Model - InterTværs. Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Model - InterTværs. Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip"

Transkript

1 Model - InterTværs Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip Februar 2015

2 2 Forord Hensigten med dette projekt har været at udvikle en studiemodel, som imødekommer de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor i forhold til styrkelse af det sammenhængende patient-/ borgerforløb. I et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, VIA University College og Aarhus Kommune er der udarbejdet en studieforløbsmodel for interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb af 14 dages varighed, som har til formål at styrke kompetencer for studerende på sundhedsuddannelserne i at samarbejde interprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt. Endvidere at styrke de studerendes kompetencer i at samarbejde og kommunikere med patienter, pårørende og kollegaer indenfor og på tværs af organisationen. Hensigten med denne rapport er at inspirere til etablering af interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb indenfor sundhedsvæsenet. Rapporten er udarbejdet på en måde, så den er handleanvisende i forhold til at etablere studieforløb, som giver studerende mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er beskrevet i formålet for studieforløbsmodellen InterTværs. På vegne af projektgrupperne Projektleder Tina Kramer

3 3 Styregruppe Sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelseschef Bodil Primsø, VIA University College Professor Torben Bæk Hansen, Aarhus Universitet Områdechef Marianne Resbo, Aarhus Kommune Faglig leder af grunduddannelsesområdet, Kirsten Bruun, AUH Ledende overlæge Else Marie Damsgaard, Geriatrisk Afdeling, AUH Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, AUH Ledende terapeut Dorte Nielsen, Geriatrisk Afdeling, AUH Leder af Ergoterapeutuddannelsen Line Folsgaard Pedersen, VIA University College Projektleder Tina Kramer, AUH Arbejdsgruppe Projektleder Tina Kramer, AUH Uddannelsesansvarlig for bachelor studerende, fysioterapeut Lene Buur, Aarhus Kommune Lektor på Sygeplejerskeuddannelsen Birgitte Sørensen, VIA University College Klinisk underviser, ergoterapeut Hannah Klüver, Geriatrisk Afdeling, AUH Klinisk underviser, fysioterapeut Bodil Thomsen, Geriatrisk Afdeling, AUH Sparringsgruppe på VIA University College Uddannelseschef Bodil Primsø Lektor på Sygeplejerskeuddannelsen Birgitte Sørensen Lektor på Ergoterapeutuddannelsen Marianne Høllun Lektor på Ernæring- og sundhedsuddannelsen Merete Charlotte Peersen Adjunkt på Fysioterapeutuddannelsen Birgitte Rittig- Rasmussen Følgeforskning på projektet v/ ph.d. studerende, lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, Cathrine Sand Nielsen

4 4 Indholdsfortegnelse Baggrund...5 Indledning...5 Studiemodellen InterTværs...6 Patient/ borger perspektivet...6 Interprofessionel læring og samarbejde IPLS.6 Relationel koordinering...8 Studerendes deltagelse i patientens forløb på hospitalet...8 Forløbssammenhæng på tværs...8 Studerendes deltagelse i borgerens forløb i primær sektor...9 Transition...9 Organiseringen af studieforløbet...10 Kliniske vejledere og undervisere...11 Studiemetoder...12 Organisatoriske udfordringer...14 Implementering af modellen...16 Fremadrettet plan...17 Tidsplan implementering InterTværs...25 Referencer...26 Bilagsfortegnelse...27 Bilag 1 Målsamtale...28 Bilag 2 Interviewguide...32 Bilag 3 Logbog...33 Bilag 4 Eksempel på to-ugers forløb

5 5 Baggrund Undervejs i projektet har der været afviklet tre pilotforløb på tværs af sektorer i Aarhus Kommune og på Aarhus Universitetshospital: Geriatrisk Afdeling, Neurologisk Afdeling og Neurokirurgisk Afdeling. De implicerede studerende i forløbet er sygepleje-, fysioterapeut -, ergoterapeut-, medicin- og ernærings-/ sundhedsstuderende. For yderligere uddybning af baggrunden for projektet henvises til projektbeskrivelse, Der henvises endvidere til erfaringsopsamlinger af pilotforløbene 1. Styregruppen besluttede i november 2014, at de beskrevne studieforløb med fordel kan implementeres i Aarhus Kommune og på Aarhus Universitetshospital. Spredningen af modellen planlægges over en toårig periode. Indledning I første del af rapporten beskrives studiemodellen i sin nuværende form, dvs. der sættes fokus på de elementer, der undervejs i projektet er fundet særligt væsentlige at fastholde med henblik på at opfylde hensigten med projektet. Visionen er: At alle relevante kliniske uddannelsessteder på Aarhus Universitetshospital og i Aarhus Kommune, i samarbejde med VIA University College, Aarhus Universitet, Medicinstudiet afvikler uddannelsesforløb inspireret af studiemodellen InterTværs. At alle relevante kliniske uddannelsessteder har formuleret muligheder i form af hvilke studenterprofessioner der er repræsenteret på stedet, hvilke patientgrupper der er repræsentative og hvilke samarbejdspartnere på tværs af afdelinger og sektorer der har relevans for studieforløbene. At sundhedsuddannelserne på VIA University College og Aarhus Universitet, Medicinstudiet skriver interprofessionelle og tværsektorielle perspektiver ind i uddannelsesforløb. Anden del af rapporten omhandler en implementeringsstrategi for studiemodellen med afsæt i visionen. 1

6 6 Studiemodellen InterTværs I dette afsnit beskrives de elementer, som er fundet væsentlige at fastholde med henblik på at opfylde formålet for studiemodellen. For at understøtte stabiliteten peges der på vigtigheden af veltilrettelagte og velbeskrevne studieforløb på tværs af professionerne. Patient/ borger perspektivet Patient/ borgerforløbet er det bærende princip i studieforløbet, hvilket betyder at der i planlægning af forløbene bør tages afsæt i de patient/ borgerforløb, der er i den givne kontekst. Der er tale om murstensløse forløb, som organiseres i forhold til patientens/ borgerens forløb på tværs af professioner, afdelinger og sektorer. Udarbejdelse af og orientering imod fælles mål, som er patientens/ borgerens mål, er helt centralt i studieforløbet. Teamet af studerende udarbejder i fællesskab med patienten/ borgeren mål for dennes pleje og behandling i forløbet. Mål som kan ændre sig, og dermed justeres når patienten flytter fra en afdeling til en anden eller hjem til sig selv. Målene skal altid være patientens/ borgerens mål. Til inspiration for afholdelse af målsamtale henvises til (bilag 1: Beskrivelse af afdeling G s målsamtale). Interprofessionel læring og samarbejde IPLS Som ramme og pejlemærke for InterTværs er valgt interprofessionalitet. Kendetegnede for interprofessionalitet er, at faggrupperne organiseres i et fællesskab, hvor de samarbejder om at formulere fælles mål og udvikle fælles hverdagsrutiner samtidig med, at de skal løse en række fagspecifikke opgaver (Just og Nordentoft, 2012).

7 7 I modellen herunder illustreres interprofessionalitet: Jakobsen, F (2011): Learning with, from and about each other. Outcomes from an interprofessional training unit. De professionsstuderende skal således ikke varetage hinandens arbejdsopgaver men samarbejde om opgaverne og have viden om og forståelse for hinandens faglighed. Andre kendetegn ved interprofessionalitet er, at de studerende lærer med, af og om hinanden 2. Dette fordrer at de studerende planlægger, udfører og evaluerer pleje og behandling af patienten/ borgeren i fællesskab. Det er afgørende, at de bliver givet ansvaret for plejen og behandlingen af patienten/ borgeren, under vejledning og støtte, men med en klar forventning om at ansvaret er de studerendes. En daglig interprofessionel konference om morgenen/ formiddagen, hvor studerende og vejledere/ undervisere deltager, er afgørende for at der skabes rum for planlægning, koordinering, refleksion og samarbejde. Konferencen bør ligge på et fast tidspunkt og varer ca. 45 minutter. Konferencen må ikke tage unødig tid fra de studerendes mulighed for at øve pleje og behandling. Erfaringsmæssigt har det vist sig væsentligt, at de fastsatte tidspunkter overholdes og at teamlederen leder konferencen på en måde, så alle relevante områder drøftes og alle faggrupper får mulighed for at bidrage med deres perspektiv. Patienten deltager ikke i den interprofessionelle konference. 2

8 8 De studerende organiserer sig som et team, hvor afklaring af roller og samarbejdsform er afsættet for det videre samarbejde. De studerende kan med fordel skiftes til at være teamleder, så denne rolle øves af alle. Teamlederne leder de interprofessionelle konferencer og har den primære kontakt til det øvrige personale og på tværs af afdelinger og sektorer. Teamlederen forventes at have overblikket over patientens/ borgerens forløb. De studerende undervises (kort) i teamledelse og teamsamarbejde den første dag i forløbet. Relationel koordinering Relationel koordinering er ligeledes valgt som ramme for InterTværs. Relationel koordinering er udviklet som et værktøj til at fremme kommunikationen og samarbejdet omkring patienten/ borgeren (Gittell, 2012). Der peges på, at når de involverede fagprofessionelle har fælles mål, fælles viden og gensidig respekt, så påvirkes deres indbyrdes kommunikation, således at den bliver hyppig, rettidig og problemløsende. Derved bidrager kommunikationen positivt til arbejdet med fælles mål, fælles viden og gensidig respekt, resulterer i et godt samarbejde og ikke mindst til bedre ydelser for patienten. Studerendes deltagelse i patientens forløb på hospitalet Som tidligere nævnt udarbejder teamet i fællesskab med patienten/ borgeren mål for dennes pleje og behandling i forløbet. Teamet er ansvarlige for én til to patienter og dennes pårørende i studieforløbet på hospitalet. Udover at varetage pleje- og behandlingsopgaver for patienten er det også teamet som planlægger, koordinerer, dokumenterer og varetager alle opgaver i forbindelse med modtagelse/ overflytning/ udskrivelse. Teamet af studerende får ansvaret for patienten efter de er blevet introduceret til forløbet mandag morgen, og har læst om patienten. De overdrager ansvaret for patienten og videregiver de opgaver, der endnu ikke er varetaget, til det øvrige personale ved 14-tiden, alt efter aftale i de enkelte afsnit. Studerendes deltagelse på tværs I første pilotforløb fulgte teamet af studerende en navngiven patient/ borger i hele forløbet på to uger. Først en uge på sygehuset og dernæst en uge i patientens eget hjem. Det var lærerigt for teamet at opleve overgangen fra sygehus til hjem, men det

9 9 er ikke logistisk muligt at gennemføre forløb i lighed hermed, når ambitionen er at tilbyde sådanne forløb til mange studerende. I de efterfølgende afprøvninger er derfor valgt en model, hvor teamet af studerende følger en patient, i nogle tilfælde har det været to patienter, i den første uge på sygehuset. Dernæst har de fulgt en borger med lignende diagnose/ problemstillinger i anden uge i dennes eget hjem eller på et lokalcenter. I anden uge har teamet af studerende endvidere besøgt og interviewet, den patient de har fulgt i uge 1, i dennes eget hjem. I interviewet har der været fokus på borgernes oplevelser af forløbet. Teamet har også fulgt dokumentgangen for de dokumenter, der relaterer sig til borgere med lignende diagnoser/ problemstillinger. I forløbet er der et særligt fokus på udskrivelse som kommer til udtryk ved at udskrivelsen medtænkes allerede ved indlæggelsen. Teamet af studerende har ligeledes fokus på hvad der sker i overgangen fra udskrivelse et sted til modtagelse et andet hvem har ansvaret for overgangen? Studerendes deltagelse i borgerens forløb i primær sektor Teamet af studerende er ansvarlig for én eller to borgere, som tidligere har været indlagt med en lignende diagnose, og fortsætter arbejdet med den fælles målformulering med borgeren. Teamet observerer hvorledes hospitalets dokumenter får liv i borgerens rehabiliteringsforløb, hvem der leder borgerens forløb, overgange mellem hospital og primær sektor, samt hvordan professionerne samarbejder i relation hertil. Teamet af studerende reflekterer over hvordan der skabes sammenhæng i patient/ borgerforløbet. Teamet varetager pleje- og behandlingsopgaver for borgerne samt planlægger, koordinerer og dokumenterer disse. Teamet interviewer patienten, som de har varetaget plejen og behandlingen af i første uge og som er blevet udskrevet, sidst i uge to. Teamet af studerende bør holde pauser sammen i forløbet, da det er i pauserne, de studerende har mulighed for at lære hinanden at kende og reflektere over hvad de har lært. Transition Patient-/ borgerforløbet er et bærende fokus i de studerendes forløb.

10 10 Teamet af studerende følger et menneske, hvor vedkommende er patient under indlæggelsen til eget hjem hvor vedkommende bliver borger. Patienten bevæger sig fra en logik i et system, til at blive borger i en anden logik i et andet system. Kralik beskriver, at mennesker gennemgår transition, når de skal tilpasse sig nye situationer under nye omstændigheder med henblik på at indarbejde ændringerne i deres liv (2006). Meleiss har udviklet sin transitionsteori på baggrund af studier af forskellige transitioner, heriblandt syg/ rask og sygehus/ hjem (2010). Teorier som de studerende med fordel kan inddrage i deres forløb, når de følger patientens sygdomsforløb fra patient til borger og fra sygehus til hjem. Organiseringen af studieforløbet Den udarbejdede model beskriver et studieforløb over to uger, men da patient/ borgerforløbet er det bærende princip er der mulighed for at tilpasse længden af studieforløbet til den enkelte kontekst. Længden af perioden er valgt at praktiske grunde, da det umiddelbart er håndterbart, og fordi dette tidsperspektiv er blevet anvendt i andre studieunits, som projektet er inspireret af (Jakobsen, 2011). I pilotforløbene har de studerende primært haft ansvaret for én patient/ borger. Antallet kan med fordel afhænge af hvor komplekse pleje- og behandlingsforløb, der er tale om, og hvilke kompetencer de studerende er i besiddelse af. I den første uge af studieforløbet samarbejder teamet af studerende på et sengeafsnit, hvorefter de følges ud på et lokalcenter og til borgerens hjem, hvor de fortsætter samarbejdet med borgeren. Alternativt kan teamet af studerende starte i primær på et lokalcenter i tilknytning til borgerens eget hjem og tilbringe den første uge der. Anden uge kan de tilbringe på en sygehusafdeling. I projektet har den alternative mulighed ikke været afprøvet, men været udtrykt som et ønske fra bl.a. kliniske vejledere i primær. Uanset om teamet af studerende starter forløbet i primær eller sekundær anbefales det, at der er sammenhæng i de problemstillinger patienterne/ borgerne har, således at de studerende har mulighed for at undersøge sammenhænge og pleje- og behandlingsmuligheder i de to sektorer. Ex hvordan ser det typiske forløb ud for en patient/ borger med en hoftenær fraktur? Der er endnu ikke udarbejdet et dokument, som beskriver et forløb med start i primær.

11 11 Kliniske vejledere og undervisere Kliniske vejledere/ undervisere vejleder på en måde som adskiller sig fra den måde, de har vejledt på tidligere. I InterTværs skal de vejlede på tværs af professioner og sektorer, og de skal vejlede et team af studerende. Udover den professionelle vejledning som de har stor erfaring med, skal de i InterTværs facilitere interprofessionelle læreprocesser. Kliniske vejledere/undervisere danner i lighed med de studerende et team, hvilket fordrer at de har et vist kendskab til hinanden forud for opstart at forløbet. Udover at vejledere/ undervisere skal introduceres til studieforløbet, kan de med fordel drøfte rolle- og opgavefordeling, opfattelse af faggrænser og detailplanlægning af studieforløbet. Planen for studieforløbet må gerne være meget detaljeret, dog med mulighed for fleksibilitet. Som vejleder/ underviser skal man være forberedt på at kunne agere i det uforudsigelige. Som en del af kompetenceudviklingen af kliniske vejledere/ undervisere forud for indgåelse i InterTværs, er det en forudsætning, at de deltager i et to dages kursus, som er udviklet til netop denne målgruppe. For nærmere information om kurset: IPLS for vejledere. 3 Et muligt indsatsområde fremadrettet kan med fordel være at give kliniske vejledere/ undervisere sparring på deres vejledning. Det er en stor udfordring at være vejleder i forløbet. Særligt de første gange forløbet afvikles kræver det, at der er en klinisk vejleder/ underviser fra hver af de implicerede professioner af studerende, allokeret til vejlederopgaven. På sigt tegner der sig et billede af, at det er muligt at være færre vejledere til stede, evt. på skift. Med henblik på at skabe gode overgange for de studerende i forløbet i lighed med dem vi ønsker at skabe for patienter og borgere anbefales det at der dannes vejleder/ underviser- netværk på tværs af afdelinger og sektorer. 3

12 12 Studiemetoder Klinik Teamet af studerende er i klinik med fokus på interprofessionelt, tværsektorielt teamsamarbejde. Teamet: Udarbejder i fællesskab med patienten/ borgeren mål for dennes pleje og behandling i forløbet. Er ansvarlige for patient/ borgerforløbet under vejledning. Varetage pleje- og behandlingsopgaver med patienten/ borgerne. Planlægger, koordinerer, dokumenterer og varetager alle opgaver i forbindelse med indlæggelse/ modtagelse, overflytning og udskrivelse. Varetager på skift rollen som teamleder. Observerer hvorledes hospitalets dokumenter får liv i borgerens rehabiliteringsforløb. Observerer hvem der leder patientens/ borgerens forløb. Observerer overgange mellem hospital og primær sektor. Observerer hvordan professionerne samarbejder i relation til patientens/ borgerens forløb. Interview Teamet interviewer patienten/ borgeren, som de har varetaget plejen og behandlingen af, efter dennes udskrivelse (bilag 2 Interviewguide). Logbog Den enkelte studerende skriver dagligt logbog i Trello 4 (bilag 3- Logbog). Logbogen er udformet således at den studerende dagligt reflekterer over spørgsmål der indgår i synopsen, som udarbejdes i slutningen af forløbet. Synopsis Teamet udarbejder i fællesskab en synopsis på baggrund af forløbet, med fokus på organisering, udvikling og patient-/ borgerperspektivet (bilag 4 - Synopsis). Fremlæggelse Teamet fremlægger synopsen for involverede vejledere/ undervisere og klinikere den sidste dag i studieforløbet (bilag 4 - Synopsis). 4

13 13 Skematisk beskrivelse af studieforløbet Som nævnt kan studieforløbet med fordel planlægges med afsæt i patient-/ borgerforløb og den aktuelle kontekst. For inspiration, se bilag 5 eksempel på detaljeret beskrivelse af forløb. Studerendes deltagelse i studieforløbet hvilke professioner og hvornår i uddannelsesforløbet? Teamet af studerende udgøres af studerende fra professioner der er relevante for patient/ borgerforløbet og/ eller afvikler deres kliniske studier på de involverede kliniksteder. Sygeplejestuderende på modul 11 og 12 har deltaget med positivt udfald. Begge moduler kan anbefales fremadrettet. Ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende har deltaget på modul 9 og modul 12. Formålet med studieforløbet InterTværs lægger sig tættes op af læringmålene for modul 9, og studerende på begge moduler har kunnet honorere kravene i forløbene uden den store forskel. Fordelen ved at lade studerende på modul 9 indgå er, at de på det planlagte tidspunkt er i klinik i afdelingen, i modsætning til studerende på modul 12, som skal flytte fra en afdeling til en anden, hvilket imødegår logiske udfordringer. Endvidere er studerende på modul 12 presset af en forestående eksamen, som har et forskelligt indhold fra det den studerende beskæftiger sig med i InterTværs. Hvis modul 9 vælges er det dog ikke muligt at afvikle forløb for fysioterapeutstuderende på Nørrebrogade, AUH, da praktikaftalen for modul 9 studerende er opsagt. Hvis modul 12 vælges er der ikke fysioterapeutstuderende på afdeling G om foråret. Der er overvægt ved at inddrage studerende på modul 9, men det betyder at der ikke kan deltage fysioterapeutstuderende i fremtidige forløb på Nørrebrogade, AUH. Medicinstuderende har deltaget i begrænset omfang på 6. semester på kandidatdelen på Geriatrisk Afdeling med positivt udfald. Det er vigtigt at forløbet ikke ligger for tæt på embedseksamen. Med ændringen i uddannelsen er der kun medicinstuderende i dette semester på Geriatrisk Afdeling, Ortopædkirurgisk Afdeling og Medicinsk Endokrinologisk

14 14 Afdeling, AUH. De to sidstnævnte afdelinger har været involveret i en del omorganisering, og har derfor endnu ikke afviklet InterTværs. På Neurologisk Afdeling har en læge i introduktionsstilling indgået i teamet sammen med de studerende, hvilket er en god mulighed. Det kan med fordel drøftes, om det er en mulighed i de afdelinger, hvor der ikke er medicinstuderende. Der kan fortsat arbejdes på at afvikle forløbene på Ortopædkirurgisk Afdeling og Medicinsk Endokrinologisk Afdeling. Mulighederne for at medicinstuderende på andre semestre indgår i studieforløbet har været undersøgt, og kan med fordel undersøges yderligere. En ernærings- og sundhedsstuderende har deltaget i et enkelt forløb, hvilket var positivt. Udfordringen, hvis der vælges at inddrage ergo- og fysioterapeutstuderende på modul 9, er at ernærings- og sundhedsstuderende er i klinik i lige moduler og derfor ikke har mulighed for at indgå i forløbene. Det har dog været drøftet om det kunne være et valgmodul for denne gruppe af studerende, evt. på modul 13. Øvrige professioner har endnu ikke deltaget i InterTværs, men som tidligere nævnt er det patient-/ borgerforløbet, som er afgørende for hvilke professioner der med fordel kan indgå. Organisatoriske udfordringer Flere af studieforløbene har været afviklet på Geriatrisk Afdeling, som har lang erfaring med tværfagligt samarbejde og afholdelse af målsamtaler med patienten og dennes pårørende. Endvidere er sygeplejersker, læger ergo- og fysioterapeuter ansat under samme afdelingsledelse og møder ind samme sted. Forhold som har bevirket, at det har været forholdsvis let at afvikle InterTværs i afdelingen. Forhold som er forskellige fra de øvrige afdelinger hvor InterTværs har været afviklet, dvs. på Neurologisk Afdeling og Neurokirurgisk Afdeling. På de to sidstnævnte afdelinger, er der ikke den samme tradition for tværfagligt samarbejde og afholdelse af målsamtaler. I de to afdelinger er sygeplejersker og læger ansat under samme afdelingsledelse, hvorimod ergo- og fysioterapeuter er ansat centralt i en terapiafdeling og kommer ad hoc i afdelingerne og varetager undersøgelse og behandling. De kliniske undervisere for terapeuterne varetager primært vejledning og undervisning i terapiafdelingen, og har derfor ikke et allerede etableret samarbejde

15 15 med de kliniske vejledere i de to afdelinger. Det har derfor været en særlig stor udfordring for kliniske vejledere/ undervisere at vejlede i studieforløbene, samtidig med at de skulle lære hinanden af kende og danne netværk. I Aarhus Kommune har de studerende været i flere forskellige lokalområder, hvilket har betydet at flere af de involverede kliniske vejledere/ undervisere kun har vejledt på et enkelt forløb og flere af dem har været alene-vejleder på forløbet. De har derfor ikke haft mulighed for at øve sig ej heller at sparre med kollegiale vejledere. Kliniske vejledere/ undervisere i kommunen har også været udfordret af at møde et team af studerende, som i første uge af forløbet har haft en vejleder fra hver profession til rådighed, og derfor udtrykker skuffelse over blot at have én vejleder/ underviser i den kommunale del. Den privatpraktiserende læge er en naturlig og væsentlig del at patient-/ borgerens forløb, og som følge deraf også medtænkt i forløbet for de studerende. Det har dog, af både praktiske og økonomiske grunde, kun været muligt at inddrage den del af sektoren sporadisk. Dvs. der har været truffet enkeltstående aftaler med læger, som har en særlig relation til projektdeltagerne, aftaler som ikke kan anvendes i større udstrækning. Det kan med fordel undersøges hvorvidt og hvordan den del af sektoren kan inddrages i InterTværs. Hvis forløbene skal lykkedes er en af forudsætningerne, at der er et uforstyrret rum hvor teamet af studerende sammen med deres kliniske vejledere og undervisere kan afholde interprofessionelle konferencer og dokumenterer plejen og behandlingen.

16 16 Implementering af modellen Implementering omhandler omsætning af viden til praksis. Det er ikke tilstrækkeligt at have kendskab til, hvad der bør gøres, alle implicerede må være indstillet på at ændre adfærd, hvilket involverer læring gennem øvelse og ikke mindst at eksperimentere med anvendelse af den kendte viden. Modellen er udviklet ved flere gange at være afprøvet og videreudviklet. Fortsat afprøvning og videreudvikling, hvor der tages hensyn til den lokale kontekst kan der med fordel skabes mulighed for i den videre implementering (Mainz, J et al. 2011, s. 335). Beskrivelsen af studiemodellen kan betragtes som en ramme indenfor hvilken, de enkelte afdelinger/ lokalområder kan øve, eksperimentere og videreudvikle, således at studieforløbet tilpasses den kontekst den afvikles i og de aktuelle patient/ borgerforløb. I InterTværs har der, udover den overordnede organisering af projektet, været etableret netværk i de enkelte afdelinger og lokalområder. Netværk som med fordel kan styrkes ved at få dem tydeligt defineret og med deltagelse af mindst én person med beslutningskompetence. Netværket kan med fordel anvende Forbedringsmodellen (Mainz, J et al. 2011, s. 339), som peger på tre væsentlige områder at arbejde med: Mål Hvad ønsker vi at opnå? Der kan endvidere udarbejdes underordnede proces mål, der angiver de skridt på vejen som netværket vil arbejde med. Målinger Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Netværket kan med fordel løbende evaluere tiltagene Forandringskatalog Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?

17 17 Fremadrettet plan I det følgende beskrives den fremadrettede plan for implementeringen af studiemodellen med afsæt i status for projektet, inspireret af Kotter, J P (1997). Kotter opererer med otte trin i forandrings- og implementeringsprocessen. Forankring af nye handlemåder i kulturen Etablering af en oplevelse af nødvendighed Konsolidering af resultater og produktion af flere Oprettelse af en styrende koalition Generering af kortsigtede gevinster Udvikling af en vision og strategi Skabe grundlag for handling på bred basis Formidling af forandrings visionen Etablering af en oplevelse af nødvendighed Udfordringer: Det er ikke helt tydeligt i bekendtgørelserne og øvrige uddannelsesdokumenter på uddannelserne at studerende skal tilegne sig de kompetencer som Danske regioner og KL anbefaler. Sundhedsprofessionelle i klinikken har en del forbehold for projekt InterTværs, eksempler på og kommentarer og spørgsmål: Hvad er der i det for mig? Det har vi altid gjort. Det er for ressourcekrævende. Hvorfor nu det? Det afspejler ikke virkeligheden.

18 18 Tiltag: Der pågår et arbejde med at revidere bekendtgørelserne for professionsbacheloruddannelserne med afsæt i Sundhedskartellets uddannelsesrapport (2014), hvori et af hovedbudskaberne er fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Fortsat præsentation af projektet i relevante sammenhænge. Invitere klinikere og teoretiske undervisere til fremlæggelserne, hvor det er tydeligt at de studerende lærer noget væsentligt i forløbet. Fortælle de gode historier i relevante sammenhænge. Projekt Det brugerinddragende hospital, som AUH er en del af, får sandsynligvis en positiv virkning på InterTværs. Styregruppen har som ledere en væsentlig rolle i at formidle budskabet, hvilket er helt afgørende for at implementeringen bliver en succes. Oprettelse af en styrende koalition Tiltag: Forretningsudvalg i relation til Uddannelsesrådet på AUH. Arbejdsgruppe (studerende deltager ad hoc). Sparringsgruppe i VIA. Sparringsgruppe i Aarhus Kommune (er endnu ikke etableret). Sparringgruppe på universitetet (er endnu ikke etableret). Netværksdannelse af kliniske vejledere/ undervisere i afdelingerne og lokalområderne (etableres i takt med at forløbene etableres på andre afdelinger og lokalområder). Det er vigtigt at have fokus på, at projektet ikke bliver et AUH projekt, men fortsat er et fælles projekt for de fire parter.

19 19 Herunder er organiseringen illustreret. Udvikling af en vision og strategi Tiltag: En vision der kan styre forandringsarbejdet. At alle relevante kliniske uddannelsessteder på Aarhus Universitetshospital og i Aarhus Kommune, i samarbejde med VIA University College Aarhus Universitet, Medicinstudiet afvikler uddannelsesforløb inspireret af studiemodellen InterTværs. At alle relevante kliniske uddannelsessteder har formuleret muligheder i form af hvilke studenterprofessioner der er repræsenteret på stedet, hvilke patientgrupper der er repræsentative og hvilke samarbejdspartnere på tværs af afdelinger og sektorer der har relevans for studieforløbene. At sundhedsuddannelserne på VIA University College og Aarhus Universitet, Medicinstudiet skriver interprofessionelle og tværsektorielle perspektiver ind i uddannelsesforløb. Formidling af forandringsvisionen Alle involverede parter er forpligtet på at formidle visionen og strategien. Tiltag: Præsentation af projektet i 2014/ 2015: Tværfaglighed hvad betyder det for patienterne og fagligheden? Dansk Selskab for sygeplejeforskning, d. 23/

20 20 Kvalitet i klinisk uddannelse nu og i fremtiden, Seminar, VIA University College, d. 21/ Læringskonference, Aarhus Universitetshospital, d. 9/ Studiebesøg af sundhedsprofessionelle fra Tyskland, d. 24/ Præsentation for alle direktioner i Aarhus Kommune, oktober 2014 (v/ Lene Buur Meyer). Robusthedsseminar i Region Midt, d. 27/ IPLS facilitatorkursus i Region Hovedstaden, d. 29/ Sygeplejefagligt Centerråd i Hoved-Neurocentret, d. 14/5 og d. 12/ Temadag på ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, d. 18/ Løbende præsenteret for monofagligt uddannelsesudvalg for sygepleje og radiografi. Løbende præsenteret for og drøftet i Uddannelsesrådet på AUH. To-dages kursus for vejledere/ undervisere: D / & / & d / Artikel indsendt til Sygeplejersken er afvist, de forslår en artikel når projektet er afsluttet indeholdende endelige resultater. Temadag og vidensbørs med fokus på fremtidens samarbejde om velfærdsuddannelsesområdet - Region Midt, Kommunerne i den midtjyske region, FTF Region Midtjylland og VIA University College, d. 28/ Plan for videre formidling: Skriver på en artikel til Fysioterapeuten og Ergoterapeuten. Skabe grundlag for handling på bred basis Ændringer af systemer eller strukturer, som underminerer forandringsvisionen. Opmuntring til risikovillighed og utraditionelle ideer, aktiviteter eller handlinger. Nuværende studieforløb fordrer mange vejlederressourcer, der tegner sig dog et billede af reduktion i vejlederressourcer, når vejledere/ undervisere får mere erfaring med forløbene. Studiemodellen skal løbende tilpasses patient-/ borgerforløbene. Det er helt afgørende at ledelserne på de involverede afdelinger og lokalområder bakker op om og skaber rum for studieforløbene.

21 21 IPLS kan med fordel være den del af uddannelsen på sundhedsuddannelserne på alle niveauer. Dele af studiemodellen kan med fordel implementeres de steder, hvor det ikke er muligt at implementere hele modellen. Generering af kortsigtede gevinster Sidegevinster som grundlæggende handler om at lære hinanden at kende og danne netværk. Etablering af ledelsesteam (forretningsudvalg) på tværs af involverede institutioner. To - dages kursus for kliniske vejledere/ undervisere i Aarhus Kommune, AUH og VIA University College - bidrager til styrkelse af samarbejdet på tværs af sektorgrænse. Der er etableret netværk på tværs af professioner og sektorer, hvilket bl.a. har muliggjort. Afvikling af seminar for studerende på tværs af sektorer på sygeplejerskeuddannelsen. Kliniske vejledere/ undervisere bringer studerende sammen på tværs af fag ad hoc Vejledere/ undervisere underviser hinandens studerende. Kliniske vejledere og undervisere fra Aarhus kommune er blevet inviteret med til læringskonference på AUH med fokus på IPLS bidrager til fælles fodslag og dannelse af relationer og netværk. D. 30/ er der en opfølgningsdag på læringskonferencen, hvor der deles erfaringer med IPLS. Juni 2014 og januar 2015 har der været afholdt strategidage med deltagelse af VIA University College, Aarhus Kommune og AUH med fokus på IPLS i uddannelserne. Bacheloruddannelserne samarbejde om et studieforløb på tværs af professioner. Kliniske vejledere/ undervisere giver udtryk for, at de øger deres kompetencer i interprofessionelt (IPLS) og tværsektorielt samarbejde, og deres kompetencer i at vejlede på tværs af fag. Giver endvidere udtryk for, at de har fået øget fokus på

22 22 gevinsterne ved at opstille fælles mål i samarbejde med patient/ borger og evt. pårørende. Kliniske vejledere/ undervisere giver også udtryk for, at de videndeler med det faste personale i afdelingerne og forsøger at påvirke eksisterende arbejdsgange og rutiner med henblik på at styrke interprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Tiltag: Ansættelse af en implementeringsleder/ facilitator i to år, 21 timer pr. uge. Vedkommende skal være forankret i klinikken. Forankring af projektet i uddannelsesrådet planlægges på førstkommende møde udarbejdes en samarbejdsaftale med VIA, Aarhus Kommune og AU. Der har været afviklet robusthedsseminar med fokus på, hvordan vi kan øge fokus på interprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i organisationerne. Fortsat afvikling af to-dages kursus for kliniske vejledere/ undervisere. Forankring af nye handlemåder i kulturen Fastholdelse af forbedringerne: Forløbet af projektet har været positivt med god energi og engagement fra deltagerne. Udfordringen er nu bl.a. at fastholde entusiasmen. Maher et al har identificeret 10 faktorer, der spiller en afgørende rolle i forhold til at fastholde forbedringer. Faktorerne relaterer sig til tre dimensioner: proces, personale og organisation. Der er udarbejdet en guide 5 til fastholdelse af forandringer/ forbedringer, som kan anvendes dels som et diagnostisk redskab der kan forudsige sandsynligheden for at fastholde forandringsprocessen og dels giver anvisninger på hvordan det er muligt at forøge chancerne for at fastholde forandringsinitiativet. I forhold til processen dokumenterer erfaringsopsamlingerne fra pilotforløbene, at de studerende lærer det i formålet for studieforløbet beskrevne, men det er endnu ikke muligt at afgøre, hvilken betydning afviklingen af InterTværs får for patient/ borgerforløbene. Det kan virke hæmmende for fastholdelsen af studieforløbene, at gevinsten for patienter og pårørende endnu ikke er tydelig. 5 Videncenter gennembrud: En guide til fastholdelse af praksis vejledning og måleredskab.

23 23 Mht. personalet i denne forbindelse kliniske vejledere/ undervisere, er det tydeligt at de vejledere/ undervisere, som har deltaget i udviklingen af modellen er meget motiverede og oplever en høj grad af ejerskab. En motivation og et ejerskab som med fordel kan medtænkes, når InterTværs skal implementeres og tilpasses nye kontekster. Ledelsens (afdeling, afsnit og område) oplevelse af ansvar for at fastholde studieforløbene er afgørende og uden tvivl et område, der skal sættes fokus på fremover. Det er helt afgørende at ledelserne påtager sig dette ansvar. Sidste dimension er organisationen, hvor der peges på overensstemmelse mellem vision og værdier i InterTværs og organisationernes overordnede visioner, strategier og mål. Umiddelbart antages det at der er overensstemmelse, hvilket har en positiv indvirkning på fastholdelse af forandringen. Der er udfordringer med manglende fysiske lokaler, hvor de studerende uforstyrret kan afholde konferencer mm., da et sådant ikke er til rådighed på alle afdelinger. Der fordres andre kompetencer end dem de kliniske vejledere/ undervisere allerede har for at vejlede i InterTværs. Der afvikles et kursus for vejledere/ undervisere mhp. at give dem mulighed for at udvikle disse kompetencer, og så tyder det på at øvelse er afgørende for at udvikle de krævede kompetencer, hvilket er et spørgsmål om tid og mulighed for at øve kompetencerne. Dvs. der i en implementeringsfase må afsættes ressourcer til vejledning/ undervisning som ikke umiddelbart menes at stå mål med udbyttet. Som en del af denne dimension peges der på et hensigtsmæssigt kommunikations- og informationssystem hvilket er til stede i projektet i form at styrings- og kommunikationssystemet Trello 6. Der tegner sig et billede af, at der er både fremmende og hæmmende faktorer for fastholdelse af forandringen/ forbedringer, hvilket med fordel kan medtænkes i det videre implementeringsforløb. Tiltag: Sætte fokus på/ afdække hvilken betydning studieforløbene får for patient/ borgerforløb i InterTværs. Fortsat involverer kliniske vejledere/ undervisere i implementering og tilpasning af InterTværs til den enkelte kontekst. 6

24 24 Planlægning af hvordan der sikres ledelsesopbakning og tages ledelsesansvar i studieforløb af denne karakter, da ledelsesopbakningen er helt afgørende for at forankre studieforløbene i klinisk praksis. Der er en udfordring med de fysiske rammer, som må løses i de enkelte afdelinger og lokalområder. Skabe mulighed for at der afsættes ressourcer til klinisk vejledning/ undervisning.

25 25 Tidsplan implementering InterTværs Forår 2015 Efterår 2015 Forår 2016 Efterår 2016 Afvikling af studieforløb på afd. G, F og NK og i Aarhus Kommune i uge Afvikling af studieforløb på fem afdelinger på AUH og i Aarhus Kommune. Afvikling af studieforløb på seks afdelinger på AUH og i Aarhus Kommune. Afvikling af studieforløb på syv afdelinger og i Aarhus Kommune. Yderligere kvalificering af forløbet i kommunen. Etablering af de foreslåede sparringsgrupper. Forankre InterTværs i Uddannelsesrådet i forhold til den foreslåede organisering. Etablere kontakt til to afd. (evt. E og MEA), detailplanlægge forløb i efteråret Fortsat kompetenceudvikling af kliniske vejledere/ undervisere. Præsentation af InterTværs på tværs af sundhedsuddannelser i VIA og AU. Fortsat forankring InterTværs i Uddannelsesrådet i forhold til den foreslåede organisering. Etablere kontakt til yderligere en afdeling, detailplanlægge forløb i foråret Fortsat kompetenceudvikling af kliniske vejledere/ undervisere. Præsentation af InterTværs på møder for center-/ afdelingsledelser på AUH og ledelsesforum i Aarhus Kommune. Præsentation af InterTværs på relevante monofaglige uddannelsesudvalg på AUH, VIA University College, AU og i Aarhus Kommune. Etablere kontakt til yderligere en afdeling, detailplanlægge forløb i efteråret Fortsat kompetenceudvikling af kliniske vejledere/ undervisere. Præsentation af InterTværs i relevante fora. Begyndende beskrivelse af hvordan forløbene fastholdes efter endt implementering. Fortsat kompetenceudvikling af kliniske vejledere/ undervisere. Færdiggør beskrivelsen af hvordan forløbene fastholdes efter endt implementering. Formidling af overvejelserne i relevante fora. Præsentation af InterTværs i relevante fora. Formidling via de implicerede parters hjemmesider.

26 26 Referencer Bro, F et al. Gennembrudsmodellen er en metode til at skabe forandringer. Ugeskrift for læger. 172/ marts Gittell, J H: Effektivitet i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet Jakobsen, F: Learning with, from and about each other. Outcomes from an interprofessional training unit PhD. Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Center for Medical Education & Ortopaedic Research, Regional Hospital Holstebro Just E, Nordentoft H M: Tværfaglig praksis. S. 27. Hans Reitzels Forlag Van Loon, Cecilie og Larsen, Line. Facilitering. Implement Consulting Group Kotter, JP. I spidsen for forandringer Kralik, D et al: Transition: a literature review. Journal of Advanced Nursing. Volume 55, Issue Kramer T. Erfaringsopsamling: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model. Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, VIA University College Sundhedsfaglig Højskole interprofessionelle,+tv%c3%a6rsektorielle+studieforl%c3%b8b? Kramer, T. Erfaringsopsamling. 2. pilotforløb. InterTværs Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip. Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, VIA University College Sundhedsfaglig Højskole interprofessionelle,+tv%c3%a6rsektorielle+studieforl%c3%b8b Kramer, T. Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model. Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, VIA University College Sundhedsfaglig Højskole interprofessionelle,+tv%c3%a6rsektorielle+studieforl%c3%b8b Mainz, A et al. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Meleis, A.I. Transitions Theory: Middle Range and Situation Specific Theories in Research and Practice. New York, NY: Springer Publishing Company Videncenter gennembrud. En guide til fastholdelse af praksis vejledning og måleredskab.

27 27 Sundhedskartellet. Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle. Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne Projektbeskrivelse og erfaringsopsamlinger, InterTværs OPLS kursus for kliniske vejledere Projektstyrings- og kommunikationsredskab Bilagsfortegnelse Bilag 1: Målsamtale. E-dok fra Geriatrisk Afdeling, AUH Bilag 2: Interviewguide Bilag 3: Logbog Bilag 4: Synopsis Bilag 5: Studieforløbet

28 28 E-dok Målsamtale Formål At alle patienter indlagt i geriatrisk afdeling føler sig hørt og inddraget i planlægningen af deres forløb i geriatrisk afdeling At alle pårørende føler sig inddraget og godt informeret At der fra starten af et indlæggelsesforløb er klare mål og planer for ethvert patientforløb for patienter indlagt i geriatrisk afdeling At alle patientforløb i afdelingen afvikles uden spildtid og med et klart mål for øje og at der tænkes på planlægning af udskrivelsen allerede ved indlæggelsen At målene for ethvert patientforløb er klare og entydige for alle medlemmer af det tværfaglige team omkring patienten At det tydeligt fremgår, at patienten har givet informeret samtykke til undersøgelser og behandling besluttet i forbindelse med målsamtalen Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Alle patienter indlagt i geriatrisk afdeling. Særlige regler for dokumentation af målsamtale gælder for: en patient indlagt under to døgn af et geriatrisk team i forbindelse med en undersøgelse en patient overflyttet fra anden afdeling til et døgns bufferophold i geriatrisk sengeafsnit en døende patient overflyttet fra MVA, hvor geriatrisk team allerede har lagt en plan en patient for hvem målsamtale er afholdt af geriatrisk læge på afleverende afdeling I disse situationer skal der være lagt en plan af en geriatrisk læge før indlæggelsen på afdeling G og den lagte plan med mål samt informeret samtykke skal være dokumenteret i G-journalen under punktet målsamtale (lige nu pkt.5). Det kan ske ved et kort resumé eller kopi af målsamtalen fra den afleverende afdelings journal. Definition af begreber Pårørende: De personer, som er tilknyttet en given patient og som patienten har givet tilladelse til må informeres. Indlagt: Registreret som en patient i en stationær seng Tværfaglige teams omfatter: kontaktlægen den afsnitsansvarlige overlæge plejepersonen (sygeplejerske eller sosu-assistent) i behandlerteamet for den pågældende patient ergo- og fysioterapeuten i behandlerteamet for den pågældende patient

29 29 Fremgangsmåde Mødeleder: Kontaktlægen. Der kan eventuelt på forhånd vælges en anden af teamets medlemmer som mødeleder. Deltagere: Patient, pårørende (efter patientens ønske), medlemmer af det tværfaglige behandlerteam efter behov og ønsker - eventuelt hjemmepleje. Sted: Samtalerum. Tid: Aftales individuelt hurtigst muligt efter patientens ankomst til afdelingen - eventuelt allerede i forbindelse med overflytning. Målsamtalen afholdes første hverdag efter indlæggelse. Såfremt målsamtalen er afholdt på det afleverende afsnit af det geriatriske team skal målsamtalen føres over i geriatrisk afdelings journal og udleveres til patienten. Varighed: Ca. 30 minutter komplicerede situationer op til en time. Form: Patienten skal i videst muligt omfang sætte dagsordenen. Patienten skal inddrages aktivt i samtalen og må ikke omtales i 3. person ( han / hun ). Alle parter, d.v.s. også pårørende, hjemmepleje, medlemmerne af det tværfaglige team høres. Indhold: 1. Mødelederen sørger for en præsentation af alle tilstedeværende. 2. Mødelederen forklarer kort mødets opbygning, formål og varighed. 3. Mødelederen beder som det første patienten om at fortælle om problemstillingerne, sådan som patienten opfatter det. Ved opfølgende samtaler gøres status ud fra de oprindelige opsatte problemstillinger. Hvis patienten har svært ved at udtrykke sig, inddrages pårørende og øvrigt personale, men først efter at man har henvendt sig til patienten selv. 4. For hvert problem vurderes, hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet hvad målet er set ud fra patientens synspunkt, og hvordan det realistiske mål er set ud fra det samlede teamsynspunkt hvordan målet opnås hvem har ansvaret for, at planerne udføres Det er vigtigt, at der tages udgangspunkt i patientens opfattelse, og at denne sammenholdes med det mulige, hvorefter en fremtidsplan lægges. 5. Allerede ved første samtale ses ind i fremtiden, så forventninger afstemmes. Det handler om skøn over samlet indlæggelsestid

30 30 hvad der skal ske efter udskrivelsen. Der tages udgangspunkt i, hvad patientens ønske er - enhver patient kan komme hjem uanset forholdene, såfremt vedkommende vil acceptere muligheder og begrænsninger 6. Spørgsmål vedr. blandt andet tobak, alhohol og hvilket apotek patienten bruger stilles i henhold til tjekliste Tjekliste til målsamtale.pdf 7. Før samtalen afsluttes, sikres at patienten har forstået den fortsatte plan ved f.eks. at lade patienten repetere planen at patienten har accepteret planen ny aftale med dato og klokkeslæt for samtale, udskrivelse eller opfølgning. Tidspunkt noteres i journalen at lægen udleverer kontaktkort, som er et visitkort med lægens navn, tlf. på afsnittet og billede at patienten og de pårørende har forstået, at referat af målsamtalen udleveres i en lukket kuvert til patienten, så snart den er godkendt af lægen, hvilket typisk er den følgende dag at patient og pårørende har forstået, at de efter gennemlæsning af referatet kan henvende sig til kontaktlægen/behandlerteamet med kommentarer, hvis der er misforståelser, uklarheder eller patienten ikke er enig i den lagte plan Referat: Lægen eller den person, som har været mødeleder, laver et referat. Når referatet er skrevet og godkendt af lægen, udleveres en kopi til patienten. Det tilstræbes, at sproget i referatet er dansk og forståeligt for patienten. Dog vil ordinationer kunne omfatte latinske betegnelser. Referatet opbygges med flg. punkter: Dato Deltagere Kort resumé Tidligere væsentligste sygdomme af betydning for nuværende indlæggelse og årsagen til nuværende indlæggelse ifølge primærjournal fra afleverende afdeling - ca. max. 5 linjer Problemer (formuleret af patienten) Problemer (formuleret af pårørende) Problemer (formuleret af personalet) Funktionsniveau (før indlæggelsen) Socialt (før indlæggelsen) Mål Mål skal være tværfaglige, og de skal sættes sammen med og synligt for patienten - Hvilket funktionsniveau stiler vi mod at opnå under indlæggelsen (eks. mobilitet med stok, rollator eller kørestol, skal kunne klare toiletbesøg og selv komme ud og ind af seng, grad af hjælp til morgen ADL)

31 31 Hvilket niveau skal en sygdom/et symptom behandles til før udskrivelse (eks. undvære ilt, temperatur for nedadgående) Årsag til evt. inkontinens skal være afdækket og mulig behandling iværksat Hvad skal der til socialt (eks. er der allerede nu et ønske fra patienten om boligskift og er det realistisk) Planer Alle planer angives, så det kan ses, at patienten er orienteret om og har accepteret evt. undersøgelser og behandling Ordinationer gennemført i forbindelse med målsamtalen anføres kun her i journalen Der sluttes af med, at "patienten er informeret om og har accepteret ovenstående plan" Tjeklisten udfyldes og gemmes i journalen under pkt. 5 Tjekliste til målsamtale.pdf Forventet indlæggelsestid Sæt den ikke for lang - det er bedre at forlænge end at afkorte Gør opmærksom på, at plan og indlæggelsestid løbende tages op til vurdering og kan ændres, såfremt de opsatte mål ikke er nået Ny samtale: Tidspunkt anføres (hvis ikke overflødig) Kopi til patienten Kontaktkort udleveret Underskrift Dokumentation Mødelederen har ansvar for at målsamtalen dikteres/skrives i kladde mhp. indskrivning under punktet Målsamtale (nuv. ark 5) og efterfølgende godkendelse mhp. udlevering til patienten. Tjeklisten gemmes under pkt. 5. Det fremgår af tjeklisten hvilke punkter, hvor en handling desuden skal dokumenteres under målsamtale Tjekliste til målsamtale.pdf Ansvar Ledergruppen har ansvaret for implementering og fastholdelse. Referencer Den gode medicinske afdeling har tidligere undersøgt planlægning af patientforløb og anbefalet, at der lægges en nøje plan for ethvert patientforløb indenfor 24 timer og helst af en speciallæge. Det giver det bedste og mest effektive forløb. Behandlingsplan i somatikken (Regional retningslinje, gældende for Aarhus Universitetshospital)

32 32 Bilag 2 Interviewguide Forslag til interviewguide Hvordan oplevede du indlæggelsen på XX hospital? Hvordan var kontakten til personalet på afdelingen under indlæggelsen? Havde du en kontaktperson? Og hvad var hans/hendes rolle? Hvad synes du om behandlingen på hospitalet? Hvem tog sig af hjemmet mens du var indlagt? Følte du dig tryg eller ensom/ bange/ alene? Hvordan oplevede du udskrivelsen fra XX hospital? Var du klar til at komme hjem? Hvilken information fik du i forbindelse med din udskrivelse? Forstod du informationen i forbindelse med din udskrivelse? Hvordan kom du fra hospitalet til dit hjem? Hvordan oplevede du kontakten mellem XX hospital og hjemmeplejen Ved du om din egen læge/ hjemmesygeplejerske/ ergoterapeut/ fysioterapeut er blevet informeret om din indlæggelse og din sygdom? Var der nogen fra hjemmeplejen til at tage imod dig, da du kom hjem? Hvordan er det gået efter du kom hjem? Hvor mange personer fra kommunen har været i dit hjem siden udskrivelsen? Hvem var det? Hvordan går din dag (hvad bruger du tiden til herunder fritidsinteresser)? Hvem taler du med om din situation? Ved du hvem du skal henvende dig til, hvis du har spørgsmål til hjemmeplejen/træningen? Skal du til kontrol på hospitalet eller hos din egen læge? Er du noget du synes var specielt godt/ specielt dårligt? Forslag til forbedring i forhold til overgangen fra hospitalet og hjem.

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Ledelse af borger- og patientforløb på tværs af sektorer

Ledelse af borger- og patientforløb på tværs af sektorer Ledelse af borger- og patientforløb på tværs af sektorer Side 1 af 7 Baggrund og kontekst for projektet Den danske velfærdsstat ændrer sig markant i disse år og der er lagt spor ud til et nyt paradigme

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Rapport om projekt. Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer

Rapport om projekt. Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer Rapport om projekt Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer Et samarbejde mellem: Regionshospitalet Holstebro, Fysioterapien, Herning Kommune, Genoptræningsenheden Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) 2 Hvad er Interprofessionel Læring og Samarbejde

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium Februar 2012 I dette nummer 1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit MM 2 Åbning af KOL-ambulatorium 3 I Patientens Fodspor 4 Tracer i Medicinsk Sengeafsnit og Sengeafsnit M2 5 EPJ-nyt 6 Anonyme henvendelser

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere