Handel. Frihandel er en kilde til økonomisk vækst INDBLIK I EU POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handel. Frihandel er en kilde til økonomisk vækst INDBLIK I EU POLITIK"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Handel Frihandel er en kilde til økonomisk vækst Når vi åbner nye markeder, vokser vores økonomier. Det opnår vi kun med en aktiv frihandels- og investeringspolitik fra EU s side.

2 INDHOLD Derfor har vi brug for en handelspolitik... 3 INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Hvordan EU udvikler handelspolitikken Sådan er handelspolitikken skruet sammen...10 Handelspolitikkens fremtid Læs mere Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Handel Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: istockphoto.com/grzegorz Petrykowski 16 s ,7 cm ISBN doi: /9803 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 H A N D E L 3 Derfor har vi brug for en handelspolitik EU s handelspolitik skal ses på baggrund af to fænomener i vores hverdag. Det første er EU s betydning som en af de større medspillere på verdensscenen. Det andet er, hvordan globaliseringen påvirker det internationale miljø. EU er verdens største økonomi, den største im- og eksportør, førende investor og modtager af investeringer udefra samt den største bistandsyder. Med kun 7 % af verdens samlede befolkning tegner EU sig for over en fjerdedel af den globale produktion målt ud fra bruttonationalproduktet (BNP), som er den samlede værdi af alle varer og tjenesteydelser. Det indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital inden for EU s grænser er hjørnestenen i EU s evne til at skabe arbejdspladser ved at handle med andre lande og regioner. Det er EU og ikke de enkelte lande, der har ansvaret for dette marked. Det administrerer også handelsforbindelserne med den øvrige verden. EU taler med én stemme og har derfor mere indflydelse i internationale handelsforhandlinger, end et enkelt EU land kunne håbe på. EU er en aktiv politisk og økonomisk medspiller med stigende regionale og globale interesser og ansvar. VERDENS STØRSTE ØKONOMIER (2013) EU (28 medlemslande) BNP i løbende priser (mia. euro) % af global BNP Offentlig bruttogæld % af BNP ,2 88,0 Argentina 460 0,9 41,0 Australien ,0 28,6 Brasilien ,0 66,2 Canada ,5 88,8 Kina ,8 39,4 Indien ,6 61,5 Indonesien 655 2,3 26,1 Japan ,6 243,2 Mexico 949 2,0 46,4 Rusland ,4 13,9 Saudi-Arabien 564 1,5 2,7 Sydafrika 264 0,7 45,2 Sydkorea 982 1,7 33,9 Tyrkiet 617 1,4 36,3 USA ,5 104,2 Hele verden ,0 Kilde: IMF WEO. EU handel: nøgletal EU s andel af verdenshandelen: 16,4 % 2013 Direkte udenlandske investeringer i EU: mia. euro 2012 Direkte investeringer fra EU i andre lande: mia. euro 2012 Handelsoverskud på industrivarer, ekskl. olie: over 400 mia. euro 2013 Handelsoverskud på tjenesteydelser: 110 mia. euro 2013 EU-udviklingsstøtte: 56,5 mia. euro 2013 EU har en af verdens mest udadvendte økonomier, og det skal det fortsat have. Samhandelen med resten af verden blev fordoblet mellem 1999 og 2010, og nu er næsten tre fjerdedele af importen til EU fri for afgifter eller belagt med formindskede afgifter. På de varer, der stadig er afgiftsbelagte, var gennemsnitssatsen i 2012 kun 2,2 % for industrivarer og 2,6 % for varer som helhed. EU er den største handelspartner for 59 lande i verden. Til sammenligning er tallet for 36 for Kina og 24 for USA. Europas udenrigshandel med varer og tjenesteydelser svarer til 35 % af EU s BNP det er fem procentpoint højere end USA. EU er et stort marked, der importerer lige så mange landbrugsvarer fra udviklingslandene som Australien, Canada, Japan, New Zealand og USA tilsammen (disse landes samlede indbyggertal svarer nogenlunde til EU s).

4 4 I N D B L I K I E U P O L I T I K istockphoto/rainerplendl I dag produceres f.eks. biler ikke længere på ét sted fra start til slut. Denne åbenhed giver styrke, for vi lever i en verden i konstant forandring. Globalisering en kombination af teknologisk udvikling og økonomisk liberalisering gør det muligt for varer, tjenesteydelser, kapital, virksomheder og mennesker at komme næsten overalt på jorden nemt og hurtigt. Globalisering Nu til dags bliver produkter ikke længere lavet på ét sted fra start til slut. I stedet bliver de samlet over en lang række individuelle processer, der ofte foregår forskellige steder i verden. Teksten»Made in«efterfulgt af et enkelt landenavn er nu undtagelsen snarere end reglen. Det betyder, at vi har brug for en mere sofistikeret tilgang til im- og eksport end at se på færdigvarer som noget, der bare bliver indført til eller udført fra et land. Væksten i andre økonomiske kraftcentre, f.eks. Brasilien, Indien og Kina, betyder, at der bliver konkurreret mere på prisen og kvaliteten af de varer, de fremstiller. Hvad der er endnu vigtigere, er, at der samtidig også konkurreres mere om adgang til energi og råmaterialer. Samtidig er disse lande ved at skabe en ny gruppe velstående forbrugere, og deres økonomier er mere åbne end for år siden. Den kinesiske importtold er faldet fra 19,8 % i 1996 til 4,7 % i I Indien er tallet for den samme periode faldet fra 20,1 % til 7,0 % og i Brasilien fra 13,8 % til 10,0 %, selv om der stadig findes mindre synlige hindringer for eksport fra EU. VERDENS STØRSTE HANDELSNATIONER % af global eksport af varer, 2013 % af global eksport af tjenesteydelser, 2013 Andre 55 % EU 15 % Andre 42 % EU 25 % USA 10 % Japan 5 % USA 19 % Kina 15 % Indien 4 % Kina 6 % Japan 4 % Kilde: Eurostat - WTO.

5 H A N D E L 5 EU s aktive handelspolitik over for nye markedsøkonomier bringer nye muligheder for vækst og handel. Den Internationale Valutafond (IMF) vurderer, at 90 % af den fremtidige økonomiske vækst fra 2015 vil blive skabt uden for Europa (Kina tegner sig for en tredjedel). istockphoto/kikkerdirk Frihandel kan være med til at hjælpe EU ud af den nuværende krise. Frihandel og konkurrenceevne EU s handelspolitik er en integreret del af den overordnede 2020-strategi, der skal øge beskæftigelsen og skabe en mere moderne, velfungerende og bæredygtig økonomi. En dynamisk indenlandsk økonomi betyder, at EU skal være mere konkurrencedygtig på verdensmarkedet. Frihandel er vigtigere end nogensinde før, hvis vi skal have økonomisk vækst og skabe nye job. To tredjedele af importen består af råmaterialer, halvfabrikata og komponenter, som fabrikanterne i EU skal bruge. Europas markeder skal stå åbne for denne import. Hvis tilstrømningen bliver begrænset, eller hvis prisen for at importere bliver hævet, kan det give bagslag i form af højere priser på varer og lavere konkurrenceevne for europæiske virksomheder, både ude og hjemme. Frihandel kan være med til at hjælpe EU ud af den nuværende krise, som begyndte i USA, da markedet for realkredit til boligejere med lav kreditværdighed (»subprime«) brød sammen i Men krisen har også afsløret indbyggede svagheder inden for EU. I takt med at det indre marked uddybes, og der kommer målrettede europæiske investeringer i forskning, uddannelse og energi, er frihandel netop en af de ting, der kan stimulere den europæiske økonomi. Økonomisk potentiale Kommissionen vurderer, at hvis alle de igangværende frihandelsaftaler går igennem, kan det betyde, at EU s BNP stiger med over 2 %. Det svarer til, at EU s økonomi blev udvidet med f.eks. Danmark eller Østrig. Derudover kan det betyde over 2 millioner nye job. Yderligere fordele ved frihandel Åbne markeder skaber mere økonomisk vækst samt flere og bedre job for både Europa og dets partnere. I 2011 var omkring 14 % af arbejdsstyrken i Europa direkte eller indirekte afhængig af eksport til resten af verden. Dette tal er steget med ca. 50 % siden Direkte udenlandske investeringer er også afgørende for jobskabelsen over 4,6 millioner medarbejdere i Europa. Liberalisering af handelen skaber nye muligheder for innovation og øget vækst i produktiviteten. Handels- og investeringsstrømme spreder nye idéer og innovation, nye teknologier og den bedste forskning, hvilket fører til bedre produkter og tjenesteydelser for både private og virksomheder. Erfaringer fra EU landene viser, at hvis en økonomi åbnes med 1 %, er resultatet en stigning på 0,6 % i arbejdskraftens produktivitet året efter. Blandt fordelene ved handel er, at forbrugerne får lavere priser og flere valgmuligheder, fordi importerede fødevarer og forbrugsgoder samt komponenter til produkter, der fremstilles i Europa, bliver billigere.

6 6 I N D B L I K I E U P O L I T I K EU lægger stor vægt på overordnede sociale og miljømæssige spørgsmål. Frihandelsaftaler kan også bruges til at udbrede bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne. Hvis handelen skal foregå gnidningsløst, er det ikke nok bare at aftale en lavere eksporttold. Der skal stå respekt om retsstaten, så der findes et stabilt og forudsigeligt juridisk miljø derfor er det afgørende, at der gøres noget ved mindre synlige handelshindringer, f.eks. toldformaliteter, bureaukrati og i visse tilfælde uetisk forretningspraksis. EU S STØRSTE HANDELSPARTNERE: VARER 300 Shutterstock EU-eksport (mia. euro) EU-import (mia. euro) 100 Handel drejer sig om mere end at flytte rundt på fysiske varer: Handel betyder også tjenesteydelser og investeringer USA Kina Rusland Schweiz Norge Tyrkiet Japan Sydkorea Brasilien Indien Ikke kun varer og tjenesteydelser Tidligere, hvor handel betød, at fysiske produkter blev flyttet fra én verdensdel til en anden, handlede forhandlingerne næsten kun om toldsatser og kvoter. Nu, hvor økonomierne er mere sofistikerede, dækker handelspolitikken en bred vifte af aktiviteter og praksisser. Der er bl.a. tale om tjenesteydelser, intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, standarder for plante- og dyresundhed samt for industri- og håndværksprodukter, godkendelsespraksis og indenlandsk beskatning. Afrika: import 168,3, eksport 154,7 Central- og Sydamerika: import 102,4, eksport 120,9 Andre lande i Europa: import 477,6, eksport 488,7 Nordamerika: import 223,8, eksport 320,5 Oceanien: import 14,6, eksport 39,0 Asien: import 678,6, eksport 573,7 Tallene gælder for Kilde: Eurostat.

7 H A N D E L 7 Hvordan EU udvikler handelspolitikken EU har ansvaret for landenes handelspolitik, og Kommissionen forhandler på deres vegne. Dette betyder, at et enkelt land ikke må forhandle bilaterale handelsaftaler med lande uden for EU. Denne ansvarsfordeling er baseret på EU traktaterne. Formålet med frihandelsaftaler: at åbne nye markeder for varer og tjenesteydelser at øge beskyttelsen og mulighederne for at investere at gøre handelen billigere ved at nedsætte toldsatserne og bureaukratiet at øge handelen ved at gøre toldklareringen lettere og fastsætte sammenlignelige tekniske og sundhedsmæssige standarder at skabe øget sikkerhed gennem klare regler om intellektuel ejendomsret, konkurrence og offentlige indkøb at støtte bæredygtig udvikling ved at skabe samarbejde, indsigt og dialog om sociale og miljømæssige spørgsmål. Det samme gælder for forsyningskæderne inden for EU, hvor de økonomiske grænser er utydelige, og handelsforbindelserne er under forandring. Når virksomheder eksporterer, skaber de ikke kun arbejdspladser i det land, som varerne og tjenesteydelserne forlader, men også rundt omkring i EU. Tjenesteydelser er særligt vigtige, fordi de er med til at integrere EU i de globale forsyningskæder og holde på europæiske arbejdspladser. Omkring en tredjedel af de job, der skabes, ved at fremstillede varer eksporteres fra Europa, findes i firmaer, der driver støttevirksomhed for eksportørerne. Samlet set udgør tjenesteydelserne 50 % af den indenlandske merværdi i Europas eksport til resten af verden. EU S STØRSTE HANDELSPARTNERE: TJENESTEYDELSER EU-eksport (mia. euro) EU-import (mia. euro) 50 Nye tider De grundlæggende ændringer i de globale forsyningskæder betyder, at det bliver vigtigere, hvor merværdien skabes, end hvor eksporten faktisk registreres. Derfor skal EU s handelspolitik opretholde og om nødvendigt genskabe EU s plads i de globale forsyningskæder i stedet for at prøve at bevare hvert enkelt led i produktionsprocessen på hjemmebanen. Handel drejer sig i stigende grad om at tilføje værdi fra forskning, udvikling og udformning til fremstilling af komponenter, samling og logistik. 0 USA Schweiz Tallene gælder for Kilde: Eurostat. Kina Rusland Mens små og mellemstore virksomheder ikke altid selv eksporterer direkte, leverer mange af dem dele, komponenter og tjenesteydelser, som indgår i større virksomheders eksport. En vare, der officielt er registreret som eksport fra Tyskland, kan sagtens indeholde dele, der er fremstillet i Belgien, Polen eller Tjekkiet. Japan Canada Indien Brasilien Hongkong

8 8 I N D B L I K I E U P O L I T I K Multinational fremstillingskæde Kina er et godt eksempel på, hvordan produktionen nu er delt mellem flere lande. En bestemt smartphone, der fremstiles i Kina, får f.eks. under 4 % af sin merværdi tilføjet i Kina, men over 16 % i Europa. Nogle smartphones eller tavle-pc er, der er»made in China«, får måske endda over halvdelen af deres merværdi i Europa. Det samme gælder andre produkter lige fra legetøj til flyvemaskiner. Men de fleste lande går stadig meget efter indenlandsk merværdi i fremstillingen af eksportvarer. Omkring 87 % af merværdien i EU s eksport er indenlandsk. For Kina er tallet 76 %. Værditilvækstkæder bliver stadig mere afgørende, hvis vi skal forstå handelens betydning, især for arbejdsmarkederne. De voksende produktionsforbindelser mellem EU og Kina betyder f.eks., at over 1,1 millioner job i EU i 2009 blev understøttet af kinesisk eksport, mens 5,5 kinesiske arbejdspladser var afhængige af eksporten fra EU. Frihandelsaftaler EU arbejder aktivt sammen med sine partnere nogle gange inden for regionale grupperinger om at forhandle omfattende frihandelsaftaler. Aftalerne medfører privilegeret adgang til landenes markeder og er en godkendt undtagelse fra Verdenshandelsorganisationens (WTO) grundprincip om, at alle handelspartnere skal behandles ens. Aftalerne varierer alt efter, hvilke ambitioner og muligheder det land eller den gruppe lande, EU forhandler med, har. Der er ingen standardløsninger. EU s mange partnere har forskellige interesser, og derfor skræddersys aftalerne til den konkrete situation. Frihandelsaftaler med industrilande og nye økonomier handler om økonomi, og de går normalt ud på, at Økonomiske partnerskabsaftaler indeholder både handels- og udviklingsaftaler. istockphoto/joesboy markederne skal åbnes gensidigt. De økonomiske partnerskabsaftaler med landene i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet indeholder målsætninger om både handel og udvikling. EU s handelspolitik sætter fokus på centrale partnere som USA, Canada og Japan, men der arbejdes også med nye økonomier som Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika (»BRIKS landene«). De anses for at være de nye dynamoer i verdensøkonomien. For eksportørerne i EU er fordelene ved aftaler med sådanne lande helt klare. Den gennemsnitlige toldsats ved eksport til resten af verden er stadig omkring 5 %. I visse lande er tallet betydeligt højere. Normalt vil en aftale omfatte forskellige sektorer og emner, og den vil samtidig indeholde en tidsplan for nedsættelsen af toldsatsen for de enkelte produkter. Nu til dags indeholder (EU s) handelsaftaler også emner uden for toldområdet, lige fra intellektuel ejendomsret til offentlige indkøb. De rummer forskellige bestemmelser, f.eks. om oprindelse, så man kan afgøre, hvilke produkter der kan indføres til lavere afgifter eller helt uden. Disse aftaler styrker EU s regelbaserede system, som er mere vidtgående end WTO, fordi det indgår som en fast bestanddel i aftalerne, så handel og investeringer beskyttes og får lov til at vokse sig stærke. Intellektuel ejendomsret Europas konkurrencedygtighed i den globale økonomi er overvejende baseret på innovation og merværdien fra de varer, det fremstiller. Det underminerer den økonomiske vækst og beskæftigelsen, når europæiske idéer, varemærker og produkter bliver piratkopieret og forfalsket. Beskyttelse af intellektuel ejendomsret, f.eks. patenter, varemærker, design, copyright eller geografiske betegnelser, bliver stadigt vigtigere for europæiske opfindere og virksomheder, så samvittighedsløse konkurrenter ikke kan lave ulovlige kopier. EU beskytter den intellektuelle ejendomsret på flere måder. Inden for WTO stod det som forkæmper for aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. EU forhandler også om relevante bestemmelser i bilaterale handelsaftaler og arbejder tæt sammen med ikke-eu-landes myndigheder om at styrke beskyttelsen af disse rettigheder.

9 H A N D E L 9 Investeringer EU er den største kilde til direkte udenlandske investeringer og støtter klare regler til at beskytte denne form for finansiering, som spiller en afgørende rolle med at skabe virksomheder og arbejdspladser i udlandet og opbygge globale forsyningskæder. HVOR FLYDER INVESTERINGERNE HEN, OG HVOR KOMMER DE FRA? Direkte udenlandske investeringer fra EU Andre lande 22 % Hongkong 3 % Norge 4 % Canada 4 % Kina (undtagen Hongkong) 4 % Rusland 4 % Direkte udenlandske investeringer i EU Andre lande 10 % Hongkong 2 % Singapore 2 % Brasilien 3 % Rusland 3 % Norge 3 % Canada 4 % Schweiz 11 % I alt: 341 mia. euro Schweiz 11 % Brasilien 8 % I alt: 303 mia. euro Offshore finanscentre 18 % USA 28 % Offshore finanscentre 14 % USA 45 %»Direkte udenlandske investeringer«betyder, at en person eller et firma ejer en virksomhed eller en del af den i udlandet. Så»direkte udenlandske investeringer fra EU«betyder, at nogen i EU er (med)ejer af virksomheder i et land uden for EU. Det modsatte gælder ved»investeringer fra«. Tallene er gennemsnittet for for de 27 EU-lande. Kilde: Eurostat. Formålet er at give investorerne retssikkerhed sammen med et stabilt, forudsigeligt, retfærdigt og ordentligt reguleret miljø, hvor de kan gøre forretninger. Det opnås for det meste gennem WTO s almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og om muligt gennem bilaterale aftaler. Efter at Lissabontraktaten trådte i kraft, har EU fået tildelt ansvaret for at forhandle om beskyttelse af europæiske investeringer i lande uden for EU. Offentlige udbud EU arbejder på at sikre, at europæiske virksomheder har lige adgang til at konkurrere om offentlige indkøb i andre lande, når de offentlige myndigheder skal have leveret varer, arbejde eller tjenesteydelser. Der kan være tale om større infrastrukturprojekter som veje og hospitaler eller indkøb af IT-udstyr. Hvert år bliver der udbudt indkøb til en værdi af omkring 1 billion euro. WTO gik med til at ændre sin aftale om offentlige udbud i Dermed er der taget endnu et stort skridt i retning af at åbne det internationale marked for offentlige indkøb. Kommissionen er gået et skridt videre ved at foreslå lovgivning, der forhindrer virksomheder i lande uden for EU, som ikke tilslutter sig WTO-reglerne og diskriminerer mod EU-virksomheder, i at byde på europæiske kontrakter. Sådan forhandles frihandelsaftaler Der går mange måneder med grundige forberedelser, før der indledes forhandlinger om en handelsaftale. Blandt andet foretages der offentlige høringer, vurdering af en aftales mulige konsekvenser for Europas virksomheder og forbrugere samt formelle og uformelle drøftelser mellem Kommissionen og det relevante land eller region for at fastslå, hvilke emner der skal forhandles om. Efter disse omfattende forberedelser beder Kommissionen om godkendelse fra Rådet (der består af repræsentanter fra EU-landenes regeringer) til at indlede forhandlinger. Det aftales, hvilke resultater Kommissionen skal forsøge at opnå. Under forhandlingerne, som typisk varer flere år, holder Kommissionen løbende Rådet og Parlamentet orienteret om udviklingen. Når der er truffet en aftale, skriver Rådet formelt under. Parlamentet har med Lissabontraktaten fået ret til at godkende eller afvise teksten, men det kan ikke ændre i den. Det kan også ske, at enkelte EU-lande skal bekræfte en aftale i henhold til deres egne procedurer og samtidig give grønt lys på internationalt plan. Aftalen træder i kraft på en bestemt dato, men den kan godt anvendes midlertidigt inden da.

10 10 I N D B L I K I E U P O L I T I K Sådan er handelspolitikken skruet sammen EU s handelspolitik bygger på tre hovedområder: en aktiv rolle i multilaterale forhandlinger, der føres inden for WTO tættere bilaterale handelsforbindelser med enkelte lande og regioner og såkaldte autonome foranstaltninger, hvor der f.eks. gives særbehandling til udviklingslande en strategi, som skal finde og fjerne bestemte hindringer på de vigtigste eksportmarkeder. Multilateral metode EU går stærkt ind for multilaterale initiativer. Det bakkede klart op om Dohaudviklingsrunden, som blev lanceret af WTO i 2001 for at forhandle om yderligere handelsliberalisering for varer og tjenesteydelser, give udviklingslandene bedre markedsadgang og revidere handelsreglerne. Verdenshandelsorganisationen WTO blev stiftet den 1. januar 1995 som arvtager til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), der blev etableret i kølvandet på anden verdenskrig. WTO har i øjeblikket 160 medlemslande og 24 observatører. Organisationen har været med til at skabe et sæt regler, der holder verdensøkonomien åben for handel. Den administrerer WTO s handelsaftaler, giver et forum for forhandlinger, løser uoverensstemmelser, overvåger landenes politikker, giver teknisk bistand og kurser til udviklingslandene og organiserer samarbejde med andre internationale organisationer. Der lanceres en ny runde handelsforhandlinger, når WTO s medlemmer ønsker at modernisere de multilaterale regler. Den seneste runde (som stadig er i gang) er Doharunden. Der vil være store fordele at hente, hvis forhandlingerne får et positivt resultat. Det vurderes, at verdenshandelen vil stige med 2 %, og både handelsprocedurerne, logistik og transport vil blive lettere. Imidlertid er der ikke opnået enighed på grund af de komplekse emner og deltagernes forskellige interesser. EU spiller en nøglerolle i WTO. iwto

11 H A N D E L 11 FRIHANDELSAFTALER EU baner nye veje med sin dagsorden for gensidig åbning af markederne over for de vigtigste bilaterale handelspartnere. Det væsentligste instrument er frihandelsaftaler. Før 2006 tegnede de sig for under en fjerdedel af EU s handel. Hvis alle de forhandlinger, som nu er i gang, ender med frihandelsaftaler, stiger dette tal til to tredjedele. Ved udgangen af 2012 havde EU allerede 28 gældende handelsaftaler. GÆLDENDE FRIHANDELSAFTALER De østlige nabolande: I 2013 afsluttede EU forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA) med Armenien, Georgien og Moldova som led i mere omfattende associeringsaftaler. Forhandlingerne med Ukraine blev afsluttet i december Associeringsaftalerne (herunder DCFTA) blev bekræftet af Georgien, Moldova og Ukraine i sommeren Aftalerne med Georgien og Moldova har været midlertidigt gældende siden september Aftalen med Ukraine har været midlertidigt gældende fra november 2014, bortset fra DCFTA, som gælder midlertidigt fra 1. januar I september 2013 besluttede Armenien at tilslutte sig toldunionen med Rusland og indstillede AA/DCFTA-processen med EU. Peru og Colombia: Handelsaftalen blev underskrevet i juni Den har været midlertidigt gældende i Peru siden marts 2013 og i Colombia siden den august Da det første kalenderår med midlertidig gyldighed var gået, var samhandelen mellem EU og Peru 8,7 mia. euro og 13,5 mia. euro mellem EU og Colombia. I juli 2014 afsluttede EU og Ecuador forhandlingerne om Ecuadors tiltrædelse af aftalen. Sydkorea: Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea trådte i kraft i juli Det er den første færdige aftale i en ny generation af frihandelsaftaler, som EU lancerede i Det er den mest vidtgående af sin slags indtil nu, og den fjerner handelshindringer og gør det lettere for europæiske og koreanske virksomheder at gøre forretninger med hinanden. I frihandelsaftalens tredje år steg EU s vareeksport til Korea med 35 % til 41,5 mia. euro i forhold til 30,6 mia. euro i året, før aftalen trådte i kraft. I samme periode steg eksporten af de varer, der helt eller delvis er liberaliseret som led i aftalen, endnu mere. Stigningen var på 46 % for fuldt ud liberaliserede varer og 37 % for delvis liberaliserede varer. Chile: Associeringsaftalen fra 2002 rummede en omfattende frihandelsaftale, som trådte i kraft året efter. Den bilaterale handel er mere end fordoblet siden 2003 og nåede 18 mia. euro i EU er Chiles næststørste importkilde og tredjestørste eksportmarked. Mexico: Siden frihandelsaftalen trådte i kraft i oktober 2000, er den samlede bilaterale handel fordoblet fra 21,7 mia. euro til 45 mia. euro i EU og Mexico overvejer nu at opdatere aftalen, så den i højere grad er på linje med den seneste generation af handelsaftaler og afspejler udviklingen i Mexicos økonomi. Sydafrika: Med handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen, som trådte i kraft i 2000, blev der etableret et frihandelsområde, der dækker 90 % af den bilaterale handel mellem EU og dets største samhandelspartner i Afrika. Det sydlige Middelhavsområde: Fra 1995 til 2002 blev der indgået associeringsaftaler med Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed og Tunesien, som omfattede frihandelsaftaler om handel med varer. Centralamerika (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama): Associeringsaftalen mellem EU og Centralamerika blev underskrevet i juni Handelsdelen af aftalen har været midlertidig gældende i forhold til Honduras, Nicaragua og Panama siden august 2013, Costa Rica og El Salvador siden oktober 2013 og Guatemala siden december samme år. I 2013 beløb samhandelen mellem de to regioner sig til 12 mia. euro. INDGÅEDE FRIHANDELSAFTALER, DER IKKE ER TRÅDT I KRAFT Singapore: Frihandelsaftalen mellem EU og Singapore var stort set klar i september 2013, og forhandlingerne om beskyttelse af investeringer blev afsluttet i oktober Singapore er det første medlem af ASEAN (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien), som har indgået en aftale med EU. Canada: Forhandlingerne om en omfattende økonomiog handelsaftale (CETA) mellem EU og Canada blev afsluttet i september Dermed forsvinder 99 % af toldsatserne og mange andre hindringer for handelen, og det kan betyde 12 mia. euro ekstra for EU s BNP, når aftalen er fuldt gennemført. Hele teksten findes online. Aftalen skal nu godkendes af begge parter, før den kan træde i kraft. Landene i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet (AVS): Økonomiske partnerskabsaftaler (EPA er) er ved at blive gennemført mellem AVS-landene og EU. I over

12 12 I N D B L I K I E U P O L I T I K 30 år har landene haft præferenceadgang til det europæiske marked. Det har dog ikke i tilstrækkelig grad kunnet styrke de lokale økonomier, fremme væksten eller øge AVS-landenes eksport til EU. Formålet med aftalerne er at hjælpe AVS-landene med at blive integreret I verdensøkonomien, skabe bæredygtig vækst og mindske fattigdommen. Der gælder i øjeblikke fire aftaler, som dækker Caribien (14 lande), Centralafrika (Cameroun), Stillehavet (Papua New Guinea og Fiji) og Østafrika (Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe), og I 2014 blev forhandlingerne om yderligere to EPA er afsluttet: en med Vestafrika (16 lande) og en med Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (6 lande). FRIHANDELSAFTALER, DER FORHANDLES Indien: Forhandlingerne begyndte i De er EU s første forsøg på at få en af de store nye økonomier med i en bilateral handelsliberalisering. ASEAN (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien): Der foregår bilaterale forhandlinger med individuelle medlemmer (se Singapore ovenfor). De blev indledt med Malaysia i maj 2010, Vietnam i juni 2012 og Thailand i marts EU betragter frihandelsaftalerne med de enkelte ASEAN-lande som begyndelsen på en aftale mellem de to regioner, hvilket er målet på lang sigt. Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay og Venezuela): I 2013 var Mercosur EU s sjettestørste aftager, og vareeksporten nåede 57 mia. euro. EU s eksport af tjenesteydelser var 21 mia. euro i Hvis forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Mercosur lykkes, vil det skabe det største frihandelsområde mellem to af verdens regioner (Europa og Sydamerika) og give store fordele til begge parter. Golfstaternes Samarbejdsråd (Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Oman, Qatar og Saudi- Arabien): en vigtig samhandelspartner for EU. Forhandlingerne blev afbrudt i 2008, men der holdes stadig uformel kontakt. Japan: I marts 2013 indledte EU og Japan officielt forhandlingerne om en frihandelsaftale. De igangværende drøftelser handler bl.a. om Handelen skal også komme udviklingslandene til gode. istockphoto/stefaniegiglio

13 H A N D E L 13 gradvis liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser, investering, offentlige indkøb og afskaffelse af andre handelshindringer end told. Marokko: Forhandlingerne om et vidtgående og omfattende frihandelsområde (DCFTA) med EU begyndte i marts USA: EU s økonomiske partnerskab med USA er uden sidestykke i omfang og intensitet, men det har stadig et stort potentiale. Med en gennemsnitstoldsats på omkring 4 % kan det realiseres, hvis der tages fat på andre hindringer end told. Forhandlingerne om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP) blev indledt i juli Ifølge en uafhængig undersøgelse vil et fuldt gennemført og omfattende TTIP kunne betyde en økonomisk gevinst for EU på 119 mia. euro om året. Dette vil give en familie på 4 yderligere 545 euro i disponibel husstandsindkomst om året. FREMTIDIGE FORHANDLINGER Det sydlige middelhavsområde (Egypten, Marokko og Tunesien): I december 2011 godkendte EU-landene forhandlingsmandater, der skal udvide og forlænge de nuværende frihandelsaftaler. De første forhandlinger blev indledt med Marokko i 2013 (se ovenfor). Frihandelsaftaler er en central bestanddel af mange associeringsaftaler. EU er også forbundet med en række naboer gennem toldunioner (Andorra, San Marino og Tyrkiet). Der gælder frihandelsaftaler i Europa med Færøerne, Island, Norge og Schweiz og i det sydlige middelhavsområde (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Syrien og Tunesien). Ud over stabiliserings- og associeringsaftalerne med Vestbalkan findes der også et selvstændigt handelssystem mellem EU og Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo (*). (*) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ s udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring. Strategiske forbindelser Kina: Kina er nu EU s næststørste handelspartner, kun overgået af USA, og EU er Kinas største handelspartner. I november 2013 bekendtgjorde EU og Kina, at der var indledt forhandlinger om en omfattende investeringsaftale. Den vil give mulighed for gradvis liberalisering af investeringer og fjerne restriktioner for investorer på parternes markeder. Rusland: EU er Ruslands ubetinget største handelspartner og tegner sig for over halvdelen af landets im- og eksport. Med Ruslands indmeldelse i WTO i 2012 faldt importtolden, og der opstod et forum, hvor bilaterale problemer kan drøftes. I modsætning til, hvad EU havde forventet, er Rusland efterfølgende slået ind på en mere protektionistisk kurs, som er blevet forstærket af krisen i Ukraine. Udviklingslande EU opfordrer aktivt udviklingslandene til at bruge handel som et middel til at opbygge deres egen økonomi og forbedre levestandarden. Væksten i handelen kan øge deres eksportindtægter og hjælpe til med at diversificere deres økonomier, så de kan eksportere andet end råvarer og råmaterialer. For at hjælpe udviklingslandene med at eksportere var EU den første organisation i verden, der etablerede en generel præferenceordning (GSP) i 1971, hvorefter alle udviklingslande fik særlige importsatser og dermed den vigtige adgang til de europæiske markeder. Men i de sidste fire årtier har den globale økonomiske balance og handelsbalancerne forandret sig drastisk. Adskillige mere avancerede udviklingslande har kunnet integrere sig i verdenshandelssystemet, mens et større antal fattigere lande i stigende grad halter bagefter. I dette konkurrenceprægede miljø skal kun de mest trængende lande have særlig fordelagtige handelsvilkår. Derfor fokuserer den nye generelle præferenceordning (GSP) der gælder fra 2014 på fordelene for de mindst udviklede lande samt andre lavindkomstlande og lavere mellemindkomstlande uden præferenceadgang til EU. I øjeblikket er der 88 af sådanne lande. Lande som Brasilien, Kuwait, Rusland og Saudi-Arabien, som Verdensbanken klassificerer som højindkomstlande eller øverste mellemindkomstlande, og partnerlande med en anden form for præferenceadgang til EU, som svarer til eller endda er bedre end GSP (f.eks. en frihandelsaftale), kan ikke længere få GSP-behandling.

14 14 I N D B L I K I E U P O L I T I K Et særligt incitament, GSP+, giver yderligere reduktioner af toldsatserne til udsatte lande, der tilslutter sig op til 27 internationale konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder samt standarder for miljø og god regeringsførelse. EU s ordning»alt andet end våben«giver også 49 af de mindst udviklede lande told- og kvotefri adgang til Europas markeder for alle produkter bortset fra våben og ammunition. Desuden har Europa-Kommissionen en særlig hjælpeservice, der på fire sprog (engelsk, fransk, portugisisk og spansk) tilbyder eksportrådgivning til udviklingslande, som mangler kapacitet til selv at give denne rådgivning. Strategi for markedsadgang Strategien skaber nye muligheder for EU virksomheder, der eksporterer til markeder uden for EU, især til de lande, der ikke er indgået frihandelsaftale med. Et partnerskab mellem Kommissionen, EU landene, erhvervslivet og den lokale ekspertise, f.eks. handelskamre, hjælper med at finde og fjerne nye handelshindringer. En database om markedsadgang en gratis og interaktiv tjeneste som administreres af EU, giver oplysninger om forholdene i lande uden for EU. Der er bl.a. tale om handelshindringer i bestemte sektorer, importformaliteter, databaser om statistikker og forskellige studier. WTO s procedurer for bilæggelse af tvister er det væsentligste forum til løsning af handelsuoverensstemmelser. Ethvert medlem kan indbringe en sag, som derefter undersøges af et særligt panel i overensstemmelse med gældende, internationalt aftalte regler. Hvis et medlem ikke overholder en henstilling, kan en erstatning eller sanktioner komme på tale. I overensstemmelse med WTO s regler har EU sine egne instrumenter til at forsvare handelen, så der garanteres lige spilleregler i en verden, der er præget af konkurrence. Instrumenterne udformes nøjagtigt for at sikre lige vilkår for alle og samtidig undgå protektionistisk misbrug. Der kan opstå urimelig konkurrence fra to kilder: tilskud og dumping. I første tilfælde gives der statsstøtte til en bestemt sektor. Dermed fordrejes konkurrencen, fordi de varer, der er ydet tilskud til, bliver kunstigt konkurrencedygtige. I sidstnævnte tilfælde sælger producenter fra lande uden for EU deres varer på EU markedet til en pris, der ligger under den normale salgspris på hjemmemarkedet. Når Kommissionen får mistanke om, at der enten gives tilskud eller foregår dumping, eller modtager påstande om en sådan adfærd, udfører den en undersøgelse. Hvis den konstaterer, at der sker brud på de aftalte handelsregler, kan EU iværksætte såkaldte udligningsforanstaltninger, f.eks. yderligere afgifter, for at fjerne den urimelige konkurrencefordel, som det pågældende land havde håbet på at opnå. Beskyttelse af handelen Forhandlinger om handelsaftaler kan være med til at bane vejen for velstand i fremtiden, men det er lige så vigtigt at sikre, at eksisterende rettigheder og regler overholdes og håndhæves. Hvor dette ikke er tilfældet, kan det undergrave EU s evne til at konkurrere internationalt, og det er til skade for den indenlandske beskæftigelse. Kommissionen lægger særlig vægt på ordentlig håndhævelse. Den overvåger handelspartnernes adfærd nøje, så den kan gribe hurtigt ind, hvis der opstår diskriminerende eller uforholdsmæssige handelshindringer, f.eks. problemer med at få patenter eller licenser, eller hvis der konstateres urimelig handelspraksis. Håndhævelsen kan foregå på forskellige måder: gennem diplomatiske og politiske kontakter, forhandling, reguleringsmæssigt samarbejde og WTO.

15 H A N D E L 15 Handelspolitikkens fremtid EU er fast besluttet på at gennemføre sin ambitiøse plan for den internationale handel. Det tror på åbne markeder og på, at handel er en del af løsningen på den økonomiske krise. Det er også til fordel for EU s handelspartnere (både enkelte lande og regionale blokke) at få gennemført forhandlingerne, da EU er verdens største marked for deres eksport. Frihandelsaftaler kritiseres undertiden. I Europa beskyldes de fra tid til anden for at udsætte producenterne i EU for urimelig konkurrence fra billig import. Fra et helt andet perspektiv anklages EU for at forsøge at trænge ind på andre markeder, især i udviklingslandene, og true lokale arbejdspladser. Hvad denne kritik ikke tager højde for er, at beviserne peger i modsat retning, og at aftalerne giver store fordele for både EU og dets partnere. Bekæmpelse af protektionisme Det kan ikke undgås, at nogle ser protektionisme som løsningen på mange underliggende problemer. G20 (gruppen af store industrilande) har formelt forpligtet sig til ikke at vedtage handelsbegrænsende foranstaltninger og til omgående at tage affære, hvis der indføres sådanne begrænsninger. I hverdagen kan virkeligheden imidlertid være forskellig fra de ord og principper, der aftales på topmøderne. På trods af de afgivne forpligtelser er mange nye økonomier mere tilbøjelige til at indføre foranstaltninger, der kan fordreje samhandelen, for at beskytte deres hjemmemarked mod den internationale konkurrence. EU vil fortsat kæmpe mod protektionisme. Hvis EU selv indførte sådanne protektionistiske tiltag, ville det mere være til skade end til gavn, fordi EU er afhængigt af mange importerede produkter. Hvis de stiger i pris, mister EU konkurrenceevne både ude og hjemme, og det koster både produktion og arbejdspladser i Europa. Hvis restriktionerne øges med 10 %, kan det føre til et fald på 4 % i nationalindkomsten. Som verdens største handelsregion har EU en oplagt interesse i åbne markeder og afklarede reguleringsforhold. EU er bevidst om sit klare ansvar over for sine egne borgere og resten af verden. Det vil gå videre med sin nuværende strategi og arbejde ihærdigt for et åbent og fair internationalt handelssystem gennem multi- og bilaterale aftaler. Den hollandske by Rotterdam har en af verdens største containerhavne. istockphoto/opla

16 16 I N D B L I K I E U P O L I T I K NA DA-C Læs mere XX EU trade: XX EU Trade Newsletter: XX Export Helpdesk: XX Market access database: XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /9803

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014. fra Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.6.2004 KOM(2004) 424 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de justeringskoefficienter,

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2012

Statistik om udlandspensionister 2012 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 26. september 2016. fra et et Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95 11,95 11,95 14,00

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 22. august 2016.

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 22. august 2016. fra et et Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95 11,95 11,95 14,00

Læs mere

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1. DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.7.2010 KOM(2010) 101 endelig /2 BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07/XI/2006 K(2006) 5222 endelig KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 07/XI/2006 om indledning af en tvistbilæggelsesprocedure mod Indien i henhold til forståelsen

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning...2 Sådan kommer du i gang...3 Sådan sender du fakturaer til Nordea...6 Sådan modtager du filer fra Nordea...9 VIGTIGT Om landekoder...

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.1.2005 KOM(2004) 847 endelig 2004/0291(ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem regeringen for Den Socialistiske Republik

Læs mere

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

BILAG. til. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

BILAG. til. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.12.2015 COM(2015) 597 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om oplysninger om indvirkningen på budgettet af den årlige

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn Quick guide Pro Focus 2202 Gul/grøn 2 Tænd og sluk scanneren Mekanisk stikdåse til mekaniske transducere Standby-knap Gruppestikdåse til de elektroniske transducere Arranger transducerne Tilslutning: 1.

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

LATINAMERIKA OG CARIBIEN

LATINAMERIKA OG CARIBIEN LATINAMERIKA OG CARIBIEN EU's forbindelser med Latinamerika og Caribien har mange facetter og opretholdes på forskellige niveauer: EU samarbejder med hele regionen gennem topmøder mellem statsog regeringscheferne,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. maj 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. maj 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

På grundlag af disse meddelelser fastsættes i vedlagte skemaer datoen, fra hvilken den diagonale kumulation gælder.

På grundlag af disse meddelelser fastsættes i vedlagte skemaer datoen, fra hvilken den diagonale kumulation gælder. 23.1. DA Den Europæiske Unions Tidende C 22/3 Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsesdatoen for den regionale konvention om pan-euro- Middelhavsregler for præferenceoprindelse eller protokollerne om

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 23. maj 2016.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 23. maj 2016. fra et et Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95 * 11,95 * 11,95

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 4.9.2015

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 4.9.2015 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om International Handel 4.9.2015 ARBEJDSDOKUMENT om henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA) Udvalget om International

Læs mere

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig.

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Millioner tons Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Tørke i Sydamerika påvirker stærkt soja og solsikkeproduktionen. I Argentina nedjusterer

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

ATOMAFTALE ÅBNER FOR EKSPORT TIL IRAN

ATOMAFTALE ÅBNER FOR EKSPORT TIL IRAN Juli 2015 ATOMAFTALE ÅBNER FOR EKSPORT TIL IRAN Iran har siden 1979 været underlagt sanktioner, som gennem årene kun er blevet stadig hårdere. Men den netop indgåede atomaftale åbner for, at sanktionerne

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Udenlandske statsborgere, alle af udenlandsk herkomst og efterkommere 1. januar 2016 samt religionsfordeling i hjemlande

Udenlandske statsborgere, alle af udenlandsk herkomst og efterkommere 1. januar 2016 samt religionsfordeling i hjemlande statsborgere, herkomst og efterkommere. januar 06 samt religionsfordeling i hjemlande EU Belgien 986.56 3 Majoritet Bulgarien 8.040 8.476 53 84% 7,8% Cypern 08 95 6 94%,8% Estland.4.56 30 9% Finland.670

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2013 COM(2013) 750 final 2013/0364 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage på Verdenshandelsorganisationens

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Handel - en nøglekilde til vækst og beskæftigelse i EU

Handel - en nøglekilde til vækst og beskæftigelse i EU Handel - en nøglekilde til vækst og beskæftigelse i EU Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råds møde den 7.-8. februar 213 BIDRAG FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I FEBRUAR DEBAT OM HANDEL,

Læs mere

Doha: Hvad står der på spil?

Doha: Hvad står der på spil? SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering

Læs mere

Eksportudsigten november 2015

Eksportudsigten november 2015 Udenrigsministeriet Eksportrådet Eksportudsigten november 2015 Basisvareeksporten, dvs. vareeksporten eksklusiv energi, skibe og fly, steg 1,9 pct. i 2014 i løbende priser. I 2015 forventes en vækst på

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Fastnet til UDLAND. Land Opkaldsafgift Minutpris. Gælder fra 1. september 2015 Priser i kr. og inkl. moms

Fastnet til UDLAND. Land Opkaldsafgift Minutpris. Gælder fra 1. september 2015 Priser i kr. og inkl. moms Gælder fra 1. september 2015 Land Opkaldsafgift Minutpris Afghanistan 0,20 14,74 Albanien 0,20 3,93 Albanien Mobil 0,20 5,53 Algeriet 0,20 5,24 Algeriet Mobil 0,20 6,84 Andorra 0,20 2,34 Andorra Mobil

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2011/0332(NLE) 2.4.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere