Socialdemokrater svindler med debatindlæg mod Pia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialdemokrater svindler med debatindlæg mod Pia"

Transkript

1 NR. 6. DECEMBER ÅRGANG Euroland i dyb krise: Store lande tryner de små EU klar til at flå milliarder op af danskernes lommer Socialdemokrater svindler med debatindlæg mod Pia

2 leder Forløjede medie-darlings...»et løft af sløretfra pakistaner til paki-danersplittet mellem to kulturerretten til at vælge og fravælge«foredragstitlerne er mange og lyder spændende. Den unge Rushy Rashid - journalist, foredragsholder og forfatter med pakistansk baggrund - er i vælten. Nu fremme med en ny bog,»bag sløret«, som hun har skrevet sammen med sin vendelbomand, den tidligere TV-journalist, Jens Harder Højbjerg. Parret blev gift den 1. januar 2000 i et tv-studie på TV3 - arbejdspladsen, hvor de havde mødt hinanden. De har fået en søn, Adam, og nu venter Rushy Rashid sig igen. Lægen har allerede fortalt dem, at det bliver en datter. Når Rushy Rashid er ude at holde foredrag, har hun tit sin mand med. De udgør et flot par, som de kommer dér hånd i hånd. Hun: Rank ryg, elegant, med smukt, gnistrende sort hår og store dejlige brune øjne. Han: Rank og slank, blond hår og blå øjne. Flot fyr! De udstråler styrke. Begge er i øvrigt veltalende og særdeles hyggelige at være sammen med. Intet under at parret i medierne og blandt de mange, der begejstret har lyttet til foredragene og læst bøgerne er selve personificeringen af en hundrede procent vellykket muslimskkristen integration. Det kán altså lade sig gøre. Og parret bliver hyldet som sådan: Det var virkelig hårdt for Rushy at holde på sit overfor sin muslimske familie. Det var virkelig hårdt for Jens at holde på sit overfor sin kristne familie. Men Rushy og Jens elskede hinanden og ville deres - ingen skulle komme imellem. Og parrets nølende og gammeldags familier måtte langt om længe strække våben. Smilende og glade overgav de sig og gav samtykke og velsignelse. Kærligheden sejrede! Det gjorde oprigtigt ondt at erfare, at det hele var løgn. Der var ingen integration. Kun overgivelse. Alt i hjemmet foregår på pakistanske præmisser. Selv den godnat-salme, Jens Harder Højbjerg i sit kristne barndomshjem havde fået sunget af sin mor, og som sidder i hjertet på ham,»nu lukker sig mit øje - Gud Fader i det høje«, er til brug for den lille sagesløse Adam omskrevet til:»nu lukker sig 2 Foto: Scanpix mit øje - Gud-Allah i det høje«... Det er brudgommens bror, journalist Per Harder Højbjerg, som afslører forløjetheden i de to medie-darlings ægteskab. I fire år holdt Per Harder Højbjerg loyalt og i bedste broderlige ånd for parrets skyld tand for tunge. Først ved udgivelsen af parrets nye skønmaleri, bogen»bag sløret«, kunne Per Harder Højbjerg ikke længere tie, idet han i dagbladet Politiken (22. november 2003) ukunstlet og jævnt fortalte sandheden:»min bror og svigerinde har skrevet en bog, der giver indtryk af et kulturmøde, som ender i ren harmoni. Et perfekt eksempel på vellykket integration. Men plottet holder ikke. I virkeligheden er der tale om et møde mellem blå-øjet kristen tolerance og en-øjet pakistansk arrogance«.»virkeligheden er, at min bror er konverteret til islam, og at min nevø er blevet omskåret efter pakistansk skik. Jeg undrer mig over, at det næsten overalt i medierne bliver modtaget ukritisk, som et perfekt eksempel på integration, når det nu er min bror Jens, der er blevet fuldt integreret i det pakistanske miljø som muslim.«de to journalistbrødre, Jens Harder Højbjerg og Per Harder Højbjerg, er vokset op i Vendsyssel, i et trygt hjem med højt til loftet, hvor der - som Per forklarer - blev lagt vægt på tolerance og fordomsfrihed. For dem begge var det utænkeligt at nedvurdere endsige stille spørgsmålstegn ved Rushy Rashids baggrund, tro eller opdragelse.»om hun var muslim, hindu eller buddhist var slet ikke på dagsordenen«, skriver Per Harder Højbjerg,»hun var bare Jens nye kæreste - og fred med det.«en sund og rigtig indstilling. Altid se det bedste i mennesker. Altid søge at finde mennesket bag hver enkelt, du møder. Altid at modtage enhver med tolerance og respekt. En beundringsværdig indstilling, der er kendetegnende for stærke og helstøbte mennesker, som står solidt og sikkert i den danske muld, forankret i Danmarkshistorien og kristendommen. Og Gudskelov for det: Ægte dansk! Men også en indstilling, der er bevis på, at vi danskere desværre aldrig forstod os på rænker. Og at vi med islam ikke aner, hvad vi er oppe imod. De to forløjede medie-darlings skal nok surfe igennem med nye bøger og nye foredrag. Regningen bliver til sin tid betalt af den lille Adam og hans lillesøster.

3 nyhedsbrev Foto: Scanpix Skulle vi tilpasse os? - Nix! det er vores land... At tage hensyn til hinanden er en rigtig god menneskelig egenskab. Ligeså er venlighed overfor andre og det at vise tolerance. Sådan vil vi have det i Danmark. Vi vil have højt til loftet. Vi vil have, at alle, der bor i dette land, skal kunne trække vejret frit. Vi er alle forskellige - og hurra for det, ellers ville det blive alt for trist. Her skal der simpelthen være plads til de store og de små, de lige og de skæve, de smukke og de grimme, de sorte og de hvide, de rødhårede og de grønhårede, de tynde og de tykke, dværgene og de lange rør. Ligesom der i vores kristne land skal være plads til, at folk kan bekende sig til, hvad det skal være - til islam, til hinduismen, jødedommen, buddhismen - ja sågar til Odin, Thor og Freja, som åbenbart nu er den store mode-dille... Det hævdes jo, at enhver bliver salig i sin tro - så lykke på rejsen! Men. Og der er et helt afgørende men: Danmark er et kristent land. Det er dels vores kristendom, dels vore frie nordiske traditioner, der lægger linjerne eksempelvis for årets gang, helligdagene, for sædvaner, for vort folkestyre - og for den måde vi i det hele taget omgås hinanden på. Den ramme, der er Danmark. Og i vores kristne land eksisterer der er en klar, firkantet, uigennemtrængelig og veldefineret grænse mellem hensyntagen og tilpasning. Vi tager gerne hensyn til de fremmede, om end det efterhånden synes, som om det vist mere og mere er det andet, der forlanges af os. Men skulle vi tilpasse os? - nix! Det er vores land... Under ingen omstændigheder vil vi da eksempelvis tilpasse os, efter at kyllingerne i supermarkedets frysebox - fordi det falder mere i muslimernes smag - skal være rituelt slagtede. Eller at der gives dispensation fra dyreværnsloven, så køerne efter jødisk tradition kan blive schæchtede. Vi vil da heller aldrig i livet tilpasse os efter, at pigebørn bliver omskåret, eller at de skal tvinges til at gifte sig med en mand, de ikke holder af. Hjem på ferie Det er også tilpasning, når vi skal acceptere, at et stort firma som IKEA har aflyst julefrokosten for de ansatte - for ikke at støde muslimerne, ligesom det af Københavns Taxa er tilpasning, når det accepteres, at flere hundrede chauffører på grund af Ramadans afslutning bare bliver væk fra arbejde. Den dag stod efter sigende flere hundrede passagerer i lufthavnen og ventede forgæves på en vogn. På samme måde tilpasser vi os efterhånden fra en kant af. Tag nu skolerne, hvor der mange steder arrangeres kønsopdelt svømmeundervisning - alene for at glæde nogle middelalderlige imamer, som mener det er usundt for en dreng at se en pige i badedragt. Eller tag den ene forretning efter den anden, hvor danske (!) domstole tvinger indehaverne til at acceptere, at de kvindelige muslimske ansatte bærer tørklæde, som ikke er i overensstemmelse med forretningens tradition og image. Jeg ser i den forbindelse frem til, at den første burka (den totale afghanske tilsløring) bliver prøvet ved en dansk domstol, så danske kunder skal tvinges til at tale med en fuldstændig ansigtsløs person. Nej, det er ikke almindelig hensyntagen. Det er tilpasning. På en måde er det også tilpasning, når vi i Dansk Folkeparti ikke længere holder politiske møder på Nørrebro. Vi ville blive slået til plukfisk, hvis vi prøvede. Så vi holder os væk fra Nørrebro. Det samme gør i øvrigt jøderne og bøsserne. Og hvad med, når flygtninge rejser hjem på ferie... Ren og skær tøsefrygt at de får lov til det. Tager de hjem på ferie, skal de selvfølgelig ikke tilbage igen. Det er langt mere end hensyntagen, at de får lov. Det er tilpasning ud over enhver anstændighed. Tilpasningen over alle tilpasninger: At terrorgrupperinger får lov at have kontorer i Danmark! Hamas, Hizbollah, De Tamilske Tigre og hvad ved jeg. Ufatteligt! I denne sidste forbindelse husker jeg et teaterstykke -»Biedermann og Brandstifterne«. Biedermann var så enormt optaget af at tilpasse sig alt og alle, at han lod nogle brandstiftere flytte ind i hans ledige loftsværelse. Naturligvis brændte de da hans hus ned til sidst. I håb om et godt nytår! 3

4 hetz Socialdemokrater svindler med debatindlæg mod Pia Af Rasmus Thor Hjordt Jeg er lige ilde berørt, hver gang det sker«. Sådan skyndte den kendte socialdemokratiske læserbrevsskribent Henning Tjørnehøj at undskylde sig, efter at det nu er blevet afsløret, at Socialdemokraterne som en fast rutine indrykker hans - stort set identiske - læserbreve under forskellige forfatternavne i dagblade landet over. Mogens Lykketofts parti er dermed afsløret i en omfattende S-svindel 4 med læserbrevsindlæg, der har det ene formål: At sværte Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti til - og skabe indtryk af en vældig folkelig modstand mod DF. I Dansk Folkepartis presseafdeling på Christiansborg har man i årevis haft en stærk, omend ubegrundet, mistanke om at noget var rivende galt, og at den socialdemokratiske hetz mod Dansk Folkeparti var sat i system. - Vi oplevede gang på gang, at de samme socialdemokratiske argumenter med stort set samme ordlyd dukkede op på én og samme dag i Morsø Folkeblad og i Bornholms Tidende, siger Dansk Folkepartis pressechef Søren Espersen. Det forekom os mærkeligt, at to vidt forskellige mennesker i hver sin ende af landet på én gang skulle få samme inspiration til at skrive om det samme og på stort set samme måde med stort set samme ordvalg. - Indtil nu har vi ikke kunnet bevise det, men personligt har jeg aldrig været i tvivl om, at hele dette

5 Foto: Scanpix Henning Tjørnehøj - efter afsløringen i folkemunde kendt som»den socialdemokratiske læserbrevsmaskine«. Han blev afsløret som manden bag en stribe falske læserbreve, der skulle give det udseende af, at vanvittigt mange mennesker landet rundt var utilfredse med Dansk Folkeparti. I virkeligheden var alle debatindlæggene skrevet af én og samme mand: Henning Tjørnehøj. Selv siger han, at han er»ilde berørt«over afsløringen. Dagens Tjørnehøj-høst fra 1. oktober Af og til flyttes der rundt på et afsnit eller et ord udskiftes med et andet, og som hovedregel får de en forskellig overskift - ellers er de socialdemokratiske hade-indlæg mod Dansk Folkeparti identiske. Kun ét er altid totalt forskelligt: Navnet på læserbrevsskribenten... læserbrevs-cirkus altid har været styret fra ét og samme sted - nemlig fra Socialdemokraternes hovedkvarter - formodentlig Socialdemokraternes Pressetjeneste, siger Søren Espersen. Søren Espersen henviser i øvrigt til, at den tidligere socialdemokrat, nu DFs medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre, til ham har oplyst, at det var normalt, at den socialdemokratiske pressetjeneste massefabrikerede breve, som blev distribueret ud til tillidsmænd forskellige steder i landet. Meningen var så, at disse skulle sætte navn og adresse under - og så sende den til deres lokale avis. - Der har ej heller været tvivl i mit sind om, at netop Henning Tjørnehøj var en af de helt store»ghost-writers«i denne socialdemokratiske meningscentral, siger Søren Espersen - især når det drejede sig om de lidt større indlæg. Tjørnehøj er altid leveringsdygtig, når det drejer sig om at svine Dansk Folkeparti til. Den 1. oktober 2003 gik det imidlertid rigtig galt for de socialdemokratiske læserbrevssvindlere. Normalt sørger disse for at ændre lidt hist og her - flytte nogle afsnit rundt, fjerne nogle afsnit, men denne dag var tillidsfolkene ude i landet blevet så begejstret for Tjørnehøjs indlæg, at de kopierede det stort set uændret. Og den dato bragede det så løs med identiske læserbreve i en række aviser - bl.a. Roskilde Tidende, Midtjyllands Avis og Kalundborg Folkeblad. Alle med grove og helt udokumenterede angreb på Dansk Folkeparti. Bagvaskelseskampagne Som i talrige andre tilfælde var meningen med 1. oktober-svindelen dels at bagvaske Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, dels at give det udseende af, at en masse mennesker rundt om i landet er rygende uenige Dansk Folkepartis politik. Men det hele viste sig altså at være fup. Alle læserindlæggene var skrevet af én og samme mand: den socialdemokratiske læserbrevsmaskine Henning Tjørnehøj. Efter hvad Dansk Folkeblad erfarer, foregår svindelen i Mogens Lykketofts parti på den måde, at Henning Tjørnehøj eller en ansat i Socialdemokraternes Pressetjeneste, SNT, skriver et indlæg eller en kronik, som derefter bliver videresendt til forskellige andre socialdemokrater rundt om i landet - der så indrykker kronikken i deres lokale avis under eget navn. Da svindelen blev afsløret - og senere offentliggjort i dagbladet B.T., gav det anledning til stort røre og postkasse-røde øren hos de implicerede. Henning Tjørnehøj: - Dette her er en fuser, og det beklager jeg. Jeg er lige ilde berørt, hver gang det sker. Men samtidig indrømmede Henning Tjørnehøj: - Jeg sender mine indlæg til en person på Christiansborg, som så sørger for at sende dem videre til de 52 folketingsmedlemmer og andre. En af de personer, der uden betænkeligheder med navns nævnelse optræder som kopi-maskine til Tjørnehøjs kronikker, formanden for HK- Silkeborg, Viggo Thinggård, var i første omgang ikke spor flov over afsløringen af falsknerierne: - Jeg har da ikke noget imod at nogle fabrikerer læserbreve, og hvis jeg er enig, sender jeg dem til aviserne, sagde han til BT. Et par dage efter gik det dog op for Viggo Thinggård, hvor åbenlys og pinlig svindelen var, og han fortrød. - Jeg har været for naiv, og så er den ikke længere, siger han til Midtjyllands Avis. Thinggård har nu ifølge avisen afbrudt»samarbejdet«med Henning Tjørnehøj. En tredje kopi-maskine, det socialdemokratiske amtsrådsmedlem Nicolai Nicolaisen fra Vestsjællands Amt, mener slet ikke, at det er snyd: - De sidder og skriver nogle synspunkter centralt og beder os andre om at få dem optaget lokalt. Længere er den ikke, siger han. I samme åndedrag påstår Nicolai Nicolaisen, i modstrid med Henning Tjørnehøjs uforbeholdne tilståelse, at han skrev kronikken sammen med Tjørnehøj og sendte den til Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad. Hvordan den selvsamme kronik - nu i Viggo Thinggårds navn - havnede i Midtjyllands Avis, kan han dog ikke svare på. På Dansk Folkepartis pressetjeneste går man dagligt igennem alle de avisudklip, hvor Dansk Folkeparti er nævnt, og her agter man fremover at være mere opmærksom på den socialdemokratiske svindel. - Vi har ikke haft hverken energi, tid eller lyst til at gøre noget ved det tidligere, men nu tror jeg, vi vil til at være mere agtpågivende, siger Søren Espersen. Jeg synes dog, det væsentligste er, at når avislæserne rundt om i Danmark ser debatindlæg med skarpe angreb på Dansk Folkeparti eller Pia Kjærsgaard, kan man altså som udgangspunkt regne med, at indlægget ofte også kan findes i utallige andre aviser under alle mulige forskellige forfatternavne. Men i virkeligheden er de altså skrevet af Henning Tjørnehøj eller en anden professionel socialdemokratisk læserbrevsfabrikant. 5

6 eu Nyrup: Danskerne for dumme til folkeafstemninger Af Rasmus Thor Hjordt Socialdemokratiets spidskandidat til EU-Parlamentet, Poul Nyrup Rasmussen, mener, at danskerne er for dumme til folkeafstemninger om EU. Ifølge Ritzaus Bureau siger han til nyhedsbrevet Agence Europe, at»gabet mellem de politiske lederes ord og handlinger og de»almindelige«borgeres informationsniveau og forståelse er for åbenbar til at løbe risikoen for at blokere hele den europæiske integrationspolitik«. Sagt på godt dansk: Danskerne er alt for uvidende til, at man kan overlade dem ansvaret ved folkeafstemninger. Samtidig understreger Poul Nyrup, at»almindelige borgere intet aner«om f.eks. EU s regeringskonference eller den såkaldte globalisering. Bemærkningerne falder kun godt et halvt år før EU-Parlamentsvalget i 2004, hvor den tidligere statsminister selv satser på en vellønnet aftægtspost som spidskandidat for Socialdemokratiet. Dansk Folkepartis medlem af EU- Parlamentet, Mogens Camre, mener, at Nyrups udtalelser er en hån mod danske vælgere, hvis viden om EU er blandt de allerhøjeste i hele Europa. - Socialdemokraterne har udviklet sig til en arrogant overklasse, som vil bestemme for hele folket. Deres begejstring for EU-forfatningen skyldes, at denne forfatning for altid vil flytte magten væk fra folket og over til eliten i Bruxelles, siger Mogens Camre. - Problemet for Poul Nyrup og Socialdemokratiet er, at deres politiske visioner ikke længere vedrører den jævne befolknings virkelighed. De er bange for vælgernes mening, og derfor vil de nu afskære folket fra at stemme. Det er simpelthen i strid med den danske grundlov, fordi forfatningen overtager så store områder af dansk selvbestemmelse, at grundloven foreskriver folkeafstemning, fastslår Mogens Camre. Vi er for dumme til folkeafstemninger. Socialdemokratiets EUspidskandidat Poul Nyrup Rasmussen gider ikke høre de danske vælgeres mening om EU - men til gengæld glæder Nyrup sig til livet som top-aflønnet EU-parlamentariker. Så han er jo nok noget klogere... Foto: Scanpix 6

7 Foto-manipulation: Scanpix / Apple Farm Nu er EU for alvor klar til at gå på hugst i danskernes lommer. Hver eneste dansker - fra spædbarn til olding - kommer til at bøde mindst kroner til EU det kommende år. EU klar til at flå kroner op af danskernes lommer Af Søren Espersen Champagnepropperne sprang, da 10 nye medlemslande indtrådte i EU, og der blev ikke sparet dengang. Kvaliteten var den fineste - og dyreste - franske. Restaurant-regningerne dengang er dog for intet at regne mod de efterregninger, der nu snart begynder at dumpe ind igennem brevsprækkerne i samtlige danske hjem: Nu står EU nemlig klar til at flå i tusindvis af kroner op ad danskernes lommer - for EU-udvidelsen kommer til at koste danske skatteydere dyrt. Pr. år lyder den samlede regning på omkring kroner. Således kommer hver eneste dansker - fra spædbarn til olding - til at bøde mindst kroner til EU det kommende år. Et beløb, der vil stige til kroner de kommende år. For hver dansk skatteyder vil regningen for EU-udvidelsen blive i størrelsesordenen kroner pr år. Ligeså galt går det for tyskerne, for hollænderne, for østrigerne og for svenskerne. Men i Polen er der gang i hånd-gnideriet: Hver eneste polak - fra spæd til olding - vil nemlig inden for de kommende fem år modtage et sted mellem og kroner hvert år i forskellige former for støtte fra EU. Uden finanslovsforhandlinger De rystende tal står at læse i en analyse, som midt i november blev offentliggjort på initiativ af Frankrigs finansminister, og som det franske ministerium lægger navn til og står inde for. Polen er som nævnt den helt store bistands-klient i det nye EU-system. Om fem år vil henved 4,5 procent af hele det polske bruttonationalprodukt bestå af overførsels-indkomster fra bl.a. Berlin, Stockholm og København. Polen bliver derved mere afhængig af EU-penge, end eksempelvis Grækenland nogensinde har været. Inklusive den første periode efter 1982, hvor Grækenland som ludfattigt land kom med i samarbejdet. Årsagen til, at polakkerne profitterer så meget mere end lande som Tjekkiet og Baltikum er, at finde i landbrugsstøtteordningerne. Polen er stadig i overvejende grad et landbrugsland - som Danmark var det i første halvdel af det sidste århundrede. Til sammenligning med de 5 milliarder kroner, der nu går afsted fra København til Warszawa bør det nævnes, at Dansk Folkeparti ved finanslovsforhandlingerne først efter hårde forhandlinger fik VK-regeringen med på igen at sikre Danmarks økonomisk svageste pensionister et samlet beløb på 420 millioner - altså cirka 11 gange mindre end det polakkerne får. Uden finanslovsforhandlinger! 7

8 eu Dronning Elizabeth frygter EU- Forfatningen 8 Dronning Elizabeth frygter EUs forfatning og har forlangt svar på, hvordan hendes status som statsoverhoved er truet. I Danmark har dronning Margrethe stort set den samme forfatningsmæssige og politiske status som hendes britiske kollega; men mens der er uro på Buckingham Palace med hensyn til EU-truslen, holder Amalienborg sig - i hvert fald officielt - i ro. Af Søren Espersen Dronning Elizabeth frygter den EU-Forfatning, som efter topmødefiaskoen midlertidig er stillet i bero, og som hun og hendes rådgivere mener vil underminere hendes rolle som briternes overhoved. Omend dronningens uro i månedsvis har været eksplosivt stof i de britiske aviser, på TV og i radio, har dønningerne kun i noteform fundet vej til de danske aviser. Iagttagere mener, at årsagen hertil er, at de danske chefredaktører, som alle er glødende EU-tilhængere, ikke ønsker at skabe en tilsvarende debat herhjemme med dronning Margrethe som omdrejningspunkt. Ifølge Daily Telegraph har Elizabeth fra statsminister Tony Blair udbedt sig en grundig redegørelse om de statsretlige forhold. I sin egenskab af Storbritanniens overhoved får Elizabeth af Blair en gang om ugen en briefing om og en gennemgang af statens forhold. Men ifølge avisen er Dronningen begyndt at søge andre rådgivere, når det kommer til EU-forhold. Flere af disse har overbevist dronning Elizabeth om, at hendes status som statsoverhoved samt»beskytter af den britiske forfatning«muligvis bliver undermineret af artikel 10 i EU-Forfatningen, som fastslår, at EU-Forfatningen står over medlemslandenes lovgivning. En meget stor gruppe i det britiske parlament er overbevist om, at denne bestemmelse er undergravende for den britiske selvbestemmelse. Det socialdemokratiske parlamentsmedlem, Frank Field - valgt i Birkenhead - siger bramfrit: - Det er da godt, at Buckingham Palace i det mindste har fattet betydningen af EU-Forfatningen, når ikke Downing Street kan finde ud af det. For sagen er klar: Hvis EU-Forfatningen bliver vedtaget, får Dronningen højst rollen som en kransekagefigur i et amtsråd. Også den konservative skyggeudenrigsminister, Michael Ancram forstår til fulde dronning Elizabeths uro: - Der er overalt blandt statsretseksperter stor forvirring og uro over, hvad EU-Forfatningen får af betydning for den britiske suverænitet og overhøjhed over eget territorium. Det er helt forståeligt, at dronningen og hendes rådgivere nu ønsker klar besked. Jeg er bare alvorligt i tvivl om, hvorvidt Blair overhovedet kan svare på de spørgsmål, han får stillet. For mig er det derfor ubegribeligt, at Tony Blair tør tage ansvaret for en så væsentlig beslutning. Hvis det var mig, ville jeg ikke et sekund overveje om ikke befolkningen burde inddrages ved en folkeafstemning. Det er helt naturligt. Foto: Scanpix

9 Atter en finanslov med markante DF-visitkort Af Søren Espersen For tredje gang i træk har Dansk Folkeparti aftalt statens budget med regeringen. Og denne tredje finanslov - for er i særklasse Dansk Folkepartis bedste finanslov - effektivt sikret af vore tre hovedforhandlere Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard. Overalt med stærke og markante DF-visitkort. Overalt med ægte Dansk Folkeparti-aftryk. Overalt med gode, socialt ansvarlige initiativer, som vil komme vore allersvageste grupper til gavn i det år, der kommer. Overalt med initiativer, der styrker retssikkerheden - sætter ofret i højsædet og straffer forbryderen. Disse stærke DF-visitkort blev desværre efterfølgende - mediemæssigt - overskygget af regeringens kludren i forbindelse med dagpengeområdet. Lige fra august måned advarede Dansk Folkeparti regeringen mod at røre ved dagpengeområdet - og ligeså længe krævede regeringen stålsat besparelser på dette for mange mennesker - følsomme område. Venstre og Konservative ville spare 800 millioner kroner. Dansk Folkeparti ville spare 0 kroner. Det blev som Dansk Folkeparti ønskede. Men hvor skulle der meget ævl, kævl og vrøvl til, før resultatet var klart. Alle kender sagen fra aviserne - ingen grund til at gå i detaljer. Frem med politiet Men tilbage til det Finansloven 2004 virkelig drejer sig om: Nemlig et godt statsbudget for det kommende år. Hovedelementerne omtales ultrakort nedenfor, mens hele aftaleteksten i sin helhed kan findes på Finansministeriets hjemmeside: eller på Dansk Folkepartis Dansk Folkeparti havde fat i den lange ende i forhandlingerne om den nye finanslov:»nå, drenge, skulle vi snakke lidt om vores mærkesager!«(tekst og tegning: Jens Hage) hjemmeside: Skattestoppet er rammen. Samtidig er parterne enige om en lettelse af mellemskatten og om indførelse af et beskæftigelsesfradrag. Politi og Kriminalforsorg har alt for længe i dén grad været forsømt. Vi vil have politiet frem på gaden - der, hvor de kan ses - frem for at dygtige betjente skal sidde og lave sekretærarbejde på stationerne. Det koster penge. Og derfor er der afsat 1,9 milliarder ekstra-kroner til politiet samt 1,5 milliarder til Kriminalforsorgen over de kommende tre år - med masser af nye betjente på gaderne Hjemsendelserne af asylansøgere er endelig begyndt - siden 1. maj 2003 og frem til den 1. oktober 2003 er der udrejst omkring afviste asylansøgere fra Danmark, men der er stadig 2.600, der er blevet - nu er det slut. For nu kommer der gang i hjemsendelserne. Efter et stædigt og stadigt pres fra Dansk Folkeparti bliver det således, at der senest den 1. marts 2004 skal ligge en handlingsplan på bordet. Dansk Folkepartis mål er, at vi skal have Europas bedste vejnet - og Europas bedste jernbanenet - suppleret af busdrift. Og nu kommer der for alvor gang i investeringerne. Mange har en drøm om at eje egen bolig. Nu er muligheden der - også for de mennesker, der normalt ikke ville have råd til det. Vi indfører et forsøg med lejeres frivillige mulighed for at overtage egen almen-bolig. Bemærk, at det kun er et forsøg - og at der lægges så mange dæmpere ind, at det udelukkende bliver på frivillighedens basis. Ønsker man ikke at købe sin lejede bolig, er det bare at sige fra, så er den ikke længere. Ældreydelsen har Dansk Folkeparti kæmpet for i årenes løb. Og det var et særligt krav i forbindelse med denne finanslov, at ydelsen skulle gøres permanent. Det blev den, og der afsættes 430 millioner kroner til de mange vanskeligt stillede ældre. Permanent bliver influenza-vaccinationen også. For DF er det ikke acceptabelt, at der er»ventelister«til hospicer! Sidste år fik vi for alvor indført hospicer i Danmark, og denne gang afsættes der yderligere penge. Dansk Folkeparti helmer ikke, før der er mindst et stort, velfungerende og hyggeligt hospice i hvert amt i landet. Herudover har sundhedshedsområdet atter fået markante løft, idet der er sat 1,1 milliarder kroner ekstra af til en styrkelse af den amtslige del af sundhedsområdet. Derudover sørger vi for screening af alle nyfødte for evt. hørenedsættelse samt endnu mange millioner til det Videns- og Forskningscentret for Alternativ Behandling, som Dansk Folkeparti i sin tid fik gennemført og som siden har været en forrygende succes. Dyrene har en ganske særlig plads for Dansk Folkeparti. Det er ikke kun dyrene, der har lidt - også mange mennesker har længe haft det utrolig dårligt med, at syge og tilskadekomne vilde dyr måtte lide unødigt. Der er nu afsat 5 millioner til at transportere, behandle og pleje disse syge eller tilskadekomne dyr. 9

10 eu Af Søren Espersen Kritikken hagler fra alle sider ned over EUs finansministre efter at de lod to store Eurolande, Tyskland og Frankrig tilsidesætte alle regler og aftaler og arrogant gennemtrumfede, at EUs vækst- og stabilitetspagt kun gælder, når Tyskland og Frankrig vil. Og kritikken har én gennemgående konklussion: I EU tryner store lande de små. EU i almindelighed og Euroland i særdeleshed befinder sig dermed i dyb krise. Stabilitetspagten giver klare retningslinjer blandt andet for, hvor stort et underskud de enkelte lande i Euroland må have. For at garantere den økonomiske styrke må underskuddet på statsbudgetterne aldrig overstige tre procent af landenes bruttonationalprodukt, og denne regel var - indtil Tyskland og Frankrig ville noget andet - ufravigelig. Eksempelvis har italienerne kæmpet benhårdt for at holde tre procentgrænsen for underskud, ligesom Portugals regering, under det portugisiske folks vrede, har slidt for at nedbringe sit underskud. Portugal fik i forløbet tilmed trusler fra EU om bøder og straf. Danmark har også bundet sig til pagten, idet Danmark er med i de to første faser af den Økonomisk-Monetære Union og kun står uden for euroen. Men den danske krone er bundet til euroen, hvorfor vi herhjemme skal føre - og loyalt fører - politik i overensstemmelse med stabilitetspagtens krav. Et tysk krav EU og Euroland i dyb krise: Store lande tryner de små Pagten blev i øvrigt til på tysk foranledning, og det var således et ikkediskutabelt krav fra tyskerne for at opgive D-Mark til fordel for euro, at der blev indført regler mod uansvarlig økonomisk politik. Kravet blev bakket op af Frankrig, og såvel tyskerne som franskmændene havde dengang specielt de sydeuropæiske lande i kikkerten og havde hele tiden øje på den mindste afvigelse fra reglen. Indtil den dag tyskerne og franskmændene selv stod med et underskud på fire procent. Så krævede de, at det skulle accepteres, ligesom de afviste enhver tanke om, at de skulle straffes. Og sådan blev det altså, hvorved den 25. november 2003, hvor Tyskland og Frankrig mosede deres beslutning igennem, står som den dato, der kan blive begyndelsen til enden for det skrøbelige euro-projekt. Tilliden er røget, siger eksperter, og det første forventede resultat vil blive 10 højere renter for borgerne og virksomhederne i Europa. - Afgørelsen vil betyde højere vækstrater, der vil give øget inflation, hvilket vil betyde stigende renter. Problemet er imidlertid, at væksten vil blive finansieret med stigende offentlige underskud, og det er ikke det, Europa har brug for, men i stedet en vækst finansieret af det private, siger Danske Banks euroekspert, Niels- Henrik Sørensen til Ritzau. - Landene har forsømt at spare op i gode tider og gennemføre de nødvendige reformer på arbejdsmarkedet, der kan bane vej for vækst. EU-ministrenes beslutning er en slags tisse-ibukserne-effekt. Det varmer på kort sigt, men på længere sigt bliver det koldt. På et tidspunkt skal landene igen stramme op for at få overskud på budgetterne, og det haster, siger Niels-Henrik Sørensen og advarer om, at der let kan gå syv-otte år, før Mogens Camre er oprørt over, at der gælder særlige regler for de store: Den indflydelse, Tyskland- Frankrig afgiver til EU, er ubetydelig i forhold til den magt, de får til at sætte deres vilje igennem. Foto: Birger Storm

11 Schröder og Chirac morer sig højlydt: Nu bestemmer Tyskland og Frankrig i EU, og kan tryne de små. Østrigerne er også trætte af EU Det er ikke kun danskerne, der er dødtrætte af EU. Bare 31 procent af østrigerne ville stemme ja til medlemskab af EU i dag, fremgår det af en undersøgelse fra det samfundsvidenskabelige institut i Klagenfurt - og rapporteret af det østrigske nyhedsbureau APA. Den manglende EU-entusiasme i det charmerende alpeland tilskrives dels Østrigs nederlag i spørgsmålet om EU-transit, dels folkelig utilfredshed med Frankrigs og Tysklands brud på stabilitetspagten bag euroen. Da Østrig trådte ind i EU efter en folkeafstemning 12. juni 1994, stemte 66,3 procent ja. Tyskland og Frankrig kan nærme sig noget, der ligner et overskud på statsbudgetterne. Nye lande håber Endnu udenfor Euroland står de 10 kommende EU-lande - nu givet med rimelige krav om at blive behandlet på samme måde som Tyskland og Frankrig - og med forhåbninger om alligevel ikke at skulle lægges i alt for stramme tøjler. Problemet for Euroland er, at hvis dette ikke sker - altså hvis der ikke stilles mur-og nagelfaste krav til de nye lande i euroen om at overholde stabilitetspagten til punkt og prikke, går alt rivende galt. Rundt om i de nye EU-lande er der en voksende skepsis ved hele EU-projektet, og det kan blive vanskeligt for de nye landes regeringer overfor befolkningerne at komme med gode argumenter for en Foto: Scanpix stram økonomisk politik. Befolkningerne kan med fuld ret spørge, hvorfor der skal være forskel på store lande og små lande. Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre, er oprørt over, at der gælder særlige regler for Tyskland og Frankrig: - EU er jo fra starten en tyskfransk opfindelse. Her i landet har tilhængerne bestandig påstået, at EU var de små landes middel til at binde de store og forhindre deres enegang, siger Mogens Camre og fortsætter: - Det er nu ved at være helt tydeligt, at det forholder sig omvendt. EU er Tyskland-Frankrigs middel til at dominere Europa på en måde, som de to lande ikke kunne gøre, hvis Europa bestod af suveræne nationalstater. Selv om Tyskland og Frankrig både i indbyggertal og i stemmetal i Det Europæiske Råd er et mindretal, betyder landenes størrelse og indflydelse i EUs økonomi, at de bestemmer hovedparten af EUs udvikling. Tyskland-Frankrig kan i praksis forhindre næsten enhver politik, som de er imod. - Tyskland har århundreder igennem kæmpet for at få dominerende indflydelse over Europa. Det er først nu, det er ved at lykkes. Den indflydelse, Tyskland-Frankrig afgiver til EU, er ubetydelig i forhold til den magt, de får til at sætte deres vilje igennem. Selvfølgelig varetager landene først og fremmest deres egne interesser. - Hele EU domineres af det, man kan kalde»den tyske model«, og hele EU lider derfor ligesom Tyskland under denne models problemer. De seneste store mål for EU er alle kuldsejlet. Stabilitetspagten og euro - en fungerer ikke, ledigheden er steget voldsomt, og den økonomiske vækst er katastrofal lav - i ,5 procent mod USA s 2,9 procent - næsten alle landene er politisk ude af stand til at gennemføre de samfundsreformer, som er nødvendige. Kommissionens politik er ubehjælpsom og ofte direkte skadelig. Udviklingen hæmmes af bureaukrati, detailregulering, overbeskatning og en indvandringspolitik, der opsluger alt for mange af landenes ressourcer, siger Mogens Camre og tilføjer: - Vi må forhindre en EU-forfatning, som tager endnu mere magt fra de små lande og lader Tyskland dominere. 11

12 oldtidsminder Så smukt kan det se ud, hvis man fra lodsejerens side er interesseret i Danmarks fortid - og hvis amtet gør det, amtet skal. Stensætningen ligger på Lolland. Af Søren Espersen Runddyssen, langdyssen, jættestuen, det fritstående dyssekammer, stensætningerne og kæmpehøjen. Blandt Danmarks betydeligste oldtidsskatte - håndgribelige beviser på folkets lange historie, ja, alene det fritstående dyssekammer er nærmest blevet et nationalt symbol. Der er cirka oldtidsminder af den art. Og de er en del af landskabet. Det ægte danske landskab, som vi holder af, og som vi ikke vil undvære. Men det kan vi blive nødt til, for det bliver rundt om sværere og sværere at få øje på oldtidsminderne. I hundredevis af dem er groet til - eller, ved at gro til. Lige så mange af dem er det umuligt at komme til for historieinteresserede. Specielt i skovene er problemet enormt. Men også i det åbne land ødelægges kæmpehøje ved, at selv store træer får lov at vokse på dem. Bønderne og skovbrugerne - lodsejerne om man vil - har det moralske ansvar for, at der ryddes og gøres i orden, mens amterne har den juridiske tilsynspligt; men den pligt blæser mange amter af økonomiske årsager på. Og gennemfører man endelig tilsynspligten, drejer det sig først og fremmest om at holde landmændene og skovbrugerne i ørerne, så man ikke med plov og økse kommer for tæt på oldtidsminderne. Alt for sjældent foretager man nedskæring af træer og buske eller slår græs. Og som amternes laden stå til ikke var nok, melder der sig for oldtidsminderne et i historisk perspektiv aldeles nyt problem: Hærværk! I maj 2002 blev jættestuen Birkehøj i Odsherred oversprøjtet med blå graffitispray - kun et af mange eksempler på hærværk, som i disse år går ud over fortidsminderne - specielt jættestuer og stendysser. Man opdager sågar direkte forsøg på ødelæggelse, og der sker masser af tyverier af de flade 12 Amterne forsømmer groft tilsynspligten: Danmarks oldtidsminder sten fra de såkaldte tørmure, som er med til at stabilisere de ofte år gamle bygningsværker. Fjernelsen af sten - sammenholdt med landbrugets tunge maskinel, og yderligere sammenholdt med at amterne ikke får sørget for græsslåning og borttagning af kraftigere bevoksning som buske og tæer, er starten Vielsteddyssen - et imponerende dyssekammer med hele 19 randsten. Velholdt og i orden - sådan som Dansk Folkeparti ønsker det gennemført i forbindelse med samtlige Danmarks ca oldtidsminder. på katastrofen, idet det med kraftig regn kan medføre erosion og jordskred. Nedbrydningen af denne vor store nationale arv er med andre ord i fuld gang. Et sigende, om end ikke specielt grelt eksempel på forfaldet, er et smukt fritstående dyssekammer med Foto: Polfoto

13 misligholdes seks-syv randsten, beliggende i Oreby Skov på Knudshoved Odde i Storstrøms Amt. Fra skovvejen er det ikke længere muligt at se stensætningen - man skal vide den er der, som den ligger der - totalt overgroet af buske og små-træer. I amtet i øvrigt konstateres der i snesevis af stensætninger, beliggende ikke kun i skove, men også på marker - og i lignende forfald. Dansk Folkepartis amtsrådsmedlem i Storstrøms Amt, Michael Rex, udtrykker forfærdelse over den måde, hvorpå amtet varetager sine forpligtelser og rejser nu sagen på det kommende amtsrådsmøde: - Det er klart, at de oplysninger vi her har fået, er meget overraskende, siger Michael Rex. Ikke mindst i Storstrøms, Roskilde og Vestsjællands amter er der en utrolig rigdom af oldtidsminder - eksempelvis er der i Roskilde Amt alene ikke færre end 477 gravhøje. - Det er amternes ansvar, at der bliver holdt orden på oldtidsminderne, og enhver kan vel forstå, at dette bl.a. indebærer, at der bliver slået græs, og at kraftigere vegetation som buske og træer holdes væk. Dette Foto: Polfoto Foto: Graham Marden Fra skovvejen er det ikke længere muligt at se stensætningen, som i dette tilfælde er et utrolig smukt, fritstående dyssekammer med seks-syv randsten. Stendyssen her er beliggende i Oreby Skov på Knudshoved Odde i Storstrøms Amt. ikke alene af æstetiske hensyn, men så sandelig også for at undgå erosion - ellers er der en stor fare for, at anlæggene ad åre vil gå til, siger Michael Rex. - Derfor kan amtet ikke bare lade dem gro til. Amtet har ansvar for, at der bliver taget vare på dem. Michael Rex rejser nu sagen i Storstrøms Amt, idet han vil kræve, at samtlige amtets oldtidsminder bliver gennemgået. Samtidig opfordrer han til, at Dansk Folkeparti går i spidsen landet over: - Jeg vil opfordre til, at Dansk Folkepartis repræsentanter rundt om i amterne nu tager fat. Det vil være oplagt for et parti, der på alle andre områder gør en indsats for danskheden, ikke at glemme vor historie, siger Michael Rex. I Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse fremgår det, hvilke fortidsmindetyper, der er omfattet af loven: Høje, røser, stengrave, dysser, jættestuer, skibssætninger, voldsteder, forsvarsanlæg, ødekirkegårde, ruiner, rune- og bavtastene, sten med helleristninger, kors, milepæle og vildtbanesten. De fleste fortidsminder er omgivet af en 100 meter beskyttelseslinje, hvilket betyder, at der inden for denne afstand ikke må ske ændringer i arealets tilstand. Almindelig landbrugsdrift må dog gerne finde sted - dog kun uden for tometer bræmmen, ligesom sædvanlige hegn gerne må opsættes. Landmanden må gerne have kreaturer på græs på og omkring et oldtidsminde, dette kan endda ofte være en kolossal fordel. Eksempelvis er der et par hundrede får, som på glimrende måde vederlagsfrit sikrer den nordjyske oldtidsstolthed, Lindholm Høje, fra at blive overgroet underskrifter mod EUs dyretransporter danskere har skriftligt protesteret over EUs dyretransporter. En rekord-stor underskriftsindsamling og en klar manifestation om, at danskerne ikke længere finder sig i den måde, EU tillader, at dyr behandles på. Underskrifterne er afleveret til fødevareminister Mariann Fischer Boel (V). VK-regeringen tøver med at vise muskler overfor EU-Kommissionen, som har lagt op til et forslag på området, der af Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Christian H. Hansen betegnes som dybt utilfredsstillende. - Kommissionens forslag er utroligt ringe, siger Christian H. Hansen. Dansk Folkeparti kræver en grænse på maksimum otte timer for transport af dyr. Kommissionen lægger i sit forslag op til, at levende dyr gerne må køres på lastbil i ni timer, hvorefter de skal have en hvileperiode på bilens lad i 12 timer. Herefter må de igen transporteres i ni timer efterfulgt af 12 timers hvile - og så videre. spe Kristne kors væk fra Italiens skoler Så er det ved at være slut med kristne kors i Italiens skoler. Det er dommeren i byen L Aquila øst for Rom, der har givet muslimen Adel Smith medhold i, at kristne kors ikke har noget at gøre på væggen i den klasse, hvor hans to børn undervises. Dommeren bestemte, at det anstødelige symbol skal fjernes inden 30 dage Den tilgodesete far, Adel Smith, er i det daglige leder af Italiens Muslimske Union, sagde i retten, at han ikke har noget imod korset som sådan, men at det er urimeligt, at hans børn skal tvinges til at se på det, når de er i skole. Som han udtrykte det:»det her er jo ikke Vatikanet«. Formelt set er det stadig obligatorisk at have Jesus og korset på skolevæggen ifølge gamle love, der stammer fra fascismens tid. Byretsdommeren i L Aquila fremførte i sin dom, som nu er anket, at»korsets tilstedeværelse i klassen afslører statens ønske om at placere den kristne tro i universets centrum som en form for absolut sandhed, uden den mindste respekt for den rolle, som andre religiøse og sociale erfaringer har spillet i den menneskelige udvikling«. spe 13

14 Opstillingsmøder til Folketinget 2004 Ringkjøbing Amt Mandag den kl Ørnhøj hotel Hovedgade Ørnhøj senest den til Flemming Iversen Idom Kirkevej Holstebro Vejle Amt Ribe Amt Tirsdag den kl Centralhotellet Storegade Holsted senest den til Ib Puggaard Jernbanegade Holsted Sønderjyllands Amt Torsdag den kl Folkehjem Haderslevvej Aabenraa senest den til Brian Jensen Tøndervej Rødekro Viborg Amt Mandag den kl Bentas cafeteria Vinkelvej Højslev senest den til Morten Christensen Strandvænget Højslev Onsdag den kl Sct. Andreas Lokaler Niels Finsensvej Vejle senest den til Dora Rossen Fæstevej Sdr. Stenderup Fyns Amt Onsdag den kl Hotel Scandic Hvidkærvej Odense SV senest den til Søren Bo Jensen Haugelund Vissenbjerg Nordjyllands Amt Tirsdag den kl Tylstrup Kro Tylstrupvej Tylstrup senest den til A. C. Winther Hansen Korsbjerghøjvej 3 Grydsted 9240 Nibe Århus Amt Mandag den kl Vejlby-Risskov Hallen Margeritsalen Vejlby Centervej Risskov senest den til Inger K. Andersen Havnevej Grenå Vestsjællands Amt Torsdag den kl Amtsgården Alleen Sorø senest den til Iben Kullberg Vinkelstræde Munke Bjergby Storstrøms Amt Onsdag den kl Medborgerhuset Skovvej Vordingborg senest den til Steen Petersen Skov Torupvej Rønnede

15 Dansk Folkepartis kandidater til næste folketingsvalg skal nu vælges. Opstillingsmøderne finder sted i februar og marts Tid og sted for opstillingsmøder i de enkelte amter/storkredse fremgår af oversigten på disse sider. Der tages forbehold for ændringer. Udover denne kandidat-indkaldelse vil alle medlemmer i de enkelte amter modtage invitation til det pågældende amts opstillingsmøde. Medlemmer, der ønsker at opstille som folketingskandidat i et amt, skal rekvirere et ansøgningsskema på sekretariatet på telefon til den pågældende amtsformand senest 3 uger før afholdelse af opstillingsmødet i amtet. Amtsbestyrelsen vil på den baggrund udarbejde en anbefalingsliste til opstillingsmødet. Det er således ikke muligt at meddele sit kandidatur på selve opstillingsmødet. Husk endelig at kontingentfornyelse skal ske inden 5. februar 2004, idet medlemmer, der slettes den 5. februar 2004 på grund af kontingentrestance, ikke har stemmeret til opstillingsmøderne. Hovedbestyrelsens sekretær i forbindelse med opstillingerne er Anders Skjødt, som med hensyn til vedtægter og regler kan kontaktes på Christiansborg: , dfansk@ft.dk På vegne af Hovedbestyrelsen Steen Thomsen Generalsekretær Frederiksborg Amt Torsdag den kl Birkerød Rådhus Stationsvej Birkerød senest den til Ejner Rost Ellekildehavevej Ålsgårde De Københavnske Storkredse Lørdag den kl Christiansborg Fællessalen 1240 København K senest den til Arvin Storgaard Berggreensgade København Ø Roskilde Amt Torsdag den kl Amtsgården Køgevej Roskilde senest den til Hanne Kellberg Strandpromenaden Køge Københavns Amt Tirsdag den kl Amtsgården Stationsparken Glostrup senest den til Bente Pedersen Bagsværdvej Bagsværd Bornholms Amt Mandag den kl Bornholms Centralbibliotek Pingels Alle Rønne senest den til Katy Rømer Slugten Rønne

16 gæsten Jøder, kristne og islams 3. djihad Af Lars Hedegaard Jeg havde for få uger siden den opgave at skulle anmelde en af tidens alt for mange ligegyldige bøger om verdenssituationen. Forfatter og titel kan være ligegyldige, for bogen er ikke værd at læse, men den er alligevel interessant, fordi den så præcis udtrykker de fleste af tidens dominerende forestillinger. Den progressive verdensopfattelse, der stadig bestemmer udsynet hos de kulturelle og intellektuelle eliter, bygger på en opdeling af verden i gode og onde magter. De ondeste er uden sammenligning den store satan, USA, og den om muligt endnu større slyngel, Israel. De arbejder målbevidst på at udvide deres magt over sagesløse befolkninger i Mellemøsten, Asien og Afrika. I dette lumske spil har Israel en særlig rolle som ondskabens platform i Mellemøsten. Det var nedrigt af jøderne at vende tilbage til Palæstina efter et par tusind års diaspora. Israels oprettelse var en skændsel. De talrige krige, som den jødiske nation har måttet føre for sin overlevelse, fuldender billedet af en gennemført usympatisk stat og et fremmedelement, der har sat hele regionen i brand. Der er åbenbart noget særligt frastødende ved jøder, der nægter at affinde sig med den skæbne, andre har tiltænkt dem. Få seriøse historikere vil benægte, at jøder og israelere har begået overgreb under kampene for Israels oprettelse og forsvar. Voldshandlinger, udført af jødiske terrorister, er blevet fordømt af israelerne selv. Det står fast, at omkring arabere fra det tidligere britiske mandatområde valgte, blev lokket eller tvunget til at forlade deres hjem, men hvordan kan det gå til, at disse oprindelige flygtninge i mellemtiden er vokset til over fem millioner? I hvor mange generationer kan man egentlig være flygtning? Hvis alle folkeslag, der på et eller andet tidspunkt i deres historie er blevet fordrevet, havde reageret på samme måde som palæstinenserne, ville verden i dag udelukkende bestå af flygtningelejre, hvis beboere lagde råd op mod dem i nabolejren. Mange israelerne er efterkommere efter mennesker, der har måtte flygte 16 for deres liv, og som ikke havde andet sted at tage hen. Seks hundred tusinde jøder blev i slutningen af 1940erne fordrevet fra de arabiske lande, hvor de havde boet i 2000 år. Men Israel har mærkelig nok ikke oprettet flygtningelejre for efterkommerne af f.eks. tyske, yemenittiske eller irakiske jøder, hvor de med FNs hjælp og støtte kunne koncentrere sig om at sende bombemænd til Tyskland, Yemen og Irak. Havde Israel gjort det, i stedet for at integrere alle flygtninge, ville den jødiske stat utvivlsomt have mødt større forståelse ikke mindst i Europa. Så ville Israel være et barbari ligesom naboerne, og barbarer har altid været omsværmet blandt Vestens fine og dannede. Ædle vilde står stadig i høj kurs, men israelerne er ikke vilde nok. To millioner døde Men den israelsk-arabiske konflikt er alligevel noget enestående, får vi at vide noget særlig farligt, som efterhånden synes at sætte halvdelen af dagsordenen i verden. Hvis det ikke var for konflikten i Mellemøsten, ville verdens 1,3 milliarder muslimer falde til ro og ophøre med at hade Vesten så meget. Osama bin Laden ville gå på pension, og en ny æra af euroarabisk samarbejde ville oprinde. Desværre ødelægger jøderne det hele. Hvad så med alle de andre konflikter i Mellemøsten og de omkringliggende muslimske områder? Skal vi ikke gøre noget ved den djihad, som de muslimske magthavere i Sudan gennem to årtier har ført mod kristne og animister i landets sydlige provinser? Den antages at have kostet to millioner mennesker livet, mens hundredtusinder af kvinder og børn er blevet solgt på slavemarkederne i det muslimske nord. Israels krige har tilsammen ikke kostet en brøkdel i menneskeliv, og Israel har ikke bortført arabiske kvinder og børn for at sælge dem som slaver. Israel har heller ikke angrebet arabiske befolkningskoncentrationer med henblik på at udrydde indbyggerne. Det er ellers en velindarbejdet historisk praksis i flere arabiske lande. Når Israel i særlig grad skal hænges ud som international bandit, skyldes det, at selve landets eksistens er en udsøgt fornærmelse mod islam. Det samme er for resten Danmark og alle andre områder af verden, som endnu ikke er under islams kontrol, for efter den muslimske verdensopfattelse tilhører hele verden Allah, og det er ummaens (dvs. samfundet af alle muslimer) pligt at tage den i besiddelse for ham. Midlet er djihad, hellig krig, forstået som militær erobring. Som Helle Merete Brix, Torben Hansen og jeg har demonstreret i vores nye bog I krigens hus, har islams magthavere, præsterne (imamerne) og ulema, de skriftkloge, hvis magt beror på deres eneret på at udlægge Guds vilje, aldrig opgivet djihad-forpligtelsen eller stukket under stolen, hvad ordets hovedbetydning er: De vantro skal angribes med militære midler, indtil de indstiller al modstand og bøjer sig for et diktat fra ummaens ledere. Som vi har argumenteret for, er det ikke uforklarlig ondskab, der får det store flertal af vore dages imamer og deres ideologiske foregangsmænd ved de fornemste koranskoler til at fastholde islams imperialisme og herrefolksmentalitet. Det sker af fornuftige magtpolitiske grunde. Hvis imamerne ikke insisterede på djihad som en religiøs pligt for enhver muslim, ville de have vanskeligt ved at argumentere for hele den ideologiske konstruktion, som deres klasseherre-

17 Gæsten Lars Hedegaard, f. 1942, er cand.mag. i historie og engelsk; lærer på Det fri Gymnasium; 1975 redaktør for Sage Library of Social Research, Beverly Hills, og Politikens forlag; konsulent i LO; chefredaktør for Information; kommentator ved Berlingske Tidende. Forfatter til flere bøger om historiske og politiske emner. dømme over såvel muslimer som ikke-muslimer bygger på. Hvis samfundene i Dar al-harb, som betyder Krigens hus, og hvor Danmark og hele Vesten uheldigvis ligger, ikke længere skal forklares som fjender, der skal bekæmpes og undertvinges, hvilket argument skulle imamerne så have for at forlange fortsat apartheid? Hvis danskere ikke er modstandere, hvorfor må man så ikke gifte sig med dem, som muslimske kvinder jo ikke må? Og hvis imamerne ikke længere kan styre kvinderne, mister de også magten over børnene, og islam vil bryde sammen i den form, vi hidtil har kendt. Islam er i sin kerne og fra begyndelsen et tilhørsforhold af militær type, hvis strategiske succes afhænger af ummaens, klanens eller stammens evne til at skaffe sig mange mandlige efterkommere. Derfor er kontrollen med kvinderne altafgørende. I Vesten gør ghettoernes magthavere alt for at beskytte muslimske kvinder mod enhver vestlig påvirkning. Samtidig prøver de at overtale eller tvinge kvinderne til at afstå fra deres ret under dansk lov og i stedet følge shariaen, den islamiske lov. Djihad er ikke opgivet og kan ikke opgives, hvis islams magthavere har magten kær, men der er problemer med den hellige krig. Det er tre hundrede år siden, en muslimsk hær har kunnet besejre en vestlig i åben kamp. Skulle nogen have glemt det, kan de studere Israels mange krige og de angelsaksiske styrkers indtog i Bagdad. Men der er en anden mulighed, idet djihad også kan foregå som udvandring - en udlægning, som er kanoniseret i selve Koranen. Hvis man slår sig ned i egne behersket af vantro i den hensigt at bemægtige sig kontrollen med dem og forvise landets oprindelige vantro indbyggere til en tilværelse som retsløse og tributpligtige dhimmier, har man sikret sin plads hos de 72 villige jomfruer i paradis, som hver en salig muslim kan se frem til. Derfor har islams tredje djihad mod Vesten, der startede umiddelbart efter ayatollah Khomeinis islamistiske revolution i Iran i 1979, karakter af en udvandringsdjihad, hvis mål er en demografisk overmanding af den hjemmehørende befolkning. Isolerer sig uden kontrol Naturligvis udgør den moderne muslimske terrorisme et alvorligt problem, der med rette optager de vestlige regeringer, men den største og hidtil uerkendte fare kommer fra indvandringen og den bevidste opbygning af muslimske parallelsamfund uden for de demokratiske myndigheders kontrol og rækkevidde. Foto: Scanpix Som man kan se, afhænger hele denne konstruktion af, at de tilvandrede muslimer ikke bliver integreret i det danske folk, men afsondrer sig i særlige områder, hvor de kan videreføre hjemlandets ideologi, institutioner og politiske magtrelationer. Hvis imamernes ideologiske kontrol over de muslimske tilvandrersamfund ikke bliver brudt, undgår vi ikke en de facto opdeling af landet i muslimsk og ikke-muslimsk beherskede enklaver, der lever under uforenelige politiske og juridiske systemer. Og imamernes kontrol bliver ikke brudt, før regeringen i det mindste har fattet, hvori problemet består. Desværre synes denne erkendelse at have svært ved at trænge ind. Vi kender ikke den enkelte muslims motivation for at komme til Danmark, men det er egentlig også underordnet. Det afgørende er, under hvis ideologiske indflydelse muslimerne kommer, når de er her. Indtil nu har den danske stat overladt den ideologiske indoktrinering af muslimske nydanskere til imamerne, der har kvitteret for gæstfriheden ved at prædike de selv samme doktriner, man kunne høre hjemme i Arabien, og hvis samfundsnedbrydende indflydelse er årsag til, at halvdelen af alle arabiske unge drømmer om en fremtid i Vesten. Det sidste fremgår af FNs store rapport om de sørgeligt misbrugte menneskelige ressourcer i 22 arabiske lande, der kom sidste år. Vi vil ikke afvise muligheden af, at islam kan tolkes på en ganske anden måde end den, der har domineret de sidste tusind år. I vores bog omtaler vi flere nulevende og historiske kættere, der har villet gå andre veje. Vores pointe er simpelthen, at fritænkere aldrig har formået at sætte sig igennem over for imamernes og ulemas tyranni, der står uantastet indtil vore dage. Så længe dette tyranni ikke er brudt, kan hverken Israel eller Danmark føle sig sikre. Krig får vi næppe her i landet med det første, men det går jo meget godt med at rive Danmark fra hinanden med andre midler. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, Carl Christian, Gerstrup, Thomas, Hansen, Chr. H, Kjærsgaard, Pia, formand, Kristensen, Kenneth (DFU), Nielsen, Bente Vejrsø, Nielsen, Poul Lindholm, o.nfm, pln1@mail.tele.dk Nødgaard, Poul, Rossen, Dora, Skaarup, Peter, p. nfm, DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer Frederiksberg: Thomas Gerstrup Frederiksborg: Ejner Rost Fyn: Alex Ahrendtsen Hovedstaden: Arvin Storgaard København: Bente Pedersen Nordjylland: A.C. Winther Hansen Ribe: Ib Puggaard Ringkjøbing: Flemming Iversen Roskilde: Finn O. Larsen Storstrøm: Steen Petersen Sønderjylland: Brian Jensen Vejle: Dora Rossen Vestsjælland: Iben Kullberg Viborg: Morten Christensen Århus: Inger K. Andersen DF-Folketingsmedlemmer Brix, Colette, dfcolb@ft.dk Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn, dsfniry@ft.dk Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk Frevert, Louise, dflofr@ft.dk Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk Krarup, Søren, dfskra@ft.dk Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk Larsson, Uno, dfunla@ft.dk Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk Dansk Folkeparti, Christiansborg København K Fax: df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, telefon (+32) telefax (+32) Strasbourg, telefon (+33) telefax (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 7. årgang, nr. 6 / December ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, Kenneth Kristensen, Pia Riedel og Anders Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer 28. februar 2004 Deadline for kalender o.l. er den 10. februar Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center. Forsiden: Folketingets næstformand, Dansk Folkepartis nestor, Poul Nødgaard førte saven og anførte en dejlig eftermiddag, da han og hans fire børnebørn, Kristine, 12, Johanne, 10, Laura, 8 og Kristian, 9, hentede årets juletræ i Højbos Anlægsgartneri hos Inger og Jens Olsen på Holbækvej i Ringsted. (foto: Birger Storm) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 18 Den Danske Højskole stiftet Af Søren Espersen Så er Den Danske Højskole stiftet! Omend der ikke -i hvert fald ikke i første omgang- er tale om en højskole med fysiske rammer, er det dog startskuddet på Dansk Folkepartis egen højskole, som har fået navnet Den Danske Højskole - med det registrerede webadressenavn - (ikke åbnet endnu!), så bliver 2004 dog året, hvor der tages fat. Og Den Danske Højskole tager fat på et sandt historieår. Nærmere betegnet: Et år med Danmarkshistorien - med spændende historiske oplevelser for DF-medlemmer. Bustur til såvel det nordlige Sønderjylland som det sydlige Sønderjylland - også kaldet Slesvig - med den kyndige historieguide, Gunhild Legaard, i foråret og en god, gammeldags højskole til efteråret med Thomas Suenson som leder. Begge dele til absolut overkommelige priser, idet Dansk Folkepartis Hovedbestyrelse har bevilget klækkelige tilskud, som gør egenbetalingerne til Den Danske Højskole mere end rimelige. - Den Danske Højskoles forårstur går til det dejlige Sønderjylland, og det bliver i maj måned, fortæller Gunhild Legaard. - Hvis man gerne vil fornemme stemningen af at være lige dér, hvor det skete, er firedagesturen til Guldhornenes findested, Møgeltønder og Schackenborg, Dybbøl Mølle og de slesvigske kriges mindesteder lige sagen. - Mange medlemmer har spurgt: Hvorfor laver I ikke en ferietur, hvor vi kan være sammen i flere dage og se noget af Danmark? Og nu gør vi det så. Laver en tur til Sønderjylland, hvor vi kan alle kan få ny viden og inspiration eller måske genopfriske skolelærdommen. Vi skal lære sammen, vi skal spise sammen og hygge os om aftenen med fællessang og kaffe. Ved Silkeborgsøerne I Efterårsferien - uge 42 - går det så løs med premiere på Den Danske Højskoles stationære afdeling. Det bliver Ry Folkehøjskole ved Silkeborgsøerne, der lægger lokaler til, og med Dansk Folkepartis Kursusudvalg som arrangør. Kursusleder er den kyndige og sprælske redaktør Thomas Suenson - med enkelte historiekyndige gæstetalere. Thomas Suenson er i DF-regi bl.a. kendt som skribent af historiske artikler i Dansk Folkeblad, mens andre kender ham som kursusleder i personlig kommunikation. - Formålet er at lære noget Danmarkshistorie slet og ret; for der er en del, som ikke har meget med af den slags fra skolen, og det er synd, for Danmarkshistorien er ikke bare gamle dokumenter, men i høj grad nærværende, levende og meget meget spændende!, siger Thomas Suenson. - Ud over et startkendskab til Danmarkshistorien er det tanken, at der skal lægges op til diskussion af, hvordan man kan bruge kendskabet til Danmarkshistorien i sit liv - måske ligefrem i sit politiske arbejde. Der bliver desværre meget begrænset deltagerantal på begge udgaver af Den Danske Højskole. Arrangørerne arbejder i øjeblikket på at skaffe flere pladser. Men om alt dette meget mere i næste udgave af Dansk Folkeblad - hvor der bringes nærmere oplysninger om tider, steder, priser med mere på de to historiearrangementer. Bemærk: Det er ikke muligt at foretage tilmelding til Den Danske Højskole før i forbindelse med Dansk Folkeblad nr. 1/2004, som udkommer den 28. februar.

19 DF-år med enorm indflydelse Af Poul Lindholm Nielsen DFs org. næstformand Vi ser her ved nytårstide tilbage på endnu et godt år for Dansk Folkeparti. Folketingsgruppen har fået en kolossal indflydelse igenmem forskellige forlig med regeringen og andre partier. Kronen på værket var ubetinget stramningerne af udlændingepolitikken - samt den enorme indflydelse på finansloven for år Det er tredje gang, vi bærer en finanslov igennem, og dermed har vi til fulde bevist, at vi ikke alene søger indflydelse, men også magter indflydelsen. I amter og kommuner har DF overalt været aktive deltagere i beslutningsprocessen og overalt sat markante DF-aftryk. Organisatorisk har 2003 været året, hvor uddannelse fik højeste prioriteret. Vi har haft tre argumentationskurser og tre budgetkurser for by- og amtsrådsmedlemmer. Vi har haft fem medlemskurser, skræddersyet til partiets nye medlemmer, og i weekenden 1. og 2. november deltog over 100 tillidsfolk i en kursusweekend med undervisning i debatinlæg, TV-præsentation, organisation og vedtægter, EU-politik, Danmarkshistorie og debat i forskellige rollemodeller. Også i 2004 vil undervisning og uddannelse blive højt prioriteret. Der vil med henblik på parlamentsvalget blive afholdt EU-kurser, og der vil blive en række medlemskurser, samt kurser for partiets lokalforeningsformænd og deres næstformænd med henblik på opstilling af kandidater og planlægning af valgkampen op til de kommende lokalvalg. Og så gælder det i øvrigt en aktiv valgkamp frem til EU-parlamentsvalget den 13. juni. Det siger sig selv, at vi håber på atter at opnå repræsentation. Det vil være flot med et mandat, men vi vil slide og slæbe for at hale også mandat nummer to i land! Det skulle bare lige mangle, at Danmarks tredjestørste parti nu også i EU-sammenhæng slår igennem. Lad mig sluttelig ønske hele DFs organisation - på Christiansborg og ude i landet - glædelig jul og godt nytår. Amternes opstillingsmøder: se særlig annonce, side /01 Vestsjællands Amt. DF Korsør og DF Slagelse. Udflugt t. Christiansborg. 21/ Ringkjøbing Amt. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Hotel Medi, Kirkegade 2, Ikast 22/ Roskilde Amt. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Aktivitetscentret i Solrødcentret, Solrød 24/ Vejle Amt. DF-Kolding, Vamdrup og Lunderskov afholder Bøf og Bowl. Tilm: / Bornholm. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Rasch s Pakhus, Store Torv 6, Rønne 29/ Ribe Amt. Møde med Karin Storgaard og Poul Nødgaard. Centralhotellet, Storegade 82, Holsted 03/ Storstrøms Amt. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Hotel Falster, Skovalléen, Nykøbing Falster 17/ Hovedstaden / Fr.berg. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl - info om sted senere 19/ Frederiksborg Amt. DF- Karlebo. GF hos formanden. 24/ Frederiksborg Amt. DF Frederiksværk. GF, Hotel Frederiksværk 26/ Nordjylland. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Skal Pavillion, Skalvej 24, Nibe 02/ Frederiksberg. GF, Byggeriets Hus, Godthaabsvej 22, Frederiksberg. 02/ Københavns Amt. DF- Brøndby. GF, Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads, Brøndby 09/ Viborg Amt. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl. Bentas Cafeteria, Vinkelvej 15A, Højslev 23/ Frederiksborg Amt. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl. Skævinge Kro, Jernbanevej 1, Skævinge 29/ Viborg Amt. Viborg, Møldrup, Tjele og Aalestrup. GF, Medborgerhuset. Vesterbrogade 13, Viborg. 30/ Vejle Amt. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl. Hotel Lunderskov, Storegade 1, Lunderskov 13/ Vestsjælland. Pia Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl, Sørup Herregaard, Sørupvej 26, Ringsted 19/ Hovedstaden. DF-Hovedstaden. Politisk debatforum. Københavns Rådhus 20/ Aarhus Amt. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl. Restaurant Skovbakken, Holsteinsgade 50, Odder kalenderen 20/ Ribe Amt. Amts-GF. Centralhotellet. Storegade 82, Holsted 21/ Hovedstaden. GF, Information om sted følger senere. 26/ Sønderjylland. Pia Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl, Øster Højst Kro, Løgumkloster 03/ Københavns Amt. Pia Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl, info om sted senere 10/ Ribe Amt. Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Centralhotellet, Storegade 82, 6570 Holsted 12/ Sønderjylland, Vojens. Arr. med Ulla Dahlerup om EU 05/06 Grundlovsfest, Lykkesholm Slot på Fyn, musik og underholdning. Talere: Pia Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl. 23/06 Sankt Hans Aftens Fest, Parcelgaarden ved Roskilde Fjord. Båltaler: Pia Kjærsgaard.»GF«= Generalforsamling. Arrangementer - offentlige møder samt medlemsmøder - til kalenderen bedes, så snart de er programsat, sendt til: Dansk Folkeparti, att. Pia Riedel, Christiansborg, 1240 Kbh. K. - evt. pr. dfpiri@ft.dk DANMARKS FLAGDAGE 29. januar: 2. februar: 5. februar: 10. februar: 11. februar: Holmens Hæderstegn Slaget ved Mysunde 1864 Kronprinsesse Mary Afstemning Sdr. Jyll Stormen på København 1659 Slaget på Reden 1801 Besættelsen 1940 (1/2 st. til 12.02) Dronningen Slaget ved Dybbøl 1864 Prinsesse Benedikte Befrielsen 1945 Slaget ved Helgoland 1864 Kronprinsen Grundlovsdag Prins Joachim Prinsen Valdemarsdag Prinsesse Alexandra Slaget i Køge Bugt 1677 Slaget ved Fredericia 1849 Prins Felix 2. april: 9. april: 16. april: 18. april: 29. april: 5. maj: 9. maj: 26. maj: 5. juni: 7. juni: 11. juni: 15. juni: 30. juni: 1. juli: 6. juli: 22. juli: 25. juli: 28. august: 4. oktober: Yderligere: Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag, Palmesøndag, Påskedag, Kr. Himmelfartsdag, Pinsedag og Langfredag (1/2 st.). Slaget ved Isted 1850 Prins Nikolaj Stormen på Frederiksstad

20 ude i danmark Farvel til Thomsen Af Karsten Holt Steen Thomsen, Dansk Folkepartis generalsekretær gennem mere end fire år, har søgt nye udfordringer. Efter nytår rykker han teltpælene op og flytter med sin hustru Anne Marie og datteren Lærke tilbage til Jylland, hvor en stilling som souschef i BG- Banks Børkop-afdeling venter. Da den 34-årige bankuddannede Steen Thomsen startede i Dansk Folkeparti i slutningen af 1999, hørte det fra begyndelsen til hans opgaver at være ansvarlig for såvel landsorganisationen som personalet - sidstnævnte opgave blev dog i foråret 2002 overdraget til personalechef Steen Vejlgaard. Herudover har Steen Thomsen været sekretær for Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, ansvarlig for partiets økonomi og været medlem af partiets kampagneudvalg. - Det er med et blødende hjerte, jeg siger farvel, siger Steen Thomsen. Jeg har aldrig før skullet fælde en tåre over at forlade et job, men når dette bliver alvor, tror jeg ikke, jeg kan lade være. Jeg startede, da partiet var ungt og kun havde overstået et enkelt folketingsvalg. Det har været spændende at være med i udviklingen op til valget i 2001, hvor vi blev landets tredjestørste parti - med kæmpe indflydelse. - Succesen krævede en opgradering af både organisationen og medarbejderstaben, fortæller Steen Thomsen og nævner det partimæssige højdepunkt: Sejren i kroneafstemningen i september 2000: - Jeg var fra starten dybt involveret foto: Birger Storm Steen Thomsen - vil have en jysk fremtid og har sagt tak til et godt tilbud fra BG-bank. i planlægningen af Dansk Folkepartis kampagne. Op til afstemningen var jeg med kronebilen på utallige markeder. Blandt andet boede jeg fem dage i et telt på Hjallerup Marked, hvor jeg cyklede rundt på min ethjulede cykel og uddelte balloner og brochurer. I det hele taget har jeg været glad for at optræde - ikke alene i alvorlige sammenhænge, men også i forbindelse med Dansk Folkepartis årsmøder, som jeg har været ansvarlig for. Steen Thomsen tilføjer, at beslutningen om at flytte til Jylland har været længe undervejs: - Anne Marie og jeg venter barn nummer to, og begge vore familier bor i Jylland. Derfor valgte vi at prioritere familien. Nu kommer jeg tilbage til mit gamle bankerhverv, som jeg også var meget glad for, om end jeg vil huske de gode minder fra tiden i Dansk Folkeparti. DF-opstilling til Europa-Parlamentet Mogens Camre og Ulla Dahlerup blev i september af Hovedbestyrelsen udpeget som henholdsvis Dansk Folkepartis kandidat nr. 1 og kandidat nr. 2. Nu skal DFs ti øvrige kandidater findes. DF-medlemmer, der ønsker at komme i betragtning som kandidat til valget til Europa-Parlamentet søndag den 13. juni 2004, kan rekvirere et ansøgningsskema i sekretariatet på telefon Skemaet skal udfyldt indsendes til Dansk Folkeparti, Hovedbestyrelsen, Christiansborg, 1240 København K - og være Hovedbestyrelsen i hænde senest den 20. januar Søndag den 22. februar 2004 fra kl til kl afholdes et opstillingsmøde på Christiansborg, hvor Hovedbestyrelsen, amtsformænd og amtsnæstformænd mødes med kandidatemnerne. Som tidligere meddelt, har Hovedbestyrelsen udpeget Mogens Camre og Ulla Dahlerup til henholdsvis 1. og 2. pladsen på Dansk Folkepartis kandidatliste til valget til Europa-Parlamentet. Herudover skal opstillingsmødet vælge yderligere 10 kandidater, så der i alt bliver 12 kandidater på listen. Listen er sideordnet, hvilket betyder, at den eller de kandidater, der opnår flest stemmer på valgdagen, er valgt som Dansk Folkepartis parlamentsmedlemmer. DF sikrede Taiwan-succes Der var et overvældende fremmøde, da Dansk Folkepartis lokale på Christiansborg Slot under kulturnatten dannede en festlig ramme om en taiwansk aften - hvor de mange interesserede fik et indblik i Østens spændende kultur. Taiwans ambassadør Frederic Chang og Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard bød velkommen til en dejlig aften med smagsprøver fra det kinesiske køkken, thaichi-opvisning, kalligrafi, kinesisk karaoke - og meget mere. Samtidig fik de mange fremmødte en god mulighed for at møde DFs politikere - her er Pia Kjærsgaard i færd med at skrive autografer til to meget unge kulturnat-deltagere. ras 300 om dyrs velfærd Dansk Folkeparti var 29. november vært ved en dyrevelfærdskonference i Landstingssalen på Christiansborg. Omkring 300 gæster mødte frem for at høre indlæg fra blandt andet justitsminister Lene Espersen, direktør for Dyrefondet Jan Nielsen og Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Christian H. Hansen. Konferencen indledtes med et besøg i De Kongelige Stalde, hvor Staldmester Peter Michael Mentz viste gæsterne rundt. Under afslutningsdebatten var spørgsmålene til panelet mange og drejede sig om alt fra vilkårene på minkfarme til rituelle slagtninger. kho 20

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 Overskrifter Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 - Støjberg afviser bredt forlig om udlændingepolitikken - DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere - Regeringen og Dansk Folkeparti lander

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Overskrifter - Støjberg: Ekstraordinær europæisk situation retfærdiggør ændring af Schengen-regler - Løkke gør parallelsamfund og udlændinge til prioritet - Venstre

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping!

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 24. november 2017 Seks ud af ti danske lønmodtagere mener i ny undersøgelse, at politikerne

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

JORY Til de andre. ISAAC Jeg er ikke i topform. Og hysteriet i forhold til sikkerhed gør det bare værre. AMIR

JORY Til de andre. ISAAC Jeg er ikke i topform. Og hysteriet i forhold til sikkerhed gør det bare værre. AMIR Uddrag fra scene 3 fra manuskriptet til DISGRACED. Hovedpersonen, den pakistansk-amerikanske advokat Amir taler med sin kone, Emily og deres fælles venner, Isaac og Jory om, hvordan de hver især har det

Læs mere

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. 2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. Talepapir Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. december 2018 **DET TALTE ORD GÆLDER** Kære gæster, Velkommen til Finans

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere