiduki studere således til logistikingeniør med speciale inden for terminal-logistik på havne eksempelvis i forbindelse med lastning og losning af containerskibe og bilskibe. De 3 andre studer alle til navigatører og skriver speciale om blandt andet maritim historik og maritim engelsk. For at de skulle få de bedste forudsætninger til færdiggørelsen af deres specialer har deres besøg fulgt et på forhånd planlagt program, hvor de har fulgt forskellige lektioner på både Graaesvej, A. P. Møllersvej og Frederiksøen. Ud over det faglige har de også været en tur i København, hvor de blandt andet besøgte Tokai s Europæiske center i Vedbæk (billede), så Den Lille Havfrue, Amalienborg og andre seværdigheder. Det er blandt andet tanken med SIMAC s samarbejde med Tokai Universitetet at udvekslingsprogrammet også vil kunne indbefatte SIMAC-studerende, der rejser til Japan for at skrive dele af deres bachelorprojekt. Bøg e r er sj o v e og sp æ n d e n d e! Trine Toft Bibliotekar Af Trine Toft Skulle der være nogen, der stadig ikke har lagt vejen forbi biblioteket, så læs lige med her. På 2. sal på Graaesvej står der et meget stort skrummel af en afleveringskasse i friske blå og røde farver, og lige ved den ligger altså biblioteket. Her kan du finde bøger, der relaterer sig til de maritime og tekniske fagområder, og hvis du ikke selv kan finde dem, kan du spørge bibliotekaren - det er mig - eller en af de fire biblioteksassistenter, som er studerende, der har vagt om eftermiddagen fra Det er dem eller din underviser, du skal have fat i, hvis du har de mere tekniske spørgsmål. Jeg er uddannet bibliotekar og ved en del mere om, hvor du finder den litteratur, du skal bruge, end jeg ved om hydrauliske cylindre og parallelparkering af tankskibe. I biblioteket kan du også læse dagens aviser, se de nyeste tidsskrifter og afhente klassesæt, hvis du er A. P. Mølleraspirant. Er du og din gruppe i gang med at skrive et større projekt, sætter jeg gerne tid af til individuel vejledning i informationssøgning. Eneste krav er, at I har deltaget i et af de informationssøgningskurser, som jeg også afholder. Her gennemgår jeg bl.a., hvordan du kan søge i beholdningen på de fleste biblioteker i Danmark på én gang, der er tricks til Google, en database med over 4 millioner artikler, Dansk Standard og meget andet. Åbningstiderne i biblioteket er som hovedregel: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Tirsdag formiddag er jeg at finde i kantinen på A.P. Møllersvej. Der tages forbehold for en lukket biblioteksdør i forbindelse med møder og undervisning. Vi ses i biblioteket! 5

6 Opm å l i n g af Sv e n d b o r g s u n d Af Søren Hansen Søren Hansen SO2 Nogen vil måske have lagt mærke til de to røde både, der i løbet af sommeren har ligget ved siden af SIMACs bådebro i havnen. Disse to både tilhører Søopmålingen, som er ved at opmåle Svendborgsund, og SIMAC NEWS besøgte dem en eftermiddag i august for at høre nærmere om, hvordan søopmåling foregår. Søopmålingsenheden i Svendborgsund består af to små O-både og 4 mand fra Søværnet, selvom enheden er underlagt Farvandsvæsenet. Begge dele er dog under Forsvarsministeriet og lederen af enheden er således kaptajnløjtnant. Herudover er der en seniorsergent og to konstabler, således at bådene er bemandet med to mand i hver. I sommerhalvåret rejser enheden ud i landet og opmåler de danske farvande. Da de til daglig holder til i København, lejer de som regel et sommerhus, som de bor i sommeren over. I år har de dog lejet sig ind i en længe i en bondegård på Tåsinge. Når de er kommet hjem fra dagens arbejde på Sundet, sidder de så her og efterbehandler de data, de har indsamlet. Dette arbejde består typisk at sortere fejldata fra. Opmålingssæsonen starter omkring 1. april og varer i cirka seks måneder. I denne sæson opmåler enheden farvandet fra På trods af bådenes tydelige signalfigurer må søopmålingsenheden altid holde et vågent øje med især lystsejlere, som til stadighed tror at de har retten til vejen, når de går for sejl. Thurø Rev til Skarø og Højesteneløbet, som sidst blev opmålt i 1950 erne. Næste år fortsætter de formentlig resten af vejen til Faaborg. Opmålerne har gjort flere spændende opdagelser. Blandt andet har de fundet ud af at Thurø Rev ikke ligger, hvor det er angivet i søkortet og, at der faktisk er temmelig dybt bag revet. Spørgsmålet er således om revet er et rev eller blot en grund. Også andre steder har de opdaget at virkeligheden ikke stemmer overens med søkortet. 3-D visning af Svendborg havn. På de mørkeblå områder, hvor værftets flydedok i sin tid lå, er vanddybden 15 til 16 meter. 6

7 af ruterne. Det samme overvejer man også at gøre enkelte steder i Danmark, samtidig med at man påregner nu at lave en decideret trafikseparering nord for Skagen, hvor bøje ét tidligere stod. Bådens forbro med den avancerede autopilot, der kan styres via opmålingenscomputeren på agterbroen. De to både Søopmålingensenheden har til rådighed er bygget på Faaborg værft. Da de kun stikker 70 centimeter forventes det, at de mindst dækker farvandene ind til 2-meter kurven, men de kommer naturligvis også længere ind. Bådene, der som sådan er trimaraner, har hver to 36 hk påhængsmotorer, hvilket giver en topfart på cirka 8 knob. Når bådene opmåler, går de typisk 6 knob og er i stand til at dække et spor på 3-3,4 gange vanddybden. Til selve opmålingen bliver der brugt et flerstråleekkolod. Det måler i en vinkel på 150 grader og har i denne vinkel 100 målepunkter. For at kompensere for skibets bevægelser er der koblet en bevægelsescensor til, således man altid får den lodrette måling. I vinterhalvåret holder opmålingsenheden til hos Farvandsvæsenet i København. Her efterbehandler de data, der er indsamlet om sommeren, så det på et tidspunkt kan videregives til Kort- og Matrikelstyrelsen, som så omdanner dataene til søkort. Danmark har tiltrådt en aftale med de andre Østersølande, der forpligter os til at opmåle alle hovedfærdselsårerne i de indre danske farvande med et interval på 10 år, hvilket Danmark lige nøjagtig kan opfylde da det tager ca. 9½ år med de skibe farvandsvæsenet råder over. At opmåle hovedfærdselsårerne er dog ikke nødvendigvis det samme som at opmåle de i kortene indtegnede ruter som eksempelvis rute T eller rute H. Efter at man har fået AIS på skibene, ses det nogle steder, at den generelle trafik slet ikke følger de anviste ruter. Dette var særlig udbredt i Sverige, hvor man efter at have opmålt næsten 40% af de svenske hovedfærdselsårer kunne konstatere, at handelstrafikken slet ikke sejlede på disse ruter, hvorfor man derfor har flyttet nogle På 3-D billedet af Svendborgsund vest for Svendborgsundbroen ses det tydeligt, hvor kablet på tværs er lagt. Til positionsbestemmelse benytter de GPS. Til denne har de dog koblet noget der hedder RTK, som gør signalet endnu mere præcist. Man kan vel kalde det for en udvidet udgave af DGPS. RTK-signalet bliver dog leveret fra en sender, som Søopmålingen selv monterer på et højt punkt i nærheden. Mens de opmåler i Svendborgsund har de senderen monteret på toppen af FAFsiloen. Dette signal giver også en større præcision i forhold til at måle højde, hvilket almindelig GPS ikke er velegnet til. Dette har særlig stor betydning i denne forbindelse, da det jo ikke er lige meget om dybden er målt ved høj- eller lavvande. Søværnet råder over 2 af disse små opmålingsfartøjer samt 3 noget større skibe. For at arbejde i Søopmålingen skal man have en søopmåleruddannelse, som består af to dele. Den første del er et basickursus på 3 måneder. Senere bliver man så sendt på et udvidet kursus på 6 måneder. Begge kurser foregår i Plymouth i England og er godkendt af IHO. 7

8 Udf o r d r i n g, t r æ n i n g og må l s t r e g e n Brian Henningsen SO4 Af Brian Henningsen Som omtalt i sidste udgave af SIMAC NEWS skulle undertegnede til ironmanuk i Bolton, England. Det har jeg nu været! Sammen med en kammerat tog jeg flyveren til Birmingham onsdag aften - sådan for ikke at ankomme i sidste øjeblik før jernmanden, der startede søndag morgen kl Med bagage, cykel og alt det andet grej, der var medbragt fra Danmark, havde vi booket en varevogn, for at turen fra Birmingham til Bolton ikke blev et problem. Det øsregnede i de 2 timer, som turen tog, og det tegnede dermed ikke for godt med vejret om søndagen. Vi ankom til Bolton og indskrev os på et gammelt byhotel, hvis største kvalitet lå i, at det kun lå 150 meter fra målstregen! Torsdag: Indskrivning ude ved startlinien, shit et møghul! Svømningen, 2 gange tøjskift, start for cykling og løb, lå alt sammen på en græsmark. Ganske idyllisk, hvis det ikke lige havde været fordi at kombinationen af atleter + pårørende + officials = kæmpe mudderpøl! Charmerende på Roskilde festival, men absolut utilfredsstillende til IronmanUK. Vi fik os dog indskrevet og kørte cykelruten i bil for at være lidt bekendt med forholdene. Fredag: Svømmetræning i søen (vandet i søen blev i øvrigt brugt som drikkevandsforsyning til Bolton og omegn), hvor det heldigvis viste sig, at vandet var varmere end ventet/frygtet - hele 17 grader kunne det snige sig op på. Stor succes om end mudderpølen på pladsen blev større og større. Lørdag: Aflevering af grej (cykler, tøj o.lign.) og obligatorisk startmøde for atleter. Vi ankom i god tid, ca. en halv time før mødets start - troede vi... Første problem: Områdets eneste p-plads var lukket, da den græsmark som var lejet til formålet også var blevet omdannet til mudder. Så vores bil blev sammen med alle andre biler kastet ind i rabatten, hvorved der opstod et kæmpe trafikkaos, da vejene ikke ligefrem var bygget til det. Det lykkedes dog at komme frem til mødet 5 min. før, det skulle gå i gang, blot for at finde ud af, at det var flyttet til et stadion ca. 10 km væk GREAT! Vi prøvede at nå derind, men det lykkedes aldrig. Da jeg gik til ro om aftenen, var det med en hvis form for nervøsitet omkring, hvordan dette dog skulle spænde af. Søndag: Op kl. 0230, herefter morgenmad og så taxi til pladsen, hvor omklædning og sidste minuts forberedelser foregik. Kl afmarch ned til søen, i baljen og et par minutter over seks startede 1640 triatleter med de 3,8 kilometers svømning. Jeg havde frygtet at blive svømmet over (dvs. overhalet bagfra hen over ryggen) så jeg startede temmelig langt bagude og svømmede første runde langs kanten af søen BIG MISTAKE! Dels svømmede jeg længere end strengt nødvendigt og dels var der ikke mange svømmere, jeg kunne drifte bagved, så da jeg rundede bøjen for enden af søen og skulle til 2. omgang, tog jeg den mere direkte vej. Efter 1 time og 28 minutter var første del af jernmanden vel overstået og jeg lå ca. i midten af feltet. Turen fra søen op til skifteområdet foregik i bare tæer, og jeg havde en sær svien i nakken. Da jeg ankom til skifteteltet, spurte jeg en official, om hun ikke lige kunne kigge på den der svien i nakken og fortælle, om det var noget, jeg skulle gøre noget ved. Bare ved at kigge på hendes ansigtsudtryk kunne jeg se, at det var det! 20 min. senere kom der en rar sygeplejerske, som smurte et eller andet på, og så var det bare fjong (efter 8

9 man det og hvad hjælper det - lidt á la dem som demonstrerede mod deltagelse i Irak-krigen - hvad hjalp det? Her blev min lille indsats ligesom pillet fra hinanden; Sean, som manden hedder, havde siden februar i år deltaget i 12 ironmans, hvoraf han havde gennemført de 10. Det er sgu da noget beundringsværdigt, men læs selv videre på Inde i min lille bitte kyllingehjerne er han en af hverdagens helte. To dage efter jernmanden, var såret i nakken i tydelig bedring. løbet fandt jeg ud af, at jeg havde et åbent sår på størrelse med en mindre pandekage i nakken). Ud af skifteteltet - nu var jeg langt nede i feltet - og op på cyklen, men hvad var det? Efter 15 timer 46 minutter og 27 sekunder krydsede jeg målstregen. De sidste par hundrede meter stod der masser af tilskuere og heppede. Der var højt musik og fest, så smerten var et kort øjeblik væk, afløst af glæden over at have gennemført. Næste spørgsmål er så om det var det værd. 9 måneders koncentreret træning, svømmeundervisning og køb af cykel. Svaret er ubetinget: JA! Glæden ved at kunne gennemføre sådan en distance er ubeskrivelig, så jeg kan kun opfordre andre til at prøve. Det er aldrig for sent. Den ældste, der gennemførte, var mellem 65 og 70 år. Skoene ville ikke klikke på pedalerne?! Af cyklen igen og hvad var der sket? MUDDER! Endelig kom jeg dog af sted. 180 kilometer cykling i bakket terræn lå forude, men det regnede da i det mindste ikke Cykelruten bestod af 3 gange 60 km med en specielt hård stigning i starten af ruten. Det var en virkelig hård stigning for på trods af, at jeg kørte i laveste gear med lavest mulige fart, så bankede pulsen op på ca. 15 slag over det maksimale jeg burde ligge på. Men da alternativet var at stå af og trække (rimelig taberagtigt!!), så måtte jeg tage de knubs, det måtte give på løbeturen. Heldigvis slap jeg igennem uden punkteringer. Det eneste kardinalpunkt under cyklingen blev en løs albueholder, men den faldt dog ikke helt af og kunne bruges fra start til slut, så det var billigt sluppet. 7 timer og tre kvarter senere trillede jeg i mål, godt øm i r. Så startede løbeturen; Turens hårdeste udfordring, men også min yndlingsdisciplin da jeg har gennemført 4 maraton inden denne udfordring. De første 10 kilometer gik fint. Efter cykling var det rart at få løsnet op for de ømme muskelgrupper. De næste 10 gik knap så godt p.g.a. ømme ben og knæled. Jeg startede med at gå op ad bakkerne og løbe på de andre strækninger. Ca. halvvejs på ruten gik jeg over til 2 min. løb - 2 min. gang, men ledsmerterne fortsatte med at stige, når jeg løb. Da der var ca. 15 kilometer tilbage, hvor jeg kunne se, at jeg nok skulle nå cuttet på 17 timer uanset hvad, besluttede jeg at gå resten af vejen - smerten ved løb blev for stor. Da jeg her vidste, at jeg ville gennemføre, så var jeg i godt humør og synes ligesom, at jeg havde gjort noget lidt usædvanligt. Så mødte jeg dog en amerikaner fra Chicago, som løb for velgørenhed. Det affødte straks en del spørgsmål fra mig for, hvordan gør En vinder! Det at gennemføre en Ironman er en præstation i sig selv. Tak til SIMAC s idrætsudvalg, som ved hjælp af deres støtte gjorde det muligt at tage til England og gennemføre jernmanden. 9

10 Hva d ha r de ga n g i d e r o v r e på Sv e n d b o r g Sø f a r t s s k o l e? Af Søren Hansen, velfærdsmedarbejder på Svendborg Søfartsskole Søren Hansen velfærdsmedarbejder Som mange af de, der færdes på Graaesvej, nok har lagt mærke til, har der siden før sommerferien været en livlig aktivitet på Svendborg Søfartsskole, hvilket også i perioder har resulteret i trængsel på både parkeringspladsen og Graaesvej. Svendborg Søfartsskole er bygget i 1906, men er gennem årene både blevet udvidet og bygget om for til stadighed at have tidssvarende lokaler til både undervisning og indkvartering. Elevtallet er steget gennem årene, hvilket betyder, at der nu er brug for endnu mere plads - især værkstedsplads og plads i messen. Derfor er det første, der sker, at den gamle bådhal bliver udvidet for at skabe mere plads til værkstedsundervisning og for at skabe bedre faciliteter, når skolens både skal vedligeholdes. Behovet for større og flere værksteder er ligeledes kommet i takt med, at der bliver lagt større og større vægt på værkstedsundervisningen i skibsassistenternes uddannelse. Det stigende elevtal skaber naturligvis også et behov for mere plads i messen og opholdsstuen, og i forbindelse hermed bliver der bygget 10 nye værelser med eget bad og toilet på værelserne. Denne udvidelse bliver opført som en tilbygning øst for 10

11 den eksisterende hovedbygning. Her bliver ydermere indrettet velfærdsområder, som f.eks. et motionsrum og en opholdsstue med udsigtsaltan på 2. sal. I denne omgang bliver der alt i alt udvidet med 880 kvadratmeter, hvoraf de 280 er værksteder. Værkstedsbygningen forventes at kunne tages i brug i løbet af efteråret, mens udvidelsen af hovedbygningen først står færdig til april næste år. Svendborg Søfartsskole Svendborg Søfartsskole er en kostskole, hvor hovedaktiviteten er at uddanne ubefarne skibsassistenter på to årlige kurser á hver 20 ugers varighed. I samarbejde med VUC kommer dertil HF-søfartsuddannelsen, hvis studerende I for fleres vedkommende senere kan møde på SIMAC. Udover disse to uddannelser driver Søfartsskolen også kursusaktivitet. Mange studerende på SIMAC vil have stiftet bekendtskab med Svendborg Brandskole, som er en del af Søfartsskolen i samarbejde med beredskabet i Svendborg Kommune. Foruden brandskolen kommer der også en del kursister på søredningskurser, og således gennemgår i alt ca. 750 kursister skolens kurser om året. Skolen blev oprindeligt grundlagt i 1906 som verdens første søfartsskole af Broderkredsen På Havet, der er en kristen forening. Den blev oprettet som en sømandshøjskole, hvor søfolkene gik om vinteren, da mange skibe her lå oplagt. Sigtet med skolen var, som med alle andre højskoler i tiden, at give eleverne en almen dannelse samt forbedre deres færdigheder. Ligesom dengang hviler skolen den dag i dag på et kristent grundlag og har således tilknytning til Indenlandsk Sømandsmission, som driver alle sømandshjemmene rundt om i Danmark og Grønland. Der er i øjeblikket 97 elever og 19 ansatte på Svendborg Søfartsskole. 11

12 Tin g de r br i n g e r uh e l d sa f e t y fi r s t Af Jonas Kristensen & Kaspar Saltzstein Vi har på vores gang her på skolen med stor forargelse opdaget, i hvor stor grad vores medstuderende ikke er klar over, hvilke fatale følger det kan have, hvis man ikke retter siger efter disse forholdsvis simple retningslinjer, som har været anvendt af vores forfædre i deres færden på havet. Det virker dog til at dagens sømænd ikke længere er klar over, hvad det er, man skal være opmærksom på, når der skal sættes sejl. Derfor har vi valgt at informere vores medstuderende om de farer, der lurer på søen, hvis man ikke følger reglerne. Følgende ting der bringer uheld. Listen SKAL ses som en omvendt pakkeliste: Blomster Kvinder (de gør havet vredt) Undgå Sorte tasker/kufferter Der må ikke være præster At lære at svømme havet tager hvad det vil haver Der må ikke være rødhårede personer ombord Der må ikke være platfodet personer ombord Der må ikke være flere bornholmere end master Man må ikke fløjte ombord på et skib Man må ikke starte en rejse på en fredag, den dag Jesus blev korsfæstet. Man må ikke starte en rejse på første mandag i april, den dag Kajn slog Abel ihjel Man må ikke starte en rejse på den anden mandag i august, det er den dag Sodoma og Gomorra blev ødelagt Man må ikke starte en rejse den 31 december, dagen hvor Judas Iskariot hængte sig Følgende ting bringer held på rejsen: Et stykke strålet træ i kølen, det giver ekstra fart En sort kat ombord bringer held Nøgne kvinder beroliger havet, fx en galionsfigur Svaler til søs er tegn på land Delfiner der svømmer med skibet er et tegn på beskyttelse fra de højere magter At have tatoveret en gris og en hane på hver fod, da begge disse er land-dyr vil de holde dine fødder tørre Hvis man følger ovenstående punker, er vi sikre på, at udmønstringerne i fremtiden bliver meget mere sikre - safety first!