BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

Transkript

1 BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i Danmark 3. Oplevelser og oplevelsesøkonomi i Unisans 4. Oplevelsesøkonomien som integreret del af Unisans strategi og corporate communication 1. Fakta (Hvem og hvad både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) Conny Ericon Andersen - Hvad hedder du? - Hvad er din titel her hos Unisans? o Din jobbeskrivelse i denne forbindelse? o Hvad vil det sige/ hvordan foregår dit daglige virke hos Unisans? Unisans - Hvordan vil du beskrive Unisans som virksomhed? o Hvilken type virksomhed er Unisans? o Hvad laver i hos Unisans (produktorienteret)? o På hvilket marked vil du placere Unisans? 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi overordnet - Hvad er en (god) oplevelse? (hvordan vil du definere en oplevelse?)

2 - Hvorledes mener du, at det relevant at tale om oplevelser og oplevelsesøkonomi i en virksomhed(s-type) som Unisans? o Hvorfor er det vigtigt at Unisans tænker i oplevelser? o Hvad mener du man bør/ skal være opmærksom på, når man arbejde med oplevelser og oplevelsesøkonomi i sin virksomhed? - Set med lidt mere strategiske briller, hvordan ser du så oplevelsesøkonomien eller oplevelsesmarketing om man vil som størrelse? (Hvad er hensigten med det? Hvad kan den rent faktisk? Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med det strategiske arbejde med oplevelsesøkonomien?) 3. Oplevelser og oplevelsesøkonomi i Unisans - I jeres vision siger i at, i vil bearbejde kulturen ved at sætte oplevelsen, livsglæden og lidenskaben i centrum. Hvad mener i egentlig med det? (kan du uddybe det mere præcist?) - Hos Unisans har i en vision som siger, i vil skabe unikke øjeblikke bl.a. ved at gøre give mennesker mulighed for at blive bevidste om deres sanseoplevelser (korrekt?) o Set i lyset af dette, hvem er så de mennesker som skal have lejlighed til at blive bevidstgjorte om deres sanser? Sagt på en anden måde, hvilke forbrugermæssige overvejelser har i gjort jer af bl.a. set i lyset af oplevelsesøkonomien? (jeres målgruppe mere specifikt). o Jf. jeres vision skal menneskene hjælpes til at opleve nærvær og mening(korrekt?)- hvordan skal det præcis forstås? Hvad er hensigten med det? (hvad er jeres mål?) - Hvordan kan jeres kunder opleve lidenskab og livsglæde ved at bruge deres sanser? o hvordan er det en mulighed i forhold til de produkter i tilbyder/ udbyder hos Unisans? - Hvordan gør i oplevelsen attraktiv for forbrugeren, så de vælger jer frem for evt. konkurrenter? o Hvad er det, der gør, at forbrugeren vælger at bruge sine penge hos Unisans. Hvorfor vælger de en oplevelse hos Unisans. - Hvordan mener du at Unisans adskiller sig fra virksomheder inden for samme marked? o F. eks. gastronomi, som ikke i samme grad har oplevelsesøkonomien i fokus? 4. Oplevelsesøkonomien som integreret del af Unisans strategi og corporate communication (kommunikation) - Hvad betyder oplevelser for Unisans forretning? Er og i så fald hvordan er oplevelse tænkt ind som et middel til at opnå forretningsmæssige mål?

3 - Hvordan mener du at Unisans kan (blive ved med at) udvikle sig inden for oplevelsesøkonomien? - Tænker i oplevelse sammen med målgrupper set i forhold til jeres forretning? Indretter i jeres ydelse/ ydelser med lyd, duft, historiefortælling mm. hvorledes gør i det? - Gør i jer nogle overvejelser om, hvordan ændringer i oplevelsen kan give en bedre bundlinje? hvilke? - Hvad tænker du/ i jer om oplevelsesøkonomien i fremtiden o Er det en trend/ eller noget der er kommet for at blive o Er i allerede nu begyndt at overveje, hvilke nye tilgange der evt. ville kunne få relevans for Unisans, eller satser i fuldt og fast på oplevelser? BILAG 4 Observation hos butikken Det lille røgeri Den analytiske vurdering af observationerne fremgå i opgaven. Sanseindtryk Omgivelserne: Det lille røgeri ligger på en lille bakke ved en landevej i Voervadsbro. Landskabet meget bakket. For foden af bakken der skråner op til Det lille røgeri, løber Gudenåen. På marken overfor Det lille røgeri, kan jeg fra en lille parkeringsplads, se en vild gås skrappe og baske med vingerne i den kolde middagsdis. To skilte står på hver sin side af landevejen. Plakaterne der hænger på skiltene, har Unisans sanseikoner trykt i rød og hvid på en sort baggrund. Plakaterne vidner om, at her ligger en af Unisans forretningsenheder. Butikken: Det lille røgeri, er en lille murstensforretning. Inden for rettes opmærksomheden straks mod de gammeldags reoler og hylder i forskellige træsorter, som står op af butikkens vægge. Specielt falder øjet på den flotte, gammeldags købmandsdisk som står midt i butikken. Alle hylderne er fyldte med små poser med blandede bolsjer, krydderier, specielle øl og meget andet. De mange ting er sat i system i små trækasser der står på hylderne. Ned fra loftet hænger en stor krystallysekrone. Den passer stilmæssigt ikke ind med de gamle møbler, men giver rummet en hyggelig belysning (den virker overvejet). På købmandsdisken midt i rummet står en dekoration, som har inspireret til nytåret. Dekorationen er ikke lavet for nylig og ser lidt støvet og kedelig ud. I døren der fører ud til baglokalet, er der indsat små hyggelige ruder. Vinduerne giver kunderne mulighed se, hvad der foregår bagved. Bagerst i lokalet er der placeret en stor køledisk. Ud over at fungerer som betalingsdisk, er den fyldt med hjemmelavet rejesalater, fiskefrikadeller, røget ørred og makrel, samt flere andre lære fisk og skaldyr.

4 Unisans: Rundt omkring i butikken er det billeder af Unisans ikoner bl.a. på servietterne, som står på (køle)disken, på visitkortene der står ved siden af servietterne og på plakaterne på væggene rundt om i butikken. Ved siden af træreolerne står også tre store køleskabe med glasdøre i til opbevaring af drikkevare. Mad og dufte: I butikken er der en behagelig duft af en blanding af røgvare, mados og træ. Butikken har take away og på anbefaling af den dame som arbejder i butikken, køber jeg en sandwich med friskrøget laks, salat og en eller anden form for neutral smøreost. Sandwichen er simpel, men lækker. Den smager kort og godt af det den skal, friskrøget laks. Relation og adfærd Damen som arbejder i Det lille røgeri er smilende og imødekommende og vil meget gerne fortælle om butikken og den tilhørende restaurant, der har åbnet om sommeren, hvor specielt mange mennesker på kanotur på Gudenåen, slår vejen forbi. Hun virker indlevende og engageret i sit foretagende. Specielt snakken om kanoture om sommeren falder i min kærestes interesse, og damen i butikken fortæller åbenhjertigt om, hvordan stedet om sommeren indimellem har så mange restaurantgæster, at de sidder på tæpper på græsset, som hvis det var en picnic, hvilket hun mener, har en hyggeligt effekt. Følelse I mødet med Det lille røgeri får jeg en følelse af tryghed som giver en afslappet stemning. Det er hyggeligt, at høre damen fortælle, og jeg får lyst til, at prøve at tage på kanotur med mine venner og holde picnic. Det samme gør min kæreste åbenbart, det er i alt fald, det vi taler om, da vi kører derfra. Bortset fra landevejen er de omgivelser stedet ligger i meget smukke, hvilket virker inspirerende og giver ny energi. BILAG 5 Overvejelser omkring udformning af interview og observation Udformning og strukturering af spørgeguide For at tilgå CEAs livsverden på bedste vis, har jeg udformet en række åbne og så vidt muligt simple og neutrale spørgsmål til interviewet, med henblik på at CEA skal have mulighed for at uddybe sine svar, så jeg som interviewer, derved kan skabe mig en forståelse af hendes tilgang til det eksakte spørgsmål. 1 Et sådan spørgsmål kunne f.eks. lyde: Hvordan vil du definere en god oplevelse? 2 For at strukturer interviewforløbet og skabe reliabilitet med henblik på at besvare opgavens problemformulering, vil jeg også anvende ledende spørgsmål, med henblik på at opnå tilstrækkelig 1 Kvale og Birnkmann, 2009, s Bilag?

5 information på baggrund af CEAs (interviewpersonens) svar. 3 Af samme årsag vil jeg korrigere de fremsatte spørgsmål, hvis det forekommer nødvendigt med henblik på information til besvarelse af problemformuleringen. Et ledende spørgsmål kunne f.eks. lyde: Hvorledes mener du, at det relevant at tale om oplevelser og oplevelsesøkonomi i en virksomhed(s-type) som Unisans?. 4 Spørgsmålene i spørgeguiden er bl.a. inspireret af den anvendte teori om oplevelsesøkonomi, igen med henblik på at få information til besvarelsen af problemformuleringen. Derudover er spørgsmålene inddelt i grupper, så spørgsmålene er struktureret. Hensigten med struktureringen er at skabe et fælles udgangspunkt for både interviewperson og interviewer, og på den måde mindske evt. forvirring mht. de stillede spørgsmål. Observationsovervejelser I forbindelse med observationen har jeg tilgået observationerne åbent med henblik på at tilgå så mange sanseindtryk som muligt og ikke forbigå væsentlig hændelser (oplevelser). Dette er gjort med inspiration i Schmitts fem holistiske oplevelser (SEM) og med hensyn til opgavens problemformulering. 5 I forbindelse med observationen har jeg ikke gjort damen i Det lille røgeri opmærksom på mit erindre som observatør. Dette med henblik på at rammerne for observationen er så realistiske i forhold til det vanlige, og uden indvirkning af min tilstedeværelse som observatør. 3 Kvale og Birnkmann, 2009, s Bilag? 5 Schmitt, 1999, s. 60