om Stendamsgade og Blegdamsgade i fortid og nutid Af Hugo Malling Larsen, Torkel Hansen, Niels V. Andersen og Erling Lundemann

Transkript

1 Nyborg /11/07 10:49 Side 79 To gader i Nyborg om Stendamsgade og Blegdamsgade i fortid og nutid Af Hugo Malling Larsen, Torkel Hansen, Niels V. Andersen og Erling Lundemann Nyborg er bygget op omkring Nyborg Slot. Til slotsmandskabets og borgernes forsyning med mel til brød byggedes få år efter slottets grundlæggelse en vandmølle i nærheden af slottet, Slotsmøllen. I løbet af 1400-tallet flyttedes møllen ca. 50 m mod øst til dens nuværende beliggenhed. For at få den nødvendige tilstrømning af vand til møllen var det nødvendigt at bygge en dæmning. Denne dæmning kaldtes Nørredam. Nørredam blev 1537 til Stendamsgade. Stendamsgade blev i en periode benævnt Store Stendamsgade, idet Lille Stendamsgade lå der, hvor nu Blegdamsgade forløber. Den del af Blegdamsgade, der ender som en vinkelbebyggelse ved Slotssøen, kaldes Krogen (fra 1663). Udtrykket Ravnekrogen er den uofficielle betegnelse for det lille kvarter. Allerede på Christian III s tid har der været en port gennem volden ved hjørnet af Stendamsgade/Blegdamsgade. Frederik III lod bygge hvælvingen gennem voldanlægget, og i 1666 sattes med forgyldning krone og F3 over porten. I mange år lige indtil det store gadegennembrud i 1935 forløb en stor del af trafikken til og fra Nyborg gennem Landporten ad Stendamsgade Slotsgade Kongegade Adelgade til havnen. Den lille bydel ved indkørslen til Nyborg var derfor eftertragtet. I sin bog»nyborg da voldene stod«skriver Henning Henningsen:»Engang i 1850 erne blev de tre hovedgader brolagt med firkantede sten,»kvareresten«, i stedet for de sædvanlige runde; men der skulle spares, og stenene der blev købt var tredje sorts, meget uensartede, af ulige størrelse, som oftest spidse nedefter. Byen var dog alligevel stolt af sin nye brolægning. Stendamsgades brolægning var noget ekstra fint, idet der dertil blev brugt gode svenske sten, som kostede den enorme pris af 20 øre pr. stk.«stendamsgade med de fine byhuse og købmandsgård var det første, man så, når man kørte gennem Landporten ind i Nyborg - Nyborgs visitkort. 79

2 Nyborg /11/07 10:49 Side 80 Stendamsgade Ved siden af politistationen er der en plæne ned mod Slotssøen. Tidligere lå der her tre huse. Lige ved siden af broen over til Slottet lå den gamle telegrafstation. Da telegrafstationen flyttede, blev huset med navnet»falkebo«anvendt som klubhus for ungdomsforeninger i Nyborg. Derefter fulgte ejendommen med en købmandsforretning i stueetagen. Denne købmandsforretning var i en årrække mest kendt for salg af tobaksvarer og drikkevarer af forskellig styrke. Den næste ejendom var det flotte byhus Stendamsgade 5. Huset blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet. Den kendte tobaksfabrikant Thuesen ejede i en årrække ejendommen og anvendte den dels til beboelse, dels til kontorer og lager. I nogle år ejedes huset af staten, idet Nyborg Politi havde nogle kontorer der. I forbindelse med planerne om en udvidelse af politistationen blev det besluttet at nedrive ejendommen. Dette medførte mange protester og megen debat. Resultatet blev, at huset blev revet ned. Imidlertid blev byggeriet af en tilbygning til politistationen ikke til noget, idet der bl.a. af fredningsmyndighederne blev nedlagt forbud mod nybyggeri på stedet. Når man i dag står på hjørnet af Stendamsgade og Nørrevoldgade, har man derfor en flot udsigt til Slottet og Slotssøen. Slotsmøllen Møllen, der er en af landets ældste, hørte til slottet og var derfor i kongens eje i en lang årrække. I 1400-tallet flyttedes møllen ca. 50 m mod øst til dens nuværende beliggenhed. Møllen har derfor ligget på samme sted i over 500 år. Den 19. december 1664 blev møllen overdraget til proviantmester Hans Willumsen i Odense. I årene derefter skiftede møllen tit ejer, men i 1798 ejedes den af møller Jens Bech, der drev den til Hans søn Morten Bech drev den videre indtil Herefter overtog J.C. Jespersen møllen indtil Fra 1896 og en lang årrække frem blev den drevet af Hans Christian Jacobsen, søn af J.C. Jacobsen. Slotsmøllen ophørte med sin virksomhed i 1970 erne. I 1980 erne overtog kommunen møllen og fik den sat i stand ved hjælp af byfornyelsesmidler, idet Slotsmøllen er en bevarings- 80

3 Nyborg /11/07 10:49 Side 81 værdig ejendom. Efter istandsættelsen solgte kommunen møllen til Nyborg Voldspil. I dag anvendes den gamle Slotsmølle til mange af Nyborg Voldspils aktiviteter (fig. 2). Som supplement til Slotsmøllens produktion opførtes der en vindmølle på det nærliggende fæstningsanlæg, nemlig på Kronprinsens Bastion. Denne mølle var i brug indtil 1888, hvor den nedbrændte (fig. 3). Set i lyset af Slotsmøllens produktion og økonomi på daværende tidspunkt besluttedes det ikke at genopføre vindmøllen. Guldregn I mange år stod der en smuk guldregn i haven på hjørnet af Stendamsgade og Nørrevoldgade. Guldregnen siges at være plantet i 1857 af den daværende voldmester, men vi ved, at den senere Frederik VIII som ung, da han opholdt sig i Nyborg (1861) glædede sig over guldregnen, så den er sikkert af noget ældre dato. Under en storm midt i 1970 erne væltede guldregnen. Tidligere kommunegartner Poul Herlev havde imidlertid taget nogle grene og podet dem for derefter at udplante dem ved Strandvejen. På den måde vokser guldregnen fra Stendamsgade videre (fig. 3a). Nyborg politistation Stendamsgade/Blegdamsgade I en lang årrække havde politiet i Nyborg kontorer flere steder, tre steder i Stendamsgade og på Christianslundsvej i den tidligere politimesterbolig. Siden 2002 har politiet haft til huse i det nyrenoverede Ting- og Arresthus i Stendamsgade/Blegdamsgade. Bygningen er opført i 1920 efter tegninger af den kendte Nyborgarkitekt August Colding (fig. 4b). Inspiration til husets udseende har Colding sikkert fået i forbindelse med udlandsophold, hvor han er blevet inspireret af byggestilen for engelske country houses. Før Ting- og Arresthuset blev bygget, lå der på samme grund en af Nyborgs kendte købmandsgårde. Allerede i 1761 ejedes arealet med hus af Caspar v. Wessel. Caspar v. Wessel var bror til den berømte søhelt Peter Wessel (Tordenskjold). Efter Caspar v. Wessels død i 1768 solgtes gården til forvalter Svitzer på Raschenberg (Juelsberg), der i 1774 solgte gården til 81

4 Nyborg /11/07 10:49 Side 82 kommandant Mogens Ernst Frichs. Huset var bolig for kommandanten i Nyborg indtil Derefter havde ejendommen forskellige ejere, og i 1846 indrettedes købmandsgård, idet ejendommen erhvervedes af købmand J. P. Winckler. I 1863 overtog sønnen Rasmus Winckler gården og fortsatte driften af købmandsgården (fig. 4a). I 1890 købte Brandt Korch gården. Brandt Korch var onkel til forfatteren Morten Korch, der kom i købmandslære her. I sin bog»indenfor Voldene«, der udkom i 1940, har Morten Korch skildret sin læretid i Nyborg og dermed livet i en fynsk købmandsgård og i en fynsk købstad ved århundredeskiftet Købmandsgården blev revet ned i Den flotte lade, som hørte til købmandsgården, blev senere nedrevet og flyttet til Møntergården i Odense, hvor den blev genopført som»nyborgladen«1957 (fig. 6a). A. J. Oesterbys Garveri Som det første hus i Blegdamsgade umiddelbart inden for Landporten lå i sin tid et garveri (fig. 1a og 3a). Hvornår det første garveri begyndte, vides ikke, men i 1782 drev feldbereder Peter Sørensen garveri på stedet. Efter hans død drev hans enke garveriet videre indtil 1822, da sønnen Brinkmann Sørensen overtog det. Derefter ejede avlsforvalter Sørensen garveriet, men udlejede det til garver N. J. Lund. I 1872 købtes ejendommen af garver Briinning, som den 30. november 1880 solgte det til smed Andreas Østerbye. Denne udlejede det til garver Adolf Hansen. I november 1888 overtoges firmaet af garver A. J. Oesterby. Han var født i Paris den 20. januar 1867 og blev uddannet i Tyskland, Frankrig og København. Den unge Oesterby var derfor veluddannet, da han overtog garveriet. Hovedproduktionen bestod af tøffel- og sadelmagerlæder. Oesterby blev imidlertid landskendt for at optage en ny produktion. I flere år havde han eksperimenteret med garvning af grønlandske hajskind. I 1912 lykkedes forsøgene, og hajskindene blev et fint speciale, der var kendt for god kvalitet og lang holdbarhed. A. J. Oesterby blev en banebryder på dette felt. De grønlandske hajskind blev anvendt til bogbind, tasker, porteføljer samt i skotøjs- 82

5 Nyborg /11/07 10:49 Side 83 industrien. I en periode var den årlige produktion på ca stk. garvede hajskind. Produktionen havde høj status; når man skulle have noget rigtig fint skind, skulle det være hajskind fra Oesterby i Nyborg. I 1928 indtrådte sønnen Max Andre Oesterby i firmaet. Produktionen ophørte i Siden da har ejendommen været anvendt til beboelse samt i en årrække huset en af de lokale spejdertroppe, Erik Glippings trop. A/S Bryggeriet»Carlsminde«I bryggeriet i»den gamle By«i Århus hænger»carlsmindes«ældste skilt, hvor man ser to glas gammeløl med pind. På bryggeriet i Nyborg havde man en særlig skænkestue, hvor gæsterne ved hjælp af pinden rørte St. Croix-sukker og rom sammen med det sure øl for at få en tilstrækkelig kraftig og sød drik.»carlsminde«er grundlagt 1856 af brygger Carl Larsen. Han havde før drevet et bryggeri, der havde til huse i Mads Lerches gård, det nuværende museum. Carl Larsen købte gården i Blegdamsgade for 3800 rigsdaler af boet efter adjunkt Guldberg (fig. 5a). Til gården var der tilknyttet landbrug, og Carl Larsen drev landbruget ved siden af bryggerivirksomheden. Til sin død i 1880 drev han bryggeriet efter de gamle metoder. Han efterfulgtes af sine to sønner Albert og Erik Charles Larsen. Albert forlod firmaet efter få år, og Erik drev derefter bryggeriet videre som eneejer. I 1883 blev det besluttet at gå over til en mere tidssvarende produktion og begynde brygningen af bajersk øl. Der var imidlertid ingen lagerkælder. Man indrettede derfor kælderen i den gamle vold i en tidligere udfaldsport, Nordpoternen. Fra og med 1887 iværksattes en gennemgribende modernisering af bryggeriet. Der blev opført et nyt bryghus, malteri og kedel- og maskinanlæg. I 1895 omdannede Charles Larsen bryggeriet til et aktieselskab. Dets overdragelsessum var kroner plus kroner for lagerbeholdningerne; bryggeren fortsatte som direktør for bryggeriet. Den første generalforsamling afholdtes på Nyborg Rådhus den 10. oktober

6 Nyborg /11/07 10:49 Side 84 Bestyrelsen kom til at bestå af købmand H. Johansen, tobaksfabrikant Carl Thuesen, sagfører Quist og købmand Ohmeyer; til revisorer valgtes sparekassedirektør Bech og købmand Anton Gundel. Bryggeriets overgang til aktieselskab vakte stor opstandelse i Nyborg. 80 kendte borgere og en række større og mindre forbrugere besluttede at danne et nyt bryggeri,»bryggeriet Nyborg«. Ved forhandlinger mellem parterne lykkedes det at forliges. De, der havde tegnet aktier i det nye bryggeri, blev optaget som aktionærer i»carlsminde«. Brygger Charles Larsen ydede kroner kontant til Borgerforeningen og andre foreninger i Nyborg. Derefter kom det til nye ombygninger og udvidelser af bryggeriet. Først købte man en nabogrund og lod opføre ny kælder og aftapningslokaler, hestestald, vognskur, kontorbygning samt kedel- og maskinhus med dampskorsten. Dermed var»carlsmindes«ændring til helt moderne bryghus gennemført. Udover bryggeriet i Nyborg engagerede Charles Larsen sig også aktivt i Bryggeriforeningen og forsøgte bl.a. at stifte»de forenede Provinsbryggerier«, hvilket mislykkedes. Charles Larsen var ligeledes i en årrække medlem af Nyborg Byråd og formand for teknisk udvalg. Som brygmester havde direktør Larsen i 1906 engageret brygger Carl Jacobsens yngste søn, brygger Vagn Jacobsen, der var vendt hjem efter fuldendt uddannelse i udlandet. Da Larsen i 1908 trådte tilbage, blev Vagn Jacobsen den 1. oktober ansat som direktør, en stilling han besad i tre år. I 1911 rejste han til København for at overtage en stilling på Carlsbergbryggerierne. C.J. Tranberg udnævntes til hans efterfølger. Han forlod bryggeriet i Ny leder blev J. Gotthelf Nielsen. J.G. Nielsen var direktør i 35 år indtil Han afløstes af Troels Friis, som kun var direktør i kort tid. 15. oktober 1951 blev Helge Wørmer direktør. Han ledede bryggeriet i 33 år og afløstes i 1984 af Ebbe Hansen. Som så mange andre provinsbryggerier måtte»carlsminde«også bukke under for konkurrencen. I 1992 ophørte bryggeriet med produktionen efter i nogle år at have været ejet af Albanibryggerierne i Odense. I dag er bryggeriet ombygget til kollegieboliger for Døveskolen. Det er lykkedes at fastholde præget af en produktionsvirksomhed i facaderne (fig. 5b). 84

7 Nyborg /11/07 10:49 Side 85 Nyborg Vuggestue På den grund i Blegdamsgade, hvor tidligere Nyborgladen lå (fig. 6a), opførtes i 1953 Nyborgs nye vuggestue. Vuggestuen blev taget i brug den 1. oktober 1954, og den fungerede som vuggestue i ca. 50 år. I 2005 besluttede Nyborg Byråd at nedlægge vuggestuen. Bygningen er nu solgt, og det er meningen at indrette ejerlejligheder i bygningen (fig. 6b). Materialskriverens hus For enden af Blegdamsgade, i den del der kaldes Krogen, ligger Materialskriverens hus med tilhørende ladebygning. Selve huset er oprindeligt bygget i årene (fig. 7a). Det har gennemgået flere ændringer og renoveringer. Senest blev det byfornyet i 1980 erne og fremstår i dag som en smuk, moderne ejendom. Huset ejes af boligforeningen Holmegården. Ladebygningen, der ligeledes er renoveret, blev i mange år anvendt som rejsestald og rebslageri. I dag anvendes laden som magasinbygning for Nyborg Museum (fig. 7b). 85

8 Nyborg /11/07 10:49 Side 86 Figur 1a. Stendamsgade ca I det lille hus til venstre åbnedes i 1854 den elektriske telegrafstation (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv). Figur 1b. Stendamsgade jan (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv / Erling Lundemann). 86

9 Nyborg /11/07 10:49 Side 87 Figur 2a. Slotsmøllen ca (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv). Figur 2b. Slotsmøllen jan (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv / Erling Lundemann). 87

10 Nyborg /11/07 10:49 Side 88 Figur 3a. Stendamsgade omk med vindmøllen på Kronprinsens Bastion. Møllen blev opført 1766 og nedbrændte Diligencen kører op mod Landporten (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv). Figur 3b. Stendamsgade aug (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv / Erling Lundemann). 88

11 Nyborg /11/07 10:49 Side 89 Figur 4a. Rasmus Wincklers købmandsgård på hjørnet af Stendamsgade og Blegdamsgade ca Den blev nedrevet 1918 og afløst af Ting- og Arresthuset (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv). Figur 4b. Ting- og Arresthus aug (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv / E. Lundemann). 89

12 Nyborg /11/07 10:50 Side 90 Figur 5a. Blegdamsgade 4 som brygger Carl Larsen i 1856 købte og lod indrette til hvidtølsbryggeri (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv). Figur 5b. Blegdamsgade»4«aug (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv / E. Lundemann). 90

13 Nyborg /11/07 10:50 Side 91 Figur 6a. Blegdamsgade før Ting- og Arresthusets opførelse (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv). Figur 6b. Vuggestue og børnehave (foto: aug Nyborg Lokalhistoriske Arkiv / Erling Lundemann). 91

14 Nyborg /11/07 10:50 Side 92 Figur 7a. Materialskriverens gård i Ravnekrogen ca (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv). Figur 7b. Materialskriverens gård aug (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv / Erling Lundemann). 92

15 Nyborg /11/07 10:50 Side 93 Figur 8a. Udsigt fra Blegdamsgade til Ravnekrogen ca (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv). Figur 8b. Samme vue aug (foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv / Erling Lundemann). 93

16 Nyborg /11/07 10:50 Side 94 Ordliste Udfaldsport Poterne, sortie, skjult udgang fra en fæstnings indre gennem hovedvolden til voldgrav eller udenværker, beregnet til udfald mod en fjende under en belejring. Rebslager Håndværker som fremstiller,»slår«reb, tilvirker sejlgarn, trosser og kabelgods af hamp eller jute. Rebslagningen foregik på de lange reberbaner, sædvanligvis 1 1 /2 gang en kabellængde eller omkring 300 m. Materialskriver Forvalter, der førte opsyn med og regnskab over en institutions redskaber og materialer. Voldmester Befalingsmand, der havde tilsyn med (jordarbejder og beplantninger på) en fæstningsvold. Portefølje/Portefeuillevare Især om forskellige (læder)-varer, der tjener til opbevaring af mindre genstande, især papirer, brevtasker, skrivemapper, handskeetuier, cigarfoderaler o.l. Felbereder Håndværker, der tilbereder skind uden anvendelse af bark,»hvidgarver«. Proviantmester En person af høj rang (officer) som førte overopsyn med proviant og regnskab for institutionen. Kilde- og litteraturliste: Forhenværende kommunegartner Poul Herløv Dansk Handel og Industri, Bind II. Kulturhistorisk Forlag. Henningsen, Henning: Nyborg da voldene stod. Livet i en fynsk fæstningsby i 1800-årene. A/S Bryggeriet»Carlsminde«1981. Larsen, John Maalø: Stednavne i Nyborg Købstad. Eget tryk Nyborg Handelsstandsforening 50 års jubilæum august Eget forlag Ordbog over det Danske Sprog. Internetudgaven. Sørensen, John Kongsgaard: Svendborg Amts bebyggelsesnavne. Stednavneudvalget. Gad Staggemeier, Otto: Jordebog over Nyborg Købstad. 2. del. Fyens Stifts Bogtrykkeri