Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.aof-fk.dk/kurser/motion%2bog%2bbevaegelse/graviditet%2"

Transkript

1 Titel: Åndedrættet og oplevelse af fødselssmerte Uddannelse: Psykomotorik-uddannelsen i Randers Navne: Tanja Grønborg Larsen og Anna Sybille Findahl Vejledernes navne: Anette Knudsen (hovedvejleder) Helene Bovin (bivejleder) Emne: Fødselsangst hos førstegangsfødende Årgang: 4. Årgang Dato: 3. januar 2011 Opgavetype: Bachelorprojekt 1

2 Resumé: Fødselsangst hos førstegangsfødende er vores emne, og vores problemformulering lyder: Hvordan forholder psykomotorisk teori sig til åndedrættet? Og hvorledes påvirkes den fødende kvindens oplevelse af smerte, når der sættes fokus på åndedrættet i fødselsforberedelsesperioden. Vi afgrænser vores emne til gravide kvinder, der har en frygt for fødselssmerten. Vores undersøgelsesmetode er interviews med to jordemødre, og videre tre forskningsundersøgelser, der belyser åndedrættet, fødselsforberedelse og kejsersnit på moders ønske. Vi bruger psykomotorisk teori til at belyse problemformuleringen, og vi fandt ud af, at når den gravide kvinde har deltaget i fødselsforberedelsesundervisning, får hun en mere positiv oplevelse af fødselssmerten. Den psykomotoriske teori konkluderede videre, at det frie åndedræt er et redskab til, at kvinden kan lære sig selv bedre at kende, og videre har det en afspændende effekt. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side Emne... side Problemformulering... side Begrebsafklaring... side Historik... side Opgavens opbygning... side 7 2. Metodebeskrivelse... side Præsentation af undersøgelsesmetode... side Metodebeskrivelse... side Præsentation af teori... side Undersøgelses fremgang... side 9 3. Analyse og teori... side Den harmoniske krop Jacques Dropsy... side Åndedrættet... side Øvelsernes formål... side Mentalt nærvær... side Det centrale udgangspunkt... side Psykomotorisk vinkel... side Den gående øvelse... side Det frigørende åndedræt Lillemor Johnsen... side Åndedrættet... side Forholdet mellem frygt og åndedræt... side Formålet med Johnsens behandlingsmetode... side Psykomotorisk vinkel... side Analyse af Dropsy og Johnsens teori... side Fødsel og smerte Pia Hern... side Hvad er smerte... side Oplevelse af fødselssmerte... side Hvor ondt gør det at føde sit barn?... side Hvad gør smerten godt for?... side Åndedrættet fra Herns synspunkt... side Empiri... side Analyse af data fra første informant (Jordemoder)... side Fortolkning af data fra første informant... side Teori ift. fortolkning fra første informant... side Analyse af data fra anden informant (Jordemoder og psykomotorisk terapeut)... side Fortolkning af data fra anden informant... side Teori ift. fortolkning fra anden informant... side Sammenfatning og delkonklusion af fortolkning fra begge interviews... side 23 3

4 5. Diskussion... side Diskussion af de to interviews... side Sundhedsstyrelsens forskningsundersøgelse... side Samfundsmæssigt synspunkt... side Forskning omkring fødselsforberedelse... side Engelsk forskningsartikel... side Metodekritik... side Metodens reliabilitet... side Resultaternes validitet... side Generaliserbarhed... side Bias... side Konklusion... side Perspektivering... side Litteraturliste... side 33 Antal tegn:

5 1. Indledning Tanja 1.1 Emne Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (2005) kan manglende fødselsforberedelse resultere i en dårlig fødselsoplevelse. Flere vælger at få foretaget et kejsersnit på grund af en tidligere dårlig fødselsoplevelse. Siden 2002 har det været muligt for kvinder at få foretaget et planlagt kejsersnit på moderens ønske. Det koster kroner at få lavet et kejsersnit, mens det koster at føde vaginalt. Undersøgelsen beskriver, hvor vigtigt det er, at kvinderne er forberedte på fødslen og får en god fødselsoplevelse. Den viser videre, at 6-10 % af gravide kvinder frygter fødslen og har fødselsangst, blandt andet for fødselssmerten. Det er især førstegangsfødende, der er bange for smerten (Sundhedsstyrelsen, 2005). På grund af nedskæringer er det kun halvdelen af sygehusene, der tilbyder fødselsforberedende undervisning. Jordemoder Rikke Damkjær Maimburg har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling ved Afdeling for Epidemiologi på Aarhus Universitet stået i spidsen for en undersøgelse af, hvorvidt fødselsforberedelse har en påvirkning på kvindens graviditet, selve fødslen og hendes oplevelse af smerten. Undersøgelsen viser bl.a., at kvinder, der har gået til fødselsforberedelse, får en bedre fødsel og har brug for mindre smertelindring. I 2003 blev fødselsforberedelsen afskaffet på Skejby sygehus på grund af nedskæringer, og Maimburg (2010) kommer ind på, at dette har store konsekvenser for de gravide, da undersøgelsen viser, at de, der ikke har fået fødselsforberedelsesundervisning, får mere smertelindring ved fødslen end kvinder, der har fået undervisning. En engelsk forskningsartikel af Spiby, m.fl. (2003) omhandler 121 førstegangsfødende kvinder, der deltog i fødselsforberedelsesundervisning, hvor tre mestringsstrategier var i fokus. Én af de tre mestringsstrategier var en åndedrætsøvelse, de gravide skulle øve sig på i den fødselsforberedende periode, samt under selve fødslen. Via individuelle interviews efter fødslen målte man, hvorvidt åndedrætsøvelsen havde en effekt på den enkelte kvindes oplevelse af fødselssmerte, samt hendes erfaring med åndedrætsøvelsen som en mestringsstrategi til håndtering af fødselssmerte. Undersøgelsen konkluderer, at den gravide i fødselsforberedelsesundervisning får en forbedret oplevelse af smerten, når hun har arbejdet med åndedrættet som mestringsstrategi (Spiby, m.fl., 2003). Vi blev inspireret af bachelorprojektet: Fødselsangst angsten for at miste kontrollen (Thomsen, 2004). Projektet er skrevet af en tidligere psykomotorisk terapeut-studerende. Hun fandt i sin undersøgelse ud af, at der findes kvinder, der er angste for at miste kontrol under den vaginale fødsel, og som derfor er bange for at skulle føde på denne måde. Kvinderne, som er førstegangsfødende forholder sig til tilværelsen på et intellektuelt niveau og har manglende kropsbevidsthed. Thomsen (2004) havde fokus på en tidligere undersøgelsesempiri, hvor kvinderne modtog individuel psykomotorisk behandling. Thomsen (2004) konkluderer, at den psykomotoriske behandlingsform er et givtigt supplement til de nuværende tilbud til kvinder med fødselsangst; nemlig samtale med jordemoder og obstetrikere. I sin perspektivering skriver hun bl.a., at flere og flere kvinder vælger kejsersnit, uden at der er en fysiologisk forklaring, men på grund af fødselsangst. Hun skriver videre, at fødselsforberedelsen er blevet sparet væk, selvom det blev frarådet af det sundhedsfaglige personale. Det er interessant at arbejde videre med Thomsens (2004) perspektivering, og diskutere, set ud fra Maimburgs (2010) synspunkt, hvorfor nedskæringen af fødselsforberedelse kan være problematisk i forhold til den gravide, der frygter fødselssmerten og videre, hvordan dette påvirker hendes oplevelse af smerte. Vi finder det relevant at diskutere Sundhedsstyrelsens undersøgelse (2005) for at se nærmere på, hvorfor kvinder vælger kejsersnit, selvom lægen har vurderet, at hverken mor 5

6 eller barn er i fare ved en vaginal fødsel. Den engelske forskningsartikel er også interessant i denne diskussion, da den påpeger, at en åndedrætsøvelse kan virke smertelindrende under fødslen. De fire forskellige forskningsundersøgelser sætter alle fokus på vigtigheden af fødselsforberedelse. Dette inspirerer os til at undersøge, hvordan vi som psykomotoriske terapeuter, i et samarbejde med kvinden, kan arbejde med at håndtere kvindens fødselsangst. For at være mere konkrete vælger vi at sætte fokus på kvinder, der frygter fødselssmerte. Det er interessant at dykke ned i det kropslige aspekt, og ud fra et psykomotorisk synspunkt undersøge, hvad arbejdet med kropsbevidsthed kan give kvinderne i deres bearbejdelse af frygten for fødselssmerte. Vores overordnede tema er fødselsangst, men vi har især fokus på frygten for fødselssmerte som konkretisering af fødselsangst. Dette gør vi ved at gå i dybden med den fødendes smerteoplevelse via åndedrættet som et redskab til at arbejde med smerten. 1.2 Problemformulering Hvordan forholder psykomotorisk teori sig til åndedrættet? Og hvorledes påvirkes den fødende kvindes oplevelse af smerte, når der sættes fokus på åndedrættet i fødselsforberedelsesperioden? 1.3 Begrebsafklaring Fødselsangst Ifølge Cullberg (2004) kaldes denne form for angst for den eksistentielle angst. Cullberg arbejder ikke med angst for smerte, men det belyser andre teoretikere i denne opgave. For at skildre forskellen mellem angst og frygt inddrager vi argumenter fra Clemmesen (2008). Det er almindeligt at være spændt og urolig for fødslen, det er hensigtsmæssigt rent biologisk set. Den naturlige frygt er med til at skærpe den gravides sanser og kan mobilisere den styrke, som skal til, når barnet skal fødes (Clemmesen, 2008). Med udgangspunkt i ovenstående argumenter konkluderer vi, at frygt er noget konkret, f.eks. frygten for fødselssmerte, mens angst er mere diffus; såsom fødselsangst. Derfor er vores fokus på frygten for fødselssmerte. Ifølge Hern (2004) kan det være hensigtsmæssigt at være bange, men hvis kvinden bliver hæmmet i det daglige, og de negative tanker omkring fødslen tager over, har kvinden fødselsangst (Hern, 2004). Frygt for smerte En følelse der er knyttet til en forventet fare. Denne følelse kan udspringe fra tidligere erfaringer personen måtte have med fx smerte. (www.denstoredanske.dk/krop,_psyke_og_sundhed/psykologi/psykologiske_termer/frygt) Kropsbevidsthed Kropsbevidsthed, defineres som den viden, alle de fornemmelser, forestillinger, og oplevelser, det enkelte mennesker har om egen krops egenskaber, evner og muligheder, fysisk, psykisk og socialt. (Citat: Ryborg, Ruth, kap. 4) Emnet relateres til kropsbevidsthed, da åndedrættet er et middel til at nå det overordnede mål, nemlig at blive mere kropsbevidst. Det er det fundamentale, når vi som psykomotoriske terapeuter arbejder med deltagere eller klienter. Kropsoplevelse af smerte Oplevelsen af egen krops signaler, de sanseimpulser, som vi modtager fra vores krop om kroppens 6

7 placering, om behov fx. for at flytte på os, hvile, at strække sig..., spise, sove, og at give og modtage kærlighed m.m. Det er også oplevelsen af spænding og opgivelse i musklerne. Oplevelsen af smerte og træthed, af behag og ubehag. Kropsoplevelsen hjælper os til at regulere vort liv. Disse signaler sansninger er organismens eget redskab til selvregulering, til at bevare sin integritet (citat: Andersson, 2000 s. 9). 1.4 Historik Ved søgning på de anførte Google-søgestrenge vil andre kunne finde vej til de anvendte undersøgelser. Vi har også anført URL'er, hvor det er muligt. Sundhedsstyrelsen: Kejsersnit på moders ønske et medicinsk teknologivurdering, Google-søgestreng: Kejsersnit på moders ønske en medicinsk teknologivurdering. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering, 7(4). URL: Forældre og fødselsforberedelse ikke kun forberedelse til fødslen Politiken.dk ord artikel-id: e237e3d0. Google-søgestreng: Rikke Damkjær Maimburg, Forberedelse gør fødsler nemmere URL: Selected Coping Strategies in Labor: An Investigation of Woman s Experiences. URL: Database ISI Web of Knowledge. Indtast følgende nøgleord: Breathing, pain, labor. Artiklens titel er: Selected Coping Strategies in Labor: An Investigation of Woman s Experiences. Den er at finde i tidsskriftet Birth, vol. 30, Issue 3, pages , fra september Forfatterne er: Helen Spiby m.fl. Fødselsregister 2007 (foreløbig opgørelse). Google-søgestreng: Fødselsregister 2007 URL: 1.5 Opgavens opbygning Vi undersøger i teoriafsnittet, om vi som psykomotoriske terapeuter via åndedrætsøvelser kan dæmpe frygten for fødselssmerten, så kvinden på denne måde får en bedre fødselsoplevelse. Vi interviewer to jordemødre for at undersøge, hvordan de arbejder med frygten for fødselssmerten, og om de oplever, at arbejdet med åndedrættet har en smertelindrende effekt, og i så fald hvilke. Empirien diskuteres og sammenlignes med teorier af bl.a. Jacques Dropsy (1996), Lillemor Johnsen (1996) og Pia Hern (2004). I diskussionen beskrives tre forskningsundersøgelser, og vi kommer med egne holdninger til, hvad vi synes om nedskæringen af fødselsforberedelsesundervisningen, åndedrætsøvelser og debatten om kejsersnit på moders ønske. Vi diskuterer jordemødrenes udsagn fra empiriafsnittet og relaterer det til teorien. I konklusionen svarer vi på problemformuleringen og konkluderer på de anvendte teoriers bidrag. Vi beskriver og konkluderer på den empiri, vi har indsamlet gennem vores to interviews med jordemødrene og de tre forskningsundersøgelser. Til sidst beskriver vi i perspektiveringen, hvordan vi forstiller os der kan arbejdes videre på baggrund af dette bachelorprojekt.

8 2. Metode Bille 2.1 Præsentation af undersøgelsesmetode Undersøgelsesmetoden er fremgangsmåden for den viden, der er produceret i denne undersøgelse, og på samme tid en begrundelse for undersøgelsens gang (Vallgårda, 2007). Vi anvender den hermeneutiske videnskabsteoretiske analysetilgang, og selve undersøgelsens forskningstype er kvalitativ. Disse repræsenterer den forståelse og forforståelse, vi er bevidste om i undersøgelsesprocessen (Vallgårda, 2007). Forforståelsen skal bruges til at komme frem til en ny og bedre forståelse af problemformuleringen (Larsen, 2006). Hermeneutikken afspejler vores bevidsthed om, at vi hverken kan eller bør glemme dét, vi i forvejen mener at vide om det fænomen, vi vil undersøge. Forforståelsen vil altid spille ind (Vallgårda, 2007). Den hermeneutiske vinkel afspejles i måden, vi stiller spørgsmål på i interviewguiden, samt det perspektiv, vi analyserer tekster ud fra. Under interviewet, og i selve interviewguiden er vi opmærksomme på at formulere spørgsmål, hvor vi på forhånd er bevidste om vores egen forforståelse indenfor det pågældende emne. Således forsøger vi ikke at stille ledende eller fordomsfulde spørgsmål. Hvis spørgsmål med fordomme skal stilles, er vi opmærksomme på dette, så det kan gøres på en hensigtsmæssig facon til gavn for fokusset i opgaven. Vi anerkender, at interviewet udelukkende handler om informantens oplevelser, holdninger og erfaringer, og ikke interviewerens (Vallgårda, 2007). Når vi gennem opgaven analyserer og fortolker empirien, er vi opmærksomme på, at den hermeneutiske fortolkning altid vil være én ud af flere mulige fortolkninger, da vi hver især ser på empirien med vores individuelle forforståelser (Vallgårda, 2007). 2.2 Metodebeskrivelse Her fremstilles det, hvordan de faglige metoder anvendes. Vi anvender den kvalitative, semistrukturerede interview-form som metode, hvor informanten svarer frit på spørgsmålene med sine egne ord, sammenlignet med den kvantitative metode som eks. spørgeskema, da metoden ikke giver den svaruddybelse, vi søger. Interviewet er semistruktureret, da informanten på forhånd gøres opmærksom på et fastlagt emne, som vi ønsker at få belyst. Det fastlagte emne danner ramme for spørgsmål, i en interviewguide. Informantens svar kan så åbne op for yderligere spørgsmål fra interviewerens side, hvis der ønskes uddybelser. Det kvalitative forskningsinterview giver mulighed for at skaffe en forståelse af et menneskes oplevelser og den betydning, de tillægges. Disse informationer bliver data, som vi anvender i empiriafsnittet (Larsen, 2006). Interviewet er oplagt at anvende som metode til dataindsamling fra to personers individuelle faglige erfaringsbaggrunde. Styrken i valget af de to interviews ligger i, at vi får dybdegående svar til det problemfelt, der spørges til (Vallgårda, 2007). Ved at benytte interviewformen, har vi mulighed for at få en forståelse af den enkelte jordemoders viden og erfaring jf. problemformuleringen. 2.3 Præsentation af teori Her beskrives hvorfor Dropsy (1996) og Johnsen (1996) er valgt som de teoretiske kilder, der belyser undersøgelsen fra en psykomotorisk vinkel. Teorierne er belæg for de påstande, der diskuteres i opgaven og kan sættes op mod data fra empirien (Rienecker 2006). Teorien fra Dropsy (1996) og Johnsen (1996) belyser forholdet til åndedrættet i den psykomotoriske praksis. Begge teorier forholder sig til åndedrættet i psykomotorisk interaktion, og deres holdninger til dette fænomen ligger til grund for vores forforståelse, som vi bevidst brugte under udvælgelse af en engelsk forskningsartikel, samt danske empiriske undersøgelser. Artiklerne blev det forudgående empiriske materiale, der førte os videre til spørgsmålene i interviewguiden.

9 2.4 Undersøgelsens fremgang Her beskrives vejen gennem undersøgelsen, så andre i princippet kan gøre projektet efter. Når vi benytter fortolkningen er dette en del af validiteten i den kvalitative undersøgelsesfremgang (Larsen, 2006). Først præsenteres undersøgelsens deltagerpopulation. Dette er to jordemødre, udvalgt på baggrund af deres erhverv og professionelle erfaringer, som kan sige noget interessant om denne undersøgelses problemstilling (Vallgårda, 2007). Jordemødrene er udvalgt, da de har forskellige erfaringer med fødende og deres oplevelse af fødselssmerte. Jordemoderen er som fagperson tæt på den fødende, når denne har fødselssmerter. Hun ser reaktioner på smerten og den fødendes oplever af smerte, uanset om den fødende har haft fokus på sit åndedræt i den fødselsforberedende periode eller ej. Jordemødrene kan give os erfaringsbaseret viden, som kan belyse problemformuleringen. De to jordemødre interviewes individuelt, én gang hver. De stilles spørgsmål via en interviewguide, der repræsenterer opgavens problemformulering. Vi kontaktede jordemoder D, da hun både er jordemoder og psykomotorisk terapeut, hvilket kunne være interessant for vores dataindsamling. Vi ringede til Fødeafdelingen på Skejby Sygehus. Der blev vi anbefalet at ringe til jordemoder L, da hun var afdelingsjordemoder, og dermed havde megen erfaring indenfor faget. Begge jordemødre ville gerne medvirke i et individuelt interview, og vi sendte derpå en opfølgende emnebeskrivelse til hver informant, så de blev skriftligt orienteret om undersøgelsens problemformulering, samt interviewets temaer, så de havde mulighed for at forberede sig. Herefter blev de to interviews afholdt. Vi skiftede roller efter det første interview, således at vi begge prøvede at fungere som interviewer og som passivt lyttende. Vi mener, der er en styrke i at have flere sæt ører til stede under interviewet for at styrke gyldigheden af det hørte. Den lyttende part sidder i hjørnet med et eksemplar af interviewguiden, og kommer først på banen til slut i interviewet, hvor der gives plads til opklarende spørgsmål. Det gavnede nærværet mellem informanten og intervieweren, at der ikke sad to aktivt spørgende interviewere overfor kun én informant. En diktafon lå synligt på bordet, så intervieweren ikke skulle skrive svarene ned, men blot koncentrere sig om interviewguiden, nærværet i dialogen og de eventuelle uddybende spørgsmål. Hvert interview blev transskriberet, analyseret og fortolket. Det bearbejdede materiale mailede vi ud til de to informanter for at vise, hvad vi havde fået med fra de to separate interview. På denne måde kunne personerne melde tilbage, hvis de havde indvendinger eller var uenige i måden, vi havde forstået interviewenes indhold. Dette mener vi gavner gyldigheden af resultaterne, og dermed vores undersøgelsesproces.

10 3. Analyse og teori Bille og Tanja I problemformuleringen spørger vi, hvordan psykomotorisk teori forholder sig til åndedrættet. Dette vil vi belyse ved at præsentere to teoretikere: Jacques Dropsy, (1996) og Lillemor Johnsen (1996), hvor især sidstnævnte skildrer forholdet mellem frygt og åndedrættet. Derefter præsenteres Pia Herns (2004) teori. Teorien finder vi relevant, da vi i problemformuleringen skriver oplevelse af smerte. Senere i teoriafsnittet sættes teorierne i spil, hvilket også gøres også under fortolkning af empirien, samt i diskussionsdelen. 3.1 Den harmoniske krop Jacques Dropsy Tanja Dropsys teori er vigtig ift. vores problemformulering, da den forholder sig til åndedrættet. Vores overordnede emne er fødselsangst, og derfor er det vigtigt ikke at arbejde styrende med åndedrættet, da det er problematisk for mennesker, der har angst, fordi afspænding nedbryder det psykiske forsvar (Brok, 2010). Dropsy (1996) arbejder frem imod, at deltagerne kan finde tilbage til deres naturlige og frie åndedræt. Dette beskrives senere i afsnittet. Selvom opgaven henvender sig til førstegangsfødende, som ikke har svær angst, men har en frygt for fødselssmerte, finder vi det givtigt for dem at arbejde med det frie åndedræt, idet Dropsy (1996) argumenterer for, at åndedrætsøvelser kan give kvinderne et redskab til mentalt nærvær. På denne måde forstår vi, at mentalt nærvær hjælpe kvinderne til at flytte fokus fra frygten. Dropsys (1996) arbejdsform indeholder flere komponenter fra vores indre liv: Den materielle krop, de fysiologiske processer, de psykiske bestanddele forestillinger, følelser, viljeimpulser, samt det mentale nærvær. Ifølge Dropsy handler det om at opnå mentalt nærvær og fokus på at være til stede i åndedrættet lige nu, samt acceptere det uden at ændre på det. Dropsys øvelser er simple og er skabt, så de nemt kan laves i fødselsforberedelsesperioden. Det, at de er forholdsvis lettilgængelige, gør det også lettere for den gravide kvinde at lave øvelserne, uden at de tager for megen tid og energi. Det er individuelt, hvor lette øvelserne er for den enkelte kvinde, men som Dropsy (1996) siger, så kan næsten alle vanskeligheder overvindes ved hjælp af tålmodighed og udholdenhed. En hensigtstmæssig holdning er alfa og omega, hvis de gravide skal have mest muligt ud af åndedrætsøvelserne. Derfor er dét at ligge, sidde eller stå hensigtsmæssigt en stor del af åndedrætsøvelserne. 3.2 Åndedrættet Åndedrættet kan styres bevidst og ubevidst. Det har en unik dobbelt funktion, som både styres af kroppen og psyken. Det reguleres og styres ubevidst, via den forlængede rygmarv, men det styres også ubevidst via vores følelser. Det kan være hurtigt, langsomt, overfladisk eller dybt. Hvordan den gravide har det psykisk, har stor indflydelse på åndedrættet. Når kvinden frygter sine smerter, kan det medføre at hun holder vejret, eller at vejrtrækningen bliver meget overfladisk (Dropsy, 1996). Det kan have betydning for, hvordan kvinden oplever sine smerter forbundet med fødslen. Når åndedrættet holdes tilbage, holdes også følelser tilbage, da åndedrættet er en levende del af vores følelser, og det styres af, hvordan vi har det psykisk og fysisk (Dropsy, 1996). Dropsy (1996) arbejder med fire grundlæggende øvelser, som går ud på at ligge, sidde, stå og gå, mens fokus er på åndedrættet. Disse øvelser har jeg valgt at beskrive i et bilag, fordi jeg i nedenstående afsnit stiller skarpt på, hvordan Dropsys teori forholder sig til åndedrættet (Bilag 1). 3.3 Øvelsernes formål Hvis der i øvelserne kommer et suk eller gisp, er det den refleksstyrede mekanisme, der er i spil. Den er med til at regulere vejrtrækningen. Hvis kvinden har en jævn muskeltonus, når hun ligger, 10

11 sidder, står eller går, mens hun er i balance, kan det hjælpe de sympatiske nerveknuder til at fremme den refleksstyrede regulering i hendes indre organer. Det er tillærte vaner, der er med til at forstyrre eller hæmme den dybe medfødte regulering. Det er øvelsernes formål at gøre kvinden opmærksom på disse forstyrrelser, uden at hun anstrenger sig for at ændre på noget (Dropsy, 1996). Som Dropsy (1996) skriver, handler det ikke om at anstrenge sig, men om at give slip på alle unødvendige anstrengelser. Øvelserne skal laves hver dag i en længere periode, da de skærper fokus og kan udvikle sig, så kvinden måske kan mærke, at vejrtrækningen bliver tydeligere og mere regelmæssig. I starten kan øvelserne måske kun mærkes under hænderne, men efter noget tid kan fornemmelsen spredes til andre dele af kroppen. Formålet er afspænding frem for aktivitet. Afspænding har den effekt, at blodcirkulationen forbedres, samt at udskillelsen af affaldsstoffer øges. Øvelserne giver bedre fordøjelse og sundere appetit, samt får tonus i mavemuskulaturen til at nærme sig det funktionelle (Dropsy, 1996). Det er vigtigt at acceptere åndedrættet, som det er, og tålmodigt vente på, at det bliver mere regelmæssigt. Når kroppen er placeret hensigtsmæssigt, og når åndedrættet har fundet sit eget naturlige flow, kan der ske et mentalt nærvær, som betyder, at kvinden bliver opmærksom på, at hun er til stede lige nu i sin krop, Hun er ikke sine følelser, men følelserne og tankerne er en del af hende (Dropsy, 1996). Disse øjeblikke af totalt nærvær varer som regel ikke særlig lang tid og kan komme og gå under øvelsen. Øvelserne kan give hvile og fornyet kraft (Dropsy, 1996), hvilket kan gøre stor nytte i forbindelse med tiden før fødslen. Den stående øvelse handler som de andre øvelser om at finde kroppens mest hensigtsmæssige balance, at få et frit åndedræt, samt at være nærværende i kroppen (Dropsy, 1996). 3.4 Mentalt nærvær Det handler om, at åndedrættet får lov til at være, som det er fysiologisk set, men det psykiske aspekt handler om, at kvinden mentalt skal forsøge at holde kontakten med åndedrættet. Det er nemt at få kontakt til vejrtrækningen, men det er også let at miste kontakten igen. Det er helt okay, at hun svinger mellem at registrere den, og at flyve op i hovedet. Det fundamentale er, at kvinden finder balancen mellem det frie åndedræt og det fuldstændige mentale nærvær. Efter øvelserne kan det være behageligt at lave gabeøvelser, samt spontane strækøvelser, da øvelserne kan værre trættende, især hvis hun ikke er vant til at arbejde med vejrtrækningen (Dropsy, 1996). Som beskrevet i ovenstående handler det om at få kroppen i en hensigtsmæssig balance, så knogler, led og muskulatur bliver aflastet, hvilket kan afhjælpe spændinger i kroppen. Det er individuelt, hvad der er balance for den enkelte. Kropsholdningen afspejler vores livshistorie og hvordan vi har det psykisk og fysisk. Søgningen efter balance er en proces, der tager tid, hvor øvelserne gentages hver dag i en længere periode. Det er ikke nok at finde balancen i vores kropsholdning. Vi skal også have åndedrætskoordinationen i spil, på den måde, at åndedrættet skal arbejde sammen med de posturale muskler. Når kvinden har en hensigtsmæssig kropsholdning, kan åndedrættet lettere få plads til at være, som det er, uden at blive hæmmet. F.eks. kan en meget foroverbøjet holdning, hvor M. Diafragma bliver presset sammen, hæmme den frie vejrtrækning. Det handler for alle øvelserne om at en fornemmelse af, at opleve et friere og mindre hæmmet åndedræt (Dropsy, 1996). 3.5 Det centrale udgangspunkt Ifølge Dropsy (1996) kan vi ikke bevidst påvirke de reguleringsmekanismer, vi har i kroppen, men bliver nød til at finde en indirekte metode. Når vi arbejder med at genoprette kroppens balance, samt med at slippe de indre regulerede rytmer og har fokus på vejrtrækningen, kan det fremme kvindens måde at håndtere sin frygt på, da hun på denne måde får redskaber og ressourcer til at lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende. Dropsy (1996) taler om et centreringspunkt, der kan træ- 11

12 de frem under øvelserne, og punktet kan registreres forskelligt fra kvinde til kvinde. 3.6 Psykomotorisk vinkel Psykomotoriske terapeuter arbejder ud fra den overbevisning, at alle de følelser, som er blevet undertrykt igennem livet, sætter sig som muskelspændinger i kroppen. Spændingerne er med til at danne et psykisk forsvar, som beskytter os, så vi kan fungere i det daglige. Videre kan arbejdet med åndedrættet også påvirke spændingsmønstret i kroppen. Der bliver frigivet spændinger, og det kan både have psykologisk og fysiologisk virkning. Via øvelserne opstår der en afspænding i muskulaturen, og det kan medføre en psykologisk re-aktivering af følelser og forestillinger, der har været undertrykt. Disse følelser kan komme til udtryk ved, at kvinden kan blive vred, trist eller bange. At følelserne kommer op til overfladen kan gøre, at kvinderne kan få lettere ved at beskrive dem. På denne måde bliver følelserne mere integrerede og levende, frem for at være fortrængte. Det, vi som psykomotoriske terapeuter kan hjælpe med, er at lytte og anerkende disse opdagelser. Hvis kvinderne er i stand til at være nærværende, se klart, samt fuldt ud acceptere de følelser, hun registrerer, som nogle, der bor i hende, så kan der ske erkendelse (Andersson, 2000). Det psykomotoriske virke integrerer altid temaet kropsbevidsthed, som er fundamentalt i vores fag. Når der arbejdes med det hele menneske, kan der ske en kropslig erkendelse gennem dialogen, når der spørges ind til, hvad den enkelte deltager mærker, oplever eller fornemmer, under og efter åndedrætsøvelsen (Andersson, 2000). Det er den kropsbevidsthed, vi gerne ser de gravide kvinder arbejde med i deres individuelle processer. Øvelserne kan også bruges i overfladisk forstand, forstået på den måde, at de kan bruges i korte perioder, når kvinden vurderer, at hun har et behov for at komme ind i kroppen med åndedrættet som metode, for at flytte fokus fra tankerne. Selvom øvelserne kun bruges fem minutter af gangen, kan de have stor indvirkning på kvinden (Dropsy, 1996). Det vigtigste er, at kvinden gennem øvelserne får kontakt til sit nerve -og muskelkredsløb, som det var, inden hendes vaner og livshistorie ændrede dem. Dropsy (1996) skriver: at genskabe det harmoniske samspil med de dybe underliggende kredsløb bør ikke kræve større anstrengelse, end vi har brugt gennem de mange år, der har virket deformerende (citat Dropsy, 1996 s 56). Det optimale er, hvis kvinden laver øvelserne kortvarigt, men ofte. Det er fundamentalt, at holdningen er hensigtsmæssig, så hun får mest muligt ud af øvelserne. Øvelserne handler ikke om at finde ny og større styrke i sig selv, men mere om at finde den skjulte styrke, vi alle er født med, og som kan komme til udtryk ved at stå i en hensigtsmæssig lodlinje, samt trække vejret frit og ubesværet (Dropsy, 1996). 3.7 Den gående øvelse En idé er at skifte mellem den stående og gående øvelse. Jo mere, de foregående øvelser er blevet indøvet, jo lettere er det at lave den gående. Øvelsen kan videreudvikles, ved at kvinden kan gå baglæns, have stiletter på, løbe, eller ved at bære ting. På denne måde udfordres kvinden til at skærpe sit fokus på det frie åndedræt, til at være i kontakt med sig selv og mærke balance og frihed i sin krop (Dropsy, 1996). Ifølge Dropsy (1996) handler det om at finde sin egen balance. Efter et fald er det vigtigt at have redskaber til at kunne finde nærvær, balancen, og friheden igen. Det er dét, åndedrættet kan hjælpe os med. Åndedrættet kan vi opnå kontrol over, og dermed igen få følelsen af balance. Når øvelserne er blevet en integreret del af kvinden, kan følelsen af nærvær, balance og frihed dukke op af sig selv. I starten kortvarigt, men efterhånden med længere og længere varighed. For at indpasse øvelsesprocessen i hverdagen, skal hun have fokus på kun at gøre én ting af gangen og tænke på, hvad hun gør. Her mener Dropsy (1996), at kvinden, efter at hun har skabt mentalt nærvær via åndedrættet, nu skal bevare kontakten til åndedrættet, samtidig med at hun f.eks. tager opvasken. Dette kan øge kontakten mellem åndedrættet og det mentale nærvær (Dropsy, 1996). 12

13 Vi gør ikke indvendinger over at hver dag at bruge tid på kroppens ydre pleje. Bør vi så ikke være indstillet på at ofre tid på øvelser, der giver os den indre pleje, som er forudsætningen for frihed og enhed? Hvis lysten og behovet er til stede, kan man også skaffe plads til disse daglige øvelser i sin tilværelse. De giver dig et konkret udgangspunkt for at generobre den tabte enhed. Begynd i morgen! (Citat: Dropsy, 1996, s.146). 3.8 Det frigørende åndedræt Lillemor Johnsen Bille Johnsen (1996) repræsenterer psykomotorisk teori, der forholder sig til åndedrættet, jf. problemformuleringen. Vores undersøgelse indbefatter ikke metoden behandling, som Johnsen beskriver, men det er teoriens forhold til åndedrættet, der sættes fokus på. Teorien er valgt, da Johnsen beskriver sit syn på, hvad det frigørende åndedræt er godt for. Teorien ses som en fundamental viden om åndedrættets indvirkning på kroppen muskulært og mentalt. Dette ses som en grundlæggende viden indenfor fødselsforberedelse, fordi vi har en holistisk tilgang til den enkelte deltager og dermed skal være bevidste om gensidige påvirkninger, der foregår fysisk, psykisk og socialt. Jf. problemformuleringen beskriver Johnsen (1996) sammenhængen mellem tankerne om frygt, tidligere traumer eller oplevelser, der kan ligge til grund for en frygt. Dette kan påvirke kroppen muskulært, da krop og psyke hænger uadskilleligt sammen. 3.9 Åndedrættet Teorien sætter fokus på Integreret respirationsterapi (IRT). Johnsens (1996) behandlingsmetode er skabt med udgangspunkt i erfaringer fra behandlingssessioner. Der tales om en udviklingsteori, som viser udviklingsniveauer fra sensoriske og muskulære integrationsprocesser. Integrationsprocessen af åndedrættet sker, når der er plads til det frie åndedræt, og når en åndedrætsbølge kan observeres i klientens krop. Åndedrættet er ikke integreret, hvis det kun ses enkelte steder i kroppen dette kaldes respiration. Den integrerede respiration i hele kroppen kalder Johnsen (1996) for åndedrættet. Respiration er en betegnelse for noget, der er i udvikling, men endnu ikke er helt udviklet. Når respirationen er integreret i mennesket, og det kan observeres og mærkes i klientens krop og muskler, er der tale om et frit, ubevidst åndedræt. De sensoriske og muskulære integrationsprocesser skal beskrive klientens krop i sin helhed (Johnsen 1996). Johnsen (1996) er optaget af sammenhængen mellem hypoton muskulatur og respirationsniveauet i det pågældende muskelområde. Hun mærker ikke den hypotone muskelkonsistens som slap, men som mere livlig end en overspændt muskel. Hypoton muskulatur står i relation til graden af det frie, spontane åndedræt. Ifølge Johnsen (1996) er et sundt menneske ét, der respekterer sine egne signaler både dem, der kommer indefra, og dem, der udløses af omverdenen. Hvis man holder vejret, kan angsten overtage, og det kan være et faresignal. Et sundt menneske har derimod evnen til at ånde dybt og regelmæssigt, uden viljens kontrol. Åndedrættet er frit og naturligt, og det kan observeres, at hele kroppen bevæges under vejrtrækningen. Ud over de primære åndedrætsmuskler, bevæger ryggen sig også. Når åndedrættet er frit, kan det observeres som en bevægelse, der starter i en bølge fra mellemgulvet og forplanter sig til bækkenbunden og brystkassen. Dette kan palperes og registreres som en gradvis bevægelse i muskulaturen. Modsat det ubevidste åndedræt, er det bevidste åndedræt derimod et tegn på en forsvarsmekanisme i sig selv, og dermed en måde, hvor de indre og ydre signaler afvises (Johnsen 1996) Forholdet mellem frygt og åndedræt Johnsen (1996) mener, at frygt hos et menneske afspejler sig i dets respiration at det giver overskud og glæde hos klienten, når det frie åndedræt er til stede. Det frie åndedræt giver mulighed for udfoldelse af klientens ressourcer. I situationer, hvor ligevægten mellem krop og psyke trues, f.eks. i 13

14 frygt- eller angstprægede situationer, sker der en bevidstgørelse af respirationen. Frygt kan få musklerne til at spændes, og spændingerne lægger en begrænsning på respirationen (Johnsen 1996). Johnsen (1996) mener altså, at frygt har en påvirkning på vejrtrækningen, og selve bevidstgørelsen af respirationen kan opleves som pres på brystet, en klump i halsen - tilstande, der fortæller, at der ikke er et frit åndedræt tilstede. Hvis frygten ikke bearbejdes, dvs. udtryk, der ikke har fået afløb gennem ord og lyde, kan de kropslige konsekvenser mærkes via respirationen af forskellige grader i hypotone muskler, fordi der er sket en opgivelse. På samme tid opbygger kroppen en form for beskyttelse pga. hypertone muskulære spændinger (Johnsen 1996). Johnsen (1996) har observeret respirationen hos en person i en frygttilstand, som hurtig og gispende. Hendes erfaringer viser, at graden af den hypotone muskelkonsistens og tilhørende respirationsforhold repræsenterer det aktuelle billede af den følelsesmæssige status hos klienten. Hun mener, at det hænger sammen med, hvorvidt den kropslige spontanitet kan komme til udtryk i form af et frit åndedræt. Dette kropsbillede fortæller ifølge Johnsen (1996) noget om klientens individuelle ressourcer på det pågældende tidspunkt, og om hvor langt tilbage et givent traume eller en anden frygt-skabende oplevelse ligger. IRT-metoden tager udgangspunkt i menneskets iboende ressourcer for vækst. I dette grundsyn er der respekt for klientens følsomhed overfor ydre påvirkninger, der ikke stemmer overens med kroppens indre signaler om glæde og sorg, godt og ondt (Johnsen 1996). Her sætter Johnsen (1996) i behandlingen fokus på en integrationsproces på klientens egne præmisser, hvor den ydre påvirkning stemmer overens med hans/hendes latente ressourcer. Ved dette forstår vi, at når ressourcerne igen kommer til udtryk hos klienten, er der grobund for at skabe balance mellem krop og sind, hvilket ifølge Johnsen (1996) er nøgleordet for det sunde menneske. Ressourcerne dannes via den muskulær-respiratoriske udvikling, hvor det frie, ubevidste åndedræt er målet. Den før-funktionelle muskelkonsistens kan bringes frem til en mere funktionel konsistens ved hjælp af respiration. Dette påvirker det psykiske indhold, fordi psyken kan have en hæmmende effekt på respirationen i et aktuelt kropsområde (Johnsen 1996). Johnsen (1996) mener, at frygt kan sidde i en muskelkonsistens. Via integreret respiration kan der ske en frigørelse af ressourcer, fordi klienten via åndedrætsbølgen kan opleve kræfter til at lade det fortrængte komme til udtryk og arbejde med det gennem lyde eller ord. Dette vil med tiden føre til gennemlevelse af den oplevede smerte, i en krop, der nærmer sig en helhed en ligevægt mellem krop og sind (Johnsen 1996) Formålet med Johnsens behandlingsmetode Johnsen er fysio- og psykoterapeut, og arbejder ud fra fokuseringen på de positive ressourcer i det hele menneske. Johnsen (1996) mener, at klienten har behov for at reintegrere det frie åndedræt som en mulighed for at genvinde egen handlefrihed. Johnsen (1996) optegner muskulær-respiratoriske data i klientens journal under hver behandlingslektion, og mener dette vil hjælpe klienten i behandlingsprocessen. Det ressourceorienterede i behandlingsmetoden er altså, når en førfunktionel/hypoton muskel forandrer sig til en mere livlig og funktionel tonus (Johnsen, 1996). I Johnsens (1996) teori og behandling, på baggrund af IRT, sker der ingen optræning af åndedrættet. IRT er en behandlingsmåde til at vække latente kræfter til live på, ved at reintegrere respirationssvar, indtil åndedrættet igen har fundet plads i krop og sind. Når det er sket, har det fuldt integrerede åndedræt genvundet sit originale signalsystem, der er i harmoni med klientens egen-rytme og autonome selv (Johnsen, 1996). Johnsen (1996) tager udgangspunkt i sammenhængen mellem underspændt muskulatur og åndedrættet. En ufuldstændig åndedrætsrytme kan holde oprindelige kraftkilder nede i krop og sind (Johnsen 1996). Der sættes fokus på de spontane udtryksformer, Johnsen (1996) mener er autentiske. Når åndedrættet fungerer rytmisk og harmonisk i en sjæl- 14

15 kropssammenhæng, er klienten åben overfor en rigere og mere varieret dialog med verden. Ved at bruge de autentiske udtryksformer, er det ikke længere nødvendigt at spekulere over, hvorvidt tanker, ord og udtryk er gode eller dårlige. Integrationsproccesen giver klienten mulighed for at vende tilbage til, og genvinde de områder, hvor der er grobund for mere liv. Stimulérbare muskelaktiviteter integreres i åndedrættet, og på samme tid integreres det psykiske indhold i personligheden (Johnsen 1996). Johnsen (1996) arbejder med at stimulere de hypotone muskler via palpering. Disse muskelkonsistenser kaldes de forventningsfulde Psykomotorisk vinkel I integrationsprocessen har Johnsen (1996) erfaret, at klienten sætter følelser på ordene, f.eks. i form af lyd. Hun mener, dette kan være en metode til at forløse et psykisk indhold i musklerne eks. frygt. Disse følelsesreaktioner kan hænge sammen med oplevelse af noget gemt eller glemt. Dette kommer i integrationen til klientens bevidsthed, og dermed kan problematikken bearbejdes. Dette fører en muskulær ressource med sig, der gør, at den aktuelle muskelkonsistens bliver mere funktionel (Johnsen, 1996). Den psykomotoriske behandling kan også rumme anderledes tilgange, hvor klienten sætter ord på sine følelser (Andersson, 2000). Vi ser en forskel på metodernes indhold, men så længe der er mulighed for at arbejde med klientens frygt eller angstproblematik, ser vi ikke den ene behandlingsmetode som bedre end den anden. Det kan være svært at vide, om klientens reaktioner bliver at sætte følelser på ord, eller omvendt. Vi kan guide klienten til at lave en lyd, der repræsenterer følelsen, men vi finder også selve verbaliseringen væsentlig som et led i bevidstheds- og bearbejdningsprocessen (Andersson, 2000) Analyse af Dropsys og Johnsens teori Bille og Tanja I dette afsnit vurderes teorierne over for hinanden. Vurderingen sker på baggrund af de spørgsmål, vi stiller i problemformuleringen. Jf. første spørgsmål i problemformuleringen forholder Johnsen (1996) sig til åndedrættet ved at beskrive at det som værende frit, ubevidst og spontant i kroppen, uden viljens kontrol. Når respirationen er integreret i alle kroppens muskler, taler Johnsen (1996) om det frie åndedræt, og dette kan observeres. Modsat er det bevidste åndedræt et tegn på en forsvarsmekanisme, hvor indre og ydre signaler afvises. Dropsy (1996) forholder sig til åndedrættet ved at beskrive det som et fænomen, der kan styres bevidst og ubevidst. Bevidstheden går ud på, at personen mentalt skal forsøge at holde kontakten til sit åndedræt ved at iagttage det uden at ændre på det. Han mener, det handler om at finde sin egen balance, og efter et fald er det vigtigt at have redskaber til at kunne genfinde nærvær, balance og frihed med hjælp fra åndedrættet (Dropsy, 1996). Vi fortolker Dropsys balancebegreb som værende en balance mellem det psykiske og fysiske aspekt af mennesket. Via Dropsys åndedrætsøvelser kan kvinden få ro i sindet, og på denne måde følger krop-psyke hinanden. Dette adskiller sig fra Johnsens holdning, der mener, at det frigjorte åndedræt finder sted ubevidst og spontant, uden viljens kontrol (Johnsen 1996). Johnsen (1996) går ikke ind for direkte optræning af åndedrættet, men benytter observation og palpering til at registrere graden af respiration i klientens muskler, og vejen til det frigørende åndedræt hos klienten. Her adskiller Dropsy (1996) sig, fordi han arbejder bevidst med åndedrættet via øvelser. De to teoretikere er enige i sammenhængen mellem muskeltonus, åndedrættet og personens grad af balance. Åndedrættet afspejler personens grad af balance, og både Johnsen (1996) og Dropsy (1996) mener, det frie og regelmæssige åndedræt naturligt kan registreres i den aktuelle muskeltonus, som værende funktionelt eller hensigtsmæssig for personens personlige balance. 15

16 Teoretikerne er enige om, at en persons vejrtrækning har en påvirkning på hele personen både fysisk og psykisk. De beskriver begge, at åndedrættet ændres, når der er frygt til stede. Johnsen (1996) mener, integrationen af respirationen i hele kroppen forringes, når der er frygt til stede. Når respirationen ikke finder sted dybt i kroppens muskler, er der ikke grundlag for det frie, spontane åndedræt. Når åndedrættet frigøres via den integrerede respiration, har en person mulighed for at genvinde handlefriheden (Johnsen, 1996). Der er forskel, når Dropsy (1996) mener, at kontrol over eget åndedræt kan føre til følelsen af frihed og balance. Modsat mener Johnsen (1996), at det frie åndedræt skal finde sted uden for viljens kontrol uden at lave bevidste øvelser. Johnsen (1996) beskriver forholdet mellem frygt og åndedræt det gør Dropsy (1996) ikke deltaljeret, men han nævner, at måden vi trækker vejret på, påvirker psyken. Vi tolker, at hvis kvinden har en frygt, påvirkes hendes vejrtrækning i en negativ retning. Ift. problemformuleringen kan vi konkludere, at psykomotoriske teoretikere forholder sig forskelligt til arbejdet med åndedrættet og åndedrætsteori. Dropsy arbejder med konkrete åndedrætsøvelser, hvor Johnsen observerer frihedsgraden af åndedrættet under en behandling. Begge kilder mener, at arbejdet med åndedrættet kan have en ressourcefremmende effekt, i og med at personens balance kan genoprettes ved hjælp af det frie åndedræt Fødsel og smerte Pia Hern Tanja Hern (2004) belyser kvindens oplevelse af fødselssmerten, jf. problemformuleringen. Teorien beskriver, hvad der sker kropsligt med kvinden, når hun har veer, smerter, og hvorfor det gør ondt (Hern, 2004). Ifølge Hern er vi ikke vant til at opleve smerte - smerten er ukendt, og ofte frygter vi det ukendte. Fødselssmerten adskiller sig fra andre former for smerte, da der oftest kommer noget fantastisk ud af det nemlig et barn. Det betyder dog ikke, at kvinden behøver gennemleve fødselssmerten uden smertelindring (Hern, 2004) Hvad er smerte Smerte er en sensorisk oplevelse. Smertereceptorer opfanger smertesignaler, og de er følsomme overfor forskellige stimuli, f.eks. pres, vibrationer, samt kulde og varme. Når kvinden får veer, vil impulserne sendes fra nerverne i det berørte område og til medulla spinalis. Når vi får en smerteimpuls, sendes denne smerteimpuls via nerveceller gennem nervesystemet op til hjernen. Det er denne hurtige refleks, der ofte forhindrer yderligere skader. Hjernen er opdelt i tre niveauer: (1) det sympatiske nervesystem, (2) det limbiske system, (3) hjernebarken. De har alle indflydelse på, hvordan selve smerteimpulsen bliver bearbejdet. Det er hjernebarken, der adskiller os fra andre pattedyr. Den står for de bevidste tanker og medvirker til, at vi tænker under fødslen, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt, da negative tanker kan udløse frygt. Frygt udløser videre adrenalin, som kan stoppe veerne (Hern, 2004). Smerteimpulserne kan både ledes af små og langsomme, men også af store, hurtige nerveceller. De hurtige sikrer en hurtig reaktion på smerten, mens de langsomme nerveceller giver den langvarige smerte, der kan føles efter at have stukket sig på en nål. Der er flere mekanismer, der kan hæmme smerteimpulsens vandring fra medulla spinalis op til hjernen. I hjernen findes en mekanisme kaldet portkontrolmekanismen. Smerteimpulser kan kun komme igennem, hvis porten er åben. Når porten er lukket, hæmmes impulsen. Når der kommer impulser fra flere forskellige områder, eller hvis der kommer for mange impulser på samme tid, lukkes porten. Porten kan også lukkes, hvis kvinden udskiller endorfiner. Det betyder, at hvis kvinden laver åndedrætsøvelser, vil de stimuli, som øvelsen sætter i gang, sende impulser af sted, parallelt med smerteimpulser, som veerne sender afsted. De impulser, åndedrætsøvelserne aktiverer, sendes hurtigere af sted end smerteimpulserne, hvorfor de kommer til porten først, og porten lukkes. 16

17 På den måde hæmmes smerteimpulserne, og derfor har åndedrættet en smertelindrende effekt (Hern, 2004) Oplevele af fødselssmerte Det er sammentrækninger i livmoderen, der er med til at udløse fødselssmerten, men det er også disse sammentrækninger, veerne, der hjælper barnet ud af fødselskanalen. Det er ikke selve livmoderen, der forårsager smerterne, men de ligamenter, der holder livmoderen på plads inde i bughulen. Ligamenterne er følsomme over for vrid og stræk, og når sammentrækningerne i livmoderen når et højt tryk, gør det ondt. Jo kraftigere veer, jo større tryk opstår der. Jo, større et pres, der er på livmodermunden, des mere åbner den sig. Jo hurtigere, kvinden åbner sig, jo mindre smertefuldt er det. Det er hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen. Hormonet gør livmoderhalsen og livmodermunden blød og parat til selve fødslen. Kroppen sørger selv for, at barnet kommer igennem fødselskanalen, og det er først i presseperioden, kvinden selv kan tage affære ved at give sig hen til pressetrangen (Hern, 2004) Hvor ondt gør det at føde sit barn? Smerten er svær at forklare, da den er individuel fra kvinde til kvinde, men den fysiologiske del af smerten kan forklares. Tidlige veer kan føles som menstruationssmerter, og nogle kvinder oplever pinefulde små veer allerede i staten af udvidelsesfasen. Under denne fase er smerten lokaliseret foran kønsbenet og bagpå, lige over lænden. Smerten bliver kraftigere, jo længere ind i fødslen hun kommer, og jo mere hun åbner sig. Smerten kan flytte sig fra bagpå til foran på kroppen, og den kan skifte frem og tilbage, fordi barnet på sin rejse igennem fødselskanalen trykker på forskellige knogler og ligamenter. Smerten er mest pinefuld, når livmodermunden har åbnet sig fra 7-10 cm. I perioden kan kvinden også mærke pres på endetarmen, og det kan gøre meget ondt og føles ubehageligt. Når barnets hoved står i skedeåbningen, kan det svie omkring indgangen til skeden. Smerten intensiveres, jo mere hovedet kommer ud. Den fødende mærker smerten, da mellemkødet og slimhinderne i skeden udvides. Når hovedet er født, er den værste smerte overstået, da det er den største og bredeste del af barnet (Hern, 2004) Hvad gør smerten godt for? Smerten får kvinden til at reagere og søge et sikkert sted hen. Hvis hun ikke kunne mærke, at barnet kom, kunne hun føde, mens hun f.eks. kørte bil. Det ville også have den psykologiske effekt, at kvinden ikke ville have samme parathedsfølelse og måske have svært ved at modtage babyen. Smerten får kvinden til at bevæge sig, hvilket medfører, at babyen kommer længere ned i bækkenet. Under fødslen gennemgår kvinden mange intense følelser af f.eks. kærlighed, glæde, ensomhed, frygt, og afmagt. Fødslen giver kvinden mulighed for at lære disse måske nye følelser bedre at kende. Smertestillende præparater, f.eks. epiduralblokade medfører, at kvinden udskiller færre af de endorfiner, som kan fremme tilknytningen til barnet. Hvis hun vælger at få foretaget kejsersnit, så udskilles der meget få endorfiner. Ved hjælp af åndedrættet og færre smertestillende præparater, udskilles der et stort antal endorfiner under fødslen, hvilket kommer kvinden til gode (Hern, 2004). Hvis kvinden har en frygt, udskilles hormonet adrenalin, hvilket kan medføre, at fødslen går i stå. Adrenalin hæmmer hormonet oxytocin, som laver veer. I urtiden blev denne mekanisme brugt til at forbygge, at barnet og den fødende kvinde blev spist af vilde dyr. På dette tidspunkt var det hensigtsmæssigt, at kvinden blev bange, hvis et vildt dyr nærmede sig. Fødslen gik i stå, da hormonet adrenalin blev udløst ved en angstreaktion. Kvinden kunne løbe væk og føde sit barn et andet og sikkert sted. Dette er ikke hensigtsmæssigt i nutiden, da de fleste kvinder føder på fødestuer i trygge omgivelser. Derfor er det vigtigt, at kvinden ikke lader sin frygt løbe løbsk. Endelig kan smerte motivere andre til at røre ved kvinden. Smerten kalder på berøring, og berøring har en smertelindrende effekt (Hern, 2004). 17

18 3.19 Åndedrættet fra Herns synspunkt Det kan være svært og uvant at trække vejret dybt. Derfor råder Hern (2004) kvinderne til at arbejde med åndedrættet hele livet. Når kvinderne under fødslen arbejder med åndedrættet, har det en smertelindrende effekt. Øvelserne kan hjælpe kvinden til at slappe af og til at være nærværende (Hern, 2004) Dropsy (1996) og Johnsen (1996) skriver begge, at åndedrættet har en afspændende effekt, og at det kan hjælpe kvinden til at være i nuet, for på denne måde flytte fokus fra de negative tanker, hun måtte have om fødselssmerten. 18

19 4. Empiri Bille & Tanja Den enkelte informants udsagn kategoriseres ift. vores problemformulering. Spørgsmålene i interviewet rummer fire emner: Åndedrættet, smerteoplevelse, fødselsforberedelsesperiode og kejsersnit (Vallgårda, 2007). Udsagnene fra hver informant er tilhørende de fire emner fra den transskriberede interviewdokumentation. Informantens udsagn er markeret med kursiv. Ved at bearbejde hver af de transskriberede interviews, kan informanternes udtalelser opdeles i hver deres analyse- og fortolkningsdel. Fortolkningerne sammenfattes for at komme frem til en delkonklusion på interviewene (Larsen, 2006). I hvert fortolkningsafsnit beskrives en mening med udsagnene fra den tilhørende analysedel. Fra den hermeneutiske vinkel lægges der vægt på, hvordan informanternes individuelle udsagn forstås som svar, der kan tilknyttes problemformuleringen (Vallgårda, 2007). Der fortolkes på de kvalitative data fra hvert interview. Bearbejdningen sker via en hermeneutisk analysevinkel, hvor data fortolkes på baggrund af vores forforståelse. Endvidere skal analysen af data opnå en større forståelse af informantens erfaringer (Larsen, 2006). Interviewguiden afspejler sig i problemformuleringens andet spørgsmål: Hvorledes påvirkes den fødende kvindes oplevelse af smerte, når der sættes fokus på åndedrættet i fødselsforberedelsesperioden? 4.1 Analyse af data fra første informant (Jordemoder) Bille Emne: Åndedrættet Citeret fra informantens udtalelser i interviewet:,,fokus på åndedrættet har en effekt. En konkret åndedrætsøvelse kan hjælpe den fødende i smerter. Jeg guidede ved at sige:,,luk munden, tungen op i ganen, træk vejret helt ned i maven. I løbet af fem minutter havde hun kontakt til sin egen ro, og sit dybe åndedræt, og fik styr på sig selv. Så kunne hun vurdere, hvornår der var mest smerte, og hvordan hun skulle agere der, fordi hun nu var forberedt. Det var en pige, der aldrig havde hørt om åndedrætsøvelser. Der er tre vejrtrækningsøvelser, jeg har brugt de sidste mange år, og jeg vejleder den gravide til at øve sig derhjemme. Jeg har hørt fra en fødende, der brugte en åndedrætsøvelse, havde en smerteoplevelse af mindre grad. Jeg guidede en fødende til en bestemt vejrtrækning, når hun var bange under fødslen. Hun fortæller, det hjalp med at bruge åndedrættet, fordi så kunne jeg gøre noget. Ja en åndedrætsøvelse har en effekt på den fødendes oplevelse af smerte. Emne: Oplevelse af smerte Citeret fra informantens udtalelser:,, Det skal ikke være et mål i sig selv at have smertelindring eller ej, for hvis den fødende har brug for smertelindring, har hun brug for det. Jeg ser det som en idé, for den gravide, at bruge de andre værktøjer hun har lært i fødselsforberedelsesundervisningen, før hun vælger at sige ja til de medicinsk-smertestillende tilbud på hospitalet. De gravide, der får sat ord på deres frygt for smerte, har mulighed for at blive hjulpet. Jeg informerer som jordemoder om, hvad der skal ske under fødslen, og hvilke smertestillende præparater den gravide kan tilbydes. Men faktummet omkring, at jeg ikke kan tage smerten fra den fødende, skal også huskes at siges. Det fleste gravide lærer at forholde sig til den smerte, der kommer under fødslen. Der sker, hos de fleste, en mental udvikling gennem graviditeten, mht. at skulle forholde sig til smerte, men der er også nogle, der ikke når frem til accept af smerte. Emne: Fødselsforberedelse Citeret fra informantens udtalelser:,,der er en verden til forskel, mht., om en fødende har modtaget fødselsforberedelsesundervisning eller ej. En undersøgelse fra Skejby viser, at de gravide, der 19

20 deltog i fødselsforberedelse, var længere inde i fødslen, når de ankom til fødegangen. De fik færre indgreb, og færre smertestillende medicinske præparater. De benyttede sig mere af varmtvandskar og zoneterapi. Der kan ikke generaliseres, men ligesom undersøgelsen viser, betyder det noget, om den gravide har haft undervisning, eller ej. Den gravide er mere mentalt og kropsligt forberedt. De der ikke har deltaget i fødselsforberedelse, oplever jeg som mere usikre på smerten, når de ankommer på fødegangen. De der har modtaget undervisning, genkender og forholder sig til det, de har hørt i fødselsforberedelsen. Jeg oplever en meget større glæde hos den fødende, der bruger de værktøjer, hun har lært i undervisningen. En gravid, der er oplyst inden fødslen ved, hvad et varmt karbad kan gøre for hende, mht. øget ilt til livmoderen, og afslapning i vandet, der kan give hende bedre mulighed for at bruge sin vejrtrækning. 4.2 Fortolkning af data fra første informant Bille Jordemoder L mener, der er en sammenhæng mellem den gravides fokus på sit åndedræt i den fødselsforberedende periode og hendes oplevelse af smerte. L påstår, at gravide, der frygter fødselssmerte, kan hente effektiv hjælp gennem åndedrætsøvelser. Dette udsagn baserer L på sine faglige erfaringer med fødende, hvor et fokus på åndedrættet har vist sig at have en smertelindrende effekt. L konkluderer, at gravide, der har arbejdet med deres åndedræt under fødselsforberedelsesundervisning, er bedre rustede op til og under fødslen mht. oplevelse af smerte, sammenlignet med fødende, der ikke har modtaget forberedende undervisning. På baggrund af L s erfaringer har vi fået en forståelse af, hvilken effekt det kropslige arbejde i forberedelsesperioden kan have for en gravid, der frygter fødselssmerte. L har arbejdet med både fødende, der har arbejdet med eget åndedræt i den forberedende periode, og fødende, der ikke har, og det tyder på, at der kan ses en forskel på disse, når der tales om den fødendes oplevelse af smerte. Problemformuleringen sætter fokus på åndedrættet, oplevelse af smerte samt fødselsforberedelse. Ud fra jordemoderens udtalelser tolker vi, at kvindens oplevelse af fødselssmerte også afhænger af, om der er accept af smerte eller ej. Gravide, der frygter fødselssmerte, kan ifølge L arbejde med dette ved hjælp af åndedrætsøvelser, de lærer i fødselsforberedelsesundervisningen. Ud fra interviewet tyder det på, at gravide, der arbejder med eget åndedræt i den forberedende periode, er bedre rustede, når den aktuelle oplevelse af smerte melder sig under fødslen. Nu går vi fra det individuelle til det mere almene ved at sætte empirien op mod teori (Vallgårda, 2007). 4.3 Teori ift. fortolkning fra første informant Bille Her sættes fortolkningsdelen fra første informant i spil med Johnsens teori. Jf. problemformuleringen vil vi nu se på, hvorledes psykomotorisk teori forholder sig til åndedrættet. Dette gør vi ved at dykke ned i teori af Johnsen (1996), som er tidligere præsenteret i teoriafsnittet. Dele af teorien inddrages her til at fortolke interviewet (Kvale, 2008). På baggrund af Johnsens teori vil vi finde ud af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem teorierne om åndedrættet og udsagnene fra første informant. Johnsen (1996) mener, at åndedrættet har en indvirkning på kroppen muskulært og mentalt. Ifølge Johnsen (1996) er mennesket oprindeligt harmonisk med balance og ligevægt i krop og sind. Når der sker noget, der kan få individet ud af balance, sættes kræfter ind for at genoprette ligevægten. Lykkes dette ikke, opstår der områder i kroppen, hvor åndedrætsrytmen er 20

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

en e-bog af yo ga FOR TO KOM I FYSISK OG MENTAL TOPFORM UNDER GRAVIDITETEN EN KORT INTRODUKTION

en e-bog af yo ga FOR TO KOM I FYSISK OG MENTAL TOPFORM UNDER GRAVIDITETEN EN KORT INTRODUKTION en e-bog af t r i n e h e d e g a a r d yo ga FOR TO KOM I FYSISK OG MENTAL TOPFORM UNDER GRAVIDITETEN EN KORT INTRODUKTION Kære Læser, Du kender det sikkert godt. At være gravid kan være forbundet med

Læs mere

Guide til smertestillende under fødslen

Guide til smertestillende under fødslen Guide til smertestillende under fødslen Kære gravide og partner! Med denne lille bog ønsker jeg, at give dig overblik over hvilke muligheder du som fødende har for smertelindring under dit barns fødsel.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1

MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1 MINDFUL BIRTH EN NATURLIG, ROLIG, FREDFYLDT OG LET FØDSEL 1 Indhold: 1. Forord s. 3 2. indledning s. 4 3. Filosofien bag Mindful birth s. 7 4. Fødsel set ud fra et historisk perspektiv s. 10 5. Flugt,

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog Center For Selvværd ELSK DIG SELV - Minibog Er du træt af at bruge energi på at kritisere og være mod dig selv, og har du lyst til at opleve mere kærlighed, ro og åbenhed i dit liv, så er denne mini- bog

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Behandlingsformer. Dit helbred er afhængig af om din Qi (energi) er tilstrækelig og bevæger sig frit i kroppen.

Behandlingsformer. Dit helbred er afhængig af om din Qi (energi) er tilstrækelig og bevæger sig frit i kroppen. Akupunktur Behandlingen tager udgangs punkt i Akupunktur. Akupunktur er en del af den Traditionel Chinese Medicine (TCM), der er blevet brugt gennem de sidste ca. 4000 år. TCM har grundlag i det Taoistiske

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

MOTION OG MESTRING. Åndedrættet er kroppens motor. Motion og livsstil. Et nyt ståsted. Bliv dus med din krop

MOTION OG MESTRING. Åndedrættet er kroppens motor. Motion og livsstil. Et nyt ståsted. Bliv dus med din krop MOTION OG MESTRING MOTION OG MESTRING Vores Motion og mestringsindsats henvender sig til alle mennesker der har brug for en aktiv indsats der kan hjælpe dem tilbage til arbejdsmarked eller uddannelse,

Læs mere

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Hvad er Kranio Sakral Terapi? Biomekanisk kranio-sakral Terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens

Læs mere

Syn og hjernefunktioner.

Syn og hjernefunktioner. Syn og hjernefunktioner. De fleste forbinder synet med øjnene. Og det er da også rigtigt, at det vi ser opfanges af øjnene, men det er hjernen der tolker og forstår det, vi ser. Det er også hjernen, der

Læs mere