STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Uddannelsens mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed, struktur mv. 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger 7 Generelle prøvebestemmelser Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse, indhold og prøver 8 Uddannelsens tilrettelæggelse 9 Modul 1 Ikt-baserede læreprocesser 10 Modul 2 Ikt og interaktionsdesign 11 Modul 3 Ikt og læring i organisationer 12 Modul 4 Ikt og didaktisk design 13 Valgmoduler i ikt og læring 14 Projektmodul: Ikt i læreprocesser brug og betydning 15 Modul: Masterprojekt 16 Oversigt over obligatoriske prøver 17 Oversigt over prøver i valgmoduler 18 Omprøve Kapitel 4 Andre bestemmelser 19 Dispensation 20 Uddybende information 21 Ikrafttrædelse 2

3 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE (med korrektioner) I medfør af lov nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i ikt og læring (MIL). KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i ikt og læring (MIL) er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr af 7.december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr af 7.december 2009 om deltidsuddannelse samt Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og censorbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen i ikt og læring hører under Det Humanistiske Fakultet og udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen,, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. 3 Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i ikt og læring hører under Studienævnet for Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Formålet med Masteruddannelsen i ikt og læring er at kvalificere den studerende til gennem oparbejdelse af teoretiske, analytiske, metodiske og designmæssige kompetencer i forholdet mellem ikt og læring at kunne analysere, designe og implementere ikt-støttede læreprocesser i skiftende kontekster. Uddannelsen sigter imod at uddanne: undervisere, der kan integrere ikt i læreprocesser planlæggere, der kan tilrettelægge implementering af ikt i uddannelser uddannelsesledere med ansvar for implementering af ikt i forbindelse med udviklingen af menneskelige ressourcer i organisationer og virksomheder softwareudviklere, der kan integrere læringsaspektet i forbindelse med design og udvikling af ikt-produkter og læringsomgivelser. 3

4 Stk. 2 Det overordnede formål med Masteruddannelsen i ikt og læring er, at den studerende skal opnå viden om, færdigheder i og kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere ikt-baseret læring. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende i henseende til vidensfelt og forståelses- og refleksionsniveau inden for feltet ikt og læring skal kunne: tilegne sig højeste internationale forskningsbaserede viden om teori, metode og praksis forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis identificere, analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af iktbaserede læreprocesser identificere og forstå ikt-baserede læreprocesser og ikt-baserede læringsartefakter på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder med udgangspunkt i problemorienteret projektpædagogik reflektere over og forholde sig til ikt-baserede læreprocesser og ikt-baserede læringsartefakter på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder og med udgangspunkt i problemorienteret projektpædagogik. Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende skal kunne: anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for feltet ikt og læring vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller inden for feltet ikt og læring gennem udnyttelse af skiftende genrer inden for feltet ikt og læring, formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere anvende og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af ikt-baserede læreprocesser anvende og forholde sig til grundlaget for eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt-baserede læringsartefakter anvende og forholde sig til teorier og metoder inden for ikt og organisatoriske læreprocesser anvende og forholde sig til ikt-baserede læreprocesser og artefakter ud fra æstetiske, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver anvende og forholde sig til forskningsfeltet ikt og læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder gennemføre, selvstændigt styre, dokumentere og formidle forskningsbaseret viden igennem det problemorienterede projektarbejde. 4

5 Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes erhvervelse af kompetencer er, at den studerende skal kunne: håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- arbejds- eller handlingsmæssige sammenhænge indgå samarbejdende, ansvarligt og selvstændigt inden for feltet ikt og læring i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer inden for feltet ikt og læring arbejde problemorienteret i kollaborative processer selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for ikt-baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign, ikt og organisatoriske læreprocesser og ikt og didaktisk design analysere, teste, evaluere og kritisk vurdere ikt-baseret læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske perspektiver, teorier og metoder. 5 Varighed, struktur mv. Masteruddannelsen i ikt og læring er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTS-point. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Stk. 2 Uddannelsen er opdelt på 4 fagmoduler på hvert 5 ECTS point, hertil kommer 3 valgmoduler på 5 ECTS point, et projektmodul på 10 ECTS og endelig masterprojektet på 15 ECTS. Stk. 3 Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, idet der afvikles 30 ECTS point pr. år. Uddannelsen, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse gennemføres som heltidsstudium. Stk. 4 Uddannelsens enkelte elementer, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse udbydes som enkeltfag. Det er en forudsætning for indskrivning til projektmodulet, at den studerende har gennemført modulerne ikt-baserede læreprocesser, ikt og interaktionsdesign samt et valgfag på 5 ECTS point eller tilsvarende meritgivende aktiviteter. Ligeledes er det en forudsætning for indskrivning til masterprojektet, at den studerende har gennemført samtlige uddannelsens øvrige studieelementer. Stk. 5 Gennemført masteruddannelse giver ret til betegnelsen Master i ikt og læring (MIL). På engelsk anvendes titlen Master of ICT and Learning (MIL) 5

6 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger Masteruddannelsen i ikt og læring er tilrettelagt for studerende, der har gennemført en relevant videregående uddannelse (kandidatuddannelse, bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse) inden for humaniora, samfundsvidenskab, ingeniør- og naturvidenskab eller de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. For at kunne betegnes som relevant, jf. ovenfor, skal den pågældende uddannelse indeholde dels væsentlige elementer af videnskabsteori, dels grundlæggende ikt. Stk. 2 Adgangen til Masteruddannelsen i ikt og læring forudsætter endvidere, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, eksempelvis erfaring med informations- og kommunikationsteknologi; pædagogisk erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med softwaredesign og -udvikling. Stk. 3 Studienævnet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. Stk. 4 Studienævnet forbeholder sig ret til at stille betingelse om forudgående deltagelse på nærmere definerede moduler i forhold til såvel valgmoduler, projektmodulet ikt-baserede læreprocesser brug og betydning samt masterprojektet. 7 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Masterprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder normalt en af følgende tre prøveformer: a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen. b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles 6

7 ansvar. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil); vægtningen af de to elementer ift. hinanden anføres under den enkelte prøve. c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil). Prøver i projetkmodulerne og masterprojektet følger altid prøveform b. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt. Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgmoduler i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk.10 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. 7

8 Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 8 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er fleksibelt organiseret som face-to-face-seminarer, virtuelt interaktivt samarbejde, virtuelle rum samt computermedieret kommunikation og læring. Undervisningen er tilrettelagt som projektpædagogik, dvs. som projektarbejde understøttet af kurser, seminarer, workshops, opgaver og øvelser mv. Obligatoriske moduler Modul 1 Ikt-baserede læreprocesser 1. sem. 5 ECTS-point Modul 2 Ikt og interaktionsdesign 1. sem. 5 ECTS-point 1.års projektmodul Ikt i læreprocesser brug og betydning 2. sem. 10 ECTS-point Modul 3 Ikt og læring i organisationer 3. sem. 5 ECTS-point Modul 4 Ikt og didaktisk design 3. sem. 5 ECTS-point Masterprojektmodul Masterprojekt 4. sem. 15 ECTS-point Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge ét hvert af de 3 semestre* Valgmodul A Valgmodul i ikt og læring (1. semester) 1. sem. 5 ECTS-point Valgmodul B Valgmodul i ikt og læring (2. semester) 2. sem. 5 ECTS-point Valgmodul C Valgmodul i ikt og læring (3. semester) 3. sem 5 ECTS-point * Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller alle valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 15 ECTS-point. De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Stk. 2 Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges på baggrund af følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde 8

9 9 Modul 1 Ikt-baserede læreprocesser (ICT-based learning processes) Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Ikt-baserede læreprocesser omfatter medierede intra- og interpersonelle læreprocesser samt læring gennem samarbejde og fælles videnkonstruktion. Ikt står i denne sammenhæng for digitale værktøjer/systemer og omgivelser til præsentation, produktion, kommunikation, og samarbejde. Der fokuseres på hvordan, under hvilke omstændigheder, og med hvilke metoder/midler det er muligt at tilrettelægge/designe, kvalificere og facilitere ikt-baserede læreprocesser, der fremmer kvalitet, dialog og samarbejde. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt-baserede læreprocesser er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt-baserede læreprocesser og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse for pædagogisk planlægning, design og evaluering af hensigtsmæssige ikt-baserede læreprocesser identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt-baserede læreprocesser. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet ikt-baserede læreprocesser er, at den studerende skal kunne: anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt-baserede læreprocesser, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for feltet ikt-baserede læreprocesser med henblik på kollaboration og fælles vidensopbygning formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller indenfor området. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet ikt-baserede læreprocesser er, at den studerede i modulet skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og tilrettelægge kollaborative ikt-baserede undervisnings- og læringsprocesser, der inddrager dialogisk og demokratisk kvalitet deltage i og moderere en e-kollaborativ vidensopbygningsproces udvise konstruktiv, e-dialogisk adfærd (deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer). Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 1: En intern skriftlig prøve i: Ikt-baserede læreprocesser (ICT Based Learning Processes). Prøveform: c. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. 9

10 Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt-baserede læreprocesser. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i projektgruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 Modul 2 Ikt og interaktionsdesign (ICT and Interaction Design) Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Ikt og interaktionsdesign omfatter arbejdet med brugergrænseflader og med design af virtuelle læringsrum. Der fokuseres specielt på interaktion og betydningsdannelse som de væsentligste forhold i menneskets arbejde med at etablere en meningsfuld relation til artefakter og på at omsætte denne relation i konkret design. Herudover arbejdes med metoder til udvikling af design samt designerens skabende kompetencer. Med hensyn til ikt-kundskaber tilegner den studerende sig brug af designværktøjer. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt og interaktionsdesign er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt og interaktionsdesign og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse af planlægning, design og evaluering af ikt-baserede artefakter identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og interaktionsdesign. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet ikt og interaktionsdesign er, at den studerende skal kunne: anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og interaktionsdesign, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt og læringsartefakter 10

11 formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller der knytter sig til feltet. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet ikt og interaktionsdesign er, at den studerede skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for feltet ikt-og interaktionsdesign, herunder at skabe sig erfaring med eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt-artefakter deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 2: En intern skriftlig prøve i: Ikt og interaktionsdesign (ICT and Interaction Design). Prøveform: c. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt og interaktionsdesign. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i projektgruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 11 Modul 3 Ikt og læring i organisationer (ICT and Learning in Organizations) Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Ikt og læring i organisationer omfatter arbejdet med ikt som redskaber til videndeling og videnledelse i organisationer. Fokus er intra- og interorganisatoriske læreprocesser, ikt som samarbejdsværktøj, ikt i organisationskommunikation, ikt i livslang læring og erfaringsudveksling. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: 11

12 tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse af planlægning, design og evaluering af empiriske undersøgelser af ikt, læring og videndeling i organisationer identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger ud fra teorier og metoder om organisation, kommunikation, samarbejde og it formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes erhvervelse af kompetencer inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: selvstændigt planlægge, igangsætte, gennemføre, styre og evaluere komplekse processer inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, herunder skabe sig erfaring med udvikling af organisatoriske processer, og implementering og brug af adækvate samarbejds- og kommunikationsværktøjer deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 3: En intern skriftlig prøve i: Ikt og læring i organisationer (ICT and Learning in organizations) Prøveform: c. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt og læring i organisationer. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i projektgruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. 12

13 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 12 Modul 4 Ikt og didaktisk design (ICT and Eductional Design) Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Ikt og didaktisk design omfatter forskellige didaktiske tilgange som grundlag for analyse og design af ikt-baserede læreprocesser, læringsprodukter og/eller virtuelle læringsomgivelser. Endvidere omfatter fagområdet det didaktisk-teoretiske grundlag for design af medieret kommunikation og interaktion med særlig fokus på sociale netværk og multimodalitet. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt og didaktisk design er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt og didaktisk design og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse af didaktisk design i relation til multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative forhold identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og didaktisk design. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet ikt og didaktisk design er, at den studerende skal kunne: anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og didaktisk design, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forhold til multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver. formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet ikt og didaktisk design er, at den studerede skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for feltet ikt og didaktisk design, herunder at skabe sig erfaring med inddragelse af multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 4: En intern skriftlig prøve i: Ikt og didaktisk design (ICT and Educational Design). Prøveform: c. 13

14 Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt og didaktisk design. Redegørelsen må være på højst 7 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 30 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13 Valgmoduler i Ikt og læring (Optional ICT and Learning Modules) Modulets placering: og 3. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Valgmodulet beskæftiger sig med et særligt perspektiv på ikt og læring. Valgmodulet giver den studerende mulighed for at fordybe sig i teori og metoder inden for valgmodulets temaramme. Der fokuseres på hovedspørgsmål om hvad, under hvilke omstændigheder og med hvilke midler det er muligt at identificere/analysere/designe/kvalificere/facilitere inden for valgmodulets temaramme. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for valgmodulets temaramme er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt og læring og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse af valgmodulets specifikke tema identificere, forholde sig til og reflektere over valgmodulets specifikke videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og læring. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor valgmodulets temaramme er, at den studerende skal kunne: anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og læring med udgangspunkt i valgmodulets specifikke tema, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for valgmodulets specifikke tema formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til valgmodulets specifikke tema. 14

15 Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor valgmodulets temaramme er, at den studerede skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for feltet ikt og læring, herunder at skabe sig erfaring med teknikker og metoder inden for valgmodulets specifikke tema Deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Modulet afsluttes på henholdsvis 1., 2 og 3. semester med: En intern skriftlig prøve i: Prøve 7: Valgmodul i Ikt og læring (Optional ICT and Learning Module). (1.semester) Prøve 8: Valgmodul i Ikt og læring (Optional ICT and Learning Module). (2.semester) Prøve 9: Valgmodul i Ikt og læring (Optional ICT and Learning Module). (3.semester) Prøveform: c. Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til valgmodulet i ikt og læring. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i gruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i undervisningen inden for valgmodulets temaramme års projektmodul: Ikt i læreprocesser brug og betydning (ICT in Learning Processes Theory and Design). Modulets placering: 2. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Temarammen for projektmodulet er ikt i læreprocesser brug og betydning, som integrerer fagområderne ikt-baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign. Der udføres projektarbejde inden for temarammen, resultatet heraf er en rapport indeholdende teoretiske og metodiske overvejelser i relation til et produkt, der f.eks. kan være i form af et koncept, model, prototype eller færdigt produkt. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for projektmodulet ikt i læreprocesser brug og betydning er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af projektets problemstilling baseret på teori og metoder inden for felterne ikt baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign, herunder erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske aspekter identificere, reflektere over og forholde sig til problemorienteret projektpædagogik på baggrund af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske aspekter 15

16 identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og læring. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder inden for projektmodulet ikt i læreprocesser brug og betydning er, at den studerende skal kunne: analysere og vurdere problemstillinger i projektets kontekst med udgangspunkt de videnskabelige metoder og redskaber inden for felterne ikt-baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger der knytter sig til planlægning, design, udvikling og evaluering af ikt-baserede læreprocesser og ikt-artefakter anvende og forholde sig til erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske aspekter i projektets kontekst formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller der knytter sig til projektets kontekst gennemføre, dokumentere og formidle viden igennem det problemorienterede projektarbejde. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor projektmodulet i ikt i læreprocesser brug og betydning er, at den studerede skal kunne: styre og udvikle ikt-baserede læringssituationer der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller arbejde problemorienteret i kollaborative ikt-baserede processer reflektere over og begrebsliggøre egen læring og betingelserne for fortsat faglig udvikling analysere, teste, evaluere og vurdere ikt-baseret læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative og informationsteknologiske teorier og metoder. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 5: En ekstern kombineret mundtlig og skriftlig prøve i projektenheden: Ikt i læreprocesser brug og betydning (ICT in Learning Processes Theory and Design). Prøveform: b. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS Prøven tager udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport og det udarbejdede produkt Den individuelt udarbejdede projektrapport må være på højst 30 sider. Ved gruppearbejde må rapporten være højst 20 sider per studerende, dog højst 95 sider i alt.. Den mundtlige prøve er tilrettelagt som gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Prøvetiden er 30 minutter pr. gruppe + 20 minutter pr. studerende (1 studerende = 30 minutter, 2 studerende = 50 minutter, 3 studerende = 70 minutter etc.). Den samlede prøvetid kan ikke overstige 2 timer. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil), produktet og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen af præstationen tillægges rapporten og den mundtlige præstation en vægt på hhv. 2/3 og 1/3. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 16

17 15 Modulet Masterprojekt (Master s Thesis). Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 15 ECTS Masterprojektmodulet er placeret på uddannelsens 4. semester og har et omfang af 15 ECTSpoint. Modulet omfatter udarbejdelse af et masterprojekt om et specialiseret emne, der ligger inden for ét eller på tværs af flere af de i 8, stk. 1, anførte fagområder. Masterprojektet kan enten udarbejdes som et analytisk projekt eller som et design- og implementeringsprojekt. Begge projekttyper forudsætter teoretiske og metodiske overvejelser. Masterprojektemnet godkendes på forhånd af den modulansvarlige. Som støtte for de studerendes arbejde med masterprojektet afvikles undervisning og workshops inden for: videnskabsteori videnskabelig metode affattelse af videnskabelige afhandlinger. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for masterprojektet er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af projektets problemstilling gennem anvendelse af teori og metoder baseret på højeste internationale forskning inden for feltet ikt og læring identificere, reflektere over og forholde sig til problemorienteret projektpædagogik på baggrund af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder kritisk forholde sig til og reflektere over masterprojektets problemstilling inden for feltet ikt og læring på et videnskabeligt grundlag. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor masterprojektet er, at den studerende skal kunne: med udgangspunkt i de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og læring, analysere og vurdere problemstillinger i masterprojektets kontekst vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for feltet ikt og læring med udgangspunkt i masterprojektet i en relevant akademisk genre, formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til masterprojektet gennemføre, selvstændigt styre, dokumentere og formidle forskningsbaseret viden igennem det problemorienterede projektarbejde. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor masterprojektet er, at den studerede skal kunne: selvstændigt styre og udvikle ikt-baserede læringssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt igangsætte arbejde i problemorienterede kollaborative ikt-baserede processer kritisk reflektere over og begrebsliggøre egen læring og betingelserne for fortsat faglig udvikling 17

18 analysere, teste, evaluere og kritisk vurdere ikt-baseret læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder. Masterprojektmodulet afsluttes på 4. semester med følgende prøve: Prøve 6: En ekstern kombineret mundtlig og skriftlig prøve i: Masterprojekt (Master s Thesis). Prøveform: b. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen Omfang: 15 ECTS Masterprojektet kan udarbejdes som enten a) et teoretisk og analytisk projekt eller b) udvikling af et produkt med tilhørende projektrapport. I begge tilfælde skal projektrapporten være mellem 25 og 60 sider ved en studerende, mellem 50 og 100 sider ved to studerende og mellem 75 og 150 sider ved tre studerende. Masterprojektet danner udgangspunkt for en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Den mundtlige prøve er tilrettelagt som gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Prøvetiden er 45 minutter pr. gruppe + 25 minutter pr. studerende (1 studerende = 45 minutter, 2 studerende = 70 minutter, 3 studerende = 95 minutter). Ved projekttype a) foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) samt den mundtlige præstation, idet hovedvægten lægges på den skriftlige rapport. Ved projekttype b) foretages en samlet bedømmelse af det udarbejdede produkt, projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, idet hovedvægten lægges på det udarbejdede produkt og den skriftlige rapport. Ved bedømmelsen af præstationen tillægges rapporten og den mundtlige præstation en vægt på hhv. 2/3 og 1/3. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 18

19 16 Oversigt over obligatoriske prøver Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trins- Skala Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 1 Ikt-baserede læreprocesser 5 ECTS 2 Ikt og interaktionsdesign 5 ECTS 3 Ikt og læring i organisationer 5 ECTS 4 Ikt og didaktisk design 5 ECTS 5 Ikt i læreprocesser brug og betydning 10 ECTS 6 Masterprojekt 15 ECTS 17 Oversigt over prøver i valgmoduler Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trins- Skala 7 Valgmodul i ikt og læring 1.semester 5 ECTS 8 Valgmodul i ikt og læring 2. semester 5 ECTS 9 Valgmodul i ikt og læring 3. semester 5 ECTS Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 18 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside. Det er en forudsætning for at indstille sig til prøve i masterprojektet, prøve 6, at prøverne 1-5 samt 7-9 er bestået. KAPITEL 4 ANDRE BESTEMMELSER 19 Dispensation Studienævnet for Humanistisk Informatik kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 20 Uddybende information Studienævnet udgiver og vedligeholder en studievejledning, hvori der gives mere udførlige oplysninger om uddannelsen. 21 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Humanistisk Informatik og godkendt af dekanen. Studieordningen med revisioner har virkning fra den 1. maj 2013 og erstatter alle tidligere versioner Det Humanistiske Fakultet har dispenseret de studerende på masteruddannelsen i ikt og læring fra de generelle prøvebestemmelser på fakultetet som følge af ændring i eksamensbekendtgørelsen, nr. 666 af 24. juni 2012 om genindførelse af gruppeeksamen og vægtning mellem det skriftlige og mundtlige arbejde. Det besluttes af Studienævnet for Humanistisk Informatik og/eller Det Humanistiske Fakultet, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning. 19

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3

KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3 KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 1 Bekendtgørelsesgrundlag 1 2 Fakultetstilhørsforhold 1 3 Studienævnstilhørsforhold 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 4 Uddannelsens formål 1 5 Varighed og struktur

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSERNE I HUMANISTISK INFORMATIK: INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER OG KOMMUNIKATION SAMT BA-TILVALGENE I INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 3 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 3 1 Bekendtgørelsesgrundlag...

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i:

Studieordning for uddannelsen til Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i: Studieordning for uddannelsen til Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i: Evaluering og kvalitetsudvikling Forandringsledelse og arbejdsmiljø Didaktik og professionsudvikling Matematik,

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 16 respondenter 44 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 36% Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2014 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne. Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere