Milife et undervisnings- og selvudviklingskoncept i sociale og personlige kompetencer
|
|
- Birthe Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Milife et undervisnings- og selvudviklingskoncept i sociale og personlige kompetencer Samarbejde mellem Type Målgruppe Kontaktinfo Manchet Indledning og baggrund Aktørerne er overbygningsskolerne i Randers kommune, Randers Ungdomsskole og Future Performance. I en kombination mellem valgfag og understøttende undervisning. Elever på kommunale folkeskoler i Randers kommune fra klasse Projektansvarlig Leder af Projekt- og udviklingsafdelingen Finn Sørensen Randers Ungdomsskole, Toldbodgade 3, 5. sal, 8900Randers C Overbygningsskoler i Randers kommune hvor der er indgået og underskrevet samarbejdserklæringer for skoleåret 2015/2016. Grundet strukturændringer i folkeskolen i Randers kommune underskrives der fremadrettet nye samarbejdserklæringer med de nye direktioner på de respektive overbygningsskoler. Senest maj/juni Direktøren for Børn, Skole og Kultur i Randers kommune hvor der er indgået og underskrevet en implementeringserklæring. Milife skal således være implementeret på overbygningsskoler i Randers kommune senest 1. januar Milife er et udviklings- og undervisningsforløb for unge mellem13 og 25 år, der styrker deres sociale og personlige kompetencer. I kampen for at blive til noget, har vi glemt at blive til nogen. Ungdomsskolen har særligt fokus på at udvikle unges sociale og personlige kompetencer og hjælpe dem på vej mod uddannelse, job og et godt voksenliv. Der er megen fokus på det teoretiske og faglige i folkeskolen, og fungerer man ikke personligt, er det svært at være dygtig. Dette er især aktuelt for de unge, der følger vores
2 heltidsundervisning. Det vil sige unge, som har det svært i folkeskolen, eller som på anden vis har brug for et alternativ. Vi stræber mod at hjælpe unge frem imod en kompetencegivende ungdomsuddan-nelse, der giver adgang til videre uddannelse eller beskæftigelse. Beskrivelse og formål Manglende fokus på personlige og sociale kompetencer i uddannelsessystemet faglighed er ikke nok Det er konstaterbart, at det danske skole- og uddannelsessystem gennem en længere årrække har produceret en restgruppe af enhver ungdomsårgang, der ikke umiddelbart har fået arbejde eller uddannelse, og vi hører til stadighed, at løsningen på restgruppeproblematikken er, at de unge blot skal have mere uddannelse. Men det virker samtidig som om, at der med uddannelse udelukkende fokuseres på at give flere faglige og teoretiske fag som regning/matematik, dansk, geografi, historie, fysik og mindre på udvikling af personlige kompetencer. Det har imidlertid ikke hjulpet nævneværdigt, men tværtimod fastholdt en forholdsvis stor procentdel af en ungdomsårgang i restgruppen af unge uden uddannelse og arbejde. Ikke alle unge, der kommer hos os, er uddannelsesparate, hvad enten årsagen er faglig, personlig eller social. Ikke alle formår at gå den lige vej. Derfor er der brug for andre og nye initiativer og tilbud. Beskrivelse og formål MILIFE konceptet skal gennem aktivitetsbaseret undervisning udvikle de unges personlige kompetencer og sociale intelligens, for at: Styrke den mentale sundhed, skabe identitet og øge den enkeltes trivsel.
3 Bidrage væsentligt til Det gode unge liv ved at styrke de unges uddannelsesparathed1evne til at blive uddannelsesparate, mestre deres liv på en kompetent måde og forebygge marginalisering og social udstødelse. Virkeliggøre opfyldelsen af Folkeskolens formålsparagraf 1 Citat: Fremme den enkelte elevs alsidige udvikling 2 og stk. 2 citat: Så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Projektet retter sig mod alle unge i alderen år. Begrundelsen for projektet 1. I forbindelse med den nye skolereform, er der sat fokus på at højne elevernes kompetencer generelt, men det er hovedsageligt de faglige kompetencer, der er i fokus på skolerne. Som det ses af formålsbeskrivelsen er det imidlertid evident at også de sociale og personlige kompetencer er et meget vigtigt område. 2. Undersøgelser viser at trivslen i folkeskolen er et kæmpe problem og er karakteriseret af følgende: Manglende selvværd og selvtillid. Ensomhed. Utilstrækkelig evne til at mestre eget liv. Følelsesmæssigt ustabil. Utilstrækkelig evne til at indgå i konstruktive sociale relationer. Samarbejdsproblemer. Manglende motivation. Usikkerhed på egne styrker og svagheder. Uhensigtsmæssig kommunikation med andre.
4 Vanskeligheder ved at håndtere forandringer. Adfærdsproblemer. Vanskeligheder ved at håndtere konflikter. Vanskeligheder ved at holde aftaler og holde fast. Ujævnt skoleforløb med mange skift og højt fravær. Depression, stress og angst. Fysiske symptomer (ondt i hovedet og maven, søvnløshed, opkastning m.v.) 3. Inden projektets opstart blev der gennemført en behovsundersøgelse3, hvor 2700 personer blev spurgt om de unges personlige og sociale kompetencer, og i hvor høj grad de mestres. De adspurgte grupper er: Ungegruppe år Ungegruppe år Forældregruppe Lærergruppe Virksomhedsgruppe Jobcentregruppe UU Vejleder-gruppe Konklusionen er, at der er behov for målrettet undervisning i personlige kompetencer, som vil fremme den enkeltes bevidsthed om sig selv og ruste de unge bedre til de udfordringer der kommer efter skolen. Konklusionen blandt de voksne er desuden at læring om personlige kompetencer og et øget kendskab til sig selv, vil have haft en positiv indflydelse på egen skolegang og på en lang række situationer senere i livet. 4. Erhvervslivet efterlyser større personlige og sociale kompetencer hos de unge. Der efterspørges kompetencer som samarbejde, kommunikation, personlig ansvarlighed og beslutningskompetencer.
5 5. De samfundsmæssige konsekvenser af, at de unge dropper ud af erhvervsuddannelserne pga. manglende personlige og sociale kompetencer. Hele 48 % af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. Martin D. Munk, Aalborg Universitet, har i sit forskningsprojekt Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem5, fremlagt den centrale hypotese, at der findes en række variable, som er vigtige i forhold til at forklare fuldførelse af uddannelse. Udover at bekræfte, at begge forældres sociale status og uddannelsesmæssige baggrund, er væsentlige faktorer for, om en person påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse, viser undersøgelsen også at non-kognitive færdigheder defineret som, sociale færdigheder, som fx. disciplin, tolerance og selvtillid, er særdeles væsentlige i forhold til fuldførelsen af en uddannelse. MILIFE er derfor et vigtigt uddannelsestilbud. 6. Samarbejdspartnerne bag MILIFEs akkumulerede erfaringer erhvervet gennem 30 år i arbejdet med børn, unge og voksne på tværs af sektorer og brancher, samt vores viden om forskningens resultater, har bekræftet vores overbevisning om, at vi med MILIFE-konceptet giver de unge de bedste forudsætninger for aktiv deltagelse i det demokratiske samfund og udvikling af Det gode unge liv. Undervisningen i MILIFE: Fanger den unges entusiasme og motivation ved at fokusere på leg, kreativitet, aktivitet, involvering, energi, tillid og åbenhed. Støtter og opmuntrer de unge til at udvikle sig og sætte nye mål for deres personlige performance og fremtid, og øger dermed den enkeltes mulighed for at opretholde
6 sin motivation. Lærer unge at fokusere på egne værdier, intelligenser, styrker, interesser og behov. For på den måde at blive bedre til at håndtere en fremtid med mange forandringer og krav. Øger den unges selvværd ved at anerkende den enkeltes præstationer og lære dem, hvordan de kan forfølge deres mål og håndtere de udfordringer, de møder undervejs. Giver de unge et større kendskab til sig selv og lærer dem at interagere med andre på en konstruktiv måde. 7. Der findes ikke et koncept som MILIFE i Danmark. Konceptet er udviklet med udgangspunkt i betydelige erfaringer med coaching og facilitering af ledere og medarbejdere i det private erhvervsliv i store danske virksomheder. Metoder til talentudvikling, lederudvikling, organisationsudvikling, forandringsudvikling og teambuilding, kombineret med evidensbaseret pædagogisk og psykologisk forskning, er blevet tilpasset til uddannelsessektoren og samlet i et koncept, der er målrettet unge. MILIFE-konceptet er, som udgangspunkt, designet i et fast og genkendeligt format. Designet giver undervisere, facilitatorer, MILIFEinstruktører, samt unge mulighed for at være kreative og have deres egen tilgang til materialet. Designet gør det let at orientere sig i materialerne på tværs af 5 kompetencefelter og 30 underkompetencer. MILIFE er differentieret undervisning og facilitering med en høj grad af aktiv involvering gennem øvelser, lege, rollespil, opgaver samt træning.
7 Konceptet kan gennemføres effektivt i alle uddannelser med unge mellem år og kan anvendes fleksibelt på varierende niveauer i forhold til læseplanernes indhold og de unges udviklingsniveau. Alle unge, der deltager i MILIFE, gennemgår i de indledende moduler en række personlige tests, aktiviteter og spørgeskemaer, der er med til at afklare de personlige værdier, identitet, overbevisninger, færdigheder og andre styrker og kompetencer. Metoder: MILIFE konceptet tager afsæt i den positive psykologi, samt anerkendende og involverende pædagogik. Det bygger endvidere på eksisterende teorier og evidens fra bl.a. følgende personer: Paul Howard-Jones, David Sibbet, Bernice McCarthy, Michio Kaku, Anthon Robbins, Martin E. P. Seligman, Jack Canfield, Daniel Goleman, Eric Berne, Muriel James, Dorothy Jongeward, Gloria Steinem, David Rock, C. Otto Scharmer, Ned Herman, Thomas O. Harris, Mike Pregg, Karen Horney, Georgi Lozanov, N. S. F. Grundtvig, Peter Senge, Howard Gardner, Carl Rodgers, Thomas Gordon, Barrie Hopson, Mike Scally, Tony Buzan, David Cooperrider, Richard Bandler, John Grinder, Thomas Armstrong, Sheila Ostrander, Lynn Schroeder, Stephen R. Covey, Rogers M. Schwartz, Wayne W. Dyer, Mihaly Csikszentmihalyi, David D. Burns, Nathaniel Branden, Edward de Bono og Robert Bolton. Herudover udvikles konceptet og materialet med afsæt i den nyeste forskning i accelererende læring og den neurologiske videnskab. Processen for evaluering og videreudvikling Pilotfasen er en afprøvning af
8 konceptets første del (Kend dig selv - 1). Test- og evalueringsgruppen udgøres af 750 elever i alderen år og 15 undervisere/vejledere/ pædagoger, der alle har været gennem instruktøruddannelsen. Alle er direkte involveret i evalueringen af materialet og virkningen af forløbene. Undersøgelsen foregår ved evalueringsskemaer, spørgeundersøgelser og gruppeinterviews. Den feedback og de forslag der kommer bearbejdes. Herefter vil metoden, indholdet og materialet blive revideret og videreudviklet ud fra den erhvervede viden i praksis, der således sker i tæt interaktion mellem MILIFE-udviklerne, instruktørerne og de unge. Den proces vil være kontinuerlig for udviklingen af de øvrige moduler og får dermed et forløb som følger: 1. Undervisere/vejledere/pædagoger (herefter kaldet instruktører) deltager i uddannelse vedr. de enkelte moduler. 2. Efter endt uddannelsesmodul, underviser instruktørerne de unge i de enkelte moduler hvor de tester sig selv og materialet af. 3. Til næste uddannelsesmodul giver instruktørerne feedback på undervisningen og det materiale de har testet, baseret på elevernes feedback og deres egne erfaringer, ud fra de udfyldte evalueringsskemaer og fokusgruppeinterviews. 4. Dernæst tilpasses: a) Uddannelsen af instruktørerne. b) Undervisningen af de unge. c) Undervisningsmaterialet til instruktørerne og de unge.
9 Der vil løbende blive afholdt evalueringsmøder for at sikre projektets overordnede fremdrift, organisering og udbredelse. Hvor der stilles spørgsmål som: Er vi på rette vej? Er vi med tidsmæssigt mv.? Efter 10 måneder vil der blive gennemført en statusevaluering vedr. projektets fremdrift og overordnede ledelse. Evaluering og dokumentation. Der laves en intern evaluering, som projektleder er ansvarlig for. Det er formål og succeskriterier, der måles på. Evalueringen vil være både kvantitativ og kvalitativ med mest fokus på det kvalitative. Evaluering vil dels have fokus på proces, dels resultat. Der vil især, idet der er tale om et koncept, der skal testes og videreudvikles, være fokus på proces. Der udarbejdes elektronisk/online spørgeskemaer til undervisere/vejledere/ pædagoger og til de unge. Spørgeskemaet suppleres med fokusgruppeinterviews til begge grupper for også at få en kvalitativ vurdering. Enkelte af succeskriterierne måles via optælling/registrering. Der gennemføres en før-efter-måling af de unge. Altså en måling af succeskriterierne vedr. de unge, inden de deltager i et modul, og en måling, efter modulet. Dette sker gennem spørgeskemaer. Denne måling suppleres, som sagt, af fokusgruppeinterviews, mens de unge deltager i det enkelte modul, for at kunne evaluere og tilpasse modulet i test/udviklingsfaserne.
10 Underviserne/vejlederne/pædagogern e deltager i fokusgruppeinterviews vedrørende: 1. deres erfaringer med undervisning af de unge 2. uddannelsen af dem selv 3. 3) trainer-trainer-uddannelsen. Hvad er godt? Hvad er mindre godt? Jf. feedback til projektleder i test og udviklingsfasen. Derudover evalueres der mundtligt i plenum under samlingerne. Derudover deltager underviserne/vejlederne/ pædagogerne i online-spørgeskema undersøgelser og fører logbøger over Milifeforløbene. Udformningen af evalueringen mere detaljeret vil finde sted ved projektstart. Det er hensigten, at den viden og de resultater projekt MILIFE genererer og opnår, skal formidles og udbredes på landsplan, så det kommer endnu flere børn og unge til gode. For at formidle projektets viden sættes følgende aktiviteter i værk: Der oprettes en MILIFE Facebookside, hvor samtlige fakta, beskrivelser, bøger, undervisningsmaterialer, kurser og uddannelsesforløb præsenteres og distribueres. Omtale på deltagende skolers og Ungdomsskoleforeningens hjemmeside Udarbejdelse af artikler til lokale og landsdækkende medier og relevante fagblade. Formidling gennem møder, konferencer, uddannelsesmesser mv. Møder med kommunale skoleforvaltninger. Der udarbejdes en rapport om erfaringerne fra udviklingsprojektet. Der afholdes en afsluttende
11 Læringsmål/faglige mål konference efter endt projektperiode. Projektets overordnede succeskriterier ved projektets afslutning er: 85% af de deltagende uddannede instruktører føler sig i stand til at undervise de unge i MILIFE. 90% af de deltagende instruktører siger, at de vurderer konceptet til at være succesfuldt i forhold til at udvikle de unges personlige og sociale kompetencer Trainere er uddannet til at kunne uddanne andre instruktører i MILIFE konceptet. MILIFE er implementeret på 80% af de projektdeltagende ungdomsskoler og fortsætter som tilbud til de unge på skolen. MILIFE er implementeret på folkeskoler med overbygning (7.-9. klasse og evt. 10. klasse) i Randers Kommune, ud over de skoler, der deltager i testfasen. Projektets succeskriterier for den enkelte unge, der deltager i MILIFE undervisningen er: At han/hun har fået større selvværd. At han/hun har fået større selvtillid. At han/hun har fået større selvindsigt. At han/hun føler sig bedre til at samarbejde. At han/hun har fået større indsigt i personlige værdier. At han/hun er blevet meget mere bevidst om personlige styrker. At han/hun føler et større personligt ansvar for sit liv. At han/hun er blevet bedre til at håndtere konflikter. At han/hun er blevet bedre til at
12 agere selvstændigt. At han/hun er blevet bedre til at sætte sig i andres sted og at forstå andre. At han/hun er blevet bedre til at kommunikere konstruktivt. At han/hun er blevet bedre til at sætte personlige mål. At han/hun føler sig bedre til at bidrage aktivt til samfundet. Tid og sted Der er endnu ikke indgået konkrete aftaler med de respektive deltagende folkeskoler, så Milife er ikke skemateknisk fastlagt. Vi vil om muligt indgå forskellige kontrakter med de deltagende folkeskoler m.h.t. ugentlige fortløbende lektioner, hele temadage, temauger eller weekendforløb. Kontrakterne forsøges indgået i et gensidigt og respektfuldt samarbejde i maj/juni 2015 Tidsramme Milife forløber i skoleåret , og gentages (formodentligt) i skoleåret Budget, økonomi og finansiering Milife Kend dig selv 1 Dig og andre 2 Dig og din udvikling 3 Dig og dine mål 4 Dig og jobbet 5 Projektledelse Udvikling af elevgrundbøger, lærervejledninger, energizer, værdikort, tænkestilskort, kreativitetskort, færdighedskort. Trykning af undervisningsmaterialer Uddannelse af Milife-instruktører og løn til Milife-instruktører under testfaserne. Evaluering Samlet budget kr. Medfinansiering kr.
13
MILIFE = PÆDAGOGISK FLEKSIBILITET
Et lands største håb ligger i den rette uddannelse af dets ungdom. ERASMUS M Randers Ungdomsskole har i samarbejde med Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen udviklet konceptet MILIFE for unge mellem
Læs mereMILIFE = PÆDAGOGISK FLEKSIBILITET
Et lands største håb ligger i den rette uddannelse af dets ungdom. ERASMUS M Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen udviklet konceptet MILIFE for unge mellem 13 og 30 år med støtte fra Randers Ungdomsskole
Læs merePersonlig kompetenceudvikling for unge
Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen
Læs mereMILIFE indsats i Horsens Kommune
Ungdomsskolens MILIFE indsats i Horsens Kommune September 2016 1 MILIFE Uddannelsen generelt MILIFE konceptet er en uddannelse til unge i 30 definerede personlige og sociale kompetencer. De 30 kompetencer
Læs mereMILIFE & Horsens Ungdomsskole
MILIFE & Horsens Ungdomsskole Hvorfor MILIFE? Rikke Nedergaard Horsens Ungdomsskole april 2016 Missionen med MILIFE er bl.a. i systematiseret form at gøre personlig- og social læring til en integreret
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereI skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereUdvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber
Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS
Læs mereMINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ
MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær
Læs mereFacilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater
Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011
ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereTRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM
Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes de unge,
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereDet her får du ud af at deltage på uddannelsen: MejlhedeHalskov.dk
Integrativ NLP Practitioner og Master Practitioner Vi tilbyder nu en unik uddannelse, som kombinerer det bedste fra en NLP Practitioner og en NLP Master Practitioner med Enneagrammet indsat i en integral
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereLæringslokomotivet. Turboforløb i ungdomsskolen
Læringslokomotivet Turboforløb i ungdomsskolen Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereBevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb
Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget
Læs mereAnsøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009
Ansøgning om tilskud til etablering af en projektklasse, Skolestyrelsen, december 2009 1. Generelle informationer Indsatsområde der søges tilskud indenfor Erhvervsklasser Forsøgsarbejdets titel Projektklassen
Læs mereDANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB
DANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB Modul 1 Effektiv kommunikation og personlig gennemslagskraft På modul 1 får deltagerne mulighed for at professionalisere deres formidlingsevner
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereVærkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik
Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereForudsætninger for indgåelse af kontrakt
Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereMiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent
Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine
Læs merePris pr. elev pr. dag: Antal elever igennem 1. år: år: 100 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb:
Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til formål at gøre op mod 600 unge uddannelsesparate
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereEvaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning
Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har
Læs mereMENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/
MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse
Læs mereFolkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006
Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af de første tre skoleår Evalueringen er udarbejdet af DEFACTUM Region Midtjylland i samarbejde med Region Sjælland Introduktion til efterskolen
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år Evalueringen er udarbejdet af Region Sjælland i samarbejde med DEFACTUM Region Midtjylland Introduktion til
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereUngdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen
Læs merePERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT
ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med udgangspunkt
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereWorkshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus
Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereVærdigrundlag. Vi flytter unge!
Værdigrundlag Vi flytter unge! Værdigrundlag Refleksion Personlig og social udvikling Faglig udvikling KERNEOPGAVE KLAR til læring, uddannelse og job Nøgleord: Kvalitet Troværdighed Anerkendelse Trivsel
Læs mereUngdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012
Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med udgangspunkt
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereRanders Ungdomsskole AFTALE NOVEMBER 2014
Randers Ungdomsskole AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mere6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.
Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereBind 2: Implementering
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mere