I kø for at blive døbt

Transkript

1 23 inspiration nærvær holdning 20. december 2013 Årgang 113 Juleglæde God jul!, siger den søde kassedame i supermarkedet, og man svarer: Ja, glædelig jul! Hvad er forskellen? Med God jul ønsker man vel, at juletiden må blive hyggelig, festlig, folkelig og fornøjelig, og at man må undgå for mange skader efter al den dejlige mad og drikke. Ganske anderledes med Glædelig jul!. Her ønsker man, at julens glæde må blive virkelig. Nu kan nogle måske huske, at der i efterkrigsårene var noget, der faktisk hed Julens Glæde en slags opsparing i løbet af året, som skulle give lidt ekstra kroner til jul, så den kunne blive hyggelig, festlig, folkelig og fornøjelig. Og har du penge, så kan du få, og så bliver man glad eller hvad? Nej, den egentlige juleglæde er den, som englene fortalte hyrderne på Betlehems marker om: Jesus, Frelseren, er født. Nu kan enhver, der er åben for julens sande mening, opleve den usigelige fryd, det er at få fred med Gud. Den fred er knyttet til barnet i krybben, og med ham varer julen lige til påske, ja, året rundt. Glædelig jul! Svend Erik Petersen Gud sendte mennesker, der kunne hjælpe os, og det gik trods alt ikke værre, end det gjorde. Situationen var på en eller anden måde under kontrol Kristine Bodilsen side 5 Peru var et nyt missionsland for LM, men vi blev ikke placeret på et helt nyt sted og skulle ikke starte et helt nyt arbejde op. Men vi blev sat til at arbejde videre på noget, som var i fuld gang Birgit og Jørgen Enevoldsen side 8 I kø for at blive døbt Befolkningen i Woito-dalen i Sydetiopien lever, som de har gjort i århundreder, men nu er der brudt en lille vækkelse ud AF KAJA LAUTERBACH For et år siden vedtog Mekane Yesus Kirken i Etiopien en ny strategi for at nå alle med evangeliet om Jesus: Alle kristne skal vidne for fem nye hvert år. Det skriver det norske blad Utsyn. De kristne i Zagarma gik til landsbyen Bura i Woitodalen i Sydomo, og for en god måned siden kunne pastor Taffesse, der er leder af MYK s evangeliserende arbejde i Sydomo, døbe 72 Kirken har været til stede i Woito i 25 år. Det er så stort, at det næsten ikke er til at fatte, at der nu er brudt vækkelse ud, siger missionær Elisa Riis. Missionærparret Else Marie og Lars Jep arbejdede i Woito-dalen i 1990 erne. FOTO: HANNA RASMUSSEN Forhåbentlig er musicalen Stjernen over Betlehem med til at give julen en anden dimension, og den lægger op til, at man forholder sig til budskabet Torben Callesen side 12 LM ere deler julemad ud Spjald Frimenighed vil gerne vise næstekærlighed FOTO: VISITDENMARK AF KAJA LAUTERBACH Julen nærmer sig og med julen følger udgifter. Kan du/din familie ikke få pengene til at slå til i julen, så er der hjælp at få. Denne tekst har Luthersk Missions Frimenighed i Spjald indrykket i Spjald Ugeavis med en opfordring til at søge om at få julemad og julegodter. Det havde 15 gjort den 12. december, oplyser formand Svend Erik Søndergaard. Han forventer en- ansøgningsfristens udløb. Hovedårsagen til, at Spjald Frimenighed yder julehjælp, er simpelthen, at de gerne vil vise næstekærlighed. Formanden fortæller, at bestyrelsen har fået rigtig god opbakning fra menighedens medlemmer også til det økonomiske. Også læsestof i pakken Julepakkerne, der har en værdi af cirka 350 kroner per familie, bliver pakket og tilpasset den enkeltes behov. Men de kommer typisk til at indeholde jule- hvor der er børn små legetøjsting. Svend Erik Søndergaard siger, at de desuden lægger et eksemplar af bogen Hvad skal jeg med Jesus af Wilhelm Busch i pakken og også et eksemplar af julemagasinet 24:12. Men vi vil gerne præcisere over for modtagerne, at den primære tanke bag kurven er at hjælpe dem til at få en god jul ikke at forkynde. Læsestoffet er ment som et supplement, siger han. Ud over det lægger de et visitkort til LM Frimenigheden i pakken.

2 02 Nr december 2013» fået Johnny Lindgreen; De mange gaver, vi allerede har i år, fylder mig med glæde og taknemmelighed Sidste bankdag i 2013 Sidste bankdag i 2013 er mandag den 30. december. Hvis man ønsker fradrag på selvangivelsen i år for gaver til LM s arbejde, skal de registreres i banken senest denne dag. brs Tilbage til Kiabakari LM har indgået aftale med Maja og Erik Haahr Andersen om, at de rejser til Kiabakari Bibelskole fra august 2014 til juni Maja og Erik Haahr Andersen var missionærer i Mara fra og spillede en vigtig rolle i opstarten af Kiabakari Bibelskole. Erik Haahr Andersen har desuden undervist på skolen i tre kortere perioder i Som tidligere udsendte vil ægteparret begynde direkte i arbejdet uden indledende kursusforløb. Taknemmelige for midlertidig løsning Teamleder Robert Refslund-Nørgaard, Tanzania, siger: Vi er taknemmelige over for Gud for denne midlertidige løsning på undervisningssituationen i Kiabakari. kl Gud kan gøre bekymringer til skamme AF JOHNNY LINDGREEN RESURSECHEF Bankkontoen følges med spænding i disse dage. Vil vi nå at få de gaver, vi har behov for i forhold til årets budget? Gavebudgettet er på 16,5 millioner kroner og i første del af december måned har vi foreløbig nået omkring 12 millioner. I de seneste år er der kommet lidt over fem millioner kroner ind i december måned heraf en stor del i de sidste dage. Jeg vil gerne takke jer givere for de mange gaver, som vi allerede har fået i år. Det fylder os med glæde og taknemmelighed. Men samtidig kan jeg godt være lidt bekymret, når jeg ved, at der er så få dage tilbage i Og jeg har også en lille frygt for, at den gode første ni måneder, har givet et indtryk af, at LM s økonomi i 2013 allerede er sikret. Gud har heldigvis før gjort den slags bekymringer til skamme og jeg beder om, at det også må blive tilfældet for På forsiden af dette nummer af Tro & Mission kan man læse, at 72 nye kristne er blevet døbt i Woito i Etiopien. Det er et af de områder, hvor vækkelsen hidtil er gået forbi, men hvor LM s missionærer var med i pionérfasen for 25 år siden. Det fylder mig med tak til Gud og lyst til at fortsætte missionsarbejdet. Vil du være med, så send dit bidrag nu til konto Søjlen til venstre viser den budgetterede gaveindtægt måned for måned. Søjlen til højre viser de faktiske gaver. Gavebehovet i 2013 er på 16,5 million kroner. BUDGET GAVER 10. dec 12 mio Bibelunderviser til Peru Tidligere missionær Roar Steffensen rejser til Peru den 2. januar Han skal undervise på bibelskolen CLET i Juliaca i gammeltestamentlig teologi i cirka tre 3 uger. Ud over det har han netop færdiggjort et video-undervisningsmateriale på spansk over Galaterbrevet. kl Soma Biblia får støtte fra USA LM s litteraturarbejde Soma Biblia (SB) er nu optaget hos New Horizons Foundation (NHF). Det er en amerikansk organisation, der har til formål at hjælpe kristne organisationer og enkeltpersoner med at realisere deres visioner og projekter. Det sker blandt andet gennem administration af indsamlede midler og bidrag til de enkelte projekter. Dette gøres for en lille procentdel i administrationsgebyr. For Soma Biblia betyder optagelsen hos NHF, at personer og menigheder i USA, som ønsker at bidrage til Soma Biblias arbejde, kan gøre det via SB s konto hos New Horizons Foundation og samtidig opnå skattefradrag for bidraget. Derudover er der mulighed for, via NHF s amerikanske registrering som velgørende organisation, at søge fondsmidler i USA. Aktuelt har Soma Biblia søgt støtte til oversættelse og trykning af en ny børnebibel hos et større kristent forlag i USA. Kamma og Arne Puggaard essens; AF ANNE SODE GRØNBÆK TEAMLEDER I CAMBODJA ASG@DLM.DK Opmuntring til sårbarhed Jeg læser aldrig debatterne i denne avis! Jeg vil spare mig selv for det forhøjede blodtryk, som læsningen ofte medfører. Jeg hører til tider om indlæggene fra andre, og der er gode indlæg. Samtidig har der lige siden min barndom og til nu været indlæg, hvor tonen blev harsk, uforsonlig og fordømmende. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan det kan være i orden at behandle hinanden på den måde og så publicere det offentligt. Forsvaret for debatterne er, at de hører med i en demokratisk forening. Jeg bifalder bestemt også, at mennesker kommer til orde. Men jeg tvivler på, at debatten sikrer, at et bredt udsnit af LM ere så også gør det. Jeg kan konstatere, at hverken jeg selv eller andre, jeg kender, har lyst til at ytre sig. Jeg har personligt aldrig haft trang til at få hele kavaleriet efter mig. For tænk nu, hvis jeg for eksempel offentligt kunne påtales for ikke at have opdaget en teologisk som jeg er blevet opmuntret og inspireret af. Så er det jo nemmere og tryggere at lade være med at sige noget. Hvorfor tager jeg det så op nu? Jo, jeg hørte et foredrag om sårbarhed af forskeren Brené Brown. Hun siger: Sårbarhed er fødestedet for nytænkning, kreativitet og forandring. Jeg har ikke tænkt på denne sammenhæng før. Men det giver mening, - for at noget nyt skal udvikle sig - at vi så må vi komme frem med løse tanker, som vi har brug for andres input til. Måske kommer der mindre gode ideer, som så udvikler sig over tid til en genial idé. Bliver de første fem ideer sablet ned, så forsvinder frimodigheden til at sige mere. på og give udtryk for en anderledes mening. Derfor er det alvorligt, hvis der ikke er plads til at ytre de mindre gode eller gennemtænkte ideer i LM. Hvis vores meninger bliver sablet ned, hvordan skal vi så få frimodigheden til fortsat at tjene? Hvis vi ikke må give udtryk for at have en anden teologisk holdning, hvad gør vi så med mennesker, der er på vej i deres tro, og som gode disciple lærer undervejs? Hvor bliver der plads til at tage fejl og at blive klogere? Hvor bliver der plads til og så ramme forbi engang imellem? Hvordan kan vi med samme nidkærhed, som debatkulturen til tider kan fremvise, værne om og opmuntre til sårbarhed? Det er ikke en nem øvelse, men måske skulle vi give hinanden mere plads til at være i en proces, hvor vi udvikler os. Udgiver Luthersk Mission Industrivænget 40, 3400 Hillerød T , E dlm@dlm.dk W Ekspedition: Man-fre Gaver til missionsarbejdet sendes til konto Tryk Skive Folkeblad Oplag ISSN X Redaktion T E tm@dlm.dk Birger Reuss Schmidt, ansv. red. direkte tlf Kaja Lauter bach, journalist/red.sekr. Ditte Olsen, webredaktør Ole Solgaard, journalist Bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab 1992 Artikler i Tro & Mission kan også anvendes på LM s hjemmesider Pris Danmark: 390 kr. pr. år. Unge under 30 år: 190 kr. Udlandet (herunder Færøerne og Grønland): 490 kr. pr. år. Alle beløb + 30 kr. i gebyr, hvis man ikke er tilmeldt betalingsservice. Abonnement Luthersk Mission T , E dlm@dlm.dk PBSnr.: , Deb.grp.: Abonnementet løber, til det bliver opsagt. Ved adresseændring bedes oplyst både gammel og ny adresse. Annoncer Grundpris Kr. 9,25 pr. spaltemillimeter Småannoncer kun for private. 125 kroner for de første 25 ord (inkl. overskrift). Derefter 6,50 kroner pr. ord max. 50 ord. Deadline Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest toirsdag den 7. januar Fritidsjournalister Bornholm Helmer Olsen T E helmer.olsen@hotmail.com København Kim Jørgensen T E kimskj@mail.dk Christina Holmegaard Pedersen T , E cnilima@hotmail.com Lolland-Falster Jan Nielsen T E lrn_jan@mail.dk Sønderjylland-Fyn Ulla Jacobsen T E ullajacobsen@live.dk Vestjylland Gunnar Riis Jensen T , E gunnar@riis.mail.dk Karin Mørk Nielsen T , E tiko@dlgtele.dk Østjylland Gitte Haahr-Andersen T E gitte.haahr@gmail.com

3 Nr december 2013» Anette Jensen; Eftermiddagen med team-samhandel gav god energi. Det gav virkelig lyst til at samarbejde mere Større arbejdsglæde og mere mission LM s ansatte i Danmark samlet om forkyndelse og samarbejde ls-nyt; Fra Landsstyrelsens (LS) møde den december i Hillerød - fredag aften dog over Skype på grund af stormen Bodil. Ved generalsekretær Jens Ole Christensen. Samtale med Tro & Missions redaktør Birger Reuss Schmidt var på sit årlige besøg i LS for at drøfte bladets udvikling. Der er stor glæde over Tro & Mission og bladets linje. 7UR 0LVVLRQ HU PHUH UHGDNWLRQHOW IULW HQG GH àhvwh foreningsblade og dermed i ordets bedste forstand mere XIRUXGVLJHOLJW 'HQ SURßO VW U /6 YHG 6DPWLGLJ QVNHU /6 i højere grad selv at sætte dagsordner og vil især være opmærksom på, at vi får meldt ledelsesbeslutninger tydeligt og ordentligt ud. /0 KDU L GDJ ßUH NRPPXQLNDWLRQVSODWIRUPH 7UR 0LVsion, tidsskriftet Budskabet, hjemmesiden og Facebook. $OOH ßUH KDU SULP UW IRNXV S IRUVNHOOLJH GHOH DI /0ÄV eget bagland. Det er ønskeligt, at der kan være mere fokus på kommunikation til andre end vores eget bagland, men der er ikke resurser til det nu. Det er også et stort ønske, at vi kan sætte lokale kredse og frimenigheder i stand til at bruge lokale medier bedre, men dette er også et spørgsmål om resurser. AF DITTE OLSEN Dejligt at få sat ansigt på nogle af sine kollegaer. Godt at opleve, at vi har det vigtigste til fælles, og opbyggeligt kristent fællesskab, som også sætter sig spor i måden at være kollega på. Det var nogle af kommentarerne fra de omkring 50 ansatte i LM Danmark, som var sammen i tre dage i december til medarbejderkonference på lejrcenteret HvideKilde i Nordsjælland. Tidligere har medarbejderkonferencer i LM været forbeholdt ansatte med forkyndende opgaver, men i år var alle uanset arbejdsopgaver inviteret til bibelundervisning og udveksling af faglige erfaringer. Ç-HJ ßN DQEHIDOHW LNNH DW blande kontoransatte med markansatte, fordi virksomhedskulturerne var for forskellige, forklarer generalsekretær Jens Ole Christensen. Men jeg er glad for, at medarbejderne på sekretariatet pressede på for at få lov til at deltage. Det er godt for kvaliteten af LM s arbejde, at medarbejderne kender hinanden, kan inspirere og lære af hinanden og drøfte nogle 03.QOOWPKMCVKQPUVGCOGV URGGF FCVGT OGF HQTM[PFGNUGUVGCOGV K DCIITWPFGP GT [FGTNKIGTG ½TG team i gang med at afklare, hvor det giver mening med mere samarbejde. ting i fællesskab. Jeg tror på, at sådanne dage er med til at give LM mere mission for pengene, siger han. Mindre silo, mere team Endnu en grund til at samle alle medarbejdere og gøre det hvert år i stedet for hvert andet er den nye struktur, der ikke helt uproblematisk blev indført i Det har været ledelsens ønske at få nedbrudt silotænkningen mellem LM s forskellige lønnede afdelinger og fremme teamsamarbejdet også på tværs af arbejdsområder, fremfører Jens Ole Christensen. Netop teamsamarbejde blev der sat en hel eftermiddag af til på konferencen. Norea, LMBU, frimenighedspræster og alle de andre team brugte hver fem minutter på hinanden for at afklare, hvilke mulige opgaver og områder der kan samarbejdes mere om i fremtiden. Eftermiddagen med team-samhandel gav god energi. Det gav virkelig lyst til at samarbejde mere, mener Anette Jensen, der er informationsmedarbejder i Norea. Ungdomskonsulent Andreas Ipsen er enig: Jeg har fundet ud af, hvor meget vi kollegaer faktisk kan bruge hinanden, selvom vi arbejder med vidt forskellige områder. Og at resultatet bliver bedre, hvis vi gør det. Samtale med Norea Radios bestyrelse LS mødtes med Jan Nielsen, Kim Schou Andersen og Ole Sørensen fra Norea. Lokalradioernes situation blev drøftet: Der er færre LM-lokalradioer end tidligere. Norea betragter det ikke som sin opgave at holde liv i dem. Det må være lokalt ansvar. En mulig vej frem er digitalisering også for at forberede os på den dag, FM-båndet lukkes. Spørgsmålet om samspil mellem internationale missionærer og elektronisk forkyndelse lokalt blev også drøftet. Det er LS opfattelse, at konkrete aftaler om dette bedst træffes på stedet i missionslandene. FOTO: N ON REQ Soma Biblia på vej mod fusion LM og Norsk Luthersk Misjonssamband skal forhandle til januar AF BIRGER REUSS SCHMIDT LM s Landsstyrelse (LS) går nu efter en fusion mellem Soma Biblia og Norsk Luthersk Misjonssambands tilsvarende litteraturarbejde, Scripture Mission, i Tanzania. Det blev besluttet på LSmødet den december i Hillerød. Der er mange mellemregninger i denne sag, men hovedkonklusionen er, at vi går efter at sammenlægge de to virksomheder, fordi vi tror, det tjener missionsarbej- det og på længere sigt også gør det muligt, at tanzaniere overtager mere af arbejdet, siger generalsekretær Jens Ole Christensen. Grundig rapport Han understreger dog, at beslutningen her og nu kun handler om fusion. Der er ikke truffet nogen beslutninger om nationalisering af arbejdet. Næste skridt på vejen bliver, at der til januar indledes forhandlinger med Norsk Luthersk Misjonssamband. Målt ud fra de to virksom- heders nøgletal er Soma Biblia seks gange større end Scripture Mission, og det ventes også at afspejle sig i den nye ledelsesstruktur. Som beslutningsgrundlag forelå der en længere rapport udarbejdet af LS-medlem Christian F. Nissen, der i oktober måned var i Dar es Salaam for at samle materialet sammen. Derfor var han også inhabil i selve beslutningen og deltog alene som konsulent. Beslutningen om at arbejde videre mod fusion blev truffet lørdag morgen, hvor også missionær René Sølvsten Nissen deltog på Skype. LS ramt af Bodil Det var i øvrigt anden gang S P GHW /6 ßN EUXJ IRU GHWte kommunikationsmiddel. Ti minutter før de jyske LS ere skulle passere Storebæltsbroen fredag eftermiddag, blev den lukket på grund af stormen Bodil. De måtte så returnere til Odense og holdt resten af dagen møde på Skype med de østdanske LS ere i Hillerød. Norea sender elektronisk forkyndelse til er række lande. Her er det radiolyttere i Cambodja. Menighedsudvikling i LM Udtalelsen fra generalforsamlingen i oktober pålagde LS at arbejde med ansættelse en menighedskonsulent for at fremme menighedsudviklingen både i kredse og friphqljkhghu /6 GU IWHGH VWLOOLQJV RJ SHUVRQSURßO RJ YLO arbejde videre på sagen på kommende møder. I øvrigt drøftede LS konsekvenserne af udtalelsens ord om fokus på mission frem for struktur. Næste år bliver bibelglædeår, og vi tror, det fokus kan forvaltes, så det også kan bruges udadvendt. LS vil være opmærksom på, at der de kommende år kommer handling bag ordene fra GF. Næste LS-møde er planlagt til januar i Hillerød.

4 Nr december 2013» lumi genbrug 'X ½ QGHU RV KHU AGERSKOV: 7Y UJDGH WOI AABENRAA: /O.ROVWUXS WOI GILLELEJE: VWHUJDGH WOI HILLERØD: +HOVLQJ UVJDGH E WOI NEXØ: 6GU +DPPHU WOI SKJERN: 6YLQJHW WOI VIDEBÆK: 1\JDGH WOI lumigenbrug.dk Kon nferencee om Rosenius beetydningg i Danm mark I anledning aaf ELM s 125 årss jubilæum arraangerer ELM ogg DBI i fællesskkab en kirkehisttorisk konferen nce om Roseniu us (nyͳevangelissmens) betydning i Danmark. odͳsvendsen, Ebbe Kaas, Foredrag v. FFlemming Kofo Finn Aa. Røn nne, Kurt E. Larrsen og Peter N Nissen m.fl. Hed demølle Efteerskole, Bjerrringbro 14.Ͳ16. ffebruar Program og tilmelding: ǁ ǁǁǁ Ğůŵ ĚŬ elleer ǁǁǁ Ěďŝ ĞĚ ĚƵ ne A Alle interessereede er velkomn sğŷ ŶĚ 10 år og 100 venskabsmiddage AF GUNNAR RIIS JENSEN FRITIDSJOURNALIST Stegt kalkun med hvide og EUXQH NDUWRà HU U GN O RJ brun sovs, pakkespil, lav din egen juledekoration, få layhw HW ÇEDOORQG\UÇ ß VNHGDP kaffe, risalamande med mandelgaver, fyrværkeri og andagt ved tværkulturel konsulent Enok Sørensen. Det var menuen, da der fredag den 13. december var indbudt til fest i Herning i anledning af Venskabsmiddag nummer 100. Der var mange, der gerne ville være med. 44 voksne og 25 børn deltog i festlighederne, heraf 36 nydanskere: 22 voksne og 14 børn. Maden var lækker, og aktiviteterne faldt i god jord. Især de voksne var glade for at kunne lave en juledekoration, og børnene hyggede sig PHG EDOORQG\U RJ ß VNHGDP I andagten blev det pointeret, at julen handler om noget, der skete og ikke en FOTO: GUNNA R R IIS JENS EN /XWKHUVN 0LVVLRQV JHQEUXJVEXWLNNHU PRGWDJHU JHUQH DOW VRP HU IRU JRGW WLO DW NDVVHUH PHQ HJQHW WLO JHQEUXJ Lone Nyborg; Vi skal ikke glemme alle de hyggelige og dejlige timer og dage, vi har haft sammen med en masse dejlige mennesker Især de voksne var glade for at kunne lave en juledekoration ved Venskabsmiddag i Herning. fantasifortælling. Jesus er den største redningsmand, for han redder fra den evige fortabelse. Spændende og hårdt Lone Nyborg har været med til at arrangere Venskabsmiddag siden starten i Det har været en spændende og til tider hård rejse, svarer hun på spørgsmålet om, hvad hun har fået ud af at være med i arbejdet. For når man kommer tæt på disse mennesker, får man et indblik i, hvilken rygsæk de har med, som de VHOY VLJHU 1RJOH HU à \JWHW under rædselsfulde forhold uden at vide, om de nogen sinde nåede frem og til hvad? Jo, til det fantastiske Danmark hvor de så kom til at sidde i et modtagecenwhu L à HUH U -HJ KDU P GW nogle, der efter ni år ikke vidste, om de måtte blive i Danmark, eller om de blev sendt tilbage. Det er psykisk tortur på højt plan, og mange af dem, vi møder, har psykiske problemer. Men i alt det skal vi ikke glemme alle de hyggelige og dejlige timer og dage, vi har haft sammen med en masse dejlige mennesker. Vi møder en enorm gæstfrihed, for uanset travlhed er der altid tid til en kop te, tilføjer Lone Nyborg. Hun synes, det er fantastisk at være med til at bringe det bedste af alt, nemlig frelsen i Jesus, videre til disse mennesker og gør opmærksom på 5 Mos 10,18-19: Gud elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede. Hornene, der ikke ville tie B0rnekor festival AF ULLA JACOBSEN FRITIDSJOURNALIST Jimmy Sode-Larsen er både dirigent og spiller horn i Haderslev Brass Band. 31. januar - 1. februar 2014 Bethesda, Rømersgade 17, København s To fes tivalkor: se klasse og klas s Udendørs aktivitet ste s Juniorhygge for de æld t cer kon lig ent s Off 00 lørdag d. 1. februar kl. 19. tival.dk Program på boernekor fes ik, mus IMhos det til bes eller 1215 musik@imh.dk, tlf Tilmelding billigst til og med 16. januar Arrangør: IM-musik og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Medindbyder: LM Musik og LM Kids FOR ALLE BØRN i KLASSE Med ordet fra Sl 100,1. Bryd ud i fryderåb for Herren indledte Luthersk Missions Brass Band (LMBB) deres 50 års jubilæum i Haderslev søndag den 8. december. Jubilæumskoncerten var koncentreret om julens budskab og dens musik. Det dygtige orkester spredte glæde blandt tilhørerne med halvanden times koncert. Blandt stykkerne hørte vi En stald og en krybbe og Händels Halleluja fra Händels Messias. LMBB s leder siden 2000, Jimmy Sode-Larsen, er toi-en, idet han både spiller horn og dirigerer orkesteret på samme tid. FOTO: ULL A JAC O BSE N 04 Rødder tilbage i 1920 Orkesteret har sine rødder helt tilbage i 1920, hvor Albert Christesen startede det i Lund ved Bylderup-Bov. Hans søn, Bent Christesen, begyndte orkesteret i Haderslev i 1963 med fem medlemmer, og i løbet af få år var Lund hornorkester blevet til LMBB i Haderslev. Bent Christesen var orkesterets dirigent i 33 år. Orkesteret er i dag det eneste hornorkester i LM. Det har 11 medlemmer, og de spiller på en bred vifte af horn lige fra piccolohorn til B-bas. Kunne ikke stoppe Alting har en tid, mindede Martin Christian Lagoni om og kunne fortælle, at han har været med i orkesteret i alle 50 år. For et år siden besluttede orkesteret at stoppe, da der kun var ni medlemmer. Be- slutningen stod ved magt, indtil de i januar mødtes IRU DW ß QGH XG DI KYDG GHU skulle ske med instrumenterne. Hjernen havde taget beslutningen, men ikke hjertet. Derfor blev der kun snakket om, hvordan de kunne fortsætte. Passionen for messinginstrumentet, fællesskabet med hinanden og om Guds ord sejrede.

5 Nr december » bare Kristine Bodilsen; Det er vigtigt at være opmærksom på kommunikation, så missionærerne ikke føler, at vi tager beslutninger hen over hovedet på dem Jobbet passer til mig Ny missionskonsulent glæder sig til at sætte mere fokus på international mission og til at skabe engagement AF KAJA LAUTERBACH Det bedste ved arbejdet for mig er, at jeg kommer i kontakt med mange forskellige mennesker: kolleger på sekretariatet, missionærer og andre, der er i berøring med international mission. Det siger 30-årige Kristine Bodilsen, der tiltrådte som missionskonsulent i LM den 16. september. Interesse for andre lande og kulturer Den nye missionskonsulent er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet. Det er en uddannelse i kulturforståelse og viden om andre kulturer, der kan føre til mange forskellige job. Jeg søgte stillingen som missionskonsulent, fordi jeg synes, at international mission er spændende. Interesse for andre lande og kulturer fylder meget hos mig, og som kristen synes jeg, det er spændende at kombinere det med mission uden for Danmark, begrunder hun. Hun glæder sig også til at være med til at sætte fokus på international mission i Danmark på mange forskellige måder og på den måde være med til at inspirere til mere engagement. sig til rette Kristine Bodilsen er vokset op i Indre Mission og kommer nu i Apostelkirken på Vesterbro i København. Men LM er ikke fremmed for hende, da hun både har været elev på Sædding Efterskole og på LMH og også har været projektansat et semester i Cambodja som led i sine studier. Projektansættelsen gik ud på at undersøge behovet for kollegier i Siem Reapområdet - og det har helt sikkert givet nogle erfaringer, som Kristine Bodilsen kan bruge i sit nuværende arbejde. Det har hjulpet mig til at kunne se mit arbejde udefra. Jeg har været i missio- nærernes verden med langt til sekretariatet og ved, hvor vigtigt det er at være opmærksom på kommunikation, så de ikke føler, at vi bare tager beslutninger hen over hovedet på dem, siger hun. Hun har også oplevet, hvordan missionærer og volontører er ret forskellige og har forskellige behov. Derfor er det vigtigt aldrig at have for faste rammer, så - PRIVATFOTO Kristine Bodilsen (i midten) foran soldaterhjemmet i Helmand i Afghanistan sammen med to gæster fra det danske Forsvarsakademi. de sig til rette. At give dem frihed til at tolke situationen og vælge til og fra. Kræver få kræfter at omstille sig Kristine Bodilsen har rejst meget i store dele af verden. Jeg har rimelig let ved at omstille mig, og det kræver forholdsvis få kræfter at rejse ud og komme hjem, siger hun. Derfor tror jeg også, at det her arbejde passer godt til mig. Jeg har mulighed for at slå lidt mere rod, men stadig mulighed for at rejse. Senest har hun arbejdet et halvt år på soldaterhjem i Helmand i Afghanistan. Det oplever hun som et meningsfuldt eksempel på, at praktisk hjælp og personligt vidnesbyrd følges tæt, og en mulighed for at vise kristen omsorg i en barsk verden. ge vidnesbyrd ved den daglige aftenandagt og at svare på spørgsmål gør, at det kan have værdi at lave kaffe hele dagen, siger hun. Læne sig op ad missionærerne Kristine Bodilsen har landeansvar for missionsarbejdet i Tanzania og Peru, men Sydamerika er stort set ukendt for hende. Jeg glæder mig til at tale med folk lokale, missionærer og volontører og høre om, hvordan livet er som kristen i Peru, siger hun. Som antropolog tror hun, at hun har redskaber til bedre at kunne komme hurtigt ind i kulturen og se den fra forskelige vinkler. Men jeg vil helt sikkert læne mig meget op ad missionærerne og lære af dem, siger hun. Vis en missionsvideo ved mødet Busulykke: Gud havde situationen under kontrol AF DITTE OLSEN Luthersk Mission har fået to norske videoer tekstet til dansk, for at LM-kredse og -menigheder kan gøre brug af dem ved deres møder og gudstjenester. Videoerne er produceret af Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM), der er LM s samarbejdspartner i Etiopien, og foregår i de samme områder, hvor LM for tiden har missionærer. De to videoer fortæller dels om en ung, norsk kvinde, der beskæftiger sig med nødhjælp for NLM, og en ung, etiopisk mand, som er blevet omvendt fra islam og nu går på bibelskole i Hawassa. Videoerne viser os to unge mennesker, som har nød for andre og hjerte for mission, siger LM s missionskonsulent Kristine Bodilsen. Jeg håber, LM erne vil se dem og lade sig opmuntre og inspirere til mission. De viser nemlig, at der stadig er behov for, at nogle vil rejse ud og fortælle om Jesus. Jeg synes, videoerne er grebet missionær. Man behøver ikke at være i den perfekte livssituation, for Gud bruger os små mennesker i hans store missionsarbejde, selvom vi måske kan synes, det er op ad bakke, understreger hun. Oplæg til drøftelser om mission Kristine Bodilsen foreslår, at videoerne vises som indslag ved almindelige møder, hvor nogle måske knytter en kommentar til, eller at man har en fælles drøftelse om nogle af pointerne for eksempel om, hvad det må koste at være kristen, om hvem der kan være missionær, om hvordan vi herhjemme kan være i mission og så videre. LM s YouTube-kanal: www. youtube.com/user/lutherskmission temmelig hård start i jobbet som missionskonsulent i LM. Efter kun ni dages ansættelse rejste hun til Tanzania sammen med missionskonsulent Bent Olsen. Her kom de ud for en busulykke, hvor Bent Olsen kom alvorligt til skade, mens hun slap med en knækket tand. Efter planen var det Bent Olsen, jeg skulle forholde mig til i opstarten på sekretariatet, så det betød da en del, at jeg pludselig stod sammen med et team, hvor ingen havde ret meget erfaring. Men jeg har følt mig meget vel taget imod, siger hun. Ulykken har imidlertid gjort, at vi kolleger har rykket tættere sammen både her og i Tanzania. Vi har brug for hinanden. Det var rart at opleve, at vi havde nogle relationer, selv om vi ikke havde mødt hinanden før. Guds sendte mennesker, der kunne hjælpe Kristine Bodilsen glæder sig også over at have fået lov at opleve, hvordan hun har været omsluttet af LM ernes omsorg, selv om de ikke kender hende. Jeg har fået mail fra mennesker, jeg ikke kender, om, at de tænker på mig og beder for os begge. Kristine Bodilsen oplevede Guds omsorg for hende selv og Bent Olsen midt i ulykken. Han sendte mennesker, der kunne hjælpe os, og det gik trods alt ikke værre, end det gjorde. Situationen var på en eller anden måde under kontrol, siger hun lidt tøvende, fordi hun selv agtigt. Selv om Bent og jeg oplevede ulykken ret forskelligt, er det også godt at kunne dele oplevelserne. kl

6 Nr december 2013» kirke; NLM satser på Nordafrika Det arabiske forår har åbnet Nordafrika for Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM), der satser målrettet på at sende kristne til området for at arbejde med sundhed, undervisning eller udvikling. På lidt længere sigt er målet at etablere et team på seks-ti personer, der arbejder i job, som der er behov for L ODQGHW RJ VDPWLGLJ HU HW NULVWHQW YLGQHVE\UG KYRU GHW HU muligt. Denne form for teltmager -mission er normal i lande, som er lukkede for traditionel mission. Satsningen ligger i forlængelse af NLM s strategi om at nå de områder i verden, hvor der er færrest kristne. Hjalmer Bø, der er leder for NLM Udland, siger til avisen Dagen, at man er meget opmærksom på ikke at bringe de nationale kristne i fare. Det er en vigtig opgave at være i konakt med omverdenen og dermed også være en støtte for de få lokale kristqh VRP ß QGHV Ç VLJHU KDQ brs Lav løn ingen hindring Det gamle traditionsrige engelske missionsselskab Africa Inland Mission (AIM) har ikke problemer med at UHNUXWWHUH Q\H PLVVLRQ UHU 0LVVLRQVVHOVNDEHW KDU fuldtidsmissionærer og 300 teltmagere, som arbejder i lukkede lande i Afrika. Lønnen er lav, og missionærerne må være indstillede på at være udsendt i år. AIM sender aldrig folk ud alene, men altid i team på for eksempel ti personer. Vores missionærer har en enkel livsstil, og vi investerer tungt i at træne nationale medarbejdere. Alt handler om partnerskab, sige Andrew Chard, der er udlandschef i AIM til den norske avis Dagen. Han nævner som eksempel en højt uddannet kvinde, som i England kunne have tjent euro om året. Det svarer til 1,1 millioner kroner. Hun er godt tilfreds med at være missionær, hvor hun tjener, hvad der svarer til knap kroner. brs Erik Bjerager; Det er beskæmmende, hvis folkekirkeligt paragrafrytteri skal stå i vejen for, at muslimer kan blive døbt og dermed blive kristne Biskopper accepterer ikke dåbspraksis Indvandrerpræst skal sikre, at døbte bliver medlemmer af Folkekirken risikerer at skubbe mennesker fra sig, som ønsker en kristen dåb, udtaler hun til Kristeligt Dagblad. AF BIRGER REUSS SCHMIDT Folkekirkens biskopper er ikke tilfreds med den dåbspraksis, som sogne- og indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh står for. Ud over at være indvandrerpræst i Sankt Hans Kirke i Odense er han også præst for menigheden Church of Love, som han selv har stiftet. Og det er her, folkekirkens første eksmuslimske præst i à HUH WLOI OGH KDU G EW PXV limske konvertitter uden samtidig at melde dem ind i folkekirken. Paragrafrytteri FOTO : KAJA LAUTERBAC H 06 Risikerer afskedigelse 'HW ß N L I UVWH RPJDQJ )\ ens biskop Tine Lindhardt, der i øvrigt kalder missionsarbejdet i Church of Love for meget væsentligt, til at kræve, at Fouroozandeh ved enhver dåb skal sikre sig, at den døbte samtidig bliver medlem af folkekirken. Ellers risikerer han at miste sit embede. Dette påbud har landets biskopper efterfølgende bakket op i en fælles Massoud Fouroozandeh er både sogne- og indvandrerpræst. Her er han ordstyrer på en konference om forfølgelse af kristne i danske asylcentre i april i år. udtalelse. En folkekirkepræst kan ikke på en gang være præst i folkekirken og i en frikirke, der står uden for folkekirken, ligesom en folkekirkepræst ikke kan døbe nogle til folkekirkeligt medlem- skab og andre til frikirkeligt medlemskab, skriver biskopperne. Retsteolog Kristine Garde kritiserer biskoppernes udtalelse. De forholder sig ikke til, at de med deres beslutning Massoud Fouroozandeh, der i 2011 og 2012 har døbt NRQYHUWHUHGH PXVOLPHU mener heller ikke, at han har problemer med at overholde reglerne for en sognepræst ansat i folkekirken. Church of Love er ikke en frikirke, men en missionsbevægelse, så derfor er jeg kun sognepræst i folkekirken, siger han og tilføjer, at det hele tiden har været meningen, at Church of Love skal blive til en valgmenighed inden for folkekirkens rammer., HQ OHGHU XGWU\NNHU.UL steligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager tilfredshed med, at problemet søges løst ved at gøre Church of Love til en valgmenighed. Men det er beskæmmende, hvis folkekirkeligt SDUDJUDIU\WWHUL VNDO VW L vejen for, at muslimer kan blive døbt og dermed blive kristne, skriver han. Frygt i Nordkorea Bibelen overhaler Maos Lille Røde Kineserne ser Bibelen som verdens vigtigste bog AF KAJA LAUTERBACH I slutningen af 1970 erne var Maos Lille Røde den mest trykte bog i Kina. De senere år er der blevet WU\NW PHOOHP WUH RJ ß UH PLO lioner eksemplarer af Bibelen i Kina hvert år. Efterspørgslen efter bibler i Kina er umættelig, og man kunne DIV WWH PDQJH à HUH Maskinerne på det kinevlvnh WU\NNHUL L 1DQMLQJ HU NODU WLO DW WU\NNH ELEOHU L minuttet, men manglen på penge til papir gør, at maskiqhuqh LNNH EOLYHU XGQ\WWHW fuldt ud. Overvældende bibelglæde Bibelselskabet fortæller i deres blad Bibelen og verden, at der hver dag kommer FOTO: SXC. H U Henrettelsen af Jang Sung Taek den 12. december har VNDEW IU\JW KRV PDQJH QRUGNRUHDQVNH ERUJHUH 'H NDQ QX konstatere, at landets leder, Kim Jong-Un, bruger samme KHQV\QVO VH IUHPJDQJVP GH IRU DW XQGHUWU\NNH RSSR sitionen som sin far, skriver Åbne Døre i en pressemeddelelse. Den tidligere leder, Kim Jong-Il døde af et hjerteanfald i december I sit sidste år som leder forberedte han sin søn Kim Jong-Un på at overtage magten. Han udnævnte sin søsters mand, Jang Sung Taek og militærcheihq 5L <RQJ +R VRP IRUP\QGHUH IRU VLQ V Q Ri blev fjernet på grund af dårligt helbred sidste år, og nu er Jang så henrettet. Derfor mener mange i Nordkorea, at det er nødvendigt at være ekstra forsigtige nu. Enhver handling, der kan RSIDWWHV VRP LOOR\DO RYHUIRU OHGHUHQ NDQ I DOYRUOLJH NRQ sekvenser. Kristne i Nordkorea har fortalt til Åbne Døre, at de ikke er enige i deres regerings handlinger. De gør for lidt for folket. Men vi beder stadigvæk for vore ledere, og vi håber, at Gud vil åbenbare sig for dem. Kristendommen er fuldstændig forbudt i Nordkorea. Besiddelse af en bibel kan medføre henrettelse eller livsvarigt fængsel i en politisk arbejdslejr. Åbne Døre anslår, at der er til hemmeligt kristne i Nordkorea. De løber en stor risiko ved at mødes og holde hemmelige gudstjenester. 0HOOHP RJ NULVWQH HU LQGHVS UUHW L I QJVOHU OHMUH RJ LVROHUHGH ODQGVE\HU 'H à HVWH DI GHP bliver aldrig løsladt. brs tusindvis af mennesker til tro i Kina. De ønsker alle at få deres egen bibel, og millioner af kinesere ser nu Bibelen som verdens vigtigste bog. Begejstringen og glæden over Bibelen er overvældende. I modsætning til i ÄHUQH ODGHU P\QGLJKH derne nu Bibelen have frit løb, om end religionsfriheden stadig er under pres. Dengang under kulturrevolutionen blev alle kinesere pålangt at tage imod et eksemplar af Maos LIlle Røde. Det gjorde den til HQ DI YHUGHQV PHVW WU\NWH bøger med 800 millioner eksemplarer. Samtidig blev Bibelen NRQß VNHUHW DI P\QGLJKH derne, og de kristne blev mishandlet og fængslet. Det har ændret sig marndqw RJ ELEHOWU\NNHULHW L 1DQMLQJ KDU WU\NW RYHU millioner bibler. 'HW EHW\GHU DW YHUGHQV VW UVWH ELEHOWU\NNHU EHß Q der sig i Kina.

7 Nr december » liv Bent Molbech Pedersen; Barnets åndelige er lige så vigtigt som den voksnes Barnets åndelige liv skal tages alvorligt Otte organisationer inviterer til konference om børn og Gud Troels Toft til Danmission Sognepræst Troels Toft er per 1. januar 2014 ansat som som fagkonsulent i Danmissions Kirke & Dialog-team. Her får han særligt ansvar for menighedsopbygning og kristent vidnesbyrd, og han skal arbejde med at fremme kirkens liv og vækst både i Danmark og i Danmissions samarbejdslande. Grundlæggende mener jeg, at kristenheden i Vesten har meget at lære af dem, vi arbejder for og iblandt. Det handler om at spørge og lytte til kolleger og til dem, vi ønsker at række ud til og har et ansvar over for, siger Troels Toft, der håber at kunne bruge sine egne erfaringer fra tre år som missionær for Luthersk Mission i Cambodja. Troels Toft er 36 år og uddannet teolog fra Københavns universitet. Han er gift med Nanja og har to børn, Adam og Mads på seks og ni år. brs Præst til Bramming Børnemøde ved LM s Landsmøde i Skjern Kulturcenter i april AF BIRGER REUSS SCHMIDT Hvilken rolle spiller børn i kirken, og hvordan er børn en del af menighedens liv? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive sat fokus på, når otte kirkelige organisationer indbyder kirkeledere til konferencen Børn og Gud den 3. og 4. april 2014 på Børkop Højskole. stor fokus på ungdomskultur og masser af sang og musik i rigtig mange kirker og kirkelige organisationer. Det er sværere at integrere børnene i kirken, siger Bent Molbech Pedersen, der er landsleder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS). Det er ikke godt nok at sende dem til børnepasning i et sidelokale. Barnets åndelige liv er lige så vigtigt som den voksnes, siger han. Kirkens ledere indbydes Konferencen bliver ifølge initiativtagerne Danmarks første konference om børns åndelige liv, og hvordan børn integreres i kirken på lige fod med alle andre grupper. Indbyderne er Kristent Pædagogisk Institut, Evangelisk Luthersk Mission, LM Kids, Børne- og UngdomsOase, Menighedsfakultetet, Dansk Bibel-Institut, Bibellæser-Ringen og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Vi går bredt ud og inviterer ledere, som er med til at sætte retning og skabe de overordnede rammer for børnene i kirke og menighed. Det er nemlig dem, der skal opdage, at børns åndelige liv er væsentlig, siger Bent Molbech Pedersen. Menighedens ansvar Ved dåben byder vi det lille barn velkommen i menighe- den, og derfor skal børnene have lov at være børn i menigheden med den respekt, det afføder. Ikke at de skal forgudes, men så de får kristen oplæring ligesom unge og voksne, og det kræver en indsats, slår han fast. Landsleder Lars B. Larsen fra LM s Børn og Unge opfordrer til, at lederne i børnearbejdet deltager på konferencen. Det er oplagt at invitere kredsens eller frimenighedens ledelse med for at sætte fokus på børnenes plads i menigheden, siger han. FOTO: SIMON LARSEN Bramming Frimenighed har ansat Mathias Secher Rom som præst fra årsskiftet. Han ansættes i en 50 procents stilling og skal sideløbende hermed færdiggøre sin kandidatgrad i teologi. Bramming frimenighed blev stiftet den 23. april 2012 og har siden afholdt en gudstjeneste og en søndagsfejring hver måned. Med ansættelsen af Mathias Secher Rom øger man til to gudstjenester per måned. Mathias og Ida Secher Rom har børnene Noomi (tre år) og Samuel (et år). Parret har tidligere arbejdet som ledere af Ordet og Israels diakonale arbejde Yad va lev i Jerusalem. Mathias Secher Rom indsættes søndag den 5. januar. brs Bedetekster om hinanden Bedeteksterne til Evangelisk Alliances bedeuge den januar 2014 er skrevet af højskoleforstander Henrik Nymann Eriksen og tager udgangspunkt i otte af de såkaldte hinanden -ord i Ny Testamente. Kristus som den, der står mellem de troende og forbinder dem i fællesskabet, skriver Henrik Nymann Eriksen i bedeteksterne. brs Ledere tager godt imod børnemateriale Der er stor interesse for både Børnefrø og Juniorfrø, som er Danmarks Folkekirkelige Søndagsskolers (DFS) nyeste materiale til ledere i klubber og kirker. Materialet sælger godt, og der kommer positive tilbagemeldinger fra børnelederne. Børnefrø er for børn fra Juniorfrø er for børn fra klasse. Både Børnefrø og Juniorfrø kommer i en bog med 43 samlinger, hvor der er forslag til tema, bibeltekst, gennemgang, lege, aktiviteter, illustrationer med mere. Desuden er der også en onlineadgang, hvor man kan downloade for eksempel PowerPoint, maleark, undringsspørgsmål. Materialet følger kirkeåret. Det er planlagt, at både Børnefrø og Juniorfrø skal udkomme i tre forskellige udgaver. Overskueligt og nemt En af dem, der har taget Juniorfrø til sig, er Janne Bodilsen fra juniorklubben i Bjerringbro. Jeg er meget begejstret, for det er nemt at overskue og i online-udgaven. For eksempel havde jeg en bibeltime i juniorklubben forleden, og det var dejligt ikke selv at fortæller hun. Godt supplement LM Kids har en aftale med DFS om, at ledere kan købe materialet med den samme rabat, som DFS-ledere. I LM Kids har vi vores eget tekstmateriale, som blev udgivet i Jeg anbefaler Børnefrø og Juniorfrø som et godt supplement, siger landsleder Lars B. Larsen fra LM s Børn og Unge. brs FKF samler alle ansatte Foreningen af Kristne Friskoler (FKF) samler for anden gang samtlige ansatte på de 35 kristne friskoler (cirka 800) til en fælles inspirationsdag. Det sker lørdag den 11. januar i Odense Congress Center. Temaet for dagen er: Kristne Friskoler Version 2.0. Gennem tre fælles foredrag, 22 workshops og 25 udstillere sættes der fokus på fremtidens kristne friskole, oplyser Hans Jørgen Hansen fra Hedensted, der er daglig leder af FKF. På konferencen vil deltagerne blandt andet møde Henrik Schärfe, der kommer med sin robot Gemionid-dk, og frimenighedspræst Peter Kofoed Herbst vil forsøge at sætte rammen for forkyndelsen af evangeliet til en ny generation, der er vokset op med internet og ipad. Vi ønsker at give inspiration og mod til at tænke nye tanker om læring og dannelse på kristen grund, siger Hans Jørgen Hansen. brs

8 08 Nr december 2013 peru 25 år;» blev Birgit og Jørgen Enevoldsen; Vi blev ikke placeret på et helt nyt sted og skulle ikke starte et helt nyt arbejde op. Men vi sat til at arbejde videre på noget, som var i fuld gang LM s missionærer i Peru Birgit og Jørgen Enevoldsen evangelisering i Juliaca/ administration i Arequipa Lisa og Jens Birkmose evangelisering i Juliaca/administration i Arequipa Anne Mette og Thomas Roswall evangelisering i Tacna Elsebeth og Henrik Kristensen evangelisering i Puno/ Tacna Mette og Torben Larsen lærere i Juliaca/Arequipa Helle Kjeldsen radiokoordinator i Arequipa Majbritt og Søren Andersen evangelisering i Cuzco/ Tacna Merete og Roar Steffensen menighedsarbejde og bibelundervisning i Arequipa Bente Gade Nielsen lærer i Tacna Anja og Bjarne Skinhøj lærere i Cuzco Olga og Flemming Stidsen menighedsarbejde og bibelundervisning i Cuzco/Arequipa Mirjam og Rolf Leinum menigheds- og ungdomsarbejde i Arequipa ECUADOR Chiclayo amazon oden BRASILI Missionsarbejdet i Peru var i fuld gang LM s første Peru-missionærer blev taget godt imod af norske kolleger AF KAJA LAUTERBACH For 25 år siden rejste Birgit og Jørgen Enevoldsen til Peru som de første LM-missionærer. De oplevede stor interesse i Danmark for det nye missionsland, men der var ikke så stor viden om landet og arbejdet i Sydamerika. I LM havde man altid forbundet missionsarbejde med Afrika og Suriname, hvor der var mange missionærer. Der var ikke andre til at fortælle end os. Vi prøvede at formidle, så godt vi kunne gennem breve. Det var jo før elektronisk kommunikation, siger Birgit Enevoldsen Del af norsk mission Jørgen Enevoldsen var uddannet på LM s daværende missionsskole, og en dag spurgte LM s generalsekretær Leif Rasmussen, om de kunne tænke sig at rejse til Peru. Jørgen Enevoldsen kan ikke huske, om der var nogen betænkningstid, men parret svarede, at det kunne de da godt prøve. Det var primært Jørgen Enevoldsen, der havde en arbejdsbeskrivelse. Birgit Enevoldsen, der havde uddannet sig til sygeplejerske, havde løsere opgaver. Sådan var det dengang, siger hun. Der gik et par år, før de rejste, og i den tid prøvede de at sætte sig lidt i, hvad de skulle ud til gennem en Familien Enevoldsen var tilbage i Peru på besøg i Her er de ved Macchu Pichu. smule brevkontakt med norske missionærer, bøger og gamle numre af den norske missionsavis Utsyn. Der var noget spændende ved et helt nyt land, men da vi kom, blev vi overraskede over, hvor etableret arbejdet allerede var, siger de. Vi blev ikke placeret på et helt nyt sted og skulle ikke starte et helt nyt arbejde op. Men vi blev sat til at arbejde videre på noget, som var i fuld gang. Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM) havde nemlig haft missionærer i landet i cirka 10 år. Ikke det store kulturchok Allerede i Amsterdam lufthavn stod to norske missionærer klar til at tage imod de nye danske missionærer. Huset var klart, sprogskolen bestilt, og en hushjælp ansat til at passe Mathilde på et halvt år og til at lave mad. De husker det ikke som det store kulturchok at komme til Peru. Egentlig var det en større omvæltning at komme hjem i Måske var det nemmere at være ude dengang før mail og sms. Vi prøvede at skrive til familien en gang om ugen, men havde ellers meget lidt kontakt hjem. På en måde var det en hjælp mod hjemve, at man ikke var i kontakt hele tiden. National kirke dannet NLM var begyndt helt fra scratch, men det hele var stadig nyt. Det ældste arbejde var 10 år. Men nordmændene havde hur- tigt fået mange ting i gang: radioarbejde, bibelskolearbejde, litteraturarbejde, evangelisering, forklarer Jørgen Enevoldsen. Der var lokale menigheder, men ikke noget, der hed præster. Missionærerne og nogle evangelister prædikede og underviste, men det var missionen, som styrede det hele. Imidlertid arbejdede man frem imod at danne en lokal kirke med egen ledelse, så man kunne overdrage ansvaret, fortsætter han. Kirken blev dannet i 1995 med egne vedtægter. Den arbejder stadig på at af, hvordan den skal agere i peruansk kultur med helt anderledes traditioner for valg at bestyrelser. PRIVATFOTO stillehavet Trujillo PERU Lima Cuzco Mono Juliaca Arequipa Puno Tacna B Jeg sender en varm hilsen og et kram til brødrene i Danmark fra os her i den lutherske kirke i Peru. (IEL-P) Det siger Diego Armando Valero Condori, Peru, der er formand for IEL-P. Vi er meget glade for at kunne fejre, at LM har haft missionsarbejde i Peru i 25 år. Vi er overbevist om, at LM s arbejde har bidraget meget, når det gælder evangelisering i vores land. Nu er kirken også blevet ældre og mere moden, og vi kan derfor se, at arbejdet har betydet meget. Vi vil gerne sige tak til LM for, at de har gået sammen med os gennem disse 25 år, siger han. Andreas Bakke PRIVATFOTO Birgit, Jørgen og Mathilde Enevolsen i Peru i 1988.

9 Nr december jubilæum;» i Ole Hauge; Jeg vil ikke overgive mig til underholdningsfaktoren, når jeg prædiker. Jeg er meget bevidst om ikke at sætte mig selv centrum Det er dialogen, der rykker Dialog er bedre end foredrag og forbud, mener Ole Hauge efter 25 år som efterskolelærer AF BIRGER REUSS SCHMIDT Da Ole Hauge i august 1988 begyndte som lærer på Sædding Efterskole, var tiden på mange måder en helt anden end i dag. Eleverne havde for eksempel hverken mobiltelefoner eller computere, og den musik, der blev spillet på værelset, skulle være godkendt af lærerne. Men når man kommer helt ind bag facaden på de unge mennesker, mener han ikke, der er den store forskel. Jeg tror faktisk ikke, der rigtig er noget nyt under solen. De unge kristne i dag kæmper med det samme som dengang: at få livet som kristen til at fungere og og hvad der er forkert. Det siger den 50-årige Ole Hauge, der i efteråret fejrede 25-års jubilæum som lærer på skolen og de sidste ti år har været viceforstander. Gearskifte på efterskolen Efterskolens betydning for de unge er også stadig den samme. Og den er stor. Efter tre måneder falder makeuppen. Der sker et gearskifte, hvor livsværdierne bliver erkendt. Mange har ikke tidligere indset, hvad der styrer deres adfærd, men det går op for dem på efterskolen. De dårlige venner hjemmefra droppes, og lide venner på skolen. Det er afgørende, siger Ole Hauge. Sædding Efterskole er en efterskoler, og for hver ti elever er der en eller to, som ikke har nogen kristen baggrund. For en del er det hårdt. Den kristne forkyndelse skaber modstand, og nogle stopper. For andre bliver det til en livsændring og bekendende tro. Unge under stort pres Selvfølgelig er der også meget, der er anderledes i dag, og det skyldes ikke mindst de elektroniske medier. De unge er under et stort pres for at tegne et positivt billede af dem selv i de sociale medier, og der er frit valg på alle hylder, når det gælder valg af uddannelse. Ole Hauge vil gerne kommunikere gennem dialog - både med eleverne på Sædding Efterskole og som prædikant. FOTO: RASMUS B. HOULER Det stresser mange. Ole Hauge nævner også, at mange unge er vant til altid at have mobilen åben. Derfor har de svært ved at være hundrede procent nærværende, og det er en stor udfordring for lærerne. Eleverne forventer afveksling og en betydelig underholdningsværdi af undervisningen. Evnen til at håndtere mere kedeligt, fagligt stof er aftagende. For Ole Hauge er dialogen med eleverne det helt afgørende redskab i undervisningen. Det er den også i det øvrige fællesskab på skolen. Viceforstanderen tror meget mere på dialog end på forbud. Vi forsøger at forvalte vores regler gennem dialog. sion hos eleverne. Det gør forbud ikke. Stil bare spørgsmål Den pædagogiske udfordring fra en ungdomsgeneration, der har svært ved at være nærværende i længere tid ad gangen, kender Ole Hauge også fra sin opgave som prædikant i Luthersk Mission. Jeg bruger ofte Power- Point, men jeg vil ikke overgive mig til underholdningsfaktoren, når jeg prædiker. Jeg er meget bevidst om ikke at sætte mig selv i centrum. Det helt afgørende er, at Gud virker. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal arbejde med formidlingen. En prædikant skal ikke være kedelig, men det handler heller ikke om at være sjov. Også når det gælder forkyndelsen, er dialog et nøgleord for ham. Jeg nyder, når jeg prædiker til møder, og vi får en dialog. Det er en berigelse. For 25 år siden stillede man ikke spørgsmål til talerne i LM. Det kan man heldigvis godt i dag. Vi har oplevet en form for autoritetsnedbrud, og det tror jeg egentlig, de godt med. At være prædikant er jo ikke at tale på Guds vegne på den måde, at der ikke kan stilles spørgsmål. Jeg så meget gerne, at møderne i LM i højere grad blev præget af dialog. Dialog rykker mere, end et foredrag gør. Også de unges fremtid i missionsforeningerne optager Ole Hauge. Jeg kan godt være bekymret for LM. Det traditionelle foreningsliv er presset i dag. Folk har særinteresser og søger løsere netværk. Jeg tror, vi skal gå et stykke ad den vej. Vores unge kan ikke forstå, at de skal ind i den traditionelle foreningsstruktur med generalforsamlinger og den slags. FOTO: RASMUS B. HOULER Efterskolens betydning for eleverne er den samme som for 25 år siden, siger Ole Hauge, der blandt andet underviser i fysik. Kvalitet på landet Da Anette og Ole Hauge for ding, kom de fra Avedøre stationsby, hvor man hverken kendte eller hilste på dem, man boede klos op ad. Det var en ændring af de store. De første måneder tog vi somme tider til Herning bare for at kunne være anonyme. Vi havde lidt abstinenser, men vi kom hurtigt til at opleve en naturlig nærhed her. Man hilser på alle og bliver inviteret med til alle fester på gaden. Der er en kendthed og genkendelighed, som er god og det der også, når der er sygdom. Det er en enorm kvalitet. Det var også et temposkift rådet til Vestjylland. Der er ikke så mange tilbud herude, men jeg tror, at det er sundt at gå lidt ned i tempo. Vi er glade for, at vores børn har kunnet vokse op herude. Men også forskellen på by og land har ændret sig. Det er, som om forskellen på land og by er blevet større. Jeg synes, det er mærkeligt, at efterspørgslen efter at bo i en lille landsby er faldet. Måske handler det også om, at Ole Hauge er kommet tilbage til rødderne. Begge hans forældre var førstegenerations indvandrere har han fundet sig til rette i Sædding, hvor han nu har sin fjerde forstander på efterskolen. Da vi kom, var vi enige om at tage et år ad gangen. Men vi er stadig glade for at være

10 10 Nr december 2013 jul; Lukasevangeliet; Det er slående, hvor ofte der fokuseres på den lovprisning og tilbedelse, der omgav Jesu fødsel Andagt; Nøden er overvundet AF LARS FREDERIKSEN, HILLERØD Nogle mennesker tror fejlagtigt, at der har sneget sig en stavefejl ind i det 5. vers i julesalmen: Et barn er født i Betlehem, og så synger de højt og med stor entusiasme, at: forsvundet er nu al vor nød Men den tanke at al nød skulle være forsvundet er en hån mod alle, der blot har smagt lidt af denne verdens virkelighed. Sorg, smerte og lidelse har vi i behold, uanset om vi er kristne eller ej. Men troen gør alligevel en forskel! For midt i den kristnes smertelige mørke stråler juleglæden! En glæde, som er andet og meget mere end en idyllisk lille familieforøgelse i en gammel, romantisk historie! Nej, juleglæden som i øvrigt var aldeles grufuld og forfærdelig for Gud at skaffe os har et evigt sigte. Et sigte, der tværs gennem sygdom, fat- ner og megen anden elendighed peger hen mod den dag, hvor Gud vil nyskabe himmel og jord! Juleglæden peger hen mod den dag, hvor vi skal få del i og få lov at se Herrens herlighed ansigt til ansigt. Derfor synger vi endnu ikke forsvundet er nu al vor nød! Vi synger derimod: forvunden er nu al vor nød! Det betyder, at nøden er overvundet! Det vil sige, at al synd og lidelse nu har mistet sin gennemslagskraft og magt, fordi Jesus kom og sejrede. Vi mærker stadig dønningerne fra kampen. Vi mærker, hvordan fristelser, synd og forfald raser i os! Men vi må vide, at Satan har tabt i det lange løb I dag er der født jer en frelser Derfor kan vi snart i Himmelen rette sangen til og synge: Forsvundet er nu al vor nød. Det venter vi på! Men her og nu må vi fryde os over englenes ord og løfter: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: Der er født jer en frelser i Davids by; han er Kristus Herren! Fire beretninger, én frelser Når man læser historien om Jesu fødsel i et af evangelierne i Ny Testamente, vil man opdage to ting. For det første, at ingen af evangelierne fortæller alt om Jesu fødsel, og for det andet, at nogle af evangelierne slet ingenting fortæller om hans fødsel. Hvad skal vi stille op med den viden? En pointe er, at betydningen af Jesu fødsel bedst forstås i lyset af hans liv, undervisning, død og opstandelse. Hvad enten man først Matthæus; Julen er rodfæstet i historien Matthæus fortælling begynder med en stamtavle for at vise, at Jesu fødsel ikke er en isoleret begivenhed, men er rodfæstet i historien. Med andre ord er Jesu fødsel ikke begyndelsen på historien. For at kunne forstå Jesu fødsel rigtigt, er man nødt til at forstå den historie, han kom fra. Hvis vi ser på Jesu fødsel som en isoleret begivenhed, kunne vi konkludere, at Jesus er mægtig. Jomfrufødslen ville nødvendigvis kræve guddommelige kræfter. Når vi så lærer fra Matthæus, at jomfrufødslen var rodfæstet i historien og forventet gennem profetier, så lærer vi, at Jesus ikke bare er mægtig, men også er trofast mod løfter givet tidligere i historien. Ifølge Markus kan vi ikke fejre Jesus, før vi anerkender vores behov for frelse. Markus; Julen forudsætter vores omvendelse Når man vender sig mod Markus, opdager man, at han begynder med Johannes Døberens tjeneste og ikke med Jesu fødsel. Johannes Døbers tjeneste var en bøn om anger og omvendelse til Israel. I Mark 1,14-15 får vi at vide, at Johannes Døber blev arresteret, og at Jesus begyndte at prædike det samme budskab: Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet! Anger er nøgleordet for Markus. Johannes Døber prædikede det, Jesus prædikede det, og Markus ønsker, at vi alle husker det. Hvorfor? Vi kan ikke fejre vores frelsers fødsel ordentligt, før vi anerkender eksistensen af vores synd. Indtil vi er villige til at angre, bliver alle de detaljer, der omgiver Jesu fødsel og liv, betydningsløse. Hvem ville ellers tænke, at det har nogen betydning, om det var tre vise mænd eller vise mænd med tre gaver? Eller om han var Gud, der var blevet legemliggjort, eller en engel i menneskeskikkelse? Markus fortæller os nyheder, som han tror, kan ændre vores liv. Er vi så villige til at blive ændret? Er vi villige til at anerkende, at vi ikke er, som vi bør være? Ifølge Markus kan vi ikke for alvor fejre vores frelsers fødsel, før vi anerkender vores behov for frelse. FOTO: SXC.HU lige er begyndt at høre om Jesus, eller man allerede tror på ham, så evangelier igennem for bedre at kunne forstå betydningen af hans fødsel. Én konklusion linger i evangelierne, men kun én konklusion: Jesus har alt, hvad der skal til. Intellektuelt: Ifølge Matthæus er julen rodfæstet i historien. Moralsk: Ifølge Markus forudsætter julen vores omvendelse. Følelsesmæssigt: Ifølge Lukas opfordrer julen os til at lovprise Gud. Relationsmæssigt: Ifølge Johannes genopretter julen vores forhold til Gud. Artiklen er skrevet af ældste Petar Nenadov fra Lakeside Christian Church in Akron, Ohio. Kilde: thegospelcoalition.org/blogs/ Oversættelse: Anne Reuss Schmidt Lukas; Julen opfordrer os til at lovprise Gud Når man læser Lukasevangeliet, vil man opdage, at han er den, der giver og det er slående, hvor ofte Lukas fokuserer på den lovprisning og tilbedelse, der omgav Jesu fødsel. I Luk 1,46 kunne han for eksempel have nøjedes med at sige, at Maria lovpriste Gud. I stedet for nedskriver han i detaljer, hvordan hun udtrykte sin lovprisning i det, der nu kaldes Marias lovsang. Man ser også disse detaljer i v i Zakarias lovprisning af Gud. Dernæst fortæller Lukas os om den himmelske hærskare, der priser Gud i 2,13-14, og om hyrderne, der priser Gud i 2,20. Da Jesus bliver båret frem for Herren i templet, fortæller Lukas os om Simeons lovprisning. Før, under og efter Jesus fødsel er der lovprisning og tilbedelse. Ligesom med salmerne i Gamle Testamente er alle disse lovprisninger ikke nedskrevet bare for at fortælle os historien om, hvad der skete dengang. De blev derimod nedskrevet for at opfordre os til også at prise Gud. Når alle de oplysninger, som Lukas har samlet sammen, bliver undersøgt, så viser det sig, at beretningen om julen ikke bare er sand, men også herlig. Når Johannes skal fortælle om Jesus, starter han ved altings begyndelse. Johannes; Julen genopretter vores forhold til Gud Johannes begynder hverken med Jesu fødsel, Johannes Døbers virke eller med Israels historie. Johannes starter med I begyndelsen. Begyndelsen af hvad? Altings begyndelse! Ifølge Johannes var Jesus sammen med Gud, og Gud var til, før tiden begyndte. Disse vers er nøgleord for kirkens opfattelse af treenigheden. Eftersom skabelsen sættes i forbindelse med hos Johannes julen, kan vi fastslå, at Jesus var sendt fra Gud. Skaberen er den, der forløser. Dommeren er frelseren. Johannes fortælling ligner Markus i og med, at han med det samme gør fortællingen personlig. Jesus er Gud eneste søn, der kom til jorden, for at du og jeg også kan blive Guds børn (Joh 1,12-13). FOTO: SXC.HU

11 Nr december » før Carsten Skovgaard-Holm; Når man møder folk, som er helt anderledes, er man nødt til at prøve at forstå dem, man dømmer. Den lektie har vi brug for at lære Vi må satse på at bygge relationer Carsten Skovgaard-Holm vender hjem fra ti ugers studieophold i global minikirke stærkt udfordret til mission AF BIRGER REUSS SCHMIDT Man skal holde godt fast i bordkanten, hvis man ikke skal blive missionær af et ophold på All Nations Christian College. Det siger vicegeneralsekretær Carsten Skovgaard-Holm efter et ti uger langt studieophold på den uafhængige og tværkirkelige uddannelsesinstitution nord for London. Det er tydeligt, at det har gjort midt i et minisamfund, der afspejler den globale mangfoldighed. De sidste 40 år er op mod fem tusinde missionærer blevet uddannet på institutionen, hvor historien driver ned ad væggene. Kropsnær mission Jeg har fået et globalt udsyn til missionsarbejdet og også en ny indsigt i missionærlivet. Det vil få betydning for mit fremtidige arbejde, ikke mindst når det gælder samarbejdet med missionærerne, siger han. På All Nations Christian College (ANCC) gik Carsten Skovgaard- Holm i klasse med 14 personer fra meget forskellige lande. Det var med til at skabe en meget konkret forståelse for den tværkulturelle virkelighed, som kendetegner det internationale missionsarbejde. Det bliver meget kropsnært, når man undervises af en missionær, der har arbejdet blandt muslimer, fremfor bare at læse om islam. Kulturel rummelighed Vicegeneralsekretæren blev også udfordret på sin kulturelle rummelighed under de ti uger i England. Guds folk er jo virkelig et globalt folk, og den lokale kirke vil altid tage farve af den lokale kultur, mener han. Det blev meget klart ved den ugentlige gudstjeneste, som blev arrangeret af mindre grupper. Her fyldte lovsangen meget, og den havde vidt forskellige udtryk. Nogle sad på en stol, andre lå på knæ, og atter andre nærmest dansede, mens de tilbad Gud. Jeg oplevede en stor spontanitet og frihed i forhold til formerne. Som danskere er vi meget afdæmpede, og jeg kunne jo godt spørge man skal holde godt fast i bordkanten, hvis man ikke skal blive missionær af et ophold på All Nations Christian College Jeg oplevede en åndelig åbenhed, som jeg ikke har oplevet i noget andet kristent fællesskab, fortæller Carsten Skovgaard-Holm om samværet med de medstuderende på All Nations Christian College. mig selv, om ikke min ven fra Burundi var lidt løssluppen i lovsangen. Men dybest set handler det jo ikke om teologi, men derimod om forskellig kultur, siger Carsten Skovgaard-Holm. Skelne småt og stort Den forståelse er nødvendig, når mission krydser kulturer, men den er også nødvendig herhjemme i vores egen andedam. Vi skal kunne slå dørene op for nydanskerne i vores lokale arbejde og kunne rumme dem. Når man lærer folk at kende som varme kristne, forsvinder noget af den kulturelle skepsis. Det burde jo også gælde, når unge og ældre i Danmark ser forskelligt på de forskellige kulturelle udtryk, som for eksempel lovsangen har hos os, siger han. Hvis ikke man har oplevet den tværkulturelle opfordring på sin krop, kan det være vanskeligt at skelne mellem småt og stort. Når man møder folk, som er helt anderledes, er man nødt til at prøve at forstå dem, før man dømmer. Den lektie har vi brug for at lære. En del af det kristne fællesskab i ANCC bestod i, at man fortalte sin livshistorie på skift i en lille gruppe, og efterfølgende lagde man hænderne på hinanden og bad for hinanden. Det var meget stærkt. Jeg oplevede en åndelig åbenhed, som jeg ikke har oplevet i noget andet kristent fællesskab. Jeg kunne ønske, vi i vores LM-sammenhænge var bedre til at åbne for posen og hjælpe hinanden i glæder og i sorger. Relationer rykker Carsten Skovgaard-Holm er glad for, hvad han lærte om missionærliv, missionsteologi og engelsk sprog under sit studieophold. Men han er også optaget af, hvordan erfaringerne fra international mission i højere grad kan inspirere missionsindsatsen i Danmark. Han mener for eksempel, at vi skal være meget mere åbne for de naturlige relationer, vi har, og også satse på dem. På ANCC oplevede han, at hans nigerianske klassekammerat pludselig forlod stedet en hel uge og tog til London for at bede og faste for en ven, som havde problemer. Hvis vi hver især i højere grad satsede på at bygge relationer til vores medmennesker, så tror jeg, det kunne rykke noget. Vi kan lære meget her. Jeg er blevet udfordret til i højere grad at blive opmærksom på mine medmennesker, rent konkret se dem og være noget for dem. Mindre selvforsyning Vicegeneralsekretæren vurderer, at vi i LM i Danmark bruger måske 90 procent af vores resurser til det, han kalder for selvforsyning. Der er mange, som gør en stor missionsindsats i LM s lokale arbejde. Men vi må helt overordnet spørge os selv som organisation, om vi prioriterer rigtigt i vores personlige liv og i menigheden. Er det ikke muligt at komme ud af boksen geliet? spørger han. Jeg sidder selv lige midt i det her på mit kontor, hvor jeg arbejder med organisation og ledelse. Skal jeg nøjes med det? Jeg har jo også naboer hjemme på vejen, som jeg kan være noget mere for. For smalle Og hermed tager LM-lederen fat på endnu et område, som har inspireret ham i den globale minikirke i England, nemlig den diakonale udfordring. Vores forhold til Gud får konsekvenser for vores forhold til vores medmennesker. Vi må spørge os selv, om ikke vi er for smalle, når vi nøjes med at forkynde evangeliet, men ikke i højere grad tager den diakonale udfordring op, siger Carsten Skovgaard-Holm. Man kalder det for integreret eller holistisk mission, og også her mener LM-chefen for både national og international mission, at vi herhjemme kan lære noget af det internationale missionsarbejde, hvor forkyndelse og diakoni ofte har gået hånd i hånd. Carsten Skovgaard-Holm glæder sig over den diakonale indsats, der gøres på LM s væresteder, plejehjem og på Stubbekøbing Efterskole og STU, men han er også blevet udfordret på det personlige plan. Stort indtryk Ti ugers studieophold har gjort indtryk og udfordrer både arbejdsmæssigt og personligt. Nu handler det så bare om ikke at synke ned i kontorstolen og lade inspirationen fordampe. Det er nemlig store ting, der er på spil. Gud kalder os til at gå ud i hele verden med evangeliet. Det er ikke et tilbud. Det er et kald. Det er efterfølgelse. Her er en åndelig side af missionskaldet, som vi skal genrejse. FOTO: CARSTEN SKOVGAARD-HOLM

12 12 Nr december 2013» dem, Torben Callesen; Jeg er fuldt ud ligeglad med musikformen, bare vi får mennsker i tale, så vi kan forkynde evangeliet for sådan som Jesus har bedt os om Næste år i Jerusalem! Tag med til Israel i 2014 Eilat og Petra: Bibel- og badeferie feb. Israel: Påskerejse apr. Klassisk Israel 25. maj - 2. juni Israel m. Samaria sept. Israel og Jordan 27. sept okt. Israel i efterårsferien okt. Israel: Cykelferie 25. okt nov. Bibelhistoriske destinationer på egen hånd - Book flybillet på felixrejser.dk - Vi skræddersyr din rejse til Israel fxr@felixrejser.dk De vise mænd synger i gospelmusicalen Stjernen over Betlehem. Giver julen en ekstra dimension Musicalformen er ikke bare sange, der peger i øst og vest, men en sammenhængende fortælling Rejse og tjene Gud samtidig? Volontørbehov : LM har masser af muligheder og udfordringer at tilbyde dig som volontør. et år frem. I er der ti volontørstillinger AF KAJA LAUTERBACH Stjernen over Betlehem er en gospelmusical med en anderledes indgangsvinkel til julen end almindelige krybbespil og julefortællinger. Den handler om de tre vise mænd og kan derfor i kirkesammenhæng bruges i længere tid end et krybbespil helt indtil helligtrekonger. 80 børn og unge fra Aabenraa medvirker som kor og solister i den musikalske fortælling om Jødefolkets stjerne, som de vise mænd fra Østerland så som et tegn på, at der var blevet født en usædvanlig konge i Judæa. Flere end 200 hver uge Musicalen er skrevet af sognemedhjælper Torben Callesen, der også står for de fra Aabenraa sogn. Da jeg blev ansat var en af opgaverne at starte et børnegospelkor op. Kirken ønskede fornyelse i sit kortilbud til børn, siger han. Han er uddannet cand. mag. i musik og religion, og oprindeligt er gospel ikke inden for hans felt, men i 2007 begyndte der så et gospelkor med 25 børn. Det kor: Spirer for klasse, roots for klasse, teens for 6. klasse til 19 år og oaks for voksne. Der er cirka 15 børn i spirekoret og 40 i hver af roots og teens. De øver hver uge. Voksenkoret begyndte, fordi forældre til børn i børnekorene spurgte efter det. Her er der omkring 200 medlemmer, og der kommer cirka 125 til øveaftener hver anden uge. Troen kommer Torben Callesen vurderer, at 75 procent af kordeltagerne i børne- og ungdomskorene er fra kirkefremmede hjem - Han fortæller, at korarbejdet har to sider ud over sangen. Der er både en indadvendt del, hvor de dyrker fællesskabet, og en udadvendt og evangeliserende del. Her forkynder han om Jesus for deltagerne, blandt andet gennem andagter på weekendtræf og ved korture, og når de taler om de tekster, de synger. med, at mennesker, der ikke er kommet til tro endnu, står Troen kommer af det, der høres, og det behøver ikke være andre, der fortæller. Man kan også selv sige det eller synge det, siger han. Torben Callesen brænder mest for rytmisk musik, men har stor respekt for traditionel kirkemusik, og understreger, at gospel under ingen omstændigheder skal erstatte det, men være et supplement. Jeg ønsker at kunne sige, at jeg fuldt ud er ligeglad med musikformen, bare vi får mennesker i tale, så vi kan forkynde evangeliet for dem, sådan som Jesus har bedt os om, siger han. Hans holdning er, at det, der virker, skal man bruge i forkyndelsen. Bliver ikke valgt fra Torben Callesen mener, at musicalformen virker godt. Det er ikke bare en koncert med sange, der peger i øst og vest, men der er mulighed for en sammenhængende fortælling. Han holder ikke igen med det kristne budskab, når ude at give koncert, og han glæder sig over, at de ikke oplever, at nogle koncertarrangører vælger dem fra. Vi får mange invitationer også sammen med andre kor blandt andet til en årlig fælles koncert i Sønderjyllandshallen i Aabenraa. Vi bliver også inviteret til byfestivaller, siger han. Næste projekt: påske Ved krybbespil behøver man ikke sige noget før koncerten, for det er på en eller anden måde kendt stof om Jesusbarnet, siger Torben Callesen. Men før Stjernen over Betlehem holder han et oplæg om, hvordan hele universet er med til at kommunikere, at Jesus er blevet født. len med til at give julen en anden dimension, og den lægger op til, at man forholder sig til budskabet, siger han. Næste store korprojekt i Aabenraa er en påskemusical om halvandet år. Torben Callesen oplever meget af kirkens påskemusik som meget dyster, men påskemorgen skal være fest og glæde. Menneskelig set kunne alt være gået galt undervejs, men det gjorde det ikke, og det skal fejres. Han vil sætte alle sejl til for at lave en stor fest. Men det er en stor udfordring, da meget få mennesker i Bibelens påskefortællinger er glade, siger han.

13 Nr. 23 GHFHPEHU debat;» Andreas Ipsen; Mit problem er ikke de gode præster, men de rammer, folkekirken lægger for menighedslivet Debat er spalten, hvor læserne kan komme til orde og er dermed alene udtryk for skribentens egen holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der fylder mere end anslag inklusive mellemrum.» Jeg begræder ikke ellipsestrukturens død AF ANDREAS IPSEN HOLSTEBRO Tak til Kirsten Marie Hansen for hendes respons (Tro & Mission nr. 22) på mit læserbrev. Det er gået op for mig, at jeg måske har begået den fejl at puste til en strukturdebat, som helst skulle ligge i dvale i de kommende år. Men mit anliggende har alene været at sætte fokus på, hvordan vi kan bygge bro mellem LM og LMU, og derfor synes jeg, debatten er relevant. Kirsten Marie Hansen skriver, at jeg generaliserer den åndelige tilstand i» IRONHNLUNHQ RJ DW GHU ßQGHV mange gode præster, der arbejder på at skabe levende og bibelske menighedsfællesskaber. Jeg er ikke i tvivl om, at GHU ßQGHV PDQJH JRGH SU ster i folkekirken. Jeg kenghu SHUVRQOLJW àhuh DI GHP og har stor respekt for dem. Mit problem er ikke de gode præster, men de rammer, folkekirken lægger for menighedslivet. For mig at se præsenterer Paulus i 1 Kor 12 en vision for menigheden, der indebærer, hvad jeg vil kalde et dynamisk/organisk menighedsfællesskab. Dynamisk, fordi alle bidrager på hver sin måde Klip; Porno gør os til ensomme onanister AF JOAN ØRTING, SEXOLOG, I POLITIKEN, HVOR HUN KOMMENTERER EN RUNDSPØRGE BLANDT 38 SEXOLOGER, HVORAF ET FLERTAL MENER, AT FORBRUGET AF PORNO ER ØGET, OG AT ET STIGENDE ANTAL DANSKERE LIDER AF PORNOAFHÆNGIGHED I frisindets navn bliver staglj àhuh GDQVNHUH DIK Qgige af porno. Det er på tide, at vi holder op med at se på porno som noget uskyldigt og uden konsekvenser for mennesker. Det har dybe konsekvenser, og det er på tide, at vi tør tale åbent om pornoens sundhedsskadelige effekt på mange danskere. Undersøgelsen understreger blot det, som vi ser herude i klinikkerne. Og vi har vidst det længe. Alligevel har der været en berøringsangst over for porno, fordi det åbenbart er en del af vores nationale fortælling, at vi er åhh så frisindede, og at det var os, der frigav pornoen. I frisindets hellige navn er der ingen politikere, som tør stille sig frem og tage det her alvorligt. Jeg er ked af at sige det, men vi er blevet en nation af ensomme onanister. Porno er ikke frisind. 7 QN S DW GH àhvwh GUHQge er år, når de ser porno første gang. Gangbang og gagballs, skal det virkelig være deres første møde med sex? Der er tal, som viser, at 80 ud af årige drenge, som ser porno, bliver afhængige. Med den tilgængelighed, der er til porno i dag, vil det her problem vokse. Er du gal, det problem er først lige startet. Porno er vanedannende. Og porno virker på samme måde som stoffer, fordi du bliver afhængig af alle de stoffer, som hjernen belønner kroppen med efter orgasmen. Du er styret af trangen til dopaminrusen. Alt for mange havner i pornoafhængighed. Det er nemt at få fat i porno, selv for børn. Og når du ser det meget, bliver du langsomt afhængig. Mindreårige drenge sender jo links rundt til hinanden på deres smartphones. Porno er heroin på børneværelset.. Politikerne ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre. De mangler fuldstændig indsigt i det her vigtige og voksende problem, og så er det meget nemmere at sige, at vi vil beskytte det danske frisind, men de løber fra deres ansvar, og det er utrolig ærgerligt, for vi står med et problem, som mange danskere lider under. 13 (v.7), og Ånden udruster den enkelte til tjeneste (v.11). Organisk, fordi menigheden er karakteriseret ved at være en levende organisme, der lever sammen, græder sammen og glæder sig sammen (v.25-26). Paulus vil altså, at menigheden helt konkret skal dele liv. Min oplevelse er, at denne type fællesskab er svær at opnå inden for folkekirkens rammer, hvor alt for mange af legemets funktioner bliver overladt til en enkelt person, sognepræsten, og det organiske livsfællesvnde IRU GH àhvwh PLVVLRQVIRONV YHGNRPPHQGH ßQGHU sted i missionshuset. Men selvfølgelig er der undta-» gelser, især i storbyerne, og hvis Kirsten Marie Hansen og andre ønsker at bakke op om disse, så vil jeg ønske dem Guds velsignelse i det. Hvad jeg dog er helt overbevist om, er, at den gamle ellipsestruktur ikke fungerer for særligt mange af nutidens unge. For dem er det ganske enkelt noget rod at skulle jonglere med et formelt menighedsfællesskab om søndagen og det reelle fællesskab på en hverdagsaften. Og da det endda ikke er HQ VWUXNWXU GHU NDQ ßQGHV L NT s beskrivelser af menigheden, så vil jeg være den sidste til at begræde ellipsestrukturens død. Kirkeforfatning AF VERNER KRISTENSEN HERNING Grundlovens paragraf 66 fastslår, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Men sådan en lov er aldrig blevet skrevet, og det betyder, at Folketinget stadig er folkekirkens øverste myndighed, der udøves på tingets vegne af kirkeministeren. Og den nuværende kirkeminister har været meget aktiv for at styre kirkens forhold - også de indre som ritualer med videre. Han vil også være medbestemmende omkring brug af kirkerne til andre formål. Og han har nedsat et udvalg til at fremkomme med forslag til en mere moderne styringsstruktur, der i foråret fremlagde et forslag med tre forskellige skitser, der alle var begrænset af ministerens kommissorium, hvor han fortsat skal have ret til at bestemme i kirken. Dette udvalg skal hen over vinteren videreudvikle forvodj GHU VNDO DàHYHUHV WLO ministeren med udgangen af marts Og derefter kan man forvente, at han fremlægger lovforslag om kirkens fremtid. Men det tegner ikke til en kirkeforfatning, der giver kirken selvbestemmelse uafhængig af folketing og minister. Jeg har med værdifuld teologisk anonym bistand skrevet et lovforslag om en kirkeforfatning, som er sendt til Folketingets kirkeudvalg, og det er omdelt til alle udvalgets 29 medlemmer. Men det er ikke sikkert, at udvalget tager det med i betragtning ved en kommende lov om kirkens fremtid, hvis befolkningen ikke reagerer ved at kommentere det offentligt i løbet af vinteren. Derfor opfordrer jeg alle interesserede til at læse mit lovforslag på dk og gerne skrive til kir-keudvalget: karen.klint@ft.dk og i aviser med videre med opfordring til at effektuere Grundlovens paragraf 66 og fritstille kirken fra politikernes magt. Og så må vi bede om, at det kan blive anledning til en åndelig fornyelse i folkekirken, så Guds ord må blive forkyndt i ånd og sandhed RJ OHGH PDQJH àhuh WLO DW I del i frelsen, Jesus har beredt for alle, der søger nåde og tilgivelse for deres synder ved tro på Jesus. leder; Med trofasthed og frimodighed I WOITO-DALEN i Etiopien er over 70 mennesker blevet døbt her i efteråret. LM s missionærer var med i pionerfasen for 25 år siden. I Peru kan vi i år fejre 25 års jubilæum for vores missionsindsats i landet. I Herning holdt man i sidste uge venskabsmiddag nummer 100 på ti år. Tre historier fra det virkelige liv i dette nummer af Tro & Mission, som fortæller os, at mission ofte handler om det lange, seje træk. Det er der på ingen måde noget nyt i, men der er al mulig grund til at huske på det i vores tid, hvor alt skal gå hurtigt og resultaterne helst vise sig, næsten inden man er begyndt. Sådan er det på arbejdsmarkedet, og det smitter let af på os som Guds folk. SOM GUDS FOLK er vi sendt til verden for at forkynde evangeliet om, hvad Jesus har gjort for os. Det er alene det ord, der kan skabe tro i menneskers hjerter og ændre livets retning endegyldigt fra evig fortabelse til evigt liv. Jesus giver os i missionsbefalingen den store vision og befaling: At vi skal gå og døbe og lære, for at vi kan EOLYH àhuh GLVFLSOH 'HW HU Q GHPLGOHUQH GHU HU YRUHV redskaber. Det er dem, der gør den store forskel, fordi kun de kan skabe liv af døde. Og det er disse Guds kraftfulde midler, vi som Guds folk er blevet betroet. Jesus selv gik foran og viste os det gode eksempel. Han forenede forkyndelse og diakoni. Han både prædikede evangeliet og helbredte syge. Han tog sig af hele mennesket. Og han gør det klart, at vi er sendt til verden på samme måde, som han blev sendt af sin far. Og så formanes vi af Jesus og apostlene til at holde ud i vores tjeneste og være trofaste. Vores opgave er ikke at være optaget af hurtige resultater, men at gøre det, Gud kalder os til. VI SYNGER DET sådan i en kendt sang: Det træ, som du planter i dag, kan meget vel først give frugt, når du selv er gammel og svag, eller først når dit livslys er slukt. Lad os derfor fortsætte med at tjene hinanden og vores medmennesker med de nådegaver, Gud har givet os. Lad os gøre det i trofasthed også når det ikke er til at få øje på de synlige resultater. Der er en tid til at så og en tid til at høste. Det er både Bibelens og missionshistoriens vidnesbyrd. Og lad os fortsætte med at drive mission med frimodighed. I børnekredsen, i ungdomsarbejdet, i vores relationer. Det er jo Gud, der har kaldet os. Det er ham, der virker alt, og det er ham, der har ansvaret. Birger Reuss Schmidt ansv. redaktør inspiration nærvær holdning

14 14 Nr december 2013 Johannesskolen søger tre lærere Læs mere på Dansk Ethioper Mission søger generalsekretær Dansk Ethioper Mission er i en spændende udvikling med fokus på mission fra alle steder til alle steder. Vores nye lokaler på TORVET i Aarhus giver gode rammer for netværk og udvikling. Vi arbejder målrettet mod et nyt og tidssvarende navn og ønsker gennem vores arbejde at mennesker må få et livsforvandlende møde med Jesus. Vi har brug for en generalsekretær som kan lede de ansatte på TORVET og udvikle vores samarbejde med partnerne i Afrika samt styrke vores relationer til menigheder og støtter herhjemme. Vi lægger vægt på at du: brænder for mission har lederevner for en lille organisation med stort potentiale har fokus på personalepleje og personlig udvikling er teologisk reflekteret med en klar luthersk profil Vi forventer LÆRER SØGES VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE SØGER PR. 1. JANUAR 2014 EL. SNAREST MULIGT EN LÆRER Er du vores nye medarbejder, har vi mulighed for på sigt, at sammensætte et skema, der passer til dine kvalifikationer. Vi mangler pt. at få dækket en række fag i klasse: bl.a. dansk, engelsk, natur-teknik, historie, idræt og specialundervisning. Jobopslag: Tjek skolens hjemmeside: Ansøgningsfrist: den 6. januar Du er velkommen til at kontakte skolen for yderligere oplysninger hos skoleleder Jesper Storbjerg Friis (tlf ) eller viceleder Lillian Nygaard Andersen (tlf ). IT at du er medansvarlig for den fremtidige strategi at du er inforstået med fleksible arbejdstider Spørgsmål kan rettes til den konstituerede formand Hans Peter Nohns tlf , hpnohns@get2net. dk eller bestyrelsesmedlem Simon Nielsen, tlf Ansøgning skal sendes på til hpnohns@get2net.dk og skal være os i hænde senest mandag den 6. januar dansk ethioper mission TORVET Katrinebjergvej Aarhus N info@dem-dk.dk Sognemedhjælper til børn og unge ca. 50% søges fra 1. februar 2014 til Vigerslev Kirke, København. Se mere på Eller kontakt formand eller præster. Ansøgningsfrist 10. januar nyhedsmail; Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke. Tilmeld dig nyhedsmailen på mindeord; Arne Forum døde på plejehjemmet Klokkebjerg i Skjern den 20. oktober, 95 år gammel. Et langt liv under Guds ledelse og velsignelse er slut. Marie og Arne havde deres hjem på en mindre gård uden for Ølgod. Her voksede deres tre børn op i et kristent hjem, og de deltog i børne- og ungdomskreds. De boede en tid på Bakkevej i Ølgod. Arne har altid været en kreativ mand. Gamle møbler blev ordnet og meget mere. På et tidspunkt blev Maries helbred dårligt, og derfor kom de på Klokkebjerg. Marie døde fem år før Arne. Hans kreativitet kom ret til udfoldelse i terapien på Klokkebjerg - og han bagte mange kyskager, når der var fødselsdage på Klokkebjerg. Ved begravelsen i Ølgod Valgmenighed talte pastor Flemming Mose Lauridsen ud fra Sl 68,20-21: Lovet være Herren dag efter dag, Gud bærer os, han er vor Haderslev kristne Friskole søger ny skoleleder frelse, en vej ud af døden. Præsten havde mange gode ord om livet i Marie og Arnes hjem. Det allervigtigste for dem var troslivet med Jesus. Vi blev mindet om at erkende vores egen fortabte tilstand og derfor vores behov for frelsens budskab ordet om korset som giver os et levende håb. Efter et solonummer på trompet: Jeg har hørt om en stad i det høje blev kisten båret ud, og ved graven sang vi Vær du mig nær! Krista og Jørgen Haahr Ølgod Tro & Mission bringer gerne mindeord. Et passende omfang vil være anslag inklusive mellemrum med mindre særlige forhold gør sig gældende. Er det længere, forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte det. Vores nuværende skoleleder har ønsket at søge nye udfordringer. Derfor søger vi nu en ny skoleleder pr. 1. august Haderslev kristne Friskole er en skole på evangelisk-luthersk grund. Skolen har ca. 200 elever fra klasse. På skolen har vi en flok dygtige medarbejdere, som i deres arbejde er gode til at se det enkelte barn og samtidig have et højt fagligt niveau. Vi ønsker en leder som er i overensstemmelse med skolens kristne holdning og aktivt arbejder for denne kan videreføre et konstruktivt samarbejde med vores nuværende viceskoleleder har sans for pædagogik, ledelse og økonomi har lyst til sammen med personale, viceskoleleder og bestyrelse at videreføre skolens udvikling ser de ansattes ressourcer og er med til at udvikle deres kompetencer har en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt interesse for ledelse er synlig, nærværende og beslutningsdygtig sætter værdifulde spor Vi kan tilbyde: gode, tidssvarende fysiske rammer - herunder en nyopført indskolingsafdeling en skole med en sund økonomi indflydelse på skolens udvikling og frihed til ledelse engagerede medarbejdere, viceskoleleder og bestyrelse god forældreopbakning og et godt skole/hjem samarbejde en skole med et godt omdømme en rummelig skole med syn for den enkelte en skole der vægter trygge rammer og høj faglighed løn og ansættelse efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet med aflønning på intervalløn. Tiltrædelse 1. august Ansøgningen sendes til skolens formand: Benny Jensen, på mail: benny@hjemmefronten.dk eller til adressen Brombærvej 16, 6100 Haderslev senest 18. februar Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte formand Benny Jensen på tlf (aften) eller nuværende skoleleder Finn Sørensen tlf , mobil: eller viceskoleleder Mirjam Fibiger tlf , mobil Samtaler forventes afholdt i uge 9. Vi yder naturligvis fuld diskretion. Haderslev Kristne Friskole Louisevej Haderslev Tlf.: Haderslev kristne Friskole ligger centralt placeret i byen tæt ved busstationen. I Haderslev by bor ca indbyggere, og er dermed en af Sønderjyllands største byer. Byen ligger i et meget naturskønt område og har et righoldigt udbud af kirkeliv og fritidstilbud til børn og voksne.

15 Nr december værdier og hverdag;» med Kristian Andersen; Det giver mange impulser, at jeg i mit politiske liv kommer ud og møder mennesker andre holdninger Det politiske pres meldte sig, da Kristian Andersen blev udråbt som mulig borgmester AF BIRGER REUSS SCHMIDT Vi vil pege på dig som borgmester, Kristian! Klokken har passeret midnat på Rådhuset i Ringkøbing efter kommunalvalget den 19. november. 13 af det nye byråds 29 medlemmer sidder i et lokale og drøfter situationen. Venstre er gået to mandater tilbage og har mistet gets komet er den 46-årige Kristian Andersen, der er efterskoleforstander på Solgården. Han er spidskandidat for Kristendemokraterne (KD), der er gået fra to til tre mandater, og selv har han fordoblet sit personlige stemmetal til Det er kun 31 stemmer færre end den siddende Venstre-borgmester. Ikke set det komme Det var surrealistisk. Jeg havde slet ikke set det komme, fortæller Kristian Andersen her en lille måned efter valget. Valget er kulminationen bestyrelsen i Ringkøbing- Skjern Kommune og en vellykket valgkamp. Nu står han så pludselig i den helt uventede situation, at 12 ud af de 27 valgte politikere ønsker ham som ny borgmester, der kan samle byrådet. en trykken for brystet. Det er ellers sjældent, det sker, fortæller han. Efterhånden som resultaterne var indløbet på valgaftenen, gik det op for Kristian Andersen, at han og KD havde fået et kanonvalg. Glad og overvældet Jeg var både glad og overvældet. Men jeg blev også stillet i et pres, som jeg ikke var forberedt på, for et godt valg skaber forventninger. FOTO:PRIVAT Kristian Andersen i en politisk debat under valgkampen. Og folk fra andre partier udlagde valgets tale sådan, at folk ville have en ny borgmester. Sådan gik det nu ikke. Kristian Andersen afslog opfordringen. Han stod fast på, at han var valgt på at være et borgerligt alternativ og ville derfor kun stille sig til rådighed som borgmester, hvis Venstre ville være med til det. Det vigtigste for ham var en bred konstituering. Efter et døgn, hvor Kristian Andersen også var i landsdækkende tv, endte det vestjyske drama med en venstremand i borgmesterstolen og Kristian Andersen som viceborgmester. Og den løsning er han rigtig glad for. Jeg har verdens bedste job som forstander for Efterskolen Solgården. Det kunne jeg ikke bare lige forlade hen over en nat. Des- tuering, som jeg ønskede. Henter energi Nu fortsætter ham med sit fuldtidsjob på Solgården og et fritidsjob i politik. Og efter 14 år som efterskoleforstander synes han, det er en ideel kombination. Det giver rigtig mange impulser, at jeg i mit politiske liv kommer ud og møder borgere og fornuftige mennesker med andre holdninger. Det giver mig energi, og det er en del af baggrunden for, at jeg er så glad for at være på Solgården, siger han. Og han er meget omhyggelig med ikke at blande sine kasketter sammen. Jeg taler ikke politik, når jeg er ude med Bibelen som prædikant, og jeg prædiker ikke i byrådssalen. Hvis ikke det kunne være sådan, ville jeg ikke være politisk aktiv, siger han. 9 skarpe; 1Hvilken aktivitet nyder du mest? Piga stori! Det er swahili slang og betyder: fortælle historier. Mødet med andre er min yndlingsaktivitet; at sidde sammen og dele små og store oplevelser med hinanden. 2Hvilken aktivitet hader du mest? Kreative aktiviteter. Jeg er totalt blottet for kreative evner og absolut ikke noget idekatalog. 3Hvilken oplevelse i dit liv kommer du oftest i tanke om? Det skal jeg vist tænke længe over. Da jeg lever her og nu, er jeg ikke så fokuseret på fortiden. Men jeg tænker ofte på dem i familien, der har levet før mig, og jeg er meget bevidst om, at jeg kommer et sted fra og hører til i en sammenhæng. 4Hvad siger din familie, at din fremherskende egenskab er? At jeg er et ordensmenneske, der har styr på tingene. Fra andre har jeg også mødt ord som: umiddelbar, lever i nuet, let ved at komme videre, skaber god stemning. 5Hvad er den bedste oplevelse, du har haft i år? Sommerferien! Noget af tiden var vi sammen med venner, og efterfølgende var min kone, Else, og jeg selv af sted. Dejligt fællesskab, godt vejr, ingen aftaler, bare nyde tilværelsen. 6Hvad er det værste, du for nylig har været udsat for? At skulle tolke for en traumatiseret patient, der var hvor behandleren absolut ikke udviste nogen forståelse for kulturbaggrund og en anderledes måde at gøre tingene på. Selv forstod jeg godt patientens budskab, men jeg skulle jo bare oversætte. 7Hvordan er det kristne fællesskab, du kommer i? Vi kommer i LM Haderslev, både kreds og frimenighed. folkekirkepræst til byen, så der kommer vi også, når der er lejlighed til det. En udfordring i fællesskabet og for mig selv er at dele mere liv med hinanden. Kjeld Wiwe cykler, når han skal på arbejde i Noreahuset, når arbejdspladsen hedder LM s sekretariat, tager han dog toget. 8Hvilken bog har senest gjort indtryk på dig? Jeg var snigskytte for Arafat. Politikken skrev om bogen: Snigskyttebog ligner fupfortælling og gav den seks hjerter for originalitet og ét hjerte for realistisk potentiale med begrundelsen: Kun én ting står i vejen for så god en historie. Virkeligheden. Jeg synes, det er en fantastisk fortælling om, hvad Gud formår, og hvordan han gør det umulige muligt. Vi må betragte ethvert menneske med håb. 9Hvad er du optaget af lige nu? At det snart er jul, og at Gud begynder forfra med mig igen og igen og igen og igen... Navn: Kjeld Wiwe Alder: 59 år Bopæl: Haderslev Job: Informationsmedarbejder i Norea (plus det løse) Anledning: Kjeld Wiwe er p.t. vikar for missionskonsulent Bent Olsen, som er langtidssygemeldt. PRIVATFOTO

16 16 Nr december 2013 bagvendt; Bagvendt bliver skrevet på skift af efterskoleforstander Rasmus B. Houler, missionær Anne-Lene Olofson og medicinstuderende Amalie Bach-Svendsen Hjælp mod forfrysninger AF AMALIE BACH-SVENDSEN AARHUS Krystaller spredt som glasur ud over græsset. Luft, der tilnærmel- sesvist skærer ned i lungerne. Duggede briller. Mennesker, der drukner i lag af tøj. Kulde. Den kommer hvert eneste år som en knap så savnet bekendt og omslutter vores land i et lidt for langt kram. Fortravlede mennesker, der haster forbi hinanden. En ældre mand, som stavrer rundt med sin rollator i supermarkedet, uden at nogen stopper op for at hjælpe. Busserne, der er fyldt men der sidder kun én person på hvert dobbeltsæde. Den lidt sære kvinde, som må tilbringe julen for sig selv. Kulde. Af den værste slags. Den kommer ikke kun en gang om året. Den kommer fra vores hjerter. En mørk nat efter en meget udmattende rejse. En desperat mand. Afvisende blikke og rysten på hovedet. Den unge piges fortvivlede tårer af smerte. En magtsyg konges forfølgelse. Kulde. Måske ikke af den første slags, men i hvert fald af den anden slags. Ind i denne verdens endeløse kulde blev verdens håb og lys født. Jesus. Med hans komme til jorden og overvindelse af døden begyndte varmen at strømme ud til mennesker. Først i Jerusalem og siden til verdens ende. Som varmt blod, der giver liv til alt, hvad det får plads i, er budskabet om Jesu kærlighed og sejr over verdens magter, når et menneske ser, at det var for hele verden, han kom hertil. Kan dine naboer, studiekammerater, arbejdskollegaer, venner og familie mærke denne varme i dig? Lad være med at gemme det væk eller undskyld den. Brug mulighederne her i julen. Må denne får varmen fra Kristus ind i deres hjerter! Tro & Mission, Industrivænget 40, 3400 Hillerød ID-nr Maskinel Magasinpost Udbringes senest lørdag d. 21. december december 2013 Årgang 113 I mange år var Maos Lille Røde den mest trykte bog i Kina. Nu er den ved at blive overhalet af Bibelen, som mange kinesere ser som verdens vigtigste bog. inspiration nærvær holdning 6 Glædelig jul; Redaktionen for Tro & Mission ønsker alle læsere en glædelig jul og et velsignet nytår. Avisen udkommer igen den 17. januar med nyheder, interview og holdninger Ole Hauge har været lærer på Sædding Efterskole i 25 år. Han tror mere på dialog end på forbud Rammerne skal give plads til missionærernes forskelligheder, mener missionskonsulent Kristine Bodilsen Kristian Andersen synes, det er ideelt med et fuldtidsjob som efterskoleforstander og et fritidsjob i politik