Verden i skolen, skolen i verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verden i skolen, skolen i verden"

Transkript

1 Verden i skolen, skolen i verden Globale perspektiver på uddannelseshistorie Af Jesper Eckhardt Larsen Er verden lille eller stor? Der var i halvfemserne tale om den globale landsby i betydningen, at verden var blevet lille. I tiden inden denne globale landsby var der helt op til 1980erne nogle lande, som vi normalt sammenlignede os med. Siden blev bl.a. uddannelsesmæssige sammenligninger uhæmmet af hensyn til en vis overordnet lighed. Verden er ifølge dette synspunkt blevet så lille, at vi uden at tøve ser bort fra al historie, kultur og socioøkonomiske forhold for at sige: se, sådan vil vi også gøre eller oftere: sådan skulle de også gøre. Danske politikere og medier vurderer rask væk hele Afrika eller hele Kina ud fra vores målestokke. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) udtalte for nylig i Politiken om afrikansk kultur, at den blot var hæmmende for udviklingen og ingen værdi havde i sig selv. Disse udtalelser mødte mildest talt kritik fra afrikanske NGO er og ledende afrikanske intellektuelle. Nu var vi vist tilbage til kolonitidens synspunkter om den hvide mands byrde. Den officielle reaktion fra Den Afrikanske Unions (AU s) formand Hailemariam Desalegn var mere diplomatisk: Vi afrikanere kan lære rigtig meget af Danmark, men også Det, der fungerer i Danmark, virker ikke nødvendigvis i Afrika. 1 Det lader da også til, at ringen er sluttet ud fra dette synspunkt. Vi er den globale udviklings toppunkt, og det kan kun gå for langsomt med, at alle skal ligne os, dvs. økonomisk effektive, kulturelt individualiserede, frigjorte, urbaniserede, vestlige velfærdsstater. Omvendt er dem, vi godt vil ligne, kineserne, som det fremgik af Danmarks Radios udsendelse 9z mod Kina. De inkarnerer fremtiden ved deres endnu højere økonomiske og pædagogiske effektivitet end vores. Fra tidligere globale analyser er det da også øst/ vest mere end nord/syd, der har givet anstød til frygt og fascination. I bogen Den hvide Races Sejrsgang fra 1910 af W. Dreyer kommer der efter en 1000 sider lang gennemgang af den hvide races sejr over de sorte følgende konklusion under overskriften: Den Gule Fare : Den Overlegenhed, som vor i materiel Henseende saa vidt fremskredne Kultur, vore Opfindelser, Vaaben m.m. har givet os overfor Jordens andre Racer og Folk, er vi allerede nu godt i Færd med at miste Hvorledes det vil komme til at gaa i Enkelthederne, kan igen forudse, men at en nær Fremtid vil bringe voldsomme og dybt indgribende Brydninger 1 Citeret i Politiken, mandag d. 18. november 2013: 10 9

2 imellem Jordens to store Folkegrupper: den hvide og den gule, derom kan der fornuftigvis ikke tvivles. 2 Men hvad hvis verden stadig er og også i fremtiden vil forblive stor? Civilisationer i flertal, kulturer i flertal, lande i flertal, forskelle i synet på opdragelse og uddannelse. Vil de være der endnu om 100 eller 200 år? Er det utidig kulturalisme at tale om forskellige kulturers egne veje ind i vor tid og ind i fremtiden? Vil vi konvergere pr. automatik? Hvis man spørger den uddannelsesmæssige globaliseringsforskning, om verden således skal forstås som lille eller stor, er svaret dobbelt. To toneangivende positioner er tydelige. Stanfordskolen inden for global uddannelsessociologi gør verden lille. Helt kort fortalt bygger denne skoles antagelser på, at en verdensmodel for uddannelse allerede har overtrumfet alle lokale forskelligheder og vil gøre dette endnu mere, som tiden går. Dette gælder både uddannelsesstrukturerne og deres pædagogiske og kulturelle indhold. Modsat siger andre sammenlignende uddannelsesforskere: Der ER forskelle, der gør en forskel. Dette synspunkt er altså, at de indre politiske forhold i stater, de kulturelle forhold, de strukturelle forhold i økonomien osv. udgør forskelle, der gør en forskel. Denne skole inden for komparativ, historisk orienteret uddannelsesforskning har det altså med at gøre verden større. Den korte fortælling om denne position er, at eksisterende forskelligheder imellem kontekster påvirker modtagelsen, fortolkningen, implementeringen og funktionen af selv ens uddannelsesmodeller, der måtte komme udefra. Begge skoler bygger på uddannelseshistoriske analyser og antagelser. Dette gør uddannelseshistorien til et helt afgørende intellektuelt og politisk kampfelt også, eller særligt, i lyset af globaliseringen. De to synspunkter kan give stof til en analysemodel for den uddannelseshistoriske globaliseringsforskning. Uddannelsessociologerne John W. Meyer, John Boli og Francisco O. Ramirez, som har deres base i Stanford, Californien, introducerede i 1980erne en tese om den globale udbredelse af uddannelsessystemer byggende på Immanuel Wallersteins verdenssystemteori. En verdensmodel for uddannelse ( educational world model ) byggende på en verdensomspændende fælles kultur ( world culture ). Denne model for uddannelse og skole opstod angiveligt i 1700-tallets og 1800-tallets Vesteuropa. Modellen bygger på individet som socialisérbar kategori, ser nationen som et konglomerat af individer og forstår uddannelse som en vej til fremskridt. 2 Dreyer, W., 1910:

3 De beskriver, hvordan denne model, som knyttede en nær forbindelse mellem dannelse af nationalstater og masseundervisning, bredte sig igennem det 19. og 20. århundrede til stort set alle verdens lande. I spredningsprocessen har konkurrenceeffekten og efterligningseffekten i samfundet af nationer (the interstate system) spillet en helt afgørende rolle i forhold til de indre betingelser i de enkelte lande. De nævnte forskere hæfter sig ved den institutionelle lighed mellem masseuddannelsessystemer i alle lande. Kulturelt eller ideologisk mener de også som nævnt, at der er tale om en fælles dagsorden, en world culture, som følger og legitimerer masseuddannelse i enhver ny nation. Denne world culture beskrives mere teknisk i fem punkter, der leder frem til dannelsen af nationalstatslige uddannelsessystemer: 1. Myten om individet som grundlæggende politisk enhed 2. Myten om nationen som et aggregat af individer 3. Myten om fremskridt (nationalt og individuelt) 4. Myten om kontinuitet i henseende til socialisation og livscyklus (det vil sige tesen om, at den voksnes karakter er et resultat af opdragelsen) 5. Myten om staten som en forsvarer af nationen. Efter gennemslaget af disse fem træk i ethvert land opstår statslige uddannelsessystemer som midler til national mobilisering. 3 Komparative uddannelsesforskere ved Humboldt Universitetet i Berlin har i bevidst modsætning til Stanfordskolen forsøgt at eftervise forskellighedernes insisterende vedholdenhed. Professor Jürgen Schriewers syn på globaliseringen af uddannelsesforhold er præget af et dobbelte ønske: en klar begrebslig struktur, men med hensyntagen til kontingensen og det åbne i den enkelte situation. Hans sammenfatning af nyere resultater af komparativ forskning i modernitet og globalisering viser de modsatrettede tendenser, der faktisk kan konstateres i denne mangfoldighed. For det første er der tale om såvel supranational integration (for eksempel EU) som sub-national diversifikation (for eksempel forøget selvstændighed for Skotland og Wales i Storbritannien). Dernæst nævner han begrebsparret internationalisering over for indigenisation, der overraskende nok lader sig underbygge med henvisninger til noget så moderne som sociologisk forskning. De forskelle, der stadig lader sig konstatere mellem sociologiske tilgange i lande som Tyskland og Frankrig, viser en fornyet vilje til at gøre sociologien national eller bevidst skabe såkaldte indigenous sociologies med en bevidst afvisning af universal social science. Forskelle opretholdes og dyrkes måske endda bevidst i mødet med kravet om internationalisering. Som tredje begrebspar konstateres gennemslaget af såkaldte evolutionære universalier over 3 Ramirez & Boli 1987; Meyer, Bromley & Ramirez

4 for historisk-kulturelle konfigurationer. Kritikken er her rettet imod en ren evolutionær opfattelse af udviklingen. For det fjerde det, han kalder abstrakt modeluniversalisme over for afvigelsesgenererende strukturopbygninger. For eksempel giver han Stanfordskolen ret i, at der findes en meget udbredt verdensmodel for skolesystemer i alle lande, men når man komparativt undersøger for eksempel disse ens systemers samspil med erhvervsstrukturen eller forholdet mellem skolemæssig selektion og social lagdeling, viser der sig store forskelle fra samfund til samfund. Endelig sætter han dikotomien mellem verdensomspændende diffusion over for kulturrelativ reception, eller gennemslaget af organisationsmodeller uafhængig af samfundsmæssige forskelle over for den overraskende mangfoldighed af socio-kulturelle interrelationer. Disse forhold viser Schriewer blandt andet gennem eksempler på den verdensomspændende modtagelse af den europæiske universitetsmodel. Her viser receptionen af modellen fra det fælles udgangspunkt at variere betragteligt i de enkelte modtagerlande, for eksempel afhængig af tilstedeværelsen af en moderniseringsvillig elite og af de eksisterende uddannelsesinstitutioners struktur. Hans metodiske pointe er, at den sammenlignende modernitets- og globaliseringsforskning må tage stilling til disse dikotomier i hvert enkelt tilfælde. Metodisk vil Schriewer i stedet for historiens sejr over sammenligningen og analogien derfor hellere proklamere en genforsoning mellem historie og sammenligning. 4 Kort opsummeret: Stanfordskolen bygger på tiltagende udviskning af forskelligheder imellem uddannelsessystemer og pædagogiske kulturer. Humboldt-komparativisterne hælder til vedblivende og forskellighedsgenererende dynamikker. Globaliseringen af uddannelsesforhold tre faser Globaliseringstendenser er tidsmæssigt fastsat forskelligt efter temperament, disciplinært tilholdssted og hensigt med historieskrivningen og analyserne. Økonomerne fæstner sig til en bølge af økonomisk globalisering ved den såkaldte priskonvergens ca Dette byggede på telegrafens muligheder for global kommunikation af børsnoteringer fra New York til London og fra San Fransisco til Tokyo. Men når disciplinen er uddannelsesforskning, hvad er da de skelsættende perioder? Der er flere, der argumenterer for i hvert fald to væsentlige faser før vores nuværende globalisering. Og det er tiden ca ved etableringen af nationale uddannelsessystemer og igen i 1920erne delvist som reaktion på første verdenskrig. Første fase omkring 1800 falder sammen med den tidlige globale opbygning af skolesystemer i lyset af nationsbygning og politiske intentioner om masseudbredelse af primær undervisning. Det globale ved denne udbredelse bestod i høj 4 Schriewer 1999 og

5 grad i at ens pædagogiske rationaler spredtes delvist i kraft af imperialismens infrastrukturer fra et centrum (Europa) til den koloniale periferi. Den Bell-Lancasterske metode, i dansk sammenhæng kaldet den indbyrdes undervisningsmetode, spredtes til stort set alle kontinenter i løbet af de første to årtier af det 19. århundrede. Ikke kun til det britiske imperium og langs dettes handelsruter, men også i USA og i mange europæiske lande efter Napoleonskrigene med militære styrker som hjembringere af disse masseuddannelses-mæssige organisationsformer. Store dele af Sydamerika indførte disse systemer på linje med de danske kolonier i Vestindien, faktisk før end det skete ved lov hjemme i Danmark. 5 Store undtagelser var relativt lukkede lande som Kina, Japan, Korea og Siam. 6 Den anden fase fra ca til 1930 bestod i en hidtil uset netværksdannelse imellem pædagogiske bevægelser på et globalt plan. Den reformpædagogiske bølge rakte fra USA og Sydamerika til Kina og Sovjetunionen og er blevet beskrevet som en række rejsende biblioteker i en analyse af bl.a. John Deweys globale indflydelse. 7 Denne bølge var dog netop en bølge og er blevet analyseret som sådan af en gruppe forskere under førnævnte Jürgen Schriewer. Denne forskning beskæftiger sig med balancen imellem referencer til egen pædagogisk historie (historiske og interne referencer) og referencer til udenlandsk pædagogik (Dewey, Montessori og andre). I de centrale pædagogiske tidsskrifter i Kina, Sovjetunionen og Spanien tegnes konturerne af en høj intensitet af den pædagogiske globalisering i netop denne afgrænsede periode. 8 Derfor giver det ikke mening blot at pege på begyndelser af globale tendenser og mene, at disse derefter blot vokser, men også på afmatninger og nye faser af lukkethed. Den nuværende fase af uddannelsesmæssig globalisering stedfæstes af forskellige historikere til tiden efter 1990, hvilket understreges kraftigst af Søren Ehlers i denne årbog under titlen: Globalisering, vidensøkonomi og konkurrenceevne. Om restruktureringen af det danske uddannelsessystem. Flere forhold gør sig gældende. Set i lyset af de tidligere globaliseringer er pædagogikken ikke mere international end i 1920 erne eller for den sags skyld ca (Schriewer), men er måske i højere grad præget af top down end buttom up globalisering, som også Palle Rasmussen, Christian Ydesen og Karen Egebjerg peger på i deres artikel med den sigende titel: Den diskrete internationalisering Danske uddannelser i international kontekst For det andet begynder de flestes diagnoser af denne nye bølge i den angelsaksiske verden. Med centrum i begivenheder og personligheder i Storbritannien og USA breder politiske sig ideer til os i Europa. Disse tendenser sammenfattes ofte i begrebet neoliberale reformer. Vi er i tiden 5 Larsen, J.E Caruso 2010: 43ff 7 Popkewitz Schriewer et al

6 efter den kolde krig, og der er (stadig) ingen tvivl om hvem, der vandt denne krig. Ida Juul stedfæster endda i sin artikel De danske erhvervsuddannelser i krydsfeltet mellem det europæiske og det nationale denne anglificering til anden halvdel af 1800-tallet. En fase, der med økonomiske briller da også var den første globaliserings tid. Altså: er der blot tale om, at kontinentale tanker og institutioner afløses af engelske og amerikanske? Og i anden omgang er dette da blot den kraftigere kapitalisme, der overtager områder fra den mindre kraftige kapitalisme? Spørgsmålene er mange. I begrebet globalisering kan der derfor måske skelnes imellem en økonomisk og en moralsk globalisering? Mere derom senere. Men hvad betyder dette for analysen af den nutidige brug af ordet globalisering? Den danske sociolog Martin Marcussen har i forbindelse med magtudredningen analyseret, hvad det betyder, at OECD og andre internationale aktører siden 1990erne taler meget om globalisering. For det første er Marcussen klar i sin analyse af, at OECD primært er en spreder af anglesaksiske politiske ideer til de mere perifere lande, der gider at lytte: 9 9 Marcussen

7 ifølge adskillige ansatte i OECD udtrykker især de nye medlemmer således et stort ønske om at lære fra foregangslandene i OECD. Selv har disse lande ikke så meget at tilbyde. Andre OECD-ansatte udtrykker det på den måde, at nogle lande, det vil sige de anglesaksiske foregangslande, bruger OECD til at markedsføre reformer og idéer, som har lejret sig i deres nationale kontekster. Underforstået er, at forgangslandene selv ikke føler, at de importerer så mange nye idéer gennem OECD samarbejdet. På den anden side ser de en vis fordel i at bruge OECD som en meget effektiv spredningsmekanisme for egne idéer. 10 Marcussen fortsætter sin analyse med en række modsatte syn på globaliseringsprocessen. Globaliseringen er enten et tog, hvor det gælder om at hoppe på og skynde sig, før fløjten lyder. Denne nødvendighedens retorik kendes fra neoliberal tankegang formleret af bl.a. Margaret Thatcher som There IS No Alternative (TINA). Denne læsning af globaliseringen kalder Marcussen for den strukturdeterministiske globaliseringsdiskurs og knytter den til den dominerende politiske måde at benytte globaliseringen som legitimering for allehånde (ubehagelige) politiske tiltag. Eller også er der (stadig) mulighed for at finde lokale løsninger på lokale problemer og spørgsmål? At Danmark f.eks. opretholder gratis højere uddannelse trods de internationale tendenser til, at al højere uddannelse kræver tuition fees. Dette kalder Marcussen for et aktøroptimistisk synspunkt: Spørgsmålet (er) om de nationale stater, vi kender i dag, har frihedsgrader i den globaliserede verdensøkonomi til at føre ideologisk baseret økonomisk politik ud i livet. En række økonomer mener, at en konsekvens af globaliseringen er, at disse frihedsgrader er forsvundet specielt for små åbne økonomier som den danske. Heroverfor står andre økonomer, der mener, at nationalstaten stadig er den vigtigste organisatoriske enhed i den globaliserede økonomi, og at politikere derfor stadig har handlefrihed til at gøre en forskel. Denne skillelinje om nationale regeringer har råderum eller ej, og om globaliseringen er økonomisk set ny eller gammel skiller vandene iblandt analytikere af globaliseringen. Men Marcussen konkluderer lidt pessimistisk, at blandt politikere og i medierne er det globaliseringen som strukturdetermineret, der dominerer. Man kunne tilføje, at dette trækker på en næsten marxistisk historiefilosofi om den uundgåelige økonomisk determinerede politiske og ideologiske udvikling blot med omvendt politisk fortegn. 10 Ibid.:

8 Globaliseringen er uspecificeret det er noget derude, som tvinger politikere til at reagere. Globaliseringen er desuden noget afgørende nyt både kvalitativt og kvantitativt. Dette perspektiv vil jeg kalde for den strukturdeterministiske globaliseringsdiskurs. Den siger, at globaliseringen er et nyt og stærkt fænomen, som har frataget politikerne de fleste af deres traditionelle styringsinstrumenter. Globaliseringen er irreversibel og truende. 11 Således er OECD, IMF, UNESCO og EU enten til for på den mest progressive måde at forvalte enshedens politik, pege på lokale problematiske systemfejl i passende evalueringsrapporter og overlade det til udøvende nationale bureaukratier at forvalte disse evidensbaserede facts om udviklingen. OECD er naturligvis ikke den eneste internationale organisation, der i midten af 1990 erne systematisk begyndte at koble globaliseringsargumentet på de gængse argumentationskæder. IMF, FN og EU-Kommissionen har hver for sig ligeledes været særdeles aktive i spredningen af denne idé. Når vi studerer OECD som idé-agent for amerikansk inspirerede idéer, er det altså ikke et forsøg på at argumentere for, at OECD har spillet en unik rolle i denne forbindelse. 12 Eller også må OECD, UNESCO og EU ses som kulturelt specifikke, værdibårne aktører, der febrilsk prøver at opretholde deres egen raison d être ved at være på forkant med ja globaliseringen men dog kommer til kort over for mere magtfulde organer (USA og Storbritannien er for eksempel ret ligeglade med OECD s anbefalinger). 13 Dette sidste er Marcussens egen position, hvor han redegør for hele globaliseringsdiskursen som en enheds overlevelsesstrategi inden for OECD-organisationen. Det bør tilføjes i denne uddannelsesmæssige sammenhæng, at: Enten er de internationale rankings en væsentlig motor for ensheden og the interstate system. Dvs. endimensionale definitioner af, hvad der er bedst. Udtrykt i ideen om at være bagud for toget, der kører. Og her er det oplagt, at vi er bagud (9z mod Kina). Eller også er rankings en umulighed set i lyset af alt for mange variable, der slet ikke passer ind i formlen. F.eks. mangler der i sammenligningen med Kina diskussioner af autoritetsforhold familiekultur ungdomskultur individualisme indre og ydre motivation og mange andre forhold, der netop gør os usammenlignelige (et gammeldags ord). 11 Ibid.: Ibid.: Dette udsagn bygger på samtaler med sociolog Marte Mangset, som har analyseret Storbrittanniens ligegyldighed over for Bolognaprocessens anbefalinger og med uddannelsesøkonom Richard Dejardin, som nu er OECD-medarbejder inden for analyse af uddannelsesforhold. 16

9 Men kan vi stille os uden for OECD- og PISA-ræset? Her er Marcussen pessimist: når der er blevet skabt national konsensus omkring en idé, kommer den til at fungere som en adfærdsregel, der ikke kan overtrædes, endsige sættes til debat. Et andet tegn på, at diskursen har opnået hegemonisk status, er, at en særlig eksklusionsmekanisme træder i kræft. Alle, der ønsker at gøre karriere (politisk eller som embedsmand [eller som uddannelsesforsker /JEL]), gør sit for at holde sig inden for den dominerende diskurs rammer. Når idéens livscyklus har nået dette stade, er der ikke store chancer for, at en akademisk pluralitet kan gøre sig gældende i den politiske debat. 14 Globalhistorie Hvis vi vender os til historieskrivning som disciplin i disse analyser, arbejder historikere med en skelnen imellem verdenshistorieskrivning og global historieskrivning. Med udgangspunkt i, at vi lever i en postmoderne tilstand, afviser mange historikere den store fortælling om verdens stadige fremskridt hen imod nutiden og ind i fremtiden (som globaliserings-fortællingen jo ligner meget). I stedet sættes som udgangspunkt den lille fortælling eller fragmentet. 15 I denne modstilling ses verdenshistorie oftest som den nationalt forankrede eurocentriske fortælling om Kulturens veje, med stort K, fra Grækenland og frem til nutidens vestlige overlegenhed. Men som en gruppe svenske globalhistorikere skriver: Även om de stora berättelserne har förklarats vära endimensionella så bygger även de postmoderna kritikerna sina smä berättelser på utgängspunkter som tecknats av de senaste århundradenas politiska, ekonomiska och sociala utveckling. 16 Den store fortælling lader til at være et bagtæppe selv for det postmoderne blik. Mange fortællinger om uddannelseshistorie laver jo den tur, som prægede national historieskrivning: at begynde i Grækenland, en tur over Rom gennem middelalder og renæssance og så lukke butikken ved et nationalt fokus til sidst. Vel ikke mindst i forventningen om, at publikum de interesserede skolefolk ville høre lidt om sig selv, ligesom Peter Plys-bjørnens bedste historier altid var om ham selv. Ikke for at hænge nogen ud, men både jeg selv, Knud Grue-Sørensen og Keld Grinder Hansen har dette stofvalg i deres uddannelsesmæssige historieskrivning Marcussen 2005: Caruso Müller et al. 2010: Grue-Sørensen (1966), Grinder-Hansen (2013) og Larsen (2006) 17

10 Vi har altså brug for en større fortælling og den kunne jo passende blive global men det er svært at se det hele fra alle steder på en gang. Dette projekt kunne ses som en del af den moralske globalisering vi må blive enige om en retfærdig måde at skildre det globale måske derfor de mange nye kollektive undskyldninger for landes og folks indbyrdes forbrydelser. Prisme-tanken fremhæves af den norske historiker Fredrik Thue. Dette at de større sammenhænge netop på tydeligst måde kan italesættes og udforskes ved et nøje blik på fragmentet eller den lille historie. Det kræver dog høj kvalitet og dybde i fragmentet for at bruge dette som prisme, ellers overbeviser det ikke til et ændret syn på den større sammenhæng. Globalhistorien beskriver til en vis grad en tilbagevenden til 1700-tallets universalistiske historieskrivning. Alle lande måles efter samme rettesnor. Derved skelnes globalhistorie fra verdenshistorie imellem et ens blik på alle dele af verden og et centreret blik typisk fra Europa. En analyse af forsøget på at skrive global historie til skolebrug kan læses i det i denne årbog. Hvordan kan historiebøger til skolebrug fortælle et samfunds historie på en internationalt set retfærdig måde? Hvordan ændrer globalisering og over-national integration på disse fortællinger? Kan man forestille sig en overenskomst om, hvordan der skal skrives en ikke nationalt centreret historie? Disse spørgsmål er aktuelle, men var også aktuelle som følge af det nationalistiske synspunkts krise lige før og efter Anden Verdenskrig. Den gensidige nordiske historiebogsrevision i regi af foreningerne Norden påtog sig en opgave, der delvist forsøgte at påtage sig disse svære spørgsmål: hvordan kunne Nordens historie skrives ikke-nationalistisk. Norden som enhed tages ofte for givet i sin kompromisvenlige broderlighed, men det voldte ikke desto mindre store anstrengelser at blive bare lidt enige om væsentlige punkter i en fælles historieopfattelse, som Henrik Åström Elmersjö beskriver i sin artikel En nordisk historia eller nationalism på ett nytt sätt? Hvad så, når talen er om en global enighed om at skrive en fælles historie? Ja det er en opgave, der virker uoverkommelig, som alle de andre opgaver FN prøver at påtage sig. Som en parallel til den gensidige historiebogsrevision er det dog væsentligt at pege på UNESCO s arbejde for at fremme en ny historieskrivning, der netop skal overkomme nationale, racemæssige og kønsmæssige stereotyper UNESCO

11 Altså i teseform hvad betyder globalisering set i et uddannelseshistorisk lys? A) Enten er de forskelle, der gør en forskel, overkommelige og vil gå væk det er blot et spørgsmål om tid. Dermed også et spørgsmål om ikke at være bagud. Det bliver ens i fremtiden: verden er lille. B) Eller også vil de forskelle, der gør en forskel, skabe nye forskelle. Det ens er ikke helt ens: verden er stor ja endda lille Norden er for stor til forsoning over historieskrivningen. C) Og uanset A eller B må vi hellere leve sammen, allerede før vi bliver helt ens og huske at sige undskyld. English abstract: This article serves as an overall introduction to positions in the fields of global history, globalization studies in education, comparative education and the history of education. The framing question is: is the world small or large. Small in the sense of ideas of overall convergence to a common norm of schooling or large in the sense of insisting cultural, structural and ideological differences in spite of globalization. The position of the Stanford group of scholars (Meyer, Boli, Ramirez) is taken to represent the small world thesis. The position of the Humboldt University group (Schriewer, Caruso et al.) is taken to represent the large world thesis. Global history is introduced as countering a Eurocentric and nationalistic agenda of history writing. All these tendencies are discussed in relation to the role of schooling in globalization and to the writing of a history of education in Denmark and in the Nordic countries that take a global viewpoint seriously. Jesper Eckhardt Larsen (f. 1967) er ph.d. og ansat som videnskabelig assistent ved IUP/DPU, Aarhus Universitet. Han har forsket i universitetshistorie, i uddannelseshistoriens rolle i et samfundsperspektiv og i kolonial skolehistorie. Forfatter til bøger om den danske dannelsestradition og om humanioras situation. 19

12 Litteratur Caruso, M. (2008) World systems, world society, world polity: theoretical insights for a global history of education in History of Education, 37(6), Caruso, M. (2010). Geist oder Mechanik. Unterrichtsordnungen als kulturelle Konstruktionen in Preußen, Dänemark (Schleswig-Holstein) und Spanien, Wien: Peter Lang. Dreyer, W. (1910) Den hvide Races Sejrsgang bind 2, København og Kristiania: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Grue-Sørensen, Knud (1966) Opdragelsens historie Bd. 1-3, København: Gyldendals Pædagogiske Bibliotek. Grinder-Hansen, Keld (2013) Den gode, den onde og den engagerede år med den danske lærer, København: Muusmann forlag. Larsen, Jesper Eckhardt (2006) Ikke af brød alene Argumenter for humaniora og universitetet i Norge, Danmark, Tyskland og USA København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Larsen, Jesper Eckhardt (2008) Lancasterskolerne i Dansk Vestindien in Skoler i palmernes skygge red. Fryd Johansen et al., Gylling: Syddansk Universitetsforlag. Marcussen (2005) OECD og idépillet. Game over? I Magtudredningen. Hans Reitzels Forlag A/S, København. Meyer, John W., Patricia Bromley and Francisco O. Ramirez (2010) Human Rights in Social Science. Textbooks: Cross-national Analyses, in Sociology of Education, Vol 83. No. 2. (April 2010), pp Müller, Leo, Göran Rydén & Holger Weiss (2010) Global historia något för nordiska historiker? in Müller et al. (red.) Global historia från periferin. Norden Lund: Studentlitteratur. Popkewitz, Thomas S. (2009). The Double Gestures of Cosmopolitanism and Comparative Studies of Education in International Handbook of Comparative Education (p.385). Dordrecht: Springer. Ramirez, F. O., & Boli, J. (1987). The Political Construction of Mass Schooling: European Origins and Worldwide Institutionalisation. in Sociology of Education, vol. 60 (jan.), Schriewer, Jürgen et al. (1998) Konstruktion von Internationalität: Referenzhorizonte pädagogischen Wissens im Wandel gesellschaftlicher Systeme (Spanien, Sowjetunion/Russland, China) in Gesellschaften im Vergleich, Forschungen aus Sozial- und Geschichtswissenschaften, Hartmut Kaelble & Jürgen Schriewer (Eds.), Frankfurt a.m: Peter Lang. Schriewer, Jürgen (1999) Vergleich und Erklärung zwischen Kausalität und Komplexität in H. Kaelble, & J. Schriewer (Hg). Diskurse und Entwicklungspfade. Der Gesellschaftsvergleich in den Geschichts- und Sozialwissenschaften, s Frankfurt/New York: Campus Verlag. Schriewer, Jürgen (2009) Comparative Education Methodology in Transition: Towards a Science of Complexity? in Discourse formation in comparative education 3 rd rev ed., Jürgen Schirewer (ed.) Frankfurt am Main: Peter Lang. s UNESCO (internetkilde) set november 2013 på: 20

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET. September 2012. Har vi en aftale? - input til refleksion over samarbejde med forældre

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET. September 2012. Har vi en aftale? - input til refleksion over samarbejde med forældre - input til refleksion over samarbejde med forældre Adjunkt på Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU Koordinator af Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner, DPU/CBS Med afsæt i bogen: www.harvienaftale.nfsv.dk

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen

Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen Termin juni 2012 Institution ZBC Uddannelse HHX Fag og niveau Kulturforståelse, B Lærere Ewa Schlunssen Hold Kulturforståelse hh2f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere