Kommunebeskrivelse Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunebeskrivelse Randers Kommune"

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Randers Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RANDERS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RANDERS... 5 POSITIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I RANDERS... 5 STABILISERING AF BESKÆFTIGELSEN... 6 HVER TREDJE PENDLER UD AF RANDERS... 7 BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER FORVENTES AT STIGE... 8 FALDENDE LEDIGHED... 9 KORTERE FORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE MANGE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT FÅ UNGE ER IKKE UDDANNELSESPARATE HOVEDPARTEN AF DE ÅRIGE ER I UDDANNELSE GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE % FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE LILLE FALD I AKTIVERINGSGRADEN FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE I RANDERS MANGE LANGVARIGT OFFENTLIGT FORSØRGEDE MANGE I RISIKO FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE AKTIVERES MEST STIGENDE ANTAL RESSOURCEFORLØB FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN FALDENDE LANGTIDSLEDIGHED MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN KNAP HALVDELEN VIRKSOMHEDERNE I RANDERS SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Randers ved faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med en stabilisering af beskæftigelsen. På sigt forventes en mere positiv udvikling med stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse. Der er dog fortsat behov for at øge arbejdsstyrken i Randers. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 474 personer lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,3%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet for de kortuddannede og de faglærte. Beskæftigelsen er steget for de med en videregående uddannede. Samtidig er der tabt mange arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med personer (-4,8%). Arbejdsstyrken er faldet og steget for de samme uddannelsesgrupper som beskæftigelsen. Faldet i arbejdsstyrken er mindre end faldet i beskæftigelsen. 34% af de beskæftigede i Randers pendler til arbejde i en anden kommune, og 26% af arbejdspladserne i Randers er besat af indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at stige 1,1% i Randers. Ledigheden er faldet 6,3% det seneste år i Randers, svarende til et fald på 170 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af Ledigheden er højest for mænd og kvinder i aldersgruppen år. Det seneste år er ledigheden faldet for begge køn og for de fleste aldersgrupper. Ledigheden er steget for unge mænd og kvinder under 30 år samt mænd mellem år. Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. Byggefagene og 3F har den højeste ledighed på hhv. 10,8% og 10,3%, mens DSA (sygeplejersker mv.) har den laveste ledighed på 1,2%. De ikke-forsikrede ledige er en relativt stor gruppe med i alt 338 ledige. Det seneste år er ledigheden steget 42,6% for de ikkeforsikrede. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der offentlig forsørgede unge i Randers, hvoraf godt halvdelen var kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 13,6% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er højere end gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 87% (934 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse mens 13% (138 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning De unge i Randers, som er visiteret i forbindelse med kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 11% åbenlyst uddannelsesparat, 47% uddannelsesparat, 29% aktivitetsparate (uden uddannelse), 4% jobparate, 9% aktivitetsparate (med uddannelse) og 1% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var på offentlig forsørgelse i 50% af tiden i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 17% af året. De unge, som afslutter grundskolen i Randers, forventes i høj grad at få en uddannelse. På baggrund af de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 93% at få en ungdomsuddannelse, 55% en videregående uddannelse og 24% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene henholdsvis 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Randers er enten i gang med en uddannelse eller med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 18,6% af de elever, der afsluttede grundskolen i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 67,9% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Den samlede andel, der tilmeldte sig en ungdomsuddannelse, er blandt de laveste i Midtjylland. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Randers er samlet set på 40,6%. Det er højere end regionsgennemsnittet. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 29,8% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 10,8% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i forhold til personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. De seneste tal om offentligt forsørgede viser, at: Aktuelt er personer på offentlig forsørgelse i Randers, svarende til 22,1% af de årige i befolkningen. 50% af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (1.264 personer). 921 personer i Randers har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen består af flere kvinder end mænd. Knap hver fjerde er under 30 år, og godt hver fjerde er over 60 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (53%) og sygedagpengemodtagere (8%). Risikogruppen har været aktiveret 33% af tiden, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse. Aktiveringsgraden er marginalt lavere end regionsgennemsnittet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Der har været en stigning i antallet af ressourceforløb i Randers og samtidig har der været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en marginal stigning i antal langvarigt forsørgede. Randers har etableret 28 ressourceforløb frem til marts 2014, og antallet er steget støt siden juli Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der 681 langtidsledige i Randers. Det svarer til, at 24,3% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen ligger tæt på gennemsnittet i Midtjylland (25,8%). I det seneste år er antal langtidsledige faldet 16,7%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere næsten blevet tredoblet det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd og kvinder under 30 år og højest for mænd mellem år og kvinder mellem år. 27,8% af dagpengemodtagerne i Randers har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 694 personer. Andelen er lig regionsgennemsnittet på 27,8%. I Randers stiger andelen af udfaldstruede generelt med alderen, dog er andelen mindre for aldersgruppen over 60 år. Samtidig er der mange udfaldstruede blandt medlemmerne af 3F. Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere er 33,4% i Randers, og de langtidsledige får i gennemsnit 8,2 samtaler. Aktiveringsgraden og samtaleniveauet varierer for de forskellige grupper af langtidsledige i Randers, men gennemsnittene er på niveau med regionsgennemsnittene. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i forhold til at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 47,8% af virksomhederne i Randers et samarbejde med beskæftigelsessystemet. Regionsgennemsnittet var 41,5%. 43,5% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Randers, og 14,7% havde et samarbejde med andre jobcentre. Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden faldet 0,4%-point i Randers. Samarbejdsgraden i Randers er lavest for små virksomheder og størst for virksomheder med over 100 ansatte. Fordelt på brancher er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (49%), Handel (43%) og Industri (37%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RANDERS Randers MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,4% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,9% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,8% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,1% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,8% ,1% Grundskoleudd ,2% ,7% Gymnasial udd ,3% ,3% Erhvervsudd ,0% ,9% KVU ,8% ,1% MVU ,1% ,6% LVU ,6% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) ,5% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,3% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 5,7% -0,4% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,8% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,9% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,3% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,2% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,6% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 26,1% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 33,8% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,2% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 13,6% -1,3% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp som 18-årig i 2009 (pct. af året) 50% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 17% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 86,5% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 18,6% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 93% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 55% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 24% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 29,8% 0,4% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 10,8% -1,0% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 40,6% -0,6% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,8% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 22,1% -1,1% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 30,5% -3,2% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,8% 0,0% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 7,6% 0,1% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 50,1% 3,2% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) ,7% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,7% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,0% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,7% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 24,3% -1,7% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,4% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,2-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 47,8% -0,4% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 43,5% 0,0% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 14,7% -0,9% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region M idtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RANDERS Positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Randers Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Randers af en stabil stigning i beskæftigelsen og arbejdsstyrken. Finanskrisen i 2008 medførte dog et fald i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de efterfølgende år, men fra 2011 er beskæftigelsen og arbejdsstyrken igen stabiliseret. Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, har været påvirket af ændringerne i beskæftigelsen og arbejdsstyrken, og efter en periode med stigende ledighed som følge af finanskrisen, er ledigheden igen stabiliseret. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I RANDERS FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL Fremskrivning Antal personer Beskæftigede Arbejdsstyrken Indpendling Udpendling Kilde: Region Midtjylland udtræk fra SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINE fremskrivningen er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Randers viser, at der fra 2012 til 2021 forventes en stigning i arbejdsstyrken på 4,5% (2.088 personer) og en stigning i beskæftigelsen på 3,7% (1.664 personer). Udviklingen i Randers forventes at ligge på samme niveau som i regionen som helhed, hvor der forventes en vækst i arbejdsstyrken på 4,2% og i beskæftigelsen på 4,3% Fremskrivningerne for Randers viser, at der på sigt er risiko for rekrutteringsproblemer inden for nogle brancher, da beskæftigelsen forventes at stige til nogenlunde samme niveau som arbejdsstyrken. Det er derfor vigtigt at have fokus på at fastholde en stigning i arbejdsstyrken, så efterspørgslen efter arbejdskraft kan imødekommes. Udviklingen i pendlingen til og fra Randers viser, at både udpendlingen og indpendlingen er steget jævnt siden 1997, og både indpendlingen og udpendlingen forventes at stige yderligere i de kommende år. Indpendlingen forventes at stige med 30% og udpendlingen med 28% fra 2012 til BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 Stabilisering af beskæftigelsen Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Randers og Midtjylland har ligget relativt stabilt gennem de seneste 3-4 år, dog med en svagt faldende tendens og sæsonudsving over året. De seneste tal for 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigelsen i Randers ligger ca. 0,8% lavere end i 4. kvartal 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 287 personer på et år. Fra udgangen af 2009 og frem til udgangen af 2013 er beskæftigelsen faldet med 606 personer i Randers, et fald på 1,7%, mens beskæftigelsen i regionen som helhed er faldet 1,9% FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I RANDERS OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL ,0 100,0 1. kvt = Indeks ,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 Randers Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Randers fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for de kortuddannede er faldet med personer, svarende til en nedgang på 18,9%. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på personer, et fald på 7,2%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen steget. Stigningen er størst for personer med en lang videregående uddannelse, hvor beskæftigelsen er steget 9,2%. Tilsvarende er arbejdsstyrken faldet mest for gruppen af kortuddannede med et fald på 16,2% og for de faglærte med et fald på 4,0%. For personer med en videregående uddannelse er arbejdsstyrken ligeledes steget. For KVU med 5,8%, MVU 3,1% og LVU 11,6% Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdsstyrken i perioden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEB OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRAA 2009 TIL 2013 I RANDERS Ændring Grundsko le Beskæftigede Arbejdstyrken Erhvervs- Gymnasi uddannel al udd. se KVU MVU LVU I alt Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Randerss i 2013, og fraa 2012 til 2013 har der været et fald på 925 arbejdspladser (-2,3%). Udviklingen i antallet aff arbejds- pladser variere på tværs aff brancherne. Faldet er størst inden for Bygge og anlæg. og Handel og transport mv., mens antallet af arbejdspladser er steget mest inden for Er- hvervsservice og Offentlig administration, undervisning og sundhed. I perioden fra 2009 til 2013 har Industri mv. tabt flest arbejdspladse r med en nedgang på arbejdspladser, et fald på 30,1%. Den største fremgang findess derimod inden for Ejendomshandel og udlejning, hvor der er sket en fremgang på 32 arbejdspladser (5,6%). TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I RANDERS FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 A ntal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal Pro cent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,7% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,3% Bygge og anlæg ,6% Handel og transport mv ,8% Information og kommunikation ,1% Finansiering og forsikring ,3% Ejendomshandel og udlejning ,0% Erhvervsservice ,1% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,7% Kultur, fritid og anden service ,9% Uoplyst aktivitet ,3% I alt ,3% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Randers Kommune. K Hver tredje pendler ud af Randers I 2013 var der i Randers udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 34% af de beskæftigede med bopæl i Randers arbejdede i en anden kom- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 mune. De højeste andele udpendlere var inden for brancherne: Information og kommunikation og Industri mv., hvor henholdsvis 54% og 48% af de beskæftigede i Randers pendlede til arbejde i andre kommuner. Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Randers indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Randers. Det svarer til, at 26% af arbejdspladserne i Randers var besat med indpendlere. Indpendlingen var størst inden for Industri mv. og Erhvervsservice begge med 32%. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I RANDERS FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Andel arb.pladser besat med indpendlere A ndel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 17% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 48% Bygge og anlæg % 37% Handel og transport mv % 33% Information og kommunikation % 54% Finansiering og forsikring % 45% Ejendomshandel og udlejning % 25% Erhvervsservice % 39% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 26% Kultur, fritid og anden service % 30% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 34% Pendlingen til og fra Randers kendetegnes ved størst pendling mellem Randers, Favrskov og Mariagerfjord. Disse tre kommuner står for over 50% af både indpendlingen og udpendlingen til/fra Randers. Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR RANDERS Antal A ntal Indpendlingskommune indpendlere Udpendlings- udpendlere Rang: til Randers kommune fra Randers 1. Aarhus Aarhus Favrskov Favrskov M ariagerfjord M ariagerfjord Norddjurs Viborg Viborg 770 Norddjurs Syddjurs 712 Aalborg Aalborg 364 Syddjurs Skanderborg 330 Skanderborg Silkeborg 329 Silkeborg Rebild 167 København 274 Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at stige Befolkningstallet i Randers er de seneste otte år steget 4,4%, svarende til en stigning på personer. I de kommende otte år forventes det samlede befolkningstal at stige yderligere 3,8%. Fordelt på aldersgrupper forventes en markant stigning i befolkningen over 67 år og mere moderate stigninger blandt de unge i aldersgruppen år og de årige. I de resterende aldersgrupper forventes befolkningstallet derimod at falde. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 Befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) er de seneste otte år steget 2,9% (1.792 personer). Samlet set forventes denne gruppe at stige 1,1% (687 personer) de kommende otte år. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I RANDERS I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERS- GRUPPER Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent år ,1% -3,4% år ,4% 8,6% år ,6% -4,7% år ,6% -7,9% år ,7% 12,5% år ,1% -6,1% 67+ år ,5% 23,9% år ,9% 1,1% Befolkningen i alt ,4% 3,8% Kilde: Danmarks Statistik, Faldende ledighed I december 2013 var der ledige i Randers, svarende til en ledighed på 5,7% af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 170 lavere end i december 2012, et fald på 6,3% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 5,9%, hvilket er det laveste niveau siden midten af FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I RANDERS FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER ,0 8,0 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sæsonkorrigeret ledighed Ledighed Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden overordnet set ens for kvinder og mænd. Ledigheden er højest for kvinder og mænd under 30 år og lavest for mænd i aldersgruppen mellem 40 og 49 år. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for de fleste grupper. Ledigheden er steget mest for kvinder og mænd under 30 år og ledigheden er faldet mest for mænd i aldersgruppen år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 Figur 5. ledighedsniveauet i Randers i december 2013 fordelt på køn og alder 8,0% Ledige i pct. af arb.styrken 7,5% 7,0% 6,5% Kvinder år 6,0% Mænd i alt Gennemsnit 5,5% Kvinder i alt Mænd år 5,0% Kvinder år 4,5% Mænd år Kvinder år 4,0% 3,5% Mænd år Mænd år Kvinder år 3,0% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Pct.vis udv. i antal ledige Kilde: Danmarks Statistik, Blandt de forsikrede ledige var den største gruppe i Randers i december 2013 medlemmer af 3F med 540 ledige. Byggefagene og 3F havde de højeste ledighedsprocenter på hhv. 10,8% og 10,3%. 3F har haft det største ledighedsfald det seneste år med en nedgang på 106 ledige, et fald på 16,4%. Generelt har mange a-kasser i Randers relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau findes i Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA) med 1,2%. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSER I RANDERS I DECEMBER 2012 OG DECEMBER ,3 December 2012 December ,1 Gns. antal ledige ,8 6,7 6,7 6,4 3,7 3,0 2,9 4,3 3,1 6,9 10,8 7,2 7,0 3,7 8,8 3,9 3,0 1,9 1,2 3,3 9,7 3,8 3,2 2,6 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a- kasse, men ikke have ret til dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Gruppen af kke-forsikredee er på 338 fuldtidsledige i Randers. I dett seneste år err antallet af ikke-forsikredee ledige steget 42,6%. Kortere forløb for dagpengemodtageree I 2013 var i alt dagpengemodtageree og jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Randers. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end jobklare kontanthjælpsmodtage- re. Dagpengemodtageree Kilde: Jobindsats. dk I Randers var de dagpengemodtagerne, som blev ledige i 2013, i gennemsnit ledige i 15,8 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlig varighedd på 19,8 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden kortere for både dagpenge- modtagere og kontanthjælpsmodtagere i Randers i Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med m 2,9 uger for dag- pengemodtagerne i Randers, mens den er faldet 2,2 uger i regionenn som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed påå ydelsen steget 3,2 uger i Randers og 1,7 uger i regionen somm helhed. FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 10,0 uger for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) til 21,9 uger for medlemmer af Min a-kasse. Fra 2012 til 2013 er varigheden faldet mest for Magistrenes A-kassee med et fald på 6,1 uger, mens CA har haft den største stigningg på 3,8 uger. Det skal bemærkes, at nogle a-kasser har relativt få ledige i Randers, hvilket kan medføre store s spring i varighe- derne over tid. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ A-KASSER I RANDERS I ,0 CA Min A-kasse 2,0 Ændring i antal uger ,0-2,0 DSA -4,0 Byggefagene DLF-A FOA AAK FTF-A Fagligt DP husi alt Metal SLA 3FKRIFA FFA ASE BUPL HKNNF El-faget Lederne Journalister mv. Funkt.og serv. Dana -6,0 Teknikerne Magistrene -8, Gns. varighed i 2013 (uger) Kilde: Jobindsats.dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for, at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Mange unge på offentlig forsørgelse I Randers var der unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til, at 13,6% af alle unge i aldersgruppen år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Randers er højere end regionsgennemsnittet på 10,5%. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I RANDERS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN DET SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Randers Andel år Udvikling seneste år M idtjylland Andel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 564 3,5% -3,1% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere ,9% -1,4% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,3% 27,0% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,6% 4,7% 3,3% 6,6% KTH - M atch 3 9 0,1% -91,4% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 3 0,0% -50,0% 0,0% 1,1% Revalidering 8 0,0% -69,2% 0,2% -21,7% Forrevalidering 13 0,1% -50,0% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 164 1,0% -30,5% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 15 0,1% -44,4% 0,1% 26,4% Fleksjob 62 0,4% 14,8% 0,2% 3,8% Førtidspension 247 1,5% -10,2% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,6% -7,2% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse faldet 7,2% i Randers. Antallet er steget for fleksjob medens de øvrige grupper har haft et fald det seneste år. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er samlet set faldet lidt, og dækker over en stigning for de unge i match 1 og 2 og et betydeligt fald for match 3. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medførte pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år skal visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar 2014 til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcentret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Randers i februar 2014) o Åbenlys uddannelsesparate (116) o Uddannelsesparate (499) o Aktivitetsparate (309) o Uoplyst (10) o Uddannelseshjælp i alt (934) Kontanthjælp: Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (41). o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. (95) o Uoplyst (3) o Kontanthjælp under 30 år i alt (138) I Randers var der i alt unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var der kontanthjælpsmodtagere i Randers før kontanthjælpsreformen. Fordelingen af unge, som modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar 2014 i Randers, viser, at 87,0% af gruppen var uden uddannelse og derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen svarer stort set til regionsgennemsnittet på 84,4%. Blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp i Randers, er der flere uddannelsesparate og lidt færre i de andre grupper end i regionen som helhed. Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere er der lidt flere jobparate og lidt færre aktivitetsparate end i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANT- HJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I RANDERS OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR % 45% 47% 40% 35% Randers Midtjylland 30% 29% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 11% Åbenlys udd. parat 9% 4% 1% 0% Udd. parat Aktivitetsparat Uoplyst Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Uddannelseshjælp Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER HHV. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. 100% 90% 80% 44% 40% 21% 26% Andel af året 70% 60% 50% 40% 30% 20% 39% 48% 28% 25% 50% 49% Job/selvforsørgelse Uddannelse Off. forsørgelse 10% 0% 17% 12% Randers Midtjylland Randers Midtjylland Ej tidlig debut Tidlig debut Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige, dvs. i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 I hele Midtjylland modtog de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, i langt højere grad offentlig forsørgelse i 2013 end øvrige unge. Tallene for Randers viser, at: De unge (i alt 139 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, var i gennemsnit på offentlig forsørgelse i 50% af tiden i Gruppen var i lidt højere grad i uddannelse (28%) og i lidt lavere grad i job/selvforsørgelse (21%) end i regionen som helhed. De unge (i alt personer), der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun på offentlig forsørgelse i 17% af året i Gruppen var i langt større omfang i job/selvforsørgelse (44% af året). Sammenlignet med regionsgennemsnittet var gruppen i Randers i højere grad i job/selvforsørgelse og i lavere grad i uddannelse. Få unge er ikke uddannelsesparate Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Randers var der i 2013 i alt elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Randers tilmeldte sig en gymnasial uddannelse (67,9%), mens en del færre tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse (18,6%). Det vil sige, at i alt 86,5% tilmeldte sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Randers. Andelen i Randers er lavere end regionsgennemsnittet på 91,8%, og andelen er blandt de laveste for kommunerne i Midtjylland. De unges uddannelsesmønstre er forskellige for piger og drenge. I Randers udgjorde drengene 69% af de unge, der tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens pigerne i højere grad tilmeldte sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgjorde 51% af de tilmeldte i Randers. 1 På baggrund af de unges prøvekarakterer vurderes det, at 3,0% af en 9. klasse årgang i Randers har utilstrækkelige danskkundskaber, og 4,6% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelene henholdsvis 2,8% med utilstrækkelige danskkundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Andelen af elever i grundskolen, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, er på 3,7% i Randers mod 4,6% i regionen som helhed. 3 Hovedparten af de årige er i uddannelse årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten. 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og de aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal er for december 2012, hvor der indgår personer i målgrup- pen i Randers. Hovedparten (95%) af de årige i Randers er i gang med en uddannelse. Herunder er 59% i gang med en grundskoleuddannelse, 28% er i gang med en gymnasial g uddannelse, og 7% er i gang med en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (4%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser (0%) (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser STU). Kun ca. 1% (svarende til 39 personer) er hverken i uddannelse eller beskæftigelse i december ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR RANDERS KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTELSEN, FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER A I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt høje- re for de gymnasiale uddannelser end dee erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på henholdsvis grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et e grundforløb på en er- 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 hvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i forhold til praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 havde en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de havde afsluttet deres grundforløb. Derudover var 7% i skolepraktik, og 8% havde mistet en praktikplads. Det betyder, at kun 66% af de elever, der havde gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, havde eller havde haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at give en indikator på de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Randers er gennemførelsesfrekvensen på enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Randers Social- og Sundhedsskole (erhvervsuddannelse) 65% Tradium (erhvervsuddannelse) 56% Randers Statsskole (erhvervsgymnasial) 89% Randers HF & VUC (erhvervsgymnasial) 84% 93% forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel ved Undervisningsministeriet, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddannede sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Tallene for Randers viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 93% at få mindst en ungdomsuddannelse, 55% en videregående uddannelse og 24% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Randers forventes at være tæt på at opfylde den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. For ungdomsuddannelserne ligger Randers lige under den nationale målsætning, mens andelene, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse, ligger under målsætningen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANG 2011 FRA RANDERS OG MIDTJYLLAND FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR 100% 90% 80% Andel af en årgang 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Randers Midtjylland Mindst en ungdomsuddannelse 93% 94% Videregående uddannelse 55% 62% Lang videregående udd. 24% 28% Uden komptencegivende udd. 7% 6% Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Lille fald i aktiveringsgraden I Randers aktiveres de unge på offentlig forsørgelse i 40,6% af tiden. Aktiveringsgraden er lidt højere end gennemsnittet for regionen som helhed, hvor de unge aktiveres 33,4% af tiden. Aktiveringsgraden er opgjort for alle ydelsesgrupper. Aktiveringsgraden i Randers er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 29,8% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 10,8% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR HENHOLDSVIS UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDS- RETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND 50% 45% 40% Uddannelse/opkvalificering Virksomhedsrettet Aktiveringsgrad 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 15% 28% 14% 27% 12% 29% 11% 30% 11% 28% 16% 24% 14% 23% 9% 27% 9% 27% 12% 24% 15% 20% 10% 23% 13% 21% 11% 21% 10% 21% 8% 23% 13% 17% 11% 18% 9% 19% 16% 9% 0% Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden for de unge i Randers faldet 0,6%-point. Den samlede stigning dækker over, at aktiveringsgraden er steget 0,4%-point for uddannelse/opkvalifi- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 cering og faldet 1,0%-point for den virksomhedsrettede aktivering. I regionen som helhed er aktiveringsgraden faldet 2,8% i samme periode. FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR HENHOLDSVIS UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDS- RETTET INDSATS I RANDERS I 2012 OG % 45% 40% Aktiveringsgrad 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 11,8% 10,8% 29,4% 29,8% Uddannelse/opkvalificering Virksomhedsrettet Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i forhold til personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede i Randers Ved udgangen af 2013 var der i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Randers. Det svarer til 22,1% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet for offentligt forsørgede i Randers er højere end gennemsnittet for regionen, hvor de forsørgede udgør 18,8%. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede faldet 4,8% i Randers og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I RANDERS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN DET SENESTE ÅR Antal personer Randers Andel år Udvikling seneste år Andel år Midtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere ,2% -22,8% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 246 0,4% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere ,9% 8,7% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,9% 48,2% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,8% 10,9% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,1% -70,9% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 4 0,0% -60,0% 0,0% -19,1% Revalidering 43 0,1% -53,8% 0,3% -8,5% Forrevalidering 15 0,0% -48,3% 0,1% -4,0% Sygedagpenge ,5% -18,7% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 261 0,4% -24,3% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 16 0,0% - 0,0% - Fleksjob ,4% 6,0% 2,1% 7,3% Førtidspension ,1% -3,6% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,1% -4,8% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i forhold til Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

Kommunebeskrivelse Skive Kommune

Kommunebeskrivelse Skive Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE... 5 STABILISERING PÅ ARBEJDSMARKEDET I

Læs mere

Kommunebeskrivelse Lemvig Kommune

Kommunebeskrivelse Lemvig Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 5 NEGATIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Kommunebeskrivelse Samsø Kommune

Kommunebeskrivelse Samsø Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Samsø Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SAMSØ... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ... 5 NEGATIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Kommunebeskrivelse Syddjurs Kommune

Kommunebeskrivelse Syddjurs Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Kommunebeskrivelse Hedensted Kommune

Kommunebeskrivelse Hedensted Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Hedensted Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HEDENSTED... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HEDENSTED... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Kommunebeskrivelse Viborg Kommune

Kommunebeskrivelse Viborg Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR VIBORG... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I VIBORG... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Kommunebeskrivelse Odder Kommune

Kommunebeskrivelse Odder Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Odder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR ODDER... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I ODDER... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Kommunebeskrivelse Favrskov Kommune

Kommunebeskrivelse Favrskov Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Favrskov Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR FAVRSKOV... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I FAVRSKOV... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunebeskrivelse Herning Kommune

Kommunebeskrivelse Herning Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Herning Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HERNING... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HERNING... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2015 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2014. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015.

Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015. Kapitel 1 - Indledning om beskæftigelsesplanen for 2015 Om BeskæftigelsespIanen for 2015: Kommunen skal i 2014 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2015. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Status 2. kvartal 213 Maj 213 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde Telefon

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 2 Beskæftigelsesplan 2015 Indhold 1. Indledning 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2015 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Overordnede udfordringer Konjunkturudviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Skive. www.jobcenterskive.dk

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Skive. www.jobcenterskive.dk Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Skive www.jobcenterskive.dk Indholdsfortegnelse Resume... 4 1. Indledning... 5 1.1 Organisering... 5 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer... 6 2.1 Ledighed og beskæftigelse...

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1 Opfølgningsrapport for - Side 1 Klynge : Aalborg - Albertslund - Brøndby - - København - Odense - Svendborg - Aarhus Uddannelsesgrad. (Ministermål 1) Tilgang til førtidspension (Ministermål ) 1 1 1 1 1

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2011 November 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012 Social og Arbejdsmarked Dato: 19-9-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 57 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - September 212 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Center for Job og Ydelse Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelsesministerens mål i 2015... 6 3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer... 8 4. Mål og

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013 Social og Arbejdsmarked Dato: 8-1-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 76 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Januar 213 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere