Interkulturelle samfund og grænseregioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interkulturelle samfund og grænseregioner"

Transkript

1 Interkulturelle samfund og grænseregioner Karen Margrethe Pedersen Nye ideer, eller ideer som vi tror er nye, afhænger som oftest af vores egne personlige præferencer og måder at anskue verden på. Det gælder både ideer som kommer i forlængelse af den ny viden forskning fører med sig, og de ideer som udspringer af erfaringer som ikke behøver at være forskningsbaserede. Derfor er ideen om grænseregioner som interkulturelle samfund i stor udstrækning båret frem af synsvinkler fra den antropologiske lingvistik. Når fænomenet grænser skal belyses gennem en undersøgelse af hvilke potentialer de nordiske grænseregioner har for at være eller blive interkulturelle samfund, er det imidlertid tanken at analysen skal være tværvidenskabelig. Den skal have som udgangspunkt at en grænseregion er en region med delregioner på begge sider af en statsgrænse. Dertil kommer at et interkulturelt samfund skal forstås som et samfund der kan fremvise en god praksis for interkulturel interaktion og for opnåelse af ligeværd i mødet mellem mennesker, uanset om de organiserer sig som nationale eller etniske grupper, som flertals- eller mindretalsgrupper eller bliver tilskrevet en status som sådan. Deri ligger også en mangfoldighed inden for social og kulturel kompetence, og ikke en forestilling om at folk skal være ens. Det er en samfundstype som kan have modelfunktion i forbindelse med den udfordring lande, regioner og byer står overfor ved overgangen fra monokultur og etsprogethed som normen til flerkulturalitet og flersprogethed som ideal, fx i forbindelse med integration. Hypotesen om potentialer i grænseregioner udspringer af en række væremåder og opfattelser som ligger i den dansk-tyske grænseregion hvor der er en traditionel og moderne sproglig og kulturel mangfoldighed, og som formodentlig også forekommer i andre nordiske grænseregioner med en lignende historisk eller kulturel kontekst. Der skal imidlertid mere dybtgående komparative undersøgelser til for at få verificeret eller falcificeret hypotesen. De Karen Margrethe Pedersen er lektor ved Institut for grænseregionforskning i Aabenraa, Danmark. Hendes forskningsområder ligger inden for sociolingvistik og antropologisk lingvistik, uddannelse og kultur i de europæiske grænseregioner. 103

2 vil implicere analyser i grænseregioner af forskellige typer af grænser og interaktion over grænser bl.a. landegrænser, nationale grænser, etniske grænser, kulturelle og sproglige grænser. Sproget nævnes for sig selv fordi dets rolle i etniciteten er relativ. Det kan være en grænsemarkør, men behøver ikke at være det. Ved at tage udgangspunkt i den dansk-tyske grænseregion bliver det understreget at de nordiske grænseregioner både er de eksterne, dvs. dem som omfatter et land i Norden og et eller flere udenfor, og så de interne hvori der kun indgår nordiske lande. Da der både er tørre og våde statsgrænser i Norden, må det afgøres i forhold til hver enkelt grænse om der er tale om et fysisk rum der kan betegnes som den sociale konstruktion en grænseregion er. Politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og sproglige faktorer kan have betydning for en afgrænsning, men land eller hav og den geografiske nærhed spiller også en rolle. Danner Nordjylland, Sydnorge og Gøteborg-området fx en grænseregion som der aktuelt er tiltag der tyder på? Det må også overvejes om der skal være en gensidig påvirkning mellem de implicerede landes regioner rundt om grænsen for at der kan være tale om en grænseoverskridende grænseregion. Kan det betragtes som en grænseregion hvis der ikke er nogen form for interaktion, hverken konstruktiv eller destruktiv? Definitionen af grænseregioner er en udfordring, og det at være en grænseregion kan også være det hvis man går ud fra en centrumperiferi tankegang og ser økonomisk vækst som en fordel. Disse synsvinkler er fremherskende inden for EU-politikken. I LACE magazine, som bliver udgivet af et EU-støttet projekt der har som formål at bidrage til grænseoverskridende samarbejde og som administreres af AEBR (Association of European Border Regions) kan man i forordet til nr. 5, vinter 2000 fx læse at grænseregioner lider under deres perifere status og bl.a. af mangel på information og en diskriminerende praksis på det administrative niveau: It is a reminder that, despite the huge progress achieved in the single market, border regions still suffer from their peripheral status, the misinterpretation and complexity of legal and other procedures, lack of information and, consequently, from all the discriminatory practices they encounter at administrative level. (LACE magazine, Issue no.5, Winter 2000: 2). Dette syn på grænseregionerne er gennemsyret af deficit-teorier. Det er diskvalificerende at ligge langt fra det politiske centrum. Grænseregionerne er ikke blot økonomisk tilbagestående, men også 104

3 uvidende. Dertil kommer at grænseoverskridende projekter under EU=s-Interreg-program har problemer med den interkulturelle forståelse. Det blev diskuteret af over hundrede mennesker fra Frankrig, Storbritannien, Belgien, Luxemburg, Tyskland, Svejts, Italien og Spanien på seminaret ACross-border co-operation and national cultures, Interreg and intercultural approaches. Deltagerne konkluderede at der var problemer på europæisk, nationalt, regionalt, institutionelt, organisatorisk og personligt plan, og følgende oversigt står at læse i LACE magazine, Issue no.5, Winter 2000, side14: Tabel 1 PROBLEMS Communication Customs, national traditions, habits & behaviour Cultural/ political barriers Mentality and motivation EXPLANATIONS Lack of linguistic proficiency Moral concepts Behavioural patterns Customs/manners and routine behaviour Decision-making times Slowness Mistrust Lack of genuine motivation Institutional levels Different and/ or overlapping powers Discrepancies in operating methods Bureaucracy Different official languages Historical level Prejudices Misinformation Lack of mutual trust Lack of mutual knowledge Different working methods Instinctive attitudes Traditional prejudices Unpleasant experiences, failures Ignorance creates mistrust Oversigten viser hvilke holdninger de implicerede parter i de grænseoverskridende projekter har til hinanden. De spænder over mistillid, fordomsfuldhed og oplevelser af langsomhed og ubehag i samarbejdet. En ringeagt over for andre som også omfatter manglende sprogkundskaber, viden og motivation. Hvis det er holdningen til naboen i grænseregionerne, kan visionen om de nordiske grænseregioner som interkulturelle samfund godt blive 105

4 pakket sammen. Men der er håb, for vi får herefter at vide at Skandinavien og Centraleuropa har et potentiale for interkulturel læring i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde. Håbet svinder imidlertid da de to områder sidestilles og dermed også demokratiske og stalinistiske styre- og samarbejdsformer: The significance of intercultural management has perhaps been underestimated in designing cross-border programmes and projects to date. However, a comparatively extensive potential for learning already exists in Scandinavia and Central Europe based on the past experience these regions have of cross-border cooperation (LACE magazine, Issue no.5, Winter 2000: 15). Håbet bliver endnu mindre når der gives udtryk for at det grænseoverskridende samarbejde på det kulturelle område fører til gensidig forståelse og større sympati for etniske og nationale mindretal, men det kræver daglige løsninger at klare de iboende interkulturelle problemer: Cultural, cross-border co-operation not only promotes mutual understanding, but also fosters greater sympathy with ethnic and national minorities. However, it requires practical, everyday solutions to overcome the inherent intercultural problems. (LACE magazine, Issue no.5, Winter 2000: 14). Så er det man spørger sig selv om hvem det er som ikke tidligere har haft en gensidig forståelse eller sympati for etniske og nationale mindretal, og hvem det er som har interkulturelle problemer. Er det projektmagerne, deres konsulenter eller lokalbefolkningen i grænseregionerne? Det behøver jo ikke at være identiske størrelser, for det er langt fra sikkert at de alle er vokset op i en grænseregion, endsige lever der til daglig. Men der bliver formidlet en holdning som ikke tyder i retning af interkulturelle samfund. Det gør det nødvendigt at skelne mellem om det er grænseoverskridende samarbejdsprojekter som er målet for undersøgelsen af potentialer for et interkulturelt samfund eller det dagligliv som udspiller sig uden projekter. Der er ingen tvivl om at det ville være en tiltrængt forskningsopgave at få belyst holdninger i samarbejdsaftaler, samarbejdsprocessen og det mediebillede som tegnes af grænseregioner i forbindelse med EU- Interreg-projekter. Den ide giver jeg gerne videre og holder mig til visionen om det interkulturelle samfund. Der er mennesker som ikke er involveret i projekter, og som medierne ikke beskæftiger sig med. 106

5 Hvorledes lever de i en grænseregion og hvad er deres erfaringer og holdninger? Afspejler de potentialer for et interkulturelt samfund? Hvad er et interkulturelt samfund? Det interkulturelle samfund er hverken et program eller et projekt. Det er heller ikke en parallel til nationen som et forestillet fællesskab, for det gør op med nationen som det samlende med et fælles indhold, en kultur, en historie, et sprog. Det går imod de fælles normer og værdier som resulterer i en national identitet som er sammenfaldende med den etniske identitet. Det interkulturelle samfund ligger i staten eller på tværs af stater, men skal ikke forstås som en ny form for stat, et utopia, selv om nogle måske vil parallelisere det hermed. Præfikset inter relaterer til at åbne og udveksle. Det antyder noget dynamisk, noget processuelt, som overføres til ordet kultur. Det forbindes derfor ikke med en lukket, statisk kultur, men med en forståelse af kultur som de væremåder, opfattelser og færdigheder der er i samfundet, og hvis sammensætning kan skifte. Der er tillige en gensidig påvirkning. Det interkulturelle samfund er således ikke et statisk samfund med isolation inden for fx sociale klasser, arbejdspladser eller boligkomplekser som kendetegn. Det er et dynamisk samfund med åbenhed og kulturel og sproglig mangfoldighed. Mens det multikulturelle samfund er kendetegnet ved at etniske grupperinger lever side om side som striber på et stykke stribet stof, så kan det interkulturelle samfund sammenlignes med farverne på et stykke skotskternet stof som krydser hinanden og danner tern. Det interkulturelle samfund (Whyte 1998) er således karakteriseret ved at etniske grupper er vævet sammen i daglig interaktion henover de etniske grænser (Barth 1969, 1996) både i privatsfæren, socialsfæren og den kulturelle og politiske offentlighed (Habermas 1989). Man mødes som mennesker inden for de demokratiske spilleregler, og det er dermed ikke et møde mellem Aos og Adem (Comaroff 1996, Jenkins 1997). Det er desuden kendetegnet ved flersprogethed, men hvert samfund har et fælles kommunikationsmedie som er en sproglig varietet med en stor lingvistisk variationsbredde tilegnet enten som første-, andet- eller tredjesprog. Fællessprog og etnicitet behøver således ikke at hænge sammen (Fishman 1989). Forudsætninger for integration Der er flere måder at være integreret i et interkulturelt samfund på. En af forudsætningerne for at kunne leve sammen med andre i et 107

6 ligeværdigt samspil er at man selv har en veludviklet identitet og tro på at man er noget værd. Uden en sådan selvtillid er det svært at åbne sig for det man ikke kender hjemmefra eller det nære miljø. Hvis man ikke har lært at respektere sig selv som menneske, hvorledes skulle man så kunne respektere andre mennesker. Det er ikke ensbetydende med at identiteten skal bestå af et sæt af kulturelle normer. Der kan udmærket indgå flere, og et af kendetegnene for det interkulturelle samfund er netop at mange udvikler en flerdimensionel kulturalitet fordi de interagerer med mere end et sæt af normer og værdier, holdninger og trosretninger og føler sig hjemme begge steder. Status Det er imidlertid ikke det interkulturelle samfunds væsentlige karakteristikum. Det er at forskellige kulturelle kontekster har den samme status og en kulturel autonomi. De er ikke stratificeret i etnicitet, klasse eller køn, og det enkelte individ kan indgå i dem på lige fod. Der er ikke tale om at den monokulturelle skal blive assimileret i andre kulturelle kontekster, men de forbliver ikke lukket inde i deres egen kultur. Der er et samspil mellem flere kontekster, en dynamik således at de enkelte individer møder hinanden, påvirker hinanden og har fælles interesser. De har noget at sige hinanden, og de gør det. Der er kommunikation og forhandlinger mellem folk. Ikke med en grænseløs accept og tolerance over for alle former for kulturel praksis, men ud fra en kritisk interkulturalisme der fordrer bestemte værdier. Der ligger således ikke en relativistisk holdning bag opfattelsen af kultur. Der er en erkendelse af at nogle kulturer opfattes som betydeligere end andre, men denne opfattelse står til diskussion. Og kulturelle kontekster kan forkastes hvis de ignorerer de fælles værdier, de universelle værdier. Sproglig mangfoldighed Sproget har flere roller i forhold til kultur. Det overfører kultur, men er ikke et symbol som udtrykker en kultur som helhed. Det er kun en del af kulturen, eller en af de kulturelle former. Et sprog kan tillige ligesom en kultur være en mangfoldighed i sig selv. Variationsbredden kan være stor inden for udtale, grammatik og semantik. Det sprog som er fællesskabets kommunikationsmiddel i et interkulturelt samfund, er netop karakteriseret ved stor og fri variation. Hvis det fælles sprog er personens andetsprog, kan det fx have træk som kommer fra førstesproget. Der er ikke en norm med et fastlagt rigssprog, men et acceptanskriterium som hedder gensidig forståelse. 108

7 Som ved kultur er man velvidende om at nogle sprog opfattes som mere værd end andre, men også her er en bevidsthed om alle sprogs egenværdi og kommunikationskraft et væsentligt punkt for forhandling. I det interkulturelle samfund er der et holistisk syn på sprog. Den tosprogede er ikke to etsprogede i en person. Det er en hel person. Men denne opfattelse kræver at samfundet også sætter tosprogethed, flersprogethed og stor lingvistisk variationsbredde som normen, som det naturlige og ønskelige. Ellers kan de politiske realiteter forhindre den holistiske opfattelse. Universelle værdier På samfundsniveau bygger fællesskabet på universelle værdier som hører til relationerne mellem mennesker, mellem mennesker og kultur, mellem mennesker og natur og som hører til i naturen. Det er demokratiske principper, personlig frihed, respekt for menneskerettigheder og liv, kulturel og sproglig mangfoldighed og biodiversitet. Rækken af værdier som et interkulturelt samfund bygger på, er lang, så her vil jeg kun fremhæve solidaritet. Det er respekt og en følelse af fællesskab og ansvarlighed over for din nabo både i det lokale miljø og på globalt plan. Solidaritet og ansvarlighed er værdier som udelukker etnocentrisme og fordomme, men inkluderer respekt for mangeartet levevis og for sproglig og kulturel mangfoldighed, kort sagt for identiteter som kan rumme andre elementer end ens egen. Den kulturelle og politiske offentlighed I et interkulturelt samfund er skolernes undervisning baseret på et fælles curriculum hvor de lige nævnte værdier er de grundlæggende. Der skal ikke formidles en kultur, men der skal udvikles en kultur som indeholder kreativitet og mulighed for forandringer. Curriculum er baseret på videnssystemer som omfatter verdenslitteraturen og - historien samt filosofien, og ikke de enkelte nationalstaters nationale hjørnestene, en kultur, et sprog, en litteratur og en historie. Den sproglige norm er tosprogethed med et fælles sprog med en stor variationsbredde og mulighed for at udvikle det uanset om det er elevernes førstesprog eller andetsprog. Politisk set betragtes samfundet som om det altid har været mangfoldigt og flerkulturelt, hvilket jo faktisk er tilfældet, tænk bare på ungdomskultur, bondekultur, finkultur, popkultur etc. Dialekter og standardsprog hører også til billedet. Den traditionelle mangfoldighed får bare hele tiden nye dimensioner, sprogligt, kulturelt, religiøst og 109

8 socialt som følge af mobilitet, integration, internationalisering og globalisering i den moderne verden. Utopia? Der er gode grunde til at anse et interkulturelt samfund for et utopia. Markedsøkonomien skaber ulighed eller ulige muligheder både lokalt og globalt, og basale værdier som solidaritet og ansvarlighed er gået tabt i mange industrialiserede samfund. Her har industrialiseringen og urbaniseringen givet uafhængighed, frie udfoldelsesmuligheder for det enkelte individ og for emancipation, men på den anden side fjernet tidligere dybt rodfæstede værdier som fællesskab og solidaritet. I stedet ser vi en individualisering som alligevel ofte indebærer en uniformering ud fra modestrømninger. Den gør os til tilskuere af livet rundt om os. Som individ føler vi os ikke længere ansvarlig for vores nabo. Hans problemer er ikke vores problemer. Det er velfærdssamfundets opgave at løse problemerne. Som kompensation har vi fået en Aabstrakt solidaritet, dvs. at det er andres opgave i samfundet at varetage solidaritet. Det bliver ikke anset for at være ansvarsforflygtigelse når de specialiserede professionelle eksperter tager sig af at løse problemer eller foreslå mulige løsninger. Det er arbejdsfordeling. Som tilskuere har vi også en abstrakt kosmopolitianisme. Vi kender til hele verden, dens problemer og krige, og vi har besøgt mange lande. Men det er ikke ensbetydende med en følelse af fællesskab eller ansvar og pligt til at tage del i det som foregår lige uden for vores dør. Når jeg trods disse velbegrundede indvendinger lader visionen om et interkulturelt samfund styre et forskningsforehavende, er det først og fremmest fordi den giver andre muligheder for at få belyst sociale og moralske systemer og identiteter i en grænseregion end hvis udgangspunktet var eksistensen af nationale identiteter som defineres negativt som ikke-dansk og ikke-tysk eller ikke-svensk og ikke-norsk eller en inddeling i tre hovedtyper af befolkningsgrupper, dem som ingen etniske bånd har over landegrænsen, dem som har etniske bånd til grupper på begge sider af grænsen og dem som kun har bånd til den anden side af grænsen. Ved sådanne typologiseringer er der fare for at snævre udforskningen af fænomenet grænser ind til statsgrænser og nationale grænser, mens de symbolske grænser træder i baggrunden. De skulle gerne i forgrunden for at få belyst om billedet af en grænse som deler og adskiller er sandt i det personlige mikrokosmos, og om de er porøse. Der skal altså fokuseres på de symbolske, de mentale grænser. 110

9 Det kan så efterfølgende undersøges om de relaterer sig til statsgrænserne, og om de falder sammen med dem. Der må også sigtes mod at få indsigt i om de symbolske grænser er statiske. Det er vigtigt i forhold til potentialerne for et interkulturelt samfund. Hvilke potentialer kan den dansk-tyske grænseregion have? Den traditionelle kulturelle og sproglige mangfoldighed i den dansktyske grænseregion er ikke udtryk for historisk fastlåste etniske grupperinger, men derimod en fleksibilitet som også kendetegner et interkulturelt samfund. Frem til fastlæggelsen af statsgrænsen i 1920 har der været et dynamisk samvirke på mikro- og makroniveau henover alle etniske grænser. Forskelle og ligheder har vekslet alt efter de værdier og normer som befolkningsgrupperne har konstrueret deres forestillede fællesskaber ud fra (Anderson 1991). Medlemmerne heraf har betegnet sig som slesvigere, sønderjyder, vestslesvigere og frisere. Mellem 1864 og 1920 dukker den nationale kategorisering i danskere og tyskere op. Efter 1920 er de etniske identiteter definitivt blevet underordnet to nationale identiteter enten dansk eller tysk. Danskere nord for grænsen fortsætter med at kalde sig sønderjyder, mens de tysksindede betegner sig som nordslesvigere og danner et nationalt tysk mindretal. Syd for grænsen kalder tyskere sig slesvig-holstenere, mens de dansksindede betegner sig som sydslesvigere og organiserer sig som et nationalt dansk mindretal. Dertil kommer friserne som konstruerer sig som etnisk gruppe hvoraf et flertal har en tysk national identitet og et fåtal har en separat national frisisk identitet (Steensen 1986). Ellers er det karakteristisk for tiden efter 1920 at de nationale skillelinjer sammen med statsgrænsen i nogen udstrækning forhindrer det samspil der tidligere har været henover de etniske grænser. Det forstærkes af at den nationale identitet bliver kædet sammen med etsprogethed som normideal, henholdsvis dansk rigssprog og tysk højsprog. Så den gensidige forståelse på grundlag af sønderjysk, plattysk og frisisk på tværs af etniske grænser, som har kendetegnet området, begynder at forsvinde. Hypotesen i nutidigt perspektiv Ud fra en synkron synsvinkel er flersprogetheden derimod en realitet inden for de nationale mindretal. De har dansk henholdsvis tysk som kultursprog, men det er stort set hverken medlemmernes førstesprog eller hjemmesprog. De tilegner sig kultursproget i mindretallets børnehave og skole, og som tosprogede bruger de det i mindretallets kulturelle og politiske offentlighed (Byram 1986, Pedersen 1986, 111

10 2000a). Det frisiske mindretal benytter ligeledes i stor udstrækning kun frisisk uden for hjemmet, og det tilegnes primært i børnehave og skole (Walker 1996). Dette er en sproglig situation som viser at førstesprog og etnisk eller national identitet ikke behøver at være sammenfaldende. Dertil kommer at den traditionelle mangfoldighed i grænseregionen er blevet udvidet med sprog og kulturer som er nye i regionen. Det er takket være migranter, enten flygtninge, etniske tyskere fra Østeuropa og Asien, arbejdsmigranter eller kapitalmigranter, fx landmænd fra Holland. I og med at de har et andet førstesprog end landets officielle sprog, er de i samme situation som de fleste medlemmer af de traditionelle mindretal. Migranterne skal tilegne sig landets sprog som andetsprog, mens mindretalsmedlemmerne skal tilegne sig mindretallets kultursprog som andetsprog. At vælge et mindretal I dag samarbejdes der på tværs af nationale tilhørsforhold, også mellem de traditionelle nationale mindretal, og det står enhver frit for at vælge at tilhøre de nationale mindretal. Uanset hvilken sproglig eller kulturel baggrund man er vokset op i, er det muligt at vedkende sig at man hører hjemme i et mindretal. De som siger at de føler sig danske i den tyske delstat Slesvig-Holsten, skal myndighederne anerkende som danske. Således er de politiske forhold også for dem som føler sig tyske i den danske region Sønderjylland. Det er ikke ensbetydende med at alle dem som allerede er integreret i mindretallet, accepterer dem som medlem som vælger mindretallene som voksne. Et faktum er dog at fx mindretallenes børnehaver og skoler er åbne for alle, også de nye migranter. Der er adskillige eksempler, både i det danske og det tyske mindretal at nye migranter vælger en skolegang for deres børn på en national mindretalsskole hvor det dominerende undervisningssprog er mindretalssproget. Det er altså hverken de nye migranters førstesprog eller det omgivende samfunds officielle sprog. Men skolerne har et holistisk syn på såvel tosprogethed og tokulturalitet, som den offentlige skole ikke altid kan præstere. Det kan spille en rolle for den som har eller ønsker at få sådanne kompetencer. Måske har en solidaritet mindretal imellem også en betydning. Transetnisk identitet Inden for det tyske mindretal er det karakteristisk at den officielle politik søger at fremme tysk sprog og kultur. Men en række udtalelser 112

11 fra ledere inden for mindretallet peger på at det ikke længere er et spørgsmål om kun tysk. Det er både dansk og tysk sprog og kultur. Medlemmerne af mindretallet er både tyske og danske, og det er overladt til dem selv i hvilken grad de identificerer sig med de to kulturelle kontekster. Det kan fx afhænge af situationen. Mens mindretallets institutionelle kollektive identitet er tysk, kan den individuelle identitet have elementer fra danske, mindretalstyske og tyske sociale relationer. Deres etnicitet kan karakteriseres som transetnisk. De identificerer sig ikke blot med mindretallet og den tyske flertalsbefolkning i Slesvig-Holsten, men også med det danske flertal. Det er en identifikation som omfatter den danske del af grænseregionen hvor de bor. Flere unge i mindretallet giver således udtryk for en selvforståelse som tyske sønderjyder, hvilket kan tolkes som sønderjysk regional identitet tilsvarende flertallets, men tilføjet en tysk dimension. Det danske mindretal har også medlemmer som giver til kende at de føler sig hjemme i de sociale relationer som mindretallet er rammen om og så dem der udspilles i det tyske flertal. Meget tyder på at de også har en transetnisk identitet. I deres selvforståelse er de sydslesvigere og adskiller sig således fra danskere i Danmark og tyskere i Slesvig-Holsten ved at have en dansk og en grænseregional identitet. Globaliseringen af ungdomskulturen i grænseregionen kan tilmed udvide den opvoksende mindretalsgenerations identitet til en mangesidet identitet med spor fra andre kulturer, først og fremmest den amerikanske. Det gælder også for flertallenes unge (Pedersen 2000a og b). To poler På overfladen kan der registreres modstridende holdninger til en grænseregional identitet inden for flertalsbefolkningerne. De spænder mellem to poler. I den ene ende giver nogle udtryk for en national ideologi hvor monokultur og etsprogethed er idealerne og sammenligningsgrundlaget, fx bliver den flersprogede og -kulturelle vurderet ud fra kompetencen i idealerne. Hos dem svarer statsgrænsen til en symbolsk mental grænse. I den anden ende er der folk med en regional ideologi som er forbundet med tosprogethed og interkulturel forståelse. For dem spiller nationale og statslige grænser ingen rolle, eller rettere de svarer ikke til de symbolske mentale grænser. De offentlige institutioner og arbejdsmarkedet i grænseregionen betragter stort set dansk-tysk tosprogethed og interkulturel forståelse 113

12 som kvalifikationer. Det skyldes samhandel og grænseoverskridende samarbejde inden for administration, serviceerhverv, sundhedssektoren, miljøvæsen og undervisning. Her kræves dansk og tysk, mens engelsk som lingua franca udelukkes. Tosprogethed er også forudsætningen for arbejdspendling over statsgrænsen i regionen og intern grænseregional migration, som er i stigning. Det skyldes både lavere arbejdsløshed i den danske del af grænseregionen, Sønderjylland, og ligeledes lavere priser for ejerboliger end i den tyske del af grænseregionen, Landesteil Schleswig, dvs. den nordligste del af delstaten Slesvig-Holsten. Tosprogethed og interkulturel forståelse som en kvalifikation indgår tillige i de tyske mindretalsskolers argumentation for at få elever fra andre etniske grupperinger. Det gælder også ved samarbejdsprojekter mellem offentlige skoler og gymnasier henover statsgrænsen og for de grund-, hoved- og realskoler i Slesvig-Holsten som indfører dansk som fremmedsprog eller nabosprog. Der er således en positiv indstilling til tosprogethed og erfaringer med tilegnelse af to sprog og interkulturel læring i grænseregionen, som tyder i retning af et interkulturelt samfund. Den nationale ideologi hvor sprog og kultur, førstesprog og etnicitet hænger sammen både understøttes og modbevises af de nationale mindretal. Deres medlemmer vil tilegne sig mindretalssproget for at få overensstemmelse med den nationalkultur de tilhører. Men da de ikke har dette sprog som førstesprog, er mindretallene selv indikatorer for at sammenhæng mellem sprog og kultur er noget tillært og konstrueret. Dette kommer også til syne i det tyske mindretals åbning af sine børnehaver og skoler for andre etniske befolkningsgrupper fra flertal og mindretal. De tilbydes del i mindretallets tosprogethed og tokulturalitet. Grænseregionale sprog? Disse tendenser kan ses som udtryk for regionalisering, en revitalisering af en interkulturel forståelse og nedbrydning af de nationale grænser. Hertil bidrager også en stigende bevidsthed om værdien af andre sproglige varieteter end de nationale standardsprog, dansk rigssprog og højtysk. Der forekommer en (re)vitalisering af de nationalt neutrale folkesprog sønderjysk, plattysk og frisisk (Ladegaard 1995, Nordfriisk Instituut 1999). Det er dog først og fremmest i Sønderjylland, dvs. nord for grænsen, at der er bestræbelse i gang for at fastholde den sønderjyske dialekt som der er en faldende brug af. Der spores dog en udstrakt 114

13 brug af regionalt sønderjysk som er en sproglig varietet med få dialektale træk i fri variation, dvs. de kan forekomme, men gør det ikke altid. Disse sproglige varieteter indgår ofte i en bidialektisme, en form for tosprogethed, sammen med det danske rigssprog. Inden for det tyske mindretal beskriver Byram (1986) hvorledes det tyske sprog, som fortrinsvis er tilegnet som andetsprog, er præget af indflydelse fra førstesproget dansk inden for fonologi, grammatik og semantik. Selv om mindretalsskolernes sproglige norm er højtysk, konstaterer han at de danske træk i elevernes tyske sprog sjældent bliver rettet af lærerne. Det kunne tyde på en høj status, som genfindes i mindretallets privatsfære og i den kulturelle og politiske offentlighed. Byram betegner denne sproglige varietet som nordslesvigtysk fordi det tyske mindretal, og i øvrigt også historikere, bruger betegnelsen Nordslesvig hvor flertallet i almindelighed siger Sønderjylland. I øvrigt er disse betegnelser som kan udvides med Sydslesvig og Slesvig syd for grænsen, og brugen og holdninger til dem også et aspekt ved den grænseregionale sprogbrug det er værd at undersøge. Det kan måske være med til at belyse selvforståelsen som nordslesviger, sønderjyde, sydslesviger og slesvig-holstener. Sydslesvigdansk eller sydslesvigsk Både sydslesvigdansk og sydslesvigsk bruges som betegnelser for den sproglige varietet som medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig taler. Den er som nordslesvigtysk præget af sprogbrugernes førstesprog. Sydslesvigsk er også præget af livet i det tyske samfund fx gennem tyske citatord og oversættelseslån som ikke kendes i Danmark. Det er træk som viser en loyalitet med det samfund hvor man lever, og det sprog som tales. De er udtryk for en sydslesvigsk kompetence som bliver værdsat uden for mindretalskolerne. Sydslesvigsk er således ved at få en høj status i mindretallet, og det fungerer som identifikationssymbol. Grænseregionale identiteter? Den store sproglige variationsbredde i nordslesvigtysk og sydslesvigsk og den høje status sprogene har lokalt er sammen med transetniciteten kun påvist i forbindelse med medlemmer af de traditionelle danske og tyske nationale mindretal, men det er ikke ensbetydende med at sådanne fænomener som gennembryder grænser, nationale og etniske, herunder sproglige normgrænser, ikke forekommer i de andre etniske befolkningsgrupper uanset om de betegnes som flertal eller mindretal. Måske har de en anden fremtrædelsesform. Sålænge de ikke er konstateret, kan de sproglige 115

14 varieteter og identiteten kun betragtes som elementer i en grænseregional mindretalsidentitet. Men måske er der en særlig grænseregional identitet (Thomson & Donan 1998). Hvis identifikationen udelukkende retter sig mod den ene side af grænsen i en grænseregion, vil jeg derimod ikke opfatte den som grænseregional, men kun som en regional identitet. Kulturel fundamentalisme Der er både fortalere og modstandere i forhold til eksistensen eller udviklingen af en grænseregional identitet. Det mindste tiltag til formaliseret samarbejde mellem den danske og den tyske side i grænseregionen, ser nogle som en trussel mod den nationale identitet. Det ser ud til at disse modstandere frygter en grænseregional identitet. Denne negative holdning kom klart tilsyne i Sønderjylland i forbindelse med etableringen af et formaliseret samarbejdsråd uden politisk kompetence mellem de grænsenære kommuner. Region Sønderjylland-Schleswig, som barnet blev kaldt efter følelsesladede diskussioner, vakte modstand i kredse som hviler på en dansk national ideologi, og som iøvrigt også er modstandere af EU (Euroregion Slesvig 1998, Schack 2000). De som gjorde sig gældende i mediebilledet, repræsenterede dog på ingen måde et bredt udsnit af befolkningen. På det sproglige område ses lignende nationale forkæmpere. Der er fx registreret forsøg på bevidst at forhindre at dansk som andetsprog bliver en sønderjysk dialekt eller et sønderjysk regionalsprog. Nogle kommunale konsulenter inden for integration henstillede således til nogle arbejdsgivere at deres medarbejdere skulle tale dansk rigssprog til nyansatte migranter og ikke sønderjysk. De skulle lære at være danskere og ikke sønderjyder. Begge holdninger er udtryk for kulturel fundamentalisme (Stolcke 1995) i og med at der stilles krav om kulturel integration i én national kultur og med ét nationalt sprog. De problemer og forklaringer som blev skitseret i forbindelse med grænseoverskridende projekter støttet af EU, ser ud til at være udsprunget af en lignende fundamentalistisk tankegang. Der tegner sig således ikke et billede af en grænseregion med entydige potentialer for et interkulturelt samfund. De modsatte tendenser er også til stede. Derfor er det vigtigt at en undersøgelse i regionen kommer til at omfatte repræsentanter for så mange forskellige grupperinger som muligt. Men de parametre som ligger til grund for udvælgelsen af informanter, skal om muligt være fælles i de 116

15 nordiske grænseregioner. Det vil lette komparationen, men måske også føre til at nogen overses. Fra idé til virkelighed Undersøgelsen skal være funderet i nyere sociolingvistiske teorier om sprogkontakt (Milroy & Muysken 1995, 1998, Boyd, Holmen, Jørgensen 1994, Gumperz & Levinson 1996) og nyere sociologiske og antropologiske teorier om etnicitet, kultur og nationalisme (Gellner 1983, Anderson 1991, Stolcke 1995, Barth 1996, Eriksen 1996, Comaroff 1996, Jenkins 1997). Der skal først og fremmest lægges vægt på identifikationsprocesser og sproglige processer i mikrokosmos. Undersøgelsen skal derfor fokusere på det system af fælles opfattelser og væremåder som mennesker har tilegnet sig som medlemmer af en gruppe, og de processer der foregår i de sociale relationer i og uden for gruppen og i mødet mellem systemer der opleves som forskellige. Heri skal indgå en kortlægning af sprogbrugsmønstre og holdninger til sproglig mangfoldighed og sprognormering. Det er således den kulturelle og menneskelige dimension som står i centrum. Ved brug af feltarbejde med deltagerobservation og kvalitative forskningsinterview (Kvale 1998) skal der indsamles data på mikroniveau dvs. fra enkeltindivider. Undersøgelser i grænseregioner inden for kultur (Cole &Wolf 1974 ) og sprog (Pedersen 2000a) har vist at studier inden for det sociale netværk som en familie eller en slægt udgør, giver et udførligt billede af det enkelte individs mikrokosmos og placering i makrokosmos. Det kræver at feltarbejdet også udstrækkes til socialsfæren og den kulturelle og politiske offentlighed. For at få en så mangesidig belysning som muligt, skal undersøgelserne omfatte forskellige typer af slægter. I den dansktyske grænseregion, for eksempel, skal slægterne i undersøgelsen repræsentere både de historisk betingede traditionelle flertals- og mindretalsgrupperinger og de nytilkomne migrantgrupper. I mødet mellem det traditionelle og det nye, flertal og mindretal, det nationale og det regionale og den overordnede internationalisering og globalisering rejser en række overordnede spørgsmål sig som skal besvares for at få afklaret om grænseregionen rummer et potentiale for et interkulturelt samfund med interaktion over etniske grænser. Et par af dem skitseres i det følgende. De skal så på et senere tidspunkt suppleres og udmøntes i delhypoteser. Relationerne mellem flertal og mindretal er belyst fra histopolitiske synsvinkler og har også givet anledning til 117

16 udformningen af den slesvigske model. Den bygger på den udvikling der er gået fra konfrontation til fredelig sameksistens mellem flertal og nationale mindretal og indbyrdes mellem de nationale mindretal (Kühl 1998). En udforskning af væremåder og holdninger i denne sameksistens kunne bidrage til en yderligere belysning af modellen. Det vil så være muligt i højere grad at skelne mellem politik og officiel retorik og så befolkningsgruppernes opfattelse af hverdagens realiteter. Eventuelle potentialer Det allerede nævnte nye tætte samarbejde mellem de traditionelle nationale mindretal i grænseregionen kunne tyde på at de etniske eller nationale bånd ikke længere kun går mellem mindretallene og deres tilhørsland. Det må derfor undersøges hvilke faktorer der har været og som er medvirkende til at nedbryde de symbolske grænser som tidligere har eksisteret som et udtryk for et stærkt nationalt modsætningsforhold. I analysen må skelnes mellem de politiske forhold som de to mindretal er fælles om og så fællesskabet på det personlige plan. I politisk henseende har de fx en fælles status som mindretal i EU. De har begge arbejdet for at få deres mindretalssprog anerkendt i det europæiske charter for mindretalssprog eller regionalsprog. Og de bestræber sig dagligt på at få økonomiske tilskud fra tilhørslandet og hjemlandet. I den forestående analyse skal de politiske forhold selvfølgelig tages i betragtning, men der skal fokuseres på at få indsigt i hvilke forhold på det personlige plan der spiller en rolle, hvilke motiver, holdninger og følelser der er på spil. Helt konkret kunne det fx undersøges hvem som taler sammen og lytter til hinanden, og hvad emnerne er for deres samtale. Endvidere hvad deres baggrund og holdninger herfor er, og om der er tale om en gruppeidentifikation som giver et fælles grundlag som overskrider tidligere nationale grænser. Her kommer livsfortællinger ind i billedet. Nøjagtig de samme spørgsmål er relevante at få belyst i de nye mindretals livsverden i forhold til andre mindretal i grænseregionen og til flertalsbefolkningerne. Det skal fx belyses hvilke interaktionslinjer der er og holdningerne til dem. Her kan mødet med grænsekontrollen dvs. politiet i den dansk-tyske grænseregion i sig selv udgøre et delemne fordi der er en tendens til at kun dem som ikke ligner de fleste i grænseregionen, bliver standset. Spørgsmålet er hvilken rolle etniske flertals- og mindretalsgrupper mener de selv og andre skal spille i grænseregionen, og hvilke betingelser det kræver at de kan udfolde deres ønsker. 118

17 Når der gentagne gange bliver taget udgangspunkt i de traditionelle mindretal, skyldes det at deres sprog, kultur og identitet til dels er udforsket, og at de på nogle områder eksemplificerer et interkulturelt samfund. Derfor skal deres transetnicitet også være udgangspunkt for om der er en tilsvarende identitet hos andre etniske grupperinger. Der kan også være tale om monokulturelle eller flerkulturelle identiteter, men her bliver spørgsmålet om det i sig selv indicerer at der ingen interaktion er over de etniske grænser. Den grænseregionale identitet som er skitseret, skal nærmere belyses, ligeledes om der er tale om en regional identitet. Mht. potentialerne for et interkulturelt samfund er det endvidere relevant at få en afklaring af hvornår etniciteten konstrueres i menneskets livscyklus under forskellige omstændigheder, og hvordan man kan bevare og skifte etnicitet. Inden for de nationale mindretal resulterer mødet mellem sprogene i en funktionel regional to- eller flersprogethed hos skoleeleverne (Pedersen 1993b, 2000a), men er det også tilfældet hos de voksne og hos andre skoleelever og voksne som er ved at tilegne sig sprog nr. to eller tre? For alle grupper gælder det om at få indsigt i hvornår og hvordan tosprogethed etableres, udvikles eller evt. afvikles, for den kommunikative kompetence giver adgang til en række sociale relationer og kan hindre andre. Det gælder også inden for variationsmønstre. Derfor er det relevant at få klarlagt om folk selv karakteriserer deres sprog som standardsprog eller regionalsprog, og hvilken acceptans der er af forskellige sprogformer hos dem som har en stor variationsbredde, og dem som kun taler et standardsprog. Det gælder både etsprogede og tosprogede. Hertil kan føjes at holdningen til den kulturelle og sproglige mangfoldighed er delvist belyst i forbindelse med sønderjysk dialekt (Nyberg 1980, Ladegaard 1995) og dansk som mindretalssprog (Pedersen 2000a). Endvidere er resultaterne fra en sociologisk længdesnitsundersøgelse af danske og tyske unges holdninger til nabolandet på trapperne (Hansen, Pedersen, Schack, Institut for grænseregionsforskning). Det usynlige Fokus i analyserne kommer således til at ligge på mikroniveau, på det immaterielle, det usynlige og de symbolske grænser i mødet mellem sprog og kulturer. Det skulle give muligheder for at nå frem til en afdækning af hvilke forudsætninger og forestillinger, normer og værdier der kan ses som udtryk for potentialer for et interkulturelt samfund. 119

18 Referencer Anderson, B. (1991) Imagined Communities. London. Barth, F. (1969) Introduction in F. Barth (ed.) Ethnic Groups and Boundaries. London, Barth, F. (1996 ) Manifestasjon og process. Oslo. Boyd, S., Holmen, A. og Jørgensen, J. Normann (red.) (1994) Sprogbrug og sprogvalg blandt indvandrere i norden. Bind 1: Gruppebeskrivelser. Københavnerstudier i tosprogethed, bind 22. (1994) Sprogbrug og sprogvalg blandt indvandrere i Norden. Bind 2: Temaartikler. Københavnerstudier i tosprogethed.bind 23. Byram, M. (1986) Minority Education and Ethnic Survival. Clevedon. Cole, J.W. & E.R. Wolf (1974) The hidden frontier: ecology and ethnicity in an alpine valley. New York. Comaroff, J.L. (1996) Ethnicity, Nationalism, and the Politics of Difference in an Age of Revolution in E.N. Wilmsen & P.McAllister (eds.) The Politics of Difference. Chicago and London, Eriksen, T.H. (1996) The epistemological status of the concept of ethnicity in Antropological Notebooks (Slovenia). Euroregion Slesvig (1998) Debatindlæg 1-3. Aabenraa. Fishman, J. A. (1989) Language and Ethnicity in Minority Sociolinguistic Perspective. Clevedon, Philadelphia. Habermas, J. (1989) The structural Transformation of the Public Sphere. London. Gellner, E. (1983) Nations and nationalism. Itacha & New York. Gumperz, J.J. & S.C.Levinson (eds.) (1996) Rethinking Linguistic Relativity. Cambridge Jenkins, R. (1997) Rethinking Ethnicity. London, Thousand Oaks, New Delhi. Kühl, J (1998) The Schleswig Experience The national Minorities in the Danish-German Border Area. Aabenraa. Kvale, S. (1998) Interview. København. LACE Magazine. Issue no.5, winter Ladegaard H.J. (1995) Sprog, holdninger og identitet: En sociolingvistisk og social-psykologisk analyse af sprogholdninger og sproglig adfærd i to danske lokaliteter. Odense Universitet. Milroy, L. & Muysken, P. (eds.) (1995) One Speaker, Two Languages. Cambridge. Milroy, L. & Muysken, P. (eds.) (1998) Code-Switching in conversation. London/New York. 120

19 Nordfriisk Instituut (1999) Sprachenland Nordfriesland. Bredstedt. Nyberg, M. (1980) Findes der dialektbarrierer i Danmark? Danske Folkemaal, 22. bind, hæfte 2, s Pedersen, K.M. (1986) Mødet mellem sprogene i den dansk-tyske grænseregion. Aabenraa. (1993a) The Cultural and Linguistic Diversity in the Danish-German Border Region, European Journal of Intercultural Studies, Volume 3, Number 2/3, (1993b) Functional Regional Bilingualism, Journal of Multilingual and Multicultural Development, Vol. 14: 6, (1996) Die deutsche Minderheit in Dänemark und die dänische Minderheit in Deutschland in: R. Hinderling & L.M.Eichinger (Hrsg.) Handbuch der mitteleuropäischen Sprachminderheiten. Tübingen,, (2000a) Dansk sprog i Sydslesvig. Bind 1+2. Aabenraa. (2000b) A National Minority with a Transethnic Identity - The German Minority in Denmark in Wolff, S. Ethnic German Minorities in Europe. London. Schack, M. (2000) On the Multicontextual Character of Border Regions in Velde, M. van der & Houtum H. van (eds.) Borders, Regions, and People. London, Steensen, T. (1986) Die Friesische Bewegung in Nordfriesland im 19. und 20. Jahrhundert. Neumünster. Stolcke, V. (1995) Talking Culture. New Boundaries, New Rhetorics of Exclusion in Europe. Current Anthropology Vol. 16, No 1, Walker, A. (1996) Nordfriesland, die Nordfriesen und das Nordfriesische in R. Hinderling & L.M. Eichinger Handbuch der Mitteleuropäischen Sprachminderheiten. Tübingen, Whyte, M. (1998) Forord. In A.-B.S. Preis Kan vi leve sammen? Integration mellem politik og praksis. København. Wilson, Thomas M & Hastings Donnan (eds.) (1998) Border identities: nation and state at international frontiers. Cambridge. 121

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

MØD MINDRETAL - Sprog og Kultur

MØD MINDRETAL - Sprog og Kultur MØD MINDRETAL - Sprog og Kultur Hvad er et nationalt mindretal? Hvad er et mindretalssprog? Hvad er regionale sprog? Sprogpagten, hvad er det? Hvad er sproglig mangfoldighed? Få svarene 23. juni på Alsion

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING

FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING FORUM FOR PUBLIKUMS- UDVIKLING arbejde med inklusion, mangfoldighed, interkulturelle kompetencer, nye publikumsgrupper og publikumsperspektiver LIVE GOES DIGI Esbjerg Fredag den 27. april 2012 Antologi:

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation 1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Et spændingsfelt mellem et overvejende monokulturelt litteraturcurriculum og flerkulturelle klasserumsom pædagogiks tilgang Hvordan konstruerer

Læs mere

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Hvad ved vi nu om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Denne artikel er kapitel 3 i bogen Hvad ved vi nu om danske talesprog? (red. F. Gregersen og

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017. 25. april 2012 Partnerskabskommunernes forpligtelser - Et notat til Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner, som har været aktive i forberedelserne

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere