Rejserapport. PEER workshop i Trondheim juli Architecture in public spaces

Transkript

1 Rejserapport PEER workshop i Trondheim juli 2004 Architecture in public spaces

2 Indhold Baggrund for PEER Workshop i Trondheim juli 2004 Workshoppens indhold Workshoppens udbytte

3 Baggrund for workshoppen Arkitektur i offentligt byrum Liveable City handler i høj grad om erfaringsudveksling blandt partnerbyerne. PEER workshoppen (tema workshop) i Trondheim den juli 2004 var en blandt flere, hvor forskellige emner bliver drøftet blandt specialister fra partnerbyerne. Temaet for denne workshop var: Arkitektur i offentligt byrum Liveable City er et netværksskabende projekt, der har som mål at skabe en levende by. Arkitekturen i offentlige byrum er en væsentlig del af projektet, da det i høj grad handler om at skabe de optimale rammer for liv i byen. Fra Odense deltog: Arkitekt Jette Flinch Nyrop, Odense Kommune, Byplankontoret (Projektgruppen Markeder) Til stede på workshoppen var desuden arkitekter og byplanlæggere fra Odenses partnerbyer i Liveable City projektet: Trondheim (Norge), Emden (Tyskland), Gent (Belgien), Lincoln og Norwich (England). I alt cirka 30 personer. I forbindelse med workshoppen afholdt Liveable City internationalt styregruppemøde, hvor alle partnerbyerne deltog. Fra Odense deltog Lisa Meisner (Informationsmedarbejder på Liveable City- projektet) og Kurt Kiilerich Frederiksen (site koordinator på Liveable City). Nærværende rapport vil samle op på de erfaringer, workshoppen gav deltagerne.

4 Workshoppens indhold Workshoppens 1. dag På workshoppens første formiddag havde hver partnerby fået til opgave at give en præsentation af deres by og dens arkitektur. Oplæggene kom naturligt også til at handle om de respektive byers måde at arbejde med bygninger og byrum - byplanlægningen. Oplæggene gav et godt billede af byernes ligheder/forskelle og et godt afsæt for at udveksle erfaringer byerne imellem (fx. plantyper og strategier for byrum) og at hente inspiration til nye løsninger (gennem konkrete eksempler på byrum, arkitektur og kontakten mellem by og vand). Der er et klart kulturelt fællesskab mellem byerne, og det er mange af de samme udfordringer der arbejdes med. I næsten alle byerne er omdannelse af havne- eller erhvervsområder til nye formål og renovering af byrum med henblik på at styrke livet og aktiviteterne i byen aktuelle emner. I flere af byerne eksperimenteres der med nye måder at gøre arbejdet synligt og at inddrage borgerne aktivt på.

5 Partnerbyernes præsentationer - i relevante uddrag I Lincoln er der fokus på et stort byudviklingsområde omkring Brayford Wharf. Planlægningsmæssigt er der arbejdet med området på det der svarer til vores kvarterplanniveau. A guide for Development indeholder byarkitektoniske analyser af områdets overordnede elementer og karakter samt guidelines for konkret design i området. En del større uddannelsesinstitutioner og universitetsafdelinger er flyttet til byen og er med til at forme og præge det nye område. I Norwich arbejdes der med vigtige forbindelser gennem byen - key routes eller links - og forskellige måder at markere forbindelser på. Svarende til de nord-syd forbindelser (til stationsområdet og til åen) og øst-vest forbindelser (Vestergade-Overgade), der løbende søges styrket i Odense. I Gent - og for nylig også i Trondheim - har de ansat en City Manager, der står for koordinering af alle arrangementer og aktiviteter i bymidten, og som arbejder på tværs af offentlige og private interesser i byen. Den store Gent Festival var lige afsluttet og beskrivelsen, suppleret med en video fra festivalen, gav indtryk af nogle utroligt intense, brogede, festlige og traditionsrige dage og en stærk by-identitet. Fra Emden blev fortalt om den ligeså traditionsrige Matjes-festival, hvor man fejrer Matjes-silden, selvom den i dag importeres fra Norge! Gennem byen løber i alt 150 km kanaler, som mange af byens friluftsaktiviteter er knyttet op på. I Odenses præsentation satte vi bl.a. fokus på vores udviklings- og helhedsplaner, særligt Kvarterplan for bymidten og Belysningsplan for bymidten. Suppleret med konkrete nyere eksempler på planlægning og byggeri i større skala (Odense Havn, Brandts-området og Rosenbæk-karréen). Der var stor og meget positiv interesse for den måde at arbejde/planlægge på og for at se selve planerne. Herudover var det fint at kunne henvise til Odenses bidrag til den digitale Guide til dansk arkitektur på Trondheims indlæg blev præsenteret af Gunnar Houen, Trondheim kommunes City conservation officer, der arbejder tæt sammen med plankontoret i bevaringsspørgsmål. Han fortalte om byens plan og byggeri gennem skiftende historiske perioder som indgang til den senere byrundtur. Ingrid Sætherø, arkitekt i Trondheim Kommune, fortalte om et konkret projekt til nybyggeri på en stor grund i bymidte, hvor en karré af træhuse nedbrændte i Der er afholdt arkitektkonkurrence og på baggrund af vinderforslaget udarbejdet en lokalplan for brandtomten. Der har været en del diskussion om projektets udformning. Skal projektet gentage de historiske træbygninger, der lå der før branden - eller spille op til de mere moderne og væsentlig højere bygninger, der i øvrigt ligger omkring tomten? Resultatet blev et projekt med højde som de moderne bygninger, mens der, ret usædvanligt, er anvendt en markant trækonstruktion som er synlig i facaden. Dermed får det relation til træhusene og den traditionelle byggeskik - selvom formsproget er nyt.

6 En smuk og meget inspirerende rundtur i Trondheim: Sct. Olavs festdagene i Erkebispegården ved Nidarosdomen - en perfekt ramme for åbningen af festdagene, der blev fejret med taler, musik og et middelaldermarked. Derfra gik turen ad bagveje gennem bydelen for at illustrere arbejdet med grønne/fredelige fodgængerforbindelser som alternativ til byens gridnet af brede og befærdede gader.

7 Over Bakkbruen til Bakklandet - med udsigt til Trondheims karakteristiske lagerbygninger i træ og med gavlene direkte ud til elven. På bysiden er de reserveret til erhverv, butikker og offentlige funktioner og på Bakkland-siden kan de omdannes til boliger Bakklandet er et fantastisk charmerende område med snoede, brolagte gader og kønne, farvede træhuse, som i solskinnet gav flere mindelser om noget sydlandsk end om en by så højt mod nord. Området er meget attraktivt og mange huse er under renovering af nye ejere. Der er fortsat en afslappet atmosfære med langt græs langs kantstenene og enkle studentercaféer med masser af liv.

8 Dokkparken og Nedre Elvehavn er nyligt omdannede havneområder, der nu rummer boliger, restauranter, shoppingcenter - og masser af muligheder for udendørs ophold og aktivitet. Et virkeligt vellykket eksempel: Mange af havnens tidligere effekter (kraner, bolværk, kroge osv.) er bevaret og det nye byudstyr - enkelt og råt - supplerer det flot. Der er tilført nyt byggeri, der godt nok er meget forskelligt, men alligevel fungerer fint sammen. Vigtigt for miljøet er naturligvis også de gamle, renoverede bygninger.

9 Tilbage i bymidten fik vi mulighed for at se og diskutere byens centrale torv, der denne dag rummede et grøntmarked. Der er permanent opstillet en udstillingscontainer, hvor der informeres om projektet til renovering af Torvet (herom senere).

10 Workshoppens 2. dag Philip De Roo fra Gent lagde ud med at fortælle om de senere års arbejde med at styrke byens rum, der i Gent primært knytter sig til tre kirker i bymidten og til floden gennem byen. Herunder også eksempler på konkrete forslag til byggeri i et meget komplekst byrum ved en af kirkerne. Per Arne Tefre, overarkitekt i Trondheim, beskrev problematikken omkring den ønskede renovering og forbedring af byens centrale torv - byens hovedprojekt under Liveable City. Byens borgere er i vidt omfang inddraget for at konkretisere ønskerne til den fremtidige brug af Torvet, og der er afholdt en professionel konference om den konkrete udformning. Projektet er inde i en kritisk fase - dommerkomitéen i konkurrencen valgte ikke en klar vinder, men udpegede derimod to principielt forskellige 2. præmier. Sagen debatteres livligt i byen, og der er ikke kun debat om, hvordan Torvet skal ændres, men også om der overhovedet skal ændres noget?! Workshoppens deltagere drøftede de centrale punkter - og centrale valg - i projektet. Vi var ikke i tvivl om, at det vil være et aktiv for byens liv at få bearbejdet det noget usammenhængende byrum og forbindelserne til og fra det. Vi diskuterede vores muligheder for at give opbakning til den videre proces, men for medarbejderne i Plankontoret var det primært faglig opbakning, der var brug for, frem for endnu flere løsningsforslag eller endnu et indlæg i en i forvejen hed debat - og derved blev det.

11 Workshoppens udbytte Erfaringsudveksling At møde folkene fra vores partnerbyer i Liveable City projektet og at opleve den åbenhed og velvilje, der kommer af at have et fagligt fællesskab og at arbejde mod de samme mål, om end i vidt forskellige bysammenhænge - det var i sig selv en enorm inspiration til det videre arbejde. Netværk og inspiration til projektgrupperne Helt konkrete i forhold til opgaverne i Liveable City-regi gav workshoppen gode kontakter til folk, der arbejder med markeder/markedsboder/festivaler. Fx. havde en deltager fra Norwich designet en markedsbod. I Trondheim havde man ligesom i Odense planer om at inddrage Teknisk Skole i idéfasen til udvikling af en markedsbod. Byturen i Trondheim bød på både et historisk marked i boder af træ og lærred og på en moderne markedsplads i det nye havneområde i beton, rustent stål og plexiglas. Husgavl udnyttet til klatrevæg

12 Citymanager eventkontor i Odense? I Trondheim er det den nyansatte citymanager der skal samle, igangsætte og koordinere initiativer/aktiviteter i bymidten, herunder markeder (jf. Gents City Center Coordinator). En sådan uafhængig og koordinerende funktion i forhold til både offentlige og private/erhvervsmæssige interesser må ses som en oplagt styrke for udviklingen af bylivet. Således også som inspiration til de videre overvejelser om etablering af et eventkontor som der lægges op til i Kulturstrategi for Odense.

13 Inspiration til udviklingen af Odense Havn Som byplanlægger generelt var der også masser af inspiration at hente. Især fra den beskrevne bytur og, med Odense Havn i tankerne, særligt fra havneområderne Dokkparken og Nedre Elvehavn. Der blev livligt udvekslet visitkort, planer, rapporter og erfaringer om forskellige arbejdsmetoder samt processer med involvering af borgere/interessenter i byen.

14 Kommentar til afviklingen af workshoppen Med hensyn til selve afviklingen af workshoppen, der generelt var veltilrettelagt og givtig på mange planer, kunne værtsbyen måske have haft gavn af at sætte os mere i arbejde og involvere os dybere i en given lokal problemstilling, hvor der var behov for sparring. Og dermed få et mere konkret resultat ud af workshoppen (fx. skitseforslag el. lign.).

15