Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.aof-fk.dk/kurser/motion%2bog%2bbevaegelse/graviditet%2"

Transkript

1 Titel: Åndedrættet og oplevelse af fødselssmerte Uddannelse: Psykomotorik-uddannelsen i Randers Navne: Tanja Grønborg Larsen og Anna Sybille Findahl Vejledernes navne: Anette Knudsen (hovedvejleder) Helene Bovin (bivejleder) Emne: Fødselsangst hos førstegangsfødende Årgang: 4. Årgang Dato: 3. januar 2011 Opgavetype: Bachelorprojekt 1

2 Resumé: Fødselsangst hos førstegangsfødende er vores emne, og vores problemformulering lyder: Hvordan forholder psykomotorisk teori sig til åndedrættet? Og hvorledes påvirkes den fødende kvindens oplevelse af smerte, når der sættes fokus på åndedrættet i fødselsforberedelsesperioden. Vi afgrænser vores emne til gravide kvinder, der har en frygt for fødselssmerten. Vores undersøgelsesmetode er interviews med to jordemødre, og videre tre forskningsundersøgelser, der belyser åndedrættet, fødselsforberedelse og kejsersnit på moders ønske. Vi bruger psykomotorisk teori til at belyse problemformuleringen, og vi fandt ud af, at når den gravide kvinde har deltaget i fødselsforberedelsesundervisning, får hun en mere positiv oplevelse af fødselssmerten. Den psykomotoriske teori konkluderede videre, at det frie åndedræt er et redskab til, at kvinden kan lære sig selv bedre at kende, og videre har det en afspændende effekt. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side Emne... side Problemformulering... side Begrebsafklaring... side Historik... side Opgavens opbygning... side 7 2. Metodebeskrivelse... side Præsentation af undersøgelsesmetode... side Metodebeskrivelse... side Præsentation af teori... side Undersøgelses fremgang... side 9 3. Analyse og teori... side Den harmoniske krop Jacques Dropsy... side Åndedrættet... side Øvelsernes formål... side Mentalt nærvær... side Det centrale udgangspunkt... side Psykomotorisk vinkel... side Den gående øvelse... side Det frigørende åndedræt Lillemor Johnsen... side Åndedrættet... side Forholdet mellem frygt og åndedræt... side Formålet med Johnsens behandlingsmetode... side Psykomotorisk vinkel... side Analyse af Dropsy og Johnsens teori... side Fødsel og smerte Pia Hern... side Hvad er smerte... side Oplevelse af fødselssmerte... side Hvor ondt gør det at føde sit barn?... side Hvad gør smerten godt for?... side Åndedrættet fra Herns synspunkt... side Empiri... side Analyse af data fra første informant (Jordemoder)... side Fortolkning af data fra første informant... side Teori ift. fortolkning fra første informant... side Analyse af data fra anden informant (Jordemoder og psykomotorisk terapeut)... side Fortolkning af data fra anden informant... side Teori ift. fortolkning fra anden informant... side Sammenfatning og delkonklusion af fortolkning fra begge interviews... side 23 3

4 5. Diskussion... side Diskussion af de to interviews... side Sundhedsstyrelsens forskningsundersøgelse... side Samfundsmæssigt synspunkt... side Forskning omkring fødselsforberedelse... side Engelsk forskningsartikel... side Metodekritik... side Metodens reliabilitet... side Resultaternes validitet... side Generaliserbarhed... side Bias... side Konklusion... side Perspektivering... side Litteraturliste... side 33 Antal tegn:

5 1. Indledning Tanja 1.1 Emne Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (2005) kan manglende fødselsforberedelse resultere i en dårlig fødselsoplevelse. Flere vælger at få foretaget et kejsersnit på grund af en tidligere dårlig fødselsoplevelse. Siden 2002 har det været muligt for kvinder at få foretaget et planlagt kejsersnit på moderens ønske. Det koster kroner at få lavet et kejsersnit, mens det koster at føde vaginalt. Undersøgelsen beskriver, hvor vigtigt det er, at kvinderne er forberedte på fødslen og får en god fødselsoplevelse. Den viser videre, at 6-10 % af gravide kvinder frygter fødslen og har fødselsangst, blandt andet for fødselssmerten. Det er især førstegangsfødende, der er bange for smerten (Sundhedsstyrelsen, 2005). På grund af nedskæringer er det kun halvdelen af sygehusene, der tilbyder fødselsforberedende undervisning. Jordemoder Rikke Damkjær Maimburg har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling ved Afdeling for Epidemiologi på Aarhus Universitet stået i spidsen for en undersøgelse af, hvorvidt fødselsforberedelse har en påvirkning på kvindens graviditet, selve fødslen og hendes oplevelse af smerten. Undersøgelsen viser bl.a., at kvinder, der har gået til fødselsforberedelse, får en bedre fødsel og har brug for mindre smertelindring. I 2003 blev fødselsforberedelsen afskaffet på Skejby sygehus på grund af nedskæringer, og Maimburg (2010) kommer ind på, at dette har store konsekvenser for de gravide, da undersøgelsen viser, at de, der ikke har fået fødselsforberedelsesundervisning, får mere smertelindring ved fødslen end kvinder, der har fået undervisning. En engelsk forskningsartikel af Spiby, m.fl. (2003) omhandler 121 førstegangsfødende kvinder, der deltog i fødselsforberedelsesundervisning, hvor tre mestringsstrategier var i fokus. Én af de tre mestringsstrategier var en åndedrætsøvelse, de gravide skulle øve sig på i den fødselsforberedende periode, samt under selve fødslen. Via individuelle interviews efter fødslen målte man, hvorvidt åndedrætsøvelsen havde en effekt på den enkelte kvindes oplevelse af fødselssmerte, samt hendes erfaring med åndedrætsøvelsen som en mestringsstrategi til håndtering af fødselssmerte. Undersøgelsen konkluderer, at den gravide i fødselsforberedelsesundervisning får en forbedret oplevelse af smerten, når hun har arbejdet med åndedrættet som mestringsstrategi (Spiby, m.fl., 2003). Vi blev inspireret af bachelorprojektet: Fødselsangst angsten for at miste kontrollen (Thomsen, 2004). Projektet er skrevet af en tidligere psykomotorisk terapeut-studerende. Hun fandt i sin undersøgelse ud af, at der findes kvinder, der er angste for at miste kontrol under den vaginale fødsel, og som derfor er bange for at skulle føde på denne måde. Kvinderne, som er førstegangsfødende forholder sig til tilværelsen på et intellektuelt niveau og har manglende kropsbevidsthed. Thomsen (2004) havde fokus på en tidligere undersøgelsesempiri, hvor kvinderne modtog individuel psykomotorisk behandling. Thomsen (2004) konkluderer, at den psykomotoriske behandlingsform er et givtigt supplement til de nuværende tilbud til kvinder med fødselsangst; nemlig samtale med jordemoder og obstetrikere. I sin perspektivering skriver hun bl.a., at flere og flere kvinder vælger kejsersnit, uden at der er en fysiologisk forklaring, men på grund af fødselsangst. Hun skriver videre, at fødselsforberedelsen er blevet sparet væk, selvom det blev frarådet af det sundhedsfaglige personale. Det er interessant at arbejde videre med Thomsens (2004) perspektivering, og diskutere, set ud fra Maimburgs (2010) synspunkt, hvorfor nedskæringen af fødselsforberedelse kan være problematisk i forhold til den gravide, der frygter fødselssmerten og videre, hvordan dette påvirker hendes oplevelse af smerte. Vi finder det relevant at diskutere Sundhedsstyrelsens undersøgelse (2005) for at se nærmere på, hvorfor kvinder vælger kejsersnit, selvom lægen har vurderet, at hverken mor 5

6 eller barn er i fare ved en vaginal fødsel. Den engelske forskningsartikel er også interessant i denne diskussion, da den påpeger, at en åndedrætsøvelse kan virke smertelindrende under fødslen. De fire forskellige forskningsundersøgelser sætter alle fokus på vigtigheden af fødselsforberedelse. Dette inspirerer os til at undersøge, hvordan vi som psykomotoriske terapeuter, i et samarbejde med kvinden, kan arbejde med at håndtere kvindens fødselsangst. For at være mere konkrete vælger vi at sætte fokus på kvinder, der frygter fødselssmerte. Det er interessant at dykke ned i det kropslige aspekt, og ud fra et psykomotorisk synspunkt undersøge, hvad arbejdet med kropsbevidsthed kan give kvinderne i deres bearbejdelse af frygten for fødselssmerte. Vores overordnede tema er fødselsangst, men vi har især fokus på frygten for fødselssmerte som konkretisering af fødselsangst. Dette gør vi ved at gå i dybden med den fødendes smerteoplevelse via åndedrættet som et redskab til at arbejde med smerten. 1.2 Problemformulering Hvordan forholder psykomotorisk teori sig til åndedrættet? Og hvorledes påvirkes den fødende kvindes oplevelse af smerte, når der sættes fokus på åndedrættet i fødselsforberedelsesperioden? 1.3 Begrebsafklaring Fødselsangst Ifølge Cullberg (2004) kaldes denne form for angst for den eksistentielle angst. Cullberg arbejder ikke med angst for smerte, men det belyser andre teoretikere i denne opgave. For at skildre forskellen mellem angst og frygt inddrager vi argumenter fra Clemmesen (2008). Det er almindeligt at være spændt og urolig for fødslen, det er hensigtsmæssigt rent biologisk set. Den naturlige frygt er med til at skærpe den gravides sanser og kan mobilisere den styrke, som skal til, når barnet skal fødes (Clemmesen, 2008). Med udgangspunkt i ovenstående argumenter konkluderer vi, at frygt er noget konkret, f.eks. frygten for fødselssmerte, mens angst er mere diffus; såsom fødselsangst. Derfor er vores fokus på frygten for fødselssmerte. Ifølge Hern (2004) kan det være hensigtsmæssigt at være bange, men hvis kvinden bliver hæmmet i det daglige, og de negative tanker omkring fødslen tager over, har kvinden fødselsangst (Hern, 2004). Frygt for smerte En følelse der er knyttet til en forventet fare. Denne følelse kan udspringe fra tidligere erfaringer personen måtte have med fx smerte. ( Kropsbevidsthed Kropsbevidsthed, defineres som den viden, alle de fornemmelser, forestillinger, og oplevelser, det enkelte mennesker har om egen krops egenskaber, evner og muligheder, fysisk, psykisk og socialt. (Citat: Ryborg, Ruth, kap. 4) Emnet relateres til kropsbevidsthed, da åndedrættet er et middel til at nå det overordnede mål, nemlig at blive mere kropsbevidst. Det er det fundamentale, når vi som psykomotoriske terapeuter arbejder med deltagere eller klienter. Kropsoplevelse af smerte Oplevelsen af egen krops signaler, de sanseimpulser, som vi modtager fra vores krop om kroppens 6

7 placering, om behov fx. for at flytte på os, hvile, at strække sig..., spise, sove, og at give og modtage kærlighed m.m. Det er også oplevelsen af spænding og opgivelse i musklerne. Oplevelsen af smerte og træthed, af behag og ubehag. Kropsoplevelsen hjælper os til at regulere vort liv. Disse signaler sansninger er organismens eget redskab til selvregulering, til at bevare sin integritet (citat: Andersson, 2000 s. 9). 1.4 Historik Ved søgning på de anførte Google-søgestrenge vil andre kunne finde vej til de anvendte undersøgelser. Vi har også anført URL'er, hvor det er muligt. Sundhedsstyrelsen: Kejsersnit på moders ønske et medicinsk teknologivurdering, Google-søgestreng: Kejsersnit på moders ønske en medicinsk teknologivurdering. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering, 7(4). URL: Forældre og fødselsforberedelse ikke kun forberedelse til fødslen Politiken.dk ord artikel-id: e237e3d0. Google-søgestreng: Rikke Damkjær Maimburg, Forberedelse gør fødsler nemmere URL: Selected Coping Strategies in Labor: An Investigation of Woman s Experiences. URL: Database ISI Web of Knowledge. Indtast følgende nøgleord: Breathing, pain, labor. Artiklens titel er: Selected Coping Strategies in Labor: An Investigation of Woman s Experiences. Den er at finde i tidsskriftet Birth, vol. 30, Issue 3, pages , fra september Forfatterne er: Helen Spiby m.fl. Fødselsregister 2007 (foreløbig opgørelse). Google-søgestreng: Fødselsregister 2007 URL: Opgavens opbygning Vi undersøger i teoriafsnittet, om vi som psykomotoriske terapeuter via åndedrætsøvelser kan dæmpe frygten for fødselssmerten, så kvinden på denne måde får en bedre fødselsoplevelse. Vi interviewer to jordemødre for at undersøge, hvordan de arbejder med frygten for fødselssmerten, og om de oplever, at arbejdet med åndedrættet har en smertelindrende effekt, og i så fald hvilke. Empirien diskuteres og sammenlignes med teorier af bl.a. Jacques Dropsy (1996), Lillemor Johnsen (1996) og Pia Hern (2004). I diskussionen beskrives tre forskningsundersøgelser, og vi kommer med egne holdninger til, hvad vi synes om nedskæringen af fødselsforberedelsesundervisningen, åndedrætsøvelser og debatten om kejsersnit på moders ønske. Vi diskuterer jordemødrenes udsagn fra empiriafsnittet og relaterer det til teorien. I konklusionen svarer vi på problemformuleringen og konkluderer på de anvendte teoriers bidrag. Vi beskriver og konkluderer på den empiri, vi har indsamlet gennem vores to interviews med jordemødrene og de tre forskningsundersøgelser. Til sidst beskriver vi i perspektiveringen, hvordan vi forstiller os der kan arbejdes videre på baggrund af dette bachelorprojekt.

8 2. Metode Bille 2.1 Præsentation af undersøgelsesmetode Undersøgelsesmetoden er fremgangsmåden for den viden, der er produceret i denne undersøgelse, og på samme tid en begrundelse for undersøgelsens gang (Vallgårda, 2007). Vi anvender den hermeneutiske videnskabsteoretiske analysetilgang, og selve undersøgelsens forskningstype er kvalitativ. Disse repræsenterer den forståelse og forforståelse, vi er bevidste om i undersøgelsesprocessen (Vallgårda, 2007). Forforståelsen skal bruges til at komme frem til en ny og bedre forståelse af problemformuleringen (Larsen, 2006). Hermeneutikken afspejler vores bevidsthed om, at vi hverken kan eller bør glemme dét, vi i forvejen mener at vide om det fænomen, vi vil undersøge. Forforståelsen vil altid spille ind (Vallgårda, 2007). Den hermeneutiske vinkel afspejles i måden, vi stiller spørgsmål på i interviewguiden, samt det perspektiv, vi analyserer tekster ud fra. Under interviewet, og i selve interviewguiden er vi opmærksomme på at formulere spørgsmål, hvor vi på forhånd er bevidste om vores egen forforståelse indenfor det pågældende emne. Således forsøger vi ikke at stille ledende eller fordomsfulde spørgsmål. Hvis spørgsmål med fordomme skal stilles, er vi opmærksomme på dette, så det kan gøres på en hensigtsmæssig facon til gavn for fokusset i opgaven. Vi anerkender, at interviewet udelukkende handler om informantens oplevelser, holdninger og erfaringer, og ikke interviewerens (Vallgårda, 2007). Når vi gennem opgaven analyserer og fortolker empirien, er vi opmærksomme på, at den hermeneutiske fortolkning altid vil være én ud af flere mulige fortolkninger, da vi hver især ser på empirien med vores individuelle forforståelser (Vallgårda, 2007). 2.2 Metodebeskrivelse Her fremstilles det, hvordan de faglige metoder anvendes. Vi anvender den kvalitative, semistrukturerede interview-form som metode, hvor informanten svarer frit på spørgsmålene med sine egne ord, sammenlignet med den kvantitative metode som eks. spørgeskema, da metoden ikke giver den svaruddybelse, vi søger. Interviewet er semistruktureret, da informanten på forhånd gøres opmærksom på et fastlagt emne, som vi ønsker at få belyst. Det fastlagte emne danner ramme for spørgsmål, i en interviewguide. Informantens svar kan så åbne op for yderligere spørgsmål fra interviewerens side, hvis der ønskes uddybelser. Det kvalitative forskningsinterview giver mulighed for at skaffe en forståelse af et menneskes oplevelser og den betydning, de tillægges. Disse informationer bliver data, som vi anvender i empiriafsnittet (Larsen, 2006). Interviewet er oplagt at anvende som metode til dataindsamling fra to personers individuelle faglige erfaringsbaggrunde. Styrken i valget af de to interviews ligger i, at vi får dybdegående svar til det problemfelt, der spørges til (Vallgårda, 2007). Ved at benytte interviewformen, har vi mulighed for at få en forståelse af den enkelte jordemoders viden og erfaring jf. problemformuleringen. 2.3 Præsentation af teori Her beskrives hvorfor Dropsy (1996) og Johnsen (1996) er valgt som de teoretiske kilder, der belyser undersøgelsen fra en psykomotorisk vinkel. Teorierne er belæg for de påstande, der diskuteres i opgaven og kan sættes op mod data fra empirien (Rienecker 2006). Teorien fra Dropsy (1996) og Johnsen (1996) belyser forholdet til åndedrættet i den psykomotoriske praksis. Begge teorier forholder sig til åndedrættet i psykomotorisk interaktion, og deres holdninger til dette fænomen ligger til grund for vores forforståelse, som vi bevidst brugte under udvælgelse af en engelsk forskningsartikel, samt danske empiriske undersøgelser. Artiklerne blev det forudgående empiriske materiale, der førte os videre til spørgsmålene i interviewguiden.

9 2.4 Undersøgelsens fremgang Her beskrives vejen gennem undersøgelsen, så andre i princippet kan gøre projektet efter. Når vi benytter fortolkningen er dette en del af validiteten i den kvalitative undersøgelsesfremgang (Larsen, 2006). Først præsenteres undersøgelsens deltagerpopulation. Dette er to jordemødre, udvalgt på baggrund af deres erhverv og professionelle erfaringer, som kan sige noget interessant om denne undersøgelses problemstilling (Vallgårda, 2007). Jordemødrene er udvalgt, da de har forskellige erfaringer med fødende og deres oplevelse af fødselssmerte. Jordemoderen er som fagperson tæt på den fødende, når denne har fødselssmerter. Hun ser reaktioner på smerten og den fødendes oplever af smerte, uanset om den fødende har haft fokus på sit åndedræt i den fødselsforberedende periode eller ej. Jordemødrene kan give os erfaringsbaseret viden, som kan belyse problemformuleringen. De to jordemødre interviewes individuelt, én gang hver. De stilles spørgsmål via en interviewguide, der repræsenterer opgavens problemformulering. Vi kontaktede jordemoder D, da hun både er jordemoder og psykomotorisk terapeut, hvilket kunne være interessant for vores dataindsamling. Vi ringede til Fødeafdelingen på Skejby Sygehus. Der blev vi anbefalet at ringe til jordemoder L, da hun var afdelingsjordemoder, og dermed havde megen erfaring indenfor faget. Begge jordemødre ville gerne medvirke i et individuelt interview, og vi sendte derpå en opfølgende emnebeskrivelse til hver informant, så de blev skriftligt orienteret om undersøgelsens problemformulering, samt interviewets temaer, så de havde mulighed for at forberede sig. Herefter blev de to interviews afholdt. Vi skiftede roller efter det første interview, således at vi begge prøvede at fungere som interviewer og som passivt lyttende. Vi mener, der er en styrke i at have flere sæt ører til stede under interviewet for at styrke gyldigheden af det hørte. Den lyttende part sidder i hjørnet med et eksemplar af interviewguiden, og kommer først på banen til slut i interviewet, hvor der gives plads til opklarende spørgsmål. Det gavnede nærværet mellem informanten og intervieweren, at der ikke sad to aktivt spørgende interviewere overfor kun én informant. En diktafon lå synligt på bordet, så intervieweren ikke skulle skrive svarene ned, men blot koncentrere sig om interviewguiden, nærværet i dialogen og de eventuelle uddybende spørgsmål. Hvert interview blev transskriberet, analyseret og fortolket. Det bearbejdede materiale mailede vi ud til de to informanter for at vise, hvad vi havde fået med fra de to separate interview. På denne måde kunne personerne melde tilbage, hvis de havde indvendinger eller var uenige i måden, vi havde forstået interviewenes indhold. Dette mener vi gavner gyldigheden af resultaterne, og dermed vores undersøgelsesproces.

10 3. Analyse og teori Bille og Tanja I problemformuleringen spørger vi, hvordan psykomotorisk teori forholder sig til åndedrættet. Dette vil vi belyse ved at præsentere to teoretikere: Jacques Dropsy, (1996) og Lillemor Johnsen (1996), hvor især sidstnævnte skildrer forholdet mellem frygt og åndedrættet. Derefter præsenteres Pia Herns (2004) teori. Teorien finder vi relevant, da vi i problemformuleringen skriver oplevelse af smerte. Senere i teoriafsnittet sættes teorierne i spil, hvilket også gøres også under fortolkning af empirien, samt i diskussionsdelen. 3.1 Den harmoniske krop Jacques Dropsy Tanja Dropsys teori er vigtig ift. vores problemformulering, da den forholder sig til åndedrættet. Vores overordnede emne er fødselsangst, og derfor er det vigtigt ikke at arbejde styrende med åndedrættet, da det er problematisk for mennesker, der har angst, fordi afspænding nedbryder det psykiske forsvar (Brok, 2010). Dropsy (1996) arbejder frem imod, at deltagerne kan finde tilbage til deres naturlige og frie åndedræt. Dette beskrives senere i afsnittet. Selvom opgaven henvender sig til førstegangsfødende, som ikke har svær angst, men har en frygt for fødselssmerte, finder vi det givtigt for dem at arbejde med det frie åndedræt, idet Dropsy (1996) argumenterer for, at åndedrætsøvelser kan give kvinderne et redskab til mentalt nærvær. På denne måde forstår vi, at mentalt nærvær hjælpe kvinderne til at flytte fokus fra frygten. Dropsys (1996) arbejdsform indeholder flere komponenter fra vores indre liv: Den materielle krop, de fysiologiske processer, de psykiske bestanddele forestillinger, følelser, viljeimpulser, samt det mentale nærvær. Ifølge Dropsy handler det om at opnå mentalt nærvær og fokus på at være til stede i åndedrættet lige nu, samt acceptere det uden at ændre på det. Dropsys øvelser er simple og er skabt, så de nemt kan laves i fødselsforberedelsesperioden. Det, at de er forholdsvis lettilgængelige, gør det også lettere for den gravide kvinde at lave øvelserne, uden at de tager for megen tid og energi. Det er individuelt, hvor lette øvelserne er for den enkelte kvinde, men som Dropsy (1996) siger, så kan næsten alle vanskeligheder overvindes ved hjælp af tålmodighed og udholdenhed. En hensigtstmæssig holdning er alfa og omega, hvis de gravide skal have mest muligt ud af åndedrætsøvelserne. Derfor er dét at ligge, sidde eller stå hensigtsmæssigt en stor del af åndedrætsøvelserne. 3.2 Åndedrættet Åndedrættet kan styres bevidst og ubevidst. Det har en unik dobbelt funktion, som både styres af kroppen og psyken. Det reguleres og styres ubevidst, via den forlængede rygmarv, men det styres også ubevidst via vores følelser. Det kan være hurtigt, langsomt, overfladisk eller dybt. Hvordan den gravide har det psykisk, har stor indflydelse på åndedrættet. Når kvinden frygter sine smerter, kan det medføre at hun holder vejret, eller at vejrtrækningen bliver meget overfladisk (Dropsy, 1996). Det kan have betydning for, hvordan kvinden oplever sine smerter forbundet med fødslen. Når åndedrættet holdes tilbage, holdes også følelser tilbage, da åndedrættet er en levende del af vores følelser, og det styres af, hvordan vi har det psykisk og fysisk (Dropsy, 1996). Dropsy (1996) arbejder med fire grundlæggende øvelser, som går ud på at ligge, sidde, stå og gå, mens fokus er på åndedrættet. Disse øvelser har jeg valgt at beskrive i et bilag, fordi jeg i nedenstående afsnit stiller skarpt på, hvordan Dropsys teori forholder sig til åndedrættet (Bilag 1). 3.3 Øvelsernes formål Hvis der i øvelserne kommer et suk eller gisp, er det den refleksstyrede mekanisme, der er i spil. Den er med til at regulere vejrtrækningen. Hvis kvinden har en jævn muskeltonus, når hun ligger, 10

11 sidder, står eller går, mens hun er i balance, kan det hjælpe de sympatiske nerveknuder til at fremme den refleksstyrede regulering i hendes indre organer. Det er tillærte vaner, der er med til at forstyrre eller hæmme den dybe medfødte regulering. Det er øvelsernes formål at gøre kvinden opmærksom på disse forstyrrelser, uden at hun anstrenger sig for at ændre på noget (Dropsy, 1996). Som Dropsy (1996) skriver, handler det ikke om at anstrenge sig, men om at give slip på alle unødvendige anstrengelser. Øvelserne skal laves hver dag i en længere periode, da de skærper fokus og kan udvikle sig, så kvinden måske kan mærke, at vejrtrækningen bliver tydeligere og mere regelmæssig. I starten kan øvelserne måske kun mærkes under hænderne, men efter noget tid kan fornemmelsen spredes til andre dele af kroppen. Formålet er afspænding frem for aktivitet. Afspænding har den effekt, at blodcirkulationen forbedres, samt at udskillelsen af affaldsstoffer øges. Øvelserne giver bedre fordøjelse og sundere appetit, samt får tonus i mavemuskulaturen til at nærme sig det funktionelle (Dropsy, 1996). Det er vigtigt at acceptere åndedrættet, som det er, og tålmodigt vente på, at det bliver mere regelmæssigt. Når kroppen er placeret hensigtsmæssigt, og når åndedrættet har fundet sit eget naturlige flow, kan der ske et mentalt nærvær, som betyder, at kvinden bliver opmærksom på, at hun er til stede lige nu i sin krop, Hun er ikke sine følelser, men følelserne og tankerne er en del af hende (Dropsy, 1996). Disse øjeblikke af totalt nærvær varer som regel ikke særlig lang tid og kan komme og gå under øvelsen. Øvelserne kan give hvile og fornyet kraft (Dropsy, 1996), hvilket kan gøre stor nytte i forbindelse med tiden før fødslen. Den stående øvelse handler som de andre øvelser om at finde kroppens mest hensigtsmæssige balance, at få et frit åndedræt, samt at være nærværende i kroppen (Dropsy, 1996). 3.4 Mentalt nærvær Det handler om, at åndedrættet får lov til at være, som det er fysiologisk set, men det psykiske aspekt handler om, at kvinden mentalt skal forsøge at holde kontakten med åndedrættet. Det er nemt at få kontakt til vejrtrækningen, men det er også let at miste kontakten igen. Det er helt okay, at hun svinger mellem at registrere den, og at flyve op i hovedet. Det fundamentale er, at kvinden finder balancen mellem det frie åndedræt og det fuldstændige mentale nærvær. Efter øvelserne kan det være behageligt at lave gabeøvelser, samt spontane strækøvelser, da øvelserne kan værre trættende, især hvis hun ikke er vant til at arbejde med vejrtrækningen (Dropsy, 1996). Som beskrevet i ovenstående handler det om at få kroppen i en hensigtsmæssig balance, så knogler, led og muskulatur bliver aflastet, hvilket kan afhjælpe spændinger i kroppen. Det er individuelt, hvad der er balance for den enkelte. Kropsholdningen afspejler vores livshistorie og hvordan vi har det psykisk og fysisk. Søgningen efter balance er en proces, der tager tid, hvor øvelserne gentages hver dag i en længere periode. Det er ikke nok at finde balancen i vores kropsholdning. Vi skal også have åndedrætskoordinationen i spil, på den måde, at åndedrættet skal arbejde sammen med de posturale muskler. Når kvinden har en hensigtsmæssig kropsholdning, kan åndedrættet lettere få plads til at være, som det er, uden at blive hæmmet. F.eks. kan en meget foroverbøjet holdning, hvor M. Diafragma bliver presset sammen, hæmme den frie vejrtrækning. Det handler for alle øvelserne om at en fornemmelse af, at opleve et friere og mindre hæmmet åndedræt (Dropsy, 1996). 3.5 Det centrale udgangspunkt Ifølge Dropsy (1996) kan vi ikke bevidst påvirke de reguleringsmekanismer, vi har i kroppen, men bliver nød til at finde en indirekte metode. Når vi arbejder med at genoprette kroppens balance, samt med at slippe de indre regulerede rytmer og har fokus på vejrtrækningen, kan det fremme kvindens måde at håndtere sin frygt på, da hun på denne måde får redskaber og ressourcer til at lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende. Dropsy (1996) taler om et centreringspunkt, der kan træ- 11

12 de frem under øvelserne, og punktet kan registreres forskelligt fra kvinde til kvinde. 3.6 Psykomotorisk vinkel Psykomotoriske terapeuter arbejder ud fra den overbevisning, at alle de følelser, som er blevet undertrykt igennem livet, sætter sig som muskelspændinger i kroppen. Spændingerne er med til at danne et psykisk forsvar, som beskytter os, så vi kan fungere i det daglige. Videre kan arbejdet med åndedrættet også påvirke spændingsmønstret i kroppen. Der bliver frigivet spændinger, og det kan både have psykologisk og fysiologisk virkning. Via øvelserne opstår der en afspænding i muskulaturen, og det kan medføre en psykologisk re-aktivering af følelser og forestillinger, der har været undertrykt. Disse følelser kan komme til udtryk ved, at kvinden kan blive vred, trist eller bange. At følelserne kommer op til overfladen kan gøre, at kvinderne kan få lettere ved at beskrive dem. På denne måde bliver følelserne mere integrerede og levende, frem for at være fortrængte. Det, vi som psykomotoriske terapeuter kan hjælpe med, er at lytte og anerkende disse opdagelser. Hvis kvinderne er i stand til at være nærværende, se klart, samt fuldt ud acceptere de følelser, hun registrerer, som nogle, der bor i hende, så kan der ske erkendelse (Andersson, 2000). Det psykomotoriske virke integrerer altid temaet kropsbevidsthed, som er fundamentalt i vores fag. Når der arbejdes med det hele menneske, kan der ske en kropslig erkendelse gennem dialogen, når der spørges ind til, hvad den enkelte deltager mærker, oplever eller fornemmer, under og efter åndedrætsøvelsen (Andersson, 2000). Det er den kropsbevidsthed, vi gerne ser de gravide kvinder arbejde med i deres individuelle processer. Øvelserne kan også bruges i overfladisk forstand, forstået på den måde, at de kan bruges i korte perioder, når kvinden vurderer, at hun har et behov for at komme ind i kroppen med åndedrættet som metode, for at flytte fokus fra tankerne. Selvom øvelserne kun bruges fem minutter af gangen, kan de have stor indvirkning på kvinden (Dropsy, 1996). Det vigtigste er, at kvinden gennem øvelserne får kontakt til sit nerve -og muskelkredsløb, som det var, inden hendes vaner og livshistorie ændrede dem. Dropsy (1996) skriver: at genskabe det harmoniske samspil med de dybe underliggende kredsløb bør ikke kræve større anstrengelse, end vi har brugt gennem de mange år, der har virket deformerende (citat Dropsy, 1996 s 56). Det optimale er, hvis kvinden laver øvelserne kortvarigt, men ofte. Det er fundamentalt, at holdningen er hensigtsmæssig, så hun får mest muligt ud af øvelserne. Øvelserne handler ikke om at finde ny og større styrke i sig selv, men mere om at finde den skjulte styrke, vi alle er født med, og som kan komme til udtryk ved at stå i en hensigtsmæssig lodlinje, samt trække vejret frit og ubesværet (Dropsy, 1996). 3.7 Den gående øvelse En idé er at skifte mellem den stående og gående øvelse. Jo mere, de foregående øvelser er blevet indøvet, jo lettere er det at lave den gående. Øvelsen kan videreudvikles, ved at kvinden kan gå baglæns, have stiletter på, løbe, eller ved at bære ting. På denne måde udfordres kvinden til at skærpe sit fokus på det frie åndedræt, til at være i kontakt med sig selv og mærke balance og frihed i sin krop (Dropsy, 1996). Ifølge Dropsy (1996) handler det om at finde sin egen balance. Efter et fald er det vigtigt at have redskaber til at kunne finde nærvær, balancen, og friheden igen. Det er dét, åndedrættet kan hjælpe os med. Åndedrættet kan vi opnå kontrol over, og dermed igen få følelsen af balance. Når øvelserne er blevet en integreret del af kvinden, kan følelsen af nærvær, balance og frihed dukke op af sig selv. I starten kortvarigt, men efterhånden med længere og længere varighed. For at indpasse øvelsesprocessen i hverdagen, skal hun have fokus på kun at gøre én ting af gangen og tænke på, hvad hun gør. Her mener Dropsy (1996), at kvinden, efter at hun har skabt mentalt nærvær via åndedrættet, nu skal bevare kontakten til åndedrættet, samtidig med at hun f.eks. tager opvasken. Dette kan øge kontakten mellem åndedrættet og det mentale nærvær (Dropsy, 1996). 12

13 Vi gør ikke indvendinger over at hver dag at bruge tid på kroppens ydre pleje. Bør vi så ikke være indstillet på at ofre tid på øvelser, der giver os den indre pleje, som er forudsætningen for frihed og enhed? Hvis lysten og behovet er til stede, kan man også skaffe plads til disse daglige øvelser i sin tilværelse. De giver dig et konkret udgangspunkt for at generobre den tabte enhed. Begynd i morgen! (Citat: Dropsy, 1996, s.146). 3.8 Det frigørende åndedræt Lillemor Johnsen Bille Johnsen (1996) repræsenterer psykomotorisk teori, der forholder sig til åndedrættet, jf. problemformuleringen. Vores undersøgelse indbefatter ikke metoden behandling, som Johnsen beskriver, men det er teoriens forhold til åndedrættet, der sættes fokus på. Teorien er valgt, da Johnsen beskriver sit syn på, hvad det frigørende åndedræt er godt for. Teorien ses som en fundamental viden om åndedrættets indvirkning på kroppen muskulært og mentalt. Dette ses som en grundlæggende viden indenfor fødselsforberedelse, fordi vi har en holistisk tilgang til den enkelte deltager og dermed skal være bevidste om gensidige påvirkninger, der foregår fysisk, psykisk og socialt. Jf. problemformuleringen beskriver Johnsen (1996) sammenhængen mellem tankerne om frygt, tidligere traumer eller oplevelser, der kan ligge til grund for en frygt. Dette kan påvirke kroppen muskulært, da krop og psyke hænger uadskilleligt sammen. 3.9 Åndedrættet Teorien sætter fokus på Integreret respirationsterapi (IRT). Johnsens (1996) behandlingsmetode er skabt med udgangspunkt i erfaringer fra behandlingssessioner. Der tales om en udviklingsteori, som viser udviklingsniveauer fra sensoriske og muskulære integrationsprocesser. Integrationsprocessen af åndedrættet sker, når der er plads til det frie åndedræt, og når en åndedrætsbølge kan observeres i klientens krop. Åndedrættet er ikke integreret, hvis det kun ses enkelte steder i kroppen dette kaldes respiration. Den integrerede respiration i hele kroppen kalder Johnsen (1996) for åndedrættet. Respiration er en betegnelse for noget, der er i udvikling, men endnu ikke er helt udviklet. Når respirationen er integreret i mennesket, og det kan observeres og mærkes i klientens krop og muskler, er der tale om et frit, ubevidst åndedræt. De sensoriske og muskulære integrationsprocesser skal beskrive klientens krop i sin helhed (Johnsen 1996). Johnsen (1996) er optaget af sammenhængen mellem hypoton muskulatur og respirationsniveauet i det pågældende muskelområde. Hun mærker ikke den hypotone muskelkonsistens som slap, men som mere livlig end en overspændt muskel. Hypoton muskulatur står i relation til graden af det frie, spontane åndedræt. Ifølge Johnsen (1996) er et sundt menneske ét, der respekterer sine egne signaler både dem, der kommer indefra, og dem, der udløses af omverdenen. Hvis man holder vejret, kan angsten overtage, og det kan være et faresignal. Et sundt menneske har derimod evnen til at ånde dybt og regelmæssigt, uden viljens kontrol. Åndedrættet er frit og naturligt, og det kan observeres, at hele kroppen bevæges under vejrtrækningen. Ud over de primære åndedrætsmuskler, bevæger ryggen sig også. Når åndedrættet er frit, kan det observeres som en bevægelse, der starter i en bølge fra mellemgulvet og forplanter sig til bækkenbunden og brystkassen. Dette kan palperes og registreres som en gradvis bevægelse i muskulaturen. Modsat det ubevidste åndedræt, er det bevidste åndedræt derimod et tegn på en forsvarsmekanisme i sig selv, og dermed en måde, hvor de indre og ydre signaler afvises (Johnsen 1996) Forholdet mellem frygt og åndedræt Johnsen (1996) mener, at frygt hos et menneske afspejler sig i dets respiration at det giver overskud og glæde hos klienten, når det frie åndedræt er til stede. Det frie åndedræt giver mulighed for udfoldelse af klientens ressourcer. I situationer, hvor ligevægten mellem krop og psyke trues, f.eks. i 13

14 frygt- eller angstprægede situationer, sker der en bevidstgørelse af respirationen. Frygt kan få musklerne til at spændes, og spændingerne lægger en begrænsning på respirationen (Johnsen 1996). Johnsen (1996) mener altså, at frygt har en påvirkning på vejrtrækningen, og selve bevidstgørelsen af respirationen kan opleves som pres på brystet, en klump i halsen - tilstande, der fortæller, at der ikke er et frit åndedræt tilstede. Hvis frygten ikke bearbejdes, dvs. udtryk, der ikke har fået afløb gennem ord og lyde, kan de kropslige konsekvenser mærkes via respirationen af forskellige grader i hypotone muskler, fordi der er sket en opgivelse. På samme tid opbygger kroppen en form for beskyttelse pga. hypertone muskulære spændinger (Johnsen 1996). Johnsen (1996) har observeret respirationen hos en person i en frygttilstand, som hurtig og gispende. Hendes erfaringer viser, at graden af den hypotone muskelkonsistens og tilhørende respirationsforhold repræsenterer det aktuelle billede af den følelsesmæssige status hos klienten. Hun mener, at det hænger sammen med, hvorvidt den kropslige spontanitet kan komme til udtryk i form af et frit åndedræt. Dette kropsbillede fortæller ifølge Johnsen (1996) noget om klientens individuelle ressourcer på det pågældende tidspunkt, og om hvor langt tilbage et givent traume eller en anden frygt-skabende oplevelse ligger. IRT-metoden tager udgangspunkt i menneskets iboende ressourcer for vækst. I dette grundsyn er der respekt for klientens følsomhed overfor ydre påvirkninger, der ikke stemmer overens med kroppens indre signaler om glæde og sorg, godt og ondt (Johnsen 1996). Her sætter Johnsen (1996) i behandlingen fokus på en integrationsproces på klientens egne præmisser, hvor den ydre påvirkning stemmer overens med hans/hendes latente ressourcer. Ved dette forstår vi, at når ressourcerne igen kommer til udtryk hos klienten, er der grobund for at skabe balance mellem krop og sind, hvilket ifølge Johnsen (1996) er nøgleordet for det sunde menneske. Ressourcerne dannes via den muskulær-respiratoriske udvikling, hvor det frie, ubevidste åndedræt er målet. Den før-funktionelle muskelkonsistens kan bringes frem til en mere funktionel konsistens ved hjælp af respiration. Dette påvirker det psykiske indhold, fordi psyken kan have en hæmmende effekt på respirationen i et aktuelt kropsområde (Johnsen 1996). Johnsen (1996) mener, at frygt kan sidde i en muskelkonsistens. Via integreret respiration kan der ske en frigørelse af ressourcer, fordi klienten via åndedrætsbølgen kan opleve kræfter til at lade det fortrængte komme til udtryk og arbejde med det gennem lyde eller ord. Dette vil med tiden føre til gennemlevelse af den oplevede smerte, i en krop, der nærmer sig en helhed en ligevægt mellem krop og sind (Johnsen 1996) Formålet med Johnsens behandlingsmetode Johnsen er fysio- og psykoterapeut, og arbejder ud fra fokuseringen på de positive ressourcer i det hele menneske. Johnsen (1996) mener, at klienten har behov for at reintegrere det frie åndedræt som en mulighed for at genvinde egen handlefrihed. Johnsen (1996) optegner muskulær-respiratoriske data i klientens journal under hver behandlingslektion, og mener dette vil hjælpe klienten i behandlingsprocessen. Det ressourceorienterede i behandlingsmetoden er altså, når en førfunktionel/hypoton muskel forandrer sig til en mere livlig og funktionel tonus (Johnsen, 1996). I Johnsens (1996) teori og behandling, på baggrund af IRT, sker der ingen optræning af åndedrættet. IRT er en behandlingsmåde til at vække latente kræfter til live på, ved at reintegrere respirationssvar, indtil åndedrættet igen har fundet plads i krop og sind. Når det er sket, har det fuldt integrerede åndedræt genvundet sit originale signalsystem, der er i harmoni med klientens egen-rytme og autonome selv (Johnsen, 1996). Johnsen (1996) tager udgangspunkt i sammenhængen mellem underspændt muskulatur og åndedrættet. En ufuldstændig åndedrætsrytme kan holde oprindelige kraftkilder nede i krop og sind (Johnsen 1996). Der sættes fokus på de spontane udtryksformer, Johnsen (1996) mener er autentiske. Når åndedrættet fungerer rytmisk og harmonisk i en sjæl- 14

15 kropssammenhæng, er klienten åben overfor en rigere og mere varieret dialog med verden. Ved at bruge de autentiske udtryksformer, er det ikke længere nødvendigt at spekulere over, hvorvidt tanker, ord og udtryk er gode eller dårlige. Integrationsproccesen giver klienten mulighed for at vende tilbage til, og genvinde de områder, hvor der er grobund for mere liv. Stimulérbare muskelaktiviteter integreres i åndedrættet, og på samme tid integreres det psykiske indhold i personligheden (Johnsen 1996). Johnsen (1996) arbejder med at stimulere de hypotone muskler via palpering. Disse muskelkonsistenser kaldes de forventningsfulde Psykomotorisk vinkel I integrationsprocessen har Johnsen (1996) erfaret, at klienten sætter følelser på ordene, f.eks. i form af lyd. Hun mener, dette kan være en metode til at forløse et psykisk indhold i musklerne eks. frygt. Disse følelsesreaktioner kan hænge sammen med oplevelse af noget gemt eller glemt. Dette kommer i integrationen til klientens bevidsthed, og dermed kan problematikken bearbejdes. Dette fører en muskulær ressource med sig, der gør, at den aktuelle muskelkonsistens bliver mere funktionel (Johnsen, 1996). Den psykomotoriske behandling kan også rumme anderledes tilgange, hvor klienten sætter ord på sine følelser (Andersson, 2000). Vi ser en forskel på metodernes indhold, men så længe der er mulighed for at arbejde med klientens frygt eller angstproblematik, ser vi ikke den ene behandlingsmetode som bedre end den anden. Det kan være svært at vide, om klientens reaktioner bliver at sætte følelser på ord, eller omvendt. Vi kan guide klienten til at lave en lyd, der repræsenterer følelsen, men vi finder også selve verbaliseringen væsentlig som et led i bevidstheds- og bearbejdningsprocessen (Andersson, 2000) Analyse af Dropsys og Johnsens teori Bille og Tanja I dette afsnit vurderes teorierne over for hinanden. Vurderingen sker på baggrund af de spørgsmål, vi stiller i problemformuleringen. Jf. første spørgsmål i problemformuleringen forholder Johnsen (1996) sig til åndedrættet ved at beskrive at det som værende frit, ubevidst og spontant i kroppen, uden viljens kontrol. Når respirationen er integreret i alle kroppens muskler, taler Johnsen (1996) om det frie åndedræt, og dette kan observeres. Modsat er det bevidste åndedræt et tegn på en forsvarsmekanisme, hvor indre og ydre signaler afvises. Dropsy (1996) forholder sig til åndedrættet ved at beskrive det som et fænomen, der kan styres bevidst og ubevidst. Bevidstheden går ud på, at personen mentalt skal forsøge at holde kontakten til sit åndedræt ved at iagttage det uden at ændre på det. Han mener, det handler om at finde sin egen balance, og efter et fald er det vigtigt at have redskaber til at kunne genfinde nærvær, balance og frihed med hjælp fra åndedrættet (Dropsy, 1996). Vi fortolker Dropsys balancebegreb som værende en balance mellem det psykiske og fysiske aspekt af mennesket. Via Dropsys åndedrætsøvelser kan kvinden få ro i sindet, og på denne måde følger krop-psyke hinanden. Dette adskiller sig fra Johnsens holdning, der mener, at det frigjorte åndedræt finder sted ubevidst og spontant, uden viljens kontrol (Johnsen 1996). Johnsen (1996) går ikke ind for direkte optræning af åndedrættet, men benytter observation og palpering til at registrere graden af respiration i klientens muskler, og vejen til det frigørende åndedræt hos klienten. Her adskiller Dropsy (1996) sig, fordi han arbejder bevidst med åndedrættet via øvelser. De to teoretikere er enige i sammenhængen mellem muskeltonus, åndedrættet og personens grad af balance. Åndedrættet afspejler personens grad af balance, og både Johnsen (1996) og Dropsy (1996) mener, det frie og regelmæssige åndedræt naturligt kan registreres i den aktuelle muskeltonus, som værende funktionelt eller hensigtsmæssig for personens personlige balance. 15

16 Teoretikerne er enige om, at en persons vejrtrækning har en påvirkning på hele personen både fysisk og psykisk. De beskriver begge, at åndedrættet ændres, når der er frygt til stede. Johnsen (1996) mener, integrationen af respirationen i hele kroppen forringes, når der er frygt til stede. Når respirationen ikke finder sted dybt i kroppens muskler, er der ikke grundlag for det frie, spontane åndedræt. Når åndedrættet frigøres via den integrerede respiration, har en person mulighed for at genvinde handlefriheden (Johnsen, 1996). Der er forskel, når Dropsy (1996) mener, at kontrol over eget åndedræt kan føre til følelsen af frihed og balance. Modsat mener Johnsen (1996), at det frie åndedræt skal finde sted uden for viljens kontrol uden at lave bevidste øvelser. Johnsen (1996) beskriver forholdet mellem frygt og åndedræt det gør Dropsy (1996) ikke deltaljeret, men han nævner, at måden vi trækker vejret på, påvirker psyken. Vi tolker, at hvis kvinden har en frygt, påvirkes hendes vejrtrækning i en negativ retning. Ift. problemformuleringen kan vi konkludere, at psykomotoriske teoretikere forholder sig forskelligt til arbejdet med åndedrættet og åndedrætsteori. Dropsy arbejder med konkrete åndedrætsøvelser, hvor Johnsen observerer frihedsgraden af åndedrættet under en behandling. Begge kilder mener, at arbejdet med åndedrættet kan have en ressourcefremmende effekt, i og med at personens balance kan genoprettes ved hjælp af det frie åndedræt Fødsel og smerte Pia Hern Tanja Hern (2004) belyser kvindens oplevelse af fødselssmerten, jf. problemformuleringen. Teorien beskriver, hvad der sker kropsligt med kvinden, når hun har veer, smerter, og hvorfor det gør ondt (Hern, 2004). Ifølge Hern er vi ikke vant til at opleve smerte - smerten er ukendt, og ofte frygter vi det ukendte. Fødselssmerten adskiller sig fra andre former for smerte, da der oftest kommer noget fantastisk ud af det nemlig et barn. Det betyder dog ikke, at kvinden behøver gennemleve fødselssmerten uden smertelindring (Hern, 2004) Hvad er smerte Smerte er en sensorisk oplevelse. Smertereceptorer opfanger smertesignaler, og de er følsomme overfor forskellige stimuli, f.eks. pres, vibrationer, samt kulde og varme. Når kvinden får veer, vil impulserne sendes fra nerverne i det berørte område og til medulla spinalis. Når vi får en smerteimpuls, sendes denne smerteimpuls via nerveceller gennem nervesystemet op til hjernen. Det er denne hurtige refleks, der ofte forhindrer yderligere skader. Hjernen er opdelt i tre niveauer: (1) det sympatiske nervesystem, (2) det limbiske system, (3) hjernebarken. De har alle indflydelse på, hvordan selve smerteimpulsen bliver bearbejdet. Det er hjernebarken, der adskiller os fra andre pattedyr. Den står for de bevidste tanker og medvirker til, at vi tænker under fødslen, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt, da negative tanker kan udløse frygt. Frygt udløser videre adrenalin, som kan stoppe veerne (Hern, 2004). Smerteimpulserne kan både ledes af små og langsomme, men også af store, hurtige nerveceller. De hurtige sikrer en hurtig reaktion på smerten, mens de langsomme nerveceller giver den langvarige smerte, der kan føles efter at have stukket sig på en nål. Der er flere mekanismer, der kan hæmme smerteimpulsens vandring fra medulla spinalis op til hjernen. I hjernen findes en mekanisme kaldet portkontrolmekanismen. Smerteimpulser kan kun komme igennem, hvis porten er åben. Når porten er lukket, hæmmes impulsen. Når der kommer impulser fra flere forskellige områder, eller hvis der kommer for mange impulser på samme tid, lukkes porten. Porten kan også lukkes, hvis kvinden udskiller endorfiner. Det betyder, at hvis kvinden laver åndedrætsøvelser, vil de stimuli, som øvelsen sætter i gang, sende impulser af sted, parallelt med smerteimpulser, som veerne sender afsted. De impulser, åndedrætsøvelserne aktiverer, sendes hurtigere af sted end smerteimpulserne, hvorfor de kommer til porten først, og porten lukkes. 16

17 På den måde hæmmes smerteimpulserne, og derfor har åndedrættet en smertelindrende effekt (Hern, 2004) Oplevele af fødselssmerte Det er sammentrækninger i livmoderen, der er med til at udløse fødselssmerten, men det er også disse sammentrækninger, veerne, der hjælper barnet ud af fødselskanalen. Det er ikke selve livmoderen, der forårsager smerterne, men de ligamenter, der holder livmoderen på plads inde i bughulen. Ligamenterne er følsomme over for vrid og stræk, og når sammentrækningerne i livmoderen når et højt tryk, gør det ondt. Jo kraftigere veer, jo større tryk opstår der. Jo, større et pres, der er på livmodermunden, des mere åbner den sig. Jo hurtigere, kvinden åbner sig, jo mindre smertefuldt er det. Det er hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen. Hormonet gør livmoderhalsen og livmodermunden blød og parat til selve fødslen. Kroppen sørger selv for, at barnet kommer igennem fødselskanalen, og det er først i presseperioden, kvinden selv kan tage affære ved at give sig hen til pressetrangen (Hern, 2004) Hvor ondt gør det at føde sit barn? Smerten er svær at forklare, da den er individuel fra kvinde til kvinde, men den fysiologiske del af smerten kan forklares. Tidlige veer kan føles som menstruationssmerter, og nogle kvinder oplever pinefulde små veer allerede i staten af udvidelsesfasen. Under denne fase er smerten lokaliseret foran kønsbenet og bagpå, lige over lænden. Smerten bliver kraftigere, jo længere ind i fødslen hun kommer, og jo mere hun åbner sig. Smerten kan flytte sig fra bagpå til foran på kroppen, og den kan skifte frem og tilbage, fordi barnet på sin rejse igennem fødselskanalen trykker på forskellige knogler og ligamenter. Smerten er mest pinefuld, når livmodermunden har åbnet sig fra 7-10 cm. I perioden kan kvinden også mærke pres på endetarmen, og det kan gøre meget ondt og føles ubehageligt. Når barnets hoved står i skedeåbningen, kan det svie omkring indgangen til skeden. Smerten intensiveres, jo mere hovedet kommer ud. Den fødende mærker smerten, da mellemkødet og slimhinderne i skeden udvides. Når hovedet er født, er den værste smerte overstået, da det er den største og bredeste del af barnet (Hern, 2004) Hvad gør smerten godt for? Smerten får kvinden til at reagere og søge et sikkert sted hen. Hvis hun ikke kunne mærke, at barnet kom, kunne hun føde, mens hun f.eks. kørte bil. Det ville også have den psykologiske effekt, at kvinden ikke ville have samme parathedsfølelse og måske have svært ved at modtage babyen. Smerten får kvinden til at bevæge sig, hvilket medfører, at babyen kommer længere ned i bækkenet. Under fødslen gennemgår kvinden mange intense følelser af f.eks. kærlighed, glæde, ensomhed, frygt, og afmagt. Fødslen giver kvinden mulighed for at lære disse måske nye følelser bedre at kende. Smertestillende præparater, f.eks. epiduralblokade medfører, at kvinden udskiller færre af de endorfiner, som kan fremme tilknytningen til barnet. Hvis hun vælger at få foretaget kejsersnit, så udskilles der meget få endorfiner. Ved hjælp af åndedrættet og færre smertestillende præparater, udskilles der et stort antal endorfiner under fødslen, hvilket kommer kvinden til gode (Hern, 2004). Hvis kvinden har en frygt, udskilles hormonet adrenalin, hvilket kan medføre, at fødslen går i stå. Adrenalin hæmmer hormonet oxytocin, som laver veer. I urtiden blev denne mekanisme brugt til at forbygge, at barnet og den fødende kvinde blev spist af vilde dyr. På dette tidspunkt var det hensigtsmæssigt, at kvinden blev bange, hvis et vildt dyr nærmede sig. Fødslen gik i stå, da hormonet adrenalin blev udløst ved en angstreaktion. Kvinden kunne løbe væk og føde sit barn et andet og sikkert sted. Dette er ikke hensigtsmæssigt i nutiden, da de fleste kvinder føder på fødestuer i trygge omgivelser. Derfor er det vigtigt, at kvinden ikke lader sin frygt løbe løbsk. Endelig kan smerte motivere andre til at røre ved kvinden. Smerten kalder på berøring, og berøring har en smertelindrende effekt (Hern, 2004). 17

18 3.19 Åndedrættet fra Herns synspunkt Det kan være svært og uvant at trække vejret dybt. Derfor råder Hern (2004) kvinderne til at arbejde med åndedrættet hele livet. Når kvinderne under fødslen arbejder med åndedrættet, har det en smertelindrende effekt. Øvelserne kan hjælpe kvinden til at slappe af og til at være nærværende (Hern, 2004) Dropsy (1996) og Johnsen (1996) skriver begge, at åndedrættet har en afspændende effekt, og at det kan hjælpe kvinden til at være i nuet, for på denne måde flytte fokus fra de negative tanker, hun måtte have om fødselssmerten. 18

19 4. Empiri Bille & Tanja Den enkelte informants udsagn kategoriseres ift. vores problemformulering. Spørgsmålene i interviewet rummer fire emner: Åndedrættet, smerteoplevelse, fødselsforberedelsesperiode og kejsersnit (Vallgårda, 2007). Udsagnene fra hver informant er tilhørende de fire emner fra den transskriberede interviewdokumentation. Informantens udsagn er markeret med kursiv. Ved at bearbejde hver af de transskriberede interviews, kan informanternes udtalelser opdeles i hver deres analyse- og fortolkningsdel. Fortolkningerne sammenfattes for at komme frem til en delkonklusion på interviewene (Larsen, 2006). I hvert fortolkningsafsnit beskrives en mening med udsagnene fra den tilhørende analysedel. Fra den hermeneutiske vinkel lægges der vægt på, hvordan informanternes individuelle udsagn forstås som svar, der kan tilknyttes problemformuleringen (Vallgårda, 2007). Der fortolkes på de kvalitative data fra hvert interview. Bearbejdningen sker via en hermeneutisk analysevinkel, hvor data fortolkes på baggrund af vores forforståelse. Endvidere skal analysen af data opnå en større forståelse af informantens erfaringer (Larsen, 2006). Interviewguiden afspejler sig i problemformuleringens andet spørgsmål: Hvorledes påvirkes den fødende kvindes oplevelse af smerte, når der sættes fokus på åndedrættet i fødselsforberedelsesperioden? 4.1 Analyse af data fra første informant (Jordemoder) Bille Emne: Åndedrættet Citeret fra informantens udtalelser i interviewet:,,fokus på åndedrættet har en effekt. En konkret åndedrætsøvelse kan hjælpe den fødende i smerter. Jeg guidede ved at sige:,,luk munden, tungen op i ganen, træk vejret helt ned i maven. I løbet af fem minutter havde hun kontakt til sin egen ro, og sit dybe åndedræt, og fik styr på sig selv. Så kunne hun vurdere, hvornår der var mest smerte, og hvordan hun skulle agere der, fordi hun nu var forberedt. Det var en pige, der aldrig havde hørt om åndedrætsøvelser. Der er tre vejrtrækningsøvelser, jeg har brugt de sidste mange år, og jeg vejleder den gravide til at øve sig derhjemme. Jeg har hørt fra en fødende, der brugte en åndedrætsøvelse, havde en smerteoplevelse af mindre grad. Jeg guidede en fødende til en bestemt vejrtrækning, når hun var bange under fødslen. Hun fortæller, det hjalp med at bruge åndedrættet, fordi så kunne jeg gøre noget. Ja en åndedrætsøvelse har en effekt på den fødendes oplevelse af smerte. Emne: Oplevelse af smerte Citeret fra informantens udtalelser:,, Det skal ikke være et mål i sig selv at have smertelindring eller ej, for hvis den fødende har brug for smertelindring, har hun brug for det. Jeg ser det som en idé, for den gravide, at bruge de andre værktøjer hun har lært i fødselsforberedelsesundervisningen, før hun vælger at sige ja til de medicinsk-smertestillende tilbud på hospitalet. De gravide, der får sat ord på deres frygt for smerte, har mulighed for at blive hjulpet. Jeg informerer som jordemoder om, hvad der skal ske under fødslen, og hvilke smertestillende præparater den gravide kan tilbydes. Men faktummet omkring, at jeg ikke kan tage smerten fra den fødende, skal også huskes at siges. Det fleste gravide lærer at forholde sig til den smerte, der kommer under fødslen. Der sker, hos de fleste, en mental udvikling gennem graviditeten, mht. at skulle forholde sig til smerte, men der er også nogle, der ikke når frem til accept af smerte. Emne: Fødselsforberedelse Citeret fra informantens udtalelser:,,der er en verden til forskel, mht., om en fødende har modtaget fødselsforberedelsesundervisning eller ej. En undersøgelse fra Skejby viser, at de gravide, der 19

20 deltog i fødselsforberedelse, var længere inde i fødslen, når de ankom til fødegangen. De fik færre indgreb, og færre smertestillende medicinske præparater. De benyttede sig mere af varmtvandskar og zoneterapi. Der kan ikke generaliseres, men ligesom undersøgelsen viser, betyder det noget, om den gravide har haft undervisning, eller ej. Den gravide er mere mentalt og kropsligt forberedt. De der ikke har deltaget i fødselsforberedelse, oplever jeg som mere usikre på smerten, når de ankommer på fødegangen. De der har modtaget undervisning, genkender og forholder sig til det, de har hørt i fødselsforberedelsen. Jeg oplever en meget større glæde hos den fødende, der bruger de værktøjer, hun har lært i undervisningen. En gravid, der er oplyst inden fødslen ved, hvad et varmt karbad kan gøre for hende, mht. øget ilt til livmoderen, og afslapning i vandet, der kan give hende bedre mulighed for at bruge sin vejrtrækning. 4.2 Fortolkning af data fra første informant Bille Jordemoder L mener, der er en sammenhæng mellem den gravides fokus på sit åndedræt i den fødselsforberedende periode og hendes oplevelse af smerte. L påstår, at gravide, der frygter fødselssmerte, kan hente effektiv hjælp gennem åndedrætsøvelser. Dette udsagn baserer L på sine faglige erfaringer med fødende, hvor et fokus på åndedrættet har vist sig at have en smertelindrende effekt. L konkluderer, at gravide, der har arbejdet med deres åndedræt under fødselsforberedelsesundervisning, er bedre rustede op til og under fødslen mht. oplevelse af smerte, sammenlignet med fødende, der ikke har modtaget forberedende undervisning. På baggrund af L s erfaringer har vi fået en forståelse af, hvilken effekt det kropslige arbejde i forberedelsesperioden kan have for en gravid, der frygter fødselssmerte. L har arbejdet med både fødende, der har arbejdet med eget åndedræt i den forberedende periode, og fødende, der ikke har, og det tyder på, at der kan ses en forskel på disse, når der tales om den fødendes oplevelse af smerte. Problemformuleringen sætter fokus på åndedrættet, oplevelse af smerte samt fødselsforberedelse. Ud fra jordemoderens udtalelser tolker vi, at kvindens oplevelse af fødselssmerte også afhænger af, om der er accept af smerte eller ej. Gravide, der frygter fødselssmerte, kan ifølge L arbejde med dette ved hjælp af åndedrætsøvelser, de lærer i fødselsforberedelsesundervisningen. Ud fra interviewet tyder det på, at gravide, der arbejder med eget åndedræt i den forberedende periode, er bedre rustede, når den aktuelle oplevelse af smerte melder sig under fødslen. Nu går vi fra det individuelle til det mere almene ved at sætte empirien op mod teori (Vallgårda, 2007). 4.3 Teori ift. fortolkning fra første informant Bille Her sættes fortolkningsdelen fra første informant i spil med Johnsens teori. Jf. problemformuleringen vil vi nu se på, hvorledes psykomotorisk teori forholder sig til åndedrættet. Dette gør vi ved at dykke ned i teori af Johnsen (1996), som er tidligere præsenteret i teoriafsnittet. Dele af teorien inddrages her til at fortolke interviewet (Kvale, 2008). På baggrund af Johnsens teori vil vi finde ud af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem teorierne om åndedrættet og udsagnene fra første informant. Johnsen (1996) mener, at åndedrættet har en indvirkning på kroppen muskulært og mentalt. Ifølge Johnsen (1996) er mennesket oprindeligt harmonisk med balance og ligevægt i krop og sind. Når der sker noget, der kan få individet ud af balance, sættes kræfter ind for at genoprette ligevægten. Lykkes dette ikke, opstår der områder i kroppen, hvor åndedrætsrytmen er 20

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Lindring af fødselsveer

Lindring af fødselsveer Information om graviditet, fødsel og barsel Lindring af fødselsveer Vejledning til håndtering af fødselssmerter Graviditet, fødsel og barsel Ikke medicinsk smertelindring Der er ikke to fødsler, der er

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4 F O R Å R 2 0 1 4 Nyhedsbrev Krop- og psykoterapeut Christina Ekmann Tema: Velkommen til foråret og nye læsere og kunder Så er de første forårstegn kommet, og solen har de sidste par dage skinnet fra en

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Patientinformation februar 2011 Bornholms Hospital Bornholms Hospital Igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen Man skal have en god grund til at sætte fødslen i gang. Det er der forskellige årsager

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL? I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus

Læs mere

Mindfulness på arbejde

Mindfulness på arbejde Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet.

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. 1 Li Thies-Lagergren er medfvorfatter til en artikel, som har publiceret

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

Findes det perfekte i virkeligheden i at favne det uperfekte?

Findes det perfekte i virkeligheden i at favne det uperfekte? Fødselsforberedelse for dig, som vil have det hele med. Undervisere: Psykoterapeut Tina Hutnik og Sygeplejerske Trine Winther START: Tirsdag D. 07-04-2015 - Kl. 19-21. TILMELDING: info@trinew.dk PRIS:

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,

Læs mere

Fødselssmerter kan lindres...

Fødselssmerter kan lindres... Fødselssmerter kan lindres... Indhold Vand 3 Massage 3 Morfin 4 Lattergas 5 Steriltvandspapler 6 Akupunktur 7 Epidural 8 Pudendus 10 Fødselssmerter kan lindres Der er ikke to fødsler, der er ens. Ligesom

Læs mere

Mindfulness i arbejdslivet

Mindfulness i arbejdslivet Mindfulness i arbejdslivet Hvordan holder vi stressen fra døren? Inviter kroppen med på arbejde Det er fint nok, at du hænger overtøjet på en knage i garderoben Det er knap så godt, hvis du også parkerer

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat. 1 I min vindueskarm ligger en død flue. I dens evige kamp for at flyve mod lyset har den slået sin jordiske krop så slemt, at den nu ligger livløs hen. Det får mine tanker til at vandre. Er det mon det

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Stressmetoden A.K.T.I.V

Stressmetoden A.K.T.I.V Stressmetoden A.K.T.I.V Ekspertmodellen til din vej ud af stress Har du ligesom så mange andre fået stress? Føler du dig ofte stresset og har svært ved, at få din dagligdag til at hænge sammen? Har du

Læs mere

Igangsættelse af fødsel

Igangsættelse af fødsel Igangsættelse af fødsel Der kan være forskellige årsager til, at vi anbefaler at sætte din fødsel i gang. For eksempel: du har fået svangerskabsforgiftning, at barnet ikke vokser som det skal, du skal

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse.

Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse. Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse. Du tænder et lys - afspænder fysisk - mentalt og følelsesmæssigt Du stiller et tændt stearinlys for dig

Læs mere

Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK PSYKOLOGI 06/2018

Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK PSYKOLOGI 06/2018 Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK 26 Åndedrættet V EJ EN T I L S U N D H ED O G I N D S I GT Vi tænker sjældent over vores åndedræt, og det er synd, for det fortæller os, hvordan vi har

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det

Læs mere

Guide til smertestillende under fødslen

Guide til smertestillende under fødslen Guide til smertestillende under fødslen Kære gravide og partner! Med denne lille bog ønsker jeg, at give dig overblik over hvilke muligheder du som fødende har for smertelindring under dit barns fødsel.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.

Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse. Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet. Kære Maria Tølbøll Glavind, Jeg har studeret de 45 sider Krav og faglige anbefalinger til organisering af fødeområdet, som

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Genfind din figur. Din ultimative guide til at få din krop tilbage. E-guide 2 Uge 13-20 efter fødslen. En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen

Genfind din figur. Din ultimative guide til at få din krop tilbage. E-guide 2 Uge 13-20 efter fødslen. En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen Genfind din figur Din ultimative guide til at få din krop tilbage E-guide 2 Uge 13-20 efter fødslen En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen Sæt tændstikken til lunten Velkommen til Superfit Mor s E-guide

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Maj-juni serien Episode 4

Maj-juni serien Episode 4 15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen STÆRKE ARME MED YOGA 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen Nej, du behøver ikke at kaste rundt med tunge kettlebells for at få stærke arme. Rolige yogaøvelser

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde E-guide 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde Indhold 1) Indledning 2) Personligheden De 4 bremsere 3) Mindreværd 4)

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Kreativiteten findes i nuet

Kreativiteten findes i nuet Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden 1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere