KL vil derfor bede de kommunale forvaltninger om at udfylde vedhæftede spørgeskema.

Transkript

1 ZS3P-VHLV-ECY6 ZS3P-VHLV-ECY6 Kære forvaltning Med folkeskolereformen skal alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, samtidig med at de trives. Der skal følges tæt op på elevernes progression og læring for at se, om udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. Der vil dog gå noget tid, før reformen kan aflæses i elevresultater. I mellemtiden vil der være behov for at følge med i, om grundlaget for at omstille folkeskolen er til stede. KL vil derfor bede de kommunale forvaltninger om at udfylde vedhæftede spørgeskema. Skemaet er tænkt som en støtte til den enkelte kommune på to måder: 1. Skemaet kan fungere som en tjekliste i forhold til de indsatser, der ifølge reformen skal træffes kommunal beslutning om eller som der i øvrigt med reformen vil være behov for kommunalt at forholde sig til. Spørgeskemaet er vedhæftet, ligesom der er mulighed for at printe det udfyldte spørgeskema, når besvarelsen er gennemført. 2. De aggregerede resultater vil blive formidlet til kommunerne med henblik på at give kommunerne et videngrundlag for at følge op på egen implementeringsindsats. KL vil bruge de aggregerede resultater på følgende måde: - Dialog med kommunalpolitikere i de fælles dialogfora - Dialog med kommunale forvaltninger i de fælles dialogfora - Input til drøftelse i de enkelte netværk under kommunesamarbejdet - Input til KL s drøftelser med staten om fremdrift i implementeringen af reformen, fx som input til den statslige implementeringsstyregruppe Inden I udfylder skemaet, bliver I bedt om at skrive jeres mailadresse. Vi vil sende de aggregerede resultater til disse mailadresser. I bedes svare på skemaet senest d. 1. april Det forventes at tage ca. 15 minutter at udfylde skemaet.

2 Eventuelle faglige spørgsmål/bemærkninger kan rettes til Louise Tarp Thorgaard ( , Spørgsmål i forbindelse med tekniske problemer kan rettes til Christian Tornsberg ( , ctb@kl.dk). Vi håber, I vil prioritere tid til at udfylde skemaet. Baggrundsoplysninger Kommunenavn: Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev

3 Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj mmerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg

4 Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus Kontaktperson (navn): Line Ditlev Larsen Politisk målstyring De første spørgsmål handler om, hvorvidt kommunen har drøftet skolepolitiske mål, samt om hvorvidt der i kommunen indsamles testdata udover de obligatoriske nationale test Besvaret før/efter deadline Før Efter

5 1. Har der i kommunalbestyrelsen eller fagudvalg været en drøftelse af, hvad de nationale mål for folkeskolen betyder for de kommunalpolitiske mål og indsatser på folkeskoleområdet?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det 2. Er der i kommunen fastsat kommunalpolitiske mål, som operationaliserer eller supplerer til de nationale mål for folkeskolen?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det 3. Er det i kommunen besluttet, hvilke opfølgende handlinger og initiativer mål- og resultatopfølgningen i forbindelse med kvalitetsrapporten kan give anledning til?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det 4. Har kommunalbestyrelse eller fagudvalg drøftet, hvad det betyder at gå fra fokus på undervisning til fokus på elevernes læring?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det 5. Forventes det, at kommunen fremover vil supplere de obligatoriske nationale test med frivillige nationale test?, det har tidligere været frivilligt for skolerne, men vi vil nu gøre det obligatorisk, det er i forvejen obligatorisk, og det vil det også være fremover, det har været obligatorisk, men vi vil nu gøre det frivilligt for skolerne, det er frivilligt for skolerne, og det vil det også være fremover Det er ikke besluttet endnu 6. Forventes det, at kommunen vil gennemføre egne kommunale test som supplement til de nationale test?, det har tidligere været frivilligt for skolerne, men vi vil nu gøre det obligatorisk

6 , det er i forvejen obligatorisk, og det vil det også være fremover, det har været obligatorisk, men vi vil nu gøre det frivilligt for skolerne, det er frivilligt for skolerne, og det vil det også være fremover Det er ikke besluttet endnu Økonomi- og ressourcestyring Medarbejderressourcer De næste spørgsmål handler om det i budgettet forudsatte undervisningstimetal. 7. Hvilket gennemsnitligt undervisningstimetal pr. år har kommunen forudsat i budgettildelingen, at en lærer skal undervise i den fagopdelte undervisning fra august 2014 (Klassisk undervisning)? Angiv i timer Hvilket gennemsnitligt undervisningstimetal pr. år har kommunen forudsat i budgettildelingen, at en lærer skal undervise i den understøttende undervisning fra august 2014 (f.eks. 1019)? Angiv i timer Hvilket gennemsnitligt undervisningstimetal pr. år har kommunen forudsat i budgettildelingen, at en pædagog skal undervise i den understøttende undervisning fra august 2014? Angiv i timer 1019

7 10. Hvilken fordeling er forudsat i budgettildelingen til følgende gruppers varetagelse af den understøttende undervisning? (Skriv procentvis fordeling) Lærere50% Pædagoger50% andre med relevante kvalifikationer Kompetencedækning De næste spørgsmål handler om kommunernes kompetenceplan og opfølgning på målsætningen om fuld kompetencedækning 11. Har kommunen udarbejdet en kompetenceplan?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det 12. Er der i kommunen et overblik over, hvilke skoler der er specielt udfordret ift. at realisere målsætningen om fuld kompetencedækning i hhv (85 pct.) og 2018 (90 pct.) samt i 2020 (95 pct.), men det er i proces 13. Har kommunen gjort sig overvejelser om, hvordan man vil følge op på, om kommunen når målene for fuld kompetencedækning?

8 , men det er i proces Regelforenkling 14. Er der i budgettet for 2014 indregnet et eller flere af regelforenklingstiltag, der indgår i folkeskolereformen? (fx lempelse af krav til skolebiblioteksfunktion, bedre brug af holddeling, forenkling af elevplanen, fælles ledelse mv.) En ny og sammenhængende skoledag De nye fritidstilbud De næste spørgsmål handler om, hvorvidt kommunen har taget stilling til fritidstilbuddene fremover 15. Er der i kommunen truffet beslutning om, hvilke fritidstilbud til skolesøgende børn, der skal være fremover?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det

9 16. Er det besluttet, hvordan tilbuddene skal organiseres?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det 17. Er der i kommunen truffet beslutning om pædagogers og pædagogmedhjælperes arbejde i og ansættelsesforhold i skole og fritidstilbud?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det Den åbne skole 18. Er der i kommunen besluttet mål og rammer for skolernes samarbejde med kultur- og foreningslivet samt musik- og ungdomsskoler? for begge for samarbejde med kultur- og foreningslivet for samarbejde med musik- og ungdomsskoler, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det 19. Er der i kommunen udarbejdet en plan for ungdomsskolens virksomhed?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det

10 It 20. Er der i kommunen besluttet en strategi for it i undervisning og læring i folkeskolen?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det Kendetegn ved den nye skole 21. Har der i kommunalbestyrelsen eller fagudvalg været politiske drøftelser af, hvad der skal kendetegne den nye skoledag, herunder i forhold til, hvordan de mange nye indsatser (fx 45 minutters motion og bevægelse, understøttende undervisning og samarbejde med ungdomsskolen og musikskolen) skal tænkes sammen?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det, det er op til den enkelte skole 22. Er der i kommunen truffet en beslutning om rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det

11 , det er op til den enkelte skole Motion og bevægelse 23. Er der i kommunen sat mål og rammer for skolernes arbejde med motion og bevægelse?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det, det er op til den enkelte skole Tilstedeværelse og fysiske rammer 24. Er der i kommunen truffet beslutning om lærernes tilstedeværelse på skolerne?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det, det er op til den enkelte skole 25. Har reformen givet anledning til, at kommunen har taget de fysiske rammer på skolerne op til overvejelse?

12 , men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det, det er op til den enkelte skole Understøttende undervisning 26. Er der i kommunen sat mål og rammer for indholdet i den understøttende undervisning?, men der er planlagt en politisk proces, hvor der bliver taget stilling til det, det er op til den enkelte skole Organisering af omstillingsprocessen 27. Er der lavet en særlig politisk organisering om implementering af reformen? 28. Er der lavet en særlig administrativ organisering om implementering af reformen?

13 29. Er der i kommenen besluttet en særskilt procesplan for realisering af en ny skole i kommunen? 30. Er følgende grupper inddraget i processen med konkret tilrettelæggelse af den nye skole, fx gennem deltagelse i arbejdsgrupper, temadage, møder mv? Skoleledelser Skolebestyrelser TR ere Medarbejdere Forældre Elevråd Elever Ungdomsskolen Musikskolen Lokale foreninger Andre, skriv hvem i nedenstående kommentarfelt, på kommunalt niv eau Det er op til den enkelte skole V ed ikke Hvis andre, bedes du her angive hvem 31. Godkender og følger kommunen op på skolernes implementeringsplaner?, kommunen godkender og følger op på fremdrift, men kommunen er i tæt dialog med skolerne om planerne og fremdrift ift. planerne, der er udstukket rammer, som skolerne kan disponere frit inden for Andet, skriv:

14 Kommunikationen til forældrene om folkeskolereformen 32. Er det besluttet, hvem der er afsender på kommunikationen til forældrene om de ændringer/tiltag, der sker på deres børns skoler ifm. reformen?, det er forvaltningen, det er skoleledelserne, det er lærerne, det er en kombination af ovenstående, det er ikke besluttet, men der er planlagt en proces, hvor der bliver taget stilling til det 33. I hvor høj grad sker der en central koordination af, hvad der kommunikeres hvornår til forældrene om de ændringer/tiltag, der sker på deres børns skoler ifm. reformen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 34. Er der planer om at måle på, hvor godt orienteret forældrene føler sig om de ændringer/tiltag, der sker på deres børns skoler ifm. reformen?, men der er planlagt en proces, hvor der bliver taget stilling til det, det er op til den enkelte skole Hvis du har uddybende kommentarer, bedes du angive

15 Inklusion 35. Har kommunen en plan for at følge op på, hvordan det går med inklusionen på forskellige områder? (sæt evt. flere x), for at følge inklusionsgraden, for at følge elevernes faglige udbytte og trivsel, for at følge lærernes og pædagogernes kompetencer og kompetencebehov ift. inklusion, for at følge ressourcepersoners tilgængelighed og brug af deres kompetencer, for at følge forældrenes opbakning til inklusion, andet (skriv) 36. Inklusion af eleverne i folkeskolen i de senere år har reduceret udgifterne til de dyrere segregerede tilbud. I hvor høj grad lader kommunen de frigjorte midler fra specialtilbuddene forblive på skoleområdet i forbindelse med inklusion af eleverne? Alle midlerne forbliver på skoleområdet Størstedelen af midlerne forbliver på skoleområdet En del af midlerne forbliver på skoleområdet Få af midlerne bliver på skoleområdet Ingen af midlerne bliver på skoleområdet Hvis du har uddybende kommentarer, bedes du angive Tak for din besvarelse. Hvis du ønsker at printe besvarelsen, skal du klikke på nedenstående printerikon og derefter afslutte.