MANDAG DEN 3. SEPTEMBER 2007

Transkript

1 1 MANG DEN 3. SEPTEMBER 2007 FORSÆDE: HANS-GERT PÖTTERING Formand (Mødet åbnet kl ) 1. Genoptagelse af sessionen Formanden. Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 31. januar 2008, for genoptaget. 2. Erklæring fra formanden Formanden. - De har alle holdt en velfortjent ferie. De ser alle friske og veludhvilede ud, og jeg håber, at De nu ser frem til at komme tilbage til arbejdet med de europæiske sager. Jeg må desværre starte med et par triste meddelelser. Siden vi sidst var sammen her, har vi med stor sorg erfaret, at to store europæere, Gaston Thorn og Raymond Barre, er afgået ved døden. De var begge fremragende mennesker og medlemmer af Kommissionen og premierministre i deres respektive lande. Gaston Thorn var medlem af Parlamentet i 10 år i perioden I perioden var han Luxembourgs udenrigsminister og landets premierminister var han formand for Kommissionen, og med ham som formand forhandlede Det Europæiske Fællesskab betingelserne for Spaniens og Portugals tiltrædelse på plads, tog initiativ til den fælles fiskeripolitik og fandt frem til en løsning på stridsspørgsmålene om Fællesskabets budgetmidler og den fremtidige finansiering. Raymond Barre var næstformand i Kommissionen og fransk premierminister Som økonomi- og finanskommissær fremlagde han som led i Barre-planen i 1969 og 1970 de første forslag til skabelsen af en økonomisk og monetær union i Europa. Lige til det sidste arbejdede begge utrætteligt for europæisk integration og støttede denne proces med meget vigtige og konkrete bidrag på et tidspunkt, hvor betingelserne ofte var meget vanskelige. I sidste weekend ville Altiero Spinelli være fyldt 100 år. Som en af arkitekterne bag de nuværende europæiske institutioner var Altiero Spinelli medlem af Parlamentet gennem 10 år. Jeg havde den store ære at få lov til at arbejde sammen med ham i syv af de 10 år frem til hans død i I de 10 år, han var medlem af Parlamentet og navnlig som formand for Udvalget om Institutionelle Anliggender, spillede han en nøglerolle ved at bane vejen for en ambitiøs agenda for institutionelle reformer. Hans udkast til en traktat for Den Europæiske Union, som Parlamentet vedtog med et stort flertal i 1984, skabte grundlaget for mange af de vigtige ændringer, der er blevet indført med de efterfølgende traktatreformer, herunder en betragtelig udvidelse af Parlamentets lovgivningsbeføjelser. I sommerpausen har vi været vidne til en hel serie af naturkatastrofer: fra de dramatiske oversvømmelser i Det Forenede Kongerige til hedebølge i det østlige middelhavsområde og de tragiske brande i Grækenland for nylig. Disse katastrofer har bragt stor sorg over mange mennesker i Europa. I Grækenland er mere end 60 mennesker døde som følge af storbrandene. Det siger sig selv, at vi behandler denne tragedie som det første vigtige punkt

2 på dagsordenen i eftermiddag, og jeg er overbevist om, at jeg taler på hele Parlamentets vegne, når jeg giver udtryk for vores dybeste medfølelse med ofrene for disse og andre tragiske begivenheder. Vores medfølelse gælder også de pårørende til de mere end 500 mennesker, der mistede livet den 15. august ved jordskælvet i Peru, og de tusindvis af mennesker, der har mistet livet i Irak som følge af meningsløs vold, siden vi sidst var samlet. Med sorg og bestyrtelse tager vi også den nød til efterretning, som det store antal flygtninge oplever, der fortsat mister livet i deres forsøg på at krydse Middelhavet og Atlanterhavet med båd for at rejse ind i EU. Vi er alle forpligtet til at finde løsninger, så disse tragedier får en ende. Jeg vil bede Dem om at mindes de afdøde med et minuts stilhed. (Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed) 3. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen 4. Modtagne dokumenter: se protokollen 5. Parlamentets sammensætning: se protokollen 6. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen 7. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen 8. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen 9. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen 10. Andragender (jf. protokollen) 11. Bevillingsoverførsler: se protokollen 12. Skriftlige erklæringer og mundtlige forespørgsler (modtagne dokumenter): se protokollen 13. Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen 14. Arbejdsplan: se protokollen 15. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager (forretningsordenens artikel 144). Nickolay Mladenov (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! De naturkatastrofer, som vi har været vidne til i år i Europa, har understreget behovet for at foretage store ændringer i den måde, hvorpå vi håndterer disse problemer. Der er for det

3 3 første behov for at etablere fleksible mekanismer til støtte af landene i genopbygningsprocessen efter naturkatastrofer. For det andet viser de pågældende problemer, at der også er behov for at etablere integrerede europæiske udrykningsstyrker til at supplere de foranstaltninger, der træffes af de lande, som rammes af katastrofer. I år har Bulgarien været ramt af både ildebrande og oversvømmelser. Da de omfattende brande skulle slukkes rundt om en af de store byer, Stara Zagora, anmodede regeringen om støtte fra EU-medlemsstaterne, men kunne ikke få hjælp, da medlemsstaterne ikke havde tilstrækkelig kapacitet. Bulgarien fik i stedet hjælp fra Rusland på grundlag af en bilateral aftale. Det har i høj grad påvirket Bulgariens opfattelse af EU. Jeg opfordrer derfor alle til at appellere til Kommissionen om at foretage en gennemgribende undersøgelse af og stille forslag om oprettelse af fælles europæiske styrker til støtte af medlemsstaterne i deres håndtering af katastrofer og ulykker. Mange tak. Ioan Mircea Paşcu (PSE). - (EN) Hr. formand! Den negative side af globaliseringen er den internationale terrorisme. Terroristerne misbruger de demokratiske frihedsrettigheder, der er garanteret i vores lande, f.eks. udrejsefrihed, mediedækning og borgerrettigheder, for at nå deres mål gennem frygt og vold imod uskyldige mennesker. For at løse dette problem skal der ydes en stor indsats. Det er vigtigt at afdække og forstå de inderste mekanismer forbundet med terror, herunder de religiøse, samfundsmæssige og kulturelle rødder. Vi, der lever i demokratiske lande, har til at starte med et handicap på dette område. Hvor vi bestræber os på at redde liv, bestræber terroristerne sig på at ramme så mange som muligt i håbet om at kunne manipulere med de følelser, der genereres af billederne af massakrer, som vises i tv. Vi skal skelne mellem selvmordsterrorister og deres ledere. Som oftest er selvmordsterroristen ikke drevet af det had, der karakteriserer terroristlederen, men af løftet om evig lykke efter en heroisk død, der udnyttes politisk af lederen. Forebyggende foranstaltninger er bedre end efterfølgende foranstaltninger. I denne sammenhæng skal vi finde den rette balance mellem umiddelbare og mere langsigtede krav til bekæmpelse af terrorisme. Vi skal derfor styrke landenes samarbejde inden for politiet, efterretningstjenesten og retsvæsenet og samtidig afdække de strukturelle årsager til terrorisme, især i de lande, der rekrutterer flest personer til at udføre disse handlinger. Alexandru-Ioan Morţun (ALDE). - (RO) Hr. formand! Efter 10 års politisk fangenskab blev medlemmerne af Ilaşcu-gruppen i Moldova for nylig inviteret til Europa-Parlamentet for at tale for underudvalget om menneskerettigheder. Adrian Ivanţoc, Tudor Petru Popa og Alexandru Leşko holdt følelsesladede taler om den tortur, som de blev udsat for i de transnistriske fængsler, og om det misbrug og de krænkelser af menneskerettighederne, som fandt sted i fængslerne. De opfordrede EU til at træffe yderligere foranstaltninger for at løse den regionale konflikt med henblik på gennemførelse af alle internationale aftaler, især aftalerne om tilbagetrækning af de russiske styrker fra Transnistrien. Hvis disse berettigede ønsker skal opfyldes, skal Europa-Parlamentet yde en indsats og sammen med Helsingfors-udvalget om menneskerettigheder stille forslag om relevante foranstaltninger, der kan træffes til støtte af ngo'erne i Moldova. Derudover skal distributionen af aviser og tidsskrifter i dette område støttes og fremmes, og der skal oprettes et radio- og tv-netværk på højre side af Nistru for at sikre, at Moldovas nationale radio- og tv-kanaler kan modtages. Sidst, men ikke mindst, er der et ønske om radikalt at ændre den måde, hvorpå forhandlingen af det transnistriske problem foregår. EU og Rumænien - som medlem af EU - skal ændre status fra at være observatører til at være fuldgyldige deltagende medlemmer.

4 Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! For nogle måneder siden vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, som fordømte fremmedhad og den nationalisme, som bliver mere og mere udbredt i Europa. Nogle lande, herunder Polen, blev i dette dokument behandlet for strengt i forhold til problemets omfang. Det er naturligvis nødvendigt at tage sager om racehad meget alvorligt. Derfor undrer det mig, at Kommissionen ikke på det kraftigste bekæmper de fascistlignende partier, som i nogle lande vokser i styrke. Nogle af partierne har endda repræsentanter valgt ind i regionale råd. Kampgrupper fra disse partier mishandler udlændinge på gaderne og kræver offentligt, at grænserne skal revideres. Det er et alvorligt problem, ikke mindst fordi det hovedsageligt findes i nogle lande fra det såkaldte gamle EU, som for længst burde have lært at klare problemet, og på samme tid bebrejder en EF-myndighed de nye medlemsstater selv de mindste hændelser. Willy Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand! Den 12. august stødte fragtskibet New Flame sammen med olietankeren Torm Gertrud i Gibraltarstrædet. Det er den niende ulykke, der finder sted i et af de mest trafikerede stræder i verden. Mere end skibe sejler igennem strædet hvert år. Ulykken understreger det presserende behov for at skabe en kontrol- og overvågningshavnemyndighed i samarbejde mellem Spanien, Det Forenede Kongerige og Gibraltar. Den manglende søfartskontrol bringer ikke alene folks liv i fare, men naturligvis også naturen i dette område. Vi ved endnu ikke - og jeg synes, at Kommissionen bør kræve at få det at vide - hvad det sunkne fragtskib havde om bord: t skrot, muligvis farligt og forurenende skrot. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at Parlamentet og Kommissionen indtrængende opfordrer forvaltningerne i Spanien, Det Forenede Kongerige og Gibraltar til at oprette denne myndighed til kontrol og overvågning af søfarten. Ian Hudghton (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på et innovativt træk inden for den europæiske beskyttelse af havområder. I lørdags blev Skotland det første land i Europa, der har gennemført en frivillig ordning med realtidslukninger af fiskeområder med det formål at beskytte torskebestandene. Ordningen, der er et fælles initiativ, som er iværksat af den nye skotske regering og fiskeindustrien, vil forhåbentlig danne grundlag for fremtidige projekter til beskyttelse af havområder. Jeg forstår, at den skotske regering har etableret kontakt med regeringerne i Danmark og Norge med henblik på at udveksle erfaringer om dette projekt. Indtil nu har den fælles fiskeripolitik kun været en katastrofe for Skotland, og jeg er af den faste overbevisning, at den fremtidige fiskeriforvaltning ikke skal styres fra Bruxelles, men gennem direkte samarbejde mellem fiskerilandene. Den skotske regering og industrien fortjener anerkendelse for at træffe så innovative foranstaltninger i denne sammenhæng. I mellemtiden håber jeg, at deres frivillige foranstaltninger vil blive taget med i betragtning, anerkendt og påskønnet på Det Europæiske Råds møde i december. Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Nazitysklands angreb på Polen den 1. september 1939 var yderligere en voldsgerning rettet mod mit hjemland. I løbet af krigens seks år døde 6 millioner polakker, 17 % af den daværende befolkning. Sovjetunionen angreb to uger senere, den 17. september 1939, ligeledes Polen som følge af den tysk-russiske traktat, dræbte over personer fra den polske intelligentsia med

5 5 skud i baghovedet og besatte vores land gennem mange år. Genoprettelsen af landets selvstændighed var derfor et håb for millioner af mine landsmænd. På trods af ophøjede ord og EU-slogans om ligestilling og mangel på diskrimination er der nogle tyske politikere og medier, der gang på gang angriber mit fædreland, polakkerne, den polske regering og de katolske medier, især Radio Maryja, hvilket vidner om de aggressive antipolske holdninger, som fortsat findes. På årsdagen for angrebet appellerer jeg i de dødes og levendes navn om at indstille den vold, som til tider minder om en gennemførelse af de planer, som mislykkedes under krigen. Formanden. - Mange tak. Forsoning er altid en vigtig opgave i Europa. Viorica-Pompilia-Georgeta Moisuc (ITS). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på rumænske statsborgeres rettigheder i Serbien og Bulgarien. Området på Donaus højre bred, i den nordvestlige del af Serbien og den nordvestlige del af Bulgarien, herunder området fra Ratan-bjergene til Donau-floden og fra Moravia-dalen til Timoc-dalen i Serbien samt Vidin-området til Lom i Bulgarien, er hovedsageligt befolket af rumænske statsborgere. De udgør et mindretal på over mennesker, der er bosat i mere end 130 små og mellemstore landsbyer og 20 byer. De anerkendes ikke som et nationalt mindretal, de har ikke adgang til religiøse gudstjenester eller uddannelse på deres modersmål. Der undervises ikke i det rumænske sprog på deres skoler. Det rumænske sprog og den rumænske litteratur og historie studeres under nærmest hemmelige forhold i private hjem. Denne eneste rumænske kirke i Mălăiniţa vil snart blive revet ned. Helsingfors-komitéen for menneskerettigheder i Serbien har henledt opmærksomheden på den desperate situation for de rumænske statsborgere, der er bosat i de pågældende områder, og deres ret til at bevare deres nationale identitet. Jeg opfordrer hermed de europæiske institutioner til hurtigst muligt at undersøge sagen og gribe ind for at sikre det rumænske mindretals rettigheder i Serbien og Bulgarien. Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! I artikel 29 i EU-traktaten defineres terrorisme som en alvorlig forbrydelse. I henhold til traktaten er handlinger, som medfører fare for menneskeliv, fremme af vold, og hvor formålet er at intimidere befolkningen, kriminelle handlinger. Det, vi har oplevet i Budapest med oprettelsen af den ungarske garde, omfattes af denne definition. Ved den pågældende lejlighed kom lederen af den ungarske garde med nogle ret chokerende bemærkninger, da han gav udtryk for sine betænkeligheder vedrørende Slovakiet og Rumænien, to lande med ungarske samfund, som evt. kunne angribe Ungarn. Efter min opfattelse fremmer disse organisationer og ekstremistiske handlinger separatistbevægelsen inden for de mindretal, der allerede har autonome tendenser, og en sådan situation er ikke i overensstemmelse med en EU-medlemsstats adfærd. Sådanne organisationer skal opløses, og synspunkter som det synspunkt, som den ungarske garde giver udtryk for, skal være forbudt og strafbart. Jeg ønsker derfor at opfordre lederne af EU-institutionerne til tydeligt at fordømme sådanne holdninger samt at anmode Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om at holde øje med situationen for de pågældende mindretal i Ungarn. Bernard Poignant (PSE). - (FR) Hr. formand! Mange dramatiske situationer i de forskellige lande er en påmindelse om vores europæiske forpligtelser. Dette var også tilfældet i Frankrig, hvor et fragtskib forårsagede en fiskers død. Opmærksomheden blev derefter rettet imod maritim sikkerhed, og nu ved alle franskmænd, hvor republikken Kiribati ligger. Jeg ønsker indtrængende at opfordre Dem til at slå op i et atlas. Kiribati er ikke kendt, men det sejler

6 under bekvemmelighedsflag. EU skal træffe hasteforanstaltninger i forbindelse med bekvemmelighedsflag, fremskynde lovgivningen vedrørende Erika III-pakken, udarbejde en "Erika IV-pakke" om det sociale spørgsmål om sømænds uddannelse og arbejdsforhold og samtidig sørge for bedre koordinering i landene i Den Internationale Søfartsorganisation. Det er et vedvarende spørgsmål, der dukker op med jævne mellemrum, ikke mindst på grund af de mange dramatiske hændelser. Hr. kommissær og den herre eller dame, der repræsenterer Rådet, som ikke er til stede, jeg ønsker indtrængende at opfordre Dem til at yde en større indsats på dette område. Silvia Ciornei (ALDE). - (RO) Hr. formand! Den 18. oktober 2007 lancerer Kommissionen en EU-dag mod menneskehandel. Jeg bifalder initiativet, som vil henlede de europæiske borgeres opmærksomhed på dette følsomme og i høj grad ukendte spørgsmål - med ca. 2,5 millioner ofre om året. Jeg ønsker derfor endnu en gang at understrege, at medlemsstaterne skal koordinere deres indsats mere effektivt, hvis vi skal opnå tilfredsstillende resultater i bekæmpelsen af dette fænomen. I henhold til de nationale lovgivninger er det ikke muligt på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre har medlemsstaterne Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel til rådighed, der er det mest omfattende retlige instrument til bekæmpelse af dette fænomen. Indtil nu er det imidlertid kun 18 ud af de 27 medlemsstater, der har undertegnet konventionen, og kun tre medlemsstater, som har ratificeret konventionen. Derfor ønsker jeg at benytte lejligheden til at bede Kommissionen om at anmode om bemyndigelse fra Rådet til at undertegne konventionen om bekæmpelse af menneskehandel på EU's vegne. Hr. formand, handel med mennesker er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne. Vi skal handle i stedet for blot at tale. Det er på tide at handle for at gøre det lettere at straffe menneskehandlere og beskytte ofrenes rettigheder. Ofrene sælges og gensælges og behandles som slaver i et moderne Europa, et Europa, som vi med stolthed hævder er grundlagt på respekten for menneskerettighederne. Stanisław Jałowiecki (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne give udtryk for min dybfølte medfølelse med familierne til alle ofrene fra naturkatastrofen i Grækenland og andre lande. Jeg føler disse menneskers smerte. For 10 år siden var jeg selv udsat for en oversvømmelse og kender altså smerten. Naturkatastrofer vil altid finde sted. Desto vigtigere er det at oprette nogle europæiske styrker, som hurtigt kan rykke ud. Jeg er stor tilhænger af, at sådan en enhed oprettes så hurtigt som muligt. Det er bemærkningsværdigt, at vi uden modstand accepterer at oprette det ene europæiske kontor efter det andet, selv om vi har masser af denne slags bureaukratiske institutioner, men når det handler om menneskeliv, er vi altid betænkelige. Det må vi holde op med at være og skal i stedet med FN's "blå hjelme" som forbillede danne nogle "røde" eller "hvide hjelme", som ikke skal anvendes til at beskytte mod mennesker, men mod naturen, som stadig er meget farlig. Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Det har hurtigt vist sig, at de ekspertbaserede argumenter, som jeg samt mine kolleger i Europa-Parlamentet har benyttet over for Kommissionen for at kæmpe imod beslutningen om at afslutte interventionen i forbindelse med majs, er sande. Kommissionen mente ikke, at interventionsordningen kunne opretholdes på grund af majsoverskuddet, selv om der ikke var nogen indikation på dette i henhold til markedstendenserne. Kommissionen købte til 101 euro og sælger nu for mere end det dobbelte og profiterer således betydeligt på majsinterventionen, samtidig med at Europa

7 7 har været ramt af tørke, og kvægavlerne har haft mangel på korn. Med dette forhold sættes der spørgsmålstegn ved EU's troværdighed. Der er stadig tilstrækkeligt overskud, men multinationale spekulanter opkøber forsyninger, hvorimod de ærlige kvægavlere ikke har tilstrækkeligt foder til deres dyr. Det underminerer tilliden til Kommissionen og EU. Cristian Silviu Buşoi (ALDE). - (RO) Hr. formand, ærede kolleger! Den rumænske regering har besluttet, at den 25. november 2007 skal være datoen for valget til Europa-Parlamentet. Vi vil på den pågældende dato støtte det, der næsten kan kaldes for en historisk begivenhed. De rumænske borgere vil kunne stemme direkte på de forskellige parlamentsmedlemmer. Den pågældende dato vil være en prøve på vores engagement over for det at være en EU-medlemsstat. I Rumænien vil valgkampagnen give mulighed for drøftelser om interessante spørgsmål om EU: EU's fremtid, forfatningstraktaten, den næste udvidelse, den interne reform, de europæiske institutioners effektivitet, den frie adgang til arbejdsmarkedet. Det er disse spørgsmål, som skal drøftes under valgkampagnen, og ikke politiske spørgsmål, der ikke ligger den almindelige borger på sinde, som f.eks. valgforudsigelser, mistillidsvotum, ubegrundede politiske angreb. For at forbedre kvaliteten af drøftelserne i perioden inden valget og valgkampagnen ønsker jeg hermed at opfordre de erfarne parlamentsmedlemmer - uanset politik overbevisning - til at besøge Rumænien inden valget for at inkludere de europæiske spørgsmål på dagsordenen for Europa-Parlamentets kampagne, der skal drøftes på en sammenhængende og seriøs måde, både i Rumænien og de andre europæiske lande. Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Jeg ønsker at informere Dem om retssagen for nylig i Agrigente på Sicilien, hvor syv tunesiske fiskere var anklaget for at deltage i ulovlig indvandring, selv om de den 8. august reddede 44 mennesker, herunder 11 kvinder, hvoraf to var gravide, og to børn. De anklages nu for at støtte den ulovlige indvandring, og det er i Europa, det foregår. Jeg mener, at Parlamentet bør fordømme den krænkelse af solidariteten, der finder sted i denne retssag. En delegation rejser til Agrigente på fredag, og jeg kan kun opfordre Parlamentets medlemmer og Dem, hr. formand, til at støtte disse syv tunesiske fiskere. Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! I denne uge vender Freedom Drivers tilbage til Parlamentet. Freedom Drivers er en gruppe mennesker med handicap og stort behov for hjælp, der ønsker samme bevægelsesfrihed, som alle andre nyder godt af, og som Europa repræsenterer. Gruppen opfordrer til, at der indføres en lovgivning, som vil medføre denne bevægelsesfrihed. Gruppen ønsker at gøre opmærksom på de forhindringer, som de står over for. Mange af disse forhindringer har vi selv skabt, og derfor bør Parlamentet, medlemsstaterne og de mennesker, som vi repræsenterer, påtage sig den udfordring det er at fjerne disse forhindringer. Min udfordring til Dem, hr. kommissær, er den omstændighed, at dette er deres tredje besøg, og der er ikke sket de store ændringer. Vi har godt nok forbedret forholdene for flypassagerer, men vi har ikke så meget andet at prale med. Hvornår kan vi forvente det længe ventede handicapdirektiv, som vil skabe et relevant lovgivningsgrundlag for personer med handicap? Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Visse mennesker i Centraleuropa mente inden EU-tiltrædelsen, at et medlemskab ville løse alle vores problemer. Det er ikke sket. Selv om EU blev oprettet for at sikre freden i Europa, ønsker jeg at fremhæve radikaliseringen af situationen i Ungarn. Medlemmer af den såkaldte ungarske garde blev svoret i ed for et par dage siden. Lederne af den ungarske garde taler om en fælles grænse for alle ungarer, og

8 gardens stiftelsesvedtægter indeholder bestemmelser om obligatorisk våbentræning. De bærer uniformer og modtager støtte fra en tidligere regeringsminister. Derudover er forbindelserne mellem Slovakiet og Ungarn forværret i den senere tid. For et par måneder siden nægtede den ungarske premierminister at mødes med sin slovakiske modpart, og der er igen tale om at revidere resultatet af Anden Verdenskrig. Jeg har opfordret den ungarske regering til at træffe foranstaltninger til opløsning af den paramilitære garde. I Slovakiet har vi forbudt en lignende radikal organisation. Der er ikke plads til organisationer af denne type i Europa i den 21. århundrede. Forlig og gensidige undskyldninger er i vores fælles interesse, som de slovakiske og ungarske katolske biskopper demonstrerede i Ostrihom sidste år. Det er sådan, at det at sige nej til ekstremisme ser ud i praksis. Evgeni Kirilov (PSE). - (EN) Hr. formand! Mine kolleger og jeg var for nylig vidner til et meget mærkeligt fænomen i terminal 1B i lufthavnen i Frankfurt. Passagerer, der skulle flyve til Sofia med et bulgarsk flyselskab, måtte igennem to helt identiske sikkerhedskontroller. Efter at have spurgt ansatte i terminalen, hvorfor passagerne skulle stå i kø to gange for at gennemgå samme sikkerhedsprocedurer, fik jeg den absurde forklaring, at lufthavnen i Frankfurt var overfyldt, og at det var påkrævet med endnu en sikkerhedskontrol på grund af ekstra passager, der ankom andre steder fra. En pålidelig kilde orienterede mig senere om, at disse dobbelte sikkerhedskontroller udføres på bestemte dage i ugen i terminal 1B for fly med destination til følgende EU-lande: Bulgarien, Polen og Rumænien. Hr. formand, jeg forventer, at Kommissionen undersøger forholdene omkring denne praksis, da det ikke blot drejer sig om flypassagerernes rettigheder, men også om EU-borgernes menneskerettigheder. Maria Petre (PPE-DE). - (RO) Rumænien forpligtede sig i EU-tiltrædelsesaftalen til at afholde valget til Europa-Parlamentet inden udgangen af Den rumænske regering udsatte desværre den første dato for valget til Europa-Parlamentet, som var den 13. maj, til den 25. november. Eksperter mener, at den vigtigste grund til udsættelsen er frygt for visse politiske partier, herunder regeringspartierne, vedrørende resultatet af valget. Ifølge et gammelt rumænsk ordsprog kan man flygte, men ikke gemme sig. Den rumænske regering er ikke blot bange for resultatet af valget, men desværre også for kvinder. Der er ingen kvinder i regeringen, og det er karakteristisk for mange EU-medlemsstater. Blandt de nuværende 35 rumænske parlamentsmedlemmer, er der kun 12 kvinder. Efter valget i november bør de politiske partier kunne ændre denne kønsfordeling, og de bør udpege mindst 18 kvinder til Europa-Parlamentet. Jeg ønsker at forsikre Dem om, at det demokratiske parti - som medlem af Det Europæiske Folkeparti - vil arbejde for dette resultat. Jeg ønsker derfor at minde den rumænske premierminister om, at Rumænien er en del af EU fra 1. januar, og at 2007 er det europæiske år for lige muligheder for alle. Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Sidste fredag protesterede polske fagforeningsfolk fra skibsværftet i Gdansk foran Kommissionens hovedkontor i Bruxelles. Kommissionen stillede i juli et ultimatum, hvormed Polen fik en måned til at fremlægge planer for reduktion af skibsværftets produktionsmidler. Kommissionen kræver, at to ud af tre beddinger lukkes, ellers skal anlægget i Gdansk tilbagebetale den offentlige støtte,

9 9 som det har modtaget fra den polske regering efter 1. maj Ifølge kommissærerne er det ganske vist ikke Kommissionens hensigt at lukke skibsværftet, men blot at modernisere det. Imidlertid vil en reduktion af produktionsmidlerne i den foreslåede størrelsesorden, nemlig lukning af hele to beddinger, betyde, at anlægget ophører med at være rentabelt, at mange arbejdspladser i praksis nedlægges, samt at skibsværftet må bukke under som en konsekvens heraf. Skibsværftet i Gdansk er imidlertid ikke blot et almindeligt anlæg, der laver skibe og ansætter mange mennesker, men også et af de vigtigste symboler i Polens og det forenede Europas moderne historie. Det var stedet, hvor Solidaritetsbevægelsen blev født. Vi, Europa-Parlamentet, bør henvende os til Kommissionen med en appel om at finde en god løsning på denne situation, som især tager hensyn til de ansatte og anlægget. Som det europæiske samfunds stemme bør vi udtrykke vores solidaritet med skibsværftets ansatte og kræve, at der findes en løsning, som sikrer både skibsværftets stabilitet og respekterer et symbol i det forenede Europas moderne historie. Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Amnesty International er en organisation med et upåklageligt ry, der gennem mange års hårdt arbejde har bidraget til at bekæmpe krænkelser af menneskerettighederne globalt, og som har opnået respekt fra alle, der lægger vægt på retfærdighed, frihed og demokrati. Men Amnesty International har - ikke overraskende - også fået mange fjender. En af disse fjender findes i Tyrkiet. Mange af rapporterne fra Amnesty International omhandler Tyrkiet, og det har sat sindene i kog i landets militærstyrede "deep state". Regeringen har endnu en gang truffet aggressive foranstaltninger. Som alle formentlig er klar over, har regeringen gennem de lokale myndigheder i Konstantinopel truffet en afgørelse om det, de kalder "ulovlige kampagner", og efterfølgende fastfrosset Amnesty International's bankkonti i Tyrkiet. Det er tydeligvis et forsøg på at hindre Amnesty International's arbejde i Tyrkiet. Jeg opfordrer indtrængende til, at man kraftig understreger over for den tyrkiske regering, at Parlamentet ikke vil acceptere førnævnte angreb på Amnesty International, og at sådanne angreb er ødelæggende for Tyrkiets mulighed for at tiltræde EU. Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Hvor meget koster EU-medlemskabet Storbritannien? I sidste uge offentliggjorde jeg min anden årsberetning om netop dette emne. Ved at beregne de direkte og indirekte omkostninger fandt jeg frem til, at EU-medlemskabet koster Storbritannien mindst 60,1 milliarder engelske pund om året brutto eller 50,6 milliarder engelske pund om året netto. Det svarer til over engelske pund brutto eller 843 engelske pund netto pr. person - for hver mand, kvinde og hvert barn i Det Forenede Kongerige. Sagt på en anden måde er det engelske pund i minuttet brutto eller engelske pund i minuttet netto. Størstedelen af den britiske befolkning mener, at det er et kolossalt spild af penge. Det er ikke så mærkeligt, at den britiske premierminister, Gordon Brown, nægter at afholde en folkeafstemning for den britiske befolkning om den nye reformtraktat. Hvis han mener, at man med EU får noget for pengene, bør han acceptere min udfordring og få udarbejdet en uafhængig cost benefit-analyse for at dokumentere det. Det vil være det rette at gøre. Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) En stor del af de præfabrikerede boligblokke i V4-landene og Bulgarien og Rumænien blev bygget for 40 år siden og har brug for at blive renoveret. Det er ikke muligt at få tildelt støtte fra strukturfondene på grund af de minimis-reglen. I

10 henhold til denne regel er det ikke muligt at modtage statsstøtte på over euro (ca. 6,8 millioner slovakiske kroner) i en treårig periode uden Kommissionens godkendelse. De pågældende præfabrikerede bygninger forvaltes af nogle få grupper, boligforeninger og -administratorer. De gennemsnitlige omkostninger for renovering er slovakiske kroner for en præfabrikeret boligblok og ca euro for en enkelt lejlighed. Det ville være godt for de nye medlemsstater, hvis Kommissionen ikke anvendte de minimis-reglen i visse tilfælde. I slutningen af juni aftalte ministrene for disse lande at oprette en ekspertgruppe, som vil være involveret i drøftelser med Kommissionen. Ekspertgruppens opgave vil være at harmonisere lovgivningen med betingelserne for modtagelse af EU-støtte fra strukturfondene til renovering af de pågældende præfabrikerede boliger. Præfabrikerede boliger udgør det største renoveringsproblem i byerne i de nye EU-medlemsstater. Da boligerne er i meget dårlig stand, ønsker jeg at opfordre Kommissionen og Dem, mine damer og herrer, til at støtte dette initiativ. Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at henlede Parlamentets opmærksomhed på den tragiske ildebrand på Penhallow Hotel ved kysten i Newquay, Cornwall, i min valgkreds. Tre personer mistede livet i branden, én, der sprang ud fra et vindue højt oppe, og to, hvoraf den ene efter sigende var handicappet, der døde på værelset. De ville formentlig ikke være omkommet, hvis branden havde fundet sted et andet sted i EU. I Ungarn, f.eks., ville det have været et krav for et hotel med så mange etager at have installeret sprinklere. I de sidste fire år er 60 personer omkommet i Europa i hotelbrande, hvor der ikke har været sprinklere. Ingen personer er omkommet i Europa i en hotelbrand, hvor der har været installeret sprinklere. Jeg håber, at Kommissionen vil tage spørgsmålet op til behandling og stille forslag om sikkerhedslovgivning for hoteller i EU. Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I sidste valgperiode stillede min radikale kollega Maurizio Turco nogle forespørgsler til Kommissionen om de skattefordele, som den katolske kirke og de virksomheder, der har forbindelse til kirken, har i Italien og Spanien. Netop i disse uger har også Italien modtaget Kommissionens svar på anmodningerne om oplysninger. I Spanien har forespørgslerne haft den effekt, at loven om merværdiafgift er blevet ændret, og den er netop blevet ændret for at undgå sådanne fordele og privilegier. I Italien har der tværtimod været nogle fuldstændigt upassende reaktioner. Man gik så vidt som til at tale om bin Laden-agtige handlinger, sådan som den tidligere minister Maurizio Gasparri sagde. Andre talte om antiklerikal racisme, og også Europa-Parlamentets næstformand, Mario Mauro, talte om den radikale minister Boninos antikatolske og antisociale fløj. Efter min mening bør Europa-Parlamentet glæde sig over, at forespørgslerne til Kommissionen for en gangs skyld har haft en så konkret effekt, og jeg mener, at vi bør fastholde vores støtte til dette initiativ. Philip Claeys (ITS). - (NL) Hr. formand! De ved måske, at der den 11. september i Bruxelles normalt skulle have fundet en fredelig demonstration sted mod islamiseringen af Europa. En række borgere fra forskellige europæiske medlemsstater vil arrangere denne

11 11 demonstration, som først og fremmest er rettet mod de europæiske institutioner i al almindelighed og Europa-Parlamentet i særdeleshed. Det aftalte sted var derfor Luxembourgpladsen tæt ved Europa-Parlamentets indgang. Nu har Bruxelles' socialdemokratiske borgmester imidlertid simpelthen forbudt denne demonstration. Han lader således hånt om retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Det er ikke bare et indre anliggende for Bruxelles eller Belgien, men et anliggende, som vedkommer os i Europa-Parlamentet, og det ville derfor være på sin plads, at De protesterer mod dette forbud mod en demonstration i Bruxelles. Det er uacceptabelt, at vi i Europa med de europæiske institutioner fører kampagne for de demokratiske grundlæggende rettigheder overalt i verden, mens vi i Bruxelles, i EU's hjerte, groft krænker disse grundlæggende rettigheder. David Sumberg (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg rejser spørgsmålet med stor beklagelse, for jeg har stor respekt og beundring for Dem. Jeg ønsker imidlertid at protestere over den konference, der fandt sted i parlamentsbygningen i Bruxelles. Konferencen handlede angiveligt om fred i Mellemøsten, men viste sig at være et ensidigt, fordomsfuldt og ikkerepræsentativt angreb på Israel. Det står efter min opfattelse i skarp kontrast til det, der rent faktisk sker i området, hvor der er meget tålmodige forhandlinger i gang mellem Israels premierminister og formanden for Den Palæstinensiske Myndighed under USA's auspicier. Konferencen var, som alle ved, ikke en konference i Europa-Parlamentet. Konferencen fandt sted i parlamentsbygningen, således at organisatorerne nød godt af vores anseelse. Man takkede Dem personligt for at gøre det muligt at afholde konferencen. Jeg mener, at vi skal overveje det meget nøje, inden vi gør det igen. Parlamentsbygningen er ikke et konferencecenter for en hvilken som helst gruppe, der ønsker at protestere over et eller andet problem i verden. Parlamentsbygningen bør i hvert fald ikke benyttes af ekstremister, der aldrig vil anerkende, at fred i Mellemøsten og andre steder kun kan opnås gennem forhandling og ikke med våben og bomber. Formanden. - Hr. Sumberg, når De har henvendt Dem til formanden for Parlamentet, vil jeg starte med at takke Dem for de positive kommentarer. Jeg må dog fastslå, at der er forhold, som ikke hører under formandens kompetence. Den pågældende beslutning blev truffet af Formandskonferencen, og jeg måtte derfor føre beslutningen ud i livet. Konferencen blev organiseret af en FN-institution. Det var derfor ikke en "hvilken som helst" institution, men en FN-institution. Jeg forklarede dette i en formel skrivelse til formanden for Knesset, og jeg har endvidere klarlagt situationen for ambassadøren. Hvad angår formanden for Europa-Parlamentet deltog jeg ikke i konferencen, og jeg tog ikke imod talerne. Konferencen fandt sted i Europa-Parlamentet, men Europa-Parlamentet var ikke ansvarlig for den. Dette bør tages med i betragtning. (DE) Jeg bliver nu nødt til at minde Dem om, at formanden, som altid forsøger at være imødekommende over for parlamentsmedlemmerne, nu henviser til artikel 144. Heri hedder det, at formanden højst kan give ordet i 30 minutter. Jeg er altid gået ud fra, at det var mindst, hvorfor jeg altid har været generøs i min fortolkning af den bestemmelse. Hr. Sumberg var derfor til min beklagelse den sidste, der fik ordet. Men jeg håber, at mit svar har været informativt og forklaret situationen vedrørende denne konference lidt mere udførligt. Dermed er dette punkt på dagsordenen afsluttet.

12 Skovbrande i Grækenland - brandenes konsekvenser og opfølgning herpå med henblik på forebyggelse og beredskab (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om skovbrande i Grækenland - brandenes konsekvenser og opfølgning herpå med henblik på forebyggelse og beredskab. Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at beklage, at min kollega, Stravros Dimas, ikke kan være til stede i dag. Han ønskede at deltage i forhandlingen, men er forhindret på grund af en alvorlig øjenoperation for nylig. Kommissionen ønsker at udtrykke sin dybe beklagelse over den ødelæggelse, som skovbrandene i Grækenland har forårsaget. Vores tanker går til ofrene og deres familier. Præsident Barroso besøgte Grækenland i weekenden for at vurdere situationen. Kommissær Hübner besøgte også Grækenland for at vurdere, hvordan vi bedst kan yde et bidrag til genopbygningsarbejdet med EU-midler, og hun vil fortælle om situationen på Kollegiets møde i morgen, som hun deltager i. Kommissær Dimas, som var i Grækenland under de indledende brande, var vidne til iværksættelsen af den internationale støtte til de græske brandmænd og rapporterede om situationen til Kollegiet for at informere alle medlemmer af Kommissionen om den støtte, der er ydet, og appellere til mobilisering af alle de instrumenter, der er til rådighed, med henblik på hurtig genopbygning. Det har været både en menneskelig tragedie og en økologisk katastrofe. Brandene har kostet menneskeliv og ødelagt boliger og økonomiske rammer for en hel nation. Skaderne er betydelige: mindst ha jord er brændt og 130 byer og landsbyer ødelagt. I de områder, der er hårdest ramt, f.eks. Peloponnes og den centrale og østlige del af Grækenland, blev de regionale økonomier især belastet. Alle europæiske borgere var påvirket af billederne af brandene, og Europa reagerede hurtigt med assistance, da Grækenland bad om hjælp. Kommissionens overvågnings- og informationscenter koordinerede assistancen fra 14 medlemsstater, og det internationale samfund ydede derudover støtte til brandbekæmpelsen og spillede dermed en stor rolle i forsøget på at forhindre brandene i at spredes. Grækenlands europæiske partner var med Kommissionens hjælp i stand til at yde luftbåren specialassistance med 13 vandbombefly og 20 helikoptere fra Canadair - disse oplysninger vil blive opdateret på mandag - og brandbekæmpelsestjenester på jorden, køretøjer og andre faciliteter. Der er især ydet værdifuld støtte fra Norge, Schweiz, Serbien, Rusland og Israel. Missionen var den største europæiske civilbeskyttelsesoperation, der er udført for en medlemsstat. Der blev ydet hurtig og effektiv støtte, og det er et bemærkelsesværdigt eksempel på europæisk solidaritet. Den skade, som brandene i Grækenland har forårsaget, er helt ekstreme og er sket inden for de generelle rammer for eskalering af denne form for katastrofe. Mellem juli og august i år modtog Kommissionen 12 internationale anmodninger om støtte: fra Grækenland, Cypern, Italien, Bulgarien, Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Generelt var reaktionerne fra medlemsstaterne hjælpsomme og umiddelbare. Det stigende antal anmodninger om støtte medførte dog en situation, hvor der til sidst var operationelle begrænsninger for luftbårne brandbekæmpelsestjenester. EU bør prioritere muligheden for at mobilisere yderligere kapacitet og udvide brandbekæmpelsestjenesterne ved at henvende sig til den private sektor eller lande, der ikke er medlemmer af EU. Den græske regering har beregnet skaderne til ca. 4 milliarder euro eller ca. 2 % af det græske bruttonationalprodukt. Regeringen er i færd med at udarbejde en sammenhængende

13 13 handlingsplan til afhjælpning af situationen og har informeret Kommissionen om, at den vil anmode om assistance fra de EU-programmer, der er til rådighed. De frygtelige miljøskader, som brandene har forårsaget i Grækenland, skal nu ses i sammenhæng med risikoen for voldsom regn, der løber ud i floderne og videre i et svækket økosystem, og erosion af jorden med jordskred og vandforurening. Et stort antal beskyttede zoner er ødelagt, og Kommissionen er i færd med at undersøge, hvordan de midler, der er til rådighed, og især midler fra Life+ kan mobiliseres for at hjælpe med at genoprette de ødelagte naturområder. Kommissærerne har drøftet disse spørgsmål indgående, og Kommissionen har påtaget sig at træffe alle de foranstaltninger, der er mulige, for at hjælpe den græske regering med at håndtere de sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af brandene. Et instrument, der evt. kan hjælpe den græske befolkning, er en omprogrammering af strukturfondene til de regioner og programmer, der er direkte ramt af katastrofen. Derudover kan Solidaritetsfonden evt. mobiliseres på grundlag af en anmodning fra de græske myndigheder. Parlamentets og Rådets samarbejde vil i denne sammenhæng være uhyre vigtigt for så vidt muligt at afkorte processen for vedtagelse af Kommissionens forslag om at ændre budgettet med henblik på mobilisering af denne fond. I forbindelse med støtten, der er afsat i de operationelle programmer i 2006, vil Kommissionen, så snart de græske myndigheder anmoder om en ændring, undersøge situationen med maksimal fleksibilitet inden for rammerne af de eksisterende lovbestemmelser. Der vil blive ydet så meget kredit som muligt til afhjælpning af de behov, der er opstået hos befolkningen og i regionerne som følge af krisen. Kommissionen vil anvende fast track-proceduren for at sikre en hurtig afgørelse. Kommissionen vil for perioden vedtage nye programmer som planlagt i oktober efter anmodning fra de græske myndigheder. Programmerne vil evt. blive vedtaget senere, alt efter de identificerede behov og de regioner og sektorer, der er påvirket, på grundlag af en overordnet plan udarbejdet af de græske myndigheder. Med hensyn til Den Europæiske Socialfond må vi bede de græske myndigheder om at inkludere et omfattende afsnit om "menneskelige ressourcer" i den eksisterende handlingsplan. Planen skal dække alle områder: beskæftigelse, integration og sundhed, uddannelse og erhvervsuddannelse og reform af den offentlige forvaltning. Klimaændringerne kan medføre tiltagende tørre vintre og varme somre, hvilket skaber ideelle forhold for brande. Der er nu en stigende risiko for skovbrande, og i Europas reaktion på denne tragedie skal der tages højde for nødvendigheden af at mindske virkningerne af brande i fremtiden. Skovforvaltning hører hovedsageligt under medlemsstaternes ansvarsområde. Det er forståeligt nok, da de nationale regeringer har langt bedre mulighed for at forvalte egne territorier, investere i foranstaltninger til forebyggelse af brand og planlægge nødtjenesternes kapacitet. Der er endvidere mange muligheder for EU-støtte til nationale foranstaltninger på dette område. Kommissionen vil udarbejde en meddelelse om skovbrande og undersøge en række praktiske foranstaltninger til bedre forebyggelse af brand og genoprettelse af økonomier og økosystemer. Selv om EU's støtte i form af civilbeskyttelse var imponerende, mener Kommissionen, at det er på tide at fremme EU's kapacitet på dette område. Kommissionen har overvejet dette aspekt siden 2006, og faktisk har formanden, hr. Barroso, allerede anmodet Michel Barnier

14 om at udarbejde en betænkning om spørgsmålet. Vi vil nøje overveje henstillingerne i Michel Barniers betænkning, når den fremlægges. Det er positivt, at Parlamentet altid har bakket op omkring en ambitiøs udvikling af EU's civilbeskyttelseskapacitet. Det kræver ikke desto mindre enstemmig støtte fra alle medlemsstater, hvis det skal være muligt at træffe nye foranstaltninger, og det har tidligere været vanskeligt at opnå. I 2006 foreslog Kommissionen at anvende EU-midler fra det finansielle civilbeskyttelsesinstrument for at oprette en særlig beredskabsstyrke til civilbeskyttelse, f.eks. luftbårne brandbekæmpelsesenheder i forbindelse med omfattende brande. Forslaget indgår næsten ord for ord i punkt 9 i dagens beslutningsforslag. Desværre er der en række medlemsstater, som ikke deler dette synspunkt, og forslaget kan således ikke gennemføres. Kommissionen opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at indtage en mere ambitiøs holdning, når der stilles forslag på dette område i fremtiden. FORSÆDE: Mario MAURO Næstformand Ioannis Varvitsiotis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Kommissær Špidla har givet en indgående beskrivelse af den store katastrofe, der har ramt mit land. Desuden har Kommissionens formand, hr. Barroso, sammen med kommissær Hübner besøgt landet og de områder, der blev ramt af ødelæggelserne. Jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til, på alle grækeres vegne, at takke EU, medlemsstaterne og andre lande, som har stillet professionelle brandfolk og brandslukningsfly til rådighed, for den hurtige respons og deres afgørende hjælp med slukningen af de ødelæggende brande i Grækenland. Jeg vil også gerne påpege, at alle landene i Sydeuropa, der har været i samme situation, har været udsat for tilsvarende ødelæggende brande - dog ikke i samme omfang som Grækenland. Det, der er vigtigt lige nu, er at se på fremtiden. Og fremtiden er allerede begyndt. De første økonomiske støtteforanstaltninger for de ramte har allerede givet resultater. Om nogle få dage har størstedelen af de støtteberettigede modtaget penge til dækning af deres akutte behov og til erstatning af deres indbo. Et stort antal hjemløse er blevet indlogeret i de midlertidige boliger, der er sendt til områderne. De landmænd, der har lidt tab - her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at husdyravlerne har mistet over dyr i brandene - modtager ifølge en aftale mellem den græske regering og EU forskud på deres erstatninger for den kapital i form af afgrøder, dyr og faciliteter, der er ødelagt. Jeg vil også gerne fortælle kommissæren, at det, han talte om, allerede er i gang. Der er iværksat en undersøgelse og er ved at blive udformet en plan for genopbygning for alle de områder, der blev ramt af brandene. Planen tager dels sigte på hurtig og effektiv dækning af ofrenes akutte humanitære og økonomiske behov, dels en så hurtig som muligt genoprettelse af den skade, der er sket på det fysiske miljø. Et særligt kapitel i planen omhandler genetableringen af området omkring den arkæologiske lokalitet Olympia, hvor det gamle stadion, museet og de andre bygninger blev reddet takket være en overmenneskelig indsats fra brandslukningsfolkenes side.

15 15 Vi må indrømme, at Grækenland har modtaget den største bistand, som er givet fra EF's civilbeskyttelsesmekanisme, siden den blev oprettet i Denne hjælp har bevist, at EU først og fremmest er baseret på principperne samarbejde og solidaritet. Med det beslutningsforslag, vi skal stemme om i morgen, er vores mål at foranledige Kommissionen til at iværksætte en hurtig mobilisering af Den Europæiske Solidaritetsfond og sikre alle de finansielle midler, der er afsat til at imødegå konsekvenserne på mellemlangt og langt sigt. For det andet at der oprettes en særlig mekanisme til hurtig indsats ved store naturkatastrofe - der er i øvrigt allerede taget forberedende skridt - og som hr. Špidla var inde på - men jeg vil gerne fremhæve det yderligere - mener vi også, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for at oprette en uafhængig supplerende beredskabsstyrke bestående af private brandslukningsfly eller fly fra europæiske lande, hvor der ikke er risiko for brande i sommermånederne i Europa. Dette ekstra beredskab kunne placeres i lande med en høj risiko og være klar til aktion fra sommeren Jeg er overbevist om, at EU vil stille sig ved mit lands side og bevise i praksis, at solidaritet er det princip, der ligger til grund for vores indbyrdes relationer. Til sidst vil jeg endnu en gang takke for Deres støtte indtil nu. (Bifald) Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I weekenden havde jeg lejlighed til selv at se brandkatastrofen og dens konsekvenser i Grækenland. Mine kolleger og jeg rejste ud til nogle af de ramte områder, og jeg må sige, at jeg aldrig har set en sådan tragedie i mit liv. Der er mennesker, der har mistet alt, hvad de ejede, deres hjem og ejendele, i løbet af få minutter på grund af disse brande. Jeg talte med mennesker, som i bogstaveligste forstand måtte løbe for livet kun med det, de stod og gik i. Situationen er kritisk. En række mennesker er i eksistentiel i fare og har behov for hjælp på kort sigt. Derfor har kommissær Špidla ret, når han siger, at der er behov for hurtig hjælp, og der er behov for ubureaukratisk hjælp. Når jeg på gruppens vegne taler om hurtig og ubureaukratisk hjælp, så vil det ikke sige - som nogle tjenestemænd i Kommissionen mener - om 2-3 måneder. Nej, hjælpen skal ydes nu, øjeblikkeligt og direkte, for de har ikke behov for hjælp om to måneder, de har brug for den nu. Derfor anmoder vi om at stille midlerne fra Solidaritetsfonden til rådighed direkte, og hvis der er midler tilovers i strukturfondene eller på andre budgetter, bør de også stilles til rådighed så hurtigt som muligt. Det er ikke vores første debat om katastrofer. I de seneste 10 år har vi siddet her gang på gang og diskuteret, hvad der skal gøres. Det vedrører ikke kun Grækenland, men også folk i de oversvømmede områder i Storbritannien, som også blev ramt i denne sommer, eller dem, der er ramt af jordskælv, ja, ethvert katastrofeområde. Følgende er vigtigt: En centralistisk tilgang gavner intet, når vi forsøger at mildne virkningerne af en katastrofe lokalt. Hvis det brænder omkring Athen, er der behov for et effektivt, lokalt brandvæsen og ikke en katastrofekommissær i Bruxelles. Det er det afgørende punkt, dvs. katastrofestyringen skal være organiseret decentralt. Med udgangspunkt i egne lokale forudsætninger og egne kompetencer må regeringerne i EU derfor opbygge deres egen infrastruktur i deres lande, så der kan handles hurtigt og effektivt lokalt, hvis der opstår oversvømmelser eller brande.

16 EU må udnytte de muligheder, der er til rådighed, for at sikre en effektiv koordination. Der er regeringer, som ønsker at starte med at gøre det hele selv - selv om de har forsømt enhver lejlighed til at opbygge infrastrukturen gennem de seneste 10 år - og så anmoder om hjælp udefra alt for sent på grund af misforstået forlegenhed eller misforstået ærgerrighed. Lad os derfor slå fast, at når regeringer rekvirerer international hjælp, så er det ikke en falliterklæring, det vidner tværtimod om ansvarsbevidsthed og om en effektiv krisestyring. Regeringerne bør reagere på den måde langt hurtigere. Og vi må så udvikle de samordningsmekanismer, der kræves for at kunne handle effektivt. Som politikere må vi alle være på det rene med én ting. Folk holder ikke ligefrem af staten. De oplever staten i dens rolle som ordensmagt eller skattemyndighed, og vi ved alle udmærket, at det kun interesserer borgerne perifert. Men hvad staten angår, så er der én ting, der interesserer borgerne, nemlig at vide, at staten er der i nødens stund. Og hvis staten ikke er der, når man har hårdt brug for det, og hvis den ikke handler, når der er behov for politi eller brandvæsen, så glemmer borgerne det aldrig. Det bør de ansvarlige i alle lande skrive sig bag ørerne! Hvad er vi her egentlig for? Vores opgave er at skabe rammebetingelserne for at afdæmpe de grundlæggende risici, som borgerne bliver udsat for i deres liv, og det skal ske lokalt. Jeg vil gerne gentage, at der de steder, jeg besøgte, ikke findes frivillige brandværn. I Tyskland, i den by, hvor jeg har været borgmester, har man et frivilligt brandværn bestående af mænd og kvinder, der tilbringer deres fritid med at beskytte andre mod brand. Den slags findes ikke de steder, jeg besøgte i Grækenland. Det ville f.eks. være en solidarisk handling, hvis lande, der har et sådant system, arbejdede sammen med de berørte lokalsamfund, f.eks. i Grækenland, og overvejede at opbygge et sådant instrument, hvor EU stiller hjælpemidler, penge og instrumenter til rådighed for at få disse strukturer etableret. Det burde være en af de lærer, vi uddrager af disse oplevelser. Her til slut vil jeg gerne sige noget, der er meget vigtigt. Jeg tror, at følelsen af ikke at være alene er meget vigtig i en situation som den, befolkningen i Grækenland befinder sig i for øjeblikket. Derfor ligger det os i Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet meget på sinde at lade menneskene dér vide, at vi på tværs af alle partiskel ved, hvad de går igennem. I en sådan situation hersker der ingen ideologisk uenighed. Der findes ikke kristen-demokratisk eller socialdemokratisk brandbekæmpelse! Men der findes solidaritet med mennesker i nød. Lad mig komme med en allersidste bemærkning. Der vil altid være mennesker i nød - det være sig på grund af oversvømmelse eller brandkatastrofer - hvis vi ikke forstår, at dette ikke kun handler om kriminelle elementer. Ja, jeg mener, at brandstiftere, der ønsker at skaffe sig land ved at ødelægge naturen, er primitive kriminelle. De findes også. Men ikke desto mindre er meget af det, vi har oplevet i de senere år, en følge af klimaændringerne, og vi vil skulle vænne os til langt mere end det, vi oplever nu. Men det er ikke nok at bekæmpe følgerne, når de indtræder. Vi må også tage fat på årsagerne. Derfor vil en ny kurs i klimapolitikken også spille en nøglerolle i vores bestræbelser på mere effektivt at få styr på det, vi har været vidner til i Grækenland og andre steder. (Bifald) Vittorio Prodi, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke kommissær Špidla for hans tilstedeværelse og for hans indlæg. Først vil jeg gerne give udtryk for min solidaritet med navnlig den græske befolkning, men også med de

17 17 befolkninger i de andre lande - f.eks. på Sicilien og i Syditalien - der har været udsat for lignende katastrofer. Jeg vil gerne takke brandmændene og de frivillige hjælpere for deres uegennyttige indsats, og jeg vil naturligvis også gerne give udtryk for min solidaritet med ofrene og deres familie. Jeg vil gerne vende tilbage til sidste del af hr. Schulz' tale, nemlig til vigtigheden af en forebyggende indsats, hvilket efter min mening er yderst væsentligt, netop fordi vi står over for en klimaændring - og jeg ville gerne have, at vi blev klar over, at det er en realitet og ikke bare tom snak. Klimaændringen består navnlig i en forværring af ekstreme vejrfænomer, og derfor vil vi se mere intense regnskyl og længere tørkeperioder. Det er en helt ny udfordring for vores lande. Det er nødvendigt med en vedligeholdelsesindsats i vores lande, der består af konkrete foranstaltninger for at bekæmpe disse fænomener, navnlig skovbrandene. Vi skal gøre skovene mindre brændbare, tynde ud i dem og fjerne alt det, der kan være med til at sprede branden, så skovene bliver mindre brændbare, og så branden ikke spredes så hurtigt. Der er således tale om en vedligeholdelsesindsats, og den skal også vedrøre vandløb i tilfælde af oversvømmelse, så man øger vandets tilbageholdelsestid. På dette område skal vi simpelthen undersøge de utroligt mange forslag, der stilles i Barnier-rapporten om en europæisk civilberedskabsstyrke ved naturkatastrofer. Til sidst vil jeg sige, at også civilforsvar er et område, hvor der er behov for en egentlig europæisk beredskabsstyrke, netop fordi der er tale om katastrofer, som er så store, at de går længere end til de enkelte medlemsstaters grænser. Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Vores tanker går først og fremmest til de familier, der har mistet deres familiemedlemmer, hjem og ejendele. Der skal ydes katastrofehjælp hurtigst muligt. Også samfundet generelt har mistet værdifulde skov- og naturområder. Det er vigtigt, at der ydes langsigtet hjælp inden for rammerne af bæredygtig udvikling, således at vi ikke blot investerer en hel masse, som så brændes op igen. Vi taler om naturkatastrofer, og der er i stigende grad tale om antropogene katastrofer. Der er klimaændringer, som resulterer i både ekstrem tørke og ekstrem nedbør. I nogle tilfælde er beskyttelsen af vores skove mangelfuld. I nogle tilfælde skærer vi ned på den civilbeskyttelsesmekanisme, som skal hjælpe os i forbindelse med brande. Hvis civilbeskyttelsen skal være bæredygtig på lang sigt, er der brug for en indsats til bekæmpelse af klimaændringer, både på lovgivningsplan og med henblik på hensigtsmæssig beskyttelse af naturområder. Jeg håber, at en af betingelserne for europæisk støtte til genopbygning vil være genplantning af skove, og at midlerne ikke anvendes til kynisk udnyttelse af skovbrande til indførelse af nye turistområder og andre ændringer til anvendelse af jorden. Mine græske kolleger - desværre har vi ingen græske medlemmer af De Grønne i Parlamentet - har bedt mig om at sige, at vi ønsker at stoppe ændringsforslagene til artikel 24 i den græske forfatning, som vil svække beskyttelsen af skovene. I øjeblikket har skovene brug for endnu mere beskyttelse. Jeg ønsker ikke at kritisere eller forsvare regeringen i dag. Der er en valgkampagne i gang, og nogle forsøger at kritisere regeringen og andre forsøger at forsvare den. Men lige nu

18 skal vi hjælpe Grækenland og alle andre lande, der er påvirket af katastrofen - og vi vil tage stilling til kritik og analyser, når vi har håndteret katastrofen. Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Grækenland står midt i en tragedie. 75 menneskeliv er gået tabt i sommer. Omkring ha skov er brændt, og vi står over for en enorm økologisk og økonomisk katastrofe. Staten var slet ikke forberedt. I regeringen har man forsøgt at lægge hele skylden for denne tragedie over på den usynlige fjende, på udefinerbare trusler, dvs. underforstået interne eller eksterne terrorhandlinger. Sandheden er, at vi betaler for både den nuværende og den forrige regerings synder. Grækenland er det eneste land, som ikke har et skovregister og et matrikelregister; det eneste land, hvor man forsøger at begrænse beskyttelsen af skovene med en ændring af 24; det eneste land, der har 2 millioner ulovligt opførte bygninger, flere af disse i skovområder, hvor man uden videre bygger villaer i de brændte områder og får leveret strøm og vand ved hjælp af regeringens ændringsforslag i dens jagt på stemmer. Dette må ændres. Desværre har forebyggelsen været utilstrækkelig i hele denne tragedie. Selv om den meget tørre vinter sammen med hedebølgen var en advarsel om omfattende brande, var der mangel på beskyttelse, en dårlig koordinering, da katastrofen indtraf, og mange millioner euro, som Samhørighedsfonden har godkendt til beskyttelse af skove, er stadig ikke udbetalt. 33 millioner euro ud af millioner er godkendt, men indtil nu er der ikke brugt en eneste euro. Medlemsstaten Grækenland er derfor nødt til at gøre mere. Som EU og i Europa-Parlamentet er vi imidlertid også nødt til at gøre mere for at forvalte skovene, som er vores fælles europæiske arv. Ikke flere ord, hr. Špidla. Ikke mere "vi vil undersøge Barnier-forslagene", som De nu har haft liggende i skuffen meget længe. Det var Dem, der bestilte Barnier-forslagene, og nu er De nødt til at gå videre med dem og gennemføre dem. De er nødt til at udbetale flere penge akut fra Solidaritetsfonden og Fonden til Udvikling af Landdistrikter uden bureaukrati både i Grækenland og i de andre lande, som er ramt. Det er på tide, at der oprettes en fond for beskyttelse af de europæiske skove og afværgelse af brande, og ligesom De gjorde i forbindelse med oversvømmelserne, bør De undersøge, om der kan udarbejdes et direktiv om beskyttelse mod risikoen for brande. Og en ting mere: Vi er nødt til at have - og dette krav fremsætter jeg på vegne af min politiske gruppe - mere Europa til beskyttelse af skove og miljø. I stedet for at hjælpe amerikanerne med hurtige indsatsstyrker i Irak og Afghanistan bør vi oprette en europæisk hurtig indsatsstyrke til at bekæmpe naturkatastrofer. Det er ikke nok, at vi drøfter risikoen forbundet med klimaforandringer i teorien. Vi er nødt til at gøre mere i EU, og det indebærer fælles politikker, flere penge fra de fælles fonde og strengere kontrol af medlemsstaterne, når de tilsidesætter europæisk miljølovgivning. Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg taler på vegne af Georgios Karatzaferis, et græsk medlem af IND/DEM-Gruppen. Han besluttede at tage sig af forholdene i Grækenland, hvor 63 personer er omkommet, 120 landsbyer og mindre byer ødelagt og millioner af træer brændt. Tabet i bruttonationalproduktet er beregnet til 2 %. Det er en katastrofe, og Grækenland har brug for al mulig støtte fra de øvrige medlemsstater og EU-institutionerne.

19 19 Tilsyneladende er nogle af de EU-midler, der var afsat til forebyggelse af sådanne katastrofer, ikke anvendt hensigtsmæssigt. Jeg ønsker derfor at anmode Kommissionen om at foretage en gennemgribende undersøgelse af anvendelsen af disse EU-midler, der var afsat til kortlægning af områder og forebyggelse af brand. Hvem er de skyldige? Hvem er de ansvarlige? De pårørende til de 63 græske statsborgere, der mistede livet, har brug for svar, og det har vi som repræsentanter for skatteyderne også. Gerardo Galeote (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! I de seneste år har vi gjort plenarforsamlingen i september til en trist tradition: Vi taler om naturkatastrofer. Der er ingen tvivl om, at vi befinder os på et exceptionelt tidspunkt med hensyn til materielle skader og dødsofre, især som følge af de frygtelige brande i Grækenland, men også i andre europæiske regioner. Vi skal for det første give udtryk for vores solidaritet med de græske myndigheder, med hele det græske folk, men i særdeleshed med familierne til de omkomne, som ikke altid modtager den støtte, de har krav på. Men borgerne har ret til at kræve noget mere af de europæiske institutioner, f.eks. en fleksibel anvendelse af Den Europæiske Solidaritetsfond - som hr. Špidla har forklaret - hvilket ikke altid er sket, men også konkrete beslutninger. Vi skal også spørge Rådet, hvad der mere skal ske, for at det bliver overbevist om behovet for at iværksætte arbejdet med reformen af denne gammeldags fond. Jeg er nødt til at minde om, at Rådet i mere end et år har drøftet forslaget fra Kommissionen og Europa-Parlamentets ændringsforslag, og derfor anmoder min gruppe det portugisiske formandskab om seriøst at overveje at indkalde til et ekstraordinært rådsmøde med dette formål. Derudover, men også på grund af Rådets passivitet, anmoder min gruppe Kommissionen om at fremlægge konkrete forslag om civilbeskyttelse inden for Fællesskabet i tråd med det, som blev foreslået i Barnier-betænkningen. Min gruppe har taget aktiv del i forhandlingerne om en fælles beslutning, som vi giver vores uforbeholdne støtte. Jeg er overbevist om, at der ikke er nogen, der ønsker, at denne forhandling skal bruges til at blande sig i den spanske valgkamp, for jeg er sikker på, at vi alle er enige om, at der ikke er noget mere uværdigt end at forsøge at drage valgmæssige fordele af menneskelig ulykke. Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! Vi begræder i dag tabet af 65 menneskeliv i flammerne fra de ukontrollerede brande i Grækenland. Vi er vidner til en omfattende ødelæggelse, på en enkelt uge, af over 12 % af Grækenlands skovrigdom, som også er Europas skovrigdom. De ansvarlige politikere bør ikke kun føle smerte, når der sker en voldsom katastrofe. De bør føle ansvar. Ansvaret for brandene ligger naturligvis ikke her i Parlamentet. Men som medlemmer af Europa-Parlamentet har vi ansvar for at sørge for, at Europa øjeblikkeligt og uden bureaukratiske hindringer frigiver hjælp til genetablering af de ødelagte områder. Og vi har ansvar for at drage alle de nødvendige konklusioner af problemerne i forbindelse med forebyggelsen og slukningen af disse brande, så hverken Grækenland eller nogen anden europæisk medlemsstat oplever en sådan tragedie igen. PASOK's medlemmer af Europa-Parlamentet vil gerne takke alle de kolleger fra forskellige politiske grupper, som har ringet og har sendt sympatitilkendegivelser til de græske borgere. Vi vil takke Martin Schulz, som straks rejste til Grækenland og sammen med Georgos

20 Papandreou gik i gang med at informere og sikre hjælpen fra Europa. Og vi vil takke alle de europæiske regeringer, der har sendt hjælp, samt Kommissionen for dens koordination. Hr. kommissær! De har gjort ret i at påtage Dem de forpligtelser, De har påtaget Dem i dag, sådan som både socialdemokraterne og de andre politiske grupper har krævet. Solidaritetsfonden bør nu ændres, så den kan levere faktisk, akut bistand. Jeg glæder mig især over, at Kommissionen ser på forslaget om at frigive midler fra den tredje EF-støtteramme med positive øjne. I en sådan tragedie må ofrene ikke gå glip af midler, der risikerer at gå tabt, fordi de ikke kan opbruges. Endelig er jeg også helt enig i, at der skal oprettes en hurtig indsatsstyrke, som ikke skal overtage de nationale regeringers ansvar, men bistå dem i særlige katastrofer. Håbet kan opstå midt i katastrofen. For at det kan ske, kræves dog: - for det første at de områder, der er brændt, gøres til en global model for bæredygtig, dynamisk udvikling uden et eneste miljøtilbageskridt; - for det andet massiv genbeplantning af skovene; - for det tredje at man opgiver enhver tale om at ophæve skovfredningen, da det er vand på alle brandstifteres mølle; - for det fjerde et strengt forbud mod ulovligt byggeri på de brændte områder; - for det femte at Grækenland omsider opretter et selvstændigt miljøministerium. Hvis man skal drage konklusioner, var denne tragedie desværre ikke uundgåelig. Den græske regering havde selv forudset den i sin sidste rapport til Kommissionen, hvor den indrømmede farlige mangler i ministeriernes koordinering og mangel på forebyggelsesplaner. Alligevel understreges det i samme rapport, at skovbeskyttelsen i Grækenland blev væsentligt mere effektiv fra 2001 til Antallet af brande var heller ikke så overvældende i det tidsrum. Og i 2000 havde vi det samme antal brande, men ikke de samme resultater. Den græske tragedie 2007 minder os om, at der altid vil være brande, ligesom der altid vil være brandstiftere. Det centrale krav er derfor, at der også er seriøse politikker til forebyggelse og slukning af brandene. Vi er nødt til at undersøge de problemer, der er opstået i Grækenland, ikke for at dømme nogen, men for at undgå lignende katastrofer i fremtiden. 65 døde er en meget tyngende byrde for Europa i (Bifald) Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Skovbrandene i Grækenland for nylig har en særdeles ødelæggende effekt på de berørte samfund. Mange er omkommet, mange hundrede såret, mange tusinde dyr er døde, hele landsbyer nedbrændt til grunden og mange tusind hektar skov udslettet. Vores kondolencer og tanker går til den græske befolkning. I næsten 10 dage var vi vidner til den frygtelige brand, der tog menneskeliv og ødelagde ejendomme og miljøet i Grækenland, og vores tanker gik til lignende katastrofer i Portugal, Italien, Spanien og andre steder i Europa i de senere år. EU har en forpligtelse til at sikre, at der straks træffes tilstrækkelige erstatningsforanstaltninger. EU har endvidere en forpligtelse til at foretage en kritisk undersøgelse af årsagerne til de pågældende brandes katastrofale følger - hvad der gik galt