Det var først i Den Store Proletariske Kulturrevolutions

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det var først i Den Store Proletariske Kulturrevolutions"

Transkript

1 1 DET KULTUR- REVOLUTIO- NÆRE DRØMME- LAND en analyse af danske rejseberetninger fra kulturrevolutionens Kina Af Erik Kjærgaard Den Kinesiske Kulturrevolution undergik omkring 1976 en markant metamorfose fra kært barn til skøgeunge. Det er derfor let og for nogle endda opportunt at forglemme, at revolutionen i en årrække satte sit præg på dele af den radikale danske arbejderbevægelse og dens intellektuelle proselytter. Med afsæt i danske rejseberetninger fra Kulturrevolutionens Kina i perioden forsøger artiklen at blotlægge de dybereliggende årsager til fascinationen, der både omfatter kinesernes systematiske manipulation med de rejsende og forfatternes ideologiske selvbedrag. Det var først i Den Store Proletariske Kulturrevolutions (fremover KR) æra , at Kina for alvor satte sit præg på en større gruppe danskere. Og endda først i begyndelsen af 1970 erne, hvor informationsmængden om landet steg, og Folkerepublikken blev lettere tilgængelig for tilrejsende. Det hænger igen sammen med storpolitiske forhold, idet de sino-amerikanske tilnærmelser havde tendens til at afdæmonisere Kina og popularisere fascinationen af riget i midten. På den internationale arena udtalte Verdenssundhedsorganisationen sig således rosende om Kinas sundhedsmæssige præstationer, akkurat som Verdensbanken måtte anerkende Folkerepublikkens sociale bestræbelser, der havde skabt et af verdens mest egalitære samfund. Komparationer med andre ulande (oftest Indien) faldt næsten altid ud til Kinas fordel, idet landet formåede at dække befolkningens elementære behov. Den danske fascination af KR var ligeså bredt et fænomen, der bragte politiske og økonomiske topfigurer på banen: På baggrund af en officiel rejse i 1973 udtrykte udenrigsminister K. B. Andersen beundring for Kinas sociale fremskridt. Det samme var tilfældet for ØK s direktør Mogens Pagh, der tilmed havde rosende ord til overs for de civiliserede og gæstfrie kinesere. Meget tyder på, at de to herrers lovprisning af KR s Kina ikke alene kan tilskrives diplomatisk tæft og økonomisk vinding men lige så meget må tages som udtryk for, at Kina nærmest var fasionabel i første halvdel af 1970 erne. Selvom begrebet tidsånd er belastet af hegelianske konnotationer, antyder det glimrende, hvorfor fascinationen satte sig igennem bag om ryggen på (social)liberale politikere og fremtrædende erhvervsfolk. Forinden havde det kulturrevolutionære drømmeland dog tiltrukket sig stor opmærksomhed hos en lille, men signifikant gruppe af venstreintellektuelle, der lod sig inspirere af KR s reformer og dynamik. Efter 1968 blev modkulturen institutionaliseret i mangfoldige partier og organisationer, som indgik i det ny

2 2 venstre. Radikalisterne kunne ikke alene vælge politisk tilhørsforhold mellem de etablerede partier SF og VS, men desuden mellem en række partiforberedende organisationer som det trotskistiske Revolutionære Socialisters Forbund og de konkurrerende marxistiske-leninistiske grupperinger, Kommunistiske Arbejdere Marxister-Leninister, Marxistisk Leninistisk Forbund (MLF) og Kommunistisk Forbund Marxister Leninister (KFML). Talrige organisationer vidnede om, at mange ønskede at være høvdinge for de samme indianere. Først i 1974 blev MLF indrulleret i KFML, der i 1976 blev omdannet til KAP, hvilket var en postgang for sent i forhold til udviklingen i Kina. Partiet opnåede aldrig samme position som DKP, der i modsætning til de mange studentikose foreninger kunne sole sig i sin autoritet som rigtigt arbejderparti. For mindre dogmatisk anlagte radikalister eksisterede der udover generelle solidaritetsbevægelser med den tredje verden en række specifikke foreninger som solidariserede sig med KR s Kina. Det gjaldt skolesamfundet Tvind, Foreningen Venskab med Kina og Selskabet for Kulturel Forbindelse med Kina, der i 1973 blev omdannet til Venskabsforbundet Danmark-Kina. Når KR vakte genklang hos denne synlige gruppe af venstreorienterede, var det ikke mindst på baggrund af datidens ideologiske univers, hvor den kommunistiske konflikt mellem Sovjetunionen og Kina indtog en prominent position. Efterhånden som Det Kinesiske Kommunistiske Partis (KKP) særegne ideologi ikke længere lod sig fornægte, udviklede et modkulturelt miljø et positivt syn på Folkerepublikken, som stod i modsætning til de etablerede kommunistpartiers forkærlighed for Sovjetunionen. Den radikale fascination steg for alvor under Det Store Spring Fremad og under KR for at toppe i sidste halvdel af KR s æra. Når de to begivenheder tiltrak sig særlig interesse, var det fordi, de blev anset som kulminationen på en lang række maoistiske kampagner, som siden befrielseskrigen havde mærket land og folk. ARBEJDERHISTORIE NR Kulturrevolutionære tømmermænd Revolutionære bevægelsers tiltrækningskraft varer imidlertid ikke evigt. Allerede da det maoistiske regimes selvsikre facade begyndte at krakelere efter Lin Biaos mystiske fald i 1971, der dog først kom til omverdenens kendskab efter måneders betænkningstid, blev der sat spørgsmålstegn ved KR s berettigelse. Efter arrestationen af Firebanden i 1976 fremgik det af kinesernes selvopgør, at drømmeland ikke var identisk med den skinbarlige virkelighed. Fremover fik den maoistiske elites statskup sammen med Kinas feudale politiske kultur ansvaret for KR s despoti, der ikke alene kostede talrige menneskeskæbner, men også førte samfundsudviklingen et stort spring tilbage. Især Kinas fortabte generation, der blev sendt på landet under KR, har siden givet udtryk for et skærende misforhold mellem vision og realitet i KR s Kina. Enkelte har skabt sig en international karriere i vesten ved at publicere erindringsbøger, der oftest bærer præg af at være skrevet i bagklogskabens komfortable lys. De tegner derfor tit stereotype billeder af KR, der passer mistænkeligt godt ind i såvel postmaoistisk som antikinesisk propaganda. Mere pålidelige kilder dokumenterer imidlertid, at så mange kinesere blev fysisk og psykisk forulempede af KR s vold, at det bestialske nærmest tager sig ordinært ud. Også selvom det altid er lettere at finde krænkede ofre end angrende bødler. For vestlige Kina-entusiaster fandt syndefaldet ligeledes sted, da de efter 1976 blev tvunget til at forholde sig til den officielle kinesiske kritik. Sympatisørerne måtte modstræbende sande, at KR havde været et regulært statskup drevet af tidligere idealiserede kadrers magtbegær og domineret af en usmagelig personkult. De blev ligeledes tvunget til at erkende, at KR havde ført til et sandt voldsregime, der åd sine egne børn. Hvad der for fjerne beundrere havde været en smuk ideologisk fantasi, dækkede for nære aktører over en traumatisk oplevelse. Vestlige medløbere havde derfor god grund til at føle sig misbrugte og forladte, da smukke socialistiske paroler

3 DET KULTURREVOLUTIONÆRE DRØMMELAND 3 endnu engang blot viste sig at være kamuflage for magtpolitiske ambitioner. For udlændingenes vedkommende kom skuffelsen til udtryk i selvransagende bekendelseslitteratur, der lagde afstand til tidligere tiders skønmaleri. Når der imidlertid ikke er kødannelse ved den historiske håndvask, er det fordi, selvransagelsen er både smertefuld og pinagtig. Der eksisterer samtidig en latent risiko for efterrationalisering, overeksponering og forveksling af ens eget illusionstab med verdens tilstand. Skyldfølelse får ofte de frafaldne konvertitter til at gå fra et ekstrem til et andet, hvorved politik forvandles til religion og holdningsskift til konfession. Navnlig efter den kolde krigs ophør har der i dagspressen været udkæmpet et slag om efterkrigstidens historieskrivning og dermed om vores kollektive erindring. Ikke mindst venstrefløjens forhold til kommunistiske regimer fra ungdomsoprøret og fremefter er sat på dagsordenen. Borgerlige historierevisionister erklærer, at historieopgøret handler om demokratiets fremtid, da venstreintellektuelles forræderi mod vestlige demokratier og fascination af totalitære regimer udgjorde en hidtil undervurderet sikkerhedsrisiko. Venstreorienterede akademikere tyranniserede samtidig universiteterne gennem ensretning og gruppepres. Da de led af manglende realitetssans, deltog de i et intellektuelt amokløberi, der gav sig udslag i antisemitisme, flirteri med terror og kriminel blindhed for kommunistisk vold. Venstreintellektuelle bør derfor erkende, at de skændte kommunismens ofre og stilles til regnskab for deres uansvarlige ytringer. Den påfaldende tavshed hos den tidligere så højtråbende venstrefløj bestyrker indtrykket af, at de nyttige idioter er moralsk anløbne og har valgt et opportunt hukommelsestab, som vidner om fortrængning. Venstreintellektuelle har taget til genmæle med et lignende patos som historierevisionisterne. Dog i mindre omfang, da de ikke anerkender debatten, der for dem tager sig ud som en personlig smædekampagne og et reaktionært korstog. De påpeger, at revisionisternes nidkært indsamlede og løsrevne citater giver associationer til Kominterns arkiv. At deres historiske moraliseren er præget af efterrationalisering, fordomsfuld ensidighed, forsinket koldkrigstænkning og mccarthyisme. Historierevisionisterne ignorerer derfor venstrefløjens fragmentering og ungdomsoprørets antiautoritære impuls samt højrefløjen og USA s mange forbrydelser særligt i forbindelse med Vietnamkrigen. Da nogle af de fremmeste revisionister ydermere fortier deres egen politiske fortid på venstrefløjen, virker de utroværdige. Ovenstående kortfattede parafrasering af flere års avisdebat giver forhåbentligt indtryk af polemikkens karakter. Det virker, som om alle er fastlåst i positioner, der gentages til ulidelighed af Tordenskjolds soldater. Hvad der mangler, er gensidig respekt og egentlig dialog. Nutidens omfattende og mere troværdige kildemateriale har derfor ikke umiddelbart givet sig udslag i en debat på et højere niveau end tidligere, men snarere i en sælsom historisk spejlvending, hvor information og misinformation har byttet etiketter. Den analytiske ramme I kraft af problematikkens politiske karakter og polemiske anstrøg ønsker jeg at præcisere, at mit formål ikke er at afregne med tidligere tiders skønskriftmalere. Jeg ytrer i stedet en stille undren over, hvorfor netop KR, som forårsagede død og ødelæggelse i et hidtil uset omfang i det kinesiske samfund, kunne få nogle af datidens skarpeste samfundsrevsere til at deponerede deres kritiske sans i Beijing. Ved at sætte forståelse i centrum frem for fordømmelse håber jeg at trænge dybere ind i fascinationens årsager og mekanismer end dagbladenes koldkrigeriske historierevisionister. Rejseberetninger Som kilder inddrager jeg alle dansk publicerede rejseberetninger i bogform fra perioden , der enten direkte eller indirekte refererer til rejser i samme tidsrum 1. Når tidsrammen fastsættes til KR s æra og ikke til

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR De danske grupper var både på besøg i landsbyerne og på fabrikker, hvor en ledende kadre redegjorde for det daglige arbejde. På denne fabrik er ophængt vægaviser, som var et vigtigt led i undervisningen af arbejderne i Marxismen-Leninismen. Det var de kinesiske fagforeningerns vigtigste opgave at få arbejdere og funktionærer til at studere for at højne den politiske bevidsthed. (ABA) KR s samtid, er det udtryk for, at der eksisterer en tidsforskydning mellem historiske begivenheder i Kina og formidling af rejseindtryk i Danmark. KR s fascination var således på ingen måde markant aftagende herhjemme inden skæbneåret Da i alt 34 rejseberetninger og et tilsvarende antal rejser indgår i analysen, er der grænser for artiklens detaljeringsgrad. Jeg vælger derfor primært at præsentere generelle tendenser ved kildematerialet frem for at fortabe mig i specifikke værker og individuelle forfatteres særtræk. Når rejseberetninger fra KR s Kina var en væsentlig genre i samtidsdebatten, skyldes det navnlig, at informationsstrømmene (ellers) var systematisk begrænsede, censurerede og politiserede. Da beretningerne ydermere var baseret på øjenvidnebetragtninger fra (ofte prominente) vestlige besøgende, havde de et skær af autenticitet over sig, som intet andet kildemateriale besad. De bidrog derfor i høj grad til at forme den offentlige mening om maoismen og KR s Kina, indtil den historiografiske kovending gjorde det tydeligt for enhver, at vestlige intellektuelles selvsyn ikke borger for troværdighed, og at rejseberetninger ikke har nogen højere sandhedsværdi. I analytisk perspektiv er rejseberetninger ligeledes interessante, da de udgør enestående levn, der bedre end meget andet kildemateriale giver indblik i forfatternes erkendelsesinteresser. Hovedsageligt fordi genren ofte tildeler forfatterne en eksplicit rolle i teksterne og tillægger deres oplevelser af og meninger om rejsemålet stor betydning. Ikke alene den normative holdning til ude og hjemme men også den uundgåelige konfrontation mellem forfatternes forforståelse og oplevelse af rejsemålet skaber interessante kontraster. Det er paradoksalt nok, fordi rejseberetninger udsiger mere om forfatterne end om KR s Kina, at de udnævnes til kilder i mit studie af KR s fascination.

5 DET KULTURREVOLUTIONÆRE DRØMMELAND 5 Interne og eksterne årsager til fascinationen En del af forklaringen på de sværmeriske indtryk findes utvivlsomt i samtidens mangelfulde og utroværdige kildemateriale, der overlod meget til fantasien og indbød til selvstændig stillingtagen. Når det er sagt, skal det samtidig siges, at kritisk viden var tilgængelig. Årsagen til de rosenrøde Kina-skildringer er derfor i mindre grad mangel på end fravalg af information. For at begribe, hvorfor gæsterne havde tendens til at udnævne KR s Kina til drømmeland, er det nødvendigt at forstå fascinationen, som fundamentalt set kan være forårsaget af to typer af årsager: Dels af interne socialpsykologiske årsager og dels af eksterne institutionelle årsager. Førstnævnte årsager skaber ideologisk fantasi, som kan aflæses i de rejsendes selvbedrag. Begrebet ideologisk fantasi har rod i Slavoj Zizeks politologiske psykoanalyse, hvor ideologier er udtryk for en ubevidst objektivering af tro, der skaber en referenceramme, hvormed vi kan fortolke en kaotisk verden og forsøge at holde dens kontingens fra livet. Ideologisk fantasi er netop den mekanisme, der forhindrer os i at erkende uoverensstemmelser mellem vision og realitet ved at skjule det ideologiske projekts umulighed 2. Sidstnævnte årsager skaber gæstfrihedsteknikker, som kan aflæses i kinesernes manipulation. Begrebet har rod i Paul Hollanders sociologiske analyse af politiske pilgrimsrejser, hvor gæstfrihedsteknikker (min fordanskning af the techniques of hospitality ) er udtryk for kommunistiske regimers systematiske manipulation med de rejsende. Gæstfrihedsteknikkerne omhandler dels, hvad gæsten ser, og dels, hvordan han behandles, og kommer til udtryk i iscenesættelse og korrumpering 3. Da distinktionen mellem de to typer af årsager har afgørende betydning for den analytiske ramme, præsenteres den grafisk i en figur. Figuren skal læses med forbehold, da illustrationen nødvendigvis forenkler problematikken. Blandt andet ved at angive entydige kausalsammenhænge, som skaber et pædagogisk men også forførende overblik over virkelighedens mere komplekse relationer 4. Jeg antager således, at de rejsende i vidt omfang udelukkende så, hvad de skulle se. At de samtidig kun så, hvad de ville se, betvivler jeg ikke, hvorfor der eksisterede en form for korrespondance mellem de rejsendes selvbedrag og kinesernes manipulation. Tilbage er forklaringen på, hvorfor de ikke så det, de burde have set, hvilket netop er problematikkens kerne. Institutionelle gæstfrihedsteknikker At grå hverdagsfortællinger ofte veg pladsen for farverige solstrålehistorier er derfor ikke alene forfatternes værk. Da rejsemålets politiske ledere havde ideologiske aktier i positive rejseindtryk, ønskede de for enhver pris at forhindre, at gæsterne kom hjem med og navnlig videreformidlede ufordelagtige rejseindtryk. Resultatet var en systematisk manipulation, som gik langt videre end til almindelig gæstfrihed og tendens til selveksponering. Rationalet bag gæstfrihedsteknikkerne er, at gæsterne projicerer positive rejseoplevelser over på rejsemålet og især på dets politiske system. Iscenesættelse I et totalitært samfund som KR s Kina havde iscenesættelsen særdeles gode kår. Primært fordi indrejserestriktioner gav såvel værtsorganisation som rejseledsagere en monopolistisk status. Ikke mindst i KR's samtid var det umådeligt vanskeligt for udlændinge at opnå det obligatoriske visum. Kun ved at blive inviteret som Folkerepublikkens officielle gæster kunne de gøre sig håb om at besøge drømmelandet. Da indrejsetilladelse ikke alene afhang af storpolitiske men også af personlige forhold, var det noget, man skulle gøre sig fortjent til. Restriktionerne førte let til selvcensur, idet kritiske ytringer før eller siden kunne få den kinesiske grænsebom til at gå ned, og hvis det ikke var tilfældet til eftercensur gennem de kinesiske repræsentationer i udlandet. Når det lykkedes værtsfolkene kun at fremvise en udvalgt del af virkeligheden, skyldes

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR det især, at rejserne var forudplanlagte og gennemorganiserede. Gæsterne blev således ofte guidet rundt på færdigpakkede ture, som intet overlod til tilfældighederne. Rejseprogrammerne havde nærmest tendens til at umyndiggøre gæsterne, da rejseruter og -mål i vid udstrækning var programlagt. Hermed blev det ikke alene muligt at afskærme gæsterne fra utiltalende sider af den kinesiske virkelighed, men også at dirigere dem til iscenesatte rejsemål i form af modelinstitutioner. Der var derfor ikke kun geografisk men også institutionsmæssigt mange gengangere fra rejse til rejse, om end en vis tilpasning til deltagerne fandt sted. At især børnehaver var en typisk institution, fremgår af Koningsbergers kontroversielle men sigende afvisning: Det lykkedes mig at slippe for at besøge børnehaven (det svarer omtrent til at sige nej tak, når éns venner spørger, om man vil se deres baby) (Hans Koningsberger: Kina på godt og ondt, Kbh. 1967, s. 70). Selv proceduren for hvert enkelt besøg var i høj grad standardiseret. Rejseprogrammet var endvidere så stramt, at det tog pusten fra de fleste gæster: Guider og tolke så os helst pisket rundt fra den ene institution til den anden, og hele tiden havde vi mest lyst til at gå for os selv rundt i byernes gader. Sådanne slentreture blev der aldrig noget af, uvist af hvilken grund (Sven Stigø: Tak for sangen Kina, Kbh. 1968, s. 75). De fandt snart sig selv i en tilstand af fysisk og psykisk udmattelse, der ikke fordrede kritisk refleksion: Det er blevet en uhørt luksus bare at få lov at sidde lidt alene og strække benene og prøve at samle tankerne (Jens Branner: Kina i kulturrevolution fodnoter fra en revolution der fortsætter, Kbh. 1975, s. 97). Eksemplariske besøgsmål spillede en større rolle i iscenesættelsen end moderne potemkinkulisser. Ifølge et udbredt marxistisk dogme hos såvel værter som gæster måtte basisinstitutioner (på landet) tiltrække sig størst opmærksomhed. Betydningen af et sådan frøperspektiv i landlige omgivelser fremgår blandt andet af følgende udtalelse, der kommenterer en rødgardists tilbagerapportering til beboerne i sin landsby: Det er herude i Kinas karrige indland man kan se hvor dybt revolutionen pløjer. For det er her i en skolegård imellem løssbjergene sent en efterårsaften at Kinas skæbne afgøres (Gun Kessle & Jan Myrdal: Kina revolutionen går videre, Kbh. 1972, s. 136). Det var derfor oplagt at etablere modelinstitutioner i form af produktionsbrigader og folkekommuner som Liu Lin og Dazhai, der blev feticherede besøgsmål. Da det for gæsterne nærmest var umuligt at vurdere, hvor (a)typisk en given institution var, tillod de sig ofte at generalisere på et tyndt grundlag. Enten fordi de mente at have set et repræsentativt udsnit af, hvad der var at se, eller også fordi de mente at have set mere, end værtsfolkene havde vist dem. Det var yderligere fristende at generalisere på baggrund af et mønstereksempel i kraft af kommunismens udflydende distinktion mellem er og bør og nutid og fremtid, da modelinstitutioner i det perspektiv blot var udtryk for en legitim foregribelse af fremtiden. Også de effektive og altid tilstedeværende rejseledsagere bidrog sammen med gæsternes sproglige inkompetence til iscenesættelsen ved at skabe et lukket univers omkring de rejsende og komme enhver spontanitet i forkøbet. Tolk og guide skærmede således gæsterne fra ubehagelige oplevelser. Ikke kun i forbindelse med at arrangere rejserne, men også i relation til uautoriserede kinesere og KR s pøbelvælde, der let kunne gøre livet surt for enhver højnæset besøgende. Da nogle af tolkene var attraktive kvinder, kunne deres blotte tilstedeværelse friste enkelte mænd, som imidlertid let blev skuffede i deres amourøse tilnærmelser: Med hensyn til sexualliv lykkedes det mig virkelig at lokke en af de kvindelige tolke til en tête-a-tête, men det var for, at vi i fred kunne snakke kulturrevolution (Sven Stigø: Tak for sangen Kina, Kbh. 1968, s. 73). Afhængigheden af rejseledsagerne forhindrede imidlertid fri meningsudveksling, da befolkningen i højere grad end de tilrejsende var klar over, at værtsfolkene var systemets mænd. Ledsagernes konstante opmærksomhed satte desuden gæsterne i en taknemmelighedsgæld, som kun kunne tilba-

7 DET KULTURREVOLUTIONÆRE DRØMMELAND 7 Et yndet og ofte anvendt motiv fra Kulturrevolutionen udsendt af det kinesiske nyhedsburo: Revolutionære arbejdere vinker med Maos lille røde. Her er det bilarbejdere fra Kinas bilfabrik nr. 1 fotograferet i (ABA) Venskabsforbundet Danmark-Kina blev stiftet i 1952 med det formål at styrke venskabet imellem det danske og det kinesiske folk ved at give en alsidig oplysning om forholdene i Kina... Foreningen arrangerede mange medlemsrejser til Kina. Her ses en annonce for rejserne i foreningens blad Danmark- Kina i 1970 erne. gebetales i form af ret adfærd. Den indebar ikke alene ærbødighed og åbenhed, men også et vist mål af passivitet som udtryk for fuld tilfredshed. Af den årsag kunne værterne med større eller mindre elegance omfortolke den resterende virkelighed, hvilket netop var rejseledsagernes uofficielle hverv. Når bevidsthed om iscenesættelse er fraværende i de fleste af samtidens rejseberetninger, skyldes det ikke alene manglende omtan-

8 8 ARBEJDERHISTORIE NR ke, men også en overbevisning om, at en sådan bevidsthed dybest set var overflødig. Gæsterne antog i vid udstrækning, at kineserne intet havde at skjule: Kineserne viser ikke altid det bedste, de har. De er ikke bange for at arrangere besøg til foretagender, som kun er andenklasses (Marc Riboud: Kina på vej, Kbh. 1968, s. 16). Selv hvis værterne ikke altid lagde alle kort på bordet, så antog de rejsende, at de nok kunne stole på deres egne sanser. Særligt når gæsterne mente sig i stand til at se mere, end rejseledsagerne viste frem: Ingen tvivl. Jeg har kun set, hvad jeg skulle se. Men jeg blev da ikke kørt til besigtigelserne med tilbundne øjne. Hvert vågent minut har jeg absorberet indtryk (Klaus Mehnert: Kina i dag beretning og kommentar, Kbh. 1975, s. 8). Af disse grunde findes der kun spredte vidnesbyrd om, at enkelte forfattere erkendte iscenesættelses-problematikken. Erkendelserne fik kun marginal betydning for det samlede billede, da de i såvel kvantitative som kvalitative termer var til at overse. De var i øvrigt sjældent signifikante for en hel rejseberetning og kunne ydermere negligeres under henvisning til forfatternes partiskhed. Korrumpering Rejseberetningerne vidner ligeledes om, at korrumpering indgik i det maoistiske regimes systematiske manipulation med de rejsende. Som officielle gæster nød de godt af en VIPstatus, der var en statsmand værdig, om end den blev gradueret efter hver enkelt rejses propagandaværdi. Statusen kom til syne i små og store begunstigelser af såvel fysisk som psykisk art. Komfortable transportmidler og luksuriøse hotelophold forsødede livet på de fleste rejser. Selv på maoistiske valfartssteder som Yanan oplevede gæsterne ingen primitive kår. Når ikke alle hoteller faldt i udlændingenes smag, var det fordi stemningen nogle gange mindede lidt rigeligt om et socialistisk kæmpeherberg. De mindst indfølende besøgende efterlyste endvidere et pulserende natteliv. Især Shanghai, der tidligere var berygtet for Asiens længste bar, kunne ikke leve op til forventningerne, da gæsterne snarere fandt østens Moskva end orientens paradis. Koningsberger kunne således berette, at novicers hviskende forespørgsel efter kvinder fremkaldte følgende forudsigelige men næppe tilfredsstillende reaktion fra bartenderen: Svaret lyder, at under marxismen-leninismen er kvinden ikke længere en genstand, der kan købes, og at et spil bordtennis er mindst lige så godt (Hans Koningsberger: Kina på godt og ondt, Kbh. 1967, s. 53). At de puritanske forhold ikke gjaldt ganens glæder, fremgår af beskrivelser af restaurationsbesøg og af det berømmelige kinesiske køkken. Sidstnævnte var efter vidnesbyrdene at dømme det vigtigste og sikkert også det mest særegne kinesiske indslag i korrumperingen. Detaljerigdommen er således på dette felt uhyre stor i mange af rejseberetningerne. Benovelsen gjaldt ikke alene eksotiske delikatesser og klassiske retter som pekingand. Selv europæiske måltider formåede kineserne at tilberede med et særligt orientalsk touch, der gjorde dem ukendelige: Rigtignok var det de vante ingredienser; men så fornøjeligt pikant, afvekslende og spændende har jeg aldrig fået dem i Europa (Lis Andersen: Solopgang over Kina, Århus 1968, s. 85). Da gæsterne sjældent kendte til kinesiske bordmanerer, kom de ofte til at forspise sig, hvilket for Lis Andersen havde civilisationskritisk brod: I vor utålmodighed havde vi med vore danske grovædervaner båret os helt forkert ad Følgen af vor griskhed var, at vi efter de første retter følte os som velstoppede pekingænder, for hvem kan undlade at tage for sig af alle de herlige ting? (Ibid., s ). De største madorgier fandt sted til officielle statsbanketter, der bidrog til at skabe en behagelig stemning. Nogle gange endda for behagelig, som når fri alkohol afstedkom pinlige optrin. Banketvante herrer fandt ikke sjældent større glæde i mere spartanske måltider, der emmede af bondegårdsromantik. Arrangementer til ære for internationale gæster tog sin begyndelse ved grænsen, hvor flinke værtsfolk bød velkommen med forfriskninger og taler. De skabte en venskabelig

9 DET KULTURREVOLUTIONÆRE DRØMMELAND 9 atmosfære og kunne endda forvandle indrejseformalia til en fornøjelse. Det samme mønster gentog sig utallige gange på gæsternes rundrejse, idet de ved hvert nyt besøg blev inviteret til velkomstreceptioner, hvor de blev tilbudt talrige kopper blomsterduftende te. Kulturelle arrangementer var et lige så obligatorisk indslag i programmet. De omfattede ikke alene professionelle opførelser af revolutionære operaer, men også forskellige former for folkekunst, der ofte var efterligninger af kanoniserede værker. Formålet med førstnævnte var hovedsageligt at imponere gæsterne og med sidstnævnte at give udtryk for styrets legitimitet. Til gengæld havde de danske gæster sjældent prestige nok til at nyde den særlige ære at blive personligt forestillet for KKP's øverste ledelse. Allestedsnærværende gæstfrihed bidrog ligeledes til, at gæsterne følte sig hjemme under opholdene i det fjerne. Gæstfriheden fremgik ikke alene af rejseledsagernes konstante omsorg for de rejsendes velbefindende. Den kom også til syne i talrige glade ansigter og konstante hilsener, der formåede at krydse sproglige og kulturelle barrierer. Et standard syn var, at flokke af kinesere straks slap alt, de havde i hænderne, ved synet af gæsterne og gav sig til at klappe af dem. Da gæstfriheden virkede oprigtig, havde den tendens til at afkræfte al mistanke om iscenesættelse: Disse mange åbne og ærlige ansigter, som stirrer ublufærdigt og opmærksomt disse millioner af ansigter parate til smil vil vi aldrig glemme. Man kan da ikke piske eller true eller organisere spontan venlighed. Disse ansigter er systemets bedste argument (Sven Stigø: Tak for sangen Kina, Kbh. 1968, s. 149). Charmerende børn var afgjort de væsentligste aktører til at formidle et indtryk af oprigtig gæstfrihed, da kun få havde rygrad til at modstå deres uskyldige og spontane interesse: Det er måske endda som om børn er sødere i Kina end andre steder. Måske fordi de er så artige. Hvordan de er blevet det, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er en iagttagelse, som også andre Kina-rejsende har gjort. Kinesiske børn slås ikke, skændes ikke og driller ikke hinanden (Kurt Boelsgaard: Østen er rød Kina i kulturrevolutionens kritiske kaos, Kbh. 1967, s. 15). Selvom kun de færreste hævdede, at deres eksemplariske adfærd skyldtes den socialistiske opdragelse, lå konklusionen lige for. Endskønt enkelte forfattere nu og da ytrede bevidsthed om at være ombejlede og forkælede, drog ingen politiske konsekvenser heraf. Korrumperingen forblev derfor i endnu højere grad end for iscenesættelsens vedkommende skjult for flertallet af gæsterne. De erkendte ikke, at konsekvensen var en afvæbnende taknemmelighedsgæld, der snarere end ren og skær bestikkelse fik en kritisk adfærd til at synes problematisk. I stedet høstede de korrumperingens frugter, som et tegn på kinesernes gæstfrihed og påskønnelse. Det var særligt tillokkende for venstreintellektuelle, der ofte følte sig marginaliseret i hjemlandet. På den baggrund er det lettere at forstå, hvorfor overraskende få forfattere sagde fra overfor den korrumpering, som gik så dårligt i spænd med kommunistiske lighedsprincipper. Først da eftertidens turister fik lov til at rejse rundt på egen hånd, måtte de sande, hvor indstuderet gæstfriheden havde været. Den kinesiske gæstfrihed viste sig da at være ligeså proportional med indholdet af ens pengepung som så mange andre steder i verden. Ideologiske fantasier Når kineserne havde held med at korrumpere gæsterne, var det fordi, de villigt lod sig korrumpere. Akkurat som kineserne kunne iscenesætte drømmelandet, fordi gæsterne ønskede at opleve dette forjættede rejsemål, som i højere grad fandtes i deres eget hjernespind end i KR s Kina. For at forstå fascinationen af det imaginære Kina er det nødvendigt at opregne de gennemgående temaer, som indgår i projektionen, der er karakteriseret af en overvældende mangfoldighed. Drømmelandets utallige kvaliteter kan for mig at se bedst indfanges af to privilegerede begreber, der ligger (gemt) bag stort set alle konstruktioner, og som jeg af den årsag hævder strukturerer det imaginære Kina. Jeg betegner de to privilegerede begre-

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR ber kommunistisk rationalisme og kinesisk eksotisme. De giver anledning til to komplementære men ikke desto mindre integrerede ideologiske fantasier, som på tilsvarende vis kan benævnes rationalismens Kina og eksotismens Kina. Det er nødvendigt at accentuere, at kinesisk eksotisme på ingen måde indbefatter et ontologisk argument for, at Kina er eksotisk. Der er netop tale om en imaginær projektion, som alene står for forfatternes regning. Kommunistisk rationalisme Kommunistisk rationalisme tog afsæt i en radikal afskrivning af fortiden, der kom til udtryk på to måder: Dels i erklæret antifeudalisme, hvor alt gammelt blev ligestillet med arkaisk repression og dels i frasen de onde gamle dage, der opererer med befrielsesåret 1949 som en mytologisk milepæl mellem fortid og fremtid. Skolede marxister stillede sig imidlertid ikke tilfreds med begrebet de onde gamle dage. Selvom de supplerede kategorien med marxistisk historiefilosofi, forblev slutresultatet lige så reduktionistisk, idet den historiske materialisme fastholder, at forudgående perioder blot tjener som forberedelse til nutiden og i sidste instans til fremtiden. Maoisternes konsekvente opgør med tidligere tiders kosmologier blev derfor anset som en betingelse for KR s succes. Sinologer og kulturelt interesserede forfattere udtrykte imidlertid bekymring over den omfattende kulturelle destruktion, som fulgte af opgøret. Maoisterne iscenesatte derfor en kulturel restauration først i 1970 erne, der førte til opsigtsvækkende arkæologiske fund. Skønt propagandaen hævdede, at udgravningerne havde fundet sted under KR, fremkom nyhederne om disse først fra 1971 og fremefter. At der hovedsageligt var tale om international image-pleje fremgår af, at kulturskattene hurtigt blev sendt på verdensturné. Naturbeherskelsen er et mere samtids- og fremtidsorienteret indslag, der lige så meget omhandler Folkerepublikken som KR. Da maoismen i bogstaveligste forstand erklærede naturen krig, skulle de mobiliserede masser frigøre sig fra dens slaveri. Kommunisterne iværksatte derfor en lang række naturbeherskelsesprojekter med dem selv i hovedrollen som utrættelige sociale ingeniører. Byboer blev med hakker og dynamit sat til at forvandle stenrige og golde landskaber til frugtbar agerjord. At planering og kunstvanding nyttede, illustrerede mønsterbrigaden Dazhai, hvor lokale bønder i bogstaveligste forstand formåede at flytte bjerge og floder. Flodkontrol var et beslægtet tiltag, som forvandlede faretruende vandmasser til kontrollerede vand- og kraftreserver. Kampagnen mod skadedyr, der rettede sig mod de fire plager i form af fluer, myg, rotter og spurve (senere utøj), forekom umiddelbart mere kuriøs. Skønt mange forfattere trak på smilebåndet over kinesernes manuelle udryddelsesmetoder, bemærkede de, at kampagnen virkede: Vi var i lavland, ved en flod. Midt i en by, i et agerland, og der var ikke én flue. Ikke én myg! Ikke én! (Sven Stigø: Tak for sangen Kina, Kbh. 1968, s. 120). Naturbeherskelsen førte til en lang række synlige materielle fremskridt, der tog sig indiskutable ud. Endeløse rækker af opadgående kurver affødte en generel udviklingsoptimisme, der blandt andet kom til udtryk i en arbejderdelegations angst for at formidle uaktuelle rejseindtryk: Vi fandt et land i særdeles hurtig udvikling så hurtig, at det vi nu vil fortælle om sikkert delvis er forældet (Venskabsforbundet Danmark-Kina: Arbejdere i Kina, Århus 1975, s. 6). KKP bekendte sig imidlertid ikke (længere) til en stalinistisk industrialiseringsmodel men udformede i stedet en særlig balanceret og decentraliseret industrialiseringsstrategi præget af kunsten at gå på to ben. At landbruget udgjorde basis medvirkede til at skabe en bæredygtig moderniseringsproces præget af helhjertede socialistiske løsninger frem for halvhjertede kapitalistiske ditto. Maoisterne udnyttede samtidig klassekampens dynamik ved at bekende sig til masselinien. Den frigav latente ressourcer, der bar løfter om den gyldne fremtid i sig. Den arbejdskraftintensive modernisering skulle af den grund ikke alene vurderes i forhold til, hvad den var, men også i forhold til, hvad den ville. Der var derfor i mindre grad tale om en

11 DET KULTURREVOLUTIONÆRE DRØMMELAND 11 glorificering af monotont arbejde end om en romantisering af de blå myrers mirakuløse bedrifter: Kilometerlangt kører han forbi lange rækker af kærrer skubbet af mennesker tomme kærrer i den ene retning, læssede i den anden, tusind kærrer, totusind kærrer på en eneste byggeplads. I hele landet må det være over 100 millioner håndkærrer eller bærekurve, som hver dag bliver skubbet og båret frem og tilbage. Hundred millioner kærrer, hver enkelt (groft vurderet) med en halv kubikmeter jord, sten eller kunstgødning, og hver enkelt læsset i gennemsnit tyve gange om dagen mange bjerge altså, som Kina dagligt flytter (Klaus Mehnert: Kina i dag beretning og kommentar, Kbh. 1975, s ). Selvom udlændingene langt fra altid delte kinesernes ukomplicerede forhold til ny teknologi, satte de sjældent spørgsmålstegn ved deres tekniske snilde. Resultatet var en unik moderniseringsproces, som foregreb kapitalismens systemiske svagheder og i særdeleshed dens sociale problemer. Kun herved var det muligt på ny at fejre den industrielle revolution så sent som i ungdomsoprørets epoke. Navnlig fordi den kollektive modernisering indfriede befolkningens elementære behov, vakte den beundrende blikke. Den forøgede levestandard var ligesom den materielle vækst hævet over enhver diskussion: Disse kendsgerninger kan ikke diskuteres. De har ikke noget at gøre med hvad Jan Myrdal kan lide eller ikke lide, tror eller ikke tror, eller hvad læseren måtte tænke eller ikke tænke om Jan Myrdal. Det er bare simple kendsgerninger (Gun Kessle & Jan Myrdal: Kina revolutionen går videre, Kbh. 1972, s. 66). Folkerepublikken havde således et velfungerende socialt sikkerhedsnet, der ikke nøjedes med at tilbyde ydmygende socialhjælp men garanterede alle fundamental tryghed. For en af Lis Andersens medrejsende var helhedsindtrykket så positivt, at hun på hjemrejsen satte spørgsmålstegn ved den vestlige velfærdsmodel: Ved du hvad, Vesten er jo ikke noget velfærdssamfund! Velfærd beror på sundhed og arbejdsmuligheder, tilfredshed og livsglæde. Det har de her (Lis Andersen: Solopgang over Kina, Århus 1968, s. 142). Sundhedssystemet tiltrak sig særlig international bevågenhed, idet det på mindre end 25 år havde opnået imponerende resultater. Dels ved at vægte forebyggelse frem for helbredelse og dels ved at sende de berømte barfodslæger ud i rismarkerne og dermed sikre, at sundhedsplejen nåede folket. Forfatterne var imidlertid ikke blinde for, at den generelle levestandard var lav. Men ved at henvise til Kinas semi-koloniale fortid foretog de en kontekstuel omdefinering, hvor den socialistiske fattigdom blev anset som et midlertidigt fænomen. Den materielle vækst skabte nemlig håb om, at fattigdom snart ville være en saga blot i en nyindustrialiseret Folkerepublik. Da KR blev anset som et enestående forsøg på at udrydde alverdens uligheder, var Kina samtidig et af verdens mest egalitære samfund. Lighedsidealet kom til udtryk i konsekvente bestræbelser på at eliminere alle sociale modsætninger mellem parti og folk, land og by, kvinder og mænd, bonde og arbejder og håndens og åndens arbejde. KR havde selvsagt en særstilling i det imaginære Kina. Den var ikke alene hovedårsagen til, at de fleste gæster rejste til landet, men udgjorde også en overdeterminerende begivenhed, som foranledigede de øvrige indslag i kommunistisk rationalisme. Forfatterne accepterede maoisternes proklamationer om, at KR var en klassekamp mellem idealistiske socialister og pragmatiske teknokrater, hvor førstnævnte forfægtede den maoistiske linie og sidstnævnte den liuistiske linie. Præsidenten Liu Shaoqi blev beskyldt for at konspirere med Sovjetunionens revisionistiske forrædere og udråbt til Kinas Khrusjtjov. Antirevisionismen handlede derfor om intet mindre end verdensrevolutionens skæbne. Da der samtidig var tale om en fordækt kontrarevolution fra magtens centrum, måtte maoisterne konstant være på vagt over for skjulte fjender. Kun ved at underminere KKP s demokratiske centralisme og søge allierede i en politiseret rødgarde kunne Mao gøre sig håb om at vende den historiske udvikling. Den uortodokse massemobilisering af hidtil uset omfang var utvivlsomt formandens dristigste handling overhovedet,

12 12 ARBEJDERHISTORIE NR da konflikterne i toppen af partiet hurtigt forplantede sig til bunden af samfundet. Det var tydeligt for enhver, at massernes opgør med partipampere og bureaukrater ikke foregik med fløjshandsker. Alligevel hævdede flertallet af forfatterne, at vestlig misinformation overdrev omfanget af voldelige sammenstød. Mao skulle desuden ikke klandres for rødgardens ungdommelige kådhed og skånselsløse optræden, der syntes ubetydelig med udsyn til fremtiden: Selv om det er helt korrekt, at der er blevet begået fejltagelser og yderligheder under denne omvæltning, vil en mere objektiv bedømmelse formentlig om nogle få år bedømme kulturrevolutionen som et særdeles betydningsfuldt skridt mod virkeliggørelsen af socialismen i Kina og absolut nødvendigt i landets Lange March mod fremtiden (Han Suyin: Kina år 2001, Kbh. 1972, s. 197). KR var først og fremmest et enestående eksperiment i såvel demografisk, ideologisk som social forstand og dens intensitet blev anskuet som et udslag af dens sociale idealisme. KR s reformer tog sin begyndelse indenfor kultur- og uddannelsespolitikken, der begge spillede en afgørende rolle for borgernes ideologiske bevidsthed (deraf navnet kulturrevolution). På den kulturelle front udfordrede maoisterne den feudalistiske kulturkløft ved at understrege kunstens klassekarakter. Kunst skulle ikke alene være om og for proletariatet men også af proletariatet. Lis Andersen godtog maoisternes krav om propagandakunst via en kontekstuel omdefinering i klassekampens navn: Skønt vi er vant til at se anderledes på tingene, forekommer det mig alligevel rigtigt, at det politiske her kommer først. Ingen, som har sat liv og helse ind for revolutionen, bryder sig om at se de gamle tilstande forherliget. Mere er der vist ikke at sige om den ting (Lis Andersen: Solopgang over Kina, Århus 1968, s. 91). Da amatører fik mulighed for at udfolde sig, gav det sig officielt udslag i en opblomstring af kulturlivet. Selvom mange forfattere opfattede Jiang Qings kunstideal som monotont, øjnede meget få, at Kina reelt blev omdannet til en kulturel ørken på grund af (selv)censur. På den uddannelsesmæssige front udfordrede maoisterne den konfuzianske elitisme ved at gå i brechen for en generel sænkning af det faglige niveau. Det første konkrete udslag af reformerne var, at uddannelsessystemet lukkede. Hvad der skulle have været en midlertidig foranstaltning udviklede sig til et totalt ophør af al akademisk virksomhed fra 1966 til Hele Kina blev i stedet omdannet til én stor revolutionær klasse, hvor elever først skulle lære at lave revolution som rødgardister og siden lade sig genopdrage som bønder og arbejdere. Proletariske intellektuelle skulle ideelt fremstå som røde eksperter, men i realiteten satsede flere på partifarven end på ekspertisen, der let bragte intellektuelle på afstand af folket. De borgerkrigslignende opgør mellem lærere og elever og mellem elever internt generede ikke forfatterne synderligt. De drog i stedet paralleller til studenteroprøret i vesten, hvor Maos radikale pædagogik og afsky for traditionelle eksamener var sød musik i progressive ører. Rødgardens hærgen og KR's vold forhindrede ikke forfatterne i at antage, at der herskede lov og orden i det imaginære Kina. Fastboende europæere bekræftede over for Stigø, at politi med god grund var fraværende i hovedstaden:...selvom der var mange millioner mennesker samlet i Peking, hørte man aldrig om drab, røveri eller andre former for forbrydelse. Her havde kommunisterne virkelig formået at skabe fredelige tilstande. Man ville aldrig blive antastet, om man så gik i de mørkeste gyder. Det lød sukkersødt en storby og ingen kriminalitet? (Sven Stigø: Tak for sangen Kina, Kbh. 1968, s. 67). Der var oven i købet tale om særlige socialistiske retstilstande, der dels var befriet for kapitalistisk berigelseskriminalitet og dels nød godt af en udstrakt social kontrol. En tilbagevendende oplevelse var, at værterne kom styrtende med gæsternes kasserede ejendele inden afrejse, da de troede, der var tale om forglemmelser. Det gælder for eksempel Lis Andersen: Da vi skulle rejse, mødte tjenerne ved bussen med en af rejsefællernes bukser og en hullet undertrøje, han ikke kunne slippe fri for. Dertil min tomme vitaminæske og en anden deltagers sammenkrøllede og itu-

13 DET KULTURREVOLUTIONÆRE DRØMMELAND 13 revne stråhat, som jeg havde spået, hun aldrig ville blive af med. Den var nu så omhyggeligt som muligt glattet ud, så man godt kunne tro, den engang havde været en hat (Lis Andersen: Solopgang over Kina, Århus 1968, s. 222). Kunne man tænke sig en smukkere anekdote om spartanske kineseres møde med forbrugersamfundets smid væk kultur? Da den forsvindende kriminalitet på det nærmeste overflødiggjorde politi og domstole, erstattede folket dets rolle. Hvad enten som udtryk for en eksotisk bortromantisering eller en socialistisk bortrationalisering så forfatterne stort på borgerlige frihedsrettigheder. De var i højere grad optaget af den progressive resocialisering, der fremgik af filosofien om at redde patienten ved at helbrede sygdommen. Hovedformålet med genopdragelsen var en indre tankeomformning på baggrund af en ydre miljøforandring. I forlængelse heraf var KR's hovedformål ikke at udrense partikadrer, men i stedet at indgive dem den rette overbevisning. For flertallet af forfatterne var hjernevask snarere et spørgsmål om at vaske hjernen ren end om at vaske hjernen ud. Da de ikke selv risikerede at skulle lægge krop til processen, kunne de anskue genopdragelsen filosofisk. Selvkritik og samtaleterapi var væsentlige terapeutiske praksisser. Hvis kammeratlig kritik og offentlige kritikmøder var utilstrækkelige, kunne genopdragelse i basis komme på tale. Da den socialiserede produktion var friholdt for kapitalismens fremmedgørelse, udgjorde fysisk arbejde et privilegeret lærestykke i socialismens basis. Arbejdsophold på landet var en anden måde at komme i kontakt med masserne på, idet Mao i modsætning til de fleste andre marxister udviste foragt for bylivet. Genopdragelse i basis forblev dog et af de mest kontroversielle aspekter i det imaginære Kina, da det er påfaldende, at processen ofte udmøntede sig i latrintømning og andre traditionelt foragtelige arbejdsopgaver. Stigø var ikke ene om at fornemme, at genopdragelsen let kunne opfattes som en straf, der kun førte til en halvhjertet tankereformation: Professorer ved Universitetet, havde vi hørt, gik og fejede gange, mens de tænkte over deres fejl. Når man sådan har gået og fejet et års tid, og måske ofte hentes frem til selvkritik, skal man være meget stejl, hvis ikke man finder ud af, at det kinesisk-kommunistiske system baseret på formand Maos lære er det eneste rigtige og fornuftige på denne jord, og at man har været en tåbe i sit liv, at man ikke meget tidligere havde fundet ud af det (Sven Stigø: Tak for sangen Kina, Kbh. 1968, s. 108). Kommunistisk børnelærdom forårsagede, at almen ytringsfrihed og borgerligt demokrati var overflødige bestanddele af det imaginære Kina. De berømte vægaviser og storskrifttegnsplakater vidnede ikke desto mindre om, at en hidtil uset grad af fri meningsdannelse herskede under KR. Selvom demokrati ikke blev anset som noget mål i sig selv, tydede massemobiliseringen på en omfattende demokratisering. De udenlandske gæster observerede mobiliseringen ved gigantiske parader, der vidnede om en af verdenshistoriens største massebevægelser. Da masserne fremover skulle udgøre en antitese til et bureaukratisk parti, lignede KR en lektion i massedemokrati fra neden, der svarede til Pariserkommunens idealer. Selv efter at reorganiseringen af KKP tog fart sidst i 1968, vedblev partiet med at spille en tilbagetrukken rolle, da visionen om ét stort folkekommunernes Kina forblev mere attraktiv for forfatterne. Eftersom maoismen spillede en stor rolle i den folkelige bevidstgørelse, blev maoistiske klassikere publiceret og distribueret i astronomiske oplag. Ikke kun kineserne men også udlændingene blev opfordret til indgående studier af Maos skrifter og især Den Lille Røde. Når udenlandske gæster accepterede maoismens kolossale udbredelse, var det hovedsageligt fordi, der var tale om en folkelig ideologi. Det betød derfor mindre, at Maos metaforer sjældent var stort andet end banale sandheder. Hvis dogmatisme og papegøjeri ikke tog sig ud som henholdsvis kommunisme og kollektivisme, blev de lidet flatterende fænomener tilskrevet befolkningens lave uddannelsesniveau. Det samme gjaldt postulaterne om maoismens mirakuløse bedrifter, der oven i købet blev omtalt med den største selvfølge.

14 14 ARBEJDERHISTORIE NR Forfatterne hæftede sig først og fremmest ved, at maoismen var en emancipatorisk ideologi, som gav konkrete resultater, da erkendelsen gik fra praksis til praksis. I kraft af KR s fortræffeligheder og maoismens kvaliteter måtte de maoistiske ledere vække stor opmærksomhed. De havde i langt højere grad end forfatterne magt, som de havde agt. Lederne adskilte sig desuden ved at være radikale, hårdføre og puritanske. Da de i modsætning til vestens opportunistiske statsledere havde intimt kendskab til folkets behov, skræmte magtkoncentrationen ikke gæsterne. For Lis Andersen var det netop kombinationen af Maos folkelige popularitet og intellektuelle kapacitet, der afvæbnede enhver kritik af regimet: Nej, i et land, hvis prunkløse 'formand' efter bedste kinesiske mønster er en lyriker og filosof, hvis stilfærdige smil og sans for humor deles med hele folket, behøver man ikke at frygte diktatur i den forstand, vi kender det andetsteds fra (Lis Andersen: Solopgang over Kina, Århus 1968, s. 201). Forfatterne betragtede i stedet de sociale ingeniører som en forudsætning for KR's succes og projicerede deres personlige kvaliteter over på det regime, de forvaltede. Det var dog ikke radikale frontfigurer som Lin Biao eller Firebanden, der nød størst anerkendelse. Den besindige Zhou Enlai blev i langt højere grad en levende legende. Også myterne om Mao Zedong overskyggede totalt formandens tidligere fejltagelser. Den første blandt ligemænd blev ikke alene udråbt til det nye Kinas skaber, men forblev også dets politiske frontfigur frem til sin død. KR blev således anset som Maos afgørende forsøg på at realisere sin kommunistiske utopi og som kulminationen på hans æra. Forfatterne kunne imidlertid ikke undgå at bemærke den voldsomme kultdyrkelse, som gjorde sig gældende fra De hæftede sig imidlertid ved, at Mao selv udtalte sig kritisk om kulten, og at han blot af strategiske årsager anvendte sin personlige prestige til at mobilisere masserne. Maoistiske helte bekræftede, at revolutionær romantik var andet end revolutionære operaer, idet overmennesker af kød og blod indstiftede et nyt proletarisk ideal. Dog først posthumt, så heltene ikke kunne begå levende menneskers dumheder. Kendetegnet for de maoistiske helte var, at de var modige, næstekærlige, selvopofrende og klarsynede, havde ledelsesevner og uantastelige moralske kvaliteter. Dyderne kom til udtryk i en serie af små grønspættegerninger, som enten udspillede sig i hverdagslivet eller i heroiske øjeblikke af nationens historie. Også de mere dødelige kineseres nye moral og uselviske adfærd vidnede om, at det socialistiske menneske var ved at opstå for øjnene af forfatterne. Især de unge generationer fremstod som børn af deres tid. Selvom ikke alle var overbeviste om, at dette nye pragteksemplar af homo sapiens var levedygtigt, lovpriste mange forfattere maoisternes ambitioner om at konfrontere egoismen og dermed udfordre civilisationens grænser. Flere antydede ligefrem, at Folkerepublikken befandt sig på tærsklen til en kommunistisk æra, og at frihedens rige var ved at materialisere sig: Gårsdagens imperier er borte, og vore dages er i færd med at bringe sig selv til fald. Det, der allerede er klart, vil endnu en tid blive ivrigt benægtet, men fremtiden er allerede trådt ind i nutiden. År 2001 er begyndt i Kina i dag (Han Suyin: Kina år 2001, Kbh. 1972, s. 241). Først i slutningen af KR's æra vendte mange tilbage fra fremtiden for at kaste vemodige blikke på Folkerepublikkens gyldne tid før KR's kaos. Sidstnævnte replik kan passende bygge bro til kinesisk eksotisme, der strukturerer det imaginære modbillede til kommunistisk rationalisme. Kinesisk eksotisme Kinesisk eksotisme omhandler snarere ubevidste og eksotiske længsler end bevidste og rationelle erkendelsesinteresser. Analysen tager derfor afsæt i de rejsendes emotionelle reaktioner på mødet med KR s Kina, da de må formodes at have haft betydning for det imaginære Kinas reproduktion. Flere af forfatterne oplevede et øjeblikkeligt kulturchok, så snart de satte fødderne på kinesisk grund. Kulturchokket relaterede sig til en følelse af at være frem-

15 DET KULTURREVOLUTIONÆRE DRØMMELAND 15 med, som blandt andet hidrørte fra fysiske forskelle mellem kinesere og europæere. Mehnert følte sig som dumpet ned fra en fremmed planet: I Kina følte jeg mig lige så påfaldende som en skallet i selskab med The Beatles, som en nøgen blandt påklædte (Klaus Mehnert: Kina i dag beretning og kommentar, Kbh. 1975, s. 36). Sproglige forskelle var ligeså håndgribelig en barriere, der vanskeliggjorde kommunikation, om end flere oplevede en sublim nonverbal kontakt med især kinesiske børn. Kulturelle forskelle var en mere diffus barriere, der særligt kom til udtryk i lede over kinesernes overhøflige omgangsform. Branners tolk følte sig flere gange krænket over forfatterens nærgående spørgsmål og replicerede ved én lejlighed kort for hovedet: Du vil have noget at vide af privat art. Men en kineser har ikke noget privatliv i jeres forstand (Jens Branner: Kina i kulturrevolution fodnoter fra en revolution der fortsætter, Kbh. 1975, s. 16). Til sidst lykkedes det dog Branner at fremprovokere tolkens uforbeholdne mening om udlændinge: I er borgerlige, selv dem som kalder sig vores venner er inderst inde borgerlige. I har aldrig oplevet vores virkelighed (Ibid., s. 23). Enkelte indså i forlængelse heraf, at manglende anonymitet og kulturelle forskelle forhindrede dem i at opleve KR s Kina. Selvom eftertiden røbede, at de skulle prise sig lykkelige for ikke at være blevet opslugt af KR s dynamik, begræd mange, at det abstrakte venskab mellem folk sjældent førte til konkrete venskaber mellem individer. Opholdet i Folkerepublikken gjorde udlændingene opmærksomme på skæbnesvangre konsekvenser af vestens reaktionære udenrigspolitikker. Skønt stereotype sort-røde opfattelser til tider generede, virkede maoisternes aktive antiimperialisme og -kapitalisme gerne bevidstgørende. Bredsdorff besøgte således et kinesisk museum, som udstillede det kapitalistiske systems uduelighed : Det er hele systemet, som Kina her har lagt på lit-deparade, blottet og tilgængeligt for dissektion (Jan Bredsdorff: Udsigt fra de hvide skyers bjerg, Kbh. 1968, s. 24). Mødet med vestens vrangside åbenbarede en latent skyldfølelse, som enhver anstændig forfatter nødvendigvis måtte forholde sig til: Og man måtte spørge sig selv: hvilken ret har vi fra den vestlige verden, der lige er vendt hjem efter at have plyndret verden i fire århundreder, fede og rige og fulde af bekymringer om kalorier hvilken ret har vi egentlig til at snuse rundt her og se efter, om der er støv på det politiske klaver, og gøre os alle vore ædle bekymringer om, hvorvidt disse mennesker nu også har tilstrækkelige demokratiske rettigheder de selvsamme mennesker, som vi før i tiden var aldeles ligeglade med, selv om millioner af dem måske druknede eller sultede ihjel? (Hans Koningsberger: Kina på godt og ondt, Kbh. 1967, s. 29). Ideologisk fantasi spillede en afgørende rolle, da briternes Opiumskrig og amerikanernes Vietnamkrig indgik i danske forfatteres politiske selvforståelse. Det alment vestligt skyldkompleks opererede ud fra et imaginært verdensbillede, hvor den orientalistiske skillelinie mellem øst og vest indgik: Ingen vant reaktion var mulig, når jeg fik vist de steder, hvor vi havde henrettet dem, de bygninger jeg havde til nabo, hvor vi havde indrettet fabrikker, der anvendte deres børn som arbejdskraft, de kontorer, retssale og politistationer vi havde bygget for at administrere dem (Jan Bredsdorff: Udsigt fra de hvide skyers bjerg, Kbh. 1968, s. 39). Da mange ankom til Kina via Hong Kong, tjente kronkolonien ofte som modbillede til Folkerepublikken. Her stod kapitalismen ikke alene over for socialismen i forfatternes ideologiske fantasier, men også i den empiriske virkelighed. At kineserne oven i købet mødte udlændinge med venlighed og ikke hævnlyst, vidnede om, at de havde moralen på deres side. Når skillelinien mellem øst og vest var så markant, skyldtes det navnlig de dobbelte standarder og kontekstuelle omdefineringer, der fulgte med fremmedgørelsen. Det var således ikke alle indslag i det imaginære Kina, som skulle bedømmes ud fra vestlige kriterier. Det lukkede Orienten kunne tænkes at være en hovedårsag til den orientalistiske skillelinie, om end enkelte pinde blev pillet ud af bambustæppet under ping-pong diplomatiet.

16 16 ARBEJDERHISTORIE NR At forfatterne gang på gang befandt sig i en tilstand af spontan forbløffelse vidnede om, at det anderledes Orienten var en realitet både før og efter Det mystiske Orienten var en delmængde af det anderledes Orienten, der svælgede i Kinas ældgamle og uudgrundelige kulturhistorie: Og hvad fik vi ikke fortalt fra denne kultur, der forekommer hemmelighedsfuld, fjern og storladen som Inkaernes, og som dog er os så nær, at den sidste kejser først er død for kort tid siden. Allerede på nuværende tidspunkt har jeg indtryk af, at om jeg så tilbragte hundrede år i Kina, ville jeg ikke nå at komme til bunds i blot en brøkdel af den gamle kultur, som findes her (Lis Andersen: Solopgang over Kina, Århus 1968, s. 18). Da riget i midten til tider så ud til at besidde en autenticitet, som vesten havde mistet, kunne det fremstå som det vise Orienten. Det gjaldt i særlig grad indenfor sundhedssektoren, hvor helbredende urter og magiske nålestik skabte opsigtsvækkende resultater. Mødet med Orienten medførte endvidere enestående naturoplevelser. De vidner om, at kinesisk eksotisme direkte kan aflæses af rejseberetningerne, om end i mindre omfang end kommunistisk rationalisme. Landskabsbillederne havde ofte noget fortidigt over sig, som gjorde det rimeligt at karakterisere naturen som et nostalgisk landskab. Ikke mindst fordi Kina som tredje verdens land kunne fremtræde som substitut for den vestlige fortid, inden industrialiseringen og urbaniseringen tog fart. Selvom naturbeherskelsen medførte enkelte modifikationer, var det uforanderlige landskab nærmest en realitet: Hvor bjergene begynder, følte vi os imidlertid sat årtier tilbage. Vejen blev smal, de spredte huse forekom lige så tidløse som muldyret og hestene foran kærrerne. Kun er lastbilerne kommet i stedet for kamelerne (Klaus Mehnert: Kina i dag beretning og kommentar, Kbh. 1975, s. 28). Det varme og fugtige klima og de udstrakte vidder med rismarker, floder og bjerge var samtidig et særsyn for mange udlændinge. De fandt således et eksotisk landskab, der ikke lod sig domesticere som det nostalgiske landskab. Det eksotiske landskab kunne oven i købet tage sig ud som et mystisk landskab, der bød på templer, pagoder og klostre, ja selv på nattergale. I disse spirituelle og poetiske omgivelser var det for en tid muligt at glemme alt om KR's turbulens: Vejret var meget fugtigt, klamt og varmt. Disen tog sig af og til sammen og skabte runde klare dråber, som faldt lydløst på søens vand. Ved bredderne stod gamle mænd og unge drenge med fiskestænger. Der var en bambusfløjtes sprukne tone i luften. Kulturrevolutionen lå fjernt. Var dette lidt af den slags Kina, man havde mødt i poesien, litteraturen og billedkunsten? (Sven Stigø: Tak for sangen Kina, Kbh. 1968, s. 98). Selvom mange af kinesernes kvaliteter var universelt indlysende, gled beskrivelserne ofte over i konstruktionerne den ædle vilde og den vise kineser. Når gæsterne ikke var blege for at drage vidtrækkende konklusioner om de mennesker, de sjældent kunne tale med, var det ved at beskrive dem kollektivt frem for individuelt. Nogle egenskaber var desuden synlige for enhver. Det gjaldt, når kineserne tog sig ud som et adræt folk, der endda kunne besidde en særlig orientalsk charme: Smukke og slanke er de, de yngre med en teint, som ville få de fleste på vore breddegrader til at blegne af misundelse. Det skyldes tydeligt nok en sundhed, der kommer indefra, for alt, hvad der hedder skønhedscremer og anden makeup, så jeg ikke så meget som en antydning af (Lis Andersen: Solopgang over Kina, Århus 1968, s. 23). Sundheden afspejlede, at kineserne nød fysisk udfoldelse, hvorfor de blev beskrevet som et flittigt folk. Da arbejdslysten hidrørte fra en solidaritetsfølelse, var de samtidig et samarbejdende folk. Lappede uniformsjakker vidnede ydermere om, at de var et puritansk folk. Fortidens trange kår havde således givet folket en lektie, som velfærdssamfundets børn manglede. Puritanismen var derfor ikke udtryk for forarmelse, men for sparsommelighed med statens ressourcer. Den enkle klædebon var tilmed praktisk og for kvindernes vedkommende sundere om end mindre elegant end vestligt modetøj: Her er ingen kredsløbshæmmende b.h.'er, hofteholdere eller roll-ons, og for øvrigt heller aldrig

17 DET KULTURREVOLUTIONÆRE DRØMMELAND 17 spidse eller højhælede sko (Ibid., s. 22). Da puritanismen virkede ægte, var det nærliggende at antage, at kineserne var et autentisk folk: Man føler, denne evne må bero på dyb respekt for verdensordenen, en ærbødighed, vi i Vesten forlængst har sat til, og sådan forholder det sig også (Ibid., s. 20). Selvom maoisternes naturbeherskelse vanskeliggjorde en romantisering af en uspoleret naturtilstand, noterede flere, at samfundsindretningen forebyggede fremmedgørelse. Så hvis KR på den ene side lavede det bedste ud af folk, beskyttede den på den anden side oprindelige kvaliteter. Her i blandt en særlig orientalsk identitet, som afspejlede, at kineserne var et eksotisk folk med rødder i en klassisk kulturnation. På den baggrund kunne det se ud som om, kineserne var civiliserede mennesker og europæerne barbarer. De mest iøjnefaldende eksotiske kinesere tilhørte en af Folkerepublikkens etniske minoriteter. I blandt dem tibetanerne, der selv i det imaginære Kina havde en særstatus som symbol på vestens tabte spiritualitet. Uagtet at gæsterne første fik lov til at sætte fødderne på verdens tag sidst i KR s æra, hvor Kina lærte at profitere på etnisk turisme. Kinas særprægede befolkning skabte lige så særegne familier. De indgik i det imaginære Kina som en overvejende eksotisk konstruktion med genkendelige egenskaber i kraft af familiens universelle status. For flertallet af forfatterne var storfamilien den grundlæggende sociale enhed både før, under og efter KR, om end en minoritet omdefinerede skræmmebilledet af opløste kinesiske familier til en subkulturel utopi: Med risiko for at bekræfte ængstelserne hos de journalister, som excellerer i beretninger om 'Mareridtet Kina', må man erkende, at i Kina er familien opløst (Claudie Broyelle: Halvdelen af himlen kvindebevægelse i Kina, Kbh. 1975, s.168). Da KR gjorde op med det kongfuzianske familiemønster, blev generationskløften gradvist udvisket. Familierne var på samme tid præget af en udpræget grad af kollektivisme, som aflastede kvindernes dobbeltarbejde og forvandlede familien til en udadvendt social faktor: Fra det pseudo-skjul som den var, bliver den et basisfællesskab blandt andre, åben mod og i samliv med samfundet (Ibid., s. 197). Socialiseringen havde samtidig tendens til at afmystificere hjemmearbejdet ved at synliggøre det. Præcis fordi familierne ikke blot var socialistiske men tillige orientalske, kunne forfatterne roligt beundre kollektivismen uden at ønske den indført i deres eget liv. Noget tilsvarende gjorde sig gældende for maoisternes spartanske og revolutionære bryllupper, som de fleste gæster sikkert ville betakke sig. Også kinesernes sexliv blev udlagt eksotisk. Da Kina lå udenfor den jødisk-kristne civilisation, behøvede puritanismen ikke være tegn på kvindeundertrykkelse. Derved bidrog kinesisk eksotisme til at tilpasse det imaginære Kina vestlige feministers fordringer om fri sex. Den produktive fascination Uden at forfalde til en endimensional konspirationsteori, er det hævet over enhver tvivl, at gæstfrihedsteknikker blev anvendt i KR s Kina. Talrige passager i samtidens rejseberetninger vidner således om, at forfatterne konstant stødte på såvel iscenesættelse som korrumpering. Det var dog først i eftertiden, at det for alvor kom frem, at det søde rejseliv hovedsageligt var et udslag af raffinerede og dygtigt anvendte gæstfrihedsteknikker. Ikke mindst de franske maoister Claudie & Jacques Broyelle & Evelyne Tschirharts digre bekendelsesbog Hundrede blomster visner parti og demokrati i Kina (1977/78) og Jan Bredsdorffs populære selvkritiske værk Revolution tur/retur (1978) har sammen med internationale værker som Simon Leys Chinese Shadows (1974/77) og Paul Hollanders Political Pilgrims Travels of Western Intellectuals to the Soviet Union, China and Cuba ( ) dokumenteret, at maoistiske værtsfolk systematisk manipulerede med gæsterne. Rejserne var derfor forudsigelige, og gæstfrihedsteknikker medvirkede utvivlsomt til at skabe det kulturrevolutionære drømmeland. Da rejseindtrykkene ofte var atypiske, hvis ikke ligefrem illusoriske, var et ophold i KR s Kina en ringe garanti mod manipulation.

18 18 ARBEJDERHISTORIE NR I det perspektiv kunne det se ud som om, at det forfatterne så, slet ikke var værd at se. Årsagen hertil var ikke alene, at synet var bedragerisk, men også at blikket var forudindtaget. Forfatterne var således udstyret med ideologiske fantasier, der bortrationaliserede empiriske uoverensstemmelse med deres egne erkendelsesinteresser. Det var netop fordi motivationen for at afsløre gæstfrihedsteknikkerne manglede, at de viste sig produktive. At intentionerne hos værter og gæster ofte var sammenfaldende, måtte Jonathan Mirsky sande, da en forhenværende KR-guide i 1979 erklærede: Vi ønskede at bedrage dig. Men du ønskede at blive bedraget (egen oversættelse) (Forord fra 1981 i Paul Hollander: Political Pilgrims Travels of Western Intellectuals to the Soviet Union, China and Cuba , Lanham 1990, s. xxxix). Det harmoniske samspil mellem værternes iscenesættelse og gæsternes ideologiske fantasier er således hovedforklaringen på, hvorfor gæsterne ikke var mere på vagt overfor den systematiske manipulation, der tidligere var anvendt og afsløret i Sovjetunionen og Folkerepublikken. Gæsterne stillede sig med andre ord tilfreds med at se, hvad værterne foreviste, da det netop var, hvad de selv ønskede at se. Forfatterne var ikke dumme, men ønskede blot ikke at erkende, hvad de kunne vide. Gæstfrihedsteknikker er derfor i sig selv utilstrækkelige redskaber til at forstå KR s fascination. Anskuet for sig udgør de højst nogle nyttige analytiske begreber, der angiver medvirkende årsager til at afvæbne kritik, fjerne tvivl og skabe sympati. Jeg konkluderer på den baggrund, at rejsernes forløb havde mindre betydning end gæsternes sindelag, og at de institutionelle årsager til manipulationen var underlagt de socialpsykologiske årsager til selvbedraget. Ideologisk fantasi er for mig at se en væsentligere forklaring på, hvorfor mødet med den empiriske virkelighed i KR's Kina blev underordnet forfatternes erkendelsesinteresser. De ønskede først og fremmest at tilegne sig en vision om det kulturrevolutionære drømmeland, der havde stor ideologisk betydning på hjemmefronten som en kulturel metafor for ønsket om radikal forandring. Spørgsmålet var derfor ikke, om det imaginære Kina korresponderede med KR s Kina, men hvordan KR s Kina kunne konsolidere den ideologiske fantasi. Heri findes årsagen til, at det imaginære Kina forblev relativt uberørt af KR's gru. Lige så uforståeligt det imaginære Kina forekommer på baggrund af KR's Kina, lige så forståeligt fremstår det på baggrund af samtidens Danmark. Identifikationen med KR s Kina var derfor ikke en pervers nødløsning for autoritære personligheder, men en nærliggende strategi for såvel fremmedgjorte som visionære intellektuelle. Da KR var hovedårsagen til, at de fleste forfattere rejste til Kina, havde flertallet mere eller mindre åbenlyse maoistiske præferencer. Rejserne var for denne store kategori af gæster lige så meget en konsekvens af som en årsag til fascinationen. Forforståelsen havde samtidig tendens til at tilpasse det fremmedartede rejsemål en universel ideologi, hvorfor de rejsende oplevede en række déjà-vu oplevelser, der blot bekræftede, hvad de i forvejen vidste. Der eksisterede derfor en latent risiko for, at rejseberetningerne var halvt eller helt skrevne inden afrejsen. Det betyder ikke, at forfatterne var dogmatiske marxister-leninister. De var snarere egenhændige medløbere end politiske pilgrimme, idet det imaginære Kina og i særdeleshed eksotismens Kina var udtryk for særstandpunkter. Forfatterne gjorde ofte brug af uofficielle bortforklaringer for at kitte det imaginære Kina sammen. Kinesisk eksotisme var således en betingelse for, at det kommunistiske drama kunne genopføres, uden at forfatterne straks genkendte det som en farce og først posthumt som en tragedie. Det var netop den uortodokse sympati for maoismen og KR's Kina, der gav det imaginære Kina stor identitetsmæssig betydning for en lille gruppe venstreradikale intellektuelle. Kombinationen af kommunistisk rationalisme og kinesisk eksotisme bød nemlig på enestående kvaliteter. Kvaliteterne indebar for det første, at det imaginære Kina kunne rumme snart sagt hvad som helst, og for det andet, at dens bagmænd blev udstyret med en sindrig

19 DET KULTURREVOLUTIONÆRE DRØMMELAND 19 epistemologisk helgardering. Når ideologisk fantasi spillede en afgørende rolle for KR's fascination, var det præcis fordi, den epistemologiske helgardering skjulte det ideologiske projekts utopi. Dels ved at forvandle KR's Kina til det imaginære Kina og dels ved at forhindre, at eventuelle divergenser lå sidstnævnte til last. Det imaginære Kinas rummelighed skyldes først og fremmest den usædvanlige inkorporering af kinesisk eksotisme, der normalt ikke tillægges nogen betydning i forbindelse med kommunistisk rationalisme. Inkorporeringen fører ikke alene til en markant udvidelse af det ideologiske univers, men også til en konsolidering af projektionen, da en (skjult) form for eksotisme kan indgå som fascinationsmoment. Det kulturrevolutionære drømmeland indeholdt derfor noget for enhver smag. Det er nærliggende at spørge sig selv om, hvorfor projektionen temmelig enestående kombinerede kinesisk eksotisme med kommunistisk rationalisme. Kildematerialets karakter og betydning spiller utvivlsomt en rolle: Rejseberetninger indeholder nærmest per definition et eksotisk indslag, og rejseberetninger fra KR's Kina havde af mangel på anden førstehåndsinformation stor betydning for KR's fascination. Kinas imaginære marginalitet spiller givetvis også ind, da orienten nemt tillægges særegne orientalistiske egenskaber. Den beskedne folkelige interesse for KR s Kina må ligeledes formodes at have styrket fascinationen, da den skabte stort spillerum for den imaginære geografi og forvandlede KR s Kina til et oplagt subkulturelt identifikationsobjekt. At de orientalske kvaliteter i mindre grad skyldes KR's Kina end forfatternes ideologiske fantasier forblev en hemmelighed, der til dels var sagen uvedkommende. Modbilledets primære funktion var at afføde en række dualismer, der via beundring af KR's Kina udtrykte kritik af vesten. Da forskellene på øst og vest ikke alene skyldtes antropologiske men tillige institutionelle forskelle, kunne modbilledet med maoisternes kyndige bistand indbygges i en ideologisk fantasi, hvor imperialismen og kapitalismen blev udnævnt til de store skurke. Den tiårige epoke bidrog yderligere til at skabe dynamik i det kulturrevolutionære drømmeland. Hvor der i begyndelsen af KR s æra var lysår mellem de enkelte rejseberetninger, blev de sidst i epoken mere forudsigelige. Forklaringen er dels, at den politiske turisme gradvist blev mere og mere professionaliseret, og dels at der med tiden opstod ideologiske konventioner, som havde tendens til at fokusere interessen for det imaginære Kina. Det er iøjnefaldende, at den manifeste kinesiske eksotisme fremtrådte klarest i begyndelsen af KR's æra for nærmest at forsvinde ud af billedet i slutningen af epoken. Senere blev den ideologiske kompleksitet et mere subtilt anliggende i overvejende rationalistiske rejseberetninger. Som kollektivt fænomen satte det imaginære Kina derfor gradvist grænser for de individuelle konstruktioner. Det betød ikke, at projektionen kom til at hænge logisk sammen, endsige entydigt determinerede rejseberetningerne. Paradokserne og rummeligheden bestod, så forfatterne fortsat havde rig lejlighed til at vælge individuelt fokus. Ved at skifte perspektiv fra det imaginære Kina til dets ophavsmænd afslører kombinationen endnu en kvalitet, som ligger i forlængelse af den ideologiske udvidelse. Kombinationen rummer nemlig en epistemologisk helgarding af vidtrækkende konsekvenser: Alt, som unddrager sig kommunistisk rationalisme, indfanges af kinesisk eksotisme og vice versa. Forståelige ideologiske indslag kan med andre ord tilskrives kommunistisk rationalisme og uforståelige indslag kinesisk eksotisme. En universel genkendelighed får hermed sit erkendelsesteoretiske modstykke i en orientalistisk uforståelighed. Kinesisk eksotisme kunne således komplettere kommunistisk rationalisme ved at levere supplerende bortforklaringer. Helgarderingen gjorde sig imidlertid også gældende, når en særlig kinesisk hyperrationalisme skjulte en indre begrebslig modsætning, der rummede en subtil rationalistisk orientalisme, som var mindre gennemskuelig end den mere manifeste orientalisme. Hyperrationalismen kunne nemlig forvandle kineserne til enestående skabninger med fabelagtige evner uden at vække anstød hos de

20 20 ARBEJDERHISTORIE NR selverklærede rationalister. Ved at omdefinere ordinære til ekstraordinære fænomener bidrog begrebet til at omdanne KR's Kina til det imaginære Kina. Imaginære skønhedspletter vidner dog om, at gæsterne ikke var totalt upåvirkede af den empiriske realitet i KR's Kina. Forfatternes erkendelse spillede dem imidlertid et puds, idet en til dels ubevidst men opportun kombination af selvmodsigende ideologiske fantasier lappede hullerne mellem vision og realitet. Der var derfor tale om en produktiv divergens, der medvirkede til at skabe selvbevidste venstreradikale intellektuelle. Først da de kulturrevolutionære tømmermænd så dagens lys, og det imaginære Kina mistede sin identitetsmæssige betydning, måtte forfatterne smerteligt sande, at det kulturrevolutionære drømmeland havde været gjort af drømme. Noter 1. Min systematiske indgangsnøgle til litteraturen er Dansk Bogfortegnelse for årene , , og Jeg har primært identificeret Kina-bøgerne via opslagsværkets systematiske del (kategorierne Kina i alm. og Kinas historie ) og sekundært via den alfabetiske del (hvad der står opført under Kina ). Det er rimeligt at antage, at så godt som alle periodens publicerede rejseberetninger er at finde blandt disse referencer. 2. Min summariske udlægning af Zizeks teori stammer hovedsageligt fra Slavoj Zizek The Sublime Object of Ideology. Verso, London / New York 1995 (oprindeligt 1989). 3. Min summariske udlægning af Hollanders begreb stammer hovedsageligt fra Paul Hollander Political Pilgrims Travels of Western Intellectuals to the Soviet Union, China and Cuba University Press of America, Lanham 1990 (oprindeligt ). 4. Ovenstående analytiske ramme stammer fra to af forfatterens RUC-rapporter, der ligger til grund for artiklen. Dels i projektet Billet til Utopia en institutionel analyse af gæstfrihedsteknikker i danske rejseberetninger fra kulturrevolutionens Kina (Historie, RUC, Maj 1999) og dels i specialet Det Indre Utopia en socialpsykologisk diskursanalyse af danske rejseberetninger fra kulturrevolutionens Kina (IU, RUC, Juli 1999). 5. Distinktionen mellem mønsterinstitutioner og potemkinkulisser relaterer sig hovedsageligt til iscenesættelsens omfang. De fungerende mønsterinstitutioner var således langt bedre opbygget end Potemkins skødesløse kulissebyer, der ikke tålte et nærmere eftersyn. 6. Jeg forbigår det mere velklingende begreb orientalismens Kina, da fascinationen af det anderledes antager mangfoldige former. Asiens imaginære geografi er derfor ikke kun præget af den orientalistiske skillelinie mellem øst og vest, men også af talrige andre distinktioner. Selvom eksotismen gjorde sig gældende i forbindelse med det gamle Kina, nåede den aldrig samme højde som i relation til det spirituelle Indien (for Mahatma Gandhis vedkommende se Erik Kjærgaard i Den jyske historiker 77-78, 1997, ). 7. We wanted to deceive you. But you wanted to be deceived. Kilder Nedenstående fortegnelse angiver de 34 rejseberetninger, som danner baggrund for artiklen. Listen inkluderer først og fremmest alle dansk publicerede rejseberetninger i bogform fra tiåret 1966 til 1976, der enten direkte eller indirekte refererer til rejser i samme tidsrum. Derudover inddrages enkelte rejseberetninger fra tiden umiddelbart før og efter KR ud fra et væsentlighedskriterium. Disse atypiske kilder kan rubriceres i to: Den første gruppe rejseberetninger blev udgivet indenfor tidsrammen men omhandler tiden umiddelbart før KR. Den anden gruppe rejseberetninger er publiceret udenfor tidsrammen men er begået af velkendte forfattere, der refererer til KR. Den eneste markante undtagelse er Leys, 1974/77, der indtager en særstilling ved både at være teoretisk referencemateriale og kritisk rejseberetning uden på noget tidspunkt at være publiceret i Danmark. Andersen, Lis, Solopgang over Kina. Aros, Århus Björnberg, Arne, Stormagten Kina i nærbillede. Gyldendal, Kbh (oprindeligt på svensk ). Boelsgaard, Kurt, Østen er rød Kina i kulturrevolutionens kritiske kaos. Stig Vendelkær, Kbh Branner, Jens, Kina i kulturrevolution fodnoter fra en revolution der fortsætter. Carit Andersen, Kbh Bredsdorff, Jan, Udsigt fra de hvide skyers bjerg. Thaning & Appel, Kbh Bredsdorff, Jan, Kina. Gyldendal, Kbh Bredsdorff, Jan, Revolution tur/retur. Information, Kbh (oprindeligt 1978).

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192 Inden man går til bords, bliver mange børn beordret til at vaske deres hænder. Det er selvfølgelig af hygiejniske årsager. Der kan sidde meget jord og mange bakterier på en lille purks små hænder. Men

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO Den engang så stolte og stor slåede by ved bredden af Lake Michigan er gået i forfald, ligesom alle dens berømte vartegn Sears Tower, Pariser hjulet ved Navy Pier, højbanetogene

Læs mere

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese Udover at være kåret til Danmarks anden bedste foredragsholder er Torben Wiese også coach, forfatter og underviser i at ændre dårlige vaner til gode vaner. Torben er et energisk menneske med viljestyrke

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Studentertale 2011. Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier

Studentertale 2011. Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier Studentertale 2011 Kære studenter Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier eller afleveret sin skriftlige opgaver. Det er ikke så rart men så er det

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere