6. Kongfuzianisme. Hankongfuzianisme. Ca Ca. 140 f.kr. Kongfuzianismen statsreligion.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. Kongfuzianisme. Hankongfuzianisme. Ca. 1000. Ca. 140 f.kr. Kongfuzianismen statsreligion."

Transkript

1 Om nogen har kongfuzianismen været udsat for omski elig popularitet. Hvem skulle have troet, at kongfuzianismen, som i maoismens storhedstid var indbegrebet af alt det reaktionære, alt det forkerte, i dag ville lægge navn til det store kulturelle fremstød i form af de mange Confucius Institutes, som det officielle Kina står bag? Her er tale om en forbløffende genfødsel af ideer til en række områder inden for etik, økonomi og samfundslære, men også kunst og musik som den gamle fyrsterådgiver umuligt kan have forestillet sig. Ingen kineser er større end Kong Fuzi! Kong Fuzi og kongfuzianismen Kongfuzianismen har i mere end to tusinde år ha kolossal indflydelse på det kinesiske folk, og Kong Fuzi har indtaget en position, som kan sidestilles med Muhammed og Jesus i henholdsvis den islamiske og kristne verden. Kongfuzianismen er ikke kun indflydelsesrig i Kina og på Taiwan, men har også udøvet en stor påvirkning i Korea, Japan, Singapore og Vietnam. Kongfuzianismen har de- Kongfuzianismens udvikling Klassisk kongfuzianisme Hankongfuzianisme Nykongfuzianisme Den Nye Moderne Kongfuzianisme Ca. 500 f.kr. 220 f.kr. Kong Fuzi, Mengzi og Xunzi. De centrale kongfuzianske skrifter forfattet. Klassisk kongfuzianisme også fremover kongfuzianismens basis. Ca. 140 f.kr. Kongfuzianismen statsreligion. Tilpasning tidens kosmologi. Korrellation mellem den himmelske verden og menneskets verden. Ca Klassisk kongfuzianisme nyfortolket. Mengzi den sande viderebringer af kongfuzianismen. Nykongfiuzianismen i opposition tilog påvirket af buddhisme og daoisme Ca Møde med Vesten og moderniteten. Den Nye Moderne Kongfuzianisme baseret på og transformation af Nykongfuzianisme. Anses som vægtigt bidrag til det moderne kinesiske samfund. 88

2 fineret den kinesiske civilisation, formet den kinesiske identitet som nation og forsynet det kinesiske folk med etiske værdier og spirituelle mål. I sin egenskab af statsideologi bevarede kongfuzianismen sin status helt op til Kongfuzianismen kan inddeles i følgende kategorier: Klassisk kongfuzianisme (ca fvt.) Hankongfuzianisme (206 fvt. 220 e.kr.) Nykongfuzianisme (ca ) Den Nye Moderne Kongfuzianisme (1950-) Kongfuzianismen har taget navn e er den kinesiske filosof og vismand Kong Fuzi, som ifølge traditionen levede fra 551 til 479 fvt. På kinesisk kaldes kongfuzianismen rujia, som betyder de lærdes skole. Dvs. at kongfuzianismen viser hen til de lærde, der var eksperter i den klassiske lærdom, som bestod i kendskab til den skri lige kulturelle tradition og de omfattende ritualkoder (li). Det var denne tradition, som Kong Fuzi betragtede sig som en del af, men som han også ønskede skulle overføres og tilpasses samtidens behov i den socialt og politisk urolige periode, som har betegnelsen De Stridende Staters Periode. Kong Fuzi vides at være den første, der skabte en egen privatskole. Han rejste rundt til forskellige fyrstestater for at rådgive regenter, men ingen i hans egen levetid tilsluttede sig hans ideer. Kong Fuzi betragtede fortidens konger i det tidlige Zhoudynasti som eksemplariske regenter, der herskede i en gylden tidsalder. Ifølge Kong Fuzi formåede de at skabe rigdom og velfærd for hele folket gennem deres dydige handlinger. Kongfuzianismen er o e blevet betragtet som en snæver morallære, men kongfuzianismen har igennem sit historiske forløb favnet bredt, idet den kan siges at dække disse aspekter: Et etisk system En social og politisk lære En religiøs dimension. E er Kong Fuzis død spredte hans tanker sig gennem disciplene, men det var først et par hundrede år e er hans død, at Kong Fuzi fik to vigtige fortalere for sin lære. Det var Mengzi (Mencius) og Xunzi, to ihærdige beundrere af Kong Fuzi, men med hver sin udlægning af, hvad den sande kongfuzianisme bør være. De udbyggede og forsynede kongfuzianismen med nye ideer, hvor blandt andet spørgsmålet om menneskets natur blev debatteret. Det var dog først i Handynastiet, kongfuzianismen fik officiel anerkendelse. Den blev ophøjet til statsideologi og dannede grundlag for statsstyrelsen, men ikke alene det, man iværksatte også et uddannelsesprogram for embedsmænd, 89

3 der hvilede på de kongfuzianske politiske, sociale og etiske retningslinjer. Hankongfuzianismen er kendetegnet ved, at den integrerede og tilpassede den klassiske kongfuzianisme til kosmologien under Handynastiet. E er Han-dynastiet mistede kongfuzianismen sin idemæssige og filosofiske vitalitet i flere århundreder, men den vedblev at være statens officielle doktrin, og den kongfuzianske embedsmandsuddannelse fortsatte sin eksistens. Kongfuzianismen var stadig integreret i kejserlige ritualer til de royale forfædre, Himlen og Jorden og til alteret for korn og afgrøder. I perioden mellem Han- og Songdynastiet blomstrede daoismen og buddhismen og opnåede periodevis massiv kejserlig støtte. Kongfuzianismen derimod synes at være stagneret. Der var stille omkring kongfuzianismen indtil Songdynastiet, hvor nykongfuzianismen blomstrede. Himlen spiller også en rolle hos Kong Fuzi, om end han sjældent omtaler den. For Kong Fuzi var Himlen en upersonlig magt, vi mennesker aldrig helt kan begribe, men som kan siges at råde over de ting, der ikke kan bringes under menneskelig kontrol. Kongfuzianismens etik Det er blevet hævdet, at kongfuzianismen ikke er en religion, fordi der ikke eksisterer nogen kongfuzianske guder, og der ikke gives noget lø e om frelse eller et liv e er døden. Kongfuzianismen beskæ iger sig først og fremmest med, hvordan vi skaber de rette samfundsforhold og sociale relationer, med udgangspunkt i kultiveringen af selvet, således at individet opnår at blive et dannet og moralsk godt menneske. Humanismen holdt sit indtog i Kina med kongfuzianismen, der ikke forlader sig på, at guddommelige magter hersker over mennesket. Derimod sættes mennesket selv i centrum og bliver sin egen forvalter. I kongfuziansk tænkning begynder det menneskelige samfund i familien og har videre udstrækning til klanen, staten og hele civilisationen. Den kongfuzianske etik er centreret i de fire kongfuzianske dyder: 1. Ren (medmenneskelighed, venlighed, godhed) 2. Yi (retsind, samvittighedsfuldhed) 3. Li (ritualer, etikette, dannelse) 4. Zhi (visdom hvilket er at skelne rigtigt fra forkert). Kong Fuzi betragtede måske ren som den mest centrale dyd, idet han i værket Analekterne nævner ren som den dyd, der opsummerer de andre dyder. Han opstiller Den Gyldne Regel i den passive form, hvor han erklærer, at der altid er en rettesnor, 90

4 du kan anvende, nemlig at undlade at gøre mod andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig. Sønlig ærbødighed (xiao) Et vigtigt begreb, som går tilbage til før Kong Fuzis tid, men som kongfuzianismen i høj grad tog til sig, var sønlig ærbødighed (xiao). Sønlig ærbødighed angår ikke kun sønnens ærbødighed over for faderen, men indbefatter også sønnens ærbødighed over for moderen, datterens over for forældrene, svigerdatterens over for mandens forældre, børnenes forhold til bedsteforældrene og ikke mindst til de afdøde forfædre. Sønlig ærbødighed er ikke blot en pligt til at tjene forældre og forfædre, men viser sig essentielt i kær lighed, loyalitet og respekt for ens forældre. Det betyder, at ofringer og æresbevisninger til afdøde slægtninge også kan karakteriseres som sønlig ærbødighed. Det er denne kultivering af ægte følelser og respekt i familien og slægtslinjen, der ligger til grund for alle medmenneskelige relationer. Selv om sønlig ærbødighed kan komme til udtryk i lydighed og pligter over for forældregenerationen, blev xiao ikke udelukkende betragtet som et envejsforløb. Forældrenes kærlighed til børnene og pligterne som forældre kan også betragtes som xiao. I traditionel forståelse må barnet (sønnen) ved en forælders død udtræde af det offentlige liv og vie sig til en periode med sorg, der i det gamle Kina kunne vare op til tre år. I den kinesiske kultur vrimler det med fortællinger om børn, der optræder som eksemplariske rollemodeller og uselvisk ofrer sig for forældrene. Den ideelle regent I kongfuzianismen skal regenten vinde folkets hjerter ved at handle og styre retfærdigt. Det er regentens moralske kvalifikationer, der er grundlaget for den gode stat ikke anvendelse af magt og tyranni. De tidligere visdomskonger fra Zhoutiden udgør den eksemplariske model for statsstyrelse. Et af kongfuzianismens særkender var tanken om meritokrati, hvilket er ideen om, at det er de bedst egnede og dygtigste, der skal styre og administrere staten. I det kongfuzianske system er det imidlertid klart, at al magt er i hænderne på kejseren og alle befalinger måtte udgå fra det kejserlige hof. Befolkningen har ingen direkte politisk indflydelse, men eksempelvis hos Mengzi åbnes døren til den demokratiske tanke. Mengzi hævder nemlig, at folket har ret til oprør og afsættelse af den regent, der misbruger sin magt og tyranniserer befolkningen. I den kongfuzianske forståelse er regenten billedligt set som båden og folket som vandet, hvilket indikerer, at folket er den bærende kra og grundlaget for regentens position. Regenten forventes at regere 91

5 gennem det moralske eksempel, der mentes at kunne spredes til hele befolkningen. Det samfund, som kongfuzianismen er fortaler for, er et hierarkisk samfund baseret på ritualer (li), hvor alle medlemmer bliver placeret e er deres status, rolle, køn og alder og optræder i henhold til den plads, de indtager i samfundet. Junzi var oprindelig en aristokratisk titel, men i kongfuzianismen er en junzi en lærd, moralsk og dannet person, der optræder i overensstemmelse med ren og li. Ritualer I kongfuzianismen spiller ritualer en helt central rolle. Men her skal man tænke på, at ritualer ikke kun angår en religiøs praksis. I den kongfuzianske tanke er ritualerne snarere forstået som de sociale færdselsregler og dannelsesformer, som dækker alt fra bordmanerer til begravelsesriter. Ritualer (li) er i kongfuzianismen de formaliserede adfærdsformer, som er et redskab til at skabe den sociale og politiske orden og dermed det harmoniske samfund. Li er den ædle mands principper og det instrument, hvormed man både kan højne og kontrollere menneskenaturen. I kongfuzianismen har li den primære funktion at angive formelle forskri er og at afmærke grænserne for personers behov og interesser. Ritualerne er mere end noget andet et redskab til at realisere humanismen og samtidig det middel, som skal anvendes til at strukturere og binde samfundet sammen. Begrebet li er også det, der angiver de korrekte roller indbyrdes i familien. De såkaldte Fem Forhold, som uløseligt er knyttet sammen med kongfuzianismen, er med undtagelse af forholdet mellem venner baseret på en hierarkisk orden. Figuren ovenfor viser De Fem Forhold eller relationer. I modellen er højre kolonne overordnet den venstre, som en øvre og nedre position. Eksempelvis må sønnen adlyde og tjene sin fader, mens faderen har pligt til at elske og værne om sønnen. 92 Øvre position Far Regenten Mand Ældre bror Ven Søn Folket Kone Yngre bror Ven Nedre position

6 Mengzi (ca fvt.) og Xunzi (ca fvt.) De to vigtigste fortalere for Kong Fuzis lære var Mengzi og Xunzi. Mengzi fik på sin vis en mindst lige så stor indflydelse som Kong Fuzi, fordi Mengzis udlægning af kongfuzianismen i Songdynastiet og frem til den moderne æra blev regnet for den sande eller ortodokse kongfuzianisme. Mengzi er særlig kendt for at hævde, at den medfødte natur i mennesket er god, og at denne natur er indpodet af Himlen. Vi har altså som mennesker et indre moralsk og medfødt kompas, der kan lede os i den moralsk rigtige retning. Mengzi ser beviset for denne naturs eksistens i den iagttagelse, at intet menneske kan tåle at se et andet væsen lide, og den ytrer sig i evnen til empatisk forståelse for andre. Mengzi karakteriserer den menneskelige natur ved hjælp af sin teori om De Fire Spirer, der består i medfølelse, skam, høflighed og skelneevne mellem rigtigt og forkert, som imidlertid blot er spirer, der skal kultiveres for at modnes til de fire kongfuzianske dyder. Mennesker er ikke indbyrdes forskellige med hensyn til den medfødte natur (xing), men de afviger fra hinanden i den grad af opmærksomhed og kultivering, som den medfødte gode natur kræver for at opnå en sund vækst. Den menneskelige natur er mere end driften til at overleve, for den indeholder en indre normativ ledetråd. Man kan udlede af Mengzis doktrin, at menneskets iboende natur dels består af basale instinkter, der deles med dyrene, og dels af De Fire Spirer, der er unikke for mennesket. For Mengzi er det ikke centralt, at mennesker er født med en fælles natur, men at de er forskellige i henseende til den opmærksomhed og pleje, de giver den. Mengzi: De Fire Spirer (se tekst 20) Spirerne Medfølelse, ikke at kunne tåle at se et andet væsen lide Skam (som etisk begreb) Høflighed, pligtopfyldenhed Skelneevne (mellem godt og ondt, rigtigt og forkert) De modne stadier Ren: medmenneskelighed, godgørenhed Yi: retsind, retfærdighed, gøre, hvad der er passende Li: ritualer, etikette Zhi: visdom Mengzis teori om den medfødte moralske natur er udmøntet i ideen om De Fire Spirer. De Fire Spirer i mennesket kan udvikles og modnes gennem selvkultiveringen til de fire kongfuzianske dyder. 93

7 Den store mester Kong Fuzi har igennem historien været et yndet motiv for kunstnere. Den store vismand var underviser, filosof, embedsmand og symbol på kinesisk civilisation. 94

8 Xunzi er særlig kendt for sit syn på menneskets natur (xing), som han karakteriserer som ond. Så kategorisk skal dette imidlertid ikke forstås, for der er slet ikke tale om, at mennesket finder naturligt behag i ondskab. Ideen er snarere den, at mennesket mangler en medfødt sans for godhed, der kan lede til den rette opførsel. Her står han således i et modsætningsforhold til Mengzi, som han kritiserer, fordi Xunzi ser en fare i, at eksterne retningslinjer, i form af li (ritualer) og den kongfuzianske klassiske lærdom, gøres overflødige, i og med at mennesket formodes at have et medfødt moralsk kompas. Ifølge Xunzi er menneskets natur identisk med basale dri er og passioner, som det deler med dyrene. E erlever man denne natur, ledes mennesket uundgåeligt til egoisme og skaber strid i samfundet. Den menneskelige natur kan derfor betragtes som en rå, ukultiveret og usocialiseret natur. Menneskets opgave bliver i den forbindelse, ved hjælp af bevidst og fornu smæssig indsats, at modvirke og omforme denne natur, således at mennesket kan blive et ansvarligt socialt væsen. Xunzi anser derfor moral og etik som kvaliteter, der kan tilegnes gennem lærdom og socialisering. Mennesket er i Xunzis filosofi et autonomt væsen, idet mennesket ses som sin egen forvalter. Heri brød han med den fatalistiske indstilling til tilværelsen og pegede i stedet på menneskets egne ressourcer som det egentlige potentiale til påvirkning af verden. Begrebet li 理 (princip) må ikke forveksles med ritualer og etikette, som også benævnes li, der dog er et helt andet begreb, og som på kinesisk skrives med et andet tegn, 禮. Xunzi gør sig yderligere bemærket ved sin naturalistiske opfattelse af Himlen. Forestillingen om, at Himlen kunne sende belønning og straf ned over menneskeheden, var stadig udbredt på Xunzis tid. Men Xunzi delte ikke denne overbevisning, ligesom han betegnede tidens anvendelse af divination, magi og folks frygt for varsler som ren overtro. For Xunzi er Himlen den naturlige verden, den har ingen intentioner og vilje, men må betragtes i sin naturlige udfoldelse. Xunzi havde gennem sin naturalisme kappet det moralske bånd i kongfuzianismen, som herskede mellem mennesket og Himlen, og som blandt andet kan ses i Analekterne og i særlig grad i Mengzi og Zhongyong. Heri består en af de væsentlige forskelle mellem Mengzi og Xunzi, fordi Mengzi vil hævde, at den rette orden opstår via de etiske og himmelgivne dispositioner i mennesket. I Xunzis system derimod forbliver naturen eller Himlen uden for den etiske sfære. 95

9 Nykongfuzianisme I Songdynastiet ( ) rejste sig en politisk elite, som bestod af de lærde, der var et produkt af de statslige embedseksaminer. Songdynastiet var et af de kulturelt mest strålende i Kinas historie og stod midt i store økonomiske og sociale forandringer, der var med til at forme det politiske og intellektuelle klima helt op til det 20. århundrede. I dette miljø fremstod en stor gruppe af filosoffer og statsmænd, som var kritiske over for både buddhismen og daoismen og i stedet ønskede at genvitalisere den kongfuzianske lære. Med udgangspunkt i den klassiske kongfuzianisme søgte de at nyfortolke kongfuzianismen koblet med ideer fra daoismen og buddhismen. De kaldte denne bevægelse for daoxue, dvs. studier i dao, men i Vesten blev disse tendenser benævnt nykongfuzianisme. Nykongfuzianismen bragte kongfuzianismen i front hos intellektuelle, ikke alene som et system af tanker, men også som en religiøs levemåde. Nykongfuzianismen opstod i en tid, hvor nye emner optog de lærdes interesser. Der var en fokus på det metafysiske, der viste sig ved, at man søgte e er det ene princip (li), som hersker i kosmos. Under Song- og Mingdynastierne blev de to mest dominerende retninger i nykongfuzianismen skabt, som hver især dannede deres fløj i den nykongfuzianske lære. Den første fløj var den empiriske rationelle skole, hvis hovedtalsmand var Zhu Xi ( ). Den anden var den idealistiske fløj, som havde Wang Yangming ( ) som fortaler. Den primære forskel mellem skolerne var, hvordan man erkender det ultimative princip (li). Zhu Xi var overbevist om, at princippet (li) kunne erkendes gennem kontemplation og undersøgelser af den ydre verden. I Zhu Xis filosofi opereres der med to grundlæggende kræfter, nemlig li (abstrakt princip) og qi (materiel kraft). Universet eller naturen besidder det overordnede, abstrakte og evige princip (li). Opgaven for mennesket er at afdække den oprindelige og rene natur i mennesket, som identificeres med li. Imidlertid forholder det sig sådan, at menneskets fysiske natur er bundet til qi (materiel kraft), og denne qi er mere eller mindre uren, hvorfor det gælder om at rense og klare sindets iboende qi, således at den gode oprindelige natur (li) kan skinne igennem og komme til udtryk. Wang Yangming hævdede modsat, at alt findes i sindet, for der findes ikke noget uden for sindet. Derfor skulle man vende blikket indad og opdage det ultimative princip (li) i eget sind. Wang Yangmings unikke pointe var, at viden og handling ikke kan adskilles. Den ægte moralske viden ytrede sig nemlig i et kontinuum af viden og handling, idet han fastslog: Viden er begyndelsen til handling, og handling er fuldbyrdelsen af viden. I det sidste kejserdynasti, Qingdynastiet, opstod en del kritik af nykongfuzi- 96

10 anismen under Song- og Mingdynastierne. Kritikken kom fra en gruppe nykongfuzianere, der mente, at den tidligere nykongfuzianisme i grunden havde indført ideer i sine fortolkninger af kongfuzianismen, som var fremmede for den klassiske kongfuzianisme, og som bar præg af både buddhisme og daoisme. I stedet søgte de med sproglige kundskaber og historiske data at redegøre for, hvad der var den korrekte forståelse af den klassiske kongfuzianske lærdom. Den Nye Moderne Kongfuzianisme I Den Kinesiske Republik, og især i Den Kinesiske Folkerepublik, kom kongfuzianismen i stærk unåde. Man beskyldte kongfuzianismen for at holde Kina i en spændetrøje og hindre vejen frem mod et moderne samfund. Kommunisterne betragtede kongfuzianismen som en feudal lære, der hørte fortiden til, og man iværksatte anti-kongfuzianske kampagner. Gennem de sidste 25 år har kongfuzianismen imidlertid gennemgået en revitalisering og fået en ny rolle i Kina. Hovedideer i Den Nye Moderne Kongfuzianisme: Kongfuzianismen kan og bør tilpasses moderne videnskab og demokrati. Kongfuzianismen kan yde et vægtigt bidrag til vestlig tænkning. Kongfuzianismen fortolkes i overensstemmelse med nykongfuzianismen. Kongfuzianismen er en universel lære. I forskellige sammenhænge er kongfuzianismen blevet set som en vigtig faktor, når det gælder kulturel identitet, politik, social bevidsthed og økonomi. De talrige Kongfucius-institutter, der er dukket op over hele kloden som udposter for kinesisk kultur og sprog, vidner om Kong Fuzis symbolske status som nationalt ikon. Kongfuzianismen er hevet frem af kulissen, som en modspiller til vestlig individualisme, og menes at kunne forsyne det kinesiske folk med vigtige etiske retningslinjer og værdier. I Folkets Dagblad i 1996 dukkede en leder op, der fastslog harmonien mellem kongfuzianisme og markeds-leninisme. Flere højtstående partimedlemmer har anvendt kongfuzianske slagord og ordsprog i deres vision om det moderne kinesiske samfund. Denne nye fokus og positive vurdering af kongfuzianismen er især blevet anført af en bred bevægelse, der kaldes Den Nye Moderne Kongfuzianisme. Det er en bevægelse, der kan føres tilbage til slutningen af det 19. århundrede, men den manifesterede sig først for alvor i 1950 erne. I de sidste 30 år er denne bevægelse, som en følge af det kinesiske økonomiske mirakel, blevet mere synlig i Kina og i de vestlige medier. 97

11 Den Nye Moderne Kongfuzianisme forbindes ofte med et manifest skrevet i 1958 af en række fremtrædende nye moderne kongfuzianere. Den Nye Moderne Kongfuzianisme er et intellektuelt og kulturelt fænomen. Den er næppe mærkbar i kinesernes daglige liv, men har opnået opmærksomhed gennem intellektuelle fra institutioner i Beijing, Hongkong, Taipei og Boston. De hævder, at kongfuzianismen kan tilpasses og kan yde et vægtigt bidrag til det moderne Kina. Den Nye Moderne Kongfuzianisme kan siges at hæ e sig på nationalisme og ønsket om at bibringe det kinesiske folk og dets nation en identitet, som på én gang er traditionel og moderne. Bevægelsen har dog også sine kritikere i Kina. Den er blevet klandret for at være en nykonservativ bevægelse, hvis værdier og ideologi er udsprunget af et feudalt system og derfor ikke har noget at tilbyde fremtidens Kina. Man må derfor heller ikke forveksle Den Nye Moderne Kongfuzianisme med Kinas officielle politiske og kulturelle holdninger, men det er sandsynligt, at kongfuzianismen vil spille med, når Kinas fremtid diskuteres. 98

De Fem legale religioner i Kina Bemærk at kongfuzianismen ikke nævnt, fordi den ikke betragtes som en religion

De Fem legale religioner i Kina Bemærk at kongfuzianismen ikke nævnt, fordi den ikke betragtes som en religion Kongfuzianismen 1 De Fem legale religioner i Kina Bemærk at kongfuzianismen ikke nævnt, fordi den ikke betragtes som en religion Daoisme Buddhisme Islam Protestantisk kristendom Katolsk kristendom Forestillinger

Læs mere

4. Statsreligion. Den Øverste Harmonis Hal i den Forbudte By. Opført i 1406-1420, nedbrændt

4. Statsreligion. Den Øverste Harmonis Hal i den Forbudte By. Opført i 1406-1420, nedbrændt Det billede, som ordet statsreligion fremkalder hos de fleste, er Himlens Tempel og Himlens Alter i Beijing, men disse er kun toppen af kransekagen, for der eksisterede tilsvarende templer i provinshovedstæderne

Læs mere

2. Det kinesiske verdenssyn

2. Det kinesiske verdenssyn 2. Det kinesiske verdenssyn En religions verdenssyn er o e at finde i religionens myter, og sådan er det også i Kina. Folkelige skabelsesmyter, kosmologier (læren om universets indretning) og eskatologier

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

SYMBOLIK tilslører & afslører

SYMBOLIK tilslører & afslører 1 SYMBOLIK tilslører & afslører Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Symbolik tilslører & afslører Af Erik Ansvang Gudinden Isis var Verdensmoderen. Isis symboliserede stof og form på alle niveauer. Stoffet

Læs mere

Med velsignelser Sakyongen

Med velsignelser Sakyongen Samfundets fødsel Shambhala er på vej ind i et enestående øjeblik i sin historie. Det er halvtreds år siden Chögyam Trungpa kom til vesten for at præsentere sin vision om at skabe et godt menneskeligt

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Tekster: Jer 15,10.15-21, Åb 3,14-22, Luk 14,25-35 Salmer: Rødding 9.00 743 Nu rinder solen, 588 Herre, gør mit liv til bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Lihme

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Solmeditation ved fuldmåne Meditationsomrids

Solmeditation ved fuldmåne Meditationsomrids 1 Solmeditation ved fuldmåne Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Solmeditation ved fuldmåne Meditationsomrids Information: Der er tre stadier i denne meditation. Det er ikke meningen, at man højt

Læs mere

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1 Bujudia Book Of Shadows Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning - Omkring Bujudia...3 Hvad er Bujudia...3 Betydning...3 Korrekt udtale...3 Opstandelsen...4 Gud, Gudinden

Læs mere

Åndsvidenskab for advokater

Åndsvidenskab for advokater 1 Åndsvidenskab for advokater Geoffrey Hodson www.visdomsnettet.dk 2 Åndsvidenskab for advokater Af Geoffrey Hodson Fra The Theosophist (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Alt er underlagt

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Vejen med tjeneste. Belinda Baird.

Vejen med tjeneste. Belinda Baird. 1 Vejen med tjeneste Belinda Baird www.visdomsnettet.dk 2 Vejen med tjeneste Af Belinda Baird Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Problemet er, at et rigtigt tjenestearbejde ganske enkelt er for

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk 1 Energi følger tanken Rosemary Burton www.visdomsnettet.dk 2 Energi følger tanken Af Rosemary Burton fra The BEACON (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Vær forsigtig med dine tanker. De

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

KinesisK. religion og livsanskuelse. fra arkaisk til moderne tid Klaus Bo Nielsen. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke kopieres.

KinesisK. religion og livsanskuelse. fra arkaisk til moderne tid Klaus Bo Nielsen. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke kopieres. KinesisK religion og livsanskuelse fra arkaisk til moderne tid Klaus Bo Nielsen Aarhus Universitetsforlag Kinesisk religion og livsanskuelse Til Jonas og Mathias KLAUS BO NIELSEN Kinesisk religion og

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Dharma Dhrishti Issue 1, Spring 2009

Dharma Dhrishti Issue 1, Spring 2009 BUDDHISM I VESTEN Dzigar Kongtrul Rinpoche Mine tanker om buddhismen i Vesten har ændret sig gennem årene. På nuværende tidspunkt er jeg meget positiv og optimistisk. Ikke, at jeg var skeptisk eller tvivlende

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 24,46-53

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 24,46-53 1 Kristi himmelfarts dag II. Sct. Pauls kirke 5. maj 2016 kl. 10.00. Salmer: 403/434/252/253//259/439/254/267 Åbningshilsen Denne dag skal gøre noget ved os: løfte os op og fylde os med en stor glæde.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt som forsøgspersoner i eksperimentet hvem er du uden alle

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO Den engang så stolte og stor slåede by ved bredden af Lake Michigan er gået i forfald, ligesom alle dens berømte vartegn Sears Tower, Pariser hjulet ved Navy Pier, højbanetogene

Læs mere

Handling uden Hænder. www.visdomsnettet.dk

Handling uden Hænder. www.visdomsnettet.dk 1 Handling uden Hænder www.visdomsnettet.dk 2 Handling uden Hænder Kompileret og redigeret af Erik Ansvang Ydre aktivitet er nemt at forstå. Det betyder, at vi som søgende mennesker skal føre de etiske

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere