Handlingsplan for øget gennemførelse Skovskolen (Københavns Universitet)

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skovskolen (Københavns Universitet) 1

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Skovskolen (Københavns Universitet) Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og anvendes i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit: 1. Klare mål Afsnittet har fokus på skolens resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. Skolen har vurderet udviklingen i deres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og har fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen har vurderet udviklingen i egne resultater, også i forhold til egne resultatmål. Skolen har beskrevet og vurderet egne indsatser, som bidrager til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan skolen arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan skolen udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. Skolen har beskrevet, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag vi har særlig fokus på i det kommende år, herunder bl.a. hvordan vi konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema af Ministeriet. Skolen har i den forbindelse valgt at implementeringen af EUD reformen skal have særligt fokus i det kommende år. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal skolen fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal skolen under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som vi har eller vil igangsætte for at nå målene. 3

4 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse. Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skovskolen er alene godkendt til at udbyde hovedforløbet i uddannelsen til skov- og naturtekniker. Skolen kan derfor ikke indsætte egne tal i skema 1. Skolen kan alene udfylde oplysninger for Frafald i hovedforløbet, jf. Skema 2, note c). Det bemærkes, at elever, der ønsker uddannelsen, ansøger og optages på et grundforløb på én af seks grundforløbsskoler: Roskilde Tekniske Skole, Selandia i Slagelse, Kold college i Odense, UCC i Holstebro, Agri college Ålborg og Jordbruges Uddannelsescenter i Århus. Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat Er ikke muligt 18,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Skovskolen kan grundet ovenstående forudsætninger ikke analysere på udviklingen i resultat eller fastsætte nye resultatmål. 4

5 Indsatser Skovskolen har ikke udarbejdet indsatsområder med direkte opmærksomhed på overgangen fra 9 og 10 klasse til grundforløbet. Dog har skolen i 2015/2016, som følge af reformen, haft øget fokus på samarbejdet med grundforløbsskolerne allerede ved optagelse af eleverne på grundforløbet. 5

6 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e Ikke muligt*. Grundforløb 1. del: Ikke muligt*. Grundforløb 2. del: Ikke muligt*. Ikke muligt. Grundforløb 1. del: Ikke muligt*. Grundforløb 2. del: Ikke muligt*. 15,8% 14** ,4% 100,0% Ikke muligt*. Ikke muligt*. 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Skovskolens noter vedr. skema 2: *) Skovskolen udbyder alene hovedforløbet til Skov-og naturtekniker uddannelsen. **) Fem af de fjorten elever var i gang med en anden uddannelse (fire med erhvervsuddannelse og en på produktionsskole) straks efter, at de ophørte i uddannelsen til skov- og naturtekniker. 6

7 Desuden bemærkes følgende ved opgørelsesmetoden: Udtrækket fra databasen viser, at fjorten elever i 2014 har afbrudt uddannelsen seneste 3 måneder efter, at de har startet på deres hovedforløb. Der skal knyttes enkelte bemærkninger til den måde, ministeriet opgør tallet på: 1. Start betyder her regnet fra 1. skoledag på elevens første skoleperiode. Det er ikke ved elevens indgåelse af en uddannelsesaftale eller en skoleaftale for elever i skolepraktik. Den første skoleperiode er ofte placeret en til flere måneder efter, at eleven har påbegyndt sin uddannelse. 2. Frafald regnes fra den sidste dag i elevens sidste skoleperiode - ikke fra elevens udmeldelsesdag. Elever fortsætter typisk i praktik i en længere periode efter sin skoleperiode og udmeldes derfor her. 3. Frafaldet opgøres som afbrud uden omvalg. På grund af den måde, statistikken opgøres på, jf. ovenfor, registres elever som afbrudt, selv om de efter skoleperioden fortsætter i praktik/skolepraktik og fx 3 måneder herefter overgår til en anden erhvervsuddannelse. 4. Note c). Teksten til noten skal rettelig lyde: andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder uden omvalg, dvs. som i note b). Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Ministeriets tal viser, at der er fjorten elever, der har afbrudt deres uddannelse uden at vælge en ny erhvervsuddannelse. Det er en stigning på fire elever i forhold til Handlingsplan Det er vanskelig at sammenstille tallene i Handlingsplane2015 og i Handlingsplan 2016, idet ministeriet i Handlingsplan 2015 opgjorde tallet i kalenderår og ved afbrud efter 6 måneder. I Handlingsplan 2016 opgøres det som afbrud fra august til august og afbrud efter senest 3 måneder. Der er således to elever, der er gengangere. Afbrudstallet kan nuanceres yderligere ved at gennemgå de enkelte elever, der har afbrudt (se evt. bilag 1). Følgende indgår derfor i skolens analyse og vurdering af resultater og fastsættelse af resultatmål: 7

8 Årsager til afbrud. Vedr. afbrudsårsager ses af bilag 1: at fem elever angav, at de havde fortrudt deres valg af uddannelse, at tre elever angav sygdom, som årsag til ophør, at to elever angav personlige forhold, som årsag til ophør, at én elev valgte, at afbryde sin uddannelse for at arbejde, at to elever blev udelukket fra uddannelsen, og at én elev ikke har angivet årsag til afbruddet. Det ses desuden: at fire af de fjorten elever, der afbrød deres uddannelse til skov- og naturtekniker, hurtigt efter fortsatte i en anden erhvervsuddannelse (anlægsgartner, landmand, byggemontagetekniker og tømrer), at én elev er i gang på en produktionsskole, at flere af eleverne havde et eller flere påbegyndte/gennemførte grundforløb i til andre erhvervsuddannelser, at én var student, og at ni af eleverne var i skolepraktik og fem i uddannelsesaftaler (herunder delaftaler). Det bemærkes, jf. skema 2, at elevens start af hovedforløbet i statistikken regnes fra elevens første skoledag på den første skoleperiode. Afbrudsdatoen opgøres til den sidste dag i elevens første evt. seneste skoleperiode. Det ses af bilag 1, at otte af de fjorten elever reelt er udmeldt under 3 måneder fra start af 1. skoleperiode. Opgøres der ud fra elevens indmeldelsesdag og indtil udmeldelsesdagen, er det to elever, der har afbrudt inden for 3 mdr. Typisk har de elever, der afbryder, været optaget i uddannelsen mere end 6 måneder, tre af de fjorten endda i over ti måneder. 8

9 Skolens samlede vurdering af afbrud uden omvalg og målsætning for 2015/2016: Fjorten elever har efter opgørelsen afbrudt deres uddannelse uden omvalg. Det ses dog, at fem alligevel er i gang med en anden erhvervsuddannelse/produktionsskole. Det reelle frafald uden omvalg er derefter ni elever. Desuden kan nogle af de øvrige elever have påbegyndt en anden ungdomsuddannelse (gymnasiet). Til sammenligning var der i skoleåret 2013/2014 ti elever der afbrød, tre af disse var efterfølgende i gang med en anden uddannelse. Så det reelle afbrud uden omvalg var her syv elever. Elevtilgangen var i skoleåret 2013/14 på 131 elever; i 2014/15 var det på 134 elever, dvs. en mindre stigning. Procenten for afbrud uden omvalg var i 2013/2014 derfor: 5,3 %, hvor den i 2014/2015 var 6,7 %. Da skolen i året 2015/2016 forventer en yderligere forhøjelse af elevtilgangen, vil vi som resultatmål forholde os til det procentvise afbrud uden omvalg. Vi forventer et elevoptag i 2015/2016 på 180 elever og forventer således, at procenten for afbrud uden omvalg bliver 8,8 %. Tilgangen til uddannelsen i de sidste tre år har været meget stor, jf. bilag 5. Eleverne har adgang til skolepraktik, hvis eleven vurderes at opfylde EMMA-kriterierne. Skolen har i disse år øget fokus på udmøntningen af disse kriterier, hvilket er den primære årsag til forhøjelsen af det forventede afbrud uden omvalg. Skolens udfordringer i forhold til fastholdelse og fuldførelse: Skolen, eleverne - og det faglige udvalg - har en overordnet udfordring: at opnå et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Målsætningen udfordres af to forhold: strukturændringer i branchen og tilgangen til uddannelsen. Ændringer i branchen betyder, at mange mindre entreprenører overtager opgaver for de tidligere store udbyder af elevpladser som fx Naturstyrelsen. De mindre virksomheder har vanskeligere ved at se længere frem mht. opgaver, her hele elevens uddannelsestid på 2-2½ år. Det betyder, at virksomhederne i stigende omfang vælger at tage elever i delaftaler og korte aftaler og i øvrigt foretrækker at tage elever, når de har tilegnet sig flere relevante kompetencer dvs. senere i elevens forløb. Det er således karakteristisk, at opgøres igangværende aftaler pr var 119 elever i skolepraktik på trin 1 i uddannelsen og blot 37 elever i skolepraktik på trin 2. Se bilag 2. Desuden ses en utilbøjelighed hos virksomheder til at afholde de meromkostninger, der reelt er ved at have en elev på et skoleophold. 9

10 Den store tilgang er medvirkende til, at en større andel af eleverne har vanskeligt ved at skaffe sig en uddannelsesaftale tidligt i uddannelsen, bl.a. fordi der er mange flere elever om de udbudte pladser. Udfordringen er særlig stor på trin 1 og aftager herefter, jf. bilag 5 Antal elever optaget på skoleforløb og andel med praktikaftale under skoleopholdet. 10

11 Indsatser Skolen har en række initiativer, der sigter på at imødegå udfordringerne og bidrage til, at flere fuldfører deres uddannelse: Information på grundforløbsskolerne Skolen besøger fortsat alle grundforløbsskoler og de elever, der har ønsket hovedforløbet i uddannelsen. Informationsindsatsen til eleverne på grundforløbsskolerne er styrket og gjort mere målrettet, så Skovskolen sikrer, at eleverne kender uddannelseskravene og de regler, der gælder for elever i skolepraktik (EMMA-kriterierne). Det sker for at sikre, at eleven træffer de for ham/hende rigtige valg. Det var således ikke tilfældet for fem af de fjorten elever, der faldt fra i 2014, jf. ovenfor og bilag 1. Krav i uddannelsen. Skovskolen har præciseret og konkretiseret de mål, elever skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, så det burde være mere enkelt at vurdere den enkelte elevs muligheder i uddannelsen. Fælles forståelse af kravene Skovskolen har sammen med grundforløbsskolerne samarbejdet om at sikre en fælles forståelse af, hvad der kræves for at påbegynde et hovedforløb i uddannelsen, så det er de elever, der kan og vil skovarbejde, der optages. Praktikpladssøgning Skovskolen har styrket informationen om praktikpladssøgning og bistår eleverne med at kontakte virksomheder. Skolen sikrer sig, at eleverne reelt hele tiden er praktikpladssøgende, idet de ellers ikke opfylder EMMA-kriterierne og dermed skal udmeldes. Udbud af praktikpladser Skolen har opnået at få godkendt mange nye virksomheder til, at tage elever og har forstærket det opsøgende arbejde i øvrigt. Se desuden kapitel 2 om praktikpladsopsøgende arbejde. 11

12 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat Ingen*) 0,5 % **) Ingen***) 5 %****) Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Skovskolens noter ved. Skema 3: *): Indikator a): Skovskolen udbyder alene hovedforløbet i uddannelsen til skov- og naturtekniker. Det faglige udvalg har ikke defineret fag på ekspertniveau for denne uddannelse. 12

13 **): Indikator b): Elever, der påbegynder deres grundforløb efter 1. august 2015, følger den nye ordning. En opgørelse for 2015/16 vil derfor alene omfatte en mindre del af eleverne, nemlig de, der kommer på hovedforløbet i første halvår Procenten er derfor ubetydelig. ***): Indikator c): Skovskolen har alene elever på hovedforløbet og kan derfor ikke opgøre andel EUX-elever i forhold til alle elever på grundforløbets del 2. ****): Indikator d): Talentspor betyder, at eleven har mindst 25 % af sine fag indeholdt i skoleperioderne på et højere niveau end det obligatoriske. Opgørelsen omfatter alene fag, der er fastsat af det faglige udvalg for uddannelsen. Praktikmål, der knytter sig til praktikdelen af uddannelsen, kan ikke indgå. For skov- og naturteknikeruddannelsen har det faglige udvalg har valgt at løfte en række fag med ét niveau fra niveau Rutineret til niveau Avanceret. På trin 1 gælder det faget Skovdrift (5 uger). Faget indgår på såvel 1. som 2. skoleperiode. På trin 2, specialedelen gælder det følgende: Speciale 14: Skov- og naturplejer: Skovdyrkning (3 uger), Praktisk Naturpleje (2 uger), Stormfald (1 uge) er løftet fra Begynder til Rutineret. Speciale 15. Natur- og friluftsformidler: Naturformidling I (2 uger), Friluftsfaciliteter (2 uger), Friluftsliv (2 uger), Naturen som oplevelsesrum(1 uge). Speciale 16. Biotop og vildtplejer: Opdræt af fjervildt (1 uge), Forvaltning af småvildt (1 uge), Forvaltning af hjortevildt (1 uge), Vildtkending (1 uge), Biotopplaner for udsætning af fjervildt (1 uge). 13

14 Udfordringer og forudsætninger Skovskolen har pt. ingen erfaring med, hvordan eleverne vil vælge at sammensætte deres uddannelse. Skolen har ingen tilbagemeldinger primo februar fra grundforløbsskolerne om, hvordan de tror, eleverne vil vælge. Der er derfor tale om et estimat, der ikke vil kunne sammenlignes med tal fremover. Det centrale må være at give eleverne mulighed for at træffe et realistisk valg ud fra den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger/ressourcer og især motivation. Valg af højere niveau skal afvejes imod, at eleven risikerer af måtte afbryde eller opnår resultater, der ikke er tilfredsstillende dvs. karakter på 02 eller derunder. Analyse af elevsegment Elever under 25 år er den største gruppe af elever, ca. 2/3. Det vurderes, at det primært er blandt disse, at elever, der vælger talentspor, skal findes. Det er dette segment af elever, der vurderes at have de bedste forudsætninger for at følge et fag på højere niveau eller et talentspor, da de typisk har en uddannelsestid på 2½ år. En del elever har en gymnasial baggrund. Disse elever skal have afkortede skole- og praktikforløb. På den baggrund må det formodes, at få vil vælge højere niveau eller talentspor. EUX-eleverne vurderes primært at tilhøre gruppen unge elever, dvs. 18 år og yngre. Det er i skov-uddannelsen en lille andel på ca. 12 %. Denne gruppe består også af en delgruppe, der allerede udfordres tilstrækkeligt, som uddannelsen er i dag. Godt en tredjedel af skolens elever er 25+. Eleverne her har nogen erhvervserfaring og evt. en tidligere uddannelse. En del forventes derfor at vælge et højere niveau, men nok næppe talentspor og EUX-forløb. Mange af disse elevers forløb vil efter reformen være afkortet for såvel skoledel som praktikdel. Den kortere uddannelsestid formodes at tale imod at vælge fag på højere niveau. 14

15 Særligt om EUX-forløb Der må til en start forventes EUX-forløb med en meget begrænses elevvolumen. Skovskolen er derfor i gang med at undersøge, hvordan en gennemførelse af EUX kan foregå. Skolen er således i dialog med HTX i Hillerød med henblik på at undersøge, i hvilket omfang de som samarbejdspartner kan varetage dele af undervisningen. Skovskolen vil I givet fald være med til at tilrettelægge øvelser og opgaver, så EUX-elever får skovrelevante opgaver i de almene fag. Forventede centrale faktorer for elevers valg af ekstra udfordringer Der kan peges på: - Vurdering af egne ressourcer og motivation. - Styrket udsigt til praktikplads. - Uddannelsesvarighed afkortning afhængig af elevtype. - Elevernes selvmotivation som gruppe. Resultatmål for skoleåret 2015/2016 på de fire områder: Ekspertniveau: Ingen, jf. ovenfor noter til skema 2. Højere niveau end obligatorisk: 0, 5 %, jf. ovenfor noter til skema 2. EUX valg på del 2 af grundforløbet. Kan ikke fastsættes, jf. ovenfor noter til skema 2. Talentspor: 5-10 %, jf. analyse af elevsegment. Indsatser Skovskolen vil igangsætte følgende for at bidrage til at flere elever vælger talentspor, fag på højere niveau og EUX: Oplysning og realistisk egenvurdering Skolen vil oplyse eleverne om muligheder og sammen med eleverne finde argumenter for, men også imod, at vælge fag på højere niveau. Skolen skal udvikle metoder til, at eleverne på et realistisk grundlag kan vurderer deres egne ressourcer og motivation. Skolen skal på den baggrund støtte eleverne i at vælge fag på et højere niveau, alternativt vælge et talentspor. 15

16 Støtte og motivation Skolen vil udarbejde særlige opgaver til elever, der vælger højere niveau og søge at etablere elevgrupper, hvor eleverne kan arbejde sammen under skoleopholdene for at støtte, motivere og konkurrere med hinanden. Praktikpladser Skolen vurderer, at valg af højere niveau alt andet lige kan styrke elevenes mulighed for praktikplads. Skolen vil informere praktikværter om elevernes muligheder for at vælge højere niveau, så det kan indgå i praktikværternes udvælgelse af elever ved aftaleindgåelse. Særligt for talentspor Skolen vil informere eleverne om muligheden og indholdet af ordningen. Skolen vil opfordre elever, der har interesse og evner, til at deltage i konkurrencer f.eks. i træklatring. Særligt for EUX-forløb Skolen vil på møder med grundforløbsskolerne drøfte en fælles indsats. Som udgangspunkt vurderes det som vanskeligt for elever, der vælger EUX, at opnå en praktikplads. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0,51* 125 0, Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. 16

17 Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede skov- og naturtekniker oplyser ministeriet er på 0,51 (2013). Det er et mindre fald i forhold til 2012, men en mindre stigning i forhold til 2011, se tabel 1, der er uddraget fra bilag 6 ( ). Tabel 1. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen mv. opdelt på år, : Uddannelses-navn Afslutningsår Beskæftigelsesfrekvens Syge/barselsfrekvens Dagpengefrekvens Kontanthjælpsfrekvens Antal Videreuddannelses frekvens Selvst. frekvens Skov- og naturtekniker ,51 0,02 0,17 0, Skov- og naturtekniker ,56 0,04 0,17 0, ,21 0,4500 Væksthusgartner ,43 0,07 0,36 0,02 64 Væksthusgartner ,5 0,07 0, ,21 0 Anlægsgartner ,62 0,05 0,19 0, Anlægsgartner ,7 0,03 0, ,18 0,0335 Kilde: udtræk januar Se også her forklaring på de forskellige begreber i tabellen. Note til tabel 1: Selvstændighedsfrekvens/grad: Er en personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet pr ultimo november. Beregnes som antal år en person har været selvstændig /antal mulige år. Opgjort i 2013 (seneste tal), kan beskæftigelsesfrekvensen for personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2012, kun have selvstændighedsfrekvensen værdierne 0 eller 1. Videreuddannelsesfrekvens: Ud fra personernes uddannelsesstatus de enkelte år beregnes en uddannelsesfrekvens som antal år en person har været under uddannelse /antal mulige år. For personer som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2009 kan videreuddannelsesfrekvensen så- ledes antage værdierne 0, 0.25, 0.5, 0.75 og 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2011 kan videreuddannelsesfrekvensen kun have værdierne 0 eller 1. Bemærk, at frekvenserne ikke kan akkumuleres, jf. note. Der er ikke tale om procentvisopgørelser af samme total. 17

18 Efter afsluttet uddannelse: Beskæftigelse, selvstændige, videreuddannelse mv. Der ses her på frekvenser for på beskæftigelse, selvstændighedsgrad og videreuddannelse mv. tabel 1, der er udarbejdet ud fra bilag 6. Beskæftigelsesfrekvensen Ministeriet har i den fremsendte skabelon angivet beskæftigelsesfrekvensen til 0,51 for færdiguddannede i 2013, dvs. opgjort i Det er et lille fald i forhold til 2013-opgørelsen, men højere end i 2012-opgørelsen. Andelen er tilsyneladende relativt lav for skov- og naturtekniker. Det skal derfor noteres, at Det faglige udvalg i sin Udviklingsredegørelser for 2016 oplyser beskæftigelsesfrekvensen til 0,62 for uddannede i 2011, 0,62 for uddannede i 2012 og 0,56 for uddannede i 2013, jf. Det faglige udvalgs Udviklingsredegørelse (2016). Udvalget har oplyst, at tallene er fremsendt til udvalget af Undervisningsministeriet i september Forskellen er påfaldende stor, for 2013 således hhv. 0,51 og 0,59. Det har ikke været muligt at fastslå hvilke tal, der er korrekte, og om forskellen alene skyldes opgørelsen i hhv. september 2015 og november Det kan konstateres, at den aggregerede beskæftigelsesfrekvensen for perioden er på 0,55. Det dækker over en forskel, således at elever, der har afsluttet med en aftale har en frekvens på 0,68, hvis afsluttet i restaftale på 0,60 og afsluttet i skolepraktik på 0,39 (Bilag 6). Beskæftigelsesfrekvensen for alle erhvervsuddannelser er 0,7 i gennemsnit med store variationer. Det ses desuden, at frekvensen for erhvervsuddannede samlet set i 2001 var på 90 % og herefter er faldet til 0,75 i Samme tendens i beskæftigelsesfrekvensen ses for EUD er inden for det grønne område, hvor faldet er fra 0,86 % i 2001 til 0,71 % i Et tilsvarende fald ses i beskæftigelsesfrekvenser for væksthusgartnerne og anlægsgartnere. Skov- og naturtekniker har en bedre beskæftigelse end væksthusgartnerne (0,43 i 2013), og en lidt dårligere end anlægsgartnere (0,62 i 2013), alt afhængigt af opgørelsestidspunkt, jf. ovenfor i tabel 1. 18

19 Selvstændige og videreuddannelse som perspektiv Hvis en nyuddannet har vanskeligt ved at finde beskæftigelse, har han måske valgt at etablere egen virksomhed som selvstændig. Det ses, at frekvensen er øget fra 2009 (0,0741) til 2013 (0,4500), aggregeret for perioden således 0, 063. Det ses, at andelen er meget højere end for såvel væksthusgartnere som anlægsgartnere. Videreuddannelsesfrekvensen er relativ høj for skov- og naturteknikere. Den udgjorde i 2012 et omfang på 0,21 og er i øvrigt øget fra 2009 og Der er procentvis flere elever, der har sluttet deres uddannelse i skolepraktik, der vælger videreuddannelsesvejen efterfølgende, således i perioden hhv. 0,16 og 0,32. Videreuddannelsesfrekvensen er højere end for såvel væksthusgartnere, som anlægsgartnerne. Det kunne derfor tyde på, at en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens opvejes af en højere andel af de færdig uddannede, der vælger at blive selvstændige eller at videreuddannes sig, fx til Skov- og landskabsingeniører. Andel på overførselsindkomst For skov- og naturteknikerne er det en mindre andel af de færdiguddannede, der komme på dagpenge, således 0,17 i Tilsvarende ses, at de færdiguddannede i meget ringe grad benytter sig af sygedagpenge og kontanthjælp. De tre frekvenser ses at være lavere for skov- og naturteknikere end for anlægsgartnere og især for væksthusgartnerne. Det kunne tyde på, at eleverne finder veje til fx beskæftigelse, videreuddannelse eller vælger at blive selvstændige. Forklaringer og perspektiv a) Selvstændige entreprenører: En central forklaring er, at en større andel nyuddannede især i 2012 og 2013 har etableret sig som selvstændige entreprenører, jf. tabel 1 ovenfor. Etableringsomkostningen kan være relativ lav for at starte for sig selv, pick up, motorsav, flishugger, klatreudstyr etc. I 2014 skrev det faglige udvalg i sin udviklingsredegørelse: Udvalget forventer at der også fremtidigt vil være et behov for faglært arbejdskraft. Dog viser udviklingen i virksomhedstyper og tidligere analyse af nyuddannedes beskæftigelse, at flere nyuddannede må starte op som selvstændige. Det synes at være en generel samfundstendens, der ikke alene gælder markedet for faglært arbejdskraft. 19

20 b) Videreuddannelse. Det synes at være en tendens til, at flere og flere færdiguddannede vælger at fortsætte i en videregående uddannelse, især Skov- og landskabsingeniør og Have-parkingeniør. c) Konjunkturerne. Den relativt lave beskæftigelsesandel kan delvis hænge sammen med anstrengte økonomiske konjunkturer generelt og i branchen. Det ses, at mange udenlandske arbejdere har fundet beskæftigelse især ved juletræsproduktion og pyntegrønt. d) Offentlig tilpasning og udlicitering. Det har vist sig vanskeligt for nyuddannede at få job. I Naturstyrelsen, som har været en af de store aktører, har der således været flere afskedigelsesrunder, sådan som det generelt ses i den offentlige sektor. Det ses også, at mange opgaver fra større aktører udbydes i entrepriser. Det betyder, at beskæftigelsestiden er af kortere varighed og med flere jobskifte. e) Anden beskæftigelse. Der kan peges på, at over 1/3 af eleverne på uddannelse er 25+ år. Flere af disse har en anden erhvervsuddannelse inden, de valgte at tage uddannelsen til skov- og naturtekniker. Det er tænkeligt, at nogle af disse vender tilbage til deres tidligere arbejde/uddannelse. Indsatser Skovskolen vil både nu og fremover arbejde med følgende indsatsområder for at øge beskæftigelsen for vores færdiguddannede elever: De faglige krav Centrale elementer i at øge elevernes beskæftigelse er at sikre, at eleverne kan det, de skal kunne på det faglige plan. Skolen arbejder med forskellige metoder til at sikre og udvide det faglige niveau. Skolen søger at bringe eleverne en øget rutine i at udføre opgaverne og søger her at inddrage praktikværter og virksomheder, hvor elever er i delaftaler. Det faglige udvalg har beskrevet fag på et højre niveau end det obligatoriske, jf. ovenfor under mål 3. Skolen skal motivere eleverne til at vælge disse og til at kvalificere eleverne til at nå de højere mål. Det sker især i uddannelsens specialedel, dvs. sidst i uddannelsen. 20

21 Personlig udvikling Skolen vil arbejde mere systematisk med at stille krav til og udvikle elevernes selvstændighed og selvorganisering. Det skal ske ved, at underviserne er mere bevidste om at stille krav til eleverne, øge forventningerne til elevens præstation og give hurtig og kontant feed back. Det er et krav, der efterlyses hos en del elever i trivselsundersøgelsen, foretaget i efteråret 2015, jf. afsnit under mål 4 nedenfor. Praktik i udlandet Det indgår også i skolens bestræbelser, at et større antal elever skal søge praktik i udlandet, PIU. Dels for at kompensere for det trængte praktikpladsmarked, dels fordi udlandsophold virker stærkt udviklende på eleverne, fagligt og personligt. En gennemgang af PIUaktiviteterne i 2015 viser, at 23 elever var været på et udlandsophold under PIU, hvilket er langt over det mål, der var fastsat i Eleverne har primært været i Island (15 elever), dernæst Sverige (6 elever), 1 i Tyskland og 1 i Ecuador. Eleverne har tilsammen været ude i 268 uger. Desuden har 8 andre elever deltaget i et naturplejeprojekt i Sydgrønland i 14 dage. Dette projekt fortsætter i Fokus på økonomi og organisering Ændringerne i branchen betyder, at det nu er mere centralt, at nyuddannede har forståelse for de økonomiske vilkår og sammenhænge i en mindre virksomhed. Fx omkring tilbudsgivning, kundekontakt, økonomiopfølgning mv. Derfor anspores elever, der har ressourcer til det, at tage Erhvervsøkonomi, der sammen med faget Iværksætteri og innovation kan give eleverne en ballast for at starte som entreprenør. Tendens er tydelig, jf. tabel 1 ovenfor og viser sig ved, at en større andel bliver selvstændige. Videreuddannelse Skovskolen er unik på den måde, at den i den samme campus rummer såvel AMU, EUD og diplomuddannelser til ingeniør (SLING og HOPI). Skolen bestræber sig på at synliggøre for EUD-eleverne, at der er en videreuddannelsesvej efter afsluttet erhvervsuddannelse. Som nævnt ovenfor, ser det ud til at bære frugt, se tabel 1. Skovskolen vil fortsætte sin indsats på de nævnte områder fremover og drøfte virkningerne lokalt med det faglige udvalg. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). 21

22 Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Skovskolen har igangsat følgende initiativer for at sikre tilliden til og trivslen på skolen: Elevtrivselsundersøgelse Skolen gennemførte en tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne på skoleophold (elever på 1. og 2. skoleperiode) i november 2015 efter det nye centralt definerede koncept. En sammenfatning af rapporten findes her: Resultatet viser, at elevernes tilfredshed er lidt over EUD-gennemsnittet, hhv. 85 % og 84 %. Den bedste skole scorer dog noget bedre 92 % - 7 procentpoint. Der er således plads til forbedring. Skovskolens elever udtrykker en grad af tilfredshed over EUD-gennemsnittet på alle tre hovedområder: Underviserne, fysiske rammer, og praktik Og vurderer i øvrigt deres egen indsats som høj. 22

23 Der er meget positiv tilbagemelding på alle områder især omkring elevernes praktikperioder uanset om eleven er i skolepraktik eller i ordinær praktik. Forbedringsområder Her er afgrænset til områder, hvor Skovskolens scorer lavere end EUD-gennemsnittet. Det er tilfældet på flg. fire spørgsmål: at underviserne giver eleverne større ansvar (Skovskolen 71 %, EUD 73 %), at eleverne oplever, at lærerne respekterer dem i undervisningen (hhv. 78 % og 79 %), at 25 % af eleverne her opgjort på 1. og 2. skoleperiode - finder, at de faglige krav er for små, og at skolen bliver bedre til at støtte eleverne i deres praktikpladssøgning (hhv. 59 % og 63 %). Skovskolen henviser i øvrigt til opfølgningsplanen på hjemmesiden. Planen er udarbejdet i forlængelse af evalueringen og som led i skolens arbejde med kvalitet i øvrigt. Opfølgningsplanen kan findes her: Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Ministeriet har endnu ikke stillet et system til rådighed for måling af virksomhedstilfredshed. Det forventes at ske i Skovskolen har ved siden af den løbende dialog med praktikværter og virksomheder på årsmøder og lignende - taget to initiativer til dialog med og opsamling af praktikvirksomhedernes opfattelse af uddannelsen, undervisning, administration og kommunikation. Interview med praktikværter, I sommeren 2014 gennemførte Skovskolen interview med 10 praktikværter, hvis elev netop havde afsluttet uddannelsen. Det overordnede indtryk var, at praktikværterne generelt var positive overfor det at have elever på skolen. Eleverne er ofte motiverede og har lært gode ting på skoleopholdende. Flere kan se vigtigheden af at uddanne elever. Samtalerne centreredes om disse forhold: 23

24 1. Mangler ved skoleophold: Især ønsker vedrørende de faglige krav og indhold. Særlige faglige emner (plantekendskab, kulturetablering, sø og vådområder). Tidligere indføring i praktiske færdigheder (motorsav og klatre ex.) Eleverne i bedre fysisk form og blive bedre mht. basale personlige kompetencer (møde til tiden, ydmyghed overfor kolleger). 2. Kommunikation med skolen: Forskellige indtryk. Nogle mener, at indkaldelser kommer for sent, andre er tilfredse. Den direkte kontakt med skolen opfattes som positiv. 3. Planlægning: Bedre planlægning med længere tidshorisont. Deres elev skal nødigt på skole i virksomhedens højsæson. 4. Økonomi: Forskellige synspunkt blandt praktikværter. Nogle praktikværter finder, at det dyrt at have elever, andre at udgiften er rimelig. 5. Afsluttende opgave: Den opfattes positiv, som god. Det kan dog være vanskeligt at finde et emne, og opgaven kan forekomme lidt teoretisk. Skolen har taget praktikværternes information og vurderinger til efterretning og indarbejdet flere af initiativerne i skolens planlægning og afvikling af uddannelsen. Seminar med branchen I august 2015 afholdte Skovskolen et seminar med fokus på uddannelsen, dens fremtid og på branchens behov for skov- og naturteknikere. Det faglige udvalg deltog med oplæg sammen med repræsentanter fra organisationer, virksomheder og entreprenører i branchen. Seminaret gav anledning til temaer for indsats fremover: 1. Udvikling af uddannelsen: Der er brug for en uddannelse som skov- og naturtekniker. Der er ikke brug for egentlige ændringer, men måske for justeringer. Vigtigt, at eleverne tidligt lærer de basale færdigheder f.eks. motorsavscertificering. 2. Kontakt til sektoren. Sektoren er lille, derfor er tæt kontakt nødvendig f.eks. gennem årsmøder, praktikpladsopsøgende arbejde, og lærernes efteruddannelse. 3. Skoledel og praktikdel skal spille bedre sammen: administrativt, fagligt og pædagogisk. 4. Elevernes faglige standpunkt: De skal kunne det basale. De skal udfordres f.eks. ved certificeringskrav på flere områder. Stopprøver. Løbende, konkret tilbagemelding til eleverne fra lærerne. 5. Fokus på elevens personlige kompetencer så som selvstændighed i opgaveløsning, initiativtagen, selvkørende, robusthed. 6. Talentspor: Såvel skole som praktikdel. Brug certificeringsprøver som sigtepunkter f.eks. træklatring og konkurrencer. 7. Vejledning af eleverne undervejs i uddannelsen: Løbende tilbagemelding, EMMA, vurdering fra trin 1 til trin 2. 24

25 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik*) **) Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a 2014, aug. 2015, aug. 2016, aug. Resultater Resultatmål Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b % % 20 % Hertil hhv. 6 og 8 nymesterlæreaftaler I uddannelsesaftale I restuddannelsesaftaler % % 20 % I korte uddannelsesaftaler*) 22 7 % 21 7 % 8 % Skolepraktik % % 43 % I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 17 5 % 20 6 % 8 % VFU-forløb under skolepraktik 0 0 % 0 0 % 1 % Total % % 100 % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Skovskolen har to bemærkninger til Skema 6: *) De tal, som ministeriet havde indsat i skabelonen i den fremsendte handlingsplan for Skovskolen, var forkerte. STIL i Undervisningsministeriet har den sendt skolen revidere tal, der her er indsat i skema 6. **) Opgørelsen viser antal igangværende pr. ultimo august. Nedenfor er også vist antal registrerede aftaler i perioden august til august flg. år. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål. Igangværende aftaler, opgjort ultimo august Skema 6 viser elever i hovedforløb, igangværende aftaler ultimo august, og fordelt på aftaletyper og skolepraktik. Opgjort ultimo august 2015 er antallet ordinære aftaler faldet med 1 procentpoint (63) ift. august Antal restaftaler er faldet med én aftale (57), hvilket også gælder korte aftaler (21). 25

26 Der er en stigning i antal elever i skolepraktik, øget med 11 elever (160). Af disse havde 20 elever en delaftale i 2015, lidt flere end i Skolen har i en periode fravalgt at anvende virksomhedsforlagte forløb for i stedet at fremme delaftaler. Den generelle tendens med færre ordinære aftaler fortsætter, idet de nu udgør 20 % i uddannelsen. Andelen af restaftaler er øget med 1 procentpoint. Registrerede praktikforhold Det bemærkes, at en opgørelse ultimo august kan illustrere et lavpunkt hvad angår aftaler for elever i skolepraktik. Derfor er der i tabel 3 foretaget en opgørelse af Registrerede praktikforhold i perioden Registrerede praktikforhold er den statistik, som uddannelsens faglige udvalg anvender. Se tabel 3, der er opgjort ud fra bilag 3 og 4. Der ses at have været en stor stigning i antallet praktikforhold, fra 345 i 2014 til 432 i 2015, fordi tilgangen til uddannelsen er øget. Der ses en stigning i såvel ordinære aftaler (115 i 2015), som i antal elever i skolepraktik (191 i 2015). Antallet elever i skolepraktik i delaftale er øget til 95 i 2015, ligesom antallet elever i Praktik i Udlandet er øget til 23 elever i

27 Registrerede praktikforhold i Skov- og naturtekniker , kalenderår. Kilde EASY-P Ledelsesinformationssystem, udtræk pr Virksomhedsforlagt undervisning Delaftaler (SKP) Praktik I Udlandet I alt Uddannelse 1630 År Ordinære aftaler Skolepraktik Skov-og naturassistent (10) Skov og naturplejer, Trin 2 (sp ) På den positive side tæller, at antallet ordinære aftaler, delaftaler og PIU er øget ganske meget. Det ses i øvrigt, at i forhold til de mål, skolen satte i handlingsplanen for 2015, så har skolen godt og vel nået de satte mål. På den negative side tæller, at andelen elever i skolepraktik er steget kraftigt, og at det derfor er vanskeligt for eleverne at finde en aftale. Det gør sig i særlig grad gældende på trin 1, dvs. tidligt i uddannelsen. Se her også tabel 5, der viser antal elever på en skoleperiode og andel elever med en aftale. Det ses dog, at andelen af elever med aftale øges gennem uddannelsen. Godkendelse af nye virksomheder Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse af praktikcentre fra februar 2016 viser, at Skovskolen har fået godkendt mange nye virksomheder, således 82 i perioden september 2013 og frem til Skolens egne tal for 2015 viser, at 52 virksomheder er vurderet. Der er 42 godkendelser af nye virksomheder, 8 re-godkendelser, idet to virksomheder af de 52 ikke er blevet godkendt. 27

28 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål til skema 7. Bemærk: er ikke relevant for Skovskolen, jf. note. Skema 7: Praktikpladssøgende elever. Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik *) - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik *) 2014 (antal) a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ændring i pct % ,3% % ,9% ,1% *) Skovskolen bemærker til skema 7, at skolen først overtager en elev, når de optages i uddannelsens hovedforløb. Elever, der er praktikpladssøgende efter grundforløbet og som ikke er optaget i skolepraktik i uddannelsen og dermed optaget på hovedforløbet er elever, der tilhører én af de fem grundforløbsskoler, ikke hovedforløbsskolen. Felterne udfyldes derfor ikke af Skovskolen og kommenteres derfor ikke. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Målgruppen for det praktikpladsopsøgende arbejde Virksomheder: Med den nuværende praktikpladssituation skal alle muligheder undersøges og alle virksomhedstyper kontaktes. Godkendte såvel som nye virksomheder, der ikke er godkendt. Det er et mål at få flere ny-godkendelser af virksomheder, evt. blot for en del af uddannelsens mål. 28

29 Eleverne: det er primært eleverne i skolepraktikken, der her er i fokus. Eleverne undervises i at søge praktikplads igen på Skovskolen, de får løbende tilbagemelding fra deres instruktører, og kontoret følger op på, at de er aktive på Desuden bistås eleverne i at søge praktik i udlandet. Tilrettelæggelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skolen har en afdeling for skolepraktik, der er fordelt med seks lokaliteter rundt i landet. Skolepraktikinstruktørerne her har et indgående kendskab med lokalområdet og er i kontakt med virksomhederne for at sikre eleverne aftaler, typisk delaftaler af korte eller længere varighed. Skolen deltager i foreningernes årsmøder, afholder temadage og informerer her om mulighederne og omkostninger ved at have elever. Eleverne i skolepraktik skal kontakte mindst tre virksomheder om måneden med henblik på at opnå en praktikplads. Eleverne er opmærksomme på, hvornår en elev er ved at slutte en aftale, dels via information på Praktikpladsen.dk, dels fordi eleverne kender hinanden gennem skoleophold. På det faglige udvalgs anvisning har skolen i yderst begrænset omfang anvendt VFU (virksomhedsforlagt undervisning). Danmarks Evalueringsinstituts rapport, februar 2016, om praktikcentre kan give anledning til revurdering. Koordinering af indsats og overblik over ledige praktikpladser Skovskolen er eneudbyder af uddannelsen, men arbejder tæt sammen med de seks skoler, der udbyder grundforløbet i uddannelsen. Det faglige udvalg og skolerne deltager sammen i et AER-projekt for flere praktikpladser. Forankring af det praktikpladsopsøgende arbejde Det praktikpladsopsøgende arbejde er forankret hos en uddannelsesleder for skolepraktikken, der sammen med instruktørerne på de lokale afdelinger foretager det opsøgende arbejde. Undervisere var i perioder i 2015 frikøbt til at foretage opfølgning mht. praktikpladser. Skolen har ansat en vejleder i praktikcenteret der bl.a. skal støtte elevernes praktikpladssøgning. Særlige udfordringer Det er en generel og tydelig tendens, at virksomhederne - især de mindre er meget tilbageholdne med at tage elever i en aftale, der strækker sig over en længere tidsperiode. Delaftaler og korte aftaler, samt restaftaler vinder frem. 29

30 Skolen bruger aktivt branchens sæsonsvingninger til at få elever ud i virksomheder f.eks. i pyntegrøntssæsonen om efteråret, hvor en virksomhed kan blive godkendt til flere elever i en periode. Forventede resultater Skolen forventer, at der vil blive indgået flere aftaler evt. efter forudgående virksomhedsforlagt undervisning. Målet er, at en større andel af eleverne i skolepraktik skal ud i længere perioder i aftaler i en virksomhed. Den længere periode skal bidrage til, at en virksomhed motiveres til at tage eleven i en restaftale, evt. efter skoleopholdet. Skolens mål er, at flere elever kan slutte deres uddannelse i en restaftale. 30

31 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag EUD-afdelingen på skolen Skovskolens EUD-afdeling er en mindre afdeling med ca. 25 undervisere. Der er løbende kontakt mellem alle undervisere og den pædagogiske leder, der i øvrigt også underviser. Afdelingen holdes lærermøder hvert 14. dag, og der afholdes 2-3 fælles lærermøder om året. Den pædagogiske leder nedsætter lærergrupper, der arbejder med pædagogiske metoder. Der er således nedsat grupper, der ser på de faglige krav i forlængelse af det, som det faglige udvalg har beskrevet, bl.a. beskrivelse af fag på højere niveau. Skolen indgår i UVM SIP-projekt dvs. Skoleudvikling i praksis. Bl.a. udvikling af undervisningsmetoder indgår her. Skovskolen har lagt en plan for undervisernes efteruddannelse frem mod 2020, så de lever op til de gældende krav. Dette betyder, at de undervisere, der allerede har en pædagogisk efteruddannelse, deltager i et af skolen tilrettelagt forløb i efteråret 2016 foråret Efter dette forløb har disse undervisere yderligere kompetencer svarende til de krævede 10 ETCS point. De undervisere, der endnu ikke har gennemgået en pædagogisk efteruddannelse, igangsættes med en hel pædagogisk diplomuddannelse. Igangsætning og færdiggørelse af denne planlægges løbende, afhængigt af ansættelsestidspunkt. Skovskolen har i 2016 særligt fokus på følgende: De centrale elementer i skolens pædagogiske grundlag er praksisnærhed, tæt sammenhæng mellem teoretisk indlæring og praktisk udførelse. Det ses som en kvalitet, at der hele tiden veksles mellem teori og praktiske opgaver i de relevante miljøer (skov, natur og bymiljøer). Uderummet og den fysiske aktivitet skal styrkes i forhold til aktiviteter i klasseværelset. Forventede forandringer som følge af den øgede fokus Mere tilfredse elever og dermed afklaring om uddannelse. Større udbytte for den enkelte. Måling af metodens bidrag til læringsudbytte, motivation og fastholdelse Primært gennem elevens evaluering af forløb og egen indsats sammen med underviserne. Undersøgelse af karakterniveauet på hold især vægt på omfang bestå/ikke-bestå. Gennem årlige tilfredshedsmålinger. 31

32 Det forventes i meget begrænset omfang, at effekt kan måles/opgøres på afbrud uden omvalg, jf. de årsager der er til, at elever stopper. Se herom afsnit 1. mål 2. Pædagogisk ledelses opfølgning på lærernes undervisning Primært som tema på de årlige pædagogiske dage og i den daglige kontakt. Pædagogiske leder og arbejdet med lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis I flere praktiske fag (ex faget Skovdrift) deltager flere underviser på det samme hold med mindre grupper. De har derved en daglig og fælles reference om de enkelte elever og deres udbytte i faget. Styrket undervisningsdifferentiering Skovskolen anvender flere metoder til, at forskellige elevgrupper vil finde sig tilrette og opnå, et for dem optimalt læringsudbytte. Skolen vil i 2016 have øget fokus på følgende 3 metoder til undervisningsdifferentiering: Metode 1. Identificering af de enkelte elevers forudsætninger og motivation. Metode 2. Sammensætning af elevgrupper. Metode 3. Praktiske og teoretiske opgaver tilpasset forskellige elevgrupper. Metode 1 - Identificering af de enkelte elevers forudsætninger og motivation Skolens forventede forandringer: Mere tilfredse elever. Større afklaring om uddannelse. Evt. vejledning til en anden erhvervsuddannelse mv. Større udbytte for den enkelte. Måling af metodens bidrag til læringsudbytte, motivation og fastholdelse: Primært gennem elevens evaluering af forløb og egen indsats sammen med underviserne. 32

33 Undersøgelse af karakterniveauet på hold især vægt på omfang bestå/ikke-bestå. Gennem årlige tilfredshedsmålinger. Det forventes i meget begrænset omfang, at effekt kan måles/opgøres på afbrud uden omvalg, jf. de årsager der er til, at elever stopper. Se herom afsnit 1, mål 2. Pædagogisk ledelses opfølgning på lærernes undervisning: Det sker gennem daglige drøftelser med underviserne, på lærermøder og pædagogiske dage. Den daglige kontakt på lærerværelset. Den pædagogiske ledelses arbejde med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering: I mange af skolens fag deltager flere underviser på det samme hold med mindre grupper. De har derved en daglig og fælles reference om de enkelte elever og faget, hvilket giver en optimal mulighed for drøftelse af pædagogiske metoder. Metode 2 - Sammensætning af elevgrupper Skolens forventede forandringer: Mere tilfredse elever og dermed afklaring om uddannelse. Større udbytte for den enkelte. Større synergi i grupperne kan medføre større udbytte. Måling af metodens bidrag til læringsudbytte, motivation og fastholdelse: Primært gennem elevens evaluering af forløb og egen indsats sammen med underviserne. Undersøgelse af karakterniveauet på hold især vægt på omfang bestå/ikke-bestå. Gennem årlige tilfredshedsmålinger. Det forventes i meget begrænset omfang, at effekt kan måles/opgøres på afbrud unde omvalg, jf. de årsager der er til, at elever stopper. Se herom afsnit 1. mål 2. Pædagogisk ledelses opfølgning på lærernes undervisning: Primært som tema på de årlige pædagogiske dage. 33

34 Den pædagogiske ledelses arbejde med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering: I mange af skolens fag deltager flere underviser på det samme hold med mindre grupper. De har derved en daglig og fælles reference om de enkelte elever og deres udbytte i faget. Metode 3 - Praktiske og teoretiske opgaver tilpasset forskellige elevgrupper Skolens forventede forandringer: Mere tilfredse elever og dermed afklaring om uddannelsen. Større udbytte for den enkelte. Flere elever kan se fordel i at vælge højere niveau, enkelte af stå på trin 1. Digitale midler: Kan anvendes til indlæring af fx træ- og planter, kombineret med det uderum, som skolen har etableret til det ( arboretsti ). Billeder på fx smartphone kan illustrere teknikker og resultater, samt til vurdering af kvalitetssikring af udført arbejdsopgave. Måling af metodes bidrag til læringsudbytte, motivation og fastholdelse: Udbytte: Primært ved lærerens bedømmelse af elevens præstation og efterfølgende feed back til eleven. Elevens evaluering af forløb og egen indsats sammen med underviserne. Undersøgelse af karakterniveauet på hold især vægt på omfang bestå/ikke-bestå. Gennem årlige tilfredshedsmålinger. Metode 3 kan have en vis effekt på evt. elever, der finder udfordringerne for høje, alternativt for lave. Det er dog få af de elever, der afbryder, der gør det med de begrundelser, jf. afsnit 1 mål 2. Pædagogisk ledelses opfølgning på lærernes undervisning: Primært som tema på de årlige pædagogiske dage. Den pædagogiske ledelses arbejde med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering: I mange af skolens fag deltager flere underviser på det samme hold med mindre grupper. De har derved en daglig og fælles reference om de enkelte elever og deres udbytte i faget. Fælles udarbejdelse af teoretiske og praktiske opgaver. 34

35 4. Årligt tema Skovskolen vil i 2016 koncentrere sin indsats om at implementere de initiativer, der er indeholdt i reformen af erhvervsuddannelserne, og skov- og naturteknikeruddannelsen specielt. 35

36 Bilag 1: Frafald i hovedforløbet, Skov- og naturtekniker, kalenderår HP 2016, februar 2016 Udmeldte elever, Skov og naturtekniker. Udd. start 1.skp Udm pr. Varighed efter start på 1.skp. Udmeldte: årsag og perspektiv Status reel /1 15 3½ mdr. efter start Fortrudt uddannelse. Er student og har eud-hg-fag Afbr (UO) / mdr.- efter start Udmeldt pga. hash. Angiver: ikke udd. parat. Flere grundforløb Afbr (UO) / mdr. efter start Var i delaftale, aftale ophørt. Afbr (UO) /11 14 U. 3 mdr. fra start. Sygdom. Er fortsat på Hansenberg, tømrer. Ny udd / ½ mdr. efter start. Fortrudt uddannelse., fortsat på Roskilde i landbrugsuddannelse. Ny udd /10 14 U. 3 mdr. fra start Valgte at fortsætte i arbejde. Afbr (UO) / mdr. efter start Uddannelsesaftale ophævet, fordi elev har fortrudt uddannelse Afbr (UO) / mdr. efter start Sygdom, arbejdsskade, ryg, fortsat på produktionsskole Ny udd /11 14 U. 3 mdr. fra start Ophørt: personlige forhold. Faldt f.emma. Har flere grundforløb. Afbr (UO) /2 14 U. 3 mdr. fra start. Udmeldt af skolen. Fortsatte på Rts Byggemontagetekniker. Ny udd /9 14 U. 3 mdr. fra start Skiftet tl uddannelse som anlægsgartner. Ny udd /10 14 U. 3 mdr. fra start Angiver at have fortrudt uddannelsesvalg. Afbr (UO) / mdr. efter start Havde aftale, trives ikke. Vil være soldat, dernæst HF Afbr (UO) /6 14 U. 3 mdr. fra start Hofteskavank og kan ikke klare skovarbejde. Vil på HTX. Afbr (UO) Note 1: uge 37 = 8/ Note 2. Start: regnes fra 1. dag på elevens 1. skoleperiode uge 2=6/ Afbrud regnes 3 mdr. fra start, og opgøres på elevens sidste på elevens sidste skoleperiode uge 12 = 17/

37 Bilag 2 Igangværende praktikpladsforhold, ultimo august 2014 og ultimo august

38 38

39 Bilag 3 Registrerede praktikforhold kalenderår 2014 og

40 40