Interkulturelle samfund og grænseregioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interkulturelle samfund og grænseregioner"

Transkript

1 Interkulturelle samfund og grænseregioner Karen Margrethe Pedersen Nye ideer, eller ideer som vi tror er nye, afhænger som oftest af vores egne personlige præferencer og måder at anskue verden på. Det gælder både ideer som kommer i forlængelse af den ny viden forskning fører med sig, og de ideer som udspringer af erfaringer som ikke behøver at være forskningsbaserede. Derfor er ideen om grænseregioner som interkulturelle samfund i stor udstrækning båret frem af synsvinkler fra den antropologiske lingvistik. Når fænomenet grænser skal belyses gennem en undersøgelse af hvilke potentialer de nordiske grænseregioner har for at være eller blive interkulturelle samfund, er det imidlertid tanken at analysen skal være tværvidenskabelig. Den skal have som udgangspunkt at en grænseregion er en region med delregioner på begge sider af en statsgrænse. Dertil kommer at et interkulturelt samfund skal forstås som et samfund der kan fremvise en god praksis for interkulturel interaktion og for opnåelse af ligeværd i mødet mellem mennesker, uanset om de organiserer sig som nationale eller etniske grupper, som flertals- eller mindretalsgrupper eller bliver tilskrevet en status som sådan. Deri ligger også en mangfoldighed inden for social og kulturel kompetence, og ikke en forestilling om at folk skal være ens. Det er en samfundstype som kan have modelfunktion i forbindelse med den udfordring lande, regioner og byer står overfor ved overgangen fra monokultur og etsprogethed som normen til flerkulturalitet og flersprogethed som ideal, fx i forbindelse med integration. Hypotesen om potentialer i grænseregioner udspringer af en række væremåder og opfattelser som ligger i den dansk-tyske grænseregion hvor der er en traditionel og moderne sproglig og kulturel mangfoldighed, og som formodentlig også forekommer i andre nordiske grænseregioner med en lignende historisk eller kulturel kontekst. Der skal imidlertid mere dybtgående komparative undersøgelser til for at få verificeret eller falcificeret hypotesen. De Karen Margrethe Pedersen er lektor ved Institut for grænseregionforskning i Aabenraa, Danmark. Hendes forskningsområder ligger inden for sociolingvistik og antropologisk lingvistik, uddannelse og kultur i de europæiske grænseregioner. 103

2 vil implicere analyser i grænseregioner af forskellige typer af grænser og interaktion over grænser bl.a. landegrænser, nationale grænser, etniske grænser, kulturelle og sproglige grænser. Sproget nævnes for sig selv fordi dets rolle i etniciteten er relativ. Det kan være en grænsemarkør, men behøver ikke at være det. Ved at tage udgangspunkt i den dansk-tyske grænseregion bliver det understreget at de nordiske grænseregioner både er de eksterne, dvs. dem som omfatter et land i Norden og et eller flere udenfor, og så de interne hvori der kun indgår nordiske lande. Da der både er tørre og våde statsgrænser i Norden, må det afgøres i forhold til hver enkelt grænse om der er tale om et fysisk rum der kan betegnes som den sociale konstruktion en grænseregion er. Politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og sproglige faktorer kan have betydning for en afgrænsning, men land eller hav og den geografiske nærhed spiller også en rolle. Danner Nordjylland, Sydnorge og Gøteborg-området fx en grænseregion som der aktuelt er tiltag der tyder på? Det må også overvejes om der skal være en gensidig påvirkning mellem de implicerede landes regioner rundt om grænsen for at der kan være tale om en grænseoverskridende grænseregion. Kan det betragtes som en grænseregion hvis der ikke er nogen form for interaktion, hverken konstruktiv eller destruktiv? Definitionen af grænseregioner er en udfordring, og det at være en grænseregion kan også være det hvis man går ud fra en centrumperiferi tankegang og ser økonomisk vækst som en fordel. Disse synsvinkler er fremherskende inden for EU-politikken. I LACE magazine, som bliver udgivet af et EU-støttet projekt der har som formål at bidrage til grænseoverskridende samarbejde og som administreres af AEBR (Association of European Border Regions) kan man i forordet til nr. 5, vinter 2000 fx læse at grænseregioner lider under deres perifere status og bl.a. af mangel på information og en diskriminerende praksis på det administrative niveau: It is a reminder that, despite the huge progress achieved in the single market, border regions still suffer from their peripheral status, the misinterpretation and complexity of legal and other procedures, lack of information and, consequently, from all the discriminatory practices they encounter at administrative level. (LACE magazine, Issue no.5, Winter 2000: 2). Dette syn på grænseregionerne er gennemsyret af deficit-teorier. Det er diskvalificerende at ligge langt fra det politiske centrum. Grænseregionerne er ikke blot økonomisk tilbagestående, men også 104

3 uvidende. Dertil kommer at grænseoverskridende projekter under EU=s-Interreg-program har problemer med den interkulturelle forståelse. Det blev diskuteret af over hundrede mennesker fra Frankrig, Storbritannien, Belgien, Luxemburg, Tyskland, Svejts, Italien og Spanien på seminaret ACross-border co-operation and national cultures, Interreg and intercultural approaches. Deltagerne konkluderede at der var problemer på europæisk, nationalt, regionalt, institutionelt, organisatorisk og personligt plan, og følgende oversigt står at læse i LACE magazine, Issue no.5, Winter 2000, side14: Tabel 1 PROBLEMS Communication Customs, national traditions, habits & behaviour Cultural/ political barriers Mentality and motivation EXPLANATIONS Lack of linguistic proficiency Moral concepts Behavioural patterns Customs/manners and routine behaviour Decision-making times Slowness Mistrust Lack of genuine motivation Institutional levels Different and/ or overlapping powers Discrepancies in operating methods Bureaucracy Different official languages Historical level Prejudices Misinformation Lack of mutual trust Lack of mutual knowledge Different working methods Instinctive attitudes Traditional prejudices Unpleasant experiences, failures Ignorance creates mistrust Oversigten viser hvilke holdninger de implicerede parter i de grænseoverskridende projekter har til hinanden. De spænder over mistillid, fordomsfuldhed og oplevelser af langsomhed og ubehag i samarbejdet. En ringeagt over for andre som også omfatter manglende sprogkundskaber, viden og motivation. Hvis det er holdningen til naboen i grænseregionerne, kan visionen om de nordiske grænseregioner som interkulturelle samfund godt blive 105

4 pakket sammen. Men der er håb, for vi får herefter at vide at Skandinavien og Centraleuropa har et potentiale for interkulturel læring i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde. Håbet svinder imidlertid da de to områder sidestilles og dermed også demokratiske og stalinistiske styre- og samarbejdsformer: The significance of intercultural management has perhaps been underestimated in designing cross-border programmes and projects to date. However, a comparatively extensive potential for learning already exists in Scandinavia and Central Europe based on the past experience these regions have of cross-border cooperation (LACE magazine, Issue no.5, Winter 2000: 15). Håbet bliver endnu mindre når der gives udtryk for at det grænseoverskridende samarbejde på det kulturelle område fører til gensidig forståelse og større sympati for etniske og nationale mindretal, men det kræver daglige løsninger at klare de iboende interkulturelle problemer: Cultural, cross-border co-operation not only promotes mutual understanding, but also fosters greater sympathy with ethnic and national minorities. However, it requires practical, everyday solutions to overcome the inherent intercultural problems. (LACE magazine, Issue no.5, Winter 2000: 14). Så er det man spørger sig selv om hvem det er som ikke tidligere har haft en gensidig forståelse eller sympati for etniske og nationale mindretal, og hvem det er som har interkulturelle problemer. Er det projektmagerne, deres konsulenter eller lokalbefolkningen i grænseregionerne? Det behøver jo ikke at være identiske størrelser, for det er langt fra sikkert at de alle er vokset op i en grænseregion, endsige lever der til daglig. Men der bliver formidlet en holdning som ikke tyder i retning af interkulturelle samfund. Det gør det nødvendigt at skelne mellem om det er grænseoverskridende samarbejdsprojekter som er målet for undersøgelsen af potentialer for et interkulturelt samfund eller det dagligliv som udspiller sig uden projekter. Der er ingen tvivl om at det ville være en tiltrængt forskningsopgave at få belyst holdninger i samarbejdsaftaler, samarbejdsprocessen og det mediebillede som tegnes af grænseregioner i forbindelse med EU- Interreg-projekter. Den ide giver jeg gerne videre og holder mig til visionen om det interkulturelle samfund. Der er mennesker som ikke er involveret i projekter, og som medierne ikke beskæftiger sig med. 106

5 Hvorledes lever de i en grænseregion og hvad er deres erfaringer og holdninger? Afspejler de potentialer for et interkulturelt samfund? Hvad er et interkulturelt samfund? Det interkulturelle samfund er hverken et program eller et projekt. Det er heller ikke en parallel til nationen som et forestillet fællesskab, for det gør op med nationen som det samlende med et fælles indhold, en kultur, en historie, et sprog. Det går imod de fælles normer og værdier som resulterer i en national identitet som er sammenfaldende med den etniske identitet. Det interkulturelle samfund ligger i staten eller på tværs af stater, men skal ikke forstås som en ny form for stat, et utopia, selv om nogle måske vil parallelisere det hermed. Præfikset inter relaterer til at åbne og udveksle. Det antyder noget dynamisk, noget processuelt, som overføres til ordet kultur. Det forbindes derfor ikke med en lukket, statisk kultur, men med en forståelse af kultur som de væremåder, opfattelser og færdigheder der er i samfundet, og hvis sammensætning kan skifte. Der er tillige en gensidig påvirkning. Det interkulturelle samfund er således ikke et statisk samfund med isolation inden for fx sociale klasser, arbejdspladser eller boligkomplekser som kendetegn. Det er et dynamisk samfund med åbenhed og kulturel og sproglig mangfoldighed. Mens det multikulturelle samfund er kendetegnet ved at etniske grupperinger lever side om side som striber på et stykke stribet stof, så kan det interkulturelle samfund sammenlignes med farverne på et stykke skotskternet stof som krydser hinanden og danner tern. Det interkulturelle samfund (Whyte 1998) er således karakteriseret ved at etniske grupper er vævet sammen i daglig interaktion henover de etniske grænser (Barth 1969, 1996) både i privatsfæren, socialsfæren og den kulturelle og politiske offentlighed (Habermas 1989). Man mødes som mennesker inden for de demokratiske spilleregler, og det er dermed ikke et møde mellem Aos og Adem (Comaroff 1996, Jenkins 1997). Det er desuden kendetegnet ved flersprogethed, men hvert samfund har et fælles kommunikationsmedie som er en sproglig varietet med en stor lingvistisk variationsbredde tilegnet enten som første-, andet- eller tredjesprog. Fællessprog og etnicitet behøver således ikke at hænge sammen (Fishman 1989). Forudsætninger for integration Der er flere måder at være integreret i et interkulturelt samfund på. En af forudsætningerne for at kunne leve sammen med andre i et 107

6 ligeværdigt samspil er at man selv har en veludviklet identitet og tro på at man er noget værd. Uden en sådan selvtillid er det svært at åbne sig for det man ikke kender hjemmefra eller det nære miljø. Hvis man ikke har lært at respektere sig selv som menneske, hvorledes skulle man så kunne respektere andre mennesker. Det er ikke ensbetydende med at identiteten skal bestå af et sæt af kulturelle normer. Der kan udmærket indgå flere, og et af kendetegnene for det interkulturelle samfund er netop at mange udvikler en flerdimensionel kulturalitet fordi de interagerer med mere end et sæt af normer og værdier, holdninger og trosretninger og føler sig hjemme begge steder. Status Det er imidlertid ikke det interkulturelle samfunds væsentlige karakteristikum. Det er at forskellige kulturelle kontekster har den samme status og en kulturel autonomi. De er ikke stratificeret i etnicitet, klasse eller køn, og det enkelte individ kan indgå i dem på lige fod. Der er ikke tale om at den monokulturelle skal blive assimileret i andre kulturelle kontekster, men de forbliver ikke lukket inde i deres egen kultur. Der er et samspil mellem flere kontekster, en dynamik således at de enkelte individer møder hinanden, påvirker hinanden og har fælles interesser. De har noget at sige hinanden, og de gør det. Der er kommunikation og forhandlinger mellem folk. Ikke med en grænseløs accept og tolerance over for alle former for kulturel praksis, men ud fra en kritisk interkulturalisme der fordrer bestemte værdier. Der ligger således ikke en relativistisk holdning bag opfattelsen af kultur. Der er en erkendelse af at nogle kulturer opfattes som betydeligere end andre, men denne opfattelse står til diskussion. Og kulturelle kontekster kan forkastes hvis de ignorerer de fælles værdier, de universelle værdier. Sproglig mangfoldighed Sproget har flere roller i forhold til kultur. Det overfører kultur, men er ikke et symbol som udtrykker en kultur som helhed. Det er kun en del af kulturen, eller en af de kulturelle former. Et sprog kan tillige ligesom en kultur være en mangfoldighed i sig selv. Variationsbredden kan være stor inden for udtale, grammatik og semantik. Det sprog som er fællesskabets kommunikationsmiddel i et interkulturelt samfund, er netop karakteriseret ved stor og fri variation. Hvis det fælles sprog er personens andetsprog, kan det fx have træk som kommer fra førstesproget. Der er ikke en norm med et fastlagt rigssprog, men et acceptanskriterium som hedder gensidig forståelse. 108

7 Som ved kultur er man velvidende om at nogle sprog opfattes som mere værd end andre, men også her er en bevidsthed om alle sprogs egenværdi og kommunikationskraft et væsentligt punkt for forhandling. I det interkulturelle samfund er der et holistisk syn på sprog. Den tosprogede er ikke to etsprogede i en person. Det er en hel person. Men denne opfattelse kræver at samfundet også sætter tosprogethed, flersprogethed og stor lingvistisk variationsbredde som normen, som det naturlige og ønskelige. Ellers kan de politiske realiteter forhindre den holistiske opfattelse. Universelle værdier På samfundsniveau bygger fællesskabet på universelle værdier som hører til relationerne mellem mennesker, mellem mennesker og kultur, mellem mennesker og natur og som hører til i naturen. Det er demokratiske principper, personlig frihed, respekt for menneskerettigheder og liv, kulturel og sproglig mangfoldighed og biodiversitet. Rækken af værdier som et interkulturelt samfund bygger på, er lang, så her vil jeg kun fremhæve solidaritet. Det er respekt og en følelse af fællesskab og ansvarlighed over for din nabo både i det lokale miljø og på globalt plan. Solidaritet og ansvarlighed er værdier som udelukker etnocentrisme og fordomme, men inkluderer respekt for mangeartet levevis og for sproglig og kulturel mangfoldighed, kort sagt for identiteter som kan rumme andre elementer end ens egen. Den kulturelle og politiske offentlighed I et interkulturelt samfund er skolernes undervisning baseret på et fælles curriculum hvor de lige nævnte værdier er de grundlæggende. Der skal ikke formidles en kultur, men der skal udvikles en kultur som indeholder kreativitet og mulighed for forandringer. Curriculum er baseret på videnssystemer som omfatter verdenslitteraturen og - historien samt filosofien, og ikke de enkelte nationalstaters nationale hjørnestene, en kultur, et sprog, en litteratur og en historie. Den sproglige norm er tosprogethed med et fælles sprog med en stor variationsbredde og mulighed for at udvikle det uanset om det er elevernes førstesprog eller andetsprog. Politisk set betragtes samfundet som om det altid har været mangfoldigt og flerkulturelt, hvilket jo faktisk er tilfældet, tænk bare på ungdomskultur, bondekultur, finkultur, popkultur etc. Dialekter og standardsprog hører også til billedet. Den traditionelle mangfoldighed får bare hele tiden nye dimensioner, sprogligt, kulturelt, religiøst og 109

8 socialt som følge af mobilitet, integration, internationalisering og globalisering i den moderne verden. Utopia? Der er gode grunde til at anse et interkulturelt samfund for et utopia. Markedsøkonomien skaber ulighed eller ulige muligheder både lokalt og globalt, og basale værdier som solidaritet og ansvarlighed er gået tabt i mange industrialiserede samfund. Her har industrialiseringen og urbaniseringen givet uafhængighed, frie udfoldelsesmuligheder for det enkelte individ og for emancipation, men på den anden side fjernet tidligere dybt rodfæstede værdier som fællesskab og solidaritet. I stedet ser vi en individualisering som alligevel ofte indebærer en uniformering ud fra modestrømninger. Den gør os til tilskuere af livet rundt om os. Som individ føler vi os ikke længere ansvarlig for vores nabo. Hans problemer er ikke vores problemer. Det er velfærdssamfundets opgave at løse problemerne. Som kompensation har vi fået en Aabstrakt solidaritet, dvs. at det er andres opgave i samfundet at varetage solidaritet. Det bliver ikke anset for at være ansvarsforflygtigelse når de specialiserede professionelle eksperter tager sig af at løse problemer eller foreslå mulige løsninger. Det er arbejdsfordeling. Som tilskuere har vi også en abstrakt kosmopolitianisme. Vi kender til hele verden, dens problemer og krige, og vi har besøgt mange lande. Men det er ikke ensbetydende med en følelse af fællesskab eller ansvar og pligt til at tage del i det som foregår lige uden for vores dør. Når jeg trods disse velbegrundede indvendinger lader visionen om et interkulturelt samfund styre et forskningsforehavende, er det først og fremmest fordi den giver andre muligheder for at få belyst sociale og moralske systemer og identiteter i en grænseregion end hvis udgangspunktet var eksistensen af nationale identiteter som defineres negativt som ikke-dansk og ikke-tysk eller ikke-svensk og ikke-norsk eller en inddeling i tre hovedtyper af befolkningsgrupper, dem som ingen etniske bånd har over landegrænsen, dem som har etniske bånd til grupper på begge sider af grænsen og dem som kun har bånd til den anden side af grænsen. Ved sådanne typologiseringer er der fare for at snævre udforskningen af fænomenet grænser ind til statsgrænser og nationale grænser, mens de symbolske grænser træder i baggrunden. De skulle gerne i forgrunden for at få belyst om billedet af en grænse som deler og adskiller er sandt i det personlige mikrokosmos, og om de er porøse. Der skal altså fokuseres på de symbolske, de mentale grænser. 110

9 Det kan så efterfølgende undersøges om de relaterer sig til statsgrænserne, og om de falder sammen med dem. Der må også sigtes mod at få indsigt i om de symbolske grænser er statiske. Det er vigtigt i forhold til potentialerne for et interkulturelt samfund. Hvilke potentialer kan den dansk-tyske grænseregion have? Den traditionelle kulturelle og sproglige mangfoldighed i den dansktyske grænseregion er ikke udtryk for historisk fastlåste etniske grupperinger, men derimod en fleksibilitet som også kendetegner et interkulturelt samfund. Frem til fastlæggelsen af statsgrænsen i 1920 har der været et dynamisk samvirke på mikro- og makroniveau henover alle etniske grænser. Forskelle og ligheder har vekslet alt efter de værdier og normer som befolkningsgrupperne har konstrueret deres forestillede fællesskaber ud fra (Anderson 1991). Medlemmerne heraf har betegnet sig som slesvigere, sønderjyder, vestslesvigere og frisere. Mellem 1864 og 1920 dukker den nationale kategorisering i danskere og tyskere op. Efter 1920 er de etniske identiteter definitivt blevet underordnet to nationale identiteter enten dansk eller tysk. Danskere nord for grænsen fortsætter med at kalde sig sønderjyder, mens de tysksindede betegner sig som nordslesvigere og danner et nationalt tysk mindretal. Syd for grænsen kalder tyskere sig slesvig-holstenere, mens de dansksindede betegner sig som sydslesvigere og organiserer sig som et nationalt dansk mindretal. Dertil kommer friserne som konstruerer sig som etnisk gruppe hvoraf et flertal har en tysk national identitet og et fåtal har en separat national frisisk identitet (Steensen 1986). Ellers er det karakteristisk for tiden efter 1920 at de nationale skillelinjer sammen med statsgrænsen i nogen udstrækning forhindrer det samspil der tidligere har været henover de etniske grænser. Det forstærkes af at den nationale identitet bliver kædet sammen med etsprogethed som normideal, henholdsvis dansk rigssprog og tysk højsprog. Så den gensidige forståelse på grundlag af sønderjysk, plattysk og frisisk på tværs af etniske grænser, som har kendetegnet området, begynder at forsvinde. Hypotesen i nutidigt perspektiv Ud fra en synkron synsvinkel er flersprogetheden derimod en realitet inden for de nationale mindretal. De har dansk henholdsvis tysk som kultursprog, men det er stort set hverken medlemmernes førstesprog eller hjemmesprog. De tilegner sig kultursproget i mindretallets børnehave og skole, og som tosprogede bruger de det i mindretallets kulturelle og politiske offentlighed (Byram 1986, Pedersen 1986, 111

10 2000a). Det frisiske mindretal benytter ligeledes i stor udstrækning kun frisisk uden for hjemmet, og det tilegnes primært i børnehave og skole (Walker 1996). Dette er en sproglig situation som viser at førstesprog og etnisk eller national identitet ikke behøver at være sammenfaldende. Dertil kommer at den traditionelle mangfoldighed i grænseregionen er blevet udvidet med sprog og kulturer som er nye i regionen. Det er takket være migranter, enten flygtninge, etniske tyskere fra Østeuropa og Asien, arbejdsmigranter eller kapitalmigranter, fx landmænd fra Holland. I og med at de har et andet førstesprog end landets officielle sprog, er de i samme situation som de fleste medlemmer af de traditionelle mindretal. Migranterne skal tilegne sig landets sprog som andetsprog, mens mindretalsmedlemmerne skal tilegne sig mindretallets kultursprog som andetsprog. At vælge et mindretal I dag samarbejdes der på tværs af nationale tilhørsforhold, også mellem de traditionelle nationale mindretal, og det står enhver frit for at vælge at tilhøre de nationale mindretal. Uanset hvilken sproglig eller kulturel baggrund man er vokset op i, er det muligt at vedkende sig at man hører hjemme i et mindretal. De som siger at de føler sig danske i den tyske delstat Slesvig-Holsten, skal myndighederne anerkende som danske. Således er de politiske forhold også for dem som føler sig tyske i den danske region Sønderjylland. Det er ikke ensbetydende med at alle dem som allerede er integreret i mindretallet, accepterer dem som medlem som vælger mindretallene som voksne. Et faktum er dog at fx mindretallenes børnehaver og skoler er åbne for alle, også de nye migranter. Der er adskillige eksempler, både i det danske og det tyske mindretal at nye migranter vælger en skolegang for deres børn på en national mindretalsskole hvor det dominerende undervisningssprog er mindretalssproget. Det er altså hverken de nye migranters førstesprog eller det omgivende samfunds officielle sprog. Men skolerne har et holistisk syn på såvel tosprogethed og tokulturalitet, som den offentlige skole ikke altid kan præstere. Det kan spille en rolle for den som har eller ønsker at få sådanne kompetencer. Måske har en solidaritet mindretal imellem også en betydning. Transetnisk identitet Inden for det tyske mindretal er det karakteristisk at den officielle politik søger at fremme tysk sprog og kultur. Men en række udtalelser 112

11 fra ledere inden for mindretallet peger på at det ikke længere er et spørgsmål om kun tysk. Det er både dansk og tysk sprog og kultur. Medlemmerne af mindretallet er både tyske og danske, og det er overladt til dem selv i hvilken grad de identificerer sig med de to kulturelle kontekster. Det kan fx afhænge af situationen. Mens mindretallets institutionelle kollektive identitet er tysk, kan den individuelle identitet have elementer fra danske, mindretalstyske og tyske sociale relationer. Deres etnicitet kan karakteriseres som transetnisk. De identificerer sig ikke blot med mindretallet og den tyske flertalsbefolkning i Slesvig-Holsten, men også med det danske flertal. Det er en identifikation som omfatter den danske del af grænseregionen hvor de bor. Flere unge i mindretallet giver således udtryk for en selvforståelse som tyske sønderjyder, hvilket kan tolkes som sønderjysk regional identitet tilsvarende flertallets, men tilføjet en tysk dimension. Det danske mindretal har også medlemmer som giver til kende at de føler sig hjemme i de sociale relationer som mindretallet er rammen om og så dem der udspilles i det tyske flertal. Meget tyder på at de også har en transetnisk identitet. I deres selvforståelse er de sydslesvigere og adskiller sig således fra danskere i Danmark og tyskere i Slesvig-Holsten ved at have en dansk og en grænseregional identitet. Globaliseringen af ungdomskulturen i grænseregionen kan tilmed udvide den opvoksende mindretalsgenerations identitet til en mangesidet identitet med spor fra andre kulturer, først og fremmest den amerikanske. Det gælder også for flertallenes unge (Pedersen 2000a og b). To poler På overfladen kan der registreres modstridende holdninger til en grænseregional identitet inden for flertalsbefolkningerne. De spænder mellem to poler. I den ene ende giver nogle udtryk for en national ideologi hvor monokultur og etsprogethed er idealerne og sammenligningsgrundlaget, fx bliver den flersprogede og -kulturelle vurderet ud fra kompetencen i idealerne. Hos dem svarer statsgrænsen til en symbolsk mental grænse. I den anden ende er der folk med en regional ideologi som er forbundet med tosprogethed og interkulturel forståelse. For dem spiller nationale og statslige grænser ingen rolle, eller rettere de svarer ikke til de symbolske mentale grænser. De offentlige institutioner og arbejdsmarkedet i grænseregionen betragter stort set dansk-tysk tosprogethed og interkulturel forståelse 113

12 som kvalifikationer. Det skyldes samhandel og grænseoverskridende samarbejde inden for administration, serviceerhverv, sundhedssektoren, miljøvæsen og undervisning. Her kræves dansk og tysk, mens engelsk som lingua franca udelukkes. Tosprogethed er også forudsætningen for arbejdspendling over statsgrænsen i regionen og intern grænseregional migration, som er i stigning. Det skyldes både lavere arbejdsløshed i den danske del af grænseregionen, Sønderjylland, og ligeledes lavere priser for ejerboliger end i den tyske del af grænseregionen, Landesteil Schleswig, dvs. den nordligste del af delstaten Slesvig-Holsten. Tosprogethed og interkulturel forståelse som en kvalifikation indgår tillige i de tyske mindretalsskolers argumentation for at få elever fra andre etniske grupperinger. Det gælder også ved samarbejdsprojekter mellem offentlige skoler og gymnasier henover statsgrænsen og for de grund-, hoved- og realskoler i Slesvig-Holsten som indfører dansk som fremmedsprog eller nabosprog. Der er således en positiv indstilling til tosprogethed og erfaringer med tilegnelse af to sprog og interkulturel læring i grænseregionen, som tyder i retning af et interkulturelt samfund. Den nationale ideologi hvor sprog og kultur, førstesprog og etnicitet hænger sammen både understøttes og modbevises af de nationale mindretal. Deres medlemmer vil tilegne sig mindretalssproget for at få overensstemmelse med den nationalkultur de tilhører. Men da de ikke har dette sprog som førstesprog, er mindretallene selv indikatorer for at sammenhæng mellem sprog og kultur er noget tillært og konstrueret. Dette kommer også til syne i det tyske mindretals åbning af sine børnehaver og skoler for andre etniske befolkningsgrupper fra flertal og mindretal. De tilbydes del i mindretallets tosprogethed og tokulturalitet. Grænseregionale sprog? Disse tendenser kan ses som udtryk for regionalisering, en revitalisering af en interkulturel forståelse og nedbrydning af de nationale grænser. Hertil bidrager også en stigende bevidsthed om værdien af andre sproglige varieteter end de nationale standardsprog, dansk rigssprog og højtysk. Der forekommer en (re)vitalisering af de nationalt neutrale folkesprog sønderjysk, plattysk og frisisk (Ladegaard 1995, Nordfriisk Instituut 1999). Det er dog først og fremmest i Sønderjylland, dvs. nord for grænsen, at der er bestræbelse i gang for at fastholde den sønderjyske dialekt som der er en faldende brug af. Der spores dog en udstrakt 114

13 brug af regionalt sønderjysk som er en sproglig varietet med få dialektale træk i fri variation, dvs. de kan forekomme, men gør det ikke altid. Disse sproglige varieteter indgår ofte i en bidialektisme, en form for tosprogethed, sammen med det danske rigssprog. Inden for det tyske mindretal beskriver Byram (1986) hvorledes det tyske sprog, som fortrinsvis er tilegnet som andetsprog, er præget af indflydelse fra førstesproget dansk inden for fonologi, grammatik og semantik. Selv om mindretalsskolernes sproglige norm er højtysk, konstaterer han at de danske træk i elevernes tyske sprog sjældent bliver rettet af lærerne. Det kunne tyde på en høj status, som genfindes i mindretallets privatsfære og i den kulturelle og politiske offentlighed. Byram betegner denne sproglige varietet som nordslesvigtysk fordi det tyske mindretal, og i øvrigt også historikere, bruger betegnelsen Nordslesvig hvor flertallet i almindelighed siger Sønderjylland. I øvrigt er disse betegnelser som kan udvides med Sydslesvig og Slesvig syd for grænsen, og brugen og holdninger til dem også et aspekt ved den grænseregionale sprogbrug det er værd at undersøge. Det kan måske være med til at belyse selvforståelsen som nordslesviger, sønderjyde, sydslesviger og slesvig-holstener. Sydslesvigdansk eller sydslesvigsk Både sydslesvigdansk og sydslesvigsk bruges som betegnelser for den sproglige varietet som medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig taler. Den er som nordslesvigtysk præget af sprogbrugernes førstesprog. Sydslesvigsk er også præget af livet i det tyske samfund fx gennem tyske citatord og oversættelseslån som ikke kendes i Danmark. Det er træk som viser en loyalitet med det samfund hvor man lever, og det sprog som tales. De er udtryk for en sydslesvigsk kompetence som bliver værdsat uden for mindretalskolerne. Sydslesvigsk er således ved at få en høj status i mindretallet, og det fungerer som identifikationssymbol. Grænseregionale identiteter? Den store sproglige variationsbredde i nordslesvigtysk og sydslesvigsk og den høje status sprogene har lokalt er sammen med transetniciteten kun påvist i forbindelse med medlemmer af de traditionelle danske og tyske nationale mindretal, men det er ikke ensbetydende med at sådanne fænomener som gennembryder grænser, nationale og etniske, herunder sproglige normgrænser, ikke forekommer i de andre etniske befolkningsgrupper uanset om de betegnes som flertal eller mindretal. Måske har de en anden fremtrædelsesform. Sålænge de ikke er konstateret, kan de sproglige 115

14 varieteter og identiteten kun betragtes som elementer i en grænseregional mindretalsidentitet. Men måske er der en særlig grænseregional identitet (Thomson & Donan 1998). Hvis identifikationen udelukkende retter sig mod den ene side af grænsen i en grænseregion, vil jeg derimod ikke opfatte den som grænseregional, men kun som en regional identitet. Kulturel fundamentalisme Der er både fortalere og modstandere i forhold til eksistensen eller udviklingen af en grænseregional identitet. Det mindste tiltag til formaliseret samarbejde mellem den danske og den tyske side i grænseregionen, ser nogle som en trussel mod den nationale identitet. Det ser ud til at disse modstandere frygter en grænseregional identitet. Denne negative holdning kom klart tilsyne i Sønderjylland i forbindelse med etableringen af et formaliseret samarbejdsråd uden politisk kompetence mellem de grænsenære kommuner. Region Sønderjylland-Schleswig, som barnet blev kaldt efter følelsesladede diskussioner, vakte modstand i kredse som hviler på en dansk national ideologi, og som iøvrigt også er modstandere af EU (Euroregion Slesvig 1998, Schack 2000). De som gjorde sig gældende i mediebilledet, repræsenterede dog på ingen måde et bredt udsnit af befolkningen. På det sproglige område ses lignende nationale forkæmpere. Der er fx registreret forsøg på bevidst at forhindre at dansk som andetsprog bliver en sønderjysk dialekt eller et sønderjysk regionalsprog. Nogle kommunale konsulenter inden for integration henstillede således til nogle arbejdsgivere at deres medarbejdere skulle tale dansk rigssprog til nyansatte migranter og ikke sønderjysk. De skulle lære at være danskere og ikke sønderjyder. Begge holdninger er udtryk for kulturel fundamentalisme (Stolcke 1995) i og med at der stilles krav om kulturel integration i én national kultur og med ét nationalt sprog. De problemer og forklaringer som blev skitseret i forbindelse med grænseoverskridende projekter støttet af EU, ser ud til at være udsprunget af en lignende fundamentalistisk tankegang. Der tegner sig således ikke et billede af en grænseregion med entydige potentialer for et interkulturelt samfund. De modsatte tendenser er også til stede. Derfor er det vigtigt at en undersøgelse i regionen kommer til at omfatte repræsentanter for så mange forskellige grupperinger som muligt. Men de parametre som ligger til grund for udvælgelsen af informanter, skal om muligt være fælles i de 116

15 nordiske grænseregioner. Det vil lette komparationen, men måske også føre til at nogen overses. Fra idé til virkelighed Undersøgelsen skal være funderet i nyere sociolingvistiske teorier om sprogkontakt (Milroy & Muysken 1995, 1998, Boyd, Holmen, Jørgensen 1994, Gumperz & Levinson 1996) og nyere sociologiske og antropologiske teorier om etnicitet, kultur og nationalisme (Gellner 1983, Anderson 1991, Stolcke 1995, Barth 1996, Eriksen 1996, Comaroff 1996, Jenkins 1997). Der skal først og fremmest lægges vægt på identifikationsprocesser og sproglige processer i mikrokosmos. Undersøgelsen skal derfor fokusere på det system af fælles opfattelser og væremåder som mennesker har tilegnet sig som medlemmer af en gruppe, og de processer der foregår i de sociale relationer i og uden for gruppen og i mødet mellem systemer der opleves som forskellige. Heri skal indgå en kortlægning af sprogbrugsmønstre og holdninger til sproglig mangfoldighed og sprognormering. Det er således den kulturelle og menneskelige dimension som står i centrum. Ved brug af feltarbejde med deltagerobservation og kvalitative forskningsinterview (Kvale 1998) skal der indsamles data på mikroniveau dvs. fra enkeltindivider. Undersøgelser i grænseregioner inden for kultur (Cole &Wolf 1974 ) og sprog (Pedersen 2000a) har vist at studier inden for det sociale netværk som en familie eller en slægt udgør, giver et udførligt billede af det enkelte individs mikrokosmos og placering i makrokosmos. Det kræver at feltarbejdet også udstrækkes til socialsfæren og den kulturelle og politiske offentlighed. For at få en så mangesidig belysning som muligt, skal undersøgelserne omfatte forskellige typer af slægter. I den dansktyske grænseregion, for eksempel, skal slægterne i undersøgelsen repræsentere både de historisk betingede traditionelle flertals- og mindretalsgrupperinger og de nytilkomne migrantgrupper. I mødet mellem det traditionelle og det nye, flertal og mindretal, det nationale og det regionale og den overordnede internationalisering og globalisering rejser en række overordnede spørgsmål sig som skal besvares for at få afklaret om grænseregionen rummer et potentiale for et interkulturelt samfund med interaktion over etniske grænser. Et par af dem skitseres i det følgende. De skal så på et senere tidspunkt suppleres og udmøntes i delhypoteser. Relationerne mellem flertal og mindretal er belyst fra histopolitiske synsvinkler og har også givet anledning til 117

16 udformningen af den slesvigske model. Den bygger på den udvikling der er gået fra konfrontation til fredelig sameksistens mellem flertal og nationale mindretal og indbyrdes mellem de nationale mindretal (Kühl 1998). En udforskning af væremåder og holdninger i denne sameksistens kunne bidrage til en yderligere belysning af modellen. Det vil så være muligt i højere grad at skelne mellem politik og officiel retorik og så befolkningsgruppernes opfattelse af hverdagens realiteter. Eventuelle potentialer Det allerede nævnte nye tætte samarbejde mellem de traditionelle nationale mindretal i grænseregionen kunne tyde på at de etniske eller nationale bånd ikke længere kun går mellem mindretallene og deres tilhørsland. Det må derfor undersøges hvilke faktorer der har været og som er medvirkende til at nedbryde de symbolske grænser som tidligere har eksisteret som et udtryk for et stærkt nationalt modsætningsforhold. I analysen må skelnes mellem de politiske forhold som de to mindretal er fælles om og så fællesskabet på det personlige plan. I politisk henseende har de fx en fælles status som mindretal i EU. De har begge arbejdet for at få deres mindretalssprog anerkendt i det europæiske charter for mindretalssprog eller regionalsprog. Og de bestræber sig dagligt på at få økonomiske tilskud fra tilhørslandet og hjemlandet. I den forestående analyse skal de politiske forhold selvfølgelig tages i betragtning, men der skal fokuseres på at få indsigt i hvilke forhold på det personlige plan der spiller en rolle, hvilke motiver, holdninger og følelser der er på spil. Helt konkret kunne det fx undersøges hvem som taler sammen og lytter til hinanden, og hvad emnerne er for deres samtale. Endvidere hvad deres baggrund og holdninger herfor er, og om der er tale om en gruppeidentifikation som giver et fælles grundlag som overskrider tidligere nationale grænser. Her kommer livsfortællinger ind i billedet. Nøjagtig de samme spørgsmål er relevante at få belyst i de nye mindretals livsverden i forhold til andre mindretal i grænseregionen og til flertalsbefolkningerne. Det skal fx belyses hvilke interaktionslinjer der er og holdningerne til dem. Her kan mødet med grænsekontrollen dvs. politiet i den dansk-tyske grænseregion i sig selv udgøre et delemne fordi der er en tendens til at kun dem som ikke ligner de fleste i grænseregionen, bliver standset. Spørgsmålet er hvilken rolle etniske flertals- og mindretalsgrupper mener de selv og andre skal spille i grænseregionen, og hvilke betingelser det kræver at de kan udfolde deres ønsker. 118

17 Når der gentagne gange bliver taget udgangspunkt i de traditionelle mindretal, skyldes det at deres sprog, kultur og identitet til dels er udforsket, og at de på nogle områder eksemplificerer et interkulturelt samfund. Derfor skal deres transetnicitet også være udgangspunkt for om der er en tilsvarende identitet hos andre etniske grupperinger. Der kan også være tale om monokulturelle eller flerkulturelle identiteter, men her bliver spørgsmålet om det i sig selv indicerer at der ingen interaktion er over de etniske grænser. Den grænseregionale identitet som er skitseret, skal nærmere belyses, ligeledes om der er tale om en regional identitet. Mht. potentialerne for et interkulturelt samfund er det endvidere relevant at få en afklaring af hvornår etniciteten konstrueres i menneskets livscyklus under forskellige omstændigheder, og hvordan man kan bevare og skifte etnicitet. Inden for de nationale mindretal resulterer mødet mellem sprogene i en funktionel regional to- eller flersprogethed hos skoleeleverne (Pedersen 1993b, 2000a), men er det også tilfældet hos de voksne og hos andre skoleelever og voksne som er ved at tilegne sig sprog nr. to eller tre? For alle grupper gælder det om at få indsigt i hvornår og hvordan tosprogethed etableres, udvikles eller evt. afvikles, for den kommunikative kompetence giver adgang til en række sociale relationer og kan hindre andre. Det gælder også inden for variationsmønstre. Derfor er det relevant at få klarlagt om folk selv karakteriserer deres sprog som standardsprog eller regionalsprog, og hvilken acceptans der er af forskellige sprogformer hos dem som har en stor variationsbredde, og dem som kun taler et standardsprog. Det gælder både etsprogede og tosprogede. Hertil kan føjes at holdningen til den kulturelle og sproglige mangfoldighed er delvist belyst i forbindelse med sønderjysk dialekt (Nyberg 1980, Ladegaard 1995) og dansk som mindretalssprog (Pedersen 2000a). Endvidere er resultaterne fra en sociologisk længdesnitsundersøgelse af danske og tyske unges holdninger til nabolandet på trapperne (Hansen, Pedersen, Schack, Institut for grænseregionsforskning). Det usynlige Fokus i analyserne kommer således til at ligge på mikroniveau, på det immaterielle, det usynlige og de symbolske grænser i mødet mellem sprog og kulturer. Det skulle give muligheder for at nå frem til en afdækning af hvilke forudsætninger og forestillinger, normer og værdier der kan ses som udtryk for potentialer for et interkulturelt samfund. 119

18 Referencer Anderson, B. (1991) Imagined Communities. London. Barth, F. (1969) Introduction in F. Barth (ed.) Ethnic Groups and Boundaries. London, Barth, F. (1996 ) Manifestasjon og process. Oslo. Boyd, S., Holmen, A. og Jørgensen, J. Normann (red.) (1994) Sprogbrug og sprogvalg blandt indvandrere i norden. Bind 1: Gruppebeskrivelser. Københavnerstudier i tosprogethed, bind 22. (1994) Sprogbrug og sprogvalg blandt indvandrere i Norden. Bind 2: Temaartikler. Københavnerstudier i tosprogethed.bind 23. Byram, M. (1986) Minority Education and Ethnic Survival. Clevedon. Cole, J.W. & E.R. Wolf (1974) The hidden frontier: ecology and ethnicity in an alpine valley. New York. Comaroff, J.L. (1996) Ethnicity, Nationalism, and the Politics of Difference in an Age of Revolution in E.N. Wilmsen & P.McAllister (eds.) The Politics of Difference. Chicago and London, Eriksen, T.H. (1996) The epistemological status of the concept of ethnicity in Antropological Notebooks (Slovenia). Euroregion Slesvig (1998) Debatindlæg 1-3. Aabenraa. Fishman, J. A. (1989) Language and Ethnicity in Minority Sociolinguistic Perspective. Clevedon, Philadelphia. Habermas, J. (1989) The structural Transformation of the Public Sphere. London. Gellner, E. (1983) Nations and nationalism. Itacha & New York. Gumperz, J.J. & S.C.Levinson (eds.) (1996) Rethinking Linguistic Relativity. Cambridge Jenkins, R. (1997) Rethinking Ethnicity. London, Thousand Oaks, New Delhi. Kühl, J (1998) The Schleswig Experience The national Minorities in the Danish-German Border Area. Aabenraa. Kvale, S. (1998) Interview. København. LACE Magazine. Issue no.5, winter Ladegaard H.J. (1995) Sprog, holdninger og identitet: En sociolingvistisk og social-psykologisk analyse af sprogholdninger og sproglig adfærd i to danske lokaliteter. Odense Universitet. Milroy, L. & Muysken, P. (eds.) (1995) One Speaker, Two Languages. Cambridge. Milroy, L. & Muysken, P. (eds.) (1998) Code-Switching in conversation. London/New York. 120

19 Nordfriisk Instituut (1999) Sprachenland Nordfriesland. Bredstedt. Nyberg, M. (1980) Findes der dialektbarrierer i Danmark? Danske Folkemaal, 22. bind, hæfte 2, s Pedersen, K.M. (1986) Mødet mellem sprogene i den dansk-tyske grænseregion. Aabenraa. (1993a) The Cultural and Linguistic Diversity in the Danish-German Border Region, European Journal of Intercultural Studies, Volume 3, Number 2/3, (1993b) Functional Regional Bilingualism, Journal of Multilingual and Multicultural Development, Vol. 14: 6, (1996) Die deutsche Minderheit in Dänemark und die dänische Minderheit in Deutschland in: R. Hinderling & L.M.Eichinger (Hrsg.) Handbuch der mitteleuropäischen Sprachminderheiten. Tübingen,, (2000a) Dansk sprog i Sydslesvig. Bind 1+2. Aabenraa. (2000b) A National Minority with a Transethnic Identity - The German Minority in Denmark in Wolff, S. Ethnic German Minorities in Europe. London. Schack, M. (2000) On the Multicontextual Character of Border Regions in Velde, M. van der & Houtum H. van (eds.) Borders, Regions, and People. London, Steensen, T. (1986) Die Friesische Bewegung in Nordfriesland im 19. und 20. Jahrhundert. Neumünster. Stolcke, V. (1995) Talking Culture. New Boundaries, New Rhetorics of Exclusion in Europe. Current Anthropology Vol. 16, No 1, Walker, A. (1996) Nordfriesland, die Nordfriesen und das Nordfriesische in R. Hinderling & L.M. Eichinger Handbuch der Mitteleuropäischen Sprachminderheiten. Tübingen, Whyte, M. (1998) Forord. In A.-B.S. Preis Kan vi leve sammen? Integration mellem politik og praksis. København. Wilson, Thomas M & Hastings Donnan (eds.) (1998) Border identities: nation and state at international frontiers. Cambridge. 121

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Københavnerstudier i tosprogethed. Almindelig serie

Københavnerstudier i tosprogethed. Almindelig serie Københavnerstudier i tosprogethed Almindelig serie Bind 1: J. Normann Jørgensen: Skolefag, sprog eller slagmark? Artikler og foredrag om dansk som fremmedsprog i undervisningen. København: Danmarks Lærerhøjskole

Læs mere

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn Pædagoguddannelsen i fokus Mette Ginman Eva Gulløv Jan Kampmann Vibe Larsen Peter Mikkelsen Vibeke Schrøder Anna-Vera Meidell Sigsgaard Üzeyir Tireli Trine Øland Pædagogisk arbejde med tosprogede børn

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Birgitte Alfter Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Sydslesvig. Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Reflektioner over vores sprogbrug

Reflektioner over vores sprogbrug Reflektioner over vores sprogbrug Der er en enorm magt i de begreber, vi bruger om andre mennesker... Anne Britt Djube, forsker Af Mik Aidt og Peter Hervik Kulturel mangfoldighed, interkultur, flerkultur,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere