En fremtid med mening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fremtid med mening"

Transkript

1 En fremtid med mening Et tendenskatalog med 15 personlige artikler om Danmark frem til 2025 konservative.dk 1

2 En fremtid med mening Et tendenskatalog med 15 personlige artikler om Danmark frem til konservative.dk konservative.dk 3

3 En fremtid med mening Et tendenskatalog med 15 personlige artikler om Danmark frem til 2025 Redaktion: Generalsekretær Martin Dahl, HR- og Uddannelseskonsulent Helle Pilemann Grafisk design: Blay Grafisk Tegnestue Tryk: Formula A/S Udgivet marts 2011 ISBN-NR: Indhold Forord... 7 Danmark skal med i front Af Helle Bonnesen... 8 Globalisering mulighed og udfordring Af Henrik Carmel Urbanisering eller Back to Basics Af Claus Hjorting Udkantsdanmark - et land på kanten Af Nicolaj Bang Øget behov for bæredygtighed og økologi Af Christian Wedell-Neergaard Arbejdsdagen mod Af Arne Kaae Fleksibel arbejdstid Af Malene Lei Raben Sofaen skal permanent udskiftes med skolebænken Af Jakob Dreyer Højere kompetenceniveau Af Jacob Hedegaard Et liv med mening Af Marc Perera Christensen Medie shopping guide Af Casper Strunge Designerfamilie eller kernefamilie Af Isabella Meyer Socialkulturelle spænd mellem kønnene anno 2025 Af Sidse Klarlund Personlige behov frem for fællesskabets behov Af Niels Jørgen Langkilde Fremtidens parti: Inkluderende og aktiverende Af Martin Dahl konservative.dk konservative.dk 5

4 Forord Hvordan tror DU, at verden ser ud om år? Hvilke udviklingstendenser kommer vi til at se? Og hvad betyder disse tendenser for vores hverdag; i familielivet, i arbejdslivet, i fritidslivet og for samfundet under ét? Spørgsmålene er enkle, men de er svære at svare på. Svære både fordi vores hverdag er kompleks, og fordi fremtiden er usikker. Det Konservative Folkepartis nuværende partiprogram er fra 2000, og der er brug for et nyt, som kan vedtages af partiets landsråd i Hvad er det for en fremtid, som dette program skal forholde sig til og tage højde for? Hvilke udviklingstendenser er det, at et nyt partiprogram skal anvise politik for, som kan forstærke, fastholde eller modvirke en bestemt udvikling? Pointen er, at et partiprogram skal tage højde for det, som kommer til at ske i fremtiden. Det kan ikke kun skrives på baggrund af erfaringer fra en tid, som er forbi. I samarbejde med Folkeligt Oplysningsforbund (FOF) afholdt Det Konservative Folkeparti en to-dages konference kaldet Sommeruniversitet 2010, som skulle frembringe et såkaldt tendenskatalog altså nogle bud på, hvordan fremtiden vil udvikle sig. Konferencen blev tilbudt alle medlemmer af Det Konservative Folkeparti og knap 100 deltog. Med udgangspunkt i dokumentationen fra konferencen i form af et tendenskatalog, har 15 konservative skribenter sagt ja til at give deres personlige bud på, hvordan fremtiden måske kommer til at se ud. Alle ud fra et konservativt livssyn. Jeg er glad for at kunne anbefale, at man, som inspiration til selv at bidrage til udviklingen af Det Konservative Folkepartis kommende partiprogram, læser nogle at artiklerne i denne publikation. Skribenterne giver her en række tankevækkende bud på, hvordan de ser på de kommende års udvikling ud fra en række meget forskellige perspektiver. Artiklerne skal sætte tanker i gang hos os alle: Tror vi på det, vi læser? Hvis ja: Kaldes der så på politiske programerklæringer i vores kommende partiprogram, som er nødvendige eller ønskelige for, at samfundet for individ eller fællesskab kommer til at bevæge sig i en mere konservativ retning. Med en varm tak til skribenterne for deres fine personlige bidrag ønskes alle en god læselyst. Med venlig hilsen Martin Dahl Generalsekretær 6 konservative.dk konservative.dk 7

5 Danmark skal med i front Danmarks konkurrenceevne falder kritisk. Det er dræbende for vores suverænitet på det globale marked og en trussel mod vores fremtidige nationale velfærd. Men hvordan skal vi sikre økonomisk vækst, når vi er tynget af høje lønninger sammenlignet med andre lande? Svaret er skattelettelser fremfor offentlige investeringer. Af Helle Bonnesen Helle Bonnesen (1963) Folketingskandidat Tårnbykredsen. Cand.Merc., IAA og SIMI-diplom. Arbejdet som Marketingchef for Colgate-Palmolive og Coca-Cola Nordic. 1. World Competitive Yearbook, June 2010, (IMD Schweiz) 2. VK Regeringens Konkurrenceredegørelse 2010 (Vækstforum) Danmark sakker bagud. Vi har længe haft en dominerende position på markedsområder som insulin, svinekød, vindmøller og container-transport, men insulin og svin, møller og Mærsk gør det ikke alene. I juni 2010 viste en international undersøgelse, at vi konkurrerer på laveste niveau i mange år 1. Danmark er dykket til en global 13. plads og er for nylig blevet overhalet af Australien, Sverige, Norge, Holland, Luxembourg, Canada, Australien, Taiwan og Malaysia. Alene blandt de europæiske lande er Danmark rykket fra en andenplads i 2009 til en sjetteplads i Undersøgelsen, som omfatter 58 lande, fokuserer på fire overordnede temaer og konkluderer, at Danmarks niveau er faldende inden for tre af de fire temaer, hhv. effektivitet i den offentlige sektor, effektivitet i erhvervslivet og økonomisk udvikling. Kun inden for infrastruktur er Danmark rykket en plads op til nummer fem. VK-regeringen kom i september 2010 med en konkurrenceredegørelse, som bekræfter den stærkt bekymrende udvikling 2. Danmark taber terræn igen i år, især på produktivitet og løn. Områder som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) anfører som nogle af de største vækstbremser og udfor- 8 konservative.dk konservative.dk 9

6 Selskabsskattesatser i EU-landene og Norge i 2010 dringer i dansk økonomi. Efterfølgende udtalte erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri, Kent Damsgaard, til Børsen: Vi glider ned af ranglisten på vores konkurrenceevne målt på produktivitet, innovation og uddannelser, alt imens lønstigninger gør, at vi er blevet et af de dyreste lande at producere i. I de fem bedste OECD-lande bliver der skabt næsten 35 % mere værdi per arbejdstime end i Danmark. Små eller store skridt? Konkurrenceevne er lig med pris, kvalitet, forskning og udvikling. Alle partier er opmærksomme på forskning og udvikling, og der er også enighed om, at vi med vores høje lønniveau må fokusere på kvalitet. Men eftersom pris er direkte afhængig af lønniveau, står vi i en udfordrende situation, idet især BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og andre vækstnationer ligger på et væsentlig lavere lønniveau end Danmark. En vestlig ingeniør tjener seks gang så meget som en indisk ingeniør. Og selv om lønningerne stiger i BRIK-landene, kommer en indisk ingeniør langt fra til at tjene så meget som sin danske kollega i vores levealder 3. Små skridt er ikke nok. Der er brug for et markant ryk, og det er derfor bidende nødvendigt at sætte alternative indgreb i søen nu. Hvor Socialdemokratiet og SF er rørende enige om at fremrykke de offentlige investeringer, peger Konservative på skatterne som et nødvendigt instrument til at sikre fremtidig vækst. I den forbindelse bør vi kaste et blik på erfaringerne fra andre lande. Obama og de offentlige investeringer Da Obama-administrationen overtog magten i USA i starten af 2009, havde konjunkturerne netop ramt den amerikanske økonomi. Boligmarkedet var brudt sammen og den finansielle sektor tæt på kollaps. På daværende tidspunkt var arbejdsløsheden 8 %. Obama s rådgivere påstod, at arbejdsløsheden ville stige til 9 %, hvis ikke man gennemførte offentlige investeringer. Det gjorde man så. Og i dag er arbejdsløsheden næsten 10 %. Forsvarere hævder, at udgangspunktet var værre end først antaget, og at de offentlige investeringer ikke havde været store nok. Denne udvikling er beskrevet af Gregory Mankiw fra Harvard University 4. Det er en umulig opgave at være dommer over udviklingen, men det motiverer til at studere, på hvilke præmisser Obamas administration foretog initiativerne, og hvad økonomers holdning er til løsningsmulighederne. Udgangspunktet i USA var, at offentlige investeringer vil stimulere økonomien, hvorimod alternativet skattelettelser vil resultere i mere opsparing fremfor forbrug. Obama s administration havde beregnet, at de offentlige investeringer ville medføre øget vækst med index 157, hvorimod skattelettelser ville have betydet et index på 99, altså et lille fald i økonomien. Administrationen talte åbent om betragtningerne og brugte det som offentligt grundlag for investeringerne. Imidlertid var problemet, at p.g.a. finanskrisen var amerikanerne ikke i stand til at optage lån til bolig, bil eller andet, og det økonomiske opsving udeblev. Førnævnte Professor Mankiw har samlet en række eksempler på økonomers syn på offentlige investeringer vs. skattelettelser: Christina Romer, som iøvrigt kortvarigt var Chair of Obama s Council of Economic Advisors, har sammen med sin mand, Berkely University økonomen David Romer, beskrevet The Macroeconomic Effects of Tax Changes, og de konkluderer, at skattelettelser vil give et index 300. Parallelt har Valerie Ramey fra University of California, San Diego, konkluderet, at offentlige investeringer giver index 140. Endelig har Alesina og Ardagna fra Harvard, baseret på 30 OECD-landes reelle situation primært i Europa fundet, at udviklingen i 1970 til 2007 har resulteret i, at indexet for skattelettelser er højere end indexet for offentlige investeringer, hvilket er bekræftet af økonomer fra University of London og University of Chicago. Tidligere regeringer i USA har også gennemført skattelettelser, bl.a. Ronald Reagan i 1980 erne. Selv en af de meget skeptiske økonomer fra den tid, Nobelpristageren Robert Lucas, har anerkendt, at disse var selvfinansierede 5. Og tidligere gennemførte også John F. Kennedy succesfulde skattelettelser. Der kan naturligvis ikke beregnes en korrekt fremadrettet konsekvens af offentlige investeringer vs. skattelettelser. Men såvel erfaringerne fra USA s offentlige investerin- 3. Udenrigsministeriet, The Trade Council India, Market Opportunities N. Gregory Mankiw, Professor of Economics, Harvard University, Summer 2010 (www.nationalaffairs.com) 5. Mikael Bonde Nielsen, Nyhedsmagasinet Ræson, Februar konservative.dk konservative.dk 11

7 ger samt økonomernes syn er værd at bemærke. I Danmark har skatteprovenuet aldrig været højere end efter gennemførelsen af skattelettelserne. Så det har virket efter hensigten. Derfor er spørgsmålet ikke, om den nuværende regerings skattelettelser har været fornuftige. Men derimod om de har været store nok. Tilfældet Irland Umiddelbart er det let at sælge Danmark til udenlandske investorer, som sædvanligvis har stor tillid til os som investeringsland. Ikke mindst fordi det er nemt at starte selskab i Danmark. Ifølge IMD s (International Institute for Management Development) Yearbook 2010 er Danmarks infrastruktur blandt de allerbedste. Vi er højtudviklede på IT-området, og det er forholdvist let at ansætte og afskedige medarbejdere. Men så snart talen falder på skat, falder interessen. Brat. Og en mulig udenlandsk investering hænger pludselig i en tynd tråd. At sænke selskabsskatten vil give nye investeringer i landet og tiltrække veluddannede udlændinge. I øjeblikket debatterer EU, hvorvidt selskabsskatten skal standardiseres. Hvorfor ikke aktivere selskabsskatten før andre gør det, eller før vi alle tvinges til at være på samme niveau? Kritikken af en lavere selskabsskat går ofte på tilfældet Irland. Faktum er, at Irland i årtier var kendt for deres succes, og at Irland i slutningen af 80 erne sænkede skatten har intet at gøre med de store økonomiske kvaler, landet har i dag. Det har Patrick Honohan fra Trinity College i Dublin beskrevet 6. Det er korrekt, at Irlands økonomi i disse år har det hårdt, bl.a. fordi landet har lidt under boligboblen, der brast pga. rentefald. Der har været advarselslamper undervejs, men provenuet fra selskabsskatten blev godt og grundigt indarbejdet i den irske økonomis fundament, så da konjunkturerne vendte, var landet afhængig af den forventede indtægt. Vi hører tit, at vi ikke har råd til at sænke selskabsskatten, og at den skal finansieres. Men i Irland steg selskabsskatten fra 1 % til 4 % af BNP fra slutningen af 80 erne og ti år frem. I samme periode startede ca virksomheder forretning i Irland. Det skatteprovenu, som sænkningen af selskabsskatten resulterede i, betalte altså sig selv hjem fire gange! Lad os lære af Irlands erfaringer og udnytte dem før andre lande gør. Den gyldne periode i Irland var lang, og irerne blev lullet ind i falsk tryghed og tro på egen uovervindelighed. Vi skal huske på, at omverdenen er dynamisk, og at et provenu kan have en begrænset levetid. Figuren over selskabsskatter viser med al tydelighed, at Danmarks placering nemt kan forbedres. Derfor skal et provenu ikke indgå i den almindelige drift, men øremærkes til enkeltstående initiativer: Supersygehuse, trafikale investeringer, gennemgribende istandsættelser af skolerne etc. Store enkeltstående udgifter, som vi dermed undgår at skulle finansiere via skattebilletten. Med de irske erfaringer kombineret med mådehold er dette realistisk. Lad os komme igang, så Danmark igen kommer med i front. 6. Patrick Honohan, Trinity College Dublin for Verdensbanken, konservative.dk konservative.dk 13

8 Henrik Carmel (1964) Cand.scient.adm. og civiløkonom. Arbejder som International Konsulent i en interesseorganisation. Tidligere landsformand for Konservativ Ungdom. Globalisering - mulighed og udfordring Af Henrik Carmel Globalisering er ikke nyt, men udviklingen tog fart i løbet af 80 erne, hvor handelsbarrierer blev nedbrudt og restriktioner på kapitalens fri bevægelighed blev fjernet. I det nye årtusinde er udviklingen præget af, at økonomien i lande med en stor grad af statseje og statsstyring nu sættes mere eller mindre fri. Teknologien i form af f.eks. internettet og effektiv containertransport øger gennemsigtigheden og sænker transaktionsomkostningerne. Nye markeder åbner sig konstant, middelklasser vokser op og nye behov og produkter skabes. Kultur En enhedskultur som den danske giver sammenhængskraft og tillid mellem folk og faciliterer en effektiv markedsøkonomi. Den skaber tryghed og lykke, og vi bliver usikre, når vi mødes af en verden, som har andre idealer. Andre idealer end dem vi har om frihed, demokrati, lige rettigheder, kvinders vilkår, omgangsformer osv. Det gælder også den måde, vi opererer på i vores arbejdsliv. Det vil kun sjældent være vores kutymer, etikette, normer og syn på virksomhedsdrift, der vinder, når vi er uden for landets grænser. Vores kultur udfordres og vores normer og traditioner påvirkes. Vi vil sikkert alle helst have det sådan, at vi kan være multikulturelle, når vi rejser udenlands eller omgås f.eks. udenlandske forretningsfolk, men vi vil gerne have en monokultur i Danmark. Ikke sådan at forstå, at vi ikke vil udvikles, men vi føler os trygge, hvis normer og traditioner ændrer sig evolutionært, og når de løbende konfronteres i det små, frem for hvis ændringerne sker i stor hast. Frihed på vej sammen med forvridning af markedet og øget ustabilitet Verdens største demokrati, Indien, har gennem en længere årrække frigivet de snærende bånd, der inspireret af Gandhis tanker har holdt landet i lavvækst siden selvstændigheden. Sydamerika vokser i rekordhast med Brasilien i front. 14 konservative.dk konservative.dk 15

9 Men forrest ligger Kina. Den fortsatte økonomiske vækst i landet er en forudsætning for, at kommunisterne kan bevare magten og ikke konfronteres af den voksende befolkning i de mange, nye millionbyer. Væksten i Kina er præget af et meget stort ressourcespild, f.eks. er investeringsgraden meget høj. Et udtryk for dårlig anvendelse af produktionsmidlerne. Valutaen holdes kunstigt nede for at sikre, at væksten ikke stopper. Før eller siden vil væksten aftage, og i al den fremtid vi kan overskue, vil Kina fortsat ikke kunne indtage en plads i verdensøkonomien, der svarer til landets relative befolkningsandel, selvom landet nu overhaler lande som Japan og USA målt i absolutte tal. I en række lande forvrides økonomien af voldsomme statstilskud til f.eks. benzin eller fødevarer. Udgifter som er nødvendige for at holde folk fra at gøre oprør. Det vil ikke lykkes at afvikle diktatur, socialisme og statsstyring uden sværdslag, for frihed og ejendomsret kommer ikke af sig selv. Revolter og revolutioner vil give ustabilitet. Mange lande vil få regeringer, vi ikke kan forstå og ikke kan sympatisere med, selvom de måske er demokratiske valgt. Befolkningsvandringer vil finde sted som følge af sultkatastrofer, krige, vandmangel, miljøkatastrofer, afskovning o.s.v. Men det vil fortsat være drømmen om at komme væk fra fattigdom, der vil drive flest mennesker væk fra deres hjemstavn for i stedet at søge lykken i et andet land. Hvad skal vi leve af? Traditionelle brancher som medicin og landbrug er vigtige for vores betalingsbalance og værdiskabelse, og de er relativt uafhængige af konjunkturerne. Men har disse brancher og andre af vores succesbrancher de rigtige vilkår? Vi skal fortsat leve ikke kun af at producere produkter og tjenesteydelser, men også simpelthen af at opbygge og udvikle hele virksomheder, der kan sælges, når vores bidrag til værdikæden er optimeret. Men når politikerne prøver at udvælge fremtidens vindere ved i øvrigt typisk at se tilbage på det, som engang var stort eller ved at fremskrive efter behov, vi allerede kan se nu kan det kun vanskeligt gøres med succes, da det kræver en virkelig tæt dialog med fremtidens kunder. Den ligger bedre i hænderne på den enkelte virksomhed. Den, som kender sine kunder, kan fortælle os, hvad Danmark skal lave af i en global verden. Ikke politikerne. Derfor vil der også i årene fremover komme et pres på politikerne for at skære i erhvervsstøtte og sikre, at skatterne bliver sænket, der hvor virksomhederne er udfordret af bedre rammevilkår i omverdenen. Presset for, at der lempes på regler og kontrol vil også øges. De mange regler og den store kontrolindsats er meget omkostningskrævende og lægger også beslag på betydelige menneskelige ressourcer, som holdes ude af værdiskabelsen. Vores velstand afhænger af 3 parametre: Bytteforhold, produktivitet og indsats. Vores bytteforhold har i en årrække været præget af, at vi har været i stand til at sælge dyrt og købe billigt. I længden kan vi kun sælge dyrt, hvis vi fortsat udvikler nye produkter, som andre har svært ved at matche. Også på importsiden er det gode bytteforhold truet. For efterhånden som velstanden øges i Østeuropa, Asien og Sydamerika vil timelønningerne også stige dér, og importfesten hvor vi kan få goder produceret meget billigt vil tage af. Virksomheder i Danmark vil måske vælge at tage produktionen hjem igen i takt med, at produktionsomkostningerne udgør en faldende bestanddel af værdikæden. Når bytteforholdet forringes, må vi satse på, at vi er gode til at være tæt på kunden, til at levere konstant høj kvalitet og til at tilpasse os til skiftende ønsker. Vi har råd til at udbetale en højere løn, end man kan i Kina, hvis produktionen pr. arbejdstime er højere. Men i en årrække har vores produktivitet været relativt faldende, selvom den sammenlignet med produktiviteten i lavprislandene fortsat ligger højt. I hele Europa udfordres vi af, at de nye økonomier er gode til at indhente os, så vi skal have vores produktivitet op. I Danmark vil vi ikke gå på kompromis med vores store tilfredshed med vores jobs. De høje lønninger tvinger virksomhederne til konstant at udvikle nye produkter med højt værdindhold, men der skal findes løsninger for de lønmodtagere, som hægtes af pga. de høje lønkrav. Kravet om livslang læring som betingelse for at bevare sin markedsværdi og for at modtage ydelser - vil blive skærpet. Afgørende er ikke kun, at virksomhederne er konkurrencedygtige, den enkelte person skal også være det. Personer fra udlandet vil i stigende grad konkurrere med såvel håndværkere, akademikere og folk i omsorgsfag. Hver enkelt af os skal derfor kunne levere mere, end vi kunne i går. Både i produktivitet og i absolut indsats. Det sidste kan f.eks. ske ved, at vi pensioneres senere og arbejder flere timer. Topskatten og gavmilde offentlige kompensationer for ikke at arbejde udgør store barrierer for et øget arbejdsudbud. Den politiske udfordring Rammevilkårene er altafgørende for, at virksomhederne kan vinde, mens globaliseringen tager fart. Vi må løsne lidt op og slække på vores kontrol- og tryghedskrav, hvis ikke red tape skal lægge en dyne ned over alle forsøg på at øge produktiviteten. Der må frigøres mennesker og midler fra det offentlige. Den største politiske udfordring bliver derfor at fjerne fokus på spørgsmålet om, hvad vi skal leve af for i stedet at flytte fokus hen på, hvad der skal til for at virksomhederne ikke gennem regler og skatter forhindres i at levere det, som kunderne vil have. Så skal erhvervslivet nok selv finde ud af, hvad vi skal leve af. 16 konservative.dk konservative.dk 17

10 Urbanisering eller Back to Basics Næppe mange sætter spørgsmålstegn ved, at tilflytningen til byer og områder med høj vækst vil fortsætte, men vil der også være en tendens til at søge tilbage til mere oprindelige værdier og dermed en flytning væk fra byerne? Af Claus Hjorting For mig er det her ikke Udkantsdanmark det er Luksusdanmark. Vi har plads, vi har luft, vi har tid og vi har råd Ungerne kan lege i det fri, der er svømmehaller over det hele og om sommeren kan de gå ned på stranden Claus Hjorting (1964) Udover at være involveret i lokalpolitik, så er Claus advokat, formand for Gl. Holte Boligselskab og formand for foreningen af e-handlende, FDIH. To citater fra Niels Hausgaard, der meget præcist fanger de synspunkter, som fik Sommeruniversitetet til at sætte et spørgsmålstegn ved, om tendensen til urbanisering vil fortsætte med samme styrke, eller om der vil komme en modtrend, hvor nogle vælger at flytte fra byerne. Den klassiske trend Billedet har været klart i ganske mange år der er en klar tendens til, at der sker fraflytning i yderområder til fordel for de større bysamfund. Et enkelt billede over udviklingen i Danmark i 2006 viser klart tendensen: Figur 1. Kilde Danmarks Statistik Mørkeblå viser størst tilflytning, hvid størst fraflytning opgjort pr. kommune for 2006 I figuren ses en markant tilflytning til vækstområderne i Jylland centreret i trekantsområdet, omkring Aarhus og i Aalborg. Figuren illustrerer de betydelige udfor- 18 konservative.dk konservative.dk 19

11 Figur 2. Kvadratmeterpris i kr. for perioden kvartal Kilde: Realkreditrådet. dringer, som den vestlige del af Jylland har fra Skagen i nord til Tønder i syd. Det er den ventede og meget omdiskuterede tendens, hvor befolkningen samles omkring de større byer og vækstområder. I figuren ses dog også en flytning fra en række kommuner i hovedstadsområdet og Aarhus. Denne flytning fra Danmarks største kommuner er mere usædvanlig. Et hurtigt kig på boligprisernes udvikling giver dog et tip om årsagen: Boligpriserne steg kraftigt gennem 2006 og toppede sidst på året, og det er nærliggende at antage, at denne ekstraordinære prisstigning medførte, at familier valgte at bosætte sig længere fra København og Aarhus. Ser vi på de fem kommuner med størst tilflytning og størst fraflytning i perioden , så er billedet ret forventeligt: Der er fraflytning fra jyske kommuner og tilvækst på Sjælland og i trekantsområdet. Det er vanskeligt ikke at være enig med den unavngivne skribent på Wikipedia, når det anføres, at urbaniseringen fortsætter, og at det bl.a. skyldes fordelene med hensyn til betjening med ydelser som elektricitets-, vand- og varmeforsyning og kloakering - for ikke at tale om børnehaver, skoler og lignende. Trangen til individualisering Det er nærliggende om ikke den stigende individualisering også vil føre til et ønske Størst fraflytning : Kommune: Fraflytning i pct. Ishøj -4,19 Lemvig -3,50 Tønder -3,03 Thisted -2,92 Morsø -2,57 Størst tilflytning : Kommune: Tilflytning i pct. Vallensbæk 10,70 Ringsted 2,92 Dragør 2,85 Gladsaxe 2,81 Middelfart 2,53 Tabel 1. Procent af befolkning primo Kilde: Danmarks Statistik om at være og bo et sted, hvor udfoldelsesmulighederne er større, og hvor man prioriterer natur og plads over byens bekvemmeligheder. Et sted hvor der er plads til en unik fortælling om, hvem man er som familie og menneske. Og faktisk er det allerede sådan, at tusindvis af danskere hvert år vælger at flytte til yderområder i Danmark. Mange af disse er børnefamilier og ældre par, der flytter fra storbyer. Det fremgår af en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut fra En sådan udflytning stiller imidlertid krav til serviceudbuddet, som de fastboende måske ikke stiller, fordi de ikke har børn eller har andre forventninger. For tilflytterne viser undersøgelsen, at det især er begrænsede indkøbs- og børnepasningsmuligheder og utilstrækkelige tilbud om lægehjælp, der begrunder planer om at flytte tilbage til byen. Undersøgelsen viser tillige, at en stor del af tilflytterne mener, at det er vigtigt, at kommunen er aktiv omkring integration af tilflytterne i lokalområdet. Her nævnes bl.a. modtagelse, velkomstmappe og informationer om sportsklubber og foreninger samt praktiske forhold. Kommuner i yderområder har fokus på at tiltrække tilflyttere, men undersøgelsen viser, at tiltagene hidtil har handlet mere om synliggørelse og markedsføring end integration og fastholdelse af tilflyttere. De tendenser, der øger tilflytningen til yderområder, kan og bør understøttes og forstærkes bl.a. ved målrettede og helhedsorienterede kommunale bosætningsstrategier for ønsket om et liv på landet er til stede også i bybefolkningen. Det vil mindske omkostningen at bygge på tendenser og bevægelser, som allerede findes, men det er ikke omkostningsfrit, idet det fordrer, at der opretholdes et vist serviceniveau i yderområderne og navnlig, at den dagligdags service fungerer. Herudover må det forventes, at tilflytterne vil stille større krav til den fysiske infrastruktur. Det gælder fx adgangen til tidssvarende internetadgang og effektive transportmuligheder. Men det må være et mål, at overskriften (senest) i 2025 vil være Urbanisering og Back to Basics, så samfundet er i stand til at understøtte begge tendenser. 20 konservative.dk konservative.dk 21

12 Udkantsdanmark - et land på kanten? I 2010 blev ordet Udkantsdanmark folkeeje. Det beskriver i den aktuelle debat de dele af Danmark, som er tyndt befolkede, som ikke længere kan tiltrække højtuddannede, hvor statslige institutioner flytter fra, og hvor arbejdspladserne bliver stadigt færre. I fremtiden risikerer vi, at betegnelsen kommer til at omfatte hele landet. Af Nicolaj Bang Nicolaj Bang (1980) Er landsformand for Danmarks Konservative Studerende og folketingskandidat i Århus N. Til dagligt læser han Virksomhedskommunikation på ASB, Handelsskolen i Århus. Udviklingen er langt fra et nyt fænomen. Siden industrialiseringen er der med forskelligt tempo foregået en folkevandring fra land til by. Tidligere medførte det stor fattigdom omkring byerne, men i dag er det anderledes. De, som bliver tilbage i mindre bysamfund, oplever, at butikkerne lukker, og at deres børn ikke vender tilbage, hvis de tager en uddannelse i byerne. De faldende huspriser tiltrækker mennesker med alvorlige sociale problemer, som truer med at vælte kommunernes økonomi, og som bidrager til at skræmme de resterende ressourcestærke beboere væk. Og udviklingen vil fortsætte. Uanset, at de teknologiske landevindinger bevirker, at man teknisk set kan udføre sit arbejde på en computer et hvilket som helst sted i verden, så er mennesker sociale væsener det ved vi konservative bedre end nogen. Mennesker søger sammen i sociale grupper af mere eller mindre hierarkisk karakter. Tidligere var man bundet til de sociale normer, der herskede i den landsby, man tilhørte, eller den sociale klasse, som man var født ind i. I dag vælger man selv sin subkultur punker, finkulturel, Rotary medlem, spejderleder eller medlem af Det Konservative Folkeparti. Gruppen, man tilhører, er i høj grad med til at karakterisere éns identitet, noget som vi mennesker i stadig større grad har behov for, efterhånden som mulighe- 22 konservative.dk konservative.dk 23

13 derne øges, og de naturlige tilhørsforhold som nation, familie, lokalsamfund sættes under pres af den øgede mobilitet i verden. At flytte til et andet land er ikke længere en uoverstigelig barriere. Hvor rejsen for blot hundrede år siden var en besværlig og til tider farlig begivenhed, så kan man i dag tage hjem og besøge familien hver weekend, uanset hvor man befinder sig i Europa. Mange arbejdspladser sender medarbejdere på kryds og tværs af landegrænser flere gange om måneden, og inden for stadig flere brancher forventes det, at man tager et længere ophold i en international afdeling af virksomheden. Bagsiden af medaljen Men de mange muligheder har en alvorlig bagside. Samfundet er godt på vej til at splitte sig op mellem to grupper den internationale, veluddannede mobile klasse, og den lokale, indadvendte, uuddannede. Skellet mellem de to grupper vil vokse i fremtiden, med mindre vi som samfund laver en aktiv målrettet indsats for at bevare yderområderne. Dette har man gjort med succes i flere af vores skandinaviske broderlande, hvor der er støtteordninger til arbejdspladser centreret omkring udkantsområderne. Men omkostningerne er anseelige og med mange års begrænset vækst i udsigt, stiger kravet til, at hver en krone i statskassen udnyttes optimalt. Dermed står vi politisk set i en situation, hvor vi må vælge mellem at bruge ressourcer på at give yderområderne kunstigt åndedræt på bekostning af andre samfundsmæssige hensyn, eller at vælge en liberal tilgang, hvor man lader falde, hvad ikke kan stå med meget alvorlige konsekvenser for de mennesker, som er bosat i udkantsområderne. Med mindre at udviklingen vender, så det igen bliver attraktivt for ressourcestærke mennesker og virksomheder at slå sig ned mere decentralt. Men intet tyder derpå, og ingen teknologiske landvindinger, som ville kunne ændre tendensen, synes lige om hjørnet. Sammenhængskraften forsvinder Opsplitningen mellem land og by bærer yderligere en alvorlig risiko set med konservative briller. Hvis de veluddannede og den ressourcesvage gruppe fysisk og åndeligt befinder sig langt fra hinanden, forsvinder også sammenhængskraften i samfundet. Hvor alle grupper i samfundet tidligere var bundet af deres nationale tilhørsforhold, og derfor var tvunget til at finde en holdbar løsning i fællesskab, er der nu en anden mulighed. Det omfattende velfærdssamfund, vi har opbygget med sit enorme skattetryk, vil efterhånden, som tilknytningen til nationen falder, friste den mobile gruppe til at forlade landet til fordel for områder i verden, som er befolket af folk som dem selv veluddannede, velstående kosmopolitter, som finder større identitet i deres sociale gruppe end i deres nationale baggrund. Dermed vil de lande og områder, som ikke formår at tilpasse sig denne gruppes behov, langsomt blive drænet for de mennesker, som bidrager til samfundets opretholdelse. Tilbage vil være de immobile mennesker og folk, som er afhængige af velfærdssamfundet herunder førtidspensionister og ældre. Med den demografiske udvikling som i de kommende år vil forøge antallet af ældre mennesker uden for arbejdsmarkedet, vil fristelsen til at forlade landet øges i takt med skattetrykket. Et sådant scenarie kan efterlade Danmark som et decideret udkantsland. Mission impossible Men er situationen så helt umulig for et lille veluddannet fredeligt folk? Nej naturligvis ikke. Danmark vurderes stadig som et attraktivt sted at placere sin virksomhed, om end det i højere grad er innovative virksomheder, end det er de produktionstunge, og vi har et internationalt ry, som et toneangivende land på ganske mange områder. Lykkes det os fortsat at være blandt de mest attraktive steder at lave forretning og leve for verdens elite, så kan vi virkelig høste frugterne af globaliseringen. Det kræver en målrettet indsats at blive det, for konkurrencen er benhård. Derfor må vi gøre op med os selv, om vi er parate til at lave de markante ændringer i samfundet, som det kræver. Kan vi bevare livskvaliteten uden for de store byer i Danmark samtidig med, at de selv samme storbyer skal konkurrere med verdens andre metropoler i kampen om at tiltrække investeringer, arbejdspladser og kloge hoveder? Udfordringerne er enorme, mulighederne uendelige og fremtiden uforudsigelig. Et er dog sikkert. Kimen til Danmarks fremtid lægges i tiden frem mod Til den tid ved vi, om vi bliver et centralt land i en globaliseret verden eller en ubetydelig udørk mellem verdens pulserende hovedstæder. 24 konservative.dk konservative.dk 25

14 Christian Wedell-Neergaard (1956) Cand.polit. Regionsrådsmedlem i Region Sjælland, fhv. medlem af Folketinget. Driver til daglig Svenstrup Gods og Hotel Prindsen. Øget behov for bæredygtighed og økologi Tjernobylkatastrofen i 1986 er det hidtil bedste eksempel på, at menneskets aktivitet har en direkte indflydelse på økologien. Ulykken blev årsag til opgivelse af store landbrugsområder, massive flytninger af befolkningen, øget kræfthyppighed hos lokalbefolkningen og talrige dyrs lidelse og død. Området er ramt af en økologisk katastrofe. Af Christian Wedell-Neergaard Definitionen på økologi er en beskrivelse af forholdet mellem levende væsner og deres påvirkning af naturen. Økologi er en helhedsorienteret videnskab, som siger noget om den gensidige afhængighed mellem dyr, planter og natur. Med inspiration fra den økologiske videnskab forsøger politikerne at fastsætte nogle grænser for, hvad naturen kan tåle af menneskelig aktivitet. Bæredygtighed er derimod en beskrivelse af den økonomiske, miljømæssige og sociale udvikling. Bæredygtighed bruges om menneskelig aktivitet i bred forstand. En bæredygtig udvikling indebærer, at vi skal tage vare på alle udfordringerne samtidig. Der er ingen fast definition af, hvad der er bæredygtigt, og det er derfor en politisk diskussion, hvad der kan beskrives som bæredygtigt. Bæredygtighed og økologi kom for alvor på dagsordnen i slutningen af det 20 ende århundrede i en situation, hvor menneskets teknologiske beherskelse og den samlede velstand aldrig var set større. Talrige eksempler har imidlertid vist os, at udviklingen er ude af balance. Den globale opvarmning, som er forbundet med drivhuseffekten, de deraf følgende klimaforandringer med tørke og oversvømmelser, hullet i ozonlaget, skovdød og ørkendannelse, alt sammen resultatet af menneskelig aktivitet. Bæredygtig udvikling er derfor for alvor kommet på dagsordnen. Det startede med Brundtland-rapporten i 1987, som sagde, 26 konservative.dk konservative.dk 27

15 En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Dermed var kimen lagt til et stærkt konservativt engagement i miljø, bæredygtighed og økologi. Vi er jo netop optaget af, at vi ønsker en løbende udvikling, og vi har en kontrakt med kommende generationer. Bæredygtig udvikling er et åbent begreb, der kan bruges om en række strategier og projekter. Man kan jo spørge, hvem er imod en bæredygtig udvikling? Ingen. Der er derfor fare for, at begrebet bæredygtighed udvandes og anvendes i flæng. Som konservative er vi derfor nødt til at skærpe og præcisere konceptet for at klarlægge, hvad vi mener med en bæredygtig udvikling. For at få lidt hold på begreberne kan det være en fordel at starte med en opdeling af diskussionen i en principiel og teoretisk debat om begreber og etiske og moralske problemstillinger samt en mere konkret og praksisnær debat om bæredygtigt landbrug, bæredygtigt transport og bedre økologisk tilstand. Politik handler jo i vid udstrækning om på baggrund af holdninger til overordnede spørgsmål at komme med konkrete ændringsforslag. Teori Som konservative ønsker vi på den ene side at skabe grundlaget for fortsat vækst. Men vi ønsker på den anden side at bevare naturen. Opgaven er derfor at skabe økonomisk vækst, som er bæredygtig. Vi ser det som en balance mellem beskyttelse og benyttelse, hvor kritiske og unikke naturværdier skal bevares. Vi ønsker at skabe de rette rammer for at kunne udnytte naturens ressourcer på en bæredygtig måde. På den ene side er der den nytte-etiske tilgang. Det skal være muligt at bruge naturens ressourcer til at skabe vækst. Vi vil udnytte naturens ressourcer til at skabe produkter, som kan omsættes. I modsætning til den opfattelse står det synspunkt, at naturen indeholder unikke værdier, som ikke kan omsættes, og som skal beskyttes mod menneskelig aktivitet. Kærligheden til naturen er stor, og derfor skal vi vise respekt og omsorg for det unikke og det uerstattelige. Derfor er det nødvendig at beskytte store naturområder. Kravet om opfyldelse af menneskers basale behov for mad, vand og husly er så stærkt, at det går ud over naturværdierne. Store skovområder fældes for at få plads til kommerciel landbrugsdrift til skade for hele jordens økosystem. Kravet om en bæredygtig udvikling skal ses som en erkendelse af, at den udvikling, vi er på vej ind i, ikke kan fortsætte. Der må sættes en anden dagsorden. Vi kan se, at der er grænser for naturens og de økologiske systemers bæreevne, og vi ved i dag meget mere om, hvordan den menneskelige aktivitet påvirker naturen. Tingene er meget mere komplekse og sårbare, end vi hidtil har forudsat. Vi ved nu, at målet med den menneskelige aktivitet ikke kun er økonomiske resultater, men at det skal kombineres med natur og miljø. Forureningen er grænseløs og påvirker alle. Derfor skal vi løse miljøproblemerne i fællesskab. I FN eller EU, hvor flere lande skaber bæredygtige løsninger. Det gælder FN s klimatopmøder eller Europa-Parlamentet og Kommissionens arbejde med at regulere brugen af kemikalier i det såkaldte REACH direktiv. Derfor forudsætter bæredygtig udvikling også respekt for menneskerettigheder, åbenhed og demokrati. Adgangen til jordens ressourcer skal fordeles retfærdigt. Som et af verdens rigeste lande har Danmark et særligt ansvar for at gå foran i at udvikle et globalt bæredygtigt samfund. Praksis For at omsætte de overordnede tanker til mere jordnære forslag er det nødvendigt at se på de forskellige politikområder, som påvirker bæredygtigheden. Det kan være svært at se den direkte sammenhæng, men det er nødvendigt at analysere mulighederne for at skabe forandringer, som giver en mere bæredygtig udvikling. Det første mål er at reducere CO2 udledningerne ved at omstille til et fossilfrit samfund. Derudover skal vi reducere mængden af affald og nyttiggøre så meget af det affald, vi skaber, som muligt. Vi skal fortsat have en stram godkendelsesprocedure for bekæmpelsesmidler, og forbruget af disse skal reduceres. Vi skal åbne mere for brug af genmodificerede afgrøder for at øge udbyttet og afhjælpe behovet for mad. Vi skal sætte gang i oprensningen af jordforurening og få gjort op med fortidens synder. Økologisk landbrugsproduktion vil vokse og være et alternativ til konventionel produktion. Økologi tager en række særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd og tillader færre tilsætningsstoffer. Dyrevelfærd, ressourceforbrug, miljøpåvirkninger, landskabsæstetik, bioetik og fødevaresikkerhed spiller en væsentlig rolle i de forventninger og krav, som stilles til moderne jordbrug. Derfor er der både blandt forbrugere og landmænd en voksende interesse for økologiske produktionsmetoder og økologiske fødevarer. Det er et vigtigt princip i den økologiske produktion, at landmanden ikke må anvende kunstgødning eller syntetiske pesticider, og at dyrene skal have mulighed for naturlig adfærd, kunne få frisk luft og daglig motion og have et naturligt dagslys i staldene. Forarbejdede økologiske fødevarer må ikke indeholde tilsætningsstoffer, som syntetiske sødestoffer eller smagsforstærkere, ligesom der er tilladt langt færre tilsætningsstoffer end i konventionelt fremstillede fødevarer. Der gælder således en lang række detaljerede regler for økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Udvikling af den økologiske produktion forløber side om side med udviklingen i den 28 konservative.dk konservative.dk 29

16 konventionelle produktion, hvor der tages mere hensyn til naturværdierne. Der sker hele tiden forbedringer i forhold til vandmiljø og drikkevand. Da udbyttet ved økologisk produktion fortsat er lavere end ved konventionel produktion, er der behov for begge produktionsmetoder, som på mange måder er hinandens forudsætninger. Økologien har gennem flere år været politisk prioriteret, og det har skabt et gennembrud for økologiske varer - som et alternativ til den konventionelt producerede landbrugsvarer. Vi vil fortsat støtte økonomisk støtte til omlægning, regulering og kontrol samt til rådgivning, produktudvikling, information og styrkelse af forskningen i økologisk jordbrug. Megatrends Hvad hjælper det, at vi konservative politisk vil efterkomme vælgernes behov for bæredygtighed og økologi, hvis den internationale udvikling betyder, at udviklingen bliver en trussel mod naturen? Store områder især i den 3. verden er allerede gjort ubeboelige som følge af global opvarmning og overudnyttelse af naturens ressourcer. Den største trussel mod en bæredygtig udvikling er overbefolkning. Vi er i dag 6 mia. mennesker på jorden og i 2025 vil vi være 7 mia. Inden 2050 vil vi være 9 mia. mennesker. Efterspørgslen efter basale livsfornødenheder som rent drikkevand, mad og husly vil stige markant. Ikke alle vil kunne søge en vestlig levestandard, men velstanden vil stige i nogle af de befolkningstætte områder. Med øget velstand ændres adfærden. Efterspørgslen efter forarbejdede fødevarer vil stige, ligesom forbruget af energi til transport og opvarmning/nedkøling af huse vil stige voldsomt. Vi ser allerede tendenser til, at de råvarer, som indgår i produktionen af forbrugsgoder, stiger meget betydeligt som følge af øget efterspørgsel fra de nye i-lande og udviklingslandene. Mest markant er udviklingen i Brasilien, Rusland, Indien og Kina, hvor efterspørgslen stiger eksplosivt som følge af høje vækstrater. Befolkningen i disse lande er ikke så meget optaget af bæredygtighed og økologi, de er optaget af at få en højere levestandard og et bedre liv. På den anden side er der udbuddet af fødevarer. Det stiger ikke nær med samme fart som efterspørgslen. Produktionen af fødevarer er i høj grad afhængig af naturressourcerne. Der skal være vand til rådighed for planterne. Der skal være adgang til gødning - enten naturligt eller som kunstgødning. Planterne skal beskyttes mod insektangreb. Der er altså tale om en markant stigning i efterspørgslen og en moderat stigning i udbuddet af fødevarer. Det betyder, som bekendt, at prisen stiger. Jo nærmere vi kommer kapacitetsgrænsen for produktion af fødevarer, jo mindre prisfølsom vil udbuddet være. Det betyder, at priserne kan stige meget, uden at udbuddet øges. Julius Cæsar sagde, brød og skuespil til folket. Det har siden 2. verdenskrig været mindre aktuelt, da forsyningen med fødevarer til rimelige priser har været god. Ikke mindst som følge af EF/EU, hvor der blev lavet markedsordninger for at sikre selvforsyningen. Men med den øgede globalisering er markedskræfterne blevet stærkere. Stærkt stigende priser på fødevarer vil give store problemer. Ikke mindst socialt, hvor grupper i samfundet vil protestere over stigende priser og dermed en udhuling af deres realløn. Samtidig vil det øge uretfærdigheden i fordelingen af fødevarer, idet det vil være de mere velstående lande, som vil kunne forsyne deres borgere. Det er ikke bæredygtigt, hverken socialt eller økonomisk. Trendkatalog (år 2025) Vi skal satse på vækst. Vi skal have høj beskæftigelse og gode levevilkår. Vi skal sikre en sund økonomisk udvikling, der er socialt afbalanceret, og som ikke har negativ virkning på menneskers sundhed og miljøet. Vi skal sikre rent drikkevand, god økologisk tilstand i vores søer, åer og fjorde. Visionen for en global bæredygtig udvikling er en verden med økonomisk fremgang, større velfærd og øget miljøbeskyttelse. En udvikling, der kommer alle til gode, også de svage og fattige i andre dele af verden. 30 konservative.dk konservative.dk 31

17 Danmark har en åben markedsøkonomi og vil være påvirket af de internationale trends. der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau vi skal sikre biodiversiteten og beskytte naturen ressourcerne skal fordeles retfærdigt og udnyttes bedre vi skal yde en aktiv international indsats og indgå forpligtende aftaler Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt Bæredygtig udvikling af teknologien, med fokus på grøn energiproduktion Bæredygtig fysisk planlægning med fokus på beskyttelse af naturen Målrettet omstilling til bæredygtig livsstil der skal findes incitamenter for den enkelte til at tage et grønt ansvar Tænk globalt handl lokalt klimaforandringerne er den største trussel mod en bæredygtig udvikling. Forbruget af fossile brændsler stiger og det gør atmosfærens indhold af CO2 også. Der er behov for en bindende international aftale, som forpligter landene til at reducere deres energiforbrug og nedsætte udledningen af CO2. Miljøpolitikken har af politiske modstandere været brugt til at sætte grænser for vækst og stoppe udviklingen. De har med økologi og bæredygtighed hævdet at have videnskabelig bevis for, at stigende økonomisk aktivitet var med til at ødelægge naturen. Det er modbevist. Økonomisk vækst og bæredygtighed hænger godt sammen. Politisk har miljøpolitikken sejret. Støj, røg og møg er ikke længere det samme tema. Vi skal fortsat have en stram miljøbeskyttelse. Enhver virksomhed med respekt for sig selv har en miljøpolitik og tager hånd om sit energiforbrug og affald. I mange tilfælde er de private virksomheder foran lovgivningen, fordi det giver dem en fordel på markedet. Økologi er en bæredygtig produktionsform, som tager særligt hensyn til miljø og dyrevelfærd. Det er et alternativ til den konventionelle produktion. Økologi giver den enkelte en mulighed for at tage et grønt ansvar og yde en indsats for naturen. Med øget fokus på sundhed og allergi er der et stigende behov for økologi. stigende fødevarepriser bliver et stort problem. Verdensmarkedet efterspørger stigende mængder af fødevarer, og det presser priserne op. EU har liberaliseret markedsordningerne og har reduceret støtten til landmændene. Det vil medføre, at en større del af den disponible realindkomst skal anvendes til fødevarer. stigende energipriser vil øge incitamentet til at producere mere vedværende energi. Det vil være langt mere konkurrencedygtigt end tidligere, og der vil blive gjort meget for at øge andelen af CO2 neutral energi. Det betyder en markant vækst i forbruget af biomasse og biogas til energiproduktion. skov kommer til at indgå i den fossilfri energiproduktion på en helt anden måde end tidligere. For det første kan skoven levere biomasse, som kan erstatte de fossile brændsler, og for det andet kan skoven virke som rekreation for de omkringboende. For det tredje beskytter skoven grundvandet, flora og fauna. danmark har behov for større sammenhængende naturområder, hvor naturen kan udvikle sig og det vil være muligt at beskytte sjældne arter. Vi skal sikre biodiversiteten og stoppe arternes tilbagegang. Derfor skal vi oprette nationalparker og beskyttede naturtyper, hvor sjældne arter kan beskyttes. ressourcerne skal fordeles retfærdigt. Alle har krav på at få del i naturens ressourcer, som er nødvendig for livets opretholdelse. Derfor skal vi øge hjælpen til de fattige lande og give dem mulighed for at opbygge deres egen produktion. Vi skal yde en aktiv international indsats i FN og EU, hvor Danmark skal være foregangsland. kyster, skove, ådale og markante landskabstræk. I Danmark har vi mange helt unikke områder, hvor landskabet er præget af den sidste istid. De skal beskyttes med en bæredygtig fysisk planlægning, med fokus på beskyttelse af naturen. Vi kan ikke plastre kysterne til med store hoteller og bygge langs skovbryn. Det vil forringe kvaliteten af landskabet. Afslutning Hvad er i bæredygtighed og økologi for dig og mig? Kik på dine børn og spørg dem, om de ønsker at leve et sundt liv i et smukt land. Det vil kræve en bevidst indsats, og det vil stille krav. Der vil være ting, som vi plejede at gøre eller købe, der ikke længere kan lade sig gøre, men gevinsten ved omstillingen vil være stor. Vi skal skabe en målrettet omstilling til en bæredygtig livsstil. Vi ønsker et samfund, der tager hånd om naturværdierne og skaber bæredygtige løsninger. Et samfund der udvikler sig i sammenhæng med naturen. Vi ønsker at skabe mere vækst og velfærd, hvor der er en sammenhæng mellem den økonomiske, den miljømæssige og den sociale udvikling. Vi vil vise respekt for de unikke naturværdier og føre en stram miljøpolitik. Vi vil i vores daglige arbejde tage hensyn til miljøet og spare på ressourcerne. Vi vil skabe incitamenter for den enkelte til at tage et grønt ansvar og vise initiativ. Vi vil give de private virksomheder mulighed for at yde en ekstra indsats. En bæredygtig udvikling må ikke bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 32 konservative.dk konservative.dk 33

18 Arbejdsdagen mod En engelsk professor kom engang med en helt håbløs udtalelse om, at alt, hvad der var værd at opfinde, var opfundet, og at der blot manglede lidt fin-justering her og der. Der er vel næppe set en større forfejlet spådom i overskuelig tid. Udviklingen har aldrig gået så stærkt, som den går i dag, og det virker som om den hele tiden går stærkere og stærkere, men hvor hurtigt går den egentlig? Af ARne KAAE Arne Kaae (1939) Min konservative historie er, at jeg i 1953 var med til at genstarte Helsingør KU, blev formand 2 år efter og opstillet til Kommunalvalget i februar Er medlem af bestyrelsen i Helsingør VF og kampagneleder for Isabella Meyer. I 1990 havde vi lige fået de første PC-er, Excel var i sin vorden og en telefax var noget supersmart. Nettet var ikke rigtig opfundet endnu, og derfor havde vi heller ikke Google, facebook og alt andet, der er netbaseret. Og ingen lomme- eller smartphones. Men bilen så vel ud nogenlunde ud som i dag med 4 hjul og en forbrændingsmotor, og flyene ligner også sig selv fra dengang. Så selv om vi i de sidste 20 år har været vidne til nogle voldsomme kvantespring, har meget faktisk udviklet sig stille og roligt. Sådan vil det sikkert også være i de kommende år, så Storm P havde fuldkommen ret: Det er svært at spå, især om fremtiden, og hvad man end forudsiger, bliver det med garanti forkert. Men 2020 erne er ikke så langt borte, så der er nok nogle tendenser, man kan spå lidt om. Hvordan kan vore arbejdsforhold være? Generelt set stiger uddannelsesniveauet og dermed kravet til mere indflydelse på eget 34 konservative.dk konservative.dk 35

19 arbejde og arbejdsforhold. For mange ansatte, der ikke beskæftiger sig med direkte produktion, kommer arbejde og fritid til at flyde sammen, fordi et motiverende arbejde ikke kan udføres fra 8 til 16. Man tænker jo hele tiden på det. Derfor kommer der mange flere hjemmearbejdspladser. Det medfører i øvrigt den meget store fordel, at energiforbruget til transport reduceres og spildtid til transport elimineres. Hvis ellers arbejdsmoralen kan følge med de friere arbejdsforhold, vil dette give et voldsomt boost til produktiviteten. Her bliver ikke tale om en øget arbejdstid på 12 minutter, men derimod flere timer om dagen. At gå på arbejde indebærer også et socialt element, nemlig det at møde andre mennesker. Derfor vil de fleste nok ikke helt skippe den fælles arbejdsplads, så en eller to dage om ugen er man der sikkert. Derfor vil vi i 2020 stadig have kontorer, som vi har det i dag, men målsætningen er nu ikke at kontrollere, om folk leverer de aftalte arbejdstimer, men derimod social interaktion. De fleste gode ideer opstår jo også, når man ping-ponger med andre mennesker, så helt at eliminere den fælles arbejdsplads vil være vældig dumt. Desuden møder mange unge mennesker hinanden på arbejdspladsen, så for den fremtidige pardannelse er arbejdspladsen også vigtig. Det betyder sandsynligvis også, at de attraktive arbejdspladser vil være i nærheden af restauranter, museer, teatre og andre sociale aktiviteter, hvilket vil trække arbejdskraften fra land til by og formodentligt trække Danmark endnu mere skævt, hvis man ser dette som et problem. Hvad med transport til og fra arbejde? IC4 togene får vi nok aldrig at se, men den nye Metro er på plads i Den rivende udvikling i togdrift i Europa kommer til at smitte af på Danmark, så den kollektive trafik bliver udvidet og effektiviseret over det hele. Bedre og mere effektiv transport kombineret med færre dage på arbejdspladsen gør rejsetid mindre vigtig, så bopælen kan uden problemer ligge ret langt fra arbejdspladsen. Det bliver sikkert en stor fordel for udkants Danmark, for hvorfor bo i en overbefolket bymidte, hvis alternativet er et godt miljø ude på landet. Længere pendlingstid er intet problem længere med færre dage på kontoret og relativt kortere transporttid. Bilerne vil være blevet langt mere energieffektive, så selv om energipriserne med garanti kommer til at stige voldsomt, er det ikke sikkert, at de, uden politikernes indblanding, bliver meget dyrere at køre i. Men de har endnu ikke fået vinger, så der bliver sikkert lagt flere afgifter på individuel transport for at forsøge at tvinge folk over til kollektiv transport. Om det vil lykkes allerede i 2020 er nok et åbent spørgsmål. Bilen er jo på mange måder nøglen til frihed. Hvorledes kan arbejdspladsen være indrettet? Her kommer nok til at ske nogle dramatiske udviklinger. Målsætningen er, at alle danskere skal have 100 Mb i 2020, så vi er on-line hele tiden. Moore s lov om en konstant forøgelse af lagerplads på mindre fysisk plads og til færre penge gælder stadig, så i den udstrækning, vi har behov for lagerplads, kan den sikkert rummes i en lille æske i lommen eller et armbånd, hvis ikke al lagring til den tid foregår in the sky. Fladskærmene bliver bedre, billigere og mere kompakte, og den trådløse opkobling er der konstant, så bortset fra, at vi sikkert har en fleksibel læseplade i inderlommen, er vores arbejdsplads egentlig alle steder, der hjemme, i toget, i bilen, i flyet og på arbejdspladsen. Det er slut med de lange opkoblingstider og Windows-problemer, for vi er instant on. Brugernes opgaver bliver at beskrive det, man ønsker løst, frem for at løse eller beskrive løsningen. Oversætterprogrammerne er meget bedre i 2020 erne, så international kommunikation bliver lettere. Dokumenter sendes på udenlandsk og læses på dansk og vice versa. Måske har vi i 2020 erne allerede set de første elektroniske simultan-tolke til umiddelbar verbal oversættelse. Global kommunikation vil blive mobilt, tale, video, 3D verdener m.m. Vi kommer til at tale med folk på alle sprog. En udvikling med blandede perspektiver, fordi det naturligvis er fint med oversættelseshjælp, men hvis incitamentet til at lære fremmedsprog fjernes, bliver vi nogle fattige mennesker med en meget begrænset forståelse af fremmede kulturer. Det vil være en stor skam, da kulturel interaktion er drivende for al udvikling. Både på hjemmearbejdspladsen og på kontoret vil vi - af praktiske grunde, selv om det ikke er nødvendigt - dog gerne have et kontor-hjørne med dertil indrettet bord og stol og en reol med mapper til papirer, fordi det papirløse samfund eksisterer endnu ikke. Vi har i 2020 erne mindst lige så mange trykte rapporter og dokumenter, som vi har i dag, og selv om vi kan lagre dem elektronisk har vi dem for en sikkerheds skyld også som hard copies. Skype eller andre former for elektroniske mødepladser vil vokse kraftigt. Hvorfor foretage en tids- og energikrævende rejse for et enkelt møde, hvis det kan klares på 10 minutter over TV-telefonen? Med masser af båndbredde bliver dette slet ikke noget problem. Noget andet er, at intet slår den kontakt, der opstår når to mennesker mødes, fordi 36 konservative.dk konservative.dk 37

20 der jo ikke kun er tale om samtale, men også interaktion. Selv om vi i 2020 erne kan klare langt mere fra vor hjemlige arbejdsplads og derfor bliver mere effektive på den administrative del af arbejdet, vil det øgede krav til produktivitet i både salgs- og service-sektoren medføre, at vi kommer til at tilbringe endnu mere tid på landevejen, fordi den øgede globale konkurrence vil kræve, at vi har en endnu tættere kontakt til vore kunder. Uden menneskelig kontakt får vi ikke ordrerne erne bliver nok ikke så forskelligt fra 2010, bortset fra, at vi til den tid har fået langt flere hjælpemidler til rådighed, som kan gøre os meget mere produktive - hvis vi forstår at (eller vil) udnytte dem. Det er faktisk en ret så heldig situation, for hvis vi ikke udnytter de mange nye muligheder til at øge vores produktivitet, flytter udviklingen til de nye fremadstormende økonomier, og så får vi tilbageskridt og faldende levestandard i stedet for et bedre liv. Derfor skal vi se meget grundigt og træffe nogle valg på de udviklingsmuligheder, som fremtidens teknologi tilbyder os. Mit arbejde bliver afbrudt af et besøg hos lægen Jeg har elektronisk bestilt en tid i det lokale lægehus, hvor der er 10 alment praktiserende læger samt speciallæger indenfor de fleste almene sygdomme. Hertil kommer tandlæger, kiropraktorer og fysioterapeuter. Endvidere paramedicinsk personale, der uddanner patienterne f.eks. i behandling af sukkersyge og andre kroniske sygdomme samt i almindelig forståelse af at følge den foreskrevne medicinering og behandling. Alt sammen ud fra devicen om, at en oplyst patient er en ressource, det kan betale sig at investere i. Lægerne stiller diagnosen og foreskriver behandlingen, men implementeringen foretages af det paramedicinske personale sammen med patienten. Da jeg bestilte tid, var der ingen ventetid, idet der er frit lægevalg, såfremt den foretrukne læge ikke er til rådighed indenfor 24 timer. Ligeså skulle jeg ikke vente for at komme ind til lægen. Jeg medbragte mit sygesikringsbevis, der indeholdt hele min sygehistorie fra alle tidligere lægebesøg i Danmark samt fra de hospitalsophold, jeg havde haft. For nogle år siden besluttede Folketinget sig til, at patientdata tilhører patienten og skal følge denne, og de er nu lagrede på sygesikringskortet samt centralt. Dette skete efter, at man langt om længe havde fået en fælles elektronisk patientjournal på alle danske sygehuse. Lægen scannede kortet, og op på en skærm kom dataene, som vi i fællesskab gennemgik og sammen planlagde en revision af min behandling. I forløbet blev en specialist på supersygehuset via tvtelefonen kontaktet for at sikre den korrekte fortsatte behandling. Medicinen, jeg skulle anvende, lå klar til mig ved udgangen af lægehuset, idet lægen elektronisk bestilte denne, og betalingen var samtidig ordnet via opkoblingen fra sygesikringskortet til min bankkonto. Jeg forlod tilfreds lægehuset, var sikker på en behandling af første klasse, og brugte med transport i alt 35 minutter, heraf de 15 minutter i lægehuset. 38 konservative.dk konservative.dk 39

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere