I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

Transkript

1 Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers, Minervavej 57, 8960 Randers SØ Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers, Toldbodgade 3, 5. sal, 8900 Randers Vi arbejder inden for rammerne af Ny Nordisk Skole, der har følgende overordnede mål: Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis I Ny Nordisk Skole Randers (herefter betegnet NNS-Randers) vil vi i særdeleshed arbejde med Ny Nordisk Skoles manifestets 9, der lyder: "Etablere forpligtende samarbejder med: forældre, uddannelses- & videns institutioner I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever 2. UNDERVISERE: Vi ønsker at arbejde med undervisernes kendskab til hinandens faglighed, pædagogik og didaktik samt hvilke videremuligheder en afgangselev fra en erhvervsuddannelse har. 3. FORÆLDRE: Vi ønsker at arbejde med forældrenes kendskab til erhvervsuddannelsernes faglige niveau, undervisningsmiljø og videreuddannelsesmuligheder Ad 1 Eleverne Vi har planlagt at gennemføre dette forløb som et valgfagsforløb, hvor skolebestyrelsen på Munkholmskolen har accepteret, at vi udbyder valgfag fra 7. klasse, 2 lektioner/uge helt frem til og med 9. klasse. Den ordinære brobygning gennemføres som vanligt. Dette er altså et ekstra tiltag for at styrke elevernes reelle viden om, hvad det betyder at gå på en håndværksmæssig uddannelse, og hvad det kan føre til arbejds og videreuddannelsesmæssigt, sådan at de kan vælge ungdomsuddannelse på et mere velinformeret grundlag. Vi tilbyder følgende valgfag, der tilbydes i grupper på 4 hvert semester. Teknik (strøm, styring og it) Håndværk (bygge og anlæg) Mennesker, Sundhed og Idræt (at arbejde med mennesker) Innovation og Iværksætteri Service (salg af varer og tjenesteydelser) Medier og Kommunikation (tekst, billeder, lyd og grafik) Kreativitet og Udtryk (billedkunstlignende aktiviteter male, tegne, skulpturere, skabe brugsting samt elektroniske udtryksformer) Internationalisering (sprog og internationale forhold) Eleverne afgiver prioriterede ønsker efter introduktionsmødet og efter drøftelse med deres forældre. Ad 2 - underviserne

2 Vi ved fra uddannelsesforskningen, at unge lader sig vejlede af forskellige personer den første er mor, dernæst klasselæreren, og et stykke nede af listen kommer UU-vejlederen. Derfor ønsker vi med projektet at igangsætte et uddannelsesforløb, hvor vi arbejder med undervisernes kendskab til hinandens pædagogik, didaktik. Desuden arbejder vi med gensidigt kendskab til det faglige niveau på uddannelsesinstitutionerne, hvad erhvervsuddannelserne munder ud i og hvilke muligheder der er for videreuddannelse for de dimitterede kursister. Ad 3 - forældrene Vi ved også, at mange forældre vejleder deres børn at tage en stx-uddannelse. Det er også tilfældet på Munkholskolen. Traditionelt er det vel ud fra devisen om, at en studentereksamen åbner mange døre for en, er alment dannende man vil det bedste for ens børn, så derfor vejleder man på denne måde. Men ikke alle børn passer på stx, hvilket bl.a. kan ses i frafaldstallene og i antallet af unge, der kommer ud med et meget lavt gennemsnit på deres studentereksamen med det resultat, at den er stort set ubrugelig. Skal de i gang med en uddannelse, er det derfor nødvendigt for dem at tage en anden uddannelse for at komme videre. Derfor indgår også forældrene i vores projekt, fordi vi ønsker at vise dem, hvilket fagligt niveau der er på erhvervsuddannelserne, som får mulighed for at hente deres børn på ungdomsuddannelserne efter de planlagte forløb. Her får de mulighed for at se uddannelsesinstitutionerne, at høre undervisere og elever fortælle om uddannelsen og at høre om de forløb, som deres børn har deltaget i. Baggrund for, at det er netop disse områder, vi arbejder med: Vi ved fra uddannelsesforskningen, at forældrenes og lærernes vejledning i fh.t. valg af ungdomsuddannelse er meget væsentlig for den unge ud over UU-vejledningen, så derfor ønsker vi at arbejde i elevniveauet, underviserniveauet og forældreniveauet i vores projekt. UU-Randers deltager i projektet, fordi de gerne vil være med til at undersøge, hvordan de unges uddannelsesparathed kan styrkes. UU-Randers deltager også i NNS-Randers projektet, fordi de derigennem ønsker at udvikle, hvordan UU-vejledningen kan blive mere målrettet og relevant for eleverne. UU-Randers vil desuden udvikle på UEA-undervisningen i grundskolen. Vi baserer vores projekt bl.a. på ovenstående forskning og viden, suppleret med, at vi fra dagspressen ved, at erhvervslivet mangler unge med en erhvervsmæssig uddannelse, for at Danmark også i fremtiden kan være konkurrencedygtigt i fh.t. udlandet. Derfor deltager Social- og Sundhedsuddannelsen i Randers og Tradium Randers, fordi begge ungdomsuddannelser ønsker at præsentere elever, undervisere på Munkholmskolen og til forældre for det faglige niveau, der er på erhvervsuddannelserne, hvilken pædagogik og didaktik der anvendes på uddannelserne, og hvad uddannelserne kan føre til. Vi ved også, at i øjeblikket erkender selv gymnasierne, at der er for mange, der tager en gymnasial uddannelse der, ofte med et pauvert resultat. Det resulterer i, at der er mange omvalg og dropouts, og det medfører stigende udgifter for ungdomsuddannelserne at holde på de unge gennem ungdomsuddannelserne, så de faktisk gennemfører. Vi ved fra forskningen, at mange unge er meget usikre på, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. For nogle elever handler valg af ungdomsuddannelse også om valg af, hvilken ungdomskultur 1 de ønsker at være en del af, mens de går i f.eks. gymnasiet. Dette gælder både drenge og piger. Deres valg handler om, hvilket gymnasium de skal vælge, og hvilken ungdomskultur de derved bliver en del af. For stx-eleverne er det således begrundelser som stemning, atmosfære og attitude, der dominerer, når eleverne skal forklare, hvorfor de har valgt den ungdomsuddannelse, de har. I h.t. forskningen får eleverne vejledning primært fra forældre, klasselærer og også UU-vejlederen. Rambøll Management har i 2004 undersøgt forældres indflydelse på unges valg af uddannelse. Undersøgelsen viser, at forældre spiller en stor rolle i fh.t. de unges valg af uddannelse. Udpluk af undersøgelsen kan ses nedenfor: 1 ungdomsuddannelserne_2013.pdf

3 Forældrenes baggrund for vejledning af deres barn i fh.t. ungdomsuddannelse 41 % af forældrene ønsker, at deres barn får en lang eller mellemlang uddannelse, 19 % ønsker, at deres barn får en erhvervsuddannelse. 26 % siger ved ikke. 17 % af forældrene anser det for mest sandsynligt, at deres barn får en erhvervsuddannelse 53 % anser det for mest sandsynligt, at deres barn får en gymnasial uddannelse. Forældre ved mest om den ungdomsuddannelse, de selv har. 31 % af forældrene vurderer, at deres barn i høj grad er i stand til at træffe valg om uddannelse og arbejde i betydningen at barnet kan overskue valgmulighederne og deres konsekvenser. Andre 35 % finder at det er tilfældet i nogen grad. En relativ stor gruppe forældre vurderer, at deres børn ikke er sikre på, at deres valg af uddannelse og arbejde var det rigtige. Kun 41 % vurderer i høj grad, at deres barn på nuværende tidspunkt er sikker på det valg af uddannelse og arbejde, det har truffet. Andre 31 % svarer i nogen grad. 30 % vurderer, at barnet i mindre grad eller slet ikke er sikker på det nuværende valg. Forældrene taler ofte med deres barn om uddannelse. 74 % af forældrene angiver således barnets interesser som et af de tre vigtigste hensyn, når barnet skal vælge uddannelse eller arbejde. Barnets interesser er dermed det hensyn, som flest forældre peger på som vigtigt. Herudover lægger mange forældre vægt på, at uddannelsen giver gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse, og at uddannelsen matcher barnets kompetencer. Henholdsvis 41 % og 39 % af forældrene har prioriteret disse som vigtige parametre. Valg og omvalg/frafald For 35 % af de børn, der har afbrudt et uddannelsesforløb, var årsagen, at det var et forkert uddannelsesvalg. 13 % angiver årsagen til at være mobning eller dårligt socialt klima, andre 13 % var uddannelsestrætte og ønskede ikke mere uddannelse. Kun 4 % angiver årsagen til at være, at de ikke kunne få en praktikplads. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri 2 har lavet en undersøgelse af Omveje i uddannelsessystemet på vej til ungdomsuddannelse. I forordet beskriver de to parter, at uden en erhvervskompetencegivende uddannelse står man sidst i køen, når jobbene skal besættes, og først i køen, når der skal afskediges. Samfundet har brug for højtkvalificeret arbejdskraft der er brug for alle, og vi skal have flere med. Nogle omvalg er positive, fordi de kan ruste den unge til at vælge den rette uddannelse, men for den unge, der ikke gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, kan forløbet være forbundet med nederlag og dermed risiko for manglende selvværd og tillid til, at man kan gennemføre en uddannelse. Men det er ikke kun på vejen til ungdomsuddannelserne, at omvejene er mange. Denne rapport viser, at både dem, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dem, der ikke gør, ofte har omveje fra 9. 2 Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet. Rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri 2013

4 klasse og fremadrettet, både i og uden for uddannelsessystemet. Omvejene kan f.eks. være afbrudte uddannelsesforløb, forsinkelse, uddannelsespause (største faktor) eller tid brugt på at tage mere end én uddannelse. Kun en tredjedel har ikke haft omveje fra 9. klasse til den gennemførte ungdomsuddannelse. Unge uden uddannelse har tilbragt mellem 2-3 år i uddannelsessystemet. Samlet set koster omveje i uddannelsessystemet mange penge, f.eks. til driftsudgifter for ungdomsuddannelse, SU, lavere arbejdsstyrke, lavere produktivitet. Unges omveje i uddannelsessystemet beløber sig samlet til 5,8 mia., fordelt på 3,7 mia. for omveje for unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, og 1,6 mia. på unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. 500 mio. koster det for unge, som har omveje på produktionsskolerne. Også for Munkholmskolens elever er omvalg en væsentlig faktor til forlængelse af den tid, som går med at få en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Ved gennemgang af en årgang afgangselever på 28 kan det ses, at 7 af en årgang på 28 elever har været ude for omvalg eller frafald fra den uddannelse, de er begyndt på. Forældrenes rolle i vejledningen På den ene side finder et stort flertal af forældrene, at det er vigtigt at sige til barnet, at det selv må bestemme. Dette er altså et synspunkt, der fremhæver barnets autonomi. På den anden side er der også et stort flertal af forældre, der mener, at det er vigtigt at forholde sig kritisk til barnets ønsker og udfordre ønskerne. Forældrenes behov for viden og vejledning Forældrene siger generelt, at de mangler viden om uddannelser. Mellem 1/3 og halvdelen af forældrene siger, at de i mindre grad eller slet ikke har viden nok afhængigt af, hvilken uddannelse der spørges til 3. Kommunal forankring for NNS-Randers projektet NNS-Randers knytter sig op på Randers Kommunes uddannelsespolitik, Fokusområde 3, der lyder: Overgangene og fastholdelse Barnet/den unge skal opleve en tryg overgang og god start, når det starter i henholdsvis vuggestue, børnehave, skole, ungdomsuddannelse eller på en videregående uddannelse. Den unge skal styrkes i valg af uddannelse, og frafald af unge fra ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal minimeres. På denne baggrund har vi defineret den fælles, centrale udfordring, vi arbejder med i NNS-Randers nemlig at styrke de unges uddannelsesparathed, for at de kan træffe så kvalificerede og velgennemtænkte valg af ungdomsuddannelse, som det er muligt. Desuden er projektet en praktisk platform for at afprøve samarbejdsmuligheder mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Randers Kommune samarbejder med en lang række kommuner i et projekt under KL, som går ud på at sætte fokus på sammenhængen mellem de tilbud og krav, de unge møder i folkeskolen og 3 Kilde:

5 videre på ungdomsuddannelserne alt sammen for at flest unge gennemfører en ungdomsuddannelse, så vi når målsætningen om at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I projektet kortlægges samarbejdsfora, udviklingsmuligheder og eventuelle barrierer, sådan at der i kommunerne skabes fokus på at øge det tværfaglige samarbejde mellem skoler og ungdomsuddannelser for at nå ovenstående mål sammen på en meningsfuld måde for den unge. Hvad vil projektet give i forhold til elever, forældre, UU-vejleder og undervisere fra de tre skoler?: Elever: får nye vinkler på uddannelsesvejledning, praktiske tilgange, oplevelser med og indblik i ungdomsuddannelser på en erhvervsskole, inspiration og optakt til forløbet på erhvervsuddannelserne, et tredages undervisningsforløb på en erhvervsrettet linje enten på Tradium eller Randers Social- og Sundhedsskole, efterbehandling og evaluering af optakt + forløb samt afklaring af udbytte ved deltagelse i projektet, bredere perspektiv på den afklarende uddannelsesvejledning. Forældre: får informationer om projektet og baggrunden bag, nye vinkler på uddannelsesvejledning, indblik i elevaktiviteterne på erhvervsskolerne, besøg på erhvervsskolerne og dermed større kendskab til denne type ungdomsuddannelse, evaluering af forløbet samt analyse af udbytte ved deltagelse i projektet, bredere perspektiv på den afklarende uddannelsesvejledning. Undervisere fra Munkholmskolen: medvirker i udviklingen af et nyt tiltag vedr. uddannelsesvejledning og den gode overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, udvikler nye lærerkompetencer i samarbejde med underviserne fra erhvervsskolerne, nye vinkler på uddannelsesvejledning, indblik i undervisningen og slutmålene for hovedforløbene på en erhvervsuddannelse, bliver bedre til at sikre elever bedre overgange fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Undervisere fra Tradium og Randers Social- og Sundhedsskole: medvirker i udviklingen af et nyt tiltag vedr. uddannelsesvejledning og den gode overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, udvikler nye lærerkompetencer i samarbejde med underviserne fra grundskolen, nye vinkler på hvad eleverne kommer fra/med fra grundskolen, indblik i undervisningen i grundskolen, bliver bedre til at modtage elever på erhvervsuddannelsen og dermed sikre gode overgange fra grundskolen til erhvervsuddannelserne. UU-vejleder fra UU-Randers: medvirker i udviklingen af et nyt tiltag vedr. uddannelsesvejledning og den gode overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, udvikler nye kompetencer i forhold til uddannelses- og karrierevejledning overfor elever og deres forældre, får større indblik i hvilke forhold, der er afgørende for den enkelte elev i valget af ungdomsuddannelse samt får nye værktøjer i forhold til at medvirke til at eleverne oplever en god overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelsen. Samlet set vil elever, undervisere og forældrene (og deres børn) vil få nye input til og perspektiver på uddannelse i bred forstand - og derudover forhåbentlig nye og kvalificerede overvejelser i forhold til valg af ungdomsuddannelse som første skridt i et mere nuanceret karriereperspektiv. Evaluering Evaluering af elevernes udbytte af vores indsatser sker gennem evalueringsredskabet uddannelsesparat, som UU-Randers indkøber og administrerer. Herigennem justeres projektet.

6 Munkholmskolen forpligter sig på følgende måde i projektet: Munkholmskolen udbyder i h.t. aftale med skolebestyrelsen: 2 timers valgfag fra klasse til alle elever. Valgfagene er obligatoriske for alle. Indhold i valgfagene er defineret af SoSuskolen og Tradium og indeholder de undervisningsforløb, som eleverne skal igennem på de to ungdomsuddannelser Munkholmskolens ledelse afsætter tid og ressourcer til, at klasselærerne på de tre årgange indgår i projektet og i et tæt samarbejde med undervisere fra Sosu-skolen og Tradium samt Munkholmskolens UUvejleder tilrettelægger indhold i de udbudte linjer. Desuden samarbejder gruppen om planlægning og udførelse af forberedelse, gennemførelse af undervisningsforløb både på Sosuskolen og på Tradium, men også på Munkholmskolen. Arbejdsgruppen samarbejder også om evalueringen af forløbet, sådan at det til stadighed udvikles og tilpasses elevgruppen, undervisergruppen og forældregruppen.

7 Social- og sundhedsskolen forpligter sig på følgende måde i projektet:

8 Tradium Randers forpligter sig på følgende måde i projektet:

9 UU-Randers forpligter sig på følgende måde i projektet:

10